Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. november 2002 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
momsloven
(Fritagelse for skat og moms af værdi af eget
arbejde)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
§ 7 affattes således:
»§ 7.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven
alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er
ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er
ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,
eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven
er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,
samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts
1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og
fiskere og deres efterladte.
c) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august
1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og
deres efterladte.
d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni
Læs alt
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til
sårede den 9. april 1940.
e) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede
og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne
den 29. august 1943.
f) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske
landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk
side.
g) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om
erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte
lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte
invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte
renteydelser til efterladte.
h) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,
førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,
invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter
§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller
§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af
lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).
i) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og
lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til
dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser
efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det
omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre
ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt
ydelser efter lov om repatriering.
j) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for
»Hvide Sande Fondet«.
k) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til
beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt
uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i
det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af
personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
l) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.
179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne
erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller
krænkelse af den personlige frihed.
m) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud
(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så
vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om
almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
n) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som
nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,
stk. 1, 3. pkt.
o) Udetillæg, hjemflytningstillæg og
bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af
den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til
personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste
ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
p) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i
forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den
første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og
kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
q) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november
1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for
neurosedynskadede børn.
r) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses
efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er
smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til
blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.
s) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,
hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.
t) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede
efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
u) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
v) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er
godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der
overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den
skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000
kr.
w) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til
afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for
meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens
uddannelsesstøtte.
x) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som,
når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om
social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får
forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse
med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i
lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og
andre love. (Førtidspensionsreform).
y) Bidrag efter lov om hjemmeservice.
z) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse
ikke-realiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens
virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til
privat brug for den pågældende.«
§ 2
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 804 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 409 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
»1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen efter
opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug
for virksomhedens indehaver, med mindre opførelsen, ombygningen eller
moderniseringen sker med henblik på salg som led i næring eller
erhvervsmæssig udlejning.«
2.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår to steder
»eller virksomhedens indehavers«.
3.
I § 28, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der
skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når
udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes
personale.«
4.
I § 28, stk. 3, udgår: "§ 5,
stk. 4, og«.
5.
I § 28, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der
skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når
udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens
indehaver eller dennes personale.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2.
Ligningslovens § 7, litra z, som affattet i
§ 1, nr. 1, har virkning for eget arbejde m.v., der udføres den
1. januar 2003 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget fremsættes som et led i
udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
finansloven for 2003. Forslaget har til formål at sikre skatte- og
momsfrihed af eget arbejde, som håndværkere udfører
på deres egen ejendom.
De gældende skatte- og momsregler indebærer,
at bygningshåndværkere m.v. i modsætning til andre
erhvervsgrupper skal beskattes af værdien af deres eget arbejde,
også når dette arbejde udføres til privat brug f.eks. ved
modernisering eller ombygning af egen bolig. Det betyder, at en
håndværker, som i sin fritid laver en modernisering af sit
parcelhus, skal selvangive og betale skat af værdien af sin egen
arbejdsindsats. Beskatningen omfatter også en (fiktiv) avance, d.v.s.
mestersalær, i tilfælde, hvor der leveres ydelser fra en
virksomhed til arbejde på virksomhedsejerens ejendom. Forslaget har til
formål at gennemføre en skatte- og momsmæssig ligestilling
af håndværkere med andre erhvervsgrupper ved udførelsen af
eget arbejde, således at bygningshåndværkere m.v. på
lige fod med andre personer skatte- og momsfrit kan udføre arbejde for
sig selv. Fritagelsen omfatter ikke byggeri til erhvervsmæssigt
brug.
Med forslaget bringes dette område i
overensstemmelse med hovedprincipperne i den øvrige skattelovgivning,
hvorefter der ikke skal ske beskatning, fordi man sparer en udgift ved privat
at gøre arbejdet selv. Forslaget følger indstillingen i en
rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af skatteministeren om
vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter
og ydelser samt personalegoder.
Det bemærkes, at lovforslaget i forhold til
ligningslovens § 7 alene indebærer en indførelse af nyt
litra z. Af lovtekniske årsager er ligningslovens § 7 imidlertid
gennemskrevet og medtaget i sin helhed; dette indebærer ingen
materielle ændringer.
2. Gældende regler
Beskatningen af bygningshåndværkeres m.v.
værdi af eget arbejde foretages efter praksis med hjemmel i
statsskattelovens § 4 på baggrund af en højesteretsdom fra
1928.
Der har gennem årene udviklet sig en fast praksis.
Beskatningen forudsætter, at der er skabt et omsætteligt
formuegode af økonomisk værdi for skatteyderen (eller sket en
værdiforøgelse af et allerede eksisterende formuegode). Det er
dog kun omsættelige formuegoder i form af fast ejendom, der er omfattet
af beskatningen. Værdien af eget arbejde vedrørende andre
omsættelige formuegoder beskattes ikke. Det er kun personer
beskæftiget inden for byggebranchen og tilknyttede erhverv, der anses
for skattepligtige, og arbejdet skal være udført inden for
skatteyderens aktuelle arbejdsområde. Beskatningen af værdi af
eget arbejde foretages på tidspunktet for arbejdets
færdiggørelse.
Den omfattede personkreds, d.v.s. personer inden for
byggebranchen, kan blive mødt med krav om beskatning af værdi af
eget arbejde, af mestersalær og af hovedentreprenørsalær,
og i den forbindelse skal der ske en værdiansættelse heraf.
Mestersalær fastsættes typisk til 10 pct. af udgiften til
materialer og lønninger til egne ansatte.
Hovedentreprenørsalær fastsættes typisk til 3-3,5 pct. af
udgiften til fremmede håndværksmestres arbejde. Den særlige
beskatning af værdi af eget arbejde finder ikke anvendelse i
forbindelse med opførelse eller forbedring af ejendomme, der er
bestemt til omsætning, d.v.s. for personer eller selskaber, der driver
næringsvirksomhed med handel med ejendomme. Den løbende
beskatning af værdi af eget arbejde er således ikke udtryk for
beskatning af en afhændelsesavance. Hvis en skatteyder er blevet
beskattet af værdi af eget arbejde i byggeriets
færdiggørelsesår, og den pågældende
efterfølgende anses for næringsdrivende med den omhandlede
ejendom, lægges det beskattede beløb af værdi af eget
arbejde m.v. til ejendommens skattemæssige anskaffelsessum ved
avanceopgørelsen.
De gældende momsregler indebærer ligeledes, at
en håndværksmester pålægges moms af sit eget arbejde,
både når dette arbejde udføres til brug for dennes
virksomhed og til vedkommendes private brug (f.eks. eget hus eller
sommerhus). Rent teknisk sker dette ved, at momsgrundlaget i begge
tilfælde er den almindelige salgspris d.v.s. pris og almindelig
avance på materialer samt værdien af arbejdsydelsen, når
arbejdet udføres for 3. mand.
3. Lovforslagets indhold
Efter forslaget skal der ikke længere betales skat
af det arbejde, som udføres på egne formuegoder til privat brug.
Forslaget har i praksis kun betydning i forbindelse med byggeri. Når en
håndværker således udfører byggearbejde på sin
private bolig skal han efter forslaget ikke længere beskattes af
arbejdet. Der forslås endvidere fritagelse for beskatning af normal
avance i tilfælde af, at en håndværksmester anvender egen
arbejdskraft og materialer m.v. fra sin virksomhed. Virksomhedens regnskab
for det pågældende byggearbejde skal således balancere,
idet ydelserne kan opgøres til kostpris. Når der er tale om
momspligtig virksomhed, indebærer forslaget på samme måde,
at der kun skal betales moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen,
når der bygges til eget privat brug. Det vil sige, at der skal betales
moms af kostprisen på eventuelle materialer, der udtages fra en
håndværkers virksomhed, og ikke længere af en normal
(fiktiv) fortjeneste eller værdi af det arbejde, som
håndværkeren selv udfører på sin private
ejendom.
Det, som efter forslaget fritages, er med andre ord ikke
skat og moms af en realiseret indkomst, men af et beløb, som
vedkommende har sparet ved at udføre arbejdet selv. Det samme
gælder en ikke-realiseret avance for materialer m.v., som leveres fra
indehaverens virksomhed. I andre virksomheder er det normalt, at
selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte kan udtage eller modtage varer
til eget brug til kostpris uden skattemæssige konsekvenser.
Efter forslaget har man valgt at fritage værdien af
eget arbejde til håndværkerens private brug for at ligestille den
pågældende med andre private husejere. Fritagelsen
vedrører eget arbejde udført på håndværkerens
private bolig eller sommerhus, herunder nyopførelser. Herudover er der
ikke tilsigtet nogen ændring i praksis. Der skal fortsat ske
beskatning, hvis byggeriet m.v. er til erhvervsmæssigt brug. For en
ejendom med blandet benyttelse, hvor arbejdet ikke umiddelbart kan
henføres til den erhvervsmæssige eller private del, skal der ske
en forholdsmæssig opgørelse. Beskatningen af værdien af
eget arbejde til erhvervsmæssigt brug indebærer, at
virksomhederne som hidtil skattemæssigt behandles ens, uanset om
arbejdet udføres af virksomheden selv, eller den får arbejdet
udført af en anden virksomhed. Det samme gælder i relation til
momsen, hvor virksomhederne skal betale moms af eget arbejde, uanset om der
er tale om i øvrigt momsfrie aktiviteter eller ej. I alle
sådanne tilfælde sker der ingen ændringer, og værdien
af eget arbejde skal fortsat beskattes/pålægges moms.
Et særligt hensyn i den forbindelse er at
undgå, at håndværkere uden at betale skat og moms
køber grunde, gamle ejendomme m.v. og bygger/istandsætter med
henblik på salg eller udlejning af erhvervsmæssig karakter. Der
skal ske beskatning, når en ejendom, uanset om den har tjent som bolig
for ejeren og dennes husstand, på et senere tidspunkt sælges, og
dette efter skattelovgivningen må anses for at være omfattet af
reglerne om næring. I så fald beskattes nettoindkomsten efter de
almindelige regler for næring ved køb og salg af fast ejendom,
jf. statsskattelovens §§ 4-6, og der skal betales moms. Indkomsten ved
næring vil både før og efter forslaget blive reduceret med
den værdi af eget arbejde, som løbende er blevet beskattet. Hvis
værdi af eget arbejde ikke har været beskattet, sker der ingen
reduktion. I relation til momsloven medfører forslaget rent teknisk en
justering af flere paragraffer, som udtrykkeligt fastslår, at for
byggeri m.v. til andre ikke-afgiftspligtige formål end privat brug,
herunder byggeri med henblik på salg i næringstilfælde
eller udlejning af erhvervsmæssig karakter, er afgiftsgrundlaget den
almindelige salgspris, som når arbejdet udføres for 3. mand
(d.v.s. incl. værdien af eget arbejde m.v.).
For bl.a. håndværkere i byggebranchen
håndværksmestre og håndværkssvende gælder, at
de efter praksis lettere anses for næringsdrivende ved erhvervelse af
fast ejendom end andre personer. De pågældende vil som
udgangspunkt ofte blive anset for at have haft en næringshensigt med
erhvervelsen af ejendommen, og der består en formodning for, at de skal
næringsbeskattes ved ejendommens afståelse. En sådan
næringsformodning vil dog kunne afkræftes, hvis den
skattepligtige godtgør, at der foreligger en almindelig
boliginvestering. Afgørelsen heraf vil bero på en konkret
vurdering. Der kan også blive tale om beskatning efter
ejendomsavancebeskatningsloven, når ejendommen afhændes. En
håndværker ligestilles således med andre personer, og den
tid, man selv bruger på vedligeholdelse og forbedringer af huset,
får ingen indflydelse på avanceberegningen.
Med forslaget er det så vidt muligt tilstræbt,
at reglerne for skatte- og momsfritagelse bliver identiske for eget arbejde.
Der vil dog stadig være en række forskelle i de to systemer,
bl.a. fordi de er opbygget forskelligt med forskellig terminologi. Der
opkræves således ikke moms af det arbejde, som en
håndværker, der er lønmodtager, selv udfører
på sin ejendom. Forslaget har for momsens vedkommende kun betydning for
personer, f.eks. håndværksmestre, der driver momspligtig
virksomhed. Såfremt en håndværker, der er fritaget for
beskatning af eget arbejde, senere bliver næringsbeskattet ved salg af
fast ejendom, vil værdien af eget arbejde indirekte blive
indkomstbeskattet. Ved næring bør der af konkurrencehensyn
også opkræves moms af det udførte arbejde, idet det
bemærkes, at der ikke er moms på salg af fast ejendom. For
momsens vedkommende medfører forslaget således, at der i
tilfælde af næring skal ske en opgørelse af værdien
af eget arbejde og opkræves moms. Dette må eventuelt ske i form
af efterregulering. På samme måde skal der som hidtil ske
indkomstbeskatning ved erhvervsmæssig udlejning, og der skal betales
moms af eget arbejde, hvis byggeriet er til erhvervsmæssig udlejning.
Selve den erhvervsmæssig udlejning er ikke en momspligtig virksomhed i
henhold til momsloven.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over
de provenumæssige konsekvenser ved forslaget. Det skyldes først
og fremmest, at der ikke foreligger oplysninger om omfanget af værdien
af bygningshåndværkeres eget arbejde opgjort til
skattemyndighederne, idet disse ikke opgøres i en selvstændig
rubrik på selvangivelsen, samt at det er overordentligt vanskeligt at
skønne over hvor meget omfanget af bygningshåndværkeres
eget arbejde eventuelt vil øges som følge af forslaget.
Lovforslaget vil medføre et umiddelbart provenutab
som følge af, at skatteprovenuet af bygningshåndværkeres
eget arbejde som selvangives under gældende regler, bortfalder.
Det må dog som udgangspunkt formodes, at den
gældende praksis vedrørende den skatte- og momsmæssige
behandling af værdien af eget arbejde, i væsentligt omfang
overses af skatteydere, hvorfor det umiddelbare provenutab ved lovforslaget
er begrænset.
Det antages rent forudsætningsvis, at 1/10 af
værdien af eget arbejde, som omfattes af lovforslaget, og som
udføres at bygningsarbejdere i lønmodtagerforhold, selvangives.
Ligeledes antages, at 1/3 af værdien af eget arbejde omfattet af
lovforslaget, og som udføres af mestre, selvangives. Under disse
forudsætninger gives der afkald på et provenu, der måske er
i størrelsesordenen 25 mill. kr. årligt. Heraf skønnes
tabet af momsindtægter (der alene vedrører mestrene) at
udgøre 5 mill. kr. Den noget højere selvangivelsesprocent for
mestrene skal ses i lyset af, at der synes at være større
opmærksomhed fra skattemyndighedernes side vedrørende mestrenes
skattemæssige forhold.
Desuden vil der på længere sigt opstå et
yderligere provenutab, idet det må formodes, at forslaget vil
føre til et øget omfang af
bygningshåndværkeres/mestres eget arbejde, og at en mindre del af
nybygninger og reparationer derfor vil blive udført indenfor branchen.
Dette medfører en umiddelbar reduktion i skatte- og
momsindtægterne fra byggebranchen. Der er ikke grundlag for at foretage
et underbygget skøn over dette yderligere provenutab.
I finansåret 2003 skønnes provenutabet at
blive ca. 10 mill. kr., heraf ca. 3 mill. kr. vedrørende momsen.
5. Administrative konsekvenser for staten
Der er få sager om beskatning af værdi af eget
arbejde. Selv om der måske vil blive rejst flere sager om
næringsbeskatning, vurderes de administrative konsekvenser at
være ret beskedne.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Efter en årrække må det formodes, at en
større del af byggebranchens aktiviteter vil blive foretaget privat af
håndværkerne, og dermed uden skatte- og momsbetalinger.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke er erhvervsrelevant.
Det skyldes, at forslaget alene regulerer de omfattede faggruppers
fritidsaktiviteter. Derfor har forslaget heller ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indeholder en lettelse for
bygningshåndværkere m.v., der udfører eget arbejde.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forhold til EU-retten
Moms af byggeri er reguleret i EU ved 6. momsdirektiv
(77/388/EØF), der er gennemført ved momsloven. De
foreslåede ændringer i momsreglerne kan rummes inden for rammerne
af denne regulering. Den foreslåede ændring af ligningsloven
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Høring
Lovforslaget er sendt til høring i
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for
Handel, Transport og Service, Byggeriets Arbejdsgivere, Danske
Entreprenører, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service,
Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening,
Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen og
Skatterevisorforeningen.
Høringssvarene og kommentarerne hertil vil blive
fremlagt under folketingsbehandlingen af lovforslaget.
12. Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Indkomstårsvirkning:
De første år: Årligt provenutab på ca. 25 mill.
kr. , heraf ca. 5 mill. kr. vedr. momsen.
Finansårsvirkning:
År 2003: Provenutab på ca. 10 mill. kr., heraf ca. 3 mill. kr.
vedr. momsen.
Knap halvdelen af provenutabet skønnes at vedrøre amter og
kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Skønsmæssigt ret beskedne.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Efter en årrække må det formodes, at en
større del af byggebranchens aktiviteter vil blive foretaget privat af
håndværkerne, og dermed uden skatte- og momsbetaling. Der er
ingen administrative konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lempelse når en bygningshåndsværker
udfører eget arbejde.
Forholdet til EU-retten
Moms af byggeri er reguleret i EU ved 6. momsdirektiv
(77/388/EØF), der er gennemført ved momsloven. De
foreslåede ændringer i momsreglerne kan rummes inden for rammerne
af denne regulering. Den foreslåede ændring af ligningsloven
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ligningslovens § 7 er alene gennemskrevet og medtaget
i sin helhed af lovtekniske årsager.
Den eneste ændring af materiel karakter er
indførelsen af skattefrihed for værdien af eget arbejde i
ligningslovens § 7, litra z.
Denne ændring af ligningsloven indebærer, at
personer inden for byggebranchen, der udfører eget arbejde, ikke
længere er indkomstskattepligtige af arbejdet. For selvstændigt
erhvervsdrivende omfatter fritagelsen endvidere sædvanligt
mestersalær og lignende, således at den pågældende
kan udtage varer og ydelser fra sin egen virksomhed til kostpris til brug ved
arbejdet. Det er dog en forudsætning, at arbejdet udføres
på en ejendom, der tjener til eller er bestemt til privat brug for den
pågældende.
Den foreslåede fritagelse for beskatning af
værdien af eget arbejde ændrer ikke ved, at avancen ved salg af
fast ejendom i visse situationer navnlig når ejendommen ikke har
tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand - skal beskattes.
Såfremt man sælger fast ejendom, og der er tale om næring,
skal fortjenesten beskattes. Regler herom findes i statsskattelovens
§§ 4-6 og en righoldig praksis i forlængelse heraf. Værdien
af eget arbejde vil indgå i den fortjeneste, som realiseres. Der kan
også være situationer, hvor avancen, som opnås ved salg af
en fast ejendom, herunder værdien af eget arbejde, skal beskattes efter
ejendomsavancebeskatningsloven. I så fald vil der kun være
mulighed for ved avanceopgørelsen at fratrække dokumenterede
udgifter til vedligeholdelse og forbedringer, men ikke vedkommendes egen
skattefri arbejdsindsats på ejendommen. De almindelige regler for
beskatning af avancen finder således uændret anvendelse.
Det er det almindelige anvendelsesområde for
næringsbegrebet, der finder anvendelse. Ved næring med salg af
fast ejendom i skattemæssig forstand forstås, at en ejendom
erhverves eller bygges med henblik på senere at sælge ejendommen
med fortjeneste. Som udgangspunkt skal der være tale om en systematisk
virksomhed med køb og salg af ejendom, for at der kan ske
næringsbeskatning.
For nogle faggruppers vedkommende kan der efter praksis
allerede i kraft af deres erhverv antages at være en
næringsformodning, således at ejendomme, der er anskaffet efter
tidspunktet for påbegyndelse af næringen som udgangspunkt anses
for omfattet af næringsbeskatningen. For
bygningshåndværkere og andre personer med tilknytning til fast
ejendom i forbindelse med hushandler er der en betydelig stærkere
formodning om næring end for andre personer.
I almindelighed må der være foretaget mere end
én ejendomshandel, før der kan ske næringsbeskatning.
Antallet af omsatte ejendomme, hyppigheden af salgene og størrelsen af
de opnåede fortjenester tillægges vægt ved
afgørelsen af, om der skal ske næringsbeskatning.
Der kan ikke fastsættes absolutte, talmæssige
grænser for, hvor mange ejendomshandler der skal til, for at der kan
anses at foreligge næring, hvor ofte, der skal handles, og hvor store
fortjenesterne skal være.
Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der er
formodning for næring, og skatteyderen vil i det konkrete
tilfælde have mulighed for at afkræfte formodningen.
En formodning kan afkræftes ved, at skatteyderen
konkret godtgør, at andre formål med erhvervelsen af ejendommen
end at opnå fortjeneste ved videresalg har udgjort så betydelige
motiver i forbindelse med erhvervelsen, at det økonomiske motiv, at
opnå fortjeneste, ikke har været væsentligt. Bl.a. spiller
beboelsestiden en væsentlig rolle. Hvis omstændighederne peger i
retning af en almindeligt boliginvestering, kan det være
tilstrækkeligt, at ejendommen har været beboet i eksempelvis 5
år.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af nr. 2, jf. nedenfor,
hvor det foreslås, at en håndværksmester, som har en
afgiftspligtig virksomhed, ikke længere skal betale moms af eget
arbejde i forbindelse med opførelse af bygninger m.v. til eget privat
brug. Imidlertid skal værdien af eget arbejde ved byggeri fortsat
være afgiftspligtigt, hvis byggeriet foretages med henblik på
senere salg eller udlejning. Dette gælder, selv om bygningen efter
opførelsen m.v. først anvendes til privat brug for
håndværksmesteren, når opførelsen m.v. af bygningen
efter skattelovgivningen må anses for at ske som led i dennes
næringsvej. Det samme er tilfældet, hvis opførelsen m.v.
af bygningen sker med henblik på udlejning i et omfang, der vurderes at
gå ud over almindelig privat udlejning. For eksempel vil en
håndværker efter forslaget kunne bygge et sommerhus til privat
brug, uden at værdien af eget arbejde skal momspålægges,
selv om huset efterfølgende udlejes visse dele af året.
Således anses eksempelvis delvis udleje af værelser i en
helårsbolig, eller periodevis udleje af sommerhus, ikke som
erhvervsmæssig udlejning, når ejeren selv benytter
helårsboligen eller sommerhuset. Ved vurderingen af, om der er tale om
erhvervsmæssig udlejning, anvendes de samme regler som på
skatteområdet.
Den gældende affattelse af momslovens § 6,
stk. 1, fastsætter egentlig denne afgiftspligt, men i praksis har
bestemmelsen ikke hidtil været anvendt til at lægge moms på
eget arbejde ved opførelse m.v. af bygninger med henblik på
senere salg eller udlejning i tilfælde, hvor bygningen efter
opførelsen m.v. er blevet anvendt til privat brug af
håndværksmesteren. I stedet har § 7, stk. 1,
været anvendt. For at gøre det helt klart, at der også
efter den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, jf. nr. 2,
skal pålægges moms af eget arbejde i tilfælde, hvor
opførelse m.v. af bygninger sker med henblik på salg eller
udlejning, selvom bygningen efter opførelsen m.v. først
anvendes til håndværksmesterens eget private brug, foreslås
dette derfor præciseret i § 6, stk. 1.
Til nr. 2
§ 7, stk. 1, er hovedbestemmelsen for moms af
eget arbejde. Det foreslås, at opførelse m.v. af bygninger til
en håndværksmesters private brug ikke længere skal
være afgiftspligtigt efter § 7, stk. 1. Ændringen
medfører således, at § 7 alene kommer til at vedrøre
udtagning af varer og ydelser til håndværksmesterens virksomheds
brug.
Til nr. 3
Momslovens § 28, stk. 1, fastsætter de
tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget i forbindelse med udtagning af varer
og ydelser fra en virksomhed er varernes og ydelsernes indkøbs- eller
fremstillingspris. Den foreslåede ændring betyder, at der ved
udtagning af varer og ydelser, hvor der skal betales moms efter § 5,
stk. 4, om udtagning i forbindelse med byggeri m.v., fremover kun skal
betales moms af varernes og ydelsernes indkøbs- eller
fremstillingspris, når udtagningen sker til privat brug for
virksomhedens indehaver eller dennes personale. Ved fremstillingsprisen
forstås de udgifter, som den afgiftspligtige har haft i forbindelse med
fremstillingen af varen eller ydelsen. Der skal derfor ikke betales moms af
den afgiftspligtiges eget arbejde eller af den avance, som den
afgiftspligtige sædvanligvis ville have haft ved et salg til
tredjemand.
Afgiftspligten efter § 5, stk. 4, omfatter varer
udtaget fra virksomheden og arbejde udført af virksomhedens personale.
Arbejde udført af virksomhedens indehaver er omfattet, når den
afgiftspligtige udfører arbejde, som falder ind under den
pågældendes fag eller hertil knyttet fagområde, eller
når den pågældende udfører tilsvarende arbejde for
fremmed regning eller for egen regning i forbindelse med byggeri til salg
eller udlejning. Afgiftspligten omfatter endvidere
underentreprenørydelser udtaget fra virksomheden.
Det skal bemærkes, at udover udtagning til privat
brug omfatter afgiftspligten efter § 5, stk. 4, udtagning til
ikke-fradragsberettigede formål i virksomheden i tilfælde, hvor
virksomheden udfører tilsvarende arbejde for tredjemand eller i
forbindelse med byggeri for egen regning, der er afgiftspligtig efter lovens
§ 6.
Til nr. 4 og 5
Momslovens § 28, stk. 2 og 3, fastsætter
de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget i forbindelse med udtagning af
varer og ydelser fra en virksomhed er den almindelige pris ved levering af
den pågældende vare eller ydelse. Ændringen betyder, at der
ud over ved udtagning af varer og ydelser til opførsel m.v. af
bygninger til virksomhedens brug (§§ 6 og 7) kun ved udtagning til andre
ikke-fradragsberettigede formål end privat brug, det vil sige f.eks.
byggeri m.v. med henblik på salg eller udlejning, ligesom hidtil skal
betales moms af den almindelige salgspris, inklusiv sædvanlig avance og
værdien af eget arbejde.
Til § 3
Det foreslås, at skatte- og momsfritagelsen finder
anvendelse på arbejder, der udføres efter den 1. januar 2003.
For arbejde, som er påbegyndt, men ikke afsluttet inden denne dato,
skal der ske en opgørelse med 1. januar som skæringspunkt.
Herved vil virkningstidspunktet være sammenfaldende for skat og
eventuel moms, idet momsen opgøres løbende for en
afgiftsperiode.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages
følgende ændring:
1.
§ 7 affattes således:
§ 7.
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
»§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven
alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er
ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er
ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,
eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven
er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,
samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven
alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er
ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er
ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,
eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven
er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,
samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts
1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og
fiskere og deres efterladte.
b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts
1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og
fiskere og deres efterladte.
c) (Ophævet)
c) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august
1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og
deres efterladte.
d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august
1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og
deres efterladte.
d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til
sårede den 9. april 1940.
e) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni
1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til
sårede den 9. april 1940.
e) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede
og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne
den 29. august 1943.
f) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede
og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne
den 29. august 1943.
f) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske
landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk
side.
g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til
militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske
landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk
side.
g) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om
erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte
lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte
invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte
renteydelser til efterladte.
h) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om
erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte
lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte
invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte
renteydelser til efterladte.
h) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,
førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,
invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter
§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller
§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af
lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).
i) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,
førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,
invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter
§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller
§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af
lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).
i) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og
lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til
dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser
efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det
omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre
ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt
ydelser efter lov om repatriering.
j) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og
lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til
dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser
efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om
aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det
omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre
ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på
grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om
specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt
ydelser efter lov om repatriering.
j) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for
»Hvide Sande Fondet«.
k) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for
»Hvide Sande Fondet«.
k) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til
beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt
uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i
det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af
personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
l) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til
beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt
uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i
det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af
Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.
Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af
personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
l) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.
179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne
erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller
krænkelse af den personlige frihed.
m) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.
179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne
erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller
krænkelse af den personlige frihed.
m) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud
(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så
vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om
almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
n) (Ophævet)
n) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som
nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,
stk. 1, 3. pkt.
o) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud
(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så
vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om
almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
o) Udetillæg, hjemflytningstillæg og
bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af
den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til
personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste
ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
p) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som
nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,
stk. 1, 3. pkt.
p) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i
forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den
første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og
kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
q) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november
1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for
neurosedynskadede børn.
r) Udetillæg, hjemflytningstillæg og
bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af
den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende
ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af
tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til
personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste
ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med
udstationeringen.
r) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses
efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er
smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til
blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.
s) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i
forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den
første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og
kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
s) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,
hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.
t) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november
1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for
neurosedynskadede børn.
t) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede
efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
u) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses
efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er
smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til
blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er
blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.
u) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens
Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,
hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.
Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle
fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen
udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske
fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et
uansøgt engangsbeløb.
v) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er
godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der
overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den
skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000
kr.
w) (Ophævet)
w) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til
afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for
meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens
uddannelsesstøtte.
x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede
efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
x) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler,
efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som,
når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om
social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får
forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse
med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i
lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og
andre love. (Førtidspensionsreform).
y) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.
y) Bidrag efter lov om hjemmeservice.
z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er
godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der
overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den
skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000
kr.
z) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse
ikke-realiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens
virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til
privat brug for den pågældende.«
æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud
til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt
for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om
statens uddannelsesstøtte.
ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages,
opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage
folkepension, som modtager eller får forskud på
førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af
25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love.
(Førtidspensionsreform).
å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.
§ 2
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 804 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 409 af 6.
juni 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6, stk. 1, indsættes efter 1.
pkt.:
§ 6.
Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset
fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og
3, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund
opfører bygninger til sag eller udlejning, eller som på egne
eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller
moderniseringsarbejder med henblik på salg eller udlejning, hvis den
pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller
moderniseringsarbejde. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en
samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med
ombygnings- eller moderniseringsarbejde.
Stk. 2
. ..
»1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen efter
opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug
for virksomhedens indehaver, med mindre opførelsen, ombygningen eller
moderniseringen sker med henblik på salg som led i næring eller
erhvervsmæssig udlejning.«
§ 7.
Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset
fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og
3, der for egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger
opføre til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, eller
som udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne
eller lejede bygninger til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug,
hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller
moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en
samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med
ombygnings- eller moderniseringsarbejde.
2.
I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår to steder
»eller virksomhedens indehavers«.
3.
I § 28, stk. 1, indsættes efter 2.
pkt.:
§ 28.
For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved
udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget
indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri
ikke indbefattet afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som
anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv
indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med
reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som
indkøbsprisen.
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der
skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når
udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes
personale.«
Stk. 2.
..
Stk. 3.
For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved
byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter § 5, stk. 4,
og §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i
stk. 2 anførte måde.
4.
I § 28, stk. 3, udgår:
»§ 5, stk. 4, og«.
5.
I § 28, stk. 3, indsættes efter 1.
pkt.:
»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der
skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når
udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens
indehaver eller dennes personale.«
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 5. november 2003
- Skattefritagelse for indsamlet bidrag Retsinformation · 31. januar 2019
- Beskatning af indsamlet beløb via GoFundMe Retsinformation · 19. november 2025
- Indsamlede midler skattefri for forening og for modtagere Retsinformation · 17. november 2020
- Indsamlede midler - hædersgave Retsinformation · 13. august 2008
- Gave indsamlede bidrag - forurening Retsinformation · 25. august 2006