Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde)

2002/1 LSF 81Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. november 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven og

momsloven

(Fritagelse for skat og moms af værdi af eget

arbejde)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

§ 7 affattes således:

»§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven

alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er

ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er

ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,

eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven

er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,

samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.

b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts

1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og

fiskere og deres efterladte.

c) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august

1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og

deres efterladte.

d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni

Læs alt

1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til

sårede den 9. april 1940.

e) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne

den 29. august 1943.

f) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske

landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk

side.

g) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte

lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte

invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte

renteydelser til efterladte.

h) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,

førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,

invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter

§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller

§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af

lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

i) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og

lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til

dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser

efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om

aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det

omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter

lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre

ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på

grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om

specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt

ydelser efter lov om repatriering.

j) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for

»Hvide Sande Fondet«.

k) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til

beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt

uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i

det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af

personligt arbejde på opholdsstedet m.v.

l) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.

179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne

erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller

krænkelse af den personlige frihed.

m) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud

(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så

vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om

almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

n) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som

nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,

stk. 1, 3. pkt.

o) Udetillæg, hjemflytningstillæg og

bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af

den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til

personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste

ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

p) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i

forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den

første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,

der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

q) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november

1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for

neurosedynskadede børn.

r) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses

efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de

pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er

smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til

blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er

blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.

s) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,

hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et

uansøgt engangsbeløb.

t) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede

efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

u) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

v) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er

godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte

socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der

overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den

skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

w) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for

meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens

uddannelsesstøtte.

x) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som,

når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om

social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får

forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse

med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i

lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og

andre love. (Førtidspensionsreform).

y) Bidrag efter lov om hjemmeservice.

z) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse

ikke-realiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens

virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til

privat brug for den pågældende.«

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 804 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 409 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen efter

opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug

for virksomhedens indehaver, med mindre opførelsen, ombygningen eller

moderniseringen sker med henblik på salg som led i næring eller

erhvervsmæssig udlejning.«

2.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår to steder

»eller virksomhedens indehavers«.

3.

I § 28, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der

skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes

personale.«

4.

I § 28, stk. 3, udgår: "§ 5,

stk. 4, og«.

5.

I § 28, stk. 3, indsættes efter 1.

pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der

skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens

indehaver eller dennes personale.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Ligningslovens § 7, litra z, som affattet i

§ 1, nr. 1, har virkning for eget arbejde m.v., der udføres den

1. januar 2003 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget fremsættes som et led i

udmøntningen af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om

finansloven for 2003. Forslaget har til formål at sikre skatte- og

momsfrihed af eget arbejde, som håndværkere udfører

på deres egen ejendom.

De gældende skatte- og momsregler indebærer,

at bygningshåndværkere m.v. i modsætning til andre

erhvervsgrupper skal beskattes af værdien af deres eget arbejde,

også når dette arbejde udføres til privat brug f.eks. ved

modernisering eller ombygning af egen bolig. Det betyder, at en

håndværker, som i sin fritid laver en modernisering af sit

parcelhus, skal selvangive og betale skat af værdien af sin egen

arbejdsindsats. Beskatningen omfatter også en (fiktiv) avance, d.v.s.

mestersalær, i tilfælde, hvor der leveres ydelser fra en

virksomhed til arbejde på virksomhedsejerens ejendom. Forslaget har til

formål at gennemføre en skatte- og momsmæssig ligestilling

af håndværkere med andre erhvervsgrupper ved udførelsen af

eget arbejde, således at bygningshåndværkere m.v. på

lige fod med andre personer skatte- og momsfrit kan udføre arbejde for

sig selv. Fritagelsen omfatter ikke byggeri til erhvervsmæssigt

brug.

Med forslaget bringes dette område i

overensstemmelse med hovedprincipperne i den øvrige skattelovgivning,

hvorefter der ikke skal ske beskatning, fordi man sparer en udgift ved privat

at gøre arbejdet selv. Forslaget følger indstillingen i en

rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af skatteministeren om

vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter

og ydelser samt personalegoder.

Det bemærkes, at lovforslaget i forhold til

ligningslovens § 7 alene indebærer en indførelse af nyt

litra z. Af lovtekniske årsager er ligningslovens § 7 imidlertid

gennemskrevet og medtaget i sin helhed; dette indebærer ingen

materielle ændringer.

2. Gældende regler

Beskatningen af bygningshåndværkeres m.v.

værdi af eget arbejde foretages efter praksis med hjemmel i

statsskattelovens § 4 på baggrund af en højesteretsdom fra

1928.

Der har gennem årene udviklet sig en fast praksis.

Beskatningen forudsætter, at der er skabt et omsætteligt

formuegode af økonomisk værdi for skatteyderen (eller sket en

værdiforøgelse af et allerede eksisterende formuegode). Det er

dog kun omsættelige formuegoder i form af fast ejendom, der er omfattet

af beskatningen. Værdien af eget arbejde vedrørende andre

omsættelige formuegoder beskattes ikke. Det er kun personer

beskæftiget inden for byggebranchen og tilknyttede erhverv, der anses

for skattepligtige, og arbejdet skal være udført inden for

skatteyderens aktuelle arbejdsområde. Beskatningen af værdi af

eget arbejde foretages på tidspunktet for arbejdets

færdiggørelse.

Den omfattede personkreds, d.v.s. personer inden for

byggebranchen, kan blive mødt med krav om beskatning af værdi af

eget arbejde, af mestersalær og af hovedentreprenørsalær,

og i den forbindelse skal der ske en værdiansættelse heraf.

Mestersalær fastsættes typisk til 10 pct. af udgiften til

materialer og lønninger til egne ansatte.

Hovedentreprenørsalær fastsættes typisk til 3-3,5 pct. af

udgiften til fremmede håndværksmestres arbejde. Den særlige

beskatning af værdi af eget arbejde finder ikke anvendelse i

forbindelse med opførelse eller forbedring af ejendomme, der er

bestemt til omsætning, d.v.s. for personer eller selskaber, der driver

næringsvirksomhed med handel med ejendomme. Den løbende

beskatning af værdi af eget arbejde er således ikke udtryk for

beskatning af en afhændelsesavance. Hvis en skatteyder er blevet

beskattet af værdi af eget arbejde i byggeriets

færdiggørelsesår, og den pågældende

efterfølgende anses for næringsdrivende med den omhandlede

ejendom, lægges det beskattede beløb af værdi af eget

arbejde m.v. til ejendommens skattemæssige anskaffelsessum ved

avanceopgørelsen.

De gældende momsregler indebærer ligeledes, at

en håndværksmester pålægges moms af sit eget arbejde,

både når dette arbejde udføres til brug for dennes

virksomhed og til vedkommendes private brug (f.eks. eget hus eller

sommerhus). Rent teknisk sker dette ved, at momsgrundlaget i begge

tilfælde er den almindelige salgspris d.v.s. pris og almindelig

avance på materialer samt værdien af arbejdsydelsen, når

arbejdet udføres for 3. mand.

3. Lovforslagets indhold

Efter forslaget skal der ikke længere betales skat

af det arbejde, som udføres på egne formuegoder til privat brug.

Forslaget har i praksis kun betydning i forbindelse med byggeri. Når en

håndværker således udfører byggearbejde på sin

private bolig skal han efter forslaget ikke længere beskattes af

arbejdet. Der forslås endvidere fritagelse for beskatning af normal

avance i tilfælde af, at en håndværksmester anvender egen

arbejdskraft og materialer m.v. fra sin virksomhed. Virksomhedens regnskab

for det pågældende byggearbejde skal således balancere,

idet ydelserne kan opgøres til kostpris. Når der er tale om

momspligtig virksomhed, indebærer forslaget på samme måde,

at der kun skal betales moms af indkøbs- eller fremstillingsprisen,

når der bygges til eget privat brug. Det vil sige, at der skal betales

moms af kostprisen på eventuelle materialer, der udtages fra en

håndværkers virksomhed, og ikke længere af en normal

(fiktiv) fortjeneste eller værdi af det arbejde, som

håndværkeren selv udfører på sin private

ejendom.

Det, som efter forslaget fritages, er med andre ord ikke

skat og moms af en realiseret indkomst, men af et beløb, som

vedkommende har sparet ved at udføre arbejdet selv. Det samme

gælder en ikke-realiseret avance for materialer m.v., som leveres fra

indehaverens virksomhed. I andre virksomheder er det normalt, at

selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte kan udtage eller modtage varer

til eget brug til kostpris uden skattemæssige konsekvenser.

Efter forslaget har man valgt at fritage værdien af

eget arbejde til håndværkerens private brug for at ligestille den

pågældende med andre private husejere. Fritagelsen

vedrører eget arbejde udført på håndværkerens

private bolig eller sommerhus, herunder nyopførelser. Herudover er der

ikke tilsigtet nogen ændring i praksis. Der skal fortsat ske

beskatning, hvis byggeriet m.v. er til erhvervsmæssigt brug. For en

ejendom med blandet benyttelse, hvor arbejdet ikke umiddelbart kan

henføres til den erhvervsmæssige eller private del, skal der ske

en forholdsmæssig opgørelse. Beskatningen af værdien af

eget arbejde til erhvervsmæssigt brug indebærer, at

virksomhederne som hidtil skattemæssigt behandles ens, uanset om

arbejdet udføres af virksomheden selv, eller den får arbejdet

udført af en anden virksomhed. Det samme gælder i relation til

momsen, hvor virksomhederne skal betale moms af eget arbejde, uanset om der

er tale om i øvrigt momsfrie aktiviteter eller ej. I alle

sådanne tilfælde sker der ingen ændringer, og værdien

af eget arbejde skal fortsat beskattes/pålægges moms.

Et særligt hensyn i den forbindelse er at

undgå, at håndværkere uden at betale skat og moms

køber grunde, gamle ejendomme m.v. og bygger/istandsætter med

henblik på salg eller udlejning af erhvervsmæssig karakter. Der

skal ske beskatning, når en ejendom, uanset om den har tjent som bolig

for ejeren og dennes husstand, på et senere tidspunkt sælges, og

dette efter skattelovgivningen må anses for at være omfattet af

reglerne om næring. I så fald beskattes nettoindkomsten efter de

almindelige regler for næring ved køb og salg af fast ejendom,

jf. statsskattelovens §§ 4-6, og der skal betales moms. Indkomsten ved

næring vil både før og efter forslaget blive reduceret med

den værdi af eget arbejde, som løbende er blevet beskattet. Hvis

værdi af eget arbejde ikke har været beskattet, sker der ingen

reduktion. I relation til momsloven medfører forslaget rent teknisk en

justering af flere paragraffer, som udtrykkeligt fastslår, at for

byggeri m.v. til andre ikke-afgiftspligtige formål end privat brug,

herunder byggeri med henblik på salg i næringstilfælde

eller udlejning af erhvervsmæssig karakter, er afgiftsgrundlaget den

almindelige salgspris, som når arbejdet udføres for 3. mand

(d.v.s. incl. værdien af eget arbejde m.v.).

For bl.a. håndværkere i byggebranchen

håndværksmestre og håndværkssvende gælder, at

de efter praksis lettere anses for næringsdrivende ved erhvervelse af

fast ejendom end andre personer. De pågældende vil som

udgangspunkt ofte blive anset for at have haft en næringshensigt med

erhvervelsen af ejendommen, og der består en formodning for, at de skal

næringsbeskattes ved ejendommens afståelse. En sådan

næringsformodning vil dog kunne afkræftes, hvis den

skattepligtige godtgør, at der foreligger en almindelig

boliginvestering. Afgørelsen heraf vil bero på en konkret

vurdering. Der kan også blive tale om beskatning efter

ejendomsavancebeskatningsloven, når ejendommen afhændes. En

håndværker ligestilles således med andre personer, og den

tid, man selv bruger på vedligeholdelse og forbedringer af huset,

får ingen indflydelse på avanceberegningen.

Med forslaget er det så vidt muligt tilstræbt,

at reglerne for skatte- og momsfritagelse bliver identiske for eget arbejde.

Der vil dog stadig være en række forskelle i de to systemer,

bl.a. fordi de er opbygget forskelligt med forskellig terminologi. Der

opkræves således ikke moms af det arbejde, som en

håndværker, der er lønmodtager, selv udfører

på sin ejendom. Forslaget har for momsens vedkommende kun betydning for

personer, f.eks. håndværksmestre, der driver momspligtig

virksomhed. Såfremt en håndværker, der er fritaget for

beskatning af eget arbejde, senere bliver næringsbeskattet ved salg af

fast ejendom, vil værdien af eget arbejde indirekte blive

indkomstbeskattet. Ved næring bør der af konkurrencehensyn

også opkræves moms af det udførte arbejde, idet det

bemærkes, at der ikke er moms på salg af fast ejendom. For

momsens vedkommende medfører forslaget således, at der i

tilfælde af næring skal ske en opgørelse af værdien

af eget arbejde og opkræves moms. Dette må eventuelt ske i form

af efterregulering. På samme måde skal der som hidtil ske

indkomstbeskatning ved erhvervsmæssig udlejning, og der skal betales

moms af eget arbejde, hvis byggeriet er til erhvervsmæssig udlejning.

Selve den erhvervsmæssig udlejning er ikke en momspligtig virksomhed i

henhold til momsloven.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over

de provenumæssige konsekvenser ved forslaget. Det skyldes først

og fremmest, at der ikke foreligger oplysninger om omfanget af værdien

af bygningshåndværkeres eget arbejde opgjort til

skattemyndighederne, idet disse ikke opgøres i en selvstændig

rubrik på selvangivelsen, samt at det er overordentligt vanskeligt at

skønne over hvor meget omfanget af bygningshåndværkeres

eget arbejde eventuelt vil øges som følge af forslaget.

Lovforslaget vil medføre et umiddelbart provenutab

som følge af, at skatteprovenuet af bygningshåndværkeres

eget arbejde som selvangives under gældende regler, bortfalder.

Det må dog som udgangspunkt formodes, at den

gældende praksis vedrørende den skatte- og momsmæssige

behandling af værdien af eget arbejde, i væsentligt omfang

overses af skatteydere, hvorfor det umiddelbare provenutab ved lovforslaget

er begrænset.

Det antages rent forudsætningsvis, at 1/10 af

værdien af eget arbejde, som omfattes af lovforslaget, og som

udføres at bygningsarbejdere i lønmodtagerforhold, selvangives.

Ligeledes antages, at 1/3 af værdien af eget arbejde omfattet af

lovforslaget, og som udføres af mestre, selvangives. Under disse

forudsætninger gives der afkald på et provenu, der måske er

i størrelsesordenen 25 mill. kr. årligt. Heraf skønnes

tabet af momsindtægter (der alene vedrører mestrene) at

udgøre 5 mill. kr. Den noget højere selvangivelsesprocent for

mestrene skal ses i lyset af, at der synes at være større

opmærksomhed fra skattemyndighedernes side vedrørende mestrenes

skattemæssige forhold.

Desuden vil der på længere sigt opstå et

yderligere provenutab, idet det må formodes, at forslaget vil

føre til et øget omfang af

bygningshåndværkeres/mestres eget arbejde, og at en mindre del af

nybygninger og reparationer derfor vil blive udført indenfor branchen.

Dette medfører en umiddelbar reduktion i skatte- og

momsindtægterne fra byggebranchen. Der er ikke grundlag for at foretage

et underbygget skøn over dette yderligere provenutab.

I finansåret 2003 skønnes provenutabet at

blive ca. 10 mill. kr., heraf ca. 3 mill. kr. vedrørende momsen.

5. Administrative konsekvenser for staten

Der er få sager om beskatning af værdi af eget

arbejde. Selv om der måske vil blive rejst flere sager om

næringsbeskatning, vurderes de administrative konsekvenser at

være ret beskedne.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Efter en årrække må det formodes, at en

større del af byggebranchens aktiviteter vil blive foretaget privat af

håndværkerne, og dermed uden skatte- og momsbetalinger.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke er erhvervsrelevant.

Det skyldes, at forslaget alene regulerer de omfattede faggruppers

fritidsaktiviteter. Derfor har forslaget heller ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indeholder en lettelse for

bygningshåndværkere m.v., der udfører eget arbejde.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

10. Forhold til EU-retten

Moms af byggeri er reguleret i EU ved 6. momsdirektiv

(77/388/EØF), der er gennemført ved momsloven. De

foreslåede ændringer i momsreglerne kan rummes inden for rammerne

af denne regulering. Den foreslåede ændring af ligningsloven

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget er sendt til høring i

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for

Handel, Transport og Service, Byggeriets Arbejdsgivere, Danske

Entreprenører, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel & Service,

Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening,

Det Danske Handelskammer, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,

Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Sammenslutningen af

Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen og

Skatterevisorforeningen.

Høringssvarene og kommentarerne hertil vil blive

fremlagt under folketingsbehandlingen af lovforslaget.

12. Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

De første år: Årligt provenutab på ca. 25 mill.

kr. , heraf ca. 5 mill. kr. vedr. momsen.

Finansårsvirkning:

År 2003: Provenutab på ca. 10 mill. kr., heraf ca. 3 mill. kr.

vedr. momsen.

Knap halvdelen af provenutabet skønnes at vedrøre amter og

kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Skønsmæssigt ret beskedne.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Efter en årrække må det formodes, at en

større del af byggebranchens aktiviteter vil blive foretaget privat af

håndværkerne, og dermed uden skatte- og momsbetaling. Der er

ingen administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lempelse når en bygningshåndsværker

udfører eget arbejde.

Forholdet til EU-retten

Moms af byggeri er reguleret i EU ved 6. momsdirektiv

(77/388/EØF), der er gennemført ved momsloven. De

foreslåede ændringer i momsreglerne kan rummes inden for rammerne

af denne regulering. Den foreslåede ændring af ligningsloven

indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ligningslovens § 7 er alene gennemskrevet og medtaget

i sin helhed af lovtekniske årsager.

Den eneste ændring af materiel karakter er

indførelsen af skattefrihed for værdien af eget arbejde i

ligningslovens § 7, litra z.

Denne ændring af ligningsloven indebærer, at

personer inden for byggebranchen, der udfører eget arbejde, ikke

længere er indkomstskattepligtige af arbejdet. For selvstændigt

erhvervsdrivende omfatter fritagelsen endvidere sædvanligt

mestersalær og lignende, således at den pågældende

kan udtage varer og ydelser fra sin egen virksomhed til kostpris til brug ved

arbejdet. Det er dog en forudsætning, at arbejdet udføres

på en ejendom, der tjener til eller er bestemt til privat brug for den

pågældende.

Den foreslåede fritagelse for beskatning af

værdien af eget arbejde ændrer ikke ved, at avancen ved salg af

fast ejendom i visse situationer navnlig når ejendommen ikke har

tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand - skal beskattes.

Såfremt man sælger fast ejendom, og der er tale om næring,

skal fortjenesten beskattes. Regler herom findes i statsskattelovens

§§ 4-6 og en righoldig praksis i forlængelse heraf. Værdien

af eget arbejde vil indgå i den fortjeneste, som realiseres. Der kan

også være situationer, hvor avancen, som opnås ved salg af

en fast ejendom, herunder værdien af eget arbejde, skal beskattes efter

ejendomsavancebeskatningsloven. I så fald vil der kun være

mulighed for ved avanceopgørelsen at fratrække dokumenterede

udgifter til vedligeholdelse og forbedringer, men ikke vedkommendes egen

skattefri arbejdsindsats på ejendommen. De almindelige regler for

beskatning af avancen finder således uændret anvendelse.

Det er det almindelige anvendelsesområde for

næringsbegrebet, der finder anvendelse. Ved næring med salg af

fast ejendom i skattemæssig forstand forstås, at en ejendom

erhverves eller bygges med henblik på senere at sælge ejendommen

med fortjeneste. Som udgangspunkt skal der være tale om en systematisk

virksomhed med køb og salg af ejendom, for at der kan ske

næringsbeskatning.

For nogle faggruppers vedkommende kan der efter praksis

allerede i kraft af deres erhverv antages at være en

næringsformodning, således at ejendomme, der er anskaffet efter

tidspunktet for påbegyndelse af næringen som udgangspunkt anses

for omfattet af næringsbeskatningen. For

bygningshåndværkere og andre personer med tilknytning til fast

ejendom i forbindelse med hushandler er der en betydelig stærkere

formodning om næring end for andre personer.

I almindelighed må der være foretaget mere end

én ejendomshandel, før der kan ske næringsbeskatning.

Antallet af omsatte ejendomme, hyppigheden af salgene og størrelsen af

de opnåede fortjenester tillægges vægt ved

afgørelsen af, om der skal ske næringsbeskatning.

Der kan ikke fastsættes absolutte, talmæssige

grænser for, hvor mange ejendomshandler der skal til, for at der kan

anses at foreligge næring, hvor ofte, der skal handles, og hvor store

fortjenesterne skal være.

Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der er

formodning for næring, og skatteyderen vil i det konkrete

tilfælde have mulighed for at afkræfte formodningen.

En formodning kan afkræftes ved, at skatteyderen

konkret godtgør, at andre formål med erhvervelsen af ejendommen

end at opnå fortjeneste ved videresalg har udgjort så betydelige

motiver i forbindelse med erhvervelsen, at det økonomiske motiv, at

opnå fortjeneste, ikke har været væsentligt. Bl.a. spiller

beboelsestiden en væsentlig rolle. Hvis omstændighederne peger i

retning af en almindeligt boliginvestering, kan det være

tilstrækkeligt, at ejendommen har været beboet i eksempelvis 5

år.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af nr. 2, jf. nedenfor,

hvor det foreslås, at en håndværksmester, som har en

afgiftspligtig virksomhed, ikke længere skal betale moms af eget

arbejde i forbindelse med opførelse af bygninger m.v. til eget privat

brug. Imidlertid skal værdien af eget arbejde ved byggeri fortsat

være afgiftspligtigt, hvis byggeriet foretages med henblik på

senere salg eller udlejning. Dette gælder, selv om bygningen efter

opførelsen m.v. først anvendes til privat brug for

håndværksmesteren, når opførelsen m.v. af bygningen

efter skattelovgivningen må anses for at ske som led i dennes

næringsvej. Det samme er tilfældet, hvis opførelsen m.v.

af bygningen sker med henblik på udlejning i et omfang, der vurderes at

gå ud over almindelig privat udlejning. For eksempel vil en

håndværker efter forslaget kunne bygge et sommerhus til privat

brug, uden at værdien af eget arbejde skal momspålægges,

selv om huset efterfølgende udlejes visse dele af året.

Således anses eksempelvis delvis udleje af værelser i en

helårsbolig, eller periodevis udleje af sommerhus, ikke som

erhvervsmæssig udlejning, når ejeren selv benytter

helårsboligen eller sommerhuset. Ved vurderingen af, om der er tale om

erhvervsmæssig udlejning, anvendes de samme regler som på

skatteområdet.

Den gældende affattelse af momslovens § 6,

stk. 1, fastsætter egentlig denne afgiftspligt, men i praksis har

bestemmelsen ikke hidtil været anvendt til at lægge moms på

eget arbejde ved opførelse m.v. af bygninger med henblik på

senere salg eller udlejning i tilfælde, hvor bygningen efter

opførelsen m.v. er blevet anvendt til privat brug af

håndværksmesteren. I stedet har § 7, stk. 1,

været anvendt. For at gøre det helt klart, at der også

efter den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, jf. nr. 2,

skal pålægges moms af eget arbejde i tilfælde, hvor

opførelse m.v. af bygninger sker med henblik på salg eller

udlejning, selvom bygningen efter opførelsen m.v. først

anvendes til håndværksmesterens eget private brug, foreslås

dette derfor præciseret i § 6, stk. 1.

Til nr. 2

§ 7, stk. 1, er hovedbestemmelsen for moms af

eget arbejde. Det foreslås, at opførelse m.v. af bygninger til

en håndværksmesters private brug ikke længere skal

være afgiftspligtigt efter § 7, stk. 1. Ændringen

medfører således, at § 7 alene kommer til at vedrøre

udtagning af varer og ydelser til håndværksmesterens virksomheds

brug.

Til nr. 3

Momslovens § 28, stk. 1, fastsætter de

tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget i forbindelse med udtagning af varer

og ydelser fra en virksomhed er varernes og ydelsernes indkøbs- eller

fremstillingspris. Den foreslåede ændring betyder, at der ved

udtagning af varer og ydelser, hvor der skal betales moms efter § 5,

stk. 4, om udtagning i forbindelse med byggeri m.v., fremover kun skal

betales moms af varernes og ydelsernes indkøbs- eller

fremstillingspris, når udtagningen sker til privat brug for

virksomhedens indehaver eller dennes personale. Ved fremstillingsprisen

forstås de udgifter, som den afgiftspligtige har haft i forbindelse med

fremstillingen af varen eller ydelsen. Der skal derfor ikke betales moms af

den afgiftspligtiges eget arbejde eller af den avance, som den

afgiftspligtige sædvanligvis ville have haft ved et salg til

tredjemand.

Afgiftspligten efter § 5, stk. 4, omfatter varer

udtaget fra virksomheden og arbejde udført af virksomhedens personale.

Arbejde udført af virksomhedens indehaver er omfattet, når den

afgiftspligtige udfører arbejde, som falder ind under den

pågældendes fag eller hertil knyttet fagområde, eller

når den pågældende udfører tilsvarende arbejde for

fremmed regning eller for egen regning i forbindelse med byggeri til salg

eller udlejning. Afgiftspligten omfatter endvidere

underentreprenørydelser udtaget fra virksomheden.

Det skal bemærkes, at udover udtagning til privat

brug omfatter afgiftspligten efter § 5, stk. 4, udtagning til

ikke-fradragsberettigede formål i virksomheden i tilfælde, hvor

virksomheden udfører tilsvarende arbejde for tredjemand eller i

forbindelse med byggeri for egen regning, der er afgiftspligtig efter lovens

§ 6.

Til nr. 4 og 5

Momslovens § 28, stk. 2 og 3, fastsætter

de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget i forbindelse med udtagning af

varer og ydelser fra en virksomhed er den almindelige pris ved levering af

den pågældende vare eller ydelse. Ændringen betyder, at der

ud over ved udtagning af varer og ydelser til opførsel m.v. af

bygninger til virksomhedens brug (§§ 6 og 7) kun ved udtagning til andre

ikke-fradragsberettigede formål end privat brug, det vil sige f.eks.

byggeri m.v. med henblik på salg eller udlejning, ligesom hidtil skal

betales moms af den almindelige salgspris, inklusiv sædvanlig avance og

værdien af eget arbejde.

Til § 3

Det foreslås, at skatte- og momsfritagelsen finder

anvendelse på arbejder, der udføres efter den 1. januar 2003.

For arbejde, som er påbegyndt, men ikke afsluttet inden denne dato,

skal der ske en opgørelse med 1. januar som skæringspunkt.

Herved vil virkningstidspunktet være sammenfaldende for skat og

eventuel moms, idet momsen opgøres løbende for en

afgiftsperiode.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages

følgende ændring:

1.

§ 7 affattes således:

§ 7.

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

»§ 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven

alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er

ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er

ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,

eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven

er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,

samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.

a) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven

alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er

ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er

ydet til personer, der har været udsat for en ulykke eller katastrofe,

eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven

er oppebåret én gang for alle og ikke har karakter af vederlag,

samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.

b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts

1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og

fiskere og deres efterladte.

b) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts

1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og

fiskere og deres efterladte.

c) (Ophævet)

c) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august

1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og

deres efterladte.

d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august

1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og

deres efterladte.

d) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni

1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til

sårede den 9. april 1940.

e) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni

1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til

sårede den 9. april 1940.

e) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne

den 29. august 1943.

f) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne

den 29. august 1943.

f) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske

landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk

side.

g) Ydelser udbetalt i henhold til lov om udbetaling af ydelser til

militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske

landsdele samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk

side.

g) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte

lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte

invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte

renteydelser til efterladte.

h) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om

erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte

lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte

invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med

reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte

renteydelser til efterladte.

h) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,

førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,

invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter

§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller

§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af

lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

i) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse,

førtidsbeløb, personlige tillæg og helbredstillæg,

invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg efter

§ 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension eller

§ 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af

lov om social pension og andre love. (Førtidspensionsreform).

i) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og

lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til

dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser

efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om

aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det

omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter

lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre

ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på

grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om

specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt

ydelser efter lov om repatriering.

j) Ydelser efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og

lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til

dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser

efter § 84 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om

aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det

omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter

lovens § 34, ydelser efter § 28 a i integrationsloven, andre

ydelser efter integrationsloven, i det omfang disse ydelser beregnes på

grundlag af hjælp ydet efter lovens § 28 a, ydelser efter lov om

specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser samt

ydelser efter lov om repatriering.

j) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for

»Hvide Sande Fondet«.

k) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for

»Hvide Sande Fondet«.

k) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til

beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt

uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i

det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af

personligt arbejde på opholdsstedet m.v.

l) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til

beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt

uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11, i

det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark.

Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af

personligt arbejde på opholdsstedet m.v.

l) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.

179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne

erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller

krænkelse af den personlige frihed.

m) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr.

179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne

erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller

krænkelse af den personlige frihed.

m) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud

(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så

vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om

almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

n) (Ophævet)

n) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som

nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,

stk. 1, 3. pkt.

o) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud

(boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så

vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om

almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.

o) Udetillæg, hjemflytningstillæg og

bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af

den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til

personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste

ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

p) Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i

lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,

forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som

nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11,

stk. 1, 3. pkt.

p) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i

forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den

første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,

der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

q) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november

1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for

neurosedynskadede børn.

r) Udetillæg, hjemflytningstillæg og

bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af

den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende

ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af

tjenesten i udlandet. Beløb, der af EU-Kommissionen er udbetalt til

personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste

ved EU-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med

udstationeringen.

r) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses

efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de

pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er

smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til

blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er

blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.

s) Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i

forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den

første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode,

der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.

s) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,

hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et

uansøgt engangsbeløb.

t) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november

1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for

neurosedynskadede børn.

t) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede

efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

u) Statslig godtgørelse til HIV-smittede personer eller disses

efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de

pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er

smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt

støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden, til

blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er

blevet konstateret HIV-smittede, eller til disses efterladte.

u) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

v) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens

Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og institutioner,

hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle

fonde og lignende her i landet eller i udlandet, når hædersprisen

udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske

fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et

uansøgt engangsbeløb.

v) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er

godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte

socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der

overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den

skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

w) (Ophævet)

w) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud til

afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt for

meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om statens

uddannelsesstøtte.

x) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede

efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

x) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler,

efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler til personer, som,

når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om

social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får

forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse

med bistands- eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i

lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og

andre love. (Førtidspensionsreform).

y) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 74 k eller § 75 c, stk. 10-13.

y) Bidrag efter lov om hjemmeservice.

z) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er

godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte

socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der

overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den

skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000

kr.

z) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse

ikke-realiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens

virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til

privat brug for den pågældende.«

æ) Eftergivet studiegæld efter kapitel 3 i lov om tilskud

til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt

for meget udbetalt uddannelsesstøtte, der eftergives efter lov om

statens uddannelsesstøtte.

ø) Elevstøtte ydet i henhold til lov om

folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

håndarbejdsskoler til personer, som, når støtten modtages,

opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage

folkepension, som modtager eller får forskud på

førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands-

eller plejetillæg i henhold til § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af

25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love.

(Førtidspensionsreform).

å) Bidrag efter lov om hjemmeservice.

§ 2

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 804 af 16. august 2000, som ændret senest ved lov nr. 409 af 6.

juni 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

§ 6.

Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset

fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og

3, der for egen regning på egen, lejet eller lejers grund

opfører bygninger til sag eller udlejning, eller som på egne

eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller

moderniseringsarbejder med henblik på salg eller udlejning, hvis den

pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller

moderniseringsarbejde. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en

samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med

ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Stk. 2

. ..

»1. pkt. finder ikke anvendelse, når bygningen efter

opførelsen, ombygningen eller moderniseringen anvendes til privat brug

for virksomhedens indehaver, med mindre opførelsen, ombygningen eller

moderniseringen sker med henblik på salg som led i næring eller

erhvervsmæssig udlejning.«

§ 7.

Der betales afgift af afgiftspligtige personer bortset

fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2 og

3, der for egen regning på egen eller lejet grund lader bygninger

opføre til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug, eller

som udfører ombygnings- eller moderniseringsarbejde på egne

eller lejede bygninger til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug,

hvis den pågældendes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller

moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en

samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med

ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

2.

I § 7, stk. 1, 1. pkt., udgår to steder

»eller virksomhedens indehavers«.

3.

I § 28, stk. 1, indsættes efter 2.

pkt.:

§ 28.

For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved

udtagning efter § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget

indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog stk. 3, heri

ikke indbefattet afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som

anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har virksomheden selv

indført varen fra steder uden for EU, anses en i overensstemmelse med

reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi som

indkøbsprisen.

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der

skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes

personale.«

Stk. 2.

..

Stk. 3.

For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved

byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter § 5, stk. 4,

og §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i

stk. 2 anførte måde.

4.

I § 28, stk. 3, udgår:

»§ 5, stk. 4, og«.

5.

I § 28, stk. 3, indsættes efter 1.

pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for varer og ydelser, hvoraf der

skal betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 4, når

udtagningen sker til andre formål end privat brug for virksomhedens

indehaver eller dennes personale.«

Lignende dokumenter