Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9614 af 18/12/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Moms

- ejendomsmæglerfirma

- rådgivning m.v. i forbindelse med salg af

aktier

A A/S klager over, at told- og skatteregionen har

forhøjet momstilsvar med 675.000 kr.

Det er oplyst, at selskabet er en landsdækkende

ejendomsmæglervirksomhed, der henvender sig til erhvervsvirksomheder

vedrørende handel med investerings-, kontor-, produktions- og

lagerejendomme mv. Selskabet er medlem af en international organisation med

henblik på at kunne servicere danske kunder i udlandet og udenlandske

kunder i Danmark.

Det er oplyst, at B bank var ejer af aktiekapitalen i C,

hvis eneste aktiv var besiddelse af samtlige aktier i A/S D. Det eneste aktiv

i A/S D var en udlejningsejendom.

I 1998 besluttede banken at sælge aktierne i C.

Bankens ejendomschef har oplyst, at salget skete på denne måde

for at undgå tilbudspligten i lejelovens § 102, stk. 1, 2.pkt.

Virksomheden har i forbindelse med salget af aktierne

udarbejet et salgsprospekt vedrørende ejendommen. Følgende

fremgår af forsiden heraf:

"Markant butikscenter sælges i centrum.

Byens flotteste bebyggelse, opført i 1993.

Udlejet til stærke lejere inden for et bredt

butikskoncept samt 35 boliglejemål.

Afkast 1. år: 7,9 %

Pris: kr. 90.000.000."

Der er videre fremlagt skrivelse af 27. oktober 1995 fra

virksomheden til banken vedr. salg og udlejning af ejendommen. Det

Læs alt

fremgår heraf med reference til et møde hos banken den 26.

september 1995, at det blev bekræftet, at selskabet gerne ville

varetage udlejning og salg af ejendommen.

Der er tillige fremlagt samarbejdsaftale mellem banken og

virksomheden underskrevet af parterne den 15. og 29. januar 1996 om

koncepttilpasning og udlejning af butikscenterdelen.

Virksomheden har den 15. marts 1999 udstedt faktura til

banken for honorar for salg af aktiekapital i C ifølge aftale, 3 % af

90 mio. kr. eller 2,7 mio. kr. Momsbeløb 0.

Regionen har ved den påklagede afgørelse

anset honoraret for at være momspligtig efter momslovens § 4 og har

forhøjet momstilsvaret med 675.000 kr.

Regionen har ved afgørelsen henset til, at det

oprindelige aftalegrundlag mellem parterne efterlader det indtryk, at aftalen

drejer sig om salg af selve den faste ejendom. Dette indtryk bekræftes

at det udarbejdede prospekt. Regionen finder videre, at den fakturerede

ydelse er en traditionel ejendomsmæglerydelse, der er momspligtig efter

momslovens § 4, stk. 1. Regionen har således ikke lagt vægt

på fakturatekstens indhold men har fokuseret på ydelsens faktiske

karakter. Regionen finder videre ikke, at den omstændighed, at ydelsen

har tilknytning til salget af aktier gør, at ydelsen er momsfritaget.

Regionen finder således ikke, at ydelsen er omfattet af

momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11 litra e, om

transaktioner i forbindelse med aktier. Regionen har herved bl.a. henset til,

at der ved fortolkning af bestemmelsen skal tages i betragtning, at

undtagelsesbestemmelserne i 6. momsdirektiv og i momsloven skal fortolkes

indskrænkende, hvilket EF-domstolen har fastslået. Regionen har

herefter anset ordet transaktioner for kun at vedrøre selve den

fysiske overførsel af aktien fra sælger til køber.

Regionen har videre anført, at de forhandlinger, som bestemmelsen

tillige omhandler, udelukkende er de forhandlinger, der måtte

foregå mellem den afgiftspligtige person, der leverer den finansielle

ydelse og den person, der er kunde i forbindelse med transaktionen.

Regionen har videre henvist til EF-dommen, SDC, der netop

vedrører fortolkningen af direktivets art. 13, punkt B, litra d), nr.

3 og 5. Af præmis 65 fremgår det, at det forhold, at en ydelse er

nødvendig til at gennemføre en given transaktion ikke

medfører, at ydelsen er momsfritaget. De yderligere betingelser der

må opstilles for momsfritagelse fremgår af præmis 66,

hvorefter der er krav om, at det retlige og økonomiske forhold mellem

parterne ændres.

Regionen har derfor anset afgrænsningen af det

momsfritagne område for at være uhyre snæver. Regionen har

videre henvist til praksis fra Momsnævnet, herunder afg. 1092 og 1307.

Regionen har tillige henvist til litteraturen, hvor der bl.a. i momsloven med

kommentarer i forbindelse med § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er

anført, at det kun er direkte forhandling vedrørende selve

købet/salget af et værdipapir, der kan fritages for moms. Hvis

f.eks. salget/købet af aktien er et led i en egentlig

virksomhedsoverdragelse, hvor der rådgives om aktivers

værdifastsættelse eller foretages juridiske og

regnskabsmæssige analyser mv., kan denne rådgivning ikke anses

for momsfri forhandlinger vedrørende køb/salg af aktien.

Regionen har tillige henvist til artikel af Roberts Mikelsons i TfS

1997.359.

I nærværende sag findes den leverede ydelse

end ikke i nærheden at opfylde de i retspraksis stillede betingelser

for momsfrihed. Den leverede ydelse medfører ikke i sig selv, at der

indtræder retlige og økonomiske ændringer mellem

parterne.

Selskabets repræsentant har over for

Landsskatteretten nedlagt principal påstand om, at honoraret er

momsfritaget, og har subsidiært nedlagt påstand om, at

momstilsvaret nedsættes til 540.000 kr.

Til støtte for den principale påstand er det

bl.a. gjort gældende, at den konkrete handel har været en

aktieoverdragelse og ikke en ejendomshandel. Der er herved henvist til

tingbogsudskrift af 23. maj 2000, hvoraf det fremgår, at ejendommen

siden marts 1992 har været ejet af samme ejer.

Det er videre anført, at der ikke som anført

af regionen foreligger en aftale af 27. oktober 1995 mellem parterne, idet

der alene foreligger et tilbud af 27. oktober 1995, der aldrig er

accepteret.

Det er videre anført, at idet ejendommen var det

eneste aktiv i A/S D, var beskrivelsen af de driftsmæssige forhold

omkring den faste ejendom helt afgørende for potentielle

køberes vurdering af selskabet, og det var derfor naturligt i

forbindelse med salget af aktiekapitalen udelukkende at koncentrere

udbudsmaterialet omkring den faste ejendom. Det er videre anført, at

når et selskabs aktier skal værdiansættes, er det

nødvendigt at kende værdien af selskabets aktiver. En vurdering

af ejendommen var derfor en klar forudsætning for at kunne

værdiansætte aktierne, og det var derfor naturligt at lade en

ejendomsspecialist værdiansætte aktierne.

Repræsentanten har herefter anført, at der

aldrig er indgået en aftale mellem banken og virksomheden om salg af

ejendommen, at prospektmaterialet alene omhandler den faste ejendom, da det

er det eneste aktiv i selskabet og dermed det eneste aktiv, som kan have

interesse for potentielle aktiekøbere, og at der aldrig er sket en

ejendomsoverdragelse, men derimod en aktieoverdragelse, der er formidlet af

virksomheden,

Repræsentanten har videre henvist til, at

skatteministeren i forbindelse med momslovsrevisionen i 1994 (L124, bilag 3)

svarede, at "fritagelsen for finansielle ydelser retter sig ikke mod

karakteren af den virksomhed, der sælger ydelsen, men alene mod

ydelsens karakter. Det er derfor uden betydning, hvem der præsterer

ydelsen. Advokater og revisorer vil derfor være fritaget for

finansielle ydelser i samme omfang som pengeinstitutter."

Der er herudover henvist til EF-dommen, SDC, der

vedrører fortolkningen af 6. momsdirektivs art. 13, punkt B, litra d,

nr. 5, hvilket svarer til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Heraf er

det udledt, at tredjemands udførelse af opgaver i forbindelse med

aktiesalg, kan omfattes af momsfritagelsesbestemmelsen under

forudsætning af, at tredjemandsydelserne er særskilte specifikke

og væsentlige for aktiesalget.

Der er henvist til, at Momsnævnets afgørelse

nr. 672, der sammen med afgørelserne 520 og 1356 blev genoptaget af

Momsnævnet i afgørelse TfS 1997.707, og her blev bl.a. den del

af afgørelse nr. 672, som statuerede momsfrihed for advokatydelser i

forbindelse med overdragelse af aktier, indskrænket. Henset til, at

dette var en praksisændring, blev denne oprindeligt fastsat til at

træde i kraft den 1. april 1998, men denne ikrafttrædelse er

udsat indtil videre, jf. TfS 1997.277, idet det er besluttet, at Told- og

Skattestyrelsen skal drøfte afgørelsens indhold med

EU-kommissionen. Repræsentanten har herefter gjort gældende, at

afgørelse 672 således fortsat er udtryk for gældende dansk

ret. Heri anerkendes, at visse opgaver, der udføres af tredjemand i

forbindelse med salg af aktier, kan momsfritages. Det er anført, at

samme konklusion fremgår af momsvejledningen 1999, afsnit D.11.11,

hvori er anført: "Momsfritagelsen gælder også

forhandlinger i forbindelse med værdipapirer. Det gælder vederlag

for f.eks. vekselereres, pengeinstitutters, advokaters og revisorers

medvirken ved køb og salg af værdipapirer. Af andre fritagne

transaktioner kan nævnes værdiansættelse af aktier og

lignende samt navnenotering af fysiske aktier."

Det er endelig anført, at momsvejledningen er

udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende praksis, og

at den er bindende for myndighederne.

Til støtte for den subsidiære påstand

er det gjort gældende, at det af Told- og Skattestyrelsens meddelelse

af 11. december 1997 fremgår, at i de situationer, hvor en virksomhed

fejlagtigt har undladt at opkræve moms, og hvor der

efterfølgende skal ske en efterbetaling, udgør den moms, der

efterfølgende skal beregnes og betales, 20 % af det modtagne

beløb og ikke 25 %.

Regionen har under sagens behandling i Landsskatteretten

bl.a. udtalt, at der er enighed om den faktiske leverede ydelse, nemlig at

virksomheden har medvirket ved værdiansættelse af ejendommen,

udfærdiget prospekt, skabt kontakt til købere og endelig

deltaget i forhandlinger med potentielle købere. Regionen er ikke i

tvivl om, at den leverede ydelse er en traditionel ejendomsmæglerydelse

også henset til, at virksomhedens kunde, banken, er et af Danmarks

største pengeinstitutter. Regionen har videre anført, at uanset

om en ejendom ejes af et selskab eller ej, er der ingen forskel på de

handlinger og metoder en ejendomsmægler anvender ved

værdiansættelse af ejendommen. Det fremgår da heller intet

sted i prospektet, at der er tale om et udbud af et selskab. For så

vidt angår virksomhedens deltagelse i forhandlingsfasen, findes dette

tillige at være qua ekspertisen som ejendomsmægler og ikke som

finansiel rådgiver henset til, at det er banken, der har været

part i sagen. Regionen har bl.a. som eksempel anført, at såfremt

en revisor havde udarbejdet et perioderegnskab i forbindelse med salg af et

selskab, og denne revisor var til stede under forhandlingerne mellem

køber og sælger, ville revisors helt traditionelle revisorydelse

ikke få status som en momsfritaget finansiel ydelse, blot fordi ydelsen

har tilknytning til salg af aktier. Regionen har tillige anført, at

man af EF-dommen BLP Groupe kan udlede, at advokater og revisorer har anset

deres ydelser i forbindelse med afståelsen af aktierne for

momspligtige.

For så vidt angår SDC-dommen er der henvist

til, at der i præmis 32 er anført, at de transaktioner, der er

frataget, er defineret på grundlag af arten af de leverede

tjenesteydelser. Der er videre henvist til dommens præmis 70, hvor

EF-domstolen konstatere, at det ikke af ordlyden af direktivets art. 13

fremgår, at rådgivning i relation til værdipapirer er

momsfritaget. I forlængelse heraf har regionen konstateret, at det

heller ikke fremgår af ordlyden af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,

litra e, at værdiansættelse af fast ejendom, udarbejdelse af

prospektet samt rådgivning af køber og sælger

vedrørende ejendommen er momsfritaget.

Regionen har for så vidt angår administrativ

praksis anført, at momsnævnet i TfS 1997.707 alene genoptog MN

520, 546 og 672, idet EU-kommissionen havde rejst kritik af

afgørelserne, fordi disse i alt for vidt omfang indebar

momsfritagelse. Regionen har henvist til, at der efterfølgende er

afsagt en række afgørelser, der helt tilsidesætter MN 672,

herunder MN 1092, der vedrørte en række ydelser i relation til

afståelse af kommanditanparter, herunder udarbejdelse af prospekt vedr.

anparter, gennemførelse af tegningen af anparterne og udarbejdelse af

en række dokumenter med relation til afståelsen af anparterne.

Momsnævnet fandt, at selskabets virksomhed i sin helhed var at betragte

som momspligtig konsulentvirksomhed. Tilsvarende i MN 1307. Regionen har

videre henvist til MN 1356, der vedrørte advokatydelser i forbindelse

med handel med aktier. På nær ydelser vedrørende

transporttegninger og udstedelse af aktiebreve, var advokatydelserne,

herunder værdiansættelsen af aktierne og skattemæssig

rådgivning, momspligtige. Regionen har herefter anført, at

på baggrund af disse administrative afgørelser kan

retsstillingen sammenfattes således, at rådgivningsydelser med

relation til handel med aktier er momspligtige. Dette er tillige

bekræftet i EF-dommen SDC. Regionen har for så vidt angår

TfS 1997.707 fundet, at denne i forhold til rådgivning med tilknytning

til overdragelse af værdipapirer, ikke kan anses at være en

skærpelse af praksis, idet skærpelsen heraf allerede fandt sted i

oktober 1992, jf. MN 1356. Regionen har endelig anført, at den

omstændighed, at Momsvejledningen for så vidt angår

værdiansættelse af aktier anfører, at dette er momsfrit,

under hensyn til at administrativ praksis går forud for

momsvejledningen, må medføre, at en borger ikke kan

støtte ret på dette fejlagtige udsagn i Momsvejledningen.

Regionen har for så vidt angår den

subsidiære påstand anført, at den af Told- og

Skattestyrelsen udarbejdede meddelelse alene opregner 3 tilfælde, hvor

der kun skal beregnes og opkræves 20 % i moms, og

nærværende tilfælde er ikke omfattet heraf.

Selskabets repræsentant har hertil anført, at

man ikke kan fortolke EF-dommen BPL Group, således at tjenesteydelser i

forbindelse med afståelse af aktier fra advokater, revisorer og

forretningsforbindelser er momspligtige, idet EF-domstolen i sådanne

sager alene tager stilling til det/de stillede spørgsmål, og

træffer sin afgørelse på grundlag af de af parterne

fremsatte krav og tilvejebragte oplysninger. EF-domstolen blev i BLP-sagen

ikke spurgt om, hvorvidt de omhandlede ydelser fra advokater, revisorer og

forretningsforbindelser var momspligtige.

Repræsentanten har videre anført, at

regionens meget snævre fortolkning af SDC-dommens afgrænsning af

momsfrie finansielle tredjemandsydelser er i strid med Told- og

Skattestyrelsens/Skatteministeriets fortolkning af samme dom. For så

vidt angår Told- og Skattestyrelsens fortolkning er det anført,

at denne kommer til udtryk i Momsvejledningens afsnit D.11.11.

Skatteministeriets fortolkning ses bl.a. af det forlig, der er indgået

mellem Skatteministeriet og bl.a. SDC som følge af SDC-dommen.

Ifølge dette forlig er følgende ydelser momsfrie: "Handel med

og afregning af værdipapirer, herunder investeringsrådgivning

integreret med handelssystem, samt handel med pantebreve, indberetninger til

fondsbørsen og indhentning af handelskurser, VP-overførsler,

stamoplysninger vedr. værdipapirer samt automatisk vedligeholdelse af

kurser via Exshare til brug for handel og afregning." Repræsentanten

har hertil anført, at det heraf fremgår med al tydelighed, at

Skatteministeriets udmelding om omfanget af momsfrie tredjemandsydelser i

forbindelse med værdipapirer rækker langt videre end regionens

fortolkning af samme.

Repræsentanten har anført, at virksomhedens

udfærdigelse af prospektet udgør en nødvendig men

sekundær ydelse i forhold til den momsfrie hovedydelse, formidling af

salg af aktier. Den sekundære ydelse betragtes derfor som en integreret

del af modydelsen af skal momsmæssigt ligestilles med denne, jf.

EF-dommen i sag C-349/96 (Card Protection Plan). Det er anført, at

værdiansættelsen af aktierne og udfærdigelse af prospektet

er ydelser, der er nødvendige for at sælge aktierne. Man kan

ikke sælge et aktieselskab, hvis man ikke må fortælle, at

det er til salg og hvad det koster. Virksomheden evner at få solgt

aktierne, og det retlige og de økonomiske forhold mellem parterne

bliver dermed også ændret.

Repræsentanten har endelig for så vidt

angår den subsidiære påstand bemærket, at situation 1

i Told- og Skattestyrelsens meddelelser af 11. december 1997 nøjagtig

omhandler den konkrete situation, idet virksomheden har anset sin ydelse for

at være momsfri og har derfor ikke faktureret med moms.

Landsskatteretten udtaler:

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, er

følgende finansielle aktiviteter fritaget for afgift:

"Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af

forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra

varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier,

når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer

eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom."

Det følger af EF-domstolens faste praksis, at

momsfritagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende. Dette

fremgår også af EF-dommen, SDC, i præmis 65, der tillige

fastslår, at den blotte omstændighed, at en komponent er

nødvendig for at gennemføre en fritaget transaktion, ikke giver

holdepunkter for at antage, at den ydelse, der svarer til den

pågældende komponent, er fritaget. I henhold til SDC-dommen er

det en forudsætning for at anse en ydelse for at være

momsfritaget, at den set under et udgør en særskilt helhed, der

opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget

transaktion, jf. præmis 66. I præmis 70 fremgår det, at

ingen af de pågældende bestemmelser i sjette direktivs artikel

13, punkt B, litra d), nr. 3, 4 og 5 vedrører økonomisk

informationsvirksomhed. Sådanne transaktioner kan derfor ikke

være omfattet af den i bestemmelsen omhandlede fritagelse. Endelig

fremgår det af præmis 75, at handel med værdipapirer

indebærer dispositioner, som ændrer det retlige og

økonomiske forhold mellem parterne.

Retten finder, at selskabets ydelser bestående af

værdiansættelse af ejendom, udarbejdelse af prospekt samt

deltagelse i forhandlinger mellem sælger og køber af aktierne

som ejendomssagkyndig, ikke kan anses at være omfattet af

momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e, idet disse

ydelser ikke udgør en særskilt helhed, der opfylder de

specifikke og væsentlige funktioner for en momsfritaget transaktion

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. Virksomhedens ydelse er derfor

momspligtig efter momslovens § 4.

Retten finder videre ikke, at det i momsvejledningen 1999

D.11.11. anførte kan anses at have bibragt virksomheden en

retsbeskyttet forventning om, at ydelsen var momsfritaget.

Momslovens § 27, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget

heri, ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller

delvis sted, inden levering finder sted eller inden faktura udstedes,

udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb."

Under henvisning til at det mellem selskabet og banken har

været forudsat, at ydelsen var momsfritaget, finder Landsskatteretten

at fakturabeløbet er ekskl. Moms. Retten finder derfor, at der skal

beregnes moms med 25 % af hele det fakturerede beløb, jf. momslovens §

27, stk. 1, jf. § 33.

Den påklagede afgørelse stadfæstes i

sin helhed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter