Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Momstilsvar
- varer ikke anset leveret til andet EU land
A A/S klagede over, at told- og skatteregionen havde forhøjet
selskabets momstilsvar med 1.125.187 kr., idet handler ikke er anset for
momsfrie i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
Det er oplyst at selskabet, der blev registreret i 1967, har handlet med
skrot og har haft såvel indenlandsk salg som eksport.
B er direktør og eneaktionær i selskabet.
Regionen har i forbindelse med kontrolbesøg konstateret, at ved
salg af 19 forskellige partier, der har været udfaktureret til
Tyskland, har de pågældende partier ikke forladt Danmark.
Der har ifølge sagsfremstillingen været følgende
handelsforløb vedr. de 19 partier:
Partierne 1 - 6
A A/S udfakturerer partierne til C GmbH. Partierne viderefaktureres herfra
til D ApS og videre til E ApS. E ApS har efterfølgende solgt partierne
videre til F ApS. For parti nr. 6 er der dog ikke konstateret salg hos C
GmbH i Tyskland og køb hos D ApS.
Det er videre bemærket
- at F ApS har udstedt købsnota henholdsvis samme dag eller
umiddelbart efter, at A ApS har udstedt faktura til C GmbH. Faktureringen i
mellemliggende handelsled er dateret i efterfølgende periode. Dette
gælder dog ikke partierne 4 og 6, idet parti 6 er solgt fra D ApS til E
ApS før partiet er solgt fra såvel A ApS til C GmbH og derfra
videre til D ApS
- at C GmbH foretager dobbeltfakturering for partierne 1-2
- at der ikke er konstateret salg af parti 3 hos C GmbH, idet
salgsfakturaen fundet hos D ApS ses anvendt til andet formål hos C
GmbH
Læs alt
- at det kontante beløb, som A ApS har modtaget for parti 1 ikke
stammer fra C GmbH og
- at checkene, som A A/S har modtaget for partierne 4 og 5, er udstedt at
E ApS.
Partierne 7 - 10
A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. E ApS har
efterfølgende solgt partierne videre til F A/S. dog ikke parti 10. Der
er i handlerne ikke konstateret salg hos C GmbH i Tyskland og køb hos
E ApS. Det er videre bemærket,
- at parti 10 er transporteret fra A ApS til F A/S, men at F A/S
telefonisk har oplyst, at de ikke har modtaget partiet.
- at F A/S vedr. parti 9 har udstedt kreditnota til E ApS før
partiet er solgt fra A ApS
- at et revisionsfirma i brev af 23. januar 1996 til G har rettet
forespørgsel "Vedrørende analyse af indtjeningen på
køb/salg af metaller i E ApS." I brevet rejses problemstillingen vedr.
registreret salg og manglende indkøb af tilsvarende mængder
varer. I brevet henledes opmærksomheden på, "at det dels vil
være regnskabsmæssigt forkert, at indtægtsføre en
avance, når købet mangler i regnskabet, ligesom det skatte- og
momsmæssigt er uheldigt."
Partierne 11-12
A ApS har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er
viderefaktureret til H ApS. H ApS har efterfølgende solgt partierne
til F A/S .
Det er i øvrigt bemærket
- at F vedr. parti 11 har udstedt kreditnota til H ApS før partiet
er solgt fra A ApS til C GmbH og fra disse til H ApS
- at F A/S vedr. parti 12 har udstedt kreditnota til H ApS før
partiet er solgt fra C GmbH til H ApS
- at den ene af to checks, som H ApS har modtaget fra F A/S som betaling
for parti 12, indsættes på en konto tilhørende F GmbH.
Partierne 13-15
A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er
videresolgt til E ApS. Efterfølgende har E ApS viderefaktureret
partierne til I. Vedr. partierne 13 og 15 er der dog ikke konstateret salg
hos C GmbH i Tyskland og køb hos E ApS.
Det er videre bemærket
- at E ApS har udstedt faktura til I før parti 14 er solgt fra C
GmbH til E ApS, ligesom E har indsat den ene check fra I i banken før
E ApS har købt partiet fra C og
- at et revisionsfirma i brev af 23. januar 1996 til G har rettet
forespørgsel "Vedrørende analyse at indtjeningen på
køb/salg at metaller i E ApS." I brevet rejses problemstillingen vedr.
registreret salg og manglende indkøb af tilsvarende mængder
varer. I brevet henledes opmærksomheden på "at det dels vil
være regnskabsmæssigt forkert at indtægtsføre en
avance, når købet mangler i regnskabet, ligesom det skatte- og
momsmæssigt er uheldigt."
Partierne 16-18
A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er
viderefaktureret til H ApS.
Efterfølgende har H ApS udstedt faktura til I.
Vedr. partierne 16 og 17 er der ikke konstateret salg hos C GmbH og
køb hos H ApS.
Det er videre bemærket
- at H ApS har udstedt faktura til I før parti 18 er solgt fra C
GmbH til H ApS og
- at den ene at to checks, som H ApS har modtaget fra I som betaling for
parti 18, er indsat på en konto tilhørende C GmbH.
Parti nr. 19
A A/S har udfaktureret partiet til C GmbH i Tyskland. Partiet er
viderefaktureret herfra til H ApS. Efterfølgende har H ApS solgt
partiet videre til K A/S .
Det er bemærket
- at K har udstedt kreditnota til H ApS før partiet er solgt fra C
GmbH til H ApS.
Ved regionens gennemgang at fragtdokumentation er det konstateret, at
samtlige partier ikke har forladt Danmark, men er transporteret fra en til 3
danske byer. Transporten af partierne ses foretaget at L ApS. Transporten af
partierne 3 og 10 er dog foretaget af 2 andre transportfirmaer.
Transportomkostningerne vedr. parti 1 og 2 er udfaktureret til et andet
selskab, M ApS (ejet af G), uagtet at omkostningerne ikke vedrører
dette selskab. For parti 2 er der dog udstedt en kreditnota og ny faktura til
C GmbH.
Det er videre oplyst, at G er direktør i C GmbH. G's
ægtefælle har været direktør og hovedanpartshaver i
E ApS.
Under sagens behandling er det oplyst, at sagen omhandler et
råprodukt benævnt shredder. Shredder er et restprodukt efter
fragmentering at især biler, hvor bilen er skrotopdelt i
a) magnetiske dele, hvilket især er jern
b) ikke magnetisk metal og
c) affald
Det ikke magnetiske metal, der benævnes shredder, indeholder
især aluminium. Shredder metal genbruges ved en kompliceret og
produktionstung proces, hvor de enkelte metalbestanddele adskilles fra
hinanden, og der genindvindes ren aluminium, rent kobber mv. Der findes alene
2 virksomheder, der kan gennemføre denne genanvendelse af de enkelte
metaller.
Følgende har virksomhedens advokat oplyst om sagens faktiske
forløb i nærværende sag:
"Klageren i nærværende sag, producerer shredder ved et
shredder-anlæg, som virksomheden ejede og anvendte. Herudover driver
selskabet også betydelig anden skrotvirksomhed og har betydelig
lagerkapacitet til sin rådighed (skrot-pladser).
A A/S har solgt de omhandlede partier til det tyske selskab C GmbH, der er
en tysk genbrugsvirksomhed beliggende i det tidligere Østtyskland, som
selv tillige producerede shreddermetal.
Mellem A A/S og C GmbH er det aftalt, at leverancerne skulle eksporteres
til C GmbH til dette selskabs egen plads i Tyskland. C GmbH har solgt eget
shreddermetal sammen med shreddermetal indkøbt fra C A/S til N.
Salgene mellem C GmbH og N og leveringen er sket ved skib fra Danmark. De
omhandlede skibe laster 2000 tons shreddermetal. En lastbil kan laste ca. 25
tons, og der går således mindst 80 lastbiler på en
skibsladning. C GmbH råder ikke selv over skrotplads eller
opmagasineringsmulighed i Danmark. Samtidig har A A/S tillige solgt kabler,
kobber og zink til C GmbH.
Det faktiske vareflow er håndteret ved, at C GmbH har
forestået transporten med lastbil. I praksis har C GmbH afhentet sine
leverancer af kabler, kobber eller zink, og kørt disse på
lastbil til C GmbH's plads i Østtyskland. På tilbageturen har C
GmbH transporteret shreddermetal fra eget anlæg, og det er dette
shreddermetal som C GmbH gennem aftale med A A/S's pladsmand har opbevaret
sammen med de shredderpartier, som C GmbH har erhvervet fra A A/S, som
fortsat efter aftale er opbevaret hos A A/S, indtil en fuld skibsladning
kunne etableres. I relation til transporten er det for det første
naturligvis nødvendigt, at skibet sejler fuldt lastet, og for det
andet er det i relation til lastbiltransporten nødvendigt, at
lastbilen kører fuldt lastet begge veje. På ovennævnte
måde har C GmbH kunnet opnå samling af shredderpartierne i
Danmark med henblik på udskibning samt få transporteret de
aftagne partier af kabler, kobber og zink til Tyskland til anvendelse
der.
Det er lykkedes C GmbH at opnå en høj pris for
shreddermetallet fra A A/S grundet, at dette shredder er relativt rent, i
modsætning til det shredder C GmbH selv producerer i sit anlæg i
Østtyskland. Gennem opbevaring på A A/S's plads, og ved at C
GmbH, urigtigt og uden klagerens viden, har oplyst aftageren N om, at alt
shreddermetallet kom fra A A/S, har C GmbH opnået en højere pris
pr. ton for hele partiet, inkl. egne varer fra Østtyskland.
A A/S havde ikke kendskab til videresalget til N. A A/S har
gennemført leverancerne og faktureringen til sin kunde, som er C GmbH
i Tyskland, og i henhold til aftalen til eksport fra Danmark med skib til
Tyskland.
A A/S har i alt over de i sagen omhandlede 3 år totalt solgt
shredder andragende ca. 1000 tons til C GmbH. En skibsladning er ca. 2000
tons. A A/S's samlede mængde leveret til C GmbH andrager alene ca. en
halv skibsladning. Det er således åbenbart at disse partier
skulle videretransporteres sammen med andre partier for, at dette kunne
være økonomisk forsvarligt. Der foreligger endvidere i sagen
bekræftelse fra havnen om, at der ikke i havnen var
opmagasineringsmuligheder, idet de er relativt begrænset i den plads,
der måtte have været på havnen - mod særskilt
betaling - optaget til anden side, men for god ordens skyld bemærker
jeg endvidere, at partierne rent faktisk først er faktureret på
det tidspunkt, hvor partierne forlader A A/S´s plads. Der er udpeget et
afgrænset område på A A/S's plads, hvor shredder til C GmbH
er placeret. De shredderpartier som C GmbH løbende ønskede at
erhverve fra A A/S, er løbende blevet placeret i denne bunke.
Når C GmbH selv kommer med partier til opbevaring på A A/S's
plads, bliver disse partier vejet ind, og smidt oven i bunken, d.v.s.
opbevaret sammen med shredder fra A A/S. Når viderefragt herefter var
organiseret, og der var tilstrækkelige partier, blev hele bunken
løbende vejet ud, og faktureringen fremkom som den totale bunkes
vægt med fradrag af indvejninger af partier, som C GmbH selv var kommet
med. Herefter udstedtes faktura på herefter korrekte opgjorte
mængder."
Det er oplyst, at godset rent fysisk er kørt fra klagerens plads
til F, hvor køber indvejer tom bil, varen bliver læsset og bil
med last udvejes brutto.
Der udleveres vægtseddel og en følgeseddel, som vognmanden
kvitterer for. På følgesedlen er angivet købers adresse
og SE-nummer, i nærværende sag C GmbH. Godset overgives til den
Kongelige Autoriserede Vejer og Måler på havnen. Herfra vejer den
Kongelige Autoriserede Vejer godset, udsteder en vægtbon, som er
kvittering for, at varen fysisk er til stede og overgivet. Vægtbonen er
en autoritativ fastlæggelse af godsets mængde. En til opgaven
kontraheret speditør udklarerer varen, og speditøren laster
fysisk godset på selve skibet med en kran. Det er oplyst, at dette er
en fast procedure ved alle leverancer. Godset skal således fra
leverandørens side senest slippes ved indvejning hos den Kongelige
Autoriserede Vejer.
Det er videre oplyst, at shreddermetallet er gået til havnen, mens
kabler og andre metalvarer er er afleveret andre steder.
Regionen har ved den påklagede afgørelse foretaget
følgende forhøjelse af selskabets momstilsvar:
Perioden 13. september 1993 - 29. september 1995:
Faktureret uden moms
1.505.458 kr.
- vedr. partierne 7 10
300.00 kr.
- vedr. partierne 13 15
80.069 kr.
1.125.187 kr.
Regionen har ved den påklagede afgørelse anset selskabet for
at have solgt varepartierne uden moms, uagtet varerne ikke i de beskrevne
handelsforløb har forladt dansk område. Varerne er transporteret
fra selskabet til henholdsvis F A/S, I A/S og O A/S.
Regionen har herefter fundet, at varerne i henhold til momslovens
bestemmelser i § 14, stk. 1, og § 34, stk. i (§ 12, stk. 1, nr. 1, i
tidligere momslov), ikke kan sælges uden moms, idet leveringsstedet er
her i landet. Der er således afregnet 1.505.458 kr. for lidt i
udgående afgift. Eftersom momsen vedr. partierne 7-10 og 13-15 er
afregnet i senere handelsforhold vil der imidlertid ikke blive rejst krav om
regulering vedrørende momsen heraf.
Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at selskabet ikke skal pålægges moms af de omhandlede salg,
hvorefter selskabets momstilsvar skal nedsættes med 1.125.187 kr.
Der er til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at momslovens
§ 34, stk. 1, nr. 1, ikke kan udstrækkes til at pålægge
sælger forpligtelser til sikring af, at godset faktisk ankommer til et
andet EU-land. Der kan alene anses at være en forpligtelse for
sælgeren til, at godset på sædvanlig og forsvarlig
måde er afsendt. Advokaten har anført, at lovteksten "forsendes"
i § 34, stk. 1, nr. 1, må skulle forstås som "afsendes". Dette
fremkommer som konsekvens af, at der skal ilægges særlig mening i
ordet "afsendes", herunder når dette ord sammenholdes med ordet
"transporteres". Advokaten har hertil anført, at momslovens § 34, stk.
1, nr. 1, er en implementering af EU´s 6. momsdirektivs artikel 28c. I den
engelske version heraf anvendes ordet "dispatched", hvilket juridisk svarer
til ordet "afsendt".
Advokaten har gjort gældende, at en fortolkning af momslovens § 34,
stk. 1, nr. 1, som indeholdende et krav om, at godset rent faktisk skal komme
frem til et andet EU-land ved ex-work salg er i strid med direktivets art. 28
c. Det absolutte krav om, at godset skal være kommet frem til et andet
EU land vil f.eks. betyde, at såfremt en vare fysisk forsvinder under
transporten, enten ved at varerne går til grunde eller ved tyveri inden
varerne har forladt det danske territorium, vil sælgeren i dette
tilfælde skulle erlægge moms af de varer, der af disse grunde
ikke har forladt riget.
Advokaten har hertil gjort gældende, at momslovens § 34, stk. 1, nr.
1, alene pålægger sælgeren at gennemføre sine
handler på normal, sædvanlig og seriøs måde og ved
ex-work salg at overgive varen til køber på sin plads. I henhold
hertil standser sælgerens forpligtelser i momsmæssig henseende
sammen med alle andre pligter, herunder køberetlige på
tidspunktet for leveringen.
Advokaten har videre henvist til praksis i Told- og Skattestyrelsens
afgørelse af 5. februar 1999, hvorefter momslovens § 34, stk. 1., nr.
1, er fortolket med inddragelse af subjektive elementer.
Advokaten har anført, at sælger på sædvanlig og
korrekt måde har udarbejdet en følgeseddel, der anfører
modtager for varerne, specifikation af godset, købers SE-nummer samt
en vægtbon. Chaufføren kvitterer på købers vegne
for modtagelsen af godset. Denne kvitterede følgeseddel angiver
således, hvor godset skal transporteres til. I nærværende
sag var der angivet købers adresse i Tyskland. Sælger har
samtidig udstedt sædvanlig faktura, der er fremsendt til køberen
i Tyskland. Køberen i Tyskland har i hvert tilfælde betalt,
hvilket ifølge advokaten må være den stærkeste
kvittering, der kan afgives, nemlig opfyldelse af aftalen.
Advokaten har anført, at sælger løbende har opfyldt
enhver forpligtelse i henhold til indrapportering af de solgte mængder,
herunder med angivelse af køberens SE-nummer til Told- og
Skatteregionen hver 3. måned. Dette handelsmønster har
været anvendt af alle aktører indenfor branchen siden 1973 og
anvendes stadig. Efter indførelsen af det indre marked har de
øvrige transportdokumenter været afskaffet. Systemet er
herefter, at det er op til købers hjemland at kontrollere på
baggrund af sælgerens indrapportering af, at der har fundet salg sted
uden momspålæggelse. Nærværende sag har således
kunnet finde sted på grund af svigtende kontrol hos de tyske
momsmyndigheder.
Advokaten har anført, at sælgeren i nærværende
sag har været i god tro, herunder i forbindelse med kendskabet til
køberens virksomhed på pladsen i Tyskland. Det er videre
anført, at handlen er foregået mellem uafhængige
samhandelsparter, og at klageren som sælger kan dokumentere sin gode
tro i form af de foreliggende transportdokumenter, bestående af
kvitteret følgeseddel, vejesedler samt betaling til sden udenlandske
køber.
Advokaten har videre anført, at der ikke er lidt et tab for
statskassen i nærværende sag, idet sælgeren ikke har
opkrævet momsen, hvorefter det næste led i momskæden ikke
har fået momsfradrag for sit køb i forbindelse med, at denne de
facto har videresolgt godset.
Advokaten har videre anført, at ved en gennemgang af sagens
dokumenter fremgår det, at momsen for alle partierne rent faktisk i de
efterfølgende led korrekt er pålagt og opkrævet, og at der
således ikke for statskassen er lidt et provenutab i forbindelse med en
eventuel manglende pålæggelse af moms mellem klageren og C GmbH.
Advokaten har hertil anført, at kontrol og afregning naturligvis
påhviler toldmyndighederne overfor det selskab, der rent faktisk har
opkrævet momsen.
Advokaten har anført, at klageren ikke har haft økonomisk
udbytte af, at der er sket momsfri fakturering. Såfremt klageren anses
for momspligtige af salget, må køberen af godset have et
tilsvarende momsfradrag, og klageren vil have et krav mod køberen
på momsbeløbet.
Det er tillige anført, at der muligvis i de senere
omsætningsled og uden klagerens viden har foregået
uregelmæssigheder. Dette vides ikke nu og heller ikke af klageren
på tidspunktet for leverancerne. Det er således anført, at
klageren ikke hæfter for senere leds forhold.
Advokaten har konkluderende gjort gældende, at der alene
består et krav mod sælgeren for manglende momsafregning,
såfremt denne ikke har været i god tro om opfyldelse af
betingelserne for momsfrit salg i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Klageren i
nærværende sag har været i god tro, idet overdragelsen af
godset er sket til en EU medkontrahent, som er momsregistreret i sit
hjemland. Alle regninger, fakturaer mv. er udstedt til det tyske selskab
under angivelse af selskabets korrekte tyske momsnummer. Alle salgene er sket
som sædvanligt i branchen, nemlig ex work salg. Sælgeren har
på sædvanlig måde foretaget momsindberetning og
indberetning til INTRASTAT og listesystem angivelse. Det er videre gjort
gældende, at det faktiske forløb i nærværende sag er
identisk med den sag, som Told- og Skattestyrelsen i 1999 har afgjort,
hvorefter klageren ud fra en lighedsgrundsætning skal have samme
momsmæssige position.
Landsskatteretten udtaler:
I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er følgende
leverancer af varer fritaget for afgift:
"Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for
disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når
erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land.
Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter
reglerne i kapitel 17."
I 6. momsdirektiv artikel 28 c afsnit A er anført:
"Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på
betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og
enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver
mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne
nedennævnte transaktioner:
a)
levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af
sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller
transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område,
men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk
person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor
forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes...."
Retten finder under hensyn hertil, at det må anses for en
forudsætning for, at varer kan leveres momsfrit efter momslovens § 34,
stk. 1, nr. 1, at varerne rent faktisk er forsendt eller transporteret til et
andet EU-land, eller i tilfælde mellem uafhængige
samhandelsparter, hvor det er køberen, der har arrangeret transporten,
at sælgeren på behørig vis kan godtgøre at have
været i god tro med hensyn til, at varerne faktisk er kommet frem til
et andet EU-land, f. eks. i form af en bekræftet modtageerklæring
fra køber, dokumentation for transporten i form af fragtbrev mv.
Retten finder således, at der i disse situationer må stilles
strenge beviskrav til sælgeren i så henseende.
Retten bemærker, at de omhandlede partier varer i
nærværende sag er overdraget til danske erhververe inden de er
transporteret eller forsendt til et andet EU-land. Retten bemærker
videre, at virksomheden ikke på behørig vis har løftet
bevisbyrden, f.eks. ved en bekræftet modtageerklæring fra C GmbH.
Der vil derfor under de foreliggende omstændigheder ikke kunne
godkendes momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for de
omhandlede partier varer og virksomheden er følgelig momspligtige af
salget, jf. momslovens § 4.
Retten finder videre ikke, at virksomheden kan støtte ret på
en lighedsgrundsætning som følge af, at Told- og Skattestyrelsen
i en konkret sag har godkendt momsfritagelse for en af virksomhedens
konkurrenter.
Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, eksport af køretøjer til henholdsvis Polen og Tyskland Domsdatabasen · 1. maj 2025
- Sag om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at forhøje sagsøgerens selvstændige virksomheds momstilsvar for en given periode Domsdatabasen · 14. januar 2025
- Sag om, hvorvidt sagsøgte i overensstemmelse med sine momsangivelser har eksporteret køretøjer, solgt af sagsøgte i perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2014, til henholdsvis Polen og Tyskland Domsdatabasen · 17. oktober 2023
- Momsfritagelse, Forsendelse af varer Retsinformation · 8. september 2000
- SKAT har opkrævet salgsmoms hos sælger i forbindelse med salg af en varevogn til Litauen som følge af manglende dokumentation for, at vognen er blevet… Landsskatteretten · 12. april 2011
- SKAT har nægtet klageren fradrag for købsmoms af leverancer præsteret af underleverandør under henvisning til, at leverancerne var omfattet af momsfritagelsen… Landsskatteretten · 4. oktober 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 14/11 2003 vedr. momspligt for ryggergebyrer i forbindelse med opkrævning af momspligtige ydelser. Retsinformation · 20. februar 2004
- Moms Retsinformation · 7. juni 2000
- Sag om hvorvidt afgiftsmyndighederne har været berettiget til som sket at nedsætte kommanditselskabernes momsangivelser Domsdatabasen · 24. januar 2012
- Landsskatteretskendelse af 8/11 2001 vedr. momstilsvar. Retsinformation · 25. august 2003
- 85/206/EØF: Kommissionens beslutning af 19. december 1984 om en procedure i henhold til EØF-traktatens artikel 85 (IV/26. 870 - aluminiumimport fra Østeuropa) (Kun de tyske, engelske, franske, italienske og nederlandske udgaver er autentiske) EU-lovgivning · 19. december 1984
- Landsskatteretskendelse vedr. forhøjelse af momstilsvar. Levering til en ikke momsregistreret virksomhed i Sverige. Retsinformation · 14. juli 2004