Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9613 af 16/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Momstilsvar

- varer ikke anset leveret til andet EU land

A A/S klagede over, at told- og skatteregionen havde forhøjet

selskabets momstilsvar med 1.125.187 kr., idet handler ikke er anset for

momsfrie i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Det er oplyst at selskabet, der blev registreret i 1967, har handlet med

skrot og har haft såvel indenlandsk salg som eksport.

B er direktør og eneaktionær i selskabet.

Regionen har i forbindelse med kontrolbesøg konstateret, at ved

salg af 19 forskellige partier, der har været udfaktureret til

Tyskland, har de pågældende partier ikke forladt Danmark.

Der har ifølge sagsfremstillingen været følgende

handelsforløb vedr. de 19 partier:

Partierne 1 - 6

A A/S udfakturerer partierne til C GmbH. Partierne viderefaktureres herfra

til D ApS og videre til E ApS. E ApS har efterfølgende solgt partierne

videre til F ApS. For parti nr. 6 er der dog ikke konstateret salg hos C

GmbH i Tyskland og køb hos D ApS.

Det er videre bemærket

- at F ApS har udstedt købsnota henholdsvis samme dag eller

umiddelbart efter, at A ApS har udstedt faktura til C GmbH. Faktureringen i

mellemliggende handelsled er dateret i efterfølgende periode. Dette

gælder dog ikke partierne 4 og 6, idet parti 6 er solgt fra D ApS til E

ApS før partiet er solgt fra såvel A ApS til C GmbH og derfra

videre til D ApS

- at C GmbH foretager dobbeltfakturering for partierne 1-2

- at der ikke er konstateret salg af parti 3 hos C GmbH, idet

salgsfakturaen fundet hos D ApS ses anvendt til andet formål hos C

GmbH

Læs alt

- at det kontante beløb, som A ApS har modtaget for parti 1 ikke

stammer fra C GmbH og

- at checkene, som A A/S har modtaget for partierne 4 og 5, er udstedt at

E ApS.

Partierne 7 - 10

A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. E ApS har

efterfølgende solgt partierne videre til F A/S. dog ikke parti 10. Der

er i handlerne ikke konstateret salg hos C GmbH i Tyskland og køb hos

E ApS. Det er videre bemærket,

- at parti 10 er transporteret fra A ApS til F A/S, men at F A/S

telefonisk har oplyst, at de ikke har modtaget partiet.

- at F A/S vedr. parti 9 har udstedt kreditnota til E ApS før

partiet er solgt fra A ApS

- at et revisionsfirma i brev af 23. januar 1996 til G har rettet

forespørgsel "Vedrørende analyse af indtjeningen på

køb/salg af metaller i E ApS." I brevet rejses problemstillingen vedr.

registreret salg og manglende indkøb af tilsvarende mængder

varer. I brevet henledes opmærksomheden på, "at det dels vil

være regnskabsmæssigt forkert, at indtægtsføre en

avance, når købet mangler i regnskabet, ligesom det skatte- og

momsmæssigt er uheldigt."

Partierne 11-12

A ApS har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er

viderefaktureret til H ApS. H ApS har efterfølgende solgt partierne

til F A/S .

Det er i øvrigt bemærket

- at F vedr. parti 11 har udstedt kreditnota til H ApS før partiet

er solgt fra A ApS til C GmbH og fra disse til H ApS

- at F A/S vedr. parti 12 har udstedt kreditnota til H ApS før

partiet er solgt fra C GmbH til H ApS

- at den ene af to checks, som H ApS har modtaget fra F A/S som betaling

for parti 12, indsættes på en konto tilhørende F GmbH.

Partierne 13-15

A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er

videresolgt til E ApS. Efterfølgende har E ApS viderefaktureret

partierne til I. Vedr. partierne 13 og 15 er der dog ikke konstateret salg

hos C GmbH i Tyskland og køb hos E ApS.

Det er videre bemærket

- at E ApS har udstedt faktura til I før parti 14 er solgt fra C

GmbH til E ApS, ligesom E har indsat den ene check fra I i banken før

E ApS har købt partiet fra C og

- at et revisionsfirma i brev af 23. januar 1996 til G har rettet

forespørgsel "Vedrørende analyse at indtjeningen på

køb/salg at metaller i E ApS." I brevet rejses problemstillingen vedr.

registreret salg og manglende indkøb af tilsvarende mængder

varer. I brevet henledes opmærksomheden på "at det dels vil

være regnskabsmæssigt forkert at indtægtsføre en

avance, når købet mangler i regnskabet, ligesom det skatte- og

momsmæssigt er uheldigt."

Partierne 16-18

A A/S har udfaktureret partierne til C GmbH i Tyskland. Partierne er

viderefaktureret til H ApS.

Efterfølgende har H ApS udstedt faktura til I.

Vedr. partierne 16 og 17 er der ikke konstateret salg hos C GmbH og

køb hos H ApS.

Det er videre bemærket

- at H ApS har udstedt faktura til I før parti 18 er solgt fra C

GmbH til H ApS og

- at den ene at to checks, som H ApS har modtaget fra I som betaling for

parti 18, er indsat på en konto tilhørende C GmbH.

Parti nr. 19

A A/S har udfaktureret partiet til C GmbH i Tyskland. Partiet er

viderefaktureret herfra til H ApS. Efterfølgende har H ApS solgt

partiet videre til K A/S .

Det er bemærket

- at K har udstedt kreditnota til H ApS før partiet er solgt fra C

GmbH til H ApS.

Ved regionens gennemgang at fragtdokumentation er det konstateret, at

samtlige partier ikke har forladt Danmark, men er transporteret fra en til 3

danske byer. Transporten af partierne ses foretaget at L ApS. Transporten af

partierne 3 og 10 er dog foretaget af 2 andre transportfirmaer.

Transportomkostningerne vedr. parti 1 og 2 er udfaktureret til et andet

selskab, M ApS (ejet af G), uagtet at omkostningerne ikke vedrører

dette selskab. For parti 2 er der dog udstedt en kreditnota og ny faktura til

C GmbH.

Det er videre oplyst, at G er direktør i C GmbH. G's

ægtefælle har været direktør og hovedanpartshaver i

E ApS.

Under sagens behandling er det oplyst, at sagen omhandler et

råprodukt benævnt shredder. Shredder er et restprodukt efter

fragmentering at især biler, hvor bilen er skrotopdelt i

a) magnetiske dele, hvilket især er jern

b) ikke magnetisk metal og

c) affald

Det ikke magnetiske metal, der benævnes shredder, indeholder

især aluminium. Shredder metal genbruges ved en kompliceret og

produktionstung proces, hvor de enkelte metalbestanddele adskilles fra

hinanden, og der genindvindes ren aluminium, rent kobber mv. Der findes alene

2 virksomheder, der kan gennemføre denne genanvendelse af de enkelte

metaller.

Følgende har virksomhedens advokat oplyst om sagens faktiske

forløb i nærværende sag:

"Klageren i nærværende sag, producerer shredder ved et

shredder-anlæg, som virksomheden ejede og anvendte. Herudover driver

selskabet også betydelig anden skrotvirksomhed og har betydelig

lagerkapacitet til sin rådighed (skrot-pladser).

A A/S har solgt de omhandlede partier til det tyske selskab C GmbH, der er

en tysk genbrugsvirksomhed beliggende i det tidligere Østtyskland, som

selv tillige producerede shreddermetal.

Mellem A A/S og C GmbH er det aftalt, at leverancerne skulle eksporteres

til C GmbH til dette selskabs egen plads i Tyskland. C GmbH har solgt eget

shreddermetal sammen med shreddermetal indkøbt fra C A/S til N.

Salgene mellem C GmbH og N og leveringen er sket ved skib fra Danmark. De

omhandlede skibe laster 2000 tons shreddermetal. En lastbil kan laste ca. 25

tons, og der går således mindst 80 lastbiler på en

skibsladning. C GmbH råder ikke selv over skrotplads eller

opmagasineringsmulighed i Danmark. Samtidig har A A/S tillige solgt kabler,

kobber og zink til C GmbH.

Det faktiske vareflow er håndteret ved, at C GmbH har

forestået transporten med lastbil. I praksis har C GmbH afhentet sine

leverancer af kabler, kobber eller zink, og kørt disse på

lastbil til C GmbH's plads i Østtyskland. På tilbageturen har C

GmbH transporteret shreddermetal fra eget anlæg, og det er dette

shreddermetal som C GmbH gennem aftale med A A/S's pladsmand har opbevaret

sammen med de shredderpartier, som C GmbH har erhvervet fra A A/S, som

fortsat efter aftale er opbevaret hos A A/S, indtil en fuld skibsladning

kunne etableres. I relation til transporten er det for det første

naturligvis nødvendigt, at skibet sejler fuldt lastet, og for det

andet er det i relation til lastbiltransporten nødvendigt, at

lastbilen kører fuldt lastet begge veje. På ovennævnte

måde har C GmbH kunnet opnå samling af shredderpartierne i

Danmark med henblik på udskibning samt få transporteret de

aftagne partier af kabler, kobber og zink til Tyskland til anvendelse

der.

Det er lykkedes C GmbH at opnå en høj pris for

shreddermetallet fra A A/S grundet, at dette shredder er relativt rent, i

modsætning til det shredder C GmbH selv producerer i sit anlæg i

Østtyskland. Gennem opbevaring på A A/S's plads, og ved at C

GmbH, urigtigt og uden klagerens viden, har oplyst aftageren N om, at alt

shreddermetallet kom fra A A/S, har C GmbH opnået en højere pris

pr. ton for hele partiet, inkl. egne varer fra Østtyskland.

A A/S havde ikke kendskab til videresalget til N. A A/S har

gennemført leverancerne og faktureringen til sin kunde, som er C GmbH

i Tyskland, og i henhold til aftalen til eksport fra Danmark med skib til

Tyskland.

A A/S har i alt over de i sagen omhandlede 3 år totalt solgt

shredder andragende ca. 1000 tons til C GmbH. En skibsladning er ca. 2000

tons. A A/S's samlede mængde leveret til C GmbH andrager alene ca. en

halv skibsladning. Det er således åbenbart at disse partier

skulle videretransporteres sammen med andre partier for, at dette kunne

være økonomisk forsvarligt. Der foreligger endvidere i sagen

bekræftelse fra havnen om, at der ikke i havnen var

opmagasineringsmuligheder, idet de er relativt begrænset i den plads,

der måtte have været på havnen - mod særskilt

betaling - optaget til anden side, men for god ordens skyld bemærker

jeg endvidere, at partierne rent faktisk først er faktureret på

det tidspunkt, hvor partierne forlader A A/S´s plads. Der er udpeget et

afgrænset område på A A/S's plads, hvor shredder til C GmbH

er placeret. De shredderpartier som C GmbH løbende ønskede at

erhverve fra A A/S, er løbende blevet placeret i denne bunke.

Når C GmbH selv kommer med partier til opbevaring på A A/S's

plads, bliver disse partier vejet ind, og smidt oven i bunken, d.v.s.

opbevaret sammen med shredder fra A A/S. Når viderefragt herefter var

organiseret, og der var tilstrækkelige partier, blev hele bunken

løbende vejet ud, og faktureringen fremkom som den totale bunkes

vægt med fradrag af indvejninger af partier, som C GmbH selv var kommet

med. Herefter udstedtes faktura på herefter korrekte opgjorte

mængder."

Det er oplyst, at godset rent fysisk er kørt fra klagerens plads

til F, hvor køber indvejer tom bil, varen bliver læsset og bil

med last udvejes brutto.

Der udleveres vægtseddel og en følgeseddel, som vognmanden

kvitterer for. På følgesedlen er angivet købers adresse

og SE-nummer, i nærværende sag C GmbH. Godset overgives til den

Kongelige Autoriserede Vejer og Måler på havnen. Herfra vejer den

Kongelige Autoriserede Vejer godset, udsteder en vægtbon, som er

kvittering for, at varen fysisk er til stede og overgivet. Vægtbonen er

en autoritativ fastlæggelse af godsets mængde. En til opgaven

kontraheret speditør udklarerer varen, og speditøren laster

fysisk godset på selve skibet med en kran. Det er oplyst, at dette er

en fast procedure ved alle leverancer. Godset skal således fra

leverandørens side senest slippes ved indvejning hos den Kongelige

Autoriserede Vejer.

Det er videre oplyst, at shreddermetallet er gået til havnen, mens

kabler og andre metalvarer er er afleveret andre steder.

Regionen har ved den påklagede afgørelse foretaget

følgende forhøjelse af selskabets momstilsvar:

Perioden 13. september 1993 - 29. september 1995:

Faktureret uden moms

1.505.458 kr.

- vedr. partierne 7 10

300.00 kr.

- vedr. partierne 13 15

80.069 kr.

1.125.187 kr.

Regionen har ved den påklagede afgørelse anset selskabet for

at have solgt varepartierne uden moms, uagtet varerne ikke i de beskrevne

handelsforløb har forladt dansk område. Varerne er transporteret

fra selskabet til henholdsvis F A/S, I A/S og O A/S.

Regionen har herefter fundet, at varerne i henhold til momslovens

bestemmelser i § 14, stk. 1, og § 34, stk. i (§ 12, stk. 1, nr. 1, i

tidligere momslov), ikke kan sælges uden moms, idet leveringsstedet er

her i landet. Der er således afregnet 1.505.458 kr. for lidt i

udgående afgift. Eftersom momsen vedr. partierne 7-10 og 13-15 er

afregnet i senere handelsforhold vil der imidlertid ikke blive rejst krav om

regulering vedrørende momsen heraf.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at selskabet ikke skal pålægges moms af de omhandlede salg,

hvorefter selskabets momstilsvar skal nedsættes med 1.125.187 kr.

Der er til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at momslovens

§ 34, stk. 1, nr. 1, ikke kan udstrækkes til at pålægge

sælger forpligtelser til sikring af, at godset faktisk ankommer til et

andet EU-land. Der kan alene anses at være en forpligtelse for

sælgeren til, at godset på sædvanlig og forsvarlig

måde er afsendt. Advokaten har anført, at lovteksten "forsendes"

i § 34, stk. 1, nr. 1, må skulle forstås som "afsendes". Dette

fremkommer som konsekvens af, at der skal ilægges særlig mening i

ordet "afsendes", herunder når dette ord sammenholdes med ordet

"transporteres". Advokaten har hertil anført, at momslovens § 34, stk.

1, nr. 1, er en implementering af EU´s 6. momsdirektivs artikel 28c. I den

engelske version heraf anvendes ordet "dispatched", hvilket juridisk svarer

til ordet "afsendt".

Advokaten har gjort gældende, at en fortolkning af momslovens § 34,

stk. 1, nr. 1, som indeholdende et krav om, at godset rent faktisk skal komme

frem til et andet EU-land ved ex-work salg er i strid med direktivets art. 28

c. Det absolutte krav om, at godset skal være kommet frem til et andet

EU land vil f.eks. betyde, at såfremt en vare fysisk forsvinder under

transporten, enten ved at varerne går til grunde eller ved tyveri inden

varerne har forladt det danske territorium, vil sælgeren i dette

tilfælde skulle erlægge moms af de varer, der af disse grunde

ikke har forladt riget.

Advokaten har hertil gjort gældende, at momslovens § 34, stk. 1, nr.

1, alene pålægger sælgeren at gennemføre sine

handler på normal, sædvanlig og seriøs måde og ved

ex-work salg at overgive varen til køber på sin plads. I henhold

hertil standser sælgerens forpligtelser i momsmæssig henseende

sammen med alle andre pligter, herunder køberetlige på

tidspunktet for leveringen.

Advokaten har videre henvist til praksis i Told- og Skattestyrelsens

afgørelse af 5. februar 1999, hvorefter momslovens § 34, stk. 1., nr.

1, er fortolket med inddragelse af subjektive elementer.

Advokaten har anført, at sælger på sædvanlig og

korrekt måde har udarbejdet en følgeseddel, der anfører

modtager for varerne, specifikation af godset, købers SE-nummer samt

en vægtbon. Chaufføren kvitterer på købers vegne

for modtagelsen af godset. Denne kvitterede følgeseddel angiver

således, hvor godset skal transporteres til. I nærværende

sag var der angivet købers adresse i Tyskland. Sælger har

samtidig udstedt sædvanlig faktura, der er fremsendt til køberen

i Tyskland. Køberen i Tyskland har i hvert tilfælde betalt,

hvilket ifølge advokaten må være den stærkeste

kvittering, der kan afgives, nemlig opfyldelse af aftalen.

Advokaten har anført, at sælger løbende har opfyldt

enhver forpligtelse i henhold til indrapportering af de solgte mængder,

herunder med angivelse af køberens SE-nummer til Told- og

Skatteregionen hver 3. måned. Dette handelsmønster har

været anvendt af alle aktører indenfor branchen siden 1973 og

anvendes stadig. Efter indførelsen af det indre marked har de

øvrige transportdokumenter været afskaffet. Systemet er

herefter, at det er op til købers hjemland at kontrollere på

baggrund af sælgerens indrapportering af, at der har fundet salg sted

uden momspålæggelse. Nærværende sag har således

kunnet finde sted på grund af svigtende kontrol hos de tyske

momsmyndigheder.

Advokaten har anført, at sælgeren i nærværende

sag har været i god tro, herunder i forbindelse med kendskabet til

køberens virksomhed på pladsen i Tyskland. Det er videre

anført, at handlen er foregået mellem uafhængige

samhandelsparter, og at klageren som sælger kan dokumentere sin gode

tro i form af de foreliggende transportdokumenter, bestående af

kvitteret følgeseddel, vejesedler samt betaling til sden udenlandske

køber.

Advokaten har videre anført, at der ikke er lidt et tab for

statskassen i nærværende sag, idet sælgeren ikke har

opkrævet momsen, hvorefter det næste led i momskæden ikke

har fået momsfradrag for sit køb i forbindelse med, at denne de

facto har videresolgt godset.

Advokaten har videre anført, at ved en gennemgang af sagens

dokumenter fremgår det, at momsen for alle partierne rent faktisk i de

efterfølgende led korrekt er pålagt og opkrævet, og at der

således ikke for statskassen er lidt et provenutab i forbindelse med en

eventuel manglende pålæggelse af moms mellem klageren og C GmbH.

Advokaten har hertil anført, at kontrol og afregning naturligvis

påhviler toldmyndighederne overfor det selskab, der rent faktisk har

opkrævet momsen.

Advokaten har anført, at klageren ikke har haft økonomisk

udbytte af, at der er sket momsfri fakturering. Såfremt klageren anses

for momspligtige af salget, må køberen af godset have et

tilsvarende momsfradrag, og klageren vil have et krav mod køberen

på momsbeløbet.

Det er tillige anført, at der muligvis i de senere

omsætningsled og uden klagerens viden har foregået

uregelmæssigheder. Dette vides ikke nu og heller ikke af klageren

på tidspunktet for leverancerne. Det er således anført, at

klageren ikke hæfter for senere leds forhold.

Advokaten har konkluderende gjort gældende, at der alene

består et krav mod sælgeren for manglende momsafregning,

såfremt denne ikke har været i god tro om opfyldelse af

betingelserne for momsfrit salg i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Klageren i

nærværende sag har været i god tro, idet overdragelsen af

godset er sket til en EU medkontrahent, som er momsregistreret i sit

hjemland. Alle regninger, fakturaer mv. er udstedt til det tyske selskab

under angivelse af selskabets korrekte tyske momsnummer. Alle salgene er sket

som sædvanligt i branchen, nemlig ex work salg. Sælgeren har

på sædvanlig måde foretaget momsindberetning og

indberetning til INTRASTAT og listesystem angivelse. Det er videre gjort

gældende, at det faktiske forløb i nærværende sag er

identisk med den sag, som Told- og Skattestyrelsen i 1999 har afgjort,

hvorefter klageren ud fra en lighedsgrundsætning skal have samme

momsmæssige position.

Landsskatteretten udtaler:

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er følgende

leverancer af varer fritaget for afgift:

"Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for

disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når

erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land.

Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter

reglerne i kapitel 17."

I 6. momsdirektiv artikel 28 c afsnit A er anført:

"Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på

betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og

enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver

mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne

nedennævnte transaktioner:

a)

levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af

sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller

transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område,

men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk

person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor

forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes...."

Retten finder under hensyn hertil, at det må anses for en

forudsætning for, at varer kan leveres momsfrit efter momslovens § 34,

stk. 1, nr. 1, at varerne rent faktisk er forsendt eller transporteret til et

andet EU-land, eller i tilfælde mellem uafhængige

samhandelsparter, hvor det er køberen, der har arrangeret transporten,

at sælgeren på behørig vis kan godtgøre at have

været i god tro med hensyn til, at varerne faktisk er kommet frem til

et andet EU-land, f. eks. i form af en bekræftet modtageerklæring

fra køber, dokumentation for transporten i form af fragtbrev mv.

Retten finder således, at der i disse situationer må stilles

strenge beviskrav til sælgeren i så henseende.

Retten bemærker, at de omhandlede partier varer i

nærværende sag er overdraget til danske erhververe inden de er

transporteret eller forsendt til et andet EU-land. Retten bemærker

videre, at virksomheden ikke på behørig vis har løftet

bevisbyrden, f.eks. ved en bekræftet modtageerklæring fra C GmbH.

Der vil derfor under de foreliggende omstændigheder ikke kunne

godkendes momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for de

omhandlede partier varer og virksomheden er følgelig momspligtige af

salget, jf. momslovens § 4.

Retten finder videre ikke, at virksomheden kan støtte ret på

en lighedsgrundsætning som følge af, at Told- og Skattestyrelsen

i en konkret sag har godkendt momsfritagelse for en af virksomhedens

konkurrenter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter