Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)

2005/1 LSF 81Lovforslag som fremsatSkatteministeriet16. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 16. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove

(Afgiftslempelser

på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006,

afgiftslempelser

på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og

mikrokraftvarme

samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)

§ 1

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.,

jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr. 428 af

6.

juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes efter »§ 8«:

»samt § 10, stk. 3«.

2.

I

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan

meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie

Læs alt

formål,

jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3.

I

§ 10, stk. 4,

der bliver stk. 5,

ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.

juni

1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af

15. marts 2000, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr.

428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 4, stk. 3,

og § 4, stk. 4,

ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

2.

§ 6

affattes således:

»§ 6.

Af

forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der

opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som

består af:

1)

en energiafgift på

46,6 øre pr. kWh,

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Af forbrug af anden elektricitet

betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af:

1)

en energiafgift på

53,1 øre pr. kWh,

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde

efter stk. 1 og 2.«

3.

§ 8, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

For

virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige

mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en

virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i

afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder

betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«

4.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

5.

I

§ 11

indsættes som stk. 17 og 18:

»

Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet,

og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober

2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få tilbagebetalt en

del

af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af

varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten

vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab

værk

eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved

fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter

denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ

fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.

»

Stk. 18.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

6.

I

§ 11 a, stk. 9,

ændres »pr.

afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov

nr.

443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov

nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i

lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999,

§ 2

i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

§ 2

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter

»anvendes til«: »elektricitets- og« og 3. pkt. ophæves.

2.

I

§ 1

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Hvis

registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på

øvre

brændværdi, skal omregning til Nm3

med nedre brændværdi på 39,6 MJ

foretages med en faktor på 12,157

kWhø

/m3.«

3.

I

§ 3, stk. 3

og § 3, stk. 4,

ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

4.

I

§ 3, stk. 4,

indsættes efter

»registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt

kraftvarmeværk

registreret efter stk. 5«

5.

§ 3, stk. 5,

affattes således:

»Stk. 5.

Decentrale

og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme

leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan

registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at

mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til

virksomheder registreret efter stk. 4.«

6.

§ 3, stk. 6, 1. pkt.,

affattes

således:

»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere,

der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den

varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede

virksomheder.«

7.

§ 6, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

For virksomheder registreret

efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en

afgiftsperiode

den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1

eller

2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der

opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«

8.

I

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »et

kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt

eller

industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.

9.

I

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

For

decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3,

stk. 5,

er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde

gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for

efter

reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er

indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3,

stk. 4.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10.

I

§ 6, stk. 5,

der bliver stk. 6,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

11.

I

§ 8,

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som

den

1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.

pr.

GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«

»

Stk. 5.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

12.

I

§ 10, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

13.

I

§ 10, stk. 11,

ændres »202 øre pr.

Nm3« til: »204,2 øre pr. Nm3«.

14.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »pr.

afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i

lov

nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

§ 5

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes

der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske

anvendelse af lagerkapaciteten.«

2.

I

§ 2, stk. 3,

ændres »målt pr.

afregningsmåler« til: » indenfor samme lokalitet«.

3.

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes således:

»3)

fritages for afgift

efter §§ 7 og 7 a.«

4.

I

§ 7,

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»

Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som

den

1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.

pr.

GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.«

»

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Der sker

endvidere afgiftsfritagelse, når

en oplagshaver

leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede

personer.«

6.

I

§ 8, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes efter

»foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

7.

I

§ 9, stk. 10,

ændres »pr.

afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

8.

I

§ 24

ændres »§ 7, stk. 2, 3 og

4« til: »§ 7, stk. 2-6«.

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 1 i

lov

nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i

lov

nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999,

§ 1

i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962 af 2. december 2003,

§ 4

af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004

og

§ 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2

og

stk. 11

, ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

2.

I

§ 1, stk. 4, 3. pkt.,

der bliver stk. 3,

indsættes efter »Af varer, der anvendes til«: »elektricitets- og«.

3.

I

§ 3, stk. 2,

indsættes som 4. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes

der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske

anvendelse af lagerkapaciteten.«

4.

I

§ 3, stk. 3,

ændres »målt pr.

afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

5.

I

§ 7, stk. 5,

ændres »§ 1, stk. 7«

til: »§ 1, stk. 6«.

6.

I

§ 9,

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som

den

1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.

pr.

GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af

fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme

forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«

»

Stk. 5.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.

7.

I

§ 9, stk. 5,

der bliver stk. 7,

indsættes efter »

svovlfri

og

–fattig

dieselolie«: »samt LPG«.

8.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

9.

I

§ 12, stk. 11,

ændres »pr.

afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

10.

I

§ 13, stk. 1,

ændres »§ 9, stk. 8«

til: »§ 9, stk. 10«.

11.

§ 14, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

12.

I

§ 14, stk. 5,

ændres »§ 1, stk. 7«

til: »§ 1, stk. 6«.

13.

I

§ 14, stk. 6,

ændres »§ 1, stk. 7«

til: »§ 1, stk. 6«.

14.

I

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres »§ 1,

stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.

§ 6

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688

af 17. september 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december

2000, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«

2.

I

§ 8

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Fritaget

for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår

til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke

energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

§ 7

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov

nr.

325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i

lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000,

§ 4

i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004,

§ 3

i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1391 af 20. december 2004

og

§ 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 8,

ændres »9 øre pr.

kWh« til: »8,6 øre kWh«.

2.

I

§ 2

indsættes som stk. 5:

Stk. 5.

For

naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede

virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal

omregning til Nm3

med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en

faktor på 12,157

kWhø

/m3.

3.

I

§ 7, stk. 1, nr. 1,

ændres »og nr.

9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

4.

I

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 7,

stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.

5.

I

§ 7, stk. 5, nr. 3,

indsættes efter »

svovlfri

og

–fattig

dieselolie«:

», LPG samt«.

6.

I

§ 7, stk. 6,

ændres ”stk. 6-9”

til: ”stk. 8-11”.

7.

I

§ 7

indsættes som stk. 7 og 8:

»

Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som

den

1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til

fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr.

GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk,

tilbagebetales.

Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige

varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5

kr.

pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.«

Stk. 8.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i

mindst

75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af

produktionen

af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.

Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og

skatteforvaltningen.«

8.

I

§ 9, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.

som nyt pkt.:

»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8,

udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften«.

9.

I

§ 9, stk. 9,

ændres »75 pct.« til:

»61/86«.

10.

I

§ 10

indsættes som stk. 6:

Stk. 6.

§ 11,

stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8,

stk. 7,

i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., § 10, stk. 8, i

lov

om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift

af

elektricitet finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af

tilbagebetaling af kuldioxidafgift.

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf.

lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000

og

§ 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1a, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.

som nyt pkt.:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

2.

I

§ 1b, stk. 1,

indsættes efter 2. pkt.

som nyt pkt.:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

§ 9

Stk. 1.

Lovens træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 6

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra

den

1. juni 2005.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens § 2,

nr.

2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10,

§ 7,

nr. 1 og 6-9 og § 8.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om

varmen produceres ved el, kul, olie eller gas (

eloverløb

),

er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det foreslås, at energi- og CO2

-afgifterne på

brændsler til fjernvarmeproduktion reduceres ned mod niveauet for kraftvarme

for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne

nedsættes

til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og

CO2

-afgiften

nedsættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den

samlede nedsættelse er således til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre

pr.

kWh. varme.

Det foreslås endvidere, at afgifterne på

fjernvarmeproduktion fremstillet ved el nedsættes til samme niveau som for

brændsler.

Endelig foreslås det, at CO2

-afgiften af el

nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh.

Regeringen forventes senere efter drøftelse med

elreformforligspartierne

at fremsætte forslag om, at elforbrug

til fjernvarme friholdes for Public Service Obligation (PSO)-pristillæg.

Lovforslaget indeholder desuden visse mindre justeringer i

energiafgiftslovenes bestemmelser om forbrugsregistrering. Der er tale om

yderligere forenklinger og justering af uhensigtsmæssigheder, der er

identificeret

efter reglernes ikrafttrædelse.

Videre indeholder lovforslaget en lempelse af

kvælstofafgiften for kvælstofholdige stoffer anvendt i katalysatorer i

lastbiler med det formål at reducere lastbilers udledning af NOX.

Lovforslaget indeholder endvidere forenklingerne i

forbindelse med

mikrokraftvarmeanlægs

afgiftspligt.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring i

svovlafgiftsloven, hvorved energiprodukter, der benyttes til produktion af et

tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift. I forhold til denne

ændring foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005.

Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så

vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører

virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den

13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS

) blev stillet i bero

fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af

forslaget.

Regeringen havde gerne fremsat forslaget om tilbagebetaling

af CO2

-afgift på det kvoteomfattede brændselsforbrug til

procesformål, som det har været sendt i høring. Regeringen er imidlertid i

dialog med Kommissionen om mulighederne for en statsstøttegodkendelse af

forslaget. Det vurderes hensigtsmæssigt at afvente en afklaring af

mulighederne

for Kommissionens godkendelse af forslaget. Regeringen arbejder for, at

lovforslaget kan godkendes i den form, som har været sendt i høring.

Regeringen

vil fremsætte lovforslag i overensstemmelse hermed, hvis ændringen kan

godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgifterne for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske

forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske

el-

og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.

De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne

giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til

elproduktion,

når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el

hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor

elmarkedsprisen

er lav. Resultatet er, at der i dag

eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske

tab

og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.

Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende

måde:

Afgiften på brændsler

til

fjernvarme

produktion bliver

reduceret ned mod samme niveau som ved

kraftvarme

produktion.

Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor

elproduktion

på kraftvarmeværkerne reduceret.

Afgiften på brug af

el til

elpatroner

(»store dyppekogere«) i forbindelse

med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget

til

en fornuftig indenlandsk anvendelse af

elproduktionen

frem for uøkonomisk

eleksport.

Elafgifterne bliver

nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Dette neutraliserer den stigning i

elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag,

og

elforbrugerne

holdes dermed skadesløse.

Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhensigtsmæssigheder,

er der tale om et »

win-win-forslag«, der både giver

en væsentlig

samfundsøkonomisk gevinst

på i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentlige

miljømæssige fordele

i form af lavere emission af især CO2,

SO2

og

NOx.

Energipolitisk

udgør

forslaget en vigtig opfølgning på regeringens

Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en større

fleksibilitet i

elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk

favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning

med

havvindmøller. Udover perioder med store mængder

billig vandkraft fra Norge og Sverige vil det først og fremmest være i

perioder

med meget

vindmølle-el, at det nu vil blive

attraktivt at fremstille varme ved el. Det vil forbedre økonomien i

vindkraft.

Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet

ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre pr. kWh varme (ca. 45 kr. pr. GJ)

bliver ikke ændret.

Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremstillet

for sig selv ved kul, olie eller gas nedsat fra 20-25 øre pr. kWh varme

(55-70

kr. pr. GJ) til 18 øre/kWh varme (50 kr. pr. GJ). Hvis der bliver anvendt el

som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiftsbelastningen

nedsat fra 66,6 øre pr. kWh til 18 øre pr. kWh.

Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer

fjernvarme til kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005

havde kraftvarmekapacitet til rådighed.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at

elprisen for almindelige forbrugere stiger.

Med henblik på at

neutralisere

virkningen for

elforbrugerne

af ovenstående afgiftsændringer,

nedsættes de samlede energi- og CO2

-afgifter på elforbrug nedsat med

0,3 øre pr. kWh for husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv, og med

0,4

øre pr. kWh for let proces i erhverv. Der sker dog ikke nogen nedsættelse for

el til tung proces i erhverv. Erhvervenes afgiftsbelastning på el falder

således i gennemsnit med godt 0,3 øre pr. kWh el.

Økonomiske virkninger af forslaget

Fordeling af den

samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget.

Mio. kr.

Ved uændret adfærd

Ændret adfærd dog uændrede priser

Ændrede elpriser før afgift

I alt

Decentrale værker

+40

+55

0

+95

Centrale værker

+15

+70

+90

+175

Vindmøller

0

0

+35

+35

Elforbrugere

+100

0

-100

0

PSO vedrørende el til fjernvarme

0

0

0

0

Gasdistribution

/gaskunder1)

0

-60

0

-60

Statens afgiftskonti

-155

+90

-10

-75

Samfund netto eksklusive miljø

0

+155

+15

+170

1)

:

Overvæltes

før eller siden på

gaskunder.

Samlet set vinder samfundet netto 170 mio. kr. ved

forslaget. Decentrale værker vinder tæt ved 100 mio. kr., mens centrale

værker

samt

vindmølleejere

vinder ca. 175 mio. kr.

henholdsvis 35 mio. kr.

Gasdistributionsselskaberne

taber

ca. 60 mio. kr., mens statens afgiftsindtægter netto falder med 75 mio. kr.

Hertil kommer en gevinst for miljøet, der forsigtigt er

værdisat

til 100 mio. kr.

Afgifterne reduceres med brutto 155 mio. kr., men ved

ændret adfærd vindes 80 mio. kr. tilbage, således at staten netto taber 75

mio.

kr. på afgiftskontiene.

Decentrale værker vinder 40 mio. kr. ved uændret adfærd.

Ved at undlade at fremstille kraftvarme, når elprisen er lavere end

omkostningerne, og eventuelt bruge billig el vinder decentrale værker

yderligere 55 mio. kr. Derimod vinder decentrale værker ikke ved den

markedsafledte stigning i prisen på el før afgift, idet det PSO finansierede

tilskud reduceres tilsvarende.

Centrale værker vinder ca. 15 mio. kr. ved uændret adfærd

og yderligere 70 mio. kr. ved at undlade at fremstille el, når elprisen er

lav

og eventuelt bruge el ved lave elpriser. Hertil kommer, at centrale værker

vinder 90 mio. kr. ved højere elpriser før afgift.

Den højere markedspris for el kommer

vindmølleejerne

til gode i det omfang, de sælger el til markedspris. Det vinder de ca. 35

mio.

kr. ved. Hovedparten af vindmølleelektriciteten afsættes dog til garanterede

mindstepriser.

Elforbrugerne

får en

afgiftsnedsættelse på 100 mio. kr., der neutraliserer den forventede stigning

i

elprisen før afgifter.

Fjernvarmeforbrugerne vil vinde ved forslaget eller få

uændrede priser.

Elproducenter

(herunder

vindmølleejere

) vil også vinde ved forslaget.

Gasdistributionsselskaberne

vil

tabe på forslaget, fordi de hidtidige afgiftsregler, der nu bliver ændret,

særligt

har begunstiget salg af gas til kraftvarme.

Gasdistributionsselskaberne

taber ca. 60 mio. kr. fordi, der bliver transporteret mindre naturgas.

Selskaberne

vil før eller siden kunne vælte tabet over på

gaskunderne.

Skatteministeren og transport- og energiministeren vil

opfordre gasselskaberne til at håndtere dette gennem en mindre forlængelse af

selskabernes gældsafviklingsperiode (op til ½ år). Derved vil det kunne

undgås,

at gaspriserne stiger som følge af forslaget.

Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3.

2.2. Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev det vedtaget, at store

energiforbrugere skulle have mulighed for at blive forbrugsregisteret hos

SKAT.

Forbrugsregistreringen giver disse store energiforbrugere mulighed for at

modtage el, gas eller varme uden at skulle betale afgift i modsætning til

tidligere, hvor de skulle betale afgift ved modtagelse, for efterfølgende at

skulle søge om godtgørelse af afgiften. Med andre ord kan de pågældende

energiforbrugere nu modtage el, gas eller varme uden afgift, og skal så ved

udløbet af afgiftsperioden opgøre det afgiftspligtige forbrug. Hermed slipper

virksomhederne

for først at betale afgiften til

el-

eller varmeleverandøren,

for derefter at søge om godtgørelse.

Efter at ordningen om nettoafregning af afgifter af el, gas

og varme for store energiforbrugere (forbrugsregistrering) er trådt i kraft,

har der vist sig et behov for visse justeringer og præciseringer af

ordningen.

Efter gældende ret er det mængden af elektricitet for den

enkelte afregningsmåler, der er afgørende for, om en virksomhed kan

forbrugsregistreres. Imidlertid kan en virksomhed have flere afregningsmålere

i

samme virksomhed på samme lokalitet, og som reglerne er nu, er det forbruget

igennem hver enkelt måler og ikke virksomhedens samlede

el-

eller varmeforbrug, der forbrugsregistreres, og som der skal laves opgørelser

over afgiftsbetalingen for. Det foreslås i dette lovforslag, at

»afregningsmålerprincippet« ændres til et »virksomhedsprincip«. Dette

betyder,

at en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere afregningsmålere

kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det

samlede forbrug og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for

registreringen.

Ændringen vil samtidig medføre en administrativ forenkling for både

energileverandøren og forbrugsvirksomheden.

Muligheden for forbrugsregistrering gælder kun for aftagere

af el fra registrerede

el-netvirksomheder, gas fra

registrerede

gas-netvirksomheder

og varme fra registrerede

centrale kraftvarmeværker eller fra registrerede mellemhandlere. Det har

imidlertid vist sig, at nogle virksomheder (især gartnerier) modtager varme

direkte

fra ikke-registrerede industrielle kraftvarmeværker i så store mængder, at

de,

hvis varmeleverancen kom fra et centralt kraftvarmeværk eller en

varmemellemhandler, ville have mulighed for forbrugsregistrering. Som en

forenkling gives der med dette lovforslag også mulighed for, at disse brugere

kan forbrugsregistreres, således at de kan modtage varmeleverancer

afgiftsfrit,

og efterfølgende nettoafregne energiafgifterne. Hermed opnår aftagere af

store

mængder varme fra industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale

kraftvarmeværker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et centralt

kraftvarmeværk

eller en mellemhandler.

De fleste industrielle kraftvarmeværker bruger naturgas som

brændstof. For at skabe en afgiftsmæssig sammenhæng i forhold til ovennævnte

forslag om at tillade store forbrugere af varme at blive forbrugsregistreret,

foreslås det, at industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale

kraftvarmeværker får adgang til at blive registreret efter

gasafgiftsloven,

hvilket giver dem mulighed for at få gas tilført uden afgift fra

gas-netvirksomheden. Der stilles dog de samme krav til disse,

som der gør til mellemhandlere, nemlig at mindst 50 pct. af varmen indenfor

det

seneste år skal være leveret til en eller flere store varmeaftagere

registreret

som slutbrugere efter energiafgiftslovene. Samtidig stilles der samme krav

til

sikkerhedsstillelse for de registrerede decentrale og industrielle

kraftvarmeværker, hvis varmen afsættes til andre end de registrerede

slutbrugere,

som der gør til varmemellemhandlere. Dette gøres fordi der skal betales

afgift

af den mængde elektricitet eller varme der afsættes til andre end de

registrerede slutbrugere, og denne mængde afgiftspligtige el og varme skal

opgøres.

Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med

hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift. Det

er

kommet til Skatteministeriets kendskab, at gældende lovgivning i enkelte

tilfælde er blevet fortolket således, at det ikke er tidspunktet for

forbruget

af el eller gas, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen, der

afgør, hvornår en forbrugsvirksomhed angiver og betaler afgift. Dette er ikke

intentionen med bestemmelsen, og i dette lovforslag tydeliggøres det, at det

er

tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten

eller gassen fra forsyningsvirksomheden, og ikke faktureringstidspunktet der

er

afgørende for tidspunktet for, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed

skal

angive og betale nettoafgift.

2.3. Lempelse af kvælstofafgiften

Som følge af de skærpede krav til lastbilers partikel- og

NOX

-udledning

der pålægges ved de Euro4-normer,

der træder i kraft 1. oktober 2006, er det nødvendigt med en lempelse af

kvælstofafgiften.

Mere præcist pålægger EU-lovgivningen miljøkrav til bilers

udledning af forskellige miljøskadelige stoffer, der løbende skærpes. De

såkaldte Euronormer sætter overgrænser for udslippet af nævnte stoffer. Det

lovmæssige grundlag for motorer, der anvendes i lastbiler, er nu

Kommissionens

direktiv 2001/27/EF af 10. april 2001 om tilpasning til den tekniske

udvikling

af Rådets direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og

partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer

og emission af forurenende luftarter fra

køretøjsmotorer

med styret tænding, som benytter naturgas eller

autogas

(LPG) som brændstof.

Fra 1. oktober 2006 skal lastbiler opfylde Euro4-normen ved

registrering. Euro4 indeholder en væsentlig skærpelse af udstødningsnormerne

for partikler og kvælstofoxider (NOX

).

De skærpede krav til udledning af partikler og NOX

kan i princippet opfyldes på to måder. I det ene tilfælde tunes motoren til

lavt

NOX

-udslip. Herved øges partikeludslippet,

som herefter reduceres ved installation af et partikelfilter. Den anden

mulighed

er, at motoren tunes til lavt partikeludslip. Herved øges

NOX

-udslippet,

som herefter reduceres ved hjælp af en

SCR-katalysator.

SCR-teknologien

forudsætter imidlertid, at der

indsprøjtes kvælstofholdige stoffer (ammoniak) i udstødningssystemet mellem

motoren og

SCR-katalysatoren, hvor NOX

omdannes til vand og frit kvælstof. I praksis vil ammoniakken blive tilsat i

form af et urinstof (UREA).

EU-reglerne omfatter alene grænseværdier. Valg af teknologi

er overladt til fabrikanterne. De europæiske bilfabrikanter har oplyst, at

man

primært vil satse på

SCR-løsningen.

Denne teknologi kræver, som nævnt, tilsætning af

kvælstofholdige stoffer. Ifølge oplysninger fra OFR og DTL er der tale om

mængder på ca.

10%

af lastbilens brændstofforbrug,

dvs. op til ca. 50 liter for hver tank motorbrændstof.

Som kvælstofafgiftsloven er udformet nu, er der efter

bevilling fra SKAT mulighed for godtgørelse af afgift af kvælstof, der

anvendes

til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring og afisning. Det er således

ikke intentionen i kvælstofafgiftsloven, at der skal opkræves afgift af de

kvælstofholdige stoffer (UREA), der anvendes i

SCR-katalysatorer.

Imidlertid kræves der et stort årligt forbrug (på mere end 2000 kg kvælstof)

for at der kan bevilges godtgørelse, hvilket mange små vognmænd ikke vil

kunne

leve op til. Da lastbilerne kører lige så godt uden tilsætning som med

tilsætning af UREA, er afgiften på UREA med til at øge vognmændenes

incitament

til at undlade påfyldningen med et stort

NOX

-udslip

til følge. Der gives med dette lovforslag mulighed for vognmænd til at få

godtgørelse for hele deres forbrug af kvælstof anvendt i

SCR-katalysatorer.

Mere præcist foreslås der en branchespecifik

kvælstofafgiftslempelse i form af en godtgørelsesordning for vognmænd, da

det,

som nævnt, aldrig har været intentionen med afgiften at vognmænds forbrug af

kvælstof til reduktion af

NOx

fra

lastbiler skulle belastes med kvælstofafgift.

2.4.

Mikrokraftvarme

Efter

elafgiftsreglerne skal der betales afgift af alt elforbrug, uanset om

elektriciteten købes eller fremstilles af brugeren selv.

Til gengæld er

brændsel til el-fremstilling fritaget for afgift.

Der er dog a

f administrative grunde

fastsat en grænse, således at der ikke skal betales afgift, hvis

elektriciteten fremstilles på et anlæg på op til 150 kW

elkapacitet.

De

meget små elværker, herunder kraftvarmeværker, er altså fritaget for

at skulle betale elafgift. I stedet belastes de med afgift på hele

brændselsforbruget.

Som udgangspunkt skal olie og gas, der anvendes i motorer,

belastes med en sats, der er større, end hvis varerne var brugt i en ovn

eller

i et fyr til varmefremstilling.

Hvis

der ikke betales elafgift af eget forbrug, sker der som nævnt en beskatning

af

al brændsel, der bruges i motoranlæg. Den del af brændslet, der henregnes til

elfremstilling, skal endog betale afgift efter satsen for motorbrændstof.

Det er dog muligt efter

gasafgiftsloven,

alene at betales den lave sats af den brændselsmængde, der går til varme i

kraftvarmeanlæg. Men da brændselsmængden skal deles

udfra

oplysninger, som alene kraftvarmeværket er i besiddelse af, er den

administrative fordel for små anlæg gået tabt. Dette gælder både for

kraftvarmeværket

og for

gasleverandøren.

Selv om

der skal betales afgift af brændsel efter en høj sats af brændselsforbruget

til

elfremstilling, er besparelsen i elafgift netto for

elproduktionstilskud

dog større end afgiften af motorbrændstoffet.

Fremstilles

elektriciteten på et sådant lille kraftvarmeværk kan man dog - hvis man

opfylder visse betingelser - vælge at blive elafgiftsregistreret og betale

elafgift.

Der foreslås en forbedring af vilkårene for

mikrokraftvarmeanlæg, der ikke er elafgiftsregistrerede,

således at disse ikke længere skal betale afgift efter satsen for

motorbrændstof, men efter den lavere sats for brændsel til fyringsformål.

2.5.

Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt betalte

afgifter af energiprodukter og varme, bortset fra den andel til

rumvarme

og varmt vand, der ikke er til procesformål.

Virksomhederne skal opgøre den andel, der er tilbagebetalingsberettiget ved

at

måle denne. I elafgiftsloven er der dog mulighed for, at virksomhederne kan

vælge at måle den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel.

Virksomheder, der ikke har haft målere monterede korrekt,

men efterfølgende indretter sig fuldt i overensstemmelse med kravene til

måling, kan med bevilling fra SKAT få tilbagebetaling med tilbagevirkende

kraft

3 år forud for den første korrekte måling. SKAT kan tillade, at målinger, der

foretages i afgiftsperioder forud for bevillingstidspunktet, kan finde

anvendelse. I de tilfælde kan der gives tilbagebetaling med tilbagevirkende

kraft 3 år forud for det tidspunkt, hvor virksomhederne anmoder om

tilbagebetalingen med tilbagevirkende kraft.

Med den nuværende formulering af bestemmelserne om

tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i alle energiafgiftslovene, hvor

der

kræves måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme,

kommer de

el-forbrugende

virksomheder, der opgør den

ikke-tilbagebetalingsberettigede andel af el og varme, i klemme og får dermed

ikke deres retmæssige afgiftsgodtgørelse.

Det foreslås, at bestemmelsen om tilbagebetaling med

tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de virksomheder, der måler

det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, der er gået til

rumvarme

og varmt vand, kan få tilbagebetaling med

tilbagevirkende kraft. Virksomheder der måler det

ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el begunstiges hermed.

2.6.

Svovla

fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af

tilsvarende brændsler

Det foreslås, at svovlafgiftsloven ændres således, at

energiprodukter, der benyttes til produktion af et tilsvarende energiprodukt,

fritages for svovlafgift.

En tilsvarende bestemmelse blev ved lov nr. 1220 af 27.

december 1996 indsat i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

(nuværende lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest er ændret

ved lov nr. 428 af 6. juni 2005).

Undtagelsesbestemmelsen medførte, at

raffinaderiers forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1,

stk. 1,

nr. 1 blev afgiftsfri, såfremt forbruget skete i forbindelse med

fremstillingsprocessen af disse varer. Undtagelsen omfattede ikke forbrug af

mineralolier og gas, der anvendes som motorbrændstof.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til denne lovændring, at

»Ved energiafgiftspakkens ikrafttræden 1.

januar 1996 blev der indført CO2

-afgift for raffinaderier, der

hidtil har været fritaget for energiafgifter. Der er imidlertid opstået tvivl

om, hvorvidt dette er i overensstemmelse med direktiv 92/81/EØF af 12.

oktober

1992 (mineraloliedirektivet), art. 4, stk. 3, hvor det fremgår, at der

ikke udløses punktafgift ved forbrug af mineralolie i en virksomhed, der

fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne

fremstilling.

Energipakken er

notificeret af EU-kommissionen i september 1995. Det var på dette tidspunkt

opfattelsen i Danmark, at CO2

-afgiften ikke var omfattet af

mineraloliedirektivets bestemmelser. Der har den 2. juli 1996 været afholdt

et

møde mellem embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen med henblik på at få

afklaret dette tvivlsspørgsmål. På dette møde fremførte EU-kommissionen, at

godkendelsen af energiafgiftspakken alene er sket efter statsstøttereglerne,

og

at denne godkendelse ikke omfatter eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende

raffinaderiernes afgiftsfritagelse efter mineraloliedirektivet. I forbindelse

med godkendelsen af energipakken tog EU-kommissionen dog forbehold overfor

indførelsen af energiafgift af brændstof til færger og fly. EU-kommissionen

mente, at dette ville være i strid med art. 8 i mineraloliedirektivet,

hvorefter færger og fly skal fritages for mineralolieafgift. Efter

EU-kommissionens opfattelse er indførelse af CO2

-afgift af

raffinaderiernes forbrug af mineralolier i strid med art. 4 i direktiv

92/81/EØF af 12. oktober 1992. Sådanne tvivlsspørgsmål afgøres i sidste ende

af

EF-domstolen. På baggrund af EU-kommissionens melding vurderes det

imidlertid,

at der er en nærliggende risiko for, at Danmark taber en eventuel retssag ved

EF-domstolen.

Det foreslås derfor,

at raffinaderiernes forbrug af mineralolie i fremstillingsprocessen fritages

for CO2

-afgift. Dette er i klar overensstemmelse med

mineraloliedirektivet.

Videre foreslås det,

at CO2

-afgiften og svovlafgift, opkrævet af raffinaderiernes forbrug

af mineralolieprodukter i fremstillingsprocessen fra 1. januar 1996 til denne

lovs ikrafttræden, tilbagebetales til raffinaderierne.

Den nuværende

svovlafgift har karakter af emissionsafgift, der er pålagt udledningen af

svovl

til luften eller svovlindholdet i brændslerne. Svovlafgiften vurderes ikke at

være omfattet af

EU´s

mineraloliedirektiv.

Svovlafgiften bidrager imidlertid i dag til overholdelse af

EU´s

minimumssatser for fuelolie, idet svovlafgiften kan modregnes i

CO2

-afgiften

af fuelolie. Dette indebærer en lempelse af afgiften for forbrugere af

fuelolie,

som typisk er energiintensive virksomheder.

På mødet den 2. juli

1996 gav EU-kommissionen udtryk for, at grønne afgifter, som bidrager til at

overholde

EU´s

minimumsafgifter, også bør overholde de gældende

direktivbestemmelser. Dette indebærer, at raffinaderierne, såfremt

svovlafgiften og CO2

- afgiften af fuelolie er koblet sammen, skal

fritages for svovlafgiften i samme omfang som CO2

-afgiften.

Imidlertid mener

regeringen, at afgiften på raffinaderiernes udledning af svovl bør

opretholdes,

således at incitamentet til

nedbringning

af udledning

af svovl bibeholdes for raffinaderierne i lighed med andre erhverv i Danmark.

Hvis raffinaderiernes udledning af svovl forsat skal være pålagt afgift, må

koblingen imellem svovlafgiften og CO2

-afgiften for fuelolie

ophæves«.

Som det fremgår af bemærkningerne blev der ikke i 1996

indsat en undtagelsesbestemmelse for raffinaderierne i svovlafgiftsloven,

idet

svovlafgiften blev anset for at være en emissionsafgift. Afgiften var pålagt

svovlindholdet i de pågældende produkter og ikke selve energiproduktet og var

efter dansk opfattelse derfor ikke omfattet af mineraloliedirektivet.

Begrundelsen herfor var bl.a., at svovludledningen kan begrænses og den

tilbageholdte svovl kan samles, køres væk og deponeres eller genanvendes. Der

ansås således at være en nær sammenhæng mellem udledning og afgiftsbetaling.

Den 10. juni 1999 afsagde EF-domstolen dom i sagen C–346/97

»Braathens

Sverige AB v.

Riksskatteverket«.

Sagen omhandlende en national miljøafgift på erhvervsmæssig

indenrigsluftfart,

der blev beregnet på grundlag af brændstofforbrug og emission af kulbrinter

og

kvælstofilte. Tvisten i sagen var kort, hvorvidt den pågældende

afgift var omfattet af en afgiftsfritagelse i dagældende mineraloliedirektiv

(Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for mineralolier) eller om afgiften, som hævdet af den

svenske regering, var en miljøafgift, der ikke direkte skulle svares af

brændstofforbruget, men af de forurenende emissioner.

EF-domstolen fandt, at afgiften var omfattet af

mineraloliedirektivet, og i strid med den pågældende undtagelsesbestemmelse.

Domstolen lagde vægt på, at der bestod en umiddelbar og uadskillelig

sammenhæng

imellem forbrug af energiproduktet og de forurenende stoffer. Dernæst at

bestemmelserne i det dagældende mineraloliedirektiv, der fritager for den

harmoniserede punktafgift, vil miste deres effektive virkning, hvis man

tillader medlemsstaterne at pålægge energiprodukterne anden indirekte

beskatning.

Efter

Braathens-dommen

blev der

rejst tvivl om, hvorvidt svovlafgiften var omfattet af mineraloliedirektivet,

nu Energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober

2003

om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og

elektricitet), og i så fald, hvorvidt afgiften var i uoverensstemmelse med

direktiverne, idet svovlafgiftslovens bestemmelser medfører, at

registreringspligtige

virksomheder altid skal medtage eget forbrug i opgørelsen af afgiften.

På baggrund af dommen har Skatteministeriet rettet

henvendelse til EU-kommissionen med henblik på at få afklaret disse

tvivlsspørgsmål. Der har i den forbindelse været afholdt et møde mellem

embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen. Kommissionens opfattelse har ved

disse lejligheder været, at der består en umiddelbar og uadskillelig

sammenhæng

mellem forbruget af energiproduktet i et raffinaderi og svovlafgiften, selvom

afgiften beregnes i forhold til den udledte svovldioxid. Kommissionen har

således ikke fundet, at svovlafgiften er i overensstemmelse med

energibeskatningsdirektivet.

Branchen har ligeledes anført, at der efter dennes mening

ikke skal betales svovlafgift af olie, som anvendes til fremstilling af

olieprodukter.

Forløbet har således vist, at der eksisterer en vis

uklarhed omkring svovlafgiftslovens forenelighed med EU-retten. Selvom at den

konkrete problemstilling ikke har været forelagt EF-domstolen, der har den

endelig

kompetence til at fortolke EU-retten, vurderes det bl.a. på baggrund af

EU-kommissionens udmelding, at der er en nærliggende risiko for, at Danmark

taber en eventuel retssag ved EF-domstolen.

På denne baggrund foreslås det, at der i svovlafgiftsloven

bør indsættes en undtagelsesbestemmelse, hvorefter energiprodukter, der

direkte

medgår til fremstillingen af produktion af tilsvarende energiprodukter

fritages

for svovlafgiften (f.eks. olie til olie).

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005.

Skatteministeriet

har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del

af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget

forbrug

af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005

(SKM2005.312.TSS

) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni

2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.

Ifølge svovlafgiftslovens § 2 betales der afgift af

svovlindholdet i de afgiftspligtige varer, jf. lovens § 1, nr. 1-14,

eller

af udledningen af svovldioxid fra de i virksomheden forbrugte afgiftspligtige

varer. Svovlafgiften påhviler blandt andet en række mineralolieprodukter.

Afgiften beregnes enten som 20 kr. pr. kg. svovl i de afgiftspligtige

produkter

eller som 10 kr. pr. kg. udledt SO2

til luften. Afgiften betales af

virksomheder, der omsætter de pågældende produkter og af virksomheder, der

forbruger produkterne. Ifølge lovens § 3, stk. 1, skal

virksomheder,

der udvinder eller fremstiller varer med et afgiftspligtigt svovlindhold

omfattet af lovens § 1, nr. 1-14, registreres hos SKAT. De

registreringspligtige virksomheder skal ved opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde medregne virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt

svovlindhold, uanset om de pågældende varer er medgået til fremstillingen af

energiproduktet eller andre formål.

Ifølge dagældende mineraloliedirektiv artikel 4, stk. 3,

udløses der ikke punktafgift ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der

fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne

fremstilling. Når forbruget imidlertid tjener andre formål end fremstilling

af

mineralolier og formålet især er drift af køretøjer, udløses der punktafgift.

Energibeskatningsdirektivet har pr. 31. december 2003 afløst

mineraloliedirektivet.

Det følger nu af artikel 21, stk. 3, i

energibeskatningsdirektivet, at »forbrug af energiprodukter på et område, der

tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes ikke som en

afgiftsudløsende begivenhed, hvoraf afgiften forfalder, hvis forbruget består

i

energiprodukter, der produceres på virksomhedens område«. Dernæst at, »når

forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af

energiprodukter,

og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en

afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.«

Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt

omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af

et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at

virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere

skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et

afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i

fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt. Dette betyder f.eks., at

svovlindholdet i mineralolieprodukter, som er fremstillet på raffinaderiets

område og som anvendes til fremstilling af andre mineralolieprodukter på

samme

raffinaderi, ikke skal medregnes ved opgørelse af det svovlafgiftspligtige

område.

3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse

af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig

el-produktion

De nuværende afgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en

uhensigtsmæssig tilskyndelse til

elproduktion, når

omkostningerne herved er højere end elprisen. Dette problem kaldes ulønsom

elproduktion

eller uøkonomisk

eloverløb.

De høje afgifter på el (herunder

PSO-pristillæg

på

el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne

giver således anledning til et samfundsøkonomisk tab.

Om ulønsom

elproduktion

Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til

produktion af el på kraftvarmeværker på 7-12 øre pr. kWh el. Afgiften på

kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren

fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også

fremstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er

under

ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el

anvendes som energikilde til varmeproduktionen i f.eks. såkaldte

elpatroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til

fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde

end gas eller kul.

De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår

f.eks. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. Da producerer

vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan

eksporteres

til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder,

først

og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.

Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker

overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget

for

disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere

kraftvarme eller fik en kunstig høj afregningspris for el. Efter 1. januar

2005

er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom

elproduktion,

når elprisen er lav.

Efter 1. januar 2005, hvor EU’s CO2

-kvotedirektiv

(Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en

ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om

en

ændring af Rådets direktiv 96/61/EF) trådte i kraft, er det forventningen, at

udledningen af CO2

fra de kvoteomfattede sektorer, herunder

energisektoren, primært reguleres gennem CO2

-kvoteordningen. Der er

derfor ikke nu nogen CO2

-begrundelse for ved elafgifter at begrænse

elforbruget, som der var tidligere. Før gav lavere elforbrug mindre

CO2

fra elværker. Nu da de samlede udledninger fra elværkerne og de andre

kvoteomfattede

virksomheder er låst fast ved de samlede tildelte kvoter, fører lavere

elforbrug ikke til mindre CO2, men til en lidt højere kvotepris

for

hele EU. Tilsvarende er CO2

-begrundelsen for at fremme dansk kraftvarme,

udover at den fremmes gennem kvotesystemet, ikke længere tilstede.

Forudsætningerne for de nuværende afgifter ved

kraftvarmeværker m.v. er således fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det

blev

derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet:

»Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre

afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer

elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne,

og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne,

når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end

omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald

skal

være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige

virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.«

På baggrund af undersøgelserne foreslås afgiftsreglerne

ændret som følger:

Tabel 1. Nuværende og nye afgifter på varme til kollektiv

varmeforsyning samt el.

Øre pr. kWh varme

ab værk

Nuværende samlet

CO2

- og energiafgift

Foreslået samlet

CO2

- og energiafgift

Ændring

For at mindske

overproduktion af el

Øre pr. kWh varme

ab værk

Øre pr. kWh varme

ab værk

Øre pr. kWh varme

ab værk

Konkurrenter til

kraftvarme

Elvarme

fra fjernvarmeværker afgifter

66,6

18

-48,6

Elvarme

fra fjernvarmeværker

PSO-tillæg

10-15 (a)

0

– 10-15 (a)

Fjernvarme

fra

gaskedel

(virkningsgrad 95 pct.)

21,4

18

-3,4

Fjernvarme

fra

kulkedel

(virkningsgrad 90 pct.)

24,2

18

-6,2

Kraftvarme

Decentral

gas

kraftvarme

(125 pct. reglen)

16,3

16,3

Uændret

Decentral

gas

kraftvarme

(65 pct. reglen)

Ca. 15,7 (b)

Ca. 15,7 (b)

Uændret

Central

kraftvarme

ved gas

Ca. 15,7 (b)

Ca.15,7 (b)

Uændret

Central

kraftvarme

ved kul

Ca. 16,8 (b)

Ca. 16,8 (b)

Uændret.

For at

neutralisere virkningerne for

elforbrugerne

Øre pr. kWh el

Øre pr. kWh el

Øre pr. kWh el

Elafgift husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv

66,6

66,3

-0,3

Elvarme for helårsboliger

60,1

59,8

-0,3

El til let proces i erhverv

Typisk 10

Typisk 9,6

-0,4

El til tung proces i erhverv

Ned til 0,3

Ned til 0,3

Uændret

(a)

PSO-pristillæg

på elprisen, der blandt finansierer

tilskud til vindmøller, varierer over tid, men forventes at udgøre 10-15 øre

pr. kWh frem til 2015, hvorefter det vil falde. Tillægget foreslås ikke

ændret ved dette lovforslag, men i et lovforslag, der forventes fremsat i

begyndelsen af 2006. I øjeblikket er der ikke indtægter fra

PSO-tillæg

på elvarme i fjernvarmeværker, da grundlaget

er nul. Efter vil der heller ikke være indtægter, da satsen bliver nul. (b)

Den effektive afgiftssats varierer fra værk til værk.

For at reducere ulønsom

elproduktion

foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overproduktion af el,

reduceret

ved at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod

niveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi-

og CO2

-afgifter på 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie

eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til

varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre pr. kWh

svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for

kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh

varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af

leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til

rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Med henblik på yderligere at bidrage til fleksibilitet i

elforbruget og ikke mindst af hensyn til miljøet, er regeringen ligeledes

indstillet på at foreslå, at forbrug af el til direkte fjernvarmeproduktion

bliver friholdt for såkaldt

PSO-pristillæg.

Spørgsmålet skal dog forinden afklares blandt energireformpartierne. I det

følgende

er der redegjort for virkningerne af det samlede forslag, idet der også er

angivet virkningerne uden en nedsættelse af

PSO-pristillæg.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at

elprisen for almindelige forbrugere stiger. For at neutralisere virkningen

heraf for

elforbrugerne

foreslås det endvidere, at

den samlede energi- og CO2

afgift på el nedsættes med i gennemsnit

0,3 øre pr. kWh for såvel erhverv som husholdninger.

Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker

illustreret ved et eksempel?

Efter 1. januar 2005, hvor de større decentrale

kraftvarmeværker overgik til markedsforhold, er det de økonomiske forhold,

der

afgør, hvordan kraftvarmeværkerne fremstiller varme.

Kraftvarmeværkerne har oftest mulighed for at levere varme

til fjernvarmenet enten ved produktion af varme og el sammen (kraftvarme)

eller

ved produktion af varme for sig ved brug af brændsel (ren fjernvarme).

Yderligere kan værkerne for forholdsvis lave omkostninger erhverve sig en

såkaldt

elpatron, hvorved de kan fremstille

fjernvarme ved brug af el som energikilde. En

elpatron

er et teknologisk simpelt anlæg, der kan varme vand op ved el.

Elpatroner

kaldes også i visse tilfælde for »dyppekogere«.

De økonomiske forhold, der er afgørende for

kraftvarmeværkets valg, er illustreret ved et forenklet eksempel i følgende

tabel 2.

Tabel 2. Illustration af økonomi ved at fremstille

henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nuværende afgiftsforhold.

Fjernvarme

Kraftvarme

Forskel

Forskel pr. kWh el

Gasforbrug

1,1 kWh

2,0 kWh

0,9 kWh

1,2 kWh gas

Tab

0,1 kWh

0,25 kWh

0,15 kWh

Elproduktion

0

0,75 kWh

0,75 kWh

Varmeproduktion

1,00 kWh

1,00 kWh

0,0 kWh

Udgifter til gas og kvoter 20 øre pr. kWh gas

22 øre

40 øre

18 øre

24,0 øre

Service el

0

3,75 øre

3,75 øre

5,0 øre

I alt før afgift og

elsalg

22 øre

43,75 øre

21,75 øre

29,0 øre

Afgift af varme

22,4 øre

16,3 øre

-6,1 øre

-8,1 øre

I alt med afgift men før

elsalg

44,4 øre

60,05 øre

15,65 øre

20,9 øre

Ved fremstilling af 1 kWh varme som fjernvarme skal der i

eksemplet bruges 1,1 kWh gas. Skal samme varmemængde fremstilles på

kraftvarmeværket, skal der anvendes 2 kWh gas, men der fremstilles da

samtidig

0,75 kWh el, der kan sælges. Anvendes en

elpatron,

kan der fremstilles 1 kWh varme ved 1 kWh el.

I eksemplet er udgifterne til køb af gas samt

marginaludgifterne til kvoter sat til i alt 20 øre pr. kWh eksklusive

afgifter.

(f.eks. ved 1,83 kr. pr. Nm3

naturgas = 16,6 øre pr. kWh og 22 EURO

pr. ton CO2

= 3,4 øre pr. kWh). Det er i underkanten i forhold til

den aktuelle gaspris.

Når man ser bort fra afgifter, skal der således bruges 22

øre til køb af gas og CO2

kvoter ved fremstilling af fjernvarme ved

gas, men 40 øre ved fremstilling af kraftvarme. Der er således 18 øre større

udgifter til forbrug af naturgas (eksklusive afgifter) ved

kraftvarmeproduktion

end ved fjernvarmeproduktion. Det svarer til 24 øre pr. kWh el. Hertil kommer

særlige udgifter til service ved

elproduktion

på 5

øre pr. kWh.

Ser man helt bort fra afgifter, gebyrer og

PSO-pristillæg

mv., vil værket fremstille varmen som kraftvarme,

hvis elprisen er over 29 øre pr. kWh. Er elprisen under 29 øre pr. kWh, kan

det

bedst betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Har værket i øvrigt

en

elpatron, vil det før afgift bedst kunne betale

sig at fremstille varmen på

elpatronen

ved elpriser

under 22 øre pr. kWh el.

Værket forsøger dog ikke at maksimere det økonomiske

resultatet før afgifter, men efter afgifter.

Den samlede energi- og CO2

afgift på naturgas er

på 20,36 øre pr. kWh naturgas. Hvis der som i eksemplet skal bruges 1,1 kWh

gas

for at fremstille 1 kWh fjernvarme, belastes fremvarmen således med 22,4 øre

pr. kWh i afgift.

Fremstilles varmen derimod som kraftvarme er afgiften i

dette tilfælde ca. 16,3 øre pr. kWh varme, jf. at der gælder særlig lempelige

afgiftsregler for kraftvarme. Der spares således 6,1 øre pr. kWh varme i

afgift

ved at lave varmen som kraftvarme i stedet for som ren fjernvarme. Det svarer

til ca. 8,1 øre pr. kWh el.

Når der således tages hensyn til afgifterne, vil værket

fremstille kraftvarme, blot elprisen er over 20,9 øre pr. kWh. Det svarer til

omkostningerne ved at fremstille el på 29 øre fratrukket afgiftsrabatten til

kraftvarme svarende til ca. 8,1 øre pr. kWh.

Er elprisen under 20,9 øre pr. kWh, vil det under de

nuværende afgiftsforhold bedst kunne betale sig at fremstille varmen som ren

fjernvarme. Men ved elpriser over 20,9 øre pr. kWh vil værket fremstille

kraftvarme,

selv om omkostningerne er på 29 øre pr. kWh. De nuværende afgiftsforhold

fører

således til, at der fremstilles el, selv om omkostningerne herved er op til

8,1

øre pr. kWh el højere end elprisen.

Det giver anledning til et samfundsøkonomisk tab ved

elpriser på mellem 20,9 og 29 øre pr. kWh. Ved elpriser over 29 øre pr. kWh

er

prisen over omkostningerne, og afgiftsreglerne fører ikke til overproduktion

af

el, men til lavere varmepriser.

Ved de nuværende afgiftsforhold vil værket aldrig bruge el

til varmefremstilling ved en

elpatron, med mindre

elprisen er stærkt negativ.

Derved mistes muligheden for at kunne opnå en besparelse

ved lave elpriser. Når der ses bort fra afgifter, ville værket som nævnt have

brugt el som varmekilde ved elpriser under 22 øre pr. kWh inklusiv tillæg mv.

Ved de nye afgiftsregler vil situationen være som følger:

Tabel 3. Illustration af økonomi ved at fremstille

henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nye afgiftsforhold.

Fjernvarme

Kraftvarme

Forskel

Forskel pr. kWh el

Gasforbrug

1,1 kWh

2,0 kWh

0,9 kWh

1,2 kWh gas

Tab

0,1 kWh

0,25 kWh

0,15 kWh

Elproduktion

0

0,75 kWh

0,75 kWh

Varmeproduktion

1,00 kWh

1,00 kWh

0,0 kWh

Udgifter til gas og kvoter 20 øre pr. kWh gas

22 øre

40 øre

18 øre

24,0 øre

Service el

0

3,75 øre

3,75 øre

5,0 øre

I alt før afgift og

elsalg

22 øre

43,75 øre

21,75 øre

29,0 øre

Afgift af varme

18,0 øre

16,3 øre

-1,7 øre

-2,3 øre

I alt med afgift men før

elsalg

40,0 øre

60,05 øre

15,65 øre

26,7 øre

Ved forslaget nedsættes afgiften på fjernvarme fra 22,4 øre

pr. kWh varme til 18 øre pr. kWh varme, mens afgiften for kraftvarme

fastholdes.

Ligeledes nedsættes afgiften på el til varmefremstilling ned til 18 øre pr.

kWh.

Hermed reduceres afgiftsbesparelsen ved

kraftvarmeproduktion med 4,4 øre pr. kWh varme svarende til ca. 5,8 øre pr.

kWh

el. Afgiftstilskyndelsen til at fremstille el reduceres således med 5,8 øre

pr.

kWh. Før ville værket fremstille el, blot elprisen var over 20,9 øre pr. kWh.

Nu skal elprisen være over 26,7 øre pr. kWh, før der fremstilles el. Er

elprisen under 26,7 øre pr. kWh, vil der nu blive fremstillet kraftvarme.

Hvis

værket har en

elpatron

til rådighed, vil det bedst

kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el som energikilde, hvis

elprisen

er under 22 øre pr. kWh. inklusive

PSO-tillæg

mv.,

men uden afgift.

Hvis værket kan købe el til samme pris som prisen ved salg,

vil virkningerne af forslaget for værket i eksemplet blive:

Tabel 4. Eksempel på gevinster og tab i øre pr. kWh

varme ved forslaget for decentralt kraftvarmeværk og stat, idet forudsættes,

at

værket i alle tilfælde før fremstillede 5 pct. af varmen som fjernvarme.

Elpris øre pr. kWh

31

29

27

25

23

21

19

17

15

Produktionsform før

Kraft-varme

Kraft-varme

Kraft-varme

Kraft-varme

Kraft-varme

Kraft-varme

Fjern-varme

Fjern-varme

Fjern-varme

Produktionsform efter

Kraft-varme

Kraft-varme

Kraft-varme

Fjern-varme

Fjern-varme

El-varme

El-varme

El-varme

El-varme

Gevinst værk ved uændret adfærd

+0,2

+0,2

+0,2

+0,2

+0,2

+0,2

+4,4

+4,4

+4,4

Ændring for værk pr. kWh varme ved ændring af adfærd

ved overgang til fjernvarme/elvarme

0

0

0

+1,2

+2,7

+5,3

+3,0

+5,0

+7,0

Gevinst værk i alt

+0,2

+0,2

+0,2

+1,4

+2,9

+5,5

+7,4

+9,4

+11,4

Gevinst stat ved uændret adfærd

-0,2

-0,2

-0,2

-0,2

-0,2

-0,2

-4,4

-4,4

-4,4

Gevinst stat ved ændret adfærd

0

0

0

+1,6

+1,6

+1,6

0

0

0

I alt stat

-0,2

-0,2

-0,2

+1,4

+1,4

+1,4

-4,4

-4,4

-4,4

I alt samfund

0

0

0

+2,8

+4,3

+6,7

+3,0

+5,0

+7,0

- heraf ved mindre ulønsom

elproduktion

0

0

0

+2,8

+4,3

+5,7

0

0

0

- heraf ved brug af el som energikilde*

0

0

0

0

0

+1,0

+3,0

+5,0

+7,0

*

Forudsætter at el

friholdes for

PSO-pristillæg.

Som det ses, vinder det decentrale kraftvarmeværk ved alle

elpriser, men mest ved lave elpriser.

Ved uændret adfærd vinder værket i det omfang, værket i

forvejen fremstillede fjernvarme. Det gør værket dels ved lave elpriser, men

også ved høje elpriser i forbindelse med reparationer på værket og eventuelt

når det er meget koldt, hvor en spidslastkedel kan bruges til at supplere

varmen fra kraftvarmeværket. Værkets umiddelbare afgiftsgevinst svarer til

statens umiddelbare provenutab. Værket vinder ved ændret adfærd ved elpriser

under 26,7 øre pr. kWh, uden at staten taber. Staten vil dog vinde ved ændret

adfærd ved elpriser mellem 20,9 og 26,7 øre pr. kWh, altså når værket ændrer

adfærd ved skift væk fra kraftvarmeproduktion.

Den samfundsøkonomiske gevinst består for det første af, at

værket ophører med at fremstille el, når elprisen er lavere end

omkostningerne.

Denne gevinst deles mellem stat og værk. For det andet af at værket bruger el

ved meget lave elpriser. Denne gevinst tilfalder alene værket.

Forskellige typer værker

Der er mange forskellige kraftvarmeværker, der varierer i

deres tekniske indretning, brændselspriser og afgiftsregler. Der er således

afgørende forskelle mellem forholdene for gasfyrede decentrale

kraftvarmeværker

og kulfyrede centrale kraftvarmeværker.

Forslaget vil derfor også have forskellige virkninger for

de forskellige værker.

I følgende tabel 5 er vist de elpriser, der ved de aktuelle

brændsels- og kvotepriser (samlede marginale udgifter til kul ca. 24 kr./GJ,

gaspris 2 kr./Nm3, kvotepris 165 kr./ton CO2

) vil få

værkerne til at skifte adfærd.

Tabel 5. Ændring i de elpriser, der vil få

kraftvarmeværker til at skifte adfærd ved forslaget.

Centrale

kulværker

nuværende

regler

Centrale

kulværker

nye regler

Decentrale gasfyrede værker nuværende regler

Decentrale gasfyrede værker nye regler

Nødvendig elpris for kondensdrift mindst

33

33

-

-

Nødvendig elpris hvis kraftvarmeproduktion mindst

8

17

25

30

Nødvendig elpris hvis elvarme højst

Aldrig

17

Aldrig

23

Ved de nuværende brændselsprisforhold mv. (primo november

2005) skal prisen på elektricitet være over 33 øre pr. kWh, før det kan

betale

sig at fremstille el på et kulfyret centralt kraftværk. Det vil også være

nødvendigt

med en så høj elpris efter vedtagelsen af de nye afgifter. Decentrale

kraftvarmeværker

kan i praksis ikke fremstille el alene.

Ved de nuværende afgiftsregler vil det centrale

kraftvarmeværk dog fremstille el sammen med varme, blot elprisen er over 8

øre

pr. kWh. I øjeblikket fremstiller centrale kulfyrede anlæg derfor kraftvarme

ved elpriser mellem 8 og 33 øre pr. kWh, og eventuelt fjernvarme ved elpriser

under 8 øre pr. kWh. Ved elpriser over 33 øre pr. kWh fremstilles såvel el

samt

kraftvarme.

Ved forslaget vil elprisen skulle være over 17 øre pr. kWh,

før det kan betale sig at fremstille kraftvarme. Før kunne det aldrig betale

sig at fremstille varme ved el. Vedtages forslaget, vil det kunne betale sig

for

det centrale kraftvarmeværk at fremstille varme ved el, hvis de skal betale

højst 17 øre pr. kWh herfor inklusive

PSO-pristillæg.

Det er således i praksis afgørende for, at der bruges el til

fjernvarmeproduktion, at

PSO-pristillægget

fjernes.

Det skal tilføjes, at der er en vis variation omkring disse

»vende-priser« på grund af forskelle i afgiftsreglerne mellem de centrale

værker og tekniske forskelle. Variationen er på 2-3 øre pr. kWh el. Hertil

kommer eventuelle forskelle i brændselspriserne. Det skal tilføjes, at for de

enkelte kraftvarmeværker, der endnu ikke har delt kraftvarmefordelen, vil det

fortsat gælde, at elprisen skal være stærkt negativ, før de ophører med at

fremstille elektricitet.

For de decentrale kraftvarmeværker ligger vendepriserne –

udgifterne ved

elproduktion

- typisk noget højere.

Det skyldes først og fremmest, at prisen på gas uden afgift er væsentlig

højere

end prisen for kul. Det er især tydeligt ved de nuværende høje oliepriser,

der

trækker gasprisen kraftigere op end kulprisen.

Ved de nuværende afgiftsregler skal elprisen være højere

end omkring 25 øre pr. kWh, før det kan betale sig at lave kraftvarme. Ved

forslaget vil decentrale kraftvarmeværker alene fremstille el sammen med

varmen

ved elpriser over 30 øre pr. kWh. I dag kan det ikke betale sig at fremstille

varme ved el, men hvis elprisen kommer under ca. 22 øre pr. kWh inklusive

PSO-pristillæg

mv., vil det kunne betale sig.

Igen er der variation mellem de forskellige decentrale

værker, og der er en variation omkring de anførte vendepriser på omkring 3

øre

pr. kWh alene på grund af tekniske forskelle. Hertil kommer variationer på

grund af forskelle i gaspriser mellem forskellige værker, samt om værkerne er

omfattet af kvoteordningerne og dermed har marginale udgifter hertil eller

ej.

I hvilket omfang de nye afgiftsregler vil få værkerne til

at skifte adfærd, vil således afhænge både af de individuelle forhold, men

også

afgørende af, hvilke elpriser der gælder.

Markedspriserne for el

Markedsprisen for el i Danmark afhænger kun delvist af

danske omkostninger ved

elproduktion

og dansk forbrug

og produktion. Det skyldes, at man kan handle elektricitet over

landegrænserne.

I hovedparten af tiden vil elprisen i Danmark derfor være

bestemt af elprisen i udlandet.

Der kan imidlertid være væsentlige forskelle i elprisen i

Norge/Sverige og i Tyskland.

Elproduktionen

i

Norge/Sverige er baseret på vandkraft og delvist kernekraft. I Norge/Sverige

bestemmes elprisen derfor i meget vidt omfang af, hvor meget det regner og

størrelsen af vandmagasinerne.

I Tyskland bestemmes prisniveauet derimod i videre

udstrækning af udgifterne ved fremstilling af elektricitet ved

kul-

eller gasfyrede kraftværker.

Da Danmark

elmæssigt

er forbundet

med såvel Tyskland som Norge og Sverige, vil den danske elpris enten være på

tysk niveau, men oftere på svensk/norsk niveau.

Ved stærk kulde og megen blæst kan der opstå elpriser i

Danmark, der er lavere end i såvel Tyskland som Norge og Sverige. Hvis

elpriserne af den ene eller den anden grund er særlig lave i udlandet, og

mange

ønsker at importere den billige el, kan elprisen i Danmark være højere end i

udlandet.

Niveauet for elpriserne i udlandet bestemmer dermed også

niveauet for elpriserne i Danmark, men herudover er der mere tilfældige

udsving

omkring niveauerne især i Tyskland og i Danmark.

Variationerne i niveauet for elpriserne er illustreret ved

følgende tabel, der viser elpriserne i Danmark, Norge, Nordtyskland og

Sverige

gennem 2004.

Tabel 6. Fordelingen af elpriserne i Danmark, Norge

og Tyskland gennem 2004.

Pris højst

Danmark andel af timer

Norge andel af timer

Sverige andel af timer

Tyskland andel af timer

Øre pr. kWh

Pct.

Pct.

Pct.

Pct.

2

0,7

0

0,1

0,3

4

1,2

0,0

0,4

0,7

6

1,8

0,1

0,9

3,3

8

2,5

0,2

1,6

5,9

10

3,2

0,3

1,8

8,7

12

4,2

0,5

2,4

11,6

14

5,5

0,7

3,4

17,7

16

7,8

1,2

8,1

23,9

18

13,5

4,6

13,7

33,6

20

28,7

15,3

30,6

44,5

22

52,9

47,2

59,2

54,2

24

81,0

86,3

86,7

63,8

26

91,1

98,9

98,6

71,8

28

93,7

99,9

99,7

80,4

30

96,2

99,9

99,9

88,9

32

97,6

100,0

100,0

93,4

34

98,7

100,0

100,0

96,1

36

99,2

100

100

97,3

38

99,5

98,3

40

99,6

98,7

50

100,0

99,7

I alle 4 lande var elpriserne i 2004 på omkring 22 øre pr.

kWh. Det var tilfældigt, at de tyske priser var på niveau med de

norsk/svenske.

I Sverige og Norge er der forholdsvis begrænset variation

omkring dette niveau, jf. at vandkraft er meget fleksibel, og der er

betydelige

kraftreserver i vandkraftmagasinerne.

For Danmark ses det, at der i ca. 30 pct. af tiden var

elpriser under 20 øre pr. kWh og ca. 20 pct. af tiden var elpriser over 24

øre

pr. kWh.

Der er også meget få perioder, hvor elprisen er meget lav.

Tages der udgangspunkt i 2004-priserne og de da gældende

brændselspriser, ville forslaget kun i meget kort tid (5

–10

pct. af tiden) have fået de centrale kraftvarmeværker til at skifte adfærd.

For de decentrale værker ville det imidlertid have været

gældende, at kraftvarmeproduktionen på de værker, der afsætter el på

markedsvilkår, ville have været mere end halveret, og yderligere at omkring

10

pct. af den decentrale varmeproduktion var kommet fra brug af el.

I 2003 var prisniveauet meget højere i Norge/Sverige end i

Danmark på grund af mindre nedbør end sædvanligt og stærkere kulde. Tages der

udgangspunkt i dette år, ville forslaget næsten ikke have haft betydning for

centrale værker (ændret adfærd i under 5 pct. af tiden), og tilsvarende ville

det kun være ved kortere perioder, at decentrale ville have ændret adfærd

(godt

10 pct. af tiden). I 1994 og første halvdel af 1995 samt omkring 1996 var der

også forholdsvis høje elpriser i Norge

Derimod var elpriserne i 1992-1993 oftest under 10 øre pr.

kWh, og 1998-2000 lå elpriserne i Norge på omkring 10 øre pr. kWh. I disse år

med meget lave priser ville forslaget have haft meget store effekter på

kraftvarmeproduktionen for såvel decentrale som centrale kraftvarmeværker,

idet

det gennem lange perioder ikke ville have kunnet betale sig at fremstille el,

herunder heller ikke ved kraftvarme i Danmark udover den produktion, der

ville

have været teknisk nødvendig af hensyn til balance i

elnettet.

Da virkningerne af forslaget er stærkt afhængigt af

forholdet mellem niveauet for de internationale elpriser og

brændselspriserne,

er virkningerne af forslaget beregnet under tre forskellige forudsætninger om

prisforholdet.

Høje elpriser i forhold til

brændselspriserne

Mellemlave

elpriser i forhold til brændselspriserne

Lave elpriser i forhold til brændselspriserne.

Resultatet af forslaget på

el-

og

kraftvarmeproduktionen i Danmark er vist i følgende tabel:

Tabel 7.

Elproduktion

og

kraftvarmeproduktion før afgiftsændring og virkning af afgiftsændring ved

henholdsvis lave, middel og høje elpriser i forhold til brændselspriserne.

Mia. KWh

El

Varme

El

Varme

El

Varme

Før

Lav

Lav

Middel

Middel

Høj

Høj

Dec.

krv.

7,0

9,0

8,0

10,3

8,5

10,9

Dec.

fjv.

2,5

1,2

0,6

Dec. elv.

0,0

0,0

0,0

Cen.

krv.

12,0

14,6

12,0

14,6

12,0

14,6

Cen.

fjv.

0,2

0,2

0,2

Cen. elv.

0,0

0,0

0,0

I alt

19,0

26,3

20,0

26,3

20,5

26,3

Ændring

Dec.

krv.

-3

-3,9

-2,5

-3,2

-1,5

-1,9

Dec.

fjv.

2,7

2,2

1,3

Dec. elv.

-1,2

1,2

-1,0

1,0

-0,6

0,6

Cen.

krv.

-4

-4,8

-1,0

-1,2

-0,5

-0,6

Cen.

fjv.

2,4

0,6

0,3

Cen. elv.

-2,4

2,4

-0,6

0,6

-0,3

0,3

I alt

-10,6

0

-5,1

0

-2,9

0

Det ses af tabellen, at der, ved de nuværende

afgiftsforhold i tilknytning til produktion af ca. 26,3 mia. kWh varme fra

kraftvarmeværker, ville blive leveret netto 19-20,5 mia. kWh elektricitet

næsten uanset elprisen. Det svarer til ca. 60 pct. af det danske elforbrug.

Ved vedtagelsen af forslaget inklusive fjernelse af

PSO-pristillæg

på el til fjernvarmeproduktion, vil nettoleverancerne

af el fra kraftvarmeværkerne falde med ca. 3 mia. kWh ved høje elpriser, ca.

5

mia. kWh ved

mellemlave

elpriser og næsten 11 mia.

kWh ved lave internationale elpriser i forhold til brændselspriserne.

I år med høje elpriser, vil

elproduktionen

på kraftvarmeværkerne falde med 2 mia. kWh, mens der vil blive brugt 0,9 mia.

kWh til fremstilling af fjernvarme. Det vil især være decentrale

kraftvarmeværker,

der vil ændre adfærd, bortset fra i de meget korte perioder, hvor der er

ekstraordinær

lave elpriser i Danmark på grund af stor kulde

og megen blæst. Ligeledes vil det alene være de værker, hvor omkostningerne

ved

elproduktion

er over gennemsnittet, der i lidt

længere perioder vil skifte adfærd.

I år med

mellemlave

elpriser vil

kraftvarmeproduktionen falde med 3,5 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med

1,6 mia. kWh.

I år med lave elpriser, vil produktionen falde med 7 mia.

kWh, mens elforbruget vil stige med 3,6 mia. kWh. Her vil alle værker,

inklusive visse centrale, i længere perioder skifte adfærd.

Der er betydelig usikkerhed hvor ofte de forskellige typer

år vil forekomme i fremtiden.

Det er forsigtigt lagt til grund, at der fremover vil være

20 pct. af årene, hvor der er lave elpriser i forhold til brændselspriserne

(på

grund af meget store mængder nedbør i Norge og Sverige), 30 pct. år med

middellave

elpriser og 50 pct. år med høje elpriser.

Det kan umiddelbart forekomme at forslaget vil have meget

betydelige virkninger. De betydelige virkninger skal dog ses i sammenhæng

med,

at forslaget har en meget betydelig effekt på incitamentet til at fremstille

el. Tilskyndelsen til at fremstille el på kraftvarmeværker falder således med

ca. 5 øre pr. kWh el for decentrale kraftvarmeværker og ca. 10 øre pr. kWh el

på centrale kraftvarmeværker. Det svarer til omkring 20-50 pct. af

omkostningerne ved

elproduktion

på kraftvarmeværker.

Det forventede fald i

elproduktionen

på ca. 3,5 mia.

kWh i et gennemsnit af årene svarer således til, at udbudselasticiteten er

ca.

0,5. I forhold til så mange andre produktioner er det en begrænset

prisfølsomhed.

I tabel 7 ovenfor er indregnet effekten af, at

PSO-pristillæg

for el til brug ved fremstilling af varme i

kraftvarmeværker falder bort.

De isolerede virkninger af dette lovforslag uden bortfald

af

PSO-pristillæg

er sammenlignet i følgende tabel 8.

Tabel 8. Virkningerne af forslaget på

kraftvarmeproduktion af afgiftsændringerne med og uden samtidig ændring af

PSO-pristillæg.

Mia. KWh

Samlet forslag

Forsalg uden PSO

Samlet forslag

Forsalg uden PSO

Samlet forslag

Forsalg uden PSO

Samlet forslag

Forsalg uden PSO

Ændring

lave

lave

Middel

Middel

Høje

Høje

Vægtet

Vægtet

Dec.

krv.

-3,9

-3,5

-3,2

-2,9

-1,9

-1,7

-2,7

-2,4

Dec.

fjv.

+2,7

+3,5

+2,2

+2,9

+1,3

1,7

+1,9

+2,4

Dec. elv.

+1,2

+0,0

+1,0

+0,0

+0,6

0,0

+0,8

0,0

Cen.

krv.

-4,8

-4,3

-1,2

-1

-0,6

-0,6

-1,6

-1,5

Cen.

fjv.

+2,4

+4,3

+0,6

+1

+0,3

0,6

+0,8

+1,5

Cen. elv.

+2,4

+0,0

+0,6

+0

+0,3

0,0

+0,8

0

I alt

Krv.

-8,7

-7,8

-4,4

-3,9

-2,5

-2,3

-4,3

-3,9

Fjv.

+5,1

+7,8

+2,8

+3,9

+1,6

+2,3

+2,7

+3,9

Elv.

+3,6

+0,0

+1,6

+0,0

+0,9

+0,0

+1,6

+0,0

Hvis

PSO-pristillægget

ikke

nedsættes, vil der i praksis ikke blive anvendt el til fremstilling af varme

på

fjernvarmeværker i noget videre omfang. Faldet i kraftvarmeproduktionen vil

blive ca. 10 pct. mindre end ved det fulde forslag og svare til stigningen i

fjernvarmeproduktionen.

PSO-pristillægget

udgør i

øjeblikket 11-12 øre pr. kWh. Ved uændret

PSO-pristillæg

samtidig med at elpriserne faldt, kunne det være interessant at bruge el, men

i

sådanne år med lave elpriser vil

PSO-pristillægget

automatisk stige.

Økonomiske virkninger af forslaget

Tabel 9 viser fordelingen af den samfundsøkonomiske gevinst

ved det samlede forslag. Det bemærkes, at afgiftsreduktionerne vil have meget

forskellig virkning fra år til år afhængigt af forholdet mellem

brændselspriser

(kul og gas) og elprisen. De angivne virkninger er således udtryk for

gennemsnitlige virkninger forstået som et gennemsnit set over en årrække. Der

er i sagens natur usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger, hvilket

afspejler usikkerhed om blandt andet i bogstaveligste forstand vind og vejr,

ligesom der er en usikkerhed om den præcise størrelse af adfærdsændringer.

Tabel 9. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst

ved forslaget inklusive vedrørende PSO.

Mio. kr.

Umiddelbar effekt af forslaget ved uændret adfærd

Ændret adfærd produktionsomfang

Virkning af ændrede elpriser før afgift

Samlet virkning

Decentrale værker

+40

+55

0

+95

Centrale værker

+15

+70

+90

+175

Vindmøller

0

0

+35

+35

Elforbrugere

+100

0

-100

0

PSO vedrørende el til fjernvarme

0

0

0

0

Gasdistribution

/

gaskunder

*

0

-60

0

-60

Statens afgiftskonti

-155

+90

-10

-75

Samfund netto eksklusive miljø

0

+155

+15

+170

Det ses af tabellen, at staten brutto nedsætter afgifter

for 155 mio. kr., heraf 55 mio. kr. vedrørende fjernvarmeværker og 100 mio.

kr.

vedrørende almindeligt forbrug af el.

Ved at reducere ulønsom

elproduktion

med ca. 3,5 mia. kWh og bruge ca. 1,6 mia. kWh el som energikilde, når

elprisen

er lav, vindes der netto 155 mio. kr. for samfundet.

Ved lavere dansk

elproduktion

og

større dansk forbrug vil markedsprisen på el stige med ca. 0,65 øre pr. kWh i

et gennemsnit af årerne. For forbrugerne vil elprisen dog alene stige 0,3 øre

pr. kWh, fordi den del af prisstigningen, der vedrører producenter, der

afsætter el til garanterede mindstepriser mv., ikke kommer producenterne til

gode, men Energinet.dk og dermed i sidste ende dem, der betaler

PSO-pristillæg.

Der er således sikre og betydelige samfundsmæssige

gevinster i

i

alt 170 mio. kr. eksklusiv miljøgevinsten

ved forslaget om at ændre afgifterne på fjernvarme mv. jf. beskrivelsen

nedenfor. Det afspejler grundlæggende, at forvridningerne i det nuværende

afgiftssystem reduceres, hvorved der opnås en samfundsmæssig (herunder

miljømæssig) mere hensigtsmæssig produktionsadfærd hos kraftvarmeværkerne.

Kraftvarmeproduktionen falder med ca. 3,5 mia. kWh el, hvilket der vindes ca.

50 mio. kr. ved for samfundet, mens stigningen i elforbruget giver anledning

til en gevinst på meget forsigtigt opgjort 25 mio. kr., idet der er

fratrukket

udgifter til køb af

elpatroner

mv.

Staten

Afgiftsnedsættelserne for fjervarmeværkerne vurderes i sig

selv at være mere end selvfinansierende. Det skyldes for det første, at det

umiddelbare provenutab er forholdsvis beskedent, da de nuværende afgifter

reelt

har afskåret værkerne fra at bruge el mv. som energikilde, og at værkerne

derfor kun i ganske særlige tilfælde har fremstillet ren fjernvarme. For det

andet vil staten efter den foreslåede afgiftsreduktion få lidt større afgift

fra el til fjernvarme og ren fjernvarme end fra kraftvarme.

Statens afgiftsprovenu forventes således at stige med netto

15 mio. kr. som følge af reduktion af fjernvarmeafgifter og

PSO-tillæg.

Såfremt

PSO-pristillægget

ikke nedsættes, er

provenugevinsten ved afgiftsnedsættelserne vedrørende fjernvarmeværkerne ca.

5 mio.

kr. mindre.

Virkningerne af at nedsætte energi- og CO2

-afgifterne

på el med i gennemsnit ca. 0,3 øre pr. kWh er et nettoprovenutab på ca. 90

mio.

kr.

Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne.

Fjernvarmekunder og elværker

Decentrale kraftvarmeværker, og hermed disse værkers

varmekunder, vinder ved forslaget. De decentrale varmekunder vinder både den

direkte afgiftsnedsættelse og gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Derimod

vinder de ikke ved højere markedspriser for el, jf. at produktionsuafhængige

tilskud finansieret ved

PSO-pristillæg

reduceres

tilsvarende.

Centrale værker får også en betydelig gevinst. Gevinsten

deles i forskellige forhold mellem ejerne af de centrale værker og

varmekunderne. De centrale varmekunder får den direkte afgiftsnedsættelse og

visse steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Ejerne af de centrale

værker får andre steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd samt gevinsten

ved højere markedspriser for el.

Ejerne af vindmøller, der afsætter el til markedspriser, får

også en gevinst ved højere elpriser, mens de

vindmølleejere,

der afsætter el til garanterede mindstepriser, ikke påvirkes.

Kraftvarmeværkerne og varmekunderne vinder i alt ca. 270

mio. kr. Den del, som de decentrale værker vinder – 95 mio. kr. - kommer

varmekunderne til gode. Den del, som de centrale værker vinder – 170

mio. kr. –

deles mellem værkerne og varmekunderne.

Varmekunderne får hele gevinsten ved uændret adfærd – 15

mio. kr. – mens værkerne får hele gevinsten ved højere elpriser før

afgift - 90

mio. kr. Gevinsten ved ændret produktionsadfærd på 70 mio. kr. vil tilfalde

værkerne og kunderne i forskelligt omfang. Ved nogle værker vil hele

gevinsten

tilfalde varmekunderne, og modsat ved andre værker vil hele gevinsten

tilfalde

ejerne. Det vil afhænge af de nærmere vilkår, der er aftalt mellem ejerne af

værkerne og varmekunderne. I gennemsnit vil gevinsten måske blive delt med 50

pct. til varmekunderne og 50 pct. til ejerne af værkerne.

Med en vis usikkerhed kan det således opgøres, at

fjernvarmekunderne vil få en besparelse på ca. 145 mio. kr. eksklusive moms,

mens ejerne af centrale værker vil vinde ca. 125 mio. kr.

Hertil kommer, at ejerne af de vindmøller, hvis produktion

afsættes til markedspris, vinder ca. 35 mio. kr.

Naturgaskunder og -selskaber

Gasdistributionsselskaberne

får

et indtægtstab som følge af en mindre

gastransport

til kraftvarmeværker og vil i medfør af den gældende indtægtsrammeregulering

efter naturgasforsyningsloven før eller siden kunne overvælte tabet på

gaskunderne. Det er navnlig Naturgas

Midt-Nord

(i midt- og

nordjylland

) samt Hovedstadens

Naturgasselskab (HNG), der får et indtægtstab. Disse to selskaber skønner

deres

årlige indtægtstab til samlet 40 mio. kr. ud af de anførte 60 mio. kr. tab

for

alle

gasdistributionsselskaberne

under ét.

De to selskaber indgik den 23. juni 1999 aftale med staten

om struktur og støtteforhold i

gassektoren

(Skt.

Hans-aftalen). Det fremgår af aftalen, at det er et klart mål, at

selskabernes

historiske gæld er afviklet i 2014. Det forventede årlige indtægtstab på 40

mio. kr. svarer skønsmæssigt til en forlængelse af gældsafviklingen med

omkring

½ år.

Alternativet til forlængelse af gældsafviklingen er at hæve

de gældende distributionstariffer (som i dag er ca. 1 kr. pr. m3

for

små kunder og ca. 0,2 kr. pr. m3

for store kunder) med omkring 4

pct.

Det skal i den forbindelse nævnes, at DONGs

distributionstariffer er fastsat, så de svarer til

Midt-Nords

og

HNGs

tariffer. For DONG påregnes den historiske

gæld afviklet i 2025.

Set i lyset af, at værdien af

Midt-Nords

og

HNGs

distributionsnet langt fra vil være afskrevet

i 2014, opfordrer regeringen gasselskaberne til at undlade at forhøje

distributionstarifferne.

Elkunderne

Elkunderne

taber 100 mio. kr. – i

gennemsnit 0,3 øre pr. kWh på grund markedsafledte virkninger (højere

elpriser

før afgift), men denne virkning neutraliseres ved, at staten nedsætter

energi-

og CO2

-afgiften på el med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh.

De 100 mio. kr. fordeler sig med ca. 30 mio. kr. vedrørende

husholdninger, ca. 10 mio. kr. vedrørende det offentlige selv og ikke

momsregistrerede erhverv, ca. 40 mio. kr. vedrørende industri og landbrug og

ca. 20 mio. kr. vedrørende andre erhverv (fortrinsvis handel og service). Det

svarer til 10-20 kr. pr. husstand uden elvarme og 50-100 kr. pr. husstand med

elvarme samt i gennemsnit ca. 35 kr. pr. privat beskæftiget via belastningen

af

erhverv. Der er betydelig spredning i erhvervsbelastningen (0-500 kr. pr.

beskæftiget).

Stigningen i elprisen på 0,3 øre pr. kWh (før afgifter)

afspejler først og fremmest, at der i de kortere perioder, hvor kapaciteten i

elforbindelser

til udlandet er fuldt udnyttet, og hvor

elprisen (før afgift) herhjemme derfor er forskellig fra elprisen i udlandet,

typisk vil ske en mærkbar stigning i elprisen fra et i udgangspunktet meget

lavt niveau som følge af mindre dansk

elproduktion

og

større dansk elforbrug. Der vil dog også ske en stigning i elprisen i

Danmark,

hvor en mindre dansk

elproduktion

i forbindelse med,

at priserne i udlandet er lave, vil medføre, at importkapaciteten i kabler og

ledninger vil blive fuldt udnyttet.

Det er ikke afgørende for opnåelse af de samfundsøkonomiske

virkninger af forslaget, at elafgiften nedsættes, men regeringen lægger af

fordelings- og erhvervsmæssige grunde vægt på, at

elkunderne

ikke skades ved forslaget.

Virkningerne af forslaget uden nedsættelse af

PSO- pristillæg

Regeringen er indstillet på at foreslå

PSO-pristillæg

på el anvendt til fremstilling af fjernvarme fjernet, uanset hvilken

teknologi

værkerne vil bruge for at omdanne el til varmt vand. Reglerne for

PSO-pristillæg

reguleres i lovgivning henhørende under

Transport- og Energiministeriet, og forslaget vil blive søgt indarbejdet i

det

bebudede lovforslag, der forventes fremsat i begyndelsen af 2006 under

forudsætning af, at forslaget tiltrædes af

PSO-forligspartierne

(Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, det Radikale

Venstre

og Socialistisk Folkeparti).

Energinet.dk administrerer

PSO-pristillægget.

Energinet.dk får ikke i dag indtægter fra

PSO-pristillægget

på el til fjernvarme. Hvis der ikke kan opnås enighed om en nedsættelse af

PSO-pristillægget

på el til fjernvarme, vil ikke være nogen

utilsigtet gevinst for Energinet.dk.

Såfremt

PSO-pristillægget

for el

til fjernvarmeværker ikke nedsættes, vil de økonomiske virkninger af

forslaget

være som følge:

Tabel 10. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst

ved forslaget eksklusive PSO.

Mio. kr.

Umiddelbar effekt af forslaget ved uændret adfærd

Ændret adfærd produktionsomfang

Virkning af ændrede elpriser før afgift

Samlet virkning

Tab ved ikke at have PSO med

Decentrale værker

+40

+40

0

+80

-15

Centrale værker

+15

+55

+60

+130

-45

Vindmøller

0

0

+20

+20

-15

Elforbrugere

+100

0

-70

+30

+30

PSO vedrørende el til fjernvarme

0

0

0

0

0

Gasdistribution

/

gaskunder

*

0

-40

0

-40

+20

Statens afgiftskonti

-155

+80

-5

-80

-5

Samfund netto eksklusive miljø

0

+135

+5

+140

-30

Det ses af tabellen, at undladelse af at nedsætte

PSO-pristillæg

vil forringe den samfundsøkonomiske gevinst

med ca. 30 mio. kr. De 30 mio. kr. er forsigtigt opgjort, idet beregningen

heraf afhænger af beregningsrækkefølgen. Reduktionen af ulønsom

elproduktion

vil således isoleret set reducere de perioder,

hvor der er så billig el, at det ville kunne betale sig at bruge

elpatroner

m.v. Der havde således været et væsentligt

større bidrag til samfundsøkonomien, hvis der var blevet brugt en anden

beregningsrækkefølge, altså vist effekten af at gennemføre afgiftsændringerne

bortset fra nedsættelsen af afgifterne på brændsel til

fjernvarmefremstilling.

Det ses, at det især vil være

vindmølleejerne

samt decentrale og centrale kraftvarmeværker, der vil tabe ved ikke samtidigt

at nedsætte afgiften på el til

elpatroner, mens

gasdistributionsselskaberne

vil vinde. Ligeledes vil den

foreslåede nedsættelse af elafgiften i et gennemsnit af årerne være i

overkanten,

hvis man alene skal neutralisere den forventede effekt.

Vindmølleejerne

er dem, der får

det forholdsmæssigt største tab, da mangel på et fleksibelt elforbrug, der

med

kort varsel kan aftage en uventet stor produktion af

vindmølle-el

og dermed forhindre, at vindmølleproduktionen må afregnes til meget lave

elpriser, især rammer

vindmølleejerne, jf. at de

netop på disse tider har den største produktion.

Derimod har det ikke den store betydning for statens

provenu, om man nedsætter

PSO-pristillægget. Der

forventes en gevinst på 5 mio. kr., men virkningen er usikker.

Det skal tilføjes, at der ved opgørelsen af gevinsten ved

at nedsætte

PSO-pristillægget

vil være en væsentlig

større løbende gevinst end de anførte ca. 30 mio. kr., jf. at der fra den

løbende gevinst er fratrukket udgifter til etablering af

elpatronanlæg

i et vist antal kraftvarmeværker. Uden nedsættelse af

PSO-pristillægget

vil det næppe være mange der har udsigt til at kunne få forrentet og afdraget

en investering i en

elpatron. Det er derfor forudsat,

at ingen eller kun ganske få foretager denne investering og derfor også, at

der

stort ikke vil blive brugt el til varmefremstilling, når elprisen er meget

lav.

Usikkerhed ved de økonomiske virkninger

Ved præsentationen af de økonomiske virkninger ovenfor blev

resultatet vist for et gennemsnit af årerne. Der er imidlertid usikkerhed ved

opgørelsen. Usikkerheden i beregningerne er ikke særlig stor, når der

beregnes

udfra

forudsatte forhold mellem priser på el og brændsel,

men der er betydelig usikkerhed om, i hvor mange år det gælder, at priserne

vil

være høje/

midddel

/lave.

Der er derfor i følgende tabel vist virkningerne under de

tre forudsætninger:

Tabel 11. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst

ved forslaget eksklusive PSO.

Mio. kr.

Lave elpriser i forhold til brændselspriser

Middellave

elpriser i forhold

til brændselspriser

Høje elpriser i forhold til brændselspriserne.

Vægtet gennemsnit

Decentrale værker

+165

+105

+60

+95

Centrale værker

+490

+135

+80

+175

Vindmøller

+90

+25

+15

+35

Elforbrugere

-180

+25

+55

0

PSO vedrørende el til fjernvarme

0

0

0

0

Gasdistribution

/

gaskunder

-90

-75

-45

-60

Statens afgiftskonti

-70

-65

-80

-75

Samfund netto eksklusive miljø

+405

+150

+85

+170

Det ses af tabellen, at virkningen af forslaget er stærkt

afhængig af, hvor mange år det vil gælde, at elpriser i forhold til

brændselspriserne er lave,

middellave

eller høje. Den

samlede samfundsøkonomiske gevinst varierer således fra ca. 100 mio. kr. i de

år, hvor de internationale elpriser er høje i forhold til brændselspriserne

(år

med lidt nedbør i Norge – lave brændselspriser og CO2

-kvotepriser)

til ca. 400 mio. kr. i de år, hvor elpriserne er lave i forhold til

brændselspriserne (år med ekstra meget nedbør i Norge – høje

brændselspriser og

CO2

-kvotepriser).

Variationen i resultatet er dog meget forskelligt. Således

kan staten regne med nogenlunde samme provenuvirkning i alle årene og

variationen i naturgasselskabernes, og decentrale værkers resultat er også

mindre end i gennemsnit.

Det er således især de centrale værker, hvor resultatet vil

være meget varierende. Det skal dog bemærkes, at i de år, hvor centrale

værker

vinder mest ved forslaget, vil deres økonomi være presset på grund af de lave

elpriser. Tilsvarende vil

elforbrugerne

tabe

betydelige beløb i de år, hvor elprisen i forvejen er lav. Men i disse år er

det samtidigt billigt at være

elkunde. Variationen i

resultatet for

elforbrugerne

og centrale værker

reducerer således udsvingene som følge af varierende elpriser.

Det skal bemærkes, at der er udvist forsigtighed ved

fastsættelsen af de vægte, hvor meget de forskellige typer år er sammenvejet.

Der er således forudsat, at der i 20 pct. af årene vil være meget lave

priser,

i 30 pct. af årene vil være

middellave

priser og i 50

pct. af årene vil være høje priser. Vurderet

udfra

priserfaringerne i de seneste 15 år vil der være væsentlig flere år med lave

elpriser og meget færre år med høje elpriser.

Selv om der imidlertid måtte blive 10 pct. point færre

højprisår

og 10 pct. point flere

lavprisår

end lagt til grund, vil resultatet dog alene blive godt ca. 30 mio.kr.

større end angivet for et gennemsnit af årene.

Ligeledes vil

et givet kalenderår kunne bestå af både et »

højprishalvår« og et »lavprishalvår«, hvilket vil reducere variationen. Hvis

prisforholdene

i 2004 og den forløbne del af 2005 var lagt til grund, ville virkningerne

have

været større end det beregnede vægtede gennemsnit.

Vurderingerne af virkningerne er sket ud fra de nuværende

forhold (størrelse af forbrug, udbygning med vindkraft og bestand af

kraftværker og kraftvarmeværker).

Den planlagte udvidelse af produktionen af

havvindmølle-el

i de kommende år i Danmark vil således tendere

mod at øge gevinsterne ved forslaget og ligeledes udbygningen af vindkraft i

Nordtyskland.

Modsat vil en udbygning af

elforbindelserne

til udlandet og herunder især til det forventede

højprisområde

- Tyskland - reducere virkningerne.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Nedsættelse af afgifterne for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Forslaget vil påvirke statens provenu af elafgift,

gasafgift, CO2

-afgift,

kulafgift

og i begrænset omfang svovlafgift.

I følgende tabel 12 er vist helårsprovenuvirkningerne på

statens afgiftskonti af forslaget, inklusive den forventede ændring af

PSO-pristillægget, for et gennemsnit af de kommende år.

Tabel 12. Helårsprovenuvirkninger for elafgift,

gasafgift,

kulafgift

og CO2

afgift af det samlede forslag i et gennemsnit af årene.

Elafgift

Gasafgift

Kulafgift

CO2

-afgift

I alt

Umiddelbar effekt uden ændret adfærd

Lavere afgifter for fjernvarme

0

-40

-10

-5

-55

Lavere afgifter for alm. elforbrug

+15

-

-

-115

-100

I alt umiddelbar provenuvirkning

+15

-40

-10

-120

-155

Ændret adfærd

Mindre central kraftvarme

-

-

-225

-40

-265

Mere central el og fjernvarme

+130

-

+130

+30

+290

Mindre decentral kraftvarme

-

-385

-

-40

-425

Mere decentral el og fjernvarme

+135

+300

-

+50

+485

Mindre elforbrug ved højere pris uden afgift

-5

-

-

-5

-10

Større elforbrug ved lavere afgift

+5

-

-

+5

+10

Ændret adfærd i alt

+265

-85

-95

0

+85

Netto

+280

-125

-105

-120

-70

Det ses af tabellen, at helårsprovenutabet vedrørende

el-,

gas-,

kul-

og CO2

-afgift er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret

adfærd. Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedrørende svovlafgiften.

Der

vil også i et begrænset omfang være tab vedrørende mineralolieafgiften, men i

det omfang centrale værker bruger olie, er virkningerne henregnet under kul,

mens virkningerne er henregnet under gas for de decentrale værker.

Ved uændret adfærd tabes der 55 mio. kr. ved nedsættelse af

afgifterne for fjernvarmeværkerne og yderligere 100 mio. kr. vedrørende

nedsættelsen af den almindelige elafgift.

Selv om afgiften nedsættes betydeligt på fjernvarme, er der

tale om et forholdsvis beskedent provenutab og især vedrørende central

kraftvarme. Det skal ses på baggrund af, at afgiftsforholdene i de fleste

tilfælde gør det uinteressant at opgive kraftvarmeproduktionen og fremstille

varme som fjernvarme, selv om elprisen er lav. Det er således alene ca. 5

pct.

af kraftvarmeværkernes nuværende produktion, der er i form af fjernvarme (ca.

10 pct. for decentrale og 1-2 pct. for centrale). Der er stort set ingen

produktion af fjernvarme ved el.

Nedsættelsen af fjernvarmeafgiften vil medføre, at der

produceres mindre kraftvarme og mere fjernvarme eller varme med el som

energikilde. Der vindes ca. 25 mio. kr. vedrørende central kraftvarme og ca.

60

mio. kr. vedrørende decentral kraftvarme. Provenugevinsten ved ændret adfærd

opstår på grund af, at den nye reducerede afgiftsbelastning på fjernvarme og

elvarme på 10-15 pct. stadig, efter nedsættelsen, er højere end afgiften på

den

kraftvarme, der erstattes.

Den mindre samproduktion af el sammen med varme samt det

øgede elforbrug vil medføre øgede elpriser for forbrugerne. Det medfører et

lavere forbrug af el for almindelige

elkunder,

hvilket reducerer

el-

og CO2

-afgiftsprovenuet

af elforbrug med 10 mio. kr. Da priseffekten imidlertid neutraliseres ved

nedsættelsen af CO2

-afgiften på el, neutraliseres også effekten på

forbruget.

Ved forslaget stiger provenuet fra elafgiften med ca. 280

mio. kr., mens der tabes ca. 125 mio. kr. vedrørende gas, ca. 105 mio. kr.

vedrørende kul, ca. 120 mio. kr. vedrørende CO2, og endelig ca. 5

mio. kr. vedrørende svovl.

Det bemærkes, at de anførte provenuvirkninger vedrører det

samlede forslag, herunder vedrørende virkningen af, at

PSO-pristillæg

på el, brugt til opvarmning af fjernvarmevand m.v., ophæves.

Såfremt

PSO-pristillægget

ikke

ophæves, vil provenutabet kun i begrænset omfang blive øget.

Provenugevinsten ved omlægning af produktionsadfærd bliver

således ca. 8,5 mio. kr. mindre, men til gengæld vil den markedsafledte

stigning i elprisen og reduktionen i udledningerne af svovl blive mindre

således, at nettoprovenutabet alene er hen ved 5 mio. kr. større, hvis

PSO-pristillæg

ikke nedsættes.

Det skal også bemærkes, at provenuvirkningen forventes at

variere fra år til år. Det gælder især bruttobevægelserne, mens

nettotabet

er mere konstant.

I følgende tabel er vist nettoprovenuet i forskellige typer

år:

Tabel 13. Helårsprovenuvirkninger afhængigt af hvilke

typer år.

I år med lav elpris i forhold til brændselspris

I år med

mellemlav

elpris i

forhold til brændselspris

I år med høj elpris i forhold til brændselspris

I et vægtet gennemsnit af år:

Umiddelbar virkning

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Elafgift

+15

+15

+15

+15

Gasafgift

-80

-40

-20

-40

Kulafgift

-10

-10

-10

-10

CO2

-afgift

-125

-120

-120

-120

Svovlafgift

0

0

0

0

I alt umiddelbart provenutab

-200

-155

-135

-155

Ændret adfærd fjernvarmeproduktion

Elafgift

+585

+260

+145

+265

Gasafgift

-125

-105

-65

-85

Kulafgift

-285

-70

-35

-105

CO2

-afgift

-10

+10

+5

0

Svovlafgift

-15

-5

-0

-5

I alt ændret adfærd fjernvarmeproduktion

+150

+70

+55

+90

Ændret adfærd alm. elforbrug

Elafgift

-10

0

+5

0

CO2

-afgift

-10

0

+0

0

Nettoprovenu

Elafgift

+590

+275

+165

+280

Gasafgift

-205

-145

-85

-125

Kulafgift

-295

-80

-45

-105

CO2

-afgift

-145

-110

-115

-120

Svovlafgift

-15

-5

0

-5

I alt netto

-70

-65

-80

-75

Netto uden nedsættelse af

PSO-pristillæg

Elafgift

+10

+15

+20

+15

Gasafgift

-15

+10

+5

+5

Kulafgift

+85

+20

+5

+25

CO2

-afgift

-150

-110

-115

-120

Svovlafgift

-10

-5

-0

-5

Netto

-80

-70

-85

-80

Det ses af tabellen, at nettoprovenutabet på ca. 75 mio.

kr. stort set ikke afhænger af, hvilken type år, det drejer sig om. Derimod

er

der betydelig spredning i bruttoprovenuvirkningerne især vedrørende

elafgiften

og

kulafgiften.

Provenuvirkningerne af forslaget for finansår 2006 er vist

i følgende tabel, under forudsætning af, at 2006 bliver et år med

middellave

elpriser i forhold til brændselspriserne.

Ligeledes er det lagt til grund, at de nye regler vil træde i kraft 1. juli

2006 efter Kommissionens eventuelle godkendelse af ændringerne efter

statsstøttereglerne:

Tabel 14. Provenuvirkninger for finansår 2006 under

forudsætning af, at ordningen træder i kraft 1. juli 2006

Inklusive nedsættelse af

PSO-pristillæg

Eksklusive

nedsættelse af

PSO-pristillæg

Elafgift

+ 115

+5

Gasafgift

-60

+5

Kulafgift

-35

+10

CO2

-afgift

-45

-45

SO2 afgift

0

0

Netto finansår 2006

-25

-25

Det er alene virkningerne eksklusive nedsættelse af

PSO-pristillæg, der vil blive indarbejdet i finansloven for

2006.

Virkning

på

PSO-pristillæg

og elpriser.

PSO-pristillæg

opkræves af

elforbruget af den statsejede institution Energinet.dk. Provenuet af

PSO-pristillægget

anvendes hovedsagligt til

Energinet.dk’s

tab ved opkøb af el fra blandt andet vindmøller

til en højere pris end markedsprisen samt til tilskud til decentrale

kraftvarmeværker som kompensation for det tab, som de decentrale værker fik

ved

overgang til salg af el på markedsvilkår. Dette tilskud er uafhængig af

elproduktionen, men sættes ned ved højere markedspris på el

og sættes op ved lavere markedspris på el.

Set fra

elforbrugernes

synspunkt

er der ikke nogen forskel på, at elprisen er forøget med

el-

og CO2

-afgift eller med

PSO-pristillæg.

Pristillægget er differentieret på en anden måde end afgifterne, og provenuet

fra tillægget er øremærket bestemte udgifter, eller snarere omfanget af

bestemte udgifter bestemmer provenuet.

I øjeblikket er der ikke noget provenu fra

PSO-pristillæg

på el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand.

Friholdes el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand fra

PSO-pristillæg,

vil der heller ikke komme provenu herfra uanset dette elforbrugs omfang, da

satsen er 0.

Ændringerne af afgifterne på fjernvarme har imidlertid en

afledt dæmpende effekt på de udgifter,

PSO-pristilægget

finansierer og dermed på

PSO-pristilægget.

Ved mindre produktion af el sammen med varme (kraftvarme)

og større forbrug, vil markedsprisen på el stige.

I følgende tabel 15 er vist virkningerne af stigningen i

den markedsafledte stigning i elprisen i de forskellige typer år.

Tabel 15. Virkninger på elpriser mv.

År med lave elpriser i forhold til brændselspriser

År med

middellave

elpriser i

forhold til brændselspriser

År med høje elpriser i forhold til brændselspriser

Vægtet gennemsnit af år.

Ændring i dansk

elproduktion

- 7,0 mia. kWh

-3,5 mia. kWh

-2,0 mia. kWh

-3,45 mia. kWh

Ændring i dansk elforbrug

+3,6 mia. kWh

+1,6 mia. kWh

+0,9 mia. kWh

+1,65 mia. kWh

Ændring i dansk nettoeksport

-10,6 mia. kWh

-5,1 mia. kWh

-2,9 mia. kWh

-5,1 mia. kWh

Virkning på markedspris

+1,75 øre pr. kWh

+0,5 øre pr. kWh

+0,3 mia. kWh

+0,65 øre pr. kWh

Elværker mv.

Mio. Kr.

Mio. Kr.

Mio. Kr.

Mio. Kr.

Brutto

elprisstingin

for el

solgt i DK

+580

+165

+100

+215

Elprisstigning el solgt til udlandet

+140

+30

+20

+50

Brutto stigning i danske elværkers indtægter

+720

+195

+120

+265

Heraf

Centrale værker

+260

+65

+40

+90

Markeds vindmøller

+90

+25

+15

+35

Ej markedsvindmøller

+230

+65

+40

+85

Decentrale værker

+140

+40

+25

+55

Danske forbrugere

Danske

elforbrugere

bruttoprisstinging

-580

-165

-100

-215

Nedsat PSO vedrørende mindre tab på køb af

vindmølleel

og mindre tilskud til decentrale

+370

+105

+65

+140

Øget

PSO-betaling

ved mindre

indtægter fra udenlandske kabler

-70

-15

-10

-25

Netto danske

elforbrugere

-280

-75

-45

-100

Nedsat punktafgift

+100

+100

+100

+100

Netto

-180

+25

+55

0

Nettoforbrugerpris

+0,55 øre pr. kWh

-0,08 øre pr. kWh

-0,17 øre pr. kWh

0 øre pr. kWh

Udenlandske aftagere = bytteforholdsgevinst =

samfundsøkonomiske

gevinst DK = markedselværker

–forbrugere

+70

+15

+10

+25

Det ses af tabellen, at danske elværker vinder ca. 265 mio.

kr. i et gennemsnit af årene. Heraf vedrører dog alene ca. 125 mio.kr. danske

elværker, der afsætter el på markedsvilkår, mens andre 140 mio. kr. vedrører

el, der enten opkøbes af Energinet.dk til garanteret pris eller hvis tilskud

fra Energinet.dk falder ved stigende markedspriser.

Den el, der sælges i Danmark fordyres med ca. 215 mio. kr.,

men

Energinet.dk’s

udgifter falder med ca. 115 mio.

kr. således, at

elforbrugerne

i Danmark alene får en

ekstra regning på ca. 100 mio. kr. i form af en prisstigning før afgifter.

Denne effekt neutraliseres ved en nedsættelse af CO2

- og elafgiften

med 100 mio. kr., således at

elforbrugerne

i et

gennemsnit af årene ikke påvirkes af forslaget.

Det skal bemærkes, at virkningerne beskrevet ovenfor i

tabel 15 er beregnet under forudsætning af, at såvel afgiftsændringerne som

friholdelse for

PSO-pristillæg

for el anvendt til

fjernvarmefremstilling, gennemføres.

Såfremt el til varmefremstilling ikke friholdes for

PSO-pristillæg, er virkningerne omkring 2/3 af de i tabel

14 anførte.

4.2. Forbrugsregistrering

Der forventes ingen provenumæssige konsekvenser.

4.3. Lempelse af kvælstofafgift

Da der tale om en ny anvendelse af kvælstof på et område,

hvor der ikke tidligere har været anvendt kvælstof, er der ikke tidligere

kommet provenu i statskassen af det pågældende kvælstof. Derfor er forventes

der ingen provenumæssige konsekvenser af lempelsen.

4.4.

Mikrokraftvarme

Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

4.5.

Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende

kraft

Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

4.6.

Svovla

fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af

tilsvarende brændsler

Forslaget vedrørende fritagelse af svovlafgift skønnes at

medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio. kr. Forudsat at betingelserne for

tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af

tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca.

50 mio. kr.

For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises

der til de specielle bemærkninger.

5.

Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Engangsudgifter

Gennemførelse af forslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på 75.000 kr. til

systemtilretning

i

Erhvervssystemet og

TastSelv-Erhverv

og 23.000 kr.

til information. I alt ca. 100.000 kr. til

systemtilretning

og information.

Ressourceforbruget til information, vejledning og

sagsbehandling i relation til gennemførelsen af ændringerne nævnt

indledningsvist skønnes at udgøre 2 - 2,5 årsværk.

5.2. Drift

Ressourceforbrug til den løbende drift til vejledning,

sagsbehandling og kontrol mv. skønnes at udgøre ca. 1 årsværk.

6.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1.

Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden

samtidig el-produktion

Forslaget har betydelige konsekvenser for erhverv indenfor

energisektoren, men meget få konsekvenser for erhverv uden for

energisektoren.

Centrale værker har udsigt til en gevinst på 175 mio. kr. i

et gennemsnit af årene. Heraf vedrører 15 mio. kr. afgiftsnedsættelsen på

fjernvarme ved uændret adfærd, ca. 90 mio. kr. højere markedspris på el, og

ca.

70 mio. kr. færre tab ved ulønsom

elproduktion. Mens

ejerne af de centrale værker vil få alle de 90 mio. kr. ved højere elpriser,

vil varmekunderne få overvæltet de 15 mio. kr. 100 pct.

Med hensyn til de 70 mio. kr. vil ejerne af nogle værker få

hele gevinsten ved mindre ulønsom

elproduktion, mens

det ved andre værker vil være varmekunderne, der får hele gevinsten. Det

afhænger af udformningen af den konkrete aftale mellem aftageren af central

kraftvarme og det centrale kraftvarmeværk. Det skønnes, at halvdelen af de 70

mio. kr. vil tilfalde varmekunderne, men som nævnt forholdet vil være

forskelligt

fra værk til værk.

De centrale

elproducenter

står

således til at vinde ca. 125 mio. kr. eller få deres tab reduceret med 125

mio.

kr.

Afregning for dansk

vindmølle-el

vil stige med ca. 120 mio. kr. i et gennemsnit af årene. Da en stor del af

vindmøllerne får en garanteret mindstepris for elektriciteten, vil ejerne af

vindmøllerne dog alene få 35 mio. kr. i gevinst, mens Energinet.dk, der

opkøber

vindmølleelektriciteten til den garanterede pris, får reduceret deres tab med

85 mio. kr. Det er her lagt til grund, at ca. 30 pct. af

vindmølleelektriciteten

i de nærmeste år vil blive afregnet til markedspris.

Gasdistributionsselskaberne

vil

tabe ca. 60 mio. kr., fordi der vil skulle transporteres ca. 300 mio. Nm3

naturgas

mindre til decentrale kraftvarmeværker. Gasselskaberne har mulighed for at

overvælte de mistede indtægter i højere gaspriser, men gasselskaberne kan

også

følge regeringens opfordring til at udskyde gældsafviklingstidspunktet med ½

år. Da det er usikkert, til hvem og hvornår gasselskaberne vil overvælte

indtægtstabet,

er hele indtægtstabet henført til selskaberne ved opgørelsen af de

erhvervsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil føre til en stigning i elprisen før afgift på

ca. 0,3 øre pr. kWh. Effekten heraf vil dog blive neutraliseret ved, at

energi-

og CO2

-afgiften af elforbruget reduceres med i gennemsnit ca. 0,3

øre pr. kWh.

Det sker ved, at den samlede afgift på el til husholdninger

og ikke-momsregistrerede erhverv nedsættes med 0,3 øre pr. kWh, for el til

let

proces med 0,4 øre pr. kWh, mens afgiften på el til tung proces ikke

nedsættes,

idet afgiften her meget lav og dermed ligger tæt på eller under EU’s

minimumssatser (med aftalerabat).

Netto stiger elregningen således med ca. 0,3 øre pr. kWh for

el til tung proces i erhverv, mens elregningen for el til let proces i

erhverv

falder med ca. 0,1 øre pr. kWh. For momsregistrerede erhverv i alt går det

stort set lige op.

I øjeblikket hindres brug af billig el til fremstilling af

fjernvarme effektivt af en meget høj afgift på el. Selv om energi- og

CO2

-afgiften

på el bringes ned på samme niveau som ved brug af gas, olie eller kul, og

markedsprisen

på el er under prisen for brændsel, vil el sandsynligvis fortsat ikke blive

brugt til varmefremstilling med mindre el til fjernvarmefremstilling

friholdes

for

PSO-pristillæg, og at

eldistributionsselskaberne

også friholder dette elforbrug for

nettariffer

mv.

Nettarifferne

finansierer

elværkernes udgifter til

elnet

mv. I det omfang, en

øget anvendelse af el til fjernvarmefremstilling ikke vil medføre øgede

udgifter, vil

eldistributionsselskaberne

kunne fjerne

nettarifferne

for denne el uden

indtægtstab

( da

der ikke er et sådant forbrug i forvejen) og uden ekstra udgifter.

Denne forudsætning vil sandsynligvis være opfyldt mange steder, men ikke alle

steder og kun opfyldt, hvis kraftvarmeværket ikke vil aftage større mængder

el,

end det har mulighed for at sende på nettet.

Dansk Energi har tilkendegivet, at elværkerne vil se

positivt på, at friholde denne type el for

nettarif,

hvis de lokale forhold tilsiger det. Det forventes at ske i et betydeligt

antal

tilfælde, men som nævnt ikke i alle tilfælde.

Øget forbrug af el i fjernvarmeværker vil således hverken

øge eller reducere

eldistributionsselskabernes

indtægter eller udgifter og dermed påvirke forholdene for andre

elkunder.

Forslaget vil fjerne en af hindringerne for en eventuel

videre udbygning af øget vindkraft i Danmark og dermed være til fordel for

vindmølleindustrien. Der er dog ikke gjort forsøg på at kvantificere denne

effekt, jf. at der kan være andre forhold, der hindrer en videreudbygning.

Netto vinder erhvervene således mindst 100 mio. kr. ved

forslaget, hvis man henregner gasselskaberne til erhverv, og de ikke

overvælter

deres tab her og nu, og højst 160 mio. kr. hvis gasselskaberne ikke henregnes

til erhverv.

De anførte erhvervsmæssige virkninger vedrører forslaget

under forudsætning af, at

PSO-pristillæg

på el til

fremstilling af fjernvarmevand fjernes. Såfremt det ikke sker, vil

virkningerne

være omkring 30 pct. mindre, således at centrale elværker ikke vinder 125

mio.

kr. men 85-90 mio. kr.,

vindmølleejerne

ikke vinder

35 mio. kr. men 20 mio. kr., og gasselskaberne ikke taber 60 mio. kr. men 40

mio. kr.

Hvis fjernvarmefremstilling ikke friholdes fra PSO, vil

erhvervene således vinde ca. 1/3 mindre end anført.

6.2. Forbrugsregistrering

Der er tale om en forbedring af en allerede indført

forenkling og medfører ingen yderligere økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet. Forbrugsregistrering blev indført ved lov nr. 462 af 9. juni

2004 om Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og

forenklinger af energiafgifterne.

6.3. Lempelse af kvælstofafgift

Der forventes en beskeden økonomisk lempelse for de

pågældende virksomheder.

6.4.

Mikrokraftvarme

Beskeden økonomisk lempelse for

mikrokraftvarmeanlæggene

uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

6.5.

Præcisering

af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft

Der er

tale om en beskeden

økonomiske

lempelse for de

pågældende virksomheder.

6.6.

Svovla

fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af

tilsvarende brændsler

Det forventes, at

rafffinaderierne

vil opnå en lempelse på ca. 5 mio. kr. årligt. Forudsat at betingelserne for

tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af

tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca.

50 mio. kr. For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises der

til

de specielle bemærkninger.

7.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget,

bortset fra n

edsættelsen af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion

af varme uden samtidig el-produktion m.v.,

har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for

Kvalitet i

ErhvervsRegulering

med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at

forslagene

medfører administrative byrder i et omfang, der berettiger, at det forlægges

et

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer dog, at udmøntningen af hjemlen i

forslagene

vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Den efterfølgende

bekendtgørelse vil derfor blive sendt til Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering

med henblik på en eventuel forelæggelse

for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Forslagene

vedrørende nedsættelse af afgifterne af fjernvarme uden samtidig

el-produktion

er sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 11. november 2005 med

frist den 23. november 2005.

Det har

ikke været muligt at forelægge disse forslag tidligere, da der er tale om

udmøntning af aftalen om finansloven 2006.

7.1.

Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden

samtidig el-produktion

m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

7.2.

Forbrugsregistrering

Der er som nævnt tale om en forbedring af en allerede

indført forenkling. For de virksomheder, der er slutbrugere af el og varme,

og

de industrielle kraftvarmeværker, der afsætter el og varme til slutbrugerne,

og

som nu også får mulighed for registrering, er der tale om en beskeden

lempelse

af de administrative byrder.

7.3. Lempelse af kvælstofafgift

For de vognmænd, der skal søge om godtgørelse for betalt

kvælstofafgift, er der tale om en beskeden stigning i de administrative

byrder.

7.4.

Mikrokraftvarme

Der er tale om en beskeden lempelse.

7.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler

Der forventes ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

7.6.

Svovla

fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af

tilsvarende brændsler

Der forventes ingen administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

8.1. Nedsættelse af afgifterne for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v.

I følgende tabel 16 er sammenfattet de miljømæssige

konsekvenser af forslaget:

Tabel 16. Miljøvirkninger af forslaget.

Virkning af forslaget ved samtidigt at el til

fjernvarmefremstilling friholdes for

PSO-pristillæg

Virkning af forslaget, hvis el til fjernvarmefremstilling

mod forventning ikke friholdes for

PSO-pristillæg

Ændring i dansk forbrug af gas

-310 mio. Nm3

-210 mio. Nm3

Ændring i dansk forbrug af kul

-390 mio. kg

-225 mio. kg

Udledninger af CO2

-fra dansk område

-1,64 mio. tons

-1,01 mio. tons

Udledninger af CO2

-ækvivalenter fra dansk

område

-1,83 mio. tons

-1,19 mio. tons

Heraf vedrørende kvoteomfattede

-1,41 mio. tons

-0,86 mio. tons

Netto CO2

-udledninger globalt

-0,42 mio. tons

-0,33 mio. tons

Nedgang i

NOx

-udledninger

fra dansk område

-3.900 tons

-2.900 tons

Nedgang i SO2

-udledninger fra dansk område

-500 tons

-300 tons

Ved forslaget reduceres kraftvarmeværkernes tilskyndelse

til ulønsom

elproduktion, og der skabes mulighed for

at bruge el som energikilde, når elprisen er lav. Herved vil forbruget af

brændsel i Danmark falde svarende til et fald i CO2

-udledningerne

fra dansk område på ca. 1,65 mio. tons. Hertil kommer en reduktion i

udledningerne af andre klimagasser med samme klimaeffekt som ca. 0,2 mio.

tons

CO2, således at udledningerne af CO2

fra dansk område

falder med

henved

1,85 mio. tons CO2

-ækvivalenter.

Heraf vedrører godt 1,4 mio. tons CO2

fra

værker, der er omfattet af EU’s CO2

-kvoteregulering. Når disse

værker reducerer deres CO2-udledninger, får de mindre behov for at købe

CO2

-kvoter

fra andre, eller kan sælge flere til andre end ellers. CO2

-udledningerne

vil derfor alt andet lige stige med de samme 1,4 mio. tons andre steder, som

de

falder i Danmark.

CO2

-udledningerne falder dog med ca. 0,4 mio.

tons netto, idet udledningerne af klimagasser, der ikke er omfattet af

EU’s CO2

-kvotesystem

falder med ca. 0,2 mio. tons, mens CO2

-udledningerne fra mindre

danske værker, der ikke er omfattet af EU’s CO2

-kvotesystemet falder

med andre godt 0,2 mio. tons.

Det er her forsigtigt lagt til grund, at 25 pct. af faldet

i udledningerne fra decentrale værker finder sted på værker, der ikke er

omfattet af EU’s CO2

-kvotesystem.

Faldet i udledningerne af CO2

på netto godt 0,4

mio. tons svarer til ca. 5 pct. af det, der mangler for, at Danmark kan

opfylde

reduktionsforpligtelsen efter Kyoto-aftalen.

Det mindre danske brændselsforbrug reducerer også

udledningerne af

NOx

og SO2

fra

dansk område. Her falder udledningerne med ca. 3.900 tons og ca. 500 tons.

For

NOx

svarer det til

omkring 20 pct. af det, der forventes at mangle for, at Danmark kan opfylde

reduktionsforpligtelsen i 2010. Danmark har også forpligtelser vedrørende

SO2,

men her er der ikke vanskeligheder ved at opfylde de internationale mål.

Nærmere om EU’s CO2

-kvotedirektiv.

EU’s CO2

-kvotedirektiv har på afgørende punkter

ændret på virkningerne på CO2

-udledningerne af ændrede vilkår for

kraftvarmefremstilling og elforbrug.

Med kvotedirektivet er udledningerne af CO2

fra

de kvoteomfattede virksomheder låst fast svarende til det antal kvoter, der

er

udstedt.

Når kvoterne først udstedt, påvirkes CO2

-udledningerne

fra de kvoteomfattede virksomheder således ikke af elforbruget.

Uden kvoter ville en stigning i elforbruget medføre en

stigning i udledningerne af CO2. Med kvoterne sker der fortsat

helt

umiddelbart en stigning i CO2

-udledningerne ved en stigning i

elforbruget, fra det værk, der konkret øger

elproduktionen.

Men værket skal da enten købe flere kvoter af andre eller have færre kvoter

til

rådighed til at sælge til andre, med mindre værket selv tager initiativ til

at

fremstille elektricitet med mindre CO2

pr. kWh el. Stigningen i CO2

-udledningerne

fra det værk, der konkret øger CO2

-udledningen, vil derfor blive

modsvaret af en tilsvarende reduktion af CO2

-udledningerne fra andre

værker omfattet af kvoterne. Konkret sker det ved, at ved større køb af

kvoter/mindre

salg af kvoter, vil kvoteprisen stige. Den højere kvotepris kan i visse

tilfælde (f.eks. el) overvæltes i højere priser på de varer, de

kvoteomfattede

virksomheder sælger, hvilket vil reducere elforbruget. Ved højere kvotepriser

vil det i flere tilfælde kunne betale sig at fremstille elektriciteten ved

færre udledninger pr. kWh el.

Stiger elforbruget derfor nu, efter at kvotedirektivet er

trådt i kraft, har det ingen virkning på CO2

- udledningerne fra de

kvoteomfattede virksomheder.

Ved et større elforbrug vil den ekstra el i praksis stort

set alene komme fra kvoteomfattede elværker. Den afledte højere kvotepris vil

dog også øge ikke kvoteomfattede elværkers konkurrenceevne, således at der i

et

begrænset omfang vil komme ekstra udledninger fra ikke-kvoteomfattede. På den

anden side, hvis det ekstra elforbrug finder sted i ikke-kvoteomfattede

virksomheder, og dette erstatter fossile brændsler som gas, kul eller olie,

vil

det øgede elforbrug mindske CO2

-udledningerne.

Med EU’s kvotedirektiv er der derfor ikke længere nogen CO2

-begrundelse

for at søge elforbruget begrænset. Der kan dog være andre grunde, herunder

privatøkonomiske, hvis man kan opnå samme produktion eller komfort ved et

lavere

elforbrug uden, at eventuelle merudgifter til

elbesparende

udstyr overstiger besparelsen på elregningen.

Også for kraftvarme ændrer EU’s kvotedirektiv fundamentalt

ved virkningerne af ved særlige incitamenter at fremme kraftvarme.

Ved fremstilling af el og varme på samme tid kan der spares

brændsel i forhold til, at el og varme fremstilles for sig, jf. følgende

eksempel.

Tabel 17. Energiforbrug ved fremstilling af varme og

el for sig og ved fremstilling af kraftvarme illustreret ved et eksempel.

Energienheder

Fjernvarme

Elværk

El og varme for sig

Kraftvarme el og varme fremstilles samtidigt.

Brændselsforbrug

60

75

135

100

Tab

10

45

55

20

Elproduktion

0

30

30

30

Varmeproduktion

50

0

50

50

Ved fremstilling af fjernvarme og el samtidigt kan der

spares 35 enheder brændsel i eksemplet i forhold til, at el og varme

fremstilles hver for sig.

Derfor har der fra dansk side været givet tilskyndelse til

at fremstille kraftvarme herunder gennem lavere afgift på varme fremstillet

sammen med el. Det har i gennemsnit ført til mindre CO2

-udledninger

globalt, selv om CO2

-udledningerne i Danmark isoleret set er steget.

Under de fleste forhold er kraftvarme således godt for

miljøet. Ved EU’s CO2

-kvotesystem fører det til, at der skal bruges

35 enheder færre kvoter ved kraftvarme end ved fremstilling af el og varme

for

sig som i eksemplet. EU’s CO2

-kvotesystem fremmer derfor kraftvarme,

når der kommer mindre CO2

end ved alternativet. Hvis forholdene

havde været som i eksemplet, fordyres produktion af el og varme således

svarende

til køb af 35 enheder CO2

-kvoter, når såvel el som varme var

omfattet af kvotesystemet.

I visse tilfælde er alternativet til at fremstille

kraftvarme imidlertid ikke, at der fremstilles el og fjernvarme hver for sig

ved brug af olie, kul eller gas, men at elektriciteten alternativt

fremstilles

ved vindkraft, vandkraft eller biobrændsel, eller at den ekstra el fra et

kraftvarmeværk anvendes til at fortrænge brug af brændsler hos visse

elforbrugere.

I sådanne tilfælde er kraftvarme ikke godt for miljøet, men

er miljøbelastende i forhold til, at den nødvendige varmeproduktion var

fremstillet for sig selv.

Dette fanges op af EU’s kvotesystem.

Efter at EU’s kvotedirektiv er trådt i kraft, opnår man

således ikke nogen reduktion i CO2

- udledningerne netto ved gennem

særlige danske initiativer at forsøge at fremme kraftvarme i de

kvoteomfattede

virksomheder. Hvis der måtte være en umiddelbar CO2

-gevinst, vil den

blive modsvaret af, at der frigøres kvoter, således at CO2

-udledningerne

anden sted falder tilsvarende mindre.

Hvis kraftvarmen fremmes uden for de kvoteomfattede

virksomheder ved særlige danske ordninger, vil det endog kunne føre til en

netto stigning i CO2

-udledningerne. Derfor opnår man en CO2

-reduktion,

hvis man reducerer støtten til fremstilling af kraftvarme fra dansk side som

ved dette forslag.

I praksis kan man på et konkret tidspunkt ikke entydigt

afgøre, hvad en ekstra

elproduktion

på et konkret

værk anvendes til, eller hvorfra et ekstra elforbrug kommer. Ved at se på

elprisen kan man dog få en indikation. Hvis prisen på elektricitet således er

af samme størrelse eller lavere end prisen på brændsel, tyder det på, at der

ikke er nogen, der fremstiller el for sig på et kraftværk med samme brændsel,

men at elektriciteten er fremstillet ved brug af en meget lille

brændselsmængde

f.eks. ved vindkraft, kernekraft eller f.eks. billige brændsler. Da man alene

vil opgive

elproduktionen

på kraftvarmeværker og

eventuelt bruge el som energikilde ved meget lave elpriser, vil selv den helt

umiddelbare virkning ofte være positiv, altså også uden EU’s

kvotedirektiv. Med

EU’s kvotedirektiv opnås der sikkerhed herfor.

Usikkerhed vedrørende miljøvirkningerne.

Forslagets virkning på miljøet vil sandsynligvis variere

alt efter, hvor høje elpriserne er i forhold til brændselspriserne.

Udviklingen

i brændselspriserne vil også påvirke elpriserne, men elpriserne påvirkes

herudover bogstaveligt af vind og vejr.

Der er derfor foretaget beregninger under forudsætning af,

at elprisen er lav i forhold til brændselsprisen,

middellav

og høj.

Resultatet af beregningerne er vist i følgende tabel 18.

Tabel 18. Virkningerne på miljø i forskellige typer

år, af samlet forslag.

Lave elpriser i forhold til brændselspriser

Middellave

elpriser i forhold

til brændselspriser

Høje elpriser i forhold til brændselspriser

Vægtet gennemsnit

Ændring i udledninger af CO2

-ækvivalenter

fra dansk område

-4,1 mio. tons

-1,8 mio. tons

-1,0 mio. tons

-1,8 mio. tons

Heraf kvoteomfattet

3,5 mio. tons

1,3 mio. tons

0,7 mio. tons

1,4 mio. tons

Nettoændring i udledninger af CO2

-ækvivalenter

-0,6 mio. tons

-0,5 mio. tons

-0,3 mio. tons

-0,4 mio. tons

Nedgang i udledninger af

NOx

fra dansk område

-7.500 tons

-4.000 tons

-2.300 tons

-3.900 tons

Nedgang i udledninger af SO2

fra dansk

område

-1.300 tons

-300 tons

-200 tons

-500 tons

Værdi af miljøbelastning forsigtigt opgjort (1)

-160 mio. kr.

-103 mio. kr.

-60 mio. kr.

-92 mio. kr.

(1) Ved 120 kr. pr. ton CO2

og 10 kr. pr. kg

NOx

og SO2.

Andre miljømæssige virkninger.

Ved de ovenfor anførte miljømæssige konsekvenser er der

taget udgangspunkt i den nuværende sammensætning af dansk kapacitet til

fremstilling af el og varme og

den

nuværende

udledningsforhold.

Forslaget vil gavne økonomien ved fremstilling af el fra

vindmøller og dermed give incitamenter til at der sker en udbygning af

vindmølleproduktionen i Danmark. Med de nuværende afgiftsforhold vil det i

stigende grad være vanskeligt at afsætte ekstra

vindmølle-el

til almindelige elpriser. Afgiftsændringer fjerner således en afgørende

barriere mod udbygning af dansk vindmølleproduktion.

Udover den gennemsnitlige gevinst på ca. 35 mio. kr. for

dem, der sælger

vindmølle-el

på markedsvilkår, kan

det have en positiv virkning, at gevinsten er væsentlig større i de år, hvor

elprisen er forholdsvis lav i forhold til brændselsprisen. Risikoen for, at

en

investering i en vindmølle bliver stærkt tabsgivende i et enkelt år, er

således

blevet stærkt begrænset, og ligeledes vil en virksomhed, der overvejer at

investere i vindmølleproduktion på markedsvilkår ikke længere i samme grad

frygte, at en eventuelt efterfølgende støttet ekstra vindmølleproduktion i

Danmark eller Tyskland vil slå bunden ud af

elmarkedet,

når det blæser meget.

Med hensyn til udledningerne af

NOx

etc. er der taget udgangspunkt i de gældende emissionsforhold. I det omfang,

der senere vil blive foretaget skærpelser af de maksimale emissioner eller

blive indført krav om rensning, vil disse initiativer ikke længere have helt

så

stor effekt.

Man kan også fremføre, at forslaget vil reducere kravet til

andre initiativer for at nå givne miljømålsætninger.

8.2. Forbrugsregistrering

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

8.3. Lempelse af kvælstofafgift

Lempelsen af kvælstofafgiften hjælper vognmænd til at

overholde de krav, der er til lastbilers udstødning gennem Euronorm 4, der

træder i kraft pr. 1. oktober 2006. Da der er tale om EU-krav, der skal

overholdes under alle omstændigheder, giver lempelsen af kvælstofafgiften

ikke

i sig selv nogen miljøeffekter, men de skrappere Euronormer medfører en

reduktion

af lastbilernes

NOx

-udslip

med 30 pct. fra

Euro3 til Euro4, og i alt 60 pct. fra Euro3 til Euro5. Euro 5 træder i kraft

1.

oktober 2009.

8.4.

Mikrokraftvarme

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

8.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler

Der forventes

ingen miljømæssige konsekvenser.

8.6.

Svovla

fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af

tilsvarende brændsler

Miljøstyrelsen påpeger, at forslaget kan tænkes at føre til

brug af produkter med højere svovlindhold på raffinaderier, hvilket vil give

en

forøget emission af svovloxider. Forslaget vurderes imidlertid ikke at få

nogen

betydning for Danmarks overholdelse af EU-direktivet om Nationale

Emissionslofter

(2000/81/EF) hvad angår svovloxider.

9.

Administrative konsekvenser for borgerne

Der

forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget

notificeres i sin helhed ifølge informationsproceduredirektivet.

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, samt

nedsættelsen af CO2-afgiften af el skal notificeres for Kommissionen efter

EU’s

statsstøtteregler

(Traktaten om den Europæiske Union, art.

87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger.

Det drejer sig om bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4

og

8, § 5, nr. 6 og 10, § 7, nr. 1 og 6-9 og § 8.

Skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når

Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2006.

Ændringer

i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til

energibeskatningsdirektivet. Det drejer sig om alle bestemmelserne i §§ 2-8.

Lempelsen i kvælstofafgiftsloven til fordel kvælstof

anvendt i lastbilers

SCR-filtre

bidrager til

opfyldelse af Euro4- og Euro5-normerne som foreskrevet ved direktiv

2001/27/EF

af 10. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra

motorer

med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer og emission af

forurenende luftarter fra

køretøjsmotorer

med styret

tænding, som benytter naturgas eller

autogas

(LPG)

som brændstof. Bestemmelserne i § 1 er dog ikke led i en implementering af

direktivet.

Forslaget indebærer med hensyn til ændringen i

svovlafgiftsloven en justering af den danske lovgivning. Dette betyder, at

fritagelsesbestemmelserne i svovlafgiften bringes i overensstemmelse med

fritagelsesbestemmelserne om raffinaderier i

energibeskatningsdirektivet.

11. Kommunikationsplan

I dette lovforslag gennemføres afgiftsnedsættelser, en

række forenklinger og justeringer af energiafgiftslovene m.v.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle

momsregistrerede virksomheder, herunder især den energiproducerende sektor,

de

store energiforbrugere, oliebranchen, vognmændene,

mikrokraftvarmanlæg,

samt rådgiverbranchen. Alle

elforbrugere

vil blive

omfattet af nedsættelsen af afgifterne på el.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har

samtidig været offentligt tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside

www.skat.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Samtidig vil SKAT informere om de nye regler på SKAT

hjemmeside. Desuden overvejes at udsende nyhedsbreve til relevante grupper

virksomheder. Forskellige presseinitiativer er ligeledes under overvejelse.

12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske

konsekvenser stat, amt og kommune

Ingen

Afgifter for

fjernvarme m.v.

For finansåret 2006 er

proventabet

vedr.afgiftskontiene

på 25 mio.

kr.ved

ikrafttrædelse 1. juli 2006 og uden nedsættelse af

PSO-pristillæg.

Helårsprovenutabet vedrørende

el-,

gas-,

kul-

og CO2-afgift

er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret adfærd under

forudsætning af, at der indgås aftale om nedsættelse af

PSO-pristillæg.

Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedr. svovlafgift.

Kvælstofafgift

Lempelsen

af kvælstofafgiften får ingen provenumæssige konsekvenser, da der pt. ikke er

nogen anvendelse af kvælstof i lastbiler.

Mikrokraftvarme

Lempelsen

for

mikrokraftvarme

får ingen nævneværdige provenumæssige

konsekvenser.

Svovlafgift

Lempelsen

af svovlafgiften forventes at medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio. kr.,

og derudover vil der kunne ske tilbagebetaling af allerede betalt afgift,

hvilket, med betydelig usikkerhed, skønnes til at udgøre en engangsudgift på

50 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for det offentlige

Ingen

Gennemførelse

af forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser

for det offentlige.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Vognmænd

får adgang til godtgørelse af betalt kvælstofafgift.

Mikrokraftvarmeanlæggene

opnår en beskeden gevinst.

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Afgifter for

fjernvarme m.v.

Lovforslaget indebærer

betydelige reduktioner af udledningerne af CO2,

NOx

og SO2.

Kvælstofafgift

Ved lempelse af

kvælstofafgift af kvælstof til brug i lastbilers

SCR-katalysatorer

understøttes det, at vognmænd påfylder UREA, med et reduceret udslip af

NOx

til følge.

Svovlafgift

Lempelsen af svovlafgiften

forventes at medføre et øget udslip af svovl, men ikke noget der bringer

Danmark i uoverensstemmelse med EU-direktivet om Nationale emissionslofter (

2000/81/EF).

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Aftagere

af store mængder varme får mulighed for at modtage afgiftsfri varme fra et

industrielt kraftvarmeværk. Dette giver mindre administration for både det

industrielle kraftvarmeværk og for aftageren af varmen.

Vognmænd

får lidt øget administration ved at skulle søge godtgørelse for betalt

kvælstofafgift.

Opgørelse og indberetning af energiintensitet vil indebære beskedne

administrative byrder.

Forholdet

til EU-retten

Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion

af varme uden samtidig el-produktion, samt nedsættelsen af CO2

-afgiften

af el skal notificeres for Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler

(Traktaten om den Europæiske Union, art.

87 og 88) og kan

først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Skatteministeren bemyndiges til at sætte lovforslaget i kraft, når

Kommissionens

godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2006.

Ændringer

i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til

energibeskatningsdirektivet.

Lempelsen i kvælstofafgiftsloven til fordel kvælstof

anvendt i lastbilers

SCR-filtre

bidrager til

opfyldelse af Euro4- og Euro5-normerne som foreskrevet ved direktiv

2001/27/EF af 10. april 2001.

Forslaget indebærer med hensyn til ændringen i

svovlafgiftsloven en justering af den danske lovgivning. Dette betyder, at

fritagelsesbestemmelserne i svovlafgiften bringes i overensstemmelse med

fritagelsesbestemmelserne

om raffinaderier i

energibeskatningsdirektivet.

13. Hørte myndigheder og organisationerne m.v.

Lovforslaget, bortset fra bestemmelserne vedr. nedsættelse

af afgifterne af kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig

el-produktion (

eloverløb

), har været i høring hos

følgende organisationer m.v.:

Advokatrådet

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Blik- og Rørarbejderforbundet

Brancheforeningen for Decentral kraftvarme

Byggeriets Arbejdsgivere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks

JordbrugsForskning

Danmarks Naturfredningsforening

Danisco

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Energi

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Fjernvarme

Dansk Funktionærforbund

Dansk Handel og Service

Dansk Industri

Dansk Kollektiv Transport

Dansk Landbrug

Dansk Metal

Dansk Oliegenbrug A/S

Dansk Tekstil og Beklædning

Dansk Transport og Logistik

Danske Entreprenører

Danske Speditører

Danske Sælgere

De Danske Landboforeninger

Den Danske Skatteborgerforening

Det Økologiske Råd

DK-Teknik

og Miljø

EC-Power

Elsam

Energi Danmark

Energistyrelsen

Erhvervs- og

Selskabstyrelsen

Firma-Funktionærerne

Forbundet

Træ-Industri-Byg

i

Danmark

Forenede Danske Revisorer

Forenede Registrerede Revisorer

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Foreningen for Energi og Miljø

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen for Slutbrugere af Energi

Forsikring & Pension

Forskningscenter Risø

Frederiksberg Kommune

Færdselsstyrelsen

Greenpeace Danmark

Handel, Transport og Serviceerhvervene

Håndværksrådet

International Transport Danmark

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Revision

Konkurrencestyrelsen

Københavns Kommune

Landbrugsraadet

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation

Miljøstyrelsen

Noah

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Novozymes

/Novo Nordisk

Oliebranchens Fællesråd

Plantedirektoratet

PriceWaterhouse

Coopers

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer

Shell

SID

Sikkerhedsstyrelsen

Skatterevisorforeningen

Skov- og naturstyrelsen

Statoil

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

WWF

Yara

Økologisk Landsforening

En skitse til nedsættelse af afgifterne af for

kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion (

eloverløb

), har i sommeren 2005 været i teknisk høring hos

Vindmølleindustrien, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Dansk Fjernvarme,

DONG A/S, Dansk Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og HNG-MN med

henblik på tekniske bidrag til brug for Skatteministeriets arbejde.

Videre er bestemmelserne vedr. nedsættelse af afgifterne af

for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion (

eloverløb

) sendt i høring den 11. november 2005 med frist

den 23. november 2005 hos ovennævnte organisationer m.v. Det har ikke været

muligt at sende denne del af forslaget i høring tidligere, da forslaget er

led

i udmøntning af finanslovaftalen for 2006.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Olieselskaberne gives mulighed for registrering efter

kvælstofafgiftsloven således, at de kan få produkterne leveret uden afgift.

Det

er olieselskaberne, der står for opgørelsen og afregningen af afgiften til

Told- og skatteforvaltningen.

Til nr. 2

§ 10 tilføjes et nyt stykke, hvormed vognmænd får

udvidet mulighed for at få bevilget godtgørelse af kvælstofafgift for

kvælstof

(UREA) anvendt i lastbilers miljøfiltre, således at lastbilers udslip af

NOx

kan reduceres. Afgiften på kvælstof kan

godtgøres i fuldt ud, når kvælstof anvendes i lastbilers miljøfiltre eller

miljøfiltre i andre biler, der er underlagt kravene i Euronorm 4 og 5.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

En virksomhed kan have flere afregningsmålere i samme

virksomhed på samme lokalitet. Den nuværende lovgivning tilsiger, at det er

mængden af elektricitet for den enkelte afregningsmåler og ikke det samlede

el-forbrug, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.

Det

foreslås hermed, at »afregningsmålerprincippet« ændres til et

»virksomhedsprincip«,

hvormed en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere

afregningsmålere kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering.

Til nr. 2

Det foreslås, at energiafgiften af el hæves med 0,1 øre pr.

kWh.

Momsregistrerede virksomheder med undtagelse af visse

serviceerhverv får godtgjort elafgiften fuldt ud af el, der er forbrugt i

virksomheden, bortset fra el til

rumvarme

og

eldistributionsafgift

på 1 øre pr. kWh. Forhøjelsen af

elafgiften med 0,1 øre vil derfor ikke påvirke de

momsregistrede

virksomheder, bort set fra visse serviceerhverv.

Samtidig nedsættes CO2

-afgiften af el med 0,4

øre

pr.kWh. CO2

-afgiften godtgøres kun til

tung proces opført på bilaget til CO2

-afgiftsloven. Godtgørelsen til

tung proces vedr. CO2

-afgift af el ændres fra 13/18 til 61/86,

således at der fortsat betales 2,5 øre pr. kWh i CO2

-afgift af el

til tung proces og 0,3 øre pr. kWh efter aftalerabat, hvis virksomheden har

indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Dermed er der

ikke

nogen lempelser i afgifterne af el for tung proces.

Nettoeffekten af forhøjelsen af elafgiften og

nedsættelsen af CO2

-afgift af el er:

Ændring i elafgift efter godtgørelse

Ændring i CO2

-afgift efter godtgørelse

Nettoeffekt af samlede afgiftsændringer

Husholdninger,

Ikke-momsregistrerede virksomheder,

Momsregistrerede virksomheder på bilaget til elafgiften,

El til

rumvarme

+ 0,1 øre pr. kWh

- 0,4 øre pr. kWh

-0,3 øre pr. kWh

Momsregistrerede virksomheder, let proces

0

- 0,4 øre pr. kWh

-0,4 øre pr. kWh

Momsregistrerede virksomheder, tung proces

0

0

0

Endelig foreslås, at bestemmelserne om el, der anvendes til

fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de

kollektive fjernvarmenet, udgår. Sådanne værker vil kunne benytte de lavere

effektive

afgifter for el på 18 øre pr. kWh fjernvarme (50 kr. pr. GJ fjernvarme) der

fremstilles uden samtidig fremstilling af elektricitet. De tidligere

bestemmelser er derfor overflødige.

Den hidtidige bemyndigelse til skatteministeren om

fastsættelse af nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde

foreslås bibeholdt.

Til nr. 3

Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med

hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.

Gældende lov kan fortolkes således, at det ikke er tidspunktet for forbrug af

el eller varme, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen der er

afgørende for hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.

Med denne bestemmelse tydeliggøres det, at det er

tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten

fra

forsyningsvirksomheden, og ikke det senere faktureringstidspunkt der er

afgørende for tidspunktet for angivelse og betaling af afgift. Der er tale om

en præcisering af ordlyden i elafgiftslovens § 8 stk. 3, hvormed

eventuelle tvivlsspørgsmål omkring tidspunktet for angivelse og betaling

skulle

være ryddet af vejen. Ændringen vil betyde, at virksomheder der har angivet

og

betalt afgiften på tidspunktet for modtagelsen af fakturaen nu skal angive og

betale afgiften tidligere, nemlig på forbrugstidspunktet.

Til nr. 4

Gældende ordlyd i lovgivningen betyder, at virksomheder,

der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, ikke kan opnå

tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft. Det foreslås, at bestemmelsen om

tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de

virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug, der er

gået til

rumvarme

og varmt vand, kan få

tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft.

Til nr. 5

Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af el til de kollektive fjernvarmenet

(fjernvarmeværker og kraftvarmeværker) kan få tilbagebetalt den del af

elafgiften,

der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk.

Varmen

skal leveres til de samme kollektive net, som kraftvarmekapaciteten vedrører.

Der sker månedlig tilbagebetaling af afgift af el som for

brændsler til elfremstilling på kraftvarmeværker. Tilsvarende gælder for

CO2

-afgiften

af både brændsler og el.

Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges

af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til

rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Herved afskæres bl.a. rent industrielle anlæg (uden

kraftvarmekapacitet) og husholdninger fra adgang til de lavere afgifter, mens

nyopførte kraftvarmeværker vil blive omfattet af tilbagebetaling.

Hvis værket bruger både afgiftspligtige brændsler efter den

pågældende afgiftslov (el, kul, olie eller gas) og andre brændsler til

fremstilling af varme, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Dette kan

illustreres ved følgende eksempel, der tager udgangspunkt i

gasafgiftsloven,

men gælder både elafgiftsloven,

gasafgiftsloven, olieafgiftsloven,

kulafgiftsloven

og CO2

-afgiftsloven:

Virksomheden, der har kraftvarmekapacitet til rådighed har

fremstillet 100 GJ fjernvarme på en fjernvarmekedel og har yderligere brugt

el

til at opvarme vandet direkte. I alt er der brugt 116 GJ brændsel samt el til

direkte opvarmning. Beregningen af afgiften skal ske jf. oversigten nedenfor.

Eksempel på hvordan afgiften på anvendelsen af de

forskellige brændsler skal beregnes efter forslaget.

Brændselstype

Energimængde

Procentvis fordeling af

energikilder til opvarmning

Forholdsmæssig fordeling

af maksimumafgift på 4.500 kr.

Umiddelbar energiafgift

Godtgørelse af afgift

Nettoafgift

2 ton halm

29,0 GJ

25,0 pct.

(1.125 kr.)

0

0

0

586,0 Nm3 Gas

23,2 GJ

20,0 pct.

900 kr.

1.197 kr.

297 kr.

900 kr.

3.222 kWh el til direkte opvarmning

11,6 GJ

10,0 pct.

450 kr.

1.859 kr.

1.409 kr.

450 kr.

52,2 GJ kul

52,2 GJ

45,0 pct.

2.025 kr.

2.709 kr.

684 kr.

2.025 kr.

I alt

116 GJ

100 pct.

4.500 kr.

5.765 kr.

2.390 kr.

3.375 kr.

I eksemplet har virksomheden brugt 2 ton halm, 586 Nm3

naturgas, 52,2 GJ kul (ca. 2,07 ton) brændsel udenfor kraftvarmeanlægget

(herunder eventuelt i kraftvarmeanlægget, mens dette ikke samtidig

fremstiller

el). Yderligere er der brugt ca. 3.222 kWh direkte til opvarmning af

fjernvarmevandet.

I alt er der således brugt 116 GJ energi. Heraf udgør halmforbruget 25 pct.

(29

GJ/116 GJ*100). Gasforbruget udgør 20 pct., elforbruget 10 pct. og

kulforbruget

45 pct.

De 586 Nm3 naturgas er umiddelbart belastet med 204,2

øre/Nm3 i energiafgift = 1.197 kr., men virksomheden kan få tilbagebetalt

dette

beløb fratrukket 20 pct. af 45 kr./GJ ganget med 100 GJ = 900 kr. Der kan

således tilbagebetales 297 kr. i naturgasafgift.

Da reglerne foreslås tilsvarende indrettet i de andre

energiafgiftslove (kul, olie og elektricitet) vil virksomheden tilsvarende

kunne få tilbagebetalt 1.409 kr. elafgift, efter den foreslåede ændring af

elafgiftsloven og 684 kr. efter

kulafgiftsloven.

Tilsvarende beregnes efter CO2

-afgiftsloven det

umiddelbare CO2

-afgiftsbeløb (ca. 116 kr. vedrørende gas, ca. 277

kr. vedrørende el og 451 kr. vedrørende kul i alt ca. 844 kr.). 75 pct. af

energimængderne til at fremstille fjernvarmen er omfattet af CO2

-afgiftsloven

(gas, el og kul, men ikke halm) og der kan derfor godtgøres ned til 375 kr.

Godtgørelsen er således 469 kr.

Mens der før i alt blev betalt 6.609 kr. i energi og CO2

-afgift,

bliver der efterbetalt 3.750 kr. i afgift svarende til 75 pct. af i alt 5.000

kr.

Fremstiller virksomheden fjernvarme på flere anlæg, kan

beregningen foregå for hvert anlæg for sig, hvis de nødvendige oplysninger om

fremstillet varmemængde og brændselsmængde mv. er

tilstede

for hvert af anlæggene.

Specielt vedrørende elektricitet skal bemærkes, at det

alene er den mængde el, der er anvendt direkte til opvarmning af

fjernvarmevandet ab værk, der kan indgå i beregningen. Forbrug af el til at

pumpe fjernvarmevandet ud i nettet, eller forbrug af el til drift af

skorstensblæsere mv. er således ikke omfattet.

El til drift af en varmepumpe anses dog for el anvendt

direkte til opvarmning af fjervarmevand.

Er der fjernvarmen f.eks. fremstillet ved en varmepumpe er

beregningen som i følgende eksempel:

Eksempel på hvordan afgiften beregnes, når der bruges

en varmepumpe.

Brændselstype

Energimængde

Procentvis fordeling af energikilder til opvarmning

Forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift på 16,2 kr.

Umiddelbar energiafgift

Godtgørelse af afgift

Nettoafgift

30 kWh el til varmepumpe

100 kWh

100 pct.

16,2 kr.

17,31 kr.

1,11 kr.

16,2 kr.

I eksemplet fremstilles 100 kWh varme fra varmepumpen,

hvortil er anvendt 30 kWh el. Afgiften heraf er 17,31 kr. og der kan således

godtgøres 1,11 kr. i elafgift.

CO2

-afgiften af 30 kWh el er 2,58 kr. og der kan

godtgøres ned til 1,8 kr. Der gives således en CO2

-afgiftsgodtgørelse

på 0,78 kr.

Samlet set nedsættes afgiften med 1,89 kr.

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor 100

pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektriciteten. Dette skal kunne

dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.

Spidslastkedler og reservekedler har normalt ikke kapacitet

til el-fremstilling og kan derfor ikke regnes med til kraftvarmeenheden. I

det

omfang spidslastkedler og reservekedler har kraftvarmekapacitet, kan sådanne

anlæg regnes med til kraftvarmeenheden.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget

fra at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at

betale

den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i

mineralolie

og

gasafgiftsloven.

Til nr. 2

I forbindelse med markedsåbningen af

gasmarkedet

er der fra EU-landenes side udtrykt ønske om en ensartet afregningsenhed for

naturgas. I forbindelse med Madrid-forummet blev det derfor besluttet, at der

skal afregnes i én fælles enhed. Denne enhed er fastsat til 1 kWh baseret på

øvre brændværdi.

I afgiftslovgivningen anvendes nedre brændværdi.

Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af

gasleverancen

til slutbrugeren, men i alle andre

sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi. Derfor sker der en

omregning fra øvre til nedre brændværdi. Der er et uklart hjemmelsspørgsmål

ved, at gasselskaberne anvender den øvre brændværdi og omregner til nedre

brændværdi med en fast faktor, mens afgiftslovgivningen klart angiver den

nedre

brændværdi som afgiftsgrundlag.

Det foreslås derfor, at den af gasselskabernes anvendte

praksis med at anvende en omregningsfaktor på 12,157 kWh/m3

skrives

direkte ind i

gasafgiftsloven

og

kuldioxidafgiftsloven.

Afgiftsgrundlaget og grundlaget for opkrævning af de øvrige

priselementer på fakturaen vil være uændret i forhold til gældende ret.

Det bemærkes derudover, at faktoren 12,157 er den øvre

brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/mn3

på samme måde

som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i

MJ/mn3.

Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/

mn3.

Heraf fremgår at faktoren også

indeholder et forhold mellem øvre og nedre brændværdi på 12,157/11 = 1,105.

Eksempel på gasselskabernes anvendelse af faktoren til

bestemmelse af afregningskubikmeter:

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3

Brændværdi for

gasleverancer

i

den pågældende måned er: 12,181

kWhø

/mn3.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes således til:

3.219m3

* (12,181/12,157) = 3.225 m3.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 4

Efter gældende ret kan aftagere af store mængder varme kun

registreres og dermed modtage varme afgiftsfrit, hvis de modtager varmen fra

enten et registreret centralt kraftvarmeværk eller en registreret

mellemhandler.

Det foreslås, at også aftagere af store mængder varme fra et decentralt eller

industrielt kraftvarmeværk får mulighed for registrering. Hermed opnår

aftagere

af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker samme

lempelse, som hvis varmen kom fra et almindeligt kraftvarmeværk eller en

mellemhandler, hvormed de således kan modtage varmen afgiftsfrit.

Til nr. 5

For at aftagere af store mængder varme fra decentrale og

industrielle kraftvarmeværker kan modtage varmen afgiftsfrit, skal det

pågældende decentrale eller industrielle kraftvarmeværk være registreret, og

det foreslås hermed, at decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan

registreres, hvis de leverer varme til procesformål. Dog skal mindst 50 pct.

af

varmen indenfor det seneste år, målt fra ansøgningstidspunktet være leveret

til

en eller flere store varmeaftagere registreret efter de nye regler i

stk. 4,

der foreslås med nr. 3.

Til nr. 6

De decentrale og industrielle kraftvarmeværker omfattes af

kravet til sikkerhedsstillelse for de afgiftspligtige leveringer på lige fod

med varmemellemhandlerne.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at de

decentrale og industrielle kraftvarmeværker får mulighed for registrering,

hvormed der skal stilles krav til deres opgørelse og betaling af afgift. Den

afgiftspligtige mængde gas er, for decentrale og industrielle

kraftvarmeværker,

den mængde gas der ikke er afgiftsfritaget, fratrukket den mængde gas der er

medgået til produktion af den varme, som er afsat til de store registrerede

slutbrugere.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 9.

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Til nr. 13

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af fejl i

lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 462 blev afgiftssatsen for

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule

(MJ) pr. normal m3

(Nm3

), som et led i en omlægning af

energiafgifterne sat op fra 202 øre pr. Nm3

til 204,2 øre pr. Nm3,

men ved en fejl blev satsen ikke korrekturændret i

gasafgiftslovens

§ 10, stk. 11.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Det er et krav i loven, at hver enkel virksomhed for at

blive registreret hos SKAT skal råde over en vis lagerkapacitet, og hensigten

var, at hver enkelt virksomhed alene skulle have lagerpladsen til rådighed,

således

at der ikke var tvivl om hæftelsen for afgiften. Det har imidlertid vist sig,

at

praksis er, at flere virksomheder lejer sig ind på samme lagerplads, hvormed

hæftelsen for afgiften bliver uklar.

Det præciseres hermed, at i tilfælde hvor flere

virksomheder har lejet sig ind på samme lagerplads, hæftes der

forholdsmæssigt

for afgift

udfra

hvor stor en andel af lagerpladsen

den enkelte virksomhed råder over. Hæftelsen deles forholdsmæssigt mellem

dem,

der på tidspunktet for tvisten i praksis råder over lagerkapaciteten, dvs.

mellem dem, der på pågældende tidspunkt har varer på lagerpladsen.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 5,

således at fritagelsesmulighederne udvides jf. § 7a.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 5

I andre afgiftslove er varer leveret til diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner mv., fritaget for afgift, men

denne bestemmelse har manglet i

kulafgiftsloven. Det

foreslås hermed, at en sådan bestemmelse indsættes i

kulafgiftsloven.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 8

Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat

nye stykker, jf. nr. 4.

Til § 5

Til nr. 1

For at foranledige ejere af benzinstationer til at opfylde

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001om indretning og

drift

af benzinstationer tidligere end påkrævet, har det været nødvendigt med en

afgiftsreduktion

til de benzinstationer, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen.

Afgiftslempelsen

var et led i Regeringens bestræbelser på at sikre grundvandet mod forurening

med MTBE, der er et stof, der tilsættes benzin for at øge oktantallet, men

som

er svært nedbrydeligt i vand. Afgiftsdifferentieringen var fra starten

tidsbegrænset, da alle benzinstationer pr. 31. december 2004 skulle overholde

de skærpede regler i Miljøministeriets bekendtgørelse, hvorefter formålet med

afgiftsdifferentieringen, nemlig incitament til at opfylde kravene tidligere

end

påbudt, faldt bort.

Ordningen er udløbet pr. 31. december 2004, hvorfor

bestemmelsen i loven ophæves.

Til nr. 2

Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget

for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at

betale

den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i

mineralolie-

og

gasafgiftsloven.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 4.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 7

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, er »og

LPG-gas«

ved en fejl røget ud af lovteksten i mineralolieafgiftslovens § 9,

stk. 5.

Dette indsættes nu igen, således at der igen ydes fuld godtgørelse for betalt

afgift af

LPG-gas

anvendt til rutekørsel.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 10

Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat

nye stykker.

Til nr. 11

Rettelse, jf. nr. 1, hvormed regnskabsbestemmelserne i

mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., vedrørende

afgiftsdifferentieringen for benzinstationer der opfylder Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om indretning og drift af

benzinstationer,

ligeledes er ophævet.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

Med henblik på en præcisering af bestemmelsens omfang,

forslås det, at der indsættes en henvisning i bestemmelsen til den foreslåede

ændring i § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt

omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af

et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at

virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere

skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et

afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i

fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt, f.eks. olie til olie.

Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører

produktionen af energiprodukter, f.eks. til fremdrift af køretøjer, betragtes

dette som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.

Afgiften opkrævet af virksomhedernes eget forbrug af

energiprodukter fremstillet af virksomheden selv indtil denne lovs

ikrafttræden

tilbagebetales efter dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af

beløb

erlagt i urigtig formening om skyld. Det er nu skatteforvaltningsloven, der

finder anvendelse i disse tilfælde.

Der skal i den forbindelse henvises til

skatteforvaltningsloven

( lov

nr. 427 af 6. juni 2005), specielt lovens § 32, stk. 1,

nr. 1, der vedrører ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og

godtgørelse

af afgift.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en

godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den

afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og

skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en

landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter § 49,

2.

pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse

tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og

med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den

afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i

underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men

endnu

ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan

genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende

godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det

tidspunkt,

der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af

praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den er

en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35B og 35C. Det skal til

orientering nævnes, at skatteforvaltningsloven har virkning fra den 1.

november

2005, jf. lovens § 62, stk. 2, og samtidig ophæves

skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).

Det følger af

lovbemærkningerne

til § 35C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at,

»Særligt på afgiftsområdet spiller

EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolene

således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette

kunne

give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede

bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale

domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte

afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til

genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med

den

afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for

EF-domstolens dom.«

Det skal nævnes, at den relevante dom fra

EF-Domstolen

er C–346/97

»Braathens

Sverige AB v.

Riksskatteverket« afsagt den 10. juni 1999.

Hvorvidt en virksomhed har et tilbagebetalingskrav afhænger

af en konkret vurdering, hvor det bl.a. også vil blive vurderet, hvorvidt

afgiften er overvæltet.

Til § 7

Til nr. 1

Det foreslås, at CO2-afgiften af el nedsættes fra 9 øre pr.

kWh til 8,6 øre pr. kWh. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

§ 2,

nr. 2.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Til nr. 3

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af lov nr.

1391 af 20. december 2004 om nedsættelse af visse afgifter på virksomheders

ressourceforbrug m.v., hvor afgiften på benzin er omlagt, således at benzin

blev pålagt CO2

-afgift på 22 øre pr. liter. Energiafgiften på benzin

blev tilsvarende sænket, hvormed den samlede afgiftsbelastning af benzin ikke

blev ændret. Ændringen skete som følge af, at

biobrændstoffer

blev fritaget for CO2

-afgift. Ved en fejl blev der ikke

konsekvensændret i CO2

-afgiftslovens § 7, stk. 1.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse af tidligere

lovgivning.

Til nr. 5

Ved en fejl er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem

formuleringerne af bestemmelserne om godtgørelse af betalt afgift af

LPG-gas

anvendt til rutekørsel i mineralolieafgiftsloven og

CO2

-afgiftsloven. Dette rettes der hermed op på, og der er således

overensstemmelse mellem formuleringerne i mineralolieafgiftsloven og

CO2

-afgiftsloven.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der

er indsat nye stykker i § 9 i mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 7

Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme til de kollektive fjernvarmenet kan få tilbagebetalt den del af

CO2

-afgiften,

der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme svarende til 1,8 øre pr. kWh

fjernvarme

ab værk. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 8

Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO2

-afgift

af el til tung proces (processer opført på bilaget til CO2-afgiften) ændres

fra

13/18 til 61/86. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.

2.

Til nr. 9

Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO2

-afgift

af el til

vækstlys

ændres fra 75 pct. til 61/86. Der

henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 10

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om

tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i CO2

-afgiften svarende

til den, der gælder i energiafgiftslovene. Dette gøres ved at henvise til de

tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene. Dette medfører en

begunstigelse

af virksomhederne.

Til § 8

Til nr. 1:

Da CO2

-afgiften nedsættes med 0,4 øre pr. kWh,

justeres satsen for tilskud til CO2

-afgift for virksomheder, der har

indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen (aftalerabatten),

således at aftalerabatten er uændret 22 kr. pr. ton CO2.

Til nr. 2:

Der henvises til bemærkningen til § 8, nr. 1.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006, jf.

dog stk. 2 og 3. Det drejer sig om alle bestemmelser bortset fra de der

vedrører

nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden

samtidig

el-produktion (

eloverløb

). Således træder følgende

bestemmelser i kraft den 1. januar 2006:

§ 1,

§ 2, nr. 1, 3, 4 og 6,

§ 3, nr. 1-10 og 12-14,

§ 4, nr. 1-3 og 5-7,

§ 5, nr. 1-5, 7-9 og 11-14,

§ 6,

§ 7, nr. 2-5 og nr. 10.

Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af

kvælstof, jf. § 1, gas, jf. § 3, nr. 1, kul, jf. § 4, nr. 3 og 5, og

mineralolieprodukter, jf. § 5, nr. 2, ved lovens ikrafttrædelse, da

størrelsen

og antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.

Ændringen der foretages, jf. § 1, nr. 2, finder

anvendelse på kvælstofholdige produkter der med virkning fra 1. januar 2006

udleveres til forbrug fra en registreret virksomhed. Indtil 1. januar 2006

gælder de nuværende regler.

Ændringen, jf. § 3, nr. 2 og § 7, nr. 2,

omhandler opgørelse af afgiftsgrundlaget, dvs. den

gasafgiftspligtige

mængde, for afgiftsperioden. Definition af afgiftsgrundlag og afgiftsperiode

findes i lov om opkrævning af skatter og afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.

289 af 28. april 2004.

Ændringen, jf. § 4, nr. 3 og 5, finder anvendelse på

kul m.v. der med virkning fra 1. januar 2006 udleveres for forbrug fra en

registreret virksomhed Indtil 1. januar 2006 gælder de nuværende regler.

For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den

samlede

afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der

foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der

skal betales afgift.

Til stk. 2

Det foreslås også, at lovens § 6 vedrørende

ændringerne i svovlafgiftsloven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende, og har virkning fra den 1. juni 2005, jf. § 8, stk. 3.

Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så

vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører

virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den

13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS

) blev stillet i bero

fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af

forslaget.

Til stk. 3

Bestemmelserne i lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr.

11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, og § 7, nr. 1 og 6-9,

og

§ 8, skal statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor først

træde

i kraft, når Kommissionen har godkendt bestemmelserne efter

statsstøttereglerne.

På grund af denne notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til

skatteministeren til at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen er

modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006.

Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet

og virkningstidspunktet. Indtil loven træder i kraft, gælder de nuværende

regler.

For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden

påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,

beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den

samlede

afregningsperiode. Men told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der

foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der

skal betales afgift.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger

m.m., jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr.

428

af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 2.

-

- -

1.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes efter

»§ 8«: »samt § 10, stk. 3«.

Stk. 2.

Andre

virksomheder, der sælger varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt

kvælstofindhold, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos told

Stk. 3.

- - -

§ 10.

- - -

Stk. 2-3. - - -

2.

I

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen

kan meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie

formål, jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 4.

Told- og

skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i

forbindelse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1-3.

3.

I

§ 10, stk. 4,

der bliver

stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse

nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.

juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr.

165 af 15. marts 2000, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i

lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 4.

-

- -

Stk. 2. - - -

1.

I

§ 4, stk. 3,

og § 4,

stk. 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme

lokalitet«.

Stk. 3.

Virksomheder med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter

stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og

§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet

af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en

mellemhandler

registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11

i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter

samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres

hos told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5-11.

- - -

2.

§ 6

affattes således:

§ 6.

Af forbrug af elektricitet, der

overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,

betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af:

»§ 6.

Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger,

der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh,

som består af:

1)

en energiafgift på

46,5 øre pr. kWh,

1)

en energiafgift på

46,6 øre pr. kWh,

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4,0 øre pr. kWh

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2.

Af

forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh,

som består af:

Stk. 2.

Af forbrug af anden

elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af:

1)

et energiafgift på

53,0 øre pr. kWh

1)

en energiafgift på

53,1 øre pr. kWh,

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4,0 øre pr. kWh

3)

et

eldistributionsbidrag

på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3.

Af

elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling

af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive

fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige

mængde

efter stk. 1 og 2.«

Stk. 4.

Af

elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling

af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive

fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005

ialt

en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af:

1)

en energiafgift på

37,5 øre pr. kWh,

2)

et

elsparebidrag

på 0,6 øre pr. kWh og

3)

et

elditributionsbidrag

på 4,0 øre pr. kWh

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den

afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.

§ 8.

-

- -

Stk. 2.

- - -

3.

§ 8, stk. 3,

affattes således:

Stk. 3. For

virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige

mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for

hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder

acontoopkrævninger, i den pågældende periode. Ved

opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for

tilbagebetaling efter § 11.

»Stk. 3.

For

virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige

mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en

virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i

afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder

betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«

§ 11.

- - -

Stk. 2-7. - - -

4.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

Stk. 8.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager

måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,

at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den

afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives

tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,

medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af

mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,

at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.

Reguleringsbeløb

under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over

10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om

reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af

en revisor.

Stk. 9-16.

- - -

5.

I

§ 11

indsættes som stk. 17 og 18:

»

Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som

den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få

tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt

til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.

pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk,

tilbagebetales.

Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig

elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes

de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme

forholdsmæssigt.

»

Stk. 18.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

§ 11 a.

- - -

Stk. 2-8. - - -

6.

I

§ 11 a, stk. 9,

ændres »pr. afregningsmåler«

til: »indenfor samme lokalitet«.

Stk. 9. For

virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 100.000

kWh elektricitet eller under 4.000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af

elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af

acontofakturering

af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal

ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan

der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 10.

- - -

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.

lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov

nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i

lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998,

§ 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20.

december 1999, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov

nr. 393 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

-

- -

Stk. 2. - - -

1.

I

§ 1, stk. 3, 2. pkt.,

indsættes

efter »anvendes til«: »elektricitets- og« og 3. pkt. ophæves.

Stk. 3.

For

afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som

motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm3 gas med en nedre

brændværdi på 39,6

megajoule

(MJ). Af gas, der

anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,

betales der afgift efter stk. 2. Såfremt gas omfattet af 2. pkt. også

anvendes til fremstilling af elektricitet, som der ikke skal betales afgift

af efter lov om afgift af elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8,

stk. 2, tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4.

- - -

2.

I

§ 1

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Hvis

registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på

øvre brændværdi, skal omregning til Nm3

med nedre brændværdi på

39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157

kWhø

/m3.«

§ 3. - - -

Stk. 2. - - -

3.

I

§ 3, stk. 3

og § 3, stk. 4,

ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

Stk. 3.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m 3 gas målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1,

hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov

om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct.

af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 4.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra et kraft-varme-værk registreret efter

stk. 1 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor

tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af

afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

4.

I

§ 3, stk. 4,

indsættes efter

»registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt

kraftvarmeværk

registreret efter stk. 5«

5.

§ 3, stk. 5,

affattes således:

Stk. 5.

Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk

registreret efter stk. 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste

12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4,

kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.

»Stk. 5.

Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som

transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter

stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en

betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er

transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.«

6.

§ 3, stk. 6, 1. pkt.,

affattes

således:

Stk. 6.

Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for

afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4

registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11,

stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og

skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.

»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt

mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for

afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4

registrerede

virksomheder.«

Stk. 7-11. - - -

§ 6.

-

- -

7.

§ 6, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

For

virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige

mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er

modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder

acontoopkrævninger, i den pågældende periode, i det

omfang afgiften af leverancen ikke er tilbagebetalingsberettiget efter

§ 10.

»Stk. 2.

For virksomheder registreret

efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en

afgiftsperiode

den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1

eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der

opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«

Stk. 3.

For virksomheder

registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en

afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et

kraft-varme-værk registreret efter § 3, stk. 1, eller en

mellemhandler

registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i

varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter

§ 10.

8.

I

§ 6, stk. 3,

indsættes efter »et

kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt

eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.

Stk. 4.

- - -

9.

I

§ 6

indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

Stk. 5.

Told- og

skatteforvaltningen fastsætter nærmer regler for opgørelsen af den

afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.

»Stk. 5.

For

decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3,

stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den

forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få

afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen

kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder

registreret efter § 3, stk. 4.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10.

I

§ 6, stk. 5,

der bliver

stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

§ 8. - - -

Stk. 1-2. - - -

11.

I

§ 8,

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som

den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få

tilbagebetalt

en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til

fremstilling

af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten

vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab

værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.

Tilbagebetaling

sker efter reglerne i stk. 3«

Stk. 4-5. - - -

»

Stk. 5.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

§ 10.

- - -

Stk. 2-7. - - -

12.

I

§ 10, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

Stk. 8.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager

måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,

at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den

afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives

tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,

medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af

mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,

at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.

Reguleringsbeløb

under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over

10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om

reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af

en revisor.

Stk. 9-10.

- - -

13.

I

§ 10, stk. 11,

ændres »202 øre pr.

Nm3« til: »204,2 øre pr. Nm3«.

Stk. 11.

I det

omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede

rumvarme

eller den i stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én

måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas,

udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra

disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6

og stk. 7, eller 52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det

samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i

§ 1, stk. 2, og 202 øre pr. Nm3.

Stk. 12-15.

- - -

§ 11.

- - -

Stk. 2.

For

virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m3

gas eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og

kuldioxidafgift ske på baggrund af

acontofakturering

af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske

tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der

ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 3-4. - - -

14.

I

§ 11, stk. 2,

ændres »pr. afregningsmåler«

til: »indenfor samme lokalitet«.

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i

lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,

§ 5

i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

-

- -

1.

I

§ 2, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

Stk. 2.

Andre

virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til

opbevaring af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.

1-5, råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 t.

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes

der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske

anvendelse af lagerkapaciteten.«

2.

I

§ 2, stk. 3,

ændres »målt pr. afregningsmåler«

til: » indenfor samme lokalitet«.

Stk. 3.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet

af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter

stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og

§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 4-10.

- - -

3.

§ 6, stk. 1, nr. 3,

affattes

således:

§ 6.

I

den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 5, fradrages afgiftspligtige

varer, der

»3)

fritages for afgift

efter §§ 7 og 7 a.«

1)

tilføres en anden

registreret virksomhed efter § 3, dog med undtagelse af varme omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 6

2)

leveres til

udlandet, og

3)

fritages for afgift

efter § 7.

Stk. 2.

- - -

§ 7.

-

- -

Stk. 1-2. - - -

4.

I

§ 7,

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»

Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som

den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få

tilbagebetalt

en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til

fremstilling

af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten

vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab

værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.

Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.«

»

Stk. 4.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Der sker

endvidere afgiftsfritagelse, når

en oplagshaver

leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske

repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede

personer.«

§ 8.

-

- -

Stk. 2-6. - - -

6.

I

§ 8, stk. 7, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

Stk. 7.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager

måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,

at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den

afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives

tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,

medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af

mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,

at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.

Reguleringsbeløb

under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over

10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om

reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af

en revisor.

Stk. 8-14. - - -

§ 9.

-

- -

Stk. 2-9. - - -

7.

I

§ 9, stk. 10,

ændres »pr. afregningsmåler«

til: »indenfor samme lokalitet«.

Stk. 10.

For

virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000

GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af kul og kuldioxidafgift indeholdt i

en leverance af varme ske på baggrund af

acontofakturering

af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske

tilbagebetaling

af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske

tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.

Stk. 11.

- - -

8.

I

§ 24

ændres »§ 7, stk. 2, 3 og

4« til: »§ 7, stk. 2-6«.

§ 24.

- - -

Stk. 2.

Såfremt

en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter stk. 7,

stk. 2, 2 og 4, § 8 og 9, afkræves den for meget udbetalte

godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3.

- - -

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 1

i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999,

§ 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20.

december 1999, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov

nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962

af 2. december 2003, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov

nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 1.

-

- -

1.

§ 1, stk. 2

og stk. 11

, ophæves.

Stk. 2.

Afgiften

på benzin, som udleveres fra benzinstationer, nedsættes med 3 øre/l fra det

tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og

driften af den pågældende benzinstation opfylder Miljø- og Energiministeriets

skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

Stk. 3. - - -

Stk. 4.

Af andre

kulbrintestoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige

varere,

der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og

koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt

til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning,

betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til

opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i

§ 1, stk. , i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i

§ 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse,

udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og

fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for

tilsvarende brændstof. Af varer, der anvendes til varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der

gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgifter efter lov

om afgift af elektricitet af hele

elproduktionen.

Forgasningsgas

og restprodukter herfra, som er produceret

på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte

varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære

motorer

og kedler.

2.

I

§ 1, stk. 4, 3. pkt.,

der bliver

stk. 3, indsættes efter »Af varer, der anvendes

til« :

»elektricitets- og«.

Stk. 5 -10. - - -

Stk. 11.

Told- og

skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse og betaling af

afgiften efter stk. 2.

§ 3.

- - -

3.

I

§ 3, stk. 2,

indsættes som 4. pkt.:

Stk. 2.

Andre

virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,

kan registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når

virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over

lagerkapacitet

på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet

af § 1, stk. 1, nr. 17, kan dog registreres som oplagshaver, når

virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. Told-

og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte

kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter

autogas

til videresalg.

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes

der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske

anvendelse af lagerkapaciteten.«

4.

I

§ 3, stk. 3,

ændres »målt pr. afregningsmåler«

til: »indenfor samme lokalitet«.

Stk. 3.

Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.

afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet

af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter

stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og

§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør

mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 4-13. - - -

§ 7. - - -

Stk. 2-4. - - -

5.

I

§ 7, stk. 5,

ændres »§ 1,

stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede

oplagshavere

og varemodtagere skal opgøre den

afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 7.

Stk. 6-12. - - -

§ 9.

-

- -

Stk. 2. - - -

6.

I

§ 9,

indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»

Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer

varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som

den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få

tilbagebetalt

en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til

fremstilling

af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten

vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab

værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes

både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller

energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.

Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«

Stk. 5.

For

svovlfri

og -fattig dieselolie og gas, der anvendes i

personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til

rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften.

Stk. 6-10.

- - -

»

Stk. 5.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis

100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af

kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i

kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres

på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.

§ 11.

- - -

Stk. 2-7. - - -

7.

I

§ 9, stk. 5,

der bliver

stk. 7, indsættes efter »

svovlfri

og

–fattig

dieselolie«: »samt LPG«.

Stk. 8.

Told- og

skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager

måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,

at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den

afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives

tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,

medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af

mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,

at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.

Reguleringsbeløb

under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over

10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om

reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af

en revisor.

8.

I

§ 11, stk. 8, 1. pkt.,

indsættes

efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

Stk. 9-17. - - -

§ 12.

- - -

9.

I

§ 12, stk. 11,

ændres »pr. afregningsmåler«

til: »indenfor samme lokalitet«.

Stk. 2-10. - - -

Stk. 11.

For

virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000

GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af mineralolieprodukter og

kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af

acontofakturering

af afgift, før de leverancer af varme,

for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre

virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har

fundet sted.

Stk. 12. - - -

§ 13.

Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for

EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende

EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er

fritaget efter § 9, stk. 8. Afgiften afregnes efter reglerne i

toldlovens

kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.

10.

I

§ 13, stk. 1,

ændres »§ 9,

stk. 8« til: »§ 9, stk. 10«.

Stk. 2 – 3. - - -

§ 14.

- - -

11.

§ 14, stk. 3, 4. pkt.,

ophæves.

Stk. 2. - - -

Stk. 3.

Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og

repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre

regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og

repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er

leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over

tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,

stk. 1, nr. 12 og 13. Der skal for hver benzinstation, hvor

tilsynsmyndigheden

har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den pågældende

benzinstation

opfylder Miljø- og Energiministeriets skærpede krav til indretning og drift

af benzinstationer, føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der

er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 2.

Stk. 4. - - -

Stk. 5.

Registrerede

oplagshavere

og varemodtagere skal

konstatere eller verificere vandindholdet i varer omfattet af § 1,

stk. 7, og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told-

og skatteforvaltningen. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere

regler for opgørelse af vandindholdet.

12.

I

§ 14, stk. 5,

ændres »§ 1,

stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

Stk. 6.

Registrerede

oplagshavere

og varemodtagere skal

føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af

§ 1, stk. 6, for hver kategori af vandindhold.

13.

I

§ 14, stk. 6,

ændres »§ 1,

stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

Stk. 7-11. - - -

§ 25.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

14.

I

§ 25, stk. 1, nr. 2,

ændres

»§ 1, stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

afgiftskontrollen eller vedrørende grundlaget for udbetaling af tilskud,

2)

overtræder

§ 1, stk. 8, § 3, stk. 1 eller 12, § 4, stk. 1,

5, 7 eller 8, 3. pkt., § 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3,

4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3

eller 4, eller § 29, stk. 3,

3)

undlader at

efterkomme et under § 18, 1. pkt., meddelt påbud,

4)

overdrager,

erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt

afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller

5)

fortsætter driften

af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter

§ 19 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.

Stk. 2-4. - - -

§ 6

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.

688 af 17. september 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 6.

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en

afgiftsperiode som den mængde af varer med afgiftspligtigt indhold, der er

udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I opgørelsen skal

endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt

svovlindhold.

1.

I

§ 6, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«

§ 8. - - -

Stk. 1-3. - - -

2.

I

§ 8

indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Fritaget

for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår

til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke

energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

§ 7

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i

lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999,

§ 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462

af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr.

1391 af 20. december 2004 og § 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages følgende ændringer:

§ 2.

Afgiften udgør for

1.

I

§ 2, stk. 1, nr. 8,

ændres »9 øre

pr. kWh« til: »8,6 øre kWh«.

1)

gas-

og dieselolie

24,3 øre pr. l

2)

fuelolie

28,8 øre pr. kg

3)

fyringstjære

25,2 øre pr. kg

4)

petroleum

24,3 øre pr. l

5)

Stenkul (inkl.

Stenkulsbriketter),

koks, cinders og

koksgrus

217,8 kr. pr. t

6)

Jordoliekoks

290,7 kr. pr. t

7)

Brunkulsbriketter

og brunkul

160,2 kr. pr. t

8)

elektricitet

9,0 øre pr. kWh

9)

autogas

(LPG)

14,4 øre pr. l

10)

anden flaskegas

(LPG)

27 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra

LPG),

der anvendes ved

raffinering af

mineralsk olie

(

raffinaderigas

)

26,1 øre pr. kg

12)

Naturgas og bygas

med en nedre brændværdi

på 39,6 MJ (MJ)

pr. normal m3

(Nm3

)

19,8 øre pr. Nm3

13)

EU’s kombinerede

nomenklatur

a)

med vandindhold på

mindst 27 pct.

201,6 kr. pr. t

b)

med et vandindhold

på mindre end 27 pct.

279,9 kr. pr. t

14)

Benzin

22 øre pr. l

Stk. 2-4. - - -

§ 7.

Fritaget for afgift er

2.

I

§ 2

indsættes som stk. 5:

1)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der leveres fra

en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til

afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart,

fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en

bruttoregistertonnage på 5 t og derover og i luftfartøjer,

Stk. 5.

For

naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede

virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal

omregning til Nm3

med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en

faktor på 12,157

kWhø

/m3.

2)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes

til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der

afsætter

elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov

om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 2, i lov

om afgift af naturgas og bygas,

3.

I

§ 7, stk. 1, nr. 1,

ændres »og nr.

9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

3)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, der anvendes til

fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter

elektricitet, eller til dampskibsfart og jernbanedrift efter bestemmelserne i

henholdsvis § 7, stk. 1 og stk. 3, i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse, og

4.

I

§ 7, stk. 1, nr. 3,

ændres

»§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.

4)

afgiftspligtige

varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har

bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til de i toldlovens § 4

omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v.

og de hertil knyttede personer.

Stk. 2-4. - - -

5.

I

§ 7, stk. 5, nr. 3,

indsættes efter

»svovlfri

og

–fattig

dieselolie«: », LPG samt«.

Stk. 5.

Afgiften

tilbagebetales for

1)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af

en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med

skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra

lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller

brændstof

til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet,

som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af afgiftspligtige

varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker,

der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i

lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i

lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang,

som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,

2)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der anvendes

til færgedrift,

3)

svovlfri

og -fattig dieselolie og gas samt elektricitet, der anvendes i

personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til

rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren.

4)

afgiftspligtige

varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling

i elselskaber, jf. § 5, stk. 2, og

5)

afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes

tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for

disse varer.

Stk. 6. - - -

6.

I

§ 7, stk. 6,

ændres »stk. 6-9«

til: »stk. 8-11«.

7.

I

§ 7

indsættes som stk. 7 og 8:

»

Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der

leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive

fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som

den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, kan få

tilbagebetalt

en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til

fremstilling

af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som

kraftvarmekapaciteten

vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk

eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved

fremstillingen

af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre

brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8

øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.«

Stk. 8.

Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i

mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af

produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af

elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og

skatteforvaltningen.«

§ 9.

-

- -

8.

I

§ 9, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt. som nyt pkt.:

Stk. 2.

Uanset stk. 1, kan virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven,

få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige

varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som

nævnt i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1,

nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de

i nr. 15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige

varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser

medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i

nr. 2-37 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på

betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t.

Tilbagebetalingen

ydes efter fradrag pr. kg. Fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er

anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter

omfattet

af § 11, stk. 3, 1. pkt. i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. fradraget er 3 øre pr. kg. Fuelolie. For

virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om

af gennemføre

energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1,

i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse

virksomheder med stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg.

Fuelolie og 0,7 ’re pr. l gas og dieselolie.

»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8,

udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften«.

Stk.3-8. - - -

Stk. 9.

For de

anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset

stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct. af afgiften af en del

af forbruget af elektricitet til

vækstlys

efter

betingelserne i enten stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16.

Stk. 10-17. - - -

9.

I

§ 9, stk. 9,

ændres »75 pct.«

til: »61/86«.

Stk. 18. - - -

§ 10.

- - -

Stk. 2-5. - - -

10.

I

§ 10

indsættes som stk. 6:

Stk. 6.

§ 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter,

§ 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,

§ 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11,

stk. 8, i lov om afgift af elektricitet finder også anvendelse i

forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift.

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til

kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf.

lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov

nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000

og § 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

§ 1 a. - -

-

1.

I

§ 1a, stk. 1,

indsættes efter 2.

pkt. som nyt pkt.:

Stk. 1.

Tilskud,

der er omfattet af

§1, stk. 1, gives til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug der er omfattet

af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af

§ 9,

stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet

udgør 11/45 af afgiften. For fuelolie og

gas-

og

dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis

0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende aktiviteter

omfattet af § 11, stk. 3. 1. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter mv.

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

§ 1 b. - -

-

2.

I

§ 1b, stk. 1,

indsættes efter 2.

pkt. som nyt pkt.:

Stk. 1.

Tilskud,

der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af

kuldioxidafgift

omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift er visse

energiprodukter

for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i

lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 8 i lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks

m.n., § 11 i lov om

afgift af elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Tilskuddet

udgør 11/45 af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet

tilskud

til efter § 1 a.

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

Lignende dokumenter