Forslag til Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 16. november 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove
(Afgiftslempelser
på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006,
afgiftslempelser
på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og
mikrokraftvarme
samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)
§ 1
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.,
jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr. 428 af
6.
juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter »§ 8«:
»samt § 10, stk. 3«.
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie
Læs alt
formål,
jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
3.
I
§ 10, stk. 4,
der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.
juni
1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af
15. marts 2000, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr.
428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 4, stk. 3,
og § 4, stk. 4,
ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
2.
§ 6
affattes således:
»§ 6.
Af
forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der
opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som
består af:
1)
en energiafgift på
46,6 øre pr. kWh,
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Af forbrug af anden elektricitet
betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af:
1)
en energiafgift på
53,1 øre pr. kWh,
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde
efter stk. 1 og 2.«
3.
§ 8, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige
mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en
virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i
afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder
betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«
4.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
5.
I
§ 11
indsættes som stk. 17 og 18:
»
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet,
og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober
2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få tilbagebetalt en
del
af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af
varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk
eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter
denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ
fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.
»
Stk. 18.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
6.
I
§ 11 a, stk. 9,
ændres »pr.
afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov
nr.
443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov
nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i
lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999,
§ 2
i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
§ 2
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes efter
»anvendes til«: »elektricitets- og« og 3. pkt. ophæves.
2.
I
§ 1
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Hvis
registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på
øvre
brændværdi, skal omregning til Nm3
med nedre brændværdi på 39,6 MJ
foretages med en faktor på 12,157
kWhø
/m3.«
3.
I
§ 3, stk. 3
og § 3, stk. 4,
ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
4.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes efter
»registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt
kraftvarmeværk
registreret efter stk. 5«
5.
§ 3, stk. 5,
affattes således:
»Stk. 5.
Decentrale
og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme
leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan
registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at
mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til
virksomheder registreret efter stk. 4.«
6.
§ 3, stk. 6, 1. pkt.,
affattes
således:
»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere,
der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den
varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede
virksomheder.«
7.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
For virksomheder registreret
efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en
afgiftsperiode
den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1
eller
2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der
opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«
8.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter »et
kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt
eller
industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.
9.
I
§ 6
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
For
decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3,
stk. 5,
er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde
gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for
efter
reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er
indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3,
stk. 4.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10.
I
§ 6, stk. 5,
der bliver stk. 6,
ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
11.
I
§ 8,
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som
den
1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.
pr.
GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«
»
Stk. 5.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
12.
I
§ 10, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
13.
I
§ 10, stk. 11,
ændres »202 øre pr.
Nm3« til: »204,2 øre pr. Nm3«.
14.
I
§ 11, stk. 2,
ændres »pr.
afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i
lov
nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
§ 5
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes
der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske
anvendelse af lagerkapaciteten.«
2.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »målt pr.
afregningsmåler« til: » indenfor samme lokalitet«.
3.
§ 6, stk. 1, nr. 3,
affattes således:
»3)
fritages for afgift
efter §§ 7 og 7 a.«
4.
I
§ 7,
indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som
den
1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.
pr.
GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.«
»
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
5. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a.
Der sker
endvidere afgiftsfritagelse, når
en oplagshaver
leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede
personer.«
6.
I
§ 8, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes efter
»foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
7.
I
§ 9, stk. 10,
ændres »pr.
afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
8.
I
§ 24
ændres »§ 7, stk. 2, 3 og
4« til: »§ 7, stk. 2-6«.
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 1 i
lov
nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i
lov
nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999,
§ 1
i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962 af 2. december 2003,
§ 4
af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004
og
§ 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 2
og
stk. 11
, ophæves.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.
2.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver stk. 3,
indsættes efter »Af varer, der anvendes til«: »elektricitets- og«.
3.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes
der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske
anvendelse af lagerkapaciteten.«
4.
I
§ 3, stk. 3,
ændres »målt pr.
afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
5.
I
§ 7, stk. 5,
ændres »§ 1, stk. 7«
til: »§ 1, stk. 6«.
6.
I
§ 9,
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som
den
1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.
pr.
GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af
fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme
forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«
»
Stk. 5.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.
7.
I
§ 9, stk. 5,
der bliver stk. 7,
indsættes efter »
svovlfri
og
–fattig
dieselolie«: »samt LPG«.
8.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
9.
I
§ 12, stk. 11,
ændres »pr.
afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
10.
I
§ 13, stk. 1,
ændres »§ 9, stk. 8«
til: »§ 9, stk. 10«.
11.
§ 14, stk. 3, 4. pkt.,
ophæves.
12.
I
§ 14, stk. 5,
ændres »§ 1, stk. 7«
til: »§ 1, stk. 6«.
13.
I
§ 14, stk. 6,
ændres »§ 1, stk. 7«
til: »§ 1, stk. 6«.
14.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 1,
stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.
§ 6
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688
af 17. september 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december
2000, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter
»svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«
2.
I
§ 8
indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Fritaget
for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår
til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke
energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«
§ 7
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov
nr.
325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i
lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000,
§ 4
i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004,
§ 3
i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1391 af 20. december 2004
og
§ 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 8,
ændres »9 øre pr.
kWh« til: »8,6 øre kWh«.
2.
I
§ 2
indsættes som stk. 5:
Stk. 5.
For
naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede
virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal
omregning til Nm3
med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en
faktor på 12,157
kWhø
/m3.
3.
I
§ 7, stk. 1, nr. 1,
ændres »og nr.
9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.
4.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
ændres »§ 7,
stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.
5.
I
§ 7, stk. 5, nr. 3,
indsættes efter »
svovlfri
og
–fattig
dieselolie«:
», LPG samt«.
6.
I
§ 7, stk. 6,
ændres ”stk. 6-9”
til: ”stk. 8-11”.
7.
I
§ 7
indsættes som stk. 7 og 8:
»
Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som
den
1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til
fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr.
GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk,
tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige
varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5
kr.
pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.«
Stk. 8.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i
mindst
75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af
produktionen
af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet.
Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og
skatteforvaltningen.«
8.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.
som nyt pkt.:
»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8,
udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften«.
9.
I
§ 9, stk. 9,
ændres »75 pct.« til:
»61/86«.
10.
I
§ 10
indsættes som stk. 6:
Stk. 6.
§ 11,
stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8,
stk. 7,
i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., § 10, stk. 8, i
lov
om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift
af
elektricitet finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af
tilbagebetaling af kuldioxidafgift.
§ 8
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000
og
§ 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1a, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.
som nyt pkt.:
»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«
2.
I
§ 1b, stk. 1,
indsættes efter 2. pkt.
som nyt pkt.:
»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«
§ 9
Stk. 1.
Lovens træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 6
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
den
1. juni 2005.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens § 2,
nr.
2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10,
§ 7,
nr. 1 og 6-9 og § 8.
Bemærkninger til lovforslaget
1. Almindelige bemærkninger
Forslaget om nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om
varmen produceres ved el, kul, olie eller gas (
eloverløb
),
er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Det foreslås, at energi- og CO2
-afgifterne på
brændsler til fjernvarmeproduktion reduceres ned mod niveauet for kraftvarme
for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne
nedsættes
til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og
CO2
-afgiften
nedsættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den
samlede nedsættelse er således til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre
pr.
kWh. varme.
Det foreslås endvidere, at afgifterne på
fjernvarmeproduktion fremstillet ved el nedsættes til samme niveau som for
brændsler.
Endelig foreslås det, at CO2
-afgiften af el
nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh.
Regeringen forventes senere efter drøftelse med
elreformforligspartierne
at fremsætte forslag om, at elforbrug
til fjernvarme friholdes for Public Service Obligation (PSO)-pristillæg.
Lovforslaget indeholder desuden visse mindre justeringer i
energiafgiftslovenes bestemmelser om forbrugsregistrering. Der er tale om
yderligere forenklinger og justering af uhensigtsmæssigheder, der er
identificeret
efter reglernes ikrafttrædelse.
Videre indeholder lovforslaget en lempelse af
kvælstofafgiften for kvælstofholdige stoffer anvendt i katalysatorer i
lastbiler med det formål at reducere lastbilers udledning af NOX.
Lovforslaget indeholder endvidere forenklingerne i
forbindelse med
mikrokraftvarmeanlægs
afgiftspligt.
Endelig indeholder lovforslaget en ændring i
svovlafgiftsloven, hvorved energiprodukter, der benyttes til produktion af et
tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift. I forhold til denne
ændring foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005.
Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så
vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører
virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den
13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS
) blev stillet i bero
fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af
forslaget.
Regeringen havde gerne fremsat forslaget om tilbagebetaling
af CO2
-afgift på det kvoteomfattede brændselsforbrug til
procesformål, som det har været sendt i høring. Regeringen er imidlertid i
dialog med Kommissionen om mulighederne for en statsstøttegodkendelse af
forslaget. Det vurderes hensigtsmæssigt at afvente en afklaring af
mulighederne
for Kommissionens godkendelse af forslaget. Regeringen arbejder for, at
lovforslaget kan godkendes i den form, som har været sendt i høring.
Regeringen
vil fremsætte lovforslag i overensstemmelse hermed, hvis ændringen kan
godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion
Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske
forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske
el-
og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.
De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne
giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til
elproduktion,
når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el
hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor
elmarkedsprisen
er lav. Resultatet er, at der i dag
eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske
tab
og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.
Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende
måde:
Afgiften på brændsler
til
fjernvarme
produktion bliver
reduceret ned mod samme niveau som ved
kraftvarme
produktion.
Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor
elproduktion
på kraftvarmeværkerne reduceret.
Afgiften på brug af
el til
elpatroner
(»store dyppekogere«) i forbindelse
med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget
til
en fornuftig indenlandsk anvendelse af
elproduktionen
frem for uøkonomisk
eleksport.
Elafgifterne bliver
nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Dette neutraliserer den stigning i
elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag,
og
elforbrugerne
holdes dermed skadesløse.
Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhensigtsmæssigheder,
er der tale om et »
win-win-forslag«, der både giver
en væsentlig
samfundsøkonomisk gevinst
på i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentlige
miljømæssige fordele
i form af lavere emission af især CO2,
SO2
og
NOx.
Energipolitisk
udgør
forslaget en vigtig opfølgning på regeringens
Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en større
fleksibilitet i
elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk
favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning
med
havvindmøller. Udover perioder med store mængder
billig vandkraft fra Norge og Sverige vil det først og fremmest være i
perioder
med meget
vindmølle-el, at det nu vil blive
attraktivt at fremstille varme ved el. Det vil forbedre økonomien i
vindkraft.
Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet
ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre pr. kWh varme (ca. 45 kr. pr. GJ)
bliver ikke ændret.
Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremstillet
for sig selv ved kul, olie eller gas nedsat fra 20-25 øre pr. kWh varme
(55-70
kr. pr. GJ) til 18 øre/kWh varme (50 kr. pr. GJ). Hvis der bliver anvendt el
som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiftsbelastningen
nedsat fra 66,6 øre pr. kWh til 18 øre pr. kWh.
Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer
fjernvarme til kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005
havde kraftvarmekapacitet til rådighed.
Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at
elprisen for almindelige forbrugere stiger.
Med henblik på at
neutralisere
virkningen for
elforbrugerne
af ovenstående afgiftsændringer,
nedsættes de samlede energi- og CO2
-afgifter på elforbrug nedsat med
0,3 øre pr. kWh for husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv, og med
0,4
øre pr. kWh for let proces i erhverv. Der sker dog ikke nogen nedsættelse for
el til tung proces i erhverv. Erhvervenes afgiftsbelastning på el falder
således i gennemsnit med godt 0,3 øre pr. kWh el.
Økonomiske virkninger af forslaget
Fordeling af den
samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget.
Mio. kr.
Ved uændret adfærd
Ændret adfærd dog uændrede priser
Ændrede elpriser før afgift
I alt
Decentrale værker
+40
+55
0
+95
Centrale værker
+15
+70
+90
+175
Vindmøller
0
0
+35
+35
Elforbrugere
+100
0
-100
0
PSO vedrørende el til fjernvarme
0
0
0
0
Gasdistribution
/gaskunder1)
0
-60
0
-60
Statens afgiftskonti
-155
+90
-10
-75
Samfund netto eksklusive miljø
0
+155
+15
+170
1)
:
Overvæltes
før eller siden på
gaskunder.
Samlet set vinder samfundet netto 170 mio. kr. ved
forslaget. Decentrale værker vinder tæt ved 100 mio. kr., mens centrale
værker
samt
vindmølleejere
vinder ca. 175 mio. kr.
henholdsvis 35 mio. kr.
Gasdistributionsselskaberne
taber
ca. 60 mio. kr., mens statens afgiftsindtægter netto falder med 75 mio. kr.
Hertil kommer en gevinst for miljøet, der forsigtigt er
værdisat
til 100 mio. kr.
Afgifterne reduceres med brutto 155 mio. kr., men ved
ændret adfærd vindes 80 mio. kr. tilbage, således at staten netto taber 75
mio.
kr. på afgiftskontiene.
Decentrale værker vinder 40 mio. kr. ved uændret adfærd.
Ved at undlade at fremstille kraftvarme, når elprisen er lavere end
omkostningerne, og eventuelt bruge billig el vinder decentrale værker
yderligere 55 mio. kr. Derimod vinder decentrale værker ikke ved den
markedsafledte stigning i prisen på el før afgift, idet det PSO finansierede
tilskud reduceres tilsvarende.
Centrale værker vinder ca. 15 mio. kr. ved uændret adfærd
og yderligere 70 mio. kr. ved at undlade at fremstille el, når elprisen er
lav
og eventuelt bruge el ved lave elpriser. Hertil kommer, at centrale værker
vinder 90 mio. kr. ved højere elpriser før afgift.
Den højere markedspris for el kommer
vindmølleejerne
til gode i det omfang, de sælger el til markedspris. Det vinder de ca. 35
mio.
kr. ved. Hovedparten af vindmølleelektriciteten afsættes dog til garanterede
mindstepriser.
Elforbrugerne
får en
afgiftsnedsættelse på 100 mio. kr., der neutraliserer den forventede stigning
i
elprisen før afgifter.
Fjernvarmeforbrugerne vil vinde ved forslaget eller få
uændrede priser.
Elproducenter
(herunder
vindmølleejere
) vil også vinde ved forslaget.
Gasdistributionsselskaberne
vil
tabe på forslaget, fordi de hidtidige afgiftsregler, der nu bliver ændret,
særligt
har begunstiget salg af gas til kraftvarme.
Gasdistributionsselskaberne
taber ca. 60 mio. kr. fordi, der bliver transporteret mindre naturgas.
Selskaberne
vil før eller siden kunne vælte tabet over på
gaskunderne.
Skatteministeren og transport- og energiministeren vil
opfordre gasselskaberne til at håndtere dette gennem en mindre forlængelse af
selskabernes gældsafviklingsperiode (op til ½ år). Derved vil det kunne
undgås,
at gaspriserne stiger som følge af forslaget.
Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3.
2.2. Forbrugsregistrering
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev det vedtaget, at store
energiforbrugere skulle have mulighed for at blive forbrugsregisteret hos
SKAT.
Forbrugsregistreringen giver disse store energiforbrugere mulighed for at
modtage el, gas eller varme uden at skulle betale afgift i modsætning til
tidligere, hvor de skulle betale afgift ved modtagelse, for efterfølgende at
skulle søge om godtgørelse af afgiften. Med andre ord kan de pågældende
energiforbrugere nu modtage el, gas eller varme uden afgift, og skal så ved
udløbet af afgiftsperioden opgøre det afgiftspligtige forbrug. Hermed slipper
virksomhederne
for først at betale afgiften til
el-
eller varmeleverandøren,
for derefter at søge om godtgørelse.
Efter at ordningen om nettoafregning af afgifter af el, gas
og varme for store energiforbrugere (forbrugsregistrering) er trådt i kraft,
har der vist sig et behov for visse justeringer og præciseringer af
ordningen.
Efter gældende ret er det mængden af elektricitet for den
enkelte afregningsmåler, der er afgørende for, om en virksomhed kan
forbrugsregistreres. Imidlertid kan en virksomhed have flere afregningsmålere
i
samme virksomhed på samme lokalitet, og som reglerne er nu, er det forbruget
igennem hver enkelt måler og ikke virksomhedens samlede
el-
eller varmeforbrug, der forbrugsregistreres, og som der skal laves opgørelser
over afgiftsbetalingen for. Det foreslås i dette lovforslag, at
»afregningsmålerprincippet« ændres til et »virksomhedsprincip«. Dette
betyder,
at en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere afregningsmålere
kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det
samlede forbrug og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for
registreringen.
Ændringen vil samtidig medføre en administrativ forenkling for både
energileverandøren og forbrugsvirksomheden.
Muligheden for forbrugsregistrering gælder kun for aftagere
af el fra registrerede
el-netvirksomheder, gas fra
registrerede
gas-netvirksomheder
og varme fra registrerede
centrale kraftvarmeværker eller fra registrerede mellemhandlere. Det har
imidlertid vist sig, at nogle virksomheder (især gartnerier) modtager varme
direkte
fra ikke-registrerede industrielle kraftvarmeværker i så store mængder, at
de,
hvis varmeleverancen kom fra et centralt kraftvarmeværk eller en
varmemellemhandler, ville have mulighed for forbrugsregistrering. Som en
forenkling gives der med dette lovforslag også mulighed for, at disse brugere
kan forbrugsregistreres, således at de kan modtage varmeleverancer
afgiftsfrit,
og efterfølgende nettoafregne energiafgifterne. Hermed opnår aftagere af
store
mængder varme fra industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale
kraftvarmeværker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et centralt
kraftvarmeværk
eller en mellemhandler.
De fleste industrielle kraftvarmeværker bruger naturgas som
brændstof. For at skabe en afgiftsmæssig sammenhæng i forhold til ovennævnte
forslag om at tillade store forbrugere af varme at blive forbrugsregistreret,
foreslås det, at industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale
kraftvarmeværker får adgang til at blive registreret efter
gasafgiftsloven,
hvilket giver dem mulighed for at få gas tilført uden afgift fra
gas-netvirksomheden. Der stilles dog de samme krav til disse,
som der gør til mellemhandlere, nemlig at mindst 50 pct. af varmen indenfor
det
seneste år skal være leveret til en eller flere store varmeaftagere
registreret
som slutbrugere efter energiafgiftslovene. Samtidig stilles der samme krav
til
sikkerhedsstillelse for de registrerede decentrale og industrielle
kraftvarmeværker, hvis varmen afsættes til andre end de registrerede
slutbrugere,
som der gør til varmemellemhandlere. Dette gøres fordi der skal betales
afgift
af den mængde elektricitet eller varme der afsættes til andre end de
registrerede slutbrugere, og denne mængde afgiftspligtige el og varme skal
opgøres.
Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med
hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift. Det
er
kommet til Skatteministeriets kendskab, at gældende lovgivning i enkelte
tilfælde er blevet fortolket således, at det ikke er tidspunktet for
forbruget
af el eller gas, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen, der
afgør, hvornår en forbrugsvirksomhed angiver og betaler afgift. Dette er ikke
intentionen med bestemmelsen, og i dette lovforslag tydeliggøres det, at det
er
tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten
eller gassen fra forsyningsvirksomheden, og ikke faktureringstidspunktet der
er
afgørende for tidspunktet for, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed
skal
angive og betale nettoafgift.
2.3. Lempelse af kvælstofafgiften
Som følge af de skærpede krav til lastbilers partikel- og
NOX
-udledning
der pålægges ved de Euro4-normer,
der træder i kraft 1. oktober 2006, er det nødvendigt med en lempelse af
kvælstofafgiften.
Mere præcist pålægger EU-lovgivningen miljøkrav til bilers
udledning af forskellige miljøskadelige stoffer, der løbende skærpes. De
såkaldte Euronormer sætter overgrænser for udslippet af nævnte stoffer. Det
lovmæssige grundlag for motorer, der anvendes i lastbiler, er nu
Kommissionens
direktiv 2001/27/EF af 10. april 2001 om tilpasning til den tekniske
udvikling
af Rådets direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og
partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer
og emission af forurenende luftarter fra
køretøjsmotorer
med styret tænding, som benytter naturgas eller
autogas
(LPG) som brændstof.
Fra 1. oktober 2006 skal lastbiler opfylde Euro4-normen ved
registrering. Euro4 indeholder en væsentlig skærpelse af udstødningsnormerne
for partikler og kvælstofoxider (NOX
).
De skærpede krav til udledning af partikler og NOX
kan i princippet opfyldes på to måder. I det ene tilfælde tunes motoren til
lavt
NOX
-udslip. Herved øges partikeludslippet,
som herefter reduceres ved installation af et partikelfilter. Den anden
mulighed
er, at motoren tunes til lavt partikeludslip. Herved øges
NOX
-udslippet,
som herefter reduceres ved hjælp af en
SCR-katalysator.
SCR-teknologien
forudsætter imidlertid, at der
indsprøjtes kvælstofholdige stoffer (ammoniak) i udstødningssystemet mellem
motoren og
SCR-katalysatoren, hvor NOX
omdannes til vand og frit kvælstof. I praksis vil ammoniakken blive tilsat i
form af et urinstof (UREA).
EU-reglerne omfatter alene grænseværdier. Valg af teknologi
er overladt til fabrikanterne. De europæiske bilfabrikanter har oplyst, at
man
primært vil satse på
SCR-løsningen.
Denne teknologi kræver, som nævnt, tilsætning af
kvælstofholdige stoffer. Ifølge oplysninger fra OFR og DTL er der tale om
mængder på ca.
10%
af lastbilens brændstofforbrug,
dvs. op til ca. 50 liter for hver tank motorbrændstof.
Som kvælstofafgiftsloven er udformet nu, er der efter
bevilling fra SKAT mulighed for godtgørelse af afgift af kvælstof, der
anvendes
til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring og afisning. Det er således
ikke intentionen i kvælstofafgiftsloven, at der skal opkræves afgift af de
kvælstofholdige stoffer (UREA), der anvendes i
SCR-katalysatorer.
Imidlertid kræves der et stort årligt forbrug (på mere end 2000 kg kvælstof)
for at der kan bevilges godtgørelse, hvilket mange små vognmænd ikke vil
kunne
leve op til. Da lastbilerne kører lige så godt uden tilsætning som med
tilsætning af UREA, er afgiften på UREA med til at øge vognmændenes
incitament
til at undlade påfyldningen med et stort
NOX
-udslip
til følge. Der gives med dette lovforslag mulighed for vognmænd til at få
godtgørelse for hele deres forbrug af kvælstof anvendt i
SCR-katalysatorer.
Mere præcist foreslås der en branchespecifik
kvælstofafgiftslempelse i form af en godtgørelsesordning for vognmænd, da
det,
som nævnt, aldrig har været intentionen med afgiften at vognmænds forbrug af
kvælstof til reduktion af
NOx
fra
lastbiler skulle belastes med kvælstofafgift.
2.4.
Mikrokraftvarme
Efter
elafgiftsreglerne skal der betales afgift af alt elforbrug, uanset om
elektriciteten købes eller fremstilles af brugeren selv.
Til gengæld er
brændsel til el-fremstilling fritaget for afgift.
Der er dog a
f administrative grunde
fastsat en grænse, således at der ikke skal betales afgift, hvis
elektriciteten fremstilles på et anlæg på op til 150 kW
elkapacitet.
De
meget små elværker, herunder kraftvarmeværker, er altså fritaget for
at skulle betale elafgift. I stedet belastes de med afgift på hele
brændselsforbruget.
Som udgangspunkt skal olie og gas, der anvendes i motorer,
belastes med en sats, der er større, end hvis varerne var brugt i en ovn
eller
i et fyr til varmefremstilling.
Hvis
der ikke betales elafgift af eget forbrug, sker der som nævnt en beskatning
af
al brændsel, der bruges i motoranlæg. Den del af brændslet, der henregnes til
elfremstilling, skal endog betale afgift efter satsen for motorbrændstof.
Det er dog muligt efter
gasafgiftsloven,
alene at betales den lave sats af den brændselsmængde, der går til varme i
kraftvarmeanlæg. Men da brændselsmængden skal deles
udfra
oplysninger, som alene kraftvarmeværket er i besiddelse af, er den
administrative fordel for små anlæg gået tabt. Dette gælder både for
kraftvarmeværket
og for
gasleverandøren.
Selv om
der skal betales afgift af brændsel efter en høj sats af brændselsforbruget
til
elfremstilling, er besparelsen i elafgift netto for
elproduktionstilskud
dog større end afgiften af motorbrændstoffet.
Fremstilles
elektriciteten på et sådant lille kraftvarmeværk kan man dog - hvis man
opfylder visse betingelser - vælge at blive elafgiftsregistreret og betale
elafgift.
Der foreslås en forbedring af vilkårene for
mikrokraftvarmeanlæg, der ikke er elafgiftsregistrerede,
således at disse ikke længere skal betale afgift efter satsen for
motorbrændstof, men efter den lavere sats for brændsel til fyringsformål.
2.5.
Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft
Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt betalte
afgifter af energiprodukter og varme, bortset fra den andel til
rumvarme
og varmt vand, der ikke er til procesformål.
Virksomhederne skal opgøre den andel, der er tilbagebetalingsberettiget ved
at
måle denne. I elafgiftsloven er der dog mulighed for, at virksomhederne kan
vælge at måle den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel.
Virksomheder, der ikke har haft målere monterede korrekt,
men efterfølgende indretter sig fuldt i overensstemmelse med kravene til
måling, kan med bevilling fra SKAT få tilbagebetaling med tilbagevirkende
kraft
3 år forud for den første korrekte måling. SKAT kan tillade, at målinger, der
foretages i afgiftsperioder forud for bevillingstidspunktet, kan finde
anvendelse. I de tilfælde kan der gives tilbagebetaling med tilbagevirkende
kraft 3 år forud for det tidspunkt, hvor virksomhederne anmoder om
tilbagebetalingen med tilbagevirkende kraft.
Med den nuværende formulering af bestemmelserne om
tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i alle energiafgiftslovene, hvor
der
kræves måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme,
kommer de
el-forbrugende
virksomheder, der opgør den
ikke-tilbagebetalingsberettigede andel af el og varme, i klemme og får dermed
ikke deres retmæssige afgiftsgodtgørelse.
Det foreslås, at bestemmelsen om tilbagebetaling med
tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de virksomheder, der måler
det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, der er gået til
rumvarme
og varmt vand, kan få tilbagebetaling med
tilbagevirkende kraft. Virksomheder der måler det
ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el begunstiges hermed.
2.6.
Svovla
fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af
tilsvarende brændsler
Det foreslås, at svovlafgiftsloven ændres således, at
energiprodukter, der benyttes til produktion af et tilsvarende energiprodukt,
fritages for svovlafgift.
En tilsvarende bestemmelse blev ved lov nr. 1220 af 27.
december 1996 indsat i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
(nuværende lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest er ændret
ved lov nr. 428 af 6. juni 2005).
Undtagelsesbestemmelsen medførte, at
raffinaderiers forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1,
stk. 1,
nr. 1 blev afgiftsfri, såfremt forbruget skete i forbindelse med
fremstillingsprocessen af disse varer. Undtagelsen omfattede ikke forbrug af
mineralolier og gas, der anvendes som motorbrændstof.
Det følger bl.a. af bemærkningerne til denne lovændring, at
»Ved energiafgiftspakkens ikrafttræden 1.
januar 1996 blev der indført CO2
-afgift for raffinaderier, der
hidtil har været fritaget for energiafgifter. Der er imidlertid opstået tvivl
om, hvorvidt dette er i overensstemmelse med direktiv 92/81/EØF af 12.
oktober
1992 (mineraloliedirektivet), art. 4, stk. 3, hvor det fremgår, at der
ikke udløses punktafgift ved forbrug af mineralolie i en virksomhed, der
fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne
fremstilling.
Energipakken er
notificeret af EU-kommissionen i september 1995. Det var på dette tidspunkt
opfattelsen i Danmark, at CO2
-afgiften ikke var omfattet af
mineraloliedirektivets bestemmelser. Der har den 2. juli 1996 været afholdt
et
møde mellem embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen med henblik på at få
afklaret dette tvivlsspørgsmål. På dette møde fremførte EU-kommissionen, at
godkendelsen af energiafgiftspakken alene er sket efter statsstøttereglerne,
og
at denne godkendelse ikke omfatter eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende
raffinaderiernes afgiftsfritagelse efter mineraloliedirektivet. I forbindelse
med godkendelsen af energipakken tog EU-kommissionen dog forbehold overfor
indførelsen af energiafgift af brændstof til færger og fly. EU-kommissionen
mente, at dette ville være i strid med art. 8 i mineraloliedirektivet,
hvorefter færger og fly skal fritages for mineralolieafgift. Efter
EU-kommissionens opfattelse er indførelse af CO2
-afgift af
raffinaderiernes forbrug af mineralolier i strid med art. 4 i direktiv
92/81/EØF af 12. oktober 1992. Sådanne tvivlsspørgsmål afgøres i sidste ende
af
EF-domstolen. På baggrund af EU-kommissionens melding vurderes det
imidlertid,
at der er en nærliggende risiko for, at Danmark taber en eventuel retssag ved
EF-domstolen.
Det foreslås derfor,
at raffinaderiernes forbrug af mineralolie i fremstillingsprocessen fritages
for CO2
-afgift. Dette er i klar overensstemmelse med
mineraloliedirektivet.
Videre foreslås det,
at CO2
-afgiften og svovlafgift, opkrævet af raffinaderiernes forbrug
af mineralolieprodukter i fremstillingsprocessen fra 1. januar 1996 til denne
lovs ikrafttræden, tilbagebetales til raffinaderierne.
Den nuværende
svovlafgift har karakter af emissionsafgift, der er pålagt udledningen af
svovl
til luften eller svovlindholdet i brændslerne. Svovlafgiften vurderes ikke at
være omfattet af
EU´s
mineraloliedirektiv.
Svovlafgiften bidrager imidlertid i dag til overholdelse af
EU´s
minimumssatser for fuelolie, idet svovlafgiften kan modregnes i
CO2
-afgiften
af fuelolie. Dette indebærer en lempelse af afgiften for forbrugere af
fuelolie,
som typisk er energiintensive virksomheder.
På mødet den 2. juli
1996 gav EU-kommissionen udtryk for, at grønne afgifter, som bidrager til at
overholde
EU´s
minimumsafgifter, også bør overholde de gældende
direktivbestemmelser. Dette indebærer, at raffinaderierne, såfremt
svovlafgiften og CO2
- afgiften af fuelolie er koblet sammen, skal
fritages for svovlafgiften i samme omfang som CO2
-afgiften.
Imidlertid mener
regeringen, at afgiften på raffinaderiernes udledning af svovl bør
opretholdes,
således at incitamentet til
nedbringning
af udledning
af svovl bibeholdes for raffinaderierne i lighed med andre erhverv i Danmark.
Hvis raffinaderiernes udledning af svovl forsat skal være pålagt afgift, må
koblingen imellem svovlafgiften og CO2
-afgiften for fuelolie
ophæves«.
Som det fremgår af bemærkningerne blev der ikke i 1996
indsat en undtagelsesbestemmelse for raffinaderierne i svovlafgiftsloven,
idet
svovlafgiften blev anset for at være en emissionsafgift. Afgiften var pålagt
svovlindholdet i de pågældende produkter og ikke selve energiproduktet og var
efter dansk opfattelse derfor ikke omfattet af mineraloliedirektivet.
Begrundelsen herfor var bl.a., at svovludledningen kan begrænses og den
tilbageholdte svovl kan samles, køres væk og deponeres eller genanvendes. Der
ansås således at være en nær sammenhæng mellem udledning og afgiftsbetaling.
Den 10. juni 1999 afsagde EF-domstolen dom i sagen C–346/97
»Braathens
Sverige AB v.
Riksskatteverket«.
Sagen omhandlende en national miljøafgift på erhvervsmæssig
indenrigsluftfart,
der blev beregnet på grundlag af brændstofforbrug og emission af kulbrinter
og
kvælstofilte. Tvisten i sagen var kort, hvorvidt den pågældende
afgift var omfattet af en afgiftsfritagelse i dagældende mineraloliedirektiv
(Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for mineralolier) eller om afgiften, som hævdet af den
svenske regering, var en miljøafgift, der ikke direkte skulle svares af
brændstofforbruget, men af de forurenende emissioner.
EF-domstolen fandt, at afgiften var omfattet af
mineraloliedirektivet, og i strid med den pågældende undtagelsesbestemmelse.
Domstolen lagde vægt på, at der bestod en umiddelbar og uadskillelig
sammenhæng
imellem forbrug af energiproduktet og de forurenende stoffer. Dernæst at
bestemmelserne i det dagældende mineraloliedirektiv, der fritager for den
harmoniserede punktafgift, vil miste deres effektive virkning, hvis man
tillader medlemsstaterne at pålægge energiprodukterne anden indirekte
beskatning.
Efter
Braathens-dommen
blev der
rejst tvivl om, hvorvidt svovlafgiften var omfattet af mineraloliedirektivet,
nu Energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober
2003
om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet), og i så fald, hvorvidt afgiften var i uoverensstemmelse med
direktiverne, idet svovlafgiftslovens bestemmelser medfører, at
registreringspligtige
virksomheder altid skal medtage eget forbrug i opgørelsen af afgiften.
På baggrund af dommen har Skatteministeriet rettet
henvendelse til EU-kommissionen med henblik på at få afklaret disse
tvivlsspørgsmål. Der har i den forbindelse været afholdt et møde mellem
embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen. Kommissionens opfattelse har ved
disse lejligheder været, at der består en umiddelbar og uadskillelig
sammenhæng
mellem forbruget af energiproduktet i et raffinaderi og svovlafgiften, selvom
afgiften beregnes i forhold til den udledte svovldioxid. Kommissionen har
således ikke fundet, at svovlafgiften er i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet.
Branchen har ligeledes anført, at der efter dennes mening
ikke skal betales svovlafgift af olie, som anvendes til fremstilling af
olieprodukter.
Forløbet har således vist, at der eksisterer en vis
uklarhed omkring svovlafgiftslovens forenelighed med EU-retten. Selvom at den
konkrete problemstilling ikke har været forelagt EF-domstolen, der har den
endelig
kompetence til at fortolke EU-retten, vurderes det bl.a. på baggrund af
EU-kommissionens udmelding, at der er en nærliggende risiko for, at Danmark
taber en eventuel retssag ved EF-domstolen.
På denne baggrund foreslås det, at der i svovlafgiftsloven
bør indsættes en undtagelsesbestemmelse, hvorefter energiprodukter, der
direkte
medgår til fremstillingen af produktion af tilsvarende energiprodukter
fritages
for svovlafgiften (f.eks. olie til olie).
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005.
Skatteministeriet
har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del
af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget
forbrug
af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005
(SKM2005.312.TSS
) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni
2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.
Ifølge svovlafgiftslovens § 2 betales der afgift af
svovlindholdet i de afgiftspligtige varer, jf. lovens § 1, nr. 1-14,
eller
af udledningen af svovldioxid fra de i virksomheden forbrugte afgiftspligtige
varer. Svovlafgiften påhviler blandt andet en række mineralolieprodukter.
Afgiften beregnes enten som 20 kr. pr. kg. svovl i de afgiftspligtige
produkter
eller som 10 kr. pr. kg. udledt SO2
til luften. Afgiften betales af
virksomheder, der omsætter de pågældende produkter og af virksomheder, der
forbruger produkterne. Ifølge lovens § 3, stk. 1, skal
virksomheder,
der udvinder eller fremstiller varer med et afgiftspligtigt svovlindhold
omfattet af lovens § 1, nr. 1-14, registreres hos SKAT. De
registreringspligtige virksomheder skal ved opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde medregne virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold, uanset om de pågældende varer er medgået til fremstillingen af
energiproduktet eller andre formål.
Ifølge dagældende mineraloliedirektiv artikel 4, stk. 3,
udløses der ikke punktafgift ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der
fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne
fremstilling. Når forbruget imidlertid tjener andre formål end fremstilling
af
mineralolier og formålet især er drift af køretøjer, udløses der punktafgift.
Energibeskatningsdirektivet har pr. 31. december 2003 afløst
mineraloliedirektivet.
Det følger nu af artikel 21, stk. 3, i
energibeskatningsdirektivet, at »forbrug af energiprodukter på et område, der
tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes ikke som en
afgiftsudløsende begivenhed, hvoraf afgiften forfalder, hvis forbruget består
i
energiprodukter, der produceres på virksomhedens område«. Dernæst at, »når
forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af
energiprodukter,
og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en
afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.«
Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt
omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af
et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at
virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere
skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et
afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i
fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt. Dette betyder f.eks., at
svovlindholdet i mineralolieprodukter, som er fremstillet på raffinaderiets
område og som anvendes til fremstilling af andre mineralolieprodukter på
samme
raffinaderi, ikke skal medregnes ved opgørelse af det svovlafgiftspligtige
område.
3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse
af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig
el-produktion
De nuværende afgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en
uhensigtsmæssig tilskyndelse til
elproduktion, når
omkostningerne herved er højere end elprisen. Dette problem kaldes ulønsom
elproduktion
eller uøkonomisk
eloverløb.
De høje afgifter på el (herunder
PSO-pristillæg
på
el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne
giver således anledning til et samfundsøkonomisk tab.
Om ulønsom
elproduktion
Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til
produktion af el på kraftvarmeværker på 7-12 øre pr. kWh el. Afgiften på
kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren
fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også
fremstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er
under
ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el
anvendes som energikilde til varmeproduktionen i f.eks. såkaldte
elpatroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til
fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde
end gas eller kul.
De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår
f.eks. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. Da producerer
vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan
eksporteres
til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder,
først
og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.
Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker
overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget
for
disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere
kraftvarme eller fik en kunstig høj afregningspris for el. Efter 1. januar
2005
er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom
elproduktion,
når elprisen er lav.
Efter 1. januar 2005, hvor EU’s CO2
-kvotedirektiv
(Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en
ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
en
ændring af Rådets direktiv 96/61/EF) trådte i kraft, er det forventningen, at
udledningen af CO2
fra de kvoteomfattede sektorer, herunder
energisektoren, primært reguleres gennem CO2
-kvoteordningen. Der er
derfor ikke nu nogen CO2
-begrundelse for ved elafgifter at begrænse
elforbruget, som der var tidligere. Før gav lavere elforbrug mindre
CO2
fra elværker. Nu da de samlede udledninger fra elværkerne og de andre
kvoteomfattede
virksomheder er låst fast ved de samlede tildelte kvoter, fører lavere
elforbrug ikke til mindre CO2, men til en lidt højere kvotepris
for
hele EU. Tilsvarende er CO2
-begrundelsen for at fremme dansk kraftvarme,
udover at den fremmes gennem kvotesystemet, ikke længere tilstede.
Forudsætningerne for de nuværende afgifter ved
kraftvarmeværker m.v. er således fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det
blev
derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet:
»Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre
afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer
elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne,
og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne,
når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end
omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald
skal
være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige
virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.«
På baggrund af undersøgelserne foreslås afgiftsreglerne
ændret som følger:
Tabel 1. Nuværende og nye afgifter på varme til kollektiv
varmeforsyning samt el.
Øre pr. kWh varme
ab værk
Nuværende samlet
CO2
- og energiafgift
Foreslået samlet
CO2
- og energiafgift
Ændring
For at mindske
overproduktion af el
Øre pr. kWh varme
ab værk
Øre pr. kWh varme
ab værk
Øre pr. kWh varme
ab værk
Konkurrenter til
kraftvarme
Elvarme
fra fjernvarmeværker afgifter
66,6
18
-48,6
Elvarme
fra fjernvarmeværker
PSO-tillæg
10-15 (a)
0
– 10-15 (a)
Fjernvarme
fra
gaskedel
(virkningsgrad 95 pct.)
21,4
18
-3,4
Fjernvarme
fra
kulkedel
(virkningsgrad 90 pct.)
24,2
18
-6,2
Kraftvarme
Decentral
gas
kraftvarme
(125 pct. reglen)
16,3
16,3
Uændret
Decentral
gas
kraftvarme
(65 pct. reglen)
Ca. 15,7 (b)
Ca. 15,7 (b)
Uændret
Central
kraftvarme
ved gas
Ca. 15,7 (b)
Ca.15,7 (b)
Uændret
Central
kraftvarme
ved kul
Ca. 16,8 (b)
Ca. 16,8 (b)
Uændret.
For at
neutralisere virkningerne for
elforbrugerne
Øre pr. kWh el
Øre pr. kWh el
Øre pr. kWh el
Elafgift husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv
66,6
66,3
-0,3
Elvarme for helårsboliger
60,1
59,8
-0,3
El til let proces i erhverv
Typisk 10
Typisk 9,6
-0,4
El til tung proces i erhverv
Ned til 0,3
Ned til 0,3
Uændret
(a)
PSO-pristillæg
på elprisen, der blandt finansierer
tilskud til vindmøller, varierer over tid, men forventes at udgøre 10-15 øre
pr. kWh frem til 2015, hvorefter det vil falde. Tillægget foreslås ikke
ændret ved dette lovforslag, men i et lovforslag, der forventes fremsat i
begyndelsen af 2006. I øjeblikket er der ikke indtægter fra
PSO-tillæg
på elvarme i fjernvarmeværker, da grundlaget
er nul. Efter vil der heller ikke være indtægter, da satsen bliver nul. (b)
Den effektive afgiftssats varierer fra værk til værk.
For at reducere ulønsom
elproduktion
foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overproduktion af el,
reduceret
ved at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod
niveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi-
og CO2
-afgifter på 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie
eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til
varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre pr. kWh
svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for
kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh
varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af
leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til
rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.
Med henblik på yderligere at bidrage til fleksibilitet i
elforbruget og ikke mindst af hensyn til miljøet, er regeringen ligeledes
indstillet på at foreslå, at forbrug af el til direkte fjernvarmeproduktion
bliver friholdt for såkaldt
PSO-pristillæg.
Spørgsmålet skal dog forinden afklares blandt energireformpartierne. I det
følgende
er der redegjort for virkningerne af det samlede forslag, idet der også er
angivet virkningerne uden en nedsættelse af
PSO-pristillæg.
Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at
elprisen for almindelige forbrugere stiger. For at neutralisere virkningen
heraf for
elforbrugerne
foreslås det endvidere, at
den samlede energi- og CO2
afgift på el nedsættes med i gennemsnit
0,3 øre pr. kWh for såvel erhverv som husholdninger.
Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker
illustreret ved et eksempel?
Efter 1. januar 2005, hvor de større decentrale
kraftvarmeværker overgik til markedsforhold, er det de økonomiske forhold,
der
afgør, hvordan kraftvarmeværkerne fremstiller varme.
Kraftvarmeværkerne har oftest mulighed for at levere varme
til fjernvarmenet enten ved produktion af varme og el sammen (kraftvarme)
eller
ved produktion af varme for sig ved brug af brændsel (ren fjernvarme).
Yderligere kan værkerne for forholdsvis lave omkostninger erhverve sig en
såkaldt
elpatron, hvorved de kan fremstille
fjernvarme ved brug af el som energikilde. En
elpatron
er et teknologisk simpelt anlæg, der kan varme vand op ved el.
Elpatroner
kaldes også i visse tilfælde for »dyppekogere«.
De økonomiske forhold, der er afgørende for
kraftvarmeværkets valg, er illustreret ved et forenklet eksempel i følgende
tabel 2.
Tabel 2. Illustration af økonomi ved at fremstille
henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nuværende afgiftsforhold.
Fjernvarme
Kraftvarme
Forskel
Forskel pr. kWh el
Gasforbrug
1,1 kWh
2,0 kWh
0,9 kWh
1,2 kWh gas
Tab
0,1 kWh
0,25 kWh
0,15 kWh
Elproduktion
0
0,75 kWh
0,75 kWh
Varmeproduktion
1,00 kWh
1,00 kWh
0,0 kWh
Udgifter til gas og kvoter 20 øre pr. kWh gas
22 øre
40 øre
18 øre
24,0 øre
Service el
0
3,75 øre
3,75 øre
5,0 øre
I alt før afgift og
elsalg
22 øre
43,75 øre
21,75 øre
29,0 øre
Afgift af varme
22,4 øre
16,3 øre
-6,1 øre
-8,1 øre
I alt med afgift men før
elsalg
44,4 øre
60,05 øre
15,65 øre
20,9 øre
Ved fremstilling af 1 kWh varme som fjernvarme skal der i
eksemplet bruges 1,1 kWh gas. Skal samme varmemængde fremstilles på
kraftvarmeværket, skal der anvendes 2 kWh gas, men der fremstilles da
samtidig
0,75 kWh el, der kan sælges. Anvendes en
elpatron,
kan der fremstilles 1 kWh varme ved 1 kWh el.
I eksemplet er udgifterne til køb af gas samt
marginaludgifterne til kvoter sat til i alt 20 øre pr. kWh eksklusive
afgifter.
(f.eks. ved 1,83 kr. pr. Nm3
naturgas = 16,6 øre pr. kWh og 22 EURO
pr. ton CO2
= 3,4 øre pr. kWh). Det er i underkanten i forhold til
den aktuelle gaspris.
Når man ser bort fra afgifter, skal der således bruges 22
øre til køb af gas og CO2
kvoter ved fremstilling af fjernvarme ved
gas, men 40 øre ved fremstilling af kraftvarme. Der er således 18 øre større
udgifter til forbrug af naturgas (eksklusive afgifter) ved
kraftvarmeproduktion
end ved fjernvarmeproduktion. Det svarer til 24 øre pr. kWh el. Hertil kommer
særlige udgifter til service ved
elproduktion
på 5
øre pr. kWh.
Ser man helt bort fra afgifter, gebyrer og
PSO-pristillæg
mv., vil værket fremstille varmen som kraftvarme,
hvis elprisen er over 29 øre pr. kWh. Er elprisen under 29 øre pr. kWh, kan
det
bedst betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Har værket i øvrigt
en
elpatron, vil det før afgift bedst kunne betale
sig at fremstille varmen på
elpatronen
ved elpriser
under 22 øre pr. kWh el.
Værket forsøger dog ikke at maksimere det økonomiske
resultatet før afgifter, men efter afgifter.
Den samlede energi- og CO2
afgift på naturgas er
på 20,36 øre pr. kWh naturgas. Hvis der som i eksemplet skal bruges 1,1 kWh
gas
for at fremstille 1 kWh fjernvarme, belastes fremvarmen således med 22,4 øre
pr. kWh i afgift.
Fremstilles varmen derimod som kraftvarme er afgiften i
dette tilfælde ca. 16,3 øre pr. kWh varme, jf. at der gælder særlig lempelige
afgiftsregler for kraftvarme. Der spares således 6,1 øre pr. kWh varme i
afgift
ved at lave varmen som kraftvarme i stedet for som ren fjernvarme. Det svarer
til ca. 8,1 øre pr. kWh el.
Når der således tages hensyn til afgifterne, vil værket
fremstille kraftvarme, blot elprisen er over 20,9 øre pr. kWh. Det svarer til
omkostningerne ved at fremstille el på 29 øre fratrukket afgiftsrabatten til
kraftvarme svarende til ca. 8,1 øre pr. kWh.
Er elprisen under 20,9 øre pr. kWh, vil det under de
nuværende afgiftsforhold bedst kunne betale sig at fremstille varmen som ren
fjernvarme. Men ved elpriser over 20,9 øre pr. kWh vil værket fremstille
kraftvarme,
selv om omkostningerne er på 29 øre pr. kWh. De nuværende afgiftsforhold
fører
således til, at der fremstilles el, selv om omkostningerne herved er op til
8,1
øre pr. kWh el højere end elprisen.
Det giver anledning til et samfundsøkonomisk tab ved
elpriser på mellem 20,9 og 29 øre pr. kWh. Ved elpriser over 29 øre pr. kWh
er
prisen over omkostningerne, og afgiftsreglerne fører ikke til overproduktion
af
el, men til lavere varmepriser.
Ved de nuværende afgiftsforhold vil værket aldrig bruge el
til varmefremstilling ved en
elpatron, med mindre
elprisen er stærkt negativ.
Derved mistes muligheden for at kunne opnå en besparelse
ved lave elpriser. Når der ses bort fra afgifter, ville værket som nævnt have
brugt el som varmekilde ved elpriser under 22 øre pr. kWh inklusiv tillæg mv.
Ved de nye afgiftsregler vil situationen være som følger:
Tabel 3. Illustration af økonomi ved at fremstille
henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nye afgiftsforhold.
Fjernvarme
Kraftvarme
Forskel
Forskel pr. kWh el
Gasforbrug
1,1 kWh
2,0 kWh
0,9 kWh
1,2 kWh gas
Tab
0,1 kWh
0,25 kWh
0,15 kWh
Elproduktion
0
0,75 kWh
0,75 kWh
Varmeproduktion
1,00 kWh
1,00 kWh
0,0 kWh
Udgifter til gas og kvoter 20 øre pr. kWh gas
22 øre
40 øre
18 øre
24,0 øre
Service el
0
3,75 øre
3,75 øre
5,0 øre
I alt før afgift og
elsalg
22 øre
43,75 øre
21,75 øre
29,0 øre
Afgift af varme
18,0 øre
16,3 øre
-1,7 øre
-2,3 øre
I alt med afgift men før
elsalg
40,0 øre
60,05 øre
15,65 øre
26,7 øre
Ved forslaget nedsættes afgiften på fjernvarme fra 22,4 øre
pr. kWh varme til 18 øre pr. kWh varme, mens afgiften for kraftvarme
fastholdes.
Ligeledes nedsættes afgiften på el til varmefremstilling ned til 18 øre pr.
kWh.
Hermed reduceres afgiftsbesparelsen ved
kraftvarmeproduktion med 4,4 øre pr. kWh varme svarende til ca. 5,8 øre pr.
kWh
el. Afgiftstilskyndelsen til at fremstille el reduceres således med 5,8 øre
pr.
kWh. Før ville værket fremstille el, blot elprisen var over 20,9 øre pr. kWh.
Nu skal elprisen være over 26,7 øre pr. kWh, før der fremstilles el. Er
elprisen under 26,7 øre pr. kWh, vil der nu blive fremstillet kraftvarme.
Hvis
værket har en
elpatron
til rådighed, vil det bedst
kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el som energikilde, hvis
elprisen
er under 22 øre pr. kWh. inklusive
PSO-tillæg
mv.,
men uden afgift.
Hvis værket kan købe el til samme pris som prisen ved salg,
vil virkningerne af forslaget for værket i eksemplet blive:
Tabel 4. Eksempel på gevinster og tab i øre pr. kWh
varme ved forslaget for decentralt kraftvarmeværk og stat, idet forudsættes,
at
værket i alle tilfælde før fremstillede 5 pct. af varmen som fjernvarme.
Elpris øre pr. kWh
31
29
27
25
23
21
19
17
15
Produktionsform før
Kraft-varme
Kraft-varme
Kraft-varme
Kraft-varme
Kraft-varme
Kraft-varme
Fjern-varme
Fjern-varme
Fjern-varme
Produktionsform efter
Kraft-varme
Kraft-varme
Kraft-varme
Fjern-varme
Fjern-varme
El-varme
El-varme
El-varme
El-varme
Gevinst værk ved uændret adfærd
+0,2
+0,2
+0,2
+0,2
+0,2
+0,2
+4,4
+4,4
+4,4
Ændring for værk pr. kWh varme ved ændring af adfærd
ved overgang til fjernvarme/elvarme
0
0
0
+1,2
+2,7
+5,3
+3,0
+5,0
+7,0
Gevinst værk i alt
+0,2
+0,2
+0,2
+1,4
+2,9
+5,5
+7,4
+9,4
+11,4
Gevinst stat ved uændret adfærd
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-0,2
-4,4
-4,4
-4,4
Gevinst stat ved ændret adfærd
0
0
0
+1,6
+1,6
+1,6
0
0
0
I alt stat
-0,2
-0,2
-0,2
+1,4
+1,4
+1,4
-4,4
-4,4
-4,4
I alt samfund
0
0
0
+2,8
+4,3
+6,7
+3,0
+5,0
+7,0
- heraf ved mindre ulønsom
elproduktion
0
0
0
+2,8
+4,3
+5,7
0
0
0
- heraf ved brug af el som energikilde*
0
0
0
0
0
+1,0
+3,0
+5,0
+7,0
*
Forudsætter at el
friholdes for
PSO-pristillæg.
Som det ses, vinder det decentrale kraftvarmeværk ved alle
elpriser, men mest ved lave elpriser.
Ved uændret adfærd vinder værket i det omfang, værket i
forvejen fremstillede fjernvarme. Det gør værket dels ved lave elpriser, men
også ved høje elpriser i forbindelse med reparationer på værket og eventuelt
når det er meget koldt, hvor en spidslastkedel kan bruges til at supplere
varmen fra kraftvarmeværket. Værkets umiddelbare afgiftsgevinst svarer til
statens umiddelbare provenutab. Værket vinder ved ændret adfærd ved elpriser
under 26,7 øre pr. kWh, uden at staten taber. Staten vil dog vinde ved ændret
adfærd ved elpriser mellem 20,9 og 26,7 øre pr. kWh, altså når værket ændrer
adfærd ved skift væk fra kraftvarmeproduktion.
Den samfundsøkonomiske gevinst består for det første af, at
værket ophører med at fremstille el, når elprisen er lavere end
omkostningerne.
Denne gevinst deles mellem stat og værk. For det andet af at værket bruger el
ved meget lave elpriser. Denne gevinst tilfalder alene værket.
Forskellige typer værker
Der er mange forskellige kraftvarmeværker, der varierer i
deres tekniske indretning, brændselspriser og afgiftsregler. Der er således
afgørende forskelle mellem forholdene for gasfyrede decentrale
kraftvarmeværker
og kulfyrede centrale kraftvarmeværker.
Forslaget vil derfor også have forskellige virkninger for
de forskellige værker.
I følgende tabel 5 er vist de elpriser, der ved de aktuelle
brændsels- og kvotepriser (samlede marginale udgifter til kul ca. 24 kr./GJ,
gaspris 2 kr./Nm3, kvotepris 165 kr./ton CO2
) vil få
værkerne til at skifte adfærd.
Tabel 5. Ændring i de elpriser, der vil få
kraftvarmeværker til at skifte adfærd ved forslaget.
Centrale
kulværker
nuværende
regler
Centrale
kulværker
nye regler
Decentrale gasfyrede værker nuværende regler
Decentrale gasfyrede værker nye regler
Nødvendig elpris for kondensdrift mindst
33
33
-
-
Nødvendig elpris hvis kraftvarmeproduktion mindst
8
17
25
30
Nødvendig elpris hvis elvarme højst
Aldrig
17
Aldrig
23
Ved de nuværende brændselsprisforhold mv. (primo november
2005) skal prisen på elektricitet være over 33 øre pr. kWh, før det kan
betale
sig at fremstille el på et kulfyret centralt kraftværk. Det vil også være
nødvendigt
med en så høj elpris efter vedtagelsen af de nye afgifter. Decentrale
kraftvarmeværker
kan i praksis ikke fremstille el alene.
Ved de nuværende afgiftsregler vil det centrale
kraftvarmeværk dog fremstille el sammen med varme, blot elprisen er over 8
øre
pr. kWh. I øjeblikket fremstiller centrale kulfyrede anlæg derfor kraftvarme
ved elpriser mellem 8 og 33 øre pr. kWh, og eventuelt fjernvarme ved elpriser
under 8 øre pr. kWh. Ved elpriser over 33 øre pr. kWh fremstilles såvel el
samt
kraftvarme.
Ved forslaget vil elprisen skulle være over 17 øre pr. kWh,
før det kan betale sig at fremstille kraftvarme. Før kunne det aldrig betale
sig at fremstille varme ved el. Vedtages forslaget, vil det kunne betale sig
for
det centrale kraftvarmeværk at fremstille varme ved el, hvis de skal betale
højst 17 øre pr. kWh herfor inklusive
PSO-pristillæg.
Det er således i praksis afgørende for, at der bruges el til
fjernvarmeproduktion, at
PSO-pristillægget
fjernes.
Det skal tilføjes, at der er en vis variation omkring disse
»vende-priser« på grund af forskelle i afgiftsreglerne mellem de centrale
værker og tekniske forskelle. Variationen er på 2-3 øre pr. kWh el. Hertil
kommer eventuelle forskelle i brændselspriserne. Det skal tilføjes, at for de
enkelte kraftvarmeværker, der endnu ikke har delt kraftvarmefordelen, vil det
fortsat gælde, at elprisen skal være stærkt negativ, før de ophører med at
fremstille elektricitet.
For de decentrale kraftvarmeværker ligger vendepriserne –
udgifterne ved
elproduktion
- typisk noget højere.
Det skyldes først og fremmest, at prisen på gas uden afgift er væsentlig
højere
end prisen for kul. Det er især tydeligt ved de nuværende høje oliepriser,
der
trækker gasprisen kraftigere op end kulprisen.
Ved de nuværende afgiftsregler skal elprisen være højere
end omkring 25 øre pr. kWh, før det kan betale sig at lave kraftvarme. Ved
forslaget vil decentrale kraftvarmeværker alene fremstille el sammen med
varmen
ved elpriser over 30 øre pr. kWh. I dag kan det ikke betale sig at fremstille
varme ved el, men hvis elprisen kommer under ca. 22 øre pr. kWh inklusive
PSO-pristillæg
mv., vil det kunne betale sig.
Igen er der variation mellem de forskellige decentrale
værker, og der er en variation omkring de anførte vendepriser på omkring 3
øre
pr. kWh alene på grund af tekniske forskelle. Hertil kommer variationer på
grund af forskelle i gaspriser mellem forskellige værker, samt om værkerne er
omfattet af kvoteordningerne og dermed har marginale udgifter hertil eller
ej.
I hvilket omfang de nye afgiftsregler vil få værkerne til
at skifte adfærd, vil således afhænge både af de individuelle forhold, men
også
afgørende af, hvilke elpriser der gælder.
Markedspriserne for el
Markedsprisen for el i Danmark afhænger kun delvist af
danske omkostninger ved
elproduktion
og dansk forbrug
og produktion. Det skyldes, at man kan handle elektricitet over
landegrænserne.
I hovedparten af tiden vil elprisen i Danmark derfor være
bestemt af elprisen i udlandet.
Der kan imidlertid være væsentlige forskelle i elprisen i
Norge/Sverige og i Tyskland.
Elproduktionen
i
Norge/Sverige er baseret på vandkraft og delvist kernekraft. I Norge/Sverige
bestemmes elprisen derfor i meget vidt omfang af, hvor meget det regner og
størrelsen af vandmagasinerne.
I Tyskland bestemmes prisniveauet derimod i videre
udstrækning af udgifterne ved fremstilling af elektricitet ved
kul-
eller gasfyrede kraftværker.
Da Danmark
elmæssigt
er forbundet
med såvel Tyskland som Norge og Sverige, vil den danske elpris enten være på
tysk niveau, men oftere på svensk/norsk niveau.
Ved stærk kulde og megen blæst kan der opstå elpriser i
Danmark, der er lavere end i såvel Tyskland som Norge og Sverige. Hvis
elpriserne af den ene eller den anden grund er særlig lave i udlandet, og
mange
ønsker at importere den billige el, kan elprisen i Danmark være højere end i
udlandet.
Niveauet for elpriserne i udlandet bestemmer dermed også
niveauet for elpriserne i Danmark, men herudover er der mere tilfældige
udsving
omkring niveauerne især i Tyskland og i Danmark.
Variationerne i niveauet for elpriserne er illustreret ved
følgende tabel, der viser elpriserne i Danmark, Norge, Nordtyskland og
Sverige
gennem 2004.
Tabel 6. Fordelingen af elpriserne i Danmark, Norge
og Tyskland gennem 2004.
Pris højst
Danmark andel af timer
Norge andel af timer
Sverige andel af timer
Tyskland andel af timer
Øre pr. kWh
Pct.
Pct.
Pct.
Pct.
2
0,7
0
0,1
0,3
4
1,2
0,0
0,4
0,7
6
1,8
0,1
0,9
3,3
8
2,5
0,2
1,6
5,9
10
3,2
0,3
1,8
8,7
12
4,2
0,5
2,4
11,6
14
5,5
0,7
3,4
17,7
16
7,8
1,2
8,1
23,9
18
13,5
4,6
13,7
33,6
20
28,7
15,3
30,6
44,5
22
52,9
47,2
59,2
54,2
24
81,0
86,3
86,7
63,8
26
91,1
98,9
98,6
71,8
28
93,7
99,9
99,7
80,4
30
96,2
99,9
99,9
88,9
32
97,6
100,0
100,0
93,4
34
98,7
100,0
100,0
96,1
36
99,2
100
100
97,3
38
99,5
98,3
40
99,6
98,7
50
100,0
99,7
I alle 4 lande var elpriserne i 2004 på omkring 22 øre pr.
kWh. Det var tilfældigt, at de tyske priser var på niveau med de
norsk/svenske.
I Sverige og Norge er der forholdsvis begrænset variation
omkring dette niveau, jf. at vandkraft er meget fleksibel, og der er
betydelige
kraftreserver i vandkraftmagasinerne.
For Danmark ses det, at der i ca. 30 pct. af tiden var
elpriser under 20 øre pr. kWh og ca. 20 pct. af tiden var elpriser over 24
øre
pr. kWh.
Der er også meget få perioder, hvor elprisen er meget lav.
Tages der udgangspunkt i 2004-priserne og de da gældende
brændselspriser, ville forslaget kun i meget kort tid (5
–10
pct. af tiden) have fået de centrale kraftvarmeværker til at skifte adfærd.
For de decentrale værker ville det imidlertid have været
gældende, at kraftvarmeproduktionen på de værker, der afsætter el på
markedsvilkår, ville have været mere end halveret, og yderligere at omkring
10
pct. af den decentrale varmeproduktion var kommet fra brug af el.
I 2003 var prisniveauet meget højere i Norge/Sverige end i
Danmark på grund af mindre nedbør end sædvanligt og stærkere kulde. Tages der
udgangspunkt i dette år, ville forslaget næsten ikke have haft betydning for
centrale værker (ændret adfærd i under 5 pct. af tiden), og tilsvarende ville
det kun være ved kortere perioder, at decentrale ville have ændret adfærd
(godt
10 pct. af tiden). I 1994 og første halvdel af 1995 samt omkring 1996 var der
også forholdsvis høje elpriser i Norge
Derimod var elpriserne i 1992-1993 oftest under 10 øre pr.
kWh, og 1998-2000 lå elpriserne i Norge på omkring 10 øre pr. kWh. I disse år
med meget lave priser ville forslaget have haft meget store effekter på
kraftvarmeproduktionen for såvel decentrale som centrale kraftvarmeværker,
idet
det gennem lange perioder ikke ville have kunnet betale sig at fremstille el,
herunder heller ikke ved kraftvarme i Danmark udover den produktion, der
ville
have været teknisk nødvendig af hensyn til balance i
elnettet.
Da virkningerne af forslaget er stærkt afhængigt af
forholdet mellem niveauet for de internationale elpriser og
brændselspriserne,
er virkningerne af forslaget beregnet under tre forskellige forudsætninger om
prisforholdet.
Høje elpriser i forhold til
brændselspriserne
Mellemlave
elpriser i forhold til brændselspriserne
Lave elpriser i forhold til brændselspriserne.
Resultatet af forslaget på
el-
og
kraftvarmeproduktionen i Danmark er vist i følgende tabel:
Tabel 7.
Elproduktion
og
kraftvarmeproduktion før afgiftsændring og virkning af afgiftsændring ved
henholdsvis lave, middel og høje elpriser i forhold til brændselspriserne.
Mia. KWh
El
Varme
El
Varme
El
Varme
Før
Lav
Lav
Middel
Middel
Høj
Høj
Dec.
krv.
7,0
9,0
8,0
10,3
8,5
10,9
Dec.
fjv.
2,5
1,2
0,6
Dec. elv.
0,0
0,0
0,0
Cen.
krv.
12,0
14,6
12,0
14,6
12,0
14,6
Cen.
fjv.
0,2
0,2
0,2
Cen. elv.
0,0
0,0
0,0
I alt
19,0
26,3
20,0
26,3
20,5
26,3
Ændring
Dec.
krv.
-3
-3,9
-2,5
-3,2
-1,5
-1,9
Dec.
fjv.
2,7
2,2
1,3
Dec. elv.
-1,2
1,2
-1,0
1,0
-0,6
0,6
Cen.
krv.
-4
-4,8
-1,0
-1,2
-0,5
-0,6
Cen.
fjv.
2,4
0,6
0,3
Cen. elv.
-2,4
2,4
-0,6
0,6
-0,3
0,3
I alt
-10,6
0
-5,1
0
-2,9
0
Det ses af tabellen, at der, ved de nuværende
afgiftsforhold i tilknytning til produktion af ca. 26,3 mia. kWh varme fra
kraftvarmeværker, ville blive leveret netto 19-20,5 mia. kWh elektricitet
næsten uanset elprisen. Det svarer til ca. 60 pct. af det danske elforbrug.
Ved vedtagelsen af forslaget inklusive fjernelse af
PSO-pristillæg
på el til fjernvarmeproduktion, vil nettoleverancerne
af el fra kraftvarmeværkerne falde med ca. 3 mia. kWh ved høje elpriser, ca.
5
mia. kWh ved
mellemlave
elpriser og næsten 11 mia.
kWh ved lave internationale elpriser i forhold til brændselspriserne.
I år med høje elpriser, vil
elproduktionen
på kraftvarmeværkerne falde med 2 mia. kWh, mens der vil blive brugt 0,9 mia.
kWh til fremstilling af fjernvarme. Det vil især være decentrale
kraftvarmeværker,
der vil ændre adfærd, bortset fra i de meget korte perioder, hvor der er
ekstraordinær
lave elpriser i Danmark på grund af stor kulde
og megen blæst. Ligeledes vil det alene være de værker, hvor omkostningerne
ved
elproduktion
er over gennemsnittet, der i lidt
længere perioder vil skifte adfærd.
I år med
mellemlave
elpriser vil
kraftvarmeproduktionen falde med 3,5 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med
1,6 mia. kWh.
I år med lave elpriser, vil produktionen falde med 7 mia.
kWh, mens elforbruget vil stige med 3,6 mia. kWh. Her vil alle værker,
inklusive visse centrale, i længere perioder skifte adfærd.
Der er betydelig usikkerhed hvor ofte de forskellige typer
år vil forekomme i fremtiden.
Det er forsigtigt lagt til grund, at der fremover vil være
20 pct. af årene, hvor der er lave elpriser i forhold til brændselspriserne
(på
grund af meget store mængder nedbør i Norge og Sverige), 30 pct. år med
middellave
elpriser og 50 pct. år med høje elpriser.
Det kan umiddelbart forekomme at forslaget vil have meget
betydelige virkninger. De betydelige virkninger skal dog ses i sammenhæng
med,
at forslaget har en meget betydelig effekt på incitamentet til at fremstille
el. Tilskyndelsen til at fremstille el på kraftvarmeværker falder således med
ca. 5 øre pr. kWh el for decentrale kraftvarmeværker og ca. 10 øre pr. kWh el
på centrale kraftvarmeværker. Det svarer til omkring 20-50 pct. af
omkostningerne ved
elproduktion
på kraftvarmeværker.
Det forventede fald i
elproduktionen
på ca. 3,5 mia.
kWh i et gennemsnit af årene svarer således til, at udbudselasticiteten er
ca.
0,5. I forhold til så mange andre produktioner er det en begrænset
prisfølsomhed.
I tabel 7 ovenfor er indregnet effekten af, at
PSO-pristillæg
for el til brug ved fremstilling af varme i
kraftvarmeværker falder bort.
De isolerede virkninger af dette lovforslag uden bortfald
af
PSO-pristillæg
er sammenlignet i følgende tabel 8.
Tabel 8. Virkningerne af forslaget på
kraftvarmeproduktion af afgiftsændringerne med og uden samtidig ændring af
PSO-pristillæg.
Mia. KWh
Samlet forslag
Forsalg uden PSO
Samlet forslag
Forsalg uden PSO
Samlet forslag
Forsalg uden PSO
Samlet forslag
Forsalg uden PSO
Ændring
lave
lave
Middel
Middel
Høje
Høje
Vægtet
Vægtet
Dec.
krv.
-3,9
-3,5
-3,2
-2,9
-1,9
-1,7
-2,7
-2,4
Dec.
fjv.
+2,7
+3,5
+2,2
+2,9
+1,3
1,7
+1,9
+2,4
Dec. elv.
+1,2
+0,0
+1,0
+0,0
+0,6
0,0
+0,8
0,0
Cen.
krv.
-4,8
-4,3
-1,2
-1
-0,6
-0,6
-1,6
-1,5
Cen.
fjv.
+2,4
+4,3
+0,6
+1
+0,3
0,6
+0,8
+1,5
Cen. elv.
+2,4
+0,0
+0,6
+0
+0,3
0,0
+0,8
0
I alt
Krv.
-8,7
-7,8
-4,4
-3,9
-2,5
-2,3
-4,3
-3,9
Fjv.
+5,1
+7,8
+2,8
+3,9
+1,6
+2,3
+2,7
+3,9
Elv.
+3,6
+0,0
+1,6
+0,0
+0,9
+0,0
+1,6
+0,0
Hvis
PSO-pristillægget
ikke
nedsættes, vil der i praksis ikke blive anvendt el til fremstilling af varme
på
fjernvarmeværker i noget videre omfang. Faldet i kraftvarmeproduktionen vil
blive ca. 10 pct. mindre end ved det fulde forslag og svare til stigningen i
fjernvarmeproduktionen.
PSO-pristillægget
udgør i
øjeblikket 11-12 øre pr. kWh. Ved uændret
PSO-pristillæg
samtidig med at elpriserne faldt, kunne det være interessant at bruge el, men
i
sådanne år med lave elpriser vil
PSO-pristillægget
automatisk stige.
Økonomiske virkninger af forslaget
Tabel 9 viser fordelingen af den samfundsøkonomiske gevinst
ved det samlede forslag. Det bemærkes, at afgiftsreduktionerne vil have meget
forskellig virkning fra år til år afhængigt af forholdet mellem
brændselspriser
(kul og gas) og elprisen. De angivne virkninger er således udtryk for
gennemsnitlige virkninger forstået som et gennemsnit set over en årrække. Der
er i sagens natur usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger, hvilket
afspejler usikkerhed om blandt andet i bogstaveligste forstand vind og vejr,
ligesom der er en usikkerhed om den præcise størrelse af adfærdsændringer.
Tabel 9. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst
ved forslaget inklusive vedrørende PSO.
Mio. kr.
Umiddelbar effekt af forslaget ved uændret adfærd
Ændret adfærd produktionsomfang
Virkning af ændrede elpriser før afgift
Samlet virkning
Decentrale værker
+40
+55
0
+95
Centrale værker
+15
+70
+90
+175
Vindmøller
0
0
+35
+35
Elforbrugere
+100
0
-100
0
PSO vedrørende el til fjernvarme
0
0
0
0
Gasdistribution
/
gaskunder
*
0
-60
0
-60
Statens afgiftskonti
-155
+90
-10
-75
Samfund netto eksklusive miljø
0
+155
+15
+170
Det ses af tabellen, at staten brutto nedsætter afgifter
for 155 mio. kr., heraf 55 mio. kr. vedrørende fjernvarmeværker og 100 mio.
kr.
vedrørende almindeligt forbrug af el.
Ved at reducere ulønsom
elproduktion
med ca. 3,5 mia. kWh og bruge ca. 1,6 mia. kWh el som energikilde, når
elprisen
er lav, vindes der netto 155 mio. kr. for samfundet.
Ved lavere dansk
elproduktion
og
større dansk forbrug vil markedsprisen på el stige med ca. 0,65 øre pr. kWh i
et gennemsnit af årerne. For forbrugerne vil elprisen dog alene stige 0,3 øre
pr. kWh, fordi den del af prisstigningen, der vedrører producenter, der
afsætter el til garanterede mindstepriser mv., ikke kommer producenterne til
gode, men Energinet.dk og dermed i sidste ende dem, der betaler
PSO-pristillæg.
Der er således sikre og betydelige samfundsmæssige
gevinster i
i
alt 170 mio. kr. eksklusiv miljøgevinsten
ved forslaget om at ændre afgifterne på fjernvarme mv. jf. beskrivelsen
nedenfor. Det afspejler grundlæggende, at forvridningerne i det nuværende
afgiftssystem reduceres, hvorved der opnås en samfundsmæssig (herunder
miljømæssig) mere hensigtsmæssig produktionsadfærd hos kraftvarmeværkerne.
Kraftvarmeproduktionen falder med ca. 3,5 mia. kWh el, hvilket der vindes ca.
50 mio. kr. ved for samfundet, mens stigningen i elforbruget giver anledning
til en gevinst på meget forsigtigt opgjort 25 mio. kr., idet der er
fratrukket
udgifter til køb af
elpatroner
mv.
Staten
Afgiftsnedsættelserne for fjervarmeværkerne vurderes i sig
selv at være mere end selvfinansierende. Det skyldes for det første, at det
umiddelbare provenutab er forholdsvis beskedent, da de nuværende afgifter
reelt
har afskåret værkerne fra at bruge el mv. som energikilde, og at værkerne
derfor kun i ganske særlige tilfælde har fremstillet ren fjernvarme. For det
andet vil staten efter den foreslåede afgiftsreduktion få lidt større afgift
fra el til fjernvarme og ren fjernvarme end fra kraftvarme.
Statens afgiftsprovenu forventes således at stige med netto
15 mio. kr. som følge af reduktion af fjernvarmeafgifter og
PSO-tillæg.
Såfremt
PSO-pristillægget
ikke nedsættes, er
provenugevinsten ved afgiftsnedsættelserne vedrørende fjernvarmeværkerne ca.
5 mio.
kr. mindre.
Virkningerne af at nedsætte energi- og CO2
-afgifterne
på el med i gennemsnit ca. 0,3 øre pr. kWh er et nettoprovenutab på ca. 90
mio.
kr.
Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne.
Fjernvarmekunder og elværker
Decentrale kraftvarmeværker, og hermed disse værkers
varmekunder, vinder ved forslaget. De decentrale varmekunder vinder både den
direkte afgiftsnedsættelse og gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Derimod
vinder de ikke ved højere markedspriser for el, jf. at produktionsuafhængige
tilskud finansieret ved
PSO-pristillæg
reduceres
tilsvarende.
Centrale værker får også en betydelig gevinst. Gevinsten
deles i forskellige forhold mellem ejerne af de centrale værker og
varmekunderne. De centrale varmekunder får den direkte afgiftsnedsættelse og
visse steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Ejerne af de centrale
værker får andre steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd samt gevinsten
ved højere markedspriser for el.
Ejerne af vindmøller, der afsætter el til markedspriser, får
også en gevinst ved højere elpriser, mens de
vindmølleejere,
der afsætter el til garanterede mindstepriser, ikke påvirkes.
Kraftvarmeværkerne og varmekunderne vinder i alt ca. 270
mio. kr. Den del, som de decentrale værker vinder – 95 mio. kr. - kommer
varmekunderne til gode. Den del, som de centrale værker vinder – 170
mio. kr. –
deles mellem værkerne og varmekunderne.
Varmekunderne får hele gevinsten ved uændret adfærd – 15
mio. kr. – mens værkerne får hele gevinsten ved højere elpriser før
afgift - 90
mio. kr. Gevinsten ved ændret produktionsadfærd på 70 mio. kr. vil tilfalde
værkerne og kunderne i forskelligt omfang. Ved nogle værker vil hele
gevinsten
tilfalde varmekunderne, og modsat ved andre værker vil hele gevinsten
tilfalde
ejerne. Det vil afhænge af de nærmere vilkår, der er aftalt mellem ejerne af
værkerne og varmekunderne. I gennemsnit vil gevinsten måske blive delt med 50
pct. til varmekunderne og 50 pct. til ejerne af værkerne.
Med en vis usikkerhed kan det således opgøres, at
fjernvarmekunderne vil få en besparelse på ca. 145 mio. kr. eksklusive moms,
mens ejerne af centrale værker vil vinde ca. 125 mio. kr.
Hertil kommer, at ejerne af de vindmøller, hvis produktion
afsættes til markedspris, vinder ca. 35 mio. kr.
Naturgaskunder og -selskaber
Gasdistributionsselskaberne
får
et indtægtstab som følge af en mindre
gastransport
til kraftvarmeværker og vil i medfør af den gældende indtægtsrammeregulering
efter naturgasforsyningsloven før eller siden kunne overvælte tabet på
gaskunderne. Det er navnlig Naturgas
Midt-Nord
(i midt- og
nordjylland
) samt Hovedstadens
Naturgasselskab (HNG), der får et indtægtstab. Disse to selskaber skønner
deres
årlige indtægtstab til samlet 40 mio. kr. ud af de anførte 60 mio. kr. tab
for
alle
gasdistributionsselskaberne
under ét.
De to selskaber indgik den 23. juni 1999 aftale med staten
om struktur og støtteforhold i
gassektoren
(Skt.
Hans-aftalen). Det fremgår af aftalen, at det er et klart mål, at
selskabernes
historiske gæld er afviklet i 2014. Det forventede årlige indtægtstab på 40
mio. kr. svarer skønsmæssigt til en forlængelse af gældsafviklingen med
omkring
½ år.
Alternativet til forlængelse af gældsafviklingen er at hæve
de gældende distributionstariffer (som i dag er ca. 1 kr. pr. m3
for
små kunder og ca. 0,2 kr. pr. m3
for store kunder) med omkring 4
pct.
Det skal i den forbindelse nævnes, at DONGs
distributionstariffer er fastsat, så de svarer til
Midt-Nords
og
HNGs
tariffer. For DONG påregnes den historiske
gæld afviklet i 2025.
Set i lyset af, at værdien af
Midt-Nords
og
HNGs
distributionsnet langt fra vil være afskrevet
i 2014, opfordrer regeringen gasselskaberne til at undlade at forhøje
distributionstarifferne.
Elkunderne
Elkunderne
taber 100 mio. kr. – i
gennemsnit 0,3 øre pr. kWh på grund markedsafledte virkninger (højere
elpriser
før afgift), men denne virkning neutraliseres ved, at staten nedsætter
energi-
og CO2
-afgiften på el med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh.
De 100 mio. kr. fordeler sig med ca. 30 mio. kr. vedrørende
husholdninger, ca. 10 mio. kr. vedrørende det offentlige selv og ikke
momsregistrerede erhverv, ca. 40 mio. kr. vedrørende industri og landbrug og
ca. 20 mio. kr. vedrørende andre erhverv (fortrinsvis handel og service). Det
svarer til 10-20 kr. pr. husstand uden elvarme og 50-100 kr. pr. husstand med
elvarme samt i gennemsnit ca. 35 kr. pr. privat beskæftiget via belastningen
af
erhverv. Der er betydelig spredning i erhvervsbelastningen (0-500 kr. pr.
beskæftiget).
Stigningen i elprisen på 0,3 øre pr. kWh (før afgifter)
afspejler først og fremmest, at der i de kortere perioder, hvor kapaciteten i
elforbindelser
til udlandet er fuldt udnyttet, og hvor
elprisen (før afgift) herhjemme derfor er forskellig fra elprisen i udlandet,
typisk vil ske en mærkbar stigning i elprisen fra et i udgangspunktet meget
lavt niveau som følge af mindre dansk
elproduktion
og
større dansk elforbrug. Der vil dog også ske en stigning i elprisen i
Danmark,
hvor en mindre dansk
elproduktion
i forbindelse med,
at priserne i udlandet er lave, vil medføre, at importkapaciteten i kabler og
ledninger vil blive fuldt udnyttet.
Det er ikke afgørende for opnåelse af de samfundsøkonomiske
virkninger af forslaget, at elafgiften nedsættes, men regeringen lægger af
fordelings- og erhvervsmæssige grunde vægt på, at
elkunderne
ikke skades ved forslaget.
Virkningerne af forslaget uden nedsættelse af
PSO- pristillæg
Regeringen er indstillet på at foreslå
PSO-pristillæg
på el anvendt til fremstilling af fjernvarme fjernet, uanset hvilken
teknologi
værkerne vil bruge for at omdanne el til varmt vand. Reglerne for
PSO-pristillæg
reguleres i lovgivning henhørende under
Transport- og Energiministeriet, og forslaget vil blive søgt indarbejdet i
det
bebudede lovforslag, der forventes fremsat i begyndelsen af 2006 under
forudsætning af, at forslaget tiltrædes af
PSO-forligspartierne
(Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, det Radikale
Venstre
og Socialistisk Folkeparti).
Energinet.dk administrerer
PSO-pristillægget.
Energinet.dk får ikke i dag indtægter fra
PSO-pristillægget
på el til fjernvarme. Hvis der ikke kan opnås enighed om en nedsættelse af
PSO-pristillægget
på el til fjernvarme, vil ikke være nogen
utilsigtet gevinst for Energinet.dk.
Såfremt
PSO-pristillægget
for el
til fjernvarmeværker ikke nedsættes, vil de økonomiske virkninger af
forslaget
være som følge:
Tabel 10. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst
ved forslaget eksklusive PSO.
Mio. kr.
Umiddelbar effekt af forslaget ved uændret adfærd
Ændret adfærd produktionsomfang
Virkning af ændrede elpriser før afgift
Samlet virkning
Tab ved ikke at have PSO med
Decentrale værker
+40
+40
0
+80
-15
Centrale værker
+15
+55
+60
+130
-45
Vindmøller
0
0
+20
+20
-15
Elforbrugere
+100
0
-70
+30
+30
PSO vedrørende el til fjernvarme
0
0
0
0
0
Gasdistribution
/
gaskunder
*
0
-40
0
-40
+20
Statens afgiftskonti
-155
+80
-5
-80
-5
Samfund netto eksklusive miljø
0
+135
+5
+140
-30
Det ses af tabellen, at undladelse af at nedsætte
PSO-pristillæg
vil forringe den samfundsøkonomiske gevinst
med ca. 30 mio. kr. De 30 mio. kr. er forsigtigt opgjort, idet beregningen
heraf afhænger af beregningsrækkefølgen. Reduktionen af ulønsom
elproduktion
vil således isoleret set reducere de perioder,
hvor der er så billig el, at det ville kunne betale sig at bruge
elpatroner
m.v. Der havde således været et væsentligt
større bidrag til samfundsøkonomien, hvis der var blevet brugt en anden
beregningsrækkefølge, altså vist effekten af at gennemføre afgiftsændringerne
bortset fra nedsættelsen af afgifterne på brændsel til
fjernvarmefremstilling.
Det ses, at det især vil være
vindmølleejerne
samt decentrale og centrale kraftvarmeværker, der vil tabe ved ikke samtidigt
at nedsætte afgiften på el til
elpatroner, mens
gasdistributionsselskaberne
vil vinde. Ligeledes vil den
foreslåede nedsættelse af elafgiften i et gennemsnit af årerne være i
overkanten,
hvis man alene skal neutralisere den forventede effekt.
Vindmølleejerne
er dem, der får
det forholdsmæssigt største tab, da mangel på et fleksibelt elforbrug, der
med
kort varsel kan aftage en uventet stor produktion af
vindmølle-el
og dermed forhindre, at vindmølleproduktionen må afregnes til meget lave
elpriser, især rammer
vindmølleejerne, jf. at de
netop på disse tider har den største produktion.
Derimod har det ikke den store betydning for statens
provenu, om man nedsætter
PSO-pristillægget. Der
forventes en gevinst på 5 mio. kr., men virkningen er usikker.
Det skal tilføjes, at der ved opgørelsen af gevinsten ved
at nedsætte
PSO-pristillægget
vil være en væsentlig
større løbende gevinst end de anførte ca. 30 mio. kr., jf. at der fra den
løbende gevinst er fratrukket udgifter til etablering af
elpatronanlæg
i et vist antal kraftvarmeværker. Uden nedsættelse af
PSO-pristillægget
vil det næppe være mange der har udsigt til at kunne få forrentet og afdraget
en investering i en
elpatron. Det er derfor forudsat,
at ingen eller kun ganske få foretager denne investering og derfor også, at
der
stort ikke vil blive brugt el til varmefremstilling, når elprisen er meget
lav.
Usikkerhed ved de økonomiske virkninger
Ved præsentationen af de økonomiske virkninger ovenfor blev
resultatet vist for et gennemsnit af årerne. Der er imidlertid usikkerhed ved
opgørelsen. Usikkerheden i beregningerne er ikke særlig stor, når der
beregnes
udfra
forudsatte forhold mellem priser på el og brændsel,
men der er betydelig usikkerhed om, i hvor mange år det gælder, at priserne
vil
være høje/
midddel
/lave.
Der er derfor i følgende tabel vist virkningerne under de
tre forudsætninger:
Tabel 11. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst
ved forslaget eksklusive PSO.
Mio. kr.
Lave elpriser i forhold til brændselspriser
Middellave
elpriser i forhold
til brændselspriser
Høje elpriser i forhold til brændselspriserne.
Vægtet gennemsnit
Decentrale værker
+165
+105
+60
+95
Centrale værker
+490
+135
+80
+175
Vindmøller
+90
+25
+15
+35
Elforbrugere
-180
+25
+55
0
PSO vedrørende el til fjernvarme
0
0
0
0
Gasdistribution
/
gaskunder
-90
-75
-45
-60
Statens afgiftskonti
-70
-65
-80
-75
Samfund netto eksklusive miljø
+405
+150
+85
+170
Det ses af tabellen, at virkningen af forslaget er stærkt
afhængig af, hvor mange år det vil gælde, at elpriser i forhold til
brændselspriserne er lave,
middellave
eller høje. Den
samlede samfundsøkonomiske gevinst varierer således fra ca. 100 mio. kr. i de
år, hvor de internationale elpriser er høje i forhold til brændselspriserne
(år
med lidt nedbør i Norge – lave brændselspriser og CO2
-kvotepriser)
til ca. 400 mio. kr. i de år, hvor elpriserne er lave i forhold til
brændselspriserne (år med ekstra meget nedbør i Norge – høje
brændselspriser og
CO2
-kvotepriser).
Variationen i resultatet er dog meget forskelligt. Således
kan staten regne med nogenlunde samme provenuvirkning i alle årene og
variationen i naturgasselskabernes, og decentrale værkers resultat er også
mindre end i gennemsnit.
Det er således især de centrale værker, hvor resultatet vil
være meget varierende. Det skal dog bemærkes, at i de år, hvor centrale
værker
vinder mest ved forslaget, vil deres økonomi være presset på grund af de lave
elpriser. Tilsvarende vil
elforbrugerne
tabe
betydelige beløb i de år, hvor elprisen i forvejen er lav. Men i disse år er
det samtidigt billigt at være
elkunde. Variationen i
resultatet for
elforbrugerne
og centrale værker
reducerer således udsvingene som følge af varierende elpriser.
Det skal bemærkes, at der er udvist forsigtighed ved
fastsættelsen af de vægte, hvor meget de forskellige typer år er sammenvejet.
Der er således forudsat, at der i 20 pct. af årene vil være meget lave
priser,
i 30 pct. af årene vil være
middellave
priser og i 50
pct. af årene vil være høje priser. Vurderet
udfra
priserfaringerne i de seneste 15 år vil der være væsentlig flere år med lave
elpriser og meget færre år med høje elpriser.
Selv om der imidlertid måtte blive 10 pct. point færre
højprisår
og 10 pct. point flere
lavprisår
end lagt til grund, vil resultatet dog alene blive godt ca. 30 mio.kr.
større end angivet for et gennemsnit af årene.
Ligeledes vil
et givet kalenderår kunne bestå af både et »
højprishalvår« og et »lavprishalvår«, hvilket vil reducere variationen. Hvis
prisforholdene
i 2004 og den forløbne del af 2005 var lagt til grund, ville virkningerne
have
været større end det beregnede vægtede gennemsnit.
Vurderingerne af virkningerne er sket ud fra de nuværende
forhold (størrelse af forbrug, udbygning med vindkraft og bestand af
kraftværker og kraftvarmeværker).
Den planlagte udvidelse af produktionen af
havvindmølle-el
i de kommende år i Danmark vil således tendere
mod at øge gevinsterne ved forslaget og ligeledes udbygningen af vindkraft i
Nordtyskland.
Modsat vil en udbygning af
elforbindelserne
til udlandet og herunder især til det forventede
højprisområde
- Tyskland - reducere virkningerne.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1. Nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion
Forslaget vil påvirke statens provenu af elafgift,
gasafgift, CO2
-afgift,
kulafgift
og i begrænset omfang svovlafgift.
I følgende tabel 12 er vist helårsprovenuvirkningerne på
statens afgiftskonti af forslaget, inklusive den forventede ændring af
PSO-pristillægget, for et gennemsnit af de kommende år.
Tabel 12. Helårsprovenuvirkninger for elafgift,
gasafgift,
kulafgift
og CO2
afgift af det samlede forslag i et gennemsnit af årene.
Elafgift
Gasafgift
Kulafgift
CO2
-afgift
I alt
Umiddelbar effekt uden ændret adfærd
Lavere afgifter for fjernvarme
0
-40
-10
-5
-55
Lavere afgifter for alm. elforbrug
+15
-
-
-115
-100
I alt umiddelbar provenuvirkning
+15
-40
-10
-120
-155
Ændret adfærd
Mindre central kraftvarme
-
-
-225
-40
-265
Mere central el og fjernvarme
+130
-
+130
+30
+290
Mindre decentral kraftvarme
-
-385
-
-40
-425
Mere decentral el og fjernvarme
+135
+300
-
+50
+485
Mindre elforbrug ved højere pris uden afgift
-5
-
-
-5
-10
Større elforbrug ved lavere afgift
+5
-
-
+5
+10
Ændret adfærd i alt
+265
-85
-95
0
+85
Netto
+280
-125
-105
-120
-70
Det ses af tabellen, at helårsprovenutabet vedrørende
el-,
gas-,
kul-
og CO2
-afgift er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret
adfærd. Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedrørende svovlafgiften.
Der
vil også i et begrænset omfang være tab vedrørende mineralolieafgiften, men i
det omfang centrale værker bruger olie, er virkningerne henregnet under kul,
mens virkningerne er henregnet under gas for de decentrale værker.
Ved uændret adfærd tabes der 55 mio. kr. ved nedsættelse af
afgifterne for fjernvarmeværkerne og yderligere 100 mio. kr. vedrørende
nedsættelsen af den almindelige elafgift.
Selv om afgiften nedsættes betydeligt på fjernvarme, er der
tale om et forholdsvis beskedent provenutab og især vedrørende central
kraftvarme. Det skal ses på baggrund af, at afgiftsforholdene i de fleste
tilfælde gør det uinteressant at opgive kraftvarmeproduktionen og fremstille
varme som fjernvarme, selv om elprisen er lav. Det er således alene ca. 5
pct.
af kraftvarmeværkernes nuværende produktion, der er i form af fjernvarme (ca.
10 pct. for decentrale og 1-2 pct. for centrale). Der er stort set ingen
produktion af fjernvarme ved el.
Nedsættelsen af fjernvarmeafgiften vil medføre, at der
produceres mindre kraftvarme og mere fjernvarme eller varme med el som
energikilde. Der vindes ca. 25 mio. kr. vedrørende central kraftvarme og ca.
60
mio. kr. vedrørende decentral kraftvarme. Provenugevinsten ved ændret adfærd
opstår på grund af, at den nye reducerede afgiftsbelastning på fjernvarme og
elvarme på 10-15 pct. stadig, efter nedsættelsen, er højere end afgiften på
den
kraftvarme, der erstattes.
Den mindre samproduktion af el sammen med varme samt det
øgede elforbrug vil medføre øgede elpriser for forbrugerne. Det medfører et
lavere forbrug af el for almindelige
elkunder,
hvilket reducerer
el-
og CO2
-afgiftsprovenuet
af elforbrug med 10 mio. kr. Da priseffekten imidlertid neutraliseres ved
nedsættelsen af CO2
-afgiften på el, neutraliseres også effekten på
forbruget.
Ved forslaget stiger provenuet fra elafgiften med ca. 280
mio. kr., mens der tabes ca. 125 mio. kr. vedrørende gas, ca. 105 mio. kr.
vedrørende kul, ca. 120 mio. kr. vedrørende CO2, og endelig ca. 5
mio. kr. vedrørende svovl.
Det bemærkes, at de anførte provenuvirkninger vedrører det
samlede forslag, herunder vedrørende virkningen af, at
PSO-pristillæg
på el, brugt til opvarmning af fjernvarmevand m.v., ophæves.
Såfremt
PSO-pristillægget
ikke
ophæves, vil provenutabet kun i begrænset omfang blive øget.
Provenugevinsten ved omlægning af produktionsadfærd bliver
således ca. 8,5 mio. kr. mindre, men til gengæld vil den markedsafledte
stigning i elprisen og reduktionen i udledningerne af svovl blive mindre
således, at nettoprovenutabet alene er hen ved 5 mio. kr. større, hvis
PSO-pristillæg
ikke nedsættes.
Det skal også bemærkes, at provenuvirkningen forventes at
variere fra år til år. Det gælder især bruttobevægelserne, mens
nettotabet
er mere konstant.
I følgende tabel er vist nettoprovenuet i forskellige typer
år:
Tabel 13. Helårsprovenuvirkninger afhængigt af hvilke
typer år.
I år med lav elpris i forhold til brændselspris
I år med
mellemlav
elpris i
forhold til brændselspris
I år med høj elpris i forhold til brændselspris
I et vægtet gennemsnit af år:
Umiddelbar virkning
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Elafgift
+15
+15
+15
+15
Gasafgift
-80
-40
-20
-40
Kulafgift
-10
-10
-10
-10
CO2
-afgift
-125
-120
-120
-120
Svovlafgift
0
0
0
0
I alt umiddelbart provenutab
-200
-155
-135
-155
Ændret adfærd fjernvarmeproduktion
Elafgift
+585
+260
+145
+265
Gasafgift
-125
-105
-65
-85
Kulafgift
-285
-70
-35
-105
CO2
-afgift
-10
+10
+5
0
Svovlafgift
-15
-5
-0
-5
I alt ændret adfærd fjernvarmeproduktion
+150
+70
+55
+90
Ændret adfærd alm. elforbrug
Elafgift
-10
0
+5
0
CO2
-afgift
-10
0
+0
0
Nettoprovenu
Elafgift
+590
+275
+165
+280
Gasafgift
-205
-145
-85
-125
Kulafgift
-295
-80
-45
-105
CO2
-afgift
-145
-110
-115
-120
Svovlafgift
-15
-5
0
-5
I alt netto
-70
-65
-80
-75
Netto uden nedsættelse af
PSO-pristillæg
Elafgift
+10
+15
+20
+15
Gasafgift
-15
+10
+5
+5
Kulafgift
+85
+20
+5
+25
CO2
-afgift
-150
-110
-115
-120
Svovlafgift
-10
-5
-0
-5
Netto
-80
-70
-85
-80
Det ses af tabellen, at nettoprovenutabet på ca. 75 mio.
kr. stort set ikke afhænger af, hvilken type år, det drejer sig om. Derimod
er
der betydelig spredning i bruttoprovenuvirkningerne især vedrørende
elafgiften
og
kulafgiften.
Provenuvirkningerne af forslaget for finansår 2006 er vist
i følgende tabel, under forudsætning af, at 2006 bliver et år med
middellave
elpriser i forhold til brændselspriserne.
Ligeledes er det lagt til grund, at de nye regler vil træde i kraft 1. juli
2006 efter Kommissionens eventuelle godkendelse af ændringerne efter
statsstøttereglerne:
Tabel 14. Provenuvirkninger for finansår 2006 under
forudsætning af, at ordningen træder i kraft 1. juli 2006
Inklusive nedsættelse af
PSO-pristillæg
Eksklusive
nedsættelse af
PSO-pristillæg
Elafgift
+ 115
+5
Gasafgift
-60
+5
Kulafgift
-35
+10
CO2
-afgift
-45
-45
SO2 afgift
0
0
Netto finansår 2006
-25
-25
Det er alene virkningerne eksklusive nedsættelse af
PSO-pristillæg, der vil blive indarbejdet i finansloven for
2006.
Virkning
på
PSO-pristillæg
og elpriser.
PSO-pristillæg
opkræves af
elforbruget af den statsejede institution Energinet.dk. Provenuet af
PSO-pristillægget
anvendes hovedsagligt til
Energinet.dk’s
tab ved opkøb af el fra blandt andet vindmøller
til en højere pris end markedsprisen samt til tilskud til decentrale
kraftvarmeværker som kompensation for det tab, som de decentrale værker fik
ved
overgang til salg af el på markedsvilkår. Dette tilskud er uafhængig af
elproduktionen, men sættes ned ved højere markedspris på el
og sættes op ved lavere markedspris på el.
Set fra
elforbrugernes
synspunkt
er der ikke nogen forskel på, at elprisen er forøget med
el-
og CO2
-afgift eller med
PSO-pristillæg.
Pristillægget er differentieret på en anden måde end afgifterne, og provenuet
fra tillægget er øremærket bestemte udgifter, eller snarere omfanget af
bestemte udgifter bestemmer provenuet.
I øjeblikket er der ikke noget provenu fra
PSO-pristillæg
på el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand.
Friholdes el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand fra
PSO-pristillæg,
vil der heller ikke komme provenu herfra uanset dette elforbrugs omfang, da
satsen er 0.
Ændringerne af afgifterne på fjernvarme har imidlertid en
afledt dæmpende effekt på de udgifter,
PSO-pristilægget
finansierer og dermed på
PSO-pristilægget.
Ved mindre produktion af el sammen med varme (kraftvarme)
og større forbrug, vil markedsprisen på el stige.
I følgende tabel 15 er vist virkningerne af stigningen i
den markedsafledte stigning i elprisen i de forskellige typer år.
Tabel 15. Virkninger på elpriser mv.
År med lave elpriser i forhold til brændselspriser
År med
middellave
elpriser i
forhold til brændselspriser
År med høje elpriser i forhold til brændselspriser
Vægtet gennemsnit af år.
Ændring i dansk
elproduktion
- 7,0 mia. kWh
-3,5 mia. kWh
-2,0 mia. kWh
-3,45 mia. kWh
Ændring i dansk elforbrug
+3,6 mia. kWh
+1,6 mia. kWh
+0,9 mia. kWh
+1,65 mia. kWh
Ændring i dansk nettoeksport
-10,6 mia. kWh
-5,1 mia. kWh
-2,9 mia. kWh
-5,1 mia. kWh
Virkning på markedspris
+1,75 øre pr. kWh
+0,5 øre pr. kWh
+0,3 mia. kWh
+0,65 øre pr. kWh
Elværker mv.
Mio. Kr.
Mio. Kr.
Mio. Kr.
Mio. Kr.
Brutto
elprisstingin
for el
solgt i DK
+580
+165
+100
+215
Elprisstigning el solgt til udlandet
+140
+30
+20
+50
Brutto stigning i danske elværkers indtægter
+720
+195
+120
+265
Heraf
Centrale værker
+260
+65
+40
+90
Markeds vindmøller
+90
+25
+15
+35
Ej markedsvindmøller
+230
+65
+40
+85
Decentrale værker
+140
+40
+25
+55
Danske forbrugere
Danske
elforbrugere
bruttoprisstinging
-580
-165
-100
-215
Nedsat PSO vedrørende mindre tab på køb af
vindmølleel
og mindre tilskud til decentrale
+370
+105
+65
+140
Øget
PSO-betaling
ved mindre
indtægter fra udenlandske kabler
-70
-15
-10
-25
Netto danske
elforbrugere
-280
-75
-45
-100
Nedsat punktafgift
+100
+100
+100
+100
Netto
-180
+25
+55
0
Nettoforbrugerpris
+0,55 øre pr. kWh
-0,08 øre pr. kWh
-0,17 øre pr. kWh
0 øre pr. kWh
Udenlandske aftagere = bytteforholdsgevinst =
samfundsøkonomiske
gevinst DK = markedselværker
–forbrugere
+70
+15
+10
+25
Det ses af tabellen, at danske elværker vinder ca. 265 mio.
kr. i et gennemsnit af årene. Heraf vedrører dog alene ca. 125 mio.kr. danske
elværker, der afsætter el på markedsvilkår, mens andre 140 mio. kr. vedrører
el, der enten opkøbes af Energinet.dk til garanteret pris eller hvis tilskud
fra Energinet.dk falder ved stigende markedspriser.
Den el, der sælges i Danmark fordyres med ca. 215 mio. kr.,
men
Energinet.dk’s
udgifter falder med ca. 115 mio.
kr. således, at
elforbrugerne
i Danmark alene får en
ekstra regning på ca. 100 mio. kr. i form af en prisstigning før afgifter.
Denne effekt neutraliseres ved en nedsættelse af CO2
- og elafgiften
med 100 mio. kr., således at
elforbrugerne
i et
gennemsnit af årene ikke påvirkes af forslaget.
Det skal bemærkes, at virkningerne beskrevet ovenfor i
tabel 15 er beregnet under forudsætning af, at såvel afgiftsændringerne som
friholdelse for
PSO-pristillæg
for el anvendt til
fjernvarmefremstilling, gennemføres.
Såfremt el til varmefremstilling ikke friholdes for
PSO-pristillæg, er virkningerne omkring 2/3 af de i tabel
14 anførte.
4.2. Forbrugsregistrering
Der forventes ingen provenumæssige konsekvenser.
4.3. Lempelse af kvælstofafgift
Da der tale om en ny anvendelse af kvælstof på et område,
hvor der ikke tidligere har været anvendt kvælstof, er der ikke tidligere
kommet provenu i statskassen af det pågældende kvælstof. Derfor er forventes
der ingen provenumæssige konsekvenser af lempelsen.
4.4.
Mikrokraftvarme
Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
4.5.
Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende
kraft
Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
4.6.
Svovla
fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af
tilsvarende brændsler
Forslaget vedrørende fritagelse af svovlafgift skønnes at
medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio. kr. Forudsat at betingelserne for
tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af
tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca.
50 mio. kr.
For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises
der til de specielle bemærkninger.
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Engangsudgifter
Gennemførelse af forslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på 75.000 kr. til
systemtilretning
i
Erhvervssystemet og
TastSelv-Erhverv
og 23.000 kr.
til information. I alt ca. 100.000 kr. til
systemtilretning
og information.
Ressourceforbruget til information, vejledning og
sagsbehandling i relation til gennemførelsen af ændringerne nævnt
indledningsvist skønnes at udgøre 2 - 2,5 årsværk.
5.2. Drift
Ressourceforbrug til den løbende drift til vejledning,
sagsbehandling og kontrol mv. skønnes at udgøre ca. 1 årsværk.
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6.1.
Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden
samtidig el-produktion
Forslaget har betydelige konsekvenser for erhverv indenfor
energisektoren, men meget få konsekvenser for erhverv uden for
energisektoren.
Centrale værker har udsigt til en gevinst på 175 mio. kr. i
et gennemsnit af årene. Heraf vedrører 15 mio. kr. afgiftsnedsættelsen på
fjernvarme ved uændret adfærd, ca. 90 mio. kr. højere markedspris på el, og
ca.
70 mio. kr. færre tab ved ulønsom
elproduktion. Mens
ejerne af de centrale værker vil få alle de 90 mio. kr. ved højere elpriser,
vil varmekunderne få overvæltet de 15 mio. kr. 100 pct.
Med hensyn til de 70 mio. kr. vil ejerne af nogle værker få
hele gevinsten ved mindre ulønsom
elproduktion, mens
det ved andre værker vil være varmekunderne, der får hele gevinsten. Det
afhænger af udformningen af den konkrete aftale mellem aftageren af central
kraftvarme og det centrale kraftvarmeværk. Det skønnes, at halvdelen af de 70
mio. kr. vil tilfalde varmekunderne, men som nævnt forholdet vil være
forskelligt
fra værk til værk.
De centrale
elproducenter
står
således til at vinde ca. 125 mio. kr. eller få deres tab reduceret med 125
mio.
kr.
Afregning for dansk
vindmølle-el
vil stige med ca. 120 mio. kr. i et gennemsnit af årene. Da en stor del af
vindmøllerne får en garanteret mindstepris for elektriciteten, vil ejerne af
vindmøllerne dog alene få 35 mio. kr. i gevinst, mens Energinet.dk, der
opkøber
vindmølleelektriciteten til den garanterede pris, får reduceret deres tab med
85 mio. kr. Det er her lagt til grund, at ca. 30 pct. af
vindmølleelektriciteten
i de nærmeste år vil blive afregnet til markedspris.
Gasdistributionsselskaberne
vil
tabe ca. 60 mio. kr., fordi der vil skulle transporteres ca. 300 mio. Nm3
naturgas
mindre til decentrale kraftvarmeværker. Gasselskaberne har mulighed for at
overvælte de mistede indtægter i højere gaspriser, men gasselskaberne kan
også
følge regeringens opfordring til at udskyde gældsafviklingstidspunktet med ½
år. Da det er usikkert, til hvem og hvornår gasselskaberne vil overvælte
indtægtstabet,
er hele indtægtstabet henført til selskaberne ved opgørelsen af de
erhvervsmæssige konsekvenser.
Forslaget vil føre til en stigning i elprisen før afgift på
ca. 0,3 øre pr. kWh. Effekten heraf vil dog blive neutraliseret ved, at
energi-
og CO2
-afgiften af elforbruget reduceres med i gennemsnit ca. 0,3
øre pr. kWh.
Det sker ved, at den samlede afgift på el til husholdninger
og ikke-momsregistrerede erhverv nedsættes med 0,3 øre pr. kWh, for el til
let
proces med 0,4 øre pr. kWh, mens afgiften på el til tung proces ikke
nedsættes,
idet afgiften her meget lav og dermed ligger tæt på eller under EU’s
minimumssatser (med aftalerabat).
Netto stiger elregningen således med ca. 0,3 øre pr. kWh for
el til tung proces i erhverv, mens elregningen for el til let proces i
erhverv
falder med ca. 0,1 øre pr. kWh. For momsregistrerede erhverv i alt går det
stort set lige op.
I øjeblikket hindres brug af billig el til fremstilling af
fjernvarme effektivt af en meget høj afgift på el. Selv om energi- og
CO2
-afgiften
på el bringes ned på samme niveau som ved brug af gas, olie eller kul, og
markedsprisen
på el er under prisen for brændsel, vil el sandsynligvis fortsat ikke blive
brugt til varmefremstilling med mindre el til fjernvarmefremstilling
friholdes
for
PSO-pristillæg, og at
eldistributionsselskaberne
også friholder dette elforbrug for
nettariffer
mv.
Nettarifferne
finansierer
elværkernes udgifter til
elnet
mv. I det omfang, en
øget anvendelse af el til fjernvarmefremstilling ikke vil medføre øgede
udgifter, vil
eldistributionsselskaberne
kunne fjerne
nettarifferne
for denne el uden
indtægtstab
( da
der ikke er et sådant forbrug i forvejen) og uden ekstra udgifter.
Denne forudsætning vil sandsynligvis være opfyldt mange steder, men ikke alle
steder og kun opfyldt, hvis kraftvarmeværket ikke vil aftage større mængder
el,
end det har mulighed for at sende på nettet.
Dansk Energi har tilkendegivet, at elværkerne vil se
positivt på, at friholde denne type el for
nettarif,
hvis de lokale forhold tilsiger det. Det forventes at ske i et betydeligt
antal
tilfælde, men som nævnt ikke i alle tilfælde.
Øget forbrug af el i fjernvarmeværker vil således hverken
øge eller reducere
eldistributionsselskabernes
indtægter eller udgifter og dermed påvirke forholdene for andre
elkunder.
Forslaget vil fjerne en af hindringerne for en eventuel
videre udbygning af øget vindkraft i Danmark og dermed være til fordel for
vindmølleindustrien. Der er dog ikke gjort forsøg på at kvantificere denne
effekt, jf. at der kan være andre forhold, der hindrer en videreudbygning.
Netto vinder erhvervene således mindst 100 mio. kr. ved
forslaget, hvis man henregner gasselskaberne til erhverv, og de ikke
overvælter
deres tab her og nu, og højst 160 mio. kr. hvis gasselskaberne ikke henregnes
til erhverv.
De anførte erhvervsmæssige virkninger vedrører forslaget
under forudsætning af, at
PSO-pristillæg
på el til
fremstilling af fjernvarmevand fjernes. Såfremt det ikke sker, vil
virkningerne
være omkring 30 pct. mindre, således at centrale elværker ikke vinder 125
mio.
kr. men 85-90 mio. kr.,
vindmølleejerne
ikke vinder
35 mio. kr. men 20 mio. kr., og gasselskaberne ikke taber 60 mio. kr. men 40
mio. kr.
Hvis fjernvarmefremstilling ikke friholdes fra PSO, vil
erhvervene således vinde ca. 1/3 mindre end anført.
6.2. Forbrugsregistrering
Der er tale om en forbedring af en allerede indført
forenkling og medfører ingen yderligere økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet. Forbrugsregistrering blev indført ved lov nr. 462 af 9. juni
2004 om Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og
forenklinger af energiafgifterne.
6.3. Lempelse af kvælstofafgift
Der forventes en beskeden økonomisk lempelse for de
pågældende virksomheder.
6.4.
Mikrokraftvarme
Beskeden økonomisk lempelse for
mikrokraftvarmeanlæggene
uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
6.5.
Præcisering
af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft
Der er
tale om en beskeden
økonomiske
lempelse for de
pågældende virksomheder.
6.6.
Svovla
fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af
tilsvarende brændsler
Det forventes, at
rafffinaderierne
vil opnå en lempelse på ca. 5 mio. kr. årligt. Forudsat at betingelserne for
tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af
tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca.
50 mio. kr. For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises der
til
de specielle bemærkninger.
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget,
bortset fra n
edsættelsen af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion
af varme uden samtidig el-produktion m.v.,
har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for
Kvalitet i
ErhvervsRegulering
med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at
forslagene
medfører administrative byrder i et omfang, der berettiger, at det forlægges
et
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer dog, at udmøntningen af hjemlen i
forslagene
vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Den efterfølgende
bekendtgørelse vil derfor blive sendt til Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering
med henblik på en eventuel forelæggelse
for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Forslagene
vedrørende nedsættelse af afgifterne af fjernvarme uden samtidig
el-produktion
er sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 11. november 2005 med
frist den 23. november 2005.
Det har
ikke været muligt at forelægge disse forslag tidligere, da der er tale om
udmøntning af aftalen om finansloven 2006.
7.1.
Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden
samtidig el-produktion
m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
7.2.
Forbrugsregistrering
Der er som nævnt tale om en forbedring af en allerede
indført forenkling. For de virksomheder, der er slutbrugere af el og varme,
og
de industrielle kraftvarmeværker, der afsætter el og varme til slutbrugerne,
og
som nu også får mulighed for registrering, er der tale om en beskeden
lempelse
af de administrative byrder.
7.3. Lempelse af kvælstofafgift
For de vognmænd, der skal søge om godtgørelse for betalt
kvælstofafgift, er der tale om en beskeden stigning i de administrative
byrder.
7.4.
Mikrokraftvarme
Der er tale om en beskeden lempelse.
7.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler
Der forventes ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
7.6.
Svovla
fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af
tilsvarende brændsler
Der forventes ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
8.1. Nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v.
I følgende tabel 16 er sammenfattet de miljømæssige
konsekvenser af forslaget:
Tabel 16. Miljøvirkninger af forslaget.
Virkning af forslaget ved samtidigt at el til
fjernvarmefremstilling friholdes for
PSO-pristillæg
Virkning af forslaget, hvis el til fjernvarmefremstilling
mod forventning ikke friholdes for
PSO-pristillæg
Ændring i dansk forbrug af gas
-310 mio. Nm3
-210 mio. Nm3
Ændring i dansk forbrug af kul
-390 mio. kg
-225 mio. kg
Udledninger af CO2
-fra dansk område
-1,64 mio. tons
-1,01 mio. tons
Udledninger af CO2
-ækvivalenter fra dansk
område
-1,83 mio. tons
-1,19 mio. tons
Heraf vedrørende kvoteomfattede
-1,41 mio. tons
-0,86 mio. tons
Netto CO2
-udledninger globalt
-0,42 mio. tons
-0,33 mio. tons
Nedgang i
NOx
-udledninger
fra dansk område
-3.900 tons
-2.900 tons
Nedgang i SO2
-udledninger fra dansk område
-500 tons
-300 tons
Ved forslaget reduceres kraftvarmeværkernes tilskyndelse
til ulønsom
elproduktion, og der skabes mulighed for
at bruge el som energikilde, når elprisen er lav. Herved vil forbruget af
brændsel i Danmark falde svarende til et fald i CO2
-udledningerne
fra dansk område på ca. 1,65 mio. tons. Hertil kommer en reduktion i
udledningerne af andre klimagasser med samme klimaeffekt som ca. 0,2 mio.
tons
CO2, således at udledningerne af CO2
fra dansk område
falder med
henved
1,85 mio. tons CO2
-ækvivalenter.
Heraf vedrører godt 1,4 mio. tons CO2
fra
værker, der er omfattet af EU’s CO2
-kvoteregulering. Når disse
værker reducerer deres CO2-udledninger, får de mindre behov for at købe
CO2
-kvoter
fra andre, eller kan sælge flere til andre end ellers. CO2
-udledningerne
vil derfor alt andet lige stige med de samme 1,4 mio. tons andre steder, som
de
falder i Danmark.
CO2
-udledningerne falder dog med ca. 0,4 mio.
tons netto, idet udledningerne af klimagasser, der ikke er omfattet af
EU’s CO2
-kvotesystem
falder med ca. 0,2 mio. tons, mens CO2
-udledningerne fra mindre
danske værker, der ikke er omfattet af EU’s CO2
-kvotesystemet falder
med andre godt 0,2 mio. tons.
Det er her forsigtigt lagt til grund, at 25 pct. af faldet
i udledningerne fra decentrale værker finder sted på værker, der ikke er
omfattet af EU’s CO2
-kvotesystem.
Faldet i udledningerne af CO2
på netto godt 0,4
mio. tons svarer til ca. 5 pct. af det, der mangler for, at Danmark kan
opfylde
reduktionsforpligtelsen efter Kyoto-aftalen.
Det mindre danske brændselsforbrug reducerer også
udledningerne af
NOx
og SO2
fra
dansk område. Her falder udledningerne med ca. 3.900 tons og ca. 500 tons.
For
NOx
svarer det til
omkring 20 pct. af det, der forventes at mangle for, at Danmark kan opfylde
reduktionsforpligtelsen i 2010. Danmark har også forpligtelser vedrørende
SO2,
men her er der ikke vanskeligheder ved at opfylde de internationale mål.
Nærmere om EU’s CO2
-kvotedirektiv.
EU’s CO2
-kvotedirektiv har på afgørende punkter
ændret på virkningerne på CO2
-udledningerne af ændrede vilkår for
kraftvarmefremstilling og elforbrug.
Med kvotedirektivet er udledningerne af CO2
fra
de kvoteomfattede virksomheder låst fast svarende til det antal kvoter, der
er
udstedt.
Når kvoterne først udstedt, påvirkes CO2
-udledningerne
fra de kvoteomfattede virksomheder således ikke af elforbruget.
Uden kvoter ville en stigning i elforbruget medføre en
stigning i udledningerne af CO2. Med kvoterne sker der fortsat
helt
umiddelbart en stigning i CO2
-udledningerne ved en stigning i
elforbruget, fra det værk, der konkret øger
elproduktionen.
Men værket skal da enten købe flere kvoter af andre eller have færre kvoter
til
rådighed til at sælge til andre, med mindre værket selv tager initiativ til
at
fremstille elektricitet med mindre CO2
pr. kWh el. Stigningen i CO2
-udledningerne
fra det værk, der konkret øger CO2
-udledningen, vil derfor blive
modsvaret af en tilsvarende reduktion af CO2
-udledningerne fra andre
værker omfattet af kvoterne. Konkret sker det ved, at ved større køb af
kvoter/mindre
salg af kvoter, vil kvoteprisen stige. Den højere kvotepris kan i visse
tilfælde (f.eks. el) overvæltes i højere priser på de varer, de
kvoteomfattede
virksomheder sælger, hvilket vil reducere elforbruget. Ved højere kvotepriser
vil det i flere tilfælde kunne betale sig at fremstille elektriciteten ved
færre udledninger pr. kWh el.
Stiger elforbruget derfor nu, efter at kvotedirektivet er
trådt i kraft, har det ingen virkning på CO2
- udledningerne fra de
kvoteomfattede virksomheder.
Ved et større elforbrug vil den ekstra el i praksis stort
set alene komme fra kvoteomfattede elværker. Den afledte højere kvotepris vil
dog også øge ikke kvoteomfattede elværkers konkurrenceevne, således at der i
et
begrænset omfang vil komme ekstra udledninger fra ikke-kvoteomfattede. På den
anden side, hvis det ekstra elforbrug finder sted i ikke-kvoteomfattede
virksomheder, og dette erstatter fossile brændsler som gas, kul eller olie,
vil
det øgede elforbrug mindske CO2
-udledningerne.
Med EU’s kvotedirektiv er der derfor ikke længere nogen CO2
-begrundelse
for at søge elforbruget begrænset. Der kan dog være andre grunde, herunder
privatøkonomiske, hvis man kan opnå samme produktion eller komfort ved et
lavere
elforbrug uden, at eventuelle merudgifter til
elbesparende
udstyr overstiger besparelsen på elregningen.
Også for kraftvarme ændrer EU’s kvotedirektiv fundamentalt
ved virkningerne af ved særlige incitamenter at fremme kraftvarme.
Ved fremstilling af el og varme på samme tid kan der spares
brændsel i forhold til, at el og varme fremstilles for sig, jf. følgende
eksempel.
Tabel 17. Energiforbrug ved fremstilling af varme og
el for sig og ved fremstilling af kraftvarme illustreret ved et eksempel.
Energienheder
Fjernvarme
Elværk
El og varme for sig
Kraftvarme el og varme fremstilles samtidigt.
Brændselsforbrug
60
75
135
100
Tab
10
45
55
20
Elproduktion
0
30
30
30
Varmeproduktion
50
0
50
50
Ved fremstilling af fjernvarme og el samtidigt kan der
spares 35 enheder brændsel i eksemplet i forhold til, at el og varme
fremstilles hver for sig.
Derfor har der fra dansk side været givet tilskyndelse til
at fremstille kraftvarme herunder gennem lavere afgift på varme fremstillet
sammen med el. Det har i gennemsnit ført til mindre CO2
-udledninger
globalt, selv om CO2
-udledningerne i Danmark isoleret set er steget.
Under de fleste forhold er kraftvarme således godt for
miljøet. Ved EU’s CO2
-kvotesystem fører det til, at der skal bruges
35 enheder færre kvoter ved kraftvarme end ved fremstilling af el og varme
for
sig som i eksemplet. EU’s CO2
-kvotesystem fremmer derfor kraftvarme,
når der kommer mindre CO2
end ved alternativet. Hvis forholdene
havde været som i eksemplet, fordyres produktion af el og varme således
svarende
til køb af 35 enheder CO2
-kvoter, når såvel el som varme var
omfattet af kvotesystemet.
I visse tilfælde er alternativet til at fremstille
kraftvarme imidlertid ikke, at der fremstilles el og fjernvarme hver for sig
ved brug af olie, kul eller gas, men at elektriciteten alternativt
fremstilles
ved vindkraft, vandkraft eller biobrændsel, eller at den ekstra el fra et
kraftvarmeværk anvendes til at fortrænge brug af brændsler hos visse
elforbrugere.
I sådanne tilfælde er kraftvarme ikke godt for miljøet, men
er miljøbelastende i forhold til, at den nødvendige varmeproduktion var
fremstillet for sig selv.
Dette fanges op af EU’s kvotesystem.
Efter at EU’s kvotedirektiv er trådt i kraft, opnår man
således ikke nogen reduktion i CO2
- udledningerne netto ved gennem
særlige danske initiativer at forsøge at fremme kraftvarme i de
kvoteomfattede
virksomheder. Hvis der måtte være en umiddelbar CO2
-gevinst, vil den
blive modsvaret af, at der frigøres kvoter, således at CO2
-udledningerne
anden sted falder tilsvarende mindre.
Hvis kraftvarmen fremmes uden for de kvoteomfattede
virksomheder ved særlige danske ordninger, vil det endog kunne føre til en
netto stigning i CO2
-udledningerne. Derfor opnår man en CO2
-reduktion,
hvis man reducerer støtten til fremstilling af kraftvarme fra dansk side som
ved dette forslag.
I praksis kan man på et konkret tidspunkt ikke entydigt
afgøre, hvad en ekstra
elproduktion
på et konkret
værk anvendes til, eller hvorfra et ekstra elforbrug kommer. Ved at se på
elprisen kan man dog få en indikation. Hvis prisen på elektricitet således er
af samme størrelse eller lavere end prisen på brændsel, tyder det på, at der
ikke er nogen, der fremstiller el for sig på et kraftværk med samme brændsel,
men at elektriciteten er fremstillet ved brug af en meget lille
brændselsmængde
f.eks. ved vindkraft, kernekraft eller f.eks. billige brændsler. Da man alene
vil opgive
elproduktionen
på kraftvarmeværker og
eventuelt bruge el som energikilde ved meget lave elpriser, vil selv den helt
umiddelbare virkning ofte være positiv, altså også uden EU’s
kvotedirektiv. Med
EU’s kvotedirektiv opnås der sikkerhed herfor.
Usikkerhed vedrørende miljøvirkningerne.
Forslagets virkning på miljøet vil sandsynligvis variere
alt efter, hvor høje elpriserne er i forhold til brændselspriserne.
Udviklingen
i brændselspriserne vil også påvirke elpriserne, men elpriserne påvirkes
herudover bogstaveligt af vind og vejr.
Der er derfor foretaget beregninger under forudsætning af,
at elprisen er lav i forhold til brændselsprisen,
middellav
og høj.
Resultatet af beregningerne er vist i følgende tabel 18.
Tabel 18. Virkningerne på miljø i forskellige typer
år, af samlet forslag.
Lave elpriser i forhold til brændselspriser
Middellave
elpriser i forhold
til brændselspriser
Høje elpriser i forhold til brændselspriser
Vægtet gennemsnit
Ændring i udledninger af CO2
-ækvivalenter
fra dansk område
-4,1 mio. tons
-1,8 mio. tons
-1,0 mio. tons
-1,8 mio. tons
Heraf kvoteomfattet
3,5 mio. tons
1,3 mio. tons
0,7 mio. tons
1,4 mio. tons
Nettoændring i udledninger af CO2
-ækvivalenter
-0,6 mio. tons
-0,5 mio. tons
-0,3 mio. tons
-0,4 mio. tons
Nedgang i udledninger af
NOx
fra dansk område
-7.500 tons
-4.000 tons
-2.300 tons
-3.900 tons
Nedgang i udledninger af SO2
fra dansk
område
-1.300 tons
-300 tons
-200 tons
-500 tons
Værdi af miljøbelastning forsigtigt opgjort (1)
-160 mio. kr.
-103 mio. kr.
-60 mio. kr.
-92 mio. kr.
(1) Ved 120 kr. pr. ton CO2
og 10 kr. pr. kg
NOx
og SO2.
Andre miljømæssige virkninger.
Ved de ovenfor anførte miljømæssige konsekvenser er der
taget udgangspunkt i den nuværende sammensætning af dansk kapacitet til
fremstilling af el og varme og
den
nuværende
udledningsforhold.
Forslaget vil gavne økonomien ved fremstilling af el fra
vindmøller og dermed give incitamenter til at der sker en udbygning af
vindmølleproduktionen i Danmark. Med de nuværende afgiftsforhold vil det i
stigende grad være vanskeligt at afsætte ekstra
vindmølle-el
til almindelige elpriser. Afgiftsændringer fjerner således en afgørende
barriere mod udbygning af dansk vindmølleproduktion.
Udover den gennemsnitlige gevinst på ca. 35 mio. kr. for
dem, der sælger
vindmølle-el
på markedsvilkår, kan
det have en positiv virkning, at gevinsten er væsentlig større i de år, hvor
elprisen er forholdsvis lav i forhold til brændselsprisen. Risikoen for, at
en
investering i en vindmølle bliver stærkt tabsgivende i et enkelt år, er
således
blevet stærkt begrænset, og ligeledes vil en virksomhed, der overvejer at
investere i vindmølleproduktion på markedsvilkår ikke længere i samme grad
frygte, at en eventuelt efterfølgende støttet ekstra vindmølleproduktion i
Danmark eller Tyskland vil slå bunden ud af
elmarkedet,
når det blæser meget.
Med hensyn til udledningerne af
NOx
etc. er der taget udgangspunkt i de gældende emissionsforhold. I det omfang,
der senere vil blive foretaget skærpelser af de maksimale emissioner eller
blive indført krav om rensning, vil disse initiativer ikke længere have helt
så
stor effekt.
Man kan også fremføre, at forslaget vil reducere kravet til
andre initiativer for at nå givne miljømålsætninger.
8.2. Forbrugsregistrering
Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.
8.3. Lempelse af kvælstofafgift
Lempelsen af kvælstofafgiften hjælper vognmænd til at
overholde de krav, der er til lastbilers udstødning gennem Euronorm 4, der
træder i kraft pr. 1. oktober 2006. Da der er tale om EU-krav, der skal
overholdes under alle omstændigheder, giver lempelsen af kvælstofafgiften
ikke
i sig selv nogen miljøeffekter, men de skrappere Euronormer medfører en
reduktion
af lastbilernes
NOx
-udslip
med 30 pct. fra
Euro3 til Euro4, og i alt 60 pct. fra Euro3 til Euro5. Euro 5 træder i kraft
1.
oktober 2009.
8.4.
Mikrokraftvarme
Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.
8.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler
Der forventes
ingen miljømæssige konsekvenser.
8.6.
Svovla
fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af
tilsvarende brændsler
Miljøstyrelsen påpeger, at forslaget kan tænkes at føre til
brug af produkter med højere svovlindhold på raffinaderier, hvilket vil give
en
forøget emission af svovloxider. Forslaget vurderes imidlertid ikke at få
nogen
betydning for Danmarks overholdelse af EU-direktivet om Nationale
Emissionslofter
(2000/81/EF) hvad angår svovloxider.
9.
Administrative konsekvenser for borgerne
Der
forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne.
10.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget
notificeres i sin helhed ifølge informationsproceduredirektivet.
Forslaget om nedsættelse af afgifterne for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, samt
nedsættelsen af CO2-afgiften af el skal notificeres for Kommissionen efter
EU’s
statsstøtteregler
(Traktaten om den Europæiske Union, art.
87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Det drejer sig om bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4
og
8, § 5, nr. 6 og 10, § 7, nr. 1 og 6-9 og § 8.
Skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2006.
Ændringer
i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til
energibeskatningsdirektivet. Det drejer sig om alle bestemmelserne i §§ 2-8.
Lempelsen i kvælstofafgiftsloven til fordel kvælstof
anvendt i lastbilers
SCR-filtre
bidrager til
opfyldelse af Euro4- og Euro5-normerne som foreskrevet ved direktiv
2001/27/EF
af 10. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra
motorer
med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer og emission af
forurenende luftarter fra
køretøjsmotorer
med styret
tænding, som benytter naturgas eller
autogas
(LPG)
som brændstof. Bestemmelserne i § 1 er dog ikke led i en implementering af
direktivet.
Forslaget indebærer med hensyn til ændringen i
svovlafgiftsloven en justering af den danske lovgivning. Dette betyder, at
fritagelsesbestemmelserne i svovlafgiften bringes i overensstemmelse med
fritagelsesbestemmelserne om raffinaderier i
energibeskatningsdirektivet.
11. Kommunikationsplan
I dette lovforslag gennemføres afgiftsnedsættelser, en
række forenklinger og justeringer af energiafgiftslovene m.v.
Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle
momsregistrerede virksomheder, herunder især den energiproducerende sektor,
de
store energiforbrugere, oliebranchen, vognmændene,
mikrokraftvarmanlæg,
samt rådgiverbranchen. Alle
elforbrugere
vil blive
omfattet af nedsættelsen af afgifterne på el.
Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har
samtidig været offentligt tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside
www.skat.dk.
Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være
tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.
Samtidig vil SKAT informere om de nye regler på SKAT
hjemmeside. Desuden overvejes at udsende nyhedsbreve til relevante grupper
virksomheder. Forskellige presseinitiativer er ligeledes under overvejelse.
12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske
konsekvenser stat, amt og kommune
Ingen
Afgifter for
fjernvarme m.v.
For finansåret 2006 er
proventabet
vedr.afgiftskontiene
på 25 mio.
kr.ved
ikrafttrædelse 1. juli 2006 og uden nedsættelse af
PSO-pristillæg.
Helårsprovenutabet vedrørende
el-,
gas-,
kul-
og CO2-afgift
er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret adfærd under
forudsætning af, at der indgås aftale om nedsættelse af
PSO-pristillæg.
Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedr. svovlafgift.
Kvælstofafgift
Lempelsen
af kvælstofafgiften får ingen provenumæssige konsekvenser, da der pt. ikke er
nogen anvendelse af kvælstof i lastbiler.
Mikrokraftvarme
Lempelsen
for
mikrokraftvarme
får ingen nævneværdige provenumæssige
konsekvenser.
Svovlafgift
Lempelsen
af svovlafgiften forventes at medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio. kr.,
og derudover vil der kunne ske tilbagebetaling af allerede betalt afgift,
hvilket, med betydelig usikkerhed, skønnes til at udgøre en engangsudgift på
50 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for det offentlige
Ingen
Gennemførelse
af forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser
for det offentlige.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Vognmænd
får adgang til godtgørelse af betalt kvælstofafgift.
Mikrokraftvarmeanlæggene
opnår en beskeden gevinst.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Afgifter for
fjernvarme m.v.
Lovforslaget indebærer
betydelige reduktioner af udledningerne af CO2,
NOx
og SO2.
Kvælstofafgift
Ved lempelse af
kvælstofafgift af kvælstof til brug i lastbilers
SCR-katalysatorer
understøttes det, at vognmænd påfylder UREA, med et reduceret udslip af
NOx
til følge.
Svovlafgift
Lempelsen af svovlafgiften
forventes at medføre et øget udslip af svovl, men ikke noget der bringer
Danmark i uoverensstemmelse med EU-direktivet om Nationale emissionslofter (
2000/81/EF).
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Aftagere
af store mængder varme får mulighed for at modtage afgiftsfri varme fra et
industrielt kraftvarmeværk. Dette giver mindre administration for både det
industrielle kraftvarmeværk og for aftageren af varmen.
Vognmænd
får lidt øget administration ved at skulle søge godtgørelse for betalt
kvælstofafgift.
Opgørelse og indberetning af energiintensitet vil indebære beskedne
administrative byrder.
Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.
Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion
af varme uden samtidig el-produktion, samt nedsættelsen af CO2
-afgiften
af el skal notificeres for Kommissionen efter EU’s statsstøtteregler
(Traktaten om den Europæiske Union, art.
87 og 88) og kan
først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.
Skatteministeren bemyndiges til at sætte lovforslaget i kraft, når
Kommissionens
godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2006.
Ændringer
i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til
energibeskatningsdirektivet.
Lempelsen i kvælstofafgiftsloven til fordel kvælstof
anvendt i lastbilers
SCR-filtre
bidrager til
opfyldelse af Euro4- og Euro5-normerne som foreskrevet ved direktiv
2001/27/EF af 10. april 2001.
Forslaget indebærer med hensyn til ændringen i
svovlafgiftsloven en justering af den danske lovgivning. Dette betyder, at
fritagelsesbestemmelserne i svovlafgiften bringes i overensstemmelse med
fritagelsesbestemmelserne
om raffinaderier i
energibeskatningsdirektivet.
13. Hørte myndigheder og organisationerne m.v.
Lovforslaget, bortset fra bestemmelserne vedr. nedsættelse
af afgifterne af kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig
el-produktion (
eloverløb
), har været i høring hos
følgende organisationer m.v.:
Advokatrådet
Amtsrådsforeningen i Danmark
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Blik- og Rørarbejderforbundet
Brancheforeningen for Decentral kraftvarme
Byggeriets Arbejdsgivere
Danmarks Miljøundersøgelser
Danmarks
JordbrugsForskning
Danmarks Naturfredningsforening
Danisco
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Energi
Dansk Erhvervsgartnerforening
Dansk Fjernvarme
Dansk Funktionærforbund
Dansk Handel og Service
Dansk Industri
Dansk Kollektiv Transport
Dansk Landbrug
Dansk Metal
Dansk Oliegenbrug A/S
Dansk Tekstil og Beklædning
Dansk Transport og Logistik
Danske Entreprenører
Danske Speditører
Danske Sælgere
De Danske Landboforeninger
Den Danske Skatteborgerforening
Det Økologiske Råd
DK-Teknik
og Miljø
EC-Power
Elsam
Energi Danmark
Energistyrelsen
Erhvervs- og
Selskabstyrelsen
Firma-Funktionærerne
Forbundet
Træ-Industri-Byg
i
Danmark
Forenede Danske Revisorer
Forenede Registrerede Revisorer
Foreningen Danske Kraftvarmeværker
Foreningen for Energi og Miljø
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen for Slutbrugere af Energi
Forsikring & Pension
Forskningscenter Risø
Frederiksberg Kommune
Færdselsstyrelsen
Greenpeace Danmark
Handel, Transport og Serviceerhvervene
Håndværksrådet
International Transport Danmark
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Revision
Konkurrencestyrelsen
Københavns Kommune
Landbrugsraadet
Landsorganisationen i Danmark
Ledernes Hovedorganisation
Miljøstyrelsen
Noah
Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi
Novozymes
/Novo Nordisk
Oliebranchens Fællesråd
Plantedirektoratet
PriceWaterhouse
Coopers
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening
Samvirkende Energi- og Miljøkontorer
Shell
SID
Sikkerhedsstyrelsen
Skatterevisorforeningen
Skov- og naturstyrelsen
Statoil
Transport- og Energiministeriet
Udenrigsministeriet
WWF
Yara
Økologisk Landsforening
En skitse til nedsættelse af afgifterne af for
kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion (
eloverløb
), har i sommeren 2005 været i teknisk høring hos
Vindmølleindustrien, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Dansk Fjernvarme,
DONG A/S, Dansk Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og HNG-MN med
henblik på tekniske bidrag til brug for Skatteministeriets arbejde.
Videre er bestemmelserne vedr. nedsættelse af afgifterne af
for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion (
eloverløb
) sendt i høring den 11. november 2005 med frist
den 23. november 2005 hos ovennævnte organisationer m.v. Det har ikke været
muligt at sende denne del af forslaget i høring tidligere, da forslaget er
led
i udmøntning af finanslovaftalen for 2006.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Olieselskaberne gives mulighed for registrering efter
kvælstofafgiftsloven således, at de kan få produkterne leveret uden afgift.
Det
er olieselskaberne, der står for opgørelsen og afregningen af afgiften til
Told- og skatteforvaltningen.
Til nr. 2
§ 10 tilføjes et nyt stykke, hvormed vognmænd får
udvidet mulighed for at få bevilget godtgørelse af kvælstofafgift for
kvælstof
(UREA) anvendt i lastbilers miljøfiltre, således at lastbilers udslip af
NOx
kan reduceres. Afgiften på kvælstof kan
godtgøres i fuldt ud, når kvælstof anvendes i lastbilers miljøfiltre eller
miljøfiltre i andre biler, der er underlagt kravene i Euronorm 4 og 5.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 1.
Til § 2
Til nr. 1
En virksomhed kan have flere afregningsmålere i samme
virksomhed på samme lokalitet. Den nuværende lovgivning tilsiger, at det er
mængden af elektricitet for den enkelte afregningsmåler og ikke det samlede
el-forbrug, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres.
Det
foreslås hermed, at »afregningsmålerprincippet« ændres til et
»virksomhedsprincip«,
hvormed en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere
afregningsmålere kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering.
Til nr. 2
Det foreslås, at energiafgiften af el hæves med 0,1 øre pr.
kWh.
Momsregistrerede virksomheder med undtagelse af visse
serviceerhverv får godtgjort elafgiften fuldt ud af el, der er forbrugt i
virksomheden, bortset fra el til
rumvarme
og
eldistributionsafgift
på 1 øre pr. kWh. Forhøjelsen af
elafgiften med 0,1 øre vil derfor ikke påvirke de
momsregistrede
virksomheder, bort set fra visse serviceerhverv.
Samtidig nedsættes CO2
-afgiften af el med 0,4
øre
pr.kWh. CO2
-afgiften godtgøres kun til
tung proces opført på bilaget til CO2
-afgiftsloven. Godtgørelsen til
tung proces vedr. CO2
-afgift af el ændres fra 13/18 til 61/86,
således at der fortsat betales 2,5 øre pr. kWh i CO2
-afgift af el
til tung proces og 0,3 øre pr. kWh efter aftalerabat, hvis virksomheden har
indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Dermed er der
ikke
nogen lempelser i afgifterne af el for tung proces.
Nettoeffekten af forhøjelsen af elafgiften og
nedsættelsen af CO2
-afgift af el er:
Ændring i elafgift efter godtgørelse
Ændring i CO2
-afgift efter godtgørelse
Nettoeffekt af samlede afgiftsændringer
Husholdninger,
Ikke-momsregistrerede virksomheder,
Momsregistrerede virksomheder på bilaget til elafgiften,
El til
rumvarme
+ 0,1 øre pr. kWh
- 0,4 øre pr. kWh
-0,3 øre pr. kWh
Momsregistrerede virksomheder, let proces
0
- 0,4 øre pr. kWh
-0,4 øre pr. kWh
Momsregistrerede virksomheder, tung proces
0
0
0
Endelig foreslås, at bestemmelserne om el, der anvendes til
fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de
kollektive fjernvarmenet, udgår. Sådanne værker vil kunne benytte de lavere
effektive
afgifter for el på 18 øre pr. kWh fjernvarme (50 kr. pr. GJ fjernvarme) der
fremstilles uden samtidig fremstilling af elektricitet. De tidligere
bestemmelser er derfor overflødige.
Den hidtidige bemyndigelse til skatteministeren om
fastsættelse af nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde
foreslås bibeholdt.
Til nr. 3
Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med
hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.
Gældende lov kan fortolkes således, at det ikke er tidspunktet for forbrug af
el eller varme, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen der er
afgørende for hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.
Med denne bestemmelse tydeliggøres det, at det er
tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten
fra
forsyningsvirksomheden, og ikke det senere faktureringstidspunkt der er
afgørende for tidspunktet for angivelse og betaling af afgift. Der er tale om
en præcisering af ordlyden i elafgiftslovens § 8 stk. 3, hvormed
eventuelle tvivlsspørgsmål omkring tidspunktet for angivelse og betaling
skulle
være ryddet af vejen. Ændringen vil betyde, at virksomheder der har angivet
og
betalt afgiften på tidspunktet for modtagelsen af fakturaen nu skal angive og
betale afgiften tidligere, nemlig på forbrugstidspunktet.
Til nr. 4
Gældende ordlyd i lovgivningen betyder, at virksomheder,
der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, ikke kan opnå
tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft. Det foreslås, at bestemmelsen om
tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de
virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug, der er
gået til
rumvarme
og varmt vand, kan få
tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft.
Til nr. 5
Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af el til de kollektive fjernvarmenet
(fjernvarmeværker og kraftvarmeværker) kan få tilbagebetalt den del af
elafgiften,
der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk.
Varmen
skal leveres til de samme kollektive net, som kraftvarmekapaciteten vedrører.
Der sker månedlig tilbagebetaling af afgift af el som for
brændsler til elfremstilling på kraftvarmeværker. Tilsvarende gælder for
CO2
-afgiften
af både brændsler og el.
Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges
af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til
rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.
Herved afskæres bl.a. rent industrielle anlæg (uden
kraftvarmekapacitet) og husholdninger fra adgang til de lavere afgifter, mens
nyopførte kraftvarmeværker vil blive omfattet af tilbagebetaling.
Hvis værket bruger både afgiftspligtige brændsler efter den
pågældende afgiftslov (el, kul, olie eller gas) og andre brændsler til
fremstilling af varme, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Dette kan
illustreres ved følgende eksempel, der tager udgangspunkt i
gasafgiftsloven,
men gælder både elafgiftsloven,
gasafgiftsloven, olieafgiftsloven,
kulafgiftsloven
og CO2
-afgiftsloven:
Virksomheden, der har kraftvarmekapacitet til rådighed har
fremstillet 100 GJ fjernvarme på en fjernvarmekedel og har yderligere brugt
el
til at opvarme vandet direkte. I alt er der brugt 116 GJ brændsel samt el til
direkte opvarmning. Beregningen af afgiften skal ske jf. oversigten nedenfor.
Eksempel på hvordan afgiften på anvendelsen af de
forskellige brændsler skal beregnes efter forslaget.
Brændselstype
Energimængde
Procentvis fordeling af
energikilder til opvarmning
Forholdsmæssig fordeling
af maksimumafgift på 4.500 kr.
Umiddelbar energiafgift
Godtgørelse af afgift
Nettoafgift
2 ton halm
29,0 GJ
25,0 pct.
(1.125 kr.)
0
0
0
586,0 Nm3 Gas
23,2 GJ
20,0 pct.
900 kr.
1.197 kr.
297 kr.
900 kr.
3.222 kWh el til direkte opvarmning
11,6 GJ
10,0 pct.
450 kr.
1.859 kr.
1.409 kr.
450 kr.
52,2 GJ kul
52,2 GJ
45,0 pct.
2.025 kr.
2.709 kr.
684 kr.
2.025 kr.
I alt
116 GJ
100 pct.
4.500 kr.
5.765 kr.
2.390 kr.
3.375 kr.
I eksemplet har virksomheden brugt 2 ton halm, 586 Nm3
naturgas, 52,2 GJ kul (ca. 2,07 ton) brændsel udenfor kraftvarmeanlægget
(herunder eventuelt i kraftvarmeanlægget, mens dette ikke samtidig
fremstiller
el). Yderligere er der brugt ca. 3.222 kWh direkte til opvarmning af
fjernvarmevandet.
I alt er der således brugt 116 GJ energi. Heraf udgør halmforbruget 25 pct.
(29
GJ/116 GJ*100). Gasforbruget udgør 20 pct., elforbruget 10 pct. og
kulforbruget
45 pct.
De 586 Nm3 naturgas er umiddelbart belastet med 204,2
øre/Nm3 i energiafgift = 1.197 kr., men virksomheden kan få tilbagebetalt
dette
beløb fratrukket 20 pct. af 45 kr./GJ ganget med 100 GJ = 900 kr. Der kan
således tilbagebetales 297 kr. i naturgasafgift.
Da reglerne foreslås tilsvarende indrettet i de andre
energiafgiftslove (kul, olie og elektricitet) vil virksomheden tilsvarende
kunne få tilbagebetalt 1.409 kr. elafgift, efter den foreslåede ændring af
elafgiftsloven og 684 kr. efter
kulafgiftsloven.
Tilsvarende beregnes efter CO2
-afgiftsloven det
umiddelbare CO2
-afgiftsbeløb (ca. 116 kr. vedrørende gas, ca. 277
kr. vedrørende el og 451 kr. vedrørende kul i alt ca. 844 kr.). 75 pct. af
energimængderne til at fremstille fjernvarmen er omfattet af CO2
-afgiftsloven
(gas, el og kul, men ikke halm) og der kan derfor godtgøres ned til 375 kr.
Godtgørelsen er således 469 kr.
Mens der før i alt blev betalt 6.609 kr. i energi og CO2
-afgift,
bliver der efterbetalt 3.750 kr. i afgift svarende til 75 pct. af i alt 5.000
kr.
Fremstiller virksomheden fjernvarme på flere anlæg, kan
beregningen foregå for hvert anlæg for sig, hvis de nødvendige oplysninger om
fremstillet varmemængde og brændselsmængde mv. er
tilstede
for hvert af anlæggene.
Specielt vedrørende elektricitet skal bemærkes, at det
alene er den mængde el, der er anvendt direkte til opvarmning af
fjernvarmevandet ab værk, der kan indgå i beregningen. Forbrug af el til at
pumpe fjernvarmevandet ud i nettet, eller forbrug af el til drift af
skorstensblæsere mv. er således ikke omfattet.
El til drift af en varmepumpe anses dog for el anvendt
direkte til opvarmning af fjervarmevand.
Er der fjernvarmen f.eks. fremstillet ved en varmepumpe er
beregningen som i følgende eksempel:
Eksempel på hvordan afgiften beregnes, når der bruges
en varmepumpe.
Brændselstype
Energimængde
Procentvis fordeling af energikilder til opvarmning
Forholdsmæssig fordeling af maksimumafgift på 16,2 kr.
Umiddelbar energiafgift
Godtgørelse af afgift
Nettoafgift
30 kWh el til varmepumpe
100 kWh
100 pct.
16,2 kr.
17,31 kr.
1,11 kr.
16,2 kr.
I eksemplet fremstilles 100 kWh varme fra varmepumpen,
hvortil er anvendt 30 kWh el. Afgiften heraf er 17,31 kr. og der kan således
godtgøres 1,11 kr. i elafgift.
CO2
-afgiften af 30 kWh el er 2,58 kr. og der kan
godtgøres ned til 1,8 kr. Der gives således en CO2
-afgiftsgodtgørelse
på 0,78 kr.
Samlet set nedsættes afgiften med 1,89 kr.
Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor 100
pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektriciteten. Dette skal kunne
dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.
Spidslastkedler og reservekedler har normalt ikke kapacitet
til el-fremstilling og kan derfor ikke regnes med til kraftvarmeenheden. I
det
omfang spidslastkedler og reservekedler har kraftvarmekapacitet, kan sådanne
anlæg regnes med til kraftvarmeenheden.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget
fra at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at
betale
den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i
mineralolie
og
gasafgiftsloven.
Til nr. 2
I forbindelse med markedsåbningen af
gasmarkedet
er der fra EU-landenes side udtrykt ønske om en ensartet afregningsenhed for
naturgas. I forbindelse med Madrid-forummet blev det derfor besluttet, at der
skal afregnes i én fælles enhed. Denne enhed er fastsat til 1 kWh baseret på
øvre brændværdi.
I afgiftslovgivningen anvendes nedre brændværdi.
Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af
gasleverancen
til slutbrugeren, men i alle andre
sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi. Derfor sker der en
omregning fra øvre til nedre brændværdi. Der er et uklart hjemmelsspørgsmål
ved, at gasselskaberne anvender den øvre brændværdi og omregner til nedre
brændværdi med en fast faktor, mens afgiftslovgivningen klart angiver den
nedre
brændværdi som afgiftsgrundlag.
Det foreslås derfor, at den af gasselskabernes anvendte
praksis med at anvende en omregningsfaktor på 12,157 kWh/m3
skrives
direkte ind i
gasafgiftsloven
og
kuldioxidafgiftsloven.
Afgiftsgrundlaget og grundlaget for opkrævning af de øvrige
priselementer på fakturaen vil være uændret i forhold til gældende ret.
Det bemærkes derudover, at faktoren 12,157 er den øvre
brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/mn3
på samme måde
som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i
MJ/mn3.
Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/
mn3.
Heraf fremgår at faktoren også
indeholder et forhold mellem øvre og nedre brændværdi på 12,157/11 = 1,105.
Eksempel på gasselskabernes anvendelse af faktoren til
bestemmelse af afregningskubikmeter:
Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m3
Brændværdi for
gasleverancer
i
den pågældende måned er: 12,181
kWhø
/mn3.
Antallet af afregningskubikmeter beregnes således til:
3.219m3
* (12,181/12,157) = 3.225 m3.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 4
Efter gældende ret kan aftagere af store mængder varme kun
registreres og dermed modtage varme afgiftsfrit, hvis de modtager varmen fra
enten et registreret centralt kraftvarmeværk eller en registreret
mellemhandler.
Det foreslås, at også aftagere af store mængder varme fra et decentralt eller
industrielt kraftvarmeværk får mulighed for registrering. Hermed opnår
aftagere
af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker samme
lempelse, som hvis varmen kom fra et almindeligt kraftvarmeværk eller en
mellemhandler, hvormed de således kan modtage varmen afgiftsfrit.
Til nr. 5
For at aftagere af store mængder varme fra decentrale og
industrielle kraftvarmeværker kan modtage varmen afgiftsfrit, skal det
pågældende decentrale eller industrielle kraftvarmeværk være registreret, og
det foreslås hermed, at decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan
registreres, hvis de leverer varme til procesformål. Dog skal mindst 50 pct.
af
varmen indenfor det seneste år, målt fra ansøgningstidspunktet være leveret
til
en eller flere store varmeaftagere registreret efter de nye regler i
stk. 4,
der foreslås med nr. 3.
Til nr. 6
De decentrale og industrielle kraftvarmeværker omfattes af
kravet til sikkerhedsstillelse for de afgiftspligtige leveringer på lige fod
med varmemellemhandlerne.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at de
decentrale og industrielle kraftvarmeværker får mulighed for registrering,
hvormed der skal stilles krav til deres opgørelse og betaling af afgift. Den
afgiftspligtige mængde gas er, for decentrale og industrielle
kraftvarmeværker,
den mængde gas der ikke er afgiftsfritaget, fratrukket den mængde gas der er
medgået til produktion af den varme, som er afsat til de store registrerede
slutbrugere.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.
Til nr. 10
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 9.
Til nr. 11
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 12
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Til nr. 13
Der foretages en konsekvensrettelse som følge af fejl i
lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 462 blev afgiftssatsen for
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule
(MJ) pr. normal m3
(Nm3
), som et led i en omlægning af
energiafgifterne sat op fra 202 øre pr. Nm3
til 204,2 øre pr. Nm3,
men ved en fejl blev satsen ikke korrekturændret i
gasafgiftslovens
§ 10, stk. 11.
Til nr. 14
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til § 4
Til nr. 1
Det er et krav i loven, at hver enkel virksomhed for at
blive registreret hos SKAT skal råde over en vis lagerkapacitet, og hensigten
var, at hver enkelt virksomhed alene skulle have lagerpladsen til rådighed,
således
at der ikke var tvivl om hæftelsen for afgiften. Det har imidlertid vist sig,
at
praksis er, at flere virksomheder lejer sig ind på samme lagerplads, hvormed
hæftelsen for afgiften bliver uklar.
Det præciseres hermed, at i tilfælde hvor flere
virksomheder har lejet sig ind på samme lagerplads, hæftes der
forholdsmæssigt
for afgift
udfra
hvor stor en andel af lagerpladsen
den enkelte virksomhed råder over. Hæftelsen deles forholdsmæssigt mellem
dem,
der på tidspunktet for tvisten i praksis råder over lagerkapaciteten, dvs.
mellem dem, der på pågældende tidspunkt har varer på lagerpladsen.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 5,
således at fritagelsesmulighederne udvides jf. § 7a.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 5
I andre afgiftslove er varer leveret til diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner mv., fritaget for afgift, men
denne bestemmelse har manglet i
kulafgiftsloven. Det
foreslås hermed, at en sådan bestemmelse indsættes i
kulafgiftsloven.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 8
Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat
nye stykker, jf. nr. 4.
Til § 5
Til nr. 1
For at foranledige ejere af benzinstationer til at opfylde
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001om indretning og
drift
af benzinstationer tidligere end påkrævet, har det været nødvendigt med en
afgiftsreduktion
til de benzinstationer, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen.
Afgiftslempelsen
var et led i Regeringens bestræbelser på at sikre grundvandet mod forurening
med MTBE, der er et stof, der tilsættes benzin for at øge oktantallet, men
som
er svært nedbrydeligt i vand. Afgiftsdifferentieringen var fra starten
tidsbegrænset, da alle benzinstationer pr. 31. december 2004 skulle overholde
de skærpede regler i Miljøministeriets bekendtgørelse, hvorefter formålet med
afgiftsdifferentieringen, nemlig incitament til at opfylde kravene tidligere
end
påbudt, faldt bort.
Ordningen er udløbet pr. 31. december 2004, hvorfor
bestemmelsen i loven ophæves.
Til nr. 2
Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget
for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at
betale
den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i
mineralolie-
og
gasafgiftsloven.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til § 4.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 5
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.
Til nr. 6
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 7
Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, er »og
LPG-gas«
ved en fejl røget ud af lovteksten i mineralolieafgiftslovens § 9,
stk. 5.
Dette indsættes nu igen, således at der igen ydes fuld godtgørelse for betalt
afgift af
LPG-gas
anvendt til rutekørsel.
Til nr. 8
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.
Til nr. 10
Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat
nye stykker.
Til nr. 11
Rettelse, jf. nr. 1, hvormed regnskabsbestemmelserne i
mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., vedrørende
afgiftsdifferentieringen for benzinstationer der opfylder Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om indretning og drift af
benzinstationer,
ligeledes er ophævet.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.
Til nr. 13
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.
Til § 6
Til nr. 1
Med henblik på en præcisering af bestemmelsens omfang,
forslås det, at der indsættes en henvisning i bestemmelsen til den foreslåede
ændring i § 6, nr. 2.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt
omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af
et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at
virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere
skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et
afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i
fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt, f.eks. olie til olie.
Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører
produktionen af energiprodukter, f.eks. til fremdrift af køretøjer, betragtes
dette som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.
Afgiften opkrævet af virksomhedernes eget forbrug af
energiprodukter fremstillet af virksomheden selv indtil denne lovs
ikrafttræden
tilbagebetales efter dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af
beløb
erlagt i urigtig formening om skyld. Det er nu skatteforvaltningsloven, der
finder anvendelse i disse tilfælde.
Der skal i den forbindelse henvises til
skatteforvaltningsloven
( lov
nr. 427 af 6. juni 2005), specielt lovens § 32, stk. 1,
nr. 1, der vedrører ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og
godtgørelse
af afgift.
Bestemmelsen har følgende ordlyd:
§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en
godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den
afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og
skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en
landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter § 49,
2.
pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse
tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og
med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den
afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i
underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men
endnu
ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan
genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende
godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det
tidspunkt,
der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af
praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den er
en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35B og 35C. Det skal til
orientering nævnes, at skatteforvaltningsloven har virkning fra den 1.
november
2005, jf. lovens § 62, stk. 2, og samtidig ophæves
skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).
Det følger af
lovbemærkningerne
til § 35C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at,
»Særligt på afgiftsområdet spiller
EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolene
således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette
kunne
give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede
bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale
domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte
afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til
genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med
den
afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for
EF-domstolens dom.«
Det skal nævnes, at den relevante dom fra
EF-Domstolen
er C–346/97
»Braathens
Sverige AB v.
Riksskatteverket« afsagt den 10. juni 1999.
Hvorvidt en virksomhed har et tilbagebetalingskrav afhænger
af en konkret vurdering, hvor det bl.a. også vil blive vurderet, hvorvidt
afgiften er overvæltet.
Til § 7
Til nr. 1
Det foreslås, at CO2-afgiften af el nedsættes fra 9 øre pr.
kWh til 8,6 øre pr. kWh. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
§ 2,
nr. 2.
Til nr. 2
Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2.
Til nr. 3
Der foretages en konsekvensrettelse som følge af lov nr.
1391 af 20. december 2004 om nedsættelse af visse afgifter på virksomheders
ressourceforbrug m.v., hvor afgiften på benzin er omlagt, således at benzin
blev pålagt CO2
-afgift på 22 øre pr. liter. Energiafgiften på benzin
blev tilsvarende sænket, hvormed den samlede afgiftsbelastning af benzin ikke
blev ændret. Ændringen skete som følge af, at
biobrændstoffer
blev fritaget for CO2
-afgift. Ved en fejl blev der ikke
konsekvensændret i CO2
-afgiftslovens § 7, stk. 1.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse af tidligere
lovgivning.
Til nr. 5
Ved en fejl er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem
formuleringerne af bestemmelserne om godtgørelse af betalt afgift af
LPG-gas
anvendt til rutekørsel i mineralolieafgiftsloven og
CO2
-afgiftsloven. Dette rettes der hermed op på, og der er således
overensstemmelse mellem formuleringerne i mineralolieafgiftsloven og
CO2
-afgiftsloven.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der
er indsat nye stykker i § 9 i mineralolieafgiftsloven.
Til nr. 7
Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme til de kollektive fjernvarmenet kan få tilbagebetalt den del af
CO2
-afgiften,
der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme svarende til 1,8 øre pr. kWh
fjernvarme
ab værk. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 5.
Til nr. 8
Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO2
-afgift
af el til tung proces (processer opført på bilaget til CO2-afgiften) ændres
fra
13/18 til 61/86. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.
2.
Til nr. 9
Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO2
-afgift
af el til
vækstlys
ændres fra 75 pct. til 61/86. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om
tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i CO2
-afgiften svarende
til den, der gælder i energiafgiftslovene. Dette gøres ved at henvise til de
tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene. Dette medfører en
begunstigelse
af virksomhederne.
Til § 8
Til nr. 1:
Da CO2
-afgiften nedsættes med 0,4 øre pr. kWh,
justeres satsen for tilskud til CO2
-afgift for virksomheder, der har
indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen (aftalerabatten),
således at aftalerabatten er uændret 22 kr. pr. ton CO2.
Til nr. 2:
Der henvises til bemærkningen til § 8, nr. 1.
Til § 9
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006, jf.
dog stk. 2 og 3. Det drejer sig om alle bestemmelser bortset fra de der
vedrører
nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden
samtidig
el-produktion (
eloverløb
). Således træder følgende
bestemmelser i kraft den 1. januar 2006:
§ 1,
§ 2, nr. 1, 3, 4 og 6,
§ 3, nr. 1-10 og 12-14,
§ 4, nr. 1-3 og 5-7,
§ 5, nr. 1-5, 7-9 og 11-14,
§ 6,
§ 7, nr. 2-5 og nr. 10.
Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af
kvælstof, jf. § 1, gas, jf. § 3, nr. 1, kul, jf. § 4, nr. 3 og 5, og
mineralolieprodukter, jf. § 5, nr. 2, ved lovens ikrafttrædelse, da
størrelsen
og antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.
Ændringen der foretages, jf. § 1, nr. 2, finder
anvendelse på kvælstofholdige produkter der med virkning fra 1. januar 2006
udleveres til forbrug fra en registreret virksomhed. Indtil 1. januar 2006
gælder de nuværende regler.
Ændringen, jf. § 3, nr. 2 og § 7, nr. 2,
omhandler opgørelse af afgiftsgrundlaget, dvs. den
gasafgiftspligtige
mængde, for afgiftsperioden. Definition af afgiftsgrundlag og afgiftsperiode
findes i lov om opkrævning af skatter og afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr.
289 af 28. april 2004.
Ændringen, jf. § 4, nr. 3 og 5, finder anvendelse på
kul m.v. der med virkning fra 1. januar 2006 udleveres for forbrug fra en
registreret virksomhed Indtil 1. januar 2006 gælder de nuværende regler.
For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den
samlede
afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der
foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der
skal betales afgift.
Til stk. 2
Det foreslås også, at lovens § 6 vedrørende
ændringerne i svovlafgiftsloven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, og har virkning fra den 1. juni 2005, jf. § 8, stk. 3.
Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så
vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører
virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den
13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS
) blev stillet i bero
fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af
forslaget.
Til stk. 3
Bestemmelserne i lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr.
11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, og § 7, nr. 1 og 6-9,
og
§ 8, skal statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor først
træde
i kraft, når Kommissionen har godkendt bestemmelserne efter
statsstøttereglerne.
På grund af denne notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til
skatteministeren til at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen er
modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006.
Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet
og virkningstidspunktet. Indtil loven træder i kraft, gælder de nuværende
regler.
For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden
påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt,
beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den
samlede
afregningsperiode. Men told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der
foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der
skal betales afgift.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger
m.m., jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr.
428
af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 2.
-
- -
1.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes efter
»§ 8«: »samt § 10, stk. 3«.
Stk. 2.
Andre
virksomheder, der sælger varer omfattet af § 1 med et afgiftspligtigt
kvælstofindhold, kan anmelde sin virksomhed til registrering hos told
Stk. 3.
- - -
§ 10.
- - -
Stk. 2-3. - - -
2.
I
§ 10
indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen
kan meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie
formål, jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regnskabs- og kontrolforskrifter i
forbindelse med afgiftsgodtgørelsen efter stk. 1-3.
3.
I
§ 10, stk. 4,
der bliver
stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.
§ 2
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse
nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2.
juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr.
165 af 15. marts 2000, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i
lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 4.
-
- -
Stk. 2. - - -
1.
I
§ 4, stk. 3,
og § 4,
stk. 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme
lokalitet«.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt elektricitetsforbrug på over 100.000 kWh målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter
stk. 1, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og
§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet
af bilaget til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. eller en
mellemhandler
registreret efter stk. 5, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11
i denne lov og § 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter
samlet set udgør mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres
hos told- og skatteforvaltningen.
Stk. 5-11.
- - -
2.
§ 6
affattes således:
§ 6.
Af forbrug af elektricitet, der
overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet,
betales i alt en afgift på 51,1 øre pr. kWh, som består af:
»§ 6.
Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger,
der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh,
som består af:
1)
en energiafgift på
46,5 øre pr. kWh,
1)
en energiafgift på
46,6 øre pr. kWh,
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4,0 øre pr. kWh
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4 øre pr. kWh.
Stk. 2.
Af
forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,6 øre pr. kWh,
som består af:
Stk. 2.
Af forbrug af anden
elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af:
1)
et energiafgift på
53,0 øre pr. kWh
1)
en energiafgift på
53,1 øre pr. kWh,
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4,0 øre pr. kWh
3)
et
eldistributionsbidrag
på 4 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Af
elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling
af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive
fjernvarmenet, betales afgift efter stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige
mængde
efter stk. 1 og 2.«
Stk. 4.
Af
elektricitet fremstillet af varmeværket selv, der anvendes til fremstilling
af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive
fjernvarmenet, betales i perioden fra 1. juli 2004 til 1. januar 2005
ialt
en afgift på 42,1 øre pr. kWh, som består af:
1)
en energiafgift på
37,5 øre pr. kWh,
2)
et
elsparebidrag
på 0,6 øre pr. kWh og
3)
et
elditributionsbidrag
på 4,0 øre pr. kWh
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler for opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.
§ 8.
-
- -
Stk. 2.
- - -
3.
§ 8, stk. 3,
affattes således:
Stk. 3. For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige
mængde elektricitet for en afgiftsperiode de leverancer af elektricitet, for
hvilke der er modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder
acontoopkrævninger, i den pågældende periode. Ved
opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for
tilbagebetaling efter § 11.
»Stk. 3.
For
virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige
mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en
virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i
afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder
betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«
§ 11.
- - -
Stk. 2-7. - - -
4.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
Stk. 8.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,
at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den
afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives
tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af
mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,
at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.
Reguleringsbeløb
under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over
10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om
reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af
en revisor.
Stk. 9-16.
- - -
5.
I
§ 11
indsættes som stk. 17 og 18:
»
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som
den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få
tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt
til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr.
pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk,
tilbagebetales.
Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig
elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes
de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme
forholdsmæssigt.
»
Stk. 18.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
§ 11 a.
- - -
Stk. 2-8. - - -
6.
I
§ 11 a, stk. 9,
ændres »pr. afregningsmåler«
til: »indenfor samme lokalitet«.
Stk. 9. For
virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 100.000
kWh elektricitet eller under 4.000 GJ varme, kan tilbagebetaling af afgift af
elektricitet og kuldioxidafgift ske på baggrund af
acontofakturering
af afgift, før de leverancer af elektricitet eller varme, for hvilke der skal
ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan
der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.
Stk. 10.
- - -
§ 3
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov
nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i
lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998,
§ 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20.
december 1999, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov
nr. 393 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28
i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:
§ 1.
-
- -
Stk. 2. - - -
1.
I
§ 1, stk. 3, 2. pkt.,
indsættes
efter »anvendes til«: »elektricitets- og« og 3. pkt. ophæves.
Stk. 3.
For
afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof, udgør afgiften dog 284,2 øre pr. Nm3 gas med en nedre
brændværdi på 39,6
megajoule
(MJ). Af gas, der
anvendes til varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
betales der afgift efter stk. 2. Såfremt gas omfattet af 2. pkt. også
anvendes til fremstilling af elektricitet, som der ikke skal betales afgift
af efter lov om afgift af elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.«
Stk. 4.
- - -
2.
I
§ 1
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Hvis
registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på
øvre brændværdi, skal omregning til Nm3
med nedre brændværdi på
39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157
kWhø
/m3.«
§ 3. - - -
Stk. 2. - - -
3.
I
§ 3, stk. 3
og § 3, stk. 4,
ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 75.000 m 3 gas målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra en virksomhed registreret efter stk.1,
hvor tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct.
af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra et kraft-varme-værk registreret efter
stk. 1 eller en mellemhandler registreret efter stk. 5, hvor
tilbagebetaling af afgift efter § 10 i denne lov og § 9 i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør mindst 90 pct. af
afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
4.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes efter
»registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt
kraftvarmeværk
registreret efter stk. 5«
5.
§ 3, stk. 5,
affattes således:
Stk. 5.
Mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk
registreret efter stk. 1, og hvor mindst 50 pct. af varmen i de seneste
12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4,
kan registreres hos told- og skatteforvaltningen.
»Stk. 5.
Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som
transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter
stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en
betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er
transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.«
6.
§ 3, stk. 6, 1. pkt.,
affattes
således:
Stk. 6.
Mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for
afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4
registrerede virksomheder. Sikkerhedens størrelse fastsættes efter § 11,
stk. 5, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for sikkerhedsstillelsen.
»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt
mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for
afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4
registrerede
virksomheder.«
Stk. 7-11. - - -
§ 6.
-
- -
7.
§ 6, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
For
virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige
mængde gas for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er
modtaget fakturaer fra en registreret virksomhed, herunder
acontoopkrævninger, i den pågældende periode, i det
omfang afgiften af leverancen ikke er tilbagebetalingsberettiget efter
§ 10.
»Stk. 2.
For virksomheder registreret
efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en
afgiftsperiode
den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1
eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der
opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«
Stk. 3.
For virksomheder
registreret efter § 3, stk. 4, er den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode den mængde gas, der er indeholdt i leverancen af varme fra et
kraft-varme-værk registreret efter § 3, stk. 1, eller en
mellemhandler
registreret efter § 3, stk. 5, i det omfang afgiften indeholdt i
varmeleverancen ikke opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter
§ 10.
8.
I
§ 6, stk. 3,
indsættes efter »et
kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt
eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.
Stk. 4.
- - -
9.
I
§ 6
indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
Stk. 5.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter nærmer regler for opgørelsen af den
afgiftspligtige mængde efter stk. 1-4.
»Stk. 5.
For
decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3,
stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den
forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få
afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen
kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder
registreret efter § 3, stk. 4.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
10.
I
§ 6, stk. 5,
der bliver
stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
§ 8. - - -
Stk. 1-2. - - -
11.
I
§ 8,
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som
den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få
tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling
af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.
Tilbagebetaling
sker efter reglerne i stk. 3«
Stk. 4-5. - - -
»
Stk. 5.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
§ 10.
- - -
Stk. 2-7. - - -
12.
I
§ 10, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
Stk. 8.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,
at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den
afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives
tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af
mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,
at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.
Reguleringsbeløb
under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over
10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om
reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af
en revisor.
Stk. 9-10.
- - -
13.
I
§ 10, stk. 11,
ændres »202 øre pr.
Nm3« til: »204,2 øre pr. Nm3«.
Stk. 11.
I det
omfang den i stk. 6 og stk. 7 omhandlede
rumvarme
eller den i stk. 9 omhandlede overskudsvarme i perioder af mindst én
måneds varighed er nyttiggjort fra anlæg udelukkende baseret på naturgas,
udgør nedsættelsen af tilbagebetalingen for periodens overskudsvarme fra
disse anlæg dog kun den andel af afgiften på 10 kr. pr. m2, jf. stk. 6
og stk. 7, eller 52,50 kr. pr. GJ varme, henholdsvis 47,5 pct. af det
samlede vederlag, som svarer til forholdet mellem afgiftssatsen fastsat i
§ 1, stk. 2, og 202 øre pr. Nm3.
Stk. 12-15.
- - -
§ 11.
- - -
Stk. 2.
For
virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler under 75.000 m3
gas eller under 4.000 GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af gas og
kuldioxidafgift ske på baggrund af
acontofakturering
af afgift, før de leverancer af gas eller varme, for hvilke der skal ske
tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der
ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.
Stk. 3-4. - - -
14.
I
§ 11, stk. 2,
ændres »pr. afregningsmåler«
til: »indenfor samme lokalitet«.
§ 4
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i
lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,
§ 5
i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
-
- -
1.
I
§ 2, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
Stk. 2.
Andre
virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres hos told- og skatteforvaltningen, når virksomheden til
opbevaring af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
1-5, råder over lagerkapacitet på mindst 1.000 t.
»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes
der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske
anvendelse af lagerkapaciteten.«
2.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »målt pr. afregningsmåler«
til: » indenfor samme lokalitet«.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet
af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter
stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 8 i denne lov og
§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4-10.
- - -
3.
§ 6, stk. 1, nr. 3,
affattes
således:
§ 6.
I
den afgiftspligtige mængde, opgjort efter § 5, fradrages afgiftspligtige
varer, der
»3)
fritages for afgift
efter §§ 7 og 7 a.«
1)
tilføres en anden
registreret virksomhed efter § 3, dog med undtagelse af varme omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 6
2)
leveres til
udlandet, og
3)
fritages for afgift
efter § 7.
Stk. 2.
- - -
§ 7.
-
- -
Stk. 1-2. - - -
4.
I
§ 7,
indsættes efter stk. 2 som nye
stykker:
»
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som
den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få
tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling
af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.
Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.«
»
Stk. 4.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
5. Efter § 7 indsættes:
»§ 7 a.
Der sker
endvidere afgiftsfritagelse, når
en oplagshaver
leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske
repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede
personer.«
§ 8.
-
- -
Stk. 2-6. - - -
6.
I
§ 8, stk. 7, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
Stk. 7.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,
at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den
afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives
tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af
mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,
at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.
Reguleringsbeløb
under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over
10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om
reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af
en revisor.
Stk. 8-14. - - -
§ 9.
-
- -
Stk. 2-9. - - -
7.
I
§ 9, stk. 10,
ændres »pr. afregningsmåler«
til: »indenfor samme lokalitet«.
Stk. 10.
For
virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000
GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af kul og kuldioxidafgift indeholdt i
en leverance af varme ske på baggrund af
acontofakturering
af afgift, før de leverancer af varme, for hvilke der skal ske
tilbagebetaling
af afgift, har fundet sted. For andre virksomheder kan der ikke ske
tilbagebetaling af afgift, før leverancen har fundet sted.
Stk. 11.
- - -
8.
I
§ 24
ændres »§ 7, stk. 2, 3 og
4« til: »§ 7, stk. 2-6«.
§ 24.
- - -
Stk. 2.
Såfremt
en virksomhed har fået udbetalt for meget i godtgørelse efter stk. 7,
stk. 2, 2 og 4, § 8 og 9, afkræves den for meget udbetalte
godtgørelse til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Stk. 3.
- - -
§ 5
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 1
i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999,
§ 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20.
december 1999, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov
nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962
af 2. december 2003, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov
nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
-
- -
1.
§ 1, stk. 2
og stk. 11
, ophæves.
Stk. 2.
Afgiften
på benzin, som udleveres fra benzinstationer, nedsættes med 3 øre/l fra det
tidspunkt, hvor tilsynsmyndigheden har fået meddelelse om, at indretningen og
driften af den pågældende benzinstation opfylder Miljø- og Energiministeriets
skærpede krav til indretning og drift af benzinstationer.
Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.
Stk. 3. - - -
Stk. 4.
Af andre
kulbrintestoffer, undtagen tørv og afgiftspligtige
varere,
der er nævnt i § 1, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. og i § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt
til anvendelse, udbydes til salg eller anvendes som brændsel til opvarmning,
betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende brændsel til
opvarmning. Af andre varer end de afgiftspligtige varer, der er nævnt i
§ 1, stk. , i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og i
§ 1 i lov om afgift af naturgas og bygas, der er bestemt til anvendelse,
udbydes til salg eller anvendes som motorbrændstof eller som tilsætnings- og
fyldstof i motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende brændstof. Af varer, der anvendes til varmefremstilling på
stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter den sats, der
gælder for tilsvarende fyringsolier, når der skal betales afgifter efter lov
om afgift af elektricitet af hele
elproduktionen.
Forgasningsgas
og restprodukter herfra, som er produceret
på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for afgift, når de nævnte
varer anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på stationære
motorer
og kedler.
2.
I
§ 1, stk. 4, 3. pkt.,
der bliver
stk. 3, indsættes efter »Af varer, der anvendes
til« :
»elektricitets- og«.
Stk. 5 -10. - - -
Stk. 11.
Told- og
skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for opgørelse og betaling af
afgiften efter stk. 2.
§ 3.
- - -
3.
I
§ 3, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2.
Andre
virksomheder, der afsætter, oplagrer eller forbruger afgiftspligtige varer,
kan registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen, når
virksomheden til opbevaring af afgiftspligtige varer råder over
lagerkapacitet
på mindst 1.000 m3. Virksomheder, der afsætter afgiftspligtige varer omfattet
af § 1, stk. 1, nr. 17, kan dog registreres som oplagshaver, når
virksomheden har et årligt salg af de nævnte varer på mindst 100.000 l. Told-
og skatteforvaltningen kan i særlige tilfælde fravige det i 1. pkt. anførte
kapacitetskrav for virksomheder, der afsætter
autogas
til videresalg.
»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes
der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske
anvendelse af lagerkapaciteten.«
4.
I
§ 3, stk. 3,
ændres »målt pr. afregningsmåler«
til: »indenfor samme lokalitet«.
Stk. 3.
Virksomheder med et årligt forbrug på over 4.000 GJ varme målt pr.
afregningsmåler direkte leveret fra et registreret kraft-varme-værk omfattet
af bilaget til denne lov eller en mellemhandler registreret efter
stk. 4, hvor tilbagebetaling af afgift efter § 11 i denne lov og
§ 9 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter samlet set udgør
mindst 90 pct. af afgiften efter begge love, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4-13. - - -
§ 7. - - -
Stk. 2-4. - - -
5.
I
§ 7, stk. 5,
ændres »§ 1,
stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvordan registrerede
oplagshavere
og varemodtagere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde for varer omfattet af § 1, stk. 7.
Stk. 6-12. - - -
§ 9.
-
- -
Stk. 2. - - -
6.
I
§ 9,
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer
varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som
den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få
tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling
af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab
værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes
både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller
energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt.
Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«
Stk. 5.
For
svovlfri
og -fattig dieselolie og gas, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til
rutekørsel, ydes fuld godtgørelse af afgiften.
Stk. 6-10.
- - -
»
Stk. 5.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis
100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af
kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i
kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres
på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«
Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.
§ 11.
- - -
Stk. 2-7. - - -
7.
I
§ 9, stk. 5,
der bliver
stk. 7, indsættes efter »
svovlfri
og
–fattig
dieselolie«: »samt LPG«.
Stk. 8.
Told- og
skatteforvaltningen kan efter anmodning fra virksomheder, der foretager
måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, tillade,
at de målte data finder anvendelse på afgiftsperioder op til 3 år før den
afgiftsperiode, hvori der først foretages korrekt måling. Der kan ikke gives
tilladelse til regulering af tidligere afgiftsperioder efter 1. pkt.,
medmindre der foreligger månedsvis registrerede målerdata for en periode af
mindst 12 måneders varighed. Det er endvidere en forudsætning for regulering,
at virksomhedens produktions- og afgiftsmæssige forhold er uændrede.
Reguleringsbeløb
under 10.000 kr. udbetales ikke, og ved udbetaling af reguleringsbeløb over
10.000 kr. foretages der et fradrag på 10.000 kr. Ved anmodning om
reguleringsbeløb på mere end 200.000 kr. skal anmodningen være attesteret af
en revisor.
8.
I
§ 11, stk. 8, 1. pkt.,
indsættes
efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.
Stk. 9-17. - - -
§ 12.
- - -
9.
I
§ 12, stk. 11,
ændres »pr. afregningsmåler«
til: »indenfor samme lokalitet«.
Stk. 2-10. - - -
Stk. 11.
For
virksomheder med et årligt energiforbrug pr. afregningsmåler på under 4.000
GJ varme kan tilbagebetaling af afgift af mineralolieprodukter og
kuldioxidafgift indeholdt i en leverance af varme ske på baggrund af
acontofakturering
af afgift, før de leverancer af varme,
for hvilke der skal ske tilbagebetaling af afgift, har fundet sted. For andre
virksomheder kan der ikke ske tilbagebetaling af afgift, før leverancen har
fundet sted.
Stk. 12. - - -
§ 13.
Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for
EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende
EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en oplagshaver eller er
fritaget efter § 9, stk. 8. Afgiften afregnes efter reglerne i
toldlovens
kapitel 4, jf. dog stk. 3 og 4.
10.
I
§ 13, stk. 1,
ændres »§ 9,
stk. 8« til: »§ 9, stk. 10«.
Stk. 2 – 3. - - -
§ 14.
- - -
11.
§ 14, stk. 3, 4. pkt.,
ophæves.
Stk. 2. - - -
Stk. 3.
Registrerede varemodtagere, virksomheder nævnt i § 4, stk. 7, og
repræsentanter, der er godkendt efter § 4, stk. 5 og 8, skal føre
regnskab over vareleveringer. De i 1. pkt. nævnte virksomheder og
repræsentanter skal endvidere føre en fortegnelse over, hvor varerne er
leveret. Der skal for hver benzinstation med dampretur føres regnskab over
tilgang og udlevering af varer, der er afgiftsberigtiget efter § 1,
stk. 1, nr. 12 og 13. Der skal for hver benzinstation, hvor
tilsynsmyndigheden
har fået meddelelse om, at indretningen og driften af den pågældende
benzinstation
opfylder Miljø- og Energiministeriets skærpede krav til indretning og drift
af benzinstationer, føres regnskab over tilgang og udlevering af varer, der
er afgiftsberigtiget efter § 1, stk. 2.
Stk. 4. - - -
Stk. 5.
Registrerede
oplagshavere
og varemodtagere skal
konstatere eller verificere vandindholdet i varer omfattet af § 1,
stk. 7, og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told-
og skatteforvaltningen. Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte de nærmere
regler for opgørelse af vandindholdet.
12.
I
§ 14, stk. 5,
ændres »§ 1,
stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.
Stk. 6.
Registrerede
oplagshavere
og varemodtagere skal
føre regnskab over indkøb og forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 1, stk. 6, for hver kategori af vandindhold.
13.
I
§ 14, stk. 6,
ændres »§ 1,
stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.
Stk. 7-11. - - -
§ 25.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
14.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres
»§ 1, stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
afgiftskontrollen eller vedrørende grundlaget for udbetaling af tilskud,
2)
overtræder
§ 1, stk. 8, § 3, stk. 1 eller 12, § 4, stk. 1,
5, 7 eller 8, 3. pkt., § 12, stk. 10, § 14, stk. 1, 2, 3,
4, 5, 6, 7, 8, 9 eller 10, § 15, stk. 1, § 22, stk. 2, 3
eller 4, eller § 29, stk. 3,
3)
undlader at
efterkomme et under § 18, 1. pkt., meddelt påbud,
4)
overdrager,
erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt
afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå eller
5)
fortsætter driften
af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter
§ 19 og told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette.
Stk. 2-4. - - -
§ 6
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr.
688 af 17. september 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 6.
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode som den mængde af varer med afgiftspligtigt indhold, der er
udleveret fra virksomheden, jf. dog § 7, stk. 1. I opgørelsen skal
endvidere medtages virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold.
1.
I
§ 6, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes
efter »svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«
§ 8. - - -
Stk. 1-3. - - -
2.
I
§ 8
indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Fritaget
for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår
til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke
energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«
§ 7
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i
lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999,
§ 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462
af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr.
1391 af 20. december 2004 og § 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
Afgiften udgør for
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 8,
ændres »9 øre
pr. kWh« til: »8,6 øre kWh«.
1)
gas-
og dieselolie
24,3 øre pr. l
2)
fuelolie
28,8 øre pr. kg
3)
fyringstjære
25,2 øre pr. kg
4)
petroleum
24,3 øre pr. l
5)
Stenkul (inkl.
Stenkulsbriketter),
koks, cinders og
koksgrus
217,8 kr. pr. t
6)
Jordoliekoks
290,7 kr. pr. t
7)
Brunkulsbriketter
og brunkul
160,2 kr. pr. t
8)
elektricitet
9,0 øre pr. kWh
9)
autogas
(LPG)
14,4 øre pr. l
10)
anden flaskegas
(LPG)
27 øre pr. kg
11)
gas (bortset fra
LPG),
der anvendes ved
raffinering af
mineralsk olie
(
raffinaderigas
)
26,1 øre pr. kg
12)
Naturgas og bygas
med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ (MJ)
pr. normal m3
(Nm3
)
19,8 øre pr. Nm3
13)
EU’s kombinerede
nomenklatur
a)
med vandindhold på
mindst 27 pct.
201,6 kr. pr. t
b)
med et vandindhold
på mindre end 27 pct.
279,9 kr. pr. t
14)
Benzin
22 øre pr. l
Stk. 2-4. - - -
§ 7.
Fritaget for afgift er
2.
I
§ 2
indsættes som stk. 5:
1)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der leveres fra
en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har bevilling til
afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på skibe i udenrigsfart,
fiskerfartøjer med en bruttotonnage på 5 t og derover eller en
bruttoregistertonnage på 5 t og derover og i luftfartøjer,
Stk. 5.
For
naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede
virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal
omregning til Nm3
med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en
faktor på 12,157
kWhø
/m3.
2)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-12, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der
afsætter
elektricitet, efter bestemmelserne i henholdsvis § 9, stk. 2, i lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 8, stk. 2, i lov
om afgift af naturgas og bygas,
3.
I
§ 7, stk. 1, nr. 1,
ændres »og nr.
9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.
3)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 5-7 og 13, der anvendes til
fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, der afsætter
elektricitet, eller til dampskibsfart og jernbanedrift efter bestemmelserne i
henholdsvis § 7, stk. 1 og stk. 3, i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. Bestemmelserne i § 7, stk. 5, i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. finder tilsvarende anvendelse, og
4.
I
§ 7, stk. 1, nr. 3,
ændres
»§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.
4)
afgiftspligtige
varer, der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har
bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til de i toldlovens § 4
omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v.
og de hertil knyttede personer.
Stk. 2-4. - - -
5.
I
§ 7, stk. 5, nr. 3,
indsættes efter
»svovlfri
og
–fattig
dieselolie«: », LPG samt«.
Stk. 5.
Afgiften
tilbagebetales for
1)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, der anvendes af
en virksomhed, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, til sejlads med
skibe og fiskerfartøjer, der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra
lystfartøjer, eller anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller
brændstof
til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af elektricitet,
som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af afgiftspligtige
varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i kraftvarmeværker,
der afsætter elektricitet, opgøres efter reglerne i § 9, stk. 2, i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 1, i
lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk. 2, i
lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme omfang,
som virksomheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for varerne,
2)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, der anvendes
til færgedrift,
3)
svovlfri
og -fattig dieselolie og gas samt elektricitet, der anvendes i
personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til
rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren.
4)
afgiftspligtige
varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt direkte til elfremstilling
i elselskaber, jf. § 5, stk. 2, og
5)
afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 14, i det omfang der ydes
tilbagebetaling efter lov om energiafgifter af mineralolieprodukter m.v. for
disse varer.
Stk. 6. - - -
6.
I
§ 7, stk. 6,
ændres »stk. 6-9«
til: »stk. 8-11«.
7.
I
§ 7
indsættes som stk. 7 og 8:
»
Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der
leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive
fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som
den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, kan få
tilbagebetalt
en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til
fremstilling
af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som
kraftvarmekapaciteten
vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk
eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved
fremstillingen
af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre
brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8
øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.«
Stk. 8.
Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i
mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af
produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af
elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og
skatteforvaltningen.«
§ 9.
-
- -
8.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt. som nyt pkt.:
Stk. 2.
Uanset stk. 1, kan virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven,
få 13/18 af afgiften efter nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige
varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og 10-13, der anvendes som
nævnt i bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, stk. 1,
nr. 1-13, der anvendes som nævnt i nr. 15-37 i bilaget til denne lov. For de
i nr. 15-37 i bilaget til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige
varer anvendt til ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser
medregnes som en del af den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i
nr. 2-37 i bilaget nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på
betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion på mindst 10 t.
Tilbagebetalingen
ydes efter fradrag pr. kg. Fuelolie og pr. l gas og dieselolie, der er
anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie vedrørende aktiviteter
omfattet
af § 11, stk. 3, 1. pkt. i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. fradraget er 3 øre pr. kg. Fuelolie. For
virksomheder, som ikke har indgået aftale med Energistyrelsen om
af gennemføre
energieffektiviseringer efter § 1, stk. 1,
i lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med stort energiforbrug, er fradraget dog på 3,175 øre pr. kg.
Fuelolie og 0,7 ’re pr. l gas og dieselolie.
»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8,
udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften«.
Stk.3-8. - - -
Stk. 9.
For de
anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset
stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct. af afgiften af en del
af forbruget af elektricitet til
vækstlys
efter
betingelserne i enten stk. 10-14 og 16 eller stk. 15 og 16.
Stk. 10-17. - - -
9.
I
§ 9, stk. 9,
ændres »75 pct.«
til: »61/86«.
Stk. 18. - - -
§ 10.
- - -
Stk. 2-5. - - -
10.
I
§ 10
indsættes som stk. 6:
Stk. 6.
§ 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter,
§ 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.,
§ 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11,
stk. 8, i lov om afgift af elektricitet finder også anvendelse i
forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift.
§ 8
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til
kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov
nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000
og § 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:
§ 1 a. - -
-
1.
I
§ 1a, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt. som nyt pkt.:
Stk. 1.
Tilskud,
der er omfattet af
§1, stk. 1, gives til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug der er omfattet
af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af
§ 9,
stk. 9, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet
udgør 11/45 af afgiften. For fuelolie og
gas-
og
dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis
0 øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende aktiviteter
omfattet af § 11, stk. 3. 1. pkt., i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv.
»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«
§ 1 b. - -
-
2.
I
§ 1b, stk. 1,
indsættes efter 2.
pkt. som nyt pkt.:
Stk. 1.
Tilskud,
der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning af
kuldioxidafgift
omfattet af § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift er visse
energiprodukter
for det forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter § 11 i
lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., § 8 i lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks
m.n., § 11 i lov om
afgift af elektricitet og § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Tilskuddet
udgør 11/45 af afgiften vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet
tilskud
til efter § 1 a.
»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af dele af lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Retsinformation · 4. december 2007
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 81 Retsinformation · 16. november 2005
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Retsinformation · 14. december 2005
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.) Retsinformation · 13. december 2005
- Kravet om kraftvarmekapacitet i el-patronordningen Retsinformation · 15. juli 2020
- Ændring af svovlafgiftsloven afgiftsfritagelse for brændsler til fremstilling af tilsvarende brændsler Retsinformation · 20. juni 2006