Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 11. oktober 2001 af
skatteministeren (Frode Sørensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift
af visse
energiprodukter og af andre energiafgiftslove
(Ændringer af afgiftssatser, procesliste m.v.)
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 2, stk. 1, affattes således:
»Afgiften udgør for
1)
gas- og dieselolie
35,8 øre pr. l
2)
fuelolie
42,8 øre pr. kg
3)
fyringstjære
38,5 øre pr. kg
4)
petroleum
35,8 øre pr. l
5)
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
Læs alt
327 kr. pr. t
6)
jordoliekoks
436 kr. pr. t
7)
brunkulsbriketter og brunkul
237 kr. pr. t
8)
elektricitet
11 øre pr. kWh
9)
autogas (LPG)
21,8 øre pr. l
10)
anden flaskegas (LPG)
40,4 øre pr. kg
11)
gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
39,9 øre pr. kg
12)
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3)
30,8 øre pr. Nm3
13)
andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 af EU s
kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
302 kr. pr. t
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
421 kr. pr. t
14)
benzin og karburatorvæske
32,4 øre pr. l«
2.
I § 2, stk. 2, ændres »for varer
nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr.
l.« til: »udgør for varer nævnt under stk.1, nr. 1 og 4, 35,6
øre pr. l, og for varer nævnt under stk.1, nr. 14, 32,1
øre pr. l.«.
3.
I § 2, stk. 3, indsættes efter
først pkt.:
»Der betales dog ikke afgift af varer produceret på
basis af biomasse (ethanol, planteolie mv.) der blandes med de i stk. 1
nævnte produkter.
4.
I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og
nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
5.
I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og
nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
6.
I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »nr. 9-13«
til: »nr. 9-14«.
7.
I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 1-4 og
nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
8.
§ 9 stk. 1 og 4 ophæves.
§ 9, stk. 2
og 3, bliver herefter stk. 1 og
2, og stk. 5 19 bliver herefter stk. 3 17.
9.
§ 9, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes
således:
»Stk. 1.
Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, kan få 75 pct. af afgiften efter
nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i
bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som
nævnt i nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget
til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til
ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af
den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget
nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på
betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion
på mindst 10 t.«.
10.
§ 9, stk. 3, der bliver til stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner
både anvendelser omfattet af stk. 1 og andre anvendelser,
når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan
henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den
ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i
bilaget, og på den anden side den samlede mængde fremstillet
på fællesanlægget. Afgiften af den resterende mængde
brændsel m.v. kan ikke tilbagebetales. På anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90
pct. af det samlede forbrug vedrørende virksomhedens momspligtige
aktiviteter vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan
virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, som ikke kan
tilbagebetales, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre
forbruget, der ikke kan tilbagebetales, direkte. Den direkte opgjorte
mængde, der ikke tilbagebetales, opgøres som den mængde
energi, der forbruges i anlæg, der ikke omfattes af stk. 1,
divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9,
stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne
mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt
målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,
der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende
mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden
udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85
og for andre anlæg 0,80.«.
11.
I § 9, stk. 5, der bliver til stk. 3,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1«, og »7,5 kr.« til: »10 kr.« og
»7,5 pct.« til: »10 pct.«.
12.
I § 9, stk. 7 og 10, der bliver stk. 5 og
8, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
13.
I § 9, stk. 7, 8 og 9, der bliver stk. 5,
6 og 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
14.
I § 9, stk. 8, der bliver til stk. 6,
ændres »stk. 7« til: »stk. 5«.
15.
I § 9, stk. 10, der bliver til stk. 8,
ændres »stk. 11-16« til: »stk. 9-14«.
16.
I § 9, stk. 11, der bliver til stk. 9,
ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.
17.
I § 9, stk. 13, der bliver til stk. 11,
ændres »stk. 11 og12« til: »stk. 9 og10«.
18.
I § 9, stk. 15, der bliver til stk. 13,
ændres »stk. 11 13« til »stk. 9 11«.
19.
I § 9, stk. 17, der bliver til stk. 15,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
20.
§ 9, stk. 18, affattes således:
»Stk. 18.
For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget
til denne lov, ydes der tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter
stk. 5. For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der
ikke nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af
nyttigjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.«.
21.
§ 10, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
For leverancer af afgiftspligtige varer, der
både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede
efter § 9, stk. 1 og til andre formål, finder henholdsvis
§ 12, stk. 2 5 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 12,
stk. 2 7, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 9, stk. 2 6 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
§ 11 a, stk. 2 5, i lov om afgift af elektricitet tilsvarende
anvendelse.«.
22.
I § 10 stk. 5, ændres »§ 9,
stk. 5« til: »§ 9, stk. 3«.
23.
I § 11, stk. 1, ændres »nr. 9-13« til:
»nr. 9-14«.
24.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4
og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
25.
I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 1-4
og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
26.
I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4
og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
27.
I § 18, stk. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.
9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
28.
I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som tredje
pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der endvidere
tilbagebetaling for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld,
stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b nævnte varer,
for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.«.
29.
Bilaget til lovens nr. 12 affattes således: »Der
anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående
tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af
porebeton.«.
§ 2
I lov nr. 963 af 20. december 1999 om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas,
lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse
mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, nr. 1, ændres »stk. 10« til:
»stk. 8«, »Stk. 10« til: »Stk. 8«, »stk. 2« til:
»stk. 1«, »stk. 11-15 og 17« til: »stk. 9-13 og 15« og
»stk. 16 og 17« til: »stk. 14 og 15«.
2.
I § 1, nr. 2, ændres »stk. 15« til:
»stk. 13«, »Stk. 16« til: »Stk. 14«, »stk. 10« til:
»stk. 8«, »stk. 16 19« til: »stk. 14 17« og »stk. 17
20« til »stk. 15 18«.
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af
17. september 1998, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 1029 af
22. november 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6,stk. 1, affattes således:
»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i
alt en afgift på 48,1 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 43,5 øre pr. kWh med tillæg
af
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«.
2.
I § 6, stk. 2, ændres »i alt en afgift
på 56,6 øre pr. kWh« til: »i alt en afgift på 55,6
øre pr. kWh« og »en energiafgift på 52 øre pr. kWh« til:
»en energiafgift på 51 øre pr. kWh«.
3.
I § 11, stk. 1, udgår: »med undtagelse af
1 øre pr. kWh«.
4.
I § 11, stk. 4, nr. 4, indsættes efter 2.
pkt.:
»For det øvrige forbrug af varme og varer anvendt
til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål ydes
der tilbagebetaling efter nr. 6.«.
5.
I § 11, stk. 4, nr. 5, indsættes efter 2.
pkt.:
»For det øvrige forbrug af varme og varer i
sådanne lokaler ydes der tilbagebetaling efter nr. 6.«
6.
I § 11, stk. 4, indsættes som nr.
6:
»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 svarende til
forskellen mellem afgiften af forbrug af anden elektricitet, jf. § 6
stk. 2, og afgiften af forbrug af elektricitet til opvarmning af
helårsboliger, jf. § 6 stk. 1.«.
7.
I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«
og »47,5« til: »45«.
8.
§ 11, stk. 14, ophæves.
Stk. 15 bliver herefter stk. 14.
9.
I § 11, stk. 15, der bliver stk. 14,
udgår »og stk.14«.
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »276
øre/l« til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6
øre/l«.
2.
I § 1, stk. 1, nr.2, ændres »183
øre/l« til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174
øre/l«.
3.
I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »248
øre/l« til: »239,2 øre/l« og »246,6 øre/l« til: »237,8
øre/l«.
4.
I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »206
øre/kg« til: »198 øre/kg«.
5.
I § 1, stk. 1, nr. 6, ændres »186
øre/kg« til: »178 øre/kg«.
6.
I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »276
øre/l« til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6
øre/l«.
7.
I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »183
øre/l« til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174
øre/l«.
8.
I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »472
øre/l« til: »439,6 øre/l« og »468 øre/l« til: »435,6
øre/l«.
9.
I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »407
øre/l« til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5
øre/l«.
10.
I § 1, stk. 1, nr. 11, ændres »469
øre/l« til: »436,6 øre/l« og »465,1 øre/l« til: »433
øre/l«.
11.
I § 1, stk. 1, nr. 12, ændres »404
øre/l« til: »371,6 øre/l« og »400,6 øre/l« til: »368,5
øre/l«.
12.
I § 1, stk. 1, nr. 13, ændres »173
øre/l« til: »166 øre/l«.
13.
I § 1, stk. 1, nr. 14, ændres »318
øre/kg« til: »307 øre/kg«.
14.
I § 1, stk. 1, nr. 15, ændres »235
øre/l« til: »224 øre/l«.
15.
I § 1, stk. 1, nr. 17, ændres »407
øre/l« til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5
øre/l«.
16.
§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes
således:
»Af varer, der anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling
på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der
afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.«.
17.
I § 9, stk. 2, ændres »Fuelolie 40,4
MJ/kg« til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.
18.
I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«
og »47,5« til: »45«.
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af
20. december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »202
øre pr. normal m3« til: »193 øre pr. normal
m3«.
2.
I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »99
øre pr. Nm3« til: »90 øre pr. Nm3«, »125
øre pr. Nm3« til: »115 øre pr. Nm3«, »150
øre pr. Nm3 « til: »140 øre pr. Nm3«,
»175 øre pr. Nm3« til: »165 øre pr. Nm3«
og »202 øre pr. Nm3« til: »193 øre pr.
Nm3,«.
3.
§ 1, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt
til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften 273,2
øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi
på 39,6 MJ. Af gas der anvendes til elektricitets- eller
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
betales der dog afgift efter stk. 2.«.
4.
I § 10, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«
og »47,5« til: »45«.
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »51 kr. pr.
gigajoule« til: »48,7 kr. pr. gigajoule«.
2.
I § 1, stk. 4, ændres »1.425 kr. pr. t«
til: »1.350 kr. pr. t« og »1.675 kr. pr. t« til: »1.600 kr. pr. t« og »1.030
kr. pr. t« til: »980 kr. pr. t« og »1.990 kr. pr. t« til: »1.900 kr. pr. t«
og »1.460 kr. pr. t« til: »1.390 kr. pr. t« og »1.920 kr. pr. t« til: »1.835
kr. pr. t«.
3.
I § 7, stk. 1, ændres »Fuelolie 40,4
MJ/kg« til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.
§ 7
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.
september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 14, affattes således:
»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og
andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.
2.
§ 2, stk. 3, 2. pkt., affattes
således:
»Afgiften udgør for:
1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
40 kr. pr. t.
2) Halm
23 kr. pr. t.
3) Affald
20 kr. pr. t.«.
3.
§ 2, stk. 4, ophæves.
4.
§ 9, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7 og 14, som begrænser udledningen af svovldioxid til
luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer mv., og
som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde
svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen
udgør for:
1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i
risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,
b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog
stk. 7:
a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
b) 8 kr. pr. t for halm,
c) 8 kr. pr. t for affald.«.
5.
I § 33 indsættes efter stk. 6:
»Stk. 7.
Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og
hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af
§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden
fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for
leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og
udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes efter ansøgning til
de statslige told- og skattemyndigheder en godtgørelse svarende til
det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål
nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når
virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer
m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes
grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.«.
6.
I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »fuelolie
40,4 MJ/kg« til: »fuelolie 40,7 MJ/kg«.
§ 8
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse
nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved lov nr. 1107 af 29.
december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1 a, affattes således:
»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,
gives til dækning af det energiforbrug, der er omfattet af § 9,
stk. 1, og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9,
stk. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet
udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der
anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0
øre pr. kg og 4 øre pr. l bortset fra olie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.
2.
§ 1 b, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2,
gives til dækning af kuldioxidafgift af det energiforbrug, der anvendes
til proces samt til dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af
rumvarme og varmt vand, såfremt disse udgør mere end 2 pct. af
det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte refusionsgrundlag.«.
§ 9
Loven træder i kraft 1. januar 2002, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 17 og 18, herunder at loven har virkning
fra 1. januar 2002.
Stk. 3.
Miljø- og Energiministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 8, herunder at loven har
virkning fra 1. januar 2002.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2, stk. 3, nr. 1 og 2,
§ 9, stk. 6, nr. 2, litra a og b og § 33, stk. 7, i lov
om afgift af svovl, som affattet ved denne lovs § 7, har virkning fra 1.
januar 2001.
Stk. 5.
Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra
registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives
til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.
Stk. 6.
For løbende leverancer, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af
leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af
leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Stk. 7.
For løbende leverancer af varer, hvoraf
virksomhederne med denne lov ikke længere er berettiget til
tilbagebetaling af kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. § 1,
nr. 3, og for hvilken afregningsperioden påbegyndes inden lovens
ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, kan den
ikke-tilbagebetalingsberettigede afgift beregnes på grundlag af en
så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens
ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold
til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og
skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved
opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes
tilbagebetaling for.
Stk. 8.
For løbende leverancer af elektricitet, hvoraf
virksomhederne med denne lov berettiges til tilbagebetaling af afgift, uden
reduktion af godtgørelsen med 1 øre pr. kWh, jf. § 3, nr.
3, og for hvilken afregningsperioden påbegyndes inden lovens
ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, kan den
tilbagebetalingsberettigede afgift beregnes på grundlag af en så
stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den
tilbagebetalingsberettigede del.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Regeringen foreslår, at godtgørelsen af
CO2-afgiften på 10 pct. for hvad der i lovgivningen
defineres som de momsregistrerede virksomhedernes forbrug af energi til lette
procesformål ophæves, samtidig med at CO2-afgiften
sættes op fra 100 kr./t til 135 kr./t CO2.
CO2-afgiften på elektricitet forslås dog alene sat op
fra 10 øre/kWh til 11 øre/kWh. For at sikre, at
husholdningernes energiforbrug og hvad der i lovgivningen defineres som
erhvervenes forbrug af rumvarme mv. ikke netto belastes ekstra ved den
forslåede forhøjelse af CO2-afgiftssatsen,
foreslås energiafgifterne samtidig nedsat. Samlet set indebærer
forslaget, at afgiftsbelastningen af erhvervenes procesenergiforbrug netto
øges med 16 pct., eller ca. 250 mio. kr.
I forbindelse med forhøjelsen og omlægningen
af CO2- og energiafgifterne foreslås det endvidere; at
CO2-afgiftssatserne på de enkelte brændsler og
elektricitet justeres udfra aktuelle tekniske oplysninger om den
CO2-udledning energianvendelsen giver anledning til; at der
foretages visse justeringer af proceslempelserne for energiintensive erhverv;
at momsregistrerede virksomheder gives adgang til en i
elektricitetsafgiftsloven fastsat lavere sats for elvarme; at små
kraftvarmeværker, som er fritaget for at være registreret efter
elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lave
brændselsafgift for såvel varme- som elektricitetsfremstilling;
og at distributionsbidraget på 1 øre/kWh for elektricitet
anvendt til procesformål ophæves.
Det foreslås yderligere, at benzin omfattes af
CO2-afgiften, mens benzinafgiften reduceres tilsvarende. Dette
betyder, at hvor afgiften ikke ændres for almindelig benzin, reduceres
den samlede benzinafgift for benzin af biologisk oprindelse, da denne ikke
belastes af CO2-afgiften.
Endelig foreslås en mindre justering i
svovlafgiftsloven i forhold til nye undersøgelsesresultater m.v.
Samlet set vil forslaget bringe balance i
tilbageføringsregnskabet over statens merindtægter ved den
grønne afgiftspakke for erhvervene i 1995 og den hertil knyttede
tilbagebetaling.
Lovforslagets baggrund
Tilbageføringsregnskabet
På baggrund af regeringens initiativ omkring
grønne afgifter og erhverv blev der i 1995 gennemført en reform
af afgifterne på erhvervenes energiforbrug. Ændringerne blev
gradvist indfaset fra 1996 til 2000. Reformen havde til formål at
øge erhvervenes incitamenter til at reducere udledningerne af
CO2 og SO2. Erhvervene betalte, og betaler fortsat,
betydeligt lavere CO2- og energiafgifter end husholdningerne,
hvorfor en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningerne
bedst opnås ved at sætte erhvervenes afgiftssatser op.
Indførelsen af højere afgifter på
erhvervenes energiforbrug ville medføre en stigning i det offentliges
indtægter, og en belastning af erhvervenes omkostningsniveau. Dette var
dog ikke hensigten med afgiftsforhøjelserne. Det blev derfor
besluttet, at alle statens ekstra indtægter skulle føres tilbage
til erhvervene. Dette skulle ske fortrinsvis gennem nedsættelse af
arbejdsgivernes arbejdskraftrelaterede omkostninger, men også via
tilskud til energibesparende investeringer mv.
Ved evalueringen af de grønne afgifter og
erhvervene i 1999 blev det påvist, at afgiftspakken havde haft en
gunstig virkning på reduktionen af udledningerne af CO2 og
især SO2.
Evalueringen viste endvidere, at erhvervene i begyndelsen
af indfasningsperioden havde indbetalt mere i afgifter, end der var blevet
tilbageført. Dette skyldtes især, at en forholdsvis stor del af
tilbageførelsen i begyndelsen bestod af en ramme for tilskud til
energibesparende investeringer, som det viste sig, at erhvervene havde
svært ved at udnytte hurtigt nok. De uudnyttede energisparemidler kunne
dog overføres til senere finansår.
Forskellen i merafgifterne og tilbageførelsen i
erhvervenes disfavør var dog alene et midlertidigt fænomen. I
midten af 2000 opstod der således balance i
tilbageføringsregnskabet, når man betragtede hele perioden fra
1996, og efter midten af 2000 har tilbageføringen været
større end merafgifterne. Dette gælder også efter man har
taget hensyn til virkningerne af pinsepakken og den deraf følgende
forhøjede afgiftsbelastning af erhvervenes energiforbrug.
I følgende tabel 1 er vist den ved evalueringen
beregnede udvikling i merafgifterne og tilbageførelsen.
Tabel 1: Tilbageførsel fra grønne afgifter
og erhverv fratrukket merafgifter inklusive virkninger af
pinsepakken
År
Tilbageførelse fratrukket merafgifter inklusive
pinsepakken i mio.kr.
Mertilbageførsel ultimo akkumuleret fra 1996 i
mio.kr.
1996
-105
-105
1997
-100
-205
1998
-15
-220
1999
-25
-245
2000
335
90
2001
175
265
2002
250
515
2003
355
870
2004
460
1330
2005
570
1900
Mens evalueringen fra 1999 viste, at der var
nogenlunde balance mellem den samlede merafgift og den samlede
tilbageførsel for 1996-2000, viste beregningerne også, at
fordelingen mellem erhvervene var anderledes end oprindeligt forudsagt.
Det stod fra begyndelsen klart, at der ville ske en
omfordeling mellem erhvervene, således at nogle brancher typisk
indenfor service, hvor der bliver forbrugt forholdsvis lidt energi i forhold
til beskæftigelsen, ville vinde, og at fremstillingserhvervene og
landbruget oftest ville tabe. Tabene for fremstillingserhvervene og
gevinsterne for serviceerhvervene viste sig imidlertid at være
større end oprindeligt skønnet. Dette skyldtes først og
fremmest, at rumvarmeforbruget i industrien viste sig at have være
undervurderet. Der var samtidig ønske om at forlænge ordningen
med tilskud til investeringer i energibesparelser mv., der ellers ville
være udløbet.
På denne baggrund blev der i 1999 vedtaget en
justering af afgifterne og en omlægning af tilbageføringen. Der
blev introduceret visse lempelser for de virksomheder, som var belastet
særligt hårdt af rumvarmeafgiften, og det blev sikret, at der
også efter 2000 ville være en ramme for tilskud til investeringer
i energibesparelser mv., tilskud som fremstillingserhvervene normalt
får en forholdsvis stor del af. Finansieringen af disse ændringer
skete med en reduktion i ATP kompensationen.
Udover de fordelingsmæssige skævheder viste
evalueringen fra 1999 endvidere, at tilbageføringen fra midten af 2000
har været større end merindtægterne, og at
mertilbageførelsen er stigende efter 2000, jf. tabel 1. En
væsentlig årsag til denne stigning er, at afgiftsatserne er
fastsat i absolutte beløb pr. mængde/enhed, mens hovedparten af
tilbageførelsen følger lønsummen, som stiger på
grund af lønstigninger. Herudover falder CO2-udledningerne
pr. beskæftiget i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.
Der er efter evalueringen i 1999 ikke foretaget nogen ny
detaljeret opgørelse af tilbageføringsregnskabet. Udviklingen
trækker dog mest i retning af, at mertilbageførelsen siden 1999
er steget, frem for at den er faldet. Dette også selvom man medtager
virkningerne af den forhøjelse af afgifterne på erhvervenes
energiforbrug, som skete i forbindelse med Pinsepakken i 1999. Dette skyldes
især, at man i tilbageføringsregnskabet påregnede, at
erhvervene primært via deres elforbrug ville blive belastet med ca. 315
mio. kr. i SO2-afgift, fra 2000 og frem. SO2-afgiften
har imidlertid haft væsentlig større effekt på især
elværkernes SO2-udledninger, således at
indtægterne nu alene udgør ca. 180 mio. kr. fra både
erhvervene og husholdningerne. Det er endvidere ikke længere muligt for
elværkerne automatisk at overvælte SO2-afgiften
på kunderne.
Det var med indførelsen af energiafgiftspakken i
1995 ikke hensigten, at staten skulle tilføres ekstra indtægter.
Det var dog samtidig heller ikke hensigten, at erhvervenes afgiftsbelastning
skulle lettes. Hensigten var at give erhvervene ekstra incitamenter til
mindre miljøbelastning, samtidig med at erhvervene netto hverken
skulle af med mere eller mindre. Der skulle sikres balance mellem statens
merindtægter og tilbageførelsen til erhvervslivet.
Når tilbageførelsen overstiger merafgifterne,
kan ubalancen bringes ud af verden ved enten at reducere
tilbageførelsen eller at forhøje afgiftssatserne. Da erhvervene
forsat betaler væsentlig lavere CO2- og energiafgifter end
husholdningerne, og da behovet for at reducere CO2-udledningerne
fortsat eksisterer, har regeringen valgt at foreslå erhvervenes
afgiftssatser forhøjet.
Med dette forslag om forhøjelse af
CO2-afgiften, ønsker regeringen atter at skabe balance i
tilbageføringsregnskabet. Forslaget vil samlet set føre til en
stigning i erhvervenes afgiftsbelastning med netto ca. 250 mio. kr. i
2002.
Det bemærkes i øvrigt, at fordelingen af
provenuet fra CO2- og energiafgifterne mellem erhverv og
husholdninger ikke kan foretages regnskabsmæssigt, men kun kan beregnes
på baggrund af usikker statistik.
Grønne afgifter på erhvervene
Indtil begyndelsen af 1990 erne blev de momsregistrerede
erhvervs forbrug af energi ikke belastet af energiafgifter mv., idet
virksomhederne kunne få det fulde afgiftsbeløb godtgjort. Dette
ændrede sig i 1991, hvor der blev vedtaget en CO2-afgift,
som fra 1993 også kom til at omfatte de momsregistrerede erhverv.
CO2-afgiften blev fastsat til 100 kr. pr. t CO2. De
momsregistrerede erhverv kunne dog fortsat uden videre få halvdelen af
afgiften godtgjort. Der var endvidere yderligere lempelser for særligt
energiintensive virksomheder, herunder nedsættelse af afgiften til
næsten 0 for de virksomheder, der indgik aftale med Energistyrelsen om
energibesparelser. Provenuet fra erhvervene blev dengang ikke særskilt
ført tilbage, men blev blandt andet brugt til nedsættelse af
afgifterne på visse grænsehandelsfølsomme varer.
I 1995 blev det vedtaget, at omlægge og
forhøje erhvervenes CO2- og energiafgiftsbetaling, samt at
indføre en SO2-afgift. CO2-afgiftens
standardsats forblev uændret 100 kr. pr. t CO2, mens
godtgørelsen af CO2- og energiafgifterne blev reduceret.
Godtgørelsen ydes på baggrund af den enkelte virksomheds
anvendelse af den forbrugte energi. Erhvervenes energiforbrug opdeles i tre
grupper, med dertil hørende afgiftsniveauer.
For forbrug anvendt til rumvarme skal der betales fuld energiafgift
og CO2-afgift. Med ændringen af energipakken i 1999 blev der
givet mulighed for, at virksomheder under visse omstændigheder kan
indgå aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne
opnå en godtgørelse på 22 pct. af rumvarmeafgiften.
For forbrug anvendt til let proces skal der ikke betales
energiafgift, men CO2-afgift, med en godtgørelse på
10 pct. af standardsatsen. Virksomheder kan under visse omstændigheder
indgå aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne
opnå en samlet godtgørelse på i alt 32 pct.
For tunge processer, som er anført i bilaget til
kuldioxidafgiftsloven, skal der ikke betales energiafgift, men
CO2-afgift, med en godtgørelse på 75 pct. af
standardsatsen. Virksomheder kan under visse omstændigheder indgå
aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne opnå en
samlet godtgørelse på i alt 97 pct.
Foruden CO2- og energiafgifterne, som alle
indgår i tilbageføringsregnskabet, betaler erhvervene endvidere
et eldistributionsbidrag på 1 øre/kWh, dog højst kr.
150.000 pr. virksomhed svarende til et forbrug på 15 mio. kWh. Bidraget
blev indført i forbindelse med elreformen i 1999.
Regeringen foreslår at forhøje
CO2-afgiftens standardsats med 35 pct. fra 100 kr./ton til 135
kr./ton, samtidig med at godtgørelsen på 10 pct. for let proces
ophæves. Samlet set vil dette betyde en stigning i den effektive
belastning af let proces fra 90 kr./ton til 135 kr./ton eller med ca. 50
pct., bortset fra elektricitet, hvor afgiftsbelastningen alene vil stige med
10 pct. I gennemsnit vil afgiftsbelastningen af let proces stige med ca. 16
pct. For tung proces med aftale stiger afgiftsbelastningen fra 3 kr./t
CO2 til 4,05 kr./t CO2, bortset fra
CO2-afgiften af fuelolie og gasolie, hvor EU s minimumsafgift
fortsat vil udgøre den effektive nedre grænse for afgiften.
I tabel 2 er illustreret de forskellige effektive
afgiftssatser og godtgørelser i 2002, før og efter de
foreslåede ændringer, med afgifter på naturgas som
eksempel.
Tabel 2: Effektive satser og godtgørelser for
forskellige anvendelser af energi illustreret med naturgas som
eksempel.
Øre/Nm3
Gældende satser i 2002
Foreslåede satser i 2002
Naturgasafgift (energiafgift)
202
193
CO2-afgift
22
30,8
I alt belastning rumvarme
224
223,8
Godtgørelse af energiafgift til proces
-202
-193
Godtgørelse af CO2-afgift til let proces
(nu 10 pct. af CO2-sats efter 0 pct.)
2,2
0
Effektiv sats let proces 90 pct./100 pct. af
CO2-sats
19,8
30,8
Aftale rabat ved let proces (22 pct. af
CO2-sats)
-4,84
-6,776
Effektiv sats let proces med aftale (68 pct./78 pct. af
CO2-sats)
17,16
24,024
Godtgørelse tung proces (75 pct. af
CO2-sats)
-16,5
-23,1
Effektiv sats tung proces uden aftale (25 pct. af
CO2-sats)
5,5
7,7
Aftale rabat tung proces (22 pct. af
CO2-sats)
-4,84
-6,776
Effektiv sats tung proces med aftale (3 pct. af
CO2-sats)
0,66
0,924
Ved erhvervenes forbrug af naturgas betales
der såvel energiafgift som CO2-afgift. Disse afgifter
opkræves af gasleverandøren og er lagt oven på gasprisen.
Anvendes naturgassen til rumvarme i erhverv, kan ingen del af afgiften
godtgøres. Det foreslås at forhøje
CO2-afgiften, mens energiafgifterne samtidig nedsættes. For
visse brændsler, f.eks. naturgassen falder afgiftsbelastningen for
rumvarme, mens den stiger for andre anvendelser, men netto sker der ingen
stigning.
Anvendes naturgassen til procesformål, kan man i dag
få godtgjort hele energiafgiften. Det vil man også kunne efter
forslaget. I dag kan man imidlertid yderligere få godtgjort 10 pct. af
CO2 -afgiftssatsen, hvis gassen anvendes til let proces. Det vil
man ikke kunne fremover efter forslaget. Afgiftsbelastningen for gas til let
proces stiger på denne måde, både fordi selve satsen
sættes op, og fordi CO2 -afgiftsgodtgørelsen til let
proces fjernes.
Som nævnt kan virksomheder under visse
omstændigheder indgå aftale med Energistyrelsen om
energibesparelser. Er der indgået en sådan aftale for let proces,
gives der en aftalerabat på 22 pct. af CO2-afgiftssatsen.
Der ændres ikke ved denne procent, men rabattens størrelse vil
stige, da CO2-satsen stiger. Den stigende CO2-sats vil
endvidere gøre det lettere at opfylde betingelserne for at kunne
indgå en aftale. Anvendes gassen til tung proces, jf. proceslisten til
kuldioxidafgiftsloven, gives der en godtgørelse af
CO2-afgiften på 75 pct. Der ændres ikke ved
godtgørelsesprocenten, herunder aftaleordningen, for tung proces.
De foreslåede ændringer i de forskellige
satser for de forskellige brændsler og el er ikke helt parallelle. I
følgende tabel 3 er vist de gældende og foreslåede
effektive satser for let og tung proces med aftale for en række af de
væsentligste brændsler og af el.
Tabel 3: Gældende og foreslåede effektive
satser for let og tung proces
Enhed
Effektiv
Energiafgift
CO2 afgift i dag
Godtgørelse af CO2 afgift
Effektiv sats nu
Forslag CO2-afgift efter (identisk med effektiv
sats efter)
Stigning i effektiv sats
Naturgas let
Øre/m3
0
22
-2,2
19,8
30,8
11
Naturgas tung
Øre/m3
0
22
-21,34
0,66
0,924
0,264
Gasolie let
Øre/l
0
27
-2,7
24,3
35,8
11,5
Gasolie tung
Øre/l
0
27
-22
5
5
0
Fuelolie let
Øre/kg
0
32
-3,2
28,8
42,8
14
Fuelolie tung
Øre/kg
0
32
-21
11
11
0
Kul let
Kr./t
0
242
-24,2
217,8
327
110,8
Kul tung
Kr./t
0
242
-234,74
7,26
9,81
2,55
LPG let
Øre/kg
0
30
-3
27
40,4
13,4
LPG tung
Øre/kg
0
30
-29,1
0,9
1,212
0,312
El let
Øre/kWh
1*
10
-1
10
11
1
El tung
Øre/kWh
0*
10
-0,97
0,3
0,33
0,03
* Eldistributionsbidraget på 1 øre/kWh
opkræves af et grundlag, der er lig med eller næsten identisk med
let proces grundlaget.
Sammenligning med udlandet
Erhvervene bruger især el og gasolie til let proces.
Omkring 85 pct. af CO2-afgiftsprovenuet fra let proces vedrører el og
ca. 9 pct. gasolie.
Ved forslaget bringes den danske afgift på gasolie
op på i underkanten af niveauet i EU-landene, jf. følgende tabel
4.
Tabel 4: Afgiftssatsen for fyringsgasolie i EU landene i
2001.
Land
Afgiftsats for fyringsgasolie øre/l
Italien
269
Sverige
194
Spanien
59
Portugal
56
Østrig
52
Finland
48
Tyskland
46
UK
39
Danmark, foreslået
35,8
Irland
35
Holland
35
Danmark nuværende
24,3
Grækenland
14
Belgien/Luxembourg
4
Af tabel 4 ses, at det typiske niveau for
gasolie er 30-60 øre/l., men at den danske sats alene er på godt
24 øre/l. Ved forslaget bringes den danske sats for gasolie til let
proces op til den nedre ende af niveauet i EU. EU s minimumsafgift er
på ca. 5 øre/l.
Den danske afgift på fuelolie og kul til let proces
er og vil derimod være højere end i de andre EU- lande, men der
bruges ikke meget kul og fuelolie til let proces.
Elafgiften på let proces, der alene stiger med 10
pct. er i de øvrige EU lande oftest lavere, men den danske sats er
på niveau med elafgiften i f.eks. Tyskland til serviceerhvervene.
For tung proces med aftale er de danske satser lave men
på niveau med udlandet.
CO2-afgiftssatserne på de enkelte brændsler og
på elektricitet
I dag er selve CO2-afgiften beregnet ud fra en
ønsket sats på 100 kr./t CO2. Ved dette forslag
forhøjes satsen til 135 kr./t CO2. Der sker samtidig en
nyberegning af satserne på de enkelte brændsler ud fra de
aktuelle tekniske oplysninger om kulstofindhold og massefylde mv. og dermed
den CO2-udledning, brændslernes anvendelse vil give
anledning til.
De CO2-afgiftspligtige brændsler
indeholder alle kulstof (C), i varierende mængde. Ved afbrænding
går kulstoffet i forbindelse med ilt, hvorved der fremkommer energi
samt CO2. For hvert kg kulstof, der er i brændslet, udvikles
3,67 kg CO2.
For et brændsel som fyringsgasolie, der efter det
oplyste indeholder ca. 86,2 pct. kulstof, vil afbrænding af 1 kg
således give 3,16 kg CO2. Vægten af 1 liter gasolie er
ca. 0,84 kg og der kommer derfor ca. 2,65 kg CO2 ved
afbrænding af 1 l gasolie. Hvis CO2-afgiften er 100 kr./ton
CO2 skal der derfor betales 26,5 øre/l gasolie i
CO2-afgift. I den nuværende lov er de 26,5 øre/l
afrundet til 27 øre/l. Ved en sats på 135 kr./kg CO2
skal satsen således tilsvarende være på 35,775
øre/l, der er afrundet 35,8 øre/l. I forhold til tidligere vil
der blive afrundet til 1 decimal når satsen er fastsat pr. kg, l, eller
kWh, men til nærmeste hele krone beløb, hvis satsen er fastsat
pr. ton.
For de fleste brændsler forhøjes
CO2-satsen med omkring 35 pct., og afvigelser herfra skyldes
næsten udelukkende at satsen kan være op eller nedrundet
både før og efter. For naturgas og el, hvor stigningen er
på henholdsvis 40 pct. og 10 pct. giver ændrede tekniske
forudsætninger imidlertid anledning til større justeringer.
Efter de nyeste oplysninger skulle afbrænding af 1 Nm3
naturgas nu give anledning til udledning af 2,28 kg CO2 mod
tidligere godt 2,2 kg. Det skyldes at sammensætningen af naturgassen er
ændret i forhold til for 10 år siden.
Mens der ved brug af brændsel er en nøje
sammenhæng mellem brændselsmængde og
CO2-udledninger, gælder dette ikke for elforbrug og
CO2-udledninger. Forbrug af elektricitet giver ikke direkte
anledning til udledninger af CO2, men det gør brug af
brændsler ved fremstilling af el.
Ideelt set burde der derfor være afgift på
brændslerne til elfremstilling. En sådan afgift ville give
anledning til fald i CO2-udledningerne fra dansk område af
en række årsager. Forbruget af el ville falde,
brændselsforbruget pr. kWh ville falde, og CO2 pr.
brændselsenhed ville falde. Til sidst ville andelen af forbruget
forsynet fra danske værker også falde.
Mens de første 3 effekter kan anses som positive,
er den fjerde effekt dog oftest negativ og i øvrigt dominerende. Det
skyldes, at omkostningerne ved forsyning af Danmark med el ville stige uden
at nettoudledningerne af CO2 nødvendigvis vil falde. Skulle
der betales fuld CO2-afgift af brændslerne, ville de
marginale omkostninger stige med henved 100 pct. Store dele af dansk
produktion af el ville dermed blive erstattet af import af elektricitet.
Herved ville udledningerne i Danmark falde, men udledningerne ville samtidig
stige i udlandet, med mindre udlandets udledninger er effektivt
begrænset af kvoter eller lignende. Samtidig ville omkostningerne ved
at forsyne Danmark med el stige også på grund af en
forværring af bytteforholdet.
Dette er årsagen til, at man i Danmark har valgt at
lade brændsler til elfremstilling været fritaget for afgift, for
i stedet at pålægge selve elforbruget afgift. Den nuværende
CO2 -afgiftssats på elektricitet er så beregnet udfra
et ønske om, at der skulle gives samme økonomiske incitament
til at reducere CO2-udledningerne på grund af elforbrug som
ved brug af brændsel.
Da CO2-afgiften blev indført, kom
næsten hele elproduktionen fra kulfyrede kraftværker og
kraftvarmeværker. Det var derfor rimeligt at antage, at et ekstra
forbrug af el som regel ville medføre en ekstra produktion på et
kulfyret kraftværk eller kraftvarmeværk. CO2-afgiften
på el er herefter beregnet udfra, hvor meget ekstra CO2 der
ville blive udledt ved forbrug af en ekstra kWh under forudsætning af,
at elektriciteten kom fra et kulfyret elværk med en virkningsgrad ab
forbruger på 36 pct.
Udgangspunktet for den nuværende
CO2-afgift på el er således CO2-afgiften
på kul. I kul med 25,2 GJ/t udgør kulstof 66 pct. af
vægten. Brug af 1 ton kul vil derfor give anledning til udledning af
2.420 kg. CO2. Tilsvarende vil brug af 1 GJ kul give anledning til
96 kg CO2 og 1 kWh kul vil give anledning til 0,3457 kg
CO2. Hvis alene 36 pct. af brændslet i et elværk
bliver til nyttiggjort el i husholdningen, vil forbrug af 1 kWh give
anledning til udledning af 0,96 kg CO2. Ved en sats på 100
kr. pr. ton svarer det til 9,6 øre/kWh. Denne sats blev i den
oprindelige CO2 -afgiftslov rundet af til 10 øre/kWh.
Siden begyndelsen af 1990 erne er elforsyningen imidlertid
skiftet fra næsten udelukkende at være baseret på kul, til
også at omfatte en betydelig produktion på vindmøller,
affald, halm og naturgas. Selv om den gennemsnitlige udledning pr. kWh herved
er blevet reduceret kraftigt, bør fastsættelse af
CO2-afgiftssatsen for el dog fortsat tage udgangspunkt i den
marginale udledning af CO2. Den marginale produktion vil fortsat
fortrinsvis komme fra kulfyrede værker, men siden begyndelsen af 1990
erne er disse værkers virkningsgrad blevet forbedret. Der kommer dog
også marginal el fra gasfyrede værker.
Udfra denne betragtning foreslås
CO2-afgiften på elektricitet fastsat udfra, at der kommer
godt 0,8 kg CO2 fra forbrug af 1 kWh. Det svarer til, at 87,5 pct.
af den marginale el kommer fra kulfyrede værker og 12,5 pct. fra
gasfyrede værker, at værkerne har en virkningsgrad på 43
pct., og at der er et nettab på 6,5 pct.
Justering af proceslisten
I forbindelse med vedtagelsen af energipakken i 1995 blev
det tilkendegivet, at der ville blive foretaget periodiske vurderinger,
særligt af formuleringen af den såkaldte procesliste.
Proceslisten skal på denne måde ikke ses som en endelig og
fastlåst liste, men som en liste der løbende forbedres på
baggrund af eksisterende erfaringer. Proceslisten og andre af elementerne i
de grønne afgifter for erhvervene er tidligere blevet justeret
på baggrund af indsamlede erfaringer og henvendelser fra erhvervene.
Dette skete senest i forbindelse med den overordnede evaluering af de
grønne afgifter og erhvervene og førte til vedtagelse af lov
nr. 963 af den 20. december 1999 om ændring af proceslisten og afgift
af rumvarme.
I løbet af foråret 2001 har Skatteministeriet
foretaget en undersøgelse af behovet for yderligere ændringer
eller justeringer i kuldioxidafgiftsloven, herunder især af
proceslisten. Undersøgelsen har været baseret på dels en
høringsrunde gennemført med erhvervslivets hovedorganisationer
og dels på samarbejde med disse og enkelte virksomheder omkring konkret
stillede forslag. Forslagene er blevet vurderet i henhold til hensigten og
principperne for energipakken vedtaget i 1995 herunder kriterierne for
vurdering af, hvorvidt en proces bør defineres som tung eller ej, og
hensynene til konkurrencemæssige og administrative forhold.
En række kriterier ligger således til grund,
når det skal vurderes, hvorvidt en given proces bør defineres
som tung eller ej. For det første vurderes den økonomiske
belastning af en virksomhed/branche som følge af
CO2-afgiften, dvs. hvorvidt en branche er energiintensiv eller ej.
Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en
CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en
CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. skal således
udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant
produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen med de varer, der
forarbejdes af virksomheden. Størst vægt tillægges i denne
sammenhæng kravet om mindst 3 pct. af værditilvæksten. Ved
overvejelserne om hvorvidt der bør være tale om tung proces,
tages der endvidere hensyn til spørgsmål om international
konkurrenceevne og konkurrenceevne i forhold til indenlandske
ikke-energiintensive virksomheder.
Selv om en branche således måtte opfylde
kriterierne for energiintensitet, kan det f.eks. være, at branchen ikke
er i konkurrence med udlandet. Brancher, hvor dette ikke er tilfældet i
væsentlig udstrækning, er ved lovgivningens udarbejdelse
søgt holdt ude af proceslisten. En energiintensiv branche kan
ligeledes være i konkurrence med en ikke-energiintensiv branche. I
sådanne tilfælde holdes branchen helt eller delvist ude af
proceslisten for at undgå, at den energiintensive branche skal
opnå en lavere nettobelastning end den ikke-energiintensive konkurrent.
Spiller den energiintensive branche imidlertid en dominerende rolle på
markedet, kan det dog komme på tale i stedet at medtage den
ikke-energiintensive branche på proceslisten.
Desuden må ingen branche eller virksomhed blive
nettovinder efter tilbageførsel af provenuet af
CO2-afgiften mv. som følge af tung proces lempelsen. Dette
skyldes dels en rimelighedsbetragtning i forhold til ikke-energiintensive
brancher, og dels at det har været et krav i forbindelse med EU s
godkendelse af CO2-afgiften.
Endelig spiller også hensyn til administration og
kontrol en vigtig rolle. Det er således vigtigt at undgå, at en
proceslempelse, der medfører, at energiforbruget skal fordeles
på tung og let proces, kommer til at omfatte uforholdsmæssigt
mange virksomheder i forhold til den enkelte virksomheds økonomiske
udbytte af lempelsen.
På baggrund af Skatteministeriets
undersøgelse foreslås proceslisten ændret med to
tilføjelser, vedrørende fremstillingen af henholdsvis
isoleringsmateriale og porebeton.
Fremstilling af isoleringsmaterialer
Det foreslås, at proceslisten vedrørende
fremstilling af isoleringsmaterialer ændres, jf. nr. 11 i bilaget til
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, således at muligheden
for opnåelse af tung proces refusion for elektricitet udvides for visse
typer isolationsmateriale.
Størstedelen af fremstillingen af
isoleringsmateriale opfylder kravene til energiintensitet for energiforbrug i
forhold til værditilvækst og omsætning. Denne fremstilling
er dog i konkurrence med anden fremstilling af isoleringsmaterialer, som
enten bevæger sig lige på grænsen for
energiintensitetskriteriet eller under. Idet den energiintensive fremstilling
indtager en dominerende rolle på markedet, og man samtidig ikke har
ønsket at skabe konkurrenceforvridning i forhold til den
ikke-energiintensive fremstilling, valgte man ved vedtagelsen af energipakken
i 1995 at tilføje både den energiintensive og den
ikke-energiintensive fremstilling til proceslisten. For at sikre en balance
mellem kravet om på den ene side, at den ikke-energiintensive
fremstilling ikke skulle opnå en nettofordel, og på den anden
side at den energitunge fremstilling alligevel skulle tilgodeses, fik
fremstillingen af isoleringsmaterialer dog kun begrænset adgang til
tung proces-refusion for forbrug af elektricitet, jf. proceslistens nr. 11,
2. pkt.
I forbindelse med Skatteministeriets undersøgelse
af behovet for ændringer i formuleringen af proceslisten, har det
imidlertid vist sig, at der eksisterer en margin, indenfor hvilken den
energiintensive fremstilling af isoleringsmaterialer kan lempes yderligere
samtidig med, at der stadigvæk sikres mod konkurrenceforvridning i
forhold til den ikke-energiintensive fremstilling. Da det fortsat er
regeringens ønske, at tage hensyn til de energiintensive erhvervs
konkurrenceevne i kuldioxidafgiftsloven foreslås det, at der
tilføjes en udvidet mulighed for opnåelse af tung proces
refusion for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld, stenuld og
lignende mineralsk uld, samt de i punkt nr. 11 under litra b nævnte
varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.
Denne ændring forventes samlet set at medføre et provenutab
på ca. 3.650.000 kr.
Fremstilling af porebeton
Det foreslås, at brændsler anvendt direkte til
fremstilling af porebeton, tilføjes nr. 12 i bilaget til lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
Proceslistens nr. 12 omfatter brændsler anvendt
direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af
varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til
fremstilling af teglsten. Fremstillingen af teglsten opfylder kravene til
energiintensitet for energiforbrug i forhold til værditilvækst og
omsætning. Det samme gælder ikke for fremstillingen af porebeton.
Anvendelsen af porebeton befinder sig imidlertid i konkurrence med
anvendelsen af teglsten, som er omfattet af proceslempelse.
Afgiftsbelastningen af teglsten med lempelse er således lavere end
afgiftsbelastningen af porebeton uden lempelse. Denne konkurrenceforvridning
foreslås fjernet ved at lade porebeton blive omfattet af proceslisten,
på samme måde som teglsten. Denne ændring forventes samlet
set at medføre et provenutab på ca. 675.000 kr.
CO2-afgiften og energiafgifterne
Den foreslåede forhøjelse af
CO2-afgifterne vil ikke alene belaste erhvervenes forbrug af
energi til proces, men også husholdningernes og erhvervenes forbrug af
rumvarme mv. Da regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt, at
øge belastningen af husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug,
forslås energiafgifterne samtidig reduceret på en måde, som
sikrer provenumæssig neutralitet overfor dette forbrug.
Det foreslås endvidere at belastningen af
erhvervenes elektricitetsforbrug til rumopvarmning lempes, således at
denne ligestilles med forbrug af elektricitet til opvarmning i
husholdningerne, samt at små kraftvarmeværker, som er fritaget
for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes
med at betale den lave brændselsafgift for såvel varme- som
elektricitetsfremstilling.
Husholdningerne og erhvervenes rumvarmeforbrug belastes
både af CO2-afgiften og af energiafgifterne. Mens
CO2-afgiften er balanceret omkring CO2-udledningerne,
er energiafgifterne balanceret ud fra de forskellige brændslers
energiindhold. Det fælles niveau for henholdsvis
CO2-afgiften og energiafgifterne er på 51 kr./GJ, i 2002 og
frem, når pinsepakken er fuldt indfaset. Det foreslås, at
energiafgifterne reduceres fra 51 kr./GJ til 48,7 kr./GJ. Herved bliver den
samlede virkning af højere CO2-afgifter og lavere
energiafgifter provenumæssigt neutral overfor husholdningerne,
når alle brændsler mv. ses under et.
Hvor den samlede belastning over for husholdningernes og
erhvervenes rumvarmeforbrug herved vil være provenuneutral, vil
sammensætningen i den samlede belastning dog blive forskudt væk
fra energiafgifterne og over mod CO2-afgiften. Dette vil
medføre en mindre nettostigning i afgifterne på de mest
kuldioxidholdige brændsler som f.eks. kul, og en mindre
nedsættelse af afgifterne for de mere kuldioxidfattige brændsler
som gas. Yderligere vil netto elvarmeafgiften blive reduceret på grund
af omregningen af CO2-udledningerne ved elforbrug.
Nettoafgiften for forbrug af elektricitet til opvarmning
vil endvidere blive reduceret på grund af den ny omregning af
CO2-udledningerne ved elforbrug (se ovenfor). Den nye elvarmesats
er balanceret i forhold til det nye niveau for energiafgifterne på 48,7
kr./GJ under forudsætning af en virkningsgrad ab værk på 43
pct. og et nettab på 6,5 pct.
Ved den nuværende lovgivning gælder
elvarmesatsen dog kun for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. Af forbrug
af anden elektricitet, herunder af erhvervenes forbrug af elektricitet til
rumopvarmning, betales der i dag et tillæg på 6,5 øre/kWh,
og foreslået 7,5 øre/kWh. Hertil kommer eldistributionsbidraget
og elsparefondsbidraget, på sammenlagt 4,6 øre pr. kWh, samt
virkningerne af forskellige støtte- og priselementer, til vedvarende
energi og naturgasfyrede værker, som også tillægges
elprisen.
Det foreslås, at el anvendt i momsregistrerede
virksomheder til elvarme, herunder drift af f.eks. varmepumper i kollektive
forsyningsvirksomheder, fremover kan omfattes af den lavere elvarmesats,
gennem mulighed for godtgørelse af forskellen mellem elvarmesatsen og
satsen for anden elektricitet. Herved fjernes en overbeskatning af
erhvervenes elvarmeforbrug i forhold til husholdningernes elvarmeforbrug.
Normalt er brændsel til fremstilling af elektricitet
fritaget for afgift, mens der er afgift på den producerede
elektricitet. Af administrative grunde er meget små
produktionsanlæg dog fritaget for at betale elafgift. Til gengæld
er disse så forpligtet til at betale den fulde afgift for
brændslerne anvendt til elektricitetsfremstillingen, herunder satserne
for brændsler anvendt til motorbrændstof, som i gasafgiftsloven
og mineralolieafgiftsloven ligger højere end satserne for
brændsler anvendt til varmeproduktion.
Der er imidlertid gennemført lempelser i
gasafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven for små
kraftvarmeanlæg, således at den del af brændslet, der kan
henregnes til varmefremstilling alene belastes med den lavere sats for
brændsel til opvarmning. Det forhold, at de meget små
værker på denne måde skal foretage en beregning af
brændselsforbruget til henholdsvis varme og el for at opnå den
lavere sats for varmefremstilling betyder, at den administrative fordel ved i
første omgang at fritage disse anlæg for elafgiften reduceres.
Det foreslås derfor, at de små kraftvarmeværker, som er
fritaget for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan
nøjes med at betale den lave brændselsafgift for såvel
varme- som elektricitetsfremstilling.
De små kraftvarmeværker sparer allerede i dag
i forhold til, hvis der skulle betales normal elafgift med dertil
hørende fritagelse for brændselsafgifterne for
elektricitetsfremstilling. Ved forslaget vil værkerne få en
yderligere afgiftsmæssig fordel. Den mulige forvridning ved at de
små kraftvarmeanlæg måtte udkonkurrere de større
elværker, vurderes dog at være mindre end den administrative
merbelastning, værkerne i dag har ved at splitte
brændselsforbruget op. For et mikro kraftvarmeværk, der forsyner
producenten med hele el- og varmeproduktionen reduceres afgiftsbelastningen
for gas svarende til ca. 9 øre/kWh el, der produceres.
I tabel 5 er vist CO2- og energiafgifterne
før og efter forslaget for de væsentligste varer.
Tabel 5: Effektiv afgiftsbelastning af husholdninger og
erhvervenes rumvarmeforbrug før og efter forslaget.
Gasolie
Øre/l
Fuelolie
Øre/kg
Naturgas
Øre/Nm3
Kul
Kr./GJ
Elvarme
Øre/kWh
Anden el end
elvarme
Øre/kWh
Gældende regler
CO2-afgift
27
32
22
9,6
10
10
Energiafgift
183
206
202
51
45,5
52
Distributionsafgift og elsparefond
4,6
4,6
I alt belastning husholdninger og rumvarme/gældende
regler
210
238
224
60,6
60,1
66,6
Forslag
CO2-afgift
35,8
42,8
30,8
13
11
11
Energiafgift
175
198
193
48,7
43,5
51
Distributionsafgift og elsparefond
4,6
4,6
I alt
210,8
240,8
223,8
61,7
59,1
66,6
Stigning
0,8
2,8
-0,2
+1,1
-1
0
Stigning i elvarme/erhverv
-7,5
Som det ses af tabel 5, er der tale om
forholdsvis beskedne ændringer i den effektive afgiftsbelastning af
husholdningerne og erhvervenes rumvarmeforbrug, bortset fra elvarme i
erhvervene.
For et almindeligt parcelhus, der opvarmes ved oliefyr,
stiger den årlige varmeregning med omkring 30 kr. Anvendes gasfyr,
falder omkostningerne med under 10 kr. pr. år. Med hensyn til fuelolie
anvendes dette brændsel i dag sjældent til
opvarmningsformål. Stigningen i kulafgiften svarer til stigninger i de
årlige opvarmningsomkostninger på ca. 100 kr. pr. år, for
almindelige parcelhuse, der opvarmes med varme fra kulfyrede centrale
kraftvarmeværker.
For et elopvarmet parcelhus med et nettoenergiforbrug
på 70 GJ falder de årlige opvarmningsomkostninger med omkring 250
kr. pr. år. De fleste elopvarmede huse har dog et mindre
nettoenergiforbrug, således at besparelsen alene bliver på godt
150 kr. pr. hus.
Det forholdsvis store fald for elvarme skyldes den ny
omregning af CO2-afgiften på elektricitet. Modsat skyldes
det forholdsvis beskedne fald for naturgas en ny omregning af
CO2-afgiften på naturgas, hvor der i modsætning til
tidligere nu tages hensyn til det lidt større CO2-udslip
ved brug heraf. Gasselskaberne vil lade værdien af den fulde
CO2-afgiftsfordel ved naturgas i forhold til olie komme
forbrugerne til gode.
Den forholdsvis kraftige stigning i satsen for fuelolie
skyldes, at energiafgiftssatsen nu er omregnet under forudsætning af et
energiindhold på 40,7 MJ/t mod tidligere forudsat 40,4 MJ/t. Der bruges
dog som sagt meget lidt fuelolie til rumvarme.
Forslaget vil indebære en betydelig lettelse for
elektricitet anvendt til rumvarme i erhvervene. Ved et elvarmeforbrug i en
virksomhed svarende til elopvarmning af et parcelhus med et
nettoenergiforbrug på 70 GJ reduceres erhvervsbelastningen med ca.
1.450 kr. årligt. Sker opvarmningen via en varmepumpe falder
afgiftsbelastningen med ca. 400 kr. årligt, dog ca. 500 kr.
årligt hvis der er tale om en varmepumpe i et varmeværk.
Eldistributionsbidraget.
I forbindelse med Finansloven 1999 indgik regeringen
forlig med V, K, KrF og SF om gennemførelse af en el-reform, herunder
en liberalisering af el-markederne som skulle øge statens
indtægter med 2 mia. kr. årligt, uden at prisen på el
samtidig steg.
Som en del af forligets udmøntning vedtog
el-reformpartierne at indføre en eldistributionsbidrag på 4
øre/kWh. Eldistributionsbidraget opkræves af samme grundlag som
den almindelige elektricitetsafgift, det vil sige af husholdningernes og de
ikke-momsregistrerede erhvervs elforbrug samt af de momsregistreredes
elvarmeforbrug. Det blev dog samtidig besluttet, at 1 øre/kWh
også skulle belaste erhvervenes procesenergiforbrug. Dette i form af at
godtgørelsen af elafgiften blev reduceret med 1 øre/kWh. Der
blev hertil gennemført en lempelse, således at
godtgørelsen højst kunne reduceres med 150.000 kr. svarende til
15 mio. kWh. Det vil sige, at virksomheder med et forbrug af elektricitet,
som overstiger 15 mio. kWh også kan få godtgørelse for den
ene øre.
Regeringen foreslår, at der fremover kan gives fuld
godtgørelse af eldistributionsbidraget til procesformål i
erhvervene. Provenutabet vil indgå i tilbageføringsregnskabet.
Hovedparten af erhvervsvirksomheder og myndighederne opnår herved en
administrativ lettelse ved, at el til procesformål fremover alene vil
blive beskattet gennem en enkelt lov, i stedet for gennem delvis afgift i to
love. Virksomheder med et årligt elforbrug større end 15 mio.
kWh vil dog samtidig blive stillet lidt ringere ved ændringen end
virksomheder med et elforbrug under 15 mio. kWh. Alternativet til at fjerne
eldistributionsbidraget på proces havde været, at fastsætte
CO2-afgiften 1 øre/kWh lavere og energiafgiften 1
øre/kWh højere end ved dette forslag.
For hovedparten af virksomhederne, der bruger under 15
mio. kWh og som ikke har tung proces ville dette ikke gøre nogen
forskel udover den ekstra administrative byrde.
For virksomheder, der bruger mere end 15 mio. kWh og som
har tung proces er der dog en vis forskel. Således ville virksomheder
med tung proces, hvor elforbruget til let proces udgør under 15 mio.
kWh årligt udover den ekstra administrative byrde ikke få helt
så stor en lettelse som ved dette forslag, mens modsat virksomheder,
der bruger mere end 15 mio. kWh ville have undgået en vis stigning i
afgiftsbelastningen, men fortsat have haft det ekstra administrative
besvær.
Netto afgiftsbelastningen går stort set lige op set
for alle erhverv under et, men brutto betyder dette forslag typisk, at
virksomheder med tung proces får en vis lempelse, mens store ikke
energiintensive virksomheder får en vis stramning, der dog udgør
en meget lille del af de store ikke energiintensive virksomheders
omsætning, lønsum eller værditilvækst.
Forslaget har således udover en klar administrativ
lettelse for et meget stort antal virksomheder også som virkning, at
der bliver en større rimelighed i de særlige lettelser for tung
proces/store virksomheder.
Benzin og dieselolie.
Dieselolie til transportformål mv., der teknisk er
nær identisk med fyringsgasolie, er i dag omfattet af
CO2-afgiften. Ved den almindelige forhøjelse af
CO2-afgiftssatserne stiger belastningen af dieselolie med 8,8
øre/l, fra 27 øre/l til 35,8 øre/l. Afgiftssatsen for
den dominerende svovlfattige dieselolie foreslås dog samtidig reduceret
fra 248 øre/l til 239,2 øre/l, således at der netto ikke
sker nogen ændring for dieselolien som helhed. Det foreslås
endvidere, at biofuel som erstatter dieselolie, fritages for
CO2-afgiften på dieselolie.
I modsætning til dieselolie er benzin i dag ikke
omfattet af CO2-afgiftsloven, men til gengæld er
benzinafgiften højere. Det foreslås at indføre en
CO2-afgift på benzin på 32,4 øre/l, samtidig
med at benzinafgiften reduceres med et tilsvarende beløb. For
almindelig benzin fremstillet af mineralolie vil der ikke ske nogen
ændring i den effektive afgiftsbelastning, men for benzin eller
erstatningsvarer af biologisk oprindelse vil den samlede afgift falde med
reduktionen i den almindelige benzinafgift. Dette skyldes at både
konventionel og biologisk benzin mv. er omfattet af benzinafgiften, mens det
forslås at biobrændstof ikke omfattes af
CO2-afgiften.
Efter gældende regler er der fuld afgift på
biofuel, der erstatter benzin eller dieselolie. Det følger allerede af
EU's regler, men er i øvrigt i overensstemmelse med prioriteringen i
miljøpolitikken. Det giver nemlig den største
miljøgevinst at bruge biobrændsler til at erstatte kul i de
store kraftværker og kraftvarmeværker. Ikke alene falder
udledningerne herved mere fra brugerne af biobrændsel, men man kan
også bruge biobrændsel i en mere rå form som brændsel
i kraftværker, end hvis den skulle anvendes som brændsel i
biler.
Blev biobrændsel fritaget for benzinafgiften og
dieselafgiften ville de begrænsede biobrændselsmængder i
langt videre udstrækning søge hen, hvor værdien af
afgiftsbesparelsen var størst. Afgifterne på brændstof til
biler er imidlertid ikke højere end de andre afgifter, fordi
CO2-udledninger fra biler er mere skadelige end andre
CO2-udledninger, men fordi man også forsøger at
få dækning for andre af bilismens omkostninger til f.eks. uheld,
vejslid, trængsel, støj og forurening med partikler mv. gennem
en højere benzinafgift. Da biobrændselsdrevne biler vil
forårsage lige så stor trængsel, støj etc. som
benzin- og dieseldrevne biler vil en fuldstændig fritagelse for
biobrændsler være alt for omfattende.
Ændringer af svovlafgiftsloven
I svovlafgiftsloven er der en lempelse for visse store
fremstillingsvirksomheder, der udleder svovl fra egne kedler og ovne mv. I
visse tilfælde får sådanne store erhvervsvirksomheder
imidlertid leveret varme eller damp fra andre virksomheder uden at disse
andre virksomheder kan opnå lempelsen. For at undgå
diskrimination mod leverancer udefra foreslås det, at der under
særlige forudsætninger kan gives godtgørelse af
svovlafgiften til sådanne store virksomheder, hvor det er sandsynligt,
at de kunne få lempelsen, hvis de havde brugt varme eller damp fra egne
anlæg.
Svovlafgiften er principielt en afgift på
svovludledningen til luften. Afgiften er 10 kr. pr. kg udledt svovldioxid
(SO2). Virksomheder, der af praktiske grunde ikke måler de
faktiske udledninger, kan i stedet vælge at betale afgift af
svovlindholdet i brændslerne. Afgiften på brændslerne
udgør 20 kr. pr. kg svovl, hvilket stort set svarer til afgiften
på 10 kr. pr. kg udledt SO2. Frem til 1. januar 2000 er
svovlafgiften forhøjet gradvist til 20 kr. pr. kg ved at aftrappe et
bundfradrag.
For at lette betalingen af afgiften er der fastsat
standardsatser for svovlindholdet i biobrændsler; dvs. for
træpiller uden bindemiddel, træpiller med bindemiddel, skovflis
og andet træaffald, halm samt affald. De værker der betaler
afgift af svovlet i brændslet har efterfølgende mulighed for at
få godtgørelse af den svovl, som bindes i asken.
Godtgørelsen af askebindingen sker efter måling. Da loven om
afgift af svovl blev udarbejdet, blev der fastsat standardsatser for
svovlbindingen i asken for kul. Derved kunne virksomhederne spare
omkostninger til måling mv. Standardsatserne blev bevidst fastsat i
underkanten af det resultat faktiske målinger ville give. Dette skyldes
ønsket om at tilskynde til faktiske målinger. Der blev derimod
ikke dengang fastsat standardsatser for svovlbindingen i asken for
biobrændslerne, idet der ikke forelå undersøgelser, om
hvor stor askebindingen var for biobrændsler på dette tidspunkt.
I praksis har det været forbundet med større omkostninger for de
biomassefyrede værker til måling, end godtgørelse for
askebindingen udgør, og værkerne har derfor ikke fået
godtgørelse, selv om der er blevet bundet svovl i asken.
Der foreligger nu undersøgelsesresultater
omhandlende svovlindholdet og askebindingen i biobrændsler.
Resultaterne viser, at ca. 1/3 af svovlet i halm bindes i asken. Næsten
al svovl i træpiller uden bindemiddel bindes i asken. Det er ikke
undersøgt, hvor stor askebindingen for træpiller med bindemiddel
er. Svovlbindingen ved fyring med flis, træ og træaffald er
ligeledes høj; ca. 68-79 pct. måske endda mere. Med hensyn til
svovlindholdet i brændslerne viser resultaterne for det første,
at svovlindholdet i halm er højere end antaget i loven. For det andet
viser resultaterne, at svovlindholdet i træflis svinger meget men dog
omkring den grænse, som antages i loven. For det tredje viser
undersøgelser, at svovlindholdet i træpiller uden bindemiddel er
lavere end antaget i loven, idet der stort set ikke er svovl i disse. For det
fjerde er svovlindholdet i træpiller med bindemiddel muligvis lidt
lavere end antaget i loven og endelig for det femte, at svovludledningerne
fra afbrænding af affald var væsentlig højere end
antaget.
I en kendelse fra Landsskatteretten af 23. oktober 2000 er
det endvidere fastslået, at svovlindholdet i varer, der er omfattet af
svovlafgiftslovens § 1, nr. 14 (træ m.v.) ikke skal bestemmes
efter brændslets tørstofindhold, men derimod på
brændselsbasis, hvilket vil sige inklusiv vand. Varerne vil derfor
reelt ikke være omfattet af afgiftspligten, da varer alene er
afgiftspligtige, såfremt svovlindholdet er over 0,05 pct.
Skatteministeriet er ikke enige i denne afgørelse og mener fortsat, at
når f.eks. svovlindholdet angives i pct., uden at det direkte
anføres om det er af tørstofindholdet eller inklusive vand, er
det tørstofindholdet. Skatteministeriet undlod dog at anke
afgørelsen, da man i alle tilfælde længe har overvejet
helt at fritage træ, træflis og almindelige træpiller for
svovlafgift, idet nettoudledningerne af svovl er meget begrænsede efter
binding af svovl i asken. Ved opgørelse af svovlindholdet i træ
m.v. på brændselsbasis, vil svovlindholdet i de
pågældende varer i gennemsnit være lavere end 0,05 pct. Det
foreslås derfor, at træ, træflis, skovflis og
træpiller uden svovlholdigt bindemiddel udgår af loven. Desuden
har undersøgelser vist, at svovlindholdet i affald er væsentligt
højere end anført i den gældende lov. Det foreslås
derfor, at afgiftssatsen for svovlindholdet i affald forhøjes.
På baggrund af resultaterne af undersøgelsen
af svovlindholdet og svovlbindingen i forbindelse med fyringen med
biobrændsler foreslås i dette lovforslag
følgende:
Afgiften på træpiller uden bindemiddel ophæves.
Afgiften på træpiller med bindemiddel fastholdes.
Afgiften på træ, træflis og skovflis
ophæves.
Afgiften på halm forhøjes med 3 kr. pr. t, svarende til
at svovlprocenten i halm sættes op fra 0,1 pct. til 0,115 pct.
Afgiften på affald forhøjes med 11 kr. pr. t, svarende
til at svovlprocenten i affald sættes op fra 0,045 pct. til 0,095
pct.
Der indføres et standardfradrag for svovlbinding ved fyring
med biobrændsler på 8 kr. pr. t.
For andre biobrændsler end affald medfører
forslaget en nettolempelse, da der nu kan foretages et fradrag på 8 kr.
pr. t. For affald medfører forslaget en nettoforhøjelse
på 2 kr. pr. t.
For halm medfører forslaget en i praksis
nettolempelse på 5 kr./t, for træpiller med bindemiddel en
nettolempelse på 8 kr./t, for affald en nettoskærpelse på 2
kr./t. For træ, træflis og skovflis samt træpiller uden
bindemiddel har den foreslåede ændring ingen reel virkning, da
afgiften for disse varer allerede i praksis er ophævet ved
Landskatterettens kendelse af 23. oktober 2000.
For et typisk parcelhus med et nettovarmebehov på 75
GJ, der udelukkende opvarmes med fjernvarme fra et halmfyret
fjernvarmeværk udgør lettelsen ca. 50 kr./år. Opvarmes
huset udelukkende med affaldsvarme udgør stigningen ca. 35
kr./år. For et hus, der opvarmes med varme fra et fjernvarmeværk,
der bruger træpiller uden svovlholdig bindemiddel udgør
lempelsen ca. 80 kr./år.
Udvidet mulighed for bundfradrag i svovlafgiften ved udnyttelse af
spildvarme
Frem til og med 2005 har visse virksomheder, der er
registreret efter loven, ret til et bundfradrag. Bundfradraget finder
anvendelse, når registrerede virksomheder, der samtidig er omfattet af
CO2-afgiftslovens regler for særligt energiintensive
processer, udnytter varmen fra et eget kraftvarmeanlæg til procesvarme.
Det er en forudsætning, at virksomheden har indgået en aftale
efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug. En virksomhed, der ikke selv
producerer kraftvarmen, men som i stedet modtager procesvarmen fra et
kraftvarmeværk, og som derfor får svovlafgiften overvæltet
som en del af prisen for leverancen af procesvarmen, er derimod ikke omfattet
af reglerne om bundfradrag, selv om virksomheden har indgået en
statstilskudsaftale. Sådanne virksomheder stilles derfor
afgiftsmæssigt ringere end virksomheder, der selv producerer
procesvarme. Det foreslås nu, at virksomheder, der modtager procesvarme
fra registrerede virksomheder, opnår adgang til bundfradraget,
såfremt svovlafgiften for den til brug for leverancen af procesvarme
medgåede mængde brændsel kan dokumenteres.
Virkningstidspunkt for ændringerne af svovlafgiftsloven
Det foreslås, at lempelserne får virkning
allerede fra 1. januar 2001, mens nettostramningen af reglerne for affald
først får virkning fra 1. januar 2002.
Miljømæssige konsekvenser
Ved forslaget øges belastningen af erhvervenes
energiforbrug, og herunder mest for de varer, der udleder mest CO2
pr. energienhed. For husholdningerne sker der ikke nogen netto-stigning i
afgiftsbelastningen, men der sker en ændring i strukturen,
således at afgifterne falder for de CO2-fattigere
brændsler og stiger for de CO2-rige brændsler.
Som udgangspunkt kan det lægges til grund, at
energiforbrugere har optimeret sammensætningen af deres
råvareforbrug og produktion ud fra de gældende priser, så
de opnår den største fortjeneste eller nytte. Ved afgifter og
dermed øgede priser på CO2-udledninger vil
virksomheder og husholdninger ændre adfærd og reducere
CO2-udledningerne igennem forskellige initiativer.
Der er måske nogen, der allerede har indrettet
produktionen etc., således at man bruger mindre energi, end det strengt
taget er mest profitabelt, eller som ikke har tekniske muligheder for
yderligere at spare, mens der modsat er andre, hvor selv mindre
prisstigninger vil gøre det profitabelt at gennemføre
betydelige besparelser. Det er meget vanskeligt og måske endda umuligt
for myndighederne at identificere alle de sparemuligheder, der kan
gennemføres for få omkostninger, og pålægge
virksomheder og borgere at foretage disse.
Med de grønne afgifter som f.eks.
CO2-afgiften overlades opgaven med at identificere
sparemulighederne til virksomhederne selv, idet det må formodes at
være dem, der bedst kender egne omkostnings- og produktionsforhold.
Afgifterne giver virksomhederne incitamenter til på den ene side at
gennemføre de besparelser, der er billigere at gennemføre end
betaling af afgiftssatsen, og på den anden side at undlade at
gennemføre de besparelser, hvor meromkostningerne herved er mindre end
muligheden for at spare i afgift.
Sammenhængen mellem priser på den ene side og
energiforbrug og CO2-udledninger på den anden side
gøres op i priselasticiteter. Priselasticiteten måler hvor mange
procent anvendelsen vil falde ved en stigning i prisen på 1 pct. Falder
forbruget således med 0,3 pct., når prisen stiger med 1 pct.,
tales om en priselasticitet på 0,3.
I følgende tabel er vist den skønnede
virkning på CO2-udledninger ved dette forslag under
forudsætning af en priselasticitet på 0,3.
Tabel 6: Virkninger af dette forslag på
udledningerne af CO2
Ændring i CO2-udledninger i 1.000
t
Reduktion i pct.
Husholdningernes forbrug
-4
-0,0
Erhverv rumvarmeforbrug
+2
+0,1
Let proces
-135
-0,9
Tung proces
-10
-0,1
I alt erhverv
-143
-0,6
Alt i alt
-147
-0,3
Forslaget medfører således en
reduktion af de samlede danske udledninger af CO2 med ca. 0,3 pct.
svarende til ca. 15 mio. tons CO2. Det skal bemærkes, at de
samlede danske CO 2-udledninger er på omkring 50-55 mio.
tons. Af de 0,15 mio. tons vedrører ca. 60 pct. elektricitet, hvor der
forventes et samlet fald i forbruget på godt 100 mio. kWh.
Brug af en elasticitet på 0,3 er udtryk for et
forholdsvis forsigtigt skøn ved de nuværende priser uden afgift.
Der er ved denne priselasticitet desuden ikke taget hensyn til virkninger af
skift i brændselsstrukturen væk fra de mest
CO2-holdige brændsler, og hen mod de mindre
CO2-holdige brændsler. Modsat vil den fulde
miljøeffekt ikke komme lige med det samme men efter en vis
forsinkelse.
Foruden CO2 vil forslaget medføre et
fald i det samlede energiforbrug på ca.0,3 pct. og hen ved et
tilsvarende fald i udledningerne af svovl, NOx og andre
miljøbelastende udslip fra energianvendelse. Ændringerne i
svovlafgiften skønnes ikke netto at have virkning på
svovludledningerne i praksis.
Samfundsøkonomiske omkostninger
De højere CO2-afgiftssatser vil få
erhvervene mv. til at ændre adfærd. CO2-udlederne vil
være villige til at bære ekstra omkostninger ved færre
CO2 -udledninger på op til den sparede afgift. Summen af
disse tilpasningsomkostninger og afgiftsprovenuet udgør belastningen
for afgiftsbetalerne, men staten opnår kun en gevinst på
provenuet. Nettoeffekten for samfunds-økonomien er således
ekstra tilpasningsomkostninger og værdien af faldet i
CO2-udledningerne.
De samlede tilpasningsomkostninger er beregnet til ca.
17,5 mio. kr., hvoraf erhvervene belastes med ca. 15 mio. kr.
Omkostningerne ved reduktion af
CO2-udledningerne fra husholdningerne er beregnet til ca. 600
kr./t, mens omkostningerne ved reduktion af CO2-udledningerne fra
let proces er beregnet til ca. 120 kr./t. For tung proces er omkostningerne
omkring 30 kr./t, idet det er forudsat, at kravene til energibesparelser
stiger svarende til stigningen i afgiftssatsen for tung proces før
aftalerabat. Reduktionen i omkostningerne ved den lidt større
udledning af CO2 fra rumvarme i erhverv er på omkring 1.000
kr./t, hvilket afspejler de forholdsvis store omkostninger ved reduktion af
CO2-udledninger ved mindre elforbrug.
I gennemsnit koster de mindre CO2-udledninger
ca. 110 kr./t CO2 for erhverv, hvilket er forholdsvis beskedent,
når man sammenligner med andre initiativer herunder reduktioner af
CO2 fra husholdningerne eller fra transportsektoren.
Ved en skyggepris på CO2 på f.eks.
300 kr./t er nettoeffekten for samfundsøkonomien ved forslaget en
nettogevinst på ca. 25 mio. kr.
Provenumæssige konsekvenser
I tabel 7 er vist helårsvirkningen af forslaget om
at forhøje CO2-afgiftssatserrne og reducere
energiafgiftssatserne efter tilpasninger af forbruget.
Tabel 7: Helårsvirkningen af forslaget om at
forhøje CO2-afgiftssatserne og reducere
energiafgiftssatserne efter tilpasning af forbruget.
Husholdningerne og vejtransport mv. i mio.kr.
Erhverv
i mio.kr.
I alt
i mio.kr.
CO2-afgift rumvarme
455
55
510
CO2-afgift dieselolie
175
175
CO2-afgift benzin
850
850
CO2-afgift let proces
420
420
- heraf el
295
295
CO2-afgift tung proces
45
45
Ændring af proceslisten
-5
-5
I alt CO2-afgiftskonto
1480
515
1995
Residualafgiftstilskud
0
-40
-40
Olieafgift varme
-80
-15
-95
Olieafgift diesel
-175
-175
I alt olieafgiftskonto
-255
-15
-270
Benzinafgift
-850
-850
Naturgas varme
-170
-30
-200
Naturgas mikroanlæg
-5
-5
I alt Naturgas
-175
-30
-205
Elvarmeafgift
-25
-25
-50
Anden elafgift
-130
0
-130
Eldistributionsbidrag
0
-140
-140
I alt elafgift
-155
-165
-320
Kulafgift
-45
-10
-55
Svovlafgift
0
-5
-5
Alt i alt
0
250
250
Samlet set vil virkningerne for
husholdningerne være neutral, idet stramningerne for især
kulbaseret varme vil blive neutraliseret af virkningerne af nedsat
elvarmeafgift, herunder forslaget om, at varmepumper i kollektive
varmeforsyningsanlæg kan bruge den lavere elvarmesats mv.
Helårsprovenugevinsten på netto 250 mio. kr. kommer derfor fra
erhvervslivet. Biobrændstoffer anvendes i dag kun i yderst ringe omfang
som motorbrændstof i Danmark, idet eksisterende produktionsteknologi
medfører, at biobrændstoffer ikke er konkurrencedygtige med
traditionelle fossile brændsler. Den foreslåede afgiftsreduktion
anses ikke at være så stor, at biobrændsler vil kunne
konkurrere på lige fod med fossile brændsler. Afgiftsfritagelsen
af biobrændstoffer for CO2-afgift skønnes derfor ikke
at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Ved ikrafttrædelse af ændringerne den 1.
januar 2002 vil provenugevinsten vedrørende CO2-afgiften
udgøre ca. 1.810 mio. kr. for finansår 2002, mens tabet
vedrørende energiafgifterne vil udgøre ca. 1.560 mio. kr., idet
det er forudsat, at reduktionen i energiforbruget ikke når at få
virkning i 2002. Virkningen for finansår 2002 er således
også netto 250 mio. kr.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Ved vedtagelsen af energipakken i 1995 blev det besluttet
at føre hele merindtægten fra de ekstra afgifter tilbage til
erhvervene. Da tilbageføringen nu overstiger merindtægterne, og
forslaget alene sigter på at genoprette balancen, kan forslagets
virkninger på erhvervenes omkostninger rummes indenfor det oprindelige
overslag.
Den isolerede virkning af forslaget er en forøgelse
af de momsregistrerede erhvervs omkostninger til betaling af afgifter ved
brug af energi til proces på 250 mio. kr. Hertil kommer ca. 15 mio. kr.
i ekstra omkostninger ved foranstaltninger, der reducerer
CO2-udledningerne.
De 250 mio. kr. kan fordeles på hovederhvervene
således:
Tabel 8: Øget belastning fordelt på
hovederhverv.
Afgiftsbelastning uden tilpasningsomkostninger i
mio.kr.
Afgiftstilpasning med tilpasningsomkostninger i
mio.kr.
Jordbrug mv.
80
85
Nærings- og nydelsesmiddelindustrien
45
45
Anden industri
60
65
Andre erhverv herunder handel og service
65
70
I alt
250
265
Den ekstra erhvervsbelastning af
netto-stigningen i elafgiften til let proces med 1 øre/kWh er fordelt
i nogenlunde samme forhold som den nuværende fordeling af
afgiftsbelastningen af let proces, mens erhvervsbelastningen af
forhøjelsen af CO2-afgiften på brændsler er
forholdsvis kraftig i jordbruget og i nærings- og
nydelsesmiddelindustrien, der bærer ca. 2/3 af stigningen, mens disse
erhverv alene bærer ca. 25 pct. af stigningen i afgiftsbelastningen for
elektricitet.
Ændringerne i proceslisten for isoleringsmateriale
giver producenterne af glasuld og stenuld en afgiftslempelse på ca.
3,65 mio. kr. årligt. Tilføjelsen af porebeton til proceslisten
giver producenterne af porebeton en afgiftslempelse på ca. 675.000
kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Både ophævelsen af erhvervenes
eldistributionsbidrag og af godtgørelsen af CO2-afgiften
til let proces, vil medføre administrative lettelser for hovedparten
af virksomhederne.
I fremtiden vil virksomhederne få hele
energiafgiften godtgjort til procesforbrug i modsætning til den
nuværende ordning, hvor hele elafgiften bortset fra 1 øre/kWh
godtgøres. Det er virksomhederne selv, der skal beregne og angive
godtgørelsen, og virksomhederne vil fremover slippe for at skulle
foretage en beregning for så vidt angår elforbruget til let
proces, idet man fremover umiddelbart kan tage udgangspunkt i den elafgift
som elforsyningsvirksomheden har tilfaktureret virksomheden.
Ligeledes vil det fremover gælde, at virksomhederne
ikke vil kunne få godtgørelse af CO2-afgiften
på forbrug til let proces. Det meget store flertal af virksomhederne,
der ikke har tung proces, slipper således for det administrative
arbejde med at identificere, beregne og angive godtgørelsen til let
proces.
Med ændringen af svovlafgiftslovens § 1, nr. 14
vil der ske en administrativ lettelse, idet der ikke længere til brug
for afgiftsberegningen skal beregnes svovlprocenter, som alligevel
medfører afgiftsfritagelse. Med udvidelsen af ordningen med
bundfradrag i § 33 vil et ganske beskedent antal virksomheder skulle
anvende ressourcer til ansøgning om bundfradraget. Dette skal dog
opvejes af, at bundfradraget udgør en økonomisk lempelse for de
pågældende virksomheder.
Administrative konsekvenser for stat og kommuner
Ophævelsen af erhvervenes eldistributionsbidrag og
af godtgørelsen af CO2-afgiften til let proces, vil samlet
set medføre en mindre administrativ lettelse for staten. Forslaget
skønnes at medføre etableringsudgifter på i alt 2,1
mio.kr.
Forholdet til EU-retten
De elementer i den gældende kuldioxidafgift, der
indeholder statsstøtte i henhold til artikel 87, er anmeldt og
godkendt af Kommissionen forud for reglernes ikrafttræden. Ved
indførelsen af de gældende regler blev således bl.a.
proceslisten og de deraf følgende lempelser i
CO2-afgiftsbetalingen til virksomheder med særligt
energiintensive produktionsprocesser, anmeldt til og godkendt af
Kommissionen. I godkendelsen anfører Kommissionen: » at enhver
ændring af CO2-afgiftsordningen, som måtte indeholde
statsstøtte i henhold til artikel 92, stk. 1, skal anmeldes til
og godkendes af Kommissionen, førend den sættes i kraft, jf.
artikel 93, stk. 3.«
Efterfølgende ændringer af proceslisten og
definitionerne af rumvarme og let proces, er således blevet anmeldt til
og efterfølgende godkendt af Kommissionen. I disse godkendelser
fremhæves igen, at ændringer af ordningen skal anmeldes.
De foreslåede ændringer i bilaget til
kuldioxidafgiftsloven for behandlingen af ventilationsmaterialer og porebeton
skal igen notificeres til Europa-Kommissionen i medfør af
EF-traktatens regler for statsstøtte. Ændringerne kan ikke
træde i kraft, før Kommissionens godkendelse foreligger, hvorfor
det foreslås at skatteministeren bemyndiges til at sætte de
foreslåede ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger.
Den foreslåede forhøjelse af
tilskudsbeløbet til olie, der anvendes til varmefremstilling, i lov om
statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse
virksomheder med et stort energiforbrug, skal notificeres over for
Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler
og mineraloliedirektivet. Kommissionens godkendelse skal foreligge,
før det notificerede lovforslag kan træde i kraft.
Ændringerne i svovlafgiftsloven har ingen EU-retlige
konsekvenser.
Samlet vurdering af lovforslagets
konsekvenser
Positive konsekvenser / mindreudgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Forslaget skønnes netto at give et merprovenu i 2002
på 250 mio. kr. og 250 mio. kr. om året i de følgende
år.
Netto giver forslaget et merprovenu, men provenuet fra visse
afgiftslove sænkes medens provenuet fra andre afgiftslove
stiger.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ophævelsen af erhvervenes eldistributionsbidrag og af
godtgørelsen af CO2-afgiften til let proces, vil samlet set
medføre en mindre administrativ lettelse for staten.
Forslaget vil medføre etablerings-udgifter på
2,1 mio.kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Virksomheder som får særlige lempelser ved
forslaget vil vinde ca. 5 mio. kr.
Det samlede forslag vil belaste virksomhederne med netto 250
mio. kr., samt 15 mio. kr. i omkostninger til besparelser i
energiforbruget.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der vil være tale om mindre positive konsekvenser
på grund af ophævelsen af let proces og fuld fradrag for
eldistributionsbidraget.
Virksomheder, der omfattes af ændringen af
svovlafgiftslovens § 33 vil blive påført meromkostninger
til administration i mindre udstrækning. Dette opvejes imidlertid af,
at disse virksomheder opnår et bundfradrag.
Miljømæssige konsekvenser
Der forventes en nedgang i det samlede energiforbrug på
ca. 0,3 pct. foruden et forventet fald i udledningen af CO2
på ca. 0,15 mio. t.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer i bilaget til
kuldioxidafgiftsloven for behandlingen af ventilationsmaterialer og porebeton
skal notificeres overfor Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens
regler for statsstøtte. Den foreslåede forhøjelse af
tilskudsbeløbet til gas- dieselolie, der anvendes til
varmefremstilling, skal også notificeres overfor
Europa-Kommissionen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1 og 2
Det foreslås at hæve CO2-afgiften
fra 100 kr./t til 135 kr./t CO2, samtidig med at
godtgørelsen på 10 pct. for let proces ophæves. Samlet set
vil dette betyde en stigning i den effektive belastning af erhvervenes
forbrug af let proces fra 90 kr./t til 135 kr./t eller med ca. 50 pct.,
bortset fra elektricitet, hvor afgiftsbelastningen alene vil stige med 10
pct. I gennemsnit vil afgiftsbelastningen af let proces stige med ca. 16 pct.
For erhvervenes forbrug af tung proces med aftale stiger afgiftsbelastningen
fra 3 kr./t CO2 til 4,05 kr./t CO2. Da energiafgifterne
samtidig foreslås reduceret, vil forslagets samlede afgiftsbelastning
overfor husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug være
provenuneutral. Sammensætningen i den samlede belastning vil dog blive
forskudt væk fra energiafgifterne og over mod
CO2-afgifterne.
Samtidig udvides proceslisten (tung proces) med delvis
godtgørelse af kuldioxidafgiften for elektricitet, som er anvendt til
fremstilling af visse isoleringsmaterialer, og med godtgørelse for
brændsel anvendt til fremstilling af porebeton.
Efter EU-bestemmelserne skal alle medlemslande overholde
minimumsafgifterne for fuelolie og fyringsolie, bortset fra olie brugt i
landbrug, gartneri o.lign. samt raffinaderierne. Disse satser er efter
gældende regler omregnet til 11 øre pr. kg fuelolie og 5
øre pr. liter fyringsolie. For at sikre mod, at den effektive sats
kommer under minimumssatserne reduceres tilbagebetalingen for fuelolie
anvendt til tung proces. CO2-afgiftssatsen for fuelolie er
på 32 øre pr. kg. Heraf tilbagebetales 75 pct. når
fuelolien anvendes til tung proces. Netto betales der således
umiddelbart 25 pct. af 32 øre, svarende til 8 øre pr. kg. For
at komme op på minimumssatsen fratrækkes tilbagebetalingen med 3
øre pr. kg fuelolie.
Det foreslås at hæve
CO2-afgiftssatsen til 42,8 øre/kg. for fuelolie anvendt til
tung proces. Herefter skal der netto umiddelbart betales 10,7 øre pr.
kg. Fuelolie. Kursen mellem henholdsvis euroen, som EU's minimumsafgifter
opgøres i, og kronen har siden energipakkens vedtagelse i 1995
ændret sig således at EU's minimumssats for fuelolie i dag ligger
lige under 10 øre pr. kg. Med den foreslåede forhøjelse
af CO2-afgiftssatsen for fuelolie, ville denne ligge betragteligt
over EU's minimumssats, hvorfor der ikke længere er behov for at
reducere tilbagebetalingen. Det foreslås derfor at fjerne fradraget i
tilbagebetalingen på 3 øre pr. kg. fuelolie.
Den seneste ændring af kuldioxidafgiftsloven (lov
nr. 963 af 20. december 1999) blev vedtaget i 1999, men er endnu ikke
trådt i kraft. Dette skyldes at man afventer den Europæiske
Kommissions godkendelse i henhold til EU's statsstøtteregler. Dette
har gjort det nødvendigt, i dette lovforslags § 2, at
foreslå ændringer til en endnu ikke ikrafttrådt lov. Det
skal hertil bemærkes, at det ikke vil få betydning for
lovforslaget om den Europæiske Kommission ikke skulle godkende
lovændringen fra 1999, da der udelukkende er tale om mindre
konsekvensændringer til denne.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Regeringen foreslår, at der fremover kan gives fuld
godtgørelse af eldistributionsbidraget til procesformål i
erhvervene. Provenutabet herved vil indgå i
tilbageføringsregnskabet. Herved tilføres et stort antal
erhvervsvirksomheder en administrativ lettelse ved, at el til
procesformål fremover alene vil blive beskattet gennem en enkelt
lov.
Det foreslås endvidere at give virksomhederne adgang
til godtgørelse for elafgiften for rumvarme svarende til forskellen
mellem hvad virksomhederne hidtil har betalt i henhold til elafgiftsloven
§ 6 stk. 2, og den reducerede afgift for elvarme forbrugt i
helårsboliger, jf. elafgiftsloven § 6 stk. 1.Det
foreslås at give virksomhederne adgang til den lavere sats for elvarme
i helårsboliger og virksomheder på det niveau, som hidtil har
været gældende for helårsboliger.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til §§ 4 - 6
Den foreslåede forhøjelse af
CO2-afgifterne vil ikke alene belaste erhvervenes forbrug af
energi til proces, men også husholdningernes og erhvervenes forbrug af
rumvarme mv. Da regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt at
øge belastningen af husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug,
forslås energiafgifterne på olie, kul og gas reduceret på
en måde, som sikrer provenumæssig neutralitet overfor dette
forbrug.
Endelig foreslås det, at de små
kraftvarmeværker, som er fritaget for at være registreret efter
elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lave
brændselsafgift for såvel varme- som elektricitetsfremstilling i
mineralolie- og gasafgiftsloven.
Der henvises desuden til de almindelige
bemærkninger.
Til § 7
Da det har vist sig, at skovflis, træaffald og andet
træ reelt er undtaget fra afgiftspligten, idet svovlindholdet skal
opgøres på brændselsbasis, det vil sige inklusive vand, og
ikke efter tørstofindhold, foreslås det, at træ,
træflis skovflis, som træpiller uden svovlholdigt bindemiddel
udgår af lovens afgiftspligtige vareområde.
Det foreslås i samme forbindelse, at standardsatsen
på træpiller uden svovlholdigt bindemiddel ophæves, da det
efter undersøgelser af de faktiske udledninger af svovldioxid ved
afbrænding af disse træpiller er fundet, at udledningen er
uvæsentlig i forhold til administrationen af afgiften på disse
træpiller.
Det foreslås endvidere, at afgiften på halm
forhøjes med 3 kr. pr. t til 23 kr. pr. t svarende til en svovlprocent
på 0,115 pct., samt at afgiften på affald forhøjes med 11
kr. pr. t til 20 kr. pr. t svarende til en svovlprocent på 0,095 pct.
Baggrunden for disse forhøjelser af satserne er ligeledes
undersøgelser af de faktiske udledninger af svovldioxid fra og det
faktiske svovlindhold i disse brændsler. Nettoresultatet af dette
lovforslag er imidlertid, at afgiften lempes for halm, når der tages
hensyn til muligheden for godtgørelse efter standardsatserne.
Det foreslås, at muligheden for at anvende
standardsatser for røgrensning og svovlbinding mv. udvides til
også at omfatte varer nævnt i § 1, nr. 14, dvs.
træpiller med svovlholdigt bindemiddel, halm og affald mv. Baggrunden
for fastsættelsen af disse standardsatser er undersøgelser af de
faktiske udledninger af svovldioxid fra og det faktiske svovlindhold i
træpiller, halm og affald.
Lovforslaget ligestiller endvidere
kuldioxidafgiftstøttede, energiintensive virksomheder, der modtager
procesvarme fra fremmede kraftvarmeanlæg og dertil knyttede
blokvarmeanlæg med sådanne virksomheder, der modtager procesvarme
fra eget anlæg.
De pågældende virksomheder er ikke omfattet af
svovlafgiftslovens registrerings- og betalingspligt. At virksomhederne i det
hele taget belastes af svovlafgiften, skyldes det almindelige princip, hvor
den registrerede virksomhed overvælter afgiften på kunden. Der er
derfor valgt en ordning, hvor fradraget udbetales til virksomheden ved
dokumenteret anmodning herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Det
er samtidig bestemt, at kun virksomheder, hvor den overvæltede
svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. om året, kan opnå en
godtgørelse svarende til bundgrænsen.
Da der reelt er tale om ganske få virksomheder,
indeholder forslaget ikke detaljerede regler om, hvorledes bundfradraget skal
opnås. Det er i stedet forudsat, at dette aftales konkret mellem den
enkelte virksomhed og de statslige told- og skattemyndigheder.
Til § 8
Virksomheder med tung proces kan indgå aftale om
energieffektivisering med Energistyrelsen og opnår derved et
statstilskud på 22 pct. af kuldioxidafgiften. Hvis aftalevirksomhederne
anvender gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør
tilskuddet efter gældende lov 1,75 øre pr. l. Dette tilskud er
beregnet således, at aftalevirksomhederne betaler EU's minimumsafgift
for mineralolier. Den foreslåede forhøjelse af kuldioxidafgiften
bevirker, at aftalevirksomhederne kommer til at ligge over EU's
minimumsafgift. Derfor forhøjes tilskuddet til gas- og dieselolie, der
anvendes til til varmefremstilling, fra 1,75 øre pr. l. til 4
øre pr. l. Herved sikres, at aftalevirksomhederne som hidtil ligger
på niveau med minimumsafgiften.
De øvrige foreslåede ændringer er en
konsekvens af, at § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter foreslås ophævet, og at samme lovs § 9, stk. 2,
og § 9, stk. 10, bliver til § 9, stk. 1, og § 9, stk. 8.
Til § 9
Loven træder i kraft 1. januar 2002, dog med
følgende undtagelser.
De foreslåede ændringer til bilaget i
kuldioxidafgiften for fremstilling af henholdsvis ventilationsmaterialer og
porebeton kan ikke træde i kraft før Europa-Kommissionens
godkendelse i henhold til EU's statsstøtteregler foreligger. Det
foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at sætte
disse ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse
foreligger. Efter godkendelsen vil ændringerne blive sat i kraft med
virkning fra 1. januar 2002
De øvrige ændringer i kuldioxidafgiftsloven
og ændringerne i energiafgiftslovene har ikke nogle EU-retlige
konsekvenser.
Den foreslåede forhøjelse af tilskuddet til
gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, skal ligeledes
godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan sættes i kraft.
Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren bemyndiges
til at sætte ændringen i kraft, når Kommissionens
godkendelse foreligger. Efter godkendelsen vil denne ændring ligeledes
blive sat i kraft med virkning fra 1. januar 2002.
Ændringerne i svovlafgiftsloven har ingen EU-retlige
konsekvenser, hvorfor de kan træde i kraft uden notifikation. Det
foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1.
januar 2002. Lempelserne i svovlafgiftloven foreslås imidlertid at have
virkning fra 1. januar 2001, medens stramningerne i svovlafgiftsloven
foreslås at have virkning fra den 1. januar 2002.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
Afgiften udgør for
1.
§ 2, stk. 1, affattes således:
1)
gas- og dieselolie
27 øre pr. l
»
1)
gas- og dieselolie
35,8 øre pr. l
2)
fuelolie
32 øre pr. kg
2)
fuelolie
42,8 øre pr. kg
3)
fyringstjære
28 øre pr. kg
3)
fyringstjære
38,5 øre pr. kg
4)
petroleum
27 øre pr. l
4)
petroleum
35,8 øre pr. l
5)
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
242 kr. pr. t
5)
stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus
327 kr. pr. t
6)
jordoliekoks
323 kr. pr. t
6)
jordoliekoks
436 kr. pr. t
7)
brunkulsbriketter og brunkul
178 kr. pr. t
7)
brunkulsbriketter og brunkul
237 kr. pr. t
8)
elektricitet
10 øre pr. kWh
8)
elektricitet
11 øre pr. kWh
9)
autogas (LPG)
16 øre pr. l
9)
autogas (LPG)
21,8 øre pr. l
10)
anden flaskegas (LPG)
30 øre pr. kg
10)
anden flaskegas (LPG)
40,4 øre pr. kg
11)
gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
29 øre pr. kg
11)
gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
39,9 øre pr. kg
12)
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3)
22 øre pr. Nm3
12)
naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3)
30,8 øre pr. Nm3
13)
andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's
kombinerede nomenklatur
13)
andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 af EU s
kombinerede nomenklatur
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.:
224 kr. pr. t,
a) med et vandindhold på mindst 27 pct.
302 kr. pr. t
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.:
311 kr. pr. t.
b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.
421 kr. pr. t
14)
benzin og karburatorvæske
32,4 øre pr. l«
Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 grader C for varer
nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr. l. For
gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig
regulering af afgiften ved en lavere eller højere
brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.
2.
I § 2, stk. 2, ændres »for varer nævnt under
stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr. l.« til: »udgør
for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, 35,6 øre pr. l, og for
varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 32,1 øre pr. l.«.
Stk. 3. Af en blanding af de i stk. 1 nævnte
produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele
blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste
afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til
fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer.
Stk. 4. - - -
3.
I § 2, stk. 3, indsættes efter først
pkt.:
»Der betales dog ikke afgift af varer produceret på
basis af biomasse (ethanol, rapsolie mv.) der blandes med de i stk. 1
nævnte produkter.«.
§ 5.
Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode
opgøres
4.
I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.
9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, efter
bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
2)-4) - - -
Stk. 2. - - -
§ 7.
Fritaget for afgift er
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11,
der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har
bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på
skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i
luftfartøjer,
2)-4) - - -
Stk. 2-3. - - -
5.
I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11«
til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
Stk. 4. Afgiften tilbagebetales for
1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13,
der anvendes af en virksomhed, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskerfartøjer,
der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller
anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller
brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af
elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af
afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i
kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter
reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., §
7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk.
2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme
omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for varerne,
6.
I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »nr. 9-13« til: »nr.
9-14«.
2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11,
der anvendes til færgedrift, og
3) - - -
Stk. 5. - - -
7.
I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11«
til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
§ 9.
Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter
nærværende lov, jf. stk. 4.
8.
§ 9 stk. 1 og 4 ophæves.
§ 9, stk. 2
og 3, bliver herefter stk. 1 og
2, og stk. 5 19 bliver herefter stk. 3 17.
Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter
nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget
til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i
nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget til denne lov
nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i
forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den
anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget
nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på
betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion
på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg
fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie
vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt. i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg
fuelolie.
9.
§ 9, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes
således:
»Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, kan få 75 pct. af afgiften efter
nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af
§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget
til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i
nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget til denne lov
nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i
forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den
anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget
nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på
betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion
på mindst 10 t.«.
Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan
henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner
såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk.
2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan
henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene
side den mængde, der anvendes til formål nævnt i bilaget,
og på den anden side den samlede mængde fremstillet på
fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v.
henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen
er over 90 grader C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det
tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af
stk. 2, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der
henregnes under stk. 1, indirekte efter ovenstående metode og at
opgøre forbruget, der henregnes under stk. 1, direkte. Den direkte
opgjorte mængde, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som den
mængde energi, der forbruges i anlæg omfattet af stk. 1,
divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk.
2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde
divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen
ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller
varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde
brændsel henregnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør for
gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre
anlæg 0,80.
Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det
forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter
10.
§ 9, stk. 3, der bliver til stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes
under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner
både anvendelser omfattet af stk. 1 og andre anvendelser,
når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan
henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den
ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i
bilaget, og på den anden side den samlede mængde fremstillet
på fællesanlægget. Afgiften af den resterende mængde
brændsel m.v. kan ikke tilbagebetales. På anlæg, hvor
fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90
pct. af det samlede forbrug vedrørende virksomhedens momspligtige
aktiviteter vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan
virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, som ikke kan
tilbagebetales, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre
forbruget, der ikke kan tilbagebetales, direkte. Den direkte opgjorte
mængde, der ikke tilbagebetales, opgøres som den mængde
energi, der forbruges i anlæg, der ikke omfattes af stk. 1,
divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9,
stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne
mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt
målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,
der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende
mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden
udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85
og for andre anlæg 0,80.«.
1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og
4) § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller
varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ
(gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for
leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget
forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.
april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved
varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for
afgiftspligtige varer omfattet af § 7, stk. 3.
11.
I § 9, stk. 5,der bliver til stk. 3, ændres »stk.
2« til: »stk. 1«, og »7,5 kr.« til: »10 kr.« og »7,5 pct. Til: »10
pct.«.
Stk. 6. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme
vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler
eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en
forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse
opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i
de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden
side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 9,
stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 7. For varm luft, der er opvarmet ved
afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter
stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft
nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes
tilbagebetalingen, jf. stk. 5, for den mængde varme, som ikke er
nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. Fra
andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer
nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også
opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter
stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften,
modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for
nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.
12.
I § 9, stk. 7 og 10, der bliver stk. 5 og 8,
ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.
13.
I § 9, stk. 7, 8 og 9, der bliver til stk. 5, 6 og 7,
ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.
Stk. 8. Energiindholdet i den i stk. 7 omhandlede
nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller
beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer
luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og
en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af
væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort
varme efter stk. 5. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede
energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende
anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 7, kan beregningen
baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som
den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende
anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side
mængden af luft, som er omfattet af stk. 7, og på den anden side
den totale mængde transporteret luft.
14.
I § 9, stk. 8, der bliver til stk. 6, ændres »stk.
7« til: »stk. 5«.
Stk. 9. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har
ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer
efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni
1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i
lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22.
juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk.
5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden
fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den
6. april 1995.
Stk. 10. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i
bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på
75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys
efter betingelserne i enten stk. 11-16.
15.
I § 9, stk. 10, der bliver til stk. 8, ændres
»stk. 11-16« til: »stk. 9-14«.
Stk. 11. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk.
10 gives for højst 650 Wh/m² pr. døgn belyst
væksthusareal med lysplanter, der blomstrer ved en daglig belysning
på under 14 timer (kortdagsplanter) og for andre lysplanter 900 Wh/m²
pr. døgn. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det
antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 75 W/m²,
gange 50 W/m².
16.
I § 9, stk. 11, der bliver til stk. 9, ændres
»stk. 10« til: »stk. 8«.
Stk. 12. For skyggeplanter gives den forhøjede
tilbagebetaling for højst 260 Wh/m² pr. døgn for planter, der
blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter)
og for højst 360 Wh/m² pr. døgn for andre skyggeplanter. I den
forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den
faktiske solbelysning udgør mindst 30 W/m², gange 20 W/m².
Stk. 13. For andre planter end nævnt i stk. 11 og
12 gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 390 Wh/m² for
planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer
(kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m² pr. døgn for andre
ikke-kortdagsplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes
det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 45 W/m²,
gang 30 W/m².
17.
I § 9, stk. 13, der bliver til stk. 11, ændres
»stk. 11 og12« til: »stk. 9 og10«.
Stk. 14. Den forhøjede tilbagebetaling kan
overføres mellem væksthuse inden for samme virksomhed beliggende
på samme geografiske område, men tilbagebetalingen kan ikke
overføres til andre måneder.
Stk. 15. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for opgørelsen af elektricitet til
vækstlys, regler om installation af målere, regler for
opgørelsen af den faktiske solbelysning og for hvilke planter der er
omfattet af reglerne i § 9, stk. 11-13.
18.
I § 9, stk. 15, der bliver til stk. 13, ændres
»stk. 11 13« til »stk. 9 11«.
Stk. 16. De statslige told- og skattemyndigheder
fastsætter regler for virksomhedernes regnskab over, hvilke planter der
dyrkes, størrelsen af det pågældende areal, samt hvilken
periode de dyrkes i, m.v.
Stk. 17. Den, som forbruger varme fra en virksomhed
nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til
nedsættelsen efter stk. 5, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling
efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne
lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.
For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der ikke
nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af
nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.
19.
I § 9, stk. 17, der bliver til stk. 15, ændres
»stk. 5« til: »stk. 3«.
Stk. 18. Der ydes tilbagebetaling af afgift for
aktiviteter, der vedrører personbefordring med jernbane, i tilsvarende
omfang som fastsat i stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler om tilbagebetalingen.
Stk. 19. Til dokumentation af
tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal
desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde,
at det kan danne grundlag for opgørelsen af
tilbagebetalingsbeløb.
20.
§ 9, stk. 18, affattes således:
»Stk. 18. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til
denne lov, ydes der tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.
For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der ikke
nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af
nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i
bilaget.«.
§ 10.
- - -
21.
§ 10, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. For leverancer af afgiftspligtige varer, der
både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede
efter § 9, stk. 1, og formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter
§ 9, stk. 2, finder henholdsvis § 12, stk. 2-5, i lov om afgift af naturgas
og bygas, § 12, stk. 2-7, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
§ 9, stk. 2-6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 a,
stk. 2-5, i lov om afgift af elektricitet tilsvarende anvendelse.
»Stk. 2.
For leverancer af afgiftspligtige varer, der både
anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 9, stk.
1 og til andre formål, finder henholdsvis § 12, stk. 2 5 i lov om
afgift af naturgas og bygas, § 12, stk. 2 7, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., § 9, stk. 2 6 i lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og § 11 a, stk. 2 5, i lov om afgift af elektricitet
tilsvarende anvendelse.«.
Stk. 3-4. - - -
Stk. 5. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas,
naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de
oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af
tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat
tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler herom.
22.
I § 10 stk. 5, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9,
stk. 3«.
§ 11.
Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, svares afgift efter bestemmelserne i §
13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgift af naturgas og
bygas. For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der indføres af
elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3, i lov om afgift af elektricitet, svares
afgiften efter bestemmelserne i § 9 a i lov om afgift af elektricitet.
23.
I § 11, stk. 1, ændres »nr. 9-13« til: »nr.
9-14«.
§ 12.
Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre
regnskab
1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter
bestemmelserne i §§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.,
2)-4) - - -
24.
I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.
9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
§ 13.
- - -
Stk. 2. For afregning af afgiften gælder i
øvrigt
1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer
bestemmelserne i § 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.,
2)-3) - - -
Stk. 3. - - -
25.
I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.
9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
§ 14.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn m.v. i de
virksomheder, der omfattes af loven,
1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter
bestemmelserne i §§ 22-24 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v.,
2)-4) - - -
26.
I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.
9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
§ 18.
For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet,
fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende
driver virksomheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr.
9-11, omfattede varer finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. tilsvarende anvendelse.
27.
I § 18, stk. 1, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11« til:
»nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.
Bilag
Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er
omfattet af særlig tilbagebetaling
1)-10) - - -
11) Der anvendes direkte ved fremstilling af
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet
vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske
stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller
lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i
EU's kombinerede nomenklatur,
28.
I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som tredje
pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der endvidere
tilbagebetaling for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld,
stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b nævnte varer,
for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.«.
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i
EU's kombinerede nomenklatur,
c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v.
henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede
nomenklatur og preskorkplader eller
d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.
Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d
nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten
udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt
mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til
ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.
12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt
forudgående tørring af varer bestemt hertil.
13)-35) - - -
29.
Bilaget til loven nr. 12 affattes således: »Der
anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående
tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af
porebeton.«.
§ 2
I lov nr. 963 af 20. december 1999 om ændring af lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas,
lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse
mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.
foretages følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 10, affattes således:
»Stk. 10.
For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget
til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct.
af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter
betingelserne i enten stk. 11-15 og 17 eller stk. 16 og 17.«
1.
I § 1, nr. 1, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«, »Stk.
10« til: »Stk. 8«, »stk. 2« til: »stk. 1«, »stk. 11-15 og 17« til: »stk. 9-13
og 15« og » stk. 16 og 17« til: »stk. 14 og 15«.
2.
I § 9 indsættes efter stk. 15, som nyt stykke:
»Stk. 16.
Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives
for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af
vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog
maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh
pr. m2 pr. år.«
Stk. 16-19 bliver herefter stk. 17-20
3-6.
- - -
2.
I § 1, nr. 2, ændres »stk. 15« til: »stk. 13«,
»Stk. 16« til: »Stk. 14«, »stk. 10« til: »stk. 8«, »stk. 16 19« til: »stk.
14 17« og »stk. 17 20« til »stk. 15 18«.
§ 3
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af
17. september 1998, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 1029 af 22.
november 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 6,stk. 1, affattes således:
§ 6.
Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i
alt en afgift på 50,1 øre pr. kWh, som består af
»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh
årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i
alt en afgift på 48,1 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg
af
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
1) en energiafgift på 43,5 øre pr. kWh med tillæg
af
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«.
Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en
afgift på 56,6 øre pr. kWh, som består af
1) en energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg
af
2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og
3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.
Stk. 3. - - -
2.
I § 6, stk. 2, ændres »i alt en afgift på
56,6 øre pr. kWh« til: »i alt en afgift på 55,6 øre pr.
kWh« og »en energiafgift på 52 øre pr. kWh« til: »en
energiafgift på 51 øre pr. kWh«.
§ 11.
Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte
tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende
lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,
3.
I § 11, stk. 1, udgår: »med undtagelse af 1
øre pr. kWh«.
1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og
2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til
fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret
særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden
varmeproducent, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven.
Stk. 2-3. - - -
Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:
1)-3) - - -
4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til
opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål,
som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra
det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog
højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme
og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og
stål. Det er en forudsætning for opnåelse af
tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om
dagen.
4.
I § 11, stk. 4, nr. 4, tilføjes efter 2. pkt.:
»For det øvrige forbrug af varme og varer anvendt
til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål ydes
der tilbagebetaling efter nr. 6.«
5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i
virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når
varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages
hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke
er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3
af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.
5.
I § 11, stk. 4, nr. 5, tilføjes efter 2. pkt.:
»For det øvrige forbrug varme og varer i
sådanne lokaler ydes der tilbagebetaling efter nr. 6.«
Stk. 5-7. - - -
6.
I § 11, stk. 4, indsættes som nr. 6:
»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 svarende til
forskellen mellem afgiften af forbrug af anden elektricitet, jf. § 6 stk. 2.,
og afgiften af forbrug af elektricitet til opvarmning af helårsboliger,
jf. § 6 stk. 1.«
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller
varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende
nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til
indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul
og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr.
pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør
nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld
tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om energiafgift
af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af
tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i
perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum
i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift
på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften
erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3,
nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte
varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der
ikke tilbagebetaling.
Stk. 9-13. - - -
7.
I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«
til: »45«.
Stk. 14. Virksomheder, der er berettigede til at få
tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden
tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr.
kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15
mio. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter
nærværende lov. Virksomheder, som i det foregående
kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mio. kWh,
og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for hver
periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af
virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr.
måned, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov.
Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af
tilbagebetaling ved kalenderårets udløb.
8.
§ 11, stk. 14, ophæves.
Stk. 15 bliver herefter stk. 14.
Stk. 15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 14
i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående
merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af
tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge
fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen
af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.
9.
I § 11, stk. 15, der bliver stk. 14, udgår »og
stk.14«.
§ 4
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i
landet. Afgiften udgør for
Ved dagtemperatur
Ved 15
grader C
1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof
276 øre pr. l
274,4 øre pr. l
1.
I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »276 øre/l«
til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6
øre/l«.
2) Anden gas- og dieselolie
183 øre pr. l
181,9 øre pr. l
2.
I § 1, stk. 1, nr.2, ændres »183 øre/l« til:
»175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174 øre/l«.
3) Let dieselolie
266 øre pr. l
264,5 øre pr. l
4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)
248 øre pr. l
246,6 øre pr. 1
3.
I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »248 øre/l«
til: »239,2 øre/l« og »246,6 øre/l« til: »237,8
øre/l«.
5) Fuelolie
206 øre pr. kg
4.
I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »206 øre/kg«
til: »198 øre/kg«.
6) Fyringstjære
186 øre pr. kg
5.
I § 1, stk. 1, nr. 6, ændres »186 øre/kg«
til: »178 øre/kg«.
7) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof
276 øre pr. l
274,4 øre pr. l
6.
I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »276 øre/l«
til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6
øre/l«.
8) Anden petroleum
183 øre pr. l
181,9 øre pr. l
7.
I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »183 øre/l«
til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174 øre/l«.
9) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)
472 øre pr. l
468,0 øre pr. l
8.
I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »472 øre/l«
til: »439,6 øre/l« og »468 øre/l« til: »435,6
øre/l«.
10) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)
407 øre pr. l
403,6 øre pr. l
9.
I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »407 øre/l«
til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5
øre/l«.
11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra
benzinstationer udstyret med dampretur
469 øre pr.
l 465,1 øre pr. l
10.
I § 1, stk. 1, nr. 11, ændres »469 øre/l«
til: »436,6 øre/l« og »465,1 øre/l« til: »433
øre/l«.
12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra
benzin stationer udstyret med dampretur
404 øre pr. l
400,6 øre pr. l
11.
I § 1, stk. 1, nr. 12, ændres »404 øre/l«
til: »371,6 øre/l« og »400,6 øre/l« til: »368,5
øre/l«.
13) Autogas (LPG)
173 øre pr. l
12.
I § 1, stk. 1, nr. 13, ændres »173 øre/l«
til: »166 øre/l«.
14) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof
318 øre pr. kg
13.
I § 1, stk. 1, nr. 14, ændres »318 øre/kg«
til: »307 øre/kg«.
15) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved
raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
235 øre pr. kg
14.
I § 1, stk. 1, nr. 15, ændres »235 øre/l«
til: »224 øre/l«.
16) Smøreolier, hydraulikolier o.l.
214 øre pr. l
17) Karburatorvæske
407 øre pr. l
403,6 øre pr. l
15.
I § 1, stk. 1, nr. 17, ændres »407 øre/l«
til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5
øre/l«.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Af andre end de i stk. 1 nævnte
mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under
position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og faste
brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til
fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder
for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1 nævnte varer
bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som
motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for
tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende
fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra,
som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for
afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller
varmefremstilling på stationære motorer og kedler.
Stk. 4-9. - - -
16.
§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:
»Af varer, der anvendes til elektricitets- eller
varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,
betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende
fyringsolier.«.
§ 9.
- - -
Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der
anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
17.
I § 9, stk. 2, ændres »Fuelolie 40,4 MJ/kg« til:
»Fuelolie 40,7 MJ/kg«.
1)-2) - - -
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule
Stk. 3-7. - - -
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller
varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den
samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne
lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der
skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug
til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der
indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode.
Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt
nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om
afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del
af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.
Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug
af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes
der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt. eller stk. 5.
18.
I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«
til: »45«.
Stk. 9-16. - - -
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2. Afgiften udgør 196 øre pr. normal
m3 (Nm3) gas i perioden fra 1. januar 2001 til 31.
december 2001 og 202 øre pr. normal m3 (Nm3) gas
fra 1. januar 2002 for gas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ). For bygas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der udleveres fra
eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1.
januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas,
udgør afgiften dog:
1.
I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »202 øre pr.
normal m3« til: »193 øre pr. normal m3«.
2.
I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »99 øre pr.
Nm3« til: »90 øre pr. Nm3 «, » 125 øre
pr. Nm3 « til: »115 øre pr. Nm3 «, »150
øre pr. Nm3 « til: »140 øre pr. Nm3 «,
»175 øre pr. Nm3 « til: »165 øre pr. Nm3«
og »202 øre pr. Nm3 « til: »193 øre pr.
Nm3 «.
I perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001
68 øre pr.
Nm3
I perioden fra 1. januar 2002
til 31. december 2002
99 øre pr. Nm3
I perioden fra 1. januar 2003
til 31. december 2003
125 øre pr. Nm3
I perioden fra 1. januar 2004
til 31. december 2004
150 øre pr. Nm3
I perioden fra 1. januar 2005
til 31. december 2005
175 øre pr. Nm3
Fra 1. januar 2006
202 øre pr. Nm3
Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er
bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog
262 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6
MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære
motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.
Såfremt gas omfattet af 2 pkt. også anvendes til fremstilling af
elektricitet, som der ikke skal betales afgift af efter lov om afgift af
elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
3.
§ 1 , Stk. 3, affattes således:
»For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som
motorbrændstof, udgør afgiften 273,2 øre pr.
Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af
gas der anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på
stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der dog afgift
efter stk. 2.«.
Stk. 4. - - -
§ 10.
- - -
Stk. 2-7. - - -
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller
varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller
stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den
samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen
afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af
det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort
varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker
der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum
eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.
Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt
der indbetales en afgift på 10 kr. pr. (m2) pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.
Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,
stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen
kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget
i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et
øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2.
pkt., eller stk. 5.
4.
I § 10, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«
til: »45«.
Stk. 9-14. - - -
§ 6
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest
ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
- - -
Stk. 2. Afgiften udgør for
1.
I § 1, stk. 2, ændres »51 kr. pr. gigajoule« til:
»48,7 kr. pr. gigajoule«.
1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 51 kr. pr. gigajoule
(GJ)
2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12 kr. 90 øre pr.
gigajoule (GJ)
Stk. 3. - - -
Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke
foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for
varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt.
Afgiften udgør:
1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1
1.425 kr. pr. t
2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2
1.675 kr. pr. t
3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3
1.030 kr. pr. t
4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4
1.990 kr. pr. t
5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a 1.460 kr. pr. t
6) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b
1.920 kr. pr. t
Stk. 5-6. - - -
2.
I § 1, stk. 4, ændres »1.425 kr. pr. t« til: »1.350
kr. pr. t« og »1.675 kr. pr. t« til: »1.600 kr. pr. t « og »1.030 kr. pr. t«
til: »980 kr. pr. t« og »1.990 kr. pr. t« til: »1.900 kr. pr. t« og »1.460
kr. pr. t« til: »1.390 kr. pr. t« og »1.920 kr. pr. t« til: 1.835 kr. pr.
t«.
§ 7.
Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,
der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var
gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraftvarmeværker gælder dog følgende:
3.
I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »Fuelolie 40,4 MJ/kg«
til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.
1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli
1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse
til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999
anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles
efter højst 12 år.
3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal
ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af
det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til
fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den
ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den
anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den
fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er
omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det
samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til
fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på
den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule
Stk. 2-6. - - -
§ 7
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.
september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,
såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:
1)-13) - - -
14) Træ, træflis, skovflis, træpiller, halm, affald
og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg
med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
1.
§ 1, nr. 14, affattes således:
»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og
andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.
§ 2.
- - -
2.
§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes
således:
Stk. 2. - - -
»Afgiften udgør for:
Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som
anvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold,
ikke foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til
luften, opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer.
Afgiften udgør:
1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
2) Halm
3) Affald
40 kr. pr. t.
23 kr. pr. t.
20 kr. pr. t.«.
1) Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel
10 kr. pr. t
2) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
40 kr. pr. t
3) Skovflis, træaffald og andet træ, jf. dog stk. 4,
11 kr. pr. t
4) Halm
20 kr. pr. t
5) Affald
9 kr. pr. t
Stk. 4. Såfremt virksomheder, der anvender varer
med et afgiftspligtigt svovlindhold nævnt i stk. 3, nr. 3, udtager
prøver af vandindholdet i brændslet, reduceres afgiften
forholdsmæssigt med vandindholdet i procent.
3.
§ 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7. - - -
§ 9.
- - -
Stk. 2-5. - - -
Stk. 6. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i §
1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem
røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke
foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl,
kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen
udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i
risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,
2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
Stk. 7-10. - - -
4.
§ 9, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7 og 14, som begrænser udledningen af svovldioxid til
luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer mv., og
som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde
svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen
udgør for:
1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i
risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,
b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog
stk. 7:
a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
b) 8 kr. pr. t for halm,
c) 8 kr. pr. t for affald.«.
§ 33.
- - -
5.
I § 33 indsættes efter stk. 6:
Stk. 2-6. - - -
»Stk. 7. Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil
knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1,
stk. 1, nr. 2 eller 5 7,og hvor den til virksomheden fakturerede og af
virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen
medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør
mindst 250.000 kr. pr. år, ydes efter ansøgning til de statslige
told- og skattemyndigheder en godtgørelse svarende til det
særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.
5 7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når
anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til
kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale
efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af
udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug
(aftaler om energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af
året, nedsættes grænsen på 250.000 kr.
forholdsmæssigt.«.
§ 34.
- - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2
udgør:
6.
I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »fuelolie 40,4 MJ/kg«
til: »fuelolie 40,7 MJ/kg«.
1) Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
2) Fuelolie
40,4 MJ/kg
3) Fyringstjære
36,4 MJ/kg
4) Petroleum
34,8 MJ/l
5) Spildolie
40,4 MJ/l
6) Stenkul og stenkulsbriketter
25,2 GJ/t
7) Koks, cinders og koksgrus
29,3 GJ/t
8) Jordoliekoks
31,4 GJ/t
9) Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
10) Blyholdig benzin
32,9 MJ/l
11) Blyfri benzin
32,9 MJ/l
12) Anden flaskegas (LPG)
46,0 MJ/kg
13) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk
olie (raffinaderigas) samt som biprodukt i raffineringsprocesser
52,0 GJ/t
14) Naturgas
39,6 MJ/Nm3
15) Biogas
19,7 MJ/Nm3
16) Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
17) Træ, træflis og skovflis m.v.
14,7 GJ/t
18) Halm
14,5 GJ/t
19) Affald
9,4 GJ/t
20) Træpiller
17,5 GJ/t
21) Bitumen uden vand
39,7 GJ/t
22) Bitumen med vand
27,9 GJ/t
§ 8
I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse
nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved lov nr. 1107 af 29.
december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 1 a.
Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til
dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er
omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af §
9, stk. 10, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet
udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der
anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0
øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende
aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
1.
§ 1 a, affattes således:
»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning
af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 1, og den del af
energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 8, i lov om kuldioxidafgift af
visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For
fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling,
udgør tilskuddet henholdsvis 0 øre pr. kg og 4 øre pr. l
bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1.
pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
§ 1 b.
Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til
dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt til dækning af
energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt vand, såfremt
disse udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte
refusionsgrundlag. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften
vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1
a.
2.
§ 1 b, 1. pkt., affattes således:
»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning
af kuldioxidafgift af det energiforbrug, der anvendes til proces samt til
dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt
vand, såfremt disse udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1,
nr. 2, nævnte refusionsgrundlag. «
Lignende dokumenter
- Styresignal - ændring af praksis - genoptagelse - manglende satser i CO2-afgiftsloven SKM-databasen · 18. marts 2022
- Afgiftspligt - Afbrænding af kulbrinter fra fremstillingsproces - Procesgodtgørelse - CO2-afgift af kulbrinter SKM-databasen · 23. februar 2021
- Ikke afgift efter mineralolieafgiftsloven og CO2-afgiftsloven på elbaseret brint, der via brændselsceller i en bus under kørslen omdannes til elektricitet og anvendes til opladning af batterier i bussen til kørsel SKM-databasen · 29. august 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) Retsinformation · 18. december 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) Retsinformation · 13. juni 2008
- 1992 LSF 301 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM AFGIFT AF STENKUL, BRUNKUL OG KOKS M.V. OG LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER (AFGIFTSFORHØJELSER M.V.) Retsinformation · 6. juli 1993