Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove

2001/1 LSF 36Lovforslag som fremsatSkatteministeriet11. oktober 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 11. oktober 2001 af

skatteministeren (Frode Sørensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift

af visse

energiprodukter og af andre energiafgiftslove

(Ændringer af afgiftssatser, procesliste m.v.)

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest

ændret ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 2, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for

1)

gas- og dieselolie

35,8 øre pr. l

2)

fuelolie

42,8 øre pr. kg

3)

fyringstjære

38,5 øre pr. kg

4)

petroleum

35,8 øre pr. l

5)

stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

Læs alt

327 kr. pr. t

6)

jordoliekoks

436 kr. pr. t

7)

brunkulsbriketter og brunkul

237 kr. pr. t

8)

elektricitet

11 øre pr. kWh

9)

autogas (LPG)

21,8 øre pr. l

10)

anden flaskegas (LPG)

40,4 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

39,9 øre pr. kg

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ) pr. normal m3(Nm3)

30,8 øre pr. Nm3

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 af EU s

kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

302 kr. pr. t

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

421 kr. pr. t

14)

benzin og karburatorvæske

32,4 øre pr. l«

2.

I § 2, stk. 2, ændres »for varer

nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr.

l.« til: »udgør for varer nævnt under stk.1, nr. 1 og 4, 35,6

øre pr. l, og for varer nævnt under stk.1, nr. 14, 32,1

øre pr. l.«.

3.

I § 2, stk. 3, indsættes efter

først pkt.:

»Der betales dog ikke afgift af varer produceret på

basis af biomasse (ethanol, planteolie mv.) der blandes med de i stk. 1

nævnte produkter.

4.

I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og

nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

5.

I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og

nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

6.

I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »nr. 9-13«

til: »nr. 9-14«.

7.

I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 1-4 og

nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

8.

§ 9 stk. 1 og 4 ophæves.

§ 9, stk. 2

og 3, bliver herefter stk. 1 og

2, og stk. 5 19 bliver herefter stk. 3 17.

9.

§ 9, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes

således:

»Stk. 1.

Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, kan få 75 pct. af afgiften efter

nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af

§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i

bilaget til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som

nævnt i nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget

til denne lov nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til

ventilation i forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af

den anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget

nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på

betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion

på mindst 10 t.«.

10.

§ 9, stk. 3, der bliver til stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes

under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner

både anvendelser omfattet af stk. 1 og andre anvendelser,

når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan

henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den

ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i

bilaget, og på den anden side den samlede mængde fremstillet

på fællesanlægget. Afgiften af den resterende mængde

brændsel m.v. kan ikke tilbagebetales. På anlæg, hvor

fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90

pct. af det samlede forbrug vedrørende virksomhedens momspligtige

aktiviteter vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan

virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, som ikke kan

tilbagebetales, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre

forbruget, der ikke kan tilbagebetales, direkte. Den direkte opgjorte

mængde, der ikke tilbagebetales, opgøres som den mængde

energi, der forbruges i anlæg, der ikke omfattes af stk. 1,

divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9,

stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne

mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt

målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,

der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende

mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden

udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85

og for andre anlæg 0,80.«.

11.

I § 9, stk. 5, der bliver til stk. 3,

ændres »stk. 2« til: »stk. 1«, og »7,5 kr.« til: »10 kr.« og

»7,5 pct.« til: »10 pct.«.

12.

I § 9, stk. 7 og 10, der bliver stk. 5 og

8, ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

13.

I § 9, stk. 7, 8 og 9, der bliver stk. 5,

6 og 7, ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

14.

I § 9, stk. 8, der bliver til stk. 6,

ændres »stk. 7« til: »stk. 5«.

15.

I § 9, stk. 10, der bliver til stk. 8,

ændres »stk. 11-16« til: »stk. 9-14«.

16.

I § 9, stk. 11, der bliver til stk. 9,

ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.

17.

I § 9, stk. 13, der bliver til stk. 11,

ændres »stk. 11 og12« til: »stk. 9 og10«.

18.

I § 9, stk. 15, der bliver til stk. 13,

ændres »stk. 11 13« til »stk. 9 11«.

19.

I § 9, stk. 17, der bliver til stk. 15,

ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

20.

§ 9, stk. 18, affattes således:

»Stk. 18.

For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget

til denne lov, ydes der tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter

stk. 5. For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der

ikke nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af

nyttigjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.«.

21.

§ 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

For leverancer af afgiftspligtige varer, der

både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede

efter § 9, stk. 1 og til andre formål, finder henholdsvis

§ 12, stk. 2 5 i lov om afgift af naturgas og bygas, § 12,

stk. 2 7, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

§ 9, stk. 2 6 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og

§ 11 a, stk. 2 5, i lov om afgift af elektricitet tilsvarende

anvendelse.«.

22.

I § 10 stk. 5, ændres »§ 9,

stk. 5« til: »§ 9, stk. 3«.

23.

I § 11, stk. 1, ændres »nr. 9-13« til:

»nr. 9-14«.

24.

I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4

og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

25.

I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 1-4

og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

26.

I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4

og nr. 9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

27.

I § 18, stk. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.

9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

28.

I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som tredje

pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der endvidere

tilbagebetaling for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld,

stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b nævnte varer,

for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.«.

29.

Bilaget til lovens nr. 12 affattes således: »Der

anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående

tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af

porebeton.«.

§ 2

I lov nr. 963 af 20. december 1999 om ændring af lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas,

lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse

mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, nr. 1, ændres »stk. 10« til:

»stk. 8«, »Stk. 10« til: »Stk. 8«, »stk. 2« til:

»stk. 1«, »stk. 11-15 og 17« til: »stk. 9-13 og 15« og

»stk. 16 og 17« til: »stk. 14 og 15«.

2.

I § 1, nr. 2, ændres »stk. 15« til:

»stk. 13«, »Stk. 16« til: »Stk. 14«, »stk. 10« til:

»stk. 8«, »stk. 16 19« til: »stk. 14 17« og »stk. 17

20« til »stk. 15 18«.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af

17. september 1998, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 1029 af

22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6,stk. 1, affattes således:

»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh

årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i

alt en afgift på 48,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 43,5 øre pr. kWh med tillæg

af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«.

2.

I § 6, stk. 2, ændres »i alt en afgift

på 56,6 øre pr. kWh« til: »i alt en afgift på 55,6

øre pr. kWh« og »en energiafgift på 52 øre pr. kWh« til:

»en energiafgift på 51 øre pr. kWh«.

3.

I § 11, stk. 1, udgår: »med undtagelse af

1 øre pr. kWh«.

4.

I § 11, stk. 4, nr. 4, indsættes efter 2.

pkt.:

»For det øvrige forbrug af varme og varer anvendt

til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål ydes

der tilbagebetaling efter nr. 6.«.

5.

I § 11, stk. 4, nr. 5, indsættes efter 2.

pkt.:

»For det øvrige forbrug af varme og varer i

sådanne lokaler ydes der tilbagebetaling efter nr. 6.«

6.

I § 11, stk. 4, indsættes som nr.

6:

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 svarende til

forskellen mellem afgiften af forbrug af anden elektricitet, jf. § 6

stk. 2, og afgiften af forbrug af elektricitet til opvarmning af

helårsboliger, jf. § 6 stk. 1.«.

7.

I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«

og »47,5« til: »45«.

8.

§ 11, stk. 14, ophæves.

Stk. 15 bliver herefter stk. 14.

9.

I § 11, stk. 15, der bliver stk. 14,

udgår »og stk.14«.

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »276

øre/l« til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6

øre/l«.

2.

I § 1, stk. 1, nr.2, ændres »183

øre/l« til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174

øre/l«.

3.

I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »248

øre/l« til: »239,2 øre/l« og »246,6 øre/l« til: »237,8

øre/l«.

4.

I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »206

øre/kg« til: »198 øre/kg«.

5.

I § 1, stk. 1, nr. 6, ændres »186

øre/kg« til: »178 øre/kg«.

6.

I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »276

øre/l« til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6

øre/l«.

7.

I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »183

øre/l« til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174

øre/l«.

8.

I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »472

øre/l« til: »439,6 øre/l« og »468 øre/l« til: »435,6

øre/l«.

9.

I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »407

øre/l« til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5

øre/l«.

10.

I § 1, stk. 1, nr. 11, ændres »469

øre/l« til: »436,6 øre/l« og »465,1 øre/l« til: »433

øre/l«.

11.

I § 1, stk. 1, nr. 12, ændres »404

øre/l« til: »371,6 øre/l« og »400,6 øre/l« til: »368,5

øre/l«.

12.

I § 1, stk. 1, nr. 13, ændres »173

øre/l« til: »166 øre/l«.

13.

I § 1, stk. 1, nr. 14, ændres »318

øre/kg« til: »307 øre/kg«.

14.

I § 1, stk. 1, nr. 15, ændres »235

øre/l« til: »224 øre/l«.

15.

I § 1, stk. 1, nr. 17, ændres »407

øre/l« til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5

øre/l«.

16.

§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes

således:

»Af varer, der anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling

på stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der

afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende fyringsolier.«.

17.

I § 9, stk. 2, ændres »Fuelolie 40,4

MJ/kg« til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.

18.

I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«

og »47,5« til: »45«.

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af

20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »202

øre pr. normal m3« til: »193 øre pr. normal

m3«.

2.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »99

øre pr. Nm3« til: »90 øre pr. Nm3«, »125

øre pr. Nm3« til: »115 øre pr. Nm3«, »150

øre pr. Nm3 « til: »140 øre pr. Nm3«,

»175 øre pr. Nm3« til: »165 øre pr. Nm3«

og »202 øre pr. Nm3« til: »193 øre pr.

Nm3,«.

3.

§ 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt

til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften 273,2

øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi

på 39,6 MJ. Af gas der anvendes til elektricitets- eller

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,

betales der dog afgift efter stk. 2.«.

4.

I § 10, stk. 8, ændres »52,50« til: »50«

og »47,5« til: »45«.

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 1, stk. 2, nr. 1, ændres »51 kr. pr.

gigajoule« til: »48,7 kr. pr. gigajoule«.

2.

I § 1, stk. 4, ændres »1.425 kr. pr. t«

til: »1.350 kr. pr. t« og »1.675 kr. pr. t« til: »1.600 kr. pr. t« og »1.030

kr. pr. t« til: »980 kr. pr. t« og »1.990 kr. pr. t« til: »1.900 kr. pr. t«

og »1.460 kr. pr. t« til: »1.390 kr. pr. t« og »1.920 kr. pr. t« til: »1.835

kr. pr. t«.

3.

I § 7, stk. 1, ændres »Fuelolie 40,4

MJ/kg« til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.

§ 7

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.

september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, nr. 14, affattes således:

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og

andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med

en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.

2.

§ 2, stk. 3, 2. pkt., affattes

således:

»Afgiften udgør for:

1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t.

2) Halm

23 kr. pr. t.

3) Affald

20 kr. pr. t.«.

3.

§ 2, stk. 4, ophæves.

4.

§ 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7 og 14, som begrænser udledningen af svovldioxid til

luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer mv., og

som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde

svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen

udgør for:

1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i

risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog

stk. 7:

a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

b) 8 kr. pr. t for halm,

c) 8 kr. pr. t for affald.«.

5.

I § 33 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7.

Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og

hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af

§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5 7, og hvor den til virksomheden

fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for

leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og

udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes efter ansøgning til

de statslige told- og skattemyndigheder en godtgørelse svarende til

det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 5 7, og efter stk. 3 for varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til formål

nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og når

virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring af lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse

virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om energieffektiviseringer

m.v.). Leveres varmen kun i en del af året, nedsættes

grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.«.

6.

I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »fuelolie

40,4 MJ/kg« til: »fuelolie 40,7 MJ/kg«.

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse

nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved lov nr. 1107 af 29.

december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1 a, affattes således:

»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1,

gives til dækning af det energiforbrug, der er omfattet af § 9,

stk. 1, og den del af energiforbruget, som er omfattet af § 9,

stk. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet

udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der

anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0

øre pr. kg og 4 øre pr. l bortset fra olie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«.

2.

§ 1 b, 1. pkt., affattes således:

»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2,

gives til dækning af kuldioxidafgift af det energiforbrug, der anvendes

til proces samt til dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af

rumvarme og varmt vand, såfremt disse udgør mere end 2 pct. af

det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte refusionsgrundlag.«.

§ 9

Loven træder i kraft 1. januar 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 1, nr. 17 og 18, herunder at loven har virkning

fra 1. januar 2002.

Stk. 3.

Miljø- og Energiministeren fastsætter

tidspunktet for ikrafttræden af § 8, herunder at loven har

virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 4.

Bestemmelserne i § 2, stk. 3, nr. 1 og 2,

§ 9, stk. 6, nr. 2, litra a og b og § 33, stk. 7, i lov

om afgift af svovl, som affattet ved denne lovs § 7, har virkning fra 1.

januar 2001.

Stk. 5.

Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der

fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra

registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives

til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 6.

For løbende leverancer, for hvilke

afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og

afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af

leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Stk. 7.

For løbende leverancer af varer, hvoraf

virksomhederne med denne lov ikke længere er berettiget til

tilbagebetaling af kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. § 1,

nr. 3, og for hvilken afregningsperioden påbegyndes inden lovens

ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, kan den

ikke-tilbagebetalingsberettigede afgift beregnes på grundlag af en

så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens

ikrafttræden til afregningsperiodens slutning udgør i forhold

til den samlede afregningsperiode. Med de statslige told- og

skattemyndigheders tilladelse kan der foretages afrunding ved

opgørelse af den andel af leverancerne, som der ikke ydes

tilbagebetaling for.

Stk. 8.

For løbende leverancer af elektricitet, hvoraf

virksomhederne med denne lov berettiges til tilbagebetaling af afgift, uden

reduktion af godtgørelsen med 1 øre pr. kWh, jf. § 3, nr.

3, og for hvilken afregningsperioden påbegyndes inden lovens

ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, kan den

tilbagebetalingsberettigede afgift beregnes på grundlag af en så

stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den

tilbagebetalingsberettigede del.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen foreslår, at godtgørelsen af

CO2-afgiften på 10 pct. for hvad der i lovgivningen

defineres som de momsregistrerede virksomhedernes forbrug af energi til lette

procesformål ophæves, samtidig med at CO2-afgiften

sættes op fra 100 kr./t til 135 kr./t CO2.

CO2-afgiften på elektricitet forslås dog alene sat op

fra 10 øre/kWh til 11 øre/kWh. For at sikre, at

husholdningernes energiforbrug og hvad der i lovgivningen defineres som

erhvervenes forbrug af rumvarme mv. ikke netto belastes ekstra ved den

forslåede forhøjelse af CO2-afgiftssatsen,

foreslås energiafgifterne samtidig nedsat. Samlet set indebærer

forslaget, at afgiftsbelastningen af erhvervenes procesenergiforbrug netto

øges med 16 pct., eller ca. 250 mio. kr.

I forbindelse med forhøjelsen og omlægningen

af CO2- og energiafgifterne foreslås det endvidere; at

CO2-afgiftssatserne på de enkelte brændsler og

elektricitet justeres udfra aktuelle tekniske oplysninger om den

CO2-udledning energianvendelsen giver anledning til; at der

foretages visse justeringer af proceslempelserne for energiintensive erhverv;

at momsregistrerede virksomheder gives adgang til en i

elektricitetsafgiftsloven fastsat lavere sats for elvarme; at små

kraftvarmeværker, som er fritaget for at være registreret efter

elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lave

brændselsafgift for såvel varme- som elektricitetsfremstilling;

og at distributionsbidraget på 1 øre/kWh for elektricitet

anvendt til procesformål ophæves.

Det foreslås yderligere, at benzin omfattes af

CO2-afgiften, mens benzinafgiften reduceres tilsvarende. Dette

betyder, at hvor afgiften ikke ændres for almindelig benzin, reduceres

den samlede benzinafgift for benzin af biologisk oprindelse, da denne ikke

belastes af CO2-afgiften.

Endelig foreslås en mindre justering i

svovlafgiftsloven i forhold til nye undersøgelsesresultater m.v.

Samlet set vil forslaget bringe balance i

tilbageføringsregnskabet over statens merindtægter ved den

grønne afgiftspakke for erhvervene i 1995 og den hertil knyttede

tilbagebetaling.

Lovforslagets baggrund

Tilbageføringsregnskabet

På baggrund af regeringens initiativ omkring

grønne afgifter og erhverv blev der i 1995 gennemført en reform

af afgifterne på erhvervenes energiforbrug. Ændringerne blev

gradvist indfaset fra 1996 til 2000. Reformen havde til formål at

øge erhvervenes incitamenter til at reducere udledningerne af

CO2 og SO2. Erhvervene betalte, og betaler fortsat,

betydeligt lavere CO2- og energiafgifter end husholdningerne,

hvorfor en omkostningseffektiv reduktion af CO2-udledningerne

bedst opnås ved at sætte erhvervenes afgiftssatser op.

Indførelsen af højere afgifter på

erhvervenes energiforbrug ville medføre en stigning i det offentliges

indtægter, og en belastning af erhvervenes omkostningsniveau. Dette var

dog ikke hensigten med afgiftsforhøjelserne. Det blev derfor

besluttet, at alle statens ekstra indtægter skulle føres tilbage

til erhvervene. Dette skulle ske fortrinsvis gennem nedsættelse af

arbejdsgivernes arbejdskraftrelaterede omkostninger, men også via

tilskud til energibesparende investeringer mv.

Ved evalueringen af de grønne afgifter og

erhvervene i 1999 blev det påvist, at afgiftspakken havde haft en

gunstig virkning på reduktionen af udledningerne af CO2 og

især SO2.

Evalueringen viste endvidere, at erhvervene i begyndelsen

af indfasningsperioden havde indbetalt mere i afgifter, end der var blevet

tilbageført. Dette skyldtes især, at en forholdsvis stor del af

tilbageførelsen i begyndelsen bestod af en ramme for tilskud til

energibesparende investeringer, som det viste sig, at erhvervene havde

svært ved at udnytte hurtigt nok. De uudnyttede energisparemidler kunne

dog overføres til senere finansår.

Forskellen i merafgifterne og tilbageførelsen i

erhvervenes disfavør var dog alene et midlertidigt fænomen. I

midten af 2000 opstod der således balance i

tilbageføringsregnskabet, når man betragtede hele perioden fra

1996, og efter midten af 2000 har tilbageføringen været

større end merafgifterne. Dette gælder også efter man har

taget hensyn til virkningerne af pinsepakken og den deraf følgende

forhøjede afgiftsbelastning af erhvervenes energiforbrug.

I følgende tabel 1 er vist den ved evalueringen

beregnede udvikling i merafgifterne og tilbageførelsen.

Tabel 1: Tilbageførsel fra grønne afgifter

og erhverv fratrukket merafgifter inklusive virkninger af

pinsepakken

År

Tilbageførelse fratrukket merafgifter inklusive

pinsepakken i mio.kr.

Mertilbageførsel ultimo akkumuleret fra 1996 i

mio.kr.

1996

-105

-105

1997

-100

-205

1998

-15

-220

1999

-25

-245

2000

335

90

2001

175

265

2002

250

515

2003

355

870

2004

460

1330

2005

570

1900

Mens evalueringen fra 1999 viste, at der var

nogenlunde balance mellem den samlede merafgift og den samlede

tilbageførsel for 1996-2000, viste beregningerne også, at

fordelingen mellem erhvervene var anderledes end oprindeligt forudsagt.

Det stod fra begyndelsen klart, at der ville ske en

omfordeling mellem erhvervene, således at nogle brancher typisk

indenfor service, hvor der bliver forbrugt forholdsvis lidt energi i forhold

til beskæftigelsen, ville vinde, og at fremstillingserhvervene og

landbruget oftest ville tabe. Tabene for fremstillingserhvervene og

gevinsterne for serviceerhvervene viste sig imidlertid at være

større end oprindeligt skønnet. Dette skyldtes først og

fremmest, at rumvarmeforbruget i industrien viste sig at have være

undervurderet. Der var samtidig ønske om at forlænge ordningen

med tilskud til investeringer i energibesparelser mv., der ellers ville

være udløbet.

På denne baggrund blev der i 1999 vedtaget en

justering af afgifterne og en omlægning af tilbageføringen. Der

blev introduceret visse lempelser for de virksomheder, som var belastet

særligt hårdt af rumvarmeafgiften, og det blev sikret, at der

også efter 2000 ville være en ramme for tilskud til investeringer

i energibesparelser mv., tilskud som fremstillingserhvervene normalt

får en forholdsvis stor del af. Finansieringen af disse ændringer

skete med en reduktion i ATP kompensationen.

Udover de fordelingsmæssige skævheder viste

evalueringen fra 1999 endvidere, at tilbageføringen fra midten af 2000

har været større end merindtægterne, og at

mertilbageførelsen er stigende efter 2000, jf. tabel 1. En

væsentlig årsag til denne stigning er, at afgiftsatserne er

fastsat i absolutte beløb pr. mængde/enhed, mens hovedparten af

tilbageførelsen følger lønsummen, som stiger på

grund af lønstigninger. Herudover falder CO2-udledningerne

pr. beskæftiget i overensstemmelse med lovgivningens intentioner.

Der er efter evalueringen i 1999 ikke foretaget nogen ny

detaljeret opgørelse af tilbageføringsregnskabet. Udviklingen

trækker dog mest i retning af, at mertilbageførelsen siden 1999

er steget, frem for at den er faldet. Dette også selvom man medtager

virkningerne af den forhøjelse af afgifterne på erhvervenes

energiforbrug, som skete i forbindelse med Pinsepakken i 1999. Dette skyldes

især, at man i tilbageføringsregnskabet påregnede, at

erhvervene primært via deres elforbrug ville blive belastet med ca. 315

mio. kr. i SO2-afgift, fra 2000 og frem. SO2-afgiften

har imidlertid haft væsentlig større effekt på især

elværkernes SO2-udledninger, således at

indtægterne nu alene udgør ca. 180 mio. kr. fra både

erhvervene og husholdningerne. Det er endvidere ikke længere muligt for

elværkerne automatisk at overvælte SO2-afgiften

på kunderne.

Det var med indførelsen af energiafgiftspakken i

1995 ikke hensigten, at staten skulle tilføres ekstra indtægter.

Det var dog samtidig heller ikke hensigten, at erhvervenes afgiftsbelastning

skulle lettes. Hensigten var at give erhvervene ekstra incitamenter til

mindre miljøbelastning, samtidig med at erhvervene netto hverken

skulle af med mere eller mindre. Der skulle sikres balance mellem statens

merindtægter og tilbageførelsen til erhvervslivet.

Når tilbageførelsen overstiger merafgifterne,

kan ubalancen bringes ud af verden ved enten at reducere

tilbageførelsen eller at forhøje afgiftssatserne. Da erhvervene

forsat betaler væsentlig lavere CO2- og energiafgifter end

husholdningerne, og da behovet for at reducere CO2-udledningerne

fortsat eksisterer, har regeringen valgt at foreslå erhvervenes

afgiftssatser forhøjet.

Med dette forslag om forhøjelse af

CO2-afgiften, ønsker regeringen atter at skabe balance i

tilbageføringsregnskabet. Forslaget vil samlet set føre til en

stigning i erhvervenes afgiftsbelastning med netto ca. 250 mio. kr. i

2002.

Det bemærkes i øvrigt, at fordelingen af

provenuet fra CO2- og energiafgifterne mellem erhverv og

husholdninger ikke kan foretages regnskabsmæssigt, men kun kan beregnes

på baggrund af usikker statistik.

Grønne afgifter på erhvervene

Indtil begyndelsen af 1990 erne blev de momsregistrerede

erhvervs forbrug af energi ikke belastet af energiafgifter mv., idet

virksomhederne kunne få det fulde afgiftsbeløb godtgjort. Dette

ændrede sig i 1991, hvor der blev vedtaget en CO2-afgift,

som fra 1993 også kom til at omfatte de momsregistrerede erhverv.

CO2-afgiften blev fastsat til 100 kr. pr. t CO2. De

momsregistrerede erhverv kunne dog fortsat uden videre få halvdelen af

afgiften godtgjort. Der var endvidere yderligere lempelser for særligt

energiintensive virksomheder, herunder nedsættelse af afgiften til

næsten 0 for de virksomheder, der indgik aftale med Energistyrelsen om

energibesparelser. Provenuet fra erhvervene blev dengang ikke særskilt

ført tilbage, men blev blandt andet brugt til nedsættelse af

afgifterne på visse grænsehandelsfølsomme varer.

I 1995 blev det vedtaget, at omlægge og

forhøje erhvervenes CO2- og energiafgiftsbetaling, samt at

indføre en SO2-afgift. CO2-afgiftens

standardsats forblev uændret 100 kr. pr. t CO2, mens

godtgørelsen af CO2- og energiafgifterne blev reduceret.

Godtgørelsen ydes på baggrund af den enkelte virksomheds

anvendelse af den forbrugte energi. Erhvervenes energiforbrug opdeles i tre

grupper, med dertil hørende afgiftsniveauer.

For forbrug anvendt til rumvarme skal der betales fuld energiafgift

og CO2-afgift. Med ændringen af energipakken i 1999 blev der

givet mulighed for, at virksomheder under visse omstændigheder kan

indgå aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne

opnå en godtgørelse på 22 pct. af rumvarmeafgiften.

For forbrug anvendt til let proces skal der ikke betales

energiafgift, men CO2-afgift, med en godtgørelse på

10 pct. af standardsatsen. Virksomheder kan under visse omstændigheder

indgå aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne

opnå en samlet godtgørelse på i alt 32 pct.

For tunge processer, som er anført i bilaget til

kuldioxidafgiftsloven, skal der ikke betales energiafgift, men

CO2-afgift, med en godtgørelse på 75 pct. af

standardsatsen. Virksomheder kan under visse omstændigheder indgå

aftale med Energistyrelsen om energibesparelser og ved denne opnå en

samlet godtgørelse på i alt 97 pct.

Foruden CO2- og energiafgifterne, som alle

indgår i tilbageføringsregnskabet, betaler erhvervene endvidere

et eldistributionsbidrag på 1 øre/kWh, dog højst kr.

150.000 pr. virksomhed svarende til et forbrug på 15 mio. kWh. Bidraget

blev indført i forbindelse med elreformen i 1999.

Regeringen foreslår at forhøje

CO2-afgiftens standardsats med 35 pct. fra 100 kr./ton til 135

kr./ton, samtidig med at godtgørelsen på 10 pct. for let proces

ophæves. Samlet set vil dette betyde en stigning i den effektive

belastning af let proces fra 90 kr./ton til 135 kr./ton eller med ca. 50

pct., bortset fra elektricitet, hvor afgiftsbelastningen alene vil stige med

10 pct. I gennemsnit vil afgiftsbelastningen af let proces stige med ca. 16

pct. For tung proces med aftale stiger afgiftsbelastningen fra 3 kr./t

CO2 til 4,05 kr./t CO2, bortset fra

CO2-afgiften af fuelolie og gasolie, hvor EU s minimumsafgift

fortsat vil udgøre den effektive nedre grænse for afgiften.

I tabel 2 er illustreret de forskellige effektive

afgiftssatser og godtgørelser i 2002, før og efter de

foreslåede ændringer, med afgifter på naturgas som

eksempel.

Tabel 2: Effektive satser og godtgørelser for

forskellige anvendelser af energi illustreret med naturgas som

eksempel.

Øre/Nm3

Gældende satser i 2002

Foreslåede satser i 2002

Naturgasafgift (energiafgift)

202

193

CO2-afgift

22

30,8

I alt belastning rumvarme

224

223,8

Godtgørelse af energiafgift til proces

-202

-193

Godtgørelse af CO2-afgift til let proces

(nu 10 pct. af CO2-sats efter 0 pct.)

2,2

0

Effektiv sats let proces 90 pct./100 pct. af

CO2-sats

19,8

30,8

Aftale rabat ved let proces (22 pct. af

CO2-sats)

-4,84

-6,776

Effektiv sats let proces med aftale (68 pct./78 pct. af

CO2-sats)

17,16

24,024

Godtgørelse tung proces (75 pct. af

CO2-sats)

-16,5

-23,1

Effektiv sats tung proces uden aftale (25 pct. af

CO2-sats)

5,5

7,7

Aftale rabat tung proces (22 pct. af

CO2-sats)

-4,84

-6,776

Effektiv sats tung proces med aftale (3 pct. af

CO2-sats)

0,66

0,924

Ved erhvervenes forbrug af naturgas betales

der såvel energiafgift som CO2-afgift. Disse afgifter

opkræves af gasleverandøren og er lagt oven på gasprisen.

Anvendes naturgassen til rumvarme i erhverv, kan ingen del af afgiften

godtgøres. Det foreslås at forhøje

CO2-afgiften, mens energiafgifterne samtidig nedsættes. For

visse brændsler, f.eks. naturgassen falder afgiftsbelastningen for

rumvarme, mens den stiger for andre anvendelser, men netto sker der ingen

stigning.

Anvendes naturgassen til procesformål, kan man i dag

få godtgjort hele energiafgiften. Det vil man også kunne efter

forslaget. I dag kan man imidlertid yderligere få godtgjort 10 pct. af

CO2 -afgiftssatsen, hvis gassen anvendes til let proces. Det vil

man ikke kunne fremover efter forslaget. Afgiftsbelastningen for gas til let

proces stiger på denne måde, både fordi selve satsen

sættes op, og fordi CO2 -afgiftsgodtgørelsen til let

proces fjernes.

Som nævnt kan virksomheder under visse

omstændigheder indgå aftale med Energistyrelsen om

energibesparelser. Er der indgået en sådan aftale for let proces,

gives der en aftalerabat på 22 pct. af CO2-afgiftssatsen.

Der ændres ikke ved denne procent, men rabattens størrelse vil

stige, da CO2-satsen stiger. Den stigende CO2-sats vil

endvidere gøre det lettere at opfylde betingelserne for at kunne

indgå en aftale. Anvendes gassen til tung proces, jf. proceslisten til

kuldioxidafgiftsloven, gives der en godtgørelse af

CO2-afgiften på 75 pct. Der ændres ikke ved

godtgørelsesprocenten, herunder aftaleordningen, for tung proces.

De foreslåede ændringer i de forskellige

satser for de forskellige brændsler og el er ikke helt parallelle. I

følgende tabel 3 er vist de gældende og foreslåede

effektive satser for let og tung proces med aftale for en række af de

væsentligste brændsler og af el.

Tabel 3: Gældende og foreslåede effektive

satser for let og tung proces

Enhed

Effektiv

Energiafgift

CO2 afgift i dag

Godtgørelse af CO2 afgift

Effektiv sats nu

Forslag CO2-afgift efter (identisk med effektiv

sats efter)

Stigning i effektiv sats

Naturgas let

Øre/m3

0

22

-2,2

19,8

30,8

11

Naturgas tung

Øre/m3

0

22

-21,34

0,66

0,924

0,264

Gasolie let

Øre/l

0

27

-2,7

24,3

35,8

11,5

Gasolie tung

Øre/l

0

27

-22

5

5

0

Fuelolie let

Øre/kg

0

32

-3,2

28,8

42,8

14

Fuelolie tung

Øre/kg

0

32

-21

11

11

0

Kul let

Kr./t

0

242

-24,2

217,8

327

110,8

Kul tung

Kr./t

0

242

-234,74

7,26

9,81

2,55

LPG let

Øre/kg

0

30

-3

27

40,4

13,4

LPG tung

Øre/kg

0

30

-29,1

0,9

1,212

0,312

El let

Øre/kWh

1*

10

-1

10

11

1

El tung

Øre/kWh

0*

10

-0,97

0,3

0,33

0,03

* Eldistributionsbidraget på 1 øre/kWh

opkræves af et grundlag, der er lig med eller næsten identisk med

let proces grundlaget.

Sammenligning med udlandet

Erhvervene bruger især el og gasolie til let proces.

Omkring 85 pct. af CO2-afgiftsprovenuet fra let proces vedrører el og

ca. 9 pct. gasolie.

Ved forslaget bringes den danske afgift på gasolie

op på i underkanten af niveauet i EU-landene, jf. følgende tabel

4.

Tabel 4: Afgiftssatsen for fyringsgasolie i EU landene i

2001.

Land

Afgiftsats for fyringsgasolie øre/l

Italien

269

Sverige

194

Spanien

59

Portugal

56

Østrig

52

Finland

48

Tyskland

46

UK

39

Danmark, foreslået

35,8

Irland

35

Holland

35

Danmark nuværende

24,3

Grækenland

14

Belgien/Luxembourg

4

Af tabel 4 ses, at det typiske niveau for

gasolie er 30-60 øre/l., men at den danske sats alene er på godt

24 øre/l. Ved forslaget bringes den danske sats for gasolie til let

proces op til den nedre ende af niveauet i EU. EU s minimumsafgift er

på ca. 5 øre/l.

Den danske afgift på fuelolie og kul til let proces

er og vil derimod være højere end i de andre EU- lande, men der

bruges ikke meget kul og fuelolie til let proces.

Elafgiften på let proces, der alene stiger med 10

pct. er i de øvrige EU lande oftest lavere, men den danske sats er

på niveau med elafgiften i f.eks. Tyskland til serviceerhvervene.

For tung proces med aftale er de danske satser lave men

på niveau med udlandet.

CO2-afgiftssatserne på de enkelte brændsler og

på elektricitet

I dag er selve CO2-afgiften beregnet ud fra en

ønsket sats på 100 kr./t CO2. Ved dette forslag

forhøjes satsen til 135 kr./t CO2. Der sker samtidig en

nyberegning af satserne på de enkelte brændsler ud fra de

aktuelle tekniske oplysninger om kulstofindhold og massefylde mv. og dermed

den CO2-udledning, brændslernes anvendelse vil give

anledning til.

De CO2-afgiftspligtige brændsler

indeholder alle kulstof (C), i varierende mængde. Ved afbrænding

går kulstoffet i forbindelse med ilt, hvorved der fremkommer energi

samt CO2. For hvert kg kulstof, der er i brændslet, udvikles

3,67 kg CO2.

For et brændsel som fyringsgasolie, der efter det

oplyste indeholder ca. 86,2 pct. kulstof, vil afbrænding af 1 kg

således give 3,16 kg CO2. Vægten af 1 liter gasolie er

ca. 0,84 kg og der kommer derfor ca. 2,65 kg CO2 ved

afbrænding af 1 l gasolie. Hvis CO2-afgiften er 100 kr./ton

CO2 skal der derfor betales 26,5 øre/l gasolie i

CO2-afgift. I den nuværende lov er de 26,5 øre/l

afrundet til 27 øre/l. Ved en sats på 135 kr./kg CO2

skal satsen således tilsvarende være på 35,775

øre/l, der er afrundet 35,8 øre/l. I forhold til tidligere vil

der blive afrundet til 1 decimal når satsen er fastsat pr. kg, l, eller

kWh, men til nærmeste hele krone beløb, hvis satsen er fastsat

pr. ton.

For de fleste brændsler forhøjes

CO2-satsen med omkring 35 pct., og afvigelser herfra skyldes

næsten udelukkende at satsen kan være op eller nedrundet

både før og efter. For naturgas og el, hvor stigningen er

på henholdsvis 40 pct. og 10 pct. giver ændrede tekniske

forudsætninger imidlertid anledning til større justeringer.

Efter de nyeste oplysninger skulle afbrænding af 1 Nm3

naturgas nu give anledning til udledning af 2,28 kg CO2 mod

tidligere godt 2,2 kg. Det skyldes at sammensætningen af naturgassen er

ændret i forhold til for 10 år siden.

Mens der ved brug af brændsel er en nøje

sammenhæng mellem brændselsmængde og

CO2-udledninger, gælder dette ikke for elforbrug og

CO2-udledninger. Forbrug af elektricitet giver ikke direkte

anledning til udledninger af CO2, men det gør brug af

brændsler ved fremstilling af el.

Ideelt set burde der derfor være afgift på

brændslerne til elfremstilling. En sådan afgift ville give

anledning til fald i CO2-udledningerne fra dansk område af

en række årsager. Forbruget af el ville falde,

brændselsforbruget pr. kWh ville falde, og CO2 pr.

brændselsenhed ville falde. Til sidst ville andelen af forbruget

forsynet fra danske værker også falde.

Mens de første 3 effekter kan anses som positive,

er den fjerde effekt dog oftest negativ og i øvrigt dominerende. Det

skyldes, at omkostningerne ved forsyning af Danmark med el ville stige uden

at nettoudledningerne af CO2 nødvendigvis vil falde. Skulle

der betales fuld CO2-afgift af brændslerne, ville de

marginale omkostninger stige med henved 100 pct. Store dele af dansk

produktion af el ville dermed blive erstattet af import af elektricitet.

Herved ville udledningerne i Danmark falde, men udledningerne ville samtidig

stige i udlandet, med mindre udlandets udledninger er effektivt

begrænset af kvoter eller lignende. Samtidig ville omkostningerne ved

at forsyne Danmark med el stige også på grund af en

forværring af bytteforholdet.

Dette er årsagen til, at man i Danmark har valgt at

lade brændsler til elfremstilling været fritaget for afgift, for

i stedet at pålægge selve elforbruget afgift. Den nuværende

CO2 -afgiftssats på elektricitet er så beregnet udfra

et ønske om, at der skulle gives samme økonomiske incitament

til at reducere CO2-udledningerne på grund af elforbrug som

ved brug af brændsel.

Da CO2-afgiften blev indført, kom

næsten hele elproduktionen fra kulfyrede kraftværker og

kraftvarmeværker. Det var derfor rimeligt at antage, at et ekstra

forbrug af el som regel ville medføre en ekstra produktion på et

kulfyret kraftværk eller kraftvarmeværk. CO2-afgiften

på el er herefter beregnet udfra, hvor meget ekstra CO2 der

ville blive udledt ved forbrug af en ekstra kWh under forudsætning af,

at elektriciteten kom fra et kulfyret elværk med en virkningsgrad ab

forbruger på 36 pct.

Udgangspunktet for den nuværende

CO2-afgift på el er således CO2-afgiften

på kul. I kul med 25,2 GJ/t udgør kulstof 66 pct. af

vægten. Brug af 1 ton kul vil derfor give anledning til udledning af

2.420 kg. CO2. Tilsvarende vil brug af 1 GJ kul give anledning til

96 kg CO2 og 1 kWh kul vil give anledning til 0,3457 kg

CO2. Hvis alene 36 pct. af brændslet i et elværk

bliver til nyttiggjort el i husholdningen, vil forbrug af 1 kWh give

anledning til udledning af 0,96 kg CO2. Ved en sats på 100

kr. pr. ton svarer det til 9,6 øre/kWh. Denne sats blev i den

oprindelige CO2 -afgiftslov rundet af til 10 øre/kWh.

Siden begyndelsen af 1990 erne er elforsyningen imidlertid

skiftet fra næsten udelukkende at være baseret på kul, til

også at omfatte en betydelig produktion på vindmøller,

affald, halm og naturgas. Selv om den gennemsnitlige udledning pr. kWh herved

er blevet reduceret kraftigt, bør fastsættelse af

CO2-afgiftssatsen for el dog fortsat tage udgangspunkt i den

marginale udledning af CO2. Den marginale produktion vil fortsat

fortrinsvis komme fra kulfyrede værker, men siden begyndelsen af 1990

erne er disse værkers virkningsgrad blevet forbedret. Der kommer dog

også marginal el fra gasfyrede værker.

Udfra denne betragtning foreslås

CO2-afgiften på elektricitet fastsat udfra, at der kommer

godt 0,8 kg CO2 fra forbrug af 1 kWh. Det svarer til, at 87,5 pct.

af den marginale el kommer fra kulfyrede værker og 12,5 pct. fra

gasfyrede værker, at værkerne har en virkningsgrad på 43

pct., og at der er et nettab på 6,5 pct.

Justering af proceslisten

I forbindelse med vedtagelsen af energipakken i 1995 blev

det tilkendegivet, at der ville blive foretaget periodiske vurderinger,

særligt af formuleringen af den såkaldte procesliste.

Proceslisten skal på denne måde ikke ses som en endelig og

fastlåst liste, men som en liste der løbende forbedres på

baggrund af eksisterende erfaringer. Proceslisten og andre af elementerne i

de grønne afgifter for erhvervene er tidligere blevet justeret

på baggrund af indsamlede erfaringer og henvendelser fra erhvervene.

Dette skete senest i forbindelse med den overordnede evaluering af de

grønne afgifter og erhvervene og førte til vedtagelse af lov

nr. 963 af den 20. december 1999 om ændring af proceslisten og afgift

af rumvarme.

I løbet af foråret 2001 har Skatteministeriet

foretaget en undersøgelse af behovet for yderligere ændringer

eller justeringer i kuldioxidafgiftsloven, herunder især af

proceslisten. Undersøgelsen har været baseret på dels en

høringsrunde gennemført med erhvervslivets hovedorganisationer

og dels på samarbejde med disse og enkelte virksomheder omkring konkret

stillede forslag. Forslagene er blevet vurderet i henhold til hensigten og

principperne for energipakken vedtaget i 1995 herunder kriterierne for

vurdering af, hvorvidt en proces bør defineres som tung eller ej, og

hensynene til konkurrencemæssige og administrative forhold.

En række kriterier ligger således til grund,

når det skal vurderes, hvorvidt en given proces bør defineres

som tung eller ej. For det første vurderes den økonomiske

belastning af en virksomhed/branche som følge af

CO2-afgiften, dvs. hvorvidt en branche er energiintensiv eller ej.

Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en

CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. Den samlede belastning af en

CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. skal således

udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant

produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen med de varer, der

forarbejdes af virksomheden. Størst vægt tillægges i denne

sammenhæng kravet om mindst 3 pct. af værditilvæksten. Ved

overvejelserne om hvorvidt der bør være tale om tung proces,

tages der endvidere hensyn til spørgsmål om international

konkurrenceevne og konkurrenceevne i forhold til indenlandske

ikke-energiintensive virksomheder.

Selv om en branche således måtte opfylde

kriterierne for energiintensitet, kan det f.eks. være, at branchen ikke

er i konkurrence med udlandet. Brancher, hvor dette ikke er tilfældet i

væsentlig udstrækning, er ved lovgivningens udarbejdelse

søgt holdt ude af proceslisten. En energiintensiv branche kan

ligeledes være i konkurrence med en ikke-energiintensiv branche. I

sådanne tilfælde holdes branchen helt eller delvist ude af

proceslisten for at undgå, at den energiintensive branche skal

opnå en lavere nettobelastning end den ikke-energiintensive konkurrent.

Spiller den energiintensive branche imidlertid en dominerende rolle på

markedet, kan det dog komme på tale i stedet at medtage den

ikke-energiintensive branche på proceslisten.

Desuden må ingen branche eller virksomhed blive

nettovinder efter tilbageførsel af provenuet af

CO2-afgiften mv. som følge af tung proces lempelsen. Dette

skyldes dels en rimelighedsbetragtning i forhold til ikke-energiintensive

brancher, og dels at det har været et krav i forbindelse med EU s

godkendelse af CO2-afgiften.

Endelig spiller også hensyn til administration og

kontrol en vigtig rolle. Det er således vigtigt at undgå, at en

proceslempelse, der medfører, at energiforbruget skal fordeles

på tung og let proces, kommer til at omfatte uforholdsmæssigt

mange virksomheder i forhold til den enkelte virksomheds økonomiske

udbytte af lempelsen.

På baggrund af Skatteministeriets

undersøgelse foreslås proceslisten ændret med to

tilføjelser, vedrørende fremstillingen af henholdsvis

isoleringsmateriale og porebeton.

Fremstilling af isoleringsmaterialer

Det foreslås, at proceslisten vedrørende

fremstilling af isoleringsmaterialer ændres, jf. nr. 11 i bilaget til

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, således at muligheden

for opnåelse af tung proces refusion for elektricitet udvides for visse

typer isolationsmateriale.

Størstedelen af fremstillingen af

isoleringsmateriale opfylder kravene til energiintensitet for energiforbrug i

forhold til værditilvækst og omsætning. Denne fremstilling

er dog i konkurrence med anden fremstilling af isoleringsmaterialer, som

enten bevæger sig lige på grænsen for

energiintensitetskriteriet eller under. Idet den energiintensive fremstilling

indtager en dominerende rolle på markedet, og man samtidig ikke har

ønsket at skabe konkurrenceforvridning i forhold til den

ikke-energiintensive fremstilling, valgte man ved vedtagelsen af energipakken

i 1995 at tilføje både den energiintensive og den

ikke-energiintensive fremstilling til proceslisten. For at sikre en balance

mellem kravet om på den ene side, at den ikke-energiintensive

fremstilling ikke skulle opnå en nettofordel, og på den anden

side at den energitunge fremstilling alligevel skulle tilgodeses, fik

fremstillingen af isoleringsmaterialer dog kun begrænset adgang til

tung proces-refusion for forbrug af elektricitet, jf. proceslistens nr. 11,

2. pkt.

I forbindelse med Skatteministeriets undersøgelse

af behovet for ændringer i formuleringen af proceslisten, har det

imidlertid vist sig, at der eksisterer en margin, indenfor hvilken den

energiintensive fremstilling af isoleringsmaterialer kan lempes yderligere

samtidig med, at der stadigvæk sikres mod konkurrenceforvridning i

forhold til den ikke-energiintensive fremstilling. Da det fortsat er

regeringens ønske, at tage hensyn til de energiintensive erhvervs

konkurrenceevne i kuldioxidafgiftsloven foreslås det, at der

tilføjes en udvidet mulighed for opnåelse af tung proces

refusion for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld, stenuld og

lignende mineralsk uld, samt de i punkt nr. 11 under litra b nævnte

varer, for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.

Denne ændring forventes samlet set at medføre et provenutab

på ca. 3.650.000 kr.

Fremstilling af porebeton

Det foreslås, at brændsler anvendt direkte til

fremstilling af porebeton, tilføjes nr. 12 i bilaget til lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Proceslistens nr. 12 omfatter brændsler anvendt

direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af

varer bestemt hertil, hvilket indbefatter brændsler anvendt til

fremstilling af teglsten. Fremstillingen af teglsten opfylder kravene til

energiintensitet for energiforbrug i forhold til værditilvækst og

omsætning. Det samme gælder ikke for fremstillingen af porebeton.

Anvendelsen af porebeton befinder sig imidlertid i konkurrence med

anvendelsen af teglsten, som er omfattet af proceslempelse.

Afgiftsbelastningen af teglsten med lempelse er således lavere end

afgiftsbelastningen af porebeton uden lempelse. Denne konkurrenceforvridning

foreslås fjernet ved at lade porebeton blive omfattet af proceslisten,

på samme måde som teglsten. Denne ændring forventes samlet

set at medføre et provenutab på ca. 675.000 kr.

CO2-afgiften og energiafgifterne

Den foreslåede forhøjelse af

CO2-afgifterne vil ikke alene belaste erhvervenes forbrug af

energi til proces, men også husholdningernes og erhvervenes forbrug af

rumvarme mv. Da regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt, at

øge belastningen af husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug,

forslås energiafgifterne samtidig reduceret på en måde, som

sikrer provenumæssig neutralitet overfor dette forbrug.

Det foreslås endvidere at belastningen af

erhvervenes elektricitetsforbrug til rumopvarmning lempes, således at

denne ligestilles med forbrug af elektricitet til opvarmning i

husholdningerne, samt at små kraftvarmeværker, som er fritaget

for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes

med at betale den lave brændselsafgift for såvel varme- som

elektricitetsfremstilling.

Husholdningerne og erhvervenes rumvarmeforbrug belastes

både af CO2-afgiften og af energiafgifterne. Mens

CO2-afgiften er balanceret omkring CO2-udledningerne,

er energiafgifterne balanceret ud fra de forskellige brændslers

energiindhold. Det fælles niveau for henholdsvis

CO2-afgiften og energiafgifterne er på 51 kr./GJ, i 2002 og

frem, når pinsepakken er fuldt indfaset. Det foreslås, at

energiafgifterne reduceres fra 51 kr./GJ til 48,7 kr./GJ. Herved bliver den

samlede virkning af højere CO2-afgifter og lavere

energiafgifter provenumæssigt neutral overfor husholdningerne,

når alle brændsler mv. ses under et.

Hvor den samlede belastning over for husholdningernes og

erhvervenes rumvarmeforbrug herved vil være provenuneutral, vil

sammensætningen i den samlede belastning dog blive forskudt væk

fra energiafgifterne og over mod CO2-afgiften. Dette vil

medføre en mindre nettostigning i afgifterne på de mest

kuldioxidholdige brændsler som f.eks. kul, og en mindre

nedsættelse af afgifterne for de mere kuldioxidfattige brændsler

som gas. Yderligere vil netto elvarmeafgiften blive reduceret på grund

af omregningen af CO2-udledningerne ved elforbrug.

Nettoafgiften for forbrug af elektricitet til opvarmning

vil endvidere blive reduceret på grund af den ny omregning af

CO2-udledningerne ved elforbrug (se ovenfor). Den nye elvarmesats

er balanceret i forhold til det nye niveau for energiafgifterne på 48,7

kr./GJ under forudsætning af en virkningsgrad ab værk på 43

pct. og et nettab på 6,5 pct.

Ved den nuværende lovgivning gælder

elvarmesatsen dog kun for forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh

årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet. Af forbrug

af anden elektricitet, herunder af erhvervenes forbrug af elektricitet til

rumopvarmning, betales der i dag et tillæg på 6,5 øre/kWh,

og foreslået 7,5 øre/kWh. Hertil kommer eldistributionsbidraget

og elsparefondsbidraget, på sammenlagt 4,6 øre pr. kWh, samt

virkningerne af forskellige støtte- og priselementer, til vedvarende

energi og naturgasfyrede værker, som også tillægges

elprisen.

Det foreslås, at el anvendt i momsregistrerede

virksomheder til elvarme, herunder drift af f.eks. varmepumper i kollektive

forsyningsvirksomheder, fremover kan omfattes af den lavere elvarmesats,

gennem mulighed for godtgørelse af forskellen mellem elvarmesatsen og

satsen for anden elektricitet. Herved fjernes en overbeskatning af

erhvervenes elvarmeforbrug i forhold til husholdningernes elvarmeforbrug.

Normalt er brændsel til fremstilling af elektricitet

fritaget for afgift, mens der er afgift på den producerede

elektricitet. Af administrative grunde er meget små

produktionsanlæg dog fritaget for at betale elafgift. Til gengæld

er disse så forpligtet til at betale den fulde afgift for

brændslerne anvendt til elektricitetsfremstillingen, herunder satserne

for brændsler anvendt til motorbrændstof, som i gasafgiftsloven

og mineralolieafgiftsloven ligger højere end satserne for

brændsler anvendt til varmeproduktion.

Der er imidlertid gennemført lempelser i

gasafgiftsloven og mineralolieafgiftsloven for små

kraftvarmeanlæg, således at den del af brændslet, der kan

henregnes til varmefremstilling alene belastes med den lavere sats for

brændsel til opvarmning. Det forhold, at de meget små

værker på denne måde skal foretage en beregning af

brændselsforbruget til henholdsvis varme og el for at opnå den

lavere sats for varmefremstilling betyder, at den administrative fordel ved i

første omgang at fritage disse anlæg for elafgiften reduceres.

Det foreslås derfor, at de små kraftvarmeværker, som er

fritaget for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan

nøjes med at betale den lave brændselsafgift for såvel

varme- som elektricitetsfremstilling.

De små kraftvarmeværker sparer allerede i dag

i forhold til, hvis der skulle betales normal elafgift med dertil

hørende fritagelse for brændselsafgifterne for

elektricitetsfremstilling. Ved forslaget vil værkerne få en

yderligere afgiftsmæssig fordel. Den mulige forvridning ved at de

små kraftvarmeanlæg måtte udkonkurrere de større

elværker, vurderes dog at være mindre end den administrative

merbelastning, værkerne i dag har ved at splitte

brændselsforbruget op. For et mikro kraftvarmeværk, der forsyner

producenten med hele el- og varmeproduktionen reduceres afgiftsbelastningen

for gas svarende til ca. 9 øre/kWh el, der produceres.

I tabel 5 er vist CO2- og energiafgifterne

før og efter forslaget for de væsentligste varer.

Tabel 5: Effektiv afgiftsbelastning af husholdninger og

erhvervenes rumvarmeforbrug før og efter forslaget.

Gasolie

Øre/l

Fuelolie

Øre/kg

Naturgas

Øre/Nm3

Kul

Kr./GJ

Elvarme

Øre/kWh

Anden el end

elvarme

Øre/kWh

Gældende regler

CO2-afgift

27

32

22

9,6

10

10

Energiafgift

183

206

202

51

45,5

52

Distributionsafgift og elsparefond

4,6

4,6

I alt belastning husholdninger og rumvarme/gældende

regler

210

238

224

60,6

60,1

66,6

Forslag

CO2-afgift

35,8

42,8

30,8

13

11

11

Energiafgift

175

198

193

48,7

43,5

51

Distributionsafgift og elsparefond

4,6

4,6

I alt

210,8

240,8

223,8

61,7

59,1

66,6

Stigning

0,8

2,8

-0,2

+1,1

-1

0

Stigning i elvarme/erhverv

-7,5

Som det ses af tabel 5, er der tale om

forholdsvis beskedne ændringer i den effektive afgiftsbelastning af

husholdningerne og erhvervenes rumvarmeforbrug, bortset fra elvarme i

erhvervene.

For et almindeligt parcelhus, der opvarmes ved oliefyr,

stiger den årlige varmeregning med omkring 30 kr. Anvendes gasfyr,

falder omkostningerne med under 10 kr. pr. år. Med hensyn til fuelolie

anvendes dette brændsel i dag sjældent til

opvarmningsformål. Stigningen i kulafgiften svarer til stigninger i de

årlige opvarmningsomkostninger på ca. 100 kr. pr. år, for

almindelige parcelhuse, der opvarmes med varme fra kulfyrede centrale

kraftvarmeværker.

For et elopvarmet parcelhus med et nettoenergiforbrug

på 70 GJ falder de årlige opvarmningsomkostninger med omkring 250

kr. pr. år. De fleste elopvarmede huse har dog et mindre

nettoenergiforbrug, således at besparelsen alene bliver på godt

150 kr. pr. hus.

Det forholdsvis store fald for elvarme skyldes den ny

omregning af CO2-afgiften på elektricitet. Modsat skyldes

det forholdsvis beskedne fald for naturgas en ny omregning af

CO2-afgiften på naturgas, hvor der i modsætning til

tidligere nu tages hensyn til det lidt større CO2-udslip

ved brug heraf. Gasselskaberne vil lade værdien af den fulde

CO2-afgiftsfordel ved naturgas i forhold til olie komme

forbrugerne til gode.

Den forholdsvis kraftige stigning i satsen for fuelolie

skyldes, at energiafgiftssatsen nu er omregnet under forudsætning af et

energiindhold på 40,7 MJ/t mod tidligere forudsat 40,4 MJ/t. Der bruges

dog som sagt meget lidt fuelolie til rumvarme.

Forslaget vil indebære en betydelig lettelse for

elektricitet anvendt til rumvarme i erhvervene. Ved et elvarmeforbrug i en

virksomhed svarende til elopvarmning af et parcelhus med et

nettoenergiforbrug på 70 GJ reduceres erhvervsbelastningen med ca.

1.450 kr. årligt. Sker opvarmningen via en varmepumpe falder

afgiftsbelastningen med ca. 400 kr. årligt, dog ca. 500 kr.

årligt hvis der er tale om en varmepumpe i et varmeværk.

Eldistributionsbidraget.

I forbindelse med Finansloven 1999 indgik regeringen

forlig med V, K, KrF og SF om gennemførelse af en el-reform, herunder

en liberalisering af el-markederne som skulle øge statens

indtægter med 2 mia. kr. årligt, uden at prisen på el

samtidig steg.

Som en del af forligets udmøntning vedtog

el-reformpartierne at indføre en eldistributionsbidrag på 4

øre/kWh. Eldistributionsbidraget opkræves af samme grundlag som

den almindelige elektricitetsafgift, det vil sige af husholdningernes og de

ikke-momsregistrerede erhvervs elforbrug samt af de momsregistreredes

elvarmeforbrug. Det blev dog samtidig besluttet, at 1 øre/kWh

også skulle belaste erhvervenes procesenergiforbrug. Dette i form af at

godtgørelsen af elafgiften blev reduceret med 1 øre/kWh. Der

blev hertil gennemført en lempelse, således at

godtgørelsen højst kunne reduceres med 150.000 kr. svarende til

15 mio. kWh. Det vil sige, at virksomheder med et forbrug af elektricitet,

som overstiger 15 mio. kWh også kan få godtgørelse for den

ene øre.

Regeringen foreslår, at der fremover kan gives fuld

godtgørelse af eldistributionsbidraget til procesformål i

erhvervene. Provenutabet vil indgå i tilbageføringsregnskabet.

Hovedparten af erhvervsvirksomheder og myndighederne opnår herved en

administrativ lettelse ved, at el til procesformål fremover alene vil

blive beskattet gennem en enkelt lov, i stedet for gennem delvis afgift i to

love. Virksomheder med et årligt elforbrug større end 15 mio.

kWh vil dog samtidig blive stillet lidt ringere ved ændringen end

virksomheder med et elforbrug under 15 mio. kWh. Alternativet til at fjerne

eldistributionsbidraget på proces havde været, at fastsætte

CO2-afgiften 1 øre/kWh lavere og energiafgiften 1

øre/kWh højere end ved dette forslag.

For hovedparten af virksomhederne, der bruger under 15

mio. kWh og som ikke har tung proces ville dette ikke gøre nogen

forskel udover den ekstra administrative byrde.

For virksomheder, der bruger mere end 15 mio. kWh og som

har tung proces er der dog en vis forskel. Således ville virksomheder

med tung proces, hvor elforbruget til let proces udgør under 15 mio.

kWh årligt udover den ekstra administrative byrde ikke få helt

så stor en lettelse som ved dette forslag, mens modsat virksomheder,

der bruger mere end 15 mio. kWh ville have undgået en vis stigning i

afgiftsbelastningen, men fortsat have haft det ekstra administrative

besvær.

Netto afgiftsbelastningen går stort set lige op set

for alle erhverv under et, men brutto betyder dette forslag typisk, at

virksomheder med tung proces får en vis lempelse, mens store ikke

energiintensive virksomheder får en vis stramning, der dog udgør

en meget lille del af de store ikke energiintensive virksomheders

omsætning, lønsum eller værditilvækst.

Forslaget har således udover en klar administrativ

lettelse for et meget stort antal virksomheder også som virkning, at

der bliver en større rimelighed i de særlige lettelser for tung

proces/store virksomheder.

Benzin og dieselolie.

Dieselolie til transportformål mv., der teknisk er

nær identisk med fyringsgasolie, er i dag omfattet af

CO2-afgiften. Ved den almindelige forhøjelse af

CO2-afgiftssatserne stiger belastningen af dieselolie med 8,8

øre/l, fra 27 øre/l til 35,8 øre/l. Afgiftssatsen for

den dominerende svovlfattige dieselolie foreslås dog samtidig reduceret

fra 248 øre/l til 239,2 øre/l, således at der netto ikke

sker nogen ændring for dieselolien som helhed. Det foreslås

endvidere, at biofuel som erstatter dieselolie, fritages for

CO2-afgiften på dieselolie.

I modsætning til dieselolie er benzin i dag ikke

omfattet af CO2-afgiftsloven, men til gengæld er

benzinafgiften højere. Det foreslås at indføre en

CO2-afgift på benzin på 32,4 øre/l, samtidig

med at benzinafgiften reduceres med et tilsvarende beløb. For

almindelig benzin fremstillet af mineralolie vil der ikke ske nogen

ændring i den effektive afgiftsbelastning, men for benzin eller

erstatningsvarer af biologisk oprindelse vil den samlede afgift falde med

reduktionen i den almindelige benzinafgift. Dette skyldes at både

konventionel og biologisk benzin mv. er omfattet af benzinafgiften, mens det

forslås at biobrændstof ikke omfattes af

CO2-afgiften.

Efter gældende regler er der fuld afgift på

biofuel, der erstatter benzin eller dieselolie. Det følger allerede af

EU's regler, men er i øvrigt i overensstemmelse med prioriteringen i

miljøpolitikken. Det giver nemlig den største

miljøgevinst at bruge biobrændsler til at erstatte kul i de

store kraftværker og kraftvarmeværker. Ikke alene falder

udledningerne herved mere fra brugerne af biobrændsel, men man kan

også bruge biobrændsel i en mere rå form som brændsel

i kraftværker, end hvis den skulle anvendes som brændsel i

biler.

Blev biobrændsel fritaget for benzinafgiften og

dieselafgiften ville de begrænsede biobrændselsmængder i

langt videre udstrækning søge hen, hvor værdien af

afgiftsbesparelsen var størst. Afgifterne på brændstof til

biler er imidlertid ikke højere end de andre afgifter, fordi

CO2-udledninger fra biler er mere skadelige end andre

CO2-udledninger, men fordi man også forsøger at

få dækning for andre af bilismens omkostninger til f.eks. uheld,

vejslid, trængsel, støj og forurening med partikler mv. gennem

en højere benzinafgift. Da biobrændselsdrevne biler vil

forårsage lige så stor trængsel, støj etc. som

benzin- og dieseldrevne biler vil en fuldstændig fritagelse for

biobrændsler være alt for omfattende.

Ændringer af svovlafgiftsloven

I svovlafgiftsloven er der en lempelse for visse store

fremstillingsvirksomheder, der udleder svovl fra egne kedler og ovne mv. I

visse tilfælde får sådanne store erhvervsvirksomheder

imidlertid leveret varme eller damp fra andre virksomheder uden at disse

andre virksomheder kan opnå lempelsen. For at undgå

diskrimination mod leverancer udefra foreslås det, at der under

særlige forudsætninger kan gives godtgørelse af

svovlafgiften til sådanne store virksomheder, hvor det er sandsynligt,

at de kunne få lempelsen, hvis de havde brugt varme eller damp fra egne

anlæg.

Svovlafgiften er principielt en afgift på

svovludledningen til luften. Afgiften er 10 kr. pr. kg udledt svovldioxid

(SO2). Virksomheder, der af praktiske grunde ikke måler de

faktiske udledninger, kan i stedet vælge at betale afgift af

svovlindholdet i brændslerne. Afgiften på brændslerne

udgør 20 kr. pr. kg svovl, hvilket stort set svarer til afgiften

på 10 kr. pr. kg udledt SO2. Frem til 1. januar 2000 er

svovlafgiften forhøjet gradvist til 20 kr. pr. kg ved at aftrappe et

bundfradrag.

For at lette betalingen af afgiften er der fastsat

standardsatser for svovlindholdet i biobrændsler; dvs. for

træpiller uden bindemiddel, træpiller med bindemiddel, skovflis

og andet træaffald, halm samt affald. De værker der betaler

afgift af svovlet i brændslet har efterfølgende mulighed for at

få godtgørelse af den svovl, som bindes i asken.

Godtgørelsen af askebindingen sker efter måling. Da loven om

afgift af svovl blev udarbejdet, blev der fastsat standardsatser for

svovlbindingen i asken for kul. Derved kunne virksomhederne spare

omkostninger til måling mv. Standardsatserne blev bevidst fastsat i

underkanten af det resultat faktiske målinger ville give. Dette skyldes

ønsket om at tilskynde til faktiske målinger. Der blev derimod

ikke dengang fastsat standardsatser for svovlbindingen i asken for

biobrændslerne, idet der ikke forelå undersøgelser, om

hvor stor askebindingen var for biobrændsler på dette tidspunkt.

I praksis har det været forbundet med større omkostninger for de

biomassefyrede værker til måling, end godtgørelse for

askebindingen udgør, og værkerne har derfor ikke fået

godtgørelse, selv om der er blevet bundet svovl i asken.

Der foreligger nu undersøgelsesresultater

omhandlende svovlindholdet og askebindingen i biobrændsler.

Resultaterne viser, at ca. 1/3 af svovlet i halm bindes i asken. Næsten

al svovl i træpiller uden bindemiddel bindes i asken. Det er ikke

undersøgt, hvor stor askebindingen for træpiller med bindemiddel

er. Svovlbindingen ved fyring med flis, træ og træaffald er

ligeledes høj; ca. 68-79 pct. måske endda mere. Med hensyn til

svovlindholdet i brændslerne viser resultaterne for det første,

at svovlindholdet i halm er højere end antaget i loven. For det andet

viser resultaterne, at svovlindholdet i træflis svinger meget men dog

omkring den grænse, som antages i loven. For det tredje viser

undersøgelser, at svovlindholdet i træpiller uden bindemiddel er

lavere end antaget i loven, idet der stort set ikke er svovl i disse. For det

fjerde er svovlindholdet i træpiller med bindemiddel muligvis lidt

lavere end antaget i loven og endelig for det femte, at svovludledningerne

fra afbrænding af affald var væsentlig højere end

antaget.

I en kendelse fra Landsskatteretten af 23. oktober 2000 er

det endvidere fastslået, at svovlindholdet i varer, der er omfattet af

svovlafgiftslovens § 1, nr. 14 (træ m.v.) ikke skal bestemmes

efter brændslets tørstofindhold, men derimod på

brændselsbasis, hvilket vil sige inklusiv vand. Varerne vil derfor

reelt ikke være omfattet af afgiftspligten, da varer alene er

afgiftspligtige, såfremt svovlindholdet er over 0,05 pct.

Skatteministeriet er ikke enige i denne afgørelse og mener fortsat, at

når f.eks. svovlindholdet angives i pct., uden at det direkte

anføres om det er af tørstofindholdet eller inklusive vand, er

det tørstofindholdet. Skatteministeriet undlod dog at anke

afgørelsen, da man i alle tilfælde længe har overvejet

helt at fritage træ, træflis og almindelige træpiller for

svovlafgift, idet nettoudledningerne af svovl er meget begrænsede efter

binding af svovl i asken. Ved opgørelse af svovlindholdet i træ

m.v. på brændselsbasis, vil svovlindholdet i de

pågældende varer i gennemsnit være lavere end 0,05 pct. Det

foreslås derfor, at træ, træflis, skovflis og

træpiller uden svovlholdigt bindemiddel udgår af loven. Desuden

har undersøgelser vist, at svovlindholdet i affald er væsentligt

højere end anført i den gældende lov. Det foreslås

derfor, at afgiftssatsen for svovlindholdet i affald forhøjes.

På baggrund af resultaterne af undersøgelsen

af svovlindholdet og svovlbindingen i forbindelse med fyringen med

biobrændsler foreslås i dette lovforslag

følgende:

Afgiften på træpiller uden bindemiddel ophæves.

Afgiften på træpiller med bindemiddel fastholdes.

Afgiften på træ, træflis og skovflis

ophæves.

Afgiften på halm forhøjes med 3 kr. pr. t, svarende til

at svovlprocenten i halm sættes op fra 0,1 pct. til 0,115 pct.

Afgiften på affald forhøjes med 11 kr. pr. t, svarende

til at svovlprocenten i affald sættes op fra 0,045 pct. til 0,095

pct.

Der indføres et standardfradrag for svovlbinding ved fyring

med biobrændsler på 8 kr. pr. t.

For andre biobrændsler end affald medfører

forslaget en nettolempelse, da der nu kan foretages et fradrag på 8 kr.

pr. t. For affald medfører forslaget en nettoforhøjelse

på 2 kr. pr. t.

For halm medfører forslaget en i praksis

nettolempelse på 5 kr./t, for træpiller med bindemiddel en

nettolempelse på 8 kr./t, for affald en nettoskærpelse på 2

kr./t. For træ, træflis og skovflis samt træpiller uden

bindemiddel har den foreslåede ændring ingen reel virkning, da

afgiften for disse varer allerede i praksis er ophævet ved

Landskatterettens kendelse af 23. oktober 2000.

For et typisk parcelhus med et nettovarmebehov på 75

GJ, der udelukkende opvarmes med fjernvarme fra et halmfyret

fjernvarmeværk udgør lettelsen ca. 50 kr./år. Opvarmes

huset udelukkende med affaldsvarme udgør stigningen ca. 35

kr./år. For et hus, der opvarmes med varme fra et fjernvarmeværk,

der bruger træpiller uden svovlholdig bindemiddel udgør

lempelsen ca. 80 kr./år.

Udvidet mulighed for bundfradrag i svovlafgiften ved udnyttelse af

spildvarme

Frem til og med 2005 har visse virksomheder, der er

registreret efter loven, ret til et bundfradrag. Bundfradraget finder

anvendelse, når registrerede virksomheder, der samtidig er omfattet af

CO2-afgiftslovens regler for særligt energiintensive

processer, udnytter varmen fra et eget kraftvarmeanlæg til procesvarme.

Det er en forudsætning, at virksomheden har indgået en aftale

efter lov om statstilskud til dækning af kuldioxidafgift i visse

virksomheder med et stort energiforbrug. En virksomhed, der ikke selv

producerer kraftvarmen, men som i stedet modtager procesvarmen fra et

kraftvarmeværk, og som derfor får svovlafgiften overvæltet

som en del af prisen for leverancen af procesvarmen, er derimod ikke omfattet

af reglerne om bundfradrag, selv om virksomheden har indgået en

statstilskudsaftale. Sådanne virksomheder stilles derfor

afgiftsmæssigt ringere end virksomheder, der selv producerer

procesvarme. Det foreslås nu, at virksomheder, der modtager procesvarme

fra registrerede virksomheder, opnår adgang til bundfradraget,

såfremt svovlafgiften for den til brug for leverancen af procesvarme

medgåede mængde brændsel kan dokumenteres.

Virkningstidspunkt for ændringerne af svovlafgiftsloven

Det foreslås, at lempelserne får virkning

allerede fra 1. januar 2001, mens nettostramningen af reglerne for affald

først får virkning fra 1. januar 2002.

Miljømæssige konsekvenser

Ved forslaget øges belastningen af erhvervenes

energiforbrug, og herunder mest for de varer, der udleder mest CO2

pr. energienhed. For husholdningerne sker der ikke nogen netto-stigning i

afgiftsbelastningen, men der sker en ændring i strukturen,

således at afgifterne falder for de CO2-fattigere

brændsler og stiger for de CO2-rige brændsler.

Som udgangspunkt kan det lægges til grund, at

energiforbrugere har optimeret sammensætningen af deres

råvareforbrug og produktion ud fra de gældende priser, så

de opnår den største fortjeneste eller nytte. Ved afgifter og

dermed øgede priser på CO2-udledninger vil

virksomheder og husholdninger ændre adfærd og reducere

CO2-udledningerne igennem forskellige initiativer.

Der er måske nogen, der allerede har indrettet

produktionen etc., således at man bruger mindre energi, end det strengt

taget er mest profitabelt, eller som ikke har tekniske muligheder for

yderligere at spare, mens der modsat er andre, hvor selv mindre

prisstigninger vil gøre det profitabelt at gennemføre

betydelige besparelser. Det er meget vanskeligt og måske endda umuligt

for myndighederne at identificere alle de sparemuligheder, der kan

gennemføres for få omkostninger, og pålægge

virksomheder og borgere at foretage disse.

Med de grønne afgifter som f.eks.

CO2-afgiften overlades opgaven med at identificere

sparemulighederne til virksomhederne selv, idet det må formodes at

være dem, der bedst kender egne omkostnings- og produktionsforhold.

Afgifterne giver virksomhederne incitamenter til på den ene side at

gennemføre de besparelser, der er billigere at gennemføre end

betaling af afgiftssatsen, og på den anden side at undlade at

gennemføre de besparelser, hvor meromkostningerne herved er mindre end

muligheden for at spare i afgift.

Sammenhængen mellem priser på den ene side og

energiforbrug og CO2-udledninger på den anden side

gøres op i priselasticiteter. Priselasticiteten måler hvor mange

procent anvendelsen vil falde ved en stigning i prisen på 1 pct. Falder

forbruget således med 0,3 pct., når prisen stiger med 1 pct.,

tales om en priselasticitet på 0,3.

I følgende tabel er vist den skønnede

virkning på CO2-udledninger ved dette forslag under

forudsætning af en priselasticitet på 0,3.

Tabel 6: Virkninger af dette forslag på

udledningerne af CO2

Ændring i CO2-udledninger i 1.000

t

Reduktion i pct.

Husholdningernes forbrug

-4

-0,0

Erhverv rumvarmeforbrug

+2

+0,1

Let proces

-135

-0,9

Tung proces

-10

-0,1

I alt erhverv

-143

-0,6

Alt i alt

-147

-0,3

Forslaget medfører således en

reduktion af de samlede danske udledninger af CO2 med ca. 0,3 pct.

svarende til ca. 15 mio. tons CO2. Det skal bemærkes, at de

samlede danske CO 2-udledninger er på omkring 50-55 mio.

tons. Af de 0,15 mio. tons vedrører ca. 60 pct. elektricitet, hvor der

forventes et samlet fald i forbruget på godt 100 mio. kWh.

Brug af en elasticitet på 0,3 er udtryk for et

forholdsvis forsigtigt skøn ved de nuværende priser uden afgift.

Der er ved denne priselasticitet desuden ikke taget hensyn til virkninger af

skift i brændselsstrukturen væk fra de mest

CO2-holdige brændsler, og hen mod de mindre

CO2-holdige brændsler. Modsat vil den fulde

miljøeffekt ikke komme lige med det samme men efter en vis

forsinkelse.

Foruden CO2 vil forslaget medføre et

fald i det samlede energiforbrug på ca.0,3 pct. og hen ved et

tilsvarende fald i udledningerne af svovl, NOx og andre

miljøbelastende udslip fra energianvendelse. Ændringerne i

svovlafgiften skønnes ikke netto at have virkning på

svovludledningerne i praksis.

Samfundsøkonomiske omkostninger

De højere CO2-afgiftssatser vil få

erhvervene mv. til at ændre adfærd. CO2-udlederne vil

være villige til at bære ekstra omkostninger ved færre

CO2 -udledninger på op til den sparede afgift. Summen af

disse tilpasningsomkostninger og afgiftsprovenuet udgør belastningen

for afgiftsbetalerne, men staten opnår kun en gevinst på

provenuet. Nettoeffekten for samfunds-økonomien er således

ekstra tilpasningsomkostninger og værdien af faldet i

CO2-udledningerne.

De samlede tilpasningsomkostninger er beregnet til ca.

17,5 mio. kr., hvoraf erhvervene belastes med ca. 15 mio. kr.

Omkostningerne ved reduktion af

CO2-udledningerne fra husholdningerne er beregnet til ca. 600

kr./t, mens omkostningerne ved reduktion af CO2-udledningerne fra

let proces er beregnet til ca. 120 kr./t. For tung proces er omkostningerne

omkring 30 kr./t, idet det er forudsat, at kravene til energibesparelser

stiger svarende til stigningen i afgiftssatsen for tung proces før

aftalerabat. Reduktionen i omkostningerne ved den lidt større

udledning af CO2 fra rumvarme i erhverv er på omkring 1.000

kr./t, hvilket afspejler de forholdsvis store omkostninger ved reduktion af

CO2-udledninger ved mindre elforbrug.

I gennemsnit koster de mindre CO2-udledninger

ca. 110 kr./t CO2 for erhverv, hvilket er forholdsvis beskedent,

når man sammenligner med andre initiativer herunder reduktioner af

CO2 fra husholdningerne eller fra transportsektoren.

Ved en skyggepris på CO2 på f.eks.

300 kr./t er nettoeffekten for samfundsøkonomien ved forslaget en

nettogevinst på ca. 25 mio. kr.

Provenumæssige konsekvenser

I tabel 7 er vist helårsvirkningen af forslaget om

at forhøje CO2-afgiftssatserrne og reducere

energiafgiftssatserne efter tilpasninger af forbruget.

Tabel 7: Helårsvirkningen af forslaget om at

forhøje CO2-afgiftssatserne og reducere

energiafgiftssatserne efter tilpasning af forbruget.

Husholdningerne og vejtransport mv. i mio.kr.

Erhverv

i mio.kr.

I alt

i mio.kr.

CO2-afgift rumvarme

455

55

510

CO2-afgift dieselolie

175

175

CO2-afgift benzin

850

850

CO2-afgift let proces

420

420

- heraf el

295

295

CO2-afgift tung proces

45

45

Ændring af proceslisten

-5

-5

I alt CO2-afgiftskonto

1480

515

1995

Residualafgiftstilskud

0

-40

-40

Olieafgift varme

-80

-15

-95

Olieafgift diesel

-175

-175

I alt olieafgiftskonto

-255

-15

-270

Benzinafgift

-850

-850

Naturgas varme

-170

-30

-200

Naturgas mikroanlæg

-5

-5

I alt Naturgas

-175

-30

-205

Elvarmeafgift

-25

-25

-50

Anden elafgift

-130

0

-130

Eldistributionsbidrag

0

-140

-140

I alt elafgift

-155

-165

-320

Kulafgift

-45

-10

-55

Svovlafgift

0

-5

-5

Alt i alt

0

250

250

Samlet set vil virkningerne for

husholdningerne være neutral, idet stramningerne for især

kulbaseret varme vil blive neutraliseret af virkningerne af nedsat

elvarmeafgift, herunder forslaget om, at varmepumper i kollektive

varmeforsyningsanlæg kan bruge den lavere elvarmesats mv.

Helårsprovenugevinsten på netto 250 mio. kr. kommer derfor fra

erhvervslivet. Biobrændstoffer anvendes i dag kun i yderst ringe omfang

som motorbrændstof i Danmark, idet eksisterende produktionsteknologi

medfører, at biobrændstoffer ikke er konkurrencedygtige med

traditionelle fossile brændsler. Den foreslåede afgiftsreduktion

anses ikke at være så stor, at biobrændsler vil kunne

konkurrere på lige fod med fossile brændsler. Afgiftsfritagelsen

af biobrændstoffer for CO2-afgift skønnes derfor ikke

at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Ved ikrafttrædelse af ændringerne den 1.

januar 2002 vil provenugevinsten vedrørende CO2-afgiften

udgøre ca. 1.810 mio. kr. for finansår 2002, mens tabet

vedrørende energiafgifterne vil udgøre ca. 1.560 mio. kr., idet

det er forudsat, at reduktionen i energiforbruget ikke når at få

virkning i 2002. Virkningen for finansår 2002 er således

også netto 250 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ved vedtagelsen af energipakken i 1995 blev det besluttet

at føre hele merindtægten fra de ekstra afgifter tilbage til

erhvervene. Da tilbageføringen nu overstiger merindtægterne, og

forslaget alene sigter på at genoprette balancen, kan forslagets

virkninger på erhvervenes omkostninger rummes indenfor det oprindelige

overslag.

Den isolerede virkning af forslaget er en forøgelse

af de momsregistrerede erhvervs omkostninger til betaling af afgifter ved

brug af energi til proces på 250 mio. kr. Hertil kommer ca. 15 mio. kr.

i ekstra omkostninger ved foranstaltninger, der reducerer

CO2-udledningerne.

De 250 mio. kr. kan fordeles på hovederhvervene

således:

Tabel 8: Øget belastning fordelt på

hovederhverv.

Afgiftsbelastning uden tilpasningsomkostninger i

mio.kr.

Afgiftstilpasning med tilpasningsomkostninger i

mio.kr.

Jordbrug mv.

80

85

Nærings- og nydelsesmiddelindustrien

45

45

Anden industri

60

65

Andre erhverv herunder handel og service

65

70

I alt

250

265

Den ekstra erhvervsbelastning af

netto-stigningen i elafgiften til let proces med 1 øre/kWh er fordelt

i nogenlunde samme forhold som den nuværende fordeling af

afgiftsbelastningen af let proces, mens erhvervsbelastningen af

forhøjelsen af CO2-afgiften på brændsler er

forholdsvis kraftig i jordbruget og i nærings- og

nydelsesmiddelindustrien, der bærer ca. 2/3 af stigningen, mens disse

erhverv alene bærer ca. 25 pct. af stigningen i afgiftsbelastningen for

elektricitet.

Ændringerne i proceslisten for isoleringsmateriale

giver producenterne af glasuld og stenuld en afgiftslempelse på ca.

3,65 mio. kr. årligt. Tilføjelsen af porebeton til proceslisten

giver producenterne af porebeton en afgiftslempelse på ca. 675.000

kr.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Både ophævelsen af erhvervenes

eldistributionsbidrag og af godtgørelsen af CO2-afgiften

til let proces, vil medføre administrative lettelser for hovedparten

af virksomhederne.

I fremtiden vil virksomhederne få hele

energiafgiften godtgjort til procesforbrug i modsætning til den

nuværende ordning, hvor hele elafgiften bortset fra 1 øre/kWh

godtgøres. Det er virksomhederne selv, der skal beregne og angive

godtgørelsen, og virksomhederne vil fremover slippe for at skulle

foretage en beregning for så vidt angår elforbruget til let

proces, idet man fremover umiddelbart kan tage udgangspunkt i den elafgift

som elforsyningsvirksomheden har tilfaktureret virksomheden.

Ligeledes vil det fremover gælde, at virksomhederne

ikke vil kunne få godtgørelse af CO2-afgiften

på forbrug til let proces. Det meget store flertal af virksomhederne,

der ikke har tung proces, slipper således for det administrative

arbejde med at identificere, beregne og angive godtgørelsen til let

proces.

Med ændringen af svovlafgiftslovens § 1, nr. 14

vil der ske en administrativ lettelse, idet der ikke længere til brug

for afgiftsberegningen skal beregnes svovlprocenter, som alligevel

medfører afgiftsfritagelse. Med udvidelsen af ordningen med

bundfradrag i § 33 vil et ganske beskedent antal virksomheder skulle

anvende ressourcer til ansøgning om bundfradraget. Dette skal dog

opvejes af, at bundfradraget udgør en økonomisk lempelse for de

pågældende virksomheder.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

Ophævelsen af erhvervenes eldistributionsbidrag og

af godtgørelsen af CO2-afgiften til let proces, vil samlet

set medføre en mindre administrativ lettelse for staten. Forslaget

skønnes at medføre etableringsudgifter på i alt 2,1

mio.kr.

Forholdet til EU-retten

De elementer i den gældende kuldioxidafgift, der

indeholder statsstøtte i henhold til artikel 87, er anmeldt og

godkendt af Kommissionen forud for reglernes ikrafttræden. Ved

indførelsen af de gældende regler blev således bl.a.

proceslisten og de deraf følgende lempelser i

CO2-afgiftsbetalingen til virksomheder med særligt

energiintensive produktionsprocesser, anmeldt til og godkendt af

Kommissionen. I godkendelsen anfører Kommissionen: » at enhver

ændring af CO2-afgiftsordningen, som måtte indeholde

statsstøtte i henhold til artikel 92, stk. 1, skal anmeldes til

og godkendes af Kommissionen, førend den sættes i kraft, jf.

artikel 93, stk. 3.«

Efterfølgende ændringer af proceslisten og

definitionerne af rumvarme og let proces, er således blevet anmeldt til

og efterfølgende godkendt af Kommissionen. I disse godkendelser

fremhæves igen, at ændringer af ordningen skal anmeldes.

De foreslåede ændringer i bilaget til

kuldioxidafgiftsloven for behandlingen af ventilationsmaterialer og porebeton

skal igen notificeres til Europa-Kommissionen i medfør af

EF-traktatens regler for statsstøtte. Ændringerne kan ikke

træde i kraft, før Kommissionens godkendelse foreligger, hvorfor

det foreslås at skatteministeren bemyndiges til at sætte de

foreslåede ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger.

Den foreslåede forhøjelse af

tilskudsbeløbet til olie, der anvendes til varmefremstilling, i lov om

statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse

virksomheder med et stort energiforbrug, skal notificeres over for

Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler

og mineraloliedirektivet. Kommissionens godkendelse skal foreligge,

før det notificerede lovforslag kan træde i kraft.

Ændringerne i svovlafgiftsloven har ingen EU-retlige

konsekvenser.

Samlet vurdering af lovforslagets

konsekvenser

Positive konsekvenser / mindreudgifter

Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Forslaget skønnes netto at give et merprovenu i 2002

på 250 mio. kr. og 250 mio. kr. om året i de følgende

år.

Netto giver forslaget et merprovenu, men provenuet fra visse

afgiftslove sænkes medens provenuet fra andre afgiftslove

stiger.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ophævelsen af erhvervenes eldistributionsbidrag og af

godtgørelsen af CO2-afgiften til let proces, vil samlet set

medføre en mindre administrativ lettelse for staten.

Forslaget vil medføre etablerings-udgifter på

2,1 mio.kr.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Virksomheder som får særlige lempelser ved

forslaget vil vinde ca. 5 mio. kr.

Det samlede forslag vil belaste virksomhederne med netto 250

mio. kr., samt 15 mio. kr. i omkostninger til besparelser i

energiforbruget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der vil være tale om mindre positive konsekvenser

på grund af ophævelsen af let proces og fuld fradrag for

eldistributionsbidraget.

Virksomheder, der omfattes af ændringen af

svovlafgiftslovens § 33 vil blive påført meromkostninger

til administration i mindre udstrækning. Dette opvejes imidlertid af,

at disse virksomheder opnår et bundfradrag.

Miljømæssige konsekvenser

Der forventes en nedgang i det samlede energiforbrug på

ca. 0,3 pct. foruden et forventet fald i udledningen af CO2

på ca. 0,15 mio. t.

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer i bilaget til

kuldioxidafgiftsloven for behandlingen af ventilationsmaterialer og porebeton

skal notificeres overfor Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens

regler for statsstøtte. Den foreslåede forhøjelse af

tilskudsbeløbet til gas- dieselolie, der anvendes til

varmefremstilling, skal også notificeres overfor

Europa-Kommissionen.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1 og 2

Det foreslås at hæve CO2-afgiften

fra 100 kr./t til 135 kr./t CO2, samtidig med at

godtgørelsen på 10 pct. for let proces ophæves. Samlet set

vil dette betyde en stigning i den effektive belastning af erhvervenes

forbrug af let proces fra 90 kr./t til 135 kr./t eller med ca. 50 pct.,

bortset fra elektricitet, hvor afgiftsbelastningen alene vil stige med 10

pct. I gennemsnit vil afgiftsbelastningen af let proces stige med ca. 16 pct.

For erhvervenes forbrug af tung proces med aftale stiger afgiftsbelastningen

fra 3 kr./t CO2 til 4,05 kr./t CO2. Da energiafgifterne

samtidig foreslås reduceret, vil forslagets samlede afgiftsbelastning

overfor husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug være

provenuneutral. Sammensætningen i den samlede belastning vil dog blive

forskudt væk fra energiafgifterne og over mod

CO2-afgifterne.

Samtidig udvides proceslisten (tung proces) med delvis

godtgørelse af kuldioxidafgiften for elektricitet, som er anvendt til

fremstilling af visse isoleringsmaterialer, og med godtgørelse for

brændsel anvendt til fremstilling af porebeton.

Efter EU-bestemmelserne skal alle medlemslande overholde

minimumsafgifterne for fuelolie og fyringsolie, bortset fra olie brugt i

landbrug, gartneri o.lign. samt raffinaderierne. Disse satser er efter

gældende regler omregnet til 11 øre pr. kg fuelolie og 5

øre pr. liter fyringsolie. For at sikre mod, at den effektive sats

kommer under minimumssatserne reduceres tilbagebetalingen for fuelolie

anvendt til tung proces. CO2-afgiftssatsen for fuelolie er

på 32 øre pr. kg. Heraf tilbagebetales 75 pct. når

fuelolien anvendes til tung proces. Netto betales der således

umiddelbart 25 pct. af 32 øre, svarende til 8 øre pr. kg. For

at komme op på minimumssatsen fratrækkes tilbagebetalingen med 3

øre pr. kg fuelolie.

Det foreslås at hæve

CO2-afgiftssatsen til 42,8 øre/kg. for fuelolie anvendt til

tung proces. Herefter skal der netto umiddelbart betales 10,7 øre pr.

kg. Fuelolie. Kursen mellem henholdsvis euroen, som EU's minimumsafgifter

opgøres i, og kronen har siden energipakkens vedtagelse i 1995

ændret sig således at EU's minimumssats for fuelolie i dag ligger

lige under 10 øre pr. kg. Med den foreslåede forhøjelse

af CO2-afgiftssatsen for fuelolie, ville denne ligge betragteligt

over EU's minimumssats, hvorfor der ikke længere er behov for at

reducere tilbagebetalingen. Det foreslås derfor at fjerne fradraget i

tilbagebetalingen på 3 øre pr. kg. fuelolie.

Den seneste ændring af kuldioxidafgiftsloven (lov

nr. 963 af 20. december 1999) blev vedtaget i 1999, men er endnu ikke

trådt i kraft. Dette skyldes at man afventer den Europæiske

Kommissions godkendelse i henhold til EU's statsstøtteregler. Dette

har gjort det nødvendigt, i dette lovforslags § 2, at

foreslå ændringer til en endnu ikke ikrafttrådt lov. Det

skal hertil bemærkes, at det ikke vil få betydning for

lovforslaget om den Europæiske Kommission ikke skulle godkende

lovændringen fra 1999, da der udelukkende er tale om mindre

konsekvensændringer til denne.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Regeringen foreslår, at der fremover kan gives fuld

godtgørelse af eldistributionsbidraget til procesformål i

erhvervene. Provenutabet herved vil indgå i

tilbageføringsregnskabet. Herved tilføres et stort antal

erhvervsvirksomheder en administrativ lettelse ved, at el til

procesformål fremover alene vil blive beskattet gennem en enkelt

lov.

Det foreslås endvidere at give virksomhederne adgang

til godtgørelse for elafgiften for rumvarme svarende til forskellen

mellem hvad virksomhederne hidtil har betalt i henhold til elafgiftsloven

§ 6 stk. 2, og den reducerede afgift for elvarme forbrugt i

helårsboliger, jf. elafgiftsloven § 6 stk. 1.Det

foreslås at give virksomhederne adgang til den lavere sats for elvarme

i helårsboliger og virksomheder på det niveau, som hidtil har

været gældende for helårsboliger.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til §§ 4 - 6

Den foreslåede forhøjelse af

CO2-afgifterne vil ikke alene belaste erhvervenes forbrug af

energi til proces, men også husholdningernes og erhvervenes forbrug af

rumvarme mv. Da regeringen ikke finder det hensigtsmæssigt at

øge belastningen af husholdningernes og erhvervenes rumvarmeforbrug,

forslås energiafgifterne på olie, kul og gas reduceret på

en måde, som sikrer provenumæssig neutralitet overfor dette

forbrug.

Endelig foreslås det, at de små

kraftvarmeværker, som er fritaget for at være registreret efter

elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lave

brændselsafgift for såvel varme- som elektricitetsfremstilling i

mineralolie- og gasafgiftsloven.

Der henvises desuden til de almindelige

bemærkninger.

Til § 7

Da det har vist sig, at skovflis, træaffald og andet

træ reelt er undtaget fra afgiftspligten, idet svovlindholdet skal

opgøres på brændselsbasis, det vil sige inklusive vand, og

ikke efter tørstofindhold, foreslås det, at træ,

træflis skovflis, som træpiller uden svovlholdigt bindemiddel

udgår af lovens afgiftspligtige vareområde.

Det foreslås i samme forbindelse, at standardsatsen

på træpiller uden svovlholdigt bindemiddel ophæves, da det

efter undersøgelser af de faktiske udledninger af svovldioxid ved

afbrænding af disse træpiller er fundet, at udledningen er

uvæsentlig i forhold til administrationen af afgiften på disse

træpiller.

Det foreslås endvidere, at afgiften på halm

forhøjes med 3 kr. pr. t til 23 kr. pr. t svarende til en svovlprocent

på 0,115 pct., samt at afgiften på affald forhøjes med 11

kr. pr. t til 20 kr. pr. t svarende til en svovlprocent på 0,095 pct.

Baggrunden for disse forhøjelser af satserne er ligeledes

undersøgelser af de faktiske udledninger af svovldioxid fra og det

faktiske svovlindhold i disse brændsler. Nettoresultatet af dette

lovforslag er imidlertid, at afgiften lempes for halm, når der tages

hensyn til muligheden for godtgørelse efter standardsatserne.

Det foreslås, at muligheden for at anvende

standardsatser for røgrensning og svovlbinding mv. udvides til

også at omfatte varer nævnt i § 1, nr. 14, dvs.

træpiller med svovlholdigt bindemiddel, halm og affald mv. Baggrunden

for fastsættelsen af disse standardsatser er undersøgelser af de

faktiske udledninger af svovldioxid fra og det faktiske svovlindhold i

træpiller, halm og affald.

Lovforslaget ligestiller endvidere

kuldioxidafgiftstøttede, energiintensive virksomheder, der modtager

procesvarme fra fremmede kraftvarmeanlæg og dertil knyttede

blokvarmeanlæg med sådanne virksomheder, der modtager procesvarme

fra eget anlæg.

De pågældende virksomheder er ikke omfattet af

svovlafgiftslovens registrerings- og betalingspligt. At virksomhederne i det

hele taget belastes af svovlafgiften, skyldes det almindelige princip, hvor

den registrerede virksomhed overvælter afgiften på kunden. Der er

derfor valgt en ordning, hvor fradraget udbetales til virksomheden ved

dokumenteret anmodning herom til de statslige told- og skattemyndigheder. Det

er samtidig bestemt, at kun virksomheder, hvor den overvæltede

svovlafgift udgør mindst 250.000 kr. om året, kan opnå en

godtgørelse svarende til bundgrænsen.

Da der reelt er tale om ganske få virksomheder,

indeholder forslaget ikke detaljerede regler om, hvorledes bundfradraget skal

opnås. Det er i stedet forudsat, at dette aftales konkret mellem den

enkelte virksomhed og de statslige told- og skattemyndigheder.

Til § 8

Virksomheder med tung proces kan indgå aftale om

energieffektivisering med Energistyrelsen og opnår derved et

statstilskud på 22 pct. af kuldioxidafgiften. Hvis aftalevirksomhederne

anvender gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, udgør

tilskuddet efter gældende lov 1,75 øre pr. l. Dette tilskud er

beregnet således, at aftalevirksomhederne betaler EU's minimumsafgift

for mineralolier. Den foreslåede forhøjelse af kuldioxidafgiften

bevirker, at aftalevirksomhederne kommer til at ligge over EU's

minimumsafgift. Derfor forhøjes tilskuddet til gas- og dieselolie, der

anvendes til til varmefremstilling, fra 1,75 øre pr. l. til 4

øre pr. l. Herved sikres, at aftalevirksomhederne som hidtil ligger

på niveau med minimumsafgiften.

De øvrige foreslåede ændringer er en

konsekvens af, at § 9, stk. 1, i lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter foreslås ophævet, og at samme lovs § 9, stk. 2,

og § 9, stk. 10, bliver til § 9, stk. 1, og § 9, stk. 8.

Til § 9

Loven træder i kraft 1. januar 2002, dog med

følgende undtagelser.

De foreslåede ændringer til bilaget i

kuldioxidafgiften for fremstilling af henholdsvis ventilationsmaterialer og

porebeton kan ikke træde i kraft før Europa-Kommissionens

godkendelse i henhold til EU's statsstøtteregler foreligger. Det

foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at sætte

disse ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse

foreligger. Efter godkendelsen vil ændringerne blive sat i kraft med

virkning fra 1. januar 2002

De øvrige ændringer i kuldioxidafgiftsloven

og ændringerne i energiafgiftslovene har ikke nogle EU-retlige

konsekvenser.

Den foreslåede forhøjelse af tilskuddet til

gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling, skal ligeledes

godkendes af Europa-Kommissionen, før den kan sættes i kraft.

Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren bemyndiges

til at sætte ændringen i kraft, når Kommissionens

godkendelse foreligger. Efter godkendelsen vil denne ændring ligeledes

blive sat i kraft med virkning fra 1. januar 2002.

Ændringerne i svovlafgiftsloven har ingen EU-retlige

konsekvenser, hvorfor de kan træde i kraft uden notifikation. Det

foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1.

januar 2002. Lempelserne i svovlafgiftloven foreslås imidlertid at have

virkning fra 1. januar 2001, medens stramningerne i svovlafgiftsloven

foreslås at have virkning fra den 1. januar 2002.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

Afgiften udgør for

1.

§ 2, stk. 1, affattes således:

1)

gas- og dieselolie

27 øre pr. l

»

1)

gas- og dieselolie

35,8 øre pr. l

2)

fuelolie

32 øre pr. kg

2)

fuelolie

42,8 øre pr. kg

3)

fyringstjære

28 øre pr. kg

3)

fyringstjære

38,5 øre pr. kg

4)

petroleum

27 øre pr. l

4)

petroleum

35,8 øre pr. l

5)

stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

242 kr. pr. t

5)

stenkul (inkl. stenkulsbriketter), koks, cinders og koksgrus

327 kr. pr. t

6)

jordoliekoks

323 kr. pr. t

6)

jordoliekoks

436 kr. pr. t

7)

brunkulsbriketter og brunkul

178 kr. pr. t

7)

brunkulsbriketter og brunkul

237 kr. pr. t

8)

elektricitet

10 øre pr. kWh

8)

elektricitet

11 øre pr. kWh

9)

autogas (LPG)

16 øre pr. l

9)

autogas (LPG)

21,8 øre pr. l

10)

anden flaskegas (LPG)

30 øre pr. kg

10)

anden flaskegas (LPG)

40,4 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

29 øre pr. kg

11)

gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

39,9 øre pr. kg

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3)

22 øre pr. Nm3

12)

naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3)

30,8 øre pr. Nm3

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 i EU's

kombinerede nomenklatur

13)

andre varer henhørende under position 2713, 2714 eller 2715 af EU s

kombinerede nomenklatur

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.:

224 kr. pr. t,

a) med et vandindhold på mindst 27 pct.

302 kr. pr. t

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.:

311 kr. pr. t.

b) med et vandindhold på mindre end 27 pct.

421 kr. pr. t

14)

benzin og karburatorvæske

32,4 øre pr. l«

Stk. 2. Afgiftssatsen ved 15 grader C for varer

nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr. l. For

gas nævnt under stk. 1, nr. 12, foretages der en forholdsmæssig

regulering af afgiften ved en lavere eller højere

brændværdi end 39,6 MJ pr. Nm3.

2.

I § 2, stk. 2, ændres »for varer nævnt under

stk. 1, nr. 1 og 4, udgør 26,8 øre pr. l.« til: »udgør

for varer nævnt under stk. 1, nr. 1 og 4, 35,6 øre pr. l, og for

varer nævnt under stk. 1, nr. 14, 32,1 øre pr. l.«.

Stk. 3. Af en blanding af de i stk. 1 nævnte

produkter eller disse produkter og andre varer svares der afgift af hele

blandingen efter satsen på det produkt, der har den højeste

afgiftssats efter denne lov, såfremt blandingen er anvendelig til

fyringsformål eller som drivmiddel i motorkøretøjer.

Stk. 4. - - -

3.

I § 2, stk. 3, indsættes efter først

pkt.:

»Der betales dog ikke afgift af varer produceret på

basis af biomasse (ethanol, rapsolie mv.) der blandes med de i stk. 1

nævnte produkter.«.

§ 5.

Den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode

opgøres

4.

I § 5, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.

9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

1) for varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, efter

bestemmelserne i § 7 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2)-4) - - -

Stk. 2. - - -

§ 7.

Fritaget for afgift er

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11,

der leveres fra en registreret virksomhed eller en virksomhed, der har

bevilling til afgiftsgodtgørelse, jf. § 8, til brug om bord på

skibe i udenrigsfart, fiskerfartøjer på 5 BRT og derover og i

luftfartøjer,

2)-4) - - -

Stk. 2-3. - - -

5.

I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11«

til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

Stk. 4. Afgiften tilbagebetales for

1) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13,

der anvendes af en virksomhed, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, til sejlads med skibe og fiskerfartøjer,

der ikke er omfattet af stk. 1, dog bortset fra lystfartøjer, eller

anvendes på anden måde end som motorbrændstof eller

brændstof til fremstilling af varme eller anvendes til fremstilling af

elektricitet, som ikke er fritaget for afgift efter stk. 2. Andelen af

afgiftspligtige varer, som er forbrugt til produktionen af elektricitet i

kraftvarmeværker, der afsætter elektricitet, opgøres efter

reglerne i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., §

7, stk. 1, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 8, stk.

2, i lov om afgift af naturgas og bygas. Afgiften tilbagebetales i samme

omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående

merværdiafgift for varerne,

6.

I § 7, stk. 4, nr. 1, ændres »nr. 9-13« til: »nr.

9-14«.

2) afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11,

der anvendes til færgedrift, og

3) - - -

Stk. 5. - - -

7.

I § 7, stk. 4, nr. 2, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11«

til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

§ 9.

Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, får tilbagebetalt 10 pct. af afgiften efter

nærværende lov, jf. stk. 4.

8.

§ 9 stk. 1 og 4 ophæves.

§ 9, stk. 2

og 3, bliver herefter stk. 1 og

2, og stk. 5 19 bliver herefter stk. 3 17.

Stk. 2. Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, kan dog få 75 pct. af afgiften efter

nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af

§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget

til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i

nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget til denne lov

nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i

forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den

anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget

nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på

betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion

på mindst 10 t. Tilbagebetalingen ydes efter et fradrag pr. kg

fuelolie, der er anvendt til varmefremstilling, bortset fra olie

vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt. i lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Fradraget er 3 øre pr. kg

fuelolie.

9.

§ 9, stk. 2, der bliver stk. 1, affattes

således:

»Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, kan få 75 pct. af afgiften efter

nærværende lov tilbagebetalt af afgiftspligtige varer omfattet af

§ 2, nr. 1-7 og nr. 10-13, der anvendes som nævnt i nr. 1-14 i bilaget

til denne lov, og af varer omfattet af § 2, der anvendes som nævnt i

nr. 15-35 i bilaget til denne lov. For de i nr. 15-35 i bilaget til denne lov

nævnte anvendelser kan afgiftspligtige varer anvendt til ventilation i

forbindelse med de omtalte anvendelser medregnes som en del af den

anvendelse, der er omfattet af bilaget. For de i nr. 2-35 i bilaget

nævnte anvendelser ydes den forhøjede tilbagebetaling på

betingelse af, at forbruget vedrører en årlig produktion

på mindst 10 t.«.

Stk. 3. En forholdsmæssig del af afgiften kan

henregnes under stk. 2 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner

såvel anvendelser omfattet af stk. 1 som anvendelser omfattet af stk.

2, når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan

henregnes under stk. 2, opgøres som forholdet mellem på den ene

side den mængde, der anvendes til formål nævnt i bilaget,

og på den anden side den samlede mængde fremstillet på

fællesanlægget. Den resterende mængde brændsel m.v.

henregnes til stk. 1. På anlæg, hvor fremløbstemperaturen

er over 90 grader C, eller anlæg, hvor mindst 90 pct. af det

tilbagebetalingsberettigede forbrug vedrører anvendelser omfattet af

stk. 2, kan virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, der

henregnes under stk. 1, indirekte efter ovenstående metode og at

opgøre forbruget, der henregnes under stk. 1, direkte. Den direkte

opgjorte mængde, der kan henregnes under stk. 1, opgøres som den

mængde energi, der forbruges i anlæg omfattet af stk. 1,

divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9, stk.

2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne mængde

divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt målingen

ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget, der fremstiller

varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende mængde

brændsel henregnes til stk. 2. Virkningsgraden udgør for

gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85 og for andre

anlæg 0,80.

Stk. 4. Tilbagebetaling efter stk. 1 kan ydes for det

forbrug, der er fuldt ud tilbagebetalingsberettiget efter

10.

§ 9, stk. 3, der bliver til stk. 2, affattes

således:

»Stk. 2.

En forholdsmæssig del af afgiften kan henregnes

under stk. 1 i de tilfælde, hvor samme anlæg forsyner

både anvendelser omfattet af stk. 1 og andre anvendelser,

når en sådan fordeling kan opgøres. Den andel, der kan

henregnes under stk. 1, opgøres som forholdet mellem på den

ene side den mængde, der anvendes til formål nævnt i

bilaget, og på den anden side den samlede mængde fremstillet

på fællesanlægget. Afgiften af den resterende mængde

brændsel m.v. kan ikke tilbagebetales. På anlæg, hvor

fremløbstemperaturen er over 90° C, eller anlæg, hvor mindst 90

pct. af det samlede forbrug vedrørende virksomhedens momspligtige

aktiviteter vedrører anvendelser omfattet af stk. 1, kan

virksomheden vælge mellem at opgøre andelen, som ikke kan

tilbagebetales, indirekte efter ovenstående metode og at opgøre

forbruget, der ikke kan tilbagebetales, direkte. Den direkte opgjorte

mængde, der ikke tilbagebetales, opgøres som den mængde

energi, der forbruges i anlæg, der ikke omfattes af stk. 1,

divideret med energiindholdet i de indfyrede brændsler, jf. § 9,

stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Denne

mængde divideres med anlæggets virkningsgrad. Såfremt

målingen ikke foretages i umiddelbar nærhed af anlægget,

der fremstiller varmen, tillægges yderligere 10 pct. Den resterende

mængde brændsel henregnes til stk. 1. Virkningsgraden

udgør for gasfyrede anlæg 0,90, for oliefyrede anlæg 0,85

og for andre anlæg 0,80.«.

1) § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

2) § 8 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

3) § 11 i lov om afgift af elektricitet og

4) § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas.

Stk. 5. I det omfang en del af det varme vand eller

varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 2, efterfølgende

nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til

indvinding af varme, nedsættes tilbagebetalingen med 7,5 kr. pr. GJ

(gigajoule) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 7,5 pct. af det samlede vederlag for

leverancen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget

forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1.

april til 30. september. Såfremt nyttiggørelsen sker ved

varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet,

nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte

varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af

brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der

ikke tilbagebetaling. Disse bestemmelser finder tilsvarende anvendelse for

afgiftspligtige varer omfattet af § 7, stk. 3.

11.

I § 9, stk. 5,der bliver til stk. 3, ændres »stk.

2« til: »stk. 1«, og »7,5 kr.« til: »10 kr.« og »7,5 pct. Til: »10

pct.«.

Stk. 6. I det omfang den nyttiggjorte varme eller varme

vand delvis er fremstillet ved andet end afgiftspligtige brændsler

eller afgiftspligtig elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen for en

forholdsvis mængde varme. Den forholdsvise nedsættelse

opgøres som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i

de brændsler, som der ydes tilbagebetaling for, og på den anden

side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler m.v., jf. § 9,

stk. 2, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 7. For varm luft, der er opvarmet ved

afgiftspligtige varer eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter

stk. 2, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft

nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes

tilbagebetalingen, jf. stk. 5, for den mængde varme, som ikke er

nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. Fra

andre nyttiggørelser af varm luft gennem særlige installationer

nedsættes tilbagebetalingen altid. Såfremt luften også

opvarmes ved varer eller varme, som der ikke ydes tilbagebetaling for efter

stk. 2, kan den mængde varme, som herved er tilført luften,

modregnes i den varmemængde, der ligger til grund for

nedsættelsen. Nedsættelsen er dog mindst 0.

12.

I § 9, stk. 7 og 10, der bliver stk. 5 og 8,

ændres »stk. 2« til: »stk. 1«.

13.

I § 9, stk. 7, 8 og 9, der bliver til stk. 5, 6 og 7,

ændres »stk. 5« til: »stk. 3«.

Stk. 8. Energiindholdet i den i stk. 7 omhandlede

nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller

beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer

luften. Når beregningen sker på sidstnævnte måde og

en del af den varme luft efterfølgende anvendes til opvarmning af

væsker, medregnes denne opvarmning af væsker som nyttiggjort

varme efter stk. 5. Samtidig modregnes denne opvarmning i det beregnede

energiindhold i den varme luft. Transporterer de pågældende

anlæg også luft, der ikke er omfattet af stk. 7, kan beregningen

baseres på en forholdsmæssig andel. Andelen opgøres som

den andel af det samlede energiforbrug i de pågældende

anlæg, som svarer til forholdet mellem på den ene side

mængden af luft, som er omfattet af stk. 7, og på den anden side

den totale mængde transporteret luft.

14.

I § 9, stk. 8, der bliver til stk. 6, ændres »stk.

7« til: »stk. 5«.

Stk. 9. For virksomheder, som inden den 6. april 1995 har

ansøgt om tilladelse til afgiftsgodtgørelse for varmeleverancer

efter de hidtil gældende regler i § 9, stk. 5, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 543 af 22. juni

1994, i § 8, stk. 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 544 af 22. juni 1994, eller i § 11, stk. 5, i

lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 545 af 22.

juni 1994, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen efter stk.

5, når varmen i henhold til tilladelsen afsættes af virksomheden

fra et overskudsvarmeanlæg, som er påbegyndt etableret inden den

6. april 1995.

Stk. 10. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i

bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på

75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys

efter betingelserne i enten stk. 11-16.

15.

I § 9, stk. 10, der bliver til stk. 8, ændres

»stk. 11-16« til: »stk. 9-14«.

Stk. 11. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk.

10 gives for højst 650 Wh/m² pr. døgn belyst

væksthusareal med lysplanter, der blomstrer ved en daglig belysning

på under 14 timer (kortdagsplanter) og for andre lysplanter 900 Wh/m²

pr. døgn. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det

antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 75 W/m²,

gange 50 W/m².

16.

I § 9, stk. 11, der bliver til stk. 9, ændres

»stk. 10« til: »stk. 8«.

Stk. 12. For skyggeplanter gives den forhøjede

tilbagebetaling for højst 260 Wh/m² pr. døgn for planter, der

blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer (kortdagsplanter)

og for højst 360 Wh/m² pr. døgn for andre skyggeplanter. I den

forhøjede tilbagebetaling fratrækkes det antal timer, hvor den

faktiske solbelysning udgør mindst 30 W/m², gange 20 W/m².

Stk. 13. For andre planter end nævnt i stk. 11 og

12 gives den forhøjede tilbagebetaling for højst 390 Wh/m² for

planter, der blomstrer ved en daglig belysning på under 14 timer

(kortdagsplanter) og for højst 540 Wh/m² pr. døgn for andre

ikke-kortdagsplanter. I den forhøjede tilbagebetaling fratrækkes

det antal timer, hvor den faktiske solbelysning udgør mindst 45 W/m²,

gang 30 W/m².

17.

I § 9, stk. 13, der bliver til stk. 11, ændres

»stk. 11 og12« til: »stk. 9 og10«.

Stk. 14. Den forhøjede tilbagebetaling kan

overføres mellem væksthuse inden for samme virksomhed beliggende

på samme geografiske område, men tilbagebetalingen kan ikke

overføres til andre måneder.

Stk. 15. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for opgørelsen af elektricitet til

vækstlys, regler om installation af målere, regler for

opgørelsen af den faktiske solbelysning og for hvilke planter der er

omfattet af reglerne i § 9, stk. 11-13.

18.

I § 9, stk. 15, der bliver til stk. 13, ændres

»stk. 11 13« til »stk. 9 11«.

Stk. 16. De statslige told- og skattemyndigheder

fastsætter regler for virksomhedernes regnskab over, hvilke planter der

dyrkes, størrelsen af det pågældende areal, samt hvilken

periode de dyrkes i, m.v.

Stk. 17. Den, som forbruger varme fra en virksomhed

nævnt i stk. 5, får tilbagebetalt et beløb svarende til

nedsættelsen efter stk. 5, i samme omfang som der ydes tilbagebetaling

efter stk. 1. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til denne

lov, ydes der dog tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.

For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der ikke

nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af

nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i bilaget.

19.

I § 9, stk. 17, der bliver til stk. 15, ændres

»stk. 5« til: »stk. 3«.

Stk. 18. Der ydes tilbagebetaling af afgift for

aktiviteter, der vedrører personbefordring med jernbane, i tilsvarende

omfang som fastsat i stk. 1-3. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler om tilbagebetalingen.

Stk. 19. Til dokumentation af

tilbagebetalingsbeløb skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, og virksomheden skal

desuden tilrettelægge sit regnskab på en sådan måde,

at det kan danne grundlag for opgørelsen af

tilbagebetalingsbeløb.

20.

§ 9, stk. 18, affattes således:

»Stk. 18. For varme, der er anvendt som nævnt i bilaget til

denne lov, ydes der tilbagebetaling af hele nedsættelsen efter stk. 5.

For den, der nyttiggør varme, jf. stk. 5, sker der ikke

nedsættelse af tilbagebetalingen for den del af eget forbrug af

nyttiggjort varme, som anvendes til formål nævnt i

bilaget.«.

§ 10.

- - -

21.

§ 10, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. For leverancer af afgiftspligtige varer, der

både anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede

efter § 9, stk. 1, og formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter

§ 9, stk. 2, finder henholdsvis § 12, stk. 2-5, i lov om afgift af naturgas

og bygas, § 12, stk. 2-7, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,

§ 9, stk. 2-6, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11 a,

stk. 2-5, i lov om afgift af elektricitet tilsvarende anvendelse.

»Stk. 2.

For leverancer af afgiftspligtige varer, der både

anvendes til formål, der er tilbagebetalingsberettigede efter § 9, stk.

1 og til andre formål, finder henholdsvis § 12, stk. 2 5 i lov om

afgift af naturgas og bygas, § 12, stk. 2 7, i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v., § 9, stk. 2 6 i lov om afgift af stenkul,

brunkul og koks m.v. og § 11 a, stk. 2 5, i lov om afgift af elektricitet

tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 3-4. - - -

Stk. 5. Virksomheder, der leverer elektricitet, gas,

naturgas, bygas og varme, skal mindst en gang årligt afgive de

oplysninger, der er nødvendige for opgørelse af

tilbagebetalingsbeløb efter § 9, herunder oplysninger om nedsat

tilbagebetaling efter § 9, stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler herom.

22.

I § 10 stk. 5, ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9,

stk. 3«.

§ 11.

Ved indførsel fra steder uden for EU af varer omfattet

af § 2, stk. 1, nr. 1-7 og nr. 9-13, svares afgift efter bestemmelserne i §

13 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 10 i lov om afgift

af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 13 i lov om afgift af naturgas og

bygas. For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, der indføres af

elforbrugere omfattet af § 3, nr. 3, i lov om afgift af elektricitet, svares

afgiften efter bestemmelserne i § 9 a i lov om afgift af elektricitet.

23.

I § 11, stk. 1, ændres »nr. 9-13« til: »nr.

9-14«.

§ 12.

Virksomheder, der er registreret efter § 3, skal føre

regnskab

1) over de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter

bestemmelserne i §§ 14 og 15 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.,

2)-4) - - -

24.

I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.

9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

§ 13.

- - -

Stk. 2. For afregning af afgiften gælder i

øvrigt

1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer

bestemmelserne i § 16, stk. 2, § 18 og § 19 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v.,

2)-3) - - -

Stk. 3. - - -

25.

I § 13, stk. 2, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.

9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

§ 14.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn m.v. i de

virksomheder, der omfattes af loven,

1) for de af § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr. 9-11, omfattede varer efter

bestemmelserne i §§ 22-24 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v.,

2)-4) - - -

26.

I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 1-4 og nr.

9-11« til: »nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

§ 18.

For betaling af afgift efter loven hæfter selskabet,

fonden, foreningen m.v. eller den, der som ejer, forpagter eller lignende

driver virksomheden for egen regning. For de i § 2, stk. 1, nr. 1-4 og nr.

9-11, omfattede varer finder bestemmelserne i § 28 i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v. tilsvarende anvendelse.

27.

I § 18, stk. 1, ændres »nr. 1-4 og nr. 9-11« til:

»nr. 1-4, nr. 9-11 og nr. 14«.

Bilag

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er

omfattet af særlig tilbagebetaling

1)-10) - - -

11) Der anvendes direkte ved fremstilling af

a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet

vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske

stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller

lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i

EU's kombinerede nomenklatur,

28.

I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som tredje

pkt.: »Udover de i andet pkt. nævnte anvendelser, ydes der endvidere

tilbagebetaling for elektricitet anvendt til fremstilling af slaggeuld,

stenuld og lignende mineralsk uld, samt de under litra b nævnte varer,

for et forbrug på op til 150 kWh pr. t isoleringsmateriale.«.

b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i

EU's kombinerede nomenklatur,

c) spånplader, træfiberplader og krydsfiner m.v.

henhørende under position 4410, 4411 og 4412 i EU's kombinerede

nomenklatur og preskorkplader eller

d) plader eller blokke af ekspanderet polystyren.

Elektricitet anvendt ved fremstilling af de under litra a, b, c og d

nævnte varer er dog også omfattet, i det omfang elektriciteten

udelukkende anvendes til opvarmning og varmholdelse af disse produkter samt

mellemprodukter hertil i fremstillingsprocessen eller anvendes til

ventilation af lokaler, hvori disse processer foregår.

12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt

forudgående tørring af varer bestemt hertil.

13)-35) - - -

29.

Bilaget til loven nr. 12 affattes således: »Der

anvendes direkte til keramisk brænding, forudgående

tørring af varer bestemt hertil, samt til fremstilling af

porebeton.«.

§ 2

I lov nr. 963 af 20. december 1999 om ændring af lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas,

lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse

mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

foretages følgende ændringer:

1.

§ 9, stk. 10, affattes således:

»Stk. 10.

For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget

til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct.

af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter

betingelserne i enten stk. 11-15 og 17 eller stk. 16 og 17.«

1.

I § 1, nr. 1, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«, »Stk.

10« til: »Stk. 8«, »stk. 2« til: »stk. 1«, »stk. 11-15 og 17« til: »stk. 9-13

og 15« og » stk. 16 og 17« til: »stk. 14 og 15«.

2.

I § 9 indsættes efter stk. 15, som nyt stykke:

»Stk. 16.

Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives

for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af

vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog

maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh

pr. m2 pr. år.«

Stk. 16-19 bliver herefter stk. 17-20

3-6.

- - -

2.

I § 1, nr. 2, ændres »stk. 15« til: »stk. 13«,

»Stk. 16« til: »Stk. 14«, »stk. 10« til: »stk. 8«, »stk. 16 19« til: »stk.

14 17« og »stk. 17 20« til »stk. 15 18«.

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af

17. september 1998, som senest ændret ved § 12 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 6,stk. 1, affattes således:

§ 6.

Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh

årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i

alt en afgift på 50,1 øre pr. kWh, som består af

»Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh

årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i

alt en afgift på 48,1 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 45,5 øre pr. kWh med tillæg

af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

1) en energiafgift på 43,5 øre pr. kWh med tillæg

af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.«.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en

afgift på 56,6 øre pr. kWh, som består af

1) en energiafgift på 52 øre pr. kWh med tillæg

af

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3. - - -

2.

I § 6, stk. 2, ændres »i alt en afgift på

56,6 øre pr. kWh« til: »i alt en afgift på 55,6 øre pr.

kWh« og »en energiafgift på 52 øre pr. kWh« til: »en

energiafgift på 51 øre pr. kWh«.

§ 11.

Virksomheder, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven, kan, bortset fra de i stk. 2 nævnte

tilfælde, få tilbagebetalt afgiften efter nærværende

lov med undtagelse af 1 øre pr. kWh,

3.

I § 11, stk. 1, udgår: »med undtagelse af 1

øre pr. kWh«.

1) af den af virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet og

2) af den afgiftspligtige elektricitet, der er medgået til

fremstilling af varme, der er forbrugt i virksomheden, og som er leveret

særskilt til virksomheden fra et fjernvarmeværk eller anden

varmeproducent, der er registreret efter

merværdiafgiftsloven.

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for:

1)-3) - - -

4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til

opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål,

som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse

energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra

det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog

højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme

og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og

stål. Det er en forudsætning for opnåelse af

tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 t jern og stål om

dagen.

4.

I § 11, stk. 4, nr. 4, tilføjes efter 2. pkt.:

»For det øvrige forbrug af varme og varer anvendt

til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål ydes

der tilbagebetaling efter nr. 6.«

5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i

virksomheder, der fremstiller varer af armeret hærdeplast, når

varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages

hærdning af emner fremstillet af armeret hærdeplast, og som ikke

er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3

af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.

5.

I § 11, stk. 4, nr. 5, tilføjes efter 2. pkt.:

»For det øvrige forbrug varme og varer i

sådanne lokaler ydes der tilbagebetaling efter nr. 6.«

Stk. 5-7. - - -

6.

I § 11, stk. 4, indsættes som nr. 6:

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 svarende til

forskellen mellem afgiften af forbrug af anden elektricitet, jf. § 6 stk. 2.,

og afgiften af forbrug af elektricitet til opvarmning af helårsboliger,

jf. § 6 stk. 1.«

Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller

varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende

nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til

indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om

energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul

og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr.

pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen afsættes, udgør

nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af det samlede vederlag for

varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld

tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 14, i lov om energiafgift

af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af

tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen

for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i

perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum

i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift

på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften

erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt

nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3,

nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte

varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt

nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af

elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der

ikke tilbagebetaling.

Stk. 9-13. - - -

7.

I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«

til: »45«.

Stk. 14. Virksomheder, der er berettigede til at få

tilbagebetaling efter nærværende lov, kan foruden

tilbagebetalingen efter stk. 1 få tilbagebetaling af 1 øre pr.

kWh af den del af virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 15

mio. kWh pr. kalenderår, og hvoraf der er betalt afgift efter

nærværende lov. Virksomheder, som i det foregående

kalenderår havde et forbrug af elektricitet, som oversteg 15 mio. kWh,

og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov, kan for hver

periode opnå tilbagebetaling af 1 øre pr. kWh for den del af

virksomhedens forbrug af elektricitet, som overstiger 1,25 mio. kWh pr.

måned, og hvoraf der er betalt afgift efter nærværende lov.

Der foretages en endelig opgørelse, tilbagebetaling og regulering af

tilbagebetaling ved kalenderårets udløb.

8.

§ 11, stk. 14, ophæves.

Stk. 15 bliver herefter stk. 14.

Stk. 15. Afgiften tilbagebetales efter stk. 1 og stk. 14

i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående

merværdiafgift for elektricitet og varme. Til dokumentation af

tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge

fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen

af afgiften fremgår, jf. § 11 a, stk. 8.

9.

I § 11, stk. 15, der bliver stk. 14, udgår »og

stk.14«.

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af mineralolieprodukter m.v. her i

landet. Afgiften udgør for

Ved dagtemperatur

Ved 15

grader C

1) Gas- og dieselolie, der anvendes som motorbrændstof

276 øre pr. l

274,4 øre pr. l

1.

I § 1, stk. 1, nr. 1, ændres »276 øre/l«

til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6

øre/l«.

2) Anden gas- og dieselolie

183 øre pr. l

181,9 øre pr. l

2.

I § 1, stk. 1, nr.2, ændres »183 øre/l« til:

»175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174 øre/l«.

3) Let dieselolie

266 øre pr. l

264,5 øre pr. l

4) Svovlfattig dieselolie (svovlindhold højst 0,005 pct.)

248 øre pr. l

246,6 øre pr. 1

3.

I § 1, stk. 1, nr. 4, ændres »248 øre/l«

til: »239,2 øre/l« og »246,6 øre/l« til: »237,8

øre/l«.

5) Fuelolie

206 øre pr. kg

4.

I § 1, stk. 1, nr. 5, ændres »206 øre/kg«

til: »198 øre/kg«.

6) Fyringstjære

186 øre pr. kg

5.

I § 1, stk. 1, nr. 6, ændres »186 øre/kg«

til: »178 øre/kg«.

7) Petroleum, der anvendes som motorbrændstof

276 øre pr. l

274,4 øre pr. l

6.

I § 1, stk. 1, nr. 7, ændres »276 øre/l«

til: »267,2 øre/l« og »274,4 øre/l« til: »265,6

øre/l«.

8) Anden petroleum

183 øre pr. l

181,9 øre pr. l

7.

I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »183 øre/l«

til: »175 øre/l« og »181,9 øre/l« til: »174 øre/l«.

9) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l)

472 øre pr. l

468,0 øre pr. l

8.

I § 1, stk. 1, nr. 9, ændres »472 øre/l«

til: »439,6 øre/l« og »468 øre/l« til: »435,6

øre/l«.

10) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l)

407 øre pr. l

403,6 øre pr. l

9.

I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »407 øre/l«

til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5

øre/l«.

11) Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g pr. l) udleveret fra

benzinstationer udstyret med dampretur

469 øre pr.

l 465,1 øre pr. l

10.

I § 1, stk. 1, nr. 11, ændres »469 øre/l«

til: »436,6 øre/l« og »465,1 øre/l« til: »433

øre/l«.

12) Blyfri benzin (blyindhold højst 0,013 g pr. l) udleveret fra

benzin stationer udstyret med dampretur

404 øre pr. l

400,6 øre pr. l

11.

I § 1, stk. 1, nr. 12, ændres »404 øre/l«

til: »371,6 øre/l« og »400,6 øre/l« til: »368,5

øre/l«.

13) Autogas (LPG)

173 øre pr. l

12.

I § 1, stk. 1, nr. 13, ændres »173 øre/l«

til: »166 øre/l«.

14) Anden flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof

318 øre pr. kg

13.

I § 1, stk. 1, nr. 14, ændres »318 øre/kg«

til: »307 øre/kg«.

15) Anden flaskegas (LPG) og gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved

raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)

235 øre pr. kg

14.

I § 1, stk. 1, nr. 15, ændres »235 øre/l«

til: »224 øre/l«.

16) Smøreolier, hydraulikolier o.l.

214 øre pr. l

17) Karburatorvæske

407 øre pr. l

403,6 øre pr. l

15.

I § 1, stk. 1, nr. 17, ændres »407 øre/l«

til: »374,6 øre/l« og »403,6 øre/l« til: »371,5

øre/l«.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Af andre end de i stk. 1 nævnte

mineralolieprodukter bortset fra naturgas, varer henhørende under

position 2713, 2714 og 2715 i EU's kombinerede nomenklatur og faste

brændsler, der anvendes eller er bestemt til at anvendes til

fremstilling af varme, betales der afgift efter den sats, der gælder

for tilsvarende brændsel. Af andre end de i stk. 1 nævnte varer

bortset fra naturgas, der anvendes eller er bestemt til at anvendes som

motorbrændstof, betales der afgift efter den sats, der gælder for

tilsvarende motorbrændstof. Af varer, der anvendes til

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,

betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende

fyringsolier, når der skal betales afgift efter lov om afgift af

elektricitet af hele elproduktionen. Forgasningsgas og restprodukter herfra,

som er produceret på basis af biomasse, samt biogas er dog fritaget for

afgift, når de nævnte varer anvendes til elektricitets- eller

varmefremstilling på stationære motorer og kedler.

Stk. 4-9. - - -

16.

§ 1, stk. 3, 3. pkt., affattes således:

»Af varer, der anvendes til elektricitets- eller

varmefremstilling på stationære motorer i kraftvarmeværker,

betales der afgift efter den sats, der gælder for tilsvarende

fyringsolier.«.

§ 9.

- - -

Stk. 2. Fritaget for afgift er endvidere varer, der

anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

17.

I § 9, stk. 2, ændres »Fuelolie 40,4 MJ/kg« til:

»Fuelolie 40,7 MJ/kg«.

1)-2) - - -

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ/t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk. 3-7. - - -

Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller

varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller

stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne

lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af

det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort

varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker

der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der

skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug

til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der

indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode.

Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt

nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om

afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del

af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen.

Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug

af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes

der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt. eller stk. 5.

18.

I § 11, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«

til: »45«.

Stk. 9-16. - - -

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2. Afgiften udgør 196 øre pr. normal

m3 (Nm3) gas i perioden fra 1. januar 2001 til 31.

december 2001 og 202 øre pr. normal m3 (Nm3) gas

fra 1. januar 2002 for gas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ). For bygas med en nedre brændværdi på 39,6

megajoule (MJ) pr. normal m3 (Nm3), der udleveres fra

eller forbruges i særlige bygasnet, der var etableret og i brug 1.

januar 1997 og registreret efter § 3 i lov om afgift af naturgas og bygas,

udgør afgiften dog:

1.

I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »202 øre pr.

normal m3« til: »193 øre pr. normal m3«.

2.

I § 1, stk. 2, 2. pkt., ændres »99 øre pr.

Nm3« til: »90 øre pr. Nm3 «, » 125 øre

pr. Nm3 « til: »115 øre pr. Nm3 «, »150

øre pr. Nm3 « til: »140 øre pr. Nm3 «,

»175 øre pr. Nm3 « til: »165 øre pr. Nm3«

og »202 øre pr. Nm3 « til: »193 øre pr.

Nm3 «.

I perioden fra 1. januar 2001 til 31. december 2001

68 øre pr.

Nm3

I perioden fra 1. januar 2002

til 31. december 2002

99 øre pr. Nm3

I perioden fra 1. januar 2003

til 31. december 2003

125 øre pr. Nm3

I perioden fra 1. januar 2004

til 31. december 2004

150 øre pr. Nm3

I perioden fra 1. januar 2005

til 31. december 2005

175 øre pr. Nm3

Fra 1. januar 2006

202 øre pr. Nm3

Stk. 3. For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er

bestemt til anvendelse som motorbrændstof, udgør afgiften dog

262 øre pr. Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6

MJ. Af gas, der anvendes til varmefremstilling på stationære

motorer i kraftvarmeværker, betales der afgift efter stk. 2.

Såfremt gas omfattet af 2 pkt. også anvendes til fremstilling af

elektricitet, som der ikke skal betales afgift af efter lov om afgift af

elektricitet, finder fordelingsreglerne i § 8, stk. 2, tilsvarende

anvendelse.

3.

§ 1 , Stk. 3, affattes således:

»For afgiftspligtig gas, der anvendes eller er bestemt til anvendelse som

motorbrændstof, udgør afgiften 273,2 øre pr.

Nm3 gas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ. Af

gas der anvendes til elektricitets- eller varmefremstilling på

stationære motorer i kraftvarmeværker, betales der dog afgift

efter stk. 2.«.

Stk. 4. - - -

§ 10.

- - -

Stk. 2-7. - - -

Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller

varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller

stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige

installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den

samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af

stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af mineralolieprodukter

m.v. og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. I det omfang varmen

afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 47,5 pct. af

det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort

varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker

der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske

nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum

eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september.

Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget

forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt

der indbetales en afgift på 10 kr. pr. (m2) pr. måned i denne

periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt.

Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11,

stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen

kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget

i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et

øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen

nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2.

pkt., eller stk. 5.

4.

I § 10, stk. 8, ændres »52,50« til: »50« og »47,5«

til: »45«.

Stk. 9-14. - - -

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest

ændret ved § 22 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 1.

- - -

Stk. 2. Afgiften udgør for

1.

I § 1, stk. 2, ændres »51 kr. pr. gigajoule« til:

»48,7 kr. pr. gigajoule«.

1) de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer 51 kr. pr. gigajoule

(GJ)

2) de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer 12 kr. 90 øre pr.

gigajoule (GJ)

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Såfremt registrerede virksomheder ikke

foretager opgørelse af varernes faktiske brændværdi for

varerne nævnt i stk. 1, nr. 1-5, betales afgift af varernes vægt.

Afgiften udgør:

1) For varer omfattet af stk. 1, nr. 1

1.425 kr. pr. t

2) For varer omfattet af stk. 1, nr. 2

1.675 kr. pr. t

3) For varer omfattet af stk. 1, nr. 3

1.030 kr. pr. t

4) For varer omfattet af stk. 1, nr. 4

1.990 kr. pr. t

5) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra a 1.460 kr. pr. t

6) For varer omfattet af stk. 1, nr. 5, litra b

1.920 kr. pr. t

Stk. 5-6. - - -

2.

I § 1, stk. 4, ændres »1.425 kr. pr. t« til: »1.350

kr. pr. t« og »1.675 kr. pr. t« til: »1.600 kr. pr. t « og »1.030 kr. pr. t«

til: »980 kr. pr. t« og »1.990 kr. pr. t« til: »1.900 kr. pr. t« og »1.460

kr. pr. t« til: »1.390 kr. pr. t« og »1.920 kr. pr. t« til: 1.835 kr. pr.

t«.

§ 7.

Fritaget for afgift er varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5,

der anvendes til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraftvarmeværker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraftvarmeværker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraftvarmeværket og varmeaftageren, der var

gældende 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraftvarmeværkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikke-omkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraftvarmeværker gælder dog følgende:

3.

I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »Fuelolie 40,4 MJ/kg«

til: »Fuelolie 40,7 MJ/kg«.

1) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1. juli

1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraftvarmeværkets produktion af elektricitet til indenlandsk anvendelse

til ikke-omkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli 1999

anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraftvarmefordelen deles

efter højst 12 år.

3) Kraftvarmeværker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraftvarmeværk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraftvarmeværker end dem, der er omfattet af bilaget, skal

ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet. Den andel af

det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektriciteten, beregnes som forholdet mellem på den

ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og på den

anden side summen af energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den

fremstillede mængde varme. Andre kraftvarmeværker end dem, der er

omfattet af bilaget, kan i stedet vælge at beregne den andel af det

samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på

den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ/t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule

Stk. 2-6. - - -

§ 7

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.

september 1998, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af svovlindholdet i følgende varer,

såfremt varen indeholder over 0,05 pct. svovl:

1)-13) - - -

14) Træ, træflis, skovflis, træpiller, halm, affald

og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg

med en indfyret effekt på over 1.000 kW.

1.

§ 1, nr. 14, affattes således:

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og

andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med

en indfyret effekt på over 1.000 kW.«.

§ 2.

- - -

2.

§ 2, stk. 3,2. pkt., affattes

således:

Stk. 2. - - -

»Afgiften udgør for:

Stk. 3. Såfremt registrerede virksomheder, som

anvender varer omfattet af § 1, nr. 14, med et afgiftspligtigt svovlindhold,

ikke foretager måling af den samlede mængde svovl udledt til

luften, opgøres afgiften ud fra virksomhedens forbrug af disse varer.

Afgiften udgør:

1) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

2) Halm

3) Affald

40 kr. pr. t.

23 kr. pr. t.

20 kr. pr. t.«.

1) Træpiller uden svovlholdigt bindemiddel

10 kr. pr. t

2) Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

3) Skovflis, træaffald og andet træ, jf. dog stk. 4,

11 kr. pr. t

4) Halm

20 kr. pr. t

5) Affald

9 kr. pr. t

Stk. 4. Såfremt virksomheder, der anvender varer

med et afgiftspligtigt svovlindhold nævnt i stk. 3, nr. 3, udtager

prøver af vandindholdet i brændslet, reduceres afgiften

forholdsmæssigt med vandindholdet i procent.

3.

§ 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7. - - -

§ 9.

- - -

Stk. 2-5. - - -

Stk. 6. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i §

1, nr. 5-7, som begrænser udledningen af svovldioxid til luften igennem

røgrensning, binding af svovl i andre materialer m.v., og som ikke

foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde svovl,

kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen

udgør for brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

1) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i

risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

2) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

Stk. 7-10. - - -

4.

§ 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7 og 14, som begrænser udledningen af svovldioxid til

luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre materialer mv., og

som ikke foretager måling af den bortrensede eller bundne mængde

svovl, kan beregne godtgørelsen efter en standardsats. Standardsatsen

udgør for:

1) Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

a) 20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i

risteanlæg eller »fluid bed«-anlæg,

b) 5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

2) Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog

stk. 7:

a) 8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

b) 8 kr. pr. t for halm,

c) 8 kr. pr. t for affald.«.

§ 33.

- - -

5.

I § 33 indsættes efter stk. 6:

Stk. 2-6. - - -

»Stk. 7. Til virksomheder, der fra kraftvarmeværker og hertil

knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af § 1,

stk. 1, nr. 2 eller 5 7,og hvor den til virksomheden fakturerede og af

virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for leverancen

medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og udgør

mindst 250.000 kr. pr. år, ydes efter ansøgning til de statslige

told- og skattemyndigheder en godtgørelse svarende til det

særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr.

5 7, og efter stk. 3 for varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når

anvendelsen sker til formål nævnt i proceslisten til

kuldioxidafgiftsloven, og når virksomheden har indgået en aftale

efter lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af

udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug

(aftaler om energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af

året, nedsættes grænsen på 250.000 kr.

forholdsmæssigt.«.

§ 34.

- - -

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Energiindholdet som nævnt i stk. 2

udgør:

6.

I § 34, stk. 3, nr. 2, ændres »fuelolie 40,4 MJ/kg«

til: »fuelolie 40,7 MJ/kg«.

1) Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

2) Fuelolie

40,4 MJ/kg

3) Fyringstjære

36,4 MJ/kg

4) Petroleum

34,8 MJ/l

5) Spildolie

40,4 MJ/l

6) Stenkul og stenkulsbriketter

25,2 GJ/t

7) Koks, cinders og koksgrus

29,3 GJ/t

8) Jordoliekoks

31,4 GJ/t

9) Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ/t

10) Blyholdig benzin

32,9 MJ/l

11) Blyfri benzin

32,9 MJ/l

12) Anden flaskegas (LPG)

46,0 MJ/kg

13) Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk

olie (raffinaderigas) samt som biprodukt i raffineringsprocesser

52,0 GJ/t

14) Naturgas

39,6 MJ/Nm3

15) Biogas

19,7 MJ/Nm3

16) Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

17) Træ, træflis og skovflis m.v.

14,7 GJ/t

18) Halm

14,5 GJ/t

19) Affald

9,4 GJ/t

20) Træpiller

17,5 GJ/t

21) Bitumen uden vand

39,7 GJ/t

22) Bitumen med vand

27,9 GJ/t

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug, jf. lovbekendtgørelse

nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved lov nr. 1107 af 29.

december 1999 og § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 1 a.

Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til

dækning af udgifter til kuldioxidafgift af det energiforbrug, der er

omfattet af § 9, stk. 2, og den del af energiforbruget, som er omfattet af §

9, stk. 10, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Tilskuddet

udgør 22 pct. af afgiften. For fuelolie og gas- og dieselolie, der

anvendes til varmefremstilling, udgør tilskuddet henholdsvis 0

øre pr. kg og 1,75 øre pr. l bortset fra olie vedrørende

aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1. pkt., i lov om energiafgift af

mineralolieprodukter m.v.

1.

§ 1 a, affattes således:

»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, gives til dækning

af det energiforbrug, der er omfattet af § 9, stk. 1, og den del af

energiforbruget, som er omfattet af § 9, stk. 8, i lov om kuldioxidafgift af

visse energiprodukter. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften. For

fuelolie og gas- og dieselolie, der anvendes til varmefremstilling,

udgør tilskuddet henholdsvis 0 øre pr. kg og 4 øre pr. l

bortset fra olie vedrørende aktiviteter omfattet af § 11, stk. 3, 1.

pkt., i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

§ 1 b.

Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til

dækning af kuldioxidafgift omfattet af § 9, stk. 1, i lov om

kuldioxidafgift af visse energiprodukter samt til dækning af

energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt vand, såfremt

disse udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte

refusionsgrundlag. Tilskuddet udgør 22 pct. af afgiften

vedrørende det energiforbrug, der ikke er ydet tilskud til efter § 1

a.

2.

§ 1 b, 1. pkt., affattes således:

»Tilskud, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, gives til dækning

af kuldioxidafgift af det energiforbrug, der anvendes til proces samt til

dækning af energiafgiften og kuldioxidafgiften af rumvarme og varmt

vand, såfremt disse udgør mere end 2 pct. af det i § 1, stk. 1,

nr. 2, nævnte refusionsgrundlag. «

Lignende dokumenter