Spring til indhold

Retsinformation

Erhvervelse af samlet aktiekapital

KEN nr 9577 af 03/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Erhvervelse af samlet aktiekapital

fradrag for diverse omkostninger

Reference:

LL § 8 I og 8 J

SL § 6 a

A A/S klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for advokatudgifter, honorar

til investeringsbank samt udgifter til registrering og trykning af

registreringsformular F-4.

Det er oplyst, at det klagende selskab i 1997 købte den samlede

aktiekapital i det amerikanske selskab B, idet overtagelsessummen på i

alt ca. 620 mio. kr. inklusive transaktionsomkostninger blev betalt ved

kontant udstedelse af aktier i det klagende selskab, udstedelse af

treårige warrants med ret til tegning af A aktier samt overtagelse af

B's forpligtelser vedrørende udstedte medarbejderaktieoptioner.

I forbindelse med forhandlingerne vedrørende denne overtagelse fik

selskabet bl.a. assistance fra advokatfirmaet C, der den 1. juli 1997 udskrev

en faktura på i alt 348.740 kr. eksl. moms, og heraf udgjorde de

325.000 kr. salær og det resterende beløb var udlæg for

diverse udgifter, herunder for oversættelse af Warrant Agreement. Af et

følgebrev til fakturaen fremgår det, at den ydede bistand havde

bestået i en omfattende rådgivning og varetagelse af en betydelig

sagsbehandling, herunder en lang række ekspeditioner i forbindelse med

closing. Sagsbehandlingen havde bl.a. omfattet udarbejdelse af

bestyrelsesbeslutning inklusive warrantbestemmelser, varetagelse af

dirigenthvervet på to generalforsamlinger, drøftelser med

selskabets revisorer og øvrige advokater, udstedelse af legal opinion,

og udarbejdelse af Legal Opinions udstedt af et amerikansk advokatfirma.

Selskabet fik videre assistance fra en amerikansk investeringsbank, D. Der

er fremlagt et brev af 20.12.1996, der angiver hvilke ydelser, der skulle

Læs alt

gives, samt vilkårene for denne rådgivning, herunder betalingen.

Det fremgår af brevet bl.a., at selskabet skulle betale et honorar

på 350.000 USD for udarbejdelsen af en fairness opinion om prisen for

en eventuel overtagelse, samt et yderligere honorar på 100.000 USD for

eventuelle opinions vedrørende eventuelle ændrede tilbud.

Herudover skulle selskabet betale et "succes fee" på 1.000.000 USD ved

gennemførelsen af en aftale. Selskabet skulle videre betale D's

løbende udgifter. D udstedte den 27.3.1997 en faktura på 350.000

USD vedrørende honoraret for afgiven fairness opinion, og den

13.6.1997 udstedtes en faktura på afslutningshonorar, der efter fradrag

af honoraret for den afgivne fairness opinion blev opgjort til 650.000 USD,

således at det samlede honorar, 1.000.000 USD, kan omregnes til

6.572.325 kr.

Ved køb af en amerikansk virksomhed skal køberen registrere

en formular F-4 hos det amerikanske fondsbørstilsyn (SEC). Selskabets

udgifter til denne formular, som er på ca. 70 sider, udgjorde i alt

1.069.639 kr., hvoraf de 103.817 kr. var registreringsafgift til SEC, og de

965.822 kr. var udgifter til trykning af formularen hos et amerikansk

trykkeri.

Den kommunale skattemyndighed har fundet, at der ikke kan indrømmes

fradrag for de omhandlede udgifter, idet det vedrørende

advokatudgifterne bl.a. er anført, at advokatens arbejde ud fra

ordlyden af regningen må anses at vedrøre de afsluttende

ekspeditioner inden selskabets endelige overtagelse af aktiekapitalen i B og

være typiske arbejder i forbindelse med en større

virksomhedsovertagelse. De afholdte omkostninger må derfor anses at

knytte sig til selve erhvervelsen af aktierne i B, hvorfor der ikke kan

indrømmes fradrag for advokatomkostningen, jf. ligningsloven§ 8 J,

stk. 3, men udgifterne må anses for et tillæg til

anskaffelsessummen for aktierne. Skattemyndigheden har vedrørende

udgifterne til D fundet, at disse udgifter ikke kan karakteriseres som

udgifter til markedsundersøgelser, der er omfattet af fradragsretten i

ligningslovens § 8 I. D har ikke undersøgt de praktiske og

økonomiske muligheder for at opnå salg af varer og

tjenesteydelser i forbindelse med en eventuel overtagelse af B, men har ydet

finansiel rådgivning og assistance i forbindelse med overtagelsen af

det amerikanske selskab. Udgifterne kan endvidere ikke henføres til

ligningslovens § 8 J, idet der ikke er tale om advokat- eller

revisoromkostninger, eller til statsskattelovens § 6 a, idet der ikke er tale

om driftsudgifter, men om etableringsudgifter i forbindelse med overtagelse

af en virksomhed, således at der ikke kan anses at være hjemmel

til at foretage skattemæssigt fradrag for udgifterne til D.

Skattemyndighederne har yderligere fundet, at udgifterne vedrørende

F-4 formularen ikke kan anses for fradragsberettigede efter statsskattelovens

§ 6 a, men at de må anses for tillæg til anskaffelsessummen for

aktierne i B. Det er herved bl.a. anført, at det er

altafgørende for, om en udgift kan anses for en driftsomkostning og

fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a, at den driftsmæssige

begrundelse falder inden for virksomhedens hidtidige, naturlige rammer.

Registreringsudgiften til "SEC" kan ikke anses at kunne sammenlignes med

årlige noteringsafgift til Fondsbørsen, der er

fradragsberettiget som en driftsomkostning, idet der her er tale om en

udgifter, der direkte tilknytter sig til selskabets opkøb af en anden

virksomhed, og altså har en umiddelbar forbindelse til selskabets

finansielle grundlag og ikke til selskabets løbende drift. Det samme

forhold gør sig gældende for udgifterne til selve trykningen af

F-4 formularen.

Selskabets revisor har nedlagt påstand om ret til fradrag for

advokatudgifterne til Advokatfirmaet C i medfør af ligningslovens § 8

J, idet udgifterne ikke skal anses som et tillæg til anskaffelsessummen

for aktierne, jf. ligningslovens § 8 J, stk. 3. Om en udgift skal anses som

tillæg til en købesum afgøres efter hidtidig praksis

herfor, jf. bl.a. pkt. 14.10 i cirkulære nr. 72 af 17.4.1996 til

ligningsloven. Af pkt. 2.4 i cirkulære nr. 137 af 19.7.1994 til

aktieavancebeskatningsloven fremgår, at "advokat... udgifter forbundet

med købet eller salget" af aktierne kan tillægges

anskaffelsessummen eller fratrækkes afståelsessummen for

aktierne. Efter revisors opfattelse må der i relation til

ligningslovens § 8 J, stk. 3, sondres mellem udgifter, der direkte

vedrører udarbejdelse af overdragelseskontrakter og andre mere

indirekte udgifter afholdt til advokat. Det vil sige anden rådgivning,

deltagelse i generalforsamling, bistand ved tilvejebringelse af den

fornødne finansiering, udarbejdelse af legal opinions osv. Uden en

sådan sondring ville bestemmelsen ellers nærmest være

overflødig for så vidt angår advokatudgifter. De i sagen

omhandlede udgifter har netop karakter af at være mere indirekte

advokatudgifter uden direkte tilknytning til selve aktieoverdragelsen, idet

revisor har henvist til beskrivelsen i advokatregningen af 1.7.1997.

Advokatbistanden har da også i vidt omfang foregået i en periode

- fra den 22.4.1997 til den 1.7.1997 - som i tidsmæssig henseende i

hvert fald delvis ligger noget før selve overdragelsen. Der bør

på denne baggrund gives fradrag for hele advokatudgiften eller i det

mindste en skønsmæssig del heraf.

Revisoren har videre nedlagt påstand om fradrag for udgifterne til

honoraret til D i medfør af ligningslovens § 8 I eller alternativt

statsskattelovens § 6 a. Det følger umiddelbart af ligningslovens § 8

I, at bestemmelsen hjemler fradrag for udgifter til undersøgelse af

nye markeder med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller

udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed. En udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed kan også bestå i oprettelsen

af et nyt eller køb af et eksisterende udenlandsk selskab. Det

følger af ordlyden af bestemmelsen, som ikke udelukker etablering i

selskabsform. Heller ikke forarbejderne til bestemmelsen begrænser

anvendelsesområdet til etablering i ikke-selskabsform. Fradrag efter

ligningslovens § 8 I forudsætter, at der er tale om udgifter afholdt

for at undersøge mulighederne for at opnå salg af varer eller

tjenesteydelser på nye markeder i Danmark eller udlandet. Det beror

på en misforståelse, at skatteforvaltningen har fundet, at

selskabet ikke ved erhvervelsen havde til hensigt at opnå salg af varer

og tjenesteydelser på nye markeder, herunder for nye kunder. Af

børsprospektet fremgår således, at B udvikler,

markedsfører, servicerer og supporterer på avancerede produkter

til de centrale dele af lokale netværk. Lokale netværk var

netop et af det klagende selskabs hovedproduktområder. Som det

fremgår af børsprospektet fik det klagende selskab med

overtagelsen mulighed for at levere totale virksomhedsløsninger til

store installationer af IBM-baserede mainframe og

klient-/servermiljøer. Hensigten med overtagelsen af B var netop at

få adgang til dette vækstmarked ved at kombinere

selskabets styrkeområder med B's særlige ekspertise. Det

fremgår da også af børsprospektet, at man i kraft af en

forøget markedsandel forventede en stigende indtjening. På denne

baggrund må der være fradrag for udgifterne til D efter

ligningslovens § 8 I, da udgifterne havde til formål at

undersøge mulighederne for - gennem køb af B - at få

adgang til et nyt marked i særligt USA, nemlig totale

virksomhedsløsninger til store installationer af IBM-baserede

mainframe og klient-/servermiljøer. Under alle omstændigheder

må der kunne gives fradrag efter statsskattelovens § 6 a, da udgifterne

er afholdt i forbindelse med en naturlig forretningsmæssig udvikling af

selskabets aktivitetsområde. Udgiften kan derfor ikke karakteriseres

som en ikke fradragsberettiget etableringsudgift.

Endelig har revisoren nedlagt påstand om fradrag for udgifterne til

formular F-4 efter statsskattelovens § 6 a. Nyere domspraksis har udvidet

driftsomkostningsbegrebet for erhvervsmæssige udgifter, der afholdes

inden for de hidtidige rammer af en igangværende virksomhed. Denne

udvikling taler for, at der gives fradrag. Hertil kommer, at domspraksis i

grænsetilfælde hidtil har lagt afgørende vægt

på, om en udgift fulgte af et krav fra myndighederne. Revisor har

herved særligt henvist til UfR 1980.712 H, hvor et trælastfirma

fik fradrag for noteringsafgift til Fondsbørsen og udgifter (herunder

trykningsudgifter) til ændring af selskabets vedtægter.

Sidstnævnte udgift skyldes en ændring af aktieselskabsloven, som

medførte krav om ændringer i selskabets vedtægter. I denne

sag er der netop tale om udgifter afholdt som følge af et krav fra en

offentlig myndighed. At der er tale om en amerikansk og ikke en dansk

myndighed kan ikke gøre nogen forskel. Vedrørende

registreringsafgiften til SEC er revisor endvidere af den opfattelse, at

denne udgift må sidestilles med noteringsafgiften til

Fondsbørsen, der er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6 a

eller ligningslovens § 8 J, stk. 1, 2. pkt., (gebyrer til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen) analogt.

Landsskatteretten udtalte:

Ifølge ligningslovens § 8 J , stk. 1, er der fradrag for udgifter

til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en

erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed.

Ifølge ligningslovens § 8 J, stk. 3, kan udgifter, der må anses

for tillæg til en købesum eller fradrag i en salgssum for et

aktiv, ikke fradrages efter stk. 1. Ifølge ligningslovens § 8 I kan

der foretages fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder

med henblik på etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af

en bestående erhvervsvirksomhed. Efter statsskattelovens § 6 a kan

driftsomkostninger fradrages ved indkomstopgørelsen. Bestemmelsen

omfatter udgifter, der i årets løb er afholdt til at erhverve,

sikre og vedligeholde indkomsten.

Landsskatteretten skal bemærke, at det klagende selskab alene

erhvervede aktierne i B og ikke selv erhvervede nogen del af den virksomhed,

der blev drevet i det amerikanske selskab. Retten finder, at det efter

ordlyden af både ligningslovens § 8 J og ligningslovens § 8 I er en

betingelse for fradrag for udgifter, at disse udgifter er afholdt i

forbindelse med etablering af en erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en

bestående erhvervsvirksomhed, og retten finder ikke, at erhvervelse af

aktier kan anses for en udvidelse af det klagende selskabs hidtidige

erhvervsvirksomhed. Retten finder således, at der ikke med hjemmel i

ligningslovens § 8 J kan foretages fradrag for de omhandlede udgifter til

salæret til advokatfirmaet C.

Herefter kan der heller ikke indrømmes fradrag for udgifterne til

salæret til D efter ligningslovens § 8 I, idet retten endvidere finder,

at disse udgifter ikke kan anses at være udgifter til

undersøgelse af nye markeder som omfattet af ligningslovens § 8 I,

idet der efter det oplyste ikke var tale om undersøgelse af

mulighederne for afsætning af varer eller tjenesteydelser, men om en

undersøgelse og vurdering af den investering i aktier, som blev

foretaget ved opkøbet af B.

Efter det oplyste, hvorefter der ikke forud for opkøbet af aktierne

i B har været nogen samhandel mellem de to selskaber, finder retten

endvidere ikke, at udgifterne i forbindelse med dette opkøb af aktier

kan anses at have en sådan forbindelse til det klagende selskabs drift

og løbende indkomsterhvervelse, at der kan indrømmes fradrag

for dem i medfør af statsskattelovens § 6 a. Udgifterne må

derimod anses at vedrøre selskabets kapitalinteresse i datterselskabet

B, og må derfor tillægges anskaffelsessummen for aktierne i dette

selskab. Det bemærkes i denne forbindelse, at det ikke ses at have

nogen betydning, at udgifterne til F-4 formularen, herunder

registreringsafgiften, er afholdt efter krav fra de amerikanske

fondsbørsmyndigheder, idet udgifterne ikke er afholdt af hensyn til

det klagende selskabs drift.

Den påklagede ansættelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter