Spring til indhold

Retsinformation

Forenings udbetaling af dividende

KEN nr 9575 af 15/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forenings udbetaling af dividende

fradrag

Reference:

SEL § 9, stk. 2

Foreningen A Amba klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for dividende udbetalt til

foreningens medlemmer.

Foreningen har for indkomståret 1997 - hvor indkomsten er opgjort

efter de for brugsforeninger gældende regler i selskabsskattelovens §

1, stk. 1, nr. 3 a - fratrukket dividende til medlemmerne med 356.554 kr.

Indkomstopgørelsen som brugsforening har baggrund i en af

Landsskatteretten for skatteårene 1993/94 - 1995/96 afsagt kendelse af

29. maj 1998, hvor det henset til det oplyste om Foreningens varesortiment

blev statueret, at Foreningen ikke kunne anses for omfattet af

selskabsskattelovens dagældende § 1, stk. 1, nr. 3 a, om

indkøbsforeninger, men måtte anses som en brugsforening omfattet

af selskabsskattelovens dagældende § 1, stk. 1, nr. 3 (senere nr. 3 a).

Samtidig blev det statueret, at der ikke ud fra de

vedtægtsmæssige bestemmelser var grundlag for fradrag for

dividende m.v. efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2.

Den for indkomståret 1997 fratrukne dividende på 356.554 kr.

udgør 4 % af medlemsomsætningen. Foreningens bestyrelse havde

på bestyrelsesmøde den 7. februar 1997 vedtaget "at udbetale op

til 10 % af medlemmernes køb i dividende". På

generalforsamlingen den 6. december 1997, hvor regnskabet for

regnskabsåret 1996/97 blev godkendt og vedtægterne ændret,

herunder som følge af en af skattemyndighederne for tidligere år

foretagen revision, blev den endelige dividende samtidig fastsat til 4 %.

Ifølge selskabsskattelovens § 9, stk. 2, kan brugsforeninger ved

indkomstopgørelsen fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der

Læs alt

ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er

bl.a. en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af

foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende

regnskabsår.

Den stedlige selskabsbeskatning har ved indkomstansættelsen for

indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97 omfattende perioden fra

den 1. oktober 1996 til den 30. september 1997) ikke godkendt fradrag for

dividende 356.554 kr. efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2, idet

betingelsen om, at dividenden skal være endeligt fastsat af

brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende

regnskabsår ikke findes opfyldt.

Der er henvist til, at beslutningen på bestyrelsesmødet den

7. februar 1997 om at udbetale op til 10 % af medlemmernes køb i

dividende, ikke er en af Foreningen fastsat endelig dividende i relation til

selskabsskattelovens § 9, stk. 2, herunder er det bemærket, at

dividendeprocenten efter bestyrelsens beslutning kan udgøre alt lige

fra 0 % til 10 % inkl., og at det er op til generalforsamlingen at beslutte,

med hvilken procent dividenden skal udbetales.

Specielt for så vidt det har været gjort gældende, at en

formålsfortolkning af selskabsskattelovens § 9, stk. 2, fører

til, at beslutning om dividende "op til 10 % af medlemmernes køb"

berettiger til fradrag efter bestemmelsen, har selskabsbeskatningen fundet,

at det ikke af forarbejderne fremgår, at en variabel dividende kan

anses som en endelig dividende i relation til den omhandlede bestemmelse. Til

støtte for, at der skal være tale om en specifik procent og ikke

en dividendeprocent indenfor et interval, er der henvist til diverse

litteratur.

Det er i øvrigt bemærket, at Foreningens gamle

vedtægter er gældende frem til vedtagelsen af de nye

vedtægter den 6. december 1997, således at de gamle

vedtægter er gældende for det af sagen omhandlede år, og at

det i den foran nævnte landsskatteretskendelse af 29. maj 1998 er

fastslået, at der heller ikke i vedtægterne er fastsat en

specifik dividendeprocent eller en nærmere fastsat efterbetaling til

hvert enkelt medlem.

Der er nedlagt påstand om, at den påklagede regulering

bortfalder.

Det er gjort gældende, at betingelsen i selskabsskattelovens § 9,

stk. 2 om, at "dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen senest

6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår" er

opfyldt ved beslutningen på bestyrelsesmødet den 7. februar

1997.

Det er anført, at de væsentligste faktorer, der indgår

i fortolkningen af en bestemmelse, er ordlyden, dens motiver, domspraksis,

administrativ praksis, samt ikke mindst formålet med bestemmelsen, som

der i den forvaltningsretlige teori er enighed om skal tillægges

afgørende vægt til fordel for borgerne, hvis forskellige

fortolkningsbidrag peger i hver sin retning.

Vedrørende selskabsskattelovens § 9, stk. 2 - som blev indsat ved

lov nr. 203 af 8. juni 1966 - er det anført, at det nærmeste

fortolkningsbidrag vedrørende den omhandlede problemstilling

fremgår af Ligningsvejledningen 1997, afsnit S.C.3.1., at der ikke i

Ligningsvejledningen fokuseres på ordet endeligt, og at ordet endeligt

i øvrigt ikke kan anses at være tillagt afgørende

vægt, jf. herved, at det bl.a. anføres: "Hvis

generalforsamlingen således ikke mener at kunne yde dividende, der er

så stor, som besluttet inden for de første 6 måneder af

regnskabsåret, kan der kun fradrages et beløb svarende til

generalforsamlingens vedtagelse. Hvis omvendt generalforsamlingen

fastsætter en dividende, som overstiger den tidligere beslutning, kan

der ikke gives fradrag for det overskydende beløb, hverken for det

pågældende indkomstår eller for senere

indkomstår." Konsekvensen af ændring af en tidligere fastsat

dividendeprocent er derfor ikke, at fradragsretten helt bortfalder, og ordet

endeligt ses derfor i praksis for så vidt ikke at have nogen

selvstændig betydning.

Ud fra forarbejderne til selskabsskattelovens § 9, stk. 2 - som

først fik den nuværende formulering under andenbehandlingen af

forslag til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af selskaber,

jf. Betænkningen spalte 1146 - findes ordet "endeligt" i

selskabsskattelovens § 9, stk. 2, endvidere naturligt at måtte

forstås på den måde, at bestyrelsen inden for fristen

på 6 måneder skal have taget "endeligt" stilling til, hvorvidt

generalforsamlingen efterfølgende med fradragsret kan beslutte, at der

kan udbetales dividende, og at der i givet fald skal fastsættes en

øvre grænse for denne dividende, og begge betingelser findes

opfyldt i nærværende sag.

Ved vedtagelsen på bestyrelsesmødet den 7. februar 1997 om

dividende "op til 10 % af medlemmernes køb" er der sket en

præcisering af, at generalforsamlingen kan beslutte, at dividende op

til 10 % af medlemmernes køb kan udbetales med fradrag for foreningen.

Der er således fastsat en ramme, indenfor hvilken dividende senere

endeligt kan fastsættes af generalforsamlingen, og

størrelsesmæssigt kan fastsættelse af en dividende op til

10 % inden for 6 måneder efter regnskabsårets begyndelse anses

for rimelig.

Der er tale om en beslutning, som generelt kan siges at høre under

bestyrelsens beslutningskompetence. Bestyrelsen er som udgangspunkt kompetent

til at foretage dispositioner, som ikke strider mod vedtægterne eller

de love, som foreningen er underlagt, og der er ingen begrænsninger i

bestyrelsens kompetence i denne henseende i vedtægterne. De

dagældende vedtægter, som gik tilbage til 21. november 1987,

indeholdt ikke en bestemmelse om fastsættelse af dividende,

således at det var op til Foreningen selv at tage stilling til, hvem

der havde kompetencen. Endvidere var bestyrelsen efter de dagældende

vedtægter tillagt kompetence til at træffe beslutning på en

række andre områder, herunder vedrørende optagelse af

medlemmer, jf. vedtægternes § 4. Bestyrelsens beslutning var heller

ikke blevet omgjort af generalforsamlingen, hvilket i givet fald må

anses som udtryk for en stiltiende bemyndigelse. Der er i øvrigt

henvist til Werlauff Selskabsret, 2. udgave, side 246, idet det er

bemærket, at det heraf fremgår, at selskabsskatteretten ikke

blander sig i, hvilket organ i brugsforeningen, der træffer § 9, stk.

2, beslutningen.

I øvrigt er der tale om en beslutning, som det var

nødvendigt at træffe med kort varsel, og som ville have

medført særlig økonomisk ulempe, såfremt den var

blevet udskudt til generalforsamlingen. Der er erindret om, at Foreningen

oprindeligt var af den opfattelse, at Foreningen skulle beskattes som en

indkøbsforening - herunder at dette har betydet, at Foreningens

vedtægter, da beslutningen om dividende for indkomståret 1997

blev truffet, ikke har været revideret, hvilket først skete den

6. december 1997 efter Højesterets dom i TfS 1997.100, samt at

Landsskatteretten også først har afsagt kendelse

vedrørende beskatningen som brugsforening den 29. maj 1998.

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgår af selskabsskattelovens § 9, stk. 2, at fradrag for

dividende, efterbetaling eller bonus, som ydes en brugsforenings medlemmer

for det pågældende regnskabsår, bl.a. er betinget af, at

dividende m.v. er endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter

begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Fastsættelse af dividende

m.v. må være foretaget af det dertil kompetente foreningsorgan,

jf. herved cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7. november

1988, punkt 58.

Af det i sagen oplyste fremgår, at Foreningen for indkomståret

1997 - omfattende regnskabsåret fra 1. oktober 1996 til 30. september

1997 - har fastsat en dividende på 4 %, eller i alt 356.554 kr. jf.

vedtagelse på Foreningens generalforsamling den 6. december 1997, hvor

regnskabet for det pågældende år blev godkendt, og at der

forud for dette tidspunkt alene forelå en beslutning på

bestyrelsesmøde den 7. februar 1997 om at udbetale op til 10 % af

medlemmernes køb i dividende.

Retten kan herefter i overensstemmelse med den påklagede

indkomstansættelse tiltræde, at Foreningen for indkomståret

1997 ikke kan anses for berettiget til fradrag for dividende 356.554 kr.

efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2. Det bemærkes herved, at der

hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen

findes grundlag for at anse betingelsen om, at dividenden skal være

endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af

regnskabsåret, for opfyldt i et tilfælde som det foreliggende.

Den påklagede indkomstansættelse stadfæstes derfor,

hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter