Forenings udbetaling af dividende
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forenings udbetaling af dividende
fradrag
Reference:
SEL § 9, stk. 2
Foreningen A Amba klagede for indkomståret 1997 over, at de stedlige
skattemyndigheder ikke havde godkendt fradrag for dividende udbetalt til
foreningens medlemmer.
Foreningen har for indkomståret 1997 - hvor indkomsten er opgjort
efter de for brugsforeninger gældende regler i selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 3 a - fratrukket dividende til medlemmerne med 356.554 kr.
Indkomstopgørelsen som brugsforening har baggrund i en af
Landsskatteretten for skatteårene 1993/94 - 1995/96 afsagt kendelse af
29. maj 1998, hvor det henset til det oplyste om Foreningens varesortiment
blev statueret, at Foreningen ikke kunne anses for omfattet af
selskabsskattelovens dagældende § 1, stk. 1, nr. 3 a, om
indkøbsforeninger, men måtte anses som en brugsforening omfattet
af selskabsskattelovens dagældende § 1, stk. 1, nr. 3 (senere nr. 3 a).
Samtidig blev det statueret, at der ikke ud fra de
vedtægtsmæssige bestemmelser var grundlag for fradrag for
dividende m.v. efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2.
Den for indkomståret 1997 fratrukne dividende på 356.554 kr.
udgør 4 % af medlemsomsætningen. Foreningens bestyrelse havde
på bestyrelsesmøde den 7. februar 1997 vedtaget "at udbetale op
til 10 % af medlemmernes køb i dividende". På
generalforsamlingen den 6. december 1997, hvor regnskabet for
regnskabsåret 1996/97 blev godkendt og vedtægterne ændret,
herunder som følge af en af skattemyndighederne for tidligere år
foretagen revision, blev den endelige dividende samtidig fastsat til 4 %.
Ifølge selskabsskattelovens § 9, stk. 2, kan brugsforeninger ved
indkomstopgørelsen fradrage dividende, efterbetaling eller bonus, der
Læs alt
ydes medlemmerne for det pågældende regnskabsår. Det er
bl.a. en betingelse herfor, at dividenden m.v. er endeligt fastsat af
foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende
regnskabsår.
Den stedlige selskabsbeskatning har ved indkomstansættelsen for
indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97 omfattende perioden fra
den 1. oktober 1996 til den 30. september 1997) ikke godkendt fradrag for
dividende 356.554 kr. efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2, idet
betingelsen om, at dividenden skal være endeligt fastsat af
brugsforeningen senest 6 måneder efter begyndelsen af vedkommende
regnskabsår ikke findes opfyldt.
Der er henvist til, at beslutningen på bestyrelsesmødet den
7. februar 1997 om at udbetale op til 10 % af medlemmernes køb i
dividende, ikke er en af Foreningen fastsat endelig dividende i relation til
selskabsskattelovens § 9, stk. 2, herunder er det bemærket, at
dividendeprocenten efter bestyrelsens beslutning kan udgøre alt lige
fra 0 % til 10 % inkl., og at det er op til generalforsamlingen at beslutte,
med hvilken procent dividenden skal udbetales.
Specielt for så vidt det har været gjort gældende, at en
formålsfortolkning af selskabsskattelovens § 9, stk. 2, fører
til, at beslutning om dividende "op til 10 % af medlemmernes køb"
berettiger til fradrag efter bestemmelsen, har selskabsbeskatningen fundet,
at det ikke af forarbejderne fremgår, at en variabel dividende kan
anses som en endelig dividende i relation til den omhandlede bestemmelse. Til
støtte for, at der skal være tale om en specifik procent og ikke
en dividendeprocent indenfor et interval, er der henvist til diverse
litteratur.
Det er i øvrigt bemærket, at Foreningens gamle
vedtægter er gældende frem til vedtagelsen af de nye
vedtægter den 6. december 1997, således at de gamle
vedtægter er gældende for det af sagen omhandlede år, og at
det i den foran nævnte landsskatteretskendelse af 29. maj 1998 er
fastslået, at der heller ikke i vedtægterne er fastsat en
specifik dividendeprocent eller en nærmere fastsat efterbetaling til
hvert enkelt medlem.
Der er nedlagt påstand om, at den påklagede regulering
bortfalder.
Det er gjort gældende, at betingelsen i selskabsskattelovens § 9,
stk. 2 om, at "dividenden m.v. er endeligt fastsat af brugsforeningen senest
6 måneder efter begyndelsen af vedkommende regnskabsår" er
opfyldt ved beslutningen på bestyrelsesmødet den 7. februar
1997.
Det er anført, at de væsentligste faktorer, der indgår
i fortolkningen af en bestemmelse, er ordlyden, dens motiver, domspraksis,
administrativ praksis, samt ikke mindst formålet med bestemmelsen, som
der i den forvaltningsretlige teori er enighed om skal tillægges
afgørende vægt til fordel for borgerne, hvis forskellige
fortolkningsbidrag peger i hver sin retning.
Vedrørende selskabsskattelovens § 9, stk. 2 - som blev indsat ved
lov nr. 203 af 8. juni 1966 - er det anført, at det nærmeste
fortolkningsbidrag vedrørende den omhandlede problemstilling
fremgår af Ligningsvejledningen 1997, afsnit S.C.3.1., at der ikke i
Ligningsvejledningen fokuseres på ordet endeligt, og at ordet endeligt
i øvrigt ikke kan anses at være tillagt afgørende
vægt, jf. herved, at det bl.a. anføres: "Hvis
generalforsamlingen således ikke mener at kunne yde dividende, der er
så stor, som besluttet inden for de første 6 måneder af
regnskabsåret, kan der kun fradrages et beløb svarende til
generalforsamlingens vedtagelse. Hvis omvendt generalforsamlingen
fastsætter en dividende, som overstiger den tidligere beslutning, kan
der ikke gives fradrag for det overskydende beløb, hverken for det
pågældende indkomstår eller for senere
indkomstår." Konsekvensen af ændring af en tidligere fastsat
dividendeprocent er derfor ikke, at fradragsretten helt bortfalder, og ordet
endeligt ses derfor i praksis for så vidt ikke at have nogen
selvstændig betydning.
Ud fra forarbejderne til selskabsskattelovens § 9, stk. 2 - som
først fik den nuværende formulering under andenbehandlingen af
forslag til lov om ændring i lov om indkomstbeskatning af selskaber,
jf. Betænkningen spalte 1146 - findes ordet "endeligt" i
selskabsskattelovens § 9, stk. 2, endvidere naturligt at måtte
forstås på den måde, at bestyrelsen inden for fristen
på 6 måneder skal have taget "endeligt" stilling til, hvorvidt
generalforsamlingen efterfølgende med fradragsret kan beslutte, at der
kan udbetales dividende, og at der i givet fald skal fastsættes en
øvre grænse for denne dividende, og begge betingelser findes
opfyldt i nærværende sag.
Ved vedtagelsen på bestyrelsesmødet den 7. februar 1997 om
dividende "op til 10 % af medlemmernes køb" er der sket en
præcisering af, at generalforsamlingen kan beslutte, at dividende op
til 10 % af medlemmernes køb kan udbetales med fradrag for foreningen.
Der er således fastsat en ramme, indenfor hvilken dividende senere
endeligt kan fastsættes af generalforsamlingen, og
størrelsesmæssigt kan fastsættelse af en dividende op til
10 % inden for 6 måneder efter regnskabsårets begyndelse anses
for rimelig.
Der er tale om en beslutning, som generelt kan siges at høre under
bestyrelsens beslutningskompetence. Bestyrelsen er som udgangspunkt kompetent
til at foretage dispositioner, som ikke strider mod vedtægterne eller
de love, som foreningen er underlagt, og der er ingen begrænsninger i
bestyrelsens kompetence i denne henseende i vedtægterne. De
dagældende vedtægter, som gik tilbage til 21. november 1987,
indeholdt ikke en bestemmelse om fastsættelse af dividende,
således at det var op til Foreningen selv at tage stilling til, hvem
der havde kompetencen. Endvidere var bestyrelsen efter de dagældende
vedtægter tillagt kompetence til at træffe beslutning på en
række andre områder, herunder vedrørende optagelse af
medlemmer, jf. vedtægternes § 4. Bestyrelsens beslutning var heller
ikke blevet omgjort af generalforsamlingen, hvilket i givet fald må
anses som udtryk for en stiltiende bemyndigelse. Der er i øvrigt
henvist til Werlauff Selskabsret, 2. udgave, side 246, idet det er
bemærket, at det heraf fremgår, at selskabsskatteretten ikke
blander sig i, hvilket organ i brugsforeningen, der træffer § 9, stk.
2, beslutningen.
I øvrigt er der tale om en beslutning, som det var
nødvendigt at træffe med kort varsel, og som ville have
medført særlig økonomisk ulempe, såfremt den var
blevet udskudt til generalforsamlingen. Der er erindret om, at Foreningen
oprindeligt var af den opfattelse, at Foreningen skulle beskattes som en
indkøbsforening - herunder at dette har betydet, at Foreningens
vedtægter, da beslutningen om dividende for indkomståret 1997
blev truffet, ikke har været revideret, hvilket først skete den
6. december 1997 efter Højesterets dom i TfS 1997.100, samt at
Landsskatteretten også først har afsagt kendelse
vedrørende beskatningen som brugsforening den 29. maj 1998.
Landsskatteretten udtalte:
Det fremgår af selskabsskattelovens § 9, stk. 2, at fradrag for
dividende, efterbetaling eller bonus, som ydes en brugsforenings medlemmer
for det pågældende regnskabsår, bl.a. er betinget af, at
dividende m.v. er endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter
begyndelsen af vedkommende regnskabsår. Fastsættelse af dividende
m.v. må være foretaget af det dertil kompetente foreningsorgan,
jf. herved cirkulære til selskabsskatteloven nr. 136 af 7. november
1988, punkt 58.
Af det i sagen oplyste fremgår, at Foreningen for indkomståret
1997 - omfattende regnskabsåret fra 1. oktober 1996 til 30. september
1997 - har fastsat en dividende på 4 %, eller i alt 356.554 kr. jf.
vedtagelse på Foreningens generalforsamling den 6. december 1997, hvor
regnskabet for det pågældende år blev godkendt, og at der
forud for dette tidspunkt alene forelå en beslutning på
bestyrelsesmøde den 7. februar 1997 om at udbetale op til 10 % af
medlemmernes køb i dividende.
Retten kan herefter i overensstemmelse med den påklagede
indkomstansættelse tiltræde, at Foreningen for indkomståret
1997 ikke kan anses for berettiget til fradrag for dividende 356.554 kr.
efter selskabsskattelovens § 9, stk. 2. Det bemærkes herved, at der
hverken ud fra bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne til bestemmelsen
findes grundlag for at anse betingelsen om, at dividenden skal være
endeligt fastsat af foreningen senest 6 måneder efter begyndelsen af
regnskabsåret, for opfyldt i et tilfælde som det foreliggende.
Den påklagede indkomstansættelse stadfæstes derfor,
hvilket er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software, afskrivning på indretning af lejede lokaler… Landsskatteretten · 24. september 2010
- Tonnageskatteloven, herunder fradrag for nettofinansudgifter, afskrivning på goodwill/ruterettigheder og software samt nedrivningsfradrag Landsskatteretten · 9. september 2010
- Landsskatteretskendelser af 19. juni 2002 vedr. andelsboligforening - byfornyelsestilskud Retsinformation · 8. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. opgørelse af andelsforenings ejendomsavance ved salg Retsinformation · 9. juni 2005
- Landsskatteretskendelse af 3. oktober 2002 vedr. Andelsboligforening byfornyelsestilskud udlejningsindtægt - udgiftsfordeling Retsinformation · 19. september 2003
- Fast driftssted, bygge- og anlægsaktiviteter Retsinformation · 16. april 2026
Lignende dokumenter
- Andelsselskabs deltagelse i partnerselskab foreneligt med det kooperative formål Retsinformation · 23. oktober 2024
- Andelsforening kunne fortsat kooperationsbeskattes efter at have modtaget royaltybetalinger Retsinformation · 18. juni 2024
- Konsulentvirksomhed som et andelsselskab Retsinformation · 12. februar 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. indgangsværdi for driftsmidler tilgået modtagende selskabsbeskattet forening efter fusion med andelsbeskattede andelsforeninger Retsinformation · 6. november 2009
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SA - SUBJEKTIV SKATTEPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018