Spring til indhold

Retsinformation

Etablering af benzinanlæg

KEN nr 9574 af 13/10/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Etablering af benzinanlæg

investerings- og moderniseringstilskud

Reference:

SL § 4

A klagede over, at et investerings- og moderniseringstilskud på

72.936 kr. fra et benzinselskab var anset for et driftstilskud, der skulle

medtages ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1996.

Det fremgår af sagens oplysninger, at A i 1996 fik udført

moderniseringsarbejder samt flytning af benzinanlægget. De samlede

udgifter til disse arbejder fremgik af byggeregnskab og androg i alt 475.495

kr., eksklusive moms. Ifølge det konkrete byggeregnskab ydede et

benzinselskab 25 % tilskud til bestemte poster. Disse tilskud blev ydet i

henhold til samhandelsaftalen mellem A og B. Det samlede tilskud var

specificeret i byggeregnskab og androg i alt 72.936 kr., eksklusive moms.

B havde den 1. august 1996 fremsendt faktura til klageren på 402.559

kr., eksklusive moms, i overensstemmelse med byggeregnskab. Af

følgebrevet til fakturaen fremgik:

"...

Der betales kontant kr. 200.639,91 (moms kr. 100.639,91 + afdrag kr.

100.000,00). Beløbet faktureres i uge 33, og restbeløbet kr.

302.559,63 bliver betalt via finansieringsaftale.

..."

I finansieringsaftale af 1. august 1996 er følgende bestemt:

"...

Foranstående beløb kr. 302.559,63 incl. moms betales /

afdrages af over en periode på 48 måneder med lige store

månedlige ydelser.

Første afdrag betales 30.09.96.

Renten beregnes med 8 % p.a.

Den månedlige ydelse er kr. 7.386,36.

Læs alt

A kan naturligvis frit vælge at indfri den til enhver tid

værende restgæld inden afdragsperiodens udløb.

..."

Det fremgik videre af sagens oplysninger, at klageren havde den fulde

ejendomsret og rådighed over hele tankanlægget, bortset fra

dankort terminal, som var udlånt af B. Der forelå ikke nogen

særlige aftaler, der forpligtede klageren til at sælge B benzin i

et nærmere fastsat tidsrum.

I brev af 17. juli 1998 fra B var anført:

"...

A

På forespørgsel om tilskud til etablering af

benzinanlæg ved A, kan følgende oplyses:

De oplyste tilskud er udelukkende at betragte som en prisreduktion fra B's

side.

..."

I brev af 29. maj 1998 havde B afgivet oplysninger om indholdet af punkt

11 om "Investerings- og moderniseringstilskud til konceptanlæg" i

samarbejdsaftalen mellem B og A:

"...

Hoslagt fremsendes uddrag af samhandelsaftale mellem A og B. Heraf

fremgår satserne for investerings- og moderniseringstilskud til

konceptanlæg.

Tilskuddene aktiveres i B's regnskab og afskrives skattemæssigt over

gældende tidsrum for afskrivning af aktiver.

Der er ikke tale om en driftsudgift for B, med straksafskrivning som

følge.

...

...

11. Investerings- og moderniseringstilskud til

konceptanlæg

B yder tilskud således:

Benzinstandere

25%

Tag

25%

Prisskilte standard

25%

Elektroniske prisskilte

25%

Jordbeholdere

25%

Jordbeholdere ved kapacitetsudvidelse

50%

Stenkant

25%

Rørarbejde vedr. jordbeholdere

25%

Rørarbejde vedr. jordbeholdere ved kapacitetsudvidelse

50%

B-bomærker

50%

..."

Told- og skatteregionen havde gjort gældende, at investeringstilskud

på i alt 72.936 kr. ydet af B skulle anses for driftstilskud og dermed

som skattepligtig indkomst for klageren i henhold til statsskattelovens § 4,

stk. 1, litra a. Regionen havde til støtte herfor henvist til TfS

1991.271 samt TfS 1997.652.

Regionen havde videre anført, at investeringstilskuddet ikke blev

modsvaret af nogen bindinger for klageren, hvilket kunne have talt for, at

der var givet en skattefri rabat. Det var dog regionens vurdering, at dette

forhold ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at konkludere, at der

var tale om skattefri rabat i den foreliggende situation. Der var henvist til

de for branchen gældende bindingsbegrænsninger som er fastsat i

Lov om benzinforhandlerkontrakter.

Det var regionens opfattelse, at tankanlægget i 1996 var aktiveret

med en værdi, der var mindre end anlæggets reelle værdi,

svarende til den værdi hvormed B havde ydet tilskud til klageren.

Regionen havde herefter ændret afskrivningsgrundlaget således

(jf. afskrivningslovens § 2, lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober

1996):

"...

Indkomståret 1996:

Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo

414.007

Yderligere afskrivningsberettigede aktiver, jf.

tilskudsdel fra OK a.m.b.a.

72.936

Yderligere afskrivninger, 30% af 72.936

-21.881

Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo

51.005

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo

465.062

Indkomståret 1997:

Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo

300.655

Yderligere afskrivningsgrundlag overført fra 1996, jf.

tilskudsdel fra OK a.m.b.a.

51.055

Yderligere afskrivninger, 30% af 51.055

-15.317

Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo

35.738

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo

336.393

Indkomståret 1998:

Selvangivet afskrivningsberettiget saldo ultimo

684.037

Yderligere afskrivningsgrundlag overført fra 1997, jf.

tilskudsdel fra OK a.m.b.a.

35.738

Yderligere afskrivninger, 30% af 35.738

-10.722

Yderligere afskrivningsberettiget saldo ultimo

25.016

Ansat afskrivningsberettiget saldo ultimo

709.053

..."

Klagerens revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at de påklagede skatteansættelser skulle foretages som

selvangivet.

Revisoren havde til støtte for påstanden gjort

gældende, at der var tale om en prisreduktion, hvilket var

bekræftet af produktionschef i B i brev af 17. juli 1998, at de

ydede nedslag var helt sædvanlige for B i forhold til brugsforeninger,

at der ikke forelå bindinger for brugsforeningen til at

købe fra B, at B's regnskabs- og skattemæssige behandling

af forholdet ikke var afgørende, samt at der ikke var kendskab

til, om udgiften i større eller mindre omfang kunne overvæltes

til B's leverandører.

Det var herefter revisorens opfattelse, at der skulle lægges

vægt på, hvad B faktisk havde faktureret og ikke på, hvad

man af formentlig markedsføringsmæssige årsager betegnede

som "tilskud". Der var i denne forbindelse henvist til faktura af 1. august

1996.

Revisoren var således ikke enig med regionen i, at der var tale om

salg til lavere værdi end reel værdi.

Landsskatteretten fandt, at beløbet på 72.936 kr. skulle

medtages på klagerens indkomstopgørelse for 1996. Retten havde

herved henset til, at der var tale om et skattepligtigt moderniseringstilskud

fra B, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der var endvidere henset

til, at klageren havde erhvervet endelig ret til beløbet i 1996, jf.

byggeregnskab og faktura af 1. august 1996.

Da Landsskatteretten endvidere kunne tiltræde told- og

skatteregionens talmæssige opgørelse over afskrivninger m.m.

blev klagerens skatteansættelser for 1996, 1997 og 1998

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter