Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-300
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2006-6-300
[K] har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Helsingør Dagblad den 4. februar 2006, idet
han
mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Helsingør Dagblad bragte den
4. februar 2006 på side 13 under overskriften
”Helsingør Dagblad frikendt i navnesag”
følgende underrubrik:
”Helsingør Dagblads
chefredaktør John Bech blev frifundet for overtrædelse af navneloven i civilt
søgsmål anlagt af [K], Hornbæk. Han krævede erstatning af avisen for at have
bragt artikler om den konservative politiker [A], hvori han omtales som
[K].”
Artiklen fortsætter:
”Helsingør: Civilretten i
Helsingør frikendte i går Helsingør Dagblads redaktør John Bech for
overtrædelse af navneloven i en sag om uretmæssig brug af navnet [K] i en
artikel den 3. november 2004.
Dermed tabte sagsøger [K] fra
Hornbæk sagen, i hvilken han havde krævet 6000 kr. i godtgørelse for tort
efter
erstatningsansvarsloven.
Sagsanlægget kom efter at
Helsingør Dagblad havde omtalt den konservative politiker, som rettelig
hedder [A],
under navnet [K].
Den ”rigtige” [K] er medlem
Læs alt
af det Radikale Venstre, og han vil ikke finde sig i, at [A], som er formand
for [E] i Helsingør og kandidat til formandsposten i landsorganisationen,
kalder sig [K], eller af avisen benævnes sådan, når han udtaler sig til
Helsingør Dagblad.
[A] har tidligere måttet
betale en bøde på 500 kroner, efter at [K] havde meldt ham til politiet for
overtrædelse af navneloven. Denne sag blev på det tidspunkt omtalt i en
notits
i Helsingør Dagblad.
Den artikel, der gav
anledning til sagen var imidlertid et telefoninterview med [A], da han
opholdt
sig i USA som observatør ved det amerikanske præsidentvalg i 2004. Her blev
[A]
til [K]´s fortrydelse igen omtalt med kun det ene af sine efternavne, [C].
Det blev under retssagen ikke
bevist, at journalisten, der lavede interviewet, vidste, at [A] ikke var
berettiget til kun at bruge sit mellemnavn. Det var ikke hende, der havde
skrevet notitsen om navneproblematikken.
Opkald fra undrende venner
Efter at udtalelserne blev
bragt i Helsingør Dagblad fik [K] flere opringninger fra bekendte og
kolleger,
som undrede sig over, hvordan han kunne sige, som han havde til avisens
journalist.
Men nu var det altså heller
ikke ham, der optrådte i avisens spalter, men [A].
Under en indledende
retsforhandling, som blev holdt for nylig, blev John Bech afhørt i sagen af
de
to parters advokater. John Bech havde fra første færd afvist at betale [K]
for
svie og tort, da han mente, at det kunne danne præcedens og i givet fald
påføre
den danske medieverden vanskeligheder.
Bringer tusindvis af navne
Det er ganske enkelt umuligt
at dobbeltchecke alle problemfyldte navne. Vi bringer i tusindvis af navne i
løbet af et år, og vi ville få store problemer, hvis vi i hvert enkelt
tilfælde
skulle kontrollere om folk nu også har ret til at bruge det navn, de er kendt
under. Det gælder ikke kun for os, det gælder for hele medieverdenen. Vi
ville
ganske enkelt ikke kunne bruge ytringsfriheden, sagde John Bech blandt andet,
da han optrådte på anklagebænken i Helsingør Civilret.
Dommer Torben Hvid afviste da
også sagsanlægget med sin frifindelse. I begrundelsen for dommen skriver
Torben
Hvid blandt andet at:
”
[A], tidligere [B], har ubestridt anvendt navnet [K] offentligt
( )Der er ikke oplyst omstændigheder der efter rettens opfattelse bevirker,
at
hun (HD-journalisten, red.) burde have været bekendt hermed eller at hun i
øvrigt på ansvarspådragende måde har undladt at sikre sig rette navn på den
person, som hun på forhånd kendte som [K]. Krænkelsen (af [K], red.)er
således
ikke tilføjet [K] ved en forsætlig eller uagtsom handling eller undladelse,
hvorfor den ansvarshavende redaktør allerede af den grund frifindes.”
Den 18. februar 2006 bragte
Helsingør Dagblad under overskriften
”Genmæle”
følgende:
”Vi har fra ba. jur. [K],
København, modtaget følgende genmæle (i henhold til Medieansvarslovens § 36).
Genmælet refererer til en artikel i Helsingør Dagblad lørdag den 4. februar,
hvor vi omtalte frifindelsen af redaktør John Bech i en sag, der var anlagt
af [K]
ved civilretten i Helsingør. Genmælets ordlyd:
Indklagede
har skrevet, at jeg er fra Hornbæk. Det er ikke korrekt. Jeg er fra
København,
hvor jeg har boet siden 2002. Bladet er velkommen til at skrive, at jeg er
opvokset i Hornbæk, men der er ikke tale om, at jeg er ”fra”
Hornbæk. Jeg er
fra København, hvor jeg bor.
Det
er ikke korrekt, at sagsøgte blev frifundet for overtrædelse af navneloven.
Han
blev frifundet for at skulle betale mig godtgørelse for tort. Indklagede var
ikke tiltalt for overtrædelse af navneloven, og derfor kan indklagede og dets
chefredaktør
ikke frifindes for det.
Oplysningen
”
[A] har tidligere måttet betale en bøde
på 500 kr.
” er ikke korrekt. [A] har vedtaget og betalt 2 bødeforlæg over
for Politimesteren i Helsingør i 2002. Endvidere er han ved Københavns Byrets
dom af 21. juni 2005 dømt til at betale en bøde på 800 kr., idet han var
tiltalte af Politidirektøren i København for fortsat overtrædelse af
navneloven. Endvidere blev han ved samme dom dømt til ikke at benytte [C] som
efternavn. Ved Københavns Byrets dom af 30. november 2005 blev [A] igen dømt
til at ophøre med at benytte [C] som efternavn.
Sagsanlægget
vedrørte ikke ”svie og tort”, men blot tort. ”Svie og
smerte” er noget helt
andet, som man kan tilkendes i sygemeldingsperioden efter en personskade.
Oplysningen
”Her blev
[A] til [K]´s fortrydelse igen omtalt med kun det ene af sine efternavne,
[C]”
,
er forkert. [A] har kun ét efternavn: [D]. Man kan kun have ét efternavn, jf.
Lov om personnavne § 10.
Oplysningen
”Under en indledende retsforhandling ”
er forkert. Der henvises til domsforhandlingen den 3. januar 2006. En
domsforhandling kan under ingen omstændigheder kaldes for en
”indledende”
retsforhandling. Den er tværtimod en afsluttende retsforhandling.”
2. Parternes synspunkter
[K]s klagepunkter fremsendt
til Pressenævnet er identiske med ovenstående seks punkter, som Helsingør
Dagblad bragte som genmæle den 18. februar 2006.
[K] har anført, at
oplysningerne i artiklen den 4. februar 2006 påvirker offentlighedens
vurdering
af hans person og hans agtelse.
[K] har videre anført, at der
må stilles høje krav til præcision, når Helsingør Dagblad beskriver en sag,
hvori chefredaktøren er part.
Helsingør Dagblad har anført,
at avisen er uforstående over for [K]s påstand om, at de anførte
unøjagtigheder
skulle kunne påvirke offentlighedens vurdering af hans person og agtelse.
Helsingør Dagblad har til
genmælets punkt 2 anført, at det af domsudskriften fremgår, at retssagen
vedrørte navneloven: ”Sagsøger [[K]] har gjort gældende, at bladet
herved har
medvirket til en overtrædelse af navnelovens § 16 ” Helsingør Dagblad
har til
genmælets punkt 3 anført, at når der kun er omtalt én bøde, skyldtes det, at
en
konkret notits herom i Helsingør Dagblad indgik som bilag i retssagen mod
chefredaktøren.
Helsingør Dagblad har endeligt
oplyst, at avisen allerede har bragt de anførte klagepunkter i artiklen af
18.
februar 2006.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Lene Pagter Kristensen, Jan
Kristensen, Lene Sarup og Leif Max Hansen.
Oplysninger, som kan være
skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal
efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved
forelæggelse
for den pågældende.
Det er endvidere
massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det
er
muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.
Nævnet finder, at de
påklagede oplysninger ikke kan anses for at være skadelige, krænkende eller
virke agtelsesforringende for [K], hvorfor Helsingør Dagblad ikke har
tilsidesat god presseskik ved ikke at forelægge oplysningerne for [K].
Vedrørende det påklagede
udsagn i punkt 2 lægger Nævnet til grund, at det i retssagen var gjort
gældende, at der forelå medvirken til overtrædelse af navneloven, hvorfor der
ikke er grundlag for at udtale kritik af det bragte. Vedrørende
klagepunkterne
1 og 3-5 finder Pressenævnet, at udsagnene må anses for at være af en sådan
karakter, at der ikke er grundlag for at udtale kritik heraf.
Nævnet finder, at der heller
ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagen.
Afgjort den 9. maj 2006.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-445 Retsinformation · 28. februar 2007
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-445 Retsinformation · 28. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06715 Retsinformation · 20. februar 2026
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0193 Retsinformation · 26. februar 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-15335 Retsinformation · 29. august 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/2002 Retsinformation · 30. september 2002