Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11520 af 12/04/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Lønmodtager

- fratrædelsesgodtgørelse

- godtgørelse for usaglig opsigelse

- bundfradrag

Reference:

LL § 7 O, stk. 3.

A klagede for indkomståret 1997 over, at

skatteankenævnet ikke havde godkendt bundfradrag vedr.

godtgørelse i forbindelse med usaglig opsigelse.

De fremgik af sagens oplysninger, at klageren i 1996 blev

opsagt fra sin stilling hos B med fratræden den 31. juli 1996,

hvorefter hun fik udbetalt en anciennitetsbestemt godtgørelse på

3 måneders løn efter reglerne i funktionærlovens § 2 a.

Denne godtgørelse blev beskattet i indkomståret 1996 som en

fratrædelsesgodtgørelse efter reglerne i ligningslovens § 7 O,

stk. 1, nr. 2, med bundfradrag på 10.200 kr. i henhold til

ligningslovens § 7 O, stk. 3.

Efter afskedigelsen rejste klageren krav om

godtgørelse for usaglig opsigelse, jf. funktionærlovens § 2 b,

mod B, der bestred kravet, og der blev derfor udtaget stævning i sagen,

hvorefter denne blev domsforhandlet i foråret 1997 ved byretten. Efter

byrettens tilkendegivelse blev der indgået forlig i sagen på et

retsmøde den 19. juni 1997 i overensstemmelse med rettens

tilkendegivelse. Forliget indebar, at B A/S accepterede at betale en

godtgørelse på 40.000 kr. til klageren for usaglig

opsigelse.

Den stedlige skatteforvaltning havde henført

godtgørelsen, 40.000 kr., til beskatning, jf. ligningslovens § 7 O, i

indkomståret 1996. Forvaltningen havde derfor forhøjet klagerens

Læs alt

indkomst for 1996 med 85 % af (40.000 kr. ÷ AM-bidrag).

Skatteankenævnet havde fundet, at klageren

først kunne anses for at have erhvervet endelig ret til beløbet

på tidspunktet for indgåelse af retsforliget, og nævnet

havde derfor henført beløbet til beskatning i

indkomståret 1997, jf. ligningslovens § 7 O, men uden bundfradrag.

Nævnet havde som begrundelse herfor anført, at der ikke kunne

godkendes bundfradrag efter ligningslovens § 7 =, stk. 3, idet bundfradraget

allerede var anvendt vedrørende samme begivenhed for

indkomståret 1996. Told- og Skattestyrelsen havde tiltrådt

nævnets afgørelse.

Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt

påstand om nedsættelse af klagerens personlige indkomst for

indkomståret 1997 med 10.200 kr. Til støtte for påstanden

havde advokaten anført, at der ikke var hjemmel til at nægte

klageren det pågældende bundfradrag for indkomståret 1997,

idet der efter advokatens opfattelse til hvert indkomstårs samlede

retserhvervelser af indkomstarter, der kunne kvalificeres og retserhverves

efter ligningslovens § 7 O, stk. 1 eller 2, hørte et bundfradrag efter

stk. 3.

Advokaten havde herved anført, at ordlyden af

ligningslovens § 7 O, stk. 3, hvori der var henvist til summen af de i

stk. 1 og 2 nævnte indkomster, måtte forstås

således, at bestemmelsen omhandlede de retserhvervelser, der faldt

inden for indkomståret, og at der for hvert indkomstårs

retserhvervelser hørte et bundfradrag. For så vidt angik

retserhvervelsestidspunktet havde advokaten anført, at da det ikke

kunne udledes af bestemmelsens ordlyd, hvornår der blev erhvervet ret

til ydelser. I denne forbindelse havde advokaten anført, at det

fremgik af meddelelse fra Told- og Skattestyrelsen af 15. december 1997, TfS

1998.66, at der blev erhvervet endelig ret til en

fratrædelsesgodtgørelse på fratrædelsestidspunktet.

Efter advokatens opfattelse gjaldt dette ubetinget for

anciennitetsmæssige godtgørelser efter funktionærlovens §

2 a, mens retserhvervelsestidspunktet for godtgørelser efter

funktionærlovens § 2 b, i det omfang, der forelå tvist om kravets

berettigelse, blev udskudt til det tidspunkt, hvor der forelå en

endelig dom. Advokaten havde til støtte herfor henvist til

Ligningsvejledningen, afsnit A.B.1.1., hvori var anført: "Hvor et

lønkrav - helt eller delvist - havde været bestridt, og

spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse blev

afgjort ved dom eller voldgift, ansås den omstridte del af

lønnen først for erhvervet, når retten til

lønbeløbet var fastslået ved endelig dom eller

voldgiftskendelse, Meddelelser fra Landsskatteretten 1972.108."

Endvidere havde advokaten henvist til forarbejderne til

ligningslovens § 7 O, lov nr. 313 af 17. maj 1995 (L137), hvori var

anført: "Den lempelige beskatning efter forslaget indebar, at

indkomstårets sum af de indkomster, der er omfattet af den

lempelige beskatning, er de første 6.000 kr. skattefrie, og at det

overskydende beløb beskattes alene 70 % som skattepligtig indkomst",

og videre "Efter § 7, litra w, i ligningsloven beskattes gaver, gratialer

samt visse fratrædelsesgodtgørelser fra en arbejdsgiver efter

lempelige regler. Reglen gå ud på, at der gives et bundfradrag

på 6.000 kr. pr. år gaver m.v. omfattet af § 7, litra w, fra

samme arbejdsgiver." (Advokatens fremhævning).

Endelig havde advokaten henvist til cirkulære nr.

181 af 1. december 1995 om ophævelse af Lov om særlig

indkomstskat m.v., punkt 2.3, (med tilsvarende formulering i cirkulære

nr. 72 af 17. april 1996 til ligningsloven), hvori var anført:

"Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør

for 1996 10.200 kr. Af den del af summen af indkomstårets

indkomster efter stk. 1 og 2, der overstiger grundbeløbet,

medregnes alene 85 % ved indkomstopgørelsen." (advokatens

fremhævning).

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til

bundfradrag efter ligningslovens § 7 O, stk. 3, i hvert af de

indkomstår, hvori beløb, som hun havde modtaget af den i

ligningslovens § 7 O nævnte art, var henført til beskatning.

Klageren var dermed berettiget til bundfradrag, 10.200 kr., jf.

ligningslovens § 7 O, stk. 3, i både indkomståret 1996 og

indkomståret 1997. Den påklagede ansættelse blev

ændret i overensstemmelse hermed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter