Spring til indhold

Retsinformation

For sent indgivet omgørelsesanmod.

KEN nr 17132 af 27/06/1995Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

For sent indgivet omgørelsesanmod.

- Omgørelse.

- for sent indgivet omgørelsesanmodning

- tilbagebetaling af løn anset for kapitaltilskud fra

hovedaktionær til selskab

Reference : SSL § 4, LV 1994 S.F.1.2.6, LV 1994 E.H.2.5

En hovedaktionær A havde klaget til Ligningsrådet over

kommunens afgørelse vedrørende indkomståret 1990, hvor

der blev givet afslag på anmodning om tilbageførsel af

løn og A-skat på henholdsvis 230.000 kr. og 90.000 kr.

A var hovedaktionær og direktør i selskabet B A/S. I 1990

havde B A/S løbende udbetalt løn til A og indeholdt A-skat

heraf med i alt 395.000 kr. i løn og 105.533 kr. i A-skat.

Efter indkomstårets udløb blev der i januar 1991 via

oplysningssedler tilbageført 230.000 kr. i bruttoløn og 90.000

kr. i A-skat. Nettobeløbet blev reguleret over A's mellemregningskonto

med B A/S.

Kommunen anså A for skattepligtig af hele den udbetalte løn,

og anså det indbetalte beløb på 230.000 kr. for et

kapitaltilskud eller et lån til B A/S.

Kommunen foretog i maj 1993 en almindelig forhøjelse af

indkomsten.

Skatteankenævnet fandt ikke, at en efterfølgende reduktion af

lønudbetalingen med regulering over mellemregningskontoen, begrundet i

at A ikke havde udført arbejde svarende til lønnen, kunne

medføre skattemæssig tilbageregulering.

Skatteankenævnet udtalte, at løn er skattepligtig på

udbetalingstidspunktet, og tilbageførsel kan ikke ske med mindre, der

er tale om fejludbetaling. Dette mente skatteankenævnet ikke var

tilfældet, da A som aktionær og daglig leder måtte anses

Læs alt

løbende at få udbetalt den løn, der svarede til

arbejdsindsatsen.

Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets

afgørelse.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår det, at

skatteankenævnet ikke anerkendte tilbageregulering af allerede

bogført løn til A. Under hensyn til A's stilling som

hovedaktionær anså nævnet ham for skattepligtig af det

fulde lønbeløb og differencen for et ikke fradragsberettiget

kapitalindskud i B A/S. Skatteankenævnet havde herved lagt vægt

på en oplysning om, at B A/S's bankforbindelse havde krævet et

kapitalindskud som betingelse for fortsat kredit, og på at

lønafregninger med A-skattetræk var udskrevet til klageren

måned for måned året igennem.

A's advokat forklarede overfor Landsskatteretten, at reduktionen af A's

løn havde en rent forretningsmæssig begrundelse, nemlig at

omsætningen i B A/S viste sig at blive væsentlig mindre end

forventet. Advokaten afviste endvidere, at B A/S skulle have haft

økonomiske problemer i det heromhandlede år.

Landsskatteretten fandt i lighed med skatteankenævnet, at

tilbageførsel af allerede optjent løn, som havde været

til disposition for A løbende året igennem, måtte anses

for et ikke fradragsberettiget indskud i B A/S, hvori A var direktør

og hovedaktionær.

Den 5/2 1995 anmodede revisor kommunen om omgørelse.

Revisor skrev i denne forbindelse, at A som direktør i B A/S i 1990

havde en månedsløn på ca. 35.000 kr. eller i alt 394.000

kr. I januar 1991 blev lønnen korrigeret således, at der kun

blev udbetalt 164.000 kr. Reguleringen blev begrundet med nedgang i B A/S's

aktivitet i 1990. Revisor anførte, at den reducerede aktivitet

medførte en tilsvarende nedgang i A's arbejde i B A/S. Det blev

endvidere påpeget, at B A/S i de pågældende år ikke

havde økonomiske vanskeligheder.

Revisor anførte, at der i januar 1991 via

lønoplysningsseddel efter telefonisk henvendelse til

Arbejdsgiverkontrollen var tilbageført 230.000 kr. i bruttoløn

og 90.000 kr. i A-skat. Nettobeløbet 140.000 kr. var reguleret via A's

mellemregning med selskabet.

Revisor betonede, at betingelserne for at opnå omgørelse

efter SD-cirkulære 1986-22 var tilstede, og at den disposition der

ønskes omgjort hele tiden har været lagt klart frem for

myndighederne, idet det på intet tidspunkt er forsøgt skjult,

hvad sagen drejede sig om, ligesom der som nævnt ovenfor ikke kan

herske tvivl om, at en telefonisk henvendelse til Arbejdsgiverkontrollen,

hvor forholdet blev beskrevet og godkendt, har bragt A i god tro.

Den 10. februar 1995 nægtede kommunen omgørelse, idet den

kommunale skattemyndighedsadgang til på A's foranledning at ændre

indkomstansættelsen efter ligningsfristens udløb er fastlagt i

skattestyrelseslovens § 4. Det fremgår heraf, at anmodningen skal

indgives indenfor en tidsfrist på 3 år efter indkomstårets

udløb. Det forhold, der ønskes omgjort, vedrørte

indkomståret 1990, og anmodningen var således indgivet for sent

(5/2 1995), jævnfør ovenstående. Der henvistes samtidig

til LV afsnit E.H.2.5.

Det var kommunens opfattelse, at det i denne forbindelse er uden

betydning, hvornår indkomstansættelsen er afsluttet, og klagen

over denne er færdigbehandlet i Landsskatteretten. Kommunen havde ikke

foretaget nogen vurdering af, om forudsætningerne for omgørelse,

som anført i SD-cirkulære nr. 1986-22 af 9/7 1986, var opfyldt,

ligesom der ikke var sket en vurdering af, om den disposition, der

ønskes omgjort, civilretligt lader sig gennemføre med bindende

virkning på nuværende tidspunkt.

Told- og Skatteregionen tiltrådte kommunens indstilling og

tilføjede, at genoptagelse ud over 3 år som hovedregel kun kan

finde sted, såfremt skattemyndigheden har handlet

erstatningspådragende.

Told- og Skattestyrelsen fandt i lighed med kommunen og regionen, at

omgørelse burde nægtes, da anmodningen var indgivet efter

tidsfristen på 3 år efter indkomstårets udløb jf.

skattestyrelseslovens § 4.

Told- og Skattestyrelsen bemærkede endvidere, at selvom tidsfristen

i skattestyrelseslovens § 4 var overholdt, burde der i overensstemmelse med

Ligningsrådets hidtidige praksis ikke gives tilladelse til

omgørelse, idet den ordinære og løbende

lønudbetaling ikke havde givet anledning til uventede og

uforudsigelige skattemæssige konsekvenser.

Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne

afgørelse. Der kunne således ikke gives tilladelse til den

ansøgte omgørelse.

Told- og Skattestyrelsens bemærkninger til Ligningsrådets

afgørelse:

Med afgørelsen er omgørelsespraksis nu afstemt med praksis i

de egentlige genoptagelsessager.

Anmodninger om skattemæssig omgørelse, der er fremsendt

senere end 3 år efter udløbet af det pågældende

indkomstår, vil herefter kun kunne forventes imødekommet, hvis

skattemyndighederne har handlet på en erstatningspådragende

måde.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter