For sent indgivet omgørelsesanmod.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
For sent indgivet omgørelsesanmod.
- Omgørelse.
- for sent indgivet omgørelsesanmodning
- tilbagebetaling af løn anset for kapitaltilskud fra
hovedaktionær til selskab
Reference : SSL § 4, LV 1994 S.F.1.2.6, LV 1994 E.H.2.5
En hovedaktionær A havde klaget til Ligningsrådet over
kommunens afgørelse vedrørende indkomståret 1990, hvor
der blev givet afslag på anmodning om tilbageførsel af
løn og A-skat på henholdsvis 230.000 kr. og 90.000 kr.
A var hovedaktionær og direktør i selskabet B A/S. I 1990
havde B A/S løbende udbetalt løn til A og indeholdt A-skat
heraf med i alt 395.000 kr. i løn og 105.533 kr. i A-skat.
Efter indkomstårets udløb blev der i januar 1991 via
oplysningssedler tilbageført 230.000 kr. i bruttoløn og 90.000
kr. i A-skat. Nettobeløbet blev reguleret over A's mellemregningskonto
med B A/S.
Kommunen anså A for skattepligtig af hele den udbetalte løn,
og anså det indbetalte beløb på 230.000 kr. for et
kapitaltilskud eller et lån til B A/S.
Kommunen foretog i maj 1993 en almindelig forhøjelse af
indkomsten.
Skatteankenævnet fandt ikke, at en efterfølgende reduktion af
lønudbetalingen med regulering over mellemregningskontoen, begrundet i
at A ikke havde udført arbejde svarende til lønnen, kunne
medføre skattemæssig tilbageregulering.
Skatteankenævnet udtalte, at løn er skattepligtig på
udbetalingstidspunktet, og tilbageførsel kan ikke ske med mindre, der
er tale om fejludbetaling. Dette mente skatteankenævnet ikke var
tilfældet, da A som aktionær og daglig leder måtte anses
Læs alt
løbende at få udbetalt den løn, der svarede til
arbejdsindsatsen.
Landsskatteretten stadfæstede skatteankenævnets
afgørelse.
Af Landsskatterettens kendelse fremgår det, at
skatteankenævnet ikke anerkendte tilbageregulering af allerede
bogført løn til A. Under hensyn til A's stilling som
hovedaktionær anså nævnet ham for skattepligtig af det
fulde lønbeløb og differencen for et ikke fradragsberettiget
kapitalindskud i B A/S. Skatteankenævnet havde herved lagt vægt
på en oplysning om, at B A/S's bankforbindelse havde krævet et
kapitalindskud som betingelse for fortsat kredit, og på at
lønafregninger med A-skattetræk var udskrevet til klageren
måned for måned året igennem.
A's advokat forklarede overfor Landsskatteretten, at reduktionen af A's
løn havde en rent forretningsmæssig begrundelse, nemlig at
omsætningen i B A/S viste sig at blive væsentlig mindre end
forventet. Advokaten afviste endvidere, at B A/S skulle have haft
økonomiske problemer i det heromhandlede år.
Landsskatteretten fandt i lighed med skatteankenævnet, at
tilbageførsel af allerede optjent løn, som havde været
til disposition for A løbende året igennem, måtte anses
for et ikke fradragsberettiget indskud i B A/S, hvori A var direktør
og hovedaktionær.
Den 5/2 1995 anmodede revisor kommunen om omgørelse.
Revisor skrev i denne forbindelse, at A som direktør i B A/S i 1990
havde en månedsløn på ca. 35.000 kr. eller i alt 394.000
kr. I januar 1991 blev lønnen korrigeret således, at der kun
blev udbetalt 164.000 kr. Reguleringen blev begrundet med nedgang i B A/S's
aktivitet i 1990. Revisor anførte, at den reducerede aktivitet
medførte en tilsvarende nedgang i A's arbejde i B A/S. Det blev
endvidere påpeget, at B A/S i de pågældende år ikke
havde økonomiske vanskeligheder.
Revisor anførte, at der i januar 1991 via
lønoplysningsseddel efter telefonisk henvendelse til
Arbejdsgiverkontrollen var tilbageført 230.000 kr. i bruttoløn
og 90.000 kr. i A-skat. Nettobeløbet 140.000 kr. var reguleret via A's
mellemregning med selskabet.
Revisor betonede, at betingelserne for at opnå omgørelse
efter SD-cirkulære 1986-22 var tilstede, og at den disposition der
ønskes omgjort hele tiden har været lagt klart frem for
myndighederne, idet det på intet tidspunkt er forsøgt skjult,
hvad sagen drejede sig om, ligesom der som nævnt ovenfor ikke kan
herske tvivl om, at en telefonisk henvendelse til Arbejdsgiverkontrollen,
hvor forholdet blev beskrevet og godkendt, har bragt A i god tro.
Den 10. februar 1995 nægtede kommunen omgørelse, idet den
kommunale skattemyndighedsadgang til på A's foranledning at ændre
indkomstansættelsen efter ligningsfristens udløb er fastlagt i
skattestyrelseslovens § 4. Det fremgår heraf, at anmodningen skal
indgives indenfor en tidsfrist på 3 år efter indkomstårets
udløb. Det forhold, der ønskes omgjort, vedrørte
indkomståret 1990, og anmodningen var således indgivet for sent
(5/2 1995), jævnfør ovenstående. Der henvistes samtidig
til LV afsnit E.H.2.5.
Det var kommunens opfattelse, at det i denne forbindelse er uden
betydning, hvornår indkomstansættelsen er afsluttet, og klagen
over denne er færdigbehandlet i Landsskatteretten. Kommunen havde ikke
foretaget nogen vurdering af, om forudsætningerne for omgørelse,
som anført i SD-cirkulære nr. 1986-22 af 9/7 1986, var opfyldt,
ligesom der ikke var sket en vurdering af, om den disposition, der
ønskes omgjort, civilretligt lader sig gennemføre med bindende
virkning på nuværende tidspunkt.
Told- og Skatteregionen tiltrådte kommunens indstilling og
tilføjede, at genoptagelse ud over 3 år som hovedregel kun kan
finde sted, såfremt skattemyndigheden har handlet
erstatningspådragende.
Told- og Skattestyrelsen fandt i lighed med kommunen og regionen, at
omgørelse burde nægtes, da anmodningen var indgivet efter
tidsfristen på 3 år efter indkomstårets udløb jf.
skattestyrelseslovens § 4.
Told- og Skattestyrelsen bemærkede endvidere, at selvom tidsfristen
i skattestyrelseslovens § 4 var overholdt, burde der i overensstemmelse med
Ligningsrådets hidtidige praksis ikke gives tilladelse til
omgørelse, idet den ordinære og løbende
lønudbetaling ikke havde givet anledning til uventede og
uforudsigelige skattemæssige konsekvenser.
Ligningsrådet fandt ikke grundlag for at ændre den trufne
afgørelse. Der kunne således ikke gives tilladelse til den
ansøgte omgørelse.
Told- og Skattestyrelsens bemærkninger til Ligningsrådets
afgørelse:
Med afgørelsen er omgørelsespraksis nu afstemt med praksis i
de egentlige genoptagelsessager.
Anmodninger om skattemæssig omgørelse, der er fremsendt
senere end 3 år efter udløbet af det pågældende
indkomstår, vil herefter kun kunne forventes imødekommet, hvis
skattemyndighederne har handlet på en erstatningspådragende
måde.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Etablering af virksomhed Retsinformation · 7. juni 2000
- Virksomhedsskatteordningen Retsinformation · 7. juni 2000
- Afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2010 med henblik på anvendelse af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A Landsskatteretten · 6. november 2013
- Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 Landsskatteretten · 6. juli 2012
- Skattecentret har ikke givet tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995 og 1996 Landsskatteretten · 22. oktober 2008
- Kildeskattelovens § 5 D og skatteforvaltningslovens § 27: Genoptagelse af skatteansættelser i forbindelse med ønske om anvendelse af grænsegængerreglerne Landsskatteretten · 18. december 2012
Lignende dokumenter
- Omgørelse, Uforrentet lån Retsinformation · 20. september 2000
- Omgørelse/graveafgift Retsinformation · 3. oktober 2000
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- Deklareret udbytte nægtet Retsinformation · 3. oktober 2000
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008