Omgørelse, Uforrentet lån
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Omgørelse, Uforrentet lån
-Omgørelse,
- Uforrentet lån
Reference: LV 1991 S.F.1.2.6 og LV 1992 S.F.1.2.6
Der var henset til, at långiver ved det rentefri
udlåns størrelse til det låntagende selskab, hvis
skattepligtige indkomst udviste underskud, burde have indset, at der ved
ligningen ville blive fordret renteberegning, idet lånevilkårene
ikke var tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundede og
førte til indkomstforvridning.
En hovedaktionær og selskab klagede over, at
kommunen nægtede omgørelse.
Omgørelse ønskedes således, at
selskabet til hovedaktionæren i indkomstår 1991 og 1992
(selskabets skatteår 1992/93 og 1993/94) betalte 12,5 pct. i rente af
hovedaktionærens udlån til selskabet.
Hvis omgørelse blev tilladt, ville betalingen finde
sted enten kontant eller over mellemregningskontoen.
Det var oplyst, at hovedaktionæren P gennem flere
år var eneanpartshaver og direktør i selskabet A. P deltog i
selskabets drift.
Pr. 1. december 1990 overdrog A dets aktiviteter til et af
P eneejet skuffeselskab B.
B skulle i forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne
fra A præstere en kontant udbetaling på 7.603.795 kr. til A. Der
blev på B's vegne indledt drøftelser med bankforbindelsen herom,
men der blev ikke indgivet nogen låneansøgning.
P var imidlertid i besiddelse af en likvid kapital
på ca. 8,5 mio. kr. Disse likvider blev udlånt til B, men der
blev ikke i forbindelse med udlånet udfærdiget
Læs alt
lånedokumenter, ligesom der ikke blev stillet sikkerhed for
lånet.
Der var ikke på noget tidspunkt betalt eller
beregnet renter af lånet i pågældende år, jf.
nærmere nedenfor.
Pr. 19. december 1990 blev A solgt til tredjemand for
8.941.500 kr.
Skatteankenævnet stadfæstede ved kendelser af
27. december 1994 kommunens forhøjelser af P's indkomster med
fikserede renteindtægter af mellemregning med B i indkomståret
1991 og 1992 med henholdsvis 988.074 kr. og 739.739 kr. således:
Indkomstår 1991:
Renteindtægt af mellemregning med B
988.074 kr.
Beløbet fremkom således:
12 ½ pct. af 8.520.264 kr. i ½ år
532.516 kr.
12 ½ pct. af 7.288.928 kr. i ½ år
455.558 kr.
I alt
988.074 kr.
Indkomstår 1992:
Renteindtægt af mellemregning med B
739.739 kr.
Beløbet fremkom således:
12 ½ pct. af 6.013.864 kr. i ½ år
375.866 kr.
12 ½ pct. af 5.821.970 kr. i ½ år
363.873 kr.
I alt
739.739 kr.
Renteberegningen var foretaget på grundlag af
gennemsnitlige tilgodehavender i perioderne, og rentesatsen svarede til
diskontoen + 4 pct. på gældsstiftelsestidspunktet:
Det fremgik bl.a. af skatteankenævnets
ovennævnte kendelser, at nævnet var af den opfattelse, at P's
tilgodehavende i B var opstået som et rent pengeudlån til
selskabet. Udlånsvilkårene fik det indhold eller mangel på
samme i kraft af P's hovedaktionærstatus. B's fordel ved dette
lånearrangement bestod i den sparede renteudgift af lånet, og
nogle sådanne lånevilkår ville selskabet ikke kunne have
opnået andetsteds,
at P opnåede den fordel, at hun ikke behøvede
at hæve løn i selskabet, idet ydelserne fra selskabet nu kunne
udbetales som afdrag på hendes tilgodehavende i selskabet. Nævnet
bemærkede her, at P i indkomståret 1990 (dvs. før
lånearrangementet) blev aflønnet med 361.700 kr. af selskabet,
medens der i 1991 og 1992 var selvangivet A-indkomster på henholdsvis
5.444 kr. og 2.000 kr.
Nævnet fandt ikke, at der var dokumenteret et
forretnings- eller driftsmæssigt hensyn ved udlånet men var af
den opfattelse, at der var tale om indkomstforvridning, idet P ved
lånearrangementets tilbliven tilsigtede den fordel for sig at kunne
hæve midler i selskabet uden at skulle beskattes heraf.
Skatteankenævnets ansættelser for 1991 og 1992
(skatteår 1992/93 og 1993/94) var påklaget til Landsskatteretten
med påstand om nedsættelse af indkomsten med beløb
svarende til den fikserede rente.
P's repræsentant var af den opfattelse, at P havde
et egentligt retskrav på omgørelse, idet betingelserne i
omgørelsescirkulæret alle blev anset for opfyldt. Endvidere, at
omgørelsesinstituttet beror på en rimelighedsvurdering, hvor
fejl tillades korrigeret med skattemæssig virkning i tilfælde,
hvor en fastholdelse af den foretagne disposition ville være meget
byrdefuld for den pågældende skatteyder.
Efter repræsentantens råd havde P og B fra og
med indkomstår 1994 (skatteår 1995/96) selvangivet en
renteindtægt i overensstemmelse med kommunens afgørelser om
fikseret rente. Repræsentanten gjorde opmærksom på, at
dette ikke skulle ses som en anerkendelse af kommunens ansættelser.
Sagen havde været til høring i kommunen samt
told- og skatteregionen.
Kommunen indstillede afslag på anmodningen om
omgørelse bl.a. henset til,
at Ligningsvejledningen for Aktionærer og Selskaber
1991, S.F.1.5, omtaler en afgørelse (TOLD*SKAT Nyt 1992.4.130) om
forrentning af lån fra aktionær til selskab,
at der ikke i de følgende år (1992 og 1993)
var sket en forrentning af udlånet, uanset de løbende
offentliggjorte afgørelser herom, samt at der aldrig var rettet
henvendelse til skatteforvaltningen om forholdet.
Regionen udtalte bl.a., at kommunens høringssvar om
omgørelse havde været tilsendt P's repræsentant.
P's repræsentant fastholdt over for regionen, at
skatteyder havde lagt låneforholdet klart frem i selvangivelsen og
havde været i god tro.
Udgangspunktet i Ligningsvejledningen har været frem
til og med 1991, at uforrentet anfordringslån/mellemregning fra
hovedaktionær til selskabet i almindelighed må accepteres af
skattemyndighederne. Fra 1992-udgaven er Ligningsvejledningen ændret
på dette punkt, en udgave udgivet i foråret 1993.
Repræsentanten mente derfor subsidiært, at
omgørelsesadgangen eventuelt først bortfaldt for
indkomståret 1993 men fastholdt det primære synspunkt, at der
burde gives omgørelsesadgang for alle 3 år (1991, 1992 og
1993).
Repræsentanten mente tillige, at forholdet var lagt
klart frem i selvangivelsen (felt 694 i S 10 1993: Andre skattepligtige
aktiver 5.557.198 kr.) sammenholdt med selskabets balance pr. 30. juni 1994
under langfristet gæld: mellemregning med selskabsdeltager 5.145.918
kr. (1992/93: 5.436.000 kr.)
Regionen indstillede at anmodningen ikke blev
imødekommet bl.a. henset til,
at der var tale om en usædvanlig
forretningsdisposition med lånevilkår, der ikke kunne opnås
i en forretningsbank, og med sigte på at opnå en
utilbørlig skattemæssig fordel (skattefri udtræk af
selskabet),
at allerede Ligningsvejledningerne 1991 og 1992 tog
stilling til fiksering af rente i et usædvanligt låneforhold som
det foreliggende mellem hovedaktionær og selskab,
at hovedaktionær og selskabet og/eller deres
rådgivere var i ond tro, altså vidste eller burde vide, at
låneforholdet ville udløse beskatning.
Ifølge det låntagende selskab B's
selvangivelser var der selvangivet skattepligtige indkomster for
skatteårene 1992/93, 1993/94 og 1994/95 med henholdsvis -1.612.042 kr.,
0 kr. (pga. overførsel af skattemæssigt underskud fra tidligere
indkomstår) og -176.660 kr.
Ligningsrådet vedtog at stadfæste kommunens
afslag på omgørelsesanmodningen.
Der var henset til, at skatteyderen ved at udlåne et
beløb som det omhandlede rentefrit til selskabet, hvis skattepligtige
indkomst udviste underskud, burde have indset, at der ved ligningen ville
blive fordret renteberegning, idet lånevilkårene ikke var
tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrundede og førte til
indkomstforvridning.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1996 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1997 AFSNIT SF - BESKATNINGEN AF UDBYTTE MV. FRA AKTIESELSKABER, ANPARTSSELSKABER OG ANDELSSELSKABER Retsinformation · 5. februar 2008
- Fikseret rente Retsinformation · 3. oktober 2000