Spring til indhold

Retsinformation

Virksomhedsskatteordningen

KEN nr 60564 af 15/12/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Virksomhedsskatteordningen

anmodning om genoptagelse af skatteansættelse, da blandet benyttet

bil ønskedes udtaget af ordningen efter indgivelse af selvangivelse.

Reference:

SL § 4, stk. 1

VSL § 2, stk. 6 og §§ 5 og 10, stk. 1

LV 1997 E.G.1.4.

A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at

skatteankenævnet havde afslået at pålægge den

kommunale skattemyndighed at genoptage hans skatteansættelser for

indkomstårene 1995 og 1996 med henblik på at udtage en bil af

virksomhedsordningen pr. den 1. januar 1995.

Det var oplyst, at klageren, der drev en selvstændig

virksomhed, for indkomstårene 1995 og 1996 havde anvendt

virksomhedsskattelovens regler, at han havde medtaget en varevogn i

virksomhedsordningen, at de stedlige skattemyndigheder havde ansat en

værdi af fri bil, idet bilen blev anset for privat anvendt, og

at klagerens revisor ved brev af 8. juni 1998 havde anmodet om

efterfølgende at udtage bilen af virksomhedsordningen, således

at der ikke skete beskatning af værdien af fri bil.

Skatteankenævnet havde til støtte for ikke at

pålægge skattemyndigheden at genoptage

indkomstansættelserne anført, at der ikke kunne ske genoptagelse

efter skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, da særbestemmelsen i

virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6, forhindrede dette. Den ønskede

disposition skulle efter denne bestemmelse være bogført med

virkning fra starten af året, og dette gjorde, at fristen for dette var

tidspunktet for aflevering af selvangivelsen. Nævnet havde

fremhævet, at virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, kun havde betydning

for om virksomhedsskatteloven ønskedes anvendt eller ikke, og at

Læs alt

skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, ikke kunne anvendes til at ændre

dispositioner under virksomhedsskatteloven, jf. cirkulære nr. 156 af

25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkterne 2.3.3.4., 3.2.2 og

7.4.

Klagerens revisor havde nedlagt påstand om, at skattemyndigheden

skulle pålægges at genoptage ansættelserne for 1995 og

1996, således, at bilen blev tilladt udtaget af virksomhedsordningen

den 1. januar 1995. Til støtte herfor havde han anført, at de

formelle betingelser for, at skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, kunne finde

anvendelse, måtte være til stede, idet klagerens

forudsætninger for at have bilen i virksomhedsordningen var bristet.

Den omstændighed, at klageren ikke kunne løfte bevisbyrde for,

at bilen ikke i et mindre omfang var anvendt privat, måtte anses for en

ny oplysning, der ville have påvirket klagerens beslutning om at

medtage bilen i virksomhedsordningen.

Revisoren havde endvidere anført, at det af klageren selvangivne

således beroede på en forkert retsanvendelse, hvorfor han

måtte have ret til at få ændret skatteansættelsen,

jf. Told- og Skattestyrelsens ligningsvejledning 1997, afsnit A.K.4.3.1,

hvoraf det fremgik, at i de tilfælde hvor den retsanvendelse, der var

lagt til grund for skatteansættelsen på selvangivelsestidspunktet

var forkert, gjaldt reglerne om genoptagelse i skattestyrelseslovens § 4

også. Revisoren havde endvidere henvist til cirkulære nr. 156 af

25. november 1997 til virksomhedsskatteloven, punkt 3.2.2, hvoraf det

fremgik, at bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 4 om genoptagelse af en

skatteansættelse kunne finde anvendelse, når den skattepligtige

forelagde nye oplysninger, men at virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, ikke

kunne omgøres under henvisning til skattestyrelseslovens § 4. Dette

var eneste undtagelse, idet cirkulæret slog fast, at bestemmelserne i

skattestyrelsesloven kunne anvendes sideløbende med

virksomhedsskattelovens bestemmelser.

Revisoren havde endelig anført, at virksomhedsskattelovens

bestemmelser var komplicerede, hvorfor der ville opstå

fortolkningsproblemer, og at skattestyrelseslovens § 4 derfor også gav

adgang til omgørelse indenfor virksomhedsskattelovens regler. Reglerne

som skatteankenævnet henviste til i virksomhedsskattelovens § 2, stk.

6, omfattede alene den situation, at skatteyderen fortrød, at han

valgte den ene eller den anden løsning. I nærværende sag

medførte en ligningsmæssig korrektion, at grundlaget for valg af

ordningen som skatteyderen regnede med på selvangivelsestidspunktet,

ikke længere var til stede, hvorfor det måtte være

rimeligt, at klageren fik mulighed for at ændre sit valg.

Landsskatteretten udtalte:

Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 om klage til Landsskatteretten

gjaldt også for genoptagelsessager, jf. lovens § 4, stk. 5. Efter

Landsskatterettens forretningsorden § 17, stk. 3, sammenholdt med § 3, stk.

5, kunne retten således pålægge den myndighed, der sidst

havde truffet realitetsafgørelse i sagen, at genoptage denne.

Ifølge cirkulære nr. 71 af 12. april 1996 om

skattemyndighedernes skatteansættelsespligter efter

skattestyrelsesloven, pkt. 5.1, fremgik blandt andet:

"I visse tilfælde er der i særlove overladt den enkelte

skattepligtige valgmuligheder i forbindelse med selvangivelsen, f.eks. om

til- eller fravalg af virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1

... Sådanne valgmuligheder er udtømmende reguleret i de

pågældende love, og skattestyrelsesloven giver ikke ret til at

fravige denne regulering, f.eks. en ret til at ændre et sådant

valg i op til 3 år efter indkomstårets udløb."

Ifølge cirkulære nr. 156 af 25. november 1997 til

virksomhedsskatteloven, punkt 3.2.2, fremgik blandt andet:

"Ved siden af denne valgmulighed efter § 2, stk. 2, 2. og 3. pkt., og § 22

a, stk. 1, 3 pkt., i virksomhedsskatteloven gælder de almindelige

regler i § 4 i skattestyrelsesloven om ret til at få genoptaget en

skatteansættelse i op til 3 år - eller mere, hvis forholdene i

særlig grad taler derfor. Denne almindelige genoptagelsesadgang efter

skattestyrelsesloven omfatter imidlertid ikke de særlige valgmuligheder

med hensyn til valg af ordningen efter virksomhedsskatteloven."

Klageren havde først den 8. juni 1998 anmodet om tilladelse til at

udtage bilen af virksomhedsordningen primo 1995. Den ønskede

disposition skulle efter virksomhedsskattelovens § 2, stk. 6, være

bogført med virkning fra starten af året, og hævningen

skulle i henhold til virksomhedsskattelovens §§ 5 og 10, stk. 1, ske senest

på tidspunktet for aflevering af selvangivelsen. Retten fandt ikke

grundlag for at pålægge skattemyndigheden at genoptage

indkomstansættelserne, idet klageren ikke efterfølgende kunne

udtage bilen af virksomhedsordningen, allerede fordi der alene kunne ske

overførsel inden udløbet af fristen for indgivelse af

selvangivelsen for det omhandlede indkomstår.

Retten kunne således tiltræde myndighedernes synspunkter for

så vidt angik rækkevidden af bestemmelserne i

virksomhedsskatteloven, og skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Den

påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter