Spring til indhold

Retsinformation

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om hvorvidt en borgmesters stillingtagen til offentliggørelse af materiale deponeret af en borger indebærer, at materialet bliver omfattet af offentlighedsloven

UDT nr 9961 af 06/11/2002UdtalelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet10. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om

hvorvidt en borgmesters stillingtagen til offentliggørelse af materiale

deponeret af en borger indebærer, at materialet bliver omfattet af

offentlighedsloven

Lone Hindø

Enghave

Tåstrupvej 100

Tåstrup

8462 Harlev

Ved breve af 6. marts 2001

med bilag, af 21. marts 2001 samt af 28. marts, 16. maj og 19. maj 2001 med

bilag klagede De til Folketingets Ombudsmand over borgmesteren i Ringkøbing

Kommunes afslag på Deres anmodning om aktindsigt i afdøde skoleinspektør

Johs.

Ivar Bøgners manuskript med tilhørende materiale og i to nærmere angivne

notater udfærdiget af lokalhistorikeren Per Hauge Mortensen om manuskriptets

indhold. Endvidere klagede De over Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amts

udtalelse

af 13. februar 2001, hvorefter borgmesteren i Ringkøbing Kommunes beføjelser

til at disponere over de nævnte dokumenter ikke blev varetaget som led i

borgmesterens offentligretlige myndighedsudøvelse, og hvorefter De således

ikke

havde ret til aktindsigt i de nævnte dokumenter efter offentlighedsloven.

Folketingets Ombudsmand

sendte ved brev af 21. juni 2001 Deres klage til Indenrigsministeriet (nu

Indenrigs- og Sundhedsministeriet) med henblik på, at Indenrigsministeriet

kunne få lejlighed til at tage stilling til Deres klage. Folketingets

Ombudsmand anmodede i den forbindelse Indenrigsministeriet om at underrette

sig

om resultatet af ministeriets overvejelser i sagen.

Læs alt

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Det er Indenrigs-

og Sundhedsministeriets opfattelse, at de nævnte dokumenter har været

undergivet administrativ sagsbehandling i Ringkøbing Kommune som led i

kommunens virksomhed som offentlig myndighed og derfor er omfattet af

offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985 som senest ændret ved

lov

nr. 429 af 31. maj 2000).

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har på denne baggrund i dag anmodet Tilsynsrådet for

Ringkjøbing Amt om at genoptage sagens behandling med henblik på, at

tilsynsrådet kan tage stilling til, om borgmesteren i Ringkøbing Kommunes

afslag på Deres anmodning om aktindsigt i Johs. Ivar Bøgners manuskript med

tilhørende materiale og Per Hauge Mortensens notater om manuskriptets indhold

er i overensstemmelse med offentlighedsloven.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet skal beklage den sene besvarelse af Deres klage.

Her følger en gennemgang af

sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund

Det fremgår af sagens akter,

at skoleinspektør Johs. Ivar Bøgner den 29. november 1963 deponerede et

manuskript bestående af 23 hæfter om Ringkøbing bys historie under

besættelsen,

et brev dateret den 9. april 1950 stilet til borgmesteren og skoleinspektøren

i

Ringkøbing, en kortrulle bestående af tre kort over Ringkøbing og diverse

plakater m.v. vedrørende besættelsestiden i Landsarkivet for Nørrejylland. I

forbindelse med deponeringen blev der indgået en skriftlig aftale mellem

Johs.

Ivar Bøgner og landsarkivet om vilkårene for deponeringen. Aftalen havde

bl.a.

følgende ordlyd:

"Manuskriptet og skrivelse til borgmester og

skoleinspektør i Ringkøbing er den 29. november 1963 i overværelse af

skoleinspektør Johs. Ivar Bøgner og landsarkivar Jens Holmgaard indpakket og

forsynet med Landsarkivets segl.

Den 1. april år 2000 oversendes den forseglede pakke

med den tilhørende uforseglede kortrulle til borgmesteren i Ringkøbing, som

ifølge den nævnte vedlagte skrivelse foranstalter taget stilling til

materialets eventuelle publikation. Finder publikationen ikke sted,

overdrages

materialet definitivt til Landsarkivet for Nørrejylland, ligesom manuskriptet

efter en evt. publikation afgives hertil."

Ved brev af 28. december

1999 rettede Landsarkivet for Nørrejylland henvendelse til Ringkøbing

Kommune.

Brevet, der var stilet til Ringkøbing Kommune, att.: borgmesterkontoret,

havde

følgende indhold:

"Hermed fremsendes kopi af aftale fra 1963,

hvorefter landsarkivet 1. april 2000 skal fremsende pakke med manuskript m.m.

til Borgmesteren. Det vil landsarkivet naturligvis gøre, men skal dog

forespørge, om Borgmesteren/kommunen har særlige ønsker i den

forbindelse."

Ved brev af 3. januar 2000

besvarede Ringkøbing Kommune landsarkivets henvendelse. Brevet, der var

affattet på børne- og kulturforvaltningen i Ringkøbing Kommunes brevpapir,

var

underskrevet af såvel borgmesteren som chefen for børne- og

kulturforvaltningen.

Brevet havde bl.a følgende indhold:

"....

I den forbindelse skal det hermed meddeles, at der

ikke fra Ringkøbing kommunes side er særlige ønsker i sagen.

Ringkøbing kommune forventer således at modtage

materialet i henhold til aftalen."

I slutningen af marts 2000

sendte Landsarkivet for Nørrejylland det af Johs. Ivar Bøgner deponerede

materiale til borgmesteren i Ringkøbing i henhold til den indgåede aftale.

Det fremgår af sagen, at

materialet herefter blev forelagt lokalhistoriker Per Hauge Mortensen, der i

den forbindelse udfærdigede notater om manuskriptets indhold,.

Ved brev af 21. juli 2000

rettede Ringkøbing Kommune henvendelse til Johs. Ivars Bøgners efterkommer,

Henrik Bøgner. Brevet, der var affattet på børne- og kulturforvaltningen i

Ringkøbing Kommunes brevpapir og underskrevet af chefen for børne- og

kulturforvaltningen, havde følgende indhold:

"I henhold til aftale fra 1963 oversendes pr.

1. april 2000 skoleinspektør Johs. Ivar Bøgners manuskript.....til

borgmesteren

i Ringkøbing, som ifølge en vedlagt skrivelse tager stilling til materialets

eventuelle publikation.

Det oversendte materiale er nu i borgmesterens

varetægt. Borgmesteren har imidlertid fundet det rigtigst at drøfte en evt.

publikation med I.I. Bøgners efterkommere.

I henhold til telefonsamtale af d.d. skal jeg hermed

anmode om, at du, som I.I. Bøgners eneste efterkommer, skriftligt meddeler

Ringkøbing kommune, hvorvidt du vil gøre krav på ovennævnte materiale eller i

givet fald vil deltage i en evt. publikation af samme.

På baggrund af din udtalelse vil borgmesteren i

Ringkøbing kommune tage stilling til sagens videre forløb."

Ved brev af 24. juli 2000,

der var stilet til Ringkøbing Kommune, att.: chefen for børne- og

kulturforvaltningen, meddelte Henrik Bøgner bl.a., at han var bekendt og

indforstået med, at Ringkøbing Kommunes borgmester tog stilling til den

eventuelle publikation af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale.

Ved breve af 14. august 2000

til bl.a. Henrik Bøgner meddelte borgmesteren i Ringkøbing Kommune, at han

havde truffet beslutning om, at det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale

skulle tilbagesendes til landsarkivet med ønske om, at det blev opbevaret i

endnu 20 år, hvorefter det skulle overdrages til borgmesteren i Ringkøbing

Kommune med henblik på fornyet stillingtagen til materialets eventuelle

publicering.

Ved brev af 11. oktober 2000

underrettede borgmesteren i Ringkøbing Kommune Landsarkivet for Nørrejylland

om

sin beslutning. Borgmesteren vedlagde samtidig det af Johs. Ivar Bøgner

deponerede materiale samt diverse bilag, som var blevet udarbejdet i

forbindelse

med borgmesterens vurdering af manuskriptets indhold og anmodede landsarkivet

om at opbevare det medsendte materiale i endnu 20 år.

De ovennævnte breve fra

borgmesteren i Ringkøbing Kommune var affattet på borgmesterkontoret i

Ringkøbing Kommunes brevpapir og paraferet af chefen for børne- og

kulturforvaltningen.

Ved brev af 19. januar 2001 skrev De til

borgmesteren i Ringkøbing Kommune og anmodede om aktindsigt i al

korrespondance

mellem Ringkøbing Kommune og andre instanser samt enkeltpersoner vedrørende

det

af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale.

I brev af 25. januar 2001 afslog

borgmesteren i Ringkøbing Kommune Deres anmodning om aktindsigt i det af

Johs.

Ivar Bøgner deponerede materiale. I dette brev, som er affattet på

borgmesterkontoret i Ringkøbing Kommunes brevpapir, er bl.a. anført følgende:

"Vedlagt fremsendes kopi af de akter, der kan

gives aktindsigt i.

Der kan ikke gives aktindsigt i selve manuskriptet

og i de af Per Hauge Mortensens papirer der indeholder oplysninger om

manuskriptets indhold, nemlig:

"Oversigt over mulige problematiske navne"

"Manuskriptets indhold og diverse om

indholdet"

For så vidt angår Bøgners skrivelse til borgmesteren

og skoleinspektøren i Ringkøbing dateret 9. april 1950 betragtes det som en

integreret del af manuskriptet, som nu befinder sig i landsarkivet.

På baggrund af Per Hauge Mortensens bemærkninger og

min egen læsning i manuskriptet har jeg vurderet, at det ikke bør

offentliggøres nu, og at der bør foretages en ny vurdering om 20 år."

I brev af 30. januar 2001

til borgmesteren i Ringkøbing Kommune anførte De bl.a. følgende:

"I henhold til offentlighedsloven anmoder jeg

om at få tilsendt:

a) Hr. Per Hauge Mortensens notater, som er

fremsendt til Ringkøbing Kommune: "Oversigt over mulige problematiske

navne" samt Manuskriptets indhold og diverse om indholdet". Såfremt

De fortsat ikke ønsker at udlevere disse to akter ønsker jeg, inden jeg går

videre med sagen, skriftlig begrundelse i henhold til offentlighedsloven.

b) Deres

afslag på min anmodning om aktindsigt i selve Bøgner-arkivet bedes skriftligt

begrundet over for mig i henhold til offentlighedsloven.

.........."

Ved brev af 1. februar 2001

besvarede borgmesteren i Ringkøbing Kommune Deres henvendelse. Brevet var

paraferet af kommunaldirektøren. I brevet, som var skrevet på

borgmesterkontoret i Ringkøbing Kommunes brevpapir, var bl.a. anført

følgende:

"De har i brev af 30. januar 2001 anmodet om

aktindsigt i selve Bøgner-arkivet og om begrundelse for evt. nægtelse af

aktindsigt.

Da sagen drejer sig om offentliggørelse af Bøgners

skrifter, og afgørelsen går på, at de ikke skal offentliggøres, vil

aktindsigt

i skrifterne stride mod selve afgørelsens materielle indhold og gøre denne

illusorisk. Det samme gælder for delvis aktindsigt, som ydermere kan indebære

en information, som er vildledende og egnet til fejlslutninger.

Afslaget gives i h.t. Offentlighedslovens § 12, nr.

1) "oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske,

forhold", og § 13, nr. 6) "hensyn til private og offentlige

interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet."

Den samme begrundelse gælder for Per Hauge

Mortensens notater "Oversigt over mulige problematiske navne" samt

"Manuskriptets indhold og diverse om indholdet", da disse notater

gengiver eller giver oplysninger om det indhold, der - jf. ovennævnte - ikke

skal offentliggøres i h.t. borgmesterens afgørelse.

........"

Ved brev af 4. februar 2001

klagede De til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt over borgmesteren i

Ringkøbing

Kommunes afslag på Deres anmodning om aktindsigt.

Ved brev af 13. februar 2001

besvarede Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt Deres klage. Tilsynsrådet anførte

bl.a. følgende:

"I skrivelse af 4. februar 2001 har De klaget

til tilsynsrådet over, at borgmester Hans Østergård, Ringkøbing Kommune, har

afslået at give Dem aktindsigt i "Bøgner-Arkivet" og 2 notater

udfærdiget af Per Hauge Mortensen - "Manuskriptets indhold og diverse om

indholdet" og "Oversigt over mulige problematiske navne".

Det er oplyst, at J. I. Bøgner har overladt det til

den siddende borgmester i Ringkøbing Kommune at afgøre, hvorvidt arkivet skal

offentliggøres.

I anledning af Deres henvendelse kan formanden for

tilsynsrådet udtale følgende:

Efter offentlighedslovens §1, stk. 1, gælder loven

for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, jfr. dog lovens

§§

2 og 3.

Loven gælder for alle forvaltningsmyndigheder, der

henhører under den statslige eller kommunale forvaltning og omfatter såvel

retlig som faktisk forvaltningsvirksomhed.

I henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 1, er

retten til aktindsigt begrænset til at angå dokumenter, der er indgået til

eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Da borgmester Hans Østergårds beføjelser til at

disponere over "Bøgner-arkivet" m.v. - herunder borgmesterens

stillingtagen til ansøgninger om aktindsigt - ikke beror på styrelsesloven

eller anden lovgivning, men alene hviler på den aftale J. I. Bøgner har

indgået

med den daværende borgmester i Ringkøbing Kommune, varetages beføjelserne

ikke

som led i borgmesterens offentligretlige myndighedsudøvelse.

"Bøgner-Arkivet" mv. er derfor ikke

omfattet af offentlighedsloven.

De har således ikke ret til aktindsigt i

"Bøgner-Arkivet" m.v. efter offentlighedsloven."

Den 8. februar 2001

orienterede borgmesteren i Ringkøbing Kommune kommunens økonomiudvalg om

sagsbehandlingen vedrørende det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale.

Ved breve af 6. marts 2001

med bilag, af 21. marts 2001 samt af 28. marts, 16. maj og 19. maj 2001 med

bilag klagede De til Folketingets Ombudsmand. De anførte i Deres brev bl.a.,

at

tilsynsrådets begrundelse for afvisningen af Deres klage enten må bero på en

fejl eller på tilsynsrådets ukendskab til alle sagens aspekter. De anførte

således, at borgmester Hans Østergård ikke har afgjort sagen om

offentliggørelse

af arkivet som privatperson, men at borgmesteren har behandlet dokumenterne

på

helt normal forvaltningsmæssig vis. De anførte endvidere, at det af Johs.

Ivar

Bøgner deponerede materiale er oprettet som en sag i kommunen, og at

dokumenterne har været genstand for administrativ sagsbehandling hos

forskellige medarbejdere i den kommunale forvaltning, samt at dokumenterne

har

været politisk behandlet.

De anførte endvidere i Deres

brev af 6. marts 2001 til Folketingets Ombudsmand, at De fandt det

uacceptabelt, at tilsynsrådet ikke havde informeret Dem om, hvortil klage

over

tilsynsrådets udtalelse i sagen kunne rettes.

Ved brev af 21. og 28. marts

2001 meddelte De Folketingets Ombudsmand, at lokalhistoriker Per Hauge

Mortensen var aflønnet af Ringkøbing Kommune, hvilket efter Deres opfattelse

var udtryk for, at der havde været foretaget en egentlig sagsbehandling.

Ved breve af 16. og 19. maj

2001 fremsendte De en række artikler fra Ringkøbing Amts Dagblad vedrørende

det

af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale til Folketingets Ombudsmand til

orientering.

Folketingets Ombudsmand

oversendte ved brev af 21. juni 2001 kopier af Deres breve samt bilag til

Indenrigsministeriets videre foranstaltning som øverste kommunale

tilsynsmyndighed.

Ved brev af 6. juli 2001

anmodede Indenrigsministeriet Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt om en

udtalelse

om, i hvilket omfang tilsynsrådet ved sin vurdering af, om offentlighedsloven

finder anvendelse i forhold til sagens dokumenter, havde tillagt det

betydning,

at sagen havde været undergivet behandling på et lukket møde i Ringkøbing

Kommunes økonomiudvalg, og at medarbejdere i Ringkøbing Kommunes forvaltning

havde været inddraget i behandlingen af sagen. Indenrigsministeriet anmodede

endvidere tilsynsrådet om en udtalelse om tilsynsrådets overvejelser i

tilfælde

af, at lokalhistoriker Per Hauge Mortensen var blevet aflønnet af Ringkøbing

Kommune. Indenrigsministeriet anmodede endelig tilsynsrådet om en udtalelse

om,

i hvilket omfang tilsynsrådet havde tillagt det betydning ved sin vurdering

af

sagen, at borgmesteren ved sin korrespondance i sagen havde benyttet

borgmesterkontorets brevpapir.

Ved brev af 28. august 2001

afgav Ringkøbing Kommune udtalelse til Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt i

sagen. Ringkøbing Kommune anførte bl.a. følgende:

"Ved Bøgner-sagens begyndelse blev den

betragtet som en borgmestersag, dvs. en sag, hvor borgmesteren som embede

anmodes om at udføre en opgave som f.eks. administration af et legat, åbning

af

en udstilling eller virke som dommer i en stilekonkurrence.

I den udstrækning, sådanne opgaver kræver en eller

anden form for behandling, som ligger udover, hvad borgmesteren normalt

personligt udfører, foretages behandlingen af den kommunale administration,

typisk Borgmesterkontoret.

I Bøgner-sagen har det administrative arbejde været

udført af Børne- og Kulturforvaltningen, dels p.g.a. sagens art, dels fordi

Bøgners bestemmelse inddrager skoledirektøren i håndteringen af skrifterne.

Desuden har den lokale historiker Per Hauge

Mortensen bistået borgmesteren med gennemlæsning og en faglig vurdering af

skrifternes indhold, bl.a. af hensyn til personfølsomme oplysninger.

På baggrund af denne sædvanlige behandling i det

kommunale system har vi fundet det naturligt at lade sagen være omfattet af

Offentlighedsloven og har derfor behandlet den første begæring om aktindsigt

efter Offentlighedsloven.

Efter Tilsynsrådets afgørelse i klagesagen,

hvorefter sagen nok anses for en kommunal sag, men dog ikke en sag, der

omfattet af Offentlighedsloven og Forvaltningsloven, har borgmesteren fundet

det mest korrekt at anse Tilsynsrådets afgørelse som udtryk for gældende ret

og

har derfor afslået en senere begæring om aktindsigt med henvisning til, at

Offentlighedsloven i h.t. Tilsynsrådets afgørelse ikke gælder her.

Tilsynsrådet ønsker Byrådets vurdering af følgende

forhold:

-

om betydningen af, at sagen har været

behandlet af kommunens Økonomiudvalg.

Sagen har ikke været undergivet behandling i

kommunens Økonomiudvalg. Økonomiudvalgets dagsorden har et fast punkt, der

hedder orientering. Her orienterer Økonomiudvalgets medlemmer hinanden, og

især

orienterer borgmesteren udvalget om begivenheder, som berører kommunen, eller

som kommunen er involveret i på borgmesterniveau, uden at det er sager, som

Økonomiudvalget skal tage sig af.

På baggrund af avisskriverier om Bøgner-sagen,

herunder aktindsigtsforespørgslerne, orienterede borgmesteren på

Økonomiudvalgets møde den 8. februar om, hvorledes sagen har været behandlet.

-

om betydningen af, at kommunale medarbejdere

har været inddraget i sagsbehandlingen.

Da sagen har været betragtet som en kommunal sag,

har administrationen bistået borgmesteren på vanlig vis.

-

om betydningen af, at borgmesteren ved sin

korrespondance i sagen har benyttet Borgmesterkontorets brevpapir.

Da sagen betragtes som en kommunal sag, er det

ganske naturligt, at Borgmesterkontorets brevpapir har været anvendt.

-

om de juridiske konsekvenser af, at Per

Hauge Mortensen er honoreret af Ringkøbing kommune for udarbejdelse af

notaterne.

Per Hauge Mortensen, som ikke er kommunalt ansat, er

hyret som historiefaglig rådgiver i denne sag og har fået udbetalt et honorar

for sin rådgivning.

Alle disse forhold er ganske naturlige konsekvenser

af, at sagen betragtes som en kommunal sag af ganske samme art som f.eks.

administration

af legater.

Vi har opfattet sagen som en kommunal sag, fordi

Bøgner ikke har bedt en bestemt navngiven privat person, men netop et embede,

borgmesterinstitutionen, om at foretage en følsom afvejning og træffe en

vanskelig beslutning. Borgmesterembedet med dets traditionelle seriøsitet,

objektivitet, behandlingssikkerhed og offentlighed skulle netop være garanten

for en velovervejet og velafvejet beslutning. Derfor er det ikke borgmesteren

som privat person, men borgmesteren som offentlig person, der overvejer og

beslutter, og derfor er det helt naturligt at anvende det sædvanlige apparat

omkring Borgmesterkontoret til forberedelse og udførelse af borgmesterens

beslutning med de deraf følgende sædvanlige forvaltningsretlige

konsekvenser."

Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt afgav ved brev af 29. oktober 2001

udtalelse i sagen. Tilsynsrådet anførte bl.a. følgende:

"Tilsynsrådet har behandlet sagen på sit møde

den 26. oktober 2001 og vedtaget at udtale følgende:

Tilsynsrådet kan henholde sig til formandens

afgørelse af 13. februar 2001.

Tilsynsrådet anser ikke borgmester Hans Østergårds

beføjelser til at disponere over "Bøgner-Arkivet" for at være et

led

i borgmesterens offentligretlige myndighedsudøvelse.

I henhold til sædvane varetager borgmestre/kommuner

en række opgaver, der ikke er lovreguleret, f.eks. administration af legater.

De afgørelser borgmestre træffer i forbindelse med løsningen af sådanne

opgaver, for eksempel om uddeling af legatportioner, er således ikke baseret

på

kompetencen til at forvalte kommunale anliggender, og sagerne er derfor ikke

omfattet af offentlighedsloven.

Tilsynsrådet er endvidere af den opfattelse, at de

opgaver, der er tillagt borgmesteren vedrørende "Bøgner-Arkivet",

kan

sidestilles med administration af legater.

Tilsynsrådet finder, at det er lovligt og naturligt,

at borgmesteren benytter det officielle brevpapir, når sådanne opgaver

varetages, og at kommunalt ansatte i nødvendigt/fornødent omfang bistår

herved,

da det er som indehaver af borgmesterembedet og ikke som privatperson, at den

siddende borgmester løser sådanne opgaver.

Da det må antages at have været nødvendigt for, at

borgmester Hans Østergård kunne have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag

til

at kunne træffe afgørelse om arkivets offentliggørelse, at der blev foretaget

en sagkyndig vurdering af arkivets indhold m.v., finder tilsynsrådet, at det

er

lovligt, at Ringkøbing Kommune har afholdt udgiften til den sagkyndige

udtalelse.

Tilsynsrådet finder endvidere ikke, at brugen af

borgmesterkontorets brevpapir, bistanden fra kommunens personale og

betalingen

af den sagkyndige udtalelse indebærer, at borgmesteren kan siges at have

forvaltet kommunale anliggender.

Endelig er tilsynsrådet af den opfattelse, at

borgmester Hans Østergårds mundtlige orientering til økonomiudvalget ikke kan

medføre, at "Bøgner-Arkivet m.v. er omfattet af offentlighedsloven.

I øvrigt henvises til tilsynsrådets redegørelse i

sagen vedrørende Marlene Eydes klage over afslaget på aktindsigt i

"Bøgner-Arkivet"."

Af tilsynsrådets redegørelse

af 12. marts 2001 i sagen vedrørende Marlene Eydes klage over afslaget på

aktindsigt i det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale, som der henvises

til i tilsynsrådets brev af 29. oktober 2001 til Indenrigsministeriet,

fremgår

bl.a. følgende:

"Det er tilsynsrådets opfattelse, at skrifterne

- kaldet "Bøgner-Arkivet" - ikke er omfattet af offentlighedsloven.

Der er flere grunde til denne opfattelse:

1) Borgmesterens virksomhed er ganske vist som

hovedregel omfattet af offentlighedsloven.

Dette skyldes, at borgmesteren træffer afgørelse på

kommunalbestyrelsens vegne (jfr. den kommunale styrelseslovs §31, stk 1) og

har

den øverste daglige ledelse af den kommunale forvaltning (lovens §31, stk.

2).

Borgmesteren er således en offentlig myndighed i

offentlighedslovens forstand.

Det er imidlertid en forudsætning for at anvende

offentlighedslovens bestemmelser på borgmesterens virksomhed, at der er tale

om

udførelse af kommunale anliggender.

Som det imidlertid fremgår af kommentaren til

offentlighedslovens §1 (John Vogter: Offentlighedsloven med kommentarer, 3.

udgave, side 68) falder eksempelvis legater, som efter legatstifterens

bestemmelse bestyres af en kommune, uden for offentlighedsloven.

Analogt hermed beror borgmesterens adgang til at

træffe bestemmelse over "Bøgner-Arkivet" på en nu afdød

privatpersons

bestemmelse. Arkivet falder allerede af denne grund uden for

offentlighedsloven.

2) Efter offentlighedslovens § 4, stk. 1 er det

endvidere en betingelse for aktindsigt, at der er tale omdokumenter, der er

indgået

til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed

som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens

virksomhed

.

"Bøgner-Arkivet" er imidlertid udelukkende

kommet i borgmesterens besiddelse for at give ham mulighed for at opfylde den

afdøde privatpersons ønske om, at han skulle foretage en vurdering af

hensigtsmæssigheden af en offentliggørelse.

Arkivet er således ikke kommet i borgmesterens

besiddelse i forbindelse med hans varetagelse af de lovbestemte

borgmesterfunktioner og er derfor også af denne grund uden for

offentlighedslovens rækkevidde."

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse

1.

Det tilsyn, som de for hvert amt nedsatte tilsynsråd udøver over

for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmålet om,

hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder

offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse

(lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 som senest ændret ved lov nr. 373

af 6. juni 2002).

Tilsynsrådene kan ikke tage

stilling til, om kommunernes sagsbehandling er rimelig eller hensigtsmæssig,

eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden

for

de rammer, der er fastsat i lovgivningen.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til

tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke

tilsidesætter lovgivningen, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk

for

en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag. jf. §

61

a i lov om kommunernes styrelse.

2.

§ 1, stk. 1,

i lov om offentlighed i forvaltningen (lov

nr. 572 af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 429 af 31. maj

2000)

er sålydende:

"§ 1. Loven gælder for al virksomhed, der

udøves af den offentlige forvaltning, jfr. dog §§ 2 og 3."

Det følger af bestemmelsen i

§ 1, stk. 1, i offentlighedsloven, at loven gælder for al virksomhed, der

udøves af den offentlige forvaltning. Loven omfatter således som udgangspunkt

ikke alene sager om udstedelse af generelle og konkrete retsakter

(afgørelsessager), men enhver form for virksomhed, der udøves af den

offentlige

forvaltning, herunder det, der normalt betegnes som faktisk

forvaltningsvirksomhed.

Det er dog en betingelse, at

virksomheden udføres for myndigheden som sådan. Det er på denne baggrund

antaget af Justitsministeriet, at fonde og legater, der bestyres af en

kommune

eller en borgmester, ikke er en del af den offentlige forvaltning, og at

kommuners

administration af sådanne fonde og legater således ikke er omfattet af

offentlighedslovens regler, men alene er undergivet den offentligretlige

kontrol og indsigt, der følger af fondslovgivningens regler.

Der henvises til John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 68.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet finder ved bedømmelsen af, hvorvidt De har ret til

aktindsigt i det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale efter

offentlighedslovens regler, ikke at kunne tillægge det betydning, hvorvidt

Johs. Ivar Bøgner ved deponeringen af sit manuskript i 1963 må formodes at

have

forudsat, at afgørelsen om offentliggørelse af manuskriptet blev truffet af

borgmesteren som privatperson eller af borgmesterembedet som en del af den

kommunale forvaltning.

Efter Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse må bedømmelsen af, hvorvidt De har ret til

aktindsigt i det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale efter

offentlighedslovens regler, derimod afhænge af, om borgmesteren i Ringkøbing

Kommunes stillingtagen i løbet af året 2000 til spørgsmålet om

offentliggørelse

af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale kan anses som virksomhed,

der

udøves af den offentlige forvaltning, jf. offentlighedslovens § 1, stk. 1.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt

borgmesteren i Ringkøbing Kommunes stillingtagen i løbet af året 2000 til

spørgsmålet om offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede

materiale kan anses som virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning,

må der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse lægges betydelig

vægt på, at borgmesterens stillingtagen til offentliggørelse af det af Johs.

Ivar Bøgner deponerede materiale er udøvet i henhold til en aftale fra 1963,

hvorefter beslutningen skal træffes af den til enhver tid siddende

borgmester,

at kommunen har inddraget kommunale medarbejdere i sagsbehandlingen og

benyttet

borgmesterkontorets og i visse tilfælde børne- og kulturforvaltningens

brevpapir, da sagen har været betragtet som en kommunal sag. Hertil kommer,

at

kommunens økonomiudvalg er blevet orienteret om sagen, og at lokalhistoriker

Per Hauge Mortensen er blevet honoreret af kommunen for sin rådgivning.

Der må derfor efter

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse kræves et særligt grundlag for,

at bestemmelsen i offentlighedslovens § 1, stk. 1, hvorefter loven gælder for

al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning, ikke finder

anvendelse.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at det forhold, at

spørgsmålet om offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede

materiale ikke er reguleret i lovgivning, der særligt gælder for offentlige

myndigheder, ikke i sig selv kan føre til, at en sådan virksomhed ikke anses

for en kommunal virksomhed, som er omfattet af offentlighedsloven, jf. lovens

§

1, stk. 1. Også kommunernes virksomhed i forbindelse med opgaver, hvis

varetagelse ikke er reguleret af sådan lovgivning, er således omfattet af

offentlighedsloven.

Det forhold, at spørgsmålet

om offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale

varetages

af borgmesteren i Ringkøbing Kommune i henhold til en af en privatperson

truffet bestemmelse herom, kan efter ministeriets opfattelse heller ikke i

sig

selv medføre, at offentlighedsloven ikke finder anvendelse. Det bemærkes

herved, at en myndighed ikke ved at give tilsagn om diskretion kan udvide

adgangen til at gøre undtagelse fra offentlighedslovens regler, jf. John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 215.

Tilsvarende kan en privat bestemmelse om diskretion heller ikke i sig selv

give

grundlag for at fravige offentlighedslovens regler eller at bringe en

myndighed

uden for offentlighedslovens anvendelsesområde.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har fra Justitsministeriet modtaget akterne i

Justitsministeriets sag L.A. 1988-546-38, hvori Justitsministeriet udtalte,

at

de legater og fonde, der bestyres af kommunerne, ikke er omfattet af den

offentligretlige lovgivning. Det fremgår af sagens akter, at

Justitsministeriet

ved bedømmelsen af dette spørgsmål lagde vægt på, at fonde bl.a. er

karakteriserede

ved at have en uafhængig bestyrelse. En antagelse af, at kommunernes

bestyrelse

af visse fonde var omfattet af den offentligretlige lovgivning, herunder

offentlighedsloven, ville derfor efter Justitsministeriets opfattelse medføre

et indgreb i fondsbestyrelsernes uafhængighed, som ville stride mod selve

fondsbegrebet. Det er således det særlige retsgrundlag for kommunernes

bestyrelse af fonde - der er et i forhold til en kommune særskilt organ med

egne rettigheder og forpligtelser - som indebærer, at kommunernes bestyrelse

af

visse fonde ikke kan anses for at være en virksomhed, der udføres for

kommunen

som sådan, men derimod for fonden.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet finder på denne baggrund ikke, at borgmesteren i

Ringkøbing

Kommunes stillingtagen til offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner

deponerede materiale kan sidestilles med kommuners opgaver i forbindelse med

f.eks. administrationen af legater og fonde.

Det tilføjes, at

Borgmesteren i Ringkøbing Kommunes stillingtagen til offentliggørelse af det

af

Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale efter Indenrigs- og

Sundhedsministeriets

opfattelse - trods opgavens særegenhed - som følge af manuskriptets indhold

og

karakter har en vis tilknytning til Ringkøbing Kommune som sådan. Materialet

må

således antages at indeholde historiske oplysninger af interesse for et antal

af Ringkøbing Kommunes indbyggere. Det er på denne baggrund Indenrigs- og

Sundhedsministeriets opfattelse, at heller ikke opgavens indhold og karakter

kan føre til, at borgmesterens virksomhed falder uden for offentlighedsloven.

Da der endvidere ikke i

øvrigt findes et særligt grundlag for at antage, at bestemmelsen i § 1, stk.

1,

i offentlighedsloven, hvorefter loven gælder for al virksomhed, der udøves af

den offentlige forvaltning, ikke finder anvendelse, er det Indenrigs- og

Sundhedsministeriet opfattelse, at den virksomhed, der er forbundet med en

stillingtagen til offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede

materiale, udøves af kommunen som en del af den offentlige forvaltning.

3.

§ 4, stk. 1, i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 572

af 19. december 1985 som senest ændret ved lov nr. 429 af 31. maj 2000) er

sålydende:

"§ 4. Enhver kan med de undtagelser, der er

nævnt i §§ 7-14, forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er

indgået

til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som led i en administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed

kan

give aktindsigt i videre omfang, medmindre andet følger af regler om

tavshedspligt

m.v.".

Det følger af § 4, stk. 1, i

offentlighedsloven, at adgangen til aktindsigt kun omfatter dokumenter, der

er

undergivet administrativ sagsbehandling i forbindelse med myndighedens

virksomhed. Uden for adgangen til aktindsigt falder således dokumenter, der

blot modtages til opbevaring (f.eks. i Statens Arkiver) eller alene

undergives

rent teknisk eller lignende bearbejdning (stempling, legalisering og

lignende).

Den omstændighed, at et

dokument er journaliseret af vedkommende myndighed, er ikke i sig selv

ensbetydende med, at dokumentet er omfattet af adgang til aktindsigt ved

henvendelse til myndigheden.

Der henvises til John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998, side 113 ff.

Som nævnt under pkt. 2

lægger Indenrigs- og Sundhedsministeriet til grund, at kommunen har inddraget

kommunale medarbejdere i behandlingen af spørgsmålet om offentliggørelse af

det

af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale og benyttet borgmesterkontorets og

i

visse tilfælde børne- og kulturforvaltningens brevpapir, da sagen har været

betragtet som en kommunal sag. Hertil kommer, at kommunens økonomiudvalg er

blevet orienteret om sagen.

Folketingets Ombudsmand har

i en sag om aktindsigt i referater fra de danske biskoppers private

fællesmøder

udtalt, at det forhold, at et stift yder sekretariatsmæssig bistand til

udformning og udarbejdelse af referater fra fællesmøderne og dermed yder

bistand

på et område, der arbejdsmæssigt er nært beslægtet med stiftets normale

arbejdsområde, efter ombudsmandens opfattelse er tilstrækkeligt til, at det

pågældende dokument må anses for at være undergivet administrativ

sagsbehandling i det stift, der har været vært for bispemødet. Der henvises

til

Folketingets Ombudsmands beretning for 1998, side 202.

Folketingets Ombudsmand har

endvidere i en sag om aktindsigt i dokumenter i en arkitektkonkurrence

(Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, side 132) generelt anført, at

der

efter hans opfattelse er snævre grænser for, hvilke dokumenter der ikke er

omfattet

af § 4, stk. 1, i offentlighedsloven. Ombudsmanden anførte således, at det på

baggrund af forarbejderne efter hans opfattelse må lægges til grund, at

passusen i § 4, stk. 1, om, at dokumenterne skal være indgået til myndigheden

"som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens

virksomhed" kun udeholder dokumenter, som ikke er tillagt eller kan

tillægges betydning for myndighedens administrative virksomhed på området.

Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at der typisk skal være tale om

dokumenter, hvis indhold er myndighedens almindelige løbende administrative

virksomhed helt uvedkommende.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet finder på denne baggrund samt på baggrund af det ovenfor

anførte om opgavens tilknytning til Ringkøbing Kommune som sådan ikke at

kunne

tillægge det afgørende betydning, at de dokumenter, som blev undergivet

administrativ sagsbehandling i Børne- og Kulturforvaltningen og hos

borgmesteren, i indhold og karakter afviger fra de dokumenter, der

traditionelt

undergives kommunal sagsbehandling.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet finder således ikke, at behandlingen af spørgsmålet om

offentliggørelse af det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale er

kommunens

løbende administrative virksomhed helt uvedkommende.

Det er på denne baggrund

Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det af Johs. Ivar Bøgner

deponerede manuskript med tilhørende materiale og to nærmere angivne notater

udfærdiget af lokalhistoriker Per Hauge Mortensen om manuskriptets indhold er

indgået til eller oprettet af borgmesterembedet i Ringkøbing Kommune som led

i

en administrativ sagsbehandling i forbindelse med embedets og dermed

kommunens

virksomhed, jf. § 4, stk. 1, i offentlighedsloven.

4.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder på denne baggrund, at

det af Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale er omfattet af

offentlighedsloven, jf. lovens § 1, stk. 1, og § 4, stk. 1.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har derfor i dag anmodet Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt

om at genoptage behandlingen af sagen, idet det lægges til grund, at det af

Johs. Ivar Bøgner deponerede materiale er omfattet af offentlighedsloven.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har således anmodet Tilsynsrådet for

Ringkjøbing Amt om at tage stilling til, om Ringkøbing Kommunes afvisning af

Deres anmodning om aktindsigt i det af Johs. Ivar Bøgner deponerede

manuskript

med tilhørende materiale og lokalhistoriker Per Hauge Mortensens notater om

manuskriptets indhold er i overensstemmelse med offentlighedsloven.

5.

De har endvidere klaget over, at Tilsynsrådet for Ringkjøbing

Amt i brev af 13. februar 2001 ikke vejledte Dem om, hvortil klage over

tilsynsrådets afgørelse kunne rettes.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet kan i den anledning oplyse, at det følger af § 25 i

forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr.

347

af 6. juni 1991), at enhver afgørelse, der meddeles skriftligt, og som kan

påklages til en anden forvaltningsmyndighed, skal være ledsaget af en

klagevejledning. Dette gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende part medhold.

Der skal derimod ikke gives

vejledning om muligheden for at rette henvendelse til en tilsynsmyndighed.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke klageinstans i forhold til

tilsynsrådene, men fører som anført ovenfor tilsyn med, at tilsynsrådene ikke

tilsidesætter lovgivningen.

Af den almindelige

vejledningspligt, der gælder for alle forvaltningsmyndigheder, følger dog, at

myndighederne, når der skønnes at være behov herfor, tillige skal oplyse

borgerne om en sådan mulighed for at klage eller på anden måde anfægte

myndighedens afgørelse. Der henvises til John Vogter, Forvaltningsloven med

kommentarer, 3. udgave, 1999, side 447.

Tilsynsrådet for Ringkjøbing

Amt har i senere udtalelser til Dem i sagen oplyst om muligheden for at rette

henvendelse til Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet),

og

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager på denne baggrund ikke videre i

anledning af denne del af Deres klage.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet beklager den sene besvarelse af Deres henvendelse, som

skyldes, at der i øjeblikket er et meget stort antal sager under behandling i

ministeriet.

Kopi af dette brev er i dag

sendt til Ringkøbing Kommune, Tilsynsrådet for Ringkjøbing Amt, Folketingets

Ombudsmand samt TV/MIDT-VEST.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen

Lignende dokumenter