Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 11362 af 18/10/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet26. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Arbejdsmarkedsbidrag

- anmodning om tilbagebetaling

- modregning af negativ virksomhedsindkomst i positiv lønindkomst.

Reference:

AMFL § 10, stk. 2

VSL § 13

PSL § 13

A klagede for indkomstårene 1995-1997 over, at told-

og skatteregionen ikke havde imødekommet hendes anmodning om

tilbagebetaling om arbejdsmarkedsbidrag.

Det fremgik af sagen, at klageren i 1995 påbegyndte

selvstændig virksomhed, der i de påklagede indkomstår havde

givet underskud inkl. renter på henholdsvis 377.704 kr., 545.152 kr. og

400.056 kr.

Klageren havde endvidere haft lønindkomst, hvori

der var indeholdt arbejdsmarkedsbidrag således:

Løn

AM-bidrag

1995

156.778

9.406

1996

213.300

14.931

1997

196.810

15.744

Klagerens ægtefælle havde i de påklagede

indkomstår haft lønindkomst, hvori hendes underskud var

Læs alt

modregnet fuldt ud inden for de enkelte indkomstår, jf.

virksomhedsskattelovens § 13 samt personskattelovens § 13.

Klagen skyldtes, at Told- og Skatteregionen ikke havde

imødekommet en anmodning om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Som begrundelse for den påklagede afgørelse havde Told- og

Skatteregionen anført, at lovgiver havde valgt at fastsætte 2

selvstændige beregningsgrundlag, et for lønindkomst og et for

indkomst ved selvstændig virksomhed. Det var Told- og Skatteregionens

opfattelse, at bidragsgrundlaget for lønindkomst ikke kunne

nedsættes ved modregning af underskud fra erhvervsvirksomheden. Det

underskud, der kunne fremføres, reduceredes således med

årets lønindkomst, uden at årets arbejdsmarkedsbidrag blev

nedsat.

Klagerens revisor havde nedlagt påstand om, at der

skulle ske fuld modregning af negativ virksomhedsindkomst i positiv

lønindkomst ved opgørelse af årets grundlag for beregning

af arbejdsmarkedsbidrag.

Revisoren havde gjort gældende, at Told- og

Skatteregionens fortolkning af § 7 - § 11 i arbejdsmarkedsfondsloven ikke var

lovmedholdelig, idet det ikke fremgik af loven, at bidragsgrundlaget for

lønindkomst ikke kunne nedsættes ved modregning af underskud fra

erhvervsvirksomheden. Bruttoskatten ville have helt urimelige konsekvenser,

hvis ikke den personlige indkomst blev opgjort samlet, således at der

kun blev betalt arbejdsmarkedsbidrag af nettoindkomsten. Klagerens

virksomhedsunderskud var skattemæssigt modregnet i såvel hendes

egen som ægtefællens kapitalindkomst og lønindkomst,

hvorefter der ikke var underskud til fremførsel. Herved havde klageren

tabt muligheden for at udnytte det negative bidragsgrundlag til modregning i

et senere positivt bidragsgrundlag vedrørende virksomheden. Det kunne

derfor ikke have været lovgivers mening, at der i denne situation ikke

skulle ske regulering af arbejdsmarkedsbidraget vedrørende

lønindkomsten.

Landsskatterettens bemærkninger:

I henhold til § 7 - § 11 i arbejdsmarkedsfondsloven, lov

nr. 448 af 30. juni 1993, med senere ændringer vedrørende de

påklagede indkomstår, foretoges særskilt opgørelse

af bidragsgrundlaget for henholdsvis lønmodtagerbidraget, jf. § 7,

stk. 1, og bidraget for selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 7, stk.

3.

Klagerens virksomhedsunderskud var modregnet fuldt ud i

klagerens og hendes ægtefælles indkomst, jf.

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1 - 3, samt (fra 1997) personskattelovens

§ 13, stk. 4, og der var herefter intet underskud at fremføre til

reduktion af bidragsgrundlaget for selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.

virksomhedsskattelovens § 13, stk. 4 (fra 1997 personskattelovens § 13, stk.

4.).

Det bemærkedes, at det fremgik af

bemærkningerne til arbejdsmarkedsfondsloven § 10, stk. 1, 2. pkt.

(Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 17. juni 1993), at

underskud kun kunne fremføres til modregning i bidragsgrundlag

vedrørende selvstændig erhvervsvirksomhed. Det fremgik

endvidere, at såfremt den skattepligtige havde fx lønindkomst

ved siden af sin virksomhed, kunne underskuddet fra virksomheden ikke

modregnes i bidragsgrundlaget hidrørende fra

lønmodtagerindkomsten.

Retten fandt på det foreliggende grundlag, at der

ikke var hjemmel til at reducere bidragsgrundlaget for lønindkomst med

et negativt bidragsgrundlag for selvstændigt erhvervsdrivende.

Endvidere kunne et virksomhedsunderskud kun reducere bidragsgrundlaget for

selvstændigt erhvervsdrivende for senere indkomstår i det omfang,

det fulgte af reglerne om modregning/fremførsel i

virksomhedsskattelovens § 13 og personskattelovens § 13, idet der ikke i

arbejdsmarkedsfondsloven var hjemmel til særskilt at fremføre et

negativt bidragsgrundlag.

Den påklagede afgørelse blev

stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter