Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 53/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
53/2002
En mand [K] har klaget til Pressenævnet over et
indslag i programmet "Orientering" i Danmarks Radio (DR) den 24.
april 2002, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere
klaget over, at DR har afvist at bringe et genmæle.
Af indslaget fremgik følgende:
Studievært
: "Sidste år udkom bogen
"Farvel til Grønlands natur", der var en massiv kritik af
Grønlands forvaltning af de levende ressourcer. Bogen skabte en heftig
debat i Danmark og i Grønland. Og nu er den så kommet på
engelsk, og det har medført, at Grønland for alvor er kommet i
menneskehænder. International presse og medier beskylder
grønlænderne for rovdrift og hæmningsløs udnyttelse
af landets levende ressourcer, og internationale miljøorganisationer
har også skruet op for charmen. Den grønlandske turisme er nu
truet, og bedre bliver det hele ikke af, at forfatteren til bogen efter den
engelske oversættelse og det mediestormvejr, det har medført
har følt sig kaldet til at foreslå, at der stilles betingelser
for det danske bloktilskud nu. Bjarne Winther.
Bjarne Winther
: Debatten eller slagsmålet
om det grønlandske landsstyres forvaltning eller mangel på samme
af landets levende ressourcer tog for alvor fart i efteråret i
forbindelse med udgivelsen af bogen "Farvel til Grønlands
natur" skrevet af den danske journalist og forfatter [K]. "Farvel
til Grønlands natur" er en skarp kritik rettet mod de
grønlandske erhvervsfangere, embedsmænd og politikere, fordi der
efter forfatterens mening drives rovdrift på den grønlandske
Læs alt
natur.
-----
Men under efterårets heftige debatter/slagsmål
i Grønland fik piben pludselig en anden lyd. Det skete efter at
lederskribenten i Grønlandsposten havde givet udtryk for, at [K]s bog
faktisk indeholdt dokumenterede rystende kendsgerninger om en natur, der
langt fra er, som den engang var. Bogen burde tænde alarmklokkerne hos
alle, især politikere, embedsmænd og fangere skrev
lederskribenten, men i stedet kaster man snavs på sandheden og vender
ryggen til virkeligheden. Hvad er I dog for en samling slapsvanse, lød
udgangsreplikken. I dag har piben så igen ændret lyd. I
Grønlandsposten fra i fredag i sidste uge lyder overskriften på
lederen: Et frækt forslag. Med adresse til forfatteren og journalisten
der i samme udgave af Grønlandsposten foreslår, at danske
og udenlandske interessegrupper lægger pres på den danske
regering om at stille betingelser for bloktilskuddet til Grønland,
sålænge grønlænderne ikke behandler deres natur og
miljø ordentligt. Grønlandsposten vedkender i sin leder, at
avisen tidligere har fremhævet nødvendigheden af [K]s bog
"Farvel til Grønlands natur", men mener nu, at han med sine
udtalelser er gået for vidt. Det er en formynderisk holdning, som
vækker vrede og modstand her i landet, hedder det sig. Baggrunden for,
at [K] har foretaget springet fra kritisk miljøjournalist til
kolonialistisk formynder skyldes, at "Farvel til Grønlands
natur" for kort tid siden udkom i en engelsksproget udgave. Bogen har
afstedkommet et ramaskrig i den internationale presse. Samtidig har den
formået at få internationale miljøorganisationer op af
stolene, ligesom et utal af dyreværnsfolk fra hele verden er fulgt
efter. En artikel i månedsmagasinget BBC Wildlife Magazine opfordrer
læserne til at udtrykke deres mening over for statsminister Anders
Fogh Rasmussen og landsstyreformand Jonathan Motzfeldt og deres adresser
og e-mails er angivet.
-----
På baggrund af landsstyrets beslutning om at
iværksætte en intensiv oplysningskampagne udtaler [K] til omtalte
udgave af Grønlandsposten: Det er klogt, at landsstyret reagerer, og
jeg håber, det ikke er for sent til at dæmme op for de negative
signaler, udlandet har udsendt. De kan nemlig hurtigt sprede sig og ramme
hårdt. Det er værd at bemærke, at [K] faktisk gør,
hvad han kan for, at det skal ramme hårdt. Han har gennem den seneste
tid givet en række interviews til udenlandske medier. Længere
fremme i samme artikel udtaler han: Og de udenlandske medier fokuserer
også på den danske regerings holdning. Man forstår ikke,
hvorfor regeringen lader danske skatteydere betale for
ødelæggelsen af den grønlandske natur via bloktilskuddet.
Man kunne forestille sig, fortsætter [K], at der internt og fra
udlandet bliver lagt politisk pres på regeringen om, at der fremover
skal stilles betingelser for bloktilskuddet. Grønlands forvaltning af
de levende ressourcer kan også komme på dagsordenen i EU og FN,
og så bliver det meget alvorligt, lyder vurderingen fra [K]
forfatteren og journalisten, der i forbindelse med sin kritiske bog
"Farvel til Grønlands natur" har udtalt, at den er skrevet i
kærlighed til den grønlandske natur og det grønlandske
folk. Det er på baggrund af ovenstående udtalelser, at
Grønlandspostens lederskribent skriver: Et frækt forslag.
Forslaget bygger på en nedladende og formynderisk holdning til
Grønland. Efter [K]s mening er Grønland et land, der ikke kan
tage vare på sig selv. Han mener, at Danmark skal tilsidesætte
demokratiet i Grønland og negligere hjemmestyret. Det er et
kolonialistisk, grotesk synspunkt, som afslører en forbløffende
mangel på respekt for et samfund, der endnu langt fra er
færdigudviklet. [K]s bog "Farvel til Grønlands natur"
har, som Grønlandsposten skriver, virkelig skabt den debat, der har
været nødvendig for at få alle interesser på banen i
et fælles anliggende. Det er sikkert også korrekt, at det er
nødvendigt med justeringer på forvaltningen af natur og
miljø i Grønland. Men hvor er der ikke det, kunne man
spørge. Det internationale hysteri og den fordømmende holdning
til grønlændernes jagt og fiskeri var næsten til at
forudsige. Det er ikke første gang, at små samfund og
oprindelige folk må stå for skud, bare de træder en
millimeter ved siden af på områder, hvor de store for
længst er ti mile forude. Hvad der derimod ikke var til at forudsige
var, at forfatteren og journalisten [K] ville være bekendt at stille
forslag om betingelser for det danske bloktilskud. Hvad skulle det gavne?
Forfatteren og journalisten [K] fremstår som kender af det
grønlandske folk, men åbenbart ikke kender nok til at have
forstået, at overgangen fra fisker- og fangersamfund til it-samfund
på få årtier nødvendigvis må give problemer.
Og det kalder på løsningsmodeller, men ikke de, som er
gennemsyret af den populisme, der medfører, at den del af pressen og
de eksperter, der i forvejen ønsker Grønland derhen, hvor
peberet gror, straks stemmer i. Et frækt forslag lød
overskriften i Grønlandsposten. Det tør siges.
Studievært
: Ja, da. Det var Bjarne
Winther."
Den 27. maj 2002 blev der i programmet
"Orientering" bragt følgende:
"Præcisering
Den 24. april bragte vi et indslag, hvis oplæg
lød som følger:
"Sidste år udkom bogen "Farvel til
Grønlands natur", der var en massiv kritik af Grønlands
forvaltning af de levende ressourcer. Bogen skabte en heftig debat i Danmark
og Grønland. Nu er bogen kommet på engelsk, og det har
medført, at Grønland for alvor er kommet i internationalt
kritisk lys. Den internationale presse beskylder grønlænderne
for rovdrift og hæmningsløs udnyttelse af landets levende
ressourcer, ligesom internationale miljøorganisationer også
beskylder grønlænderne for dårlig forvaltning af de
levende ressourcer. Den grønlandske turisme er nu truet, og bedre
bliver det ikke af, at forfatteren til bogen "Farvel til
Grønlands natur" efter den engelske oversættelse og det
mediestormvejr, det har medført, har fremsagt forslag om, at der
stilles betingelser til det danske bloktilskud".
Orientering vil hermed præcisere, at bogens
forfatter [K] ikke som vi sagde den 24. april har fremsagt forslag om, at
der stilles betingelser til det danske bloktilskud. Indslaget tog sit
udgangspunkt i Grønlandspostens leder under overskriften "Et
frækt forslag" som reaktion på udtalelser fra [K] til
avisen, hvortil han blandt andet siger, at de udenlandske medier fokuserer
på den danske regerings holdning:
"Man forstår ikke, hvorfor regeringen lader
danske skatteydere betale for ødelæggelsen af den
grønlandske natur via bloktilskuddet. Man kunne forestille sig,
fortsætter [K] i Grønlandsposten, at der internt og fra udlandet
bliver lagt politisk pres på regeringen om, at der fremover stilles
betingelser for bloktilskuddet. Grønlands forvaltning af de levende
ressourcer kan også komme på dagsordenen i EU og FN, og
så bliver det meget alvorligt, lyder vurderingen fra [K]."
Indslaget kan høres på Orienterings
hjemmeside dr.dk/Orientering, og her kan De også finde denne
præcisering på skrift."
Klageren har anført, at DR har negligeret flere
helt elementære regler for god presseskik. Klager har derfor krav
på en berigtigelse og en undskyldning.
Klageren har anført, at DR ikke på noget
tidspunkt har bekymret sig om at kontrollere, at de oplysninger, der gives
til lytterne i indslaget, er korrekte. Det er alvorligt, fordi klager ikke
har stillet noget forslag, som hævdet i lederen i avisen
AG/Grønlandsposten den 19. april 2002. Ordet "forslag"
optræder overhovedet ikke i det pågældende interview i
bladet samme dag. Deraf følger det helt logisk, at klager heller ikke
har foreslået demokratiet sat ud af kraft og Hjemmestyret afskaffet i
Grønland. AG/Grønlandsposten har indrømmet dette og
dementerede allerede lederens udtalelser to dage, før DR sendte det
famøse indslag. Alligevel sendes indslaget uden nogen form for
refleksion eller undersøgelse af, om selve grundlaget for lederens
tankespind det frække forslag overhovedet eksisterede.
Klageren har videre anført, at det burde
vække særlig opmærksomhed hos personerne bag udsendelsen,
at det er en lederartikel i AG/Grønlandsposten, der skrives af fra.
Bjarne Winther er fast journalist på Grønlands-stoffet
på "Orientering", og han er fuldt ud klar over, at lederne i
avisen skrives af chefredaktør Jens Brønden, der er kendt som
en farverig skribent, der ofte bruger store ord. Journalisten giver faktisk
et eksempel i indslaget på den flammende retorik, som avisen hyppigt
benytter sig af. Desuden deltager Jens Brønden med stor iver og
markante standpunkter i den interne, politiske debat i Grønland.
Blandt andet af disse grunde burde redaktør og journalist udvise
særlig stor kritisk sans, da der både er blandet politiske
interesser og koleriske temperamenter ind i sagen.
Klageren har yderligere anført, at hans anseelse og
troværdighed i Danmark skades, når DR ukritisk viderebringer den
urigtige påstand med tilhørende kommentarer og tankespind.
Påstandene er så skadelige både karrieremæssigt og
økonomisk, at de burde være forelagt klager, inden udsendelsen
blev bragt. Dette må siges at være elementært for
overholdelse af god presseskik, men det burde især være sket i
lyset af dementiet i avisen hele to dage før udsendelsen.
Klageren har videre anført, at studievært
Niels Lindvig og journalist Bjarne Winther gør sig skyldige i en
uacceptabel sammenblanding af faktiske oplysninger og kommentarer. Begge
accepterer ukritisk lederens tankespind om klagers påståede
forslag om at sætte demokratiet i Grønland ud af kraft og
nedlægge Hjemmestyret på grundlag af en påstand, der er
falsk. Der er således ikke kun tale om en videregivelse af lederens
forkerte påstand med tilhørende tankespind. Begge accepterer
denne "videretænkning", der er baseret på den forkerte
præmis, at der fra klagers side skulle eksistere et sådant
forslag. Der sker endvidere en forhåbentlig utilsigtet
sammenblanding af faktiske oplysninger (tid, sted, forfatternavn, bogtitel
m.m.), urigtige oplysninger (det frække forslag, afskaffelse af
demokrati, nedlæggelse af Hjemmestyret) og personlige kommentarer fra
både Niels Lindvig og Bjarne Winther (bl.a. intro og udgang
på indslaget).
Klageren har videre anført, at overskriften
på indslaget "Handlingsplan for Grønlands udnyttelse af
levende ressourcer" er direkte misvisende. Dette er medgivet af
DR’s redaktør Ruth Sperling, som har ændret overskriften
til "International protest mod Grønland" på
"Orienterings" arkiv-hjemmeside. Denne overskrift er dog mindst
lige så misvisende, da indslaget fortsat er baseret på den usande
påstand i lederen i AG/Grønlandsposten.
Klageren har endelig oplyst, at han allerede den 24. april
2002 mindre end en time efter, at indslaget var sendt første gang
ringede til Bjarne Winther. Klager henviste til dementiet i
AG/Grønlandsposten og opfordrede ham til at berigtige de fejlagtige
oplysninger. Bjarne Winther indrømmede, at han ganske vist havde set
dementiet og tilbød at diskutere klagers ønske med Ruth
Sperling. Da der var gået 4 dage uden nogen reaktion fra Bjarne
Winther, valgte klager at indgive en formel klage.
DR har oplyst, at indslaget den 24. april 2002 var en
kommentar med udgangspunkt i en leder den 19. april 2002 under overskriften
"Et frækt forslag" i AG/Grønlandsposten og udtalelser
fra klager i samme avis om Grønlands udnyttelse af landets levende
ressourcer. Kommentaren inddrager også pressemateriale fra
Grønlands Hjemmestyre om "Handlingsplan for bæredygtig
udnyttelse af levende ressourcer".
DR har med hensyn til påstanden om, at man ikke har
kontrolleret de bragte oplysninger, anført, at en kommentar ofte er
kendetegnet ved at være en omtale af noget, som andre har sagt eller
mener. Det i indslaget bragte citat fra avisen samt gengivelse af lederens
holdning er korrekt. De presseetiske regler er derfor ikke overtrådt.
Da det er en holdning fra lederskribenten og ikke en faktisk oplysning, skal
den ikke forelægges hverken for skribenten eller for klager,
medmindre der er særlig grund hertil. Dette har der ikke været i
denne sag. DR har desuagtet i den pågældende udsendelse valgt at
bringe en præciserede tekst.
Med hensyn til klagers anførsel om, at DR burde
have udvist særlig kildekritik, har DR anført, at man kan citere
fra ledere og behandle ledere, så længe sammenhængen er
klar. Det er den her. Der er tale om en leder. Det er altså avisens
holdning, der kommer til udtryk. Den kan DR og andre læsere være
enige eller uenige i. Det er imidlertid vanskeligt at udvise kildekritik over
for holdninger på anden måde end at gøre
sammenhængen klar, hvilket er sket her.
Det er yderligere anført, at det ikke er DR, der
benævner indholdet af klagers udtalelser som "et frækt
forslag". Det er derimod avisen AG/Grønlandsposten. Det oplyses
og fremgår også af indslaget. Hertil kommer, at klager har
deltaget i debatten om Grønland og på skelsættende
måde påvirket den gennem den seneste tid. Klager er derfor
på dette område blevet en offentlig person. Som sådan
må klager tåle, at andre har markante holdninger til de
udtalelser, han fremkommer med. Også set i det lys er det DR´s
opfattelse, at klager ikke kan lide skade ved gengivelse af lederen i
AG/Grønlandsposten.
DR har til klagers anførsel om sammenblanding af
faktiske oplysninger og kommentarer anført, at man ikke kan genkende,
at man i indslaget ukritisk skulle acceptere AG-lederens
"tankespind" og personlige kommentarer. Indslaget gengiver loyalt
det, klager har udtalt til avisen AG/Grønlandsposten, og oplyser
klart, når der er tale om en vurdering. Vurderinger er ikke genstand
for genmæle. Klager har ikke bestridt, at han har udtalt det, han
citeres for. Indslaget gengiver loyalt det som et citat og gengiver lederens
fortolkning, ligesom journalistens holdning bliver udtrykt.
DR har med hensyn til indslagets overskrift anført,
at redaktøren af programmet tidligere har beklaget, at overskriften
kan efterlade det indtryk, at det er klager, der har udarbejdet en
sådan plan. Overskriften er derfor nu rettet på dr.dk. DR finder
i modsætning til klager , at den nye overskrift "International
protest mod Grønland" er dækkende, idet overskriften i kort
form gengiver hovedindholdet af indslaget. Det fremgår f.eks., at
internationale miljøorganisationer og dyreværnsfolk har
reageret. Indslaget nævner en artikel i månedsmagasinet BBC
Wildlife og beretter om en mailstorm fra USA og en række andre lande,
ligesom indslaget fortæller, at turister betænker sig på at
komme til Grønland på grund af oplysningerne om
spækhuggerfangst.
DR har med hensyn til klagers krav om dementi oplyst, at
DR på baggrund AG/Grønlandspostens erkendelse af, at det ikke
var klagers forslag, at Danmark skulle stille betingelser for bloktilskuddet,
den 27. maj 2002 i "Orientering" bragte følgende:
"-----
Orientering vil hermed præcisere, at [K] ikke som
vi sagde den 24. april har fremlagt forslag om, at der stilles betingelser
til de danske bloktilskud. Indslaget tog sit udgangspunkt i
Grønlandspostens leder under overskriften "Et frækt
forslag", som reaktion på udtalelser fra [K] til avisen, hvortil
han bl.a. siger, at de udenlandske medier fokuserer på den danske
regerings holdning. Citat:
"Man forstår ikke, hvorfor lyder vurderingen
fra [K]."
-----"
DR har oplyst, at man på hjemmesiden under
"Orienterings" tidligere udsendelser har henvist til
præciseringen i AG/Grønlandsposten den 23. april 2002.
DR har samlet udtalt, at man ikke finder grundlag for at
imødekomme klagen. Der er vide rammer for kommentarer og analyser af
politiske emner i mediedækningen. Det gælder også for det
påklagede indslag. DR beklager, at ordvalget i introen potentielt kunne
misforstås. DR har besluttet at fjerne den potentielle tvivl, der kunne
herske om ordvalget i introen af radioindslaget og har derfor bragt
ovennævnte oplysende tekst. DR finder herefter ikke grundlag for at
foretage yderligere.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det
ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at
bringe en undskyldning.
Danmarks Radio har udover kommentering af
AG/Grønlands- postens leder i indslaget udtalt, at klager skulle
have foreslået, at der stilles betingelser for det danske bloktilskud
til Grønland. Nævnet finder ikke, at der med baggrund i klagers
udtalelser til avisen samme dag, som lederen blev bragt, er belæg for
dette udsagn. Ved at bringe udsagnet har Danmarks Radio handlet i strid med
god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Med hensyn til spørgsmålet om
forelæggelse finder nævnet, at Danmarks Radio under hensyn til
den foreliggende leder og artikel med klagers udtalelser havde særlig
anledning til at forelægge klager det i indslaget gengivne udsagn. Ved
at undlade dette har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.
Nævnet finder ikke herudover, at Danmarks Radio i
forbindelse med indslaget har handlet i strid med god presseskik.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af
faktiske karakter, som er egnet til at påføre nogen
økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed
er utvivlsom.
Nævnet finder, at oplysningen om, at klager skulle
have foreslået, at der stilles betingelser for det danske bloktilskud
til Grønland, er forkert, og at klager er berettiget til genmæle
vedrørende denne oplysning. Det forhold, at Danmarks Radio
efterfølgende den 27. maj 2002 har bragt en præcisering, kan
ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved også
lagt vægt på, at præciseringen først er fremkommet
over en måned efter, at klager første gang rettede henvendelse
til Danmarks Radio og efter, at klager har indgivet klage til
Pressenævnet. Klager er derfor berettiget til efter påkrav at
få optaget følgende genmæle, jf. medieansvarslovens §
39:
"Genmæle
I forbindelse med et indslag i "Orientering" den
24. april 2002 blev det oplyst, at jeg har stillet forslag om, at der stilles
betingelser for det danske bloktilskud til Grønland. Dette er ikke
korrekt.
[K], forfatter og journalist."
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Den 24. april 2002 bragte Danmarks Radio et indslag om
miljøforholdene i Grønland og omtalte i den forbindelse
forfatter og journalist [K]s bog "Farvel til Grønlands
natur". Danmarks Radio refererede samtidig fra en leder i
AG/Grønlandsposten den 19. april 2002, som kommenterede en række
udtalelser, som [K] havde fremsat i avisen samme dag.
[K] har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at
Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik.
Danmarks Radio har udover kommentering af
AG/Grønlands- postens leder i indslaget udtalt, at klager skulle
have foreslået, at der stilles betingelser for det danske bloktilskud
til Grønland. Nævnet finder ikke, at der med baggrund i klagers
udtalelser til avisen samme dag, som lederen blev bragt, er belæg for
dette udsagn. Ved at bringe udsagnet har Danmarks Radio handlet i strid med
god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
Med hensyn til spørgsmålet om
forelæggelse finder nævnet, at Danmarks Radio under hensyn til
den foreliggende leder og artikel med klagers udtalelser havde særlig
anledning til at forelægge klager det i indslaget gengivne udsagn. Ved
at undlade dette har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler tillige på dette punkt sin kritik.
København, den 14. august 2002.
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Kirsten
Dyregaard."
Afsagt den 14. august 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-136 Retsinformation · 5. juli 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-69 Retsinformation · 4. januar 2005
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0713 Retsinformation · 3. marts 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-80-0972 Retsinformation · 6. september 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0148 Retsinformation · 22. december 2018
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06197 Retsinformation · 15. maj 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-684 Retsinformation · 27. juni 2008
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2002 Retsinformation · 13. juni 2002