Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2002

KEN nr 9259 af 23/05/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet13. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

15/2002

Pain Gone International ApS. har ved direktør

Preben Nødskov klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i

DR’s "Rene Ord for Pengene" den 26. november 2001, idet man

mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at

Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.

Af indslaget fremgik følgende:

Studieværten

: "Selvom mange af os tyer

til en enkel smertestillende pille i ny og næ, så ville det

selvfølgelig være rart helt at kunne undvære, og

måske er løsningen lige her (fremviser en Pain Gone-pen). Pain

Gone, som vidunderpennen hedder, skal bare rettes mod det sted, hvor du har

smerter. Klik en 30-40 gange, og så skulle dine smerter være

på retur. Og så koster den kun 300 kr."

Herefter bringes udtalelser fra en mand og en kvinde.

Kvinden

: "Smerterne sidder her i baghovedet.

Her langs med og over øjet og inde i øret.

Manden

: Nogle gange kan det gøre så

ondt, at man har tårer i øjnene, og så skal man

altså have noget medicin."

Herefter vises billeder af en hånd, der klikker

på en Pain Gone-pen og piller, der hældes ud af et glas.

Speak

: " Edit Nørgaard og Poul

Andersen tager smertestillende medicin hver dag, men i denne uge har de sagt

ja til at afprøve et andet middel på markedet en såkaldt

Læs alt

Pain Gone-pen. På fire år har producenten solgt over 100.000

eksemplarer af pennen i Europa. Og i brugsanvisningen står der, at

pennen kan lindre på såvel kroniske som akutte smerter. På

hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der viser

resultater hos 76% af brugerne."

Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela,

Vejle Smerteklinik.

Markku Vuorela

: "Altså de resultater

jeg har set på Pain Gones hjemmeside på internettet, det er ikke

nogen videnskabelig dokumentation for dens effekt. Det er bare beretninger

om, at der er nogle, der har afprøvet det, og så står der,

at hos nogle har det hjulpet og andre har det ikke. Men det er ikke

videnskabelig dokumentation for noget som helst.

Speak

: Men hos producenten i Hørsholm er der

ingen tvivl om virkningen."

I billedet ses en Pain Gone-pen og følgende tekst:

"Telefoninterview Aase Nødskov, Salgschef, Pain Gone

International".

Aase Nødskov

: "Hvis du vidste, hvad

vi har af testimonials, der ringer til os og skriver til os, jamen det er jo

fantastisk jeg har haft gigt i 20 år, og jeg tager slet ikke de

depotpiller mere og sådan kunne jeg blive ved her fra og til jul.

Altså hvis du klemmer fingeren i en skuffe jeg har prøvet det

selv og sætter den på bagefter, hvor jeg er ved at gå op

i loftet og bruger Pain Gone, så går der ikke et halvt minut,

så er smerten væk. Og det underlige er, jeg bliver ikke øm

i fingeren bagefter. Det er simpelthen så spændende."

Der høres latter fra publikum i studiet.

Speak

: "Ideen bag Pain Gone-pennen er at

påvirke nervefibrene med elektrisk strøm. Det er en kendt

metode, og apparatet her bliver ofte udlånt til patienter. Men den

finske overlæge fra Vejle har ikke opnået samme effekt med Pain

Gone."

Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela

på ny.

M.V

: "Altså mine erfaringer siger mig,

at det ikke virker. Jeg har afprøvet det på .. ca. 10

forskellige patienter både på kroniske smerter og patienter med

akutte smerter, sportsskader og lignende. Og der var ingen af de patienter,

som følte nogen som helst effekt af det.

Speak

: Pennen kan købes i

håndkøb og koster 299 kr. Vores testpersoner fulgte

brugsanvisningen og brugte pennen flittigt."

Der klippes til migrænepatient Edit

Nørgaard.

Edit Nørgaard

: "Den har overhovedet

ikke virket på mig. Jeg har overhovedet ikke kunnet mærke nogen

som helst forandring. Jeg kunne lige så godt stå med en pis nej

legetøjspistol."

Der høres på ny latter fra publikum i

studiet, og der klippes til gigtpatient Poul Andersen.

Poul Andersen

: "På mig lindrer den

ikke, men om den hjælper andre, det kan jeg jo ikke sige. Men for mit

vedkommende kan jeg kun sige, der er ingen effekt på den pen.

Speak

: Markku Vuorela bruger fortsat elektrisk

smertebehandling, men mener, at Pain Gone-pennen er for simpel. Han

sammenligner effekten med at få stød fra en engangslighter.

M.V.

: Når du trykker på en

lighter, så kommer der en gnist, som antænder gassen. Det er

præcist det samme, som der er i det her. Jeg ved ikke, hvad en

engangslighter koster for jeg ryger ikke selv men jeg tror ikke, den

koster 300 kr."

Der høres på ny latter fra publikum i

studiet.

Studieværten

: "Omkring hver 8. dansker

lider af kroniske smerter. På tekst-tv og vores hjemmeside giver den

finske overlæge gode råd til, hvad du kan gøre ved

sådanne smerter, og så finder du også links til forskellige

patientforeninger."

Klageren har anført, at udsendelsen indeholder

forkerte faktiske oplysninger samt en række fortiede oplysninger,

hvilket tilsammen udgør en så grov forvrængning af fakta,

at fejlene bør rettes. Klager mener, at fortielserne må

sidestilles med forkerte oplysninger af faktisk karakter, hvorfor disse

indgår i klagers krav om genmæle.

Udsagnet fra overlæge Markku Vuorela om, at der

ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation for Pain Gones effekt, og

at de resultater, der ligger på Pain Gones hjemmeside, blot er nogle

beretninger fra personer, der har prøvet Pain Gone-pennen, er

ifølge klager ukorrekt. Dokumentationen på Pain Gones hjemmeside

er klinisk dokumentation og er altså andet end beretninger. De to

kliniske undersøgelser af læge Ole Asbjørn opfylder de

krav og formalia, der stilles til en læge, der udfører klinisk

arbejde. Dertil kommer, at artiklen om behandling af akut tennisalbue er

læst og kommenteret af professor Frede Olsen, ligesom en kommentar

har været offentliggjort i European Journal of General Practice. Det er

klagers opfattelse, at udsendelsens forkerte oplysning på dette punkt

har så stor betydning for produktets troværdighed, at fejlen

må rettes. I øvrigt er overlæge Jens Bülow, som DR

over for nævnet har henvist til, ikke konstitueret medlem af Den

Centrale Videnskabsetiske Komité, og han kan derfor ikke udtale sig

på vegne af denne komité.

Klageren har videre anført, at DR på en

række punkter har fortiet oplysninger:

- Englands 5. største hospital er for tiden ved at

foretage en klinisk test af Pain Gone. En delrapport om undersøgelsen

forventes klar i februar/marts måned 2002. Klager har gjort redaktionen

bekendt med eksistensen af denne undersøgelse.

- Pain Gone bygger på en 30 år gammel

behandlingsform, TNS, som er veldokumenteret, og som anvendes af

lægevidenskaben. Behandlingen har således intet med et

"vidunder" at gøre. Det skal i den forbindelse nævnes,

at Pain Gone er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som medicinsk udstyr

baseret på TNS-metoden, ligesom Pain Gone i 1999 vandt prisen "The

Medical Product of the Year" i England.

- Den medvirkende overlæge Markku Vuorela fra

Vejle Smerteklinik tjener selv penge på alternativ smertebehandling

på et privathospital i Odense. Her udfører han såkaldte

guldbehandlinger, og dette burde efter klagers opfattelse fremgå af

indslaget. Han optræder i indslaget som en uafhængig ekspert. Det

er en vigtig oplysning, der forties, idet han anmelder et konkurrerende

produkt, og han kan således være farvet af personlig interesse.

Dette blev redaktionen gjort opmærksom på forud for

programmet.

- Læge Ole Asbjørn blev inden udsendelsen

ringet op af en journalist fra DR. Han gav tilladelse til, at han kunne

citeres, men betingede sig, at citaterne forlods ville blive forelagt ham til

godkendelse. Han blev imidlertid ikke efterfølgende kontaktet af

redaktionen, hvilket klager står uforstående overfor henset til,

at han har stået for de kliniske forsøg, der er beskrevet

på Pain Gones hjemmeside.

Klageren finder, at redaktionen efter at være blevet

bekendt med disse oplysninger på eget initiativ skulle have medtaget de

fortiede faktiske oplysninger. Det ville have været journalistisk

objektivt.

Klageren har endvidere gjort gældende, at man i

indslaget udsættes for en uanstændig behandling. Indslaget var

ikke objektivt vægtet. Både verbalt, visuelt og auditivt var

indslaget vægtet meget nedladende til trods for, at klager har

ønsket at bidrage mest muligt:

- I indslaget var der alene ressourcer til at bringe en

telefonsamtale med Pain Gones salgschef Aase Nødskov og ikke et

tv-interview, som kritikere af Pain Gone fik lejlighed til at deltage i.

Dermed har klager, som er indslagets "offer", ikke fået samme

behandling, som de øvrige kilder. Klager anser i øvrigt ikke

denne første samtale, hvor klager blev præsenteret for

programmets kritiske vinkel, for et interview.

- Efter telefonsamtalen med Aase Nødskov blev der

bragt en kunstig, sarkastisk latter, hvilket efter klagers opfattelse er

kommenterende, ledende og manipulerende.

- Ydermere virker det planlagt og useriøst, at

redaktionen vælger to negative cases. Udvælgelsen af de to

personer giver et ensidigt negativt billede af produktet, hvilket der ikke er

dækning for. Det ville have været naturligt at vælge en

positiv og en negativ case.

- I det hele taget var der ikke en eneste ting i

programmet, der talte til fordel for Pain Gone. Det gælder valg af

cases, ekspert, effekter, argumentation m.v. Pain Gone fik ikke mulighed for

at komme til orde, og udsendelsen fik Pain Gone til at fremstå i et

negativt lys.

- I indslaget var der kun gjort plads til overlægen

fra Vejle. Hans udsagn får lov til at stå uimodsagte. Klager har

forsøgt at få udleveret dokumentation for lægens

undersøgelse af 10 Pain Gone-brugere, men lægen har oplyst, at

der ikke findes nogen dokumentation. Ikke desto mindre har redaktionen valgt

ukritisk at bruge den pågældende som ekspert og hans Pain

Gone-undersøgelse som dokumentation.

- Da redaktionen før udsendelsen forelagde

indslagets kritiske vinkel for klager, spurgte klager til den konkrete

kritik, der ville blive fremført i indslaget. Dette ønskede

redaktionen ikke at oplyse, og derved har man frataget klager muligheden for

at stå imod kritikken. Klager har på intet tidspunkt opfattet

Aase Nødskovs kommentar som et genmæle, og det har man

skriftligt gjort redaktionen opmærksom på.

Klageren har anført, at de ovennævnte punkter

indikerer, at redaktionen på forhånd har haft en forudfattet

mening om Pain Gone og altså ikke været åben over for

modstående udsagn og holdninger.

Klageren finder endvidere, at DR har handlet i strid med

god presseskik ved, at journalisten har meddelt Aase Nødskov, at man

vil omtale en stor engelsk undersøgelse i et senere program, hvorved

journalisten har givet Aase Nødskov falske forhåbninger om at

komme til orde på et senere tidspunkt uden mulighed for at få

dette ønske indfriet.

Klageren har yderligere gjort gældende, at

studieværtens indledningsvise omtale af produktet som en

"vidunderpen" efter klagers opfattelse er uetisk og

tendentiøs. Pain Gone er aldrig blevet markedsført som et

vidunder, men som et alternativ til smertestillende piller. Pain Gones

hjemmeside er ikke fyldt med vidtløftige påstande om, at pennen

kan helbrede alle. Tværtimod påstår man alene, at pennen

virker på mange. Ved at anvende udtrykket "vidunder"

får DR Pain Gone til at fremstå idiotisk, selvhævdende og

til grin, således at DR´s "afsløringer" af produktets

manglende effekt får yderligere vægt. Klager har aldrig

påstået, at Pain Gone er en "vidunderpen" eller et

"vidundermiddel".

Klageren har i øvrigt oplyst, at DR tidligere i

1998 har testet Pain Gone. Ved den lejlighed var testpersonerne to kvinder,

der begge havde positive erfaringer med produktet. At DR nu er kommet frem

til en stik modsat konklusion virker skræmmende tilfældigt. Et

stort licensfinansieret medie som DR må have en ekstra forpligtelse til

at efterprøve tingene grundigt og redeligt.

Som svar på DR´s bemærkning om, at programmet

har en let og humoristisk tone, og at dets format tilsiger, at de enkelte

eksempler ikke behandles over en længere periode, har klager

anført, at DR som programtilrettelægger har et ansvar over for

det produkt, man ønsker at omtale. Behandlingen/omtalen af et udvalgt

produkt må veje tungere end en eller anden underholdningsform, som en

tilfældig redaktør har besluttet. Klager har som virksomhed ikke

bedt om at deltage i dette underholdningsshow men går ud fra, at

almindelige journalistiske og etiske regler også gælder i dette

tilfælde. Begge dele er i dette tilfælde tilsidesat.

Med hensyn til DR’s anførsel om, at man undlod

at lade læge Ole Asbjørn komme til orde i indslaget, fordi man

blev opmærksom på, at den pågældende er personlig

bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, har klager

bemærket, at der er tale om en uholdbar argumentation. Uanset de to

måtte være bekendte, bør Ole Asbjørn have ret til

at komme til orde, og det må være DR’s pligt at bevise, at

venskabet mellem de to har påvirket testresultaterne. Det er urimeligt

blot at fravælge Ole Asbjørn som kilde ud fra en helt

løsagtig påstand om, at et personligt bekendtskab gør

hans forskning utroværdig.

Klageren har afslutningsvis anført, at Pain Gone

International er et firma, der arbejder seriøst, lever op til

lovgivningen og alle de krav, der stilles til dets produkt. Klager finder, at

indslaget har en sådan karakter, at det kan få ikke

uvæsentlige økonomiske konsekvenser for Pain Gone. Som

kompensation ønsker klager at komme til genmæle i det

pågældende program, samt at redaktionen forpligter sig til at

offentliggøre resultatet af den engelske test, når denne

foreligger.

DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik i

forbindelse med det pågældende indslag. Endvidere finder DR ikke,

at klager er berettiget til et genmæle.

DR har oplyst, at det pågældende program er et

handlingsanvisende forbrugerprogram, hvis målgruppe er almindelige

danskere. Programmets formål er at give forbrugerne et bedre grundlag

for deltagelse i den almindelige handel. Programmet tester om det,

producenten eller produktet lover, holder. Tonen er let og humoristisk, og i

overensstemmelse hermed formidles oplysninger om produkter og regler i vidt

omfang gennem konkrete eksempler. Formatet og overskueligheden tilsiger, at

de enkelte eksempler ikke behandles over en længere periode, og i

konsekvens heraf vinkles historien, så de centrale budskaber sendes

komprimeret i enkelte eksempler. Ethvert produkt, der forbruges er i

princippet det, programmet beskæftiger sig med, hvorfor redaktionen

ikke går udenom firmaer og produkter, som ikke selv ønsker at

medvirke.

For så vidt angår spørgsmålet om,

hvorvidt materialet på Pain Gones hjemmeside udgør klinisk

dokumentation for produktets virkning, har DR anført, at det af

speaken helt klart fremgår, at der er tale om klinisk

undersøgelse. Det anføres således i speaken "

På hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der

viser resultater hos 76% af brugerne". Der er således ikke tale om

en faktuel fejl fra DR’s side. Indslaget fortsætter med

overlæge Markku Vuorelas vurdering. Det er hans opfattelse, at

materialet på hjemmesiden kan betegnes som beretninger. Overlæge

Jens Bülow, der er medlem af Den Centrale Videnskabsetiske

Komité, er enig i, at de pågældende undersøgelser

ikke udgør valideret klinisk dokumentation. Den nødvendige

objektivitet er ikke åbenbar, hvilket gør ordet

"beretning" dækkende for rapporterne på

hjemmesiden.

DR har med hensyn til det af klager anførte

vedrørende fortiede oplysninger anført følgende:

- Undersøgelsen på det engelske hospital er

pågående, og der findes på nuværende tidspunkt end

ikke del-resultater fra undersøgelsen. Alene oplysningen om, at

produktet gennemgår en undersøgelse, findes ikke relevant, da

det ikke siger noget om produktets funktionalitet.

- Det fremgår klart af indslaget, at Pain Gone

bygger på en velkendt behandlingsform, som benyttes af

lægevidenskaben. På intet tidspunkt mystificeres

behandlingsformen eller kaldes "vidunder".

- Overlæge Markku Vuorela er speciallæge i

smertebehandling og har arbejdet med det i over 10 år. På den

baggrund kan journalistens valg af ekspert ikke kritiseres. DR kan i

øvrigt ikke genkende, at pågældende skulle have skjulte

hensigter med at stille op til interview om Pain Gone.

- Det fremgår klart, at Pain Gones egen

undersøgelse viser, at 76% af testpersonerne følte effekt ved

produktet. På den baggrund er DR ikke enig i Pain Gones kritik af, at

læge Ole Asbjørns undersøgelse ikke er nævnt.

Når denne i indslaget alene citeres for sine forsøgsresultater,

skyldes det, at redaktionen under researchen blev bekendt med, at han er

personlig bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, og

at det ikke er tilfældigt, at det netop er Ole Asbjørn, der

har lavet testen. Programmets redaktør vurderede, at journalisten

havde rimelig grund til at betvivle, hvorvidt Ole Asbjørn kunne

fremstå som uafhængig og objektiv.

DR har afvist, at indslaget ikke har været objektivt

vægtet, og at indslaget var nedladende. DR har i den forbindelse

anført følgende:

- Det er ikke korrekt, at Pain Gone har fået nej til

et tv-interview. Journalistens første henvendelse til Pain Gone blev

båndet, og dette interview danner baggrund for Pain Gones kommentar i

indslaget. Dette er i fuld overensstemmelse med Pain Gone, der på intet

tidspunkt har ønsket, at interviewet foregik på anden vis. I den

af klager fremlagte mail-korrespondance mellem klager og DR fremgår der

ikke noget krav om, at Pain Gone kommer til orde på anden vis. I

øvrigt er et lydinterview fuldt dækkende for substans og

indhold.

- Citatet med Aase Nødskov er ikke

påført en kunstig latter. Der er under hele udsendelsen

åbnet for mikrofonerne blandt publikum i studiet. Det er deres spontane

reaktion, der høres.

- DR forbeholder sig altid ret til selv at vælge

sine cases. De er tilfældig valgt udfra, at de medvirkende i forvejen

ikke har nogle erfaringer med produktet. På den måde sikres en

objektiv vurdering fra almindelige forbrugere.

- Det er ikke korrekt, at der ikke er noget i indslaget,

der taler for Pain Gone. Aase Nødskovs citat og gengivelsen af

undersøgelsen på Pain Gones hjemmeside er for produktets effekt.

Indslaget konkluderer ikke, at produktet ikke virker. Omvendt har Pain Gone

ikke kunnet dokumentere videnskabeligt over for forbrugerne,

lægevidenskaben eller programmet, at det har nogen effekt. Derfor er

oplysningen om, at nogle mennesker ikke oplever nogen effekt ved brug af

produktet, væsentlig viden for forbrugerne.

- Overlæge Markku Vourela er som nævnt

ekspert i smertebehandling og fremstår i indslaget som sådan.

Hans erfaringer med produktet bliver på intet tidspunkt benævnt

eller fremført som dokumentation, men som hans egen erfaring med

produktet.

DR har endvidere afvist, at Pain Gone ikke i

tilstrækkelig grad har fået mulighed for at komme til orde i

indslaget. Ved henvendelsen til Pain Gones salgschef Aase Nødskov

blev denne gjort bekendt med, at journalisten havde givet produktet til to

tilfældige personer, som ikke mente, at pennen havde haft nogen effekt

på dem. Desuden blev Aase Nødskov gjort bekendt med, at

overlæge Markku Vuorela til journalisten havde oplyst, at han havde

prøvet produktet på ca. 10 personer uden effekt. Journalisten

bad om en kommentar, hvorefter Aase Nødskov svarede således,

som det er gengivet i indslaget. Citatet blev efterfølgende

såvel skriftligt som mundtligt forelagt Aase Nødskov til

godkendelse. Citatet blev godkendt uden protest.

Hvad angår brugen af udtrykket

"vidunderpen" har DR bemærket, at dette ord klart ligger

inden for rammerne af, hvordan journalister kan præsentere et produkt.

Ordet er hverken negativt ladet eller sagt ironisk. Redaktionen ville have

brugt samme udtryk, hvis indslaget havde omhandlet 12 personer, som havde

haft gavn af produktet.

Sammenfattende har DR anført, at indslaget belyser

et produkt i fuld overensstemmelse med god presseskik. Klager har fået

forelagt de faktuelle oplysninger og har fået lejlighed til at

kommentere disse. At indslaget har en vinkel, hvor eksperter høres

kombineret med to tilfældigt udvalgte testpersoners oplevelse betyder

ikke, at god presseskik ikke er iagttaget, eller at indslaget er

tendentiøst eller manipulerende.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om

redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte,

hvad man vil bringe i mediet.

Om end der mellem parterne er modstridende oplysninger om,

hvilke oplysninger der blev forelagt klager forud for udsendelsen, finder

nævnet, at klager ved salgschef Aase Nødskov i

tilstrækkeligt omfang er kommet til orde over for oplysningerne bragt i

indslaget. Nævnet finder imidlertid, at det burde have fremgået

af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler sig kritisk om

Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden form for

alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne oplysning har

Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler

sin kritik.

Nævnet finder ikke herudover, at Danmarks Radio har

handlet i strid med god presseskik i forbindelse med det

pågældende indslag.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som

er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade

af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge,

medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Hvad angår udsagnet fra overlæge Markku

Vuorela om, hvorvidt der er videnskabelig dokumentation for Pain Gones

effekt, finder nævnet, at klager ikke har krav på genmæle,

idet Danmarks Radio alene viderebringer overlægens vurdering.

Nævnet finder endvidere, at redaktionelt fravalg af

oplysninger i denne sag ikke kan sidestilles med oplysninger af faktisk

karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren

i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til

at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil

bringe i mediet. Klager er således ej heller berettiget til et

genmæle på dette punkt.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Den 26. november 2001 bragte Danmarks Radio i

programmet "Rene ord for pengene" et indslag om et produkt ved navn

Pain Gone, som er en pen, der skulle kunne lindre smerter. Pain Gone

International har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god

presseskik er tilsidesat.

Pressenævnet finder, at det burde have

fremgået af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler

sig kritisk om Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden

form for alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne

oplysning har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og

nævnet udtaler sin kritik.

København, den 23. maj 2002.

Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole

Askvig."

Afsagt den 23. maj 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter