Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 15/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
15/2002
Pain Gone International ApS. har ved direktør
Preben Nødskov klaget til Pressenævnet over et indslag bragt i
DR’s "Rene Ord for Pengene" den 26. november 2001, idet man
mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at
Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle.
Af indslaget fremgik følgende:
Studieværten
: "Selvom mange af os tyer
til en enkel smertestillende pille i ny og næ, så ville det
selvfølgelig være rart helt at kunne undvære, og
måske er løsningen lige her (fremviser en Pain Gone-pen). Pain
Gone, som vidunderpennen hedder, skal bare rettes mod det sted, hvor du har
smerter. Klik en 30-40 gange, og så skulle dine smerter være
på retur. Og så koster den kun 300 kr."
Herefter bringes udtalelser fra en mand og en kvinde.
Kvinden
: "Smerterne sidder her i baghovedet.
Her langs med og over øjet og inde i øret.
Manden
: Nogle gange kan det gøre så
ondt, at man har tårer i øjnene, og så skal man
altså have noget medicin."
Herefter vises billeder af en hånd, der klikker
på en Pain Gone-pen og piller, der hældes ud af et glas.
Speak
: " Edit Nørgaard og Poul
Andersen tager smertestillende medicin hver dag, men i denne uge har de sagt
ja til at afprøve et andet middel på markedet en såkaldt
Læs alt
Pain Gone-pen. På fire år har producenten solgt over 100.000
eksemplarer af pennen i Europa. Og i brugsanvisningen står der, at
pennen kan lindre på såvel kroniske som akutte smerter. På
hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der viser
resultater hos 76% af brugerne."
Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela,
Vejle Smerteklinik.
Markku Vuorela
: "Altså de resultater
jeg har set på Pain Gones hjemmeside på internettet, det er ikke
nogen videnskabelig dokumentation for dens effekt. Det er bare beretninger
om, at der er nogle, der har afprøvet det, og så står der,
at hos nogle har det hjulpet og andre har det ikke. Men det er ikke
videnskabelig dokumentation for noget som helst.
Speak
: Men hos producenten i Hørsholm er der
ingen tvivl om virkningen."
I billedet ses en Pain Gone-pen og følgende tekst:
"Telefoninterview Aase Nødskov, Salgschef, Pain Gone
International".
Aase Nødskov
: "Hvis du vidste, hvad
vi har af testimonials, der ringer til os og skriver til os, jamen det er jo
fantastisk jeg har haft gigt i 20 år, og jeg tager slet ikke de
depotpiller mere og sådan kunne jeg blive ved her fra og til jul.
Altså hvis du klemmer fingeren i en skuffe jeg har prøvet det
selv og sætter den på bagefter, hvor jeg er ved at gå op
i loftet og bruger Pain Gone, så går der ikke et halvt minut,
så er smerten væk. Og det underlige er, jeg bliver ikke øm
i fingeren bagefter. Det er simpelthen så spændende."
Der høres latter fra publikum i studiet.
Speak
: "Ideen bag Pain Gone-pennen er at
påvirke nervefibrene med elektrisk strøm. Det er en kendt
metode, og apparatet her bliver ofte udlånt til patienter. Men den
finske overlæge fra Vejle har ikke opnået samme effekt med Pain
Gone."
Herefter interviewes overlæge Markku Vuorela
på ny.
M.V
: "Altså mine erfaringer siger mig,
at det ikke virker. Jeg har afprøvet det på .. ca. 10
forskellige patienter både på kroniske smerter og patienter med
akutte smerter, sportsskader og lignende. Og der var ingen af de patienter,
som følte nogen som helst effekt af det.
Speak
: Pennen kan købes i
håndkøb og koster 299 kr. Vores testpersoner fulgte
brugsanvisningen og brugte pennen flittigt."
Der klippes til migrænepatient Edit
Nørgaard.
Edit Nørgaard
: "Den har overhovedet
ikke virket på mig. Jeg har overhovedet ikke kunnet mærke nogen
som helst forandring. Jeg kunne lige så godt stå med en pis nej
legetøjspistol."
Der høres på ny latter fra publikum i
studiet, og der klippes til gigtpatient Poul Andersen.
Poul Andersen
: "På mig lindrer den
ikke, men om den hjælper andre, det kan jeg jo ikke sige. Men for mit
vedkommende kan jeg kun sige, der er ingen effekt på den pen.
Speak
: Markku Vuorela bruger fortsat elektrisk
smertebehandling, men mener, at Pain Gone-pennen er for simpel. Han
sammenligner effekten med at få stød fra en engangslighter.
M.V.
: Når du trykker på en
lighter, så kommer der en gnist, som antænder gassen. Det er
præcist det samme, som der er i det her. Jeg ved ikke, hvad en
engangslighter koster for jeg ryger ikke selv men jeg tror ikke, den
koster 300 kr."
Der høres på ny latter fra publikum i
studiet.
Studieværten
: "Omkring hver 8. dansker
lider af kroniske smerter. På tekst-tv og vores hjemmeside giver den
finske overlæge gode råd til, hvad du kan gøre ved
sådanne smerter, og så finder du også links til forskellige
patientforeninger."
Klageren har anført, at udsendelsen indeholder
forkerte faktiske oplysninger samt en række fortiede oplysninger,
hvilket tilsammen udgør en så grov forvrængning af fakta,
at fejlene bør rettes. Klager mener, at fortielserne må
sidestilles med forkerte oplysninger af faktisk karakter, hvorfor disse
indgår i klagers krav om genmæle.
Udsagnet fra overlæge Markku Vuorela om, at der
ikke foreligger nogen videnskabelig dokumentation for Pain Gones effekt, og
at de resultater, der ligger på Pain Gones hjemmeside, blot er nogle
beretninger fra personer, der har prøvet Pain Gone-pennen, er
ifølge klager ukorrekt. Dokumentationen på Pain Gones hjemmeside
er klinisk dokumentation og er altså andet end beretninger. De to
kliniske undersøgelser af læge Ole Asbjørn opfylder de
krav og formalia, der stilles til en læge, der udfører klinisk
arbejde. Dertil kommer, at artiklen om behandling af akut tennisalbue er
læst og kommenteret af professor Frede Olsen, ligesom en kommentar
har været offentliggjort i European Journal of General Practice. Det er
klagers opfattelse, at udsendelsens forkerte oplysning på dette punkt
har så stor betydning for produktets troværdighed, at fejlen
må rettes. I øvrigt er overlæge Jens Bülow, som DR
over for nævnet har henvist til, ikke konstitueret medlem af Den
Centrale Videnskabsetiske Komité, og han kan derfor ikke udtale sig
på vegne af denne komité.
Klageren har videre anført, at DR på en
række punkter har fortiet oplysninger:
- Englands 5. største hospital er for tiden ved at
foretage en klinisk test af Pain Gone. En delrapport om undersøgelsen
forventes klar i februar/marts måned 2002. Klager har gjort redaktionen
bekendt med eksistensen af denne undersøgelse.
- Pain Gone bygger på en 30 år gammel
behandlingsform, TNS, som er veldokumenteret, og som anvendes af
lægevidenskaben. Behandlingen har således intet med et
"vidunder" at gøre. Det skal i den forbindelse nævnes,
at Pain Gone er godkendt af Lægemiddelstyrelsen som medicinsk udstyr
baseret på TNS-metoden, ligesom Pain Gone i 1999 vandt prisen "The
Medical Product of the Year" i England.
- Den medvirkende overlæge Markku Vuorela fra
Vejle Smerteklinik tjener selv penge på alternativ smertebehandling
på et privathospital i Odense. Her udfører han såkaldte
guldbehandlinger, og dette burde efter klagers opfattelse fremgå af
indslaget. Han optræder i indslaget som en uafhængig ekspert. Det
er en vigtig oplysning, der forties, idet han anmelder et konkurrerende
produkt, og han kan således være farvet af personlig interesse.
Dette blev redaktionen gjort opmærksom på forud for
programmet.
- Læge Ole Asbjørn blev inden udsendelsen
ringet op af en journalist fra DR. Han gav tilladelse til, at han kunne
citeres, men betingede sig, at citaterne forlods ville blive forelagt ham til
godkendelse. Han blev imidlertid ikke efterfølgende kontaktet af
redaktionen, hvilket klager står uforstående overfor henset til,
at han har stået for de kliniske forsøg, der er beskrevet
på Pain Gones hjemmeside.
Klageren finder, at redaktionen efter at være blevet
bekendt med disse oplysninger på eget initiativ skulle have medtaget de
fortiede faktiske oplysninger. Det ville have været journalistisk
objektivt.
Klageren har endvidere gjort gældende, at man i
indslaget udsættes for en uanstændig behandling. Indslaget var
ikke objektivt vægtet. Både verbalt, visuelt og auditivt var
indslaget vægtet meget nedladende til trods for, at klager har
ønsket at bidrage mest muligt:
- I indslaget var der alene ressourcer til at bringe en
telefonsamtale med Pain Gones salgschef Aase Nødskov og ikke et
tv-interview, som kritikere af Pain Gone fik lejlighed til at deltage i.
Dermed har klager, som er indslagets "offer", ikke fået samme
behandling, som de øvrige kilder. Klager anser i øvrigt ikke
denne første samtale, hvor klager blev præsenteret for
programmets kritiske vinkel, for et interview.
- Efter telefonsamtalen med Aase Nødskov blev der
bragt en kunstig, sarkastisk latter, hvilket efter klagers opfattelse er
kommenterende, ledende og manipulerende.
- Ydermere virker det planlagt og useriøst, at
redaktionen vælger to negative cases. Udvælgelsen af de to
personer giver et ensidigt negativt billede af produktet, hvilket der ikke er
dækning for. Det ville have været naturligt at vælge en
positiv og en negativ case.
- I det hele taget var der ikke en eneste ting i
programmet, der talte til fordel for Pain Gone. Det gælder valg af
cases, ekspert, effekter, argumentation m.v. Pain Gone fik ikke mulighed for
at komme til orde, og udsendelsen fik Pain Gone til at fremstå i et
negativt lys.
- I indslaget var der kun gjort plads til overlægen
fra Vejle. Hans udsagn får lov til at stå uimodsagte. Klager har
forsøgt at få udleveret dokumentation for lægens
undersøgelse af 10 Pain Gone-brugere, men lægen har oplyst, at
der ikke findes nogen dokumentation. Ikke desto mindre har redaktionen valgt
ukritisk at bruge den pågældende som ekspert og hans Pain
Gone-undersøgelse som dokumentation.
- Da redaktionen før udsendelsen forelagde
indslagets kritiske vinkel for klager, spurgte klager til den konkrete
kritik, der ville blive fremført i indslaget. Dette ønskede
redaktionen ikke at oplyse, og derved har man frataget klager muligheden for
at stå imod kritikken. Klager har på intet tidspunkt opfattet
Aase Nødskovs kommentar som et genmæle, og det har man
skriftligt gjort redaktionen opmærksom på.
Klageren har anført, at de ovennævnte punkter
indikerer, at redaktionen på forhånd har haft en forudfattet
mening om Pain Gone og altså ikke været åben over for
modstående udsagn og holdninger.
Klageren finder endvidere, at DR har handlet i strid med
god presseskik ved, at journalisten har meddelt Aase Nødskov, at man
vil omtale en stor engelsk undersøgelse i et senere program, hvorved
journalisten har givet Aase Nødskov falske forhåbninger om at
komme til orde på et senere tidspunkt uden mulighed for at få
dette ønske indfriet.
Klageren har yderligere gjort gældende, at
studieværtens indledningsvise omtale af produktet som en
"vidunderpen" efter klagers opfattelse er uetisk og
tendentiøs. Pain Gone er aldrig blevet markedsført som et
vidunder, men som et alternativ til smertestillende piller. Pain Gones
hjemmeside er ikke fyldt med vidtløftige påstande om, at pennen
kan helbrede alle. Tværtimod påstår man alene, at pennen
virker på mange. Ved at anvende udtrykket "vidunder"
får DR Pain Gone til at fremstå idiotisk, selvhævdende og
til grin, således at DR´s "afsløringer" af produktets
manglende effekt får yderligere vægt. Klager har aldrig
påstået, at Pain Gone er en "vidunderpen" eller et
"vidundermiddel".
Klageren har i øvrigt oplyst, at DR tidligere i
1998 har testet Pain Gone. Ved den lejlighed var testpersonerne to kvinder,
der begge havde positive erfaringer med produktet. At DR nu er kommet frem
til en stik modsat konklusion virker skræmmende tilfældigt. Et
stort licensfinansieret medie som DR må have en ekstra forpligtelse til
at efterprøve tingene grundigt og redeligt.
Som svar på DR´s bemærkning om, at programmet
har en let og humoristisk tone, og at dets format tilsiger, at de enkelte
eksempler ikke behandles over en længere periode, har klager
anført, at DR som programtilrettelægger har et ansvar over for
det produkt, man ønsker at omtale. Behandlingen/omtalen af et udvalgt
produkt må veje tungere end en eller anden underholdningsform, som en
tilfældig redaktør har besluttet. Klager har som virksomhed ikke
bedt om at deltage i dette underholdningsshow men går ud fra, at
almindelige journalistiske og etiske regler også gælder i dette
tilfælde. Begge dele er i dette tilfælde tilsidesat.
Med hensyn til DR’s anførsel om, at man undlod
at lade læge Ole Asbjørn komme til orde i indslaget, fordi man
blev opmærksom på, at den pågældende er personlig
bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, har klager
bemærket, at der er tale om en uholdbar argumentation. Uanset de to
måtte være bekendte, bør Ole Asbjørn have ret til
at komme til orde, og det må være DR’s pligt at bevise, at
venskabet mellem de to har påvirket testresultaterne. Det er urimeligt
blot at fravælge Ole Asbjørn som kilde ud fra en helt
løsagtig påstand om, at et personligt bekendtskab gør
hans forskning utroværdig.
Klageren har afslutningsvis anført, at Pain Gone
International er et firma, der arbejder seriøst, lever op til
lovgivningen og alle de krav, der stilles til dets produkt. Klager finder, at
indslaget har en sådan karakter, at det kan få ikke
uvæsentlige økonomiske konsekvenser for Pain Gone. Som
kompensation ønsker klager at komme til genmæle i det
pågældende program, samt at redaktionen forpligter sig til at
offentliggøre resultatet af den engelske test, når denne
foreligger.
DR har afvist at have handlet i strid med god presseskik i
forbindelse med det pågældende indslag. Endvidere finder DR ikke,
at klager er berettiget til et genmæle.
DR har oplyst, at det pågældende program er et
handlingsanvisende forbrugerprogram, hvis målgruppe er almindelige
danskere. Programmets formål er at give forbrugerne et bedre grundlag
for deltagelse i den almindelige handel. Programmet tester om det,
producenten eller produktet lover, holder. Tonen er let og humoristisk, og i
overensstemmelse hermed formidles oplysninger om produkter og regler i vidt
omfang gennem konkrete eksempler. Formatet og overskueligheden tilsiger, at
de enkelte eksempler ikke behandles over en længere periode, og i
konsekvens heraf vinkles historien, så de centrale budskaber sendes
komprimeret i enkelte eksempler. Ethvert produkt, der forbruges er i
princippet det, programmet beskæftiger sig med, hvorfor redaktionen
ikke går udenom firmaer og produkter, som ikke selv ønsker at
medvirke.
For så vidt angår spørgsmålet om,
hvorvidt materialet på Pain Gones hjemmeside udgør klinisk
dokumentation for produktets virkning, har DR anført, at det af
speaken helt klart fremgår, at der er tale om klinisk
undersøgelse. Det anføres således i speaken "
På hjemmesiden kan man finde dokumentationen tre kliniske tests, der
viser resultater hos 76% af brugerne". Der er således ikke tale om
en faktuel fejl fra DR’s side. Indslaget fortsætter med
overlæge Markku Vuorelas vurdering. Det er hans opfattelse, at
materialet på hjemmesiden kan betegnes som beretninger. Overlæge
Jens Bülow, der er medlem af Den Centrale Videnskabsetiske
Komité, er enig i, at de pågældende undersøgelser
ikke udgør valideret klinisk dokumentation. Den nødvendige
objektivitet er ikke åbenbar, hvilket gør ordet
"beretning" dækkende for rapporterne på
hjemmesiden.
DR har med hensyn til det af klager anførte
vedrørende fortiede oplysninger anført følgende:
- Undersøgelsen på det engelske hospital er
pågående, og der findes på nuværende tidspunkt end
ikke del-resultater fra undersøgelsen. Alene oplysningen om, at
produktet gennemgår en undersøgelse, findes ikke relevant, da
det ikke siger noget om produktets funktionalitet.
- Det fremgår klart af indslaget, at Pain Gone
bygger på en velkendt behandlingsform, som benyttes af
lægevidenskaben. På intet tidspunkt mystificeres
behandlingsformen eller kaldes "vidunder".
- Overlæge Markku Vuorela er speciallæge i
smertebehandling og har arbejdet med det i over 10 år. På den
baggrund kan journalistens valg af ekspert ikke kritiseres. DR kan i
øvrigt ikke genkende, at pågældende skulle have skjulte
hensigter med at stille op til interview om Pain Gone.
- Det fremgår klart, at Pain Gones egen
undersøgelse viser, at 76% af testpersonerne følte effekt ved
produktet. På den baggrund er DR ikke enig i Pain Gones kritik af, at
læge Ole Asbjørns undersøgelse ikke er nævnt.
Når denne i indslaget alene citeres for sine forsøgsresultater,
skyldes det, at redaktionen under researchen blev bekendt med, at han er
personlig bekendt af Pain Gones direktør Preben Nødskov, og
at det ikke er tilfældigt, at det netop er Ole Asbjørn, der
har lavet testen. Programmets redaktør vurderede, at journalisten
havde rimelig grund til at betvivle, hvorvidt Ole Asbjørn kunne
fremstå som uafhængig og objektiv.
DR har afvist, at indslaget ikke har været objektivt
vægtet, og at indslaget var nedladende. DR har i den forbindelse
anført følgende:
- Det er ikke korrekt, at Pain Gone har fået nej til
et tv-interview. Journalistens første henvendelse til Pain Gone blev
båndet, og dette interview danner baggrund for Pain Gones kommentar i
indslaget. Dette er i fuld overensstemmelse med Pain Gone, der på intet
tidspunkt har ønsket, at interviewet foregik på anden vis. I den
af klager fremlagte mail-korrespondance mellem klager og DR fremgår der
ikke noget krav om, at Pain Gone kommer til orde på anden vis. I
øvrigt er et lydinterview fuldt dækkende for substans og
indhold.
- Citatet med Aase Nødskov er ikke
påført en kunstig latter. Der er under hele udsendelsen
åbnet for mikrofonerne blandt publikum i studiet. Det er deres spontane
reaktion, der høres.
- DR forbeholder sig altid ret til selv at vælge
sine cases. De er tilfældig valgt udfra, at de medvirkende i forvejen
ikke har nogle erfaringer med produktet. På den måde sikres en
objektiv vurdering fra almindelige forbrugere.
- Det er ikke korrekt, at der ikke er noget i indslaget,
der taler for Pain Gone. Aase Nødskovs citat og gengivelsen af
undersøgelsen på Pain Gones hjemmeside er for produktets effekt.
Indslaget konkluderer ikke, at produktet ikke virker. Omvendt har Pain Gone
ikke kunnet dokumentere videnskabeligt over for forbrugerne,
lægevidenskaben eller programmet, at det har nogen effekt. Derfor er
oplysningen om, at nogle mennesker ikke oplever nogen effekt ved brug af
produktet, væsentlig viden for forbrugerne.
- Overlæge Markku Vourela er som nævnt
ekspert i smertebehandling og fremstår i indslaget som sådan.
Hans erfaringer med produktet bliver på intet tidspunkt benævnt
eller fremført som dokumentation, men som hans egen erfaring med
produktet.
DR har endvidere afvist, at Pain Gone ikke i
tilstrækkelig grad har fået mulighed for at komme til orde i
indslaget. Ved henvendelsen til Pain Gones salgschef Aase Nødskov
blev denne gjort bekendt med, at journalisten havde givet produktet til to
tilfældige personer, som ikke mente, at pennen havde haft nogen effekt
på dem. Desuden blev Aase Nødskov gjort bekendt med, at
overlæge Markku Vuorela til journalisten havde oplyst, at han havde
prøvet produktet på ca. 10 personer uden effekt. Journalisten
bad om en kommentar, hvorefter Aase Nødskov svarede således,
som det er gengivet i indslaget. Citatet blev efterfølgende
såvel skriftligt som mundtligt forelagt Aase Nødskov til
godkendelse. Citatet blev godkendt uden protest.
Hvad angår brugen af udtrykket
"vidunderpen" har DR bemærket, at dette ord klart ligger
inden for rammerne af, hvordan journalister kan præsentere et produkt.
Ordet er hverken negativt ladet eller sagt ironisk. Redaktionen ville have
brugt samme udtryk, hvis indslaget havde omhandlet 12 personer, som havde
haft gavn af produktet.
Sammenfattende har DR anført, at indslaget belyser
et produkt i fuld overensstemmelse med god presseskik. Klager har fået
forelagt de faktuelle oplysninger og har fået lejlighed til at
kommentere disse. At indslaget har en vinkel, hvor eksperter høres
kombineret med to tilfældigt udvalgte testpersoners oplevelse betyder
ikke, at god presseskik ikke er iagttaget, eller at indslaget er
tendentiøst eller manipulerende.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte,
hvad man vil bringe i mediet.
Om end der mellem parterne er modstridende oplysninger om,
hvilke oplysninger der blev forelagt klager forud for udsendelsen, finder
nævnet, at klager ved salgschef Aase Nødskov i
tilstrækkeligt omfang er kommet til orde over for oplysningerne bragt i
indslaget. Nævnet finder imidlertid, at det burde have fremgået
af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler sig kritisk om
Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden form for
alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne oplysning har
Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og nævnet udtaler
sin kritik.
Nævnet finder ikke herudover, at Danmarks Radio har
handlet i strid med god presseskik i forbindelse med det
pågældende indslag.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som
er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade
af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge,
medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.
Hvad angår udsagnet fra overlæge Markku
Vuorela om, hvorvidt der er videnskabelig dokumentation for Pain Gones
effekt, finder nævnet, at klager ikke har krav på genmæle,
idet Danmarks Radio alene viderebringer overlægens vurdering.
Nævnet finder endvidere, at redaktionelt fravalg af
oplysninger i denne sag ikke kan sidestilles med oplysninger af faktisk
karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren
i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til
at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil
bringe i mediet. Klager er således ej heller berettiget til et
genmæle på dette punkt.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Den 26. november 2001 bragte Danmarks Radio i
programmet "Rene ord for pengene" et indslag om et produkt ved navn
Pain Gone, som er en pen, der skulle kunne lindre smerter. Pain Gone
International har klaget til Pressenævnet, idet man mener, at god
presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at det burde have
fremgået af indslaget, at overlæge Markku Vuorela, der udtaler
sig kritisk om Pain Gone-pennen, i sin egen privatklinik tilbyder en anden
form for alternativ smertebehandling. Ved at undlade at bringe denne
oplysning har Danmarks Radio handlet i strid med god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik.
København, den 23. maj 2002.
Niels Grubbe, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 23. maj 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00697 Retsinformation · 31. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12505 Retsinformation · 10. december 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06118 Retsinformation · 15. september 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00208 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00597 Retsinformation · 2. maj 2014
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 75/2002 Retsinformation · 30. september 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0146 Retsinformation · 27. februar 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2007-6-620 Retsinformation · 28. marts 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00492 Retsinformation · 30. august 2013
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-360 Retsinformation · 7. november 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0846 Retsinformation · 26. august 2022