Forslag til Lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. april 2001 af
Kim Behnke (UP), Thorkild B. Fransgaard (UP) og
Kirsten Jacobsen (UP)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om indkomstskat
til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v.
og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven,
dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven,
skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og
personskatteloven
(Overførsel af statsskattelovens bestemmelser til
ligningsloven og afskrivningsloven m.v.)
§ 1
Lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest
ændret ved § 3 i lov nr. 238 af 2. april 1997, ophæves.
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende
ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
Ved påligningen af indkomstskat
til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke
følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«
2.
Efter § 1 indsættes følgende paragraffer:
»§ 1 A.
Læs alt
Som skattepligtig indkomst betragtes
med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den
skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de
hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller
formuegoder af pengeværdi, f.eks.:
a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift,
håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden
næring eller virksomhed, således også hvad der er
oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk
eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken
som helst art.
b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af
rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri
benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt
der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af
bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af
sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb,
som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed,
dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne
ansættelse mindre egnet, kan ansættes
skønsmæssigt.
c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning,
embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension,
ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser,
livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.
d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre
inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående
fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med
eller uden pant, mod eller uden forskrivning.
e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.
§ 1 B.
Til indkomst henregnes ikke:
a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande,
en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden
side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi.
Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges
ejendele, med mindre disse salg henhører til vedkommendes
næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke
tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til
indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.
Spekulationsbeskatning efter denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg
af fast ejendom eller værdipapirer.
b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af
dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører
fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af
ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige.
c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller
optagelse af lån.
Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede
formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som
formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun
med beløbet af den fremkomne udbytteændring.
§ 1 C.
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver
at fradrage:
a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb
er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide
næringen.
b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke
fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes
gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag
på fideikommisets gæld.
Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den
skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.
d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog § 1
B.
Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er
skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten
den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til
formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af
næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende
fonds, til gaver eller på anden måde.«
3.
I § 7 indsættes som nyt litra n:
»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic
and Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s
repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager
bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette
tjeneste ved de nævnte kontorer.«
4.
I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i
statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.
5.
Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»§ 8 L.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det
år, hvori de afholdes.
Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang
i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet
afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget
betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år.
Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«
6.
I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til:
»§ 1 C, stk. 1«.
7.
I § 15 A ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1
A, stk. 1«.
8.
I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6«
til: »§§ 1 A-C«.
9.
I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6,
litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1
C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.
10.
I § 16 D ændres: »finder anvendelse på
indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962
eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet
for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1,
litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.
11.
I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«
til: »§ 1 A«.
12.
I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6«
til: »§ 1 C, stk. 1«.
13.
Efter § 34 indsættes følgende paragraffer:
»§ 35.
Ingen kommune eller skatteansat kan ved
at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker
udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra
forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten,
medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen
afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller
at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de
tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det
beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv
renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om
fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en
del deraf.
§ 36.
Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes
skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller
grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte
skat.
Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for
lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har
været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den
pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.
Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i
mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.
Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning,
modregning og lønindeholdelse.
Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for
erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et
dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.
§ 37.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller
kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne
lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 38.
Denne Lov gælder ikke for Færøerne og
Grønland.«
§ 3
Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig formueafgift af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven) ophæves.
§ 4
I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af
29. december 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december
2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 1, stk. 1, udgår ordene: »efter denne lov i
stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter
statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.«
§ 5
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 285 af 20. december 2000, foretages følgende
ændring:
1.
I § 40, stk. 4 ændres: »statsskattelovens § 4« til:
»ligningslovens § 1 A, stk. 1«.
§ 6
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som senest ændret
ved § 3 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 1, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 4, jf.
§ 5 a« til: »ligningslovens § 1 A, jf. § 1 B, stk. 1, litra a«.
2.
I § 17 ændres: »statsskattelovens § 6 a« til:
»ligningslovens § 1 C, stk. 1, litra a,«
§ 7
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse af 845 af 4. september 2000, som senest ændret
ved § 1 i lov nr. 1287 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 43 indsættes som ny paragraf:
»§ 43 A.
Udgifter afholdt i anledning af en
virksomheds bidrag til etablering eller udvidelse af fælles
anlæg, som f.eks. sluser, sejlrender, gågader, parkeringspladser,
fragtmandshaller eller lignende, kan afskrives, såfremt anlægget
er udsat for en fysisk forringelse, som ikke kan undgås ved almindelig
vedligeholdelse.
Stk. 2. Udgiften kan afskrives med indtil 5 pct.
årligt. Såfremt det godtgøres, at anlæggets
løbetid er kortere end 20 år, afskrives udgiften over
anlæggets løbetid.
Stk. 3. Udgør udgiften et grundbeløb (i
1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige
vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige
indkomst i de indkomstår, hvori udgiften afholdes.«
2.
I § 50 ændres: »statsskattelovens § 5« til:
»ligningslovens § 1 B, stk. 1«.
3.
I § 56, stk. 2, § 58, stk. 1, og § 59
ændres: »statsskattelovens« til: »den tidligere statsskattelovs«.
§ 8
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september
2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »statsskattelovens §
4« til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.
§ 9
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 916 af 4. oktober 2000, som senest ændret
ved § 7 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 5 A, stk. 1, ændres:
»statsskattelovens § 6« til: »ligningslovens § 1 C, stk. 1«.
2.
I § 33 D, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«
til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.
§ 10
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.
oktober 2000 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1301 af 20. december
2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 8, stk. 1, litra b, ændres: »statsskatteloves §
4« til: »ligningslovens § 1 A«.
§ 11
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som senest ændret
ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende
ændring:
1.
I § 3, stk. 2, nr. 11 ændres: »statsskatteloven«
til: »ligningslovens § 1 C«.
§ 12
Loven har virkning fra indkomståret 2002.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dette lovforslag har i modsætning til andre
lovforslag på skatteområdet ikke til hensigt at ændre
på retsstillingen eller beskatningen. Der er alene tale om et
redaktionelt eller regelsanerende lovforslag.
For dem, der allerede kan skattelovgivningen uden ad,
forekommer dette lovforslag således overflødigt eller
måske endda besværligt. Men for alle andre håber
forslagsstillerne, at dette lovforslag kan være en beskeden hjælp
i kampen for enklere skatteregler.
Forslagsstillerne har fremsat dette lovforslag af tre
årsager.
For det første fordi forslagsstillerne finder, at
det virker uforståeligt, at der findes to love om statsskat: Nemlig lov
om indkomstskat til staten (statsskatteloven) og lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven).
For det andet fordi der af en eller anden årsag ikke
er tradition for at udarbejde lovbekendtgørelser af statsskatteloven,
hvilket bevirker, at der ikke er en offentligt tilgængelig udgave af
statsskatteloven, der samtidig er 100 pct. korrekt.
For det tredje fordi der ikke er tradition for at
ajourføre statsskatteloven, selvom den indeholder forældede
bestemmelser. I ligningsloven fjernes forældede bestemmelser derimod
langt oftere.
Lovforslaget er således primært fremsat med
det formål at skabe langt større klarhed i skattelovgivningen.
Den danske skattelovgivning er i forvejen kendetegnet ved, at meget få
har overblik. Ved at gennemføre denne overflytning af bestemmelser fra
statsskatteloven til henholdsvis ligningsloven og afskrivningsloven, så
kommer borgerne til i højere grad at kunne finde bestemmelserne samlet
et sted.
Lovforslaget bygger på den oprindelige lov fra 1922,
med samtlige ændringslove siden da, eftersom Retsinformations version
af statsskatteloven er behæftet med enkelte mindre mangler.
Forslagsstillerne har under arbejdet med statsskatteloven konstateret, at
Skatteministeriet ikke har haft tradition for at udarbejde
lovbekendtgørelser af statsskatteloven. Det viste sig desuden, at
ingen retskilde havde en 100 pct. korrekt udgave af statsskatteloven.
Forslagsstillerne har derfor selv udarbejdet en udgave af statsskatteloven,
som forslagsstillerne mener at loven ser ud. Forslagsstillerne har ved
hjælp af bl.a. Retsinformation, Schultz Lovnøgle og Karnovs
Lovsamling fundet de ændringslove, der er nævnt i bilag 2.
Herefter har forslagsstillerne startet med den oprindelige lov fra 1922 og
foretaget de ændringer, der står i ændringslovene.
Skulle der under udvalgsarbejdet vise sig, at der er
mindre fejl eller mangler i forslaget, så vil disse naturligvis kunne
indarbejdes som ændringsforslag.
1. Lovforslagets indhold
Den nærmest hellige statsskattelov ophæves. De
tilbageværende bestemmelser overføres til ligningsloven i
sprogligt ajourført form i det omfang de ikke er forældede.
Hovedparten af reglerne om afskrivninger flyttes dog til
afskrivningsloven.
Derudover foretages en række
konsekvensændringer i love, som indeholder henvisninger til
statsskatteloven. De skattemæssige bestemmelser fra en af finanslovens
tekstanmærkninger er dog i stedet indskrevet i ligningsloven, ligesom
lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. ophæves
helt.
2. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes
derimod at medføre begrænsede administrative lettelser for
borgerne og virksomhederne, idet der skabes et bedre overblik over de
gældende regler.
3. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
4. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
5. Udtalelser til lovforslaget
Lovforslaget har ikke været til høring, da
der alene er tale om redaktionelle ændringer. Såfremt
skatteministeren eller andre har gode forslag til ændringer eller
forbedringer, er disse meget velkomne. Forslagsstillerne er indstillet
på at stille de nødvendige ændringsforslag under
udvalgsbehandlingen.
6. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for stat amter og
kommuner
Et lidt bedre overblik over gældende regler betyder, at
der skal benyttes lidt færre ressourcer til administration.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over
reglerne.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over
reglerne.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over
reglerne.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Ingen.
Ingen.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås at ophæve statsskatteloven.
Bestemmelser, der ikke er forældede, overføres i § 2 til
ligningsloven. Indholdsmæssigt er der ikke tilsigtet ændringer,
men sprogligt sker der en række ændringer. Det foreslås
dog, at reglerne om afskrivninger flyttes til afskrivningsloven, jf. § 2, nr.
5, og § 7.
Til § 2
Der foretages en række ændringer i
ligningsloven. Hovedparten af ændringerne er alene redaktionelle
ændringer forstået på den måde, at der enten rettes
henvisninger, eller at bestemmelser flyttes (sprogligt omformuleret) fra
statsskatteloven til ligningsloven. Generelt er stave- og skrivemåden
rettet til nudansk, og der er sket en omnummerering, såfremt der er
ledige litra.
Overførslen af statsskattelovens bestemmelser til
ligningsloven er illustreret i en paralleltekst i bilag 1 til
lovforslaget.
Til nr. 1
Statsskattelovens § 1 indskrives blot i ligningslovens §
1.
Til nr. 2
Statsskattelovens § 4 om de skattepligtige indtægter
indsættes i ligningsloven som § 1 A. Der er sket sproglige
ændringer. Bl.a. er Agerbrug rettet til Landbrug, og
rækkefølgen af de nævnte eksempler er ændret lidt.
Derudover er Bistandsydelse udeladt fra litra a, idet indkomsten antages at
være omfattet af understøttelser i litra c.
Statsskattelovens § 5 om det, der ikke er skattepligtigt
og fradragsberettiget, indsættes i ligningsloven som § 1 B. Der er
også her sket redaktionelle ændringer. F.eks. er bestemmelserne
om, hvornår aktier og faste ejendomme anses for erhvervet med
spekulation for øje, udeladt, da de ikke længere er relevante.
Endelig er udbetalinger fra livsforsikringer udeladt fra litra b, idet disse
beskattes efter pensionsbeskatningsloven.
Statsskattelovens § 6 om det, der er fradragsberettiget,
indsættes i ligningsloven som § 1 C. Af redaktionelle ændringer
kan bl.a. nævnes, at litra b og c er udeladt, da de ikke længere
var anvendelige, jf. f.eks. Karnovs Lovsamling. Derudover er litra e om
renter og forsikringer splittet op i to litra.
Endelig er bestemmelsen om afskrivninger udeladt, da de
få tilbageværende afskrivninger efter statsskatteloven er flyttet
til afskrivningsloven som § 43 A, jf. lovforslagets § 7, og til ligningsloven
som § 8 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 3
Finansloven for 2001, tekstanmærkning 100, ad §
38.11.01, vedrørende vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste
for Taipei Economic and Cultural Office i København samt vederlag fra
PLO s repræsentationskontor, er indsat i ligningsloven.
Forslagsstillerne finder ikke, der bør foretages skattemæssig
lovgivning på finansloven.
Forslagsstillerne er opmærksom på, at
bestemmelsen kun er relevant for få personer, men der kan nævnes
utallige regler, der kun har virkning for få fysiske og/eller juridiske
personer.
Som konsekvens af den foreslåede ændring
udgår den pågældende tekstanmærkning i fremtidige
finanslove.
Til nr. 4 og 6-12
Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre
redaktionelle ændringer.
Til nr. 5
Hidtil er rationaliseringsudgifter fradraget eller
afskrevet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der indsættes
nu en bestemmelse herom i ligningsloven som § 8 L, således at alle
afskrivninger flyttes væk fra statsskattelovens § 6 (nu ligningslovens
§ 1 C).
Forslagsstillerne vil gerne opfordre skatteministeren til
at udarbejde et lovforslag om operationalisering af bestemmelsen,
således at der f.eks. tillades afholdelse af rationaliseringsudgifter
på indtil 10 pct. af de almindelige lønudgifter i
indkomståret.
Til nr. 13
Statsskattelovens § 38 om renter og om indsigelser overfor
fogeden indsættes i ligningsloven som § 35. Bestemmelserne om renternes
størrelse er udeladt, da de nu reguleres andetsteds. Til gengæld
er bestemmelsen omformuleret, så den både dækker renter som
skatteyderen skal betale og modtage.
Statsskattelovens § 42 om bøder, restskat og
inddrivelsen heraf indsættes i ligningsloven som § 36. Det er bl.a.
præciseret, at inddrivelsen også kan ske ved modregning og
lønindeholdelse. Statsskattelovens §§ 49 og 50 om bemyndigelser
indsættes i ligningsloven som § 37 i sammenskreven form.
Statsskattelovens § 55 om lovens virkningsområde
indsættes i ligningsloven som § 38.
Til § 3
Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig
formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven)
foreslås ophævet, for så vidt den ikke allerede er
bortfaldet. Forslagsstillerne har i Retsinformation søgt efter alle
henvisninger til statsskatteloven og er derved stødt på denne
lov. Loven er markeret som gældende, men vurderes ikke længere at
være relevant. Loven vedrører, jf. dens § 1, betaling af
formueafgift til staten i 1983. Loven foreslås ophævet
formelt.
Til § 4-6 og 8-11
Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre
redaktionelle ændringer.
Til § 7
I nr. 1 indsættes en bestemmelse i afskrivningsloven
som § 43 A om afskrivninger på sluser, udskibningsanlæg,
udvidelser af sejlrender, bidrag til anlæg af gågader og
parkeringspladser m.v. Disse har hidtil kunnet afskrives efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Forslagsstillerne finder, at
afskrivninger så vidt muligt bør ske efter afskrivningsloven,
hvorfor bestemmelsen ikke som de øvrige dele af statsskatteloven
foreslås videreført i ligningsloven, men i
afskrivningsloven.
Der er i nr. 2 og 3 alene tale om rettelser af
henvisninger.
Til § 12
Det foreslås at loven får virkning fra og med
indkomståret 2002. Der tilsigtes som nævnt ingen
realitetsændringer, men for en god ordens skyld gives der en passende
tidsfrist, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(UP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ophævelse af lov om
indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse
pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven,
ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevistloven,
afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en
arbejdsmarkedsfond og personskatteloven. (Overførsel af
statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven og afskrivningsloven
m.v.).
(Lovforslag nr. L 221).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Paralleltekst til illustration af overførslen af
statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven
Gældende formulering af
statsskatteloven
Lovforslagets § 2 (ændringer af
ligningsloven)
Denne sammenskrivning af lov om indkomstskat til staten er
udarbejdet ved en gennemgang af samtlige lovændringer af
statsskatteloven (jf. bilag 2), da forslagsstilleren har konstateret, at
datasamskrivningen i Retsinformation (DSK nr. 18210 af 9. november 1988) ikke
er helt korrekt..
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Indkomstskat til Staten udredes aarlig efter de i
nærværende Lov indeholdte Regler:
A. Indkomstskatten.
§§ 2-3 (Ophævet)
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
Ved påligningen af indkomstskat
til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke
følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«
§ 4.
Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det
følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den
skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører
her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af
Pengeværdi, saaledes f. Eks.
2.
Efter § 1 indsættes følgende paragraffer:
»§ 1 A.
Som skattepligtig indkomst betragtes
med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den
skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de
hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller
formuegoder af pengeværdi, f.eks.:
a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk,
Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden
Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller
at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær
Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som
helst Art;
a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift,
håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden
næring eller virksomhed, således også hvad der er
oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk
eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken
som helst art.
b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af
rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse
af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af
Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham,
hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien
ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af
vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold
maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes
skønsmæssigt;
b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af
rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri
benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt
der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af
bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af
sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb,
som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed,
dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne
ansættelse mindre egnet, kan ansættes
skønsmæssigt.
a. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,
Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter,
Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6 b.),
samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5 b.),
Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente,
Aftægt og deslige;
b. af Tiender;
c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning,
embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension,
ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser,
livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.
af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden-
eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af
Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod
eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses
alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller
Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere
Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som
Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved
Udstedelse af Friaktier.
Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at
henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres
Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog
er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen
mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til
Modtagerens skattepligtige Indkomst.
d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre
inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående
fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med
eller uden pant, mod eller uden forskrivning.
d. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.
e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.
§ 5.
Til indkomst henregnes ikke:
§ 1 B.
Til indkomst henregnes ikke:
a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande,
en skattepligtig ejer, stiger i Værdi medens der paa den anden Side
ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller
Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele
(herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke
henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel
Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i
Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne
Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan
fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende
offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922,
anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar
efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være
Tilfældet.
a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande,
en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden
side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi.
Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele
, med mindre disse salg henhører til vedkommendes næringsvej,
eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den
derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom
også eventuelt tab kan fradrages i denne. Spekulationsbeskatning efter
denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg af fast ejendom eller
værdipapirer.
b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af
dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører
fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af
ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og
deslige.
b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af
dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører
fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af
ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige
c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller
Optagelse af Laan;
d. (Ophævet)
c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller
optagelse af lån.
e. Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa
den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i
Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens
Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med
Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller
Udbytteformindskelse
Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede
formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som
formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun
med beløbet af den fremkomne udbytteændring.
§ 6.
Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at
fradrage:
§ 1 C.
Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver
at fradrage:
a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgifter, som i Aarets Løb er
anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder
ordinære Afskrivninger;
a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb
er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide
næringen.
b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som
Embedets Bestridelse har medført;
c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb,
der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring,
Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og
Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et samlet Beløb af
indtil 400 Kr. aarlig;
d. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredt i
personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og
Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og
Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og lignende Byrder;
e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt
til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges
Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages,
hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld,
hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa
Fideikommissets Gæld.
b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke
fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes
gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag
på fideikommisets gæld.
c. Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af
den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.
d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog §
13.
Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden
Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen
eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til
Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af
Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende
Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.
§§ 7-9 (Ophævet)
Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er
skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten
den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til
formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af
næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende
fonds, til gaver eller på anden måde.
3.
I § 7 indsættes som nyt litra n:
»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic and
Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s
repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager
bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette
tjeneste ved de nævnte kontorer.«
4.
I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i
statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.
5.
Efter § 8 indsættes som ny paragraf:
»§ 8 L.
Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det
år, hvori de afholdes.
Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang
i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet
afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget
betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år.
Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«
6.
I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til:
»§ 1 C, stk. 1«.
7.
I § 15 A ændres: »statsskattelovens
§ 4« til: »§ 1 A, stk. 1«.
8.
I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6«
til: »§§ 1 A-C«.
9.
I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6,
litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1
C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.
10.
I § 16 D ændres: »finder anvendelse på
indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962
eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet
for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1,
litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.
11.
I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«
til: »§ 1 A«.
12.
I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6«
til: »§ 1 C, stk. 1«.
B. Formueskatten.
§§ 12-16
(Ophævet)
C. Skatteligningen.
I. De skattelignende Myndigheder.
§§ 17-19
(Ophævet).
II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse.
§ 20.
Inden den 15. Januar forfattes der efter et af
Finansministeren foreskrevet og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de
Personer, Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes i
Skat i Kommunen, jfr. § 21. Den affattes i Købstæderne og i
Marstal af Ligningskommissionen og Ligningsmændene, hvor saadanne er
valgt, og i de øvrige Kommuner af disses Bestyrelser, som med Hensyn
til Indkomst- og Formueskatten fungerer som Ligningsmyndighed, ligeledes i
Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt. Hvor et
Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er forenet med en Købstad,
tiltrædes dennes Ligningskommision af et blandt Distriktets Beboere af
Amtsraadet valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og
Folketal giver Anledning dertil samtidig med, at Distriktsraadet efter dets
Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad,
skal Amtsraadet imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i
øvrigt efter de i nærværende Lov givne Regler at foretage
Ansættelsen og de dermed i Forbindelse staaende Arbejder i
Landdistriktet. Det skal have sin Forblivende ved de af Amtsraadene alt
tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede Art.
I et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres
de skattepligtige, som uden at være bosatte eller have Hjemsted i
Kommunen i den har Indtægter, af hvilke der i Henhold til de kommunale
Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat, med Angivelse af, om de antages
at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber m. m., jfr. § 2,
Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da hvor.
For de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter
den sidste Skatteligning, gøres Bemærkning herom i
Mandtalslisten, og paa lignende Maade gøres der, saafremt nogen, der
er opført paa den ældre Ligningsliste, ikke optages paa
Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.
En Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar
at tilsende Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen
hører.
§ 21.
En skattepligtig bliver som Regel at sætte i Skat i
den Kommune, hvor han den nærmeste Tid før den 15. Januar har
haft Bopæl, selv om han da ikke er til Stede i Kommunen. Har han fast
Bopæl i flere Kommuner, kan han selv bestemme, i hvilken af dem hans
Ansættelse skal finde Sted, naar han inden den 15. Januar sender
Anmeldelse herom til Ligningsmyndighederne (i København: Direktoratet
for Københavns Skattevæsen og i Frederiksberg: Frederiksberg
Kommunes økonomiske Forvaltning) i alle de Kommuner, i hvilke han har
fast Bopæl. Har han ikke gjort saadan Anmeldelse, ansættes han
paa det Sted, hvor han den nævnte Dag eller senest forud for denne
havde personlig Ophold. Skattepligtige, der uden at have fast Bopæl
gør Tjeneste om Bord paa her i Landet hjemmehørende Skibe (§ 2,
Nr. 1), ansættes til Skat i den Kommune, der er Skibets Hjemsted.
Dødsboer ansættes til Skat i den Kommune, hvor Behandlingen
foregaar. For Aktieselskaber m. m. (§ 2, Nr. 5.) finder Ansættelse Sted
i den Kommune, hvor Bestyrelsen eller Hovedkontoret findes. Naar Indkomster,
af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares
Erhvervsskat, tilflyder skattepligtige, som ikke har Bopæl eller
Hjemsted her i Landet, ansættes saavel Indkomsten som Værdien paa
det Sted, hvor Indkomsten haves. Strækker en fast Ejendom sig ind i
flere Kommuner, sker Ansættelsen i den af dem, hvor Avlsbygningerne
findes, eller, hvis der kun er Tale om et Skovbrug, da i den Kommune, hvor
den største Del af Skoven findes. Har den paagældende
Bopæl eller Hjemsted her i Landet, gives der samtidig med
Mandtalslistens Udfærdigelse Bopælskommunens Ligningsmyndighed
Underretning om, at Ansættelsen vil finde Sted, og denne sker da af de
nævnte Indkomster og Værdier efter samme Regel som foran.
Finansministeren afgør alle tvivlsomme
Spørgsmaal om, i hvilken Kommune, en Ansættelse skal finde
Sted.
§ 22
(Ophævet).
III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue.
§§ 23-25
(Ophævet).
IV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige
Ansættelse, Skattens Paaligning m. v.
§§ 26-30
(Ophævet).
V. Paaklage til Landoverskatteraadet og dettes Kontrol med
Skatteligningen.
§§ 31-34
(Ophævet).
D. Tilgang og Afgang af skattepligtige m. v.
§§ 35-37
(Ophævet)
E. Skatteopkrævningen m. v.
§ 38
I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet
Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse
først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne Henstand skulde
være betalt.
Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over
Skatteansættelsen eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved
Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at
indbetale den alt forfaldne Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger
en af kompetent Myndighed truffen Afgørelse for, enten at en
Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med
Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen
senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den enkelte
Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende
Skattetermin, om fornødent ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte
eller en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav paa
Godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter af 5
pCt. p. a. fra Indbetalingsdagen at regne af det for meget erlagte
Skattebeløb.
§ 39
(Ophævet).
13.
Efter § 34 indsættes følgende paragraffer:
»§ 35.
Ingen kommune eller skatteansat kan ved
at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker
udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra
forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten,
medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen
afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller
at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de
tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det
beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv
renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om
fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en
del deraf.
F. Straffebestemmelser m. v.
§§ 40-41
(Ophævet)
§ 42
Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes
skyldig i et Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at
efterbetale den for lidet erlagte Skat.
Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt
Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb, jfr. herved § 40, 2det
Stykke, Nr. 5, - paahviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har
været beskattet af sin fulde Indkomst uden Hensyn til, om den
paagældende har indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af
det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel af mindelig
Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.
§ 36.
Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes
skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller
grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte
skat.
Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for
lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har
været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den
pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.
Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i
mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.
Beløbet kan inddrives ved Udpantning.
For de i § 2, Nr. 5 nævnte skattepligtige foretages
Udpantningen for Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller
Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet ansvarligt for
Beløbet.
§ 43-47
(Ophævet).
Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning,
modregning og lønindeholdelse.
Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for
erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et
dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.
G. Almindelige Bestemmelser.
§ 48
(Ophævet).
§ 49
Finansministeren fastsætter de nærmere Regler
for denne Lovs Gennemførelse og nærmere Forstaaelse.
§ 50
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller
kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne
lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 37.
Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 51
Finansministeren bemyndiges til at afholde de til denne
Lovs Gennemførelse nødvendige Udgifter.
§ 52
(Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.
Udeladt)
§ 53
(Ophævet)
§ 54
Forslag til Revision af denne Lovs §§ 1 og 8 skal senest
fremsættes i den ordinære Rigsdagssamling 1923-24.
Denne Lov gælder ikke for
Færøerne.
§ 38.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 2
Oversigt over lovændringer af statsskatteloven
Lov nr. 304 af 22. december 1927, lov nr. 102 af 31. marts
1933, lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 392 af 12. juli 1946, lov nr.
519 af 22. december 1948, lov nr. 144 af 31. marts 1950, lov nr. 74 af 31.
marts 1953, lov nr. 193 af 11. juni 1954, lov nr. 83 af 31. marts 1958, lov
nr. 255 af 11. juni 1960, lov nr. 200 af 3. juni 1967, lov nr. 190 af 31. maj
1968, lov nr. 333 af 18. juni 1969, lov nr. 544 af 10. december 1969, lov nr.
76 af 12. marts 1970, lov nr. 539 af 17. december 1971, lov nr. 552 af 17.
december 1971, lov nr. 479 af 8. november 1972, lov nr. 184 af 30. marts
1973, lov nr. 281 af 8. juni 1977, lov nr. 360 af 1. juli 1988, lov nr. 825
af 19. december 1989, lov nr. 59 af 7. februar 1990, lov nr. 180 af 23. marts
1995, lov nr. 427 af 14. juni 1995, lov nr. 1063 af 12. december 1996, lov
nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr. 1223 af 27. december 1996 samt lov nr.
238 af 2. april 1997.
Derudover har forslagsstillerne foreslået
ændringer i statsskatteloven, jf. lovforslag L 175 af 28. bebruar 2001
om ophævelse af 100 love og retsforskrifter. (Ophævelse af mere
end 100 love og retsforskrifter, der er forældede og uden retlig
nødvendighed), § 32.
Lignende dokumenter
- Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 8. juni 2006
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen) Retsinformation · 30. maj 2006
- 1997 LSF 95 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTELOVE (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EN KOMMUNAL OG AMTSKOMMUNAL EJENDOMSVÆRDISKAT) Retsinformation · 30. juni 1998
- Domstolens dom (Femte Afdeling) af 21. juni 2018. — Fidelity Funds m.fl. mod Skatteministeriet. EU-domme · 21. juni 2018
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 3. november 1999
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008