Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ophævelse af lov om indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og personskatteloven

2000/1 LSF 221Lovforslag som fremsatFolketinget6. april 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. april 2001 af

Kim Behnke (UP), Thorkild B. Fransgaard (UP) og

Kirsten Jacobsen (UP)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om indkomstskat

til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v.

og om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven,

dødsboskatteloven, kursgevinstloven, afskrivningsloven,

skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en arbejdsmarkedsfond og

personskatteloven

(Overførsel af statsskattelovens bestemmelser til

ligningsloven og afskrivningsloven m.v.)

§ 1

Lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten, som senest

ændret ved § 3 i lov nr. 238 af 2. april 1997, ophæves.

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1.

Ved påligningen af indkomstskat

til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke

følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«

2.

Efter § 1 indsættes følgende paragraffer:

»§ 1 A.

Læs alt

Som skattepligtig indkomst betragtes

med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den

skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de

hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller

formuegoder af pengeværdi, f.eks.:

a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift,

håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden

næring eller virksomhed, således også hvad der er

oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk

eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken

som helst art.

b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af

rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri

benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt

der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af

bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af

sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb,

som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed,

dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne

ansættelse mindre egnet, kan ansættes

skønsmæssigt.

c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning,

embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension,

ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser,

livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.

d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre

inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående

fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med

eller uden pant, mod eller uden forskrivning.

e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.

§ 1 B.

Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande,

en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden

side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi.

Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges

ejendele, med mindre disse salg henhører til vedkommendes

næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke

tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til

indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Spekulationsbeskatning efter denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg

af fast ejendom eller værdipapirer.

b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af

dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører

fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af

ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige.

c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller

optagelse af lån.

Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede

formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som

formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun

med beløbet af den fremkomne udbytteændring.

§ 1 C.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver

at fradrage:

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb

er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide

næringen.

b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke

fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes

gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag

på fideikommisets gæld.

Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af den

skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog § 1

B.

Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er

skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten

den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til

formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af

næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende

fonds, til gaver eller på anden måde.«

3.

I § 7 indsættes som nyt litra n:

»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic

and Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s

repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager

bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette

tjeneste ved de nævnte kontorer.«

4.

I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i

statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.

5.

Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 8 L.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det

år, hvori de afholdes.

Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang

i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet

afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget

betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år.

Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«

6.

I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til:

»§ 1 C, stk. 1«.

7.

I § 15 A ændres: »statsskattelovens § 4« til: »§ 1

A, stk. 1«.

8.

I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6«

til: »§§ 1 A-C«.

9.

I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6,

litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1

C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.

10.

I § 16 D ændres: »finder anvendelse på

indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962

eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet

for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1,

litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.

11.

I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«

til: »§ 1 A«.

12.

I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6«

til: »§ 1 C, stk. 1«.

13.

Efter § 34 indsættes følgende paragraffer:

»§ 35.

Ingen kommune eller skatteansat kan ved

at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker

udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra

forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten,

medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen

afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller

at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de

tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det

beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv

renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om

fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en

del deraf.

§ 36.

Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes

skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller

grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte

skat.

Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for

lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har

været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den

pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.

Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i

mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.

Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning,

modregning og lønindeholdelse.

Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for

erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et

dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.

§ 37.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller

kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 38.

Denne Lov gælder ikke for Færøerne og

Grønland.«

§ 3

Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig formueafgift af visse

pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven) ophæves.

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af

29. december 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december

2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 1, stk. 1, udgår ordene: »efter denne lov i

stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter

statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.«

§ 5

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 285 af 20. december 2000, foretages følgende

ændring:

1.

I § 40, stk. 4 ændres: »statsskattelovens § 4« til:

»ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 6

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på

fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 774 af 16. august 2000, som senest ændret

ved § 3 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 1, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 4, jf.

§ 5 a« til: »ligningslovens § 1 A, jf. § 1 B, stk. 1, litra a«.

2.

I § 17 ændres: »statsskattelovens § 6 a« til:

»ligningslovens § 1 C, stk. 1, litra a,«

§ 7

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse af 845 af 4. september 2000, som senest ændret

ved § 1 i lov nr. 1287 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 43 indsættes som ny paragraf:

»§ 43 A.

Udgifter afholdt i anledning af en

virksomheds bidrag til etablering eller udvidelse af fælles

anlæg, som f.eks. sluser, sejlrender, gågader, parkeringspladser,

fragtmandshaller eller lignende, kan afskrives, såfremt anlægget

er udsat for en fysisk forringelse, som ikke kan undgås ved almindelig

vedligeholdelse.

Stk. 2. Udgiften kan afskrives med indtil 5 pct.

årligt. Såfremt det godtgøres, at anlæggets

løbetid er kortere end 20 år, afskrives udgiften over

anlæggets løbetid.

Stk. 3. Udgør udgiften et grundbeløb (i

1987-niveau) på 6.700 kr. eller derunder, kan den skattepligtige

vælge at fradrage (straksafskrive) hele udgiften i den skattepligtige

indkomst i de indkomstår, hvori udgiften afholdes.«

2.

I § 50 ændres: »statsskattelovens § 5« til:

»ligningslovens § 1 B, stk. 1«.

3.

I § 56, stk. 2, § 58, stk. 1, og § 59

ændres: »statsskattelovens« til: »den tidligere statsskattelovs«.

§ 8

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september

2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 2, stk. 1, nr. 3, ændres »statsskattelovens §

4« til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 916 af 4. oktober 2000, som senest ændret

ved § 7 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 5 A, stk. 1, ændres:

»statsskattelovens § 6« til: »ligningslovens § 1 C, stk. 1«.

2.

I § 33 D, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«

til: »ligningslovens § 1 A, stk. 1«.

§ 10

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 4.

oktober 2000 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1301 af 20. december

2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 8, stk. 1, litra b, ændres: »statsskatteloves §

4« til: »ligningslovens § 1 A«.

§ 11

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som senest ændret

ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende

ændring:

1.

I § 3, stk. 2, nr. 11 ændres: »statsskatteloven«

til: »ligningslovens § 1 C«.

§ 12

Loven har virkning fra indkomståret 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dette lovforslag har i modsætning til andre

lovforslag på skatteområdet ikke til hensigt at ændre

på retsstillingen eller beskatningen. Der er alene tale om et

redaktionelt eller regelsanerende lovforslag.

For dem, der allerede kan skattelovgivningen uden ad,

forekommer dette lovforslag således overflødigt eller

måske endda besværligt. Men for alle andre håber

forslagsstillerne, at dette lovforslag kan være en beskeden hjælp

i kampen for enklere skatteregler.

Forslagsstillerne har fremsat dette lovforslag af tre

årsager.

For det første fordi forslagsstillerne finder, at

det virker uforståeligt, at der findes to love om statsskat: Nemlig lov

om indkomstskat til staten (statsskatteloven) og lov om påligningen af

indkomstskat til staten (ligningsloven).

For det andet fordi der af en eller anden årsag ikke

er tradition for at udarbejde lovbekendtgørelser af statsskatteloven,

hvilket bevirker, at der ikke er en offentligt tilgængelig udgave af

statsskatteloven, der samtidig er 100 pct. korrekt.

For det tredje fordi der ikke er tradition for at

ajourføre statsskatteloven, selvom den indeholder forældede

bestemmelser. I ligningsloven fjernes forældede bestemmelser derimod

langt oftere.

Lovforslaget er således primært fremsat med

det formål at skabe langt større klarhed i skattelovgivningen.

Den danske skattelovgivning er i forvejen kendetegnet ved, at meget få

har overblik. Ved at gennemføre denne overflytning af bestemmelser fra

statsskatteloven til henholdsvis ligningsloven og afskrivningsloven, så

kommer borgerne til i højere grad at kunne finde bestemmelserne samlet

et sted.

Lovforslaget bygger på den oprindelige lov fra 1922,

med samtlige ændringslove siden da, eftersom Retsinformations version

af statsskatteloven er behæftet med enkelte mindre mangler.

Forslagsstillerne har under arbejdet med statsskatteloven konstateret, at

Skatteministeriet ikke har haft tradition for at udarbejde

lovbekendtgørelser af statsskatteloven. Det viste sig desuden, at

ingen retskilde havde en 100 pct. korrekt udgave af statsskatteloven.

Forslagsstillerne har derfor selv udarbejdet en udgave af statsskatteloven,

som forslagsstillerne mener at loven ser ud. Forslagsstillerne har ved

hjælp af bl.a. Retsinformation, Schultz Lovnøgle og Karnovs

Lovsamling fundet de ændringslove, der er nævnt i bilag 2.

Herefter har forslagsstillerne startet med den oprindelige lov fra 1922 og

foretaget de ændringer, der står i ændringslovene.

Skulle der under udvalgsarbejdet vise sig, at der er

mindre fejl eller mangler i forslaget, så vil disse naturligvis kunne

indarbejdes som ændringsforslag.

1. Lovforslagets indhold

Den nærmest hellige statsskattelov ophæves. De

tilbageværende bestemmelser overføres til ligningsloven i

sprogligt ajourført form i det omfang de ikke er forældede.

Hovedparten af reglerne om afskrivninger flyttes dog til

afskrivningsloven.

Derudover foretages en række

konsekvensændringer i love, som indeholder henvisninger til

statsskatteloven. De skattemæssige bestemmelser fra en af finanslovens

tekstanmærkninger er dog i stedet indskrevet i ligningsloven, ligesom

lov om midlertidig formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. ophæves

helt.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre

væsentlige økonomiske konsekvenser. Forslaget skønnes

derimod at medføre begrænsede administrative lettelser for

borgerne og virksomhederne, idet der skabes et bedre overblik over de

gældende regler.

3. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Udtalelser til lovforslaget

Lovforslaget har ikke været til høring, da

der alene er tale om redaktionelle ændringer. Såfremt

skatteministeren eller andre har gode forslag til ændringer eller

forbedringer, er disse meget velkomne. Forslagsstillerne er indstillet

på at stille de nødvendige ændringsforslag under

udvalgsbehandlingen.

6. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat amter og

kommuner

Et lidt bedre overblik over gældende regler betyder, at

der skal benyttes lidt færre ressourcer til administration.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over

reglerne.

Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over

reglerne.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

En lille lettelse, idet der skabes et bedre overblik over

reglerne.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Ingen.

Ingen.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås at ophæve statsskatteloven.

Bestemmelser, der ikke er forældede, overføres i § 2 til

ligningsloven. Indholdsmæssigt er der ikke tilsigtet ændringer,

men sprogligt sker der en række ændringer. Det foreslås

dog, at reglerne om afskrivninger flyttes til afskrivningsloven, jf. § 2, nr.

5, og § 7.

Til § 2

Der foretages en række ændringer i

ligningsloven. Hovedparten af ændringerne er alene redaktionelle

ændringer forstået på den måde, at der enten rettes

henvisninger, eller at bestemmelser flyttes (sprogligt omformuleret) fra

statsskatteloven til ligningsloven. Generelt er stave- og skrivemåden

rettet til nudansk, og der er sket en omnummerering, såfremt der er

ledige litra.

Overførslen af statsskattelovens bestemmelser til

ligningsloven er illustreret i en paralleltekst i bilag 1 til

lovforslaget.

Til nr. 1

Statsskattelovens § 1 indskrives blot i ligningslovens §

1.

Til nr. 2

Statsskattelovens § 4 om de skattepligtige indtægter

indsættes i ligningsloven som § 1 A. Der er sket sproglige

ændringer. Bl.a. er Agerbrug rettet til Landbrug, og

rækkefølgen af de nævnte eksempler er ændret lidt.

Derudover er Bistandsydelse udeladt fra litra a, idet indkomsten antages at

være omfattet af understøttelser i litra c.

Statsskattelovens § 5 om det, der ikke er skattepligtigt

og fradragsberettiget, indsættes i ligningsloven som § 1 B. Der er

også her sket redaktionelle ændringer. F.eks. er bestemmelserne

om, hvornår aktier og faste ejendomme anses for erhvervet med

spekulation for øje, udeladt, da de ikke længere er relevante.

Endelig er udbetalinger fra livsforsikringer udeladt fra litra b, idet disse

beskattes efter pensionsbeskatningsloven.

Statsskattelovens § 6 om det, der er fradragsberettiget,

indsættes i ligningsloven som § 1 C. Af redaktionelle ændringer

kan bl.a. nævnes, at litra b og c er udeladt, da de ikke længere

var anvendelige, jf. f.eks. Karnovs Lovsamling. Derudover er litra e om

renter og forsikringer splittet op i to litra.

Endelig er bestemmelsen om afskrivninger udeladt, da de

få tilbageværende afskrivninger efter statsskatteloven er flyttet

til afskrivningsloven som § 43 A, jf. lovforslagets § 7, og til ligningsloven

som § 8 L, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 3

Finansloven for 2001, tekstanmærkning 100, ad §

38.11.01, vedrørende vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste

for Taipei Economic and Cultural Office i København samt vederlag fra

PLO s repræsentationskontor, er indsat i ligningsloven.

Forslagsstillerne finder ikke, der bør foretages skattemæssig

lovgivning på finansloven.

Forslagsstillerne er opmærksom på, at

bestemmelsen kun er relevant for få personer, men der kan nævnes

utallige regler, der kun har virkning for få fysiske og/eller juridiske

personer.

Som konsekvens af den foreslåede ændring

udgår den pågældende tekstanmærkning i fremtidige

finanslove.

Til nr. 4 og 6-12

Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre

redaktionelle ændringer.

Til nr. 5

Hidtil er rationaliseringsudgifter fradraget eller

afskrevet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der indsættes

nu en bestemmelse herom i ligningsloven som § 8 L, således at alle

afskrivninger flyttes væk fra statsskattelovens § 6 (nu ligningslovens

§ 1 C).

Forslagsstillerne vil gerne opfordre skatteministeren til

at udarbejde et lovforslag om operationalisering af bestemmelsen,

således at der f.eks. tillades afholdelse af rationaliseringsudgifter

på indtil 10 pct. af de almindelige lønudgifter i

indkomståret.

Til nr. 13

Statsskattelovens § 38 om renter og om indsigelser overfor

fogeden indsættes i ligningsloven som § 35. Bestemmelserne om renternes

størrelse er udeladt, da de nu reguleres andetsteds. Til gengæld

er bestemmelsen omformuleret, så den både dækker renter som

skatteyderen skal betale og modtage.

Statsskattelovens § 42 om bøder, restskat og

inddrivelsen heraf indsættes i ligningsloven som § 36. Det er bl.a.

præciseret, at inddrivelsen også kan ske ved modregning og

lønindeholdelse. Statsskattelovens §§ 49 og 50 om bemyndigelser

indsættes i ligningsloven som § 37 i sammenskreven form.

Statsskattelovens § 55 om lovens virkningsområde

indsættes i ligningsloven som § 38.

Til § 3

Lov nr. 696 af 21. december 1982 om en midlertidig

formueafgift af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsformueafgiftsloven)

foreslås ophævet, for så vidt den ikke allerede er

bortfaldet. Forslagsstillerne har i Retsinformation søgt efter alle

henvisninger til statsskatteloven og er derved stødt på denne

lov. Loven er markeret som gældende, men vurderes ikke længere at

være relevant. Loven vedrører, jf. dens § 1, betaling af

formueafgift til staten i 1983. Loven foreslås ophævet

formelt.

Til § 4-6 og 8-11

Der er alene tale om rettelser af henvisninger og andre

redaktionelle ændringer.

Til § 7

I nr. 1 indsættes en bestemmelse i afskrivningsloven

som § 43 A om afskrivninger på sluser, udskibningsanlæg,

udvidelser af sejlrender, bidrag til anlæg af gågader og

parkeringspladser m.v. Disse har hidtil kunnet afskrives efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Forslagsstillerne finder, at

afskrivninger så vidt muligt bør ske efter afskrivningsloven,

hvorfor bestemmelsen ikke som de øvrige dele af statsskatteloven

foreslås videreført i ligningsloven, men i

afskrivningsloven.

Der er i nr. 2 og 3 alene tale om rettelser af

henvisninger.

Til § 12

Det foreslås at loven får virkning fra og med

indkomståret 2002. Der tilsigtes som nævnt ingen

realitetsændringer, men for en god ordens skyld gives der en passende

tidsfrist, så eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(UP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ophævelse af lov om

indkomstskat til staten og lov om midlertidig formueafgift af visse

pensionskapitaler m.v. og om ændring af ligningsloven,

ejendomsværdiskatteloven, dødsboskatteloven, kursgevistloven,

afskrivningsloven, skattestyrelsesloven, kildeskatteloven, lov om en

arbejdsmarkedsfond og personskatteloven. (Overførsel af

statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven og afskrivningsloven

m.v.).

(Lovforslag nr. L 221).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Paralleltekst til illustration af overførslen af

statsskattelovens bestemmelser til ligningsloven

Gældende formulering af

statsskatteloven

Lovforslagets § 2 (ændringer af

ligningsloven)

Denne sammenskrivning af lov om indkomstskat til staten er

udarbejdet ved en gennemgang af samtlige lovændringer af

statsskatteloven (jf. bilag 2), da forslagsstilleren har konstateret, at

datasamskrivningen i Retsinformation (DSK nr. 18210 af 9. november 1988) ikke

er helt korrekt..

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, som senest ændret

ved § 2 i lov nr. 105 af 13. februar 2001, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Indkomstskat til Staten udredes aarlig efter de i

nærværende Lov indeholdte Regler:

A. Indkomstskatten.

§§ 2-3 (Ophævet)

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1.

Ved påligningen af indkomstskat

til staten anvendes reglerne i §§ 1 A-C for så vidt andet ikke

følger af denne lovs øvrige paragraffer eller andre love.«

§ 4.

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det

følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den

skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører

her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af

Pengeværdi, saaledes f. Eks.

2.

Efter § 1 indsættes følgende paragraffer:

»§ 1 A.

Som skattepligtig indkomst betragtes

med de i §§ 1 B-C fastsatte undtagelser og begrænsninger den

skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de

hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller

formuegoder af pengeværdi, f.eks.:

a. af Agerbrug, Skovbrug, Industri, Handel, Haandværk,

Fabrikdrift, Søfart, Fiskeri eller hvilken som helst anden

Næring eller Virksomhed, saa og alt, hvad der er oppebaaret for eller

at anse som Vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær

Virksomhed eller for Arbejde, Tjeneste eller Bistandsydelse af hvilken som

helst Art;

a. Af landbrug, skovbrug, fiskeri, industri, fabriksdrift,

håndværk, handel, søfart eller hvilken som helst anden

næring eller virksomhed, således også hvad der er

oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk

eller litterær virksomhed eller for arbejde eller tjeneste af hvilken

som helst art.

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af

rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse

af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af

Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham,

hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien

ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af

vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold

maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes

skønsmæssigt;

b. Af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af

rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri

benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Såfremt

der ikke betales ejendomsværdiskat efter lov om en kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat, skal der betales lejeværdi af

bolig i den skattepligtiges egen ejendom, hvad enten ejeren har gjort brug af

sin beboelsesret eller ej. Værdien ansættes til det beløb,

som i udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed,

dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne

ansættelse mindre egnet, kan ansættes

skønsmæssigt.

a. af et Embede eller en Bestilling, saasom fast Lønning,

Sportler, Embedsbolig, Naturalydelser, Emolumenter,

Kontorholdsgodtgørelse (med Hensyn til Kontorudgifter jfr. § 6 b.),

samt Pension, Ventepenge, Gaver (jfr. dog herved Bestemmelsen i § 5 b.),

Understøttelser, Klosterhævning, Livrente, Overlevelsesrente,

Aftægt og deslige;

b. af Tiender;

c. Af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning,

embedsbolig, naturalydelser, kontorholdsgodtgørelse, samt pension,

ventepenge, gaver (jf. dog § 1 B, stk. 1, litra b), understøttelser,

livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige.

af Rente eller Udbytte af alle Slags Obligationer, Aktier og andre inden-

eller udenlandske Pengeeffekter, saa og af udestaaende Fordringer og af

Kapitaler, udlaante her i Landet eller i Udlandet, med eller uden Pant, mod

eller uden Forskrivning. Som Udbytte af Aktier og Andelsbeviser skal anses

alt, hvad der af vedkommende Selskab er udbetalt Aktionærer eller

Andelshavere som en Del af det af Selskabet i sidste eller i tidligere

Regnskabsaar indtjente Overskud, hvad enten Udbetalingen finder Sted som

Dividende, som Udlodning ved Selskabets Likvidation eller lignende eller ved

Udstedelse af Friaktier.

Friaktier, der tildeles et Selskabs Aktionærer, bliver at

henregne til Modtagerens Indkomst med et Beløb, svarende til deres

Paalydende, og i Tilfælde, hvor Aktier udstedes mod Vederlag, som dog

er mindre end deres Paalydende, skal et Beløb, svarende til Forskellen

mellem Tegningskursen og Aktiernes Paalydende, ligeledes medregnes til

Modtagerens skattepligtige Indkomst.

d. Af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre

inden- eller udenlandske pengeeffekter, også af udestående

fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med

eller uden pant, mod eller uden forskrivning.

d. af Lotterispil samt andet Spil og Væddemaal.

e. Af lotterispil samt andet spil og væddemål.

§ 5.

Til indkomst henregnes ikke:

§ 1 B.

Til indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande,

en skattepligtig ejer, stiger i Værdi medens der paa den anden Side

ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller

Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele

(herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke

henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel

Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i

Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne

Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan

fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende

offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922,

anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar

efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være

Tilfældet.

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande,

en skattepligtig ejer, stiger i værdi mens der på den anden

side ikke gives fradrag i indkomsten for deres fald i værdi.

Indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele

, med mindre disse salg henhører til vedkommendes næringsvej,

eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den

derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom

også eventuelt tab kan fradrages i denne. Spekulationsbeskatning efter

denne bestemmelse gælder dog ikke ved salg af fast ejendom eller

værdipapirer.

b. gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af

dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører

fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af

ægteskab, udbetaling af livsforsikringer, brandforsikringer og

deslige.

b. Gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af

dødsboer og gaver, samt formueforøgelse, som hidrører

fra arv og forskud på falden arv eller fra indgåelse af

ægteskab, udbetaling af brandforsikringer og deslige

c. de Indtægter, der hidrører fra Kapitalforbrug eller

Optagelse af Laan;

d. (Ophævet)

c. De indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller

optagelse af lån.

e. Den under a. og b. omhandlede Formueforøgelse, ligesom ogsaa

den Formueformindskelse, der fremkommer ved Formuegenstandes Synken i

Værdi, kommer derfor kun i Betragtning, for saa vidt som Formuens

Udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun med

Beløbet af den saaledes fremkomne Udbytteforøgelse eller

Udbytteformindskelse

Stk. 2. Den under stk. 1, litra a og b omhandlede

formueændring, kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som

formuens udbytte derved er blevet forøget eller formindsket, og da kun

med beløbet af den fremkomne udbytteændring.

§ 6.

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at

fradrage:

§ 1 C.

Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver

at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d. v. s. de Udgifter, som i Aarets Løb er

anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder

ordinære Afskrivninger;

a. Driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb

er anvendt til at, sikre og vedligeholde indkomsten, men ikke til at udvide

næringen.

b. fra Embedsindtægter de Udgifter til Kontorhold m.v., som

Embedets Bestridelse har medført;

c. Pensioner og andre Byrder, der paahviler et Embede. Beløb,

der anvendes til Pensions- og Enkeforsørgelse, Livsforsikring,

Ulykkes-, Syge-, Invaliditets-, Alderdoms- og

Arbejdsløshedsforsikring, dog ikke ud over et samlet Beløb af

indtil 400 Kr. aarlig;

d. de Beløb, som i det paagældende Aar er udredt i

personlig paalignede Skatter, i Skatter og Afgifter paa fast Ejendom og

Næring til Stat, Kommune og Kirke, i Tiende, Fæste- og

Forpagtningsafgifter, Aftægtsydelser og lignende Byrder;

e. Renter af Prioriteter og anden Gæld, samt hvad der er anvendt

til blot Vedligeholdelse eller Forsikring af de af den skattepligtiges

Ejendele, hvis Udbytte beregnes som Indkomst. Derimod kan ikke fradrages,

hvad der af den skattepligtige er anvendt til Afdrag paa hans Gæld,

hvilket ogsaa gælder om Fideikommisbesidderes Afdrag paa

Fideikommissets Gæld.

b. Renter af prioriteter og anden gæld. Derimod kan ikke

fradrages, hvad den skattepligtige har anvendt til afdrag på dennes

gæld, hvilket også gælder om fideikommisbesidderes afdrag

på fideikommisets gæld.

c. Hvad der er anvendt til vedligeholdelse eller forsikring af de af

den skattepligtiges ejendele, hvis udbytte beregnes som indkomst.

d. Driftstab, der er udslag af en naturlig driftsrisiko, jf. dog §

13.

Den beregnede Skatteindtægt er skattepligtig uden

Hensyn til, hvorledes den anvendes, altsaa hvad enten den benyttes til egen

eller Families Underhold, Betjening, Nytte eller Behagelighed, eller til

Formueforøgelse, til Forbedring af Ejendom, til Udvidelse af

Næring eller Drift, Henlæggelse til Reserve- eller andre lignende

Fonds, til Gaver eller paa anden Maade.

§§ 7-9 (Ophævet)

Stk. 2. Den beregnede skatteindtægt er

skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten

den benyttes til egen eller families underhold eller behagelighed, til

formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af

næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende

fonds, til gaver eller på anden måde.

3.

I § 7 indsættes som nyt litra n:

»n. Vederlag fra Taiwan vedrørende tjeneste for Taipei Economic and

Cultural Office i København samt vederlag fra PLO s

repræsentationskontor for så vidt angår personer, der tager

bopæl eller ophold her i landet alene med det formål at forrette

tjeneste ved de nævnte kontorer.«

4.

I § 8 E ændres: »§ 6, stk. 1, litra a, i

statsskatteloven« til: »§ 1 C, stk. 1, litra a«.

5.

Efter § 8 indsættes som ny paragraf:

»§ 8 L.

Ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst kan rationaliseringsudgifter fradrages fuldt ud i det

år, hvori de afholdes.

Stk. 2. Såfremt udgifterne er af betydeligt omfang

i forhold til virksomhedens lønudgifter, skal udgiften i stedet

afskrives med indtil 20 pct. pr. år. Såfremt udgifterne er meget

betydelige, kan afskrivningsprocenten ikke overstige 10 pct. pr. år.

Afskrivningerne kan i særlige tilfælde overstige 20 pct.«

6.

I § 9, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 6« til:

»§ 1 C, stk. 1«.

7.

I § 15 A ændres: »statsskattelovens

§ 4« til: »§ 1 A, stk. 1«.

8.

I § 16, stk. 1, ændres: »statsskattelovens §§ 4-6«

til: »§§ 1 A-C«.

9.

I § 16, stk. 2, ændres: »statsskattelovens § 6,

litra a, og for lønmodtagere fradrages efter ligningslovens« til: »§ 1

C, stk. 1, litra a, og for lønmodtagere fradrages efter«.

10.

I § 16 D ændres: »finder anvendelse på

indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962

eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet

for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a« til: »§ 1 A, stk. 1,

litra d, og § 1 B, stk. 1, litra a,«.

11.

I § 28, stk. 1, ændres: »statsskattelovens § 4«

til: »§ 1 A«.

12.

I § 28, stk. 3, ændres: »statsskattelovens § 6«

til: »§ 1 C, stk. 1«.

B. Formueskatten.

§§ 12-16

(Ophævet)

C. Skatteligningen.

I. De skattelignende Myndigheder.

§§ 17-19

(Ophævet).

II. Mandtalsliste. Stedet for Skatteansættelsen, Selvangivelse.

§ 20.

Inden den 15. Januar forfattes der efter et af

Finansministeren foreskrevet og udsendt Skema en Mandtalsliste over alle de

Personer, Dødsboer, Selskaber og Foreninger, der skal sættes i

Skat i Kommunen, jfr. § 21. Den affattes i Købstæderne og i

Marstal af Ligningskommissionen og Ligningsmændene, hvor saadanne er

valgt, og i de øvrige Kommuner af disses Bestyrelser, som med Hensyn

til Indkomst- og Formueskatten fungerer som Ligningsmyndighed, ligeledes i

Forening med Ligningsmændene, hvor saadanne er valgt. Hvor et

Landdistrikt, som ikke har eget Sogneraad, er forenet med en Købstad,

tiltrædes dennes Ligningskommision af et blandt Distriktets Beboere af

Amtsraadet valgt Medlem. Saafremt et Landdistrikts Størrelse og

Folketal giver Anledning dertil samtidig med, at Distriktsraadet efter dets

Sammensætning skønnes at afgive samme Garanti som et Sogneraad,

skal Amtsraadet imidlertid kunne bemyndige Distriktsraadet til i

øvrigt efter de i nærværende Lov givne Regler at foretage

Ansættelsen og de dermed i Forbindelse staaende Arbejder i

Landdistriktet. Det skal have sin Forblivende ved de af Amtsraadene alt

tidligere givne Bemyndigelser af den omhandlede Art.

I et særligt Afsnit af Mandtalslisten opføres

de skattepligtige, som uden at være bosatte eller have Hjemsted i

Kommunen i den har Indtægter, af hvilke der i Henhold til de kommunale

Beskatningsregler skal svares Erhvervsskat, med Angivelse af, om de antages

at have Bopæl (for Dødsboer og Aktieselskaber m. m., jfr. § 2,

Nr. 4 og 5, Bestyrelse eller Hovedkontor) her i Landet, og da hvor.

For de skattepligtige, der er flyttet til Kommunen efter

den sidste Skatteligning, gøres Bemærkning herom i

Mandtalslisten, og paa lignende Maade gøres der, saafremt nogen, der

er opført paa den ældre Ligningsliste, ikke optages paa

Mandtalslisten, Bemærkning om Grunden hertil.

En Afskrift af Mandtalslisten bliver inden den 15. Januar

at tilsende Skatteraadet for den Skattekreds, hvortil Kommunen

hører.

§ 21.

En skattepligtig bliver som Regel at sætte i Skat i

den Kommune, hvor han den nærmeste Tid før den 15. Januar har

haft Bopæl, selv om han da ikke er til Stede i Kommunen. Har han fast

Bopæl i flere Kommuner, kan han selv bestemme, i hvilken af dem hans

Ansættelse skal finde Sted, naar han inden den 15. Januar sender

Anmeldelse herom til Ligningsmyndighederne (i København: Direktoratet

for Københavns Skattevæsen og i Frederiksberg: Frederiksberg

Kommunes økonomiske Forvaltning) i alle de Kommuner, i hvilke han har

fast Bopæl. Har han ikke gjort saadan Anmeldelse, ansættes han

paa det Sted, hvor han den nævnte Dag eller senest forud for denne

havde personlig Ophold. Skattepligtige, der uden at have fast Bopæl

gør Tjeneste om Bord paa her i Landet hjemmehørende Skibe (§ 2,

Nr. 1), ansættes til Skat i den Kommune, der er Skibets Hjemsted.

Dødsboer ansættes til Skat i den Kommune, hvor Behandlingen

foregaar. For Aktieselskaber m. m. (§ 2, Nr. 5.) finder Ansættelse Sted

i den Kommune, hvor Bestyrelsen eller Hovedkontoret findes. Naar Indkomster,

af hvilke der i Henhold til de kommunale Beskatningsregler skal svares

Erhvervsskat, tilflyder skattepligtige, som ikke har Bopæl eller

Hjemsted her i Landet, ansættes saavel Indkomsten som Værdien paa

det Sted, hvor Indkomsten haves. Strækker en fast Ejendom sig ind i

flere Kommuner, sker Ansættelsen i den af dem, hvor Avlsbygningerne

findes, eller, hvis der kun er Tale om et Skovbrug, da i den Kommune, hvor

den største Del af Skoven findes. Har den paagældende

Bopæl eller Hjemsted her i Landet, gives der samtidig med

Mandtalslistens Udfærdigelse Bopælskommunens Ligningsmyndighed

Underretning om, at Ansættelsen vil finde Sted, og denne sker da af de

nævnte Indkomster og Værdier efter samme Regel som foran.

Finansministeren afgør alle tvivlsomme

Spørgsmaal om, i hvilken Kommune, en Ansættelse skal finde

Sted.

§ 22

(Ophævet).

III. Den foreløbige Ansættelse af Indkomst og Formue.

§§ 23-25

(Ophævet).

IV. Skatteraadets Prøvelse af den foreløbige

Ansættelse, Skattens Paaligning m. v.

§§ 26-30

(Ophævet).

V. Paaklage til Landoverskatteraadet og dettes Kontrol med

Skatteligningen.

§§ 31-34

(Ophævet).

D. Tilgang og Afgang af skattepligtige m. v.

§§ 35-37

(Ophævet)

E. Skatteopkrævningen m. v.

§ 38

I Tilfælde, hvor der af Stat eller Kommune er givet

Henstand med Skattens Betaling, regnes Udpantningsfristens Begyndelse

først fra det Tidspunkt, da Skatten efter den givne Henstand skulde

være betalt.

Ingen Kommune eller skatteansat kan ved at klage over

Skatteansættelsen eller, saafremt der sker Udpantning for Skatten, ved

Indsigelse for Fogeden unddrage sig fra Forpligtelsen til i rette Tid at

indbetale den alt forfaldne Del af Skatten, medmindre der forinden foreligger

en af kompetent Myndighed truffen Afgørelse for, enten at en

Ændring bør finde Sted, eller at Ansættelsen er sket med

Urette eller er ugyldig. I de Tilfælde, hvor Skatteansættelsen

senere forandres, berigtiges det Beløb, som Kommunen og den enkelte

Skatteyder skal betale, ved Tillæg eller Fradrag i den følgende

Skattetermin, om fornødent ogsaa ved Tilbagebetaling af det indbetalte

eller en Del deraf. Har en Skatteyder i disse Tilfælde Krav paa

Godtgørelse af for meget erlagt Skat, tilkommer der ham Renter af 5

pCt. p. a. fra Indbetalingsdagen at regne af det for meget erlagte

Skattebeløb.

§ 39

(Ophævet).

13.

Efter § 34 indsættes følgende paragraffer:

»§ 35.

Ingen kommune eller skatteansat kan ved

at klage over skatteansættelsen eller, såfremt der sker

udpantning for skatten, ved indsigelse for fogeden unddrage sig fra

forpligtelsen til i rette tid at indbetale den forfaldne del af skatten,

medmindre der forinden foreligger en af kompetent myndighed truffen

afgørelse for, enten at en ændring bør finde sted, eller

at ansættelsen er sket med urette eller er ugyldig. I de

tilfælde, hvor skatteansættelsen senere forandres, berigtiges det

beløb, som kommunen og den enkelte skatteyder skal betale inklusiv

renter, ved tillæg eller fradrag i den følgende skattetermin, om

fornødent også ved tilbagebetaling af det indbetalte eller en

del deraf.

F. Straffebestemmelser m. v.

§§ 40-41

(Ophævet)

§ 42

Foruden at ifalde Bødeansvar er den, der kendes

skyldig i et Forhold, der falder ind under § 41, forpligtet til at

efterbetale den for lidet erlagte Skat.

Lignende Forpligtelse til at efterbetale for lidet erlagt

Skat - eventuelt med dennes dobbelte Beløb, jfr. herved § 40, 2det

Stykke, Nr. 5, - paahviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har

været beskattet af sin fulde Indkomst uden Hensyn til, om den

paagældende har indgivet Selvangivelse eller ikke. Størrelsen af

det Skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i Mangel af mindelig

Overenskomst at fastsætte ved Domstolene.

§ 36.

Foruden at ifalde bødeansvar er den, der kendes

skyldig i at have erlagt for lidt i skat på grund af svigagtighed eller

grov uagtsomhed, forpligtet til at efterbetale den for lidet erlagte

skat.

Stk. 2. Lignende forpligtelse til at efterbetale for

lidet erlagt skat påhviler enhver, om hvem det oplyses, at han ikke har

været beskattet af sin fulde indkomst uden hensyn til, om den

pågældende har indgivet selvangivelse eller ikke.

Størrelsen af det skattebeløb, der skal efterbetales, bliver i

mangel af mindelig overenskomst at fastsætte ved domstolene.

Beløbet kan inddrives ved Udpantning.

For de i § 2, Nr. 5 nævnte skattepligtige foretages

Udpantningen for Erstatningsbeløbet hos vedkommende Selskab eller

Forening, og for et Dødsbos Vedkommende er Boet ansvarligt for

Beløbet.

§ 43-47

(Ophævet).

Stk. 3. Beløbet kan inddrives ved udpantning,

modregning og lønindeholdelse.

Stk. 4. For juridiske personer foretages inddrivelse for

erstatningsbeløbet hos vedkommende selskab eller forening, og for et

dødsbos vedkommende er boet ansvarligt for beløbet.

G. Almindelige Bestemmelser.

§ 48

(Ophævet).

§ 49

Finansministeren fastsætter de nærmere Regler

for denne Lovs Gennemførelse og nærmere Forstaaelse.

§ 50

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller

kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 37.

Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 51

Finansministeren bemyndiges til at afholde de til denne

Lovs Gennemførelse nødvendige Udgifter.

§ 52

(Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Udeladt)

§ 53

(Ophævet)

§ 54

Forslag til Revision af denne Lovs §§ 1 og 8 skal senest

fremsættes i den ordinære Rigsdagssamling 1923-24.

Denne Lov gælder ikke for

Færøerne.

§ 38.

Denne lov gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag 2

Oversigt over lovændringer af statsskatteloven

Lov nr. 304 af 22. december 1927, lov nr. 102 af 31. marts

1933, lov nr. 108 af 31. marts 1938, lov nr. 392 af 12. juli 1946, lov nr.

519 af 22. december 1948, lov nr. 144 af 31. marts 1950, lov nr. 74 af 31.

marts 1953, lov nr. 193 af 11. juni 1954, lov nr. 83 af 31. marts 1958, lov

nr. 255 af 11. juni 1960, lov nr. 200 af 3. juni 1967, lov nr. 190 af 31. maj

1968, lov nr. 333 af 18. juni 1969, lov nr. 544 af 10. december 1969, lov nr.

76 af 12. marts 1970, lov nr. 539 af 17. december 1971, lov nr. 552 af 17.

december 1971, lov nr. 479 af 8. november 1972, lov nr. 184 af 30. marts

1973, lov nr. 281 af 8. juni 1977, lov nr. 360 af 1. juli 1988, lov nr. 825

af 19. december 1989, lov nr. 59 af 7. februar 1990, lov nr. 180 af 23. marts

1995, lov nr. 427 af 14. juni 1995, lov nr. 1063 af 12. december 1996, lov

nr. 1219 af 27. december 1996, lov nr. 1223 af 27. december 1996 samt lov nr.

238 af 2. april 1997.

Derudover har forslagsstillerne foreslået

ændringer i statsskatteloven, jf. lovforslag L 175 af 28. bebruar 2001

om ophævelse af 100 love og retsforskrifter. (Ophævelse af mere

end 100 love og retsforskrifter, der er forældede og uden retlig

nødvendighed), § 32.

Lignende dokumenter