Statsgaranteret studielån (SU) samt Statslån
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Statsgaranteret studielån (SU) samt
Statslån
trangsbestemt aftale
rentefradrag
Reference:
SL § 6, stk. 1, litra e
LL § 5, stk. 1 og stk. 7
LV 1998 A.E.1.4.1
A, der for indkomståret 1994 havde selvangivet fradrag
vedrørende renter af studielån med 34.214 kr., klagede over, at
skatteankenævnet alene havde godkendt fradrag med 24.665 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren i forbindelse med sit studium havde
optaget et statsgaranteret studielån, der blev overtaget af
Hypotekbanken (nu Finansstyrelsen) den 6. oktober 1994. Klageren havde
endvidere optaget et statslån med en hovedstol på 32.574 kr.
Det fremgik af sagen vedrørende det statsgaranterede
studielån, at klageren indgik en afdragsordning med en bank om
afvikling af studielånet med 4.400 kr. pr. måned første
gang den 30. marts 1989. Gælden udgjorde pr. 15. december 1988
386.920,30 kr., hvoraf 184.445,39 kr. var tilskrevne renter. Det fremgik af
aftalen, at ydelser først anvendtes til nedbringelse af de renter, som
var tilskrevet, inden afviklingen var påbegyndt.
Det fremgik endvidere af sagen, at klageren havde fået et tilskud
til afvikling af studielånet på 26.526,50 kr. i 1994.
Det statsgaranterede studielån var den 6. oktober 1994
overgået til Hypotekbanken, der havde opgjort gælden til
371.603,58 kr. pr. 30. september 1994. Der var inden Hypotekbankens
overtagelse tilskrevet 22.528,36 kr. i rente for 1994. Efter Hypotekbankens
overtagelse blev der i 1994 tilskrevet 8.568,77 kr. i rente. Klageren havde
betalt 450 kr. i renter i 1994 til Hypotekbanken.
Læs alt
Klageren havde indgået en afviklingsaftale med Hypotekbanken om
betaling af en månedlig ydelse på 450 kr. første gang den
1. december 1994. Indbetalingerne ville blive anvendt i følgende
rækkefølge: Udlagte inkassoomkostninger, gebyrer, renter og
afdrag.
Det fremgik af skrivelser af 5. marts 1993, 22. september 1993 og 1. marts
1994 fra SU-styrelsen vedrørende statslånet, at klageren havde
fået henstand med betalingen i perioden fra 5. marts 1993 til 1. marts
1994, hvorefter betalingen blev sat til 200 kr. hver anden måned i
perioden 1. april 1994 til 1. oktober 1994. Pr. 1. december 1994 skulle atter
afdrages 922 kr. hver anden måned. Det fremgik endvidere, at den
nedsatte ydelse ikke dækkede tilskrevne renter for to
måneder.
Klageren havde over for Landsskatteretten fremlagt kopi af
tilbagebetalingsaftalen med SU-styrelsen, hvoraf det fremgik, at klageren
afsluttede sin uddannelse i juni 1988, og at tilbagebetalingen af lånet
skulle begynde 1. august 1989 med 922 kr. hver anden måned.
SU-styrelsen havde opgjort gælden pr. 31. juni 1989 til 40.862 kr.,
hvoraf 8.288 kr. var tilskrevne renter. Det fremgik endvidere, at klageren
ikke havde foretaget frivillige indbetalinger på lånet inden
tilbagebetalingsaftalens begyndelse.
Det fremgik endvidere af sagens oplysninger, at der indtil den 1. januar
1989 var tilskrevet 6.754 kr. i renter.
På baggrund af det af advokaten til Landsskatteretten indsendte
materiale var udarbejdet følgende opgørelse over lånets
afvikling:
År
Hovedstol pr.
31/12
Tilskrevne
renter
indbetalt
betalte
renter
1989
42.457 kr.
3.129 kr.
1990
46.274 kr.
3.817 kr.
0 kr.*
1991
47.215 kr.
4.594 kr.
3.654 kr.*
1992
46.332 kr.
4.649 kr.
5.532 kr.*
1993
49.831 kr.
4.421 kr.
922 kr.*
1994
51.261 kr.
3.117 kr.
1.687 kr.
1995
48.848 kr.
3.119 kr.
5.532 kr.
5.532 kr.
De med "*" markerede tal var beregnet af retten på baggrund af
oplysningerne om hovedstol og tilskrevne renter for de omhandlede
år.
Det fremgik af sagen, at der for indkomståret 1989 var godkendt
fradrag for tilskrevne renter til og med den 31. december 1989.
For de efterfølgende indkomstår var der godkendt fradrag med
de årligt tilskrevne renter på lånet.
Det fremgik endvidere af sagen, at klageren for indkomståret 1994
havde foretaget fradrag med tilskrevne renter på 34.214 kr.
vedrørende studielånene, heraf vedrørte de 3.117 kr.
statslånet.
Skatteankenævnet havde alene godkendt fradrag for renteudgifter
vedrørende studielånsrenter med 24.665 kr.
Skatteankenævnet havde henvist til bestemmelserne i statsskattelovens §
6, stk. 1, litra e og ligningslovens § 5, stk. 1 og stk. 7.
For så vidt angik det statsgaranterede studielån
overgået til Hypotekbanken den 6. oktober 1994 havde nævnet
henset til, at den med banken indgåede betalingsaftale måtte
anses at have karakter af en trangsbestemt aftale, der alene tog udgangspunkt
i, hvad der ud fra den økonomiske situation kunne betales uden hensyn
til, hvilken størrelse ydelserne burde have for at nedbringe
gælden inkl. de årligt påløbne renter. Nævnet
fandt herefter ikke, at yderligere fradrag kunne anerkendes med henvisning
til bestemmelserne i ligningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angik statslånet havde skatteankenævnet
fundet, at fradrag kunne godkendes med de i 1994 betalte renter på
1.687 kr.
Klagerens advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om fradrag for renteudgifter vedrørende studielån i
overensstemmelse med det selvangivne, 34.214 kr.
Advokaten havde vedrørende det statsgaranterede studielån
bl.a. gjort gældende, at der ikke forelå nogen misligholdelse
vedrørende dette banklån førend det i slutningen af 1994
overgik til Hypotekbanken, hvilket understøttedes af den kendsgerning,
at der var udbetalt rentetilskud på 26.526,50 kr. i det
pågældende indkomstår. Der henvistes i den sammenhæng
til Hypotekbankens praksis om, at rentetilskud bortfaldt, når
afviklingsaftale vedrørende studielånet ikke var overholdt.
Herefter sås der intet lovgrundlag for at bringe ligningslovens § 5,
stk. 7, i anvendelse for indkomståret 1994, suspensationen af
rentefradragsretten kunne først finde sted fra indkomståret
1995. Dette resultat var da også i overensstemmelse med hidtil
administrativ praksis samt domstolspraksis. Det var decideret misvisende,
når skatteankenævnet i sin sagsfremstilling havde anført,
at klageren ikke havde afdraget på det statsgaranterede studielån
i 1994 udover en betalt rente på 450 kr. Rentetilskuddet blev beskattes
som personlig indkomst hos klageren og ansås for en del af
egenbetalingen, som dermed androg ca. 27.000 i 1994. Selve det forhold, at
der på kreditorsiden skete personskifte sås ikke at kunne
ændre fradragsreglen, jf. herved også bemærkningen i
ligningsvejledningen om, at det forhold at en kautionist (Hypotekbanken)
indfriede lånet - ikke gav låntager bedre/dårligere
retstilling, jf. LSR 1984.168. Så meget desto mindre var der juridisk
belæg for at "skære" indkomståret 1994 som
skatteankenævnet tilsyneladende gjorde, jf. den særegne
argumentation, som hvis den blev lagt til grund ville instituere en
retstilstand som var uforenelig med almindelige formueretlige regler og som
fortolkningsmæssigt var vanskelig at forene med ordlyden af
ligningslovens § 5, stk. 7.
For så vidt angik statslånet havde advokaten til støtte
for sin påstand bl.a. gjort gældende, at hovedstolen oprindelig
var 32.574 kr. Gælden var ved påbegyndelsen af afdragsordningen
pr. 1. september 1989 på ca. 43.000 kr. Med en studiegæld i den
størrelsesorden sattes afdragsperioden fra SU-styrelsens side til ca.
15 år fra studieafslutningen, som var i 1988. Betalingen blev
imidlertid sat til 922 kr. hver anden måned med start fra 1. september
1989, og gælden ville dermed være afviklet i løbet af ca.
10 - 12 år, forudsat at man ikke fra SU-styrelsen gjorde brug af den
"buffer" på 3 - 5 år, som var indbygget i aftalen. Denne "buffer"
indebar, at man kunne give henstand eller midlertidig nedsætte
afdragsbetalingerne en periode uden at overskride afdragsperioden.
SU-styrelsen var i den henseende at betragte som enhver anden långiver.
Blev afdragsordningen misligholdt overgik lånet til Hypotekbanken, der
i modsætning til SU-styrelsen kunne tage specielle sociale hensyn,
herunder fastsætte afdragsperiode, der gik ud over de sædvanlige
15 år. Klageren fik henstand med afdragsbetalingen i perioden 1. marts
1993 til 1. marts 1994, hvorefter betalingen sattes til 200 kr. hver anden
måned i perioden 1. april 1994 til 1. oktober 1994. Efter dette
tidspunkt gik man tilbage til den tidligere fastsatte afviklingsordning,
således at der pr. 1. december 1994 blev betalt et afdrag på 922
kr. Henstanden fra SU-styrelsens side indebar således samtidig en
udskydelse af forfaldstidspunktet for renterne på lånet (i og
med, at man ikke havde sat afdragene op!), hvorfor der ikke var basis for
anvendelse af ligningslovens § 5, stk. 7, jf. Karnov 1988 note 10.
Landsskatteretten bemærkede, at der for så vidt angik renter
af statsgaranterede studielån som udgangspunkt kunne anerkendes fradrag
på tilskrivningstidspunktet for de i afviklingsperioden til det
långivende pengeinstitut tilskrevne renter, jf. SD cirkulære, nr.
514 af 23. februar 1977. Forudsætningsvis gjaldt, at den indgåede
afviklingsordning blev overholdt.
Efter de foreliggende oplysninger, herunder vedrørende
gældens udvikling og tildeling af rentetilskud, fandt retten, at det
måtte lægges til grund, at klageren ikke havde misligholdt den
med det långivende pengeinstitut indgåede aftale i årene
forud for indkomståret 1994, hvor studielånet blev overgivet til
Hypotekbanken. Retten fandt herefter, at klageren i indkomståret 1994
var berettiget til fradrag for de i indkomståret til denne bank
påløbne renter i perioden indtil studielånet blev
overgivet til Hypotekbanken, jf. ligningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angik statsgaranterede studielån, der blev
overtaget af Hypotekbanken, bemærkede retten, at der ikke kunne
anerkendes fradrag for de til denne bank påløbne renter,
før en afdragsordning tagende udgangspunkt i gældens
størrelse, herunder de til Hypotekbanken påløbne renter,
var påbegyndt. Der måtte som udgangspunkt antages at være
givet henstand med rentebetalingen indtil da, og renter var i så fald
ikke omfattet af ligningslovens § 5, stk. 1. Såfremt den
indgåede afdragsordning havde karakter af en trangsbestemt aftale, hvor
afdragene ikke tilnærmelsesvis kunne dække de til Hypotekbanken
påløbne renter, var der endvidere ikke grundlag for fradrag ud
over de faktiske indbetalinger medgået til betaling af årets
påløbne renter, idet der i så fald var ydet henstand med
betalingen, således at disse ikke var forfaldne efter ligningslovens §
5, stk. 1. Efter de foreliggende oplysninger fandt Landsskatteretten, at de i
henhold til afviklingsaftale med Hypotekbanken fastsatte månedlige
ydelser ikke tilnærmelsesvis dækkede en naturlig afvikling af
gælden, hvorfor forfaldstidspunktet for de i 1994 påløbne
renter vedrørende klagerens gæld til Hypotekbanken måtte
anses for at være udskudt til betalingstidspunktet, idet der
måtte anses at være givet henstand med rentebetalingen indtil da.
Ansættelsen blev stadfæstet på dette punkt.
Retten bemærkede for så vidt angik statslånet, at
fradrag for renter på statslån normalt først kunne
foretages, når tilbagebetalingen af lånet skulle begynde i
henhold til den af SU-styrelsen fastsatte tilbagebetalingsordning. For
renter, der påløb i uddannelsesperioden og i den
tilbagebetalingsfrie periode, var der ydet henstand indtil
tilbagebetalingsordningen blev fastsat. Derefter kunne betalte renter
fradrages, og renter tilskrevet i løbet af året fradrages
på forfaldstidspunktet, uanset om de var betalt, forudsat at
tilbagebetalingsordningen blev overholdt. Ydelserne dækkede
først de påløbne renter (de ældste først),
derefter afdrag på hovedstolen. Såfremt et statslån blev
misligholdt som følge af f.eks. manglende betalinger af renter og
afdrag, ville lånet blive opsagt til skadesløs betaling.
Lånet oversendtes herefter til Hypotekbanken til inddrivelse, jf.
ligningsvejledningen 1994, afsnit A.E.1.4.1.
Retten bemærkede, at klageren i perioden 1. januar 1994 til 1. marts
1994 havde fået henstand med betalingen af renter før
forfaldstidspunktet, hvilket medførte, at påløbne renter
ikke var forfaldne, jf. ligningslovens § 5, stk. 1. Klageren var derfor ikke
berettiget til fradrag for påløbne renter i januar og februar
1994. Der hensås herved til SU-styrelsens skrivelse af 22. september
1993.
For så vidt angik perioden 1. marts 1994 til 1. oktober 1994
bemærkede retten, at den indgåede afdragsordning, hvorefter
klageren skulle betale 200 kr. hver anden måned ikke
tilnærmelsesvis kunne dække de til SU-styrelsen
påløbne renter. Retten fandt derfor ikke, at der var grundlag
for fradrag ud over de faktiske indbetalinger medgået til betaling af
årets påløbne renter, idet der måtte antages at
være ydet henstand med betalingen, således at disse var forfaldne
efter ligningslovens § 5, stk. 1.
For så vidt angik perioden 1. december 1994 og resten af året,
fandt retten under hensyn til, at klageren ikke i øvrigt i
indkomståret 1994 havde overholdt den oprindelige afviklingsaftale,
ikke grundlag for at indrømme fradrag for renteudgifter udover de af
klageren betalte renter. Der hensås herved til at lånets
restgæld ikke var nedbragt i det omhandlede år. Ansættelsen
blev stadfæstet på dette punkt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøger (virksomhed) er skattepligtig til Danmark, samt spørgsmål om beskatning af bl.a. overførsler til sagsøger (virksomhed) fra ejerne sagsøger 1 og sagsøger 2 Domsdatabasen · 22. oktober 2025
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Fradrag for renteudgifter, størrelsen af klagerens A-indkomst, og tillagt procenttillæg og rente for restskat Landsskatteretten · 17. september 2008
- Fradrag for renteudgifter Landsskatteretten · 26. januar 2010
- Fradrag for renteudgifter og størrelsen af klagerens A-indkomst Landsskatteretten · 19. marts 2009
- SKAT kun har godkendt fradrag for halvdelen af renteudgifterne vedrørende en fast ejendom, som klageren ejer i sameje med sin tidligere ægtefælle Landsskatteretten · 16. oktober 2013
Lignende dokumenter
- Økonomistyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om udsættelse med betalingen af studielån Landsskatteretten · 5. oktober 2010
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AE - FRADRAG I KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretsafgørelse vedr. udsættelse med betaling af studielån og SU-lån Retsinformation · 25. januar 2011