Spring til indhold

Retsinformation

Kørselsgodtgørelse

KEN nr 11129 af 16/02/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kørselsgodtgørelse

uddannelsesorlov m/fuld løn m.v.

kommunal ansat

Reference:

LL § 9, stk. 5

LV 1997 A.B.1.7.1.

A klagede for indkomståret 1995 over, at de stedlige

skattemyndigheder havde anset kørselsgodtgørelse, udbetalt i

forbindelse med uddannelsesorlov, for skattepligtig personlig indkomst.

Det fremgik af sagen, at klageren havde deltaget i efteruddannelse

på Forvaltningshøjskolen i fagene servicepsykologi, møde-

og forhandlingsteknik og offentlig information. Klageren havde i

uddannelsesperioden på 3 måneder formelt været underlagt

reglerne om uddannelsesorlov, men havde efter aftale med arbejdsgiveren

modtaget fuld løn i perioden, ligesom der var optjent anciennitet og

pension. Arbejdsgiveren havde i den forbindelse modtaget godtgørelse

fra klagerens fagforbund.

Klageren havde endvidere i forbindelse med efteruddannelsen fået

udbetalt befordringsgodtgørelse efter statsskattelovens § 5 d, med

7.168 kr.

De stedlige skattemyndigheder havde anset den udbetalte

befordringsgodtgørelse for skattepligtig, og skatteankenævnet

havde i den forbindelse anført, at der ikke kunne udbetales skattefri

godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, jf. ligningslovens § 9

B, til medarbejdere på uddannelsesorlov. Skatteankenævnet havde

herved henvist til en udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen af 25. april

1996, hvoraf det fremgik, at der ikke kunne udbetales skattefri

godtgørelse efter ligningslovens § 9, stk. 5, til medarbejdere

på orlov, være sig barsels-, sabbat- eller uddannelsesorlov, idet

de pågældende under orlovsperioden ikke havde befordring til en

Læs alt

arbejdsplads, ligesom der ej heller ville være mulighed for

befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C eller udbetaling af skattefri

godtgørelser i medfør af statsskattelovens § 5 d.

Klageren havde henvist til, at loven om uddannelsesorlov trådte i

kraft 1. januar 1994. Klageren havde uddannelsesorlov i 1995 og modtog i den

forbindelse skattefri kørselsgodtgørelse i god tro. Klageren

gjorde gældende, at skatteankenævnet i afgørelsen ikke

havde været opmærksom på spørgsmålet om,

hvorvidt der var tale om god eller ond tro, idet den nævnte

afgørelse fra skatteministeriet først var fremkommet i april

1996.

Klageren havde anført, at hun og 5 kolleger, alle ansat i X

Kommune, tog 3 måneders uddannelsesorlov på

Forvaltningshøjskolen efter opfordring fra arbejdsgiveren. Klageren og

hendes kolleger oppebar fuld løn i orlovsperioden, medens

orlovsydelsen blev indbetalt til X Kommune.

Deltagelsen i undervisningen på Forvaltningshøjskolen var en

del af klagerens og hendes kollegers efteruddannelse, og man valgte at

koncentrere den på 3 måneder i stedet for at sprede

undervisningen over et år. Dette havde været i såvel de

ansattes som i arbejdsgiverens interesse. Deltagelse i efteruddannelse var et

led i kommunens personalepolitik, og arbejdsgiveren foreslog, at

efteruddannelsen skete over 3 måneder, idet man herved bedre kunne

planlægge og tilrettelægge arbejdet.

Klageren og hendes kolleger havde i orlovsperioden haft tæt

forbindelse med arbejdspladsen. De var blevet opfordret til og havde

også deltaget i personalemøder og var i det hele taget blevet

orienteret om forhold på arbejdspladsen i orlovsperioden.

Forvaltningshøjskolen havde ikke løbende meddelt deltagernes

fravær fra undervisningen, men skolen havde ført statistik over

fremmødet. Hvis en deltager i undervisningen var fraværende i

mere end 20 % af undervisningstiden, kunne vedkommende ikke gå til

eksamen, og det ville blive indberettet til arbejdsgiveren.

Landsskatteretten udtalte:

Lønmodtagere, der havde fået bevilget orlov af arbejdsgiveren

var som udgangspunkt skattepligtige af kørselsgodtgørelse

udbetalt i forbindelse med befordringen mellem bopælen og

uddannelsesstedet.

Kun i de tilfælde, hvor de pågældende

lønmodtagere i orlovsperioden opnåede løn eller

lønindkomstlignende indtægt fra deres arbejdsgiver var det

muligt at anse kørselsgodtgørelsen for skattefri efter

ligningslovens § 9, stk. 5.

Da klagerens deltagelse i undervisningen på

Forvaltningshøjskolen var sket efter aftale med arbejdsgiveren som et

led i dennes personalepolitik, og hun i orlovsperioden havde oppebåret

fuld løn samt bevaret sine øvrige rettigheder, herunder optjent

anciennitet og pension, fandt Landsskatteretten, at klageren ikke var

skattepligtig af den udbetalte kørselsgodtgørelse, jf.

ligningslovens § 9, stk. 5.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter