Spring til indhold

Retsinformation

Kørselsgodtgørelse m.v. - amtsrådsmedlem/udvalgsformand.(* 1)

KEN nr 18007 af 05/11/1990Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet25. september 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kørselsgodtgørelse m.v. -

amtsrådsmedlem/udvalgsformand.(* 1)

A klagede for indkomstårene 1983-1987, begge incl., over, at de stedlige

skattemyndigheder havde anset hende for indkomstskattepligtig af de kørsels-

og fraværsgodtgørelser, som hun havde modtaget fra X amt, hhv. 3.629 kr.,

20.649 kr., 20.090 kr., 18.981 kr. og 22.504 kr. For indkomstårene 1984-1987,

begge incl., var godkendt fradrag for befordringsudgifter i medfør af

ligningslovens § 9 C med hhv. 7.983 kr., 7.807 kr., 6.564 kr. og 7.745 kr.

Det var oplyst, at klageren var udvalgsformand under X amtsråd. Hun havde

i anledning af sit fremmøde på det pågældende kontor fået udbetalt ovennævnte

befordrings- og fraværsgodtgørelser, som hun havde holdt uden for

indkomstopgørelsen under henvisning til bestemmelserne i statsskattelovens §

5 d.

Efter den nævnte bestemmelse medregnes rejse- og befordringsgodtgørelser

under udførelsen af offentlige hverv ikke ved indkomstopgørelsen.

Skattefritagelsen gælder dog kun for rejse- og befordringsgodtgørelser, der

er oppebåret under udførelsen af offentlige hverv, der har nødvendiggjort

ophold uden for hjemstedskommunen. Efter de af Ligningsrådet givne vejledende

anvisninger anses godtgørelser som de omhandlede til

kommunalbestyrelsesmedlemmer og amtsrådsmedlemmer for omfattet af

bestemmelserne i statsskattelovens § 5 d, idet bopælskommunen anses for

pågældendes hjemstedskommune.

De lignende myndigheder var af den opfattelse, at for borgmestre og

udvalgsformænd måtte tjenestestedskommunen anses for pågældendes

hjemstedskommune, og godtgørelserne var derfor for deres vedkommende ikke

omfattet af de nævnte bestemmelser, men ville være at medregne ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst i medfør af bestemmelserne i § 4 i

statsskatteloven. Der var herved henset til, at de pågældende havde kontor

til rådighed på arbejdsstedet.

Klagerens repræsentant gjorde heroverfor gældende, at det ikke af de

Læs alt

årlige ligningsvejledninger fremgik, at amtsrådsmedlemmer, der tillige var

udvalgsformænd, skulle stilles anderledes end andre amtsrådsmedlemmer i

relation til statsskattelovens § 5 d. Han påpegede, at det heller ikke i

cirkulæret af 13. september 1988 vedrørende ligningslovens § 9, stk. 8, var

bemærket, at udvalgsformænd indtog en særstilling. Klagerens repræsentant

anførte endvidere, at det syntes at fremgå, at begrundelsen for at behandle

en udvalgsformand anderledes end andre rådsmedlemmer lå deri, at de

pågældende havde kontor til rådighed. For klagerens vedkommende havde hun

imidlertid kun haft kontor til rådighed indtil november 1984.

Landsskatteretten fandt, at amtsrådsmedlemmer, der tillige var

udvalgsformænd, og som havde eget kontor til rådighed, måtte anses for at

have hjemstedskommune der, hvor tjenstestedet var beliggende.

Landsskatteretten måtte derimod være enig med klageren i, at de pågældendes

hjemstedskommune i det omfang, de ikke havde kontor til rådighed, måtte være

bopælskommunen.

Klageren var derfor indkomstskattepligtig af de godtgørelser, hun havde

modtaget indtil november 1984, medens de godtgørelser, hun havde modtaget

efter dette tidspunkt, måtte anses indkomstskattefri i medfør af

bestemmelserne i statsskattelovens § 5 d. Ansættelsen af klagerens

skattepligtige indkomst for indkomståret 1983 ville derfor være at stadfæste,

medens ansættelsen af hendes skattepligtige indkomst for 1984 ville være at

ændre i overensstemmelse med foranstående. Ansættelsen af hendes

skattepligtige indkomst for indkomstårene 1985, 1986 og 1987 blev nedsat med

hhv. 20.090 kr. -7.807 kr. = 12.283 kr., 18.981 kr. -6.564 kr. = 12.417 kr.

og 22.504 kr. -7.745 kr. = 14.759 kr.

LV 1988, D 1.6.1.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter