Rejse- og befordringsgodtgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rejse- og befordringsgodtgørelse
sælger
Ligningsrådets anvisninger ikke fulgt.
Reference:
LL § 9
LV 1998.A.B.1.7.2.
A klagede for indkomståret 1994 over, at skatteankenævnet
havde anset udbetalt befordrings- pg rejsegodtgørelse, 83.875 kr.,
for skattepligtig personlig indkomst, og samtidig anset ham for berettiget
til fradrag for befordring efter efter ligningslovens § 9 C med 20.620 kr.
samt fradrag for handelsrejsende, 5.700 kr.
Det fremgik af sagen, at klageren i det pågældende
indkomstår var ansat som sælger i B A/S i et tilknyttet selskab C
Aps, hvor han havde en lønindtægt på 107.915 kr. og modtog
befordrings- og rejsegodtgørelse med ialt 83.875 kr.
Told- og Skatteregionen havde foretaget arbejdsgiverkontrol i firmaet og i
den forbindelse konstateret, at virksomheden ikke havde fulgt
Ligningsrådets afregningsregler i forbindelse med udbetaling af
skattefri kørselsgodtgørelse og skattefri
rejsegodtgørelse, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1993 -
23. Det var oplyst, at udbetalingerne var foretaget som a contoudbetalinger
med lige store månedlige beløb uden månedlig afregning.
Der var i stedet sket regulering af udbetalt skattefri godtgørelse 1 -
2 gange årligt.
Told- og skatteregionens afgørelse havde været indbragt for
Told- og Skattestyrelsen, der 30. januar 1996 havde stadfæstet
regionens afgørelse for så vidt angik pålæggelse af
pligt for arbejdsgiveren til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af
den udbetalte befordrings- og rejsegodtgørelse, jf. ligningslovens §
9, stk. 5.
Læs alt
Skatteankenævnet havde i overensstemmelse hermed anset den udbetalte
befordrings- og rejsegodtgørelse, ialt 83.875 kr., for skattepligtig
som personlig indkomst. Nævnet havde samtidig anset klageren for
berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C med 20.620
kr. samt til fradrag for handelsrejsende for 114 dage a 50 kr.
Skatteankenævnet havde i den forbindelse anført, at de
fremsendte køresedler ikke kunne danne grundlag for at anse de
modtagne godtgørelser for at være skattefri, jf. ligningslovens
§ 9.
Nævnet havde endvidere anført, at køresedlerne
på grund af de påpegede uoverensstemmelser ikke uden korrektioner
kunne anvendes til beregning af befordringsfradrag efter ligningslovens § 9
C. Nævnet havde antaget, at den gennemsnitlige daglige kørsel
havde udgjort 100 km, og fradraget var herefter beregnet med udgangspunkt
heri reduceret med 24 km, jf. ligningslovens § 9 C.
Skatteankenævnet havde ikke antaget, at der var kørt mere end
100 km på alle arbejdsdage, og fradrag for handelsrejsende var derfor
alene beregnet for halvdelen af arbejdsdagene eller 114 dage.
Klagerens revisor havde henvist til en ikke offentliggjort
landsskatteretteretskendelse af 24. februar 1998 vedrørende en
sælger, der havde fået udbetalt kørselsgodtgørelse
a conto uden månedlig afregning. Retten anførte, at man i den
konkrete sag var betænkelig ved at fastslå, at der var sket en
sådan tilsidesættelse af reglerne i ligningslovens § 9, stk. 5,
2. pkt., at der var grundlag for at anse de udbetalte godtgørelser for
skattepligtige. Revisoren havde i den forbindelse gjort gældende, at
klagerens sag var analog med den nævnte sag.
Revisoren havde endvidere henvist til en anden ikke offentliggjort
landsskatteretskendelse af 21- juni 1999 vedrørende en sælger
ansat i det samme firma som klageren, der ligeledes havde fået udbetalt
kørselsgodtgørelse som a contoudbetalinger med lige store
månedlige beløb uden månedlig afregning. Der var i stedet
sket regulering af udbetalt skattefri godtgørelse 1 - 2 gange
årligt.
Revisoren havde endvidere anført, at klageren i mange år
havde kørt som sælger i B A/S og i den forbindelse stillet sin
egen bil til rådighed.
I forbindelse med at reglerne blev ændret i 1994, indgik klageren en
aftale med arbejdsgiveren om godtgørelse for erhvervsmæssig
kørsel i egen bil efter satserne for skattefri
kørselsgodtgørelse. Da man kendte det årlige
kørselsbehov, blev det aftalt, at man udbetalte et månedligt
beløb på 7.000 kr. til a contodækning af kørslen
samt udedage. Kørebøgerne blev indgivet til arbejdsgiveren hver
måned til kontrol og regulering af a contobeløb, hvis det ikke
svarede til det skønnede antal kilometer ved årets start.
Klageren havde i 1994 modtaget 11.030 kr. mere som skattefrie
godtgørelser end der fremgik af kørebøgerne, hvilket
skyldtes en regnefejl i selskabets bogholderi. Klageren havde ikke
tilbagebetalt det for meget udbetalte.
Revisoren gjorde derfor gældende, at den skattepligtige indkomst
skulle forhøjes med det for meget udbetalte
godtgørelsesbeløb, 11.030 kr.
Revisoren havde under henvisning til, at skatteankenævnet havde
anført, at klagerens køresedler ikke kunne danne grundlag for
at anse de modtagne godtgørelser for skattefri, gjort gældende,
at dette skyldtes, at en sælger, der besøgte flere kunder om
dagen i en by og dens omegn, ikke kun kørte fra et punkt til et andet,
men at der også var en del intern kørsel i den by eller omegn,
som havde været målet for besøget.
Landsskatteretten udtalte:
Efter ligningslovens § 9, stk. 5, var godtgørelser, der udbetaltes
af arbejdsgiveren udgifter, som en lønmodtager påførtes
som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.
Dette gjaldt dog ikke godtgørelse for rejse- og
befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke oversteg satser,
der var fastsat af Ligningsrådet. Godtgørelsen var i så
fald skattefri.
Det fremgik af punkt 2.2. i Told- og Skattestyrelsens cirkulære,
1993 - 23, der var udstedt i medfør af ovennævnte bestemmelse,
at det var en forudsætning for udbetaling af skattefri
befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren førte kontrol med
antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige
befordringsgodtgørelser blev medregnet ved
indkomstopgørelsen.
Landsskatteretten bemærkede, at bestemmelsen i ligningslovens § 9
havde været administreret således, at det for så vidt angik
befordringsgodtgørelse havde været en forudsætning for
skattefrihed, at der i overensstemmelse med ligningsvejledningens angivelser
ikke skete udbetaling af faste månedlige eller årlige
beløb, der var fastsat uafhængig af kørte kilometer. Det
var pålagt arbejdsgiveren at kontrollere, at der blev afregnet på
grundlag af Ligningsrådets satser i forhold til kilometetertallet. Af
forarbejderne til bestemmelsen fremgik, at reglerne forudsattes administreret
i overensstemmelse med Ligningsrådets anvisninger. Ved
bedømmelsen af det foreliggende tilfælde måtte det
lægges til grund, at der ikke var sket justeringer af klagerens
kørselsbehov i årets løb, ligesom det måtte
lægges til grund, at der ej heller var sket reguleringer af for meget
udbetalt kørselsgodtgørelse i årets løb, idet det
for meget udbetalte beløb, 11.030 kr., ikke var tilbagebetalt.
Landsskatteretten fandt herefter ikke grundlag for at ændre de
påklagede ansættelser af personlig indkomst og fradrag for
befordring, der herefter blev stadfæstet.
Hvad angik fradrag for handelsrejsende fandt Landsskatteretten ej heller i
sagens oplysninger grundlag for at ændre ansættelsen, der derfor
blev stadfæstes.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Befordringsudgifter - skiftende arbejdssteder. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Beskatning af udbetalt kørselsgodtgørelse på grund af manglende Landsskatteretten · 26. november 2008
- Beskatning af rejse- og befordringsgodtgørelse, udbetalt i forbindelse med udstationering for ansat i politiet Landsskatteretten · 19. marts 2009
- Fradrag for børnebidrag samt fradrag for erhvervsmæssig kørsel Landsskatteretten · 28. februar 2013
- Ansættelserne af fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A Landsskatteretten · 10. maj 2011
- Om udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse er skattepligtig Landsskatteretten · 18. juli 2013
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT B - INDKOMSTARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT B - INDKOMSTARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 1999 AFSNIT B INDKOMSTARTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AF - FRADRAG I DEN SKATTEPLIGTIGE INDKOMST (LIGNINGSMÆSSIGE FRADRAG) Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST, FRATRÆDELSESGODTGØRELSE MV. OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AB - PERSONLIG INDKOMST OG SKATTEFRI REJSE- OG BEFORDRINGSGODTGØRELSE Retsinformation · 5. februar 2008