Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20021 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit G Momsgrundlaget

Momslovens kapitel 6 indeholder bestemmelserne §§ 27-32. Disse

bestemmelser fastsætter momsgrundlaget, dvs. hvilket beløb, der skal

lægges til grund ved beregningen af moms, når en momspligtig virksomhed

leverer en vare eller en momspligtig ydelse eller foretager en

transaktion, som medfører momspligt, f.eks. udtager varer fra

virksomhedens lager til formål, der er virksomheden

uvedkommende.

Momslovens §§ 27-30 fastlægger momsgrundlaget

ved indenlandske leverancer, mens § 31 og § 32 bestemmer momsgrundlaget

ved henholdsvis erhvervelser af varer fra andre EU-lande og ved import af

varer fra lande uden for EU.

G.1 Leverancer mod betaling i penge

I momslovens § 27 findes reglerne for, hvilke ydelser der indgår i

momsgrundlaget i de tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales med et

vederlag. Bestemmelsen fastsætter også, hvilket beløb der skal beregnes

moms af, hvis leverancen eller en del af denne betales, inden der er

udstedt faktura, eller inden leverancen fysisk har fundet sted, se § 27,

stk. 1, 2. punktum og G.1.1.1.

§ 28 omhandler de tilfælde,

hvor der ikke sker betaling i penge, f.eks. hvor virksomhedens indehaver

udtager varer til eget brug eller virksomheden betaler for en momspligtig

leverance med varer eller ydelser (byttehandel). § 28 er omtalt i

G.2.

G.1.1 Vederlaget § 27, stk. 1

Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele

vederlaget, ekskl. moms. Det betyder, at der som hovedregel skal opkræves

moms af ethvert beløb, som betales i forbindelse med en transaktion, som

er momspligtig efter momslovens øvrige bestemmelser.

Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede

Læs alt

salgspris til den egentlige køber, jf. UfR 1977.376 Ø.

Endvidere har

EF-Domstolen i sag C-34/99, Primeback Ltd, fastslået, at

beskatningsgrundlaget ved levering af varer er det samlede beløb, som

køberen skal betale i henhold til den salgspris, som er faktureret uanset,

sælger har indgået en aftale med en finansieringsvirksomhed, hvorefter

finansieringsvirksomheden kun betaler sælger et mindre beløb end sælger

har faktureret som salgspris til køberen. De nærmere omstændigheder i

sagen er, at Primeback er en detailhandler, der sælger møbler. Ved salg

til private tilbydes disse en rentefri kredit, som ydes af en

finansieringsvirksomhed. Benytter kunderne denne kreditmulighed, indgår de

en låneaftale med finansieringsvirksomheden, hvor den årlige rentesats er

fastsat til 0. Finansieringsvirksomheden får ikke ret til varerne.

Primeback fakturerer den fulde salgspris til kunderne, som betaler dette

beløb til finansieringsvirksomheden. Finansieringsvirksomheden betaler dog

et mindre beløb til Primeback, idet en del af det indbetalte beløb fra

kunderne udgør en kommission til finansieringsvirksomheden. Selve aftalen

mellem Primeback og finansieringsvirksomheden har kunderne ikke kendskab

til

.

At vederlaget er lig med den fakturerede

salgspris, gælder også de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end

fremstillings- eller indkøbsprisen.

Tilsidesættelse af et aftalt vederlag mellem køber og sælger kan dog

ske, hvis reduktionen i salgsprisen må anses for at være betaling af

modtagne varer eller ydelser, f.eks. et personales

arbejdskraft.

For leverancer, der omfatter levering af både

momspligtige og momsfrie varer og ydelser, skal der kun opkræves moms af

den momspligtige del af leverancen. Se for eksempel TfS 1997, 671, hvor

virksomheden havde både momspligtig opstaldning af heste og momsfri

udlejning af staldplads.

Således skal

et rejsebureau, når det til brug for pakkerejser bruger egne ydelser, også

beregne moms af værdien af egne ydelser i henhold til § 27, jf. SKM

2001.387 TSS.

Der skal beregnes moms af det samlede vederlag for en momspligtig

leverance, selvom der indgår ydelser, som isoleret set ikke er

momspligtige. Det er en forudsætning, at de momsfrie ydelser ikke i

momsmæssig henseende kan udskilles af det samlede vederlag,

jf. D.2.3

. Det

gælder for leverancer af momsfrie ydelser, der er nøje forbundet med en

momspligtig leverance, og kan ikke omgås ved at foretage særskilt

fakturering af de ydelser, som isoleret set er momsfrie, jf. UfR 1970.813

H.

Endvidere har

Landsskatteretten i SKM 2001.36 LSR anført, at selv om vederlaget fra en

delebilforenings medlemmer i en vis udstrækning blev benyttet til ydelser

som porto, forsikringer, og vægtafgift, var disse udgifter en integreret

del af vederlaget for at leje bilerne i lighed med andre omkostninger, og

derfor skulle der betales moms af hele vederlaget

.

Færgebilletter

Salg af færgebilletter kan ske som kombinationsbilletter, dvs.

billetter, der dækker transport af såvel bilen som medfølgende personer.

Billetprisen er den samme uanset, om der er en eller flere personer i

bilen. Da en kombinationsbillet dækker både en momspligtig ydelse

(biltransporten) og en momsfri ydelse (personbefordring), skal rederierne

opdele billetprisen på disse delydelser.

Fordelingen kan for

eksempel ske på grundlag af et persongennemsnit, - hvilket typisk sker i

dag. Opgørelsen kan i disse tilfælde ske på følgende måde:

Hvis billetten dækker transport af et køretøj inkl. fører, udgør

momsen 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket prisen på en ordinær

personbillet.

Hvis billetten dækker transport af et køretøj med op til fem

personer, beregnes et persongennmsnit på baggrund af antallet af

overførte køretøjer og antallet af personer. Der skal beregnes et

særskilt persongennemsnit for henholdsvis personbiler og varebiler, da

persongennemsittet er lavere for varebiler end for personbiler. Momsen

udgør 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket prisen på en ordinær

personbillet ganget med

persongennemsnittet.

Fremmed valuta

Hvis fakturabeløbet ved salget er angivet i fremmed valuta, omregnes

beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes

valutakursen på leveringstidspunktet. Ved

EU-erhvervelser kan toldkursen anvendes i stedet for dagskursen, jf. § 67,

stk. 3, i momsbekendtgørelsen.

For virksomheder, som vælger

at føre regnskabet i fremmed valuta eller euro, kan henvises til

regnskabsbestemmelserne i afsnit N.5 samt momsbekendtgørelsens §

67.

Afrunding

Grundlaget for beregning af momsen er det aftalte vederlag. Der kan

således ikke ske afrunding af fakturerede beløb før beregning af

momsen.

Engangsvederlag

Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller

gennem løbende betalinger. Der skal således også opkræves moms af licenser

og royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye

forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som

forhandler.

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelser, f.eks. bank- og forsikringsgarantier eller

ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve for at sikre sig købers

opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til indgåede aftaler, påvirker

ikke momsgrundlaget, så længe sikkerhedsstillelsen ikke kræves

udbetalt.

Deposita og

kapitalindskud

Momsnævnet har truffet en række afgørelser om, i hvilket omfang

deposita og kapitalindskud er omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3,

om tilslutnings- og oprettelsesafgifter. Spørgsmålet om, i hvilket omfang

disse betalinger indgår i momsgrundlaget, vil derfor blive omtalt i

forbindelse med denne bestemmelse, se

G.1.2.3.

Garantibeløb

Ved salg af f.eks. udlejningsejendomme kan det forekomme, at sælger

garanterer køber en vis indtjening. Kommer garantien til udbetaling, fordi

køber ikke kan udleje den købte ejendom eller ikke kan udleje den til den

garanterede leje, skal der kun beregnes moms af det udbetalte

garantibeløb, hvis garantien anses for at være en del af en momspligtig

leverance.

I TfS 1994, 80, fandt Momsnævnet, at et

garantibeløb skulle betragtes som en momsfri erstatning og en del af

betalingen for den faste ejendom. Sælger af den faste ejendom havde i

forbindelse med salget garanteret køber en grundlejeindtægt i de første 5

år efter salget. Garantibeløbet skulle udbetales, hvis udlejningen skete

til en lavere leje end den, der var gældende på salgstidspunktet, eller

hvis lejer ikke betalte den aftalte leje.

Ændrer køber

f.eks. efterfølgende en indgået aftale, således at køber aftager et mindre

parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle tilfælde afkræve

køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af de faste

omkostninger. Sælger skal i givet fald svare moms af erstatningsbeløbet,

fordi beløbet må anses for at være en ændring af den oprindelige pris og

dermed en del af vederlaget.

Der skal ligeledes svares moms

af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber ved levering af

erstatningsvarer eller reparationsydelser til virksomhedens kunder, se TfS

1992, 46.

Der skal derimod ikke svares moms af

erstatningsbeløb, som betales, fordi der sker annullering af afgivne

tilbud. Grunden er, at der ikke finder en levering sted, og at

erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig leverance. Det

samme gælder erstatninger fra forsikringsselskaber for varer, der er

beskadiget eller gået tabt f.eks. som følge af brandskade eller

indbrud.

Parkeringsafgift

En forhøjet parkeringsafgift, som blev opkrævet af et parkeringsanlæg

ved parkering i strid med forskrifterne, er af Højesteret blevet anset for

at være et vederlag for en momspligtig ydelse. Afgiften skulle derfor

indgå i momsgrundlaget, se TfS 1996,

357.

Plejehjem

Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1998, 438, truffet afgørelse om, at

der ikke skal beregnes moms af institutioners lønudgifter i forbindelse

med vask og rengøring til beboere på plejehjem. Der skal således kun

beregnes moms af det beløb, som opkræves hos

beboerne.

Udlæg

Afholder en virksomhed udgifter i købers navn og for dennes regning,

kan udgiften under visse omstændigheder holdes uden for momsgrundlaget

efter reglerne om udlæg i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, se

G.1.3.2.

G.1.1.1 Tilskud

Efter momslovens § 27, stk. 1, er momsgrundlaget ved levering af varer

og ydelser vederlaget (uden moms). Vederlaget er ikke nærmere defineret i

hverken loven eller i bemærkningerne til loven. Den tilsvarende

bestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a.

Det fremgår af denne bestemmelse, at beskatningsgrundlaget er den samlede

modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage

af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner,

herunder tilskud, som er direkte forbundet med transaktionernes

pris.

Ved vurderingen af, om et tilskud skal medregnes i

momsgrundlaget, er det afgørende, om tilskuddet kan anses for en del af

prisen for en bestemt leverance. Som eksempel kan nævnes følgende

afgørelser:

I TfS 1995, 866, fandt Momsnævnet, at

et naturgasselskabs tilskud til fjernvarmeværker i forbindelse med

tilslutning af nye fjernvarmekunder måtte anses for momspligtigt. Nævnet

begrundede afgørelsen med, at tilskuddet udbetaltes til og tilkom

værkerne efter de indgåede kontrakter mellem selskabet og værkerne.

Tilskuddet måtte endvidere anses for betaling for en modydelse, der

bestod i den forventede mertilslutning af nye kunder som følge af

værkernes tilbud om gratis tilslutning. Der lægges således vægt på, om

tilskuddet ydes til virksomheden (tilskudsmodtageren) i dennes

interesse, eller om tilskuddet ydes i forbrugerens, herunder også

tilskudsgiverens, interesse. Ydes tilskuddet i virksomhedens

(tilskudsmodtagerens) interesse, anses tilskuddet som udgangspunkt ikke

for at være en del at betalingen for en leverance, idet tilskuddet ikke

er direkte forbundet med leverancens pris. Ydes tilskuddet modsat i

forbrugerens eller tilskudsgiverens interesse anses tilskuddet som

udgangspunkt for at være momspligtigt.

I C-215/94, Jürgen Mohr (om godtgørelse til en landmand i

forbindelse med ophør af mælkeproduktion) og C-384/95,

Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG (om national godtgørelse, som

blev givet til en landmand for at undlade at høste 20 pct. af

afgrøderne), har EF-Domstolen fastslået, at der ikke er tale om en

leverance af tjenesteydelser, når en landmand undlader at producere

afgrøder eller mælk mod godtgørelse, idet tilskudsgiverne - henholdsvis

Fælleskabet og den tyske stat - ikke erhverver goder eller

tjenesteydelser til eget brug, da landmændenes undladelser sker i

almenhedens interesse. Undladelserne giver således ikke tilskudsyderne

sådanne fordele, at de kan anses for at være forbrugere af en

tjenesteydelse.

I TfS 1998, 749, har Told- og

Skattestyrelsen vurderet en lang række af Miljøstyrelsens

tilskudsordninger i relation til momspligten. Det drejer sig om følgende

ordninger:

Momsfrie ordninger: Kompensationsordningen for affaldsafgift,

tilskud til bortskaffelse af spildolie, værditabsordningen for

boligejere, teknologipuljen, udviklings- og demonstrationsprojekter

vedrørende genbrug, renere teknologi, miljøstyring og miljørevision mv.

i virksomheder, aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, nedbringelse

af okkergener i vandløb, gennemførelse af vandløbsrestaureringer, støtte

til forureringstruede vandindvindinger.

Momspligtige ordninger: Indsamlingsordningen vedrørende dæk,

indsamling af blyakkumulatorer, indsamling af lukkede nikkel-cadmium

batterier.

Ordninger, som må underkastes en konkret vurdering: Pulje til grøn

beskæftigelse og aktionsplan for økologisk

fremstilling.

Et tilskud, der har karakter af en

gave, er ikke momspligtigt. En gave er et ensidigt løfte, hvorved der sker

en vederlagsfri overdragelse af et formuegode som udslag af gavmildhed.

Gaver stiller altså pr. definition ikke noget krav om modydelse, og

tilskud, der har gavekarakter, skal derfor ikke medregnes i

momsgrundlaget.

Sammenhængen mellem pris og tilskud kan

illustreres ved følgende afgørelse:

I TfS 1995, 214, fandt Momsnævnet, at en kommunes tilskud til et

forsamlingshus via en boldklub til ombygning af et omklædningsrum skulle

medregnes i momsgrundlaget. Nævnets begrundelse var, at der var leveret

en modydelse til kommunen (den reelle tilskudsgiver) og til boldklubben

(den formelle tilskudsgiver). Modydelsen fra forsamlingshuset til

kommunen var, at huslejen i forsamlingshuset ikke blev forhøjet. Hvis

der ikke var blevet givet tilskud, skulle lejen forhøjes, og der skulle

betales moms af et højere beløb. Modydelsen til boldklubben var, at

forsamlingshuset ville stå for ombygningen af omklædningsrummene.

Tilskuddet kunne derfor ikke betragtes som en gave, men derimod som en

betaling for det ombyggede omklædningsrum, som ellers skulle have været

finansieret over lejen.

G.1.1.1.1 Momsfrie tilskud

Når tilskuddet ydes i virksomhedens (tilskudsmodtagerens) interesse,

anses tilskuddet ikke for at være en del af betalingen for en leverance,

idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens

pris.

Det gælder f.eks. tilskud til foreninger med ideelle

eller kulturelle formål, hvor tilskuddet ikke er knyttet til foreningens

enkelte aktiviteter (arrangementer), men gives som støtte til foreningens

formål. Tilskuddene ydes i disse tilfælde for at sikre et vist kulturelt

eller tilsvarende almennyttigt udbud, jf. i øvrigt

nedenfor.

En forening, der havde til formål at fremme

uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige havde modtaget

tilskud fra 2 kommuner. Landsskatteretten udtalte, jf. TfS 1999.906, at

tilskuddene ikke var en del af prisen for en bestemt leverance. Endvidere

måtte det lægges til grund, at tilskuddene ikke var betaling for en

konkret modydelse. Der var således ud fra det oplyste ikke fra kommunerne

stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var

tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en

bestemt opgave for kommunerne.

Som eksempler på afgørelser,

hvor der ikke er statueret momspligt, kan nævnes:

Tilskud til forskning blev anset for momsfrit med den begrundelse,

at der ikke blev præsteret en konkret modydelse fra det

tilskudsmodtagende institut. Hvis instituttet derimod udførte et

projekt, iværksat af en tilskudsgiver, fandt nævnet, at tilskudsgiveren

ville opnå en konkret modydelse, hvorfor tilskuddet i dette tilfælde

ville være momspligtigt, jf. Mn.962/87.

Tilskud fra to ministerier til fremme af henholdsvis byggeeksporten

og forskning inden for energisektoren blev anset for momsfrie, idet

ministerierne ikke modtog nogen konkret modydelse for de ydede tilskud,

jf. Mn.905/85.

Et privat el-selskab modtog et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse

af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund. Nævnet fandt, at

tilskuddet til el-selskabet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet

tilskuddet ikke kunne anses for direkte eller indirekte at være betaling

for en momspligtig ydelse, jf. Mn.680/80.

Musikforeninger, der foruden indtægter fra kontingenter og

billetsalg modtager tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige

institutioner eller fra private, skal ikke medregne sådanne tilskud i

momsgrundlaget, jf. Mn.278/70.

Tilskud til ideelle

eller kulturelle formål er ofte begrundet i at etablere et økonomisk

fundament for en given aktivitet. Tilskuddet er således begrundet i, at

tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og har derfor karakter

af en gave. Praksis kan belyses ved følgende afgørelser:

Momsnævnets afgørelse i TfS 1996, 229, vedrørte en fond, Åben By 96,

som udførte opgaver, som ellers ville høre under Kulturby 96. Af

vedtægterne til fonden fremgik det, at fondens formål var at gennemføre

programområdet Åben By under Kulturby 96 i samarbejde med Kulturby 96.

Fonden fik tilskud fra Kulturby 96 til at gennemføre sine aktiviteter.

Nævnet bestemte, at tilskuddet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget,

idet der efter praksis ikke skal betales moms af tilskud, der ydes til

at gennemføre generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret

modydelse til tilskudsgiver, og hvor ydelsen kommer en ubestemt

personkreds til gode.

Tilskud til en TV-kanal blev i TfS 1996, 432, anset for at være

momsfrie. Formålet med TV-kanalen var at udsende kristne TV-programmer i

lokalområdet. Tilskuddene blev anvendt til at opfylde foreningens

formål. De kirkesamfund, der støttede foreningen, var interesserede i

udbredelsen af det kristne budskab, men de enkelte kirkesamfund modtog

ingen konkret og direkte modydelse for tilskuddene. Momsnævnet anså

tilskuddene for at være en gave.

G.1.1.1.2 Momspligtige tilskud

Hvis tilskuddet ydes i forbrugerens, herunder også tilskudsgiverens,

interesse, anses det for en del af prisen for leverancen, og tilskuddet er

dermed momspligtigt.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor

køberen, der har ydet tilskud til en leverance, får den pågældende

leverance til en lavere pris end andre købere. Som eksempel herpå kan

nævnes et tilskud til et konkret projekt, hvor der leveres gratis ydelser

fra projektet til tilskudsgiveren. I denne situation vil tilskuddet være

momspligtigt. Som eksempel herpå kan nævnes følgende afgørelse:

Et bogtrykkeri fremstillede en lokal vejviser, der blev udleveret

vederlagsfrit til samtlige husstande i kommunen. Efter aftale med

kommunen blev vejviseren udvidet med vej- og gaderegister. Kommunen fik

endvidere stillet plads i vejviseren til rådighed samt leveret et antal

eksemplarer. Nævnet fandt, at de tilskud, som bogtrykkeriet modtog fra

kommunen, måtte betragtes som vederlag for de varer og ydelser, kommunen

modtog. Bogtrykkeriet skulle derfor medregne tilskuddet i

momsgrundlaget, jf. Mn.551/78.

Den direkte

forbindelse mellem tilskud og pris vil som udgangspunkt foreligge, når

tilskuddet ydes af den samme kreds af personer, som får leveret de

pågældende varer eller ydelser. Som nævnt ovenfor kan dette f.eks. vise

sig ved, at den køber, der har ydet tilskud, får leverancen til en lavere

pris end andre købere. Sker der ikke tilsvarende afsætning til andre

købere, sådan at der ikke findes en sammenlignelig normalpris, vil det

imidlertid også være udgangspunktet, at tilskuddet skal medregnes i

momsgrundlaget.

Den direkte forbindelse mellem tilskud og

pris kan også forekomme, selv om den, der yder tilskuddet, ikke selv køber

de pågældende varer eller ydelser. Som eksempel herpå kan nævnes:

Der skal betales moms af tilskud fra staten til privat

hjemmeservice, fordi tilskuddet udgør en direkte andel af betalingen for

hjemmeservicevirksomhedens ydelser, se TfS 1998, 700.

Et kirkesamfund, der ejede og drev en forlagsvirksomhed, ydede både

på nationalt og på nordisk plan driftstilskud til forlagsvirksomheden.

Nævnet fandt, at der skulle beregnes moms af driftstilskuddene, idet

kirkesamfundet opnåede en modydelse i form af en lavere pris for

varerne, jf. Mn.1015/87.

EU-tilskud til nedsættelse af betalingen for visse mejeriprodukter,

der leveredes til børn i skoler og andre institutioner, blev anset for

momspligtige. Tilskuddene, der blev ydet efter det daværende

Landbrugsministeriums nærmere bestemmelser, udbetaltes direkte til

leverandøren, som skulle levere produkterne til en pris, der svarede til

den sædvanlige udsalgspris, nedsat med EU-støttebeløbet, jf. Mn.908/85

og TfS 1999, 33.

G.1.1.2 Tilskud i øvrigt

Der kan forekomme tilfælde, hvor et kommunalt tilskud er ydet til

fordel for kommunens egne borgere, idet tilskuddene medfører, at kommunens

borgere opnår en lavere pris for en given leverance.

Da

kommunens borgere finansierer tilskuddet gennem skatterne, vil tilskuddet

som udgangspunkt blive anset for at være direkte forbundet med leverancens

pris og dermed momspligtigt.

Dette gælder således for

tilskud, som en kommune yder til dækning af anlægs- eller driftsudgifter i

kommunale eller private forsyningsvirksomheder som f.eks. fjernvarme- og

vandværker og renovationsordninger, der betjener kommunens indbyggere.

Tilskuddene vil her blive betalt igennem skatterne af den samme kreds af

borgere, nemlig borgere med bopæl i kommunen, som nyder godt af

leverancerne.

Som eksempler på afgørelser inden for dette

område, hvor der er statueret momspligt, kan nævnes:

For at ville påtage sig at levere fjernvarme til et

udstykningsområde betingede et fjernvarmeselskab sig, at kommunen ved

afsætning af parceller i området skulle opkræve et beløb pr. parcel,

uanset hvilken opvarmningsform parcelkøberne valgte. Beløbet tilfaldt

selskabet til finansiering af nødvendige fjernvarmeforsyningsledninger

mv. til området. Nævnet fandt, at fjernvarmeselskabet skulle betale moms

af beløbet, jf. Mn.397/75.

Et fjernvarmeværk modtog fra en kommune et beløb til dækning af

entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal

udstykning. Momsnævnet fandt, at der var en så direkte forbindelse

mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de

byggegrunde, som tilhørte kommunen, at betalingen måtte anses for et

vederlag, hvoraf der skulle betales moms, jf. Mn.796/82.

En kommune gav tilskud til dækning af underskud ved drift af

kommunens fyldpladser. Nævnet fandt, at kommunens tilskud til

underskudsdækning ved drift af fyldpladser var momspligtige, idet de

måtte anses for at være givet af samme kreds af personer, som modtog den

momspligtige ydelse, jf. Mn.1118/90.

Et kommunalt tilskud til de private vandværker, der var beliggende i

kommunen, blev ydet til etablering af et ringledningssystem for at sikre

kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra

vandværkerne. Nævnet fandt, at tilskuddet var momspligtigt, fordi det

måtte betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi

det indirekte via skatterne blev betalt af den samme kreds af personer,

som nød godt af leverancerne, jf. Mn.681/80.

Et leasingselskab fik af kommunen et tilskud til indkøb af to

lavtgulvbusser. Busserne blev udlejet til den virksomhed, der som

entreprenør varetog kommunens busdrift. Leasingselskabet var ejet af

entreprenøren. Nævnet fandt, at tilskuddet reelt udgjorde en del af

kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng

mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for

busdriften. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget, jf. TfS

1994, 747.

En handelsstandsforening modtog fra kommunen et tilskud, som blev

anvendt til juleudsmykning. Tilskuddet blev anset for momspligtigt,

fordi kommunens borgere gennem skatterne betalte tilskuddet, og fordi de

fik en modydelse herfor i form af udsmykningen, jf. Mn.976/87.

En handelsstandsforening etablerede på nationale flagdage en

flagallé og fik af kommunen tilskud til dækning af en del af foreningens

udgifter til alléen. Momsnævnet fandt, at der skulle betales moms af

tilskuddet, fordi kommunen havde ydet tilskuddet under forudsætning af,

at foreningen drev en flagallé, jf. Mn.983/87.

Modsat

vil et tilskud ikke være momspligtigt, hvis det ikke har nogen indflydelse

på leverancens pris, dvs. hvis tilskuddet er ydet uden nogen form

for betingelser knyttet til prisen, og alle borgere uanset tilknytning til

kommunen vil nyde godt af tilskuddet. Dette kan illustreres ved

følgende afgørelse:

I TfS 1996, 559, blev kommunale og amtskommunale tilskud til

opførelse og drift af et musikhus, hvor tilskuddene blev ydet som en

forudsætning for etablering og drift af musikhuset, anset for momsfri.

Musikhuset kunne ikke som alternativ til tilskuddene forhøje sine priser

tilsvarende. Endelig var der kun delvis sammenfald mellem

tilskudsgiverne og den kreds af borgere, der ville få glæde af

musikhuset.

Offentlige tilskud til opførelse og drift

af idrætsanlæg vil tilsvarende kunne holdes uden for momsgrundlaget, når

den offentlige tilskudsgiver ikke som følge af tilskuddet opnår en lavere

leje end andre brugere af anlægget skal betale, og anlægget ikke er

forbeholdt tilskudsgivers eget brug.

G.1.1.3 Servering af mad- og

drikkevarer

Kantiner i statslige

institutioner

Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet

af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af

personalekantiner mv. hos statslige institutioner, skal ifølge cirkulæret

fastsættes således, at prisniveauet svarer til

prisniveauet i andre kantiner såvel private som offentlige

kantiner.

Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale

moms af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling

eller som modydelse for modtagne tilskud.

For kantiner

i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften skal søges

etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget økonomisk

ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller til en

personaleforening. Personalet i kantinen skal ansættes, aflønnes og

afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse

forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er

forbundet med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af

spiselokale, fjernelse af affald, opvask og afrydning i

køkkenet.

Den rengøring mv., der bliver udført af

arbejdskraft, der er ansat af den ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses

for at være udført for den offentlige institution, da denne ejer lokalerne

og i sidste ende afholder udgifterne til de udførte arbejder. Den

betaling, der modtages til dækning af disse omkostninger, anses derfor for

at være betaling for en momspligtig leverance fra kantinen. Kantinen skal

derfor ved opgørelse af den momspligtige omsætning medregne det beløb, der

er modtaget som betaling eller i form af tilskud.

Ikke-arbejdsgiverdrevne

kantiner

Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i såvel registrerede som

ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i

offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuelt modtages

fra arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring,

afrydning og opvask mv. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske

efter de generelle regler i

momsloven.

Arbejdsgiverdrevne kantiner

Den 22. december 1999 afsagde Landsskatteretten 3 kendelser vedrørende

kantinemoms i virksomhedsdrevne kantiner. En af kendelserne er gengivet i

TfS 2000.101. I kendelsen lagde Landsskatteretten til grund, at der ikke i

momsloven er hjemmel for virksomhedsdrevne kantiner til at opkræve moms

opgjort af en værdi, der mindst dækker varernes fremstillingspris.

Virksomhedens dækning af eget underskud ved kantinedrift kunne ikke anses

som et tilskud, der skulle medregnes i virksomhedens momsgrundlag.

Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at anvende reglerne om

udtagning i momslovens § 5. Landsskatteretten lagde endvidere til grund,

at kaffe og te til virksomhedens forretningsforbindelser ikke er omfattet

af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr.

5.

Skatteministeriet havde indbragt Landsskatterettens

kendelser for domstolene, men hævede den 23. november 2000 retssagerne.

Det er nu Skatteministeriets opfattelse, efter en drøftelse med

Kommissionen, at de hidtidige administrative retningslinier om opgørelse

af momsgrundlaget ved salg i virksomhedsdrevne kantiner ikke kan

opretholdes

. På denne

baggrund har Told- og Skattestyrelsen udsendt TSS Cirkulære nr. 7 af 7.

marts 2001.

Det

fremgår heraf, at Landsskatterettens kendelser medfører, at momslovens

almindelige regler for opgørelsen af henholdsvis udgående og indgående

moms også gælder for de virksomhedsdrevne

kantiner.

Momsgrundlaget skal herefter opgøres efter

momslovens § 27, stk. 1. Vederlaget er den samlede modværdi, herunder

tilskud eller anden form for støtte til kantinedriften fra en anden end

virksomheden selv, såfremt disse tilskud mv. er direkte forbundet med

priserne for kantineydelserne. Arbejdsydelser eller lønreduktioner kan

også anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget

for kantineydelserne, jf. § 27, såfremt de er direkte forbundet med

kantineydelsernes priser. De vil i sådanne tilfælde også skulle

momsberigtiges som en del af vederlaget.

Kantineydelserne vil

i visse tilfælde blive anset for at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk

2 og 3, såfremt der ikke betales et vederlag for

ydelserne.

Der er sket udtagning, såfremt ydelserne anses for

udtaget til kost til virksomhedens indehaver og personale, jf. momslovens

§ 42, stk. 1, nr. 1., såfremt ydelserne er udtaget til naturalaflønning af

virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3, eller såfremt

ydelserne er udtaget til repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr.

5. Endvidere er der sket udtagning, såfremt ydelserne er udtaget til

vederlagsfri overdragelse, eller til privat brug for virksomhedens

indehaver eller til dennes personale, eller i øvrigt til virksomheden

uvedkommende formål jf. momslovens § 5, stk. 3. I disse tilfælde skal

momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf.

momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt vederlaget må anses for at

være et symbolsk vederlag, kan Told·Skat i konkrete tilfælde beregne moms

af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglen i momslovens § 5,

stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt

virksomheder skal betale moms ved udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 2 og

3, kan moms af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke

allerede er sket. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af

momsgrundlaget ved udtagningen, jf. momslovens § 37, stk.

3.

Kantiner, der ligger i virksomheder, der udover

kantinedriften alene har ikke-momspligtige aktiviteter eller blandede

momsfri og momspligtige aktiviteter, har i det omfang udgifter også er

afholdt til brug for kantinevirksomheden hel eller delvis fradragsret for

momsen heraf efter momslovens §§ 37 og 38.

Landsskatteretten

har bestemt, at kaffe og te til medarbejdere er omfattet af momslovens §

42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke fradragsret for momsen af disse

indkøb. Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige

praksis på området.

Landsskatteretten har endvidere bestemt,

at kaffe og te til en virksomheds forretningsforbindelser ikke er omfattet

af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, men er en

driftsomkostning, der kan fradrages efter momslovens §§ 37 -

38.

Social- og

sundhedssektoren

Praksis som

omtalt i TfS 1990, 133, er ophævet. Det fremgik af meddelelsen, at

kantiner på hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem og lign.)

skulle opgøre salgsmomsen som 20 pct. af den beregnede værdi af

vareforbruget i kantinen, tillagt 25 pct. af en forholdsmæssig andel af de

lønomkostninger, der vedrørte varernes fremstilling, tilberedning og salg.

Ændringen er en følge af TSS cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001, hvor det

blev fastslået, at der kun skal beregnes moms af det reelle vederlag.

Statsfængsler

De statsfængsler, der ikke har etableret en egentlig personalekantine,

udleverer ofte kostportioner til personalet, der svarer til de indsattes

kostportioner. Betaling sker ved fradrag i lønnen efter reglerne i

Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for

naturalydelser.

Udlevering af kostportioner til personalet er momspligtig.

Momsgrundlaget er 80 pct. af det beløb, der fratrækkes i lønnen.

Udlevering af kostportioner til de indsatte er undtaget fra momspligten

efter § 13, stk. 1, nr. 2.

Forsamlingshuse, restauranter,

hoteller o.lign.

Ved servering af mad- og drikkevarer i restauranter, hoteller,

forsamlingshuse, idrætshaller, selskabslokaler og lign. skal momsen

beregnes af det samlede vederlag for de varer og momspligtige ydelser, som

kunden betaler til den virksomhed eller person, der forestår

arrangementet.

Virksomheden eller personen skal dog ikke

beregne moms af leverancer, som kunden har købt hos andre registrerede

virksomheder, og som dermed er momsberigtiget ved købet. Det kan f.eks.

dreje sig om mad- og drikkevarer og betaling til en registreret tjener

eller kogekone. Virksomheden skal heller ikke beregne moms af varer, som

kunden selv har fremstillet.

Det samme gælder betaling for

leje af lokale og betaling til serveringspersonale m.fl., når kunden

betaler direkte til lokaleudlejeren eller serveringspersonalet. Disse

beløb skal altså ikke medregnes i den værdi, virksomheden skal beregne

moms af. Virksomheden skal opkræve moms af de beløb, som f.eks. en

registreret kogekone fakturerer med moms til selve virksomheden.

Virksomheden har fradragsret for moms ifølge sådanne fakturaer.

G.1.1.4 Andre varer og ydelser

Andre varer og ydelser

Det er fast administrativ praksis, at momsgrundlaget under visse

forudsætninger skal fastsættes højere end vederlaget for leverancen, hvis

dette vederlag ikke mindst svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen

for de pågældende varer og ydelser. Denne praksis har været gældende i de

tilfælde, hvor vederlaget ikke har kunnet lægges til grund som den reelle

betaling for varer og ydelser under hensyn til forholdet mellem parterne,

f.eks i forbindelse med personalesalg.

På baggrund af

Landsskatterettens kendelser i kantinemomssagerne kan der ikke længere

anses at være hjemmel til at kræve moms af en højere værdi end det samlede

vederlag for leverancen, uanset om dette vederlag er fastsat til under

indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende leverancer.

Det er det fulde vederlag, der skal momsberigtiges, dvs.

enhver form for vederlagselementer, herunder tilskud eller anden form for

støtte til driften fra en anden end virksomheden selv eller

aftagerne, såfremt disse tilskud er direkte forbundet med leverancernes

priser. Arbejdsydelser, lønreduktioner eller andre modydelser kan også

anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget for

leverancerne, jf. § 27, såfremt de er direkte forbundet med leverancernes

pris. De vil i sådanne tilfælde også skulle momsberigtiges som en del af

vederlaget.

Leverancerne vil i visse tilfælde blive anset for

at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk. 2 og 3, såfremt der ikke betales

et vederlag herfor. Der er sket udtagning, såfremt ydelserne

anses for udtaget til kost til virksomhedens indehaver og personale, jf.

momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, såfremt ydelserne er udtaget til

naturalaflønning af virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1,

nr. 3 eller såfremt ydelserne er udtaget til repræsentation, jf.

momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Endvidere er der sket udtagning, såfremt

ydelserne er udtaget til vederlagsfri overdragelse, eller til privat brug

for virksomhedens indehaver eller til dennes personale, eller i øvrigt til

virksomheden uvedkommende formål, jf. momslovens § 5, stk. 3. I disse

tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt

vederlaget er rent symbolsk, kan Told*Skat i konkrete tilfælde beregne

moms af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglerne i momslovens §

5, stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller

fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.

Såfremt

virksomheder skal betale moms ved udtagning, kan moms af indkøb m.v.

hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af momsgrundlaget ved

udtagningen, jf. momslovens § 37, stk. 3.

G.1.1.5 Forudbetaling § 27, stk. 1

Sker der hel eller delvis betaling, inden levering finder sted,

eller inden der udstedes faktura for leverancen, skal der afregnes moms af

80 pct. af det modtagne beløb. Bestemmelsen, der er en konsekvens af, at

betalingstidspunktet i de nævnte tilfælde anses for leveringstidspunkt

efter momslovens § 23, stk. 3, sikrer, at der afregnes moms af betalte

beløb, uanset om levering har funder sted, eller faktura er

udstedt.

Med en momssats på 25 pct. vil nettobeløbet - momsgrundlaget - således

udgøre 80 pct. af det fulde beløb, inkl. moms. Eksempel: 100 kr. udgør 80

pct. af 125 kr. (100 kr. + 25 kr. i moms).

G.1.2 Til momsgrundlaget medregnes § 27, stk.

2

Bestemmelsen præciserer, at der skal opkræves moms af en række nærmere

bestemte omkostninger i forbindelse med momspligtige leverancer, jf.

afsnit G.1.2.1 - G.1.2.5.

G.1.2.1 Told og andre afgifter § 27, stk. 2, nr.

1

Efter denne bestemmelse skal der beregnes moms af told og andre

afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende

leverance. Det kan være told, som betales i forbindelse med indførsel af

varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse

af varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter,

der er opkrævet i tidligere omsætningsled.

Der skal således

både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet i tidligere

omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at varen

sælges. Det kan f.eks. dreje sig om punkt- og

miljøafgifter.

Registreringsafgift

Registreringsafgift på biler skal i princippet betales af ejeren af

bilen. Afgiften skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved

salg af biler, når en forhandler afholder

udgiften på vegne af en konkret køber.

Tilsvarende kan vægtafgifter og forsikringspræmier holdes uden for

momsgrundlaget ved langtidsudlejning af biler, hvis bilen er

indregistreret med lejeren som bruger, og det er aftalt, at de nævnte

omkostninger afholdes direkte af lejer uden om

lejesummen.

Drikkepenge

Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale ud over den

serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal

ikke medregnes i momsgrundlaget.

Har

drikkepengene derimod karakter af et obligatorisk pristillæg i form af en

betjeningsafgift, indgår drikkepengene i virksomhedens afgiftsgrundlag,

jf. EF-Domstolens sag C-404/99

.

G.1.2.2 Biomkostninger § 27, stk. 2, nr.

2

Efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 2, skal der opkræves moms af

biomkostninger, f.eks. udgifter til provision, emballage, forsendelse,

forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af køber. Dette

gælder, uanset om udgifterne indgår i varens pris, eller om sælger kræver

særskilt betaling for dem.

Herefter skal samtlige

omkostninger, som sælger afholder i forbindelse med en virksomheds salg af

varer og momspligtige ydelser, og som køber skal betale, medregnes i

momsgrundlaget. Afholder køber selv udgifterne, f.eks. ved selv at stille

emballage til rådighed eller selv sørge for transporten og eventuelle

forsikringer i forbindelse med leverancen, skal omkostningerne ikke indgå

i sælgers momsgrundlag. Det samme gælder den

provision, som en sælger får for at have formidlet en forsikring

mellem køber og den egentlige leverandør, f.eks. et

forsikringsselskab, jf. TfS 1994,

233.

Emballage

Hvis sælger udlåner emballage til køber, f.eks. genbrugsflasker, mod

pant, der fortabes, hvis køber ikke returnerer emballagen efter endt brug,

kan sælger medregne det stillede depositum i momsgrundlaget og derefter

fradrage det, når sælger indløser pantet. Sælger kan også holde særskilt

regnskab over depositumbeløbene og nøjes med at betale moms af beløb, der

ikke betales tilbage.

Forsendelse

Omkostninger til forsendelse skal medregnes i momsgrundlaget. Det kan

f.eks. dreje sig om brev- og pakkeporto, efterkravsgebyrer for pakker og

fragtafviklingsgebyrer, som indgår i vareprisen, eller som sælger i øvrigt

kræver betalt af køber.

Gebyrer

Der skal også opkræves moms af diverse gebyrer og afgifter, som sælger

pålægger køber at betale ved for sen betaling, se TfS 1996, 88, om et

privat varmeværks gebyrer for erindringsskrivelser. Opkræves gebyret af

offentlige myndigheder med hjemmel i særligt udstedte love, skal gebyret

dog ikke indregnes i momsgrundlaget, se TfS 1995, 75.

Hvis et

hotel opkræver et gebyr hos gæster til at dække et kreditkortgebyr, som er

pålagt hotellet, fordi hotellet tillader kreditkort som

betalingsmiddel, skal gebyret medregnes i afgiftsgrundlaget. Told- og

Skattestyrelsen har i TfS 2000.331 udtalt, at et kreditkortgebyr påhviler

hotellet som følge af, at dette accepterer kreditkortet som

betalingsmiddel. Gebyret må derfor anses som en udgift for hotellet på

lige fod med andre udgifter til administrative

ydelser.

Udlæg

I et vist omfang kan biomkostninger, som sælger afholder i købers navn

og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, se § 27,

stk. 3, nr. 3, og G.1.3.2.

G.1.2.3 Tilslutningsafgifter § 27, stk. 2, nr.

3

I momsgrundlaget skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og

andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for

levering af varer og momspligtige ydelser. Disse beløb betragtes med andre

ord som en del af vederlaget for senere leverancer og er derfor

momspligtige. Se TfS 1998, 718, hvor Landsskatteretten har fastslået, at

indskud skal indgå i momsgrundlaget, som nye interessenter skal betale for

at kunne indtræde i et interessentskab, der driver vandværk, for dermed at

få adgang til leverancer fra vandværket.

Se endvidere

SKM 2001. 36 LSR, hvor en delebilforenings indmeldelsesgebyrer og deposita

var omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3. Det fremgik af foreningens

medlemsvilkår, at det var en betingelse for leje af bil, at der blev

betalt indmeldelsesgebyrer og deposita

.

Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem

virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende

leverancer og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men

som til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende

leverancer. Desuden sikrer bestemmelsen, at virksomhedens

etableringsomkostninger, der reelt finansieres af forbrugerne, ikke holdes

uden for momsgrundlaget.

Deposita

Bestemmelsen omfatter ud over tilslutnings- og oprettelsesafgifter

også deposita.

Se endvidere

ovennævnte SKM 2001. 36 LSR, hvor en delebilforenings indmeldelsesgebyrer

og deposita var omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3.

Beløbene skal

medregnes i momsgrundlaget, selv om de er indbetalt midlertidigt som

sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang sådanne momsberigtigede

beløb senere bliver betalt tilbage, f.eks. ved ophør af lejemål, kan der

foretages regulering af virksomhedens momsgrundlag. Reguleringen er

betinget af, at der udstedes kreditnota, se § 52, stk.

2.

Moms af deposita for udlånt emballage er behandlet i

G.1.2.2.

Indskud

Indskud til dækning af andelene i et andelsselskab til finansiering af

selskabets formue blev i Højesterets dom af 13. februar 1976 anset for

sidestillet med en tilslutnings- og oprettelsesafgift og skulle derfor

indregnes i momsgrundlaget. Indskuddene var en betingelse for levering af

selskabets produkter, og en udtrædende andelshaver havde ikke krav på

tilbagebetaling af indskuddet. Dommen er refereret i UfR 1976.330

H.

I det omfang en virksomheds nye aktiviteter, udvidelser og

lign. finansieres ved frivillige tilskud fra virksomhedens aftagere, og

tilskuddene senere betales tilbage til aftagerne, anses tilskuddene ikke

for betaling af en del af vederlaget, men for et lån. Der skal derfor ikke

beregnes moms af tilskuddene. Frivillige indskud, som ikke betales

tilbage, skal medregnes i momsgrundlaget. Se også TfS 1998, 718.

Sikkerhedsstillelser

Sikkerhedsstillelse, der indbetales af en virksomheds kunder som

sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til

momsgrundlaget, hvis beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret

konto i kundens navn, og virksomheden ikke opnår indtægter fra

beløbet.

Renter

Af G.1.3.3 fremgår, i hvilket omfang renter skal indgå i

momsgrundlaget.

G.1.2.4 Agentprovision mm. § 27, stk. 2, nr.

4

Agentprovisioner og lign. skal medregnes til det beløb, som sælger

skal opkræve moms af. Også denne bestemmelse svarer til princippet i § 27,

stk. 1.

Et hotel skal eksempelvis opkræve moms af den

fulde værelsespris, som hotelgæsten betaler, selv om hotellet skal betale

en vis procent af prisen til det rejsebureau, der har anvist værelset til

gæsten.

Der skal også opkræves moms af den egentlige

forbrugers købspris i de tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et

kreditkort, og kreditkortudstederen betaler leverandøren med fradrag af en

vis procentdel i provision, som kreditkortudstederen beregner sig for sin

tjenesteydelse til leverandøren af varen, se sag C-18/92, Chassures Bally

SA, fra EF-Domstolen.

Den rabat, som en virksomhed yder

værtinder, der sælger virksomhedens produkter ved sammenkomster i private

hjem, er en provision, der skal indgå i momsgrundlaget, dvs. i den pris,

som værtinderne skal betale for varerne, og dermed i det beløb, som

virksomheden skal beregne moms af ved faktureringen til værtinden, jf

Mn.359/73.

Auktionssalær

Der skal opkræves moms af både det salær, der opkræves hos køber

(købersalær), og det salær, der opkræves hos sælger (sælgersalær). I det

omfang sælgersalæret indgår i budsummen, bliver der opkrævet moms af dette

salær ved momsberegningen af budsummen. For at undgå dobbeltbeskatning

skal der i disse situationer ikke beregnes (særskilt) moms af

sælgersalæret, når der afregnes med sælger.

G.1.2.5 Kreditkøbstillæg § 27, stk. 2, nr.

5

Efter denne bestemmelse skal kreditkøbs- og finansieringstillæg mv.

medregnes i momsgrundlaget. Der skal således beregnes moms af de

forskellige tillæg, som en leverandør opkræver af kunden i forbindelse med

salg på afbetaling eller ved kreditgivning.

Det samme

gælder f.eks. gebyrer for notering af panthaverdeklarationer.

Ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af

restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke

overholder kontraktens betalingsbetingelser, skal også indgå i

momsgrundlaget.

De kontogebyrer, som et stormagasin beregner

sig for at administrere en konto med et bestemt maksimum for køb i

stormagasinet, anses for at være fritaget efter lovens § 13, stk. 1, nr.

11, som en finansiel ydelse. Begrundelsen er, at administration af en

sådan konto kan sammenlignes med administration af en kassekredit, som er

momsfri. Administration af konti for andre virksomheder og administration

af kreditsalg er imidlertid

momspligtigt.

Afbetalingstillæg, finansieringstillæg,

rentetillæg og lign., der beregnes ved afbetalingshandler, kan fradrages

(ekskl. moms) i det omfang, de godtgøres køberen f.eks. i tilfælde, hvor

en afbetalingskontrakt indfries tidligere end forudsat ved

oprettelsen.

G.1.3 Til momsgrundlaget medregnes ikke § 27,

stk. 3

Mens momslovens § 27, stk. 2, opregner en række omkostninger, der skal

indgå i momsgrundlaget, nævner § 27, stk. 3, en række andre omkostninger,

der ikke skal medregnes i momsgrundlaget. Det drejer sig om de såkaldt

ubetingede rabatter se G.1.3.1, om udlæg se G.1.3.2 og om renter se

G.1.3.3.

G.1.3.1 Ubetingede rabatter § 27, stk. 3, nr. 1

og nr. 2

Der skal ikke opkræves moms af rabatter, der ydes på det tidspunkt,

hvor leveringen (faktureringen) finder sted. Det samme gælder for

prisnedsættelser i form af kasserabatter ved forudbetaling. Disse

rabatter, der ofte kaldes ubetingede rabatter, kan således holdes uden for

momsgrundlaget.

Rabatter, der er betinget af vilkår, som

ikke er opfyldt ved leveringen, skal derimod medregnes i momsgrundlaget,

men kan - under overholdelse af visse formkrav - fradrages, når og hvis

rabatterne senere bliver udbetalt, se momslovens § 27, stk. 4, og G.1.4 om

betingede rabatter.

Medlemsrabat

Nogle rabatordninger er tilrettelagt således, at private kunder er

medlemmer af en virksomheds rabatklub. Medlemmer af klubben får herefter

rabat på en lang række af virksomhedens produkter. For hver enkelt indkøb

tildeles kunden et antal point. Rabatten er progressiv, således at hvert

point tillægges en større værdi, når en nærmere fastsat pointsum er nået.

Rabatten udbetales ikke til kunden ved det enkelte køb. Kunden får efter

en nærmere fastsat periode tilsendt en check på rabatbeløbet. Kunden kan

så selv vælge, om han vil bevare sin kreditsaldo og samle flere point,

eller om han vil indløse checken.

Disse rabatter blev i

Mn.1305/90 anset for at være ubetingede, hvorfor de ikke skulle medregnes

i momsgrundlaget. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kunden

krediteredes for rabatten i samme øjeblik, købet blev registreret på

kasseapparatet, og at rabatten dermed var endelig på tidspunktet for

leverancen. At udbetalingen af den tilskrevne rabat først skete på et

senere tidspunkt, eller at den eventuelt blev lagt sammen med andre

opnåede rabatter til et større beløb, medførte ikke, at rabatten dermed

skiftede karakter fra at være ubetinget til at være betinget.

Se også TfS 1999, 636, om Forbrugsforeningen af

1886.

G.1.3.2 Udlæg § 27, stk. 3, nr. 3

I henhold til momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan beløb, som en sælger

modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt

i købers navn og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget.

Betingelserne er, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto,

og at han kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et beløb holdes

uden for momsgrundlaget som udlæg, har den sælger, der foretager udlægget,

følgelig ikke fradrag for den købsmoms, der vedrører udlægget.

Der er i TfS 1999, 173, truffet afgørelse om, at

udlægsreglerne ikke kan anvendes på et hotels afholdelse af udgifter til

musik i forbindelse med afholdelse af weekendarrangementer, idet

udgifterne til musik ikke kan anses for afholdt i den enkelte kundes navn

og for dennes regning.

Eventuelle rabatter skal endvidere

tilkomme den egentlige køber, og den, der foretager udlægget, må ikke

beregne avance heraf. Typiske eksempler på ydelser, der kan afregnes

efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt, er

en række ydelser eller afgifter, der erhverves fra eller betales til

offentlige myndigheder, og som har tilknytning til sælgers egentlige

leverance uden at indgå i leverancen. Det kan f.eks. dreje sig om

betaling af stempelafgifter, lossepladsafgifter, afgifter for patenter

og varemærker, synsgebyr og registreringsafgifter mv.

transportvirksomheders betaling for andre virksomheders ydelser,

f.eks. for af- og pålæsning i forbindelse med transporten, og

speditørers udlæg for importmoms for varemodtager, se TSS.1319/91.

Nummerplader

Betaling for nummerplader i forbindelse med salg og reparation af

biler kan af forhandleren/værkstedet holdes uden for momsgrundlaget som

udlæg, se TfS 1997, 545, og

Mn.1017/87.

Teleafgifter/-gebyrer

I TfS 1996, 847, har Momsnævnet taget stilling til, om et teleselskab

(fællesantenneanlæg) kunne anvende udlægsreglerne på afgifter til Copy Dan

og gebyrer til Telestyrelsen, som selskabet opkrævede hos sine kunder.

Nævnet fandt, at afgiften til Copy Dan (licensen) kunne holdes uden

for momsgrundlaget, fordi der var tale om en godtgørelse af en omkostning,

som reelt blev afholdt af selskabet på vegne af dets kunder i forhold til

disses træk på ydelserne.

Gebyret til Telestyrelsen skulle

derimod medregnes i momsgrundlaget, fordi disse gebyrer reelt påhvilede

selskabet på samme måde som andre omkostninger. Sidste del af afgørelsen

er en ændring af praksis, hvorfor styrelsen i tilknytning til afgørelsen

besluttede, at praksisændringen skulle have virkning fra den 1. april

1997.

Kreditkortgebyr

Et hotels opkrævning af kreditkortgebyr hos gæster, der anvender

kreditkort som betalingsmiddel, kan ikke anses for udlæg i

overensstemmelse med momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, jf. TfS 2000.331.

Kreditkortgebyret påhviler hotellet som følge at, at dette accepterer

kreditkortet som betalingsmiddel. Gebyret må anses som en udgift for

hotellet i forbindelse med betalingstransaktionen, på lige fod med andre

udgifter til administrative ydelser. At § 20 i lov om betalingskort åbner

mulighed for, at hotellet kan opkræve et gebyr hos gæster svarende til det

gebyr, som hotellet skal betale til kreditkortselskabet og dermed opnå

direkte dækning for denne udgift, medfører ikke, at gebyret kan anses for

afholdt i aftagerens navn og for dennes regning. Hotellet skal derfor

medregne gebyret i afgiftsgrundlaget, jf. § 27, stk. 2, nr. 2. Se nærmere

herom afsnit G 1.2.2.

Portoudgifter

Told- og Skattestyrelsen har efter forhandling med Dansk

Postordreforening fastsat nye retningslinjer for postordrevirksomheders

anvendelse af udlægsreglerne for

portoudgifter.

Retningslinierne trådte i kraft den 1. oktober

2000. Samtidig blev cirkulære F 7003/90 af 28. september 1990 ophævet.

Cirkulæret var udstedt på baggrund af Momsnævnets afgørelse i TfS

1990.446.

Postordrevirksomheder kan herefter jf. TfS

2000.700, anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 på

følgende måde:

Virksomheden kan ved fakturering af

forsendelser til kunder anvende et eller flere standardgebyrer til hel

eller delvis dækning af virksomhedens udgifter til porto og interne

forsendelsesomkostninger. Gebyrer skal anføres særskilt over for kunden

uden angivelse af, at gebyret indeholder moms.

Virksomheden

er herefter berettiget til under ét at behandle portoudgifter vedrørende

sådanne forsendelser som momsfrie udlæg for kunderne, således at den del

af de samlede gebyrer, opgjort under ét, der modsvares af portoudgifter

under udlægsordningen, ikke indgår i den momspligtige omsætning. Der

kræves ikke en opgørelse kunde for kunde. Portoudgifter under

udlægsordningen føres på en samlet udlægskonto.

Der foretages

i forbindelse med hver momsangivelse en opgørelse over størrelsen af

periodens samlede fakturerede gebyrer og afholdte portoudgifter under

udlægsordningen. En afholdt portoudgift, hvis størrelse ikke kendes ved

periodeudgang, kan overføres til den efterfølgende periode.

I

periodens samlede fakturerede gebyrer kan modregnes de gebyrer, som

vedrører forsendelser, som virksomheden modtager retur (både gebyrer

vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor kunden har

returret), og for hvilke kunden derfor ikke har betalt gebyret. Det er en

betingelse, at der herved foreligger annullering af

handlen.

Virksomheden er berettiget til - i stedet for at

opgøre de faktiske gebyrer vedrørende returforsendelser - at anvende skøn

over disse udgifters størrelse baseret på virksomhedens gennemsnitlige

returprocent. Grundlaget for skønnet skal kunne

dokumenteres.

Under udlægsordningen

Følgende portoudgifter kan medtages under udlægsordningen:

portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, hvor

virksomheden har faktureret gebyr,

portoudgifter, som vedrører afsendelse af delleverancer og

efterforsendelser, hvor virksomheden uden at opkræve særskilt gebyr

vederlagsfrit eftersender restordre. Det er således en betingelse, at

virksomheden tidligere har faktureret gebyr vedrørende ordren,

og

portoudgifter vedrørende modtagelse af returforsendelser (både

uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor kunden har returret), hvor

kunden har betalt gebyr, herunder tilfælde, hvor der er tale om

returnering af en restordre, hvor kunden har betalt gebyr for den første

udsendelse, men ikke et selvstændigt gebyr for

restordren.

Ikke under

udlægsordningen

Følgende portoudgifter kan ikke medtages under udlægsordningen:

portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, der

returneres (både portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og

forsendelser, hvor kunden har returret), og for hvilke kunden derfor

ikke har betalt gebyret. Virksomheden er berettiget til - i stedet for

at opgøre faktiske portoudgifter vedrørende returforsendelser - at

anvende et skøn over disse udgifters størrelse baseret på virksomhedens

gennemsnitlige returprocenter. Grundlaget for skønnet skal kunne

dokumenteres.

portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, hvor

virksomheden tilbyder gratis forsendelse, det vil sige uden at

virksomheden fakturerer gebyr,

portoudgifter, som vedrører modtagelse af returforsendelser (både

portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor

kunden har returret), hvor virksomheden tilbyder gratis forsendelse, det

vil sige uden at virksomheden fakturerer gebyr, og

portoudgifter, som vedrører modtagelse af returforsendelser (både

portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor

kunden har returret), og for hvilke kunden derfor ikke har betalt

gebyret.

Rabatter fra post

Der skal mindst én gang årligt foretages en opgørelse og fordeling af

de rabatter, som virksomheden oppebærer fra postvæsenet, hvorefter

momsopgørelsen om nødvendigt korrigeres, således at det kun er

virkomhedens nettoportoudgifter, der er medtaget under

udlægsordningen.

G.1.3.3 Renter § 27, stk. 3, nr. 4

Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen,

kan holdes uden for momsgrundlaget på betingelse af, at det af

købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget

renten udgør af de enkelte betalinger.

Bestemmelsen, der

skal ses på baggrund af fritagelsen for finansieringsvirksomhed i

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, gælder alene renter, og ikke

finansieringstillæg og lign., der skal indgå i momsgrundlaget efter § 27,

stk. 2, nr. 5, eller andre betalinger, der må anses for at være en del af

vederlaget efter § 27, stk. 1.

Første betingelse

Den ene af betingelserne for at kunne holde renter uden for

momsgrundlaget er, at renterne beregnes af den til enhver tid skyldige del

af købesummen. Denne betingelse kan f.eks. være opfyldt ved, at renten ved

den månedlige indbetaling beregnes som en procentandel af den pågældende

måneds saldo.

Rentetillæg ved salg på afbetaling skal indgå

i momsgrundlaget, hvis tillægget er opført særskilt i købekontrakten som

lig en vis procent af det skyldige beløb, og restbeløbet inkl.

rentetillægget afdrages i et antal lige store månedlige

rater.

Anden betingelse

Den anden betingelse er, at det af købekontrakten eller bilag fremgår,

hvor meget renterne udgør af de enkelte betalinger. Rentebeløbets

størrelse kan f.eks. fremgå af kontoudtog eller af en rentetabel, der

vedlægges kontrakten. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ud fra f.eks.

købekontrakten er muligt at beregne, hvor stor en del renten udgør af den

samlede betaling, ligesom generelle rentetabeller over forskellige

afviklingsformer heller ikke opfylder betingelsen for, at renterne kan

holdes uden for momsgrundlaget.

G.1.4 Betingede rabatter § 27, stk. 4

Betingede rabatter, dvs. rabatter, der er betinget af vilkår, der ikke

er opfyldt ved leveringen, kan fradrages i momsgrundlaget, hvis rabatten

senere bliver effektiv. Fradraget kan foretages, når rabatten udbetales,

på betingelse af, at der udstedes kreditnota for den ydede rabat, og at

momsbeløbet fremgår af kreditnotaen.

Dette er også

fastslået af EF-Domstolen i sag C-86/99, Freemans plc, hvor en bonus først

kunne fradrages på det tidspunkt, hvor bonussen blev hævet eller på anden

måde brugt af kunden. I den pågældende sag solgte virksomheden varerne til

sine kunder via forhandlere. Salget foregik pr. postordre. Forhandlerne

bestilte varer til sig selv eller til andre kunder. Betalingen foregik via

et selvfinansieret kreditsystem, som bevirkede, at forhandlerne betalte

katalogprisen for varerne i afdrag. Virksomheden havde en særskilt

kreditkonto for forhandlerne, som automatisk blev godskrevet et beløb til

fordel for forhandleren svarende til 10 pct. af forhandlerens egne køb og

en provision på 10 pct. for køb til andre kunder. Forhandleren kunne når

som helst hæve beløbet på kontoen, men kunne ikke fra begyndelsen betale

katalogprisen minus bonussen for egne køb. Hvis forhandleren ikke foretog

indbetaling rettidigt forfaldt hele det skyldige beløb på kontoen til

betaling straks, og bonus og provision blev ikke udbetalt. Blev bonussen

ikke hævet, blev beløbet slettet i virksomhedens regnskaber efter et

stykke tid, men retten kunne ikke mistes, selv om forhandleren gjorde den

gældende lang tid efter

.

Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i G.1.3.1, og

betingede rabatter, er alene relevant, når der skal tages stilling til på

hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten.

Det er

en betingelse, at rabatten udbetales til den egentlige køber. Se TfS 1999,

33, hvor Landsskatteretten fastslog, at bonus udbetalt til skoler, som er

omfattet af en skolemælksordning, ikke kan anses som en rabat, idet

beløbet tilfalder den enkelte skole og ikke den egentlige aftager af

skolemælk.

Producenter, der til forbrugerne uddeler

rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i

detailforretninger, kan nedsætte deres momsgrundlag med den indløste

rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren

værdien af den indløste kupon, se TfS 1994, 472, der ændrede Mn.162/68 som

følge af EF-Domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC. Kun

producenterne er forpligtede til at regulere momsgrundlaget. Udstedelse af

kreditnota fra producent til en eventuel grossist er unødvendig, når

rabatkuponen sendes tilbage gennem handelsleddene til indløsning hos

producenten. Detailhandler, grossist og producent skal føre regnskab over

modtagne og indløste kuponer. Den producent, der har ydet rabatten, skal

tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit

regnskab.

EF-Domstolen har i sag C-48/97, Kuwait Petroleum

Ltd, fastslået, at der ikke er tale om en rabat eller en bonus i de

tilfælde, hvor der bliver givet et prisnedslag for de samlede omkostninger

ved en levering af goder. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af

brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne

indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en

liste.

Prisafslag

Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der

tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb

(ekskl. moms), der godtgøres kunden.

Hvis et

betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag for fejl og mangler

ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før

betalingsstandsningen/konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet

for den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at

grundlaget for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet,

dvs. før betalingsstandsningen/konkursen.

G.1.5 Returvarer § 27, stk. 5

I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort

kunder for varer, som virksomheden har modtaget

retur.

Grunden til, at det er 80 pct. af det godtgjorte

beløb, der kan fradrages, er, at momsen af dette beløb inkl. moms udgør 20

pct., hvorefter 80 pct. svarer til varens pris uden moms. Det er følgelig

de 80 pct., der kan fradrages i momsgrundlaget. Procentsatserne er kun

gældende ved en momssats på 25 pct.

Bestemmelsen tager sigte

på varer, der tages tilbage under sådanne omstændigheder, at der

foreligger en annullering af handlen, dvs. tilfælde, hvor den fulde

salgspris godtgøres kunden.

Der er dog administrativt åbnet

mulighed for momsmæssig regulering i de tilfælde, hvor der ydes delvis

godtgørelse for varer, som returneres inden for en garantiperiode eller

returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.

Herudover

er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der er solgt på

afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt (uden

ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt

sine forpligtelser.

Lovens returneringsbegreb er søgt

fastlagt, så det tilgodeser dels gældende kutymer inden for erhvervslivet,

dels administrative og kontrolmæssige hensyn.

Der kan

herefter foretages fradrag i momsgrundlaget i følgende fire

situationer:

Ombytning

Når der sker returnering/ombytning mod godtgørelse af den fulde

salgspris eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag. Fradraget kan

foretages, uanset hvornår returneringen sker.

Hvis sælger i

forbindelse med returnering/ombytning betaler en højere pris for varen,

end den oprindelig var solgt til, kan der ikke foretages fradrag. Det

samme gælder, hvis den højere pris betales på den måde, at køber betaler

en mindre pris end den ellers gældende for en samtidig købt ny vare.

Begrundelsen er, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en returnering

af varer men om en helt ny handel mellem

parterne.

Tilbagekøb inden 1 år

Der kan foretages fradrag, når returneringen/tilbagekøbet finder sted

inden 1 år efter handlens indgåelse mod delvis godtgørelse af

salgsprisen.

Ved afgørelsen af, om varen er

returneret/tilbagekøbt inden l år efter handlen, er det tidspunktet for

varens levering til kunden, som er afgørende. Er der udstedt faktura for

leverancen, anses faktureringstidspunktet for leveringstidspunkt, for så

vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens

afslutning, jf. momslovens § 23. Hvis der ikke er udstedt faktura i

forbindelse med salget, må tidspunktet for leveringen kunne

sandsynliggøres på anden vis.

Returnering inden for

garantiperioden

Der kan foretages fradrag, når varen tages retur inden for en

garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen.

Der

tænkes her på de tilfælde, hvor virksomheden i henhold til en skriftlig

garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage varen tilbage, hvis

der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og mangler ved

det solgte. Er der derimod tale om tilbagekøb, f.eks. ibyttetagning i

forbindelse med salg af en anden vare, kan der ikke foretages

fradrag.

Afbetaling

Endelig kan der foretages fradrag, når varer, der er solgt på

afbetaling med ejendomsforbehold eller på særlige kontokontrakter (uden

ejendomsforbehold), tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine

forpligtelser.

Der kan ikke foretages fradrag for varer, der

er solgt på afbetaling, hvis alle rettigheder ifølge kontrakten er

transporteret til en anden virksomhed.

Et

finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den oprindelige

sælger - der har fået tiltransporteret en kontrakt med ejendomsforbehold,

må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede kreditnota med

deklareret moms.

Hvem kan foretage

fradrag?

Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage fradrag i

momsgrundlaget. For så vidt angår varer, f.eks. bøger og sølvtøj, der

kutymemæssigt ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den

pågældende branche, vil den virksomhed, der foretager ombytningen, dog

kunne foretage fradrag i sit momsgrundlag, se Dep.351/72. Ombytning af

ædelmetaller i barreform mv. er dog ikke omfattet af denne adgang, se

Dep.741/80.

G.1.6 Tab på debitorer § 27, stk. 6

I henhold til momslovens § 27, stk. 6, kan der i momsgrundlaget

fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer, der

vedrører leverede varer og ydelser. Hvis fordringerne senere betales helt

eller delvist, skal 80 pct af det modtagne beløb medregnes i

momsgrundlaget.

Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis betalingen

er opnået efter konkurslovens § 96, hvorefter krav på punktafgifter i de

fleste tilfælde er privilegerede, se nærmere

G.1.6.5.2.

G.1.6.1 Konstaterede tab

Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at

tabet er konstateret.

Dette var ikke tilfældet i TfS 1999,

886. En virksomhed B havde udført nedrivningsarbejder for C. Da

virksomheden B ikke modtog betaling for en del af det udførte

nedrivningsarbejde sagsøgte virksomheden C. Virksomheden nedlagde påstand

om betaling af vederlaget for det udførte arbejde. Under retssagen gjorde

C et modkrav gældende som følge af, at det havde været nødvendigt for C,

at lade en anden udføre en del af det arbejde, som virksomheden B skulle

have udført. Østre Landsret nedsatte C´s modkrav med 1/3, og udtalte at

denne reduktion medførte, at ingen af parterne herefter havde noget krav

mod den anden. Landskatteretten fastslog i forbindelse med virksomhed B´s

klage over told- og skatteregionens nægtelse af at godkende fradrag for

moms af tab på debitorer, at virksomhedens krav på C ved Østre Landsrets

dom måtte anses for modregnet i C´s modkrav. Idet modregningen skal

sidestilles med betaling havde virksomheden ikke konstateret et tab på en

uerholdelig fordring.

Det er endvidere en forudsætning, at

tabet vedrører leverede varer og ydelser. Har kreditor ydet kredit ud

over, hvad der er sædvanligt inden for den pågældende branche, eller

fortsat leveringen gennem længere tid, selv om han burde have indset, at

debitor ikke ville være i stand til at betale, kan en konkret vurdering

føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge af en momspligtig

leverance, men derimod en følge af et gave-/låneforhold, hvilket ikke

berettiger til fradrag i momsgrundlaget.

Dette var ikke

tilfældet i TfS 1999, 140, hvor Landsskatteretten fastslog, at der ikke

var tale om et interessefælleskab, selv om tabet på den konkrete debitor

svarede til en meget stor del af virksomhedens samlede udeståender, samt

at leveringen af varer til debitor ikke var stoppet på trods af adskillige

rykkere. Landsskatteretten lagde derimod i afgørelsen af, hvorvidt tabet

kunne siges at være konstateret, vægt på, at debitor havde afgivet

insolvenserklæring ved fogedretten, ligesom der var søgt om gældssanering.

I TfS 2000, 825 godkendte Landsskatteretten fradrag for moms af tab på

fordringer på datterselskab, da det måtte antages, at dispositionerne

overvejende måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.

I SKM 2001.459

har Landsskatteretten fastslået, at der ikke kan godkendes fradrag for

moms vedrørende et tab på et honorartilgodehavende, der var fremkommet ved

et debitorselskabs tvangsopløsning. Fordringen, der var opstået 8 år før,

ansås for at have skiftet karakter til et lån, der ikke var begrundet i

forretningsmæssige forhold. Landsskatteretten fastslog ligeledes et tab

kan anses for konstateret ved en tvangsopløsning.

Domstolene har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til

omfanget af fradragsretten for momsen af tab i de situationer, hvor

handelsforholdene må karakteriseres som usædvanlige. På skatteområdet har

Vestre Landsret imidlertid i TfS 1996, 816, givet skattemyndighederne

medhold i, at en skatteyder ikke havde fradragsret for tab over for et

selskab, fordi de transaktioner, der medførte tabet, på afgørende måde

adskilte sig fra et normalt forretningsmellemværende mellem uafhængige

handelspartnere, og fordi de bar præg af skatteyderens personlige og

økonomiske interesser i selskabet som eneanpartshaver og som kautionist.

Et tab anses bl.a. for at være konstateret, når det optræder

under en af de i G.1.6.1.1 - G.1.6.1.7 nævnte omstændigheder.

G.1.6.1.1 Konkurs- og dødsboer

Et tab anses for konstateret, når det ved

afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) dokumenteres,

at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte

krav.

G.1.6.1.2 Tvangsakkord

Et tab anses for konstateret, når et

tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig

tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel

af fordringen.

Bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord

og likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i

konkurslovens § 157, pkt. 1 og 2. Der vil således kunne foretages

momsmæssig regulering, når den pågældende akkordordning er stadfæstet af

skifteretten. Bestemmelsen omfatter derimod ikke betalingsudsættelse

(moratorium), der er omhandlet i konkurslovens § 157, pkt.

3.

G.1.6.1.3 Frivillig akkord

Et tab anses for konstateret, når der ved

tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes

krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til

formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.

En

frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,

hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende. Ved

vurderingen heraf vil det være af betydning, om:

akkordforslaget er fremsat af en advokat eller en brancheforening,

det regnskabsmateriale, der er fremlagt til brug ved akkorden, er

udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor,

mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer, beregnet efter

beløbsstørrelser, har tiltrådt akkorden,

akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende

ved gennemførelse af konkurs,

akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler og

kreditor ikke er skyldnerens nærtstående, jf. konkurslovens §

2.

Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for

de nævnte forhold og for akkorddividendens størrelse f.eks. i form af en

særlig erklæring fra en advokat eller brancheforening.

Ved

afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er opfyldt, må

der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af akkorden

har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af

fordringen.

Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de

beskrevne forhold, f.eks. om akkordforslaget er fremsat af en advokat

eller brancheforening, men der stilles ikke krav om, at den frivillige

akkord er tiltrådt under sådanne omstændigheder, at den på alle punkter er

i nøje overensstemmelse med de beskrevne omstændigheder.

Ved

helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det accepteres

skattemæssigt, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.

For

kreditorer, hvis fordring vedrører både lån og momspligtige leverancer,

skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede

tab.

G.1.6.1.4 Forgæves fogedforretning

Et tab anses for konstateret, når det af

udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretning for den pågældende

fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af udlægsbogen kan

dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum af højst 6 måneder

har foretaget forgæves udlægsforretning hos den pågældende debitor.

Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en

tilpasning til bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en

fordringshaver, som ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin

fordring, først kan begære afholdt fornyet udlægsforretning, når der er

forløbet 6 måneder siden sidste udlægsforretning.

Fogedretten

kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos skyldneren, hvis

fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte frist har været

afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå

dækning.

En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren

under en fogedforretning, vil kunne danne grundlag for momsmæssig

regulering. Tilsvarende vil en erklæring fra fogedretten om, at debitor

inden for 6 måneder har afgivet insolvenserklæring, og begæringen om

udlægsforretning efter reglerne i retsplejelovens § 490 derfor afvises,

kunne sidestilles med dokumentation for forgæves

udlægsforretning.

G.1.6.1.5 Tvangsauktion

Uerholdelighed kan endvidere foreligge i den situation, at en kreditor

har sikret sit tilgodehavende ved pant eller udlæg i en personligt drevet

virksomheds faste ejendomme, det vil sige såvel beboelses- som

erhvervsejendomme. Ejendommen bortsælges på tvangsauktion uden at kreditor

får fuld dækning for sit tilgodehavende.

Det er en forudsætning, at

kreditor gennem regnskabsmateriale vedrørende debitor kan dokumentere, at

fordringen helt eller delvist er endelig tabt.

Bestemmelsen

indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at dokumentere,

at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde. Der er her lagt vægt på, at

kreditor i tvangsauktionssager er i besiddelse af regnskabsmateriale

vedrørende debitor, som kan dokumentere, at fordringen er endelig tabt, og

at debitor efter en afholdt tvangsauktion normalt intet ejer, der vil

kunne gøres udlæg i.

En kreditor, der overtager debitors

ejendom på tvangsauktion med henblik på fyldestgørelse for sit

tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, kan ikke foretage momsmæssig

regulering for den del af fordringen, som ikke blev dækket af det afgivne

bud, da der i sådanne tilfælde må tages hensyn til et evt. provenu ved

videresalget af ejendommen. Den pågældende kreditor vil derfor først kunne

foretage regulering, når det ved videresalget af ejendommen er

konstateret, at salgsprovenuet ikke giver dækning for

tilgodehavendet.

G.1.6.1.6 Gældssanering for

jordbrugere

Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en

registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en

jordbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og

afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. lov om

statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere (gældssaneringsloven,

lov nr. 268 af 6. maj 1993).

Eftergivelse

Det involverede pengeinstitut vil samtidig med lånesagens

effektuering, dvs. i forbindelse med udbetaling af låneprovenuet mv.,

skriftligt over for de pågældende leverandører bekræfte, at udbetalingen

er sket som led i en gældssanering af den pågældende jordbrugers

virksomhed.

Den pågældende leverandør er i

tiltrædelseserklæringen orienteret om størrelsen af det eftergivne

beløb.

Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel

eller delvis) eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan

først foretage fradrag i momsgrundlaget, når tilsagn om statsgaranti

foreligger fra Hypotekbanken.

Pengeinstituttets meddelelse

vil - sammen med leverandørvirksomhedens øvrige regnskabsmateriale - kunne

tjene som dokumentation for at foretage fradrag i momsgrundlaget

vedrørende den pågældende fordring.

Henstand

Fordringen kan kun fradrages, hvis fordringen er omfattet af en aftale

om rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal være skriftlig og skal

indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter af fordringen fra et

i aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er fuldt

indbetalt.

Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om

størrelsen af de indefrosne beløb fordelt på varegæld og renter, samt om i

hvilket tidsrum de leverancer, der ligger til grund for de indefrosne

fordringer, har fundet sted.

Momsen af en fordring, der er

omfattet af en aftale om rente- og afdragsfri henstand, kan fradrages, når

gældssaneringsordningen er endeligt godkendt af Hypotekbanken, og skal

berigtiges over for Told·Skat ved tilbagebetalingen af fordringen. Hvis

fordringen betales afdragsvis, berigtiges momsen ved betalingen af de

enkelte afdrag.

Afdrag på den indefrosne fordring forfalder

som hovedregel til betaling i de regnskabsår, hvor debitors

driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige principper - også med hensyn til

driftsmæssige afskrivninger - udviser positiv konsolidering. Snarest efter

afslutningen af hvert regnskabsår fremsender jordbrugerens regnskabsfører

driftsregnskabet til jordbrugeren og de kreditorer, der har ydet henstand.

Hvis driftsregnskabet udviser positiv konsolidering, fremsendes tillige

forslag til fordeling af beløbet. Godkendes forslaget af samtlige

kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale mellem disse og

jordbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne

fordringer.

Hvis indefrysningsaftalen opsiges eller ophører,

f.eks. fordi debitor erklæres konkurs, og boet tages under offentlig

skifte som gældsfragåelsesbo, skal den til restskylden eller dividenden

svarende moms berigtiges over for Told·Skat.

Leverandøren

skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en aftale om

rente- og afdragsfri henstand. Ved senere berigtigelse af momsen skal

aftale om afdragsordning samt genpart af kvitteringer for indbetaling af

hovedstol eller afdrag vedlægges momsregnskabet.

Der er

udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af aftaler om

rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de krævede

oplysninger bliver anført i aftalen.

Der skal i

standardoverenskomsten beregnes en såkaldt momsrefusionsprocent, der er

udtryk for den andel, som den fradragne moms udgør af det samlede

indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne momsrefusionsprocent skal ved

modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring anvendes til beregning af

den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke kunne anerkendes, at

modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af skyldige renter, se

G.1.6.5.

G.1.6.1.7 Andre tilfælde

Der er i et vist omfang behov for at kunne foretage fradrag for

ikke-konstaterede tab, hvis tabets størrelse gør, at de omkostninger, der

måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står i rimeligt

forhold til fordringens værdi.

Fordringer under 3.000 kr. kan

derfor afskrives, når inddrivelse af beløbet opgives, efter at kreditors

advokat forgæves har rykket debitor for betaling af beløbet, se

Dep.1076/88. Styrelsen har truffet afgørelse om, at det samme gælder, hvis

kreditor selv eller den inkassovirksomhed, som efter aftale med kreditor

har til opgave at inddrive fordringen, forgæves har rykket for betaling af

beløbet.

Det er imidlertid en forudsætning, at der er

foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, ligesom det normalt

vil være en forudsætning for at foretage fradrag, at handelsforbindelsen

med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget

foretages.

Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en

debitor, kan der kun ske regulering for momsen af tabet, hvis de

betingelser, der er fastsat for frivillige akkorder, er opfyldt, se

Dep.505/77 og G.1.6.1.3 ovenfor. Der vil ikke være fradragsret, hvor en

hovedkreditor meddeler saldokvittering til en debitor, hvis

saldokvitteringen må anses for at være begrundet i hovedkreditorens

ejerskab som hovedanpartshaver af anparter i debitorselskabet. I en sådan

situation vil saldokvitteringen ikke være en forretningsmæssigt begrundet

disposition vedrørende fordringen, og den vil derfor ikke være

tilstrækkelig til at anse fordringen for tabt.

G.1.6.2 Forventede tab

Der kan ikke foretages fradrag for forventede tab på

debitorer.

Konkurs- og dødsboer

Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på

fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer), før

bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at

virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator/boets

bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven

procent af fordringen, se Dep.738/80.

Betalingsstandsning

Foreløbigt fradrag for forventede tab kan foretages, når

skyldneren har anmeldt betalingsstandsning, se Dep.841/83. Det er en

betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten

beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer

ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres

tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes

med. Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten

bygger på en ajourført status for skyldneren.

Virksomheden må

foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet er endeligt

opgjort ved boets afslutning.

G.1.6.3 Tab på overdragne fordringer

Hverken momsloven eller dens forarbejder omhandler, hvorvidt der er

fradrag for tab på fordringer, som er erhvervet fra en momspligtig

virksomhed.

Udgangspunktet er imidlertid, at fradrag for tab

på debitorer nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har

foretaget den momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der

indeholder moms, har derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis

det senere viser sig, at erhververen lider et tab på fordringerne. Der

skal på den anden side heller ikke betales moms af eventuelle gevinster på

de overtagne fordringer.

Højesteret nægtede således i TfS

1986, 318, en virksomhed fradrag for tab på fordringer, som virksomheden

havde erhvervet til underkurs. Se også Dep.738/80, hvorefter overdragelse

af en fordring til eje til en lavere værdi end pålydende ikke medførte ret

til fradrag i momsgrundlaget for kursdifferencen.

Eventuel

momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af virksomheden

forud for overdragelsen af fordringerne, f.eks. foreløbig regulering på

grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller regulering i

forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en konkret

vurdering, kan derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med

afhændelse af fordringerne til tredjemand.

Der kan heller

ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i tilfælde, hvor der opstår

kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse af en

virksomhed til ny indehaver foretages en generel (lineær) nedskrivning af

den samlede debitormasse, eller der foretages nedskrivning af nogle

nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, således at

fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere værdi end den

nominelle.

Overdragelse af en fordring til eje, men hvor det

samtidig er aftalt, at der ved debitors misligholdelse skal ske

tilbagetrtansport, anses som en betinget overdragelse. Hvis debitor

misligholder og det i forbindelse med tilbagetransporten meddeles kunden,

at betaling med frigørende virkning herefter alene vil kunne ske til

virksomheden, vil virksomheden i disse tilfælde komme til at bære tabet på

samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse til

sikkerhed. Der vil således skulle ske regulering af momsen i det omfang,

hvor virksomheden har lidt et tab på den pågældende

debitor.

Virksomhedsoverdragelse

En undtagelse til ovenstående gælder dog i de tilfælde, hvor en

virksomheds debitorer overdrages til pålydende værdi i forbindelse med en

virksomhedsoverdragelse. Konstateres der efterfølgende tab på de

overdragne fordringer, vil den nye virksomhed kunne foretage fradrag i

momsgrundlaget efter de almindelige

regler.

Factoring

Der gælder særlige regler for fradrag for tab på debitorer for

registrerede produktions- og salgsselskaber, der overdrager fakturakrav på

kunder til tredjemand, eksempelvis til et factoringselskab eller til et

finansieringsselskab, der er oprettet af virksomheden for at opnå en

likviditetsforbedring. Factoring kan defineres som systematisk belåning af

udestående fordringer.

Ved en transport til sikkerhed bærer

produktions- eller salgsselskabet fortsat kreditrisikoen for de overdragne

fordringer. Dette indebærer, at produktions- eller salgsselskabet kan

foretage regulering i momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på

fordringer, som er overdraget til sikkerhed til et factoring- eller

finansieringssselskab. Der vil derimod ikke kunne foretages regulering

vedrørende fordringer, som er overdraget til eje, jf.

ovenfor.

Hvis factoring- eller finansieringsselskabet alene

yder långivning kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions-

eller salgsselskabet kunne foretage en regulering i momsregnskabet, hvis

forsikringen udløses på grund af debitors manglende betaling. Udbetaling

af en forsikring sidestilles ikke med betaling fra kunden. Det er dog en

forudsætning, at selskabet forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det

skal videre sikres, at alle beløb, der indgår fra kunden, efter at

momsreguleringen er foretaget, medregnes i produktions- eller

salgsselskabets momsgrundlag.

Der vil ligeledes kunne

foretages regulering for konstaterede tab i tilfælde, hvor en købekontrakt

med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret et

finansieringsselskab (transport til sikkerhed), og forhandleren som følge

af køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering

vil kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og

dokumenteres i overensstemmelse med de almindeligt gældende

regler.

G.1.6.4 Andre tab

Kontoringe

En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab, der stammer fra

momspligtige leverancer fra kontoringens enkelte medlemmer til

kontokunderne. Tabet må fradrages i momsgrundlaget for den virksomhed, der

har solgt og momsberigtiget de pågældende leverancer. Har virksomheden

overdraget fordringerne til eje til kontoringen, gælder de regler, der er

omhandlet i G.1.6.3. Er kontoringen registreret for salg af varer, gælder

de almindelige regler om tab på uerholdelige

fordringer.

Falske checks

Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår

som følge af, at momspligtige leverancer er betalt med falske checks.

Fradraget er betinget af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og at

det ikke har været muligt at inddrive

beløbet.

Underslæb

Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i

virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle

fakturerede beløb uden at afregne betalingen med virksomheden, kan ikke

fradrages i momsgrundlaget.

Det samme gælder, hvis

medarbejderen har modtaget betaling på firmaets vegne for udførte, men

ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den modtagne betaling med

virksomheden.

Tab ved fusion

Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et

moder- og et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.

Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i momsgrundlaget for den

del af tilgodehavendet, der ikke er dækket.

Der er lagt vægt

på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er konstateret tab på

uerholdelige fordringer for momspligtige

leverancer.

Konkursboer

Når der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed, og boet

bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden, skal

de momspligtige leverancer, der er foretaget indtil konkursen, henføres

til virksomhedens momsregnskab og medregnes til momsgrundlaget for tiden

indtil konkursen.

Fradrag i momsgrundlaget for konstaterede

tab på uerholdelige fordringer for sådanne leverancer, som har fundet sted

indtil konkursen, skal henføres til den momsperiode, hvor tabet er

konstateret.

Det betyder, at et konkursbo er berettiget til

at foretage momsmæssig regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer

først har kunnet konstateres og gøres gældende efter konkursens indtræden,

se Østre Landsrets dom af 28. april

1986.

Konsortiebyggeri

Konstaterede tab på udestående fordringer for momspligtige leverancer

til et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende leverandørers

momspligtige omsætning efter momslovens § 27, stk. 6.

Tabet

anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af

konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er

afviklet.

Indkøbsforeninger

Indkøbsforeninger, der formidler momspligtige leverancer mellem

leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage

konstaterede tab på disse leverancer.

Hvis indkøbsforeningen

derimod selv køber og sælger varerne for egen regning og risiko, kan de

almindelige regler om konstaterede tab på uerholdelige fordringer

anvendes.

Debitors stilling

Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor

får tilladelse til at foretage regulering i sit momsgrundlag for tab på

den pågældende debitor. Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en

ændring af det oprindelige fakturabeløb.

G.1.6.5 Opgørelse af tabet

Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det

fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale, hvorledes der er forholdt

med de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at

det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere

måtte indgå.

Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den

del af eventuelle punktafgifter, eksempelvis afgift af vin, spiritus og

øl, der indbetales i henhold til konkurslovens § 96, se

G.1.6.5.2.

Der kan kun foretages fradrag for tab, som

vedrører momsberigtigede leverancer af varer og ydelser. Renter skal

således ikke medregnes ved opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt

moms af renterne, se Dep.887/84. Ved opgørelsen må der derfor foretages en

opdeling af fordringen på momsberigtigede leverancer og renter samt andre

beløb, som ikke er momsberigtiget.

Pantebreve

Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring,

og hvis kursværdi er lavere end den pålydende værdi, skal ved opgørelsen

af tabet medregnes efter den pålydende værdi. Et skønnet kurstab på

pantebreve, der er modtaget i forbindelse med f.eks. en frivillig akkord,

giver således ikke mulighed for momsmæssig regulering.

Hvis

en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan disse

medregnes til kursværdien i stedet for til den pålydende værdi, når det

konstaterede tab opgøres. I disse tilfælde må pantebrevene ikke være

udstedt af skyldner til betaling af kreditors fordring. Der kan derimod

være tale om pantebreve, som skyldneren er i besiddelse af som følge af

salg af fast ejendom, hvor en huskøber (tredjemand) har udstedt

pantebrevene som led i køb af skyldnerens faste

ejendom.

G.1.6.5.1 Afskrivning af acontobeløb

Alle løbende indbetalinger, der er modtaget fra debitorer før

betalingsstandsningen eller før gennemførelsen af en kreditorordning, skal

som udgangspunkt afskrives på den ældste del af

fordringen.

Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne

eller en konkret aftale mellem parterne om anden anvendelse af sådanne

indbetalinger, f.eks. til forlods nedbringelse af skyldige renter, vil

denne fremgangsmåde kunne godkendes.

Foreligger der ikke sådanne

tilkendegivelser eller aftaler, vil kreditor dog kunne bestemme over

beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages behørigt hensyn til

debitorernes interesser.

Vestre Landsret har ved dom af 3.

oktober 1991, jf. TfS 1991, 459, stadfæstet en fogedretskendelse om, at

indbetalinger fra debitor i forbindelse med opgørelse af tab på debitorer

i visse tilfælde forlods kan afskrives på renter.

Dommen

fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvordan tabet skal

opgøres for kreditor, og at spørgsmålet om, hvorvidt tilskrevne renter

forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer, derfor må

afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.

Retten

lagde til grund, at der ved indbetalingerne fra de tabsgivende debitorer

ikke forelå tilkendegivelser fra disse om, hvordan beløbene skulle

afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem kreditor og

debitorerne herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets

anvendelse tilkommer herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under

behørig hensyntagen til debitorernes interesser.

Retten lagde

ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at kreditrenter forfalder

og betales forud for anden gæld, og at dette også var i debitors

interesse, jf. ligningslovens § 5, stk. 7 (idag

§ 5, stk. 8).

Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes

interesse. Told·Skat vil kunne acceptere en påtegning på fakturaer eller

kontoudtog om fordeling, hvis debitor ikke har indvendinger.

Det vil ud over nævnte påtegning være en forudsætning, at en

sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med sædvane inden for den

pågældende branche, og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt

således, at den anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.

Hver

enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på

indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.

Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der

var tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter, og ikke på senere

tilskrevne renter.

G.1.6.5.2 Punktafgiftspligtige varer

Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af

momsgrundlaget se bort fra den del af dividenden på anmeldte fordringer i

et konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96. Dvs. at den dividende,

der opnås på grundlag af et anmeldt krav på punktafgift som et

privilegeret krav efter konkurslovens § 96, ikke indgår i momsgrundlaget i

henhold til momslovens § 27, stk. 6, sidste led.

Når en

punktafgiftsregistreret vareleverandør anmelder den del af et

varetilgodehavende, der udgør punktafgiften som privilegeret krav i

skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan han undlade at

anmelde den hertil svarende moms som (simpelt) krav i

boet.

Leverandøren vil herefter kunne reducere momsgrundlaget

med det anmeldte punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken

punktafgiftskravet er anerkendt af boet - uden hensyn til størrelsen af

den senere modtagne dividende på det privilegerede krav. Alternativt

kan leverandøren i den pågældende momsperiode foretage fradrag i

salgsmomsen, hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats

end den, der var gældende på reguleringstidspunktet.

Hvis leverandøren vælger at anmelde momsen af punktafgiftsbeløbet som

et simpelt krav, kan tabet i henhold til momslovens § 27, stk. 6, opgøres

efter samme regler som anført ovenfor. Den opnåede dividende på denne del

af fordringen skal imidlertid fuldt ud afregnes til statskassen, dvs.

tillægges salgsmoms i den periode, i hvilken dividende modtages.

Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden

ellers ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve

varetilgodehavendet, dvs. på varepris ekskl. punktafgift, end de øvrige

kreditorer. Dette skyldes, at virksomheden tidligere har reduceret sit

momsgrundlag med kravet på punktafgiften, hvorfor modtagelse af dividende,

vedrørende den moms som virksomheden ikke skal afregne som følge af

reduktionen, vil indebære, at virksomheden opnår en bedre dækning af sit

simple krav på varetilgodehavendet end de øvrige kreditorer.

Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet, dvs. varepris

ekskl. punktafgift, og den hertil svarende moms, der anmeldes i boet som

et simpelt krav, forholdes der efter de almindeligt gældende regler for

regulering af tab på udestående fordringer. Hvis den dividende, som

leverandøren modtager af varetilgodehavendet og den dertil svarende moms,

herefter ikke giver fuld dækning, skal leverandøren reducere sit

momsgrundlag med 80 pct. af det beløb, som han ikke har opnået dækning

for.

G.2 Leverancer mod betaling i andet end

penge

Medens momslovens § 27 omhandler beregningen af momsgrundlaget i de

tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales i penge, omhandler § 28 de

tilfælde, hvor momsen ikke kan beregnes af et bestemt beløb. Det kan

f.eks. skyldes, at leverancen betales med andre varer eller ydelser, eller

at indehaveren af virksomheden udtager varer fra virksomhedens lager til

formål, der er virksomheden uvedkommende. I disse tilfælde må der

fastsættes et beløb, som momsen kan beregnes af. § 28 handler om, hvordan

man finder frem til dette beløb.

G.2.1 Udtagning af varer og ydelser § 28, stk.

1

Hvis der udtages varer eller ydelser fra en registreret virksomhed til

formål, der er virksomheden uvedkommende, f.eks. til indehaverens eget

brug eller til brug for personalet, skal der betales moms. De nærmere

regler for momspligten ved udtagning er fastsat i momslovens § 5,

stk. 1-4, der er beskrevet i D.4.

Momslovens § 28, stk. 1,

fastsætter, at i de tilfælde, hvor der sker udtagning efter § 5, stk. 1-3,

skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til indkøbsprisen eller til

fremstillingsprisen for de pågældende varer eller ydelser. Selve momsen af

indkøbs- eller fremstillingsprisen skal ikke indgå i momsgrundlaget, men

det skal derimod told og de afgifter, der er nævnt i § 27, stk. 2, nr.

1.

Ved vurderingen af, om fastsættelsen af indkøbs- eller

fremstillingsprisen er sket korrekt, vil der i praksis blive lagt vægt på,

hvilket beløb ligningsmyndigheden har ansat en given udtagning til.

Momsberegningen skal foretages på det tidspunkt, hvor udtagningen

sker.

Anvender en virksomhed egne varer og ydelser til

byggeri mv., og skal virksomheden beregne moms efter lovens § 5, stk. 4,

eller efter §§ 6 - 7, skal momsen ikke beregnes af indkøbs- eller

fremstillingsprisen, men derimod som beskrevet i § 28, stk. 3. Se nærmere

herom i afsnit G.2.3 og Q.1.

Har virksomheden selv indført de

udtagne varer fra lande uden for EU, beregnes momsen af den værdi, der er

fastsat efter reglerne i momslovens § 32, stk. 1, se

G.7.1.

Skatteministeren har i § 29, stk. 2, endvidere hjemmel

til at fastsætte standardbeløb for udtagning, der gælder for grupper af

virksomheder, se G.3.

Eget elforbrug - Vindmøller

Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der anvendes

til private eller andre ikke fradragsberettigede formål, jf. momslovens §

5, stk. 1. Ved beregningen af moms af eget forbrug mv., kan salgsprisen

til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for

momsberegningen vedrørende privat forbrug være nødvendigt at lave en

kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed

(kWh).

Kalkulationen foretages på den måde, at man på

grundlag af møllens samlede årsproduktion beregner kWh-prisen. I

kalkulationen skal indgå alle omkostninger ekskl. moms (også ikke

momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og

reparation af møllen. I møllens 10 første år skal tillige medregnes en

udgift til afskrivning på 10 pct. pr. år af møllens samlede

anskaffelsespris, herunder eksempelvis udgifter til fundamentering. Evt.

offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Forrentning af

anlægsomkostningerne kan indtil videre holdes udenfor

kalkulationen.

Omkostningerne ved genetablering af privat

anvendte vindmøller efter skader skal ikke indgå i momsgrundlaget for

produceret el, i det omfang omkostningerne dækkes af et

forsikringsselskab.

Såfremt omkostningerne ikke dækkes af et

forsikringsselskab, fordi de betragtes som forbedringer, skal denne del

derimod indgå i den momspligtige værdi for produceret el.

Der

skal herefter til momsgrundlaget medregnes en udgift på 10 pct. af disse

omkostninger i de 10 følgende produktionsår.

Der bliver

således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den oprindelige

anskaffelsespris som for

forbedringsomkostningerne.

Fællesejede vindmøller skal

udskrive regninger over den kalkulerede fremstillingspris med deklareret

moms til ejerne og medregne dette momsbeløb til salgsmomsen. Registrerede

medejere vil helt eller delvist kunne medregne dette momsbeløb til den

indgående moms efter de almindelige

regler.

G.2.2 Byttehandel § 28, stk. 2

Det fremgår af momslovens § 28, stk. 2, at leveres varer eller ydelser

helt eller delvist mod anden betaling end penge (byttehandel), skal momsen

beregnes af et beløb, der svarer til den pris, som den pågældende vare

eller ydelse normalt sælges til.

Findes der ikke en sådan

sædvanlig salgspris, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der

skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der almindeligvis

indgår i leverancer af den pågældende art.

Som eksempel kan

nævnes mosterier, der modtager æbler som hel eller delvis betaling for

levering af æblemost, såkaldt lønmost. Momsgrundlaget for mosteriets

leverance er virksomhedens almindelige salgspris ved salg af æblemost.

Denne pris kan fastsættes til virksomhedens listepris uden rabatfradrag

ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler vil

kunne købe varen til med henblik på videresalg.

Told- og

Skattestyrelsen har i TfS 1998, 604, truffet afgørelse om, at der er tale

om en byttehandel, når plejehjem og lignende institutioner vederlagsfrit

får overdraget ejendomsretten til en minibus af et reklamefirma mod at

forpligte sig til i en 3-års periode at køre med

reklamer.

G.2.3 Byggevirksomhed § 28, stk. 3

Efter momslovens § 5, stk. 4, skal virksomheder betale moms, hvis de

udtager varer og ydelser til byggeri mv., der ikke vedrører den

registrerede virksomheds leverancer. Det samme gælder, hvis momspligtige

personer for egen regning opfører bygninger til salg eller udlejning eller

til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug under de

omstændigheder, der er nævnt §§ 6 og 7, se D.5.

Er

betingelserne for momspligt opfyldt, skal momsgrundlaget fastsættes på

samme måde, som gælder for byttehandel efter § 28, stk. 2. Det betyder, at

momsen skal beregnes af et beløb, der svarer til virksomhedens almindelige

salgspris for den pågældende leverance. Findes en sådan almindelig

salgspris ikke, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der

omfatter samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed

indgår i momsgrundlaget for varer og ydelser af den pågældende

art.

Hvis der ikke var fastsat en særlig bestemmelse om,

hvordan momsgrundlaget skulle fastsættes ved byggeri for egen regning,

ville f.eks. en bygningshåndværker, der opfører byggeri til eget brug, til

salg eller udlejning skulle beregne moms af indkøbs- eller

fremstillingsprisen efter § 28, stk. 1. Dette ville indebære en fordel i

forhold til byggeri, hvor bygherren ikke selv er

bygningshåndværker.

Fastsættelsen af en almindelig salgspris

kan volde problemer, hvis virksomheden ikke i øvrigt har afsætning af

tilsvarende byggerier til fremmede. Der må her foretages en konkret

vurdering af den enkelte virksomheds forhold og eventuelt en sammenligning

med øvrigt byggeri af tilsvarende karakter i det pågældende område. I

kalkulationen skal der være plads til samtlige omkostninger og sædvanlig

avance for det arbejde, inkl. materialer, der skal beregnes moms af. Der

skal således også være plads til et salær til bygherren.

Der

skal også betales moms efter en beregnet salgspris, selv om det viser sig,

at et byggeri vil blive solgt med tab.

For prøvehuse, som et

byggeselskab har opført for egen regning på egne grunde, skal

momsgrundlaget fastsættes på grundlag af byggeselskabets prislister for

salg af tilsvarende huse, se TfS 1991, 478.

Byggemodning af

egne grunde anses for opførelse, og momsgrundlaget skal derfor fastsættes

efter momslovens § 28, stk. 3, dvs. til den almindelige salgspris

eller en kalkuleret salgspris.

Reglen i momslovens § 28, stk.

3, er behandlet i afsnit Q.1, hvortil der henvises for en nærmere

beskrivelse.

G.2.3.1 Byggeri for fremmed regning

Opfører en virksomhed byggeri for fremmed regning, skal der beregnes

moms efter momslovens almindelige regler. Det vil med andre ord sige, at

momsgrundlaget er det samlede vederlag, som bygherren skal betale. I dette

vederlag indgår bl.a. betaling for byggeadministration, rejse- og

opholdsudgifter, udregningsvederlag, eventuelle erstatningsbeløb og

finansieringsudgifter, herunder byggelånsrenter, stempel- og

tilslutningsudgifter mv. Momsgrundlaget skal også indeholde betaling for

ydelser, der indgår i det samlede vederlag for byggeriet, selv om

ydelserne isoleret betragtet ikke er momspligtige. Se UfR 1970.813 H, der

er omtalt i G.1.1.

Hvis en del af vederlaget ydes i form af

private pantebreve, er momsgrundlaget den almindelige salgspris, eventuelt

en kalkuleret salgspris. Kursen på pantebrevet påvirker således ikke det

grundlag, der skal beregnes moms af.

Udregningsvederlag ved

licitation skal medregnes i momsgrundlaget for den pågældende entreprise

af den tilbudsgiver, hvis tilbud antages. Dette gælder, uanset om

udregningsvederlaget er indregnet i tilbudssummen eller betales direkte af

bygherren til den pågældende udbyder af licitationen.

Beløb,

der opkræves af bygherren som kompensation i de tilfælde, hvor

virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin del

af entreprisen, skal medregnes i momsgrundlaget.

I tilfælde,

hvor virksomheden skal betale bygherren en bod for hver dag,

leveringsfristen overskrides, kan virksomheden fratrække boden inden

momsberegningen, hvis fakturaen udstedes efter, at det er konstateret, at

leveringen er blevet forsinket.

Er slutfaktura udstedt, kan

boden ikke modregnes i virksomhedens momsgrundlag, medmindre der udstedes

kreditnota over boden med angivelse af momsen, jf. lovens § 27, stk.

4.

Byggemoms er i øvrigt behandlet under afsnit Q.1, hvortil

der henvises for en nærmere beskrivelse.

G.2.4 Udtagning af driftsmidler § 28, stk.

4

I henhold til momslovens § 8, stk. 2, skal der betales moms, når der

udtages driftsmidler, som ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, til

formål, der er virksomheden uvedkommende. Der skal dog kun betales moms,

hvis der var fuld eller delvis fradragsret ved købet, se nærmere om den

nævnte bestemmelse i D.6.3.

Hvis udtagningen er

momspligtig efter momslovens § 8, stk. 2, skal momsgrundlaget fastsættes

på samme måde som gælder ved udtagning af varer og ydelser, dvs. at momsen

skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen som i § 28, stk.

1.

Reduktion

Ved udtagning af driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse,

skal momsgrundlaget reduceres med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår

efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.

Grunden

til reduktionen er, at momsgrundlaget ville blive for højt i forhold til

den værdi, som ejeren udtog driftsmidlerne til, hvis indkøbsprisen blev

lagt til grund uden reduktion ved overgangen til ikke-fradragsberettiget

anvendelse.

G.3 Standardsatser § 29, stk. 2

I henhold til momslovens § 29, stk. 2, kan skatteministeren bestemme,

at

varer og ydelser, der udtages til formål, der er virksomheden

uvedkommende, jf. momslovens § 28, stk. 1, smh.m. § 5, stk. 1, nr. 3,

ikke skal momsberigtiges efter fremstillings- eller indkøbsprisen, men

efter standardbeløb.

der fastsættes standardtakster i de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget

skal opgøres på grundlag af en

kalkulation.

Bemyndigelserne er udnyttet i

momsbekendtgørelsen, hvor der i §§ 13 - 15 er

åbnet mulighed for, at landbrugs- og restaurationsvirksomheder, der

udtager produkter til f.eks. personalets forbrug, kan beregne momsen ud

fra de satsbeløb, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende

år.

Som momsbekendtgørelsen er formuleret, kan den enkelte

virksomhed vælge, om den vil anvende standardsatserne eller beregne momsen

på den måde, der er fastsat i § 28.

G.4 Biludlejning og køreskoler § 30, stk. 1 og

2

Efter momslovens § 30, stk. 1 og 2, kan udlejningsvirksomheder og

køreskoler momsberigtige motorkøretøjer, der har været anvendt til

udlejning eller køreundervisning, på et reduceret grundlag, når de udtages

til ejerens private brug eller sælges. Bestemmelsen omfatter kun

motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven.

Udenfor falder motorkøretøjer, der ikke skal registreres

f.eks. motorkøretøjer, der anvendes på køretekniske anlæg, til

stockcarløb og lign.

Det reducerede grundlag udgør et beløb,

der svarer til momsgrundlaget ved motorkøretøjets første momsberigtigelse

her i landet fratrukket et beløb, der forholdsmæssigt udgør dette

grundlags andel af det samlede værditab på motorkøretøjet. Herved

undgår man at betale moms af registreringsafgiften, som indgår i

motorkøretøjets samlede salgspris, og som ikke bliver

momsberigtiget ved salg af nye motorkøretøjer.

Ifølge

bemærkningerne til § 30, nedskrives momsgrundlaget forholdsmæssigt i

forhold til værditabet på køretøjet. Hvis momsgrundlaget udgjorde 35 pct.

af køretøjets oprindelige salgspris, udgør det reducerede grundlag også 35

pct. af videresalgsprisen.

Momsen af det reducerede

momsgrundlag kan findes gennem følgende beregningsmodel:

salgspris

Moms = moms ved køb x

købspris

Moms ved købet er den moms, der er beregnet

af motorkøretøjets momsgrundlag, excl. registreringsafgift.

Salgsprisen er den aftalte pris, som opnås ved afsætning

af motorkøretøjet her i landet. Købsprisen ved motorkøretøjets

første momsberigtigelse her i landet udgør for indregistrerede

motorkøretøjer nyvognsværdien, hvorimod grundlaget for importerede brugte

biler er vurderingsprisen.

Hvis bilen er købt, inden

momssatsen blev ændret til 25 pct., skal der tages højde for forskellen i

momssatsen. Dette gøres ved at opstille en brøk med den nugældende

momssats i tælleren og den momssats, som var gældende ved købet, i

nævneren. Hvis momssatsen ved købet var 22 pct., skal momsbeløbet ganges

med brøken 25/22.

For biler, hvor der er betalt moms her i

landet, men hvor motorkøretøjet ikke er indregistreret i Danmark, fordi

motorkøretøjet anvendes i udlandet af eksempelvis valutaudlændinge, vil

købsprisen være lig med nyvognsprisen. På denne måde vil momsen

procentmæssigt udgøre det samme af købsprisen, ekskl. registreringsafgift,

som af salgsprisen.

Hvis momsen bliver beregnet efter disse

særlige regler, må den udstedte faktura ikke indeholde momsbeløbets

størrelse eller være udformet på en sådan måde, at momsbeløbet kan

udregnes, jf. momslovens § 30, stk. 2. På denne måde sikres det, at en

registreret virksomhed ikke fradrager momsbeløbet ved køb af den

brugte bil.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 472, udtalt, at

biler, der er indregistreret og forsikret som udlejningsbiler med henblik

på udlejning fra et værksted i forbindelse med reparation af kundebiler,

er omfattet af disse særlige regler. Der skal således ikke foretages en

vurdering af, hvorvidt værkstedet driver egentlig udlejningsvirksomhed,

ligesom det er uden betydning, hvor stor en del udlejningen udgør af den

samlede omsætning.

Ved salg af andre brugte biler kan momsen

enten beregnes efter de almindelige regler eller på den måde, der er

beskrevet i § 71, se R.5 og Q.2.3.

Bestemmelsen i § 30 er i

øvrigt behandlet i afsnit Q. 2, hvortil der henvises for en nærmere

beskrivelse.

G.5 Salg af egne kunstgenstande § 30, stk.

3

I henhold til momslovens § 30, stk. 3, kan kunstnere og kunstneres

arvinger ved førstegangssalg af kunstneres egne værker momsberigtige

værkerne på et reduceret grundlag, svarende til 20 pct. af momsgrundlaget.

Om de pågældende varer er omfattet af denne bestemmelse afhænger

af, om den toldmæssige tarifering af varerne, jf. momslovens § 69.

Landsskatteretten har således i SKM 2001.270 LSR fastslået, at nogle

glasprodukter, herunder vaser, skåle, fade, lysestager/lyseholdere,

elektriske belysningsartikler mv. er omfattet af § 30, stk. 3.

Den omhandlede kendelse er dog meget konkret begrundet, idet spørgsmålet,

om en vare befinder sig i en potentiel økonomisk konkurrencesituation med

fabriksfremstillede glasvarer, må afgøres konkret fra sag til sag, jf.

SKM.

Er der ikke tale om førstegangssalg, kan momsen for

visse kunstgenstandes vedkommende beregnes efter reglerne for brugte

varer, se kapitel 17 og R.4 om brugte varer.

G.6 Erhvervelser § 31

Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande skal momsen beregnes af

vederlaget for varen, jf. momslovens § 31.

Bestemmelserne i

momslovens §§ 27 - 29 finder også anvendelse ved disse erhvervelser. Det

betyder blandt andet, at afgifter efter andre love, f.eks. punktafgifter,

skal medregnes i grundlaget ved erhvervelsen. Hvis punktafgiften ikke skal

betales ved modtagelsen af varen, men først ved videresalg, skal afgiften

først indgå i grundlaget ved videresalget.

Virksomheder, der

skal beregne moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, skal selv

opgøre momsgrundlaget for de modtagne varer og beregne momsbeløbet. Da

momsgrundlaget er lig med vederlaget for varen, skal fakturaprisen normalt

lægges til grund ved beregningen.

Er fakturabeløbet angivet i

fremmed valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner ved bogføringen.

Som omregningskurs anvendes valutakursen på erhvervelsestidspunktet, jf. §

67 i momsbekendtgørelsen.

Pligten til at beregne moms gælder

også ved overførsel af varer til en filial el.lign. her i landet. I

sådanne tilfælde fastsættes momsgrundlaget til varernes almindelige

salgspris eller en kalkuleret salgspris efter momslovens § 28, stk. 2, jf.

§ 29, stk. 1.

G.7 Indførsel af varer fra lande uden for

EU

Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000 er

momsloven ændret således, at momsregistrerede virksomheder, der indfører

varer fra steder uden for EU, i stedet for som hidtil at afregne

importmomsen efter toldlovens regler, dvs. senest den 16. i måneden efter

varens indførsel, i fremtiden skal afregne momsen over virksomhedens

momsangivelse efter momslovens § 56. Der henvises til afsnit D.10, O, P.4

og P.5.1.2.

Ændringen

trådte i kraft den 1. april 2001

.

G.7.1 Indførsel § 32, stk. 1

Grundlaget for beregning af den såkaldte importmoms er varernes

toldværdi og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset

fra selve importmomsen. Tolden skal således altid medregnes i grundlaget.

Punktafgifter indgår kun i det omfang, de efter den pågældende afgiftslov

skal betales ved indførslen. I de fleste tilfælde vil fakturaværdien blive

lagt til grund ved fastsættelse af toldværdien.

Fra 1. januar

1996 skal der også beregnes moms af de forsendelses- og

forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted

i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor momspligten

indtræder, dvs. på fortoldningstidspunktet, jf. lov nr. 1097 af 20.

december 1995 om ændring af momsloven og toldloven. Tidligere skulle den

importerende virksomhed kun beregne moms af de forsendelses- og

forsikringsomkostninger, der påløb indtil varernes første bestemmelsessted

her i landet.

Særlige ordninger

For varer, der er omfattet af EU's markedsordninger for

landbrugsvarer, frugt- og gartneriprodukter mv., og som ved indførslen

lægges på oplag for landbrugsvarer, beregnes momsen på grundlag af

toldværdien tillagt eventuel told. Når varerne første gang fraføres

oplaget mod betaling af landbrugselement og af udlignings- og

tillægsafgift, beregnes momsen kun af de nævnte afgifter.

Ved indførsel af landbrugsvarer i andre tilfælde beregnes

momsen på grundlag af toldværdien tillagt eventuel

told.

G.7.2 Indførsel af kunstgenstande § 32, stk.

2

Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er

momsgrundlaget 20 pct. af det grundlag, som gælder for anden indførsel af

varer fra lande uden for EU.

De kunstgenstande mv., der er

omfattet af denne særlige beregningsmåde, er udtømmende opregnet i lovens

§ 69, stk. 4-6. Det særlige beregningsgrundlag skyldes de særlige regler,

der i øvrigt gælder for handel med brugte varer efter kapitel 17 (§§

69-71), se R.4.

G.7.3 Genindførsel § 32, stk. 3

Varer, som midlertidigt har været udført til steder uden for EU, og

som genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse

eller bearbejdning, kan tillades momsberigtiget alene af de omkostninger,

der er medgået til den foretagne bearbejdning. De medgåede omkostningerne

kan f.eks. være forsendelses- og forsikringsudgifter og/eller told og

afgifter, der skal betales i forbindelse med ud- og indførslen.

Bestemmelsen i momslovens § 32, stk. 3, kan anvendes ved

genindførsel af varer, der har været forarbejdet efter proceduren for

passiv forædling eller proceduren for standardombytning efter en

toldbevilling.

I andre tilfælde, eksempelvis ved genindførsel

af toldfri varer efter forarbejdning mv. uden for EU, kan momsen også

beregnes af omkostningerne, men på betingelse af, at:

der afleveres en udførselsangivelse (enhedsdokumentets blad 2), som

indeholder oplysninger om varernes værdi og oplysninger til brug for

varernes senere identifikation.

varerne genindføres inden 1 år efter udførslen. Den frist kan dog

forlænges i særlige tilfælde. Varerne skal være udført af den person

eller virksomhed, som genindfører dem. Ved genindførslen skal fremlægges

dokumentation for den tidligere udførsel. Endvidere skal der afgives

erklæring om, at varerne er identiske eller ækvivalente med de udførte

varer.

Som dokumentation kan anvendes eksemplar 8 af enhedsdokumentet, et

handelsdokument eller andre sædvanlige forretningsdokumenter, f.eks.

ordre, faktura, transportdokument.

Ved ækvivalente varer forstås varer, der hører under samme varekode

i EU's kombinerede nomenklatur, dvs. de 8 første cifre i toldtariffens

varekode, og som er af samme handelsmæssige kvalitet og har de samme

tekniske egenskaber.

Hvis indførslen sker i

delsendinger, fremlægges de pågældende eksportdokumenter til afskrivning

af de enkelte varepartier.

G.7.4 Fraførsel § 32, stk. 4

Efter momslovens § 11 a, og § 12, stk. 2, udløser det momspligt, når

varer, der har været undergivet en særlig toldordning, fraføres ordningen.

Efter momslovens § 11 a, skal der således beregnes

moms af EU-varer, der fraføres Københavns Frihavn, et frilager eller et

afgiftsoplag.

For varer fra tredjelande, der har været

henført under en toldordning, f.eks. midlertidig indførsel eller

toldoplag, skal der beregnes moms, når varerne ikke længere er under

ordningen. Det betyder i praksis, at varerne og de ydelser, der måtte være

præsteret i forbindelse med varerne, er fritaget for moms, medens varerne

befinder sig under ordningen.

Pr. 1. januar 1996 gælder der

særlige regler for fastsættelsen af momsgrundlaget, når disse varer

ophører med at være under en toldordning. Momsen skal således beregnes af

det beløb, der ville være blevet anvendt, hvis momsen skulle have været

beregnet på det tidspunkt, hvor varerne blev henført under ordningen.

Hertil skal lægges værdien af eventuelle fritagne ydelser, der måtte være

præsteret på varerne under toldordningen og inden

fraførslen.

Har varen været handlet, mens den var omfattet af

toldordningen, skal der betales moms af den værdi, der blev anvendt ved

den sidste af disse leveringer. Værdien skal forhøjes med værdien af

enhver af de fritagne ydelser, som er præsteret efter denne sidste handel.

Med denne regel er der sket en ligestilling mellem varer, der har været

under en særlig toldprocedure, og andre varer. Der skal således betales

moms af et beløb, der svarer til det beløb, der skulle have været betalt,

hvis varen hele tiden havde været beskattet her i landet. At henføre en

vare under en toldprocedure betyder efter ændringen kun, at betalingen af

moms udskydes, medens det beløb, der skal betales moms af, er det samme,

som hvis varen ikke havde været under en

toldordning.

Lignende dokumenter