MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit G Momsgrundlaget
Momslovens kapitel 6 indeholder bestemmelserne §§ 27-32. Disse
bestemmelser fastsætter momsgrundlaget, dvs. hvilket beløb, der skal
lægges til grund ved beregningen af moms, når en momspligtig virksomhed
leverer en vare eller en momspligtig ydelse eller foretager en
transaktion, som medfører momspligt, f.eks. udtager varer fra
virksomhedens lager til formål, der er virksomheden
uvedkommende.
Momslovens §§ 27-30 fastlægger momsgrundlaget
ved indenlandske leverancer, mens § 31 og § 32 bestemmer momsgrundlaget
ved henholdsvis erhvervelser af varer fra andre EU-lande og ved import af
varer fra lande uden for EU.
G.1 Leverancer mod betaling i penge
I momslovens § 27 findes reglerne for, hvilke ydelser der indgår i
momsgrundlaget i de tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales med et
vederlag. Bestemmelsen fastsætter også, hvilket beløb der skal beregnes
moms af, hvis leverancen eller en del af denne betales, inden der er
udstedt faktura, eller inden leverancen fysisk har fundet sted, se § 27,
stk. 1, 2. punktum og G.1.1.1.
§ 28 omhandler de tilfælde,
hvor der ikke sker betaling i penge, f.eks. hvor virksomhedens indehaver
udtager varer til eget brug eller virksomheden betaler for en momspligtig
leverance med varer eller ydelser (byttehandel). § 28 er omtalt i
G.2.
G.1.1 Vederlaget § 27, stk. 1
Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele
vederlaget, ekskl. moms. Det betyder, at der som hovedregel skal opkræves
moms af ethvert beløb, som betales i forbindelse med en transaktion, som
er momspligtig efter momslovens øvrige bestemmelser.
Vederlaget er som udgangspunkt lig med den fakturerede
Læs alt
salgspris til den egentlige køber, jf. UfR 1977.376 Ø.
Endvidere har
EF-Domstolen i sag C-34/99, Primeback Ltd, fastslået, at
beskatningsgrundlaget ved levering af varer er det samlede beløb, som
køberen skal betale i henhold til den salgspris, som er faktureret uanset,
sælger har indgået en aftale med en finansieringsvirksomhed, hvorefter
finansieringsvirksomheden kun betaler sælger et mindre beløb end sælger
har faktureret som salgspris til køberen. De nærmere omstændigheder i
sagen er, at Primeback er en detailhandler, der sælger møbler. Ved salg
til private tilbydes disse en rentefri kredit, som ydes af en
finansieringsvirksomhed. Benytter kunderne denne kreditmulighed, indgår de
en låneaftale med finansieringsvirksomheden, hvor den årlige rentesats er
fastsat til 0. Finansieringsvirksomheden får ikke ret til varerne.
Primeback fakturerer den fulde salgspris til kunderne, som betaler dette
beløb til finansieringsvirksomheden. Finansieringsvirksomheden betaler dog
et mindre beløb til Primeback, idet en del af det indbetalte beløb fra
kunderne udgør en kommission til finansieringsvirksomheden. Selve aftalen
mellem Primeback og finansieringsvirksomheden har kunderne ikke kendskab
til
.
At vederlaget er lig med den fakturerede
salgspris, gælder også de tilfælde, hvor salgsprisen er mindre end
fremstillings- eller indkøbsprisen.
Tilsidesættelse af et aftalt vederlag mellem køber og sælger kan dog
ske, hvis reduktionen i salgsprisen må anses for at være betaling af
modtagne varer eller ydelser, f.eks. et personales
arbejdskraft.
For leverancer, der omfatter levering af både
momspligtige og momsfrie varer og ydelser, skal der kun opkræves moms af
den momspligtige del af leverancen. Se for eksempel TfS 1997, 671, hvor
virksomheden havde både momspligtig opstaldning af heste og momsfri
udlejning af staldplads.
Således skal
et rejsebureau, når det til brug for pakkerejser bruger egne ydelser, også
beregne moms af værdien af egne ydelser i henhold til § 27, jf. SKM
2001.387 TSS.
Der skal beregnes moms af det samlede vederlag for en momspligtig
leverance, selvom der indgår ydelser, som isoleret set ikke er
momspligtige. Det er en forudsætning, at de momsfrie ydelser ikke i
momsmæssig henseende kan udskilles af det samlede vederlag,
jf. D.2.3
. Det
gælder for leverancer af momsfrie ydelser, der er nøje forbundet med en
momspligtig leverance, og kan ikke omgås ved at foretage særskilt
fakturering af de ydelser, som isoleret set er momsfrie, jf. UfR 1970.813
H.
Endvidere har
Landsskatteretten i SKM 2001.36 LSR anført, at selv om vederlaget fra en
delebilforenings medlemmer i en vis udstrækning blev benyttet til ydelser
som porto, forsikringer, og vægtafgift, var disse udgifter en integreret
del af vederlaget for at leje bilerne i lighed med andre omkostninger, og
derfor skulle der betales moms af hele vederlaget
.
Færgebilletter
Salg af færgebilletter kan ske som kombinationsbilletter, dvs.
billetter, der dækker transport af såvel bilen som medfølgende personer.
Billetprisen er den samme uanset, om der er en eller flere personer i
bilen. Da en kombinationsbillet dækker både en momspligtig ydelse
(biltransporten) og en momsfri ydelse (personbefordring), skal rederierne
opdele billetprisen på disse delydelser.
Fordelingen kan for
eksempel ske på grundlag af et persongennemsnit, - hvilket typisk sker i
dag. Opgørelsen kan i disse tilfælde ske på følgende måde:
Hvis billetten dækker transport af et køretøj inkl. fører, udgør
momsen 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket prisen på en ordinær
personbillet.
Hvis billetten dækker transport af et køretøj med op til fem
personer, beregnes et persongennmsnit på baggrund af antallet af
overførte køretøjer og antallet af personer. Der skal beregnes et
særskilt persongennemsnit for henholdsvis personbiler og varebiler, da
persongennemsittet er lavere for varebiler end for personbiler. Momsen
udgør 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket prisen på en ordinær
personbillet ganget med
persongennemsnittet.
Fremmed valuta
Hvis fakturabeløbet ved salget er angivet i fremmed valuta, omregnes
beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes
valutakursen på leveringstidspunktet. Ved
EU-erhvervelser kan toldkursen anvendes i stedet for dagskursen, jf. § 67,
stk. 3, i momsbekendtgørelsen.
For virksomheder, som vælger
at føre regnskabet i fremmed valuta eller euro, kan henvises til
regnskabsbestemmelserne i afsnit N.5 samt momsbekendtgørelsens §
67.
Afrunding
Grundlaget for beregning af momsen er det aftalte vederlag. Der kan
således ikke ske afrunding af fakturerede beløb før beregning af
momsen.
Engangsvederlag
Det er uden betydning, om vederlaget ydes som et engangsvederlag eller
gennem løbende betalinger. Der skal således også opkræves moms af licenser
og royalties og af engangsafgifter, som en virksomhed afkræver nye
forhandlere af virksomhedens varer som betingelse for godkendelse som
forhandler.
Sikkerhedsstillelser
Sikkerhedsstillelser, f.eks. bank- og forsikringsgarantier eller
ejerpantebreve, som leverandører måtte kræve for at sikre sig købers
opfyldelse af sine forpligtelser i henhold til indgåede aftaler, påvirker
ikke momsgrundlaget, så længe sikkerhedsstillelsen ikke kræves
udbetalt.
Deposita og
kapitalindskud
Momsnævnet har truffet en række afgørelser om, i hvilket omfang
deposita og kapitalindskud er omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3,
om tilslutnings- og oprettelsesafgifter. Spørgsmålet om, i hvilket omfang
disse betalinger indgår i momsgrundlaget, vil derfor blive omtalt i
forbindelse med denne bestemmelse, se
G.1.2.3.
Garantibeløb
Ved salg af f.eks. udlejningsejendomme kan det forekomme, at sælger
garanterer køber en vis indtjening. Kommer garantien til udbetaling, fordi
køber ikke kan udleje den købte ejendom eller ikke kan udleje den til den
garanterede leje, skal der kun beregnes moms af det udbetalte
garantibeløb, hvis garantien anses for at være en del af en momspligtig
leverance.
I TfS 1994, 80, fandt Momsnævnet, at et
garantibeløb skulle betragtes som en momsfri erstatning og en del af
betalingen for den faste ejendom. Sælger af den faste ejendom havde i
forbindelse med salget garanteret køber en grundlejeindtægt i de første 5
år efter salget. Garantibeløbet skulle udbetales, hvis udlejningen skete
til en lavere leje end den, der var gældende på salgstidspunktet, eller
hvis lejer ikke betalte den aftalte leje.
Ændrer køber
f.eks. efterfølgende en indgået aftale, således at køber aftager et mindre
parti varer end oprindeligt aftalt, vil sælger i nogle tilfælde afkræve
køber et erstatnings- eller godtgørelsesbeløb til dækning af de faste
omkostninger. Sælger skal i givet fald svare moms af erstatningsbeløbet,
fordi beløbet må anses for at være en ændring af den oprindelige pris og
dermed en del af vederlaget.
Der skal ligeledes svares moms
af erstatningsbeløb, der modtages fra forsikringsselskaber ved levering af
erstatningsvarer eller reparationsydelser til virksomhedens kunder, se TfS
1992, 46.
Der skal derimod ikke svares moms af
erstatningsbeløb, som betales, fordi der sker annullering af afgivne
tilbud. Grunden er, at der ikke finder en levering sted, og at
erstatningen derfor ikke er betaling for en momspligtig leverance. Det
samme gælder erstatninger fra forsikringsselskaber for varer, der er
beskadiget eller gået tabt f.eks. som følge af brandskade eller
indbrud.
Parkeringsafgift
En forhøjet parkeringsafgift, som blev opkrævet af et parkeringsanlæg
ved parkering i strid med forskrifterne, er af Højesteret blevet anset for
at være et vederlag for en momspligtig ydelse. Afgiften skulle derfor
indgå i momsgrundlaget, se TfS 1996,
357.
Plejehjem
Told- og Skattestyrelsen har i TfS 1998, 438, truffet afgørelse om, at
der ikke skal beregnes moms af institutioners lønudgifter i forbindelse
med vask og rengøring til beboere på plejehjem. Der skal således kun
beregnes moms af det beløb, som opkræves hos
beboerne.
Udlæg
Afholder en virksomhed udgifter i købers navn og for dennes regning,
kan udgiften under visse omstændigheder holdes uden for momsgrundlaget
efter reglerne om udlæg i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, se
G.1.3.2.
G.1.1.1 Tilskud
Efter momslovens § 27, stk. 1, er momsgrundlaget ved levering af varer
og ydelser vederlaget (uden moms). Vederlaget er ikke nærmere defineret i
hverken loven eller i bemærkningerne til loven. Den tilsvarende
bestemmelse findes i 6. momsdirektivs artikel 11, pkt. A, stk. 1, litra a.
Det fremgår af denne bestemmelse, at beskatningsgrundlaget er den samlede
modværdi, som leverandøren eller tjenesteyderen modtager eller vil modtage
af køberen, aftageren eller tredjemand for de pågældende transaktioner,
herunder tilskud, som er direkte forbundet med transaktionernes
pris.
Ved vurderingen af, om et tilskud skal medregnes i
momsgrundlaget, er det afgørende, om tilskuddet kan anses for en del af
prisen for en bestemt leverance. Som eksempel kan nævnes følgende
afgørelser:
I TfS 1995, 866, fandt Momsnævnet, at
et naturgasselskabs tilskud til fjernvarmeværker i forbindelse med
tilslutning af nye fjernvarmekunder måtte anses for momspligtigt. Nævnet
begrundede afgørelsen med, at tilskuddet udbetaltes til og tilkom
værkerne efter de indgåede kontrakter mellem selskabet og værkerne.
Tilskuddet måtte endvidere anses for betaling for en modydelse, der
bestod i den forventede mertilslutning af nye kunder som følge af
værkernes tilbud om gratis tilslutning. Der lægges således vægt på, om
tilskuddet ydes til virksomheden (tilskudsmodtageren) i dennes
interesse, eller om tilskuddet ydes i forbrugerens, herunder også
tilskudsgiverens, interesse. Ydes tilskuddet i virksomhedens
(tilskudsmodtagerens) interesse, anses tilskuddet som udgangspunkt ikke
for at være en del at betalingen for en leverance, idet tilskuddet ikke
er direkte forbundet med leverancens pris. Ydes tilskuddet modsat i
forbrugerens eller tilskudsgiverens interesse anses tilskuddet som
udgangspunkt for at være momspligtigt.
I C-215/94, Jürgen Mohr (om godtgørelse til en landmand i
forbindelse med ophør af mælkeproduktion) og C-384/95,
Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG (om national godtgørelse, som
blev givet til en landmand for at undlade at høste 20 pct. af
afgrøderne), har EF-Domstolen fastslået, at der ikke er tale om en
leverance af tjenesteydelser, når en landmand undlader at producere
afgrøder eller mælk mod godtgørelse, idet tilskudsgiverne - henholdsvis
Fælleskabet og den tyske stat - ikke erhverver goder eller
tjenesteydelser til eget brug, da landmændenes undladelser sker i
almenhedens interesse. Undladelserne giver således ikke tilskudsyderne
sådanne fordele, at de kan anses for at være forbrugere af en
tjenesteydelse.
I TfS 1998, 749, har Told- og
Skattestyrelsen vurderet en lang række af Miljøstyrelsens
tilskudsordninger i relation til momspligten. Det drejer sig om følgende
ordninger:
Momsfrie ordninger: Kompensationsordningen for affaldsafgift,
tilskud til bortskaffelse af spildolie, værditabsordningen for
boligejere, teknologipuljen, udviklings- og demonstrationsprojekter
vedrørende genbrug, renere teknologi, miljøstyring og miljørevision mv.
i virksomheder, aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, nedbringelse
af okkergener i vandløb, gennemførelse af vandløbsrestaureringer, støtte
til forureringstruede vandindvindinger.
Momspligtige ordninger: Indsamlingsordningen vedrørende dæk,
indsamling af blyakkumulatorer, indsamling af lukkede nikkel-cadmium
batterier.
Ordninger, som må underkastes en konkret vurdering: Pulje til grøn
beskæftigelse og aktionsplan for økologisk
fremstilling.
Et tilskud, der har karakter af en
gave, er ikke momspligtigt. En gave er et ensidigt løfte, hvorved der sker
en vederlagsfri overdragelse af et formuegode som udslag af gavmildhed.
Gaver stiller altså pr. definition ikke noget krav om modydelse, og
tilskud, der har gavekarakter, skal derfor ikke medregnes i
momsgrundlaget.
Sammenhængen mellem pris og tilskud kan
illustreres ved følgende afgørelse:
I TfS 1995, 214, fandt Momsnævnet, at en kommunes tilskud til et
forsamlingshus via en boldklub til ombygning af et omklædningsrum skulle
medregnes i momsgrundlaget. Nævnets begrundelse var, at der var leveret
en modydelse til kommunen (den reelle tilskudsgiver) og til boldklubben
(den formelle tilskudsgiver). Modydelsen fra forsamlingshuset til
kommunen var, at huslejen i forsamlingshuset ikke blev forhøjet. Hvis
der ikke var blevet givet tilskud, skulle lejen forhøjes, og der skulle
betales moms af et højere beløb. Modydelsen til boldklubben var, at
forsamlingshuset ville stå for ombygningen af omklædningsrummene.
Tilskuddet kunne derfor ikke betragtes som en gave, men derimod som en
betaling for det ombyggede omklædningsrum, som ellers skulle have været
finansieret over lejen.
G.1.1.1.1 Momsfrie tilskud
Når tilskuddet ydes i virksomhedens (tilskudsmodtagerens) interesse,
anses tilskuddet ikke for at være en del af betalingen for en leverance,
idet tilskuddet ikke er direkte forbundet med leverancens
pris.
Det gælder f.eks. tilskud til foreninger med ideelle
eller kulturelle formål, hvor tilskuddet ikke er knyttet til foreningens
enkelte aktiviteter (arrangementer), men gives som støtte til foreningens
formål. Tilskuddene ydes i disse tilfælde for at sikre et vist kulturelt
eller tilsvarende almennyttigt udbud, jf. i øvrigt
nedenfor.
En forening, der havde til formål at fremme
uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige havde modtaget
tilskud fra 2 kommuner. Landsskatteretten udtalte, jf. TfS 1999.906, at
tilskuddene ikke var en del af prisen for en bestemt leverance. Endvidere
måtte det lægges til grund, at tilskuddene ikke var betaling for en
konkret modydelse. Der var således ud fra det oplyste ikke fra kommunerne
stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var
tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en
bestemt opgave for kommunerne.
Som eksempler på afgørelser,
hvor der ikke er statueret momspligt, kan nævnes:
Tilskud til forskning blev anset for momsfrit med den begrundelse,
at der ikke blev præsteret en konkret modydelse fra det
tilskudsmodtagende institut. Hvis instituttet derimod udførte et
projekt, iværksat af en tilskudsgiver, fandt nævnet, at tilskudsgiveren
ville opnå en konkret modydelse, hvorfor tilskuddet i dette tilfælde
ville være momspligtigt, jf. Mn.962/87.
Tilskud fra to ministerier til fremme af henholdsvis byggeeksporten
og forskning inden for energisektoren blev anset for momsfrie, idet
ministerierne ikke modtog nogen konkret modydelse for de ydede tilskud,
jf. Mn.905/85.
Et privat el-selskab modtog et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse
af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund. Nævnet fandt, at
tilskuddet til el-selskabet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet
tilskuddet ikke kunne anses for direkte eller indirekte at være betaling
for en momspligtig ydelse, jf. Mn.680/80.
Musikforeninger, der foruden indtægter fra kontingenter og
billetsalg modtager tilskud fra det offentlige, fra halvoffentlige
institutioner eller fra private, skal ikke medregne sådanne tilskud i
momsgrundlaget, jf. Mn.278/70.
Tilskud til ideelle
eller kulturelle formål er ofte begrundet i at etablere et økonomisk
fundament for en given aktivitet. Tilskuddet er således begrundet i, at
tilskudsgiveren ønsker at støtte et bestemt formål, og har derfor karakter
af en gave. Praksis kan belyses ved følgende afgørelser:
Momsnævnets afgørelse i TfS 1996, 229, vedrørte en fond, Åben By 96,
som udførte opgaver, som ellers ville høre under Kulturby 96. Af
vedtægterne til fonden fremgik det, at fondens formål var at gennemføre
programområdet Åben By under Kulturby 96 i samarbejde med Kulturby 96.
Fonden fik tilskud fra Kulturby 96 til at gennemføre sine aktiviteter.
Nævnet bestemte, at tilskuddet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget,
idet der efter praksis ikke skal betales moms af tilskud, der ydes til
at gennemføre generelle opgaver, hvor der ikke præsteres en konkret
modydelse til tilskudsgiver, og hvor ydelsen kommer en ubestemt
personkreds til gode.
Tilskud til en TV-kanal blev i TfS 1996, 432, anset for at være
momsfrie. Formålet med TV-kanalen var at udsende kristne TV-programmer i
lokalområdet. Tilskuddene blev anvendt til at opfylde foreningens
formål. De kirkesamfund, der støttede foreningen, var interesserede i
udbredelsen af det kristne budskab, men de enkelte kirkesamfund modtog
ingen konkret og direkte modydelse for tilskuddene. Momsnævnet anså
tilskuddene for at være en gave.
G.1.1.1.2 Momspligtige tilskud
Hvis tilskuddet ydes i forbrugerens, herunder også tilskudsgiverens,
interesse, anses det for en del af prisen for leverancen, og tilskuddet er
dermed momspligtigt.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvor
køberen, der har ydet tilskud til en leverance, får den pågældende
leverance til en lavere pris end andre købere. Som eksempel herpå kan
nævnes et tilskud til et konkret projekt, hvor der leveres gratis ydelser
fra projektet til tilskudsgiveren. I denne situation vil tilskuddet være
momspligtigt. Som eksempel herpå kan nævnes følgende afgørelse:
Et bogtrykkeri fremstillede en lokal vejviser, der blev udleveret
vederlagsfrit til samtlige husstande i kommunen. Efter aftale med
kommunen blev vejviseren udvidet med vej- og gaderegister. Kommunen fik
endvidere stillet plads i vejviseren til rådighed samt leveret et antal
eksemplarer. Nævnet fandt, at de tilskud, som bogtrykkeriet modtog fra
kommunen, måtte betragtes som vederlag for de varer og ydelser, kommunen
modtog. Bogtrykkeriet skulle derfor medregne tilskuddet i
momsgrundlaget, jf. Mn.551/78.
Den direkte
forbindelse mellem tilskud og pris vil som udgangspunkt foreligge, når
tilskuddet ydes af den samme kreds af personer, som får leveret de
pågældende varer eller ydelser. Som nævnt ovenfor kan dette f.eks. vise
sig ved, at den køber, der har ydet tilskud, får leverancen til en lavere
pris end andre købere. Sker der ikke tilsvarende afsætning til andre
købere, sådan at der ikke findes en sammenlignelig normalpris, vil det
imidlertid også være udgangspunktet, at tilskuddet skal medregnes i
momsgrundlaget.
Den direkte forbindelse mellem tilskud og
pris kan også forekomme, selv om den, der yder tilskuddet, ikke selv køber
de pågældende varer eller ydelser. Som eksempel herpå kan nævnes:
Der skal betales moms af tilskud fra staten til privat
hjemmeservice, fordi tilskuddet udgør en direkte andel af betalingen for
hjemmeservicevirksomhedens ydelser, se TfS 1998, 700.
Et kirkesamfund, der ejede og drev en forlagsvirksomhed, ydede både
på nationalt og på nordisk plan driftstilskud til forlagsvirksomheden.
Nævnet fandt, at der skulle beregnes moms af driftstilskuddene, idet
kirkesamfundet opnåede en modydelse i form af en lavere pris for
varerne, jf. Mn.1015/87.
EU-tilskud til nedsættelse af betalingen for visse mejeriprodukter,
der leveredes til børn i skoler og andre institutioner, blev anset for
momspligtige. Tilskuddene, der blev ydet efter det daværende
Landbrugsministeriums nærmere bestemmelser, udbetaltes direkte til
leverandøren, som skulle levere produkterne til en pris, der svarede til
den sædvanlige udsalgspris, nedsat med EU-støttebeløbet, jf. Mn.908/85
og TfS 1999, 33.
G.1.1.2 Tilskud i øvrigt
Der kan forekomme tilfælde, hvor et kommunalt tilskud er ydet til
fordel for kommunens egne borgere, idet tilskuddene medfører, at kommunens
borgere opnår en lavere pris for en given leverance.
Da
kommunens borgere finansierer tilskuddet gennem skatterne, vil tilskuddet
som udgangspunkt blive anset for at være direkte forbundet med leverancens
pris og dermed momspligtigt.
Dette gælder således for
tilskud, som en kommune yder til dækning af anlægs- eller driftsudgifter i
kommunale eller private forsyningsvirksomheder som f.eks. fjernvarme- og
vandværker og renovationsordninger, der betjener kommunens indbyggere.
Tilskuddene vil her blive betalt igennem skatterne af den samme kreds af
borgere, nemlig borgere med bopæl i kommunen, som nyder godt af
leverancerne.
Som eksempler på afgørelser inden for dette
område, hvor der er statueret momspligt, kan nævnes:
For at ville påtage sig at levere fjernvarme til et
udstykningsområde betingede et fjernvarmeselskab sig, at kommunen ved
afsætning af parceller i området skulle opkræve et beløb pr. parcel,
uanset hvilken opvarmningsform parcelkøberne valgte. Beløbet tilfaldt
selskabet til finansiering af nødvendige fjernvarmeforsyningsledninger
mv. til området. Nævnet fandt, at fjernvarmeselskabet skulle betale moms
af beløbet, jf. Mn.397/75.
Et fjernvarmeværk modtog fra en kommune et beløb til dækning af
entreprenørudgifter ved etablering af et ledningsnet i en kommunal
udstykning. Momsnævnet fandt, at der var en så direkte forbindelse
mellem kommunens betaling og etableringen af ledningsnettet i de
byggegrunde, som tilhørte kommunen, at betalingen måtte anses for et
vederlag, hvoraf der skulle betales moms, jf. Mn.796/82.
En kommune gav tilskud til dækning af underskud ved drift af
kommunens fyldpladser. Nævnet fandt, at kommunens tilskud til
underskudsdækning ved drift af fyldpladser var momspligtige, idet de
måtte anses for at være givet af samme kreds af personer, som modtog den
momspligtige ydelse, jf. Mn.1118/90.
Et kommunalt tilskud til de private vandværker, der var beliggende i
kommunen, blev ydet til etablering af et ringledningssystem for at sikre
kommunens indbyggere en ligelig og stabil vandforsyning fra
vandværkerne. Nævnet fandt, at tilskuddet var momspligtigt, fordi det
måtte betragtes som en del af betalingen for vandleverancen, og fordi
det indirekte via skatterne blev betalt af den samme kreds af personer,
som nød godt af leverancerne, jf. Mn.681/80.
Et leasingselskab fik af kommunen et tilskud til indkøb af to
lavtgulvbusser. Busserne blev udlejet til den virksomhed, der som
entreprenør varetog kommunens busdrift. Leasingselskabet var ejet af
entreprenøren. Nævnet fandt, at tilskuddet reelt udgjorde en del af
kommunens vederlag for busdriften, da der var en direkte sammenhæng
mellem tilskuddet, leasingydelsens størrelse og kommunens betaling for
busdriften. Tilskuddet skulle derfor medregnes i momsgrundlaget, jf. TfS
1994, 747.
En handelsstandsforening modtog fra kommunen et tilskud, som blev
anvendt til juleudsmykning. Tilskuddet blev anset for momspligtigt,
fordi kommunens borgere gennem skatterne betalte tilskuddet, og fordi de
fik en modydelse herfor i form af udsmykningen, jf. Mn.976/87.
En handelsstandsforening etablerede på nationale flagdage en
flagallé og fik af kommunen tilskud til dækning af en del af foreningens
udgifter til alléen. Momsnævnet fandt, at der skulle betales moms af
tilskuddet, fordi kommunen havde ydet tilskuddet under forudsætning af,
at foreningen drev en flagallé, jf. Mn.983/87.
Modsat
vil et tilskud ikke være momspligtigt, hvis det ikke har nogen indflydelse
på leverancens pris, dvs. hvis tilskuddet er ydet uden nogen form
for betingelser knyttet til prisen, og alle borgere uanset tilknytning til
kommunen vil nyde godt af tilskuddet. Dette kan illustreres ved
følgende afgørelse:
I TfS 1996, 559, blev kommunale og amtskommunale tilskud til
opførelse og drift af et musikhus, hvor tilskuddene blev ydet som en
forudsætning for etablering og drift af musikhuset, anset for momsfri.
Musikhuset kunne ikke som alternativ til tilskuddene forhøje sine priser
tilsvarende. Endelig var der kun delvis sammenfald mellem
tilskudsgiverne og den kreds af borgere, der ville få glæde af
musikhuset.
Offentlige tilskud til opførelse og drift
af idrætsanlæg vil tilsvarende kunne holdes uden for momsgrundlaget, når
den offentlige tilskudsgiver ikke som følge af tilskuddet opnår en lavere
leje end andre brugere af anlægget skal betale, og anlægget ikke er
forbeholdt tilskudsgivers eget brug.
G.1.1.3 Servering af mad- og
drikkevarer
Kantiner i statslige
institutioner
Salgspriserne for mad- og drikkevarer i de kantiner, der er omfattet
af bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om oprettelse og drift af
personalekantiner mv. hos statslige institutioner, skal ifølge cirkulæret
fastsættes således, at prisniveauet svarer til
prisniveauet i andre kantiner såvel private som offentlige
kantiner.
Kantinen skal ud over afsætningen af mad- og drikkevarer også betale
moms af øvrige varer og momspligtige ydelser, der leveres mod betaling
eller som modydelse for modtagne tilskud.
For kantiner
i statsinstitutioner gælder det særlige, at kantinedriften skal søges
etableret på en sådan måde, at staten ikke pådrager sig noget økonomisk
ansvar. Driften overlades derfor ofte til et cateringfirma eller til en
personaleforening. Personalet i kantinen skal ansættes, aflønnes og
afskediges af den, der forestår kantinedriften. Det er i denne forbindelse
forudsat, at staten i et vist omfang dækker de lønudgifter, der er
forbundet med rengøring af spiselokale og køkken, afrydning af
spiselokale, fjernelse af affald, opvask og afrydning i
køkkenet.
Den rengøring mv., der bliver udført af
arbejdskraft, der er ansat af den ikke-arbejdsgiverdrevne kantine, anses
for at være udført for den offentlige institution, da denne ejer lokalerne
og i sidste ende afholder udgifterne til de udførte arbejder. Den
betaling, der modtages til dækning af disse omkostninger, anses derfor for
at være betaling for en momspligtig leverance fra kantinen. Kantinen skal
derfor ved opgørelse af den momspligtige omsætning medregne det beløb, der
er modtaget som betaling eller i form af tilskud.
Ikke-arbejdsgiverdrevne
kantiner
Ikke-arbejdsgiverdrevne kantiner i såvel registrerede som
ikke-registrerede private virksomheder skal i lighed med kantiner i
offentlige institutioner beregne moms af de beløb, der eventuelt modtages
fra arbejdsgiveren til dækning af kantinens lønudgifter til rengøring,
afrydning og opvask mv. Herunder skal beregning af kantinens salgsmoms ske
efter de generelle regler i
momsloven.
Arbejdsgiverdrevne kantiner
Den 22. december 1999 afsagde Landsskatteretten 3 kendelser vedrørende
kantinemoms i virksomhedsdrevne kantiner. En af kendelserne er gengivet i
TfS 2000.101. I kendelsen lagde Landsskatteretten til grund, at der ikke i
momsloven er hjemmel for virksomhedsdrevne kantiner til at opkræve moms
opgjort af en værdi, der mindst dækker varernes fremstillingspris.
Virksomhedens dækning af eget underskud ved kantinedrift kunne ikke anses
som et tilskud, der skulle medregnes i virksomhedens momsgrundlag.
Landsskatteretten fandt heller ikke grundlag for at anvende reglerne om
udtagning i momslovens § 5. Landsskatteretten lagde endvidere til grund,
at kaffe og te til virksomhedens forretningsforbindelser ikke er omfattet
af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr.
5.
Skatteministeriet havde indbragt Landsskatterettens
kendelser for domstolene, men hævede den 23. november 2000 retssagerne.
Det er nu Skatteministeriets opfattelse, efter en drøftelse med
Kommissionen, at de hidtidige administrative retningslinier om opgørelse
af momsgrundlaget ved salg i virksomhedsdrevne kantiner ikke kan
opretholdes
. På denne
baggrund har Told- og Skattestyrelsen udsendt TSS Cirkulære nr. 7 af 7.
marts 2001.
Det
fremgår heraf, at Landsskatterettens kendelser medfører, at momslovens
almindelige regler for opgørelsen af henholdsvis udgående og indgående
moms også gælder for de virksomhedsdrevne
kantiner.
Momsgrundlaget skal herefter opgøres efter
momslovens § 27, stk. 1. Vederlaget er den samlede modværdi, herunder
tilskud eller anden form for støtte til kantinedriften fra en anden end
virksomheden selv, såfremt disse tilskud mv. er direkte forbundet med
priserne for kantineydelserne. Arbejdsydelser eller lønreduktioner kan
også anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget
for kantineydelserne, jf. § 27, såfremt de er direkte forbundet med
kantineydelsernes priser. De vil i sådanne tilfælde også skulle
momsberigtiges som en del af vederlaget.
Kantineydelserne vil
i visse tilfælde blive anset for at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk
2 og 3, såfremt der ikke betales et vederlag for
ydelserne.
Der er sket udtagning, såfremt ydelserne anses for
udtaget til kost til virksomhedens indehaver og personale, jf. momslovens
§ 42, stk. 1, nr. 1., såfremt ydelserne er udtaget til naturalaflønning af
virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr. 3, eller såfremt
ydelserne er udtaget til repræsentation, jf. momslovens § 42, stk. 1, nr.
5. Endvidere er der sket udtagning, såfremt ydelserne er udtaget til
vederlagsfri overdragelse, eller til privat brug for virksomhedens
indehaver eller til dennes personale, eller i øvrigt til virksomheden
uvedkommende formål jf. momslovens § 5, stk. 3. I disse tilfælde skal
momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf.
momslovens § 28, stk. 1.
Såfremt vederlaget må anses for at
være et symbolsk vederlag, kan Told·Skat i konkrete tilfælde beregne moms
af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglen i momslovens § 5,
stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller
fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.
Såfremt
virksomheder skal betale moms ved udtagning, jf. momslovens § 5, stk. 2 og
3, kan moms af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke
allerede er sket. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af
momsgrundlaget ved udtagningen, jf. momslovens § 37, stk.
3.
Kantiner, der ligger i virksomheder, der udover
kantinedriften alene har ikke-momspligtige aktiviteter eller blandede
momsfri og momspligtige aktiviteter, har i det omfang udgifter også er
afholdt til brug for kantinevirksomheden hel eller delvis fradragsret for
momsen heraf efter momslovens §§ 37 og 38.
Landsskatteretten
har bestemt, at kaffe og te til medarbejdere er omfattet af momslovens §
42, stk. 1, nr. 1. Der er derfor ikke fradragsret for momsen af disse
indkøb. Denne del af kendelsen er i overensstemmelse med den hidtidige
praksis på området.
Landsskatteretten har endvidere bestemt,
at kaffe og te til en virksomheds forretningsforbindelser ikke er omfattet
af repræsentationsbegrebet i momslovens § 42, stk. 1, nr. 5, men er en
driftsomkostning, der kan fradrages efter momslovens §§ 37 -
38.
Social- og
sundhedssektoren
Praksis som
omtalt i TfS 1990, 133, er ophævet. Det fremgik af meddelelsen, at
kantiner på hospitaler og tilsvarende institutioner (plejehjem og lign.)
skulle opgøre salgsmomsen som 20 pct. af den beregnede værdi af
vareforbruget i kantinen, tillagt 25 pct. af en forholdsmæssig andel af de
lønomkostninger, der vedrørte varernes fremstilling, tilberedning og salg.
Ændringen er en følge af TSS cirkulære nr. 7 af 7. marts 2001, hvor det
blev fastslået, at der kun skal beregnes moms af det reelle vederlag.
Statsfængsler
De statsfængsler, der ikke har etableret en egentlig personalekantine,
udleverer ofte kostportioner til personalet, der svarer til de indsattes
kostportioner. Betaling sker ved fradrag i lønnen efter reglerne i
Finansministeriets cirkulære om fradrag i tjenestemænds løn for
naturalydelser.
Udlevering af kostportioner til personalet er momspligtig.
Momsgrundlaget er 80 pct. af det beløb, der fratrækkes i lønnen.
Udlevering af kostportioner til de indsatte er undtaget fra momspligten
efter § 13, stk. 1, nr. 2.
Forsamlingshuse, restauranter,
hoteller o.lign.
Ved servering af mad- og drikkevarer i restauranter, hoteller,
forsamlingshuse, idrætshaller, selskabslokaler og lign. skal momsen
beregnes af det samlede vederlag for de varer og momspligtige ydelser, som
kunden betaler til den virksomhed eller person, der forestår
arrangementet.
Virksomheden eller personen skal dog ikke
beregne moms af leverancer, som kunden har købt hos andre registrerede
virksomheder, og som dermed er momsberigtiget ved købet. Det kan f.eks.
dreje sig om mad- og drikkevarer og betaling til en registreret tjener
eller kogekone. Virksomheden skal heller ikke beregne moms af varer, som
kunden selv har fremstillet.
Det samme gælder betaling for
leje af lokale og betaling til serveringspersonale m.fl., når kunden
betaler direkte til lokaleudlejeren eller serveringspersonalet. Disse
beløb skal altså ikke medregnes i den værdi, virksomheden skal beregne
moms af. Virksomheden skal opkræve moms af de beløb, som f.eks. en
registreret kogekone fakturerer med moms til selve virksomheden.
Virksomheden har fradragsret for moms ifølge sådanne fakturaer.
G.1.1.4 Andre varer og ydelser
Andre varer og ydelser
Det er fast administrativ praksis, at momsgrundlaget under visse
forudsætninger skal fastsættes højere end vederlaget for leverancen, hvis
dette vederlag ikke mindst svarer til indkøbs- eller fremstillingsprisen
for de pågældende varer og ydelser. Denne praksis har været gældende i de
tilfælde, hvor vederlaget ikke har kunnet lægges til grund som den reelle
betaling for varer og ydelser under hensyn til forholdet mellem parterne,
f.eks i forbindelse med personalesalg.
På baggrund af
Landsskatterettens kendelser i kantinemomssagerne kan der ikke længere
anses at være hjemmel til at kræve moms af en højere værdi end det samlede
vederlag for leverancen, uanset om dette vederlag er fastsat til under
indkøbs- eller fremstillingsprisen for de pågældende leverancer.
Det er det fulde vederlag, der skal momsberigtiges, dvs.
enhver form for vederlagselementer, herunder tilskud eller anden form for
støtte til driften fra en anden end virksomheden selv eller
aftagerne, såfremt disse tilskud er direkte forbundet med leverancernes
priser. Arbejdsydelser, lønreduktioner eller andre modydelser kan også
anses for at udgøre en andel af den samlede modværdi, der er modtaget for
leverancerne, jf. § 27, såfremt de er direkte forbundet med leverancernes
pris. De vil i sådanne tilfælde også skulle momsberigtiges som en del af
vederlaget.
Leverancerne vil i visse tilfælde blive anset for
at være udtaget, jf. momslovens § 5, stk. 2 og 3, såfremt der ikke betales
et vederlag herfor. Der er sket udtagning, såfremt ydelserne
anses for udtaget til kost til virksomhedens indehaver og personale, jf.
momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, såfremt ydelserne er udtaget til
naturalaflønning af virksomhedens personale, jf. momslovens § 42, stk. 1,
nr. 3 eller såfremt ydelserne er udtaget til repræsentation, jf.
momslovens § 42, stk. 1, nr. 5. Endvidere er der sket udtagning, såfremt
ydelserne er udtaget til vederlagsfri overdragelse, eller til privat brug
for virksomhedens indehaver eller til dennes personale, eller i øvrigt til
virksomheden uvedkommende formål, jf. momslovens § 5, stk. 3. I disse
tilfælde skal momsgrundlaget fastsættes til indkøbsprisen eller
fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.
Såfremt
vederlaget er rent symbolsk, kan Told*Skat i konkrete tilfælde beregne
moms af det fulde vederlag i henhold til udtagningsreglerne i momslovens §
5, stk. 2 og stk. 3. Momsgrundlaget er indkøbsprisen eller
fremstillingsprisen, jf. momslovens § 28, stk. 1.
Såfremt
virksomheder skal betale moms ved udtagning, kan moms af indkøb m.v.
hertil fradrages i det omfang, dette ikke allerede er sket.
Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige 25 pct. af momsgrundlaget ved
udtagningen, jf. momslovens § 37, stk. 3.
G.1.1.5 Forudbetaling § 27, stk. 1
Sker der hel eller delvis betaling, inden levering finder sted,
eller inden der udstedes faktura for leverancen, skal der afregnes moms af
80 pct. af det modtagne beløb. Bestemmelsen, der er en konsekvens af, at
betalingstidspunktet i de nævnte tilfælde anses for leveringstidspunkt
efter momslovens § 23, stk. 3, sikrer, at der afregnes moms af betalte
beløb, uanset om levering har funder sted, eller faktura er
udstedt.
Med en momssats på 25 pct. vil nettobeløbet - momsgrundlaget - således
udgøre 80 pct. af det fulde beløb, inkl. moms. Eksempel: 100 kr. udgør 80
pct. af 125 kr. (100 kr. + 25 kr. i moms).
G.1.2 Til momsgrundlaget medregnes § 27, stk.
2
Bestemmelsen præciserer, at der skal opkræves moms af en række nærmere
bestemte omkostninger i forbindelse med momspligtige leverancer, jf.
afsnit G.1.2.1 - G.1.2.5.
G.1.2.1 Told og andre afgifter § 27, stk. 2, nr.
1
Efter denne bestemmelse skal der beregnes moms af told og andre
afgifter, som virksomheden skal betale i forbindelse med den pågældende
leverance. Det kan være told, som betales i forbindelse med indførsel af
varer fra steder uden for EU, eller afgifter, der opkræves ved erhvervelse
af varer fra andre EU-lande. Det kan også dreje sig om told og afgifter,
der er opkrævet i tidligere omsætningsled.
Der skal således
både opkræves moms af en række afgifter, som er opkrævet i tidligere
omsætningsled, og af afgifter, som skal betales samtidig med, at varen
sælges. Det kan f.eks. dreje sig om punkt- og
miljøafgifter.
Registreringsafgift
Registreringsafgift på biler skal i princippet betales af ejeren af
bilen. Afgiften skal derfor ikke indgå i bilforhandlerens momsgrundlag ved
salg af biler, når en forhandler afholder
udgiften på vegne af en konkret køber.
Tilsvarende kan vægtafgifter og forsikringspræmier holdes uden for
momsgrundlaget ved langtidsudlejning af biler, hvis bilen er
indregistreret med lejeren som bruger, og det er aftalt, at de nævnte
omkostninger afholdes direkte af lejer uden om
lejesummen.
Drikkepenge
Drikkepenge, der ydes til serveringspersonale ud over den
serveringsafgift, der er indkalkuleret i den almindelige salgspris, skal
ikke medregnes i momsgrundlaget.
Har
drikkepengene derimod karakter af et obligatorisk pristillæg i form af en
betjeningsafgift, indgår drikkepengene i virksomhedens afgiftsgrundlag,
jf. EF-Domstolens sag C-404/99
.
G.1.2.2 Biomkostninger § 27, stk. 2, nr.
2
Efter momslovens § 27, stk. 2, nr. 2, skal der opkræves moms af
biomkostninger, f.eks. udgifter til provision, emballage, forsendelse,
forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af køber. Dette
gælder, uanset om udgifterne indgår i varens pris, eller om sælger kræver
særskilt betaling for dem.
Herefter skal samtlige
omkostninger, som sælger afholder i forbindelse med en virksomheds salg af
varer og momspligtige ydelser, og som køber skal betale, medregnes i
momsgrundlaget. Afholder køber selv udgifterne, f.eks. ved selv at stille
emballage til rådighed eller selv sørge for transporten og eventuelle
forsikringer i forbindelse med leverancen, skal omkostningerne ikke indgå
i sælgers momsgrundlag. Det samme gælder den
provision, som en sælger får for at have formidlet en forsikring
mellem køber og den egentlige leverandør, f.eks. et
forsikringsselskab, jf. TfS 1994,
233.
Emballage
Hvis sælger udlåner emballage til køber, f.eks. genbrugsflasker, mod
pant, der fortabes, hvis køber ikke returnerer emballagen efter endt brug,
kan sælger medregne det stillede depositum i momsgrundlaget og derefter
fradrage det, når sælger indløser pantet. Sælger kan også holde særskilt
regnskab over depositumbeløbene og nøjes med at betale moms af beløb, der
ikke betales tilbage.
Forsendelse
Omkostninger til forsendelse skal medregnes i momsgrundlaget. Det kan
f.eks. dreje sig om brev- og pakkeporto, efterkravsgebyrer for pakker og
fragtafviklingsgebyrer, som indgår i vareprisen, eller som sælger i øvrigt
kræver betalt af køber.
Gebyrer
Der skal også opkræves moms af diverse gebyrer og afgifter, som sælger
pålægger køber at betale ved for sen betaling, se TfS 1996, 88, om et
privat varmeværks gebyrer for erindringsskrivelser. Opkræves gebyret af
offentlige myndigheder med hjemmel i særligt udstedte love, skal gebyret
dog ikke indregnes i momsgrundlaget, se TfS 1995, 75.
Hvis et
hotel opkræver et gebyr hos gæster til at dække et kreditkortgebyr, som er
pålagt hotellet, fordi hotellet tillader kreditkort som
betalingsmiddel, skal gebyret medregnes i afgiftsgrundlaget. Told- og
Skattestyrelsen har i TfS 2000.331 udtalt, at et kreditkortgebyr påhviler
hotellet som følge af, at dette accepterer kreditkortet som
betalingsmiddel. Gebyret må derfor anses som en udgift for hotellet på
lige fod med andre udgifter til administrative
ydelser.
Udlæg
I et vist omfang kan biomkostninger, som sælger afholder i købers navn
og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget som udlæg, se § 27,
stk. 3, nr. 3, og G.1.3.2.
G.1.2.3 Tilslutningsafgifter § 27, stk. 2, nr.
3
I momsgrundlaget skal medregnes tilslutnings- og oprettelsesafgifter og
andre beløb, som leverandøren afkræver modtageren som betingelse for
levering af varer og momspligtige ydelser. Disse beløb betragtes med andre
ord som en del af vederlaget for senere leverancer og er derfor
momspligtige. Se TfS 1998, 718, hvor Landsskatteretten har fastslået, at
indskud skal indgå i momsgrundlaget, som nye interessenter skal betale for
at kunne indtræde i et interessentskab, der driver vandværk, for dermed at
få adgang til leverancer fra vandværket.
Se endvidere
SKM 2001. 36 LSR, hvor en delebilforenings indmeldelsesgebyrer og deposita
var omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3. Det fremgik af foreningens
medlemsvilkår, at det var en betingelse for leje af bil, at der blev
betalt indmeldelsesgebyrer og deposita
.
Bestemmelsen har til formål at sikre en momsmæssig ligestilling mellem
virksomheder, der opkræver engangsbeløb ved påbegyndelsen af løbende
leverancer og virksomheder, der ikke opkræver sådanne engangsbeløb, men
som til gengæld må opkræve en tilsvarende højere betaling for de løbende
leverancer. Desuden sikrer bestemmelsen, at virksomhedens
etableringsomkostninger, der reelt finansieres af forbrugerne, ikke holdes
uden for momsgrundlaget.
Deposita
Bestemmelsen omfatter ud over tilslutnings- og oprettelsesafgifter
også deposita.
Se endvidere
ovennævnte SKM 2001. 36 LSR, hvor en delebilforenings indmeldelsesgebyrer
og deposita var omfattet af momslovens § 27, stk. 2, nr. 3.
Beløbene skal
medregnes i momsgrundlaget, selv om de er indbetalt midlertidigt som
sikkerhed for købers forpligtelser. I det omfang sådanne momsberigtigede
beløb senere bliver betalt tilbage, f.eks. ved ophør af lejemål, kan der
foretages regulering af virksomhedens momsgrundlag. Reguleringen er
betinget af, at der udstedes kreditnota, se § 52, stk.
2.
Moms af deposita for udlånt emballage er behandlet i
G.1.2.2.
Indskud
Indskud til dækning af andelene i et andelsselskab til finansiering af
selskabets formue blev i Højesterets dom af 13. februar 1976 anset for
sidestillet med en tilslutnings- og oprettelsesafgift og skulle derfor
indregnes i momsgrundlaget. Indskuddene var en betingelse for levering af
selskabets produkter, og en udtrædende andelshaver havde ikke krav på
tilbagebetaling af indskuddet. Dommen er refereret i UfR 1976.330
H.
I det omfang en virksomheds nye aktiviteter, udvidelser og
lign. finansieres ved frivillige tilskud fra virksomhedens aftagere, og
tilskuddene senere betales tilbage til aftagerne, anses tilskuddene ikke
for betaling af en del af vederlaget, men for et lån. Der skal derfor ikke
beregnes moms af tilskuddene. Frivillige indskud, som ikke betales
tilbage, skal medregnes i momsgrundlaget. Se også TfS 1998, 718.
Sikkerhedsstillelser
Sikkerhedsstillelse, der indbetales af en virksomheds kunder som
sikkerhed for betaling for fremtidige leverancer, skal ikke medregnes til
momsgrundlaget, hvis beløbet indsættes i et pengeinstitut på en spærret
konto i kundens navn, og virksomheden ikke opnår indtægter fra
beløbet.
Renter
Af G.1.3.3 fremgår, i hvilket omfang renter skal indgå i
momsgrundlaget.
G.1.2.4 Agentprovision mm. § 27, stk. 2, nr.
4
Agentprovisioner og lign. skal medregnes til det beløb, som sælger
skal opkræve moms af. Også denne bestemmelse svarer til princippet i § 27,
stk. 1.
Et hotel skal eksempelvis opkræve moms af den
fulde værelsespris, som hotelgæsten betaler, selv om hotellet skal betale
en vis procent af prisen til det rejsebureau, der har anvist værelset til
gæsten.
Der skal også opkræves moms af den egentlige
forbrugers købspris i de tilfælde, hvor forbrugeren betaler med et
kreditkort, og kreditkortudstederen betaler leverandøren med fradrag af en
vis procentdel i provision, som kreditkortudstederen beregner sig for sin
tjenesteydelse til leverandøren af varen, se sag C-18/92, Chassures Bally
SA, fra EF-Domstolen.
Den rabat, som en virksomhed yder
værtinder, der sælger virksomhedens produkter ved sammenkomster i private
hjem, er en provision, der skal indgå i momsgrundlaget, dvs. i den pris,
som værtinderne skal betale for varerne, og dermed i det beløb, som
virksomheden skal beregne moms af ved faktureringen til værtinden, jf
Mn.359/73.
Auktionssalær
Der skal opkræves moms af både det salær, der opkræves hos køber
(købersalær), og det salær, der opkræves hos sælger (sælgersalær). I det
omfang sælgersalæret indgår i budsummen, bliver der opkrævet moms af dette
salær ved momsberegningen af budsummen. For at undgå dobbeltbeskatning
skal der i disse situationer ikke beregnes (særskilt) moms af
sælgersalæret, når der afregnes med sælger.
G.1.2.5 Kreditkøbstillæg § 27, stk. 2, nr.
5
Efter denne bestemmelse skal kreditkøbs- og finansieringstillæg mv.
medregnes i momsgrundlaget. Der skal således beregnes moms af de
forskellige tillæg, som en leverandør opkræver af kunden i forbindelse med
salg på afbetaling eller ved kreditgivning.
Det samme
gælder f.eks. gebyrer for notering af panthaverdeklarationer.
Ratetillæg, som opføres på en købekontrakt som en fast procent af
restkøbesummen, og som kun skal betales i det omfang, køberen ikke
overholder kontraktens betalingsbetingelser, skal også indgå i
momsgrundlaget.
De kontogebyrer, som et stormagasin beregner
sig for at administrere en konto med et bestemt maksimum for køb i
stormagasinet, anses for at være fritaget efter lovens § 13, stk. 1, nr.
11, som en finansiel ydelse. Begrundelsen er, at administration af en
sådan konto kan sammenlignes med administration af en kassekredit, som er
momsfri. Administration af konti for andre virksomheder og administration
af kreditsalg er imidlertid
momspligtigt.
Afbetalingstillæg, finansieringstillæg,
rentetillæg og lign., der beregnes ved afbetalingshandler, kan fradrages
(ekskl. moms) i det omfang, de godtgøres køberen f.eks. i tilfælde, hvor
en afbetalingskontrakt indfries tidligere end forudsat ved
oprettelsen.
G.1.3 Til momsgrundlaget medregnes ikke § 27,
stk. 3
Mens momslovens § 27, stk. 2, opregner en række omkostninger, der skal
indgå i momsgrundlaget, nævner § 27, stk. 3, en række andre omkostninger,
der ikke skal medregnes i momsgrundlaget. Det drejer sig om de såkaldt
ubetingede rabatter se G.1.3.1, om udlæg se G.1.3.2 og om renter se
G.1.3.3.
G.1.3.1 Ubetingede rabatter § 27, stk. 3, nr. 1
og nr. 2
Der skal ikke opkræves moms af rabatter, der ydes på det tidspunkt,
hvor leveringen (faktureringen) finder sted. Det samme gælder for
prisnedsættelser i form af kasserabatter ved forudbetaling. Disse
rabatter, der ofte kaldes ubetingede rabatter, kan således holdes uden for
momsgrundlaget.
Rabatter, der er betinget af vilkår, som
ikke er opfyldt ved leveringen, skal derimod medregnes i momsgrundlaget,
men kan - under overholdelse af visse formkrav - fradrages, når og hvis
rabatterne senere bliver udbetalt, se momslovens § 27, stk. 4, og G.1.4 om
betingede rabatter.
Medlemsrabat
Nogle rabatordninger er tilrettelagt således, at private kunder er
medlemmer af en virksomheds rabatklub. Medlemmer af klubben får herefter
rabat på en lang række af virksomhedens produkter. For hver enkelt indkøb
tildeles kunden et antal point. Rabatten er progressiv, således at hvert
point tillægges en større værdi, når en nærmere fastsat pointsum er nået.
Rabatten udbetales ikke til kunden ved det enkelte køb. Kunden får efter
en nærmere fastsat periode tilsendt en check på rabatbeløbet. Kunden kan
så selv vælge, om han vil bevare sin kreditsaldo og samle flere point,
eller om han vil indløse checken.
Disse rabatter blev i
Mn.1305/90 anset for at være ubetingede, hvorfor de ikke skulle medregnes
i momsgrundlaget. Der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at kunden
krediteredes for rabatten i samme øjeblik, købet blev registreret på
kasseapparatet, og at rabatten dermed var endelig på tidspunktet for
leverancen. At udbetalingen af den tilskrevne rabat først skete på et
senere tidspunkt, eller at den eventuelt blev lagt sammen med andre
opnåede rabatter til et større beløb, medførte ikke, at rabatten dermed
skiftede karakter fra at være ubetinget til at være betinget.
Se også TfS 1999, 636, om Forbrugsforeningen af
1886.
G.1.3.2 Udlæg § 27, stk. 3, nr. 3
I henhold til momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan beløb, som en sælger
modtager fra køber som godtgørelse af omkostninger, som sælger har afholdt
i købers navn og for dennes regning, holdes uden for momsgrundlaget.
Betingelserne er, at sælger opfører de omhandlede beløb på en udlægskonto,
og at han kan gøre rede for de enkelte udlægsbeløb. Kan et beløb holdes
uden for momsgrundlaget som udlæg, har den sælger, der foretager udlægget,
følgelig ikke fradrag for den købsmoms, der vedrører udlægget.
Der er i TfS 1999, 173, truffet afgørelse om, at
udlægsreglerne ikke kan anvendes på et hotels afholdelse af udgifter til
musik i forbindelse med afholdelse af weekendarrangementer, idet
udgifterne til musik ikke kan anses for afholdt i den enkelte kundes navn
og for dennes regning.
Eventuelle rabatter skal endvidere
tilkomme den egentlige køber, og den, der foretager udlægget, må ikke
beregne avance heraf. Typiske eksempler på ydelser, der kan afregnes
efter udlægsreglerne, hvis betingelserne er opfyldt, er
en række ydelser eller afgifter, der erhverves fra eller betales til
offentlige myndigheder, og som har tilknytning til sælgers egentlige
leverance uden at indgå i leverancen. Det kan f.eks. dreje sig om
betaling af stempelafgifter, lossepladsafgifter, afgifter for patenter
og varemærker, synsgebyr og registreringsafgifter mv.
transportvirksomheders betaling for andre virksomheders ydelser,
f.eks. for af- og pålæsning i forbindelse med transporten, og
speditørers udlæg for importmoms for varemodtager, se TSS.1319/91.
Nummerplader
Betaling for nummerplader i forbindelse med salg og reparation af
biler kan af forhandleren/værkstedet holdes uden for momsgrundlaget som
udlæg, se TfS 1997, 545, og
Mn.1017/87.
Teleafgifter/-gebyrer
I TfS 1996, 847, har Momsnævnet taget stilling til, om et teleselskab
(fællesantenneanlæg) kunne anvende udlægsreglerne på afgifter til Copy Dan
og gebyrer til Telestyrelsen, som selskabet opkrævede hos sine kunder.
Nævnet fandt, at afgiften til Copy Dan (licensen) kunne holdes uden
for momsgrundlaget, fordi der var tale om en godtgørelse af en omkostning,
som reelt blev afholdt af selskabet på vegne af dets kunder i forhold til
disses træk på ydelserne.
Gebyret til Telestyrelsen skulle
derimod medregnes i momsgrundlaget, fordi disse gebyrer reelt påhvilede
selskabet på samme måde som andre omkostninger. Sidste del af afgørelsen
er en ændring af praksis, hvorfor styrelsen i tilknytning til afgørelsen
besluttede, at praksisændringen skulle have virkning fra den 1. april
1997.
Kreditkortgebyr
Et hotels opkrævning af kreditkortgebyr hos gæster, der anvender
kreditkort som betalingsmiddel, kan ikke anses for udlæg i
overensstemmelse med momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, jf. TfS 2000.331.
Kreditkortgebyret påhviler hotellet som følge at, at dette accepterer
kreditkortet som betalingsmiddel. Gebyret må anses som en udgift for
hotellet i forbindelse med betalingstransaktionen, på lige fod med andre
udgifter til administrative ydelser. At § 20 i lov om betalingskort åbner
mulighed for, at hotellet kan opkræve et gebyr hos gæster svarende til det
gebyr, som hotellet skal betale til kreditkortselskabet og dermed opnå
direkte dækning for denne udgift, medfører ikke, at gebyret kan anses for
afholdt i aftagerens navn og for dennes regning. Hotellet skal derfor
medregne gebyret i afgiftsgrundlaget, jf. § 27, stk. 2, nr. 2. Se nærmere
herom afsnit G 1.2.2.
Portoudgifter
Told- og Skattestyrelsen har efter forhandling med Dansk
Postordreforening fastsat nye retningslinjer for postordrevirksomheders
anvendelse af udlægsreglerne for
portoudgifter.
Retningslinierne trådte i kraft den 1. oktober
2000. Samtidig blev cirkulære F 7003/90 af 28. september 1990 ophævet.
Cirkulæret var udstedt på baggrund af Momsnævnets afgørelse i TfS
1990.446.
Postordrevirksomheder kan herefter jf. TfS
2000.700, anvende udlægsreglerne i momslovens § 27, stk. 3, nr. 3 på
følgende måde:
Virksomheden kan ved fakturering af
forsendelser til kunder anvende et eller flere standardgebyrer til hel
eller delvis dækning af virksomhedens udgifter til porto og interne
forsendelsesomkostninger. Gebyrer skal anføres særskilt over for kunden
uden angivelse af, at gebyret indeholder moms.
Virksomheden
er herefter berettiget til under ét at behandle portoudgifter vedrørende
sådanne forsendelser som momsfrie udlæg for kunderne, således at den del
af de samlede gebyrer, opgjort under ét, der modsvares af portoudgifter
under udlægsordningen, ikke indgår i den momspligtige omsætning. Der
kræves ikke en opgørelse kunde for kunde. Portoudgifter under
udlægsordningen føres på en samlet udlægskonto.
Der foretages
i forbindelse med hver momsangivelse en opgørelse over størrelsen af
periodens samlede fakturerede gebyrer og afholdte portoudgifter under
udlægsordningen. En afholdt portoudgift, hvis størrelse ikke kendes ved
periodeudgang, kan overføres til den efterfølgende periode.
I
periodens samlede fakturerede gebyrer kan modregnes de gebyrer, som
vedrører forsendelser, som virksomheden modtager retur (både gebyrer
vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor kunden har
returret), og for hvilke kunden derfor ikke har betalt gebyret. Det er en
betingelse, at der herved foreligger annullering af
handlen.
Virksomheden er berettiget til - i stedet for at
opgøre de faktiske gebyrer vedrørende returforsendelser - at anvende skøn
over disse udgifters størrelse baseret på virksomhedens gennemsnitlige
returprocent. Grundlaget for skønnet skal kunne
dokumenteres.
Under udlægsordningen
Følgende portoudgifter kan medtages under udlægsordningen:
portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, hvor
virksomheden har faktureret gebyr,
portoudgifter, som vedrører afsendelse af delleverancer og
efterforsendelser, hvor virksomheden uden at opkræve særskilt gebyr
vederlagsfrit eftersender restordre. Det er således en betingelse, at
virksomheden tidligere har faktureret gebyr vedrørende ordren,
og
portoudgifter vedrørende modtagelse af returforsendelser (både
uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor kunden har returret), hvor
kunden har betalt gebyr, herunder tilfælde, hvor der er tale om
returnering af en restordre, hvor kunden har betalt gebyr for den første
udsendelse, men ikke et selvstændigt gebyr for
restordren.
Ikke under
udlægsordningen
Følgende portoudgifter kan ikke medtages under udlægsordningen:
portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, der
returneres (både portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og
forsendelser, hvor kunden har returret), og for hvilke kunden derfor
ikke har betalt gebyret. Virksomheden er berettiget til - i stedet for
at opgøre faktiske portoudgifter vedrørende returforsendelser - at
anvende et skøn over disse udgifters størrelse baseret på virksomhedens
gennemsnitlige returprocenter. Grundlaget for skønnet skal kunne
dokumenteres.
portoudgifter, som vedrører afsendelse af forsendelser, hvor
virksomheden tilbyder gratis forsendelse, det vil sige uden at
virksomheden fakturerer gebyr,
portoudgifter, som vedrører modtagelse af returforsendelser (både
portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor
kunden har returret), hvor virksomheden tilbyder gratis forsendelse, det
vil sige uden at virksomheden fakturerer gebyr, og
portoudgifter, som vedrører modtagelse af returforsendelser (både
portoudgifter vedrørende uafhentede forsendelser og forsendelser, hvor
kunden har returret), og for hvilke kunden derfor ikke har betalt
gebyret.
Rabatter fra post
Der skal mindst én gang årligt foretages en opgørelse og fordeling af
de rabatter, som virksomheden oppebærer fra postvæsenet, hvorefter
momsopgørelsen om nødvendigt korrigeres, således at det kun er
virkomhedens nettoportoudgifter, der er medtaget under
udlægsordningen.
G.1.3.3 Renter § 27, stk. 3, nr. 4
Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af købesummen,
kan holdes uden for momsgrundlaget på betingelse af, at det af
købekontrakten eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget
renten udgør af de enkelte betalinger.
Bestemmelsen, der
skal ses på baggrund af fritagelsen for finansieringsvirksomhed i
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, gælder alene renter, og ikke
finansieringstillæg og lign., der skal indgå i momsgrundlaget efter § 27,
stk. 2, nr. 5, eller andre betalinger, der må anses for at være en del af
vederlaget efter § 27, stk. 1.
Første betingelse
Den ene af betingelserne for at kunne holde renter uden for
momsgrundlaget er, at renterne beregnes af den til enhver tid skyldige del
af købesummen. Denne betingelse kan f.eks. være opfyldt ved, at renten ved
den månedlige indbetaling beregnes som en procentandel af den pågældende
måneds saldo.
Rentetillæg ved salg på afbetaling skal indgå
i momsgrundlaget, hvis tillægget er opført særskilt i købekontrakten som
lig en vis procent af det skyldige beløb, og restbeløbet inkl.
rentetillægget afdrages i et antal lige store månedlige
rater.
Anden betingelse
Den anden betingelse er, at det af købekontrakten eller bilag fremgår,
hvor meget renterne udgør af de enkelte betalinger. Rentebeløbets
størrelse kan f.eks. fremgå af kontoudtog eller af en rentetabel, der
vedlægges kontrakten. Det er ikke tilstrækkeligt, at det ud fra f.eks.
købekontrakten er muligt at beregne, hvor stor en del renten udgør af den
samlede betaling, ligesom generelle rentetabeller over forskellige
afviklingsformer heller ikke opfylder betingelsen for, at renterne kan
holdes uden for momsgrundlaget.
G.1.4 Betingede rabatter § 27, stk. 4
Betingede rabatter, dvs. rabatter, der er betinget af vilkår, der ikke
er opfyldt ved leveringen, kan fradrages i momsgrundlaget, hvis rabatten
senere bliver effektiv. Fradraget kan foretages, når rabatten udbetales,
på betingelse af, at der udstedes kreditnota for den ydede rabat, og at
momsbeløbet fremgår af kreditnotaen.
Dette er også
fastslået af EF-Domstolen i sag C-86/99, Freemans plc, hvor en bonus først
kunne fradrages på det tidspunkt, hvor bonussen blev hævet eller på anden
måde brugt af kunden. I den pågældende sag solgte virksomheden varerne til
sine kunder via forhandlere. Salget foregik pr. postordre. Forhandlerne
bestilte varer til sig selv eller til andre kunder. Betalingen foregik via
et selvfinansieret kreditsystem, som bevirkede, at forhandlerne betalte
katalogprisen for varerne i afdrag. Virksomheden havde en særskilt
kreditkonto for forhandlerne, som automatisk blev godskrevet et beløb til
fordel for forhandleren svarende til 10 pct. af forhandlerens egne køb og
en provision på 10 pct. for køb til andre kunder. Forhandleren kunne når
som helst hæve beløbet på kontoen, men kunne ikke fra begyndelsen betale
katalogprisen minus bonussen for egne køb. Hvis forhandleren ikke foretog
indbetaling rettidigt forfaldt hele det skyldige beløb på kontoen til
betaling straks, og bonus og provision blev ikke udbetalt. Blev bonussen
ikke hævet, blev beløbet slettet i virksomhedens regnskaber efter et
stykke tid, men retten kunne ikke mistes, selv om forhandleren gjorde den
gældende lang tid efter
.
Sondringen mellem ubetingede rabatter, der er omhandlet i G.1.3.1, og
betingede rabatter, er alene relevant, når der skal tages stilling til på
hvilket tidspunkt, der kan ske fradrag for rabatten.
Det er
en betingelse, at rabatten udbetales til den egentlige køber. Se TfS 1999,
33, hvor Landsskatteretten fastslog, at bonus udbetalt til skoler, som er
omfattet af en skolemælksordning, ikke kan anses som en rabat, idet
beløbet tilfalder den enkelte skole og ikke den egentlige aftager af
skolemælk.
Producenter, der til forbrugerne uddeler
rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i
detailforretninger, kan nedsætte deres momsgrundlag med den indløste
rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren
værdien af den indløste kupon, se TfS 1994, 472, der ændrede Mn.162/68 som
følge af EF-Domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC. Kun
producenterne er forpligtede til at regulere momsgrundlaget. Udstedelse af
kreditnota fra producent til en eventuel grossist er unødvendig, når
rabatkuponen sendes tilbage gennem handelsleddene til indløsning hos
producenten. Detailhandler, grossist og producent skal føre regnskab over
modtagne og indløste kuponer. Den producent, der har ydet rabatten, skal
tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit
regnskab.
EF-Domstolen har i sag C-48/97, Kuwait Petroleum
Ltd, fastslået, at der ikke er tale om en rabat eller en bonus i de
tilfælde, hvor der bliver givet et prisnedslag for de samlede omkostninger
ved en levering af goder. I den pågældende sag kunne kunder ved køb af
brændstof til den fulde detailpris få udleveret vouchere, som senere kunne
indløses, hvorefter kunden havde ret til at vælge varer fra en
liste.
Prisafslag
Prisafslag, som ydes kunder på varer og momspligtige ydelser, der
tidligere er momsberigtiget, kan fradrages i momsgrundlaget med det beløb
(ekskl. moms), der godtgøres kunden.
Hvis et
betalingsstandsnings- eller konkursbo yder prisafslag for fejl og mangler
ved leverancer, der er foretaget (faktureret) før
betalingsstandsningen/konkursen, skal fradraget henføres til tidspunktet
for den oprindelige levering (fakturering). Der er lagt vægt på, at
grundlaget for reguleringen kunne konstateres på leveringstidspunktet,
dvs. før betalingsstandsningen/konkursen.
G.1.5 Returvarer § 27, stk. 5
I momsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort
kunder for varer, som virksomheden har modtaget
retur.
Grunden til, at det er 80 pct. af det godtgjorte
beløb, der kan fradrages, er, at momsen af dette beløb inkl. moms udgør 20
pct., hvorefter 80 pct. svarer til varens pris uden moms. Det er følgelig
de 80 pct., der kan fradrages i momsgrundlaget. Procentsatserne er kun
gældende ved en momssats på 25 pct.
Bestemmelsen tager sigte
på varer, der tages tilbage under sådanne omstændigheder, at der
foreligger en annullering af handlen, dvs. tilfælde, hvor den fulde
salgspris godtgøres kunden.
Der er dog administrativt åbnet
mulighed for momsmæssig regulering i de tilfælde, hvor der ydes delvis
godtgørelse for varer, som returneres inden for en garantiperiode eller
returneres/tilbagekøbes inden 1 år efter handlen.
Herudover
er der åbnet mulighed for momsmæssig regulering for varer, der er solgt på
afbetaling med ejendomsforbehold eller på en særlig kontokontrakt (uden
ejendomsforbehold), og som tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt
sine forpligtelser.
Lovens returneringsbegreb er søgt
fastlagt, så det tilgodeser dels gældende kutymer inden for erhvervslivet,
dels administrative og kontrolmæssige hensyn.
Der kan
herefter foretages fradrag i momsgrundlaget i følgende fire
situationer:
Ombytning
Når der sker returnering/ombytning mod godtgørelse af den fulde
salgspris eller af udbetalingen og alle indbetalte afdrag. Fradraget kan
foretages, uanset hvornår returneringen sker.
Hvis sælger i
forbindelse med returnering/ombytning betaler en højere pris for varen,
end den oprindelig var solgt til, kan der ikke foretages fradrag. Det
samme gælder, hvis den højere pris betales på den måde, at køber betaler
en mindre pris end den ellers gældende for en samtidig købt ny vare.
Begrundelsen er, at der i sådanne tilfælde ikke er tale om en returnering
af varer men om en helt ny handel mellem
parterne.
Tilbagekøb inden 1 år
Der kan foretages fradrag, når returneringen/tilbagekøbet finder sted
inden 1 år efter handlens indgåelse mod delvis godtgørelse af
salgsprisen.
Ved afgørelsen af, om varen er
returneret/tilbagekøbt inden l år efter handlen, er det tidspunktet for
varens levering til kunden, som er afgørende. Er der udstedt faktura for
leverancen, anses faktureringstidspunktet for leveringstidspunkt, for så
vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens
afslutning, jf. momslovens § 23. Hvis der ikke er udstedt faktura i
forbindelse med salget, må tidspunktet for leveringen kunne
sandsynliggøres på anden vis.
Returnering inden for
garantiperioden
Der kan foretages fradrag, når varen tages retur inden for en
garantiperiode mod delvis godtgørelse af salgsprisen.
Der
tænkes her på de tilfælde, hvor virksomheden i henhold til en skriftlig
garantiaftale har forpligtet sig til ubetinget at tage varen tilbage, hvis
der inden for garantiperioden konstateres væsentlige fejl og mangler ved
det solgte. Er der derimod tale om tilbagekøb, f.eks. ibyttetagning i
forbindelse med salg af en anden vare, kan der ikke foretages
fradrag.
Afbetaling
Endelig kan der foretages fradrag, når varer, der er solgt på
afbetaling med ejendomsforbehold eller på særlige kontokontrakter (uden
ejendomsforbehold), tages tilbage, fordi køberen ikke har opfyldt sine
forpligtelser.
Der kan ikke foretages fradrag for varer, der
er solgt på afbetaling, hvis alle rettigheder ifølge kontrakten er
transporteret til en anden virksomhed.
Et
finansieringsselskab - eller enhver anden virksomhed end den oprindelige
sælger - der har fået tiltransporteret en kontrakt med ejendomsforbehold,
må således ikke i forbindelse med overtagelsen udstede kreditnota med
deklareret moms.
Hvem kan foretage
fradrag?
Det er kun den oprindelige sælger, der kan foretage fradrag i
momsgrundlaget. For så vidt angår varer, f.eks. bøger og sølvtøj, der
kutymemæssigt ombyttes/tilbagekøbes af en anden virksomhed inden for den
pågældende branche, vil den virksomhed, der foretager ombytningen, dog
kunne foretage fradrag i sit momsgrundlag, se Dep.351/72. Ombytning af
ædelmetaller i barreform mv. er dog ikke omfattet af denne adgang, se
Dep.741/80.
G.1.6 Tab på debitorer § 27, stk. 6
I henhold til momslovens § 27, stk. 6, kan der i momsgrundlaget
fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer, der
vedrører leverede varer og ydelser. Hvis fordringerne senere betales helt
eller delvist, skal 80 pct af det modtagne beløb medregnes i
momsgrundlaget.
Sidstnævnte gælder dog ikke, hvis betalingen
er opnået efter konkurslovens § 96, hvorefter krav på punktafgifter i de
fleste tilfælde er privilegerede, se nærmere
G.1.6.5.2.
G.1.6.1 Konstaterede tab
Forudsætningen for, at et tab kan fradrages i momsgrundlaget, er, at
tabet er konstateret.
Dette var ikke tilfældet i TfS 1999,
886. En virksomhed B havde udført nedrivningsarbejder for C. Da
virksomheden B ikke modtog betaling for en del af det udførte
nedrivningsarbejde sagsøgte virksomheden C. Virksomheden nedlagde påstand
om betaling af vederlaget for det udførte arbejde. Under retssagen gjorde
C et modkrav gældende som følge af, at det havde været nødvendigt for C,
at lade en anden udføre en del af det arbejde, som virksomheden B skulle
have udført. Østre Landsret nedsatte C´s modkrav med 1/3, og udtalte at
denne reduktion medførte, at ingen af parterne herefter havde noget krav
mod den anden. Landskatteretten fastslog i forbindelse med virksomhed B´s
klage over told- og skatteregionens nægtelse af at godkende fradrag for
moms af tab på debitorer, at virksomhedens krav på C ved Østre Landsrets
dom måtte anses for modregnet i C´s modkrav. Idet modregningen skal
sidestilles med betaling havde virksomheden ikke konstateret et tab på en
uerholdelig fordring.
Det er endvidere en forudsætning, at
tabet vedrører leverede varer og ydelser. Har kreditor ydet kredit ud
over, hvad der er sædvanligt inden for den pågældende branche, eller
fortsat leveringen gennem længere tid, selv om han burde have indset, at
debitor ikke ville være i stand til at betale, kan en konkret vurdering
føre til, at tabet ikke anses for at være tab som følge af en momspligtig
leverance, men derimod en følge af et gave-/låneforhold, hvilket ikke
berettiger til fradrag i momsgrundlaget.
Dette var ikke
tilfældet i TfS 1999, 140, hvor Landsskatteretten fastslog, at der ikke
var tale om et interessefælleskab, selv om tabet på den konkrete debitor
svarede til en meget stor del af virksomhedens samlede udeståender, samt
at leveringen af varer til debitor ikke var stoppet på trods af adskillige
rykkere. Landsskatteretten lagde derimod i afgørelsen af, hvorvidt tabet
kunne siges at være konstateret, vægt på, at debitor havde afgivet
insolvenserklæring ved fogedretten, ligesom der var søgt om gældssanering.
I TfS 2000, 825 godkendte Landsskatteretten fradrag for moms af tab på
fordringer på datterselskab, da det måtte antages, at dispositionerne
overvejende måtte anses for forretningsmæssigt begrundet.
I SKM 2001.459
har Landsskatteretten fastslået, at der ikke kan godkendes fradrag for
moms vedrørende et tab på et honorartilgodehavende, der var fremkommet ved
et debitorselskabs tvangsopløsning. Fordringen, der var opstået 8 år før,
ansås for at have skiftet karakter til et lån, der ikke var begrundet i
forretningsmæssige forhold. Landsskatteretten fastslog ligeledes et tab
kan anses for konstateret ved en tvangsopløsning.
Domstolene har endnu ikke haft lejlighed til at tage stilling til
omfanget af fradragsretten for momsen af tab i de situationer, hvor
handelsforholdene må karakteriseres som usædvanlige. På skatteområdet har
Vestre Landsret imidlertid i TfS 1996, 816, givet skattemyndighederne
medhold i, at en skatteyder ikke havde fradragsret for tab over for et
selskab, fordi de transaktioner, der medførte tabet, på afgørende måde
adskilte sig fra et normalt forretningsmellemværende mellem uafhængige
handelspartnere, og fordi de bar præg af skatteyderens personlige og
økonomiske interesser i selskabet som eneanpartshaver og som kautionist.
Et tab anses bl.a. for at være konstateret, når det optræder
under en af de i G.1.6.1.1 - G.1.6.1.7 nævnte omstændigheder.
G.1.6.1.1 Konkurs- og dødsboer
Et tab anses for konstateret, når det ved
afslutningen af konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer) dokumenteres,
at der ikke er opnået fuld dækning for det anmeldte
krav.
G.1.6.1.2 Tvangsakkord
Et tab anses for konstateret, når et
tilgodehavende ved gennemførelsen af en tvangsakkord (almindelig
tvangsakkord eller likvidationsakkord) er nedskrevet med en bestemt andel
af fordringen.
Bestemmelsen omfatter almindelig tvangsakkord
og likvidationsakkord. Disse akkordformer er nærmere beskrevet i
konkurslovens § 157, pkt. 1 og 2. Der vil således kunne foretages
momsmæssig regulering, når den pågældende akkordordning er stadfæstet af
skifteretten. Bestemmelsen omfatter derimod ikke betalingsudsættelse
(moratorium), der er omhandlet i konkurslovens § 157, pkt.
3.
G.1.6.1.3 Frivillig akkord
Et tab anses for konstateret, når der ved
tiltrædelsen af en frivillig akkord er sket reduktion af kreditorernes
krav mod en skyldner, og kreditors tiltrædelse af akkorden har haft til
formål at opnå den størst mulige dækning af fordringen.
En
frivillig akkord er en aftale mellem skyldneren og hans kreditorer,
hvorefter kreditorerne eftergiver en del af deres tilgodehavende. Ved
vurderingen heraf vil det være af betydning, om:
akkordforslaget er fremsat af en advokat eller en brancheforening,
det regnskabsmateriale, der er fremlagt til brug ved akkorden, er
udarbejdet af en statsautoriseret eller registreret revisor,
mindst halvdelen af skyldnerens kreditorer, beregnet efter
beløbsstørrelser, har tiltrådt akkorden,
akkorddividenden er mindst lige så stor som den beregnede dividende
ved gennemførelse af konkurs,
akkorden stort set udtømmer skyldnerens midler og
kreditor ikke er skyldnerens nærtstående, jf. konkurslovens §
2.
Der skal kunne fremlægges rimelig dokumentation for
de nævnte forhold og for akkorddividendens størrelse f.eks. i form af en
særlig erklæring fra en advokat eller brancheforening.
Ved
afgørelse af, om forudsætningerne for momsmæssig regulering er opfyldt, må
der foretages en helhedsvurdering af, om kreditors tiltrædelse af akkorden
har haft til formål at opnå den bedst mulige dækning af
fordringen.
Ved denne helhedsvurdering lægges der vægt på de
beskrevne forhold, f.eks. om akkordforslaget er fremsat af en advokat
eller brancheforening, men der stilles ikke krav om, at den frivillige
akkord er tiltrådt under sådanne omstændigheder, at den på alle punkter er
i nøje overensstemmelse med de beskrevne omstændigheder.
Ved
helhedsvurderingen kan der endvidere lægges vægt på, om det accepteres
skattemæssigt, at tabet fratrækkes i indkomstopgørelsen.
For
kreditorer, hvis fordring vedrører både lån og momspligtige leverancer,
skal der ske en forholdsmæssig fordeling af det konstaterede
tab.
G.1.6.1.4 Forgæves fogedforretning
Et tab anses for konstateret, når det af
udskrift af udlægsbogen fremgår, at fogedforretning for den pågældende
fordring har været forgæves, eller når det ved udskrift af udlægsbogen kan
dokumenteres, at en anden kreditor inden for et tidsrum af højst 6 måneder
har foretaget forgæves udlægsforretning hos den pågældende debitor.
Der er ved fastsættelsen af fristen på 6 måneder sket en
tilpasning til bestemmelserne i retsplejelovens § 490, hvorefter en
fordringshaver, som ikke har fået tilstrækkeligt udlæg til at dække sin
fordring, først kan begære afholdt fornyet udlægsforretning, når der er
forløbet 6 måneder siden sidste udlægsforretning.
Fogedretten
kan i øvrigt afvise at foretage udlægsforretning hos skyldneren, hvis
fogedretten er bekendt med, at der inden for den nævnte frist har været
afholdt en forretning, hvor det ikke har været muligt at opnå
dækning.
En insolvenserklæring, som afgives af skyldneren
under en fogedforretning, vil kunne danne grundlag for momsmæssig
regulering. Tilsvarende vil en erklæring fra fogedretten om, at debitor
inden for 6 måneder har afgivet insolvenserklæring, og begæringen om
udlægsforretning efter reglerne i retsplejelovens § 490 derfor afvises,
kunne sidestilles med dokumentation for forgæves
udlægsforretning.
G.1.6.1.5 Tvangsauktion
Uerholdelighed kan endvidere foreligge i den situation, at en kreditor
har sikret sit tilgodehavende ved pant eller udlæg i en personligt drevet
virksomheds faste ejendomme, det vil sige såvel beboelses- som
erhvervsejendomme. Ejendommen bortsælges på tvangsauktion uden at kreditor
får fuld dækning for sit tilgodehavende.
Det er en forudsætning, at
kreditor gennem regnskabsmateriale vedrørende debitor kan dokumentere, at
fordringen helt eller delvist er endelig tabt.
Bestemmelsen
indebærer, at der ikke skal foretages udlæg med henblik på at dokumentere,
at fordringen er uerholdelig i disse tilfælde. Der er her lagt vægt på, at
kreditor i tvangsauktionssager er i besiddelse af regnskabsmateriale
vedrørende debitor, som kan dokumentere, at fordringen er endelig tabt, og
at debitor efter en afholdt tvangsauktion normalt intet ejer, der vil
kunne gøres udlæg i.
En kreditor, der overtager debitors
ejendom på tvangsauktion med henblik på fyldestgørelse for sit
tilgodehavende ved videresalg af ejendommen, kan ikke foretage momsmæssig
regulering for den del af fordringen, som ikke blev dækket af det afgivne
bud, da der i sådanne tilfælde må tages hensyn til et evt. provenu ved
videresalget af ejendommen. Den pågældende kreditor vil derfor først kunne
foretage regulering, når det ved videresalget af ejendommen er
konstateret, at salgsprovenuet ikke giver dækning for
tilgodehavendet.
G.1.6.1.6 Gældssanering for
jordbrugere
Der er åbnet mulighed for momsmæssig regulering i tilfælde, hvor en
registreret virksomhed som led i en gældssaneringsordning for en
jordbrugsvirksomhed enten eftergiver en fordring eller yder rente- og
afdragsfri henstand med en fordring eller en del deraf, jf. lov om
statsgaranti for gældssaneringslån til jordbrugere (gældssaneringsloven,
lov nr. 268 af 6. maj 1993).
Eftergivelse
Det involverede pengeinstitut vil samtidig med lånesagens
effektuering, dvs. i forbindelse med udbetaling af låneprovenuet mv.,
skriftligt over for de pågældende leverandører bekræfte, at udbetalingen
er sket som led i en gældssanering af den pågældende jordbrugers
virksomhed.
Den pågældende leverandør er i
tiltrædelseserklæringen orienteret om størrelsen af det eftergivne
beløb.
Leverandørvirksomheder, som indrømmer ansøgeren (hel
eller delvis) eftergivelse af en fordring som led i gældssaneringen, kan
først foretage fradrag i momsgrundlaget, når tilsagn om statsgaranti
foreligger fra Hypotekbanken.
Pengeinstituttets meddelelse
vil - sammen med leverandørvirksomhedens øvrige regnskabsmateriale - kunne
tjene som dokumentation for at foretage fradrag i momsgrundlaget
vedrørende den pågældende fordring.
Henstand
Fordringen kan kun fradrages, hvis fordringen er omfattet af en aftale
om rente- og afdragsfri henstand. Denne aftale skal være skriftlig og skal
indeholde bestemmelse om, at der ikke beregnes renter af fordringen fra et
i aftalen angivet tidspunkt, og indtil fordringen er fuldt
indbetalt.
Aftalen skal endvidere indeholde oplysning om
størrelsen af de indefrosne beløb fordelt på varegæld og renter, samt om i
hvilket tidsrum de leverancer, der ligger til grund for de indefrosne
fordringer, har fundet sted.
Momsen af en fordring, der er
omfattet af en aftale om rente- og afdragsfri henstand, kan fradrages, når
gældssaneringsordningen er endeligt godkendt af Hypotekbanken, og skal
berigtiges over for Told·Skat ved tilbagebetalingen af fordringen. Hvis
fordringen betales afdragsvis, berigtiges momsen ved betalingen af de
enkelte afdrag.
Afdrag på den indefrosne fordring forfalder
som hovedregel til betaling i de regnskabsår, hvor debitors
driftsregnskab, opgjort efter sædvanlige principper - også med hensyn til
driftsmæssige afskrivninger - udviser positiv konsolidering. Snarest efter
afslutningen af hvert regnskabsår fremsender jordbrugerens regnskabsfører
driftsregnskabet til jordbrugeren og de kreditorer, der har ydet henstand.
Hvis driftsregnskabet udviser positiv konsolidering, fremsendes tillige
forslag til fordeling af beløbet. Godkendes forslaget af samtlige
kreditorer, der har ydet henstand, indgås en aftale mellem disse og
jordbrugeren om betaling af afdrag på de indefrosne
fordringer.
Hvis indefrysningsaftalen opsiges eller ophører,
f.eks. fordi debitor erklæres konkurs, og boet tages under offentlig
skifte som gældsfragåelsesbo, skal den til restskylden eller dividenden
svarende moms berigtiges over for Told·Skat.
Leverandøren
skal som dokumentation for de foretagne fradrag fremlægge en aftale om
rente- og afdragsfri henstand. Ved senere berigtigelse af momsen skal
aftale om afdragsordning samt genpart af kvitteringer for indbetaling af
hovedstol eller afdrag vedlægges momsregnskabet.
Der er
udarbejdet en standardoverenskomst til brug ved indgåelse af aftaler om
rente- og afdragsfri henstand, således at det sikres, at de krævede
oplysninger bliver anført i aftalen.
Der skal i
standardoverenskomsten beregnes en såkaldt momsrefusionsprocent, der er
udtryk for den andel, som den fradragne moms udgør af det samlede
indefrosne beløb inkl. moms og renter. Denne momsrefusionsprocent skal ved
modtagelse af afdrag på den indefrosne fordring anvendes til beregning af
den moms, der skal indbetales. Det vil således ikke kunne anerkendes, at
modtagne beløb anvendes til forlods nedbringelse af skyldige renter, se
G.1.6.5.
G.1.6.1.7 Andre tilfælde
Der er i et vist omfang behov for at kunne foretage fradrag for
ikke-konstaterede tab, hvis tabets størrelse gør, at de omkostninger, der
måtte være forbundet med en eventuel inddrivelse, ikke står i rimeligt
forhold til fordringens værdi.
Fordringer under 3.000 kr. kan
derfor afskrives, når inddrivelse af beløbet opgives, efter at kreditors
advokat forgæves har rykket debitor for betaling af beløbet, se
Dep.1076/88. Styrelsen har truffet afgørelse om, at det samme gælder, hvis
kreditor selv eller den inkassovirksomhed, som efter aftale med kreditor
har til opgave at inddrive fordringen, forgæves har rykket for betaling af
beløbet.
Det er imidlertid en forudsætning, at der er
foretaget tilstrækkeligt til fordringens inddrivelse, ligesom det normalt
vil være en forudsætning for at foretage fradrag, at handelsforbindelsen
med den pågældende debitor er ophørt mindst 1 år før, fradraget
foretages.
Hvis en kreditor meddeler saldokvittering til en
debitor, kan der kun ske regulering for momsen af tabet, hvis de
betingelser, der er fastsat for frivillige akkorder, er opfyldt, se
Dep.505/77 og G.1.6.1.3 ovenfor. Der vil ikke være fradragsret, hvor en
hovedkreditor meddeler saldokvittering til en debitor, hvis
saldokvitteringen må anses for at være begrundet i hovedkreditorens
ejerskab som hovedanpartshaver af anparter i debitorselskabet. I en sådan
situation vil saldokvitteringen ikke være en forretningsmæssigt begrundet
disposition vedrørende fordringen, og den vil derfor ikke være
tilstrækkelig til at anse fordringen for tabt.
G.1.6.2 Forventede tab
Der kan ikke foretages fradrag for forventede tab på
debitorer.
Konkurs- og dødsboer
Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på
fordringer i konkurs- og dødsboer (gældsfragåelsesboer), før
bobehandlingen er endelig afsluttet. Det er en forudsætning, at
virksomheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator/boets
bestyrer om, at dividenden ikke forventes at overstige en nærmere angiven
procent af fordringen, se Dep.738/80.
Betalingsstandsning
Foreløbigt fradrag for forventede tab kan foretages, når
skyldneren har anmeldt betalingsstandsning, se Dep.841/83. Det er en
betingelse, at der foreligger en erklæring fra et af skifteretten
beskikket tilsyn om, at det må forventes, at de uprivilegerede kreditorer
ikke vil kunne opnå dækning ud over en nærmere angivet procent af deres
tilgodehavender ved den gunstigste af de kreditorordninger, der arbejdes
med. Det er endvidere en betingelse, at beregningen af dækningsprocenten
bygger på en ajourført status for skyldneren.
Virksomheden må
foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet er endeligt
opgjort ved boets afslutning.
G.1.6.3 Tab på overdragne fordringer
Hverken momsloven eller dens forarbejder omhandler, hvorvidt der er
fradrag for tab på fordringer, som er erhvervet fra en momspligtig
virksomhed.
Udgangspunktet er imidlertid, at fradrag for tab
på debitorer nøje er forbundet med den momspligtige virksomhed, der har
foretaget den momspligtige leverance. En erhverver af en fordring, der
indeholder moms, har derfor ikke krav på fradrag i momsgrundlaget, hvis
det senere viser sig, at erhververen lider et tab på fordringerne. Der
skal på den anden side heller ikke betales moms af eventuelle gevinster på
de overtagne fordringer.
Højesteret nægtede således i TfS
1986, 318, en virksomhed fradrag for tab på fordringer, som virksomheden
havde erhvervet til underkurs. Se også Dep.738/80, hvorefter overdragelse
af en fordring til eje til en lavere værdi end pålydende ikke medførte ret
til fradrag i momsgrundlaget for kursdifferencen.
Eventuel
momsmæssig regulering for tab, som måtte være foretaget af virksomheden
forud for overdragelsen af fordringerne, f.eks. foreløbig regulering på
grundlag af en erklæring fra kurator i et konkursbo eller regulering i
forbindelse med nedskrivning af fordringerne på grundlag af en konkret
vurdering, kan derfor fuldt ud tilbageføres i forbindelse med
afhændelse af fordringerne til tredjemand.
Der kan heller
ikke foretages fradrag i momsgrundlaget i tilfælde, hvor der opstår
kursdifference som følge af, at der i forbindelse med overdragelse af en
virksomhed til ny indehaver foretages en generel (lineær) nedskrivning af
den samlede debitormasse, eller der foretages nedskrivning af nogle
nærmere angivne debitorer på grundlag af en vurdering af disse, således at
fordringen overdrages til den ny indehaver til en lavere værdi end den
nominelle.
Overdragelse af en fordring til eje, men hvor det
samtidig er aftalt, at der ved debitors misligholdelse skal ske
tilbagetrtansport, anses som en betinget overdragelse. Hvis debitor
misligholder og det i forbindelse med tilbagetransporten meddeles kunden,
at betaling med frigørende virkning herefter alene vil kunne ske til
virksomheden, vil virksomheden i disse tilfælde komme til at bære tabet på
samme måde, som hvis transporten var formuleret som en overdragelse til
sikkerhed. Der vil således skulle ske regulering af momsen i det omfang,
hvor virksomheden har lidt et tab på den pågældende
debitor.
Virksomhedsoverdragelse
En undtagelse til ovenstående gælder dog i de tilfælde, hvor en
virksomheds debitorer overdrages til pålydende værdi i forbindelse med en
virksomhedsoverdragelse. Konstateres der efterfølgende tab på de
overdragne fordringer, vil den nye virksomhed kunne foretage fradrag i
momsgrundlaget efter de almindelige
regler.
Factoring
Der gælder særlige regler for fradrag for tab på debitorer for
registrerede produktions- og salgsselskaber, der overdrager fakturakrav på
kunder til tredjemand, eksempelvis til et factoringselskab eller til et
finansieringsselskab, der er oprettet af virksomheden for at opnå en
likviditetsforbedring. Factoring kan defineres som systematisk belåning af
udestående fordringer.
Ved en transport til sikkerhed bærer
produktions- eller salgsselskabet fortsat kreditrisikoen for de overdragne
fordringer. Dette indebærer, at produktions- eller salgsselskabet kan
foretage regulering i momsregnskabet i forbindelse med konstaterede tab på
fordringer, som er overdraget til sikkerhed til et factoring- eller
finansieringssselskab. Der vil derimod ikke kunne foretages regulering
vedrørende fordringer, som er overdraget til eje, jf.
ovenfor.
Hvis factoring- eller finansieringsselskabet alene
yder långivning kombineret med en kreditrisikoforsikring, vil produktions-
eller salgsselskabet kunne foretage en regulering i momsregnskabet, hvis
forsikringen udløses på grund af debitors manglende betaling. Udbetaling
af en forsikring sidestilles ikke med betaling fra kunden. Det er dog en
forudsætning, at selskabet forbliver ejer af fordringen mod kunden. Det
skal videre sikres, at alle beløb, der indgår fra kunden, efter at
momsreguleringen er foretaget, medregnes i produktions- eller
salgsselskabets momsgrundlag.
Der vil ligeledes kunne
foretages regulering for konstaterede tab i tilfælde, hvor en købekontrakt
med forhandleren som selvskyldnerkautionist bliver tiltransporteret et
finansieringsselskab (transport til sikkerhed), og forhandleren som følge
af køberens misligholdelse af kontrakten må indfri restgælden. Regulering
vil kunne foretages i den momsperiode, hvor tabet kan opgøres og
dokumenteres i overensstemmelse med de almindeligt gældende
regler.
G.1.6.4 Andre tab
Kontoringe
En kontoring kan ikke fradrage konstaterede tab, der stammer fra
momspligtige leverancer fra kontoringens enkelte medlemmer til
kontokunderne. Tabet må fradrages i momsgrundlaget for den virksomhed, der
har solgt og momsberigtiget de pågældende leverancer. Har virksomheden
overdraget fordringerne til eje til kontoringen, gælder de regler, der er
omhandlet i G.1.6.3. Er kontoringen registreret for salg af varer, gælder
de almindelige regler om tab på uerholdelige
fordringer.
Falske checks
Registrerede virksomheder vil kunne fradrage tab, der opstår
som følge af, at momspligtige leverancer er betalt med falske checks.
Fradraget er betinget af, at bedrageriet er anmeldt til politiet, og at
det ikke har været muligt at inddrive
beløbet.
Underslæb
Tab, som en virksomhed lider som følge af, at en medarbejder i
virksomheden har modtaget og på firmaets vegne kvitteret for nogle
fakturerede beløb uden at afregne betalingen med virksomheden, kan ikke
fradrages i momsgrundlaget.
Det samme gælder, hvis
medarbejderen har modtaget betaling på firmaets vegne for udførte, men
ikke fakturerede arbejder, uden at afregne den modtagne betaling med
virksomheden.
Tab ved fusion
Tab, som er opstået i forbindelse med en lodret fusion mellem et
moder- og et datterselskab, kan ikke sidestilles med en frivillig akkord.
Moderselskabet kan derfor ikke foretage fradrag i momsgrundlaget for den
del af tilgodehavendet, der ikke er dækket.
Der er lagt vægt
på, at der ikke ved gennemførelsen af fusionen er konstateret tab på
uerholdelige fordringer for momspligtige
leverancer.
Konkursboer
Når der afsiges konkursdekret over en registreret virksomhed, og boet
bliver registreret for videreførelse eller afvikling af virksomheden, skal
de momspligtige leverancer, der er foretaget indtil konkursen, henføres
til virksomhedens momsregnskab og medregnes til momsgrundlaget for tiden
indtil konkursen.
Fradrag i momsgrundlaget for konstaterede
tab på uerholdelige fordringer for sådanne leverancer, som har fundet sted
indtil konkursen, skal henføres til den momsperiode, hvor tabet er
konstateret.
Det betyder, at et konkursbo er berettiget til
at foretage momsmæssig regulering, hvis tabet på forretningsdebitorer
først har kunnet konstateres og gøres gældende efter konkursens indtræden,
se Østre Landsrets dom af 28. april
1986.
Konsortiebyggeri
Konstaterede tab på udestående fordringer for momspligtige leverancer
til et konsortium kan fradrages i de konsortiedeltagende leverandørers
momspligtige omsætning efter momslovens § 27, stk. 6.
Tabet
anses for konstateret, når de pågældende bygninger er afhændet af
konsortiet i tilslutning til færdiggørelsen, og når konsortiet er
afviklet.
Indkøbsforeninger
Indkøbsforeninger, der formidler momspligtige leverancer mellem
leverandører og medlemmer af indkøbsforeningen, kan ikke fradrage
konstaterede tab på disse leverancer.
Hvis indkøbsforeningen
derimod selv køber og sælger varerne for egen regning og risiko, kan de
almindelige regler om konstaterede tab på uerholdelige fordringer
anvendes.
Debitors stilling
Debitor skal ikke foretage regulering af købsmomsen, selv om kreditor
får tilladelse til at foretage regulering i sit momsgrundlag for tab på
den pågældende debitor. Grunden er, at der for debitor ikke er tale om en
ændring af det oprindelige fakturabeløb.
G.1.6.5 Opgørelse af tabet
Det er i alle tilfælde en forudsætning for at foretage fradrag, at det
fremgår af det foreliggende regnskabsmateriale, hvorledes der er forholdt
med de udestående fordringer, og at regnskabet i øvrigt føres således, at
det sikres, at de fradragne beløb momsberigtiges i det omfang, de senere
måtte indgå.
Der skal dog ikke ske momsberigtigelse af den
del af eventuelle punktafgifter, eksempelvis afgift af vin, spiritus og
øl, der indbetales i henhold til konkurslovens § 96, se
G.1.6.5.2.
Der kan kun foretages fradrag for tab, som
vedrører momsberigtigede leverancer af varer og ydelser. Renter skal
således ikke medregnes ved opgørelsen af tabet, medmindre der er betalt
moms af renterne, se Dep.887/84. Ved opgørelsen må der derfor foretages en
opdeling af fordringen på momsberigtigede leverancer og renter samt andre
beløb, som ikke er momsberigtiget.
Pantebreve
Pantebreve, som udstedes til hel eller delvis dækning af en fordring,
og hvis kursværdi er lavere end den pålydende værdi, skal ved opgørelsen
af tabet medregnes efter den pålydende værdi. Et skønnet kurstab på
pantebreve, der er modtaget i forbindelse med f.eks. en frivillig akkord,
giver således ikke mulighed for momsmæssig regulering.
Hvis
en kreditor køber eller overtager pantebreve fra en skyldner, kan disse
medregnes til kursværdien i stedet for til den pålydende værdi, når det
konstaterede tab opgøres. I disse tilfælde må pantebrevene ikke være
udstedt af skyldner til betaling af kreditors fordring. Der kan derimod
være tale om pantebreve, som skyldneren er i besiddelse af som følge af
salg af fast ejendom, hvor en huskøber (tredjemand) har udstedt
pantebrevene som led i køb af skyldnerens faste
ejendom.
G.1.6.5.1 Afskrivning af acontobeløb
Alle løbende indbetalinger, der er modtaget fra debitorer før
betalingsstandsningen eller før gennemførelsen af en kreditorordning, skal
som udgangspunkt afskrives på den ældste del af
fordringen.
Foreligger der tilkendegivelser fra debitorerne
eller en konkret aftale mellem parterne om anden anvendelse af sådanne
indbetalinger, f.eks. til forlods nedbringelse af skyldige renter, vil
denne fremgangsmåde kunne godkendes.
Foreligger der ikke sådanne
tilkendegivelser eller aftaler, vil kreditor dog kunne bestemme over
beløbets anvendelse på betingelse af, at der tages behørigt hensyn til
debitorernes interesser.
Vestre Landsret har ved dom af 3.
oktober 1991, jf. TfS 1991, 459, stadfæstet en fogedretskendelse om, at
indbetalinger fra debitor i forbindelse med opgørelse af tab på debitorer
i visse tilfælde forlods kan afskrives på renter.
Dommen
fastslår, at ingen af momslovens bestemmelser angiver, hvordan tabet skal
opgøres for kreditor, og at spørgsmålet om, hvorvidt tilskrevne renter
forlods anses for betalt ved indbetalinger fra debitorer, derfor må
afgøres efter almindelige obligationsretlige regler.
Retten
lagde til grund, at der ved indbetalingerne fra de tabsgivende debitorer
ikke forelå tilkendegivelser fra disse om, hvordan beløbene skulle
afskrives, ligesom der ikke forelå en aftale mellem kreditor og
debitorerne herom. Bestemmelsesretten for så vidt angår beløbets
anvendelse tilkommer herefter fordringshaveren, dvs. kreditor, under
behørig hensyntagen til debitorernes interesser.
Retten lagde
ved afgørelsen vægt på, at det er branchekutyme, at kreditrenter forfalder
og betales forud for anden gæld, og at dette også var i debitors
interesse, jf. ligningslovens § 5, stk. 7 (idag
§ 5, stk. 8).
Anvendelse af indbetalingerne skal således være i debitorernes
interesse. Told·Skat vil kunne acceptere en påtegning på fakturaer eller
kontoudtog om fordeling, hvis debitor ikke har indvendinger.
Det vil ud over nævnte påtegning være en forudsætning, at en
sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med sædvane inden for den
pågældende branche, og at kreditors regnskabssystem er tilrettelagt
således, at den anvendte fremgangsmåde kan dokumenteres.
Hver
enkelt indbetaling til en virksomhed skal afskrives løbende på
indbetalingstidspunkterne på de saldi, der på dette tidspunkt foreligger.
Indbetalinger vil således kun kunne afskrives forlods på de renter, der
var tilskrevet på de enkelte indbetalingstidspunkter, og ikke på senere
tilskrevne renter.
G.1.6.5.2 Punktafgiftspligtige varer
Leverandører af punktafgiftspligtige varer kan ved opgørelsen af
momsgrundlaget se bort fra den del af dividenden på anmeldte fordringer i
et konkursbo, som opnås efter konkurslovens § 96. Dvs. at den dividende,
der opnås på grundlag af et anmeldt krav på punktafgift som et
privilegeret krav efter konkurslovens § 96, ikke indgår i momsgrundlaget i
henhold til momslovens § 27, stk. 6, sidste led.
Når en
punktafgiftsregistreret vareleverandør anmelder den del af et
varetilgodehavende, der udgør punktafgiften som privilegeret krav i
skyldnerens bo i henhold til konkurslovens § 96, kan han undlade at
anmelde den hertil svarende moms som (simpelt) krav i
boet.
Leverandøren vil herefter kunne reducere momsgrundlaget
med det anmeldte punktafgiftskrav i den momsperiode, i hvilken
punktafgiftskravet er anerkendt af boet - uden hensyn til størrelsen af
den senere modtagne dividende på det privilegerede krav. Alternativt
kan leverandøren i den pågældende momsperiode foretage fradrag i
salgsmomsen, hvis momsen ved leveringen er beregnet med en anden momssats
end den, der var gældende på reguleringstidspunktet.
Hvis leverandøren vælger at anmelde momsen af punktafgiftsbeløbet som
et simpelt krav, kan tabet i henhold til momslovens § 27, stk. 6, opgøres
efter samme regler som anført ovenfor. Den opnåede dividende på denne del
af fordringen skal imidlertid fuldt ud afregnes til statskassen, dvs.
tillægges salgsmoms i den periode, i hvilken dividende modtages.
Det bemærkes, at sidstnævnte skal ses i lyset af, at virksomheden
ellers ville opnå en bedre dækning af sit simple krav på selve
varetilgodehavendet, dvs. på varepris ekskl. punktafgift, end de øvrige
kreditorer. Dette skyldes, at virksomheden tidligere har reduceret sit
momsgrundlag med kravet på punktafgiften, hvorfor modtagelse af dividende,
vedrørende den moms som virksomheden ikke skal afregne som følge af
reduktionen, vil indebære, at virksomheden opnår en bedre dækning af sit
simple krav på varetilgodehavendet end de øvrige kreditorer.
Med hensyn til den øvrige del af varetilgodehavendet, dvs. varepris
ekskl. punktafgift, og den hertil svarende moms, der anmeldes i boet som
et simpelt krav, forholdes der efter de almindeligt gældende regler for
regulering af tab på udestående fordringer. Hvis den dividende, som
leverandøren modtager af varetilgodehavendet og den dertil svarende moms,
herefter ikke giver fuld dækning, skal leverandøren reducere sit
momsgrundlag med 80 pct. af det beløb, som han ikke har opnået dækning
for.
G.2 Leverancer mod betaling i andet end
penge
Medens momslovens § 27 omhandler beregningen af momsgrundlaget i de
tilfælde, hvor en momspligtig leverance betales i penge, omhandler § 28 de
tilfælde, hvor momsen ikke kan beregnes af et bestemt beløb. Det kan
f.eks. skyldes, at leverancen betales med andre varer eller ydelser, eller
at indehaveren af virksomheden udtager varer fra virksomhedens lager til
formål, der er virksomheden uvedkommende. I disse tilfælde må der
fastsættes et beløb, som momsen kan beregnes af. § 28 handler om, hvordan
man finder frem til dette beløb.
G.2.1 Udtagning af varer og ydelser § 28, stk.
1
Hvis der udtages varer eller ydelser fra en registreret virksomhed til
formål, der er virksomheden uvedkommende, f.eks. til indehaverens eget
brug eller til brug for personalet, skal der betales moms. De nærmere
regler for momspligten ved udtagning er fastsat i momslovens § 5,
stk. 1-4, der er beskrevet i D.4.
Momslovens § 28, stk. 1,
fastsætter, at i de tilfælde, hvor der sker udtagning efter § 5, stk. 1-3,
skal momsen beregnes af et beløb, der svarer til indkøbsprisen eller til
fremstillingsprisen for de pågældende varer eller ydelser. Selve momsen af
indkøbs- eller fremstillingsprisen skal ikke indgå i momsgrundlaget, men
det skal derimod told og de afgifter, der er nævnt i § 27, stk. 2, nr.
1.
Ved vurderingen af, om fastsættelsen af indkøbs- eller
fremstillingsprisen er sket korrekt, vil der i praksis blive lagt vægt på,
hvilket beløb ligningsmyndigheden har ansat en given udtagning til.
Momsberegningen skal foretages på det tidspunkt, hvor udtagningen
sker.
Anvender en virksomhed egne varer og ydelser til
byggeri mv., og skal virksomheden beregne moms efter lovens § 5, stk. 4,
eller efter §§ 6 - 7, skal momsen ikke beregnes af indkøbs- eller
fremstillingsprisen, men derimod som beskrevet i § 28, stk. 3. Se nærmere
herom i afsnit G.2.3 og Q.1.
Har virksomheden selv indført de
udtagne varer fra lande uden for EU, beregnes momsen af den værdi, der er
fastsat efter reglerne i momslovens § 32, stk. 1, se
G.7.1.
Skatteministeren har i § 29, stk. 2, endvidere hjemmel
til at fastsætte standardbeløb for udtagning, der gælder for grupper af
virksomheder, se G.3.
Eget elforbrug - Vindmøller
Registrerede vindmølleejere skal betale moms af den el, der anvendes
til private eller andre ikke fradragsberettigede formål, jf. momslovens §
5, stk. 1. Ved beregningen af moms af eget forbrug mv., kan salgsprisen
til elværket ikke lægges til grund. Det vil derfor til brug for
momsberegningen vedrørende privat forbrug være nødvendigt at lave en
kalkulation over fremstillingsprisen pr. enhed
(kWh).
Kalkulationen foretages på den måde, at man på
grundlag af møllens samlede årsproduktion beregner kWh-prisen. I
kalkulationen skal indgå alle omkostninger ekskl. moms (også ikke
momsbelagte omkostninger) i forbindelse med drift, vedligeholdelse og
reparation af møllen. I møllens 10 første år skal tillige medregnes en
udgift til afskrivning på 10 pct. pr. år af møllens samlede
anskaffelsespris, herunder eksempelvis udgifter til fundamentering. Evt.
offentlige tilskud må ikke modregnes i anskaffelsesprisen. Forrentning af
anlægsomkostningerne kan indtil videre holdes udenfor
kalkulationen.
Omkostningerne ved genetablering af privat
anvendte vindmøller efter skader skal ikke indgå i momsgrundlaget for
produceret el, i det omfang omkostningerne dækkes af et
forsikringsselskab.
Såfremt omkostningerne ikke dækkes af et
forsikringsselskab, fordi de betragtes som forbedringer, skal denne del
derimod indgå i den momspligtige værdi for produceret el.
Der
skal herefter til momsgrundlaget medregnes en udgift på 10 pct. af disse
omkostninger i de 10 følgende produktionsår.
Der bliver
således tale om en 10-års afskrivningsperiode for såvel den oprindelige
anskaffelsespris som for
forbedringsomkostningerne.
Fællesejede vindmøller skal
udskrive regninger over den kalkulerede fremstillingspris med deklareret
moms til ejerne og medregne dette momsbeløb til salgsmomsen. Registrerede
medejere vil helt eller delvist kunne medregne dette momsbeløb til den
indgående moms efter de almindelige
regler.
G.2.2 Byttehandel § 28, stk. 2
Det fremgår af momslovens § 28, stk. 2, at leveres varer eller ydelser
helt eller delvist mod anden betaling end penge (byttehandel), skal momsen
beregnes af et beløb, der svarer til den pris, som den pågældende vare
eller ydelse normalt sælges til.
Findes der ikke en sådan
sædvanlig salgspris, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der
skal omfatte samtlige de omkostninger og den avance, der almindeligvis
indgår i leverancer af den pågældende art.
Som eksempel kan
nævnes mosterier, der modtager æbler som hel eller delvis betaling for
levering af æblemost, såkaldt lønmost. Momsgrundlaget for mosteriets
leverance er virksomhedens almindelige salgspris ved salg af æblemost.
Denne pris kan fastsættes til virksomhedens listepris uden rabatfradrag
ved salg til detailhandlere, dvs. den pris, som enhver detailhandler vil
kunne købe varen til med henblik på videresalg.
Told- og
Skattestyrelsen har i TfS 1998, 604, truffet afgørelse om, at der er tale
om en byttehandel, når plejehjem og lignende institutioner vederlagsfrit
får overdraget ejendomsretten til en minibus af et reklamefirma mod at
forpligte sig til i en 3-års periode at køre med
reklamer.
G.2.3 Byggevirksomhed § 28, stk. 3
Efter momslovens § 5, stk. 4, skal virksomheder betale moms, hvis de
udtager varer og ydelser til byggeri mv., der ikke vedrører den
registrerede virksomheds leverancer. Det samme gælder, hvis momspligtige
personer for egen regning opfører bygninger til salg eller udlejning eller
til virksomhedens eller virksomhedens indehavers brug under de
omstændigheder, der er nævnt §§ 6 og 7, se D.5.
Er
betingelserne for momspligt opfyldt, skal momsgrundlaget fastsættes på
samme måde, som gælder for byttehandel efter § 28, stk. 2. Det betyder, at
momsen skal beregnes af et beløb, der svarer til virksomhedens almindelige
salgspris for den pågældende leverance. Findes en sådan almindelig
salgspris ikke, skal momsen beregnes af en kalkuleret salgspris, der
omfatter samtlige de omkostninger og den avance, der i almindelighed
indgår i momsgrundlaget for varer og ydelser af den pågældende
art.
Hvis der ikke var fastsat en særlig bestemmelse om,
hvordan momsgrundlaget skulle fastsættes ved byggeri for egen regning,
ville f.eks. en bygningshåndværker, der opfører byggeri til eget brug, til
salg eller udlejning skulle beregne moms af indkøbs- eller
fremstillingsprisen efter § 28, stk. 1. Dette ville indebære en fordel i
forhold til byggeri, hvor bygherren ikke selv er
bygningshåndværker.
Fastsættelsen af en almindelig salgspris
kan volde problemer, hvis virksomheden ikke i øvrigt har afsætning af
tilsvarende byggerier til fremmede. Der må her foretages en konkret
vurdering af den enkelte virksomheds forhold og eventuelt en sammenligning
med øvrigt byggeri af tilsvarende karakter i det pågældende område. I
kalkulationen skal der være plads til samtlige omkostninger og sædvanlig
avance for det arbejde, inkl. materialer, der skal beregnes moms af. Der
skal således også være plads til et salær til bygherren.
Der
skal også betales moms efter en beregnet salgspris, selv om det viser sig,
at et byggeri vil blive solgt med tab.
For prøvehuse, som et
byggeselskab har opført for egen regning på egne grunde, skal
momsgrundlaget fastsættes på grundlag af byggeselskabets prislister for
salg af tilsvarende huse, se TfS 1991, 478.
Byggemodning af
egne grunde anses for opførelse, og momsgrundlaget skal derfor fastsættes
efter momslovens § 28, stk. 3, dvs. til den almindelige salgspris
eller en kalkuleret salgspris.
Reglen i momslovens § 28, stk.
3, er behandlet i afsnit Q.1, hvortil der henvises for en nærmere
beskrivelse.
G.2.3.1 Byggeri for fremmed regning
Opfører en virksomhed byggeri for fremmed regning, skal der beregnes
moms efter momslovens almindelige regler. Det vil med andre ord sige, at
momsgrundlaget er det samlede vederlag, som bygherren skal betale. I dette
vederlag indgår bl.a. betaling for byggeadministration, rejse- og
opholdsudgifter, udregningsvederlag, eventuelle erstatningsbeløb og
finansieringsudgifter, herunder byggelånsrenter, stempel- og
tilslutningsudgifter mv. Momsgrundlaget skal også indeholde betaling for
ydelser, der indgår i det samlede vederlag for byggeriet, selv om
ydelserne isoleret betragtet ikke er momspligtige. Se UfR 1970.813 H, der
er omtalt i G.1.1.
Hvis en del af vederlaget ydes i form af
private pantebreve, er momsgrundlaget den almindelige salgspris, eventuelt
en kalkuleret salgspris. Kursen på pantebrevet påvirker således ikke det
grundlag, der skal beregnes moms af.
Udregningsvederlag ved
licitation skal medregnes i momsgrundlaget for den pågældende entreprise
af den tilbudsgiver, hvis tilbud antages. Dette gælder, uanset om
udregningsvederlaget er indregnet i tilbudssummen eller betales direkte af
bygherren til den pågældende udbyder af licitationen.
Beløb,
der opkræves af bygherren som kompensation i de tilfælde, hvor
virksomheden uden egen skyld er blevet forsinket med udførelsen af sin del
af entreprisen, skal medregnes i momsgrundlaget.
I tilfælde,
hvor virksomheden skal betale bygherren en bod for hver dag,
leveringsfristen overskrides, kan virksomheden fratrække boden inden
momsberegningen, hvis fakturaen udstedes efter, at det er konstateret, at
leveringen er blevet forsinket.
Er slutfaktura udstedt, kan
boden ikke modregnes i virksomhedens momsgrundlag, medmindre der udstedes
kreditnota over boden med angivelse af momsen, jf. lovens § 27, stk.
4.
Byggemoms er i øvrigt behandlet under afsnit Q.1, hvortil
der henvises for en nærmere beskrivelse.
G.2.4 Udtagning af driftsmidler § 28, stk.
4
I henhold til momslovens § 8, stk. 2, skal der betales moms, når der
udtages driftsmidler, som ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, til
formål, der er virksomheden uvedkommende. Der skal dog kun betales moms,
hvis der var fuld eller delvis fradragsret ved købet, se nærmere om den
nævnte bestemmelse i D.6.3.
Hvis udtagningen er
momspligtig efter momslovens § 8, stk. 2, skal momsgrundlaget fastsættes
på samme måde som gælder ved udtagning af varer og ydelser, dvs. at momsen
skal beregnes af indkøbs- eller fremstillingsprisen som i § 28, stk.
1.
Reduktion
Ved udtagning af driftsmidler, der er undergivet værdiforringelse,
skal momsgrundlaget reduceres med 20 pct. for hvert påbegyndt regnskabsår
efter anskaffelses- eller fremstillingstidspunktet.
Grunden
til reduktionen er, at momsgrundlaget ville blive for højt i forhold til
den værdi, som ejeren udtog driftsmidlerne til, hvis indkøbsprisen blev
lagt til grund uden reduktion ved overgangen til ikke-fradragsberettiget
anvendelse.
G.3 Standardsatser § 29, stk. 2
I henhold til momslovens § 29, stk. 2, kan skatteministeren bestemme,
at
varer og ydelser, der udtages til formål, der er virksomheden
uvedkommende, jf. momslovens § 28, stk. 1, smh.m. § 5, stk. 1, nr. 3,
ikke skal momsberigtiges efter fremstillings- eller indkøbsprisen, men
efter standardbeløb.
der fastsættes standardtakster i de tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget
skal opgøres på grundlag af en
kalkulation.
Bemyndigelserne er udnyttet i
momsbekendtgørelsen, hvor der i §§ 13 - 15 er
åbnet mulighed for, at landbrugs- og restaurationsvirksomheder, der
udtager produkter til f.eks. personalets forbrug, kan beregne momsen ud
fra de satsbeløb, som Ligningsrådet har fastsat for det pågældende
år.
Som momsbekendtgørelsen er formuleret, kan den enkelte
virksomhed vælge, om den vil anvende standardsatserne eller beregne momsen
på den måde, der er fastsat i § 28.
G.4 Biludlejning og køreskoler § 30, stk. 1 og
2
Efter momslovens § 30, stk. 1 og 2, kan udlejningsvirksomheder og
køreskoler momsberigtige motorkøretøjer, der har været anvendt til
udlejning eller køreundervisning, på et reduceret grundlag, når de udtages
til ejerens private brug eller sælges. Bestemmelsen omfatter kun
motorkøretøjer, der skal registreres efter færdselsloven.
Udenfor falder motorkøretøjer, der ikke skal registreres
f.eks. motorkøretøjer, der anvendes på køretekniske anlæg, til
stockcarløb og lign.
Det reducerede grundlag udgør et beløb,
der svarer til momsgrundlaget ved motorkøretøjets første momsberigtigelse
her i landet fratrukket et beløb, der forholdsmæssigt udgør dette
grundlags andel af det samlede værditab på motorkøretøjet. Herved
undgår man at betale moms af registreringsafgiften, som indgår i
motorkøretøjets samlede salgspris, og som ikke bliver
momsberigtiget ved salg af nye motorkøretøjer.
Ifølge
bemærkningerne til § 30, nedskrives momsgrundlaget forholdsmæssigt i
forhold til værditabet på køretøjet. Hvis momsgrundlaget udgjorde 35 pct.
af køretøjets oprindelige salgspris, udgør det reducerede grundlag også 35
pct. af videresalgsprisen.
Momsen af det reducerede
momsgrundlag kan findes gennem følgende beregningsmodel:
salgspris
Moms = moms ved køb x
købspris
Moms ved købet er den moms, der er beregnet
af motorkøretøjets momsgrundlag, excl. registreringsafgift.
Salgsprisen er den aftalte pris, som opnås ved afsætning
af motorkøretøjet her i landet. Købsprisen ved motorkøretøjets
første momsberigtigelse her i landet udgør for indregistrerede
motorkøretøjer nyvognsværdien, hvorimod grundlaget for importerede brugte
biler er vurderingsprisen.
Hvis bilen er købt, inden
momssatsen blev ændret til 25 pct., skal der tages højde for forskellen i
momssatsen. Dette gøres ved at opstille en brøk med den nugældende
momssats i tælleren og den momssats, som var gældende ved købet, i
nævneren. Hvis momssatsen ved købet var 22 pct., skal momsbeløbet ganges
med brøken 25/22.
For biler, hvor der er betalt moms her i
landet, men hvor motorkøretøjet ikke er indregistreret i Danmark, fordi
motorkøretøjet anvendes i udlandet af eksempelvis valutaudlændinge, vil
købsprisen være lig med nyvognsprisen. På denne måde vil momsen
procentmæssigt udgøre det samme af købsprisen, ekskl. registreringsafgift,
som af salgsprisen.
Hvis momsen bliver beregnet efter disse
særlige regler, må den udstedte faktura ikke indeholde momsbeløbets
størrelse eller være udformet på en sådan måde, at momsbeløbet kan
udregnes, jf. momslovens § 30, stk. 2. På denne måde sikres det, at en
registreret virksomhed ikke fradrager momsbeløbet ved køb af den
brugte bil.
Landsskatteretten har i TfS 1999, 472, udtalt, at
biler, der er indregistreret og forsikret som udlejningsbiler med henblik
på udlejning fra et værksted i forbindelse med reparation af kundebiler,
er omfattet af disse særlige regler. Der skal således ikke foretages en
vurdering af, hvorvidt værkstedet driver egentlig udlejningsvirksomhed,
ligesom det er uden betydning, hvor stor en del udlejningen udgør af den
samlede omsætning.
Ved salg af andre brugte biler kan momsen
enten beregnes efter de almindelige regler eller på den måde, der er
beskrevet i § 71, se R.5 og Q.2.3.
Bestemmelsen i § 30 er i
øvrigt behandlet i afsnit Q. 2, hvortil der henvises for en nærmere
beskrivelse.
G.5 Salg af egne kunstgenstande § 30, stk.
3
I henhold til momslovens § 30, stk. 3, kan kunstnere og kunstneres
arvinger ved førstegangssalg af kunstneres egne værker momsberigtige
værkerne på et reduceret grundlag, svarende til 20 pct. af momsgrundlaget.
Om de pågældende varer er omfattet af denne bestemmelse afhænger
af, om den toldmæssige tarifering af varerne, jf. momslovens § 69.
Landsskatteretten har således i SKM 2001.270 LSR fastslået, at nogle
glasprodukter, herunder vaser, skåle, fade, lysestager/lyseholdere,
elektriske belysningsartikler mv. er omfattet af § 30, stk. 3.
Den omhandlede kendelse er dog meget konkret begrundet, idet spørgsmålet,
om en vare befinder sig i en potentiel økonomisk konkurrencesituation med
fabriksfremstillede glasvarer, må afgøres konkret fra sag til sag, jf.
SKM.
Er der ikke tale om førstegangssalg, kan momsen for
visse kunstgenstandes vedkommende beregnes efter reglerne for brugte
varer, se kapitel 17 og R.4 om brugte varer.
G.6 Erhvervelser § 31
Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande skal momsen beregnes af
vederlaget for varen, jf. momslovens § 31.
Bestemmelserne i
momslovens §§ 27 - 29 finder også anvendelse ved disse erhvervelser. Det
betyder blandt andet, at afgifter efter andre love, f.eks. punktafgifter,
skal medregnes i grundlaget ved erhvervelsen. Hvis punktafgiften ikke skal
betales ved modtagelsen af varen, men først ved videresalg, skal afgiften
først indgå i grundlaget ved videresalget.
Virksomheder, der
skal beregne moms ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande, skal selv
opgøre momsgrundlaget for de modtagne varer og beregne momsbeløbet. Da
momsgrundlaget er lig med vederlaget for varen, skal fakturaprisen normalt
lægges til grund ved beregningen.
Er fakturabeløbet angivet i
fremmed valuta, skal beløbet omregnes til danske kroner ved bogføringen.
Som omregningskurs anvendes valutakursen på erhvervelsestidspunktet, jf. §
67 i momsbekendtgørelsen.
Pligten til at beregne moms gælder
også ved overførsel af varer til en filial el.lign. her i landet. I
sådanne tilfælde fastsættes momsgrundlaget til varernes almindelige
salgspris eller en kalkuleret salgspris efter momslovens § 28, stk. 2, jf.
§ 29, stk. 1.
G.7 Indførsel af varer fra lande uden for
EU
Ved lov nr. 1299 af 20. december 2000 er
momsloven ændret således, at momsregistrerede virksomheder, der indfører
varer fra steder uden for EU, i stedet for som hidtil at afregne
importmomsen efter toldlovens regler, dvs. senest den 16. i måneden efter
varens indførsel, i fremtiden skal afregne momsen over virksomhedens
momsangivelse efter momslovens § 56. Der henvises til afsnit D.10, O, P.4
og P.5.1.2.
Ændringen
trådte i kraft den 1. april 2001
.
G.7.1 Indførsel § 32, stk. 1
Grundlaget for beregning af den såkaldte importmoms er varernes
toldværdi og andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset
fra selve importmomsen. Tolden skal således altid medregnes i grundlaget.
Punktafgifter indgår kun i det omfang, de efter den pågældende afgiftslov
skal betales ved indførslen. I de fleste tilfælde vil fakturaværdien blive
lagt til grund ved fastsættelse af toldværdien.
Fra 1. januar
1996 skal der også beregnes moms af de forsendelses- og
forsikringsomkostninger mv., der påløber indtil varernes bestemmelsessted
i EU, når dette sted er kendt på det tidspunkt, hvor momspligten
indtræder, dvs. på fortoldningstidspunktet, jf. lov nr. 1097 af 20.
december 1995 om ændring af momsloven og toldloven. Tidligere skulle den
importerende virksomhed kun beregne moms af de forsendelses- og
forsikringsomkostninger, der påløb indtil varernes første bestemmelsessted
her i landet.
Særlige ordninger
For varer, der er omfattet af EU's markedsordninger for
landbrugsvarer, frugt- og gartneriprodukter mv., og som ved indførslen
lægges på oplag for landbrugsvarer, beregnes momsen på grundlag af
toldværdien tillagt eventuel told. Når varerne første gang fraføres
oplaget mod betaling af landbrugselement og af udlignings- og
tillægsafgift, beregnes momsen kun af de nævnte afgifter.
Ved indførsel af landbrugsvarer i andre tilfælde beregnes
momsen på grundlag af toldværdien tillagt eventuel
told.
G.7.2 Indførsel af kunstgenstande § 32, stk.
2
Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter er
momsgrundlaget 20 pct. af det grundlag, som gælder for anden indførsel af
varer fra lande uden for EU.
De kunstgenstande mv., der er
omfattet af denne særlige beregningsmåde, er udtømmende opregnet i lovens
§ 69, stk. 4-6. Det særlige beregningsgrundlag skyldes de særlige regler,
der i øvrigt gælder for handel med brugte varer efter kapitel 17 (§§
69-71), se R.4.
G.7.3 Genindførsel § 32, stk. 3
Varer, som midlertidigt har været udført til steder uden for EU, og
som genindføres efter reparation, forarbejdning, tilpasning, omdannelse
eller bearbejdning, kan tillades momsberigtiget alene af de omkostninger,
der er medgået til den foretagne bearbejdning. De medgåede omkostningerne
kan f.eks. være forsendelses- og forsikringsudgifter og/eller told og
afgifter, der skal betales i forbindelse med ud- og indførslen.
Bestemmelsen i momslovens § 32, stk. 3, kan anvendes ved
genindførsel af varer, der har været forarbejdet efter proceduren for
passiv forædling eller proceduren for standardombytning efter en
toldbevilling.
I andre tilfælde, eksempelvis ved genindførsel
af toldfri varer efter forarbejdning mv. uden for EU, kan momsen også
beregnes af omkostningerne, men på betingelse af, at:
der afleveres en udførselsangivelse (enhedsdokumentets blad 2), som
indeholder oplysninger om varernes værdi og oplysninger til brug for
varernes senere identifikation.
varerne genindføres inden 1 år efter udførslen. Den frist kan dog
forlænges i særlige tilfælde. Varerne skal være udført af den person
eller virksomhed, som genindfører dem. Ved genindførslen skal fremlægges
dokumentation for den tidligere udførsel. Endvidere skal der afgives
erklæring om, at varerne er identiske eller ækvivalente med de udførte
varer.
Som dokumentation kan anvendes eksemplar 8 af enhedsdokumentet, et
handelsdokument eller andre sædvanlige forretningsdokumenter, f.eks.
ordre, faktura, transportdokument.
Ved ækvivalente varer forstås varer, der hører under samme varekode
i EU's kombinerede nomenklatur, dvs. de 8 første cifre i toldtariffens
varekode, og som er af samme handelsmæssige kvalitet og har de samme
tekniske egenskaber.
Hvis indførslen sker i
delsendinger, fremlægges de pågældende eksportdokumenter til afskrivning
af de enkelte varepartier.
G.7.4 Fraførsel § 32, stk. 4
Efter momslovens § 11 a, og § 12, stk. 2, udløser det momspligt, når
varer, der har været undergivet en særlig toldordning, fraføres ordningen.
Efter momslovens § 11 a, skal der således beregnes
moms af EU-varer, der fraføres Københavns Frihavn, et frilager eller et
afgiftsoplag.
For varer fra tredjelande, der har været
henført under en toldordning, f.eks. midlertidig indførsel eller
toldoplag, skal der beregnes moms, når varerne ikke længere er under
ordningen. Det betyder i praksis, at varerne og de ydelser, der måtte være
præsteret i forbindelse med varerne, er fritaget for moms, medens varerne
befinder sig under ordningen.
Pr. 1. januar 1996 gælder der
særlige regler for fastsættelsen af momsgrundlaget, når disse varer
ophører med at være under en toldordning. Momsen skal således beregnes af
det beløb, der ville være blevet anvendt, hvis momsen skulle have været
beregnet på det tidspunkt, hvor varerne blev henført under ordningen.
Hertil skal lægges værdien af eventuelle fritagne ydelser, der måtte være
præsteret på varerne under toldordningen og inden
fraførslen.
Har varen været handlet, mens den var omfattet af
toldordningen, skal der betales moms af den værdi, der blev anvendt ved
den sidste af disse leveringer. Værdien skal forhøjes med værdien af
enhver af de fritagne ydelser, som er præsteret efter denne sidste handel.
Med denne regel er der sket en ligestilling mellem varer, der har været
under en særlig toldprocedure, og andre varer. Der skal således betales
moms af et beløb, der svarer til det beløb, der skulle have været betalt,
hvis varen hele tiden havde været beskattet her i landet. At henføre en
vare under en toldprocedure betyder efter ændringen kun, at betalingen af
moms udskydes, medens det beløb, der skal betales moms af, er det samme,
som hvis varen ikke havde været under en
toldordning.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1998 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJL., OVERSIGTER 1997 OVERSIGTER 1997 - (INDHOLD M.M.) Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008