Moms
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Moms
dansk filial
vareleverancer til Danmark
Reference:
Momsloven § 3, § 11, stk. 3, § 14 og § 4
A B.V., Holland's klage til Landsskatterettens skyldtes, at selskabets
filial i Danmark var ansat momspligtig af vareleverancer til kunder i
Danmark.
Det var oplyst, at det hollandske selskab, A B.V., med virkning fra den 1.
januar 1998 havde oprettet en dansk filial til at tage sig af salg af
selskabets produkter i Danmark. Indtil dette tidspunkt havde A B.V.,
været repræsenteret i Danmark ved et
salgs-/repræsentationskontor, der ikke var momsregistreret. Hensigten
med at kontoret i Danmark skulle have filialstatus var, at kontoret dermed
ville få fuldmagt til at indgå aftaler i selskabets navn.
Selskabet solgte kemikalier til industrielt brug. Alle kunderne var derfor
momsregistrerede.
Filialen optog ordrer fra kunder i Danmark og fakturerede varerne. Der var
ikke noget fysisk varelager i filialen. Ordrerne blev videregivet direkte fra
filialen til selskabet i Holland, hvorfra den fysiske levering skete direkte
til de danske kunder. Al administration foregik i selskabet i Holland,
herunder udprintning af fakturaskrivelser til kunderne.
Der var fremlagt et eksempel på en faktura, hvoraf det fremgik, at
det var filialen i Danmark, der stod som sælger. Der skulle betales i
danske kroner til en bank i Danmark. Repræsentanten havde oplyst, at
den anførte bankkonto var kontrolleret af A B.V. i Holland. Han havde
ligeledes anført, at fakturaer i andre valutaer end danske kroner
skulle betales til en konto i en bank i England, der ligeledes var
kontrolleret af A B.V., Holland. I følge fakturaen var
leveringsbetingelserne DDP, hvilket stod for Deliver, Duty, Paid.
Læs alt
På fakturaen var sælgers momsnummer (VAT REG. NO) det
hollandske selskabs momsnummer og købers momsnummer, var den danske
kundes momsnummer. Repræsentanten havde oplyst, at da varerne på
salgstidspunktet befandt sig i Holland, forlangte de hollandske regler, at
der blev redegjort momsmæssigt for leverancen, når varerne forlod
Holland og transporteredes til kunden i Danmark. Set fra hollandsk side var
leverancen en momsfritaget EU-leverance, da varen blev leveret fysisk til
Danmark til en momsregistreret kunde i Danmark. De hollandske
rapporteringsforpligtelser opfyldtes derfor ved, at A B. V., Holland
anførte sit hollandske momsnummer og kundens danske momsnummer
på fakturaen, og derefter rapporterede leverancen som et momsfrit
EU-salg med salgslisterapportering til den danske købers momsnummer. I
Danmark skulle der også ske en momsmæssig rapportering, idet der
skete en EU-erhvervelse. Denne erhvervelse foretoges på den
foreliggende faktura af den danske køber.
Filialen var momsregistreret, men havde ønsket at fakturere de
danske kunder uden moms direkte fra Holland. Dette vil medføre, at
filialen løbende skulle have moms udbetalt for udgifter til husleje,
driftsmateriel mv.
Det var videre oplyst, at ændringen fra repræsentationskontor
til filial skattemæssigt havde medført fast driftssted i Danmark
for det hollandske selskab, som derfor for 1998 ville være
skattepligtige af filialens indkomst.
Told- og skatteregionen havde ved den påklagede afgørelse
fundet, at den danske filial var momspligtig af varesalget i Danmark, jf.
momslovens §§ 14, stk. 1 og 46, stk. 1. Regionen havde ved afgørelsen
henset til, at vareleverancer foretaget af filialen i Danmark, havde
leveringssted her i landet, hvorfor det påhvilede filialen at betale
moms af leverancer. Regionen havde videre henvist til momslovens § 22, stk. 1
og anført, at erhvervelser skete i Danmark, når godet befandt
sig her efter afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.
Regionen havde videre bl.a. henvist til bestemmelsen i momslovens § 10, der
sidestillede overførelser af varer fra eget lager i et andet EU-land
med afgiftspligtig levering. Det kunne ikke efter regionens opfattelse
lægges til grund for fastlæggelse af beskatningsstedet til et
andet sted (oprindelses-/salgslandet), at varen ikke fysisk blev leveret til
erhververen (fx. via eget lager her i landet med henblik på senere
levering til køber), respektive at det juridiske leveringstidspunkt
(risikoens overgang fra sælger til køber) blev fastlagt
anderledes. Afgørende for fastlæggelsen af leveringsstedet var,
at varen befandt sig her. Regionen havde henvist til momslovens § 46, stk. 2,
hvorefter betalingen af afgiften af varer fra andre EU-lande påhvilede
den afgiftspligtige person, der foretog en afgiftspligtig erhvervelse.
Leverancen til køber fandtes herefter at have leveringssted her i
landet, jf. lovens § 14, stk. 1, der omfattede indenlandske varesalg. Momsen
skulle derfor betales af den afgiftspligtige person - i
nærværende sag, filialen - som foretog en afgiftspligtig
levering, jf. momslovens § 46, stk. 1.
Selskabets revisor havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at filialens leverancer havde deres momsmæssige leveringssted i
Holland, jf. momslovens § 14, hvorfor filialens salg til kunder i Danmark
ikke skulle belægges med moms.
Revisoren havde til støtte herfor gjort gældende, at
momslovens § 14, der fastlagde leveringsstedet for varer, måtte anses
at være i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i 6.
momsdirektivs artikel 8. Leveringsstedet skulle efter disse regler
fastlægges forskelligt, bl.a. afhængigt af om der i forbindelse
med leveringen skete en forsendelse mellem flere lande af varen. Blev varen
leveret internt i et medlemsland, var leveringsstedet dette land, og lokal
moms skulle som følge deraf pålægges, jf. momslovens § 14,
stk. 1. Blev varen leveret fra ét medlemsland til et andet, var
leveringsstedet det land, hvor varen befandt sig på det tidspunkt, hvor
forsendelsen eller transporten til aftageren blev påbegyndt, jf.
momslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Det var revisorens opfattelse, at der i den
foreliggende situation skete en forsendelse af varen mellem to lande, nemlig
Holland og Danmark som et direkte resultat af filialens salg af varen til
kunden. For dette salg var leveringsstedet Holland, idet varen befandt sig
der, når forsendelsen til aftageren (den danske kunde)
påbegyndtes. Revisoren fandt således ikke, at der var
holdepunkter for som antaget af regionen, at der forud for filialens salg var
sket en overførsel mellem selskabet i Holland og filialen i Danmark.
Revisoren havde videre anført, at det var korrekt, at der skete en
erhvervelse, men efter revisorens opfattelse skete denne erhvervelse af den
danske kunde, der overtog retten til som ejer at råde over en vare, der
blev forsendt eller transporteret til kunden fra et andet EU-land. Den
tilhørende beregning af erhvervelsesmoms for de varer, der sendtes fra
Holland direkte til kunderne, skulle derfor foretages af kunderne. Revisoren
havde anført, at der ikke var provenumæssige hensyn at tage i
sagen, idet alle filialens kunder var momsregistrerede og derfor kunne
foretage fradrag for momsen, hvorefter handlen var momsneutral.
Det var videre anført, at reglerne om overførsler i
momslovens § 10 og § 11, stk. 3, ikke var relevante, idet der allerede
på forsendelsestidspunktet var indgået en aftale med en
køber om levering af varen.
Det var endelig anført, at bestemmelserne om trekantshandel heller
ikke kunne anvendes, idet dette forudsatte 3 juridiske parter fra 3
forskellige EU-lande.
Det blev herefter gjort gældende, at varernes leveringssted var
Holland, hvorfor salget til kunderne i Danmark ikke skulle belægges med
moms. Den danske køber havde haft en erhvervelse jf. momslovens § 11,
stk. 1, hvorfor det efter momslovens § 46, stk. 2, påhvilede
køberen at beregne den danske moms af erhvervelsen.
Under sagens behandling i Landsskatteretten havde Told- og Skattestyrelsen
bl.a. anført, at forudsætningen for, at filialen kunne
optræde som sælger af de pågældende varer, herunder
udstede faktura til kunden i filialens navn, nødvendigvis måtte
være, at filialen momsretligt havde erhvervet retten til som ejer at
råde over varen, hvorved filialen kunne videresælge varen til
slutkunden. Det betød, at salget af varerne fra den danske filial til
filialens kunder i Danmark skulle behandles efter de danske momsregler, idet
varerne forinden salget måtte anses for overført af filialen til
Danmark til brug for filialens erhvervsmæssige virksomhed her i landet.
Revisor havde hertil bl.a. anført, at selskabsretligt ville
moderselskab og filial altid være en og samme juridiske enhed.
Momsloven afveg ikke, og kunne ikke afvige fra dette fundamentale
selskabsretlige princip, uanset at selskab og filial var momsregistreret i to
forskellige lande. Da selskab og filial var én juridisk person, ville
filialen kunne råde over varen i Holland. Det var videre anført,
at der ikke var sket en overførsel i 6. momsdirektivs og momslovens
forstand. Varen var faktisk leveret fra Holland til den danske kunde og
befandt sig i Holland ved forsendelsen til kunden. Leveringsstedet fandtes
således at være i Holland, jf. momslovens § 14, stk. 1. Det var
tillige anført, at reglerne i momslovens § 11, stk. 3, i denne
sammenhæng ikke var relevante, idet der på
forsendelsestidspunktet var indgået en aftale med en køber om
levering af varen.
Landsskatteretten udtalte:
Filialen var momsregistreret i Danmark og drev selvstændig
økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3. Det havde da også
medført, at det hollandske selskab skattemæssigt havde
fået fast driftssted i Danmark. Når dette sammenholdtes med, at
det af de fremlagte fakturaer fremgik, at filialen stod anført som
sælger, fandt retten, at varerne var overført til filialen
forinden dennes salg til kunderne, jf. momslovens § 11, stk. 3. Filialen var
derfor momspligtig af salget til de danske kunder, jf. momslovens § 14 og §
4.
Den påklagede afgørelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Moms- og afgiftspligt ved virksomheds afhentning af varer i andet EU-land Retsinformation · 16. august 2025
- Skattecentret har efteropkrævet i alt 220.808.090 kr. i moms for perioden januar - juli 2002 samt november 2003 - november 2004 Landsskatteretten · 1. marts 2011
- Moms - Kædehandel - Transport Retsinformation · 17. marts 2021
- Skattestyrelsen har forhøjet [virksomhed1] I/S' momstilsvar med i alt 193.872 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2021 Landsskatteretten · 25. april 2025
- Efteropkrævning af udgående moms Landsskatteretten · 14. februar 2022
- Bindende svar - Moms - betalingspligtig person ved erhvervelse af varer fra Tyskland Retsinformation · 21. juni 2016
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 26. maj 2010 om statsstøtte i form af et forlig om afgifter iværksat af Belgien til fordel for virksomheden Umicore S.A. (tidligere »Union Minère S.A.«) (Statsstøtte C 76/03 (ex NN 69/03)) (meddelt under nummer K(2010) 2538) (Kun den franske og den nederlandske udgave er autentiske) (EØS-relevant tekst) (2011/276/EU) EU-lovgivning · 26. maj 2010
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- Momsgodtgørelse – forsikringskunder i tredjeland – fællesregistrering – filial i tredjeland Retsinformation · 7. marts 2009
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008