Spring til indhold

Retsinformation

Registreringsafgift

KEN nr 11094 af 30/06/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Registreringsafgift

kost- og dagskole

Reference:

RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Kost- og dagskolen A's klage til Landsskatteretten vedrørte told-

og skatteregionens afgørelse af 19. juni 1998, hvorved der var meddelt

afslag på en ansøgning om afgiftsfritagelse ved køb af en

bus, jf. registreringsafgiftslovens (RGAL) § 2, stk. 1, nr. 6 a.

Det var oplyst, at A var en selvejende institution, der blev drevet i

henhold til lov om frie grundskoler, og at der bl.a. var ansat en psykolog,

en speciallærer og terapeut, en socialrådgiver og 15

pædagoger/lærere. Derudover samarbejdede skolen fast med 3

privatpraktiserende psykologer og havde et ad hoc samarbejde med en

overlæge på børnepsykiatrisk afdeling.

Skolen bestod dels af en dagskole for elever til og med 10. klasse

normeret til 16 elever og dels af en kostskole for elever fra 6. - 10. klasse

normeret til 36 elever. Alle kostelever og de fleste dagelever var henvist

fra kommunale socialforvaltninger, børnepsykiatriske afdelinger,

børnerådgivninger og behandlingshjem. Anbringelser var sket

efter bistandslovens § 33 med kommunalt tilsyn af børnene efter §§ 66

b, 66 c og 66 f.

Det var yderligere oplyst, at der i tæt tilknytning blev drevet den

selvejende institution B, hvor der var plads til 6 børn i alderen 7 -

13 år, som alle var elever på A. Opholdsstedet blev drevet med

kommunens godkendelse som en § 66 institution for omsorgssvigtede

børn, der havde varigt ophold. Der var p.t. ansat 4 pædagoger,

og opholdsstedet havde mulighed for at anvende skolens kliniske psykolog,

socialrådgiver og tilknyttede privatpraktiserende psykologer.

Skolen havde ansøgt om afgiftsfritagelse i forbindelse med et

planlagt indkøb af en bus med 15 sæder. Der var samtidig blevet

Læs alt

anmodet om tilladelse til transport af børn anbragt på den

selvejende institution B i skolens bus.

Told- og skatteregionen havde ikke imødekommet ansøgningen,

idet regionen havde fundet, at skolen ikke kunne sidestilles med plejehjem

eller lignende institutioner, selvom der foregik en psykologisk behandling.

En skole, hvor hovedformålet var undervisning, kunne ikke sidestilles

med plejehjem eller lignende institutioner, og skolens elever kunne ikke

anses at have en sådan patientrelation til institutionen, som var

forudsat i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a, idet det ifølge skolens

vedtægter fremgik, at formålet var at drive en friskole,

skolefritidsordning samt børnehaveklasse.

Skolens repræsentant havde nedlagt påstand om, at

ansøgningen blev imødekommet. Han havde til støtte

herfor bl.a. anført, at skolen skulle sidestilles med "lignende

institutioner", fordi børnene modtog pleje og behandling af permanent

tilknyttet personale med relevant faglig uddannelse. Samtlige børn og

unge var visiteret gennem offentlige forvaltninger og institutioner, og

hovedparten havde fysiske eller psykiske problemer. De var omsorgs-, pleje-

eller behandlingskrævende og kunne ofte ikke færdes på egen

hånd. Den daglige omsorg, pleje og behandling blev foretaget af

socialpædagoger, lærere, psykologer, terapeut,

socialrådgiver m.v. De skulle transporteres til læge,

speciallæge, tandlæge, børnepsykiatriske afdelinger,

børnerådgivninger, psykologbehandling, socialforvaltning,

forældremøder m.m. De var anbragt uden for hjemmet og havde

permanent varigt ophold på skolen. Skolens virksomhed basserede sig

på undervisning, socialpædagogik, omsorg, terapi og anden

behandling. Det ene kunne ikke eksistere uden det andet. Skolens fastansatte

kliniske psykolog fulgte løbende børnenes ophold og behandling

på skolen via samtaler, tests, observationer og gruppeforløb med

eleverne. Ca. 2/3 af alle skolens børn gik i løbet af deres

ophold på skolen i et længerevarende terapiforløb, der

blev betalt særskilt af de anbringende kommuner. Skolens psykolog havde

en del af børnene i terapi, og resten gik i terapi hos en af de 3

psykologer, som skolen samarbejdede med. Herudover superviserede psykologen

det pædagogiske personale, idet der løbende var brug for dialog

og vejledning omkring den daglige pædagogik og behandling af

børnenes problemer.

Det var vedrørende anmodningen om tilladelse til transport af

børn anbragt på B bl.a. forklaret, at institutionen var relativt

nyoprettet, idet der var taget hensyn til en lovændring, hvorefter det

ikke var tilladt for en skole som A at have kostelever under en vis alder.

Man havde derfor været nødt til at stifte en selvstændig

institution, som kunne tilbyde ophold for de yngre elever. B havde en af de i

alt 4 bygninger, der befandt sig på grunden, og der var ansat

særskilt personale, men i det daglige var der et vidtgående

samarbejde mellem de to institutioner.

Landsskatteretten udtalte, at ifølge RGAL § 2, stk. 1, nr. 6, litra

a, var køretøjer, som omhandlet i lovens § 5 a, stk. 1, nr. 2,

fritaget for afgift, hvis de tilhørte plejehjem, ældrecentre og

lignende institutioner og anvendtes til befordring af egne beboere eller

hjemmeboende ældre, der var visiteret til aktiviteter på

institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske

færdigheder.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, fandt, at den klagende

institution måtte anses for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a.,

idet der var lagt afgørende vægt på den faktiske

aktivitet, der blev udøvet på institutionen. Der var ikke alene

tale om en skole, hvor eleverne modtog undervisning, men tillige om et hjem,

der ud over undervisning varetog elevernes plejebehov. Det var herved

bemærket, at der efter det oplyste var tale om egentlig pleje af

eleverne, hvilket var understøttet af, at der var ansat en psykolog

på skolen samt etableret fast samarbejde dels med privatpraktiserende

psykologer, dels med en børnepsykiatrisk afdeling, sammenholdt med

personalets sammensætning i øvrigt. Denne pleje af

børnene kunne sidestilles med den pleje, der foregik på de

plejehjem og ældrecentre, der var omtalt i RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a,

således at der var tale om en lignende institution. Det blev i denne

forbindelse bemærket, at det ikke kunne anses for afgørende, at

børnenes problemer og plejebehov efter det oplyste i overvejende grad

var af psykisk art.

Disse retsmedlemmer fandt videre, at der ikke var noget til hinder for, at

det omhandlede køretøj anvendtes til transport af børn

anbragt på den selvejende institution B, idet der herved var henset til

det foreliggende om den nære forbindelse mellem de to institutioner,

samt til, at B efter det oplyste ligeledes måtte anses for omfattet af

RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a. Retsmedlemmerne voterede derfor for at ændre

den påklagede afgørelse i overensstemmelse hermed.

Et retsmedlem fandt ikke, at der i den nævnte undtagelsesbestemmelse

var fornøden hjemmel til at fritage en dag- og kostskole som den

foreliggende, der primært havde til formål at skabe betryggende

undervisningsrammer for børn, der havde været udsat for

omsorgssvigt. Den omstændighed, at børnene var henvist til

skolen i medfør af bistandslovens § 33, nu lov om social service § 40,

og at der på skolen foregik psykologisk behandling m.v. kunne ikke

føre til andet resultat. Dette medlem voterede derfor for at

stadfæste den påklagede afgørelse.

Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet, og den

påklagede afgørelse blev ændret således, at

institutionen ansås for omfattet af RGAL § 2, stk. 1, nr. 6 a,

således at institutionens anskaffelse af et køretøj som

omfattet af § 5 a, stk. 1, nr. 2, var fritaget for afgift, idet der samtidig

blev meddelt tilladelse til, at den omhandlede bus anvendtes til transport af

børn anbragt på den selvejende institution B.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter