Skrivelse om nye regler som følge af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning af aktindsigt) m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skrivelse om nye regler som følge af
lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven
(Fangeflugt og begrænsning af aktindsigt) m.v.
Vedlagt sendes
1. Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af
personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring,
2. Vejledning om anbringelse og overførsel af dømte,
som skal udstå fængselsstraf eller forvaring,
3. Bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra
fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i
fængsler og arresthuse,
4. Vejledning om udelukkelse af indsatte fra fællesskab,
herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og
arresthuse,
5. Vejledning om behandlingen af sager om disciplinærstraf,
konfiskation og modregning af erstatningsbeløb,
6. Bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution
m.v. uden for fængsel eller arresthus, samt
7. Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden
for fængsel eller arresthus.
Reglerne træder i kraft den 1. august 2002.
Lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven, der trådte i kraft
den 8. juni 2002, indebærer dels, at det bliver strafbart for anholdte
og fængslede at flygte, dels at retten til bl.a. partsaktindsigt efter
forvaltningsloven afskæres i visse sagstyper i forbindelse med
straffuldbyrdelse, varetægtsfængsling m.v.
Ved skrivelse af 7. juni 2002 udsendte direktoratet
lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og
forvaltningsloven med bemærkninger. Af lovbemærkningerne
Læs alt
fremgår en række fortolkningsbidrag m.v. til de nye bestemmelser.
Nedenfor under punkt 1 og 2 er nogle af disse fortolkningsbidrag
fremhævet.
Ændringen af forvaltningsloven har medført
behov for konsekvensændringer i de ovennævnte
bekendtgørelser m.v. Disse ændringer er der redegjort for under
punkt 3.
Fangeflugt
Ændringen af straffeloven indebærer, at det er
strafbart for anholdte og fængslede at flygte eller forsøge
på at flygte. Der henvises i den forbindelse til straffelovens § 124,
stk. 1, hvoraf det nu fremgår, at den, der flygter som anholdt eller
fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
Det følger af lovændringen, at en
fængslet person er en person, der afsoner fængselsstraf eller
forvandlingsstraf for bøde, er anbragt i forvaring eller er
varetægtsfængslet. Straffelovens § 124, stk. 1 omfatter
således indsatte i arresthuse og fængsler, herunder i såvel
åbne som lukkede fængsler. § 124, stk. 1 omfatter også
anholdte.
Personer, som er anbragt i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 78, er udstationeret, er idømt en
ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a eller er surrogatanbragt i
medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, er også at
betragte som fængslede personer, jf. blandt andet straffelovens § 124,
stk. 4.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at
bestemmelsen ikke omfatter udlændinge, som i medfør af de
særlige regler i udlændingeloven er varetægtsfængslet
eller i øvrigt frihedsberøvet.
Lovbemærkningerne angiver, at en anholdt eller
fængslet person anses for flygtet, når den pågældende
aktivt unddrager sig den frihedsberøvelse, som den
pågældende i anledning af en mistanke om et strafbart forhold
eller afsoningen af en fængselsstraf eller forvandlingsstraf for
bøde m.v., er underlagt. Bestemmelsen vil således f.eks. omfatte
den indsatte, som måtte flygte fra lukket fængsel eller
arresthus. Lovbemærkningerne angiver blandt andet derudover, at for
varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, indsatte i åbne
fængsler eller anbragt under alternative afsoningsformer f.eks. i
sikrede institutioner for børn og unge eller i kriminalforsorgens
pensioner vil det blive anset som flugt, såfremt den
pågældende forlader anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme
gælder, hvis en indsat i forbindelse med transport eller under ledsaget
udgang undviger fra transporten eller den ledsagende
fængselsfunktionær.
Det skal bemærkes, at det ikke vil være
strafbart, hvis den indsatte udebliver fra fængslet efter uledsaget
udgang.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at navnlig
præventive hensyn taler for, at der ved siden af et strafansvar
skal være mulighed for hurtigt at kunne reagere med
disciplinærstraf over for indsatte i tilfælde af flugt eller
flugtforsøg. Der vil derfor fortsat ved siden af straf for
overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1 kunne ikendes en
disciplinærstraf som hidtil.
Institutionerne skal anmelde overtrædelse af
straffelovens § 124, stk. 1, til politiet.
Direktoratet skal anmode om, at de indsatte via
institutionens modtagelsesprocedure bliver gjort opmærksom på, at
flugt eller forsøg på flugt er strafbart.
2. Begrænsning af aktindsigt
Ændringen af forvaltningsloven medfører, at
en parts ret til aktindsigt afskæres i visse typer af sager i
forbindelse med varetægtsfængsling, fuldbyrdelse af
fængselsstraf m.v.
Det følger således af forvaltningslovens § 9,
stk. 4, at de sagstyper, det drejer sig om, er valg af afsoningsinstitution,
overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i
afsoningsinstitution. Endvidere drejer det sig om valg af
varetægtsfængsel, overførsel til andet
varetægtsfængsel eller afdeling i varetægtsfængsel
samt endelig sager om udelukkelse af indsatte fra fællesskab. Det
bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne, at sager om
anbringelse (overførsel) af dømte til institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus (straffuldbyrdelseslovens § 78) er omfattet af
opregningen af sagstyper i forvaltningslovens § 9, stk. 4.
Det er anført i lovbemærkningerne, at, da den
indsattes ret til aktindsigt er afskåret, kan en anmodning om
aktindsigt afslås alene med en henvisning til forvaltningslovens § 9,
stk. 4. Yderligere begrundelse for afslaget på aktindsigt er
således ikke nødvendig.
For andre typer af sager om straffuldbyrdelse (end de der
er nævnt i forvaltningslovens § 9, stk. 4) gælder fortsat
forvaltningslovens § 9, stk. 1, dvs. at der som udgangspunkt er adgang til
aktindsigt.
I besvarelsen af spørgsmål nr. 1 af 26. marts
2002 fra Folketingets Retsudvalg (L 140 bilag 5) vedrørende
lovforslaget er det anført, at der kan "bl.a. opstå
tilfælde, hvor der i forbindelse med fængselsmyndighedernes
behandling af en konkret sag kan være spørgsmål både
om at træffe foranstaltninger omfattet af den foreslåede
begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks. overførsel til andet
fængsel) og om at træffe foranstaltninger, der ikke er omfattet
af den foreslåede begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks.
disciplinærstraf). I relation til oplysninger, der indgår i
"blandede" sager af denne karakter, vil det efter
Justitsministeriets opfattelse ikke være muligt at anvende
forvaltningslovens § 9, stk. 4, såfremt der udover afgørelser
omfattet af opregningen i den foreslåede bestemmelse er truffet en
afgørelse eller er en nærliggende mulighed for, at der vil blive
truffet en afgørelse om forhold, der falder uden for den
foreslåede bestemmelse (som f.eks. idømmelse af
disciplinærstraf). De pågældende oplysninger vil i så
fald være undergivet partens ret til aktindsigt, medmindre der efter en
konkret vurdering er grundlag for at undtage oplysningerne fra retten til
aktindsigt, f.eks. efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, der er
omtalt i pkt. 3.1.1. i lovforslagets bemærkninger."
Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, skal der
ikke ske partshøring, hvis parten ikke har ret til partsaktindsigt i
de pågældende oplysninger. Når adgangen til partsaktindsigt
er afskåret i sager omfattet af § 9, stk. 4, indebærer det derfor
også, at der ikke er krav om, at der foretages partshøring efter
forvaltningslovens § 19, inden der træffes afgørelse.
Såfremt der gives den indsatte en skriftlig
begrundelse for afgørelsen i sager, der er omfattet af
forvaltningslovens § 9, stk. 4, skal denne alene indeholde en henvisning til
de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, jf.
forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at
bestemmelsen i § 9, stk. 4 i forvaltningsloven ikke er til hinder for, at der
efter omstændighederne gives aktindsigt i de nævnte typer af
sager i det omfang hverken private eller offentlige interesser taler imod
("meroffentlighed"). Tilsvarende er bestemmelsen i § 24, stk. 3, 1.
pkt. ikke til hinder for, at der kan gives en nærmere begrundelse for
afgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke foreligger
modstående private eller offentlig interesser.
I den ovennævnte besvarelse af
spørgsmål nr. 1 af 26. marts 2002 fra Folketingets Retsudvalg
fremgår det bl.a., at " Straffelovrådets flertal i sin
udtalelse fra 1996 forudsatte, at der udvises særlig opmærksomhed
ved vurderingen af troværdigheden af de oplysninger, der indgår i
de sagstyper, der efter forslaget er undtaget fra retten til aktindsigt.
Herved skal det sikres, at afgørelser f.eks. om overførsel af
stærke indsatte fra åbent til lukket fængsel ikke
træffes på urigtigt grundlag. Justitsministeriet er enig i det,
der er anført af Straffelovrådet og kan i den forbindelse
henvise til det, der er anført i pkt. 3.2.4. i bemærkningerne
til lovforslaget. Heraf fremgår det bl.a., at rigtigheden af de
oplysninger, der f.eks. gives af medindsatte om trussels- eller
voldsepisoder, efter omstændighederne skal søges bekræftet
f.eks. ved personalets observationer."
3. Ændringer af de administrative regler som
følge af ændringen af forvaltningsloven
Nedenfor gennemgås kort de bestemmelser i
bekendtgørelser m.v., der er blevet ændret som følge af
ændringen af forvaltningsloven.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det alene er
de bestemmelser, hvor der er beskrevet en særlig procedure i
forbindelse med sagsbehandlingen, der er blevet ændret. Der vil
herudover være sager, som falder inden for de sagskategorier, der er
omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4, hvor der ikke i de administrative
regler er beskrevet en særlig sagsbehandlingsprocedure
vedrørende partshøring m.v., f.eks. i sager om valg af
afsoningsinstitution. I sådanne sager er det alene forvaltningslovens
bestemmelser, der regulerer sagsbehandlingen.
Udover ændringerne som følge af
ændringen af forvaltningsloven er der i afsnittet Anbringelse og
overførsel omtalt en konsekvensændring som følge af
udgangsreglerne, der trådte i kraft den 15. marts 2002, ligesom der i
afsnittet Udelukkelse fra fællesskab bl.a. er omtalt en ny bestemmelse
vedrørende midlertidig udelukkelse fra fællesskab.
Anbringelse og overførsel
Som følge af ændringen af forvaltningslovens
§ 9, stk. 4, er der sket en konsekvensændring af
bekendtgørelsens § 13 om overførsel fra åbent til lukket
fængsel, således at det ikke længere fremgår, at den
indsatte i fornødent omfang skal gøres bekendt med de
foreliggende oplysninger (partshøring) eller med adgangen til at
få aktindsigt. Det er desuden ikke længere anført i
bestemmelsen, at den begrundelse, der skal udfærdiges i institutionens
notat om den trufne afgørelse, skal opfylde kravene til begrundelse i
forvaltningslovens § 24. Af hensyn til en eventuel senere
efterprøvelse af afgørelsen er det i stedet anført, at
notatet (som hidtil) skal indeholde en henvisning til de retsregler,
afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har
været bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen, skal fremgå. Den indsatte skal fremover alene
orienteres om de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og
der er nu ikke længere en bestemmelse om, at den indsatte efter
anmodning skal have udleveret en kopi af notatet.
Der er desuden sket lignende konsekvensændringer i
bekendtgørelsens § 9 og § 21 om overførsel fra lukket til
åbent fængsel og fra arresthus til fængsel, bl.a.
således at der ikke længere er bestemmelser om, at den indsatte
efter anmodning skal have udleveret en kopi af det udfærdigede notat.
I vejledningen er der sket tilsvarende
konsekvensændringer i punkt 37 og 40.
I forbindelse med de nævnte ændringer i
anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen er der tillige
foretaget en konsekvensændring som følge af skærpelserne
af udgangsreglerne, der trådte i kraft den 15. marts 2002. Det
fremgår bl.a. af udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, at
indsatte i lukkede institutioner, der udstår fængsel i 5 år
og indtil 8 år, ikke kan få uledsaget udgang, før en
tredjedel af straffetiden er udstået.
Som en konsekvens af ændringen af
udgangsbekendtgørelsen er anbringelses- og
overførselsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, og § 19, stk. 3 blevet
ændret.
For så vidt angår indsatte, der afsoner
fængsel i 5 år og indtil 8 år, er det nu nærmere
reguleret i § 7, stk. 3, nr. 2, og § 19, stk. 3, nr. 2, at pligten for
fængslet til at overveje overførsel til åbent
fængsel, når den indsatte har opholdt sig i fængslet i 6
måneder, siden spørgsmålet om overførsel sidst har
været overvejet, kun påhviler fængslet, når den
indsatte har tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang eller har
udstået en tredjedel af straffetiden.
Udelukkelse fra fællesskab
Som følge af ændringen af forvaltningsloven
er der ændret i reglerne om proceduren for behandling af sager om
udelukkelse fra fællesskab. Sager om udelukkelse fra fællesskab
efter straffuldbyrdelseslovens § 63 skal ikke længere behandles efter
reglerne om behandlingen af disciplinærsager i
disciplinærstrafbekendtgørelsens §§ 5-9. Henvisningen i § 3 til
disciplinærstrafbekendtgørelsen er derfor udgået. I stedet
er der som § 5 indsat en regel, som beskriver proceduren for behandlingen af
sagerne, hvor der er taget højde for ændringerne i
forvaltningsloven, jf. i øvrigt ovenfor under afsnittet Anbringelse og
overførsel.
Bestemmelsen i den hidtil gældende § 13, stk. 3,
hvorefter den indsatte efter anmodning skal have udleveret kopi af rapporten
om observationscelleanbringelsen, er ligeledes som konsekvens af
ændringerne i forvaltningsloven udgået.
Som § 4 er indsat en bestemmelse om midlertidig
udelukkelse fra fællesskab, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2.
Ved midlertidig udelukkelse fra fællesskab skal den indsatte så
hurtigt som muligt orienteres om, hvilke retsregler afgørelsen er
truffet efter, og have lejlighed til at udtale sig i sagen.
Ved bekendtgørelse nr. 630 af 29. juni 2001 om
ændring af bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab,
herunder anbringelse i observationscelle m.v. i fængsler og arresthuse
blev der fastsat en bestemmelse vedrørende afgivelse af
urinprøve. Denne bestemmelse er nu indføjet som § 3.
Skrivelsen om bekendtgørelsen er ændret til
en vejledning, hvor der er indsat et afsnit om sagsbehandlingen, ligesom
indholdet af skrivelsen, som blev udsendt i tilknytning til ovennævnte
ændring vedrørende afgivelse af urinprøver, er
indarbejdet.
Bemærkningen i den hidtil gældende skrivelse
vedrørende indberetning om varetægtsarrestanter, der er
isolerede efter rettens bestemmelse, er ikke medtaget i vejledningen. Der er
fortsat indberetningspligt, jf. direktoratets vejledning om indberetning af
statistik.
Disciplinærstraf m.v.
Som følge af ændringen af forvaltningsloven
er der foretaget en konsekvensændring i disciplinærvejledningens
pkt. 11, således at en sætning om de formelle krav til
sagsbehandlingen ved anvendelse af andre foranstaltninger end
disciplinærstraf er udgået.
Anbringelse af dømte i institution m.v. uden for
fængsel eller arresthus
Som følge af ændringen af forvaltningslovens
§ 9, stk. 4, er der sket en konsekvensændring af
bekendtgørelsens § 11, således at det ikke længere
fremgår, at den dømte i sager om tilbagekaldelse af tilladelsen
som følge af vilkårsovertrædelse i fornødent omfang
skal gøres bekendt med de foreliggende oplysninger
(partshøring), eller at den dømte skal gøres bekendt med
adgangen til at få aktindsigt. Det er endvidere ikke længere
anført i bestemmelsen, at den begrundelse, der skal fremgå af
det notat, der skal udfærdiges om den trufne afgørelse, skal
opfylde kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 24. Af hensyn til en
efterfølgende efterprøvelse af afgørelsen er det i
stedet anført, at notatet (som hidtil) skal indeholde en henvisning
til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke
hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, ligesom de
faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for
afgørelsen, skal fremgå. Den dømte skal fremover alene
orienteres om de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og
der er nu ikke længere en bestemmelse om, at den dømte efter
anmodning skal have udleveret en kopi af notatet.
I vejledningen er proceduren efter § 11 nærmere
beskrevet i pkt. 34.
Justitsministeriet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, den 5. juli 2002
Vibeke Greve
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt mv.) Retsinformation · 27. februar 2002
- Vejledning om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsvejledningen) Retsinformation · 18. februar 2026
- Forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf mv. Retsinformation · 8. december 1999
- Forslag til Lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 26. maj 2000
- Bekendtgørelse af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsinformation · 13. november 2026
- Forslag til Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt begrænset fællesskab for »negativt stærke« indsatte m.v.) Retsinformation · 10. januar 2005