Spring til indhold

Retsinformation

Skrivelse om nye regler som følge af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven (Fangeflugt og begrænsning af aktindsigt) m.v.

SKR nr 72 af 05/07/2002SkrivelseJustitsministeriet16. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skrivelse om nye regler som følge af

lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven

(Fangeflugt og begrænsning af aktindsigt) m.v.

Vedlagt sendes

1. Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af

personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring,

2. Vejledning om anbringelse og overførsel af dømte,

som skal udstå fængselsstraf eller forvaring,

3. Bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra

fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle m.v., i

fængsler og arresthuse,

4. Vejledning om udelukkelse af indsatte fra fællesskab,

herunder anbringelse i observationscelle m.v., i fængsler og

arresthuse,

5. Vejledning om behandlingen af sager om disciplinærstraf,

konfiskation og modregning af erstatningsbeløb,

6. Bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution

m.v. uden for fængsel eller arresthus, samt

7. Vejledning om anbringelse af dømte i institution m.v. uden

for fængsel eller arresthus.

Reglerne træder i kraft den 1. august 2002.

Lov nr. 382 af 6. juni 2002 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og forvaltningsloven, der trådte i kraft

den 8. juni 2002, indebærer dels, at det bliver strafbart for anholdte

og fængslede at flygte, dels at retten til bl.a. partsaktindsigt efter

forvaltningsloven afskæres i visse sagstyper i forbindelse med

straffuldbyrdelse, varetægtsfængsling m.v.

Ved skrivelse af 7. juni 2002 udsendte direktoratet

lovforslag om ændring af straffeloven, retsplejeloven og

forvaltningsloven med bemærkninger. Af lovbemærkningerne

Læs alt

fremgår en række fortolkningsbidrag m.v. til de nye bestemmelser.

Nedenfor under punkt 1 og 2 er nogle af disse fortolkningsbidrag

fremhævet.

Ændringen af forvaltningsloven har medført

behov for konsekvensændringer i de ovennævnte

bekendtgørelser m.v. Disse ændringer er der redegjort for under

punkt 3.

Fangeflugt

Ændringen af straffeloven indebærer, at det er

strafbart for anholdte og fængslede at flygte eller forsøge

på at flygte. Der henvises i den forbindelse til straffelovens § 124,

stk. 1, hvoraf det nu fremgår, at den, der flygter som anholdt eller

fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2

år.

Det følger af lovændringen, at en

fængslet person er en person, der afsoner fængselsstraf eller

forvandlingsstraf for bøde, er anbragt i forvaring eller er

varetægtsfængslet. Straffelovens § 124, stk. 1 omfatter

således indsatte i arresthuse og fængsler, herunder i såvel

åbne som lukkede fængsler. § 124, stk. 1 omfatter også

anholdte.

Personer, som er anbragt i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 78, er udstationeret, er idømt en

ungdomssanktion efter straffelovens § 74 a eller er surrogatanbragt i

medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3, er også at

betragte som fængslede personer, jf. blandt andet straffelovens § 124,

stk. 4.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at

bestemmelsen ikke omfatter udlændinge, som i medfør af de

særlige regler i udlændingeloven er varetægtsfængslet

eller i øvrigt frihedsberøvet.

Lovbemærkningerne angiver, at en anholdt eller

fængslet person anses for flygtet, når den pågældende

aktivt unddrager sig den frihedsberøvelse, som den

pågældende i anledning af en mistanke om et strafbart forhold

eller afsoningen af en fængselsstraf eller forvandlingsstraf for

bøde m.v., er underlagt. Bestemmelsen vil således f.eks. omfatte

den indsatte, som måtte flygte fra lukket fængsel eller

arresthus. Lovbemærkningerne angiver blandt andet derudover, at for

varetægtsfængslede, der er surrogatanbragt, indsatte i åbne

fængsler eller anbragt under alternative afsoningsformer f.eks. i

sikrede institutioner for børn og unge eller i kriminalforsorgens

pensioner vil det blive anset som flugt, såfremt den

pågældende forlader anbringelsesstedet uden tilladelse. Det samme

gælder, hvis en indsat i forbindelse med transport eller under ledsaget

udgang undviger fra transporten eller den ledsagende

fængselsfunktionær.

Det skal bemærkes, at det ikke vil være

strafbart, hvis den indsatte udebliver fra fængslet efter uledsaget

udgang.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at navnlig

præventive hensyn taler for, at der ved siden af et strafansvar

skal være mulighed for hurtigt at kunne reagere med

disciplinærstraf over for indsatte i tilfælde af flugt eller

flugtforsøg. Der vil derfor fortsat ved siden af straf for

overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1 kunne ikendes en

disciplinærstraf som hidtil.

Institutionerne skal anmelde overtrædelse af

straffelovens § 124, stk. 1, til politiet.

Direktoratet skal anmode om, at de indsatte via

institutionens modtagelsesprocedure bliver gjort opmærksom på, at

flugt eller forsøg på flugt er strafbart.

2. Begrænsning af aktindsigt

Ændringen af forvaltningsloven medfører, at

en parts ret til aktindsigt afskæres i visse typer af sager i

forbindelse med varetægtsfængsling, fuldbyrdelse af

fængselsstraf m.v.

Det følger således af forvaltningslovens § 9,

stk. 4, at de sagstyper, det drejer sig om, er valg af afsoningsinstitution,

overførsel til anden afsoningsinstitution eller afdeling i

afsoningsinstitution. Endvidere drejer det sig om valg af

varetægtsfængsel, overførsel til andet

varetægtsfængsel eller afdeling i varetægtsfængsel

samt endelig sager om udelukkelse af indsatte fra fællesskab. Det

bemærkes, at det fremgår af lovbemærkningerne, at sager om

anbringelse (overførsel) af dømte til institution m.v. uden for

fængsel eller arresthus (straffuldbyrdelseslovens § 78) er omfattet af

opregningen af sagstyper i forvaltningslovens § 9, stk. 4.

Det er anført i lovbemærkningerne, at, da den

indsattes ret til aktindsigt er afskåret, kan en anmodning om

aktindsigt afslås alene med en henvisning til forvaltningslovens § 9,

stk. 4. Yderligere begrundelse for afslaget på aktindsigt er

således ikke nødvendig.

For andre typer af sager om straffuldbyrdelse (end de der

er nævnt i forvaltningslovens § 9, stk. 4) gælder fortsat

forvaltningslovens § 9, stk. 1, dvs. at der som udgangspunkt er adgang til

aktindsigt.

I besvarelsen af spørgsmål nr. 1 af 26. marts

2002 fra Folketingets Retsudvalg (L 140 bilag 5) vedrørende

lovforslaget er det anført, at der kan "bl.a. opstå

tilfælde, hvor der i forbindelse med fængselsmyndighedernes

behandling af en konkret sag kan være spørgsmål både

om at træffe foranstaltninger omfattet af den foreslåede

begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks. overførsel til andet

fængsel) og om at træffe foranstaltninger, der ikke er omfattet

af den foreslåede begrænsning i retten til aktindsigt (f.eks.

disciplinærstraf). I relation til oplysninger, der indgår i

"blandede" sager af denne karakter, vil det efter

Justitsministeriets opfattelse ikke være muligt at anvende

forvaltningslovens § 9, stk. 4, såfremt der udover afgørelser

omfattet af opregningen i den foreslåede bestemmelse er truffet en

afgørelse eller er en nærliggende mulighed for, at der vil blive

truffet en afgørelse om forhold, der falder uden for den

foreslåede bestemmelse (som f.eks. idømmelse af

disciplinærstraf). De pågældende oplysninger vil i så

fald være undergivet partens ret til aktindsigt, medmindre der efter en

konkret vurdering er grundlag for at undtage oplysningerne fra retten til

aktindsigt, f.eks. efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, nr. 3, der er

omtalt i pkt. 3.1.1. i lovforslagets bemærkninger."

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, skal der

ikke ske partshøring, hvis parten ikke har ret til partsaktindsigt i

de pågældende oplysninger. Når adgangen til partsaktindsigt

er afskåret i sager omfattet af § 9, stk. 4, indebærer det derfor

også, at der ikke er krav om, at der foretages partshøring efter

forvaltningslovens § 19, inden der træffes afgørelse.

Såfremt der gives den indsatte en skriftlig

begrundelse for afgørelsen i sager, der er omfattet af

forvaltningslovens § 9, stk. 4, skal denne alene indeholde en henvisning til

de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet, jf.

forvaltningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt., jf. § 24, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af lovbemærkningerne, at

bestemmelsen i § 9, stk. 4 i forvaltningsloven ikke er til hinder for, at der

efter omstændighederne gives aktindsigt i de nævnte typer af

sager i det omfang hverken private eller offentlige interesser taler imod

("meroffentlighed"). Tilsvarende er bestemmelsen i § 24, stk. 3, 1.

pkt. ikke til hinder for, at der kan gives en nærmere begrundelse for

afgørelsen i de tilfælde, hvor der ikke foreligger

modstående private eller offentlig interesser.

I den ovennævnte besvarelse af

spørgsmål nr. 1 af 26. marts 2002 fra Folketingets Retsudvalg

fremgår det bl.a., at " Straffelovrådets flertal i sin

udtalelse fra 1996 forudsatte, at der udvises særlig opmærksomhed

ved vurderingen af troværdigheden af de oplysninger, der indgår i

de sagstyper, der efter forslaget er undtaget fra retten til aktindsigt.

Herved skal det sikres, at afgørelser f.eks. om overførsel af

stærke indsatte fra åbent til lukket fængsel ikke

træffes på urigtigt grundlag. Justitsministeriet er enig i det,

der er anført af Straffelovrådet og kan i den forbindelse

henvise til det, der er anført i pkt. 3.2.4. i bemærkningerne

til lovforslaget. Heraf fremgår det bl.a., at rigtigheden af de

oplysninger, der f.eks. gives af medindsatte om trussels- eller

voldsepisoder, efter omstændighederne skal søges bekræftet

f.eks. ved personalets observationer."

3. Ændringer af de administrative regler som

følge af ændringen af forvaltningsloven

Nedenfor gennemgås kort de bestemmelser i

bekendtgørelser m.v., der er blevet ændret som følge af

ændringen af forvaltningsloven.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det alene er

de bestemmelser, hvor der er beskrevet en særlig procedure i

forbindelse med sagsbehandlingen, der er blevet ændret. Der vil

herudover være sager, som falder inden for de sagskategorier, der er

omfattet af forvaltningslovens § 9, stk. 4, hvor der ikke i de administrative

regler er beskrevet en særlig sagsbehandlingsprocedure

vedrørende partshøring m.v., f.eks. i sager om valg af

afsoningsinstitution. I sådanne sager er det alene forvaltningslovens

bestemmelser, der regulerer sagsbehandlingen.

Udover ændringerne som følge af

ændringen af forvaltningsloven er der i afsnittet Anbringelse og

overførsel omtalt en konsekvensændring som følge af

udgangsreglerne, der trådte i kraft den 15. marts 2002, ligesom der i

afsnittet Udelukkelse fra fællesskab bl.a. er omtalt en ny bestemmelse

vedrørende midlertidig udelukkelse fra fællesskab.

Anbringelse og overførsel

Som følge af ændringen af forvaltningslovens

§ 9, stk. 4, er der sket en konsekvensændring af

bekendtgørelsens § 13 om overførsel fra åbent til lukket

fængsel, således at det ikke længere fremgår, at den

indsatte i fornødent omfang skal gøres bekendt med de

foreliggende oplysninger (partshøring) eller med adgangen til at

få aktindsigt. Det er desuden ikke længere anført i

bestemmelsen, at den begrundelse, der skal udfærdiges i institutionens

notat om den trufne afgørelse, skal opfylde kravene til begrundelse i

forvaltningslovens § 24. Af hensyn til en eventuel senere

efterprøvelse af afgørelsen er det i stedet anført, at

notatet (som hidtil) skal indeholde en henvisning til de retsregler,

afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønnet, ligesom de faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen, skal fremgå. Den indsatte skal fremover alene

orienteres om de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og

der er nu ikke længere en bestemmelse om, at den indsatte efter

anmodning skal have udleveret en kopi af notatet.

Der er desuden sket lignende konsekvensændringer i

bekendtgørelsens § 9 og § 21 om overførsel fra lukket til

åbent fængsel og fra arresthus til fængsel, bl.a.

således at der ikke længere er bestemmelser om, at den indsatte

efter anmodning skal have udleveret en kopi af det udfærdigede notat.

I vejledningen er der sket tilsvarende

konsekvensændringer i punkt 37 og 40.

I forbindelse med de nævnte ændringer i

anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen er der tillige

foretaget en konsekvensændring som følge af skærpelserne

af udgangsreglerne, der trådte i kraft den 15. marts 2002. Det

fremgår bl.a. af udgangsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, at

indsatte i lukkede institutioner, der udstår fængsel i 5 år

og indtil 8 år, ikke kan få uledsaget udgang, før en

tredjedel af straffetiden er udstået.

Som en konsekvens af ændringen af

udgangsbekendtgørelsen er anbringelses- og

overførselsbekendtgørelsens § 7, stk. 3, og § 19, stk. 3 blevet

ændret.

For så vidt angår indsatte, der afsoner

fængsel i 5 år og indtil 8 år, er det nu nærmere

reguleret i § 7, stk. 3, nr. 2, og § 19, stk. 3, nr. 2, at pligten for

fængslet til at overveje overførsel til åbent

fængsel, når den indsatte har opholdt sig i fængslet i 6

måneder, siden spørgsmålet om overførsel sidst har

været overvejet, kun påhviler fængslet, når den

indsatte har tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang eller har

udstået en tredjedel af straffetiden.

Udelukkelse fra fællesskab

Som følge af ændringen af forvaltningsloven

er der ændret i reglerne om proceduren for behandling af sager om

udelukkelse fra fællesskab. Sager om udelukkelse fra fællesskab

efter straffuldbyrdelseslovens § 63 skal ikke længere behandles efter

reglerne om behandlingen af disciplinærsager i

disciplinærstrafbekendtgørelsens §§ 5-9. Henvisningen i § 3 til

disciplinærstrafbekendtgørelsen er derfor udgået. I stedet

er der som § 5 indsat en regel, som beskriver proceduren for behandlingen af

sagerne, hvor der er taget højde for ændringerne i

forvaltningsloven, jf. i øvrigt ovenfor under afsnittet Anbringelse og

overførsel.

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 13, stk. 3,

hvorefter den indsatte efter anmodning skal have udleveret kopi af rapporten

om observationscelleanbringelsen, er ligeledes som konsekvens af

ændringerne i forvaltningsloven udgået.

Som § 4 er indsat en bestemmelse om midlertidig

udelukkelse fra fællesskab, jf. straffuldbyrdelseslovens § 63, stk. 2.

Ved midlertidig udelukkelse fra fællesskab skal den indsatte så

hurtigt som muligt orienteres om, hvilke retsregler afgørelsen er

truffet efter, og have lejlighed til at udtale sig i sagen.

Ved bekendtgørelse nr. 630 af 29. juni 2001 om

ændring af bekendtgørelse om udelukkelse fra fællesskab,

herunder anbringelse i observationscelle m.v. i fængsler og arresthuse

blev der fastsat en bestemmelse vedrørende afgivelse af

urinprøve. Denne bestemmelse er nu indføjet som § 3.

Skrivelsen om bekendtgørelsen er ændret til

en vejledning, hvor der er indsat et afsnit om sagsbehandlingen, ligesom

indholdet af skrivelsen, som blev udsendt i tilknytning til ovennævnte

ændring vedrørende afgivelse af urinprøver, er

indarbejdet.

Bemærkningen i den hidtil gældende skrivelse

vedrørende indberetning om varetægtsarrestanter, der er

isolerede efter rettens bestemmelse, er ikke medtaget i vejledningen. Der er

fortsat indberetningspligt, jf. direktoratets vejledning om indberetning af

statistik.

Disciplinærstraf m.v.

Som følge af ændringen af forvaltningsloven

er der foretaget en konsekvensændring i disciplinærvejledningens

pkt. 11, således at en sætning om de formelle krav til

sagsbehandlingen ved anvendelse af andre foranstaltninger end

disciplinærstraf er udgået.

Anbringelse af dømte i institution m.v. uden for

fængsel eller arresthus

Som følge af ændringen af forvaltningslovens

§ 9, stk. 4, er der sket en konsekvensændring af

bekendtgørelsens § 11, således at det ikke længere

fremgår, at den dømte i sager om tilbagekaldelse af tilladelsen

som følge af vilkårsovertrædelse i fornødent omfang

skal gøres bekendt med de foreliggende oplysninger

(partshøring), eller at den dømte skal gøres bekendt med

adgangen til at få aktindsigt. Det er endvidere ikke længere

anført i bestemmelsen, at den begrundelse, der skal fremgå af

det notat, der skal udfærdiges om den trufne afgørelse, skal

opfylde kravene til begrundelse i forvaltningslovens § 24. Af hensyn til en

efterfølgende efterprøvelse af afgørelsen er det i

stedet anført, at notatet (som hidtil) skal indeholde en henvisning

til de retsregler, afgørelsen er truffet efter, og angive hvilke

hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet, ligesom de

faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for

afgørelsen, skal fremgå. Den dømte skal fremover alene

orienteres om de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og

der er nu ikke længere en bestemmelse om, at den dømte efter

anmodning skal have udleveret en kopi af notatet.

I vejledningen er proceduren efter § 11 nærmere

beskrevet i pkt. 34.

Justitsministeriet, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, den 5. juli 2002

Vibeke Greve

Lignende dokumenter