Spring til indhold

Retsinformation

Klage fra aftager af flasker og dunke til internt brug over afgørelse til producenten af produkterne ikke klagebehandlet i Landsskatteretten

KEN nr 60527 af 30/09/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Klage fra aftager af flasker og dunke til

internt brug over afgørelse til producenten af produkterne ikke

klagebehandlet i Landsskatteretten

Reference:

Lov om afgift af visse detailsalgspakninger m.v. § 1, stk. 2 og § 3.

Klageberettigelse.

En told- og skatteregion traf den 6. maj 1998 følgende

afgørelse, der blev meddelt den afgiftspligtige producent B A/S:

"Regionen meddelte i brev af 11. marts 1998, at tomme flasker og dunke der

blev leveret til hospitaler og sygehusapoteker var fritaget for afgiften,

såfremt hospitalet/apoteket alene skulle benytte flaskerne/dunkene til

internt brug.

Regionen skal nu meddele, efter sagen har været forelagt Told- og

Skattestyrelsen, at kun flasker og dunke af en art og type, der er bestemt

til at sælges til slutbrugeren i tom tilstand, f.eks. sutteflasker,

reservedunke til benzin og laboratorieudstyr er fritaget for afgiften.

Andre flasker og dunke af en art og type, der også bruges som

emballage ved salg af varer, er således i alle tilfælde

afgiftspligtige efter lovens § 1, stk. 2, uanset om køberen

(slutbrugeren) alene skal bruge flaskerne/dunkene internt i

virksomheden."

En aftager, A I/S, klagede til Landsskatteretten over denne

afgørelse og anførte følgende:

"Ifølge vedlagte skrivelse fra told- og skatteregionen stilet til

firmaet B A/S, fremgår det, at Told- og Skattestyrelsen har afgjort, at

kun flasker og dunke af en art og type, som kun sælges til slutbrugeren

i tom tilstand er fritaget for afgift.

Vi anvender som laboratorium en del emballage til internt brug, dvs. at vi

bl.a. fra firmaet B A/S køber forskellige typer flasker og dunke, som

anvendes til prøveudtagning og opbevaring af prøver og

Læs alt

reagenser m.m. på laboratoriet. Efter brug destrueres denne

emballage.

Vore leverandører sælger imidlertid en del af den samme type

emballage til andre kunder, hvor emballagen er pålagt afgift.

Da vi som kunne ikke er herrer over, hvilke andre kunder vore

leverandører har, samt hvorledes disse kunder anvender denne

emballage, ønsker vi hermed at klage over denne afgørelse.

Vi mener, at det er vores konkrete brug af emballagen, som skal

lægges til grund for, om denne skal pålægges afgift eller

ej, og ikke om hvilken tilfældig anden anvendelse den samme type

emballage har hos andre.

Af omkostningsmæssige årsager forsøger vi netop at

anvende emballage, som massefremstilles og dermed sælges til en lang

række forskellige formål. Hvis vi som laboratorium skulle anvende

specialfremstillet emballage for at undgå afgiften, ville dette

være et betydeligt fordyrende element for vore kunder og dermed

samfundet."

Told- og Skatteregionen udtalte i denne anledning over for

Landsskatteretten følgende:

"Regionen har den 24. juni 1998 modtaget Landsskatterettens brev af 23.

juni 1998, hvoraf det fremgår, at A I/S har påklaget en

afgørelse om afgiftspligten af visse detailsalgsbeholdere, som

regionen den 6. maj 1998 udstedte til B A/S.

Klageren, A I/S, har på eget initiativ påklaget den

afgørelse, der af regionen er udstedt til B A/S. Klagen er

således ikke indgivet til Landsskatteretten på vegne af, eller

som repræsentant for B A/S.

A I/S er alene kunde hos B A/S, hvor de køber de emballageartikler,

der er omfattet af regionens afgørelse af 6. maj 1998.

Regionen er bekendt med, at B A/S har videresendt regionens

afgørelse af 6. maj 1998 til de af selskabets kunder, den har

betydning for, især kommuner og hospitaler. B A/S har endvidere medio

maj 1998 telefonisk oplyst, at de ikke påtænkte at påklage

afgørelsen.

Det er således regionens vurdering, at det kun er B A/S, der efter

anmodning har fået regionens skriftlige afgørelse om

afgiftspligten, der kan påklage afgørelsen til

Landsskatteretten."

B A/S udtalte den 20. august 1998 over for Landsskatteretten:

"Vi henviser til Deres skrivelse af 30. juli 1998 vedrørende klage

på vegne A I/S vedrørende opkrævning af

emballageafgift.

For god ordens skyld skal vi bemærke, at brev af 6. maj fra told- og

skatteregionen til B A/S er konklusionen på de foregående

måneders usikkerhed omkring den endelige fortolkning af lov om afgift

af detailsalgspakninger. Vi har forstået indholdet af dette brev som

den konklusion, der er fremkommet efter konsultation i Skatteministeriet.

Som svar på Deres spørgsmål kan vi oplyse, at B A/S

ikke har til hensigt at påklagede denne afgørelse. I den

forbindelse gør vi ligeledes opmærksom på, at et nyt

afgiftssystem for emballage forventes indført pr. 1. februar 1999.

Til de øvrige rejste spørgsmål kan vi oplyse, at A I/S

i perioden 1. april 1998 til dags dato har faktureret i alt 835,80 kr. i

emballageafgifter. B A/S's månedlige emballageafgifter til Told og Skat

udgør mellem 100.000 kr. og 200.000 kr. alt afhængig af

sammensætningen af vores salg af afgiftsbelagte og ikke-afgiftsbelagte

emballager.

Afgiften faktureres som en særskilt varelinie på fakturaen

umiddelbart efter den vare, der er belagt med afgift. På fakturaen

fremgår således varens pris med x kr. og emballageafgiften med y

kr."

Landsskatteretten svarede den 30. september 1998 klageren, at A I/S ikke

kunne anses for berettiget til at påklage told- og skatteregionens

afgørelse af 6. maj 1998 vedr. B A/S til Landsskatteretten.

Landsskatteretten lagde herved vægt på, at told- og

skatteregionens afgørelse vedrørte en generel fortolkning af §

1, stk. 2, i lov om afgift af visse detailsalgspakninger m.v., og at

afgørelsen var truffet over for B A/S, der var den

registreringspligtige og dermed afgiftspligtig efter § 3 i denne lov.

Afgørelsen rettede sig således ikke direkte mod A I/S og

vedrørte ikke konkret denne virksomheds samhandelsforhold med B A/S.

Det forhold, at B A/S efter told- og skatteregionens afgørelse bl.a.

over for A I/S havde forhøjet salgsprisen med afgiften, fandtes ikke

at medføre, at told- og skatteregionens afgørelse direkte og

konkret vedrørte A I/S, som derfor ikke kunne anses for at have haft

en sådan væsentlig individuel retlig interesse i sagens udfald,

at denne virksomhed kunne anses for at have partstatus, og A I/S kunne derfor

heller ikke anses for berettiget til at påklage afgørelsen til

Landsskatteretten.

Lignende dokumenter