Spring til indhold

Retsinformation

Emballage

KEN nr 60528 af 24/11/1998Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet22. maj 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Emballage

flasker/dunke

engros/detail

Reference:

Detailsalgspakningslovens § 1, st. 2.

Klagen til Landsskatteretten skyldtes, at A A/S var anset afgiftspligtige

efter detailsalgspakningslovens § 1, stk. 2, af beholdere med kemikalier, der

var under 20 liter.

Det var oplyst, at selskabet importerede kemikalier i flasker/dunke, der

anvendtes til fotofremkaldelse. Emballagernes størrelse varierede fra

100 ml til 5 l. Selskabet solgte varerne til grossister. I henhold til

selskabets skøn var der kun ca. 1 % af videresalget af flasker/dunke,

der gik til detailsalg.

Det var oplyst, at selskabets totale omsætning af produkter, hvoraf

der skulle svares emballageafgift i 1998 indtil 31. august 1998 havde udgjort

3.460.000,00 kr. ekskl. moms. Heraf havde omsætningen af produkter, der

både kunne anvendes til detail og engros udgjort 120.000,00 kr. ekskl.

moms. Selskabet havde skønnet, at ca 75% af sidstnævnte

produkter var solgt til detailsalg, idet det var bemærket, at det var

særdeles vanskeligt at skønne over, hvor meget der reelt var

solgt til detailsalg.

Der var fra selskabet oplyst, at de produkter, der kunne anvendes i detail

såvel som engros, var produkter, der primært var rettet mod

foto-amatøren, der selv fremkaldte hjemme i køkkenet. Dog

anvendte visse portræt- og reklamefotografer også produkterne for

opnåelse af "specielle" effekter, eller hvis de ikke normalt havde egen

film/papirfremkaldelse og hurtigt skulle have fremkaldt en film/et stykke

papir. Anvendelsen af kemien skete primært i små skåle

eller mindre fremkaldetanke/maskiner beregnet for amatører. For

så vidt angik de produkter, der udelukkende var til engros salg, var

Læs alt

det oplyst, at produkterne dels alene kunne anvendes i store printer- og

filmprocesser, der prismæssigt lå langt over, hvad

fotoamatører købte (fra 175.000 kr. op til ca. 1.200.000 kr.),

dels var produkterne ikke fra producenternes side produceret og emballeret

til detailbrug. Produkterne blev kun solgt til fotohandlere med eget minilab

og til professionelle fotografer/institutioner med eget laboratorium.

Selskabet havde udskrevet en liste over samtlige deres produkter og havde

angivet de produkter, der både anvendes til detail og til engros.

Told- og skatteregionen havde ved den påklagede ansættelse

anset selskabet for afgiftspligtig efter detailsalgspakningslovens § 1, stk.

2, af flasker/dunke under 20 liter, uanset hvilken kundegruppe de blev solgt

til. Regionen havde ved afgørelsen henset til det nylig udsendte

nyhedsbrev om lovændringen (Jnr. 99/98-355-3 - februar 1998), hvori det

var anført, at "Alle flasker og dunke med et rumindhold op under 20

liter anses her for afgiftspligtige detailsalgsbeholdere. Flasker og dunke

på 20 liter eller derover er derimod afgiftsfrie engrosbeholdere."

Regionen havde anført, at det samme fremgik af vejledningen VAV 32

side 7. Endelig var der henvist til referat fra et orienteringsmøde

hos en brancheforeningen, hvor det samme var anført. Af dette referat

fremgik videre, at en tilsvarende opdeling efter rumindhold i det

vareområde, der indtil nu havde været afgiftspligtigt. Regionen

havde herefter anført, at en opdeling imellem anvendelse til engros og

detail var uaktuel.

Selskabets advokat havde over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at A A/S alene var forpligtet til at svare emballageafgift af de flasker

og dunke, der blev videresolgt til detailsalg, jf. detailsalgspakningslovens

§ 1, stk. 2.

Advokaten havde til støtte herfor anført, at A A/S som

registreret varemodtager skulle svare emballageafgift af de dunke og flasker,

der var beregnet til detailsalg, jf. afgiftslovens § 1, stk. 2. Selskabet

skulle således tage stilling til afgiftsberegningen ved

varemodtagelsen. Den 26. marts 1998 rettede selskabet forespørgsel til

Told- og skatteregionen angående den korrekte afgrænsning mellem

flasker/dunke, der anvendtes til detailsalg og til engros.

Advokaten havde til støtte for påstanden videre gjort

gældende, at det af ordlyden i detailsalgspakningslovens § 1, stk. 2,

fremgik, at varen skulle være beregnet til detailsalg. Det var endelig

anført, at Told- og Skattestyrelsen ikke administrativt var berettiget

til at ændre på lovens klare ordlyd.

Landsskatteretten udtalte:

Bekendtgørelse af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og

poser af papir eller plast mv. § 1, stk. 2, havde følgende ordlyd:

"Der svares endvidere afgift af flasker og dunke til andre varer end de i

stk. 1. nævnte, som er beregnet til detailsalg, og som har et

rumindhold på under 20 l".

Retten fandt, at der ved vurderingen af afgiftspligten skulle henses til,

hvorvidt flasken eller dunken var beregnet til detailsalg, idet en ren

volumenmæssig afgrænsning ikke fandtes at være i

overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd.

For så vidt angik de produkter på produktlisterne, som

selskabet havde oplyst både blev solgt til detail og til engros, fandt

Landsskatteretten henset til, at selskabet ikke på nogen måde

havde dokumenteret, at en del heraf blev solgt engros, og i givet fald hvor

stor en del, at der skulle svares emballageafgift af samtlige disse oplistede

produkter, idet de ansås at være beregnet til detailsalg, jf.

detailsalgspakningslovens § 1, stk. 2.

For så vidt angik de resterende produkter på de af selskabet

fremsendte produktlister, der ifølge selskabet udelukkende solgtes

engros, fandt retten under hensyn til det oplyste om produkternes karakter,

at det var godtgjort, at disse produkter ikke havde været beregnet til

detailsalg, hvorefter der ikke skulle svares emballageafgift heraf, jf.

detailsalgspakningslovens § 1, stk. 2.

Lignende dokumenter