Spring til indhold

Retsinformation

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater

Gældende LOV nr 167 af 15/03/2000LovSkatte- og Vækstministeriet16. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

følgende lov:

§ 1. Overenskomst af 19. august 1999 mellem

regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for

så vidt angår indkomstskatter, kan tiltrædes på

Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og finder

anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

Stk. 3.

Overenskomsten af 6. maj 1948 mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til

forhindring af beskatningsunddragelse, for så vidt angår

indkomstskat, skal ophøre med at have virkning efter bestemmelserne i

artikel 29, stykke 3-5, i overenskomsten af 19. august 1999.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 15. marts

2000

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Ole Stavad

Læs alt

Bilag 1

OVERENSKOMST

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK

OG

REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas

Forenede Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om

følgende:

Artikel 1

Overenskomstens anvendelsesområde

1. Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i

overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde

begrænse nogen fordel, der for tiden eller senere

indrømmes:

a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning;

eller

b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, litra b) skal

følgende gælde:

a) udelukkende bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved

indgåelse af gensidige aftaler) i denne overenskomst skal finde

anvendelse på enhver uoverensstemmelse om, hvorvidt en foranstaltning

ligger inden for rammerne af denne overenskomst, og udelukkende procedurerne

i henhold til denne overenskomst skal finde anvendelse på denne

uoverensstemmelse; og

b) medmindre de kompetente myndigheder beslutter, at en

skattemæssig foranstaltning ikke ligger inden for rammerne af denne

overenskomst, skal det udelukkende være bestemmelserne om

ikke-diskriminering i denne overenskomst, der finder anvendelse på

denne foranstaltning, bortset fra sådan nationalbehandling eller

forpligtelser til at anvende mestbegunstigelsesprincippet, der måtte

gælde for varehandel i henhold til Den almindelige overenskomst om told

og udenrigshandel (GATT-aftalen). Ingen nationalbehandling eller forpligtelse

til at anvende mestbegunstigelsesprincippet under nogen anden aftale skal

finde anvendelse for så vidt angår denne foranstaltning.

c) Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »foranstaltning«

en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling

eller lignende bestemmelse eller handling.

4. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst bortset fra

stykke 5 i denne artikel, kan en kontraherende stat beskatte personer, der er

hjemmehørende i denne (som fastsat i artikel 4 (Skattemæssigt

hjemsted)) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte sine

statsborgere, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning.

Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger eller en

person, der har været hjemmehørende i en længere periode

(long-term resident), og hvis opgivelse af sådan status som et

hovedformål havde skatteunddragelse (som defineret i lovgivningen i den

kontraherende stat, i hvilken personen var statsborger eller var

hjemmehørende i en længere periode), men kun for en periode

på 10 år efter en sådan opgivelse.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke

berøre:

a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i

henhold til artikel 9, stykke 2, (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel

13, stykke 7 og 8 (Kapitalgevinster), artikel 18, stykke 1, litra c), stykke

2 og 5 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til

børn), artikel 23 (Lempelse for dobbeltbeskatning), artikel 24

(Ikke-diskriminering) og artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse

af gensidige aftaler); og

b) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i

henhold til artikel 19 (Offentligt hverv), artikel 20 (Studerende og

praktikanter), og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer) til fysiske personer, som hverken er statsborgere

eller har fået tilladelse til fast bopæl i denne stat.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal

finde anvendelse på, er:

a) i De Forenede Stater:

(i) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold

til De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke

»social security taxes«); og

(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private

fonde (private foundations);

b) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse

på alle skatter af samme eller af væsentligt samme art, der efter

datoen for denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg

til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i

de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige

ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelovgivning eller

anden lovgivning, der har indflydelse på deres forpligtelser i henhold

til overenskomsten, og om alt officielt, offentliggjort materiale

vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer,

forskrifter, tilkendegivelser eller retsafgørelser.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,

har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

a) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et dødsbo, en

fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning

af personer;

b) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i

henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den er oprettet;

c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives

af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en

enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne

kontraherende stat;

d) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan

transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat;

e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes

befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder;

f) udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater og

omfatter staterne samt District of Columbia; udtrykket omfatter også De

Forenede Staters territorialfarvand, havbunden og undergrunden i

områder under vandet, der støder op til dette

territorialfarvand, inden for hvilket De Forenede Stater udøver

suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten; udtrykket

omfatter dog ikke Puerto Rico, Jomfruøerne, Guam eller nogen anden

besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater;

g) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten i dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som

et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de

overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

»Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;

h) udtrykket »statsborger i en kontraherende stat« betyder:

(i) enhver fysisk person, der er statsborger i denne stat; og

(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller sammenslutning, der

består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat;

i) udtrykket »kvalificeret offentlig enhed« betyder:

(i) enhver person eller sammenslutning af personer, der udgør en

myndighed i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger

eller lokale myndigheder;

(ii) en person, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af en

kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder, forudsat at personen er oprettet i henhold til lovgivningen i

den kontraherende stat, at dens indtjening tilfalder den selv, således

at ingen del af dens indkomst bliver til fordel for nogen privat person, og

at dens aktiver efter en opløsning tilfalder den kontraherende stat,

politiske underafdeling eller lokale myndighed; og

(iii) en pensionstrust eller -fond tilhørende en person som

beskrevet i (i) eller (ii), der er oprettet og drevet udelukkende for at

administrere eller yde de i artikel 19 (Offentligt hverv) nævnte

pensioner;

forudsat at en enhed som nævnt i punkt (ii) eller (iii) ikke driver

erhversvirksomhed.

2. Ved anvendelsen til enhver tid af denne overenskomst i

en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af

sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en

fælles betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25

(Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert

udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den

betydning, som det på det tidspunkt har i denne stats lovgivning

vedrørede de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse,

idet enhver betydning i henhold til denne stats gældende skattelove

skal have forrang frem for en betydning i henhold til anden lovgivning i

denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder

i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne

stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl,

statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet

lignende kriterium.

a) Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat

udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan

henføres til et fast driftssted i denne stat.

b) En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en

kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat

og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten

(i) udelukkende med henblik på religiøse,

velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre

lignende formål; eller

(ii) med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser

til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en

ordning

skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i

denne kontraherende stat.

c) En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.

d) En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret

gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til

lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at

være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter

skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som

indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, bestemmes den pågældendes status således:

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den

stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt

en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge

stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske

forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne

personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en

fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at

være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis

har ophold;

c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater,

eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han

anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er

statsborger;

d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig

aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme,

hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan

person.

4. En statsborger i De Forenede Stater eller en

udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast

bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede

Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig

tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De

Forenede Stater.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed udøves helt eller delvis.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller

monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der

anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast

driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end

12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der

udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende,

som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for

udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt

den pågældende virksomhed:

a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves

af sidstnævnte foretagende; og

b) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves

samtidig.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne

artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller

hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette

stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste

forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination,

er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et

foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en

kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets

navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver

virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er

nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et

fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden

uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som

uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af

deres erhvervsvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres

af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde)

udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke

medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af

land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes

i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i

privatretten om jordbesiddelser finder anvendelse, brugsret til fast ejendom

samt retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen

af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses

for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse

på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller

enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et

foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved

udøvelsen af frit erhverv.

5. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af

indkomst af fast ejendom beliggende i denne anden kontraherende stat, kan for

et skatteår vælge at beregne skatten af sådan indkomst

på grundlag af nettofortjenesten, på samme måde som hvis

sådan indkomst var fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kunne

henføres til et fast driftssted i denne anden stat. Et sådant

valg skal være bindende for det valgte skatteår og for alle

følgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende, er indforstået

med, at valget bringes til ophør.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan

virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for

så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette

faste driftssted.

2. Under iagttagelse af stykke 3 skal der i

tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér

beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste

driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville

have opnået, såfremt det havde været et frit og

uafhængigt foretagende, som udøvede samme eller lignende

virksomhed på samme eller lignende vilkår. Med henblik

herpå skal den fortjeneste, der henføres til det faste

driftssted, kun omfatte den fortjeneste, der oppebæres ved det faste

driftssteds aktiver eller virksomhed.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er

afholdt for det faste driftssted, herunder en rimelig andel af omkostninger

til ledelse og administration, udgifter til forskning og udvikling, renter og

andre udgifter afholdt til fordel for foretagendet som helhed (eller den del

deraf, der omfatter det faste driftssted), hvad enten de er afholdt i den

stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne

henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har

foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal

den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,

fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og

fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre

artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler

ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

7. I denne overenskomst betyder udtrykket »fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed« indkomst hidrørende fra enhver handels- eller

forretningsvirksomhed, herunder indkomst oppebåret af et foretagende

ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af

rørlig formue.

8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel

11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3

(Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden

indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et

fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted

er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast

driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik,

kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed fortjeneste oppebåret ved udleje af bemandede skibe

eller luftfartøjer (på tid eller pr. rejse). Den omfatter

også fortjeneste ved udleje af ubemandede skibe eller

luftfartøjer, hvis de anvendes i international trafik af lejeren,

eller hvis lejeindtægten er knyttet til fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik. Fortjeneste oppebåret af et

foretagende ved indenlandsk transport af gods eller passagerer i hver af de

kontraherende stater skal anses som fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik, hvis en sådan transport

foretages som en del af international trafik.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere

(herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af

containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i denne

stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i et konsortium, en pool, et

forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 2, litra f)

og stykke 3 (Fast driftssted) kan fortjeneste oppebåret af et

foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller

luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den

anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med

udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved drift af

bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan

virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har

del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den ene kontraherende stat

og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt

eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller

finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville

være aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville

være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse

hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende

stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den anden kontraherende

stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste,

som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte

stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de

samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, skal

denne anden stat foretage en dertil svarende justering af det

skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved

fastsættelsen af en sådan justering skal der tages hensyn til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder

i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig

med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den

retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke

overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den

retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af

aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre

tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte

selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.

3. Stykke 2, litra a), skal ikke finde anvendelse på

udbytte, der udbetales af et amerikansk »Regulated Investment Company« (RIC)

eller en amerikansk »Real Estate Investment Trust« (REIT). I tilfælde,

hvor udbytte udbetales af et »Regulated Investment Company«, skal stykke 2,

litra b), finde anvendelse. I tilfælde, hvor udbytte udbetales af en

»Real Estate Investment Trust«, skal stykke 2, litra b) dog kun finde

anvendelse, såfremt:

a) den retmæssige ejer af udbyttet er en fysisk person, der ejer

en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate

Investment Trust«;

b) udbyttet udbetales vedrørende en klasse af andele, der

handles offentligt, og den retmæssige ejer af udbyttet er en person,

der ejer en andel på ikke over 5 pct. af nogen klasse af andelene i den

pågældende »Real Estate Investment Trust«; eller

c) den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en

andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate

Investment Trust«, og der er tale om en »Real Estate Investment Trust« med

bredt sammensatte investeringer (diversified).

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte ikke

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat og er en kvalificeret

offentlig enhed, som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som

giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller

udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende

fast sted, og udbyttet kan henføres til et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv)

finde anvendelse.

7. En kontraherende stat kan ikke påligne nogen skat

på udbytte, der betales af en person, der er hjemmehørende i den

anden stat, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbyttet kan

henføres til et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i

denne stat, eller påligne skat på et selskabs ikke-udloddede

fortjeneste, undtagen som foreskrevet i stykke 8, selv om det udbetalte

udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består

af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne stat.

8. Et selskab, der er hjemmehørende i en af

staterne, og som har et fast driftssted i den anden stat, eller som er

skattepligtig i den anden stat på grundlag af nettoindkomst, der kan

beskattes i den anden stat i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom)

eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), kan undergives beskatning i

denne anden stat ud over den skat, der kan pålignes i henhold til de

andre bestemmelser i denne overenskomst. En sådan skat kan dog kun

pålignes den del af selskabets fortjeneste, som kan henføres til

det faste driftssted, og den del af indkomsten, der er henvist til i den

foranstående sætning, som er skattepligtig i henhold til artikel

6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster),

der, for så vidt angår De Forenede Stater, udgør et

beløb, der svarer til udbyttet af sådan fortjeneste eller

indkomst, og for så vidt angår Danmark, er et beløb, der

modsvarer det beløb, der svarer til udbyttet.

9. Den skat, der er henvist til i stykke 8, kan ikke

pålægges med en sats, der overstiger den sats, der er

anført i stykke 2, litra a).

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat

og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer, herunder

agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser og obligationer, og enhver anden indkomst, der i henhold

til skattelovgivningen i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten

hidrører, er undergivet samme skattemæssige behandling som

indkomst af pengelån. Indkomst som omhandlet i artikel 10 (Udbytte) og

tillæg ved for sen betaling skal ikke anses for renter i denne

artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,

såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast

driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et

dér beliggende fast sted, og renterne kan henføres til et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed)

og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem

disse og en tredje person, bevirker, at renterne set i forhold til den

gældsfordring, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som

ville være aftalt mellem den, der betaler renterne, og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på

det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af

staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 gælder

følgende:

a) renter, der betales af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som er fastsat med henvisning til skyldners eller en

tilknyttet persons indtægter, omsætning, indkomst, fortjeneste

eller anden pengestrøm, til enhver ændring i værdien af

skyldners eller en tilknyttet persons aktiver eller til ethvert udbytte,

interessentskabsudlodning eller lignende betaling, der foretages af skyldner

til en tilknyttet person og som betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden stat, kan også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan bruttobeløbet

af renterne beskattes med en sats, der ikke overstiger den sats, der er

fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b) (Udbytte); og

b) overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige

andele (residual interest) i et amerikansk »Real Estate Mortgage Investment

Conduit« (REMIC) kan beskattes i hver af staterne i overensstemmelse med den

interne lovgivning i den enkelte stat.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende

stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende

i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel:

a) ethvert vederlag, der modtages for anvendelsen af eller retten til

at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk,

videnskabeligt eller andet arbejde (herunder computer software, spillefilm,

lyd- eller videobånd eller disketter og andre midler til gengivelse af

billede og lyd), ethvert patent, varemærke, mønster eller model,

tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller anden lignende

rettighed eller aktiv, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer; og

b) fortjeneste erhvervet ved afhændelse af ethvert aktiv som

nævnt i litra a), forudsat at en sådan fortjeneste er

afhængig af produktivitet, anvendelse eller videresalg af

aktivet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,

såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit

erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og

royaltybeløbet kan henføres til et sådant fast driftssted

eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde

anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer

eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at

royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller

oplysning, for hvilken det betales, overstiger det beløb, som ville

være aftalt mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på

det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan henføres til

afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom beliggende i den anden

kontraherende stat« skal i denne artikel omfatte:

a) fast ejendom som omhandlet i artikel 6 (Indkomst af fast

ejendom);

b) deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property

interest); og

c) en tilsvarende deltagelse i fast ejendom beliggende i

Danmark.

3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset

fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller

som kan henføres til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved

udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan fortjeneste, der

erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af

skibe, både, luftfartøjer eller containere drevet eller anvendt

i international trafik eller formuegoder bortset fra fast ejendom, der

hører til driften eller anvendelsen af sådanne skibe,

både, luftfartøjer eller containere, kun beskattes i denne

stat.

5. Fortjeneste, som et foretagende, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver i tilfælde,

hvor en installation, borerig eller et skib anvendt i den anden kontraherende

stat ved efterforskning eller udnyttelse af olie- og gasforekomster anses for

afhændet, kan beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med denne

stats lovgivning, men kun i et omfang svarende til afskrivninger foretaget i

denne anden stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i stykke 1-5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken afhænderen er hjemmehørende.

7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, er indkomstskattepligtig i begge de kontraherende

stater ved råden over aktiver og behandles, som om han havde

afhændet aktiver, for hvilke en fortjeneste fastsættes i henhold

til indkomstskattelovgivningen i den anden kontraherende stat, kan denne

person, uanset at der ikke i øvrigt stilles krav herom, vælge i

sin selvangivelse af indkomst for afhændelsesåret at være

skattepligtig i den stat, hvori han er hjemmehørende, i det år,

som om han umiddelbart inden da havde solgt og atter købt et

sådant aktiv til et beløb, der svarer til aktivets

handelsværdi på dette tidspunkt. Et sådant valg skal

anvendes på alle aktiver, der er omhandlet i dette stykke, når de

er afhændet af den pågældende i det skatteår, for

hvilket valget er foretaget, eller til enhver tid derefter.

8. I tilfælde, hvor en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, afhænder aktiver i

forbindelse med selskabsstiftelse, omstrukturering, fusion, spaltning eller

lignende, og fortjeneste, gevinst eller indkomst med hensyn til en

sådan afhændelse ikke fastsættes med henblik på

beskatning i denne stat, kan den kompetente myndighed i den anden

kontraherende stat efter anmodning fra den person, der erhverver aktivet, for

at undgå dobbeltbeskatning og under forudsætning af, at

vilkår og betingelser er tilfredsstillende for denne kompetente

myndighed, aftale at udskyde beskatningen af fortjenesten, gevinsten eller

indkomsten vedrørende et sådant aktiv med henblik på

beskatning i denne anden stat til et sådant tidspunkt og på en

sådan måde, som der opnås enighed om i aftalen.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv oppebåret af en fysisk

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre personen har et fast sted, som til

stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende

stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt

han har et sådant fast sted, kan indkomst, der kan henføres til

det faste sted, og som hidrører fra udøvelse af hverv i denne

anden stat, også beskattes i denne anden stat.

2. Ved anvendelsen af stykke 1 skal den indkomst, der kan

beskattes i den anden kontraherende stat, opgøres i henhold til

principperne i artikel 7, stykke 3 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16

(Bestyrelseshonorarer), artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,

underholdsbidrag og bidrag til børn) og artikel 19 (Offentligt hverv)

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Er arbejdet

udført dér, kan vederlag, som oppebæres herfor, beskattes

i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer

for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun

beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en tolv måneders

periode, der begynder eller slutter i det pågældende

skatteår; og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat; og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne

artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt

arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller

luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne

stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner,

såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker

eller som sportsmand ved personlig virksomhed som sådan udøvet i

den anden kontraherende stat, og som ville være fritaget for beskatning

i denne anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i artikel 14

(Frit erhverv) og artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), kan

beskattes i denne anden stat, medmindre bruttobeløbet oppebåret

af en sådan optrædende kunstner eller sportsmand, herunder

godtgjorte udgifter eller udgifter afholdt på dennes vegne, fra

sådan virksomhed ikke overstiger tyve tusinde dollars ($ 20.000) eller

et tilsvarende beløb i danske kroner for det pågældende

skatteår.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans

egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv,

men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) beskattes i

den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed

udøves, medmindre kunstneren eller sportsmanden godtgør, at

hverken kunstneren eller sportsmanden eller personer, der er knyttet til ham,

direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden

persons fortjeneste, herunder modtagelse af udskudt vederlag, bonus, honorar,

udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning.

Artikel 18

Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag

og bidrag til børn

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2

(Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder

følgende:

a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der

hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;

b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden,

var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der

hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun

beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den

førstnævnte stat;

c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er

oprettet i denne stat;

d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende

vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som

engangsbeløb.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der

udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen

om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller

til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den

førstnævnte stat.

3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes

af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan

kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en

fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et

bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at

yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra

udførte hverv).

4. Underholdsbidrag, der betales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fradragsberettiget i

denne stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat.

Udtrykket »underholdsbidrag« betyder i dette stykke løbende betalinger

i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom,

underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, hvilke betalinger er

skattepligtige for modtageren i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken modtageren er hjemmehørende.

5. Løbende betalinger, der ikke er omhandlet i

stykke 4, til underhold af et barn i henhold til en skriftlig

separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig

understøttelse, og som betales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den

førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv),

artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16

(Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal

følgende gælde:

a) gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der

udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under

udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet

fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne

stat;

et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende

stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den

pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person,

som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af offentlige midler i en

kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne

stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af

myndighedskarakter (bortset fra udbetalinger som omhandlet i artikel 18,

stykke 2 (Pensioner, social sikringer, livrenter, underholdsbidrag og bidrag

til børn)) kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i

litra b), kun beskattes i denne stat;

b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er en fysisk person, der er

hjemmehørende eller statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artikel 15 (Personligt arbejde i

tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 17 (Kunstnere og

sportsfolk) og artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,

underholdsbidrag og bidrag til børn) skal finde anvendelse på

vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i

forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en

af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende, lærling eller

praktikant, der er eller umiddelbart inden sit besøg i en

kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

og som opholder sig i den førstnævnte stat med henblik på

fuldtidsstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller

med henblik på en fuldtidsuddannelse, skal ikke beskattes i denne stat

under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører

fra kilder uden for denne stat og modtages til underhold, studium eller

uddannelse. Skattefritagelsen i henhold til denne artikel skal for en

lærling eller praktikant alene gælde i en periode på ikke

over tre år fra datoen for hans første ankomst til den

førstnævnte kontraherende stat i uddannelsesøjemed.

Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst

fra forskning, såfremt sådan forskning ikke foretages i offentlig

interesse, men hovedsagelig til personlig fordel for en specifik person eller

personer.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der retmæssigt oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er

omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset

hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse

på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2 (Indkomst af fast ejendom), såfremt den i en

kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af sådan

indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et

dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og indkomsten kan

henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I

så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) anvendelse.

Artikel 22

Begrænsning af overenskomstfordele

1. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal alene være berettiget til overenskomstens

fordele i det omfang, det er fastsat i denne artikel.

2. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal i henhold til denne overenskomst alene være

berettiget til alle de i denne overenskomst omhandlede fordele, hvis denne

person er:

a) en fysisk person;

b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal

myndighed heraf, eller et regeringskontor eller -organ af denne stat,

underafdeling eller myndighed;

c) et selskab, hvis:

(i) alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer

mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en

anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles

på en eller flere anerkendte børser;

(ii) en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele

i henhold til litra g), ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct.

af selskabets stemmer og alle andre aktier er noteret på en anerkendt

børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på

en eller flere anerkendte børser; eller

(iii) mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte

eller indirekte, af ikke over fem selskaber, der er berettiget til fordele i

henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf, med det forbehold

at, i tilfælde af indirekte ejerskab, hvert led i ejerkæden er en

person, der er berettiget til fordele i henhold til dette stykke i

overenskomsten;

d) en velgørende organisation eller en anden juridisk person,

som nævnt i artikel 4, stykke 1, litra b)(i) (Skattemæssigt

hjemsted);

e) en juridisk person, hvad enten personen er fritaget for beskatning

eller ej, der er organiseret i henhold til lovgivningen i en kontraherende

stat, med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en

fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige

erhvervsdrivende, med det forbehold at mere end 50 pct. af de af personen

begunstigede, medlemmer eller deltagere, er fysiske personer med

skattemæssigt hjemsted i en af de kontraherende stater; eller

f) en person, bortset fra en fysisk person, hvis:

(i) personer, som nævnt i litra a), b), c), d) eller e) gennem

mindst halvdelen af skatteåret, direkte eller indirekte (gennem en

kæde af ejere, i hvilken hver person er berettiget til

overenskomstfordele i henhold til dette stykke) ejer mindst 50 pct. af den

udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et

selskab, ejer aktier, der repræsenterer mindst 50 pct. af selskabets

stemmer og værdi); og

(ii) mindre end 50 pct. af personens bruttoindkomst i skatteåret

er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger direkte

eller indirekte til personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af de

kontraherende stater (medmindre betalingerne kan tilskrives et fast

driftssted beliggende i en af staterne);

g) i Danmark, en skattepligtig fond, hvis:

(i) det beløb, der er betalt eller tilskrevet i form af

fradragsberettigede betalinger i skatteåret og i hver af de tre

foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der

ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i

kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens

bruttoindkomst (eksklusive dets skattefri indkomst); og

(ii) det beløb, der er betalt eller tilskrevet, i form af

både fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede

udlodninger, i skatteåret og i hver af de tre foregående

skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget

til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d)

eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (inklusive dens

skattefri indkomst).

3. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og som ikke på anden måde er berettiget til fordele, skal i

henhold til denne overenskomst være berettiget til fordele for så

vidt angår indkomst oppebåret fra den anden kontraherende stat,

hvis:

(i) den hjemmehørende er beskæftiget med aktiv drift af

handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

kontraherende stat;

(ii) indkomsten er erhvervet i forbindelse med, eller er knyttet til,

denne handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

kontraherende stat; og

(iii) handels- eller forretningsvirksomheden er væsentlig i

forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den anden kontraherende

stat, hvorfra indkomsten hidrører.

b) Ved anvendelsen af dette stykke skal den virksomhed, der

består i at foretage eller administrere investeringer, ikke anses for

aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed, medmindre driften

udøves af en bank- eller forsikringsvirksomhed eller er virksomhed med

værdipapirer udøvet af en bank, et forsikringsselskab eller en

registreret børsmægler.

c) Om en handels- eller forretningsvirksomhed er væsentlig i

henhold til dette stykke afgøres på grundlag af alle faktiske

forhold og omstændigheder. En handels- eller forretningsvirksomhed vil

imidlertid under alle omstændigheder blive anset for væsentlig,

hvis værdien af aktiverne, bruttoindkomsten og lønudgifterne,

der har forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den

førstnævnte kontraherende stat, for det foregående

skatteår eller for gennemsnittet af de tre foregående

skatteår, svarer til mindst 7,5 pct. af den hjemmehørende

persons (og evt. tilknyttede partneres) forholdsmæssige andel af

værdien af henholdsvis de aktiver, bruttoindkomster og

lønudgifter, der har forbindelse med den virksomhed i den anden stat,

hvorfra indkomsten hidrører, og gennemsnittet af de tre

forholdsmæssige andele overstiger 10 pct. Ved fastsættelsen af de

tre ovennævnte andele, aktiver, indkomst og lønudgift, skal der

kun medregnes de udgifter, der vedrører personens direkte eller

indirekte ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat. Hvis hverken den

hjemmehørende person eller personens forbundne virksomheder har en

ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat, skal den hjemmehørende

persons handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

stat anses for væsentlig i forbindelse med en sådan

virksomhed.

d) Indkomsten er erhvervet i forbindelse med en handels- eller

forretningsvirksomhed, hvis den virksomhed i den anden stat, hvorfra

indkomsten hidrører er en virksomhedsgren, der udgør en del af

eller er komplementær med handels- eller forretningsvirksomheden.

Indkomst er knyttet til en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den

letter udøvelsen af handels- eller forretningsvirksomheden i den anden

stat.

4. a) Et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, skal også være berettiget til alle de i overenskomsten

nævnte fordele, hvis:

(i) mindst 95 pct. af de samlede stemmer og af den samlede værdi

af alle dets aktier ejes, direkte eller indirekte, af syv personer eller

derunder hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i

det Europæiske Økonomiske Område, eller i medlemmer af the

North American Free Trade Agreement (NAFTA) der, under alle

omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen

kombination deraf; og

(ii) mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i skatteåret

er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger, direkte

eller indirekte, til personer, der ikke er hjemmehørende i en

medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske

Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free

Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne

i litra c), eller nogen kombination deraf.

b) Et selskab, der på anden måde er berettiget til de

under a) nævnte fordele, vil imidlertid ikke være berettiget til

denne overenskomsts fordele, hvis dette selskab, eller et selskab der

kontrollerer et sådant selskab, har en klasse af udstedte aktier

eksklusiv egne aktier:

(i) for hvilke der gælder bestemmelser der berettiger, eller

hvilke, som er underlagt andre ordninger, der berettiger dets indehavere til

en andel af selskabets indkomst hidrørende fra den anden kontraherende

stat, som er større end den andel en sådan indehaver ville

modtage i mangel af sådanne betingelser eller ordninger; og

(ii) for hvilke, 50 pct. eller mere af stemmerne eller værdien

ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den

Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,

eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle

omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen

kombination deraf.

c) Ved anvendelsen af litra a) og b) skal en person alene anses som

hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det

Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the

North American Free Trade Agreement, hvis en sådan person:

(i) ville være berettiget til fordelene i en omfattende

indkomstskatteoverenskomst i kraft mellem nogen medlemsstat af den

Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,

eller et medlem af the North American Free Trade Agreement og den

kontraherende stat, i hvilken personen, der påberåber sig

fordelene i denne overenskomst, er hjemmehørende, med det forbehold

at, hvis en sådan anden overenskomst ikke indeholder en artikel med en

omfattende begrænsning af aftalefordele (herunder bestemmelser svarende

til de i denne artikels stykke 2, litra c) og f) og stykke 3 nævnte),

ville personen være berettiget til fordelene i denne overenskomst i

henhold til principperne i stykke 2, hvis en sådan person var

hjemmehørende i en af de kontraherende stater i henhold til denne

overenskomsts artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) ; og

(ii) for så vidt angår indkomst, som nævnt under

artikel 10 (Udbytte), artikel 11 (Rente) eller artikel 12 (Royalties), i

henhold til en sådan anden overenskomst ville være berettiget til

en skattesats vedrørende denne specielle indkomstklasse, for hvilken

fordelene er blevet påberåbt, der er mindst lige så lav som

den sats, der er gyldig under denne overenskomst.

5. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, som erhverver indkomst fra den anden kontraherende stat i

henhold til artikel 8 (Skibs- og Luftfart) og som ikke er berettiget til

denne overenskomsts fordele på grund af de foregående stykker,

skal dog være berettiget til denne overenskomsts fordele for så

vidt angår sådan indkomst, hvis mindst 50 pct. af den

udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et

selskab, mindst 50 pct. af de samlede stemmer og den samlede værdi af

aktierne i et sådant selskab) ejes direkte eller indirekte:

a) af de i stykke 2, litra a), b), c), d) eller e) nævnte

personer, eller af statsborgere i De Forenede Stater, eller af fysiske

personer, der er hjemmehørende i en tredje stat; eller

b) af et selskab eller en kombination af selskaber, hvis aktier i

væsentligt omfang regelmæssigt handles på anerkendt

værdipapirmarked i en tredje stat med det forbehold at en sådan

tredje stat giver lempelse for fortjeneste under betingelser som nævnt

i denne overenskomsts artikel 8 (Skibs- og Luftfart) til statsborgere og

selskaber, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, enten

i henhold til dets nationale lovgivning eller til gensidig aftale med denne

anden kontraherende stat eller en overenskomst mellem tredje stat og den

anden kontraherende stat.

6. Følgende regler og definitioner skal være

gældende for denne artikel:

a) ved måling af »bruttoindkomst« som anvendt i stykke 2, litra

f) betyder udtrykket bruttoindkomst i den første skattepligtige

periode forud for den indeværende skattepligtige periode, med det

forbehold at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode

forud for den indeværende skattepligtige periode skal anses for ikke at

være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de

fire skattepligtige perioder forud for den indeværende skattepligtige

periode;

b) udtrykket »fradragsberettigede betalinger«

(i) som anvendt i stykke 2, litra f) og g), og stykke 4, litra a)

omfatter betalinger af rente og royalties, men ikke betalinger på

armslængde vilkår for køb eller anvendelse eller retten

til at anvende rørlig ejendom i normalt forretningsforløb eller

vederlag på armslængde vilkår for tjenesteydelser

udført i den kontraherende stat, i hvilken den person, der foretager

sådanne betalinger, er hjemmehørende; og

(ii) som anvendt i stykke 2, litra g) omfatter også

fradragsberettigede udlodninger foretaget af en skattepligtig fond.

Betalingsformer kan blive tilføjet eller udeladt i

de undtagelser, der er nævnt i den forannævnte definition af

»fradragsberettigede betalinger« ved gensidig aftale mellem de kompetente

myndigheder;

c) Ved anvendelsen af denne artikel skal udtrykket »anerkendt

børs« betyde:

(i) NASDAQ-systemet, der ejes af »the National Association of

Securities Dealers, Inc.« (den nationale sammenslutning af

værdipapirforhandlere) og enhver børs, der er registreret hos

»the U.S. Securities and Exchange Commission« som en indenlandsk

værdipapirforhandler i henhold til »the Securities Exchange Act« af

1934;

(ii) Københavns Fondsbørs og fondsbørserne i

Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney,

Tokio og Toronto;

(iii) enhver anden fondsbørs, der er opnået enighed om af

de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater;

d) udtrykket » Beskæftiget med aktiv handels- eller

forretningsvirksomhed« i en kontraherende stat, som anvendt i stykke 3,

betyder en person, der direkte er således beskæftiget eller er

medejer i et interessentskab, eller er således beskæftiget

gennem en eller flere associerede virksomheder (uanset hvor de er

hjemmehørende);

e) udtrykket »skattepligtig fond« som anvendt i stykke 2 betyder en

fond, der er skattepligtig i overensstemmelse med artikel 1, stykke 1, i den

danske fondsbeskatningslov.

f) (i) Ved anvendelsen af stykke 2, skal aktierne i en aktieklasse

anses for i væsentlig grad og regelmæssigt at blive handlet

på en eller flere anerkendte børser i et skatteår,

såfremt:

(1) handel i en sådan klasse er foretaget på en eller flere

af sådanne børser udover i minimalt (de minimis) kvantum gennem

hvert kvartal; og

(2) det samlede antal af aktier eller enheder af den klasse, der er

handlet på en sådan børs eller børser gennem det

foregående skatteår er mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal

af udstedte aktier eller enheder i denne klasse (herunder aktier ejet af

skattepligtige fonde) gennem dette skatteår.

(ii) Ved afgørelsen af om et selskab imødekommer

betingelserne i stykke 2, litra c)(ii) skal dette stykkes litra f)(i)

anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én

aktieklasse, og aktier ejet af skattepligtige fonde medregnes ikke som egne

aktier med henblik på at afgøre, om 6 pct. af aktierne bortset

fra egne aktier er blevet handlet inden for et skatteår.

7. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som ikke er berettiget til overenskomstens fordele i

henhold til bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel,

skal dog indrømmes overenskomstens fordele, hvis den kompetente

myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det.

Artikel 23

Lempelse for dobbeltbeskatning

1. I overensstemmelse med bestemmelserne og under

hensyntagen til begrænsningerne i De Forenede Staters lovgivning (som

denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i

dens generelle principper) skal De Forenede Stater indrømme en person,

der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater et

nedslag i De Forenede Staters skat af indkomst:

a) med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt

eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan

hjemmehørende person eller statsborger; og

b) i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i De

Forenede Stater, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et

selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvorfra det modtager

udbytte, med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt

eller skyldig til Danmark af eller på vegne af den, der betaler

udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er

betalt.

c) (i) Medmindre bestemmelserne i litra c)(ii) medfører andet

og under hensyntagen til de skatter, som er pålagt i henhold til

Kulbrinteskatteloven, der er omhandlet i artikel 2, stykke 1, litra b)(iv)

(De af overenskomsten omfattede skatter), skal De Forenede Stater

indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i

De Forenede Stater, nedslag i De Forenede Staters skat på indkomst med

et beløb svarende til den skat, der er betalt eller skyldig til

Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person

eller statsborger i henhold til Kulbrinteskatteloven om indkomst fra

indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Det beløb, der

tillades som nedslag, kan imidlertid ikke overstige resultatet af den

højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan

hjemmehørende person eller statsborger i et sådant

skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt

til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(ii) Det nedslag, der gives, er også undergivet enhver anden

begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte

blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for

hvilke der gives nedslag, i henhold til section 901 eller 903 i

Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der

gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Ethvert

indkomstskattebeløb, der er ansat særskilt til skat i henhold

til Kulbrinteskatteloven, udover det pågældende

skattebeløb, kan kun anvendes som nedslag i et andet skatteår,

og kun i De Forenede Staters skat på indkomst, der er ansat

særskilt i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(iii) Bestemmelserne i litra c)(i) og (ii) skal på samme

måde finde anvendelse særskilt på den skat, der er betalt

eller skyldig til Danmark i henhold til Kulbrinteskatteloven, af (1) dansk

olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c)(i); og (2) andre

indkomster fra dansk kilde.

Ved anvendelsen af denne artikel skal danske skatter, der

er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1(b) og 2 (De af overenskomsten omfattede

skatter), anses for indkomstskatter og skal indrømmes som nedslag i

den indkomstskat, der er betalt i De Forenede Stater, under hensyntagen til

alle bestemmelser og begrænsninger i dette stykke.

2. I tilfælde, hvor en statsborger i De Forenede

Stater er hjemmehørende i Danmark:

a) For så vidt angår indkomst, som er oppebåret af en

i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i De Forenede

Stater, og som i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i

De Forenede Stater eller pålægges skat dér efter en nedsat

skattesats, skal Danmark kun indrømme nedslag i den danske skat med et

beløb svarende til den eventuelt betalte skat, som De Forenede Stater

kan pålægge i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst,

bortset fra skatter, der måtte blive pålagt alene på grund

af statsborgerskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stykke

4 (Overenskomstens anvendelsesområde);

b) Med henblik på beregning af De Forenede Staters skat på

indkomst omhandlet i litra a), skal De Forenede Stater indrømme et

nedslag i De Forenede Staters skat med et beløb svarende til den

indkomstskat, der er betalt til Danmark efter det i litra a) omhandlede

nedslag; det således tilladte nedslag skal ikke nedsætte den

andel af De Forenede Staters skat, hvori der kan indrømmes nedslag i

dansk skat i overensstemmelse med litra a); og

c) den under litra a) omhandlede indkomst skal, udelukkende med henblik

på ophævelse af dobbeltbeskatning i De Forenede Stater i henhold

til litra b), anses for at hidrøre fra Danmark i det omfang, det er

nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af sådan

indkomst i henhold til litra b).

3. For så vidt angår Danmark skal

dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme

fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et

beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede

Stater;

b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne

overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der

kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede

Stater;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne

denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et

fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til

den indkomst, der hidrører fra De Forenede Stater.

Ved anvendelsen af dette stykke, skal De Forenede Staters

skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1 a) og 2 (De af

overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter, og skal

indrømmes som et nedslag i den danske indkomstskat.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne

krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med

hensyn til beskatning af globalindkomsten, er eller måtte blive

undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de

kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller fast sted, som

et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end

beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i

denne anden stat, ved udøvelse af samme virksomhed. Bestemmelserne i

dette stykke skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,

lempelser og nedsættelser, som den som følge af

ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1

(Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 11, stykke 4 (Renter), eller

artikel 12, stykke 4 (Royalties), finder anvendelse, skal renter, royalties

og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat

til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige

fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis

de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den

førstnævnte stat. Ligeledes, skal enhver gæld, som et

foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af

et sådant foretagendes skattepligtige kapital i den

førstnævnte stat, være fradragsberettigede under samme

betingelser, som hvis de var blevet skyldig til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt

eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller

flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at

pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8 (Udbytte).

6. Bestemmelserne i denne artikel skal, uanset

bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) finde

anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der

pålægges af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling

eller lokal myndighed heraf.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler og tidsfrister der måtte være foreskrevet i

disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller

hvori han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå

frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat

med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal

gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de

kontraherende staters interne lovgivning. Lignings- og

opkrævningsprocedurer skal indstilles under gennemførelse af

enhver indgåelse af gensidige aftaler.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder

i de kontraherende stater kan specielt aftale:

a) den samme tilskrivning af indkomst, indeholdelse, nedslag eller

fradrag for et foretagende i en kontraherende stat til dets faste driftssted,

der er beliggende i den anden kontraherende stat;

b) den samme fordeling af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag

mellem personer;

c) den samme betegnelse af specielle indkomster, herunder den samme

betegnelse af indkomst, der i henhold til lovgivningen i den ene af de

kontraherende stater ligestilles med indkomst fra aktier, og som er behandlet

som en anden type indkomst i den anden stat;

d) den samme betegnelse for personer;

e) den samme anvendelse af kilderegler med hensyn til specielle

indkomster;

f) en fælles opfattelse af udtryk;

g) forhåndsgodkendelser for fastsættelse af

afregningspriser; og

h) anvendelse af bestemmelserne i den interne lovgivning

vedrørende straf, bøder og renter på en måde, der

er i overensstemmelse med overenskomstens formål.

De kan også rådføre sig med hinanden

vedrørende udelukkelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke

er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kompetente myndigheder kan også aftale

stigninger i ethvert konkret dollarbeløb, der er omhandlet i

overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske

udviklinger.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på

indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående

stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

udveksle sådanne oplysninger, som er relevante for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning med hensyn til skatter, der omfattes af overenskomsten, for

så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, herunder

oplysninger vedrørende påligning og opkrævning af,

inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller

klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af

artikel 1 (Overenskomstens anvendelsesområde). Alle oplysninger, der

modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på

samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne

stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller

myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er

beskæftiget med ligning, opkrævning, eller administration af,

inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller

klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af

overenskomsten eller tilsyn med det ovennævnte. Sådanne personer

eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte

formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger

eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende

stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne

eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal den kompetente

myndighed i den stat, der anmodes om oplysninger, være bemyndiget til

at opnå og tilvejebringe oplysninger fra finansielle institutioner,

nominelle ejere eller personer, der fungerer som styrelse eller formynder,

eller repræsenterer en interesse i en person. Såfremt den

kompetente myndighed i en kontraherende stat anmoder om oplysninger i henhold

til denne artikel, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe disse

oplysninger på samme måde og i samme omfang, som hvis den

førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var

pålignet af denne anden stat, uanset at den anden stat måske ikke

på dette tidspunkt, har brug for sådanne oplysninger til dets

egne skatter. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat

specielt anmoder om oplysninger, skal den anden kontraherende stat

tilvejebringe oplysninger i henhold til denne artikel i form af

vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt

tilgængelige originale dokumenter (herunder bøger, notater,

beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale) i det

omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold

til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for

så vidt angår dens egne skatter.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten

omfattede skatter) skal overenskomsten for så vidt angår denne

artikel finde anvendelse på skatter af enhver art, der

pålægges af en kontraherende stat.

Artikel 27

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde

hinanden bistand med hensyn til opkrævningen af skatter i henhold til

artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) tillige med renter og

omkostninger, tillæg til disse skatter og civilretlige bøder,

der er omhandlet i denne artikel som et »skattekrav« (»revenue claim«).

2. En anmodning om bistand ved opkrævning af

skattekrav skal indeholde attestation fra de kompetente myndigheder i den

stat, der fremsætter anmodningen, om at skattekravet er blevet endeligt

fastsat. For så vidt angår denne artikel er et skattekrav endelig

fastsat, når den stat, der fremsætter anmodningen, er berettiget

i henhold til denne stats lovgivning til at inddrive skattekravet og enhver

administrativ og juridisk rettighed for skatteyderen til at forhindre

inddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, er bortfaldet eller

udtømt.

3. Et skattekrav, som er blevet endeligt fastsat i den

stat, der fremsætter anmodningen, kan, under iagttagelse af

bestemmelserne i stykke 7, blive godkendt til inddrivelse af den kompetente

myndighed i den stat, der modtager anmodningen, og skal, forudsat det kan

godkendes, inddrives i denne stat, som om et sådant skattekrav var

denne stats egne skattekrav, der var endelig fastsat i overensstemmelse med

de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af denne stats

egne skatter.

4. I tilfælde hvor en anmodning om opkrævning

af skattekrav for så vidt angår en skatteyder er

godkendt

a) af De Forenede Stater, skal skattekravet behandles af De Forenede

Stater som en ligning i henhold til De Forenede Staters lovgivning mod

skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen;

b) af Danmark, skal skattekravet behandles i Danmark som en ligning i

henhold til dansk lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for

modtagelsen af anmodningen.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at den stat, der modtager anmodningen, kan stifte eller

fastsætte rettigheder af administrativ eller juridisk kontrol over det

skattekrav, der er endelig fastsat af den stat, der fremsætter

anmodningen, på grundlag af enhver sådan rettighed, der

måtte foreligge i henhold til lovgivningen i nogen af staterne. I det

tilfælde, at den stat, der fremsætter anmodningen i henhold til

denne bestemmelse, på noget tidspunkt under udførelsen af en

verserende inddrivelse, mister retten i henhold til dens interne lovgivning

til at opkræve skattekravet, skal den stat, der fremsætter

anmodningen, omgående tilbagekalde anmodningen om bistand ved

opkrævning.

6. For så vidt angår dette stykke, skal

beløb, der er opkrævet af den stat, der modtager anmodningen i

henhold til denne artikel, sendes til den kompetente myndighed i den stat,

der fremsætter anmodningen. Medmindre de kompetente myndigheder i de

kontraherende stater bliver enige om andet, skal sædvanlige

omkostninger ved ydelsen af bistand ved opkrævning afholdes af den

stat, der modtager anmodningen om bistand, og enhver ekstraordinær

omkostning i denne forbindelse skal afholdes af den stat, der anmoder om

bistand.

7. En anmodning om opkrævning af et skattekrav skal

ikke i den stat, der modtager anmodningen, have nogen fortrinsret fremfor

denne stats egne skattekrav.

8. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke

bringes i anvendelse over for en skatteyder, for så vidt denne

skatteyder kan bevise,

a) i tilfælde hvor skatteyderen er en fysisk person, at

skattekravet vedrører en skattepligtig periode, i hvilken skatteyderen

var statsborger i den stat, der modtager anmodningen, og;

b) i tilfælde hvor skatteyderen er en enhed, der er et selskab,

et dødsbo eller en trust, at skattekravet vedrører en

skattepligtig periode, i hvilken skatteyderen oppebar sin status som en

sådan enhed fra lovgivningen i den stat, der modtager

anmodningen.

9. Hver af de kontraherende stater skal bestræbe sig

på at opkræve på den anden stats vegne sådanne

beløb, som måtte være nødvendige til at sikre, at

fradrag, der er indrømmet i henhold til overenskomsten, på

skatter, der er pålagt af denne anden stat, ikke får virkning som

fordel for personer, der ikke er berettiget dertil.

10. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at nogen af de kontraherende stater bliver pålagt en

forpligtelse til at udføre administrative handlinger, der er

anderledes end de handlinger, der anvendes ved opkrævning af dens egne

skatter eller som ville stride mod almene interesser (ordre public).

11. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal aftale fremgangsmåden ved anvendelsen af denne artikel, herunder

sikre sammenlignelige niveauer af bistand for hver af de kontraherende

stater.

12. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke

være forpligtet til at efterkomme anmodningen fra den stat, der

fremsætter anmodningen;

a) såfremt den stat, der fremsætter anmodningen, ikke har

foretaget alle behørige søgsmål i dens egen jurisdiktion;

eller

b) i de tilfælde, hvor den administrative byrde ved disse sager

for den stat, der modtager anmodningen, er ude af proportioner i forhold til

den fordel, der opnås af den stat, der fremsætter

anmodningen.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og

konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette

hinanden, når betingelserne for denne overenskomsts ikrafttræden

er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved

modtagelsen af den seneste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på

beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første

dag af den anden måned, der følger efter den dato, på

hvilken overenskomsten træder i kraft;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige

perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den

dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Medmindre stykke 4 finder anvendelse, skal

overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater til undgåelse af

dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så

vidt angår indkomstskat, underskrevet i Washington, D.C., den 6. maj

1948 (herefter omtalt som »1948-overenskomsten«), ophøre at have

virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst træder i kraft

i overensstemmelse med stykkerne 2 og 4.

4. I tilfælde, hvor 1948-overenskomsten for nogen

person ville have frembudt mulighed for større skattefritagelse end

denne overenskomst, kan en person, der var berettiget til fordele i henhold

til den tidligere overenskomst, vælge, at 1948-overenskomsten skal

fortsætte med at have virkning i et år efter den dato, på

hvilken denne overenskomsts bestemmelser ellers ville have virkning i henhold

til denne artikels stykke 2.

5. 1948-overenskomsten ophører den sidste dag,

på hvilken den har virkning i henhold til de foranstående

bestemmelser i denne artikel.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den

opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen. I

så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb

udbetalt eller godskrevet efter udløbet af den 6-måneders

periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om

opsigelsen blev givet; og

b) for så vidt angår andre skatter for skattepligtige

perioder, der begynder fra og med udløbet af den 6-måneders

periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om

opsigelsen blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Washington, den 19. august 1999 i det

engelske sprog.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering:

Donald C. Lubick

Protokol

Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er

indgået mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i

Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

(Overenskomsten), er undertegnede blevet enige om følgende

bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af

overenskomsten.

1. Scandinavian Airlines System (SAS) er et konsortium,

som omhandlet i artikel 8 (Skibs- og luftfart), hvori de deltagende medlemmer

er SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB. Med henblik på at

undgå problemerne i forbindelse med drift i De Forenede Stater gennem

et konsortium har medlemmerne af konsortiet i 1946 stiftet et New York

selskab, Scandinavian Airlines System, Inc. (SAS, Inc.), til at handle

på deres vegne i De Forenede Stater i overensstemmelse med en

agenturaftale dateret 18. september 1946. En lignende aftale blev

indgået mellem SAS og SAS, Inc. den 14. marts 1951. I henhold til

agenturaftalen er SAS, Inc. kun autoriseret til at udføre

sådanne funktioner, som SAS overdrager til det, alle i forbindelse med

international lufttrafik. I henhold til denne aftale bliver alle

indtægter, oppebåret af SAS, Inc. automatisk krediteret SAS.

Driftsudgifter afholdt af SAS, Inc. bliver debiteret SAS i overensstemmelse

med bestemmelserne i agenturaftalen. SAS er i henhold til bestemmelserne i

agenturaftalen forpligtet til at godtgøre SAS, Inc. alle dets udgifter

uden hensyntagen til indtægterne i SAS, Inc. SAS, Inc. udfører

ingen funktioner udover dem, som er forbundet med eller tilknyttet den

virksomhed, som SAS udøver ved selve driften af luftfartøjer i

international trafik.

Under hensyntagen til SAS konsortiets specielle natur og

under hensyntagen til den ovenfor nævnte agenturaftale skal De Forenede

Stater for så vidt angår artikel 8 (Skibs- og luftfart) i

overenskomsten, anse al indkomst, oppebåret af SAS, Inc., som

hidrører fra driften af luftfartøjer i international trafik som

SAS konsortiets indkomst.

2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de

nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmark, som

denne overenskomst ikke finder anvendelse på, og som

pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de

skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Sådan

udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og skal være undergivet

sådanne ændringer og betingelser, som måtte blive fastsat i

en supplerende overenskomst, indgået mellem de kontraherende stater, og

skal træde i kraft i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige regler.

3. Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og

artikel 24 (Ikke-diskriminering) skal ikke forhindre Danmark i fortsat at

beskatte faste driftssteder tilhørende amerikanske

forsikringsselskaber i overensstemmelse med § 12, stykke 3 i den danske

selskabsskattelov, ej heller skal de forhindre De Forenede Stater i fortsat

at beskatte faste driftssteder tilhørende danske forsikringsselskaber

i overensstemmelse med sektion 842(b) i Internal Revenue Code

(Forbundsskatteloven).

4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel

18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og

børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en

pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende

stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.

b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er

skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver

ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter

datoen for undertegnelse af overenskomsten.

a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er

skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i

forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle

pensionsordninger, der er en del af en forenklet

lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion

408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion

408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a)

godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.

b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold

til pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Washington i det engelske sprog, den

19. august 1999.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering:

Donald C. Lubick

Lignende dokumenter