Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater

1999/1 LSF 84Lovforslag som fremsatSkatteministeriet3. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 1999 af skatteministeren (Ole

Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater

§ 1.

Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i

Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på

Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Overenskomsten træder i kraft og finder

anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

Stk. 3.

Overenskomsten af 6. maj 1948 mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til

forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår

indkomstskat skal ophøre med at have virkning efter bestemmelserne i

artikel 29, stykke 3-5, i overenskomsten af 19. august 1999.

§ 2.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bilag 1

OVERENSKOMST

Læs alt

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK

OG

REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas

Forenede Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til

undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for

så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om

følgende:

Artikel 1

Overenskomstens anvendelsesområde

1. Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i

overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde

begrænse nogen fordel, der for tiden eller senere

indrømmes:

a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning;

eller

b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, litra b) skal

følgende gælde:

a) udelukkende bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved

indgåelse af gensidige aftaler) i denne overenskomst skal finde

anvendelse på enhver uoverensstemmelse om, hvorvidt en foranstaltning

ligger inden for rammerne af denne overenskomst, og udelukkende procedurerne

i henhold til denne overenskomst skal finde anvendelse på denne

uoverensstemmelse; og

b) medmindre de kompetente myndigheder beslutter, at en

skattemæssig foranstaltning ikke ligger inden for rammerne af denne

overenskomst, skal det udelukkende være bestemmelserne om

ikke-diskriminering i denne overenskomst, der finder anvendelse på

denne foranstaltning, bortset fra sådan nationalbehandling eller

forpligtelser til at anvende mestbegunstigelsesprincippet, der måtte

gælde for varehandel i henhold til Den almindelige overenskomst om told

og udenrigshandel (GATT-aftalen). Ingen nationalbehandling eller forpligtelse

til at anvende mestbegunstigelsesprincippet under nogen anden aftale skal

finde anvendelse for så vidt angår denne foranstaltning.

c) Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »foranstaltning«

en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling

eller lignende bestemmelse eller handling.

4. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst bortset fra

stykke 5 i denne artikel, kan en kontraherende stat beskatte personer, der er

hjemmehørende i denne (som fastsat i artikel 4 (Skattemæssigt

hjemsted)) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte sine

statsborgere, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning.

Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger eller en

person, der har været hjemmehørende i en længere periode

(long-term resident), og hvis opgivelse af sådan status som et

hovedformål havde skatteunddragelse (som defineret i lovgivningen i den

kontraherende stat, i hvilken personen var statsborger eller var

hjemmehørende i en længere periode), men kun for en periode

på 10 år efter en sådan opgivelse.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke

berøre:

a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i

henhold til artikel 9, stykke 2, (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel

13, stykke 7 og 8 (Kapitalgevinster), artikel 18, stykke 1, litra c), stykke

2 og 5 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til

børn), artikel 23 (Lempelse for dobbeltbeskatning), artikel 24

(Ikke-diskriminering) og artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse

af gensidige aftaler); og

b) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i

henhold til artikel 19 (Offentligt hverv), artikel 20 (Studerende og

praktikanter), og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer) til fysiske personer, som hverken er statsborgere

eller har fået tilladelse til fast bopæl i denne stat.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal

finde anvendelse på, er:

a) i De Forenede Stater:

(i) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til

De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke

»social security taxes«); og

(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private

fonde (private foundations);

b) i Danmark:

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse

på alle skatter af samme eller af væsentligt samme art, der efter

datoen for denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg

til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i

de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige

ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelovgivning eller

anden lovgivning, der har indflydelse på deres forpligtelser i henhold

til overenskomsten, og om alt officielt, offentliggjort materiale

vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer,

forskrifter, tilkendegivelser eller retsafgørelser.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,

har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne

betydning:

a) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et dødsbo, en

fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning

af personer;

b) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver

enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i

henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den er oprettet;

c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i

den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives

af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et

foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en

enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne

kontraherende stat;

d) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib

eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan

transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat;

e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:

(i) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes

befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede

stedfortræder;

f) udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater og

omfatter staterne samt District of Columbia; udtrykket omfatter også De

Forenede Staters territorialfarvand, havbunden og undergrunden i

områder under vandet, der støder op til dette

territorialfarvand, inden for hvilket De Forenede Stater udøver

suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten; udtrykket

omfatter dog ikke Puerto Rico, Jomfruøerne, Guam eller nogen anden

besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater;

g) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert

område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten i dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som

et område, inden for hvilket Danmark kan udøve

suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af

naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de

overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på

efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket

»Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;

h) udtrykket »statsborger i en kontraherende stat« betyder:

(i) enhver fysisk person, der er statsborger i denne stat; og

(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller sammenslutning, der

består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat;

i) udtrykket »kvalificeret offentlig enhed« betyder:

(i) enhver person eller sammenslutning af personer, der udgør en

myndighed i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger

eller lokale myndigheder;

(ii) en person, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af en

kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder, forudsat at personen er oprettet i henhold til lovgivningen i

den kontraherende stat, at dens indtjening tilfalder den selv, således

at ingen del af dens indkomst bliver til fordel for nogen privat person, og

at dens aktiver efter en opløsning tilfalder den kontraherende stat,

politiske underafdeling eller lokale myndighed; og

(iii) en pensionstrust eller -fond tilhørende en person som

beskrevet i (i) eller (ii), der er oprettet og drevet udelukkende for at

administrere eller yde de i artikel 19 (Offentligt hverv) nævnte

pensioner;

forudsat at en enhed som nævnt i punkt (ii) eller (iii) ikke driver

erhversvirksomhed.

2. Ved anvendelsen til enhver tid af denne overenskomst i

en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af

sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en

fælles betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25

(Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert

udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den

betydning, som det på det tidspunkt har i denne stats lovgivning

vedrørede de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse,

idet enhver betydning i henhold til denne stats gældende skattelove

skal have forrang frem for en betydning i henhold til anden lovgivning i

denne stat.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder

i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne

stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl,

statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet

lignende kriterium.

a) Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat

udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan

henføres til et fast driftssted i denne stat.

b) En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en

kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat

og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten

(i) udelukkende med henblik på religiøse,

velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre

lignende formål; eller

(ii) med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser

til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en

ordning

skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i

denne kontraherende stat.

c) En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være

hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.

d) En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret

gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til

lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at

være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en

stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter

skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som

indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, bestemmes den pågældendes status således:

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den

stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt

en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge

stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med

hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske

forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne

personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en

fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at

være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis

har ophold;

c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater,

eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han

anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er

statsborger;

d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er

statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende

stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig

aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende

stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig

aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme,

hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan

person.

4. En statsborger i De Forenede Stater eller en

udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast

bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede

Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig

tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De

Forenede Stater.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed udøves helt eller delvis.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde , et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller

monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der

anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast

driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end

12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der

udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende,

som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for

udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt

den pågældende virksomhed:

a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves

af sidstnævnte foretagende; og

b) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves

samtidig.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne

artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på

oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende

foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet

udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for

foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller

hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik

på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette

stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste

forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination,

er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et

foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et

foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en

kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets

navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver

virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er

nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et

fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden

uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som

uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af

deres erhversvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres

af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde)

udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke

medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af

land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan

beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den

betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte

tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes

i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i

privatretten om jordbesiddelser finder anvendelse, brugsret til fast ejendom

samt retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen

af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses

for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse

på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller

enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et

foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved

udøvelsen af frit erhverv.

5. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af

indkomst af fast ejendom beliggende i denne anden kontraherende stat, kan for

et skatteår vælge at beregne skatten af sådan indkomst

på grundlag af nettofortjenesten, på samme måde som hvis

sådan indkomst var fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kunne

henføres til et fast driftssted i denne anden stat. Et sådant

valg skal være bindende for det valgte skatteår og for alle

følgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den

kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende, er indforstået

med, at valget bringes til ophør.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet

driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér

beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan

virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for

så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette

faste driftssted.

2. Under iagttagelse af stykke 3 skal der i

tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver

erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér

beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste

driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville

have opnået, såfremt det havde været et frit og

uafhængigt foretagende, som udøvede samme eller lignende

virksomhed på samme eller lignende vilkår. Med henblik

herpå skal den fortjeneste, der henføres til det faste

driftssted, kun omfatte den fortjeneste, der oppebæres ved det faste

driftssteds aktiver eller virksomhed.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds

fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er

afholdt for det faste driftssted, herunder en rimelig andel af omkostninger

til ledelse og administration, udgifter til forskning og udvikling, renter og

andre udgifter afholdt til fordel for foretagendet som helhed (eller den del

deraf, der omfatter det faste driftssted), hvad enten de er afholdt i den

stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne

henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har

foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal

den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,

fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og

fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre

artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler

ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

7. I denne overenskomst betyder udtrykket »fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed« indkomst hidrørende fra enhver handels- eller

forretningsvirksomhed, herunder indkomst oppebåret af et foretagende

ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af

rørlig formue.

8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel

11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3

(Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden

indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et

fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted

er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast

driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik,

kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed fortjeneste oppebåret ved udleje af bemandede skibe

eller luftfartøjer (på tid eller pr. rejse). Den omfatter

også fortjeneste ved udleje af ubemandede skibe eller

luftfartøjer, hvis de anvendes i international trafik af lejeren,

eller hvis lejeindtægten er knyttet til fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik. Fortjeneste oppebåret af et

foretagende ved indenlandsk transport af gods eller passagerer i hver af de

kontraherende stater skal anses som fortjeneste ved skibs- eller

luftfartsvirksomhed i international trafik, hvis en sådan transport

foretages som en del af international trafik.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat

oppebærer ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere

(herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af

containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i denne

stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde

anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i et konsortium, en pool, et

forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 2, litra f)

og stykke 3 (Fast driftssted) kan fortjeneste oppebåret af et

foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller

luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den

anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med

udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved drift af

bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan

virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har

del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden

kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den ene kontraherende stat

og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt

eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller

finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville

være aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville

være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af

disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes

fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til

fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse

hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende

stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den anden kontraherende

stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste,

som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte

stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de

samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, skal

denne anden stat foretage en dertil svarende justering af det

skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved

fastsættelsen af en sådan justering skal der tages hensyn til de

øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder

i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig

med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den

kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er

hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den

retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke

overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den

retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af

aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre

tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte

selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.

3. Stykke 2, litra a), skal ikke finde anvendelse på

udbytte, der udbetales af et amerikansk »Regulated Investment Company« (RIC)

eller en amerikansk »Real Estate Investment Trust« (REIT). I tilfælde,

hvor udbytte udbetales af et »Regulated Investment Company«, skal stykke 2,

litra b), finde anvendelse. I tilfælde, hvor udbytte udbetales af en

»Real Estate Investment Trust«, skal stykke 2, litra b) dog kun finde

anvendelse, såfremt:

a) den retmæssige ejer af udbyttet er en fysisk person, der ejer

en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate

Investment Trust«;

b) udbyttet udbetales vedrørende en klasse af andele, der

handles offentligt, og den retmæssige ejer af udbyttet er en person,

der ejer en andel på ikke over 5 pct. af nogen klasse af andelene i den

pågældende »Real Estate Investment Trust«; eller

c) den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en

andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate

Investment Trust«, og der er tale om en »Real Estate Investment Trust« med

bredt sammensatte investeringer (diversified).

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte ikke

beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat og er en kvalificeret

offentlig enhed, som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af

aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som

giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i

henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde

anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er

hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller

udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende

fast sted, og udbyttet kan henføres til et sådant fast

driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis

artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv)

finde anvendelse.

7. En kontraherende stat kan ikke påligne nogen skat

på udbytte, der betales af en person, der er hjemmehørende i den

anden stat, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbyttet kan

henføres til et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i

denne stat, eller påligne skat på et selskabs ikke-udloddede

fortjeneste, undtagen som foreskrevet i stykke 8, selv om det udbetalte

udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består

af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne stat.

8. Et selskab, der er hjemmehørende i en af

staterne, og som har et fast driftssted i den anden stat, eller som er

skattepligtig i den anden stat på grundlag af nettoindkomst, der kan

beskattes i den anden stat i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom)

eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), kan undergives beskatning i

denne anden stat ud over den skat, der kan pålignes i henhold til de

andre bestemmelser i denne overenskomst. En sådan skat kan dog kun

pålignes den del af selskabets fortjeneste, som kan henføres til

det faste driftssted, og den del af indkomsten, der er henvist til i den

foranstående sætning, som er skattepligtig i henhold til artikel

6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster),

der, for så vidt angår De Forenede Stater, udgør et

beløb, der svarer til udbyttet af sådan fortjeneste eller

indkomst, og for så vidt angår Danmark, er et beløb, der

modsvarer det beløb, der svarer til udbyttet.

9. Den skat, der er henvist til i stykke 8, kan ikke

pålægges med en sats, der overstiger den sats, der er

anført i stykke 2, litra a).

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat

og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den

anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af

gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af

statsgældsbeviser og indkomst af obligationer, herunder

agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne

gældsbeviser og obligationer, og enhver anden indkomst, der i henhold

til skattelovgivningen i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten

hidrører, er undergivet samme skattemæssige behandling som

indkomst af pengelån. Indkomst som omhandlet i artikel 10 (Udbytte) og

tillæg ved for sen betaling skal ikke anses for renter i denne

artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,

såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende

stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast

driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et

dér beliggende fast sted, og renterne kan henføres til et

sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal

bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed)

og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem

disse og en tredje person, bevirker, at renterne set i forhold til den

gældsfordring, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som

ville være aftalt mellem den, der betaler renterne, og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på

det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af

staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

overenskomst.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 gælder

følgende:

a) renter, der betales af en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som er fastsat med henvisning til skyldners eller en

tilknyttet persons indtægter, omsætning, indkomst, fortjeneste

eller anden pengestrøm, til enhver ændring i værdien af

skyldners eller en tilknyttet persons aktiver eller til ethvert udbytte,

interessentskabsudlodning eller lignende betaling, der foretages af skyldner

til en tilknyttet person og som betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden stat, kan også beskattes i den

kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med

lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan bruttobeløbet

af renterne beskattes med en sats, der ikke overstiger den sats, der er

fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b) (Udbytte); og

b) overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige

andele (residual interest) i et amerikansk »Real Estate Mortgage Investment

Conduit« (REMIC) kan beskattes i hver af staterne i overensstemmelse med den

interne lovgivning i den enkelte stat.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende

stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende

i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel:

a) ethvert vederlag, der modtages for anvendelsen af eller retten til

at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk,

videnskabeligt eller andet arbejde (herunder computer software, spillefilm,

lyd- eller videobånd eller disketter og andre midler til gengivelse af

billede og lyd), ethvert patent, varemærke, mønster eller model,

tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller anden lignende

rettighed eller aktiv, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle

eller videnskabelige erfaringer; og

b) fortjeneste erhvervet ved afhændelse af ethvert aktiv som

nævnt i litra a), forudsat at en sådan fortjeneste er

afhængig af produktivitet, anvendelse eller videresalg af

aktivet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,

såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den

anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,

gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit

erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og

royaltybeløbet kan henføres til et sådant fast driftssted

eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde

anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse

mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer

eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at

royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller

oplysning, for hvilken det betales, overstiger det beløb, som ville

være aftalt mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den

retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde

foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på

det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende

beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de

kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i

denne overenskomst.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan henføres til

afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende

stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom beliggende i den anden

kontraherende stat« skal i denne artikel omfatte:

a) fast ejendom som omhandlet i artikel 6 (Indkomst af fast

ejendom);

b) deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property

interest); og

c) en tilsvarende deltagelse i fast ejendom beliggende i

Danmark.

3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset

fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et

foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller

som kan henføres til et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved

udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt

fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant

fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan fortjeneste, der

erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af

skibe, både, luftfartøjer eller containere drevet eller anvendt

i international trafik eller formuegoder bortset fra fast ejendom, der

hører til driften eller anvendelsen af sådanne skibe,

både, luftfartøjer eller containere, kun beskattes i denne

stat.

5. Fortjeneste, som et foretagende, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver i tilfælde,

hvor en installation, borerig eller et skib anvendt i den anden kontraherende

stat ved efterforskning eller udnyttelse af olie- og gasforekomster anses for

afhændet, kan beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med denne

stats lovgivning, men kun i et omfang svarende til afskrivninger foretaget i

denne anden stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver

end de i stykke 1-5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, i

hvilken afhænderen er hjemmehørende.

7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, er indkomstskattepligtig i begge de kontraherende

stater ved råden over aktiver og behandles, som om han havde

afhændet aktiver, for hvilke en fortjeneste fastsættes i henhold

til indkomstskattelovgivningen i den anden kontraherende stat, kan denne

person, uanset at der ikke i øvrigt stilles krav herom, vælge i

sin selvangivelse af indkomst for afhændelsesåret at være

skattepligtig i den stat, hvori han er hjemmehørende, i det år,

som om han umiddelbart inden da havde solgt og atter købt et

sådant aktiv til et beløb, der svarer til aktivets

handelsværdi på dette tidspunkt. Et sådant valg skal

anvendes på alle aktiver, der er omhandlet i dette stykke, når de

er afhændet af den pågældende i det skatteår, for

hvilket valget er foretaget, eller til enhver tid derefter.

8. I tilfælde, hvor en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, afhænder aktiver i

forbindelse med selskabsstiftelse, omstrukturering, fusion, spaltning eller

lignende, og fortjeneste, gevinst eller indkomst med hensyn til en

sådan afhændelse ikke fastsættes med henblik på

beskatning i denne stat, kan den kompetente myndighed i den anden

kontraherende stat efter anmodning fra den person, der erhverver aktivet, for

at undgå dobbeltbeskatning og under forudsætning af, at

vilkår og betingelser er tilfredsstillende for denne kompetente

myndighed, aftale at udskyde beskatningen af fortjenesten, gevinsten eller

indkomsten vedrørende et sådant aktiv med henblik på

beskatning i denne anden stat til et sådant tidspunkt og på en

sådan måde, som der opnås enighed om i aftalen.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv oppebåret af en fysisk

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun

beskattes i denne stat, medmindre personen har et fast sted, som til

stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende

stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt

han har et sådant fast sted, kan indkomst, der kan henføres til

det faste sted, og som hidrører fra udøvelse af hverv i denne

anden stat, også beskattes i denne anden stat.

2. Ved anvendelsen af stykke 1 skal den indkomst, der kan

beskattes i den anden kontraherende stat, opgøres i henhold til

principperne i artikel 7, stykke 3 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16

(Bestyrelseshonorarer), artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,

underholdsbidrag og bidrag til børn) og artikel 19 (Offentligt hverv)

ikke medfører andet, kan gage, løn og andet vederlag for

personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat,

medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Er arbejdet

udført dér, kan vederlag, som oppebæres herfor, beskattes

i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer

for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun

beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,

der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en tolv måneders

periode, der begynder eller slutter i det pågældende

skatteår; og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er

hjemmehørende i den anden stat; og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted, som

arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne

artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt

arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller

luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne

stat.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, i egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i

en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner,

såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker

eller som sportsmand ved personlig virksomhed som sådan udøvet i

den anden kontraherende stat, og som ville være fritaget for beskatning

i denne anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i artikel 14

(Frit erhverv) og artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), kan

beskattes i denne anden stat, medmindre bruttobeløbet oppebåret

af en sådan optrædende kunstner eller sportsmand, herunder

godtgjorte udgifter eller udgifter afholdt på dennes vegne, fra

sådan virksomhed ikke overstiger tyve tusinde dollars ($ 20.000) eller

et tilsvarende beløb i danske kroner for det pågældende

skatteår.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som

udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans

egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv,

men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) beskattes i

den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed

udøves, medmindre kunstneren eller sportsmanden godtgør, at

hverken kunstneren eller sportsmanden eller personer, der er knyttet til ham,

direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden

persons fortjeneste, herunder modtagelse af udskudt vederlag, bonus, honorar,

udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning.

Artikel 18

Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag

og bidrag til børn

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2

(Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder

følgende:

a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der

hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;

b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden,

var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der

hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun

beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den

førstnævnte stat;

c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en

kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er

oprettet i denne stat;

d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende

vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som

engangsbeløb.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der

udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen

om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller

til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den

førstnævnte stat.

3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes

af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan

kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en

fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et

bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at

yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra

udførte hverv).

4. Underholdsbidrag, der betales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fradragsberettiget i

denne stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat.

Udtrykket »underholdsbidrag« betyder i dette stykke løbende betalinger

i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom,

underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, hvilke betalinger er

skattepligtige for modtageren i henhold til lovgivningen i den stat, i

hvilken modtageren er hjemmehørende.

5. Løbende betalinger, der ikke er omhandlet i

stykke 4, til underhold af et barn i henhold til en skriftlig

separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig

understøttelse, og som betales af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den

førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv),

artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16

(Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal

følgende gælde:

a) gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der

udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens

politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for

udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under

udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet

fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne

stat;

et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende

stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den

pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person,

som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det

formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af offentlige midler i en

kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale

myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne

stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af

myndighedskarakter (bortset fra udbetalinger som omhandlet i artikel 18,

stykke 2 (Pensioner, social sikringer, livrenter, underholdsbidrag og bidrag

til børn)) kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i

litra b), kun beskattes i denne stat;

b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden

kontraherende stat, hvis modtageren er en fysisk person, der er

hjemmehørende eller statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artikel 15 (Personligt arbejde i

tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 17 (Kunstnere og

sportsfolk) og artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,

underholdsbidrag og bidrag til børn) skal finde anvendelse på

vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i

forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en

af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende, lærling eller

praktikant, der er eller umiddelbart inden sit besøg i en

kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

og som opholder sig i den førstnævnte stat med henblik på

fuldtidstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller

med henblik på en fuldtidsuddannelse, skal ikke beskattes i denne stat

under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører

fra kilder uden for denne stat og modtages til underhold, studium eller

uddannelse. Skattefritagelsen i henhold til denne artikel skal for en

lærling eller praktikant alene gælde i en periode på ikke

over tre år fra datoen for hans første ankomst til den

førstnævnte kontraherende stat i uddannelsesøjemed.

Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst

fra forskning, såfremt sådan forskning ikke foretages i offentlig

interesse, men hovedsagelig til personlig fordel for en specifik person eller

personer.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der retmæssigt oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er

omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset

hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse

på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i

artikel 6, stykke 2 (Indkomst af fast ejendom), såfremt den i en

kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af sådan

indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et

dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i

denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og indkomsten kan

henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I

så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) anvendelse.

Artikel 22

Begrænsning af overenskomstfordele

1. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal alene være berettiget til overenskomstens

fordele i det omfang, det er fastsat i denne artikel.

2. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, skal i henhold til denne overenskomst alene være

berettiget til alle de i denne overenskomst omhandlede fordele, hvis denne

person er:

a) en fysisk person;

b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal

myndighed heraf, eller et regeringskontor eller -organ af denne stat,

underafdeling eller myndighed;

c) et selskab, hvis:

(i) alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer

mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en

anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles

på en eller flere anerkendte børser;

(ii) en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele

i henhold til litra g), ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct.

af selskabets stemmer og alle andre aktier er noteret på en anerkendt

børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på

en eller flere anerkendte børser; eller

(iii) mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte

eller indirekte, af ikke over fem selskaber, der er berettiget til fordele i

henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf, med det forbehold

at, i tilfælde af indirekte ejerskab, hvert led i ejerkæden er en

person, der er berettiget til fordele i henhold til dette stykke i

overenskomsten;

d) en velgørende organisation eller en anden juridisk person,

som nævnt i artikel 4, stykke 1, litra b)(i) (Skattemæssigt

hjemsted);

e) en juridisk person, hvad enten personen er fritaget for beskatning

eller ej, der er organiseret i henhold til lovgivningen i en kontraherende

stat, med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en

fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige

erhvervsdrivende, med det forbehold at mere end 50 pct. af de af personen

begunstigede, medlemmer eller deltagere, er fysiske personer med

skattemæssigt hjemsted i en af de kontraherende stater; eller

f) en person, bortset fra en fysisk person, hvis:

(i) personer, som nævnt i litra a), b), c), d) eller e) gennem

mindst halvdelen af skatteåret, direkte eller indirekte (gennem en

kæde af ejere, i hvilken hver person er berettiget til

overenskomstfordele i henhold til dette stykke) ejer mindst 50 pct. af den

udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et

selskab, ejer aktier, der repræsenterer mindst 50 pct. af selskabets

stemmer og værdi); og

(ii) mindre end 50 pct. af personens bruttoindkomst i skatteåret

er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger direkte

eller indirekte til personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af de

kontraherende stater (medmindre betalingerne kan tilskrives et fast

driftssted beliggende i en af staterne);

g) i Danmark, en skattepligtig fond, hvis:

(i) det beløb, der er betalt eller tilskrevet i form af

fradragsberettigede betalinger i skatteåret og i hver af de tre

foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der

ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i

kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens

bruttoindkomst (eksklusive dets skattefri indkomst); og

(ii) det beløb, der er betalt eller tilskrevet, i form af

både fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede

udlodninger, i skatteåret og i hver af de tre foregående

skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget

til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d)

eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (inklusive dens

skattefri indkomst).

3. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og som ikke på anden måde er berettiget til fordele, skal i

henhold til denne overenskomst være berettiget til fordele for så

vidt angår indkomst oppebåret fra den anden kontraherende stat,

hvis:

(i) den hjemmehørende er beskæftiget med aktiv drift af

handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

kontraherende stat;

(ii) indkomsten er erhvervet i forbindelse med, eller er knyttet til,

denne handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

kontraherende stat; og

(iii) handels- eller forretningsvirksomheden er væsentlig i

forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den anden kontraherende

stat, hvorfra indkomsten hidrører.

b) Ved anvendelsen af dette stykke skal den virksomhed, der

består i at foretage eller administrere investeringer, ikke anses for

aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed, medmindre driften

udøves af en bank- eller forsikringsvirksomhed eller er virksomhed med

værdipapirer udøvet af en bank, et forsikringsselskab eller en

registreret børsmægler.

c) Om en handels- eller forretningsvirksomhed er væsentlig i

henhold til dette stykke afgøres på grundlag af alle faktiske

forhold og omstændigheder. En handels- eller forretningsvirksomhed vil

imidlertid under alle omstændigheder blive anset for væsentlig,

hvis værdien af aktiverne, bruttoindkomsten og lønudgifterne,

der har forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den

førstnævnte kontraherende stat, for det foregående

skatteår eller for gennemsnittet af de tre foregående

skatteår, svarer til mindst 7,5 pct. af den hjemmehørende

persons (og evt. tilknyttede partneres) forholdsmæssige andel af

værdien af henholdsvis de aktiver, bruttoindkomster og

lønudgifter, der har forbindelse med den virksomhed i den anden stat,

hvorfra indkomsten hidrører, og gennemsnittet af de tre

forholdsmæssige andele overstiger 10 pct. Ved fastsættelsen af de

tre ovennævnte andele, aktiver, indkomst og lønudgift, skal der

kun medregnes de udgifter, der vedrører personens direkte eller

indirekte ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat. Hvis hverken den

hjemmehørende person eller personens forbundne virksomheder har en

ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat, skal den hjemmehørende

persons handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte

stat anses for væsentlig i forbindelse med en sådan

virksomhed.

d) Indkomsten er erhvervet i forbindelse med en handels- eller

forretningsvirksomhed, hvis den virksomhed i den anden stat, hvorfra

indkomsten hidrører er en virksomhedsgren, der udgør en del af

eller er komplementær med handels- eller forretningsvirksomheden.

Indkomst er knyttet til en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den

letter udøvelsen af handels- eller forretningsvirksomheden i den anden

stat.

4. a) Et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, skal også være berettiget til alle de i overenskomsten

nævnte fordele, hvis:

(i) mindst 95 pct. af de samlede stemmer og af den samlede værdi

af alle dets aktier ejes, direkte eller indirekte, af syv personer eller

derunder hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i

det Europæiske Økonomiske Område, eller i medlemmer af the

North American Free Trade Agreement (NAFTA) der, under alle

omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen

kombination deraf; og

(ii) mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i skatteåret

er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger, direkte

eller indirekte, til personer, der ikke er hjemmehørende i en

medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske

Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free

Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne

i litra c), eller nogen kombination deraf.

b) Et selskab, der på anden måde er berettiget til de

under a) nævnte fordele, vil imidlertid ikke være berettiget til

denne overenskomsts fordele, hvis dette selskab, eller et selskab der

kontrollerer et sådant selskab, har en klasse af udstedte aktier

eksklusiv egne aktier:

(i) for hvilke der gælder bestemmelser der berettiger, eller

hvilke, som er underlagt andre ordninger, der berettiger dets indehavere til

en andel af selskabets indkomst hidrørende fra den anden kontraherende

stat, som er større end den andel en sådan indehaver ville

modtage i mangel af sådanne betingelser eller ordninger; og

(ii) for hvilke, 50 pct. eller mere af stemmerne eller værdien

ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den

Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,

eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle

omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen

kombination deraf.

c) Ved anvendelsen af litra a) og b) skal en person alene anses som

hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det

Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the

North American Free Trade Agreement, hvis en sådan person:

(i) ville være berettiget til fordelene i en omfattende

indkomstskatteoverenskomst i kraft mellem nogen medlemsstat af den

Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,

eller et medlem af the North American Free Trade Agreement og den

kontraherende stat, i hvilken personen, der påberåber sig

fordelene i denne overenskomst, er hjemmehørende, med det forbehold

at, hvis en sådan anden overenskomst ikke indeholder en artikel med en

omfattende begrænsning af aftalefordele (herunder bestemmelser svarende

til de i denne artikels stykke 2, litra c) og f) og stykke 3 nævnte),

ville personen være berettiget til fordelene i denne overenskomst i

henhold til principperne i stykke 2, hvis en sådan person var

hjemmehørende i en af de kontraherende stater i henhold til denne

overenskomsts artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) ; og

(ii) for så vidt angår indkomst, som nævnt under

artikel 10 (Udbytte), artikel 11 (Rente) eller artikel 12 (Royalties), i

henhold til en sådan anden overenskomst ville være berettiget til

en skattesats vedrørende denne specielle indkomstklasse, for hvilken

fordelene er blevet påberåbt, der er mindst lige så lav som

den sats, der er gyldig under denne overenskomst.

5. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, som erhverver indkomst fra den anden kontraherende stat i

henhold til artikel 8 (Skibs- og Luftfart) og som ikke er berettiget til

denne overenskomsts fordele på grund af de foregående stykker,

skal dog være berettiget til denne overenskomsts fordele for så

vidt angår sådan indkomst, hvis mindst 50 pct. af den

udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et

selskab, mindst 50 pct. af de samlede stemmer og den samlede værdi af

aktierne i et sådant selskab) ejes direkte eller indirekte:

a) af de i stykke 2, litra a), b), c), d) eller e) nævnte

personer, eller af statsborgere i De Forenede Stater, eller af fysiske

personer, der er hjemmehørende i en tredje stat; eller

b) af et selskab eller en kombination af selskaber, hvis aktier i

væsentlig omfang regelmæssigt handles på anerkendt

værdipapirmarked i en tredje stat med det forbehold at en sådan

tredje stat giver lempelse for fortjeneste under betingelser som nævnt

i denne overenskomsts artikel 8 (Skibs- og Luftfart) til statsborgere og

selskaber, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, enten

i henhold til dets nationale lovgivning eller til gensidig aftale med denne

anden kontraherende stat eller en overenskomst mellem tredje stat og den

anden kontraherende stat.

6. Følgende regler og definitioner skal være

gældende for denne artikel:

a) ved måling af »bruttoindkomst« som anvendt i stykke 2, litra

f) betyder udtrykket bruttoindkomst i den første skattepligtige

periode forud for den indeværende skattepligtige periode, med det

forbehold at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode

forud for den indeværende skattepligtige periode skal anses for ikke at

være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de

fire skattepligtige perioder forud for den indeværende skattepligtige

periode;

b) udtrykket »fradragsberettigede betalinger«

(i) som anvendt i stykke 2, litra f) og g), og stykke 4, litra a)

omfatter betalinger af rente og royalties, men ikke betalinger på

armslængde vilkår for køb eller anvendelse eller retten

til at anvende rørlig ejendom i normalt forretningsforløb eller

vederlag på armslængde vilkår for tjenesteydelser

udført i den kontraherende stat, i hvilken den person, der foretager

sådanne betalinger, er hjemmehørende; og

(ii) som anvendt i stykke 2, litra g) omfatter også

fradragsberettigede udlodninger foretaget af en skattepligtig fond.

Betalingsformer kan blive tilføjet eller udeladt i de undtagelser,

der er nævnt i den forannævnte definition af »fradragsberettigede

betalinger« ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder;

c) Ved anvendelsen af denne artikel skal udtrykket »anerkendt

børs« betyde:

(i) NASDAQ-systemet, der ejes af »the National Association of

Securities Dealers, Inc.« (den nationale sammenslutning af

værdipapirforhandlere) og enhver børs, der er registreret hos

»the U.S. Securities and Exchange Commission« som en indenlandsk

værdipapirforhandler i henhold til »the Securities Exchange Act« af

1934;

(ii) Københavns Fondsbørs og fondsbørserne i

Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney,

Tokio og Toronto;

(iii) enhver anden fondsbørs, der er opnået enighed om af

de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater;

d) udtrykket » Beskæftiget med aktiv handels- eller

forretningsvirksomhed« i en kontraherende stat, som anvendt i stykke 3,

betyder en person, der direkte er således beskæftiget eller er

medejer i et interessentskab, eller er således beskæftiget

gennem en eller flere associerede virksomheder (uanset hvor de er

hjemmehørende);

e) udtrykket »skattepligtig fond som anvendt i stykke 2 betyder en

fond, der er skattepligtig i overensstemmelse med artikel 1, stykke 1, i den

danske fondsbeskatningslov.

f) (i) Ved anvendelsen af stykke 2, skal aktierne i en aktieklasse

anses for i væsentlig grad og regelmæssigt at blive handlet

på en eller flere anerkendte børser i et skatteår,

såfremt:

(1) handel i en sådan klasse er foretaget på en eller flere

af sådanne børser udover i minimalt (de minimis) kvantum gennem

hvert kvartal; og

(2) det samlede antal af aktier eller enheder af den klasse, der er

handlet på en sådan børs eller børser gennem det

foregående skatteår er mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal

af udstedte aktier eller enheder i denne klasse (herunder aktier ejet af

skattepligtige fonde) gennem dette skatteår.

(ii) Ved afgørelsen af om et selskab imødekommer

betingelserne i stykke 2, litra c)(ii) skal dette stykkes litra f)(i)

anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én

aktieklasse, og aktier ejet af skattepligtige fonde medregnes ikke som egne

aktier med henblik på at afgøre, om 6 pct. af aktierne bortset

fra egne aktier er blevet handlet indenfor et skatteår.

7. En person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat, og som ikke er berettiget til overenskomstens fordele i

henhold til bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel,

skal dog indrømmes overenskomstens fordele, hvis den kompetente

myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det.

Artikel 23

Lempelse for dobbeltbeskatning

1. I overensstemmelse med bestemmelserne og under

hensyntagen til begrænsningerne i De Forenede Staters lovgivning (som

denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i

dens generelle principper) skal De Forenede Stater indrømme en person,

der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater et

nedslag i De Forenede Staters skat af indkomst:

a) med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt

eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan

hjemmehørende person eller statsborger: og

b) i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i De

Forenede Stater, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et

selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvorfra det modtager

udbytte, med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt

eller skyldig til Danmark af eller på vegne af den, der betaler

udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er

betalt.

c) (i) Medmindre bestemmelserne i litra c)(ii) medfører andet

og under hensyntagen til de skatter, som er pålagt i henhold til

Kulbrinteskatteloven, der er omhandlet i artikel 2, stykke 1, litra b)(iv)

(De af overenskomsten omfattede skatter), skal De Forenede Stater

indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i

De Forenede Stater, nedslag i De Forenede Staters skat på indkomst med

et beløb svarende til den skat, der er betalt eller skyldig til

Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person

eller statsborger i henhold til Kulbrinteskatteloven om indkomst fra

indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Det beløb, der

tillades som nedslag, kan imidlertid ikke overstige resultatet af den

højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan

hjemmehørende person eller statsborger i et sådant

skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt

til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(ii) Det nedslag, der gives, er også undergivet enhver anden

begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte

blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for

hvilke der gives nedslag, i henhold til section 901 eller 903 i

Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der

gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Ethvert

indkomstskattebeløb, der er ansat særskilt til skat i henhold

til Kulbrinteskatteloven, udover det pågældende

skattebeløb, kan kun anvendes som nedslag i et andet skatteår,

og kun i De Forenede Staters skat på indkomst, der er ansat

særskilt i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(iii) Bestemmelserne i litra c)(i) og (ii) skal på samme

måde finde anvendelse særskilt på den skat, der er betalt

eller skyldig til Danmark i henhold til Kulbrinteskatteloven, af (1) dansk

olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c)(i); og (2) andre

indkomster fra dansk kilde.

Ved anvendelsen af denne artikel skal danske skatter, der

er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1(b) og 2 (De af overenskomsten omfattede

skatter), anses for indkomstskatter og skal indrømmes som nedslag i

den indkomstskat, der er betalt i De Forenede Stater, under hensyntagen til

alle bestemmelser og begrænsninger i dette stykke.

2. I tilfælde, hvor en statsborger i De Forenede

Stater er hjemmehørende i Danmark:

a) For så vidt angår indkomst, som er oppebåret af en

i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i De Forenede

Stater, og som i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i

De Forenede Stater eller pålægges skat der efter en nedsat

skattesats, skal Danmark kun indrømme nedslag i den danske skat med et

beløb svarende til den eventuelt betalte skat, som De Forenede Stater

kan pålægge i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst,

bortset fra skatter, der måtte blive pålagt alene på grund

af statsborgerskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stykke

4 (Overenskomstens anvendelsesområde);

b) Med henblik på beregning af De Forenede Staters skat på

indkomst omhandlet i litra a), skal De Forenede stater indrømme et

nedslag i De Forenede Staters skat med et beløb svarende til den

indkomstskat, der er betalt til Danmark efter det i litra a) omhandlede

nedslag; det således tilladte nedslag skal ikke nedsætte den

andel af De Forenede Staters skat, hvori der kan indrømmes nedslag i

dansk skat i overensstemmelse med litra a); og

c) den under litra a) omhandlede indkomst skal, udelukkende med henblik

på ophævelse af dobbeltbeskatning i De Forenede stater i henhold

til litra b), anses for at hidrøre fra Danmark i det omfang, der er

nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af sådan

indkomst i henhold til litra b).

3. For så vidt angår Danmark skal

dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme

fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et

beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede

Stater;

b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne

overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der

kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede

Stater;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i

Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne

overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne

denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et

fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til

den indkomst, der hidrører fra De Forenede stater.

Ved anvendelsen af dette stykke, skal De Forenede Staters

skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1 a) og 2 (De af

overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter, og skal

indrømmes som et nedslag i den danske indkomstskat.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den

anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne

krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med

hensyn til beskatning af globalindkomsten, er eller måtte blive

undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de

kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller fast sted, som

et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,

må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end

beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i

denne anden stat, ved udøvelse af samme virksomhed. Bestemmelserne i

dette stykke skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden

kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,

lempelser og nedsættelser, som den som følge af

ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie

indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1

(Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 11, stykke 4 (Renter), eller

artikel 12, stykke 4 (Royalties), finder anvendelse, skal renter, royalties

og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat

til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige

fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis

de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den

førstnævnte stat. Ligeledes, skal enhver gæld, som et

foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af

et sådant foretagendes skattepligtige kapital i den

førstnævnte stat, være fradragsberettigede under samme

betingelser, som hvis de var blevet skyldig til en person, der er

hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt

eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller

flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende

foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive

undergivet.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at

pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8 (Udbytte).

6. Bestemmelserne i denne artikel skal, uanset

bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) finde

anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der

pålægges af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling

eller lokal myndighed heraf.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset

hvilke retsmidler og tidsfrister der måtte være foreskrevet i

disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller

hvori han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå

frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved

gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat

med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal

gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de

kontraherende staters interne lovgivning. Lignings- og

opkrævningsprocedurer skal indstilles under gennemførelse af

enhver indgåelse af gensidige aftaler.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller

tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til

fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder

i de kontraherende stater kan specielt aftale:

a) den samme tilskrivning af indkomst, indeholdelse, nedslag eller

fradrag for et foretagende i en kontraherende stat til dets faste driftssted,

der er beliggende i den anden kontraherende stat;

b) den samme fordeling af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag

mellem personer;

c) den samme betegnelse af specielle indkomster, herunder den samme

betegnelse af indkomst, der i henhold til lovgivningen i den ene af de

kontraherende stater ligestilles med indkomst fra aktier, og som er behandlet

som en anden type indkomst i den anden stat;

d) den samme betegnelse for personer;

e) den samme anvendelse af kilderegler med hensyn til specielle

indkomster;

f) en fælles opfattelse af udtryk;

g) forhåndsgodkendelser for fastsættelse af

afregningspriser; og

h) anvendelse af bestemmelserne i den interne lovgivning

vedrørende straf, bøder og renter på en måde, der

er i overensstemmelse med overenskomstens formål.

De kan også rådføre sig med hinanden

vedrørende udelukkelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke

er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kompetente myndigheder kan også aftale

stigninger i ethvert konkret dollarbeløb, der er omhandlet i

overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske

udviklinger.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på

indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående

stykker.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal

udveksle sådanne oplysninger, som er relevante for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning med hensyn til skatter, der omfattes af overenskomsten, for

så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, herunder

oplysninger vedrørende påligning og opkrævning af,

inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller

klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af

artikel 1 (Overenskomstens anvendelsesområde). Alle oplysninger, der

modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på

samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne

stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller

myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er

beskæftiget med ligning, opkrævning, eller administration af,

inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller

klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af

overenskomsten eller tilsyn med det ovennævnte. Sådanne personer

eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte

formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger

eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende

stat en pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne

eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale

forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen

erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller

faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis

offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre

public).

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal den kompetente

myndighed i den stat, der anmodes om oplysninger, være bemyndiget til

at opnå og tilvejebringe oplysninger fra finansielle institutioner,

nominelle ejere eller personer, der fungerer som styrelse eller formynder,

eller repræsenterer en interesse i en person. Såfremt den

kompetente myndighed i en kontraherende stat anmoder om oplysninger i henhold

til denne artikel, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe disse

oplysninger på samme måde og i samme omfang, som hvis den

førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var

pålignet af denne anden stat, uanset at den anden stat måske ikke

på dette tidspunkt, har brug for sådanne oplysninger til dets

egne skatter. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat

specielt anmoder om oplysninger, skal den anden kontraherende stat

tilvejebringe oplysninger i henhold til denne artikel i form af

vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt

tilgængelige originale dokumenter (herunder bøger, notater,

beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale) i det

omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold

til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for

så vidt angår dens egne skatter.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten

omfattede skatter) skal overenskomsten for så vidt angår denne

artikel finde anvendelse på skatter af enhver art, der

pålægges af en kontraherende stater

Artikel 27

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde

hinanden bistand med hensyn til opkrævningen af skatter i henhold til

artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) tillige med renter og

omkostninger, tillæg til disse skatter og civilretlige bøder,

der er omhandlet i denne artikel som et »skattekrav« (»revenue claim«).

2. En anmodning om bistand ved opkrævning af

skattekrav skal indeholde attestation fra de kompetente myndigheder i den

stat, der fremsætter anmodningen, om at skattekravet er blevet endeligt

fastsat. For så vidt angår denne artikel er et skattekrav endelig

fastsat, når den stat, der fremsætter anmodningen, er berettiget

i henhold til denne stats lovgivning til at inddrive skattekravet og enhver

administrativ og juridisk rettighed for skatteyderen til at forhindre

inddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, er bortfaldet eller

udtømt.

3. Et skattekrav, som er blevet endeligt fastsat i den

stat, der fremsætter anmodningen, kan, under iagttagelse af

bestemmelserne i stykke 7, blive godkendt til inddrivelse af den kompetente

myndighed i den stat, der modtager anmodningen, og skal, forudsat det kan

godkendes, inddrives i denne stat, som om et sådant skattekrav var

denne stats egne skattekrav, der var endelig fastsat i overensstemmelse med

de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af denne stats

egne skatter.

4. I tilfælde hvor en anmodning om opkrævning

af skattekrav for så vidt angår en skatteyder er

godkendt

a) af De Forenede stater, skal skattekravet behandles af De Forenede

Stater som en ligning i henhold til De Forenede Staters lovgivning mod

skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen;

b) af Danmark, skal skattekravet behandles i Danmark som en ligning i

henhold til dansk lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for

modtagelsen af anmodningen.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at den stat, der modtager anmodningen, kan stifte eller

fastsætte rettigheder af administrativ eller juridisk kontrol over det

skattekrav, der er endelig fastsat af den stat, der fremsætter

anmodningen, på grundlag af enhver sådan rettighed, der

måtte foreligge i henhold til lovgivningen i nogen af staterne. I det

tilfælde, at den stat, der fremsætter anmodningen i henhold til

denne bestemmelse, på noget tidspunkt under udførelsen af en

verserende inddrivelse, mister retten i henhold til dens interne lovgivning

til at opkræve skattekravet, skal den stat, der fremsætter

anmodningen, omgående tilbagekalde anmodningen om bistand ved

opkrævning.

6. For så vidt angår dette stykke, skal

beløb, der er opkrævet af den stat, der modtager anmodningen i

henhold til denne artikel, sendes til den kompetente myndighed i den stat,

der fremsætter anmodningen. Medmindre de kompetente myndigheder i de

kontraherende stater bliver enige om andet, skal sædvanlige

omkostninger ved ydelsen af bistand ved opkrævning afholdes af den

stat, der modtager anmodningen om bistand, og enhver ekstraordinær

omkostning i denne forbindelse skal afholdes af den stat, der anmoder om

bistand.

7. En anmodning om opkrævning af et skattekrav skal

ikke i den stat, der modtager anmodningen, have nogen fortrinsret fremfor

denne stats egne skattekrav.

8. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke

bringes i anvendelse over for en skatteyder, for så vidt denne

skatteyder kan bevise,

a) i tilfælde hvor skatteyderen er en fysisk person, at

skattekravet vedrører en skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen

var statsborger i den stat, der modtager anmodningen, og

b) i tilfælde hvor skatteyderen er en enhed, der er et selskab,

et dødsbo eller en trust, at skattekravet vedrører en

skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen oppebar sin status som en

sådan enhed fra lovgivningen i den stat, der modtager

anmodningen.

9. Hver af de kontraherende stater skal bestræbe sig

på at opkræve på den anden stats vegne sådanne

beløb, som måtte være nødvendige til at sikre, at

fradrag, der er indrømmet i henhold til overenskomsten, på

skatter, der er pålagt af denne anden stat, ikke får virkning som

fordel for personer, der ikke er berettiget dertil.

10. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes

således, at nogen af de kontraherende stater bliver pålagt en

forpligtelse til at udføre administrative handlinger, der er

anderledes end de handlinger, der anvendes ved opkrævning af dens egne

skatter eller som ville stride mod almene interesser (ordre public).

11. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal aftale fremgangsmåden ved anvendelsen af denne artikel, herunder

sikre sammenlignelige niveauer af bistand for hver af de kontraherende

stater.

12. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke

være forpligtet til at efterkomme anmodningen fra den stat, der

fremsætter anmodningen:

a) såfremt den stat, der fremsætter anmodningen, ikke har

foretaget alle behørige søgsmål i dens egen jurisdiktion;

eller

b) i de tilfælde, hvor den administrative byrde ved disse sager

for den stat, der modtager anmodningen, er ude af proportioner i forhold til

den fordel, der opnås af den stat, der fremsætter

anmodningen.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de

skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og

konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af

folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette

hinanden, når betingelserne for denne overenskomsts ikrafttræden

er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved

modtagelsen af den seneste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal

have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på

beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første

dag af den anden måned, der følger efter den dato, på

hvilken overenskomsten træder i kraft;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige

perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den

dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Medmindre stykke 4 finder anvendelse, skal

overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater til undgåelse af

dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så

vidt angår indkomstskat, underskrevet i Washington, D.C., den 6. maj

1948 (herefter omtalt som »1948-overenskomsten«), ophøre at have

virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst træder i kraft

i overensstemmelse med stykkerne 2 og 4.

4. I tilfælde, hvor 1948-overenskomsten for nogen

person ville have frembudt mulighed for større skattefritagelse end

denne overenskomst, kan en person, der var berettiget til fordele i henhold

til den tidligere overenskomst, vælge, at 1948-overenskomsten skal

fortsætte med at have virkning i et år efter den dato, på

hvilken denne overenskomsts bestemmelser ellers ville have virkning i henhold

til denne artikels stykke 2.

5. 1948-overenskomsten ophører den sidste dag,

på hvilken den har virkning i henhold til de foranstående

bestemmelser i denne artikel.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den

opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige

overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen. I

så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb

udbetalt eller godskrevet efter udløbet af den 6-måneders

periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om

opsigelsen blev givet; og

b) for så vidt angår andre skatter for skattepligtige

perioder, der begynder fra og med udløbet af den 6-måneders

periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om

opsigelsen blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Washington, den 19. august 1999 i det

engelske sprog.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering:

Donald C. Lubick

Protokol

Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er

indgået mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i

Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

(Overenskomsten), er undertegnede blevet enige om følgende

bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af

overenskomsten.

1. Scandinavian Airlines System (SAS) er et konsortium,

som omhandlet i artikel 8 (Skibs- og luftfart), hvori de deltagende medlemmer

er SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB. Med henblik på at

undgå problemerne i forbindelse med drift i De Forenede Stater gennem

et konsortium har medlemmerne af konsortiet i 1946 stiftet et New York

selskab, Scandinavian Airlines System, Inc. (SAS, Inc.), til at handle

på deres vegne i De Forenede Stater i overensstemmelse med en

agenturaftale dateret 18. september 1946. En lignende aftale blev

indgået mellem SAS og SAS, Inc. den 14. marts 1951. I henhold til

agenturaftalen er SAS, Inc. kun autoriseret til at udføre

sådanne funktioner, som SAS overdrager til det, alle i forbindelse med

international lufttrafik. I henhold til denne aftale bliver alle

indtægter, oppebåret af SAS, Inc. automatisk krediteret SAS.

Driftsudgifter afholdt af SAS, Inc. bliver debiteret SAS i overensstemmelse

med bestemmelserne i agenturaftalen. SAS er i henhold til bestemmelserne i

agenturaftalen forpligtet til at godtgøre SAS, Inc. alle dets udgifter

uden hensyntagen til indtægterne i SAS, Inc. SAS, Inc. udfører

ingen funktioner udover dem, som er forbundet med eller tilknyttet den

virksomhed, som SAS udøver ved selve driften af luftfartøjer i

international trafik.

Under hensyntagen til SAS konsortiets specielle natur og

under hensyntagen til den ovenfor nævnte agenturaftale skal De Forenede

Stater for så vidt angår artikel 8 (Skibs- og luftfart) i

overenskomsten, anse al indkomst, oppebåret af SAS, Inc., som

hidrører fra driften af luftfartøjer i international trafik som

SAS konsortiets indkomst.

2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de

nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmark, som

denne overenskomst ikke finder anvendelse på, og som

pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de

skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Sådan

udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og skal være undergivet

sådanne ændringer og betingelser, som måtte blive fastsat i

en supplerende overenskomst, indgået mellem de kontraherende stater, og

skal træde i kraft i overensstemmelse med deres

forfatningsmæssige regler.

3. Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og

artikel 24 (Ikke-diskriminering) skal ikke forhindre Danmark i fortsat at

beskatte faste driftssteder tilhørende amerikanske

forsikringsselskaber i overensstemmelse med § 12, stykke 3 i den danske

selskabsskattelov, ej heller skal de forhindre De Forenede Stater i fortsat

at beskatte faste driftssteder tilhørende danske forsikringsselskaber

i overensstemmelse med sektion 842(b) i Internal Revenue Code

(Forbundsskatteloven).

4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel

18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og

børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en

pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende

stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.

b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er

skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver

ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter

datoen for undertegnelse af overenskomsten:

a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er

skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i

forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle

pensionsordninger, der er en del af en forenklet

lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion

408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion

408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a)

godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.

b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold

til pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,

underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Washington i det engelske sprog, den

19. august 1999.

For Kongeriget Danmarks regering:

L. Møller

For Amerikas Forenede staters regering:

Donald C. Lubick

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen

til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater og dermed gennemføre dens bestemmelser i

Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.

Overenskomsten samt en tilhørende protokol, der blev undertegnet den

19. august 1999, skal afløse den gældende overenskomst fra

1948.

Danmark og USA har siden 1970erne gennemført flere

forhandlingsrunder, som bl.a. førte til undertegnelse af en ny

overenskomst i 1980. Denne overenskomst blev dog ikke godkendt af Kongressen,

hvorefter der har været afholdt yderligere en række

forhandlingsrunder.

Overenskomsten bygger på den model, som

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler

for dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende indkomst og formue, og

som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. Til

OECD-modellen er knyttet bemærkninger, som er af væsentlig

betydning ved anvendelsen af overenskomsterne.

Overenskomsten er også udarbejdet under hensyntagen

til den model, som USA har opstillet for sine

dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, ligesom overenskomsten

indeholder bestemmelser, der er indføjet på dansk

foranledning.

Overenskomsten i hovedtræk

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at

undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at

både Danmark og USA beskatter en person eller et selskab af den samme

indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er

hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager indkomst

fra den anden stat (kildestaten). Begrebet bopælsstat anvendes i

bemærkningerne til dette lovforslag uanset om der er tale om en fysisk

person eller en juridisk person, der er hjemmehørende i en stat.

Overenskomstens artikel 1-5 er generelle bestemmelser, der

omhandler overenskomstens anvendelsesområde, de omfattede skatter,

almindelige definitioner samt de centrale definitioner af skattemæssigt

hjemsted og fast driftssted.

Artikel 6-21 omhandler fordelingen af beskatningsretten

til forskellige indkomsttyper.

Indkomst af fast ejendom (artikel 6) kan altid beskattes i

den stat, hvor ejendommen er beliggende. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

(artikel 7) kan beskattes i kildestaten af et dér beliggende fast

driftssted.

Fortjeneste ved drift af skibe, herunder containere, eller

fly i international trafik (artikel 8) kan kun beskattes i den stat, hvor

rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Udbytte behandles i artikel 10, hvorefter udbytte kan

beskattes i kildestaten. Udbyttebetalinger til et selskab, der ejer mindst 10

pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan beskattes med

højst 5 pct.; i andre tilfælde udgør den maksimale sats

15 pct. Renter (artikel 11) og royalties (artikel 12) kan kun beskattes

i bopælsstaten. For artiklerne om udbytte, renter og royalties

gælder, at hvis sådanne betalinger kan henføres til et

fast (drifts)sted, beskattes de som erhvervsindkomst.

Beskatningsretten til kapitalgevinster (artikel 13)

tilfalder bopælsstaten og evt. kildestaten alt efter de enkelte

aktivers art. Beskatningsretten til avancer følger typisk den

beskatningsret, der i øvrigt gælder for indkomster af aktivet.

Således kan f.eks. fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom

beskattes i kildestaten, hvilket også gælder for formuegoder i

øvrigt, der tilhører et fast driftssted, mens fortjeneste ved

afhændelse af skibe og luftfartøjer i international trafik kun

kan beskattes i bopælsstaten.

I artikel 14-20 behandles indkomst ved personlige

tjenesteydelser. Artikel 14 omhandler indkomst ved frit erhverv

(selvstændig virksomhed), der kan beskattes i kildestaten, hvis det

udøves i tilknytning til et fast sted i kildestaten, mens kildestaten

i andre tilfælde giver afkald på beskatning. Artikel 15 omhandler

lønindkomst, der som udgangspunkt kan beskattes i den stat, hvor

arbejdet udføres. Artikel 16-20 vedrører henholdsvis

bestyrelseshonorarer, kunstnere og sportsfolk, pensioner og social sikring

mv., offentligt hverv samt studerende og praktikanter og indeholder

forskellige særregler og undtagelser til de generelle regler i artikel

14 og 15.

Artikel 18 om pension og social sikring mv. bestemmer som

praktisk hovedregel, at private pensioner og sociale ydelser kun kan

beskattes i kildestaten. I artikel 19 behandles offentligt hverv, hvor

lønindkomst og pensioner som udgangspunkt beskattes i kildestaten. I

artikel 28 findes en særlig regel om beskatning af diplomater m.fl.,

der henviser til folkerettens almindelige regler og særlige

aftaler.

Indkomst, der ikke er omhandlet i bestemmelserne i artikel

6-20, beskattes efter bestemmelserne i artikel 21, der som hovedregel

foreskriver ren bopælsstatsbeskatning.

Artikel 22 indeholder en bestemmelse om begrænsning

af overenskomstfordele, der bevirker, at personer, der i øvrigt er

omfattet af overenskomsten, kun er berettiget til overenskomstbeskyttelse

på nærmere beskrevne vilkår. En bestemmelse om

begrænsning af overenskomstfordele regulerer, i hvilket omfang et

selskab, der er hjemmehørende i en stat, men ejet eller kontrolleret

af personer hjemmehørende i tredjelande, kan opnå

beskyttelse.

Opstår der som følge af bestemmelserne i

artikel 6-21 dobbeltbeskatning, skal denne lempes ud fra reglerne i artikel

23. Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi

dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke generelt forhindrer bopælsstaten

i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag.

Dobbeltbeskatningen ophæves således først

efterfølgende. Lempelsesmetoden er principielt almindelig credit.

Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et

selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i USA,

og USA efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal

Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i

USA. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den

pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode gælder efter de

interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.

Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om

ikke-diskriminering (artikel 24) og regulerer forhold i forbindelse med

indgåelse af gensidige aftaler til løsning af

tvivlsspørgsmål, udveksling af oplysninger og administrativ

bistand (artiklerne 25-27).

Artikel 29 indeholder regler om ikrafttrædelse og

opsigelse.

Endelig er der til overenskomsten knyttet en protokol, der

bl.a. indeholder bidrag til fortolkning af overenskomsten.

Vigtige ændringer i forhold til den gældende

overenskomst

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA er Danmarks

ældste gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Siden 1948, hvor

den gældende overenskomst blev undertegnet, har OECD udarbejdet sin

modeloverenskomst Afløseren for den gældende overenskomst er

derfor moderniseret og opdateret i meget væsentlig grad. Den nye

overenskomst følger systematikken i OECD s modeloverenskomst, ligesom

mange begreber og definitioner er velkendte fra OECD-modellen. Dette betyder,

at overenskomsten er mere overskuelig end den gældende.

Den nye overenskomst er langt mere omfattende end den

gældende overenskomst, idet den dels indeholder en række nye

bestemmelser dels har en langt højere detaljeringsgrad. For så

vidt angår beskatningen af de enkelte indkomsttyper, vedrører de

væsentligste ændringer udbytter og pensioner.

Efter den gældende overenskomst har alene

bopælsstaten adgang til at beskatte private pensioner. I den nye

overenskomst ændres dette, således at alene kildestaten kan

beskatte private pensioner, der for Danmarks vedkommende defineres som

pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Dette er pensioner,

for hvilke der er henholdsvis bortseelsesret og fradragsret for

indbetalinger. Personer, der er hjemmehørende i USA og modtager dansk

pension, skal med vedtagelse af lovforslaget fremover betale dansk skat af

pensionsudbetalinger fra Danmark. Til gengæld vil den danske beskatning

af herboende amerikaneres udbetalinger af pensioner fra USA bortfalde, da

disse fremover kun kan beskattes i USA. For at tage hensyn til personer, der

ved overenskomstens ikrafttræden er bosat i et af landene og allerede

modtager pension fra det andet land, er der indsat en overgangsregel, der

betyder, at disse pensioner (fortsat) kun beskattes i bopælsstaten.

For sociale pensioner, herunder folkepension, er der ingen

ændringer. De beskattes både efter den gældende og den nye

overenskomst kun i kildestaten.

Den laveste sats for beskatning af udbytte på 5 pct.

i den gældende overenskomst forudsætter, at et selskab har en

ejerandel på 95 pct. af det udbyttebetalende selskab. Da denne

grænse reduceres til 10 pct., vil danske investorer således i en

række praktiske tilfælde opnå en lavere beskatning af

amerikanske udbytter. Dette vil også få betydning i Danmark, da

danske selskaber er skattefri af udbytter, når der er tale om

moder/datterselskabsforhold (25 pct. ejerskab).

For dansk kildebeskatning er ændringen derimod af

mindre betydning som følge af den nævnte manglende beskatning af

udbytter i moder/datterselskabsforhold.

Efter overenskomsten kan USA opkræve kildeskat af

indkomst indtjent af danske filialer i USA, (branch profits tax). Skatten

svarer principielt til den skat, der opkræves af udloddet udbytte fra

selskaber. Danmark opkræver ikke en sådan skat svarende til, at

udbytter er skattefritaget.

Den nye overenskomst har en omfattende artikel om

begrænsning af overenskomstfordele. Bestemmelser om begrænsning

af overenskomstfordele er kendetegnende for alle nyere

dobbeltbeskatningsoverenskomster, som USA har indgået. Bestemmelserne

er vendt mod personer med hjemsted i tredjelande, som ved at kanalisere

investeringer i USA gennem selskaber med hjemsted i lande, der har

dobbeltbeskatningsoverenskomster med USA, kan misbruge overenskomsterne,

såkaldt treaty shopping. Essensen i bestemmelser om begrænsning

af overenskomstfordele er på et objektivt grundlag at indkredse de

personer, der skal være berettigede til overenskomstbeskyttelse, mens

øvrige falder udenfor - på trods af at de i øvrigt er

omfattet af overenskomsten. Spørgsmålet afgøres ud fra

hovedkriterier, der afdækkes gennem en række objektive tests. Et

væsentligt kriterium er en kvalificeret tilknytning for selskabet til

den anden stat, herunder om dets aktier handles offentligt, og om selskabet

e.l. opfylder særlige ejerkrav, således at aktierne ejes af

personer inkl. selskaber, der selv er beskyttet af overenskomsten. Er disse

krav ikke opfyldt, kan beskyttelse alligevel opnås, hvis der er tale om

aktiv erhvervsudøvelse. Også yderligere kriterier indgår i

bestemmelserne.

Bestemmelsen om begrænsning af overenskomstfordele

forventes ikke at medføre væsentlige begrænsninger for

danske virksomheder. Holdingselskaber i Danmark, der er etableret som rene

transitselskaber (stepping stone) vil i visse tilfælde ikke kunne

opnå overenskomstens fordele.

Vedtages lovforslaget inden udgangen af november 1999, vil

loven kunne få virkning fra og med 2000.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige

konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst

mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan

medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to

lande. Virksomheder og personer i det ene land får herved bedre

skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i

det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning

undgås og som følge af større klarhed om de

skattemæssige dispositioner.

De væsentligste ændringer ved overenskomsten

for så vidt angår dansk beskatning vedrører overskud i et

fast driftsted og beskatning af pensionsudbetalinger.

Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i

det andet land kan efter den nye overenskomst pålægges en

tillægsskat på indtil 5 pct. (»branch profit tax«). Dette kan

medføre et beskedent provenutab som følge af en øget

lempelse i den danske skat på grund af betalt »branch profit tax«.

Danmark opkræver ikke en sådan skat.

Efter den gældende overenskomst beskattes

udbetalinger fra private pensionsordninger kun i bopælsstaten, mens

sociale pensioner beskattes i det land de hidrører fra. For sociale

pensioner medfører den nye overenskomst ingen ændringer.

Med den nye overenskomst skal personer, der efter

overenskomstens ikrafttrædelse, bliver hjemmehørende i USA,

betale dansk skat af udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark.

Til gengæld kan USA beskatte udbetalinger af private pensioner fra USA

til personer, der efter overenskomstens ikrafttrædelse bliver

hjemmehørende i Danmark.

Danmarks Statistik opgør antallet af amerikanske

statsborgere over 65 år i Danmark til 365 pr. 1. januar 1999. Den

Sociale Sikringsstyrelse har oplyst, at der pr. 1. juli 1999 findes 279

personer i USA, der modtager social pension fra Danmark.

Størrelsen af de private pensioner i de respektive

lande kendes ikke, hvorfor der ikke er holdepunkter for et præcist

skøn over de provenumæssige virkninger af disse ændringer.

Der vil fremkomme et provenutab fra personer, der efter overenskomsten

træder i kraft bosætter sig i Danmark og modtager udbetalinger

fra amerikanske pensionsordninger, og som fremover skal betale amerikansk

skat. Endvidere vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at

Danmark får beskatningsretten af private pensionsordninger her fra

landet, der udbetales til personer som bosætter sig i USA efter

overenskomsten ikrafttrædelse.

Samlet skønnes nettovirkningen af disse

ændringer at være begrænset.

Overenskomsten giver det danske erhvervsliv en klarhed

over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.

Derudover skønnes overenskomsten kun i begrænset omfang, at have

effekter for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder med overskud fra et fast

driftssted i USA kan dog i de situationer, hvor virksomhederne ikke har

skattemæssigt overskud så Danmark ikke har en skat at lempe i,

opleve en højere beskatning som følge af, at USA kan beskatte

overskuddet med 5 pct. i »branch profits tax«. Danske investorer kan

endvidere opnå en lavere beskatning af amerikanske udbytter som

følge af, at grænsen for ejerandelen af det udbyttebetalende

selskab reduceres fra 95 pct. til 10 pct.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre

nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Moderniseringen af den gældende overenskomst fra

1948 og tilpasningen til OECD s modeloverenskomst, herunder anvendelsen af

velkendte begreber og definitioner, medfører at det bliver mere

overskueligt at anvende overenskomsten.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslagets skønnes at have begrænsede

provenumæssige konsekvenser

Lovforslagets skønnes at have begrænsede

provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Klarhed om skattemæssige konsekvenser af

økonomiske dispositioner

Lavere skat på udbytter fra amerikanske selskaber

Mulighed for højere skat for virksomheder som

måtte blive beskattet med »branch profits tax« i USA og ikke har

skattemæssigt overskud i Danmark

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige

aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets

bestemmelser

Lovforslaget består af tre paragraffer samt

dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilhørende protokol.

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at

tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.

Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser

gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne

gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens

betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters

regeringer skal give hinanden underretning, når betingelserne for

overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks

vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget af Folketinget.

Overenskomsten træder i kraft på dagen for den sidste af disse

underretninger, og den finder anvendelse fra det skatteår, der

følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft

(artikel 29). For Danmarks vedkommende svarer skatteår til

indkomstår.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være

en del af de to landes skattelovgivning. Samtidig ophører den

hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1948. Behandles nogen

lempeligere efter den gældende overenskomst (1948-overenskomsten) end

efter den nye overenskomst, kan den pågældende vælge at

anvende 1948-overenskomsten yderligere et år, efter at den nye

overenskomst har fået virkning.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 træder denne lov i

kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Overenskomsten

får virkning efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for

Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål

hører under det færøske og det grønlandske

hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således

ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet. Protokollen (punkt

2) åbner dog mulighed for en eventuel udvidelse til

Færøerne og Grønland efter nærmere aftale.

Indholdet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst

Artikel 1. Overenskomstens anvendelsesområde

Overenskomsten omfatter efter stykke 1, fysiske og

juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i

en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er

fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset

skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Bestemmelsen er udbygget i forhold til OECDs modeloverenskomst for

dobbeltbeskatningsaftaler som følge af særlig amerikansk

lovgivning.

Stykke 2 bestemmer, at overenskomsten ikke kan

skærpe beskatningen i forhold til gældende lovgivning eller andre

dansk-amerikanske aftaler. I Danmark gælder principielt, at

dobbeltbeskatningsoverenskomster i sig selv aldrig kan skærpe, men kun

lempe en beskatning i forhold til intern dansk skattelovgivning.

Stykke 3 behandler bl.a. spørgsmålet om

samspillet mellem overenskomsten og andre aftaler, f.eks. GATT-aftalen.

Princippet er, at alene overenskomstens bestemmelser skal finde anvendelse

på uoverensstemmelser mellem de to stater om, hvorvidt en

foranstaltning ligger inden for overenskomstens rammer. Ligeledes

gælder, at alene ikke-diskrimineringsbestemmelsen i overenskomsten skal

anvendes, idet der dog gælder en undtagelse for nationalbehandling

eller forpligtelser i henhold til GATT-aftalen.

Stykke 4 indeholder en bestemmelse, der alene har praktisk

relevans for amerikanske forhold (saving clause). USA har efter intern ret

hjemmel til at beskatte amerikanske statsborgere, uanset hvor de er

hjemmehørende (globalbeskatning). Som statsborger anses her også

personer, der har været amerikanske statsborgere inden for de seneste

10 år, og personer, der har været bosat i USA gennem

længere tid (long-term resident); dette gælder dog kun,

såfremt opgivelsen af statsborgerskab eller bopæl i

væsentlig grad er begrundet i skatteunddragelse. Efter denne

bestemmelse kan USA beskatte f.eks. amerikanske statsborgere, der er bosat i

Danmark og har lønindkomst her. Danmark, der som bopælsland i

tilfælde af dobbeltbeskatning normalt skal lempe for amerikansk

beskatning, skal ikke lempe ved denne statsborgerbeskatning. Der henvises til

bemærkningerne til artikel 23, stykke 2.

Der gives dog afkald på denne mulighed for

beskatning af egne statsborgere i en række tilfælde, der

fremgår af stykke 5. Det gælder f.eks. beskatning af danske

private pensioner, sociale pensioner og bidrag til børn som

nævnt i artikel 18, stykke 1, litra c), samt stykke 2 og 5.

Undtagelserne gælder eksempelvis også i forhold til

bestemmelserne i artikel 14 (Offentligt hverv) og artikel 20 (Studerende og

praktikanter).

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter

I stykke 1 opregnes de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de

pålignes af stat, amter eller kommuner, idet overenskomsten også

omfatter kulbrinteskatten. For USAs vedkommende omfattes føderale

indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der

pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af

enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale

bidrag) er ikke omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter desuden skatter af samme eller

væsentligt samme art, der efter overenskomstens undertegnelse, dvs.

efter den 19. august 1999, pålignes som tillæg til eller i stedet

for de omfattede gældende skatter, jf. stykke 2.

Artikel 3. Almindelige definitioner

I stykke 1 defineres en række generelle begreber,

der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den

anførte betydning. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til

OECD-modellen.

Udtrykket »person« omfatter fysiske personer,

dødsboer, fonde (trusts), interessentskaber, selskaber samt enhver

anden sammenslutning af personer, mens udtrykket »selskab« omfatter enhver

sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som

en juridisk person. Også betydningen af »foretagende i en kontraherende

stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« fastlægges; disse

udtryk omfatter også en sammenslutning af personer, der anses som

skattemæssigt transparent i den pågældende stat. Her

defineres endvidere udtryk som »international trafik«, »kompetent myndighed«

(i Danmark Told- og Skattestyrelsen), »De Forenede Stater«, »Danmark«,

»statsborger« og »kvalificeret offentlig enhed«.

I stykke 2 fastsættes, at udtryk, som ikke er

defineret i overenskomsten, skal have den betydning, som de på det

pågældende tidspunkt har i skattelovgivningen i den stat, der

skal anvende overenskomsten, medmindre andet følger af

sammenhængen, eller de kompetente myndigheder enes om en fælles

betydning af et udtryk.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i

skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i

en af de kontraherende stater. Den gældende overenskomst har ikke

bestemmelser herom, men er efter fast praksis fortolket i overensstemmelse

med principperne i artikel 4 i OECD-modellen.

Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en

kontraherende stat« betyder efter stykke 1 en person, der er fuldt

skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted,

bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, indregistrering eller et

andet lignede kriterium.

Artikel 4, stykke 1, litra d), vedrører

skattemæssigt transparente enheder. Efter bestemmelsen anses indkomst,

fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er

skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de

kontraherende stater, for at være oppebåret af en person, der er

hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste

eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat

behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende

person. En interessent i et dansk interessentskab, der er

hjemmehørende i Danmark, vil således være berettiget til

at anvende overenskomstens bestemmelser, såfremt han efter dansk

skattelovgivning må anses for at have modtaget denne indkomst,

fortjeneste eller gevinst.

En person kan være fuldt skattepligtig i begge

stater efter disses interne lovgivning (dobbeltdomicil), og stykke 2 og

stykke 3 opstiller en række kriterier til løsning af dette

problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den

pågældende person i overenskomstens forstand i en sådan

situation er hjemmehørende, idet dette vil være afgørende

for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og

kildestaten). Man kan i overenskomstens forstand ikke være

hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres

spørgsmålet i henhold til kriterierne i stykke 2, litra a) - d).

Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står

anført i overenskomsten. Stykke 2 svarer stort set til

OECD-modellen.

For andre end fysiske personer anvendes bestemmelsen i

stykke 3. Et selskab, som er hjemmehørende i begge stater, skal efter

OECD-modellen anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor

den virkelige ledelse har sit sæde. Efter den dansk-amerikanske

dobbeltbeskatningsoverenskomst skal spørgsmålet afgøres

af de kompetente myndigheder ved gensidig aftale.

I stykke 4 er indføjet en bestemmelse om, at en

amerikansk statsborger eller en udlænding, der har fået

opholdsarbejdstilladelse i USA (f.eks. en såkaldt green card holder)

anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten,

dog kun såfremt den pågældende har en særlig

kvalificeret tilknytning til USA.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår

erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat driver i den anden

stat, har en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre

et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne

beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er

hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved

erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten,

jf. artikel 7. Principperne svarer i vidt omfang til OECD-modellen.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stykke 2

især et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en

fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder samt

installationer, borerigge eller skibe, der anvendes til efterforskning af

naturforekomster, udgør dog først et fast driftssted, hvis

aktiviteten strækker sig over mere end 12 måneder, jf. stykke 3.

Udøves i den forbindelse den væsentligt samme aktivitet for

samme projekt eller operation af forbundne foretagender, gælder 12

måneders perioden dog for foretagenderne under ét. Reglen er

indsat for at imødegå, at to forbundne enheder afløser

hinanden inden for 12 måneders perioden. Reglen gælder ikke i det

omfang, aktiviteterne udøves samtidig. Reglen skal alene anvendes med

henblik på at afgøre hvorvidt der er etableret et fast

driftssted. Der skal imidlertid ikke foretages en samlet opgørelse af

den skattepligtige indkomst. Hvis f.eks. selskab A foretager efterforskning i

11 måneder og derefter afløses af selskab B, der foretager

efterforskning i 2 måneder, anses begge for at have fast driftssted. A

s fortjeneste i de 11 måneder kan beskattes i den

pågældende stat og B s fortjeneste i de 2 måneder kan

beskattes i den pågældende stat.

Stykke 4 fastslår, at opretholdelse af forskellige

hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens

stykke 5 og stykke 6 behandler spørgsmålet om virksomhed

udøvet gennem en repræsentant i kildestaten. Princippet er, at

virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke

udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis

repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets

navn.

Endelig fastslås i stykke 7, at det forhold, at et

moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv

skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det

andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer i stykke 1, at indkomst af fast ejendom

altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende, hvilket

svarer til hovedreglen i den gældende overenskomst og til

OECD-modellen.

I stykke 2-4 defineres begrebet »fast ejendom«, og det

fastslås, at indkomst af fast ejendom eksempelvis også omfatter

udlejningsindkomst og fast ejendom tilhørende et foretagende.

I stykke 5 bestemmes, at en person, der ejer fast ejendom

i den anden stat, kan vælge at få beregnet skatten af indkomsten

fra den faste ejendom på grundlag af nettofortjenesten, som om der var

tale om indkomst fra erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen hænger sammen med

interne amerikanske regler, hvorefter der er adgang til at vælge mellem

brutto- og nettobeskatning af fast ejendom.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stykke 1 fastslår som almindelig hovedregel, at

fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten,

medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten.

Bestemmelsen svarer til gældende regler. Udøves virksomheden

gennem et fast driftssted, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan

henføres til det faste driftssted. Udtrykket »fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed« er defineret i stykke 7. Bestemmelsen er i det

væsentlige sammenfaldende med OECD-modellen.

Artiklen indeholder i stykke 2, 3 og 5 bestemmelser om

selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast

driftssted.

Stykke 8 fastslår, at indkomst eller gevinst, der

kan henføres til et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor

det faste (drifts)sted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et

tidspunkt, hvor det faste (drifts)sted ikke længere eksisterer.

Bestemmelsen er indsat efter ønske fra USA som følge af, at USA

efter interne regler kan beskatte faste driftssteder, efter at de er

ophørt med at eksistere.

Artikel 7 suppleres af punkt 3 i protokollen, hvorefter

artikel 7 ikke skal forhindre henholdsvis Danmark og USA i fortsat at

beskatte faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber efter

interne regler. For Danmarks vedkommende henvises der til

selskabsskattelovens § 12, hvorefter den skattepligtige indkomst

udgør den del af selskabets globalindkomst, der svarer til forholdet

mellem bruttopræmien i Danmark og selskabets samlede globale

bruttopræmieindtægt.

Artikel 8. Skibs- og luftfart

Artiklen bestemmer i stykke 1, at fortjeneste ved drift af

skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor

rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Bestemmelsen

svarer til princippet i den gældende overenskomst. I OECD-modellen kan

fortjeneste kun beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit

sæde.

I stykke 2 defineres fortjeneste ved skibs- og

luftfartsvirksomhed. Artiklen omfatter således både udleje af

bemandede og ubemandede skibe og fly. Artiklen omfatter også

fortjeneste ved indenlandsk transport, der er knyttet til den internationale

trafik.

Ud over fortjeneste ved drift af skibe og fly omfatter

bestemmelserne efter stykke 3 også indkomst ved anvendelse,

rådighedsstillelse og udleje af containere, der anvendes i

international trafik. Herved sikres især, at danske rederiers

fortjeneste ved containertrafik eller containerudleje kun kan beskattes i

Danmark.

I stykke 4 er optaget en bestemmelse, om at stykke 1 og 3

også gælder for konsortier m.v. Bestemmelsen har navnlig

betydning i relation til SAS. I den forbindelse indeholder punkt 1 i

protokollen en omtale af SAS og dettes særlige konstruktion, herunder

det amerikanske SAS, Inc. Heri bestemmes, at SAS Danmarks A/S andel af SAS

samlede indkomst er omhandlet af artikel 8 .

Efter stykke 5 kan fortjeneste i relation til

supply-virksomhed eller drift af bugserbåde e.l., der vedrører

efterforskning og udnyttelse af naturforekomster uden for kysten i den anden

kontraherende stat kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er

hjemmehørende.

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen knæsætter armslængde princippet

for transaktioner, der foretages mellem forbundne foretagender. Herved

forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i

den ene stat og et datterselskab i den anden stat handler med hinanden

på andre vilkår end dem, der ville gælde mellem

uafhængige parter, kan de to stater foretage en regulering af

indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten

fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet

på almindelige markedsmæssige vilkår. Principperne om

anvendelse af armslængde princippet er også indeholdt i den

gældende overenskomst.

Artiklen svarer til OECD-modellen.

Artikel 10. Udbytte

Efter stykke 1 beskattes udbytte i bopælsstaten.

Efter stykke 2 kan udbytte dog også beskattes i kildestaten.

Principperne i artiklen svarer til OECD-modellen, men bestemmelserne er

udbygget med en række særlige regler på grund af

amerikanske forhold. Er der tale om betaling af udbytte til et selskab, der

ejer mindst10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan

skatten højst udgøre 5 pct. I andre tilfælde kan

kildestaten beskatte med højst 15 pct. Efter den gældende

dobbeltbeskatningsoverenskomst er den generelle kildestatssats 15 pct., mens

en sats på 5 pct. gælder for udbyttebetaling til selskaber, der

behersker mindst 95 pct. af stemmerne i det udbyttebetalende selskab.

Stykke 3 indeholder særlige bestemmelser om

beskatning af udbytte fra de amerikanske RICs (Regulated Investment

Companies) og REITs (Real Estate Investment Trusts), der driver

investeringsvirksomhed. Udbytter fra RICs kan herefter altid beskattes med

højst 15 pct., mens udbytter fra REITs kan beskattes med højst

15 pct., når visse betingelser i relation til bl.a. ejerskab og

spredning af investeringer er opfyldt. RICs, der især investerer i

værdipapirer og REITs, der investerer i fast ejendom, er typisk

kendetegnet ved, at de ikke beskattes af udloddet fortjeneste. Bestemmelsen i

stykke 3 er indsat efter ønske fra USA for at undgå, at der

opnås ikke tilsigtede fordele ved at investere i RICs og REITs gennem

selskaber i stedet for direkte.

Stykke 4 forhindrer kildestatsbeskatning af udbytte betalt

til kvalificerede offentlige enheder i tilfælde, hvor disse ikke

kontrollerer det udbyttebetalende selskab.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stykke 5, idet der

henvises til, hvad der behandles som udbytte i kildestatens lovgivning.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast

driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den

aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, kan henføres

til det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stykke 6

beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter

bestemmelserne i artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel

14 (Frit erhverv).

En stat kan efter bestemmelserne i stykke 7 ikke beskatte

et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under

henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den

førstnævnte stat, jf. dog stykke 8 som omtalt nedenfor.

I stykke 8 er indføjet bestemmelser om, at overskud

i et fast driftssted, der ejes af et selskab i den anden kontraherende stat,

kan undergives en tillægsbeskatning på højst 5pct.

Bestemmelserne omhandler den amerikanske »branch profits tax«, der

indebærer, at USA ud over selskabsskat kan pålægge faste

driftssteder en skat, der principielt svarer til kildeskatten på

udbytter fra selskaber med henblik på at sikre en ligelig behandling af

datterselskaber og faste driftssteder. Danmark har ikke tilsvarende regler,

men ligestiller selskaber og filialer ved ikke at opkræve kildeskat af

hverken selskabers udbytte eller dertil svarende udlodninger fra faste

driftssteder. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende

dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og USA har efter denne

overenskomst været forhindret i at opkræve branch profits tax.

Satsen, der internt i USA er på 30 pct. (som for udbytte), kan efter

overenskomsten højst udgøre 5 pct., jf. stykke 9.

Artikel 11. Renter

Renter kan efter stykke 1 kun beskattes i

bopælsstaten, hvilket svarer til reglerne i den gældende

overenskomst. Der er tale om en afvigelse fra OECD-modellen, der også

åbner for beskatning i kildestaten.

Begrebet »renter« defineres i stykke 2, hvor det bl.a.

fastslås, at der ved vurderingen skal lægges vægt på,

hvorledes indkomsten klassificeres i kildestaten.

Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6,

således at renter af fordringer, der kan henføres til et fast

(drifts)sted beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).

Stykke 4 gentager det armslængde princip, der er

omhandlet i artikel 9, stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).

Stykke 5 indeholder afvigelser fra princippet om

bopælsstatsbeskatning i stykke 1. Således kan renter, der er

afhængige af omsætning, fortjeneste e.l., beskattes i kildestaten

med 15 pct. svarende til den generelle sats på udbytte, der er fastsat

i artikel 10, stykke 2, litra b).

En yderligere undtagelse, der specielt vedrører

amerikansk ret, er indsat på amerikansk initiativ som følge af

amerikansk lovgivning om beskatning af afkast af investeringer i REMICs (Real

Estate Mortgage Investment Conduits). Et REMIC har almindelige og

øvrige andele (ordinary og residual shares). Afkast i form af

overrente til personer, der er hjemmehørende uden for USA, og som har

øvrige andele (residual shares) beskattes efter særlige regler i

USA. Bestemmelsen er indsat for at ligestille danske og amerikanske

investorer.

Artikel 12. Royalties

Royalties kan efter stykke 1 kun beskattes i

bopælsstaten, hvilket svarer til OECD-modellens princip.

Begrebet »royalties« er defineret i stykke 2 og omfatter i

forhold til OECD-modellen en udvidelse af begrebet, således at det

f.eks. også omfatter computer software, lyd- og videobånd.

Yderligere omfattes fortjeneste ved afhændelse af de omfattede

rettigheder, hvis denne fortjeneste er afhængig af produktivitet, brug

eller yderligere afhændelse af aktivet.

Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6,

således at royalties, der kan henføres til et fast (drifts)sted,

beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneneste ved

erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).

Stykke 4 indeholder på samme måde som artikel

11, stykke 4, det armslængde princip, der er omhandlet i artikel 9,

stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).

Artikel 13. Kapitalgevinster

Princippet i bestemmelsen er, at beskatning kun kan ske i

bopælsstaten, medmindre andet er bestemt. Den gældende

overenskomst indeholder ikke en specifik bestemmelse om beskatning af

kapitalgevinster; det betyder, at hver af staterne er berettiget til at

beskatte sådan indkomst efter deres respektive interne lovgivning.

Bestemmelsen er langt mere omfattende end OECD-modellens tilsvarende

bestemmelse.

Efter stykke 1 kan fortjeneste ved afhændelse af

fast ejendom beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, dvs. i

kildestaten.

I stykke 2 defineres begrebet »fast ejendom beliggende i

den anden kontraherende stat«, der ud over fast ejendom som beskrevet i

artikel 6, stykke 2, omfatter deltagelse i fast ejendom i USA (United States

real property interest), herunder også aktier i amerikanske selskaber

med ejendomsinvesteringer, der er undergivet et specielt regelsæt kendt

som Foreign Investment in Real Property (FIRPTA).

Efter stykke 3 kan fortjeneste ved afhændelse af

rørlig formue, som kan henføres til et fast (drifts)sted -

eller afhændelse af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes

i kildestaten.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe, både, fly

eller containere, der anvendes i international trafik, eller af rørlig

formue, som er knyttet til driften af disse kan efter stykke 4 kun beskattes

i bopælsstaten.

I henhold til stykke 5 kan fortjeneste på

sådanne installationer, borerigge samt skibe anvendt til efterforskning

og udnyttelse af naturforekomster, der - f.eks. i forbindelse med fraflytning

- anses for afhændet, beskattes svarende til værdien af genvundne

afskrivninger. Bestemmelsen er indsat efter dansk ønske.

Fortjeneste ved afhændelse i tilfælde, der

ikke er nævnt i stykke 1-5, kan efter stykke 6 kun beskattes i

bopælsstaten.

Stykke 7 og 8 er indsat af hensyn til, at tidspunktet for

beskatning kan være forskelligt i de to stater, hvorved der kan

opstå risiko for dobbeltbeskatning uden mulighed for lempelse.

Stykke 7, der skal ses i sammenhæng med artikel 5,

omhandler en situation, hvor en person er skattepligtig i forbindelse med

afhændelse af aktiver i både bopælsstaten og kildestaten,

idet aktivet anses for afstået (deemed alienation) i en stat i et givet

år, mens den anden stat ikke beskatter i det pågældende

år, men senere. For at sikre adgang til lempelse kan den

pågældende i denne situation vælge i samme år i

bopælsstaten at blive behandlet skattemæssigt, som om aktivet var

afhændet og atter købt. Valget skal foretages samlet for alle

relevante aktiver.

Stykke 8 omhandler koordinering af beskatning af

fortjeneste ved afhændelse i forbindelse med omstruktureringer o.l. og

giver mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet i kildelandet.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter enighed om udskydelsen og de

nærmere vilkår herfor mellem de kompetente myndigheder.

Situationen kan f.eks. være aktuel ved en fusion mellem to selskaber i

den ene stat, der begge har et fast driftssted i den anden stat, og hvor

fusionen umiddelbart udløser beskatning i den ene stat, men

først senere i den anden stat, hvorved der opstår risiko for, at

en dobbeltbeskatning ikke vil kunne lempes.

Artikel 14. Frit erhverv

Efter stykke 1, kan indkomst ved frit erhverv som f. eks.

selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør,

arkitekt e.l., som en person hjemmehørende i den ene stat

udøver i den anden stat, beskattes i denne anden stat (kildestaten),

hvis den pågældende har et såkaldt fast sted til sin

rådighed i kildestaten, og virksomheden udøves derfra. Er der

ikke noget fast sted, kan indkomsten kun beskattes i bopælsstaten.

Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted«

ikke defineret i overenskomsten, men det vil sædvanligvis omfatte et

kontor eller en klinik e.l., hvor kunder kan henvende sig.

Af stykke 2, fremgår, at den indkomst, der kan

beskattes i kildestaten, opgøres efter de samme principper, som

gælder for fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7, stykke

3).

Artiklen følger OECD-modellen.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst og

følger samme principper som OECD-modellen. Udfører en person,

der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden

stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst,

med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183

dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det

pågældende indkomstår, og lønnen ikke betales af

eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og

lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i

bopælsstaten har i kildestaten, jf. stykke 1 og stykke 2. Alle tre

betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og

som af en ikke-amerikansk arbejdsgiver uden fast (drifts)sted i USA udsendes

til arbejde i USA i op til 183 dage i en 12 måneders periode, vil

således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i

USA, når denne er betalt af den ikke-amerikanske arbejdsgiver.

Efter stykke 3 kan lønindkomst ved arbejde som

medlem af den faste besætning om bord på skibe og fly i

international trafik kun beskattes i den stat, hvor besætningsmedlemmet

er hjemmehørende. Dansk bosatte besætningsmedlemmer kan

således kun beskattes i Danmark. Den faste besætning omfatter

besætningen på et luftfartøj; på et skib omfattes de

personer, der ud over besætningen udfører tjeneste om bord i

tilknytning til skibets rejse, men derimod ikke personer med en mere

tilfældig tilknytning til skibet. Bestemmelsen har bl.a. betydning for

beskatningen af ansatte i SAS.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan efter stykke 1 beskattes i den

stat, hvor de udøver deres virksomhed (kildestaten). Dette

gælder dog ikke, hvis bruttohonoraret ikke overstiger 20.000 $ i det

pågældende indkomstår.

Kildestaten kan også beskatte i tilfælde, hvor

vederlaget tilfalder en anden - typisk et selskab - end kunstneren eller

sportsudøveren selv, jf. stykke 2. Dette gælder dog ikke, hvis

det godtgøres, at kunstneren eller sportsudøveren hverken

direkte eller indirekte har andel i et sådant selskabs fortjeneste.

Bestemmelsen svarer i hovedtræk til OECD-modellen, der dog ikke

indeholder en beløbsgrænse.

Artikel 18. Pensioner

Artiklen omhandler beskatning af private pensioner, social

sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn. Bestemmelsen

skal anvendes i sammenhæng med pkt. 4 i protokollen til

dobbeltbeskatningsoverenskomsten. For offentlige pensioner gælder

reglerne i artikel 19.

Bestemmelsen er langt mere omfattende end

OECD-modellen.

Efter stykke 1 kan pensioner og sociale ydelser kun

beskattes i den stat, hvorfra beløbene hidrører (kildestaten),

og bopælsstaten er dermed afskåret fra at beskatte sådanne

betalinger. Efter den gældende overenskomst beskattes private pensioner

kun i bopælsstaten, og beskatning af private pensioner i kildestaten er

således en ændring i forhold til den gældende overenskomst

og i forhold til OECD-modellen. Både løbende pensioner og

engangsudbetalinger er omfattet af bestemmelsen. Pensioner anses for at

hidrøre fra den stat, hvor pensionsordningen er etableret. Der skal

være tale om en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i

den stat, hvor ordningen er oprettet, jf. protokollens pkt. 4, litra a). I

pkt. 4, litra b) præciseres det, hvilke pensionsordninger stykke 1

omfatter. For Danmarks vedkommende er det pensionsordninger i henhold til

pensionsbeskatningslovens afsnit I. Pensionsbeskatningslovens afsnit I

omfatter ordninger, for hvilke der principielt er fuld fradragsret for

præmier mv. i indkomsten. Til gengæld for den fulde fradragsret

er udbetalinger fra afsnit I ordninger skattepligtige.

Stykke 1, litra b) indeholder en overgangsbestemmelse

vedrørende beskatning af pensioner. Ifølge denne kan pensioner,

der er hjemmehørende i en stat og modtager pension, før

overenskomsten træder i kraft, kun beskattes i bopælsstaten.

Personer, der på tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden bor

i USA og dér modtager pension fra Danmark, beskattes således kun

i USA.

Sociale pensioner

, herunder folkepension, kan efter

stykke 2 kun beskattes i kildestaten. Dette svarer til de gældende

regler

Stykke 3 omhandler livrenter, der betyder et fastsat

beløb, der udbetales løbende på fastsatte tidspunkter i

en fastsat årrække eller betinget af, at modtagerne fortsat er i

live og modtager fyldestgørende vederlag, dog ikke i forbindelse med

udførte hverv. Sådanne beløb, der f.eks. vil omfatte

livrenter, der ikke er skattebegunstigede ordninger efter

pensionsbeskatningslovens afsnit I, kan kun beskattes i

bopælsstaten.

Stykke 4 omhandler underholdsbidrag. Fradragsberettigede

underholdsbidrag kan kun beskattes i bopælsstaten. Underholdsbidrag er

nærmere defineret i dette stykke, idet der kræves et

særligt grundlag; det er i den forbindelse et krav, at de

pågældende beløb er skattepligtige for modtageren i

bopælslandet.

I stykke 5 bestemmes, at løbende betalinger, der

ikke er omfattet af stykke 4, til underhold af børn kun kan beskattes

i kildestaten. Også her kræves et særligt grundlag, for at

bidragene er omfattet af bestemmelsen.

Artikel 19. Offentligt hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stykke 1,

litra a) som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), hvilket er

i overensstemmelse med OECD-modellen. Sådant vederlag kan dog kun

beskattes i bopælsstaten, hvis arbejdet er udført dér, og

modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke blev

hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det

pågældende hverv, jf. stykke 1, litra b). Bestemmelsen har

især betydning for ambassadepersonale o.l. Er der tale om vederlag i

forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes

bestemmelserne i artikel 15 og 16, jf. stykke 2.

Efter stykke 2 kan på lignende måde offentlige

pensioner, herunder tjenestemandspensioner, kun beskattes i kildestaten, idet

sådanne pensioner dog udelukkende kan beskattes i bopælsstaten,

hvis modtageren er hjemmehørende eller statsborger i denne stat. Der

er tale om en trykfejl i teksten, og både USA og Danmark er enige om at

fortolke bestemmelsen således, at forudsætningen er, at modtager

skal være hjemmehørende og statsborger i denne stat,

hvilket er i overensstemmelse med både OECD s modeloverenskomst og den

amerikanske modeloverenskomst.

Er der tale om tjenesteydelser ydet i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artikel 15-18, jf. stykke

3.

Efter den gældende overenskomst kan løn,

honorarer og pensioner, der udbetales af offentlige myndigheder, som i den

nye overenskomst kun beskattes i kildestaten.

Artikel 20. Studerende og praktikanter

Stipendier o.l. til studerende, lærlinge og

erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten, såfremt der er tale om

støtte til en fuldtidsuddannelse eller et fuldtidsarbejde.

Skattefritagelsen i staten, hvor uddannelsen foregår, kan for

lærlinge og praktikanter højst strække sig over 3

år. Principperne i bestemmelsen, dog uden nogen tidsgrænse,

findes også i den gældende overenskomst. Principperne svarer

endvidere til OECD-modellen, der dog heller ikke indeholder en

tidsgrænse.

En bestemmelse om skattefritagelse for undervisere, der

indgår i den gældende overenskomst, er ikke gentaget i den nye

overenskomst.

Artikel 21. Andre indkomster

Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i

overenskomsten, behandles efter bestemmelserne i artikel 21. Hovedreglen er,

at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten jf. stykke

1, hvilket svarer til OECD-modellens regler.

Af stykke 2, fremgår imidlertid, at andre indkomster

oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det

faste (drifts)sted er beliggende i overensstemmelse med artikel 7

(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv). Det er en

betingelse, at indkomsten kan henføres til det faste driftssted.

Bestemmelsen i stykke 2 omfatter ikke indkomst af fast ejendom, da en

sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor

ejendommen er beliggende.

Artikel 22. Begrænsning af overenskomstfordele

Principielt gælder en dobbeltbeskatningsoverenskomst

for alle, der er hjemmehørende i en af eller begge de to kontraherende

stater. Det gælder også denne overenskomst, jf. artikel 1, stykke

1. Selv om en person, der er hjemmehørende i Danmark eller USA,

principielt er omfattet af overenskomsten, opnår personen imidlertid

ikke automatisk beskyttelse efter overenskomsten og dermed adgang til dens

fordele. Dette skyldes bestemmelserne om begrænsning af

overenskomstfordele i artikel 22. Visse bestemmelser berøres dog ikke

af artikel 22. Det gælder artikel 24, stykke 1 (Ikke-diskriminering),

artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelsen af gensidige aftaler)

og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer), idet disse bestemmelser ikke (alene) stiller krav

om, at man er skattemæssigt hjemmehørende i en af staterne.

Begrænsning af overenskomstfordele omtales i

faglitteraturen ofte som limitations of benefits, forkortet LOB.

LOB-bestemmelser er udviklet i USA og baggrunden er navnlig, at det

amerikanske skattesystem indebærer en kildeskat på p.t. 30 pct.

på udbytte, renter og royalties, der oppebæres af begrænset

skattepligtige. USA lægger overordentlig stor vægt på at

søge at undgå misbrug af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster

(treaty shopping). Samtidig er USA interesseret i at tilskynde andre lande

til at indgå overenskomster med USA, og udbyggede LOB-bestemmelser

fremmer denne proces. Alle nyere overenskomster, som USA har indgået,

indeholder derfor omfattende LOB-bestemmelser. OECD-modellen indeholder ikke

en tilsvarende bestemmelse, men i OECD s kommentarer til modeloverenskomstens

artikel 1 er muligheden for at aftale sådanne bestemmelser

beskrevet.

I danske dobbeltbeskatningsoverenskomster forekommer

LOB-bestemmelser i øvrigt kun i begrænset omfang. Dette

hænger navnlig sammen med de danske interne regler om begrænset

skattepligt af udbytte og renter. Udbytte er således skattefrit i

moder/datterselskabsforhold, og renteindkomst er kun i meget begrænset

omfang omfattet af skattepligt.

Kernen i treaty shopping er, at en person, der er

hjemmehørende i et tredjeland, etablerer et selskab i den ene af to

overenskomststater for at opnå en indkomst, der efter overenskomsten

behandles gunstigere end efter interne regler i kildestaten, uden at

selskabets aktivitet har andet formål end at minimere skatten.

Et klassisk eksempel på treaty shopping er

situationen, hvor en person, der er hjemmehørende i land X, som ikke

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med A, vil investere i aktier i A.

Foretages investeringen direkte fra X, beskattes udbyttet på aktierne

med den almindelige interne sats, f.eks. 25 pct. Etablerer personen derimod

et selskab i land B, der har en overenskomst med A, og foretager

investeringen gennem dette selskab, vil selskabet principielt blive omfattet

af den gunstige sats for udbytteskatter, der er aftalt mellem A og B. Det kan

f.eks. være 10 pct. Har B tilsvarende aftalt en lav sats for

udbytteskat med X, vil udbyttet kunne hjemtages til X via selskabet i B til

en lavere skat ved at investere gennem et selskab i B end ved direkte

investering. Her kan en LOB-bestemmelse i overenskomsten mellem A og B

afskære overenskomstbeskyttelsen for selskabet i B.

Treaty shopping begrænser sig ikke til at udnytte

forskelle i skattesatser på vigtige indkomsttyper, men vedrører

alle områder, hvor en forskel fører til forskellig beskatning.

Det kan f.eks. også være forskelle i definitioner, f.eks. med

hensyn til, hvorledes centrale begreber som fast driftssted eller royalties

defineres, eller forskelle med hensyn til udveksling af oplysninger.

Det afgørende for, om der foreligger misbrug af en

overenskomst, er reelt skatteyderens hensigt med sine dispositioner. Da det

imidlertid ikke ville være nødvendigt eller praktisk muligt at

vurdere den subjektive hensigt i hvert enkelt tilfælde, er grundlaget

for LOB-bestemmelser et sæt af objektive kriterier (tests). Der

opstilles en række kriterier med det formål at afgrænse

situationer, hvor der er sandsynlighed for, at de ikke alene er båret

af skattemæssige hensyn. Udgangspunktet er således, at de, der

opfylder kriterierne, er beskyttet af overenskomsten. Der kan være tale

om fuld eller begrænset beskyttelse. Fuld beskyttelse betyder adgang

til samtlige overenskomstens fordele, mens begrænset beskyttelse

indebærer adgang til beskyttelse i henseende til enkelte indkomsttyper

hver for sig.

De tests, der skal udføres, indeholder kriterier,

hvor der fokuseres på tilknytning til den anden stat, ydre kendetegn

på seriøs virksomhed som f.eks. børsnotering, ingen

urimelig udhuling af skattegrundlaget gennem særlige

fradragsberettigede betalingsstrømme samt på reel

erhvervsmæssig aktivitet. I nogle sammenhænge er det en

forudsætning, at flere kriterier er opfyldt på én

gang.

En LOB-bestemmelse er principielt opbygget som en

kæde at tests, således at den, der ikke opfylder kravene i

én test, f.eks. de formelle krav vedrørende ejerforhold og

børsnotering (stykke 2, litra c)), går videre til de næste

led i kæden, der vedrører betalingsstrømme (stykke 2,

litra f)) og aktiv erhvervsudøvelse (stykke 3).

For skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik

findes en særlig bestemmelse. Den betyder, at selv om beskyttelse ikke

kan opnås efter de øvrige kriterier, kan beskyttelse alligevel

opnås, hvis særlige ejerkrav er opfyldt,

Da det erkendes, at objektive tests ikke i alle

tilfælde kan sikre et rigtigt og rimeligt resultat, er der åbnet

mulighed for, at den kompetente myndighed i kildestaten

skønsmæssigt kan beslutte, at en person, der ikke opfylder

kriterierne i øvrigt, alligevel kan få adgang til

overenskomstfordele.

Centrale elementer, hvoraf nogle går igen i flere

tests, skal kort omtales her. Spørgsmålet om børsnotering

anses for et bærende kriterium. Baggrunden er, at selskaber, der er

børsnoterede, og hvis aktier omsættes i et vist omfang, på

forhånd antages at drive seriøs virksomhed. Ejerforhold i

selskaber mv. spiller også en vigtig rolle. Her kræves det

f.eks., at en vis andel af aktierne i et selskab, typisk mindst 50 pct., ejes

af personer, der anses for særligt kvalificerede via deres tilknytning

til overenskomstlandene.

Et meget væsentligt aspekt er, om en virksomhed

antages at ville udhule skattegrundlaget (base erosion). Formålet med

en base erosion test er at forhindre skatteydere i at bruge et mellemselskab

i et overenskomstland til at opnå overenskomstfordele, idet et

sådant selskab arrangerer sig således, at indkomst

overføres til tredjelandet. Vurderingen sker på grundlag af

strømmen af fradragsberettigede betalinger. Betales relativt store

beløb, typisk mindst 50 pct., til personer, der er

hjemmehørende uden for overenskomstlandene, kan det være tegn

på, at skattegrundlaget udhules. I praksis kan dette f.eks. ske i form

af ekstraordinært store renteudgifter i et tyndt kapitaliseret selskab

eller i form af betydelige royaltybetalinger.

Også spørgsmålet om aktiv

erhvervsudøvelse er helt centralt, idet en person, der ikke opfylder

de tidligere nævnte formelle kriterier, opnår overenskomstfordele

på grundlag af drift af erhvervsmæssig virksomhed. Formodningen

er her, at en person hjemmehørende i en tredjestat, der etablerer reel

erhvervsaktivitet i et overenskomstland, har en forretningsmæssig

interesse, der ikke alene er begrundet i muligheden for at opnå

overenskomstfordele.

Fuld beskyttelse

En række personer er umiddelbart og i fuldt omfang

beskyttet af overenskomsten, idet det dog som i alle andre tilfælde er

en forudsætning, at personen er hjemmehørende i en af eller

begge de to stater. Dette gælder efter artikel 22, stykke 2, fysiske

personer (litra a)), staten og dens underafdelinger (litra b)),

religiøse og almenvelgørende organisationer mv. (litra d)) samt

pensionskasser, når over 50 pct. af pensionsmodtagerne er

hjemmehørende i en af staterne, (litra e)).

For selskaber, fonde og andre ikke-fysiske personer

forudsætter beskyttelse efter overenskomsten, at en række

betingelser er opfyldt.

Et selskab er berettiget til beskyttelse, hvis det

opfylder en af betingelserne i stykke 2, litra c) (i)-(iii). Et selskab er

berettiget, hvis alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der

repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er

noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang og

regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte

børser.

Begrebet »anerkendt børs«, der er centralt

også for andre dele af artiklen, er fastlagt i overenskomsten (stykke

6, litra c)) og omfatter ud over Københavns Fondsbørs,

NASDAQ-systemet og børser, der er registreret hos U.S. Securities and

Exchange Commission, børserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt,

Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney, Tokyo og Toronto samt yderligere

børser, der måtte blive aftalt mellem de kompetente

myndigheder.

Såfremt et selskab kun har én aktieklasse, er

det alene nødvendigt at se på, om aktierne i denne klasse

regelmæssigt handles på en anerkendt børs. Er der flere

aktieklasser, må det først afgøres, om en af klasserne

repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi. Er

dette tilfældet, tages alene disse aktier i betragtning i relation til

omsætningskravet. Repræsenterer en af klasserne ikke mere end 50

pct. af selskabets stemmer og værdi, er det nødvendigt at finde

to eller flere aktieklasser, der repræsenterer mere end 50 pct. af

selskabets stemmer og værdi, og dernæst vurdere, hvorvidt disse

aktieklasser hver især opfylder betingelsen om at være handlet

på en anerkendt børs.

Også udtrykket »handles i væsentlig grad og

regelmæssigt på en eller flere børser« er defineret

(stykke 6, litra f) (i)). En aktieklasse opfylder kravet, såfremt den

hvert kvartal omsættes i mere end de minimis omfang, og det samlede

antal aktier i den pågældende klasse, der er handlet i det

foregående indkomstår, udgør mindst 6 pct. af det

gennemsnitlige antal aktier i klassen.

For danske fondsejede selskaber gælder, at et

selskab er berettiget, hvis aktier i selskabet, der repræsenterer mere

end 50 pct. af selskabets stemmer, ejes af en eller flere skattepligtige

fonde, der også er berettiget til fordele, jf. nedenfor, og alle

øvrige aktier er noteret på en anerkendt børs og i

væsentlig grad og regelmæssigt handles på en eller flere

anerkendte børser. Bestemmelsen (stykke 2, litra c) (ii)) er indsat

efter dansk ønske for at sikre danske fondsejede selskaber

beskyttelse, idet A-aktier ejet af en fond og noteret på en anerkendt

børs ikke alene kan opfylde bestemmelsen om tilstrækkelig

handel. Ved afgørelsen af, om et selskab opfylder betingelserne, skal

stykke 6, litra f) (i) anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier

var én aktieklasse, og aktier ejet af fonde skal ikke medregnes med

henblik på at afgøre, om 6 pct. af de udstedte aktier er blevet

handlet inden for et indkomstår.

Artikel 22, stykke 2, litra c), (iii), omhandler

datterselskaber af de i (i) og (ii) nævnte selskaber. Beskyttelse efter

overenskomsten kræver, at mindst 50 pct. af hver af selskabets

aktieklasser ejes, direkte eller indirekte, af højst fem selskaber,

der er berettiget til fordele i henhold til (i) eller (ii) eller enhver

kombination heraf. I tilfælde af indirekte ejerskab er det endvidere en

betingelse, at hvert led i ejerkæden er berettiget til fordele i

henhold til stykke 2. Bestemmelsen har betydning for mange unoterede danske

selskaber.

Stykke 2, litra f) omhandler personer bortset fra

fysiske personer. Udtrykket »person« er defineret i artikel 3, stykke 1,

litra a), hvoraf fremgår, at stykke 2, litra f), kan omfatte

dødsboer, interessentskaber, selskaber og enhver anden sammenslutning

af personer. I artikel 3 er tillige nævnt fonde. En dansk fond kan

imidlertid ikke opfylde betingelserne til ejerandelen. Fonde behandles

særskilt under litra g), jf. nedenfor.

Der er tale om en kombineret test vedrørende

ejerskab og betalingsstrømme, hvor begge kriterier skal være

opfyldt. Med hensyn til ejerforhold er kravet, at mindst 50 pct. - for

selskabers vedkommende mindst 50 pct. af stemmer og værdi af aktierne -

i halvdelen af indkomståret ejes af personer, der selv er berettigede

til overenskomstfordele efter stykke 2, litra a)-e). Der kan også

være tale om et indirekte ejerskab gennem en kæde af berettigede

ejere. Der stilles yderligere krav om, at under 50 pct. af

bruttoindkomsten i indkomståret i form af fradragsberettigede

betalinger sker til personer, der ikke er hjemmehørende i de to

stater, medmindre betalingen vedrører et fast driftssted i en af

staterne.

»Bruttoindkomst« er bruttoindkomsten i den første

skattepligtige periode forud for den aktuelle periode, forudsat at

bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den

aktuelle skattepligtige periode anses for ikke at være mindre end

gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de fire skattepligtige

perioder forud for den aktuelle skattepligtige periode (stykke 6, litra a)).

Herudover vil begrebet blive anvendt i overensstemmelse med intern lovgivning

i kildestaten.

Begrebet »fradragsberettigede betalinger« er nærmere

fastlagt (stykke 6, litra b). Udtrykket dækker rente- og

royaltybetalinger, men ikke betalinger, der foregår på

armslængde vilkår i relation til køb eller brug af

materielle aktiver i forbindelse med almindelige forretninger eller i

relation til tjenesteydelser udført i den stat, hvor den, der

foretager betalingen, er hjemmehørende. De kompetente myndigheder kan

ved gensidig aftale tilføje eller slette undtagelser i listen over de

betalinger, der ikke skal være omfattet af begrebet fradragsberettigede

betalinger.

Artikel 22, stykke 2, litra g) omhandler specifikt

danske fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens

§ 1, stykke 1. Her anvendes alene kriterier vedrørende

betalingsstrømme, idet ejerkrav ikke kan anvendes. Bestemmelsen er

indsat for at sikre fonde samme adgang til overenskomstfordele som andre

danske virksomheder.

En fond er således beskyttet af overenskomsten, hvis

mindre end halvdelen af fondens bruttoindkomst (ekskl. skattefri indkomst) i

form af fradragsberettigede betalinger i indkomståret og hvert af de

foregående tre indkomstår direkte eller indirekte betales til

personer, der ikke er overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c)

(i), c) (iii), d) eller e).

Det bemærkes, at begrebet »fradragsberettigede

betalinger«ud over de under stykke 2, litra f) nævnte betalinger her

også omfatter fradragsberettigede udlodninger fra fonde (stykke 6,

litra b) (ii)).

Yderligere kræves, at mindre end halvdelen af

fondens samlede indkomst (inkl. skattefri indkomst) i form af

fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede udlodninger i

indkomståret og hvert af de foregående tre indkomstår

direkte eller indirekte betales til personer, der ikke er

overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c) (i), c (iii), d)

eller e).

Begrænset beskyttelse

Stykke 3 omhandler indkomst, der oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som ikke

på anden vis er berettiget til overenskomstens fordele. Ved at opfylde

kravene om aktiv erhvervsudøvelse opnås adgang til

overenskomstbeskyttelse.

Bestemmelsen om aktiv erhvervsudøvelse omhandler en

type indkomst og medfører altså ikke i sig selv, at en person er

berettiget til overenskomstens fordele for så vidt angår

indkomst, der ikke opfylder bestemmelsens betingelser. En person kan

således være beskyttet i relation til alene én

indkomsttype, men vil dermed være berettiget til alle overenskomstens

fordele i relation til denne indkomsttype.

Kravet er for det første, at der aktivt

udøves virksomhed i bopælsstaten, for det andet skal indkomsten

fra kildestaten være erhvervet i forbindelse med eller i tilknytning

til denne virksomhed i bopælsstaten, og for det tredje - hvis der er

tale om fælles ejerskab af aktiviteter i begge stater - skal

virksomheden i bopælsstaten være væsentlig set i forhold

til den indkomstskabende aktivitet i kildestaten (litra a)).

Aktiv erhvervsudøvelse er ikke præciseret i

overenskomsten, hvilket betyder, at begrebet tillægges den betydning,

det har i lovgivningen i den pågældende stat. En indkomst anses

efter litra d) for erhvervet »i forbindelse med« en erhvervsvirksomhed, hvis

aktiviteten i den anden stat, der skaber indkomsten, er en del af eller er

komplementær til virksomheden. Heri ligger f.eks., at de to aktiviteter

omfatter fremstilling og salg af samme produkter eller samme type produkter.

I begrebet »komplementær« ligger, at aktiviteterne ikke skal

vedrøre samme produkter eller produkttyper, men indgår som led i

et samlet hele. Indkomst anses for »knyttet til« en virksomhed, hvis den

letter driften af virksomheden.

Spørgsmålet om væsentlighed

afgøres efter litra c) konkret på grundlag af alle faktiske

forhold og omstændigheder. Som objektiv regel gælder dog, at

væsentlighedskravet altid vil blive anset for opfyldt, når visse

betingelser er opfyldt. I den forbindelse ses på, om værdien af

aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter i bopælsstaten

udgør mindst 7,5 pct. af aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter

i kildelandet, og gennemsnittet for alle tre poster er over 10 pct.

Opgørelsen foretages i det umiddelbart foregående

indkomstår eller som gennemsnittet af de tre år forud herfor.

For så vidt angår investeringsvirksomhed og

management af investeringsvirksomhed gælder, at sådan virksomhed

ikke anses for aktiv erhvervsudøvelse, medmindre der er tale om bank-

eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed med værdipapirer, der

udføres af en bank, et forsikringsselskab eller autoriseret

børsmægler (litra b)).

Afledet beskyttelse

Stykke 4 omhandler fuld beskyttelse for selskaber, der

ejes af personer, der i hjemmehørende i EU-lande, EØS-lande og

NAFTA-lande, såkaldt afledet beskyttelse. For at opnå denne

beskyttelse skal kriterier vedrørende ejerskab, base erosion og

beskyttelse efter en anden overenskomst være opfyldt.

Efter litra a) (i), skal et selskab, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, også være

berettiget til overenskomstens fordele, såfremt mindst 95 pct. af

stemmer og værdi af dets aktier direkte eller indirekte ejes af

højst syv personer hjemmehørende i medlemsstater i den

Europæiske Union, i det Europæiske Økonomiske

område, eller i medlemmer af North American Free Trade Agreement

(NAFTA).

Endvidere er det en betingelse, (litra a) (ii), at mindre

end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i indkomståret i form af

fradragsberettigede betalinger - direkte eller indirekte - går til

personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU, EØS,

eller et NAFTA-land, der opfylder betingelserne i litra c), eller hvilken som

helst kombination deraf. Begrebet fradragsberettigede betalinger anvendes

på samme måde som beskrevet i stykke 4, litra a).

Efter litra b) (i) og (ii), vil et selskab, der i

øvrigt er berettiget til fordele i henhold til litra a), imidlertid

alligevel ikke være berettiget til overenskomstens fordele, hvis dette

selskab, eller et selskab, der kontrollerer et sådant selskab, har en

aktieklasse, der indeholder bestemmelser, der giver adgang til en

større andel af selskabets indkomst, end hvis sådanne

bestemmelser ikke fandtes, og mindst 50 pct. af stemmer eller værdi

ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU,

EØS, eller et NAFTA-land.

I relation til både ejerskab (litra a)) og base

erosion (litra b)) skal betingelserne i litra c) være opfyldt. Det er

efter litra c) en forudsætning, at det pågældende land har

en omfattende dobbeltbeskatningsaftale med kildestaten (dvs. med en udbygget

LOB-bestemmelse), og - hvis aftalen ikke er omfattende - at personen ville

være berettiget til overenskomstfordele efter artikel 22, stykke 2, i

den dansk-amerikanske overenskomst. Det er samtidig en betingelse, at

personen for så vidt angår udbytte, renter og royalties har

adgang til en skattesats, der ikke overstiger satsen i den dansk-amerikanske

overenskomst.

Skibs- og luftfart

Artikel 22, stykke 5, vedrører skibs- og

luftfartsvirksomhed i international trafik som omfattet af overenskomstens

artikel 8. Stykke 5 indeholder en alternativ mulighed for at opnå

overenskomstens fordele, dog således at beskyttelsen her alene

vedrører denne type indkomst.

Stykke 5 indeholder krav til ejerkredsen. En person vil

være berettiget, hvis mindst 50 pct. af ejerandelene (for selskabers

vedkommende 50 pct. af stemmer og værdi) ejes af personer, der er

berettiget efter stykke 2, litra a)-e), amerikanske statsborgere eller

fysiske personer, der er hjemmehørende i en tredjestat (litra a)),

eller af et selskab eller kombination af selskaber, hvis aktier handles

på en børs i et tredjeland, hvis dette land har samme

skattefritagelse for indkomsten som den, der gælder efter den

dansk-amerikanske aftale (litra b)). Bestemmelsen er indsat efter amerikansk

ønske og afspejler amerikanske regler.

Skønsmæssig beskyttelse

Efter artikel 22, stykke 7, kan en person

hjemmehørende i en kontraherende stat indrømmes overenskomstens

fordele, såfremt den kompetente myndighed i den anden kontraherende

stat beslutter det. Her vil den subjektive hensigt med den

pågældende virksomhed blive vurderet, idet

overenskomstbeskyttelse alene vil blive givet, hvis virksomheden ikke

primært er etableret med henblik på at opnå

overenskomstfordele. Der kan ydes adgang til fuld overenskomstbeskyttelse

eller til begrænset beskyttelse, således at denne alene omfatter

visse indkomstarter. Beskyttelse kan eventuelt ydes for en begrænset

periode.

Det er ikke nødvendigt at afvente en

afgørelse om nægtelse af overenskomstfordele fra en

skattemyndighed, før der kan anmodes om en afgørelse.

Ydes der adgang til overenskomstbeskyttelse, gives denne

med tilbagevirkende kraft. En afgørelse efter stykke 7 vil

således have virkning fra den pågældende

overenskomstbestemmelses ikrafttræden eller fra tidspunktet for

etableringen af den pågældende situation, alt efter hvilket

tidspunkt der er det seneste.

Efter bestemmelsen er det muligt også at

ansøge om overenskomstbeskyttelse f.eks. i forbindelse med et afslag

på ansøgning om lempelse for dobbeltbeskatning efter artikel 23,

der begrundes med, at der ikke er adgang til beskyttelse efter artikel

22.

Artikel 23. Lempelse af dobbeltbeskatning

Bestemmelsen fastlægger den metode, som USA

henholdsvis Danmark skal anvende til at lempe dobbeltbeskatning, når en

person eller et selskab, der er hjemmehørende i det

pågældende land, modtager indkomst fra det andet land og

indkomsten kan beskattes i det andet land (den såkaldte

metodebestemmelse).

Der gives som udgangspunkt lempelse efter

creditprincippet. Dette svarer til den gældende overenskomst.

Til stykke1:

Stykke 1 indeholder den amerikanske metodebestemmelse,

dvs. lempelsesbestemmelsen for en i USA hjemmehørende person eller

statsborger. Af indledningen til denne bestemmelse fremgår, at der

gives lempelse i USA i overensstemmelse med bestemmelserne og under

hensyntagen til begrænsningerne i USA s lovgivning (som denne

måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i dens

generelle principper).

I medfør af stykke 1, litra a), lempes efter

creditprincippet. Der gives lempelse til en i USA hjemmehørende person

eller statsborger. I modsætning til den danske metodebestemmelse i

stykke 3, indeholder denne creditbestemmelse ikke noget maksimum.

Creditlempelsen er imidlertid begrænset af de amerikanske interne

regler som ovenfor nævnt. Såfremt disse indeholder et maksimum,

vil dette finde anvendelse.

Litra b) indeholder en lempelse for den underliggende

selskabsskat ved udlodning af udbytte fra et selskab, hjemmehørende i

Danmark, til et selskab hjemmehørende i USA. Det modtagende selskab

skal eje mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i det udloddende

selskab.

Litra c) indeholder en række begrænsninger for

den lempelse en i USA hjemmehørende person eller statsborger kan

opnå for skat betalt i henhold til kulbrinteskatteloven om indkomst fra

indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Begrænsningerne

skyldes, at den danske kulbrinteskat udgør 70 pct. af den

skattepligtige kulbrinteindkomst. Endvidere indeholder de amerikanske regler

ikke et maksimum for lempelsen i lighed med de danske regler. De amerikanske

lempelsesregler indeholder alene en afgrænsning, således at man

kun kan opnå lempelse indenfor en givet indkomstkategori. Såfremt

et selskab hjemmehørende i USA eksempelvis havde olierelateret

indkomst fra Danmark og en række andre lande, ville USA uden reglerne i

litra c) skulle give lempelse for den danske kulbrinteskat i skatten af

indkomst fra andre lande. Efter begrænsningen i litra c), (i), skal USA

ikke give lempelse for et højere beløb end hvad der svarer til

den amerikanske skat af indkomsten. Begrænsningen giver en effekt, der

svarer til den danske.

Litra c) omhandler alene indkomst, der er ansat

særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens

§ 4, stykke 1 og 2. Lønindkomst, indkomst ved liberalt erhverv af

enhver art, herunder konsulenter, indkomst hos selskaber uden koncession,

indkomst i dødsboer af personer, der har betalt kulbrinteskat m.v. er

ikke ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, hvorfor der

gives lempelse for sådan indkomst efter de øvrige regler i

artikel 23.

Begrænsningerne i lempelsen vedrører indkomst

fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Ifølge litra c)

(iii) finder begrænsningerne i lempelsen endvidere anvendelse for

så vidt angår:

1) dansk olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c) (i);

og

2) andre indkomster fra dansk kilde.

De to sidst nævnte kategorier er i realiteten uden

indhold, men blev indsat efter USAs ønske for at være på

den sikre side, såfremt Danmark skulle indføje særlige

beskatningsregler med kulbrinteskat eller ringfencing af andre

indtægter end ved direkte udvinding af kulbrinter efter § 4 i

kulbrinteskatteloven.

Lempelsen undergives følgende begrænsninger:

Lempelsen kan ikke overstige resultatet af den

højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan

hjemmehørende person eller statsborger i et sådant

skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt i

henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (i).

Lempelsen er endvidere undergivet enhver anden

begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte

blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for

hvilke der gives nedslag i henhold til section 901 eller 903 i

Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der

gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Lempelsen

er med andre ord begrænset af enhver anden begrænsning

ifølge amerikanske regler, der anvendes på lempelsesberettigede

skatter i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven, jf. litra

c), (ii).

For så vidt angår skatter, der overstiger det

lempelsesberettigede beløb, kan disse alene fremføres til et

andet indkomstår og modregnes i amerikansk skat af indkomst ansat

særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (ii).

Til stykke 2:

Stykke 2 omhandler den situation, hvor en statsborger i

USA er hjemmehørende i Danmark. USA beskatter amerikanske

statsborgeres globalindkomst. Efter litra a) er Danmark imidlertid alene

forpligtet til at give lempelse for den skat, som USA i henhold til

overenskomsten har ret til at opkræve af personer, der er

hjemmehørende i Danmark, og som ikke er amerikanske statsborgere.

Litra b) og c) tilsigter at ophæve den dobbeltbeskatning, der herefter

kan opstå.

Til stykke 3:

Stykke 3 indeholder den danske metodebestemmelse, dvs.

lempelsesbestemmelsen for en i Danmark hjemmehørende person. Af litra

a) og b) fremgår, at Danmark som udgangspunkt skal lempe efter

creditprincippet. Danmark skal således give fradrag i den danske

indkomstskat med et beløb, svarende til den skat, der er betalt i USA.

Fradraget kan dog højst udgøre den del af indkomstskatten

beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst,

som kan beskattes i USA. Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til

ligningslovens § 33.

Efter stykke 3 gives der lempelse til en »person, der er

hjemmehørende i Danmark«. Efter artikel 1, stykke 1, litra a),

omfatter en »person« en fysisk person, et dødsbo, en fond (trust), et

interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.

»Hjemmehørende« er enhver person, som i henhold til lovgivningen i

denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted,

bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller

ethvert andet lignende kriterium. For så vidt angår et

interessentskab gives der lempelse til de enkelte interessenter i

overensstemmelse med deres ejerandel. Der gives alene lempelse til

interessenter hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stykke 1, litra

d).

Efter litra c) skal Danmark imidlertid give lempelse efter

eksemptionsprincippet i de tilfælde, hvor en indkomst kun kan

beskattes i USA. Ved eksemptionslempelse lempes skatten i Danmark med den

del af USAs skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske

indkomst. Lempelsen er således uafhængig af den amerikanske

skat.

En pensionist flytter eksempelvis til Danmark efter den

nye overenskomsts ikrafttræden, men modtager private

pensionsudbetalinger fra USA. Lempelse efter eksemptionsprincippet betyder,

at Danmark helt undlader at beskatte pensionsudbetalingen. Hvorvidt USA

faktisk beskatter pensionsudbetalingen er uden betydning for lempelsen i

Danmark. Ved at indsætte litra c) har Danmark taget

progressionsforbehold. Såfremt pensionisten eksempelvis ejer en

udlejningsejendom, beliggende i Danmark, eller har andre indtægter i

Danmark, skal man ved beregningen af skatten af disse eventuelle

indtægter tage hensyn til pensionsudbetalingen fra USA.

Artikel 24. Ikke-diskrimination

Artikel 24, stykke 1, fastslår det princip, at

diskriminering i skattemæssig henseende på grund af nationalitet

ikke er tilladt. Bestemmelsen finder også anvendelse på personer,

der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Udtrykket »Statsborgere i en kontraherende stat« er defineret i artikel 3,

stykke 1, litra h), hvoraf fremgår at bestemmelsen tillige omfatter

juridiske personer m.v., der har opnået deres status som sådan i

henhold til den gældende lovgivning i denne stat. I stykke 2 til 4 er

indeholdt nogle øvrige situationer, hvor der skal ske

ligebehandling.

Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men

indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser:

Til stykke 1:

Ved indsættelsen af ordene »især med hensyn

til beskatning af globalindkomsten«, er det sikret, at den amerikanske

globalbeskatning af amerikanske statsborgere ikke er i strid med

ikke-diskrimineringsbestemmelsen.

Til stykke 5:

Ved stykke 5 er bestemt, at artikel 24 ikke udelukker

nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat i henhold

til artikel 10, stykke 8, hvor »branch profits tax« er beskrevet.

Til stykke 6:

I stykke 6 er det i forhold til OECD-modellen

præciseret, at bestemmelserne i artikel 24 skal finde anvendelse

på skatter af enhver art og beskrivelse, der pålægges af en

kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed

deraf.

Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige

aftaler

Artikel 25 indeholder en beskrivelse af

fremgangsmåden for løsning af konflikter om, hvilket land der

har beskatningsretten til en given indkomst.

Artiklen indeholder mulighed for at en person, der mener,

at den pågældende ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med

overenskomstens bestemmelser, kan indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende, eller

hvori han er statsborger. Den kompetente myndighed i Danmark er Told- og

Skattestyrelsen. Endvidere skal de kontraherende staters kompetente

myndigheder søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder

eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn

til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men

indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser:

Til stykke 1:

Muligheden for at en person kan indbringe sin sag for den

kompetente myndighed gælder ifølge OECD-modellen alene for

hjemmehørende. Som ovenfor nævnt, indeholder overenskomsten

samme mulighed for en statsborger i en kontraherende stat. Endvidere

gælder denne mulighed, uanset hvilke tidsfrister der måtte

gælde i staternes lovgivning. I OECD-modellen er indsat en

tre-års frist.

Til stykke 2:

I stykke to er indføjet et sidste punktum,

hvorefter lignings- og inddrivelsesprocedurer skal indstilles under

gennemførelse af enhver gensidig aftale-procedure.

Til stykke 3:

I stykke 3 er indføjet en række eksempler

på forhold, som de kompetente myndigheder kan træffe aftale om.

Den gensidige aftaleprocedure bliver ofte anvendt i transfer pricing-sager.

Af litra g) fremgår eksempelvis, at proceduren kan anvendes til

forhåndsgodkendelser for fastsættelse af afregningspriser.

Til stykke 4:

Efter stykke 4 kan de kompetente myndigheder også

aftale stigninger i ethvert konkret dollar beløb, der er omhandlet i

overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske

udviklinger. Artikel 17 om »Kunstnere og sportsfolk« indeholder en

beløbsgrænse, der kan reguleres efter stykke 4.

Artikel 26. Udveksling af oplysninger

Efter artikel 26 kan skattemyndighederne i de to lande

udveksle oplysninger til brug for påligning, opkrævning m.v. af

skatter. I stykke 1og 2 fastlægges betingelserne for denne

udvekslingspligt.

Stykke 1 og 2 svarer stort set til OECD-modellen. Der kan

imidlertid udveksles oplysninger, der er »relevante« i modsætning til

OECD-modellens »nødvendige« oplysninger. »Relevante« er indsat for at

sikre, at det ikke skal godtgøres, at det pågældende land

ville være ude af stand til eksempelvis at opkræve en skat

foruden oplysningerne. Det er endvidere præciseret, at der kan

udveksles oplysninger vedrørende påligning og opkrævning,

inddrivelse m.v. af skatter, der er omfattet af overenskomsten.

Stykke 3 og 4 er tilføjelser til OECD-modellen.

Efter stykke 3 kan en kontraherende stat anmode om og opnå oplysninger

om finansielle institioner m.v. Den anden stat skal indsamle disse

oplysninger på samme vis, som hvis de var til egne formål.

I stykke 4 er bestemt, at bestemmelsen finder anvendelse

på alle skatter, uanset om de er omfattet af artikel 2 (De af

overenskomsten omfattede skatter).

Artikel 27. Administrativ bistand

Artikel 27 indeholder regler om den bistand med hensyn til

opkrævningen af skatter, som landene skal yde hinanden. Bestemmelsen

finder alene anvendelse for skatter omfattet af artikel 2 (De af

overenskomsten omfattede skatter).

OECD-modellen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.

Artikel 27 indeholder detaljerede regler for betingelserne for den

administrative bistand, f.eks. skal der eksistere et endeligt fastsat

skattekrav, fordelingen af omkostninger m.v.

Artikel 28. Medlemmer af diplomatiske og konsulære

repræsentationer

I artikel 28 bestemmes, at intet i denne overenskomst

berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af

diplomatiske og konsulære repræsentationer måtte yde i

kraft af folkerettens almindelige regler eller særlig aftale.

Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.

Artikel 29. Ikrafttræden

Til stykke 1:

Overenskomsten træder i kraft ved modtagelsen af

underretning om, at betingelserne herfor er opfyldt i begge stater.

Til stykke 2:

Overenskomsten får virkning for så vidt

angår kildestatsbeskatning, på beløb, der er udbetalt

eller godskrevet fra og med den første dag af den anden måned,

der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten

træder i kraft. Såfremt underretning kan gives til USA i

slutningen af november, og Danmark tilsvarende har modtaget underretning fra

USA på dette tidspunkt, vil overenskomsten få virkning for

kildeskatter på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og

med 1. januar 2000. Kildeskatter er eksempelvis udbytteskatterne i artikel 10

og rentebeskatningen i artikel 11.

Overenskomsten får virkning for så vidt

angår andre skatter, for skattepligtige perioder, der begynder fra og

med den 1. januar, der følger efter den dato, på hvilken

overenskomsten træder i kraft. Såfremt overenskomsten

træder i kraft i slutningen af november, som ovenfor beskrevet,

får overenskomsten virkning for indkomstår, der begynder fra og

med den 1. januar 2000.

Til stykke 3-5:

Disse bestemmelser vedrører ophøret af

1948-overenskomsten. Stykke 4 giver mulighed for at udskyde overenskomstens

virkningstidspunktet et år for personer, der kunne opnå en mere

favorabel skattemæssig behandling i henhold til

1948-overenskomsten.

Artikel 30. Opsigelse

Overenskomsten kan opsiges med seks måneders

varsel.

Protokol

Til overenskomsten er knyttet en protokol, som skal

udgøre en integrerende del af overenskomsten.

Protokollen indeholder en præcisering af fordelingen

af beskatningsretten til SAS s indkomst via et selskab i New York, SAS, Inc.,

en mulighed for udvidelse af overenskomsten, hvorefter overenskomsten kan

udvides til enhver del af Danmark, som ikke er omfattet af overenskomsten, en

bestemmelse om beskatning af faste driftssteder tilhørende

forsikringsselskaber samt en præcisering af, hvad der må

forstås som en pensionsudbetaling i henhold til artikel 18. Disse

punkter er beskrevet ovenfor under de enkelte bestemmelser.

Lignende dokumenter