Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. november 1999 af skatteministeren (Ole
Stavad)
Forslag
til
Lov om indgåelse af
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater
§ 1.
Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i
Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på
Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Overenskomsten træder i kraft og finder
anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.
Stk. 3.
Overenskomsten af 6. maj 1948 mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til
forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår
indkomstskat skal ophøre med at have virkning efter bestemmelserne i
artikel 29, stykke 3-5, i overenskomsten af 19. august 1999.
§ 2.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
OVERENSKOMST
Læs alt
MELLEM
REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK
OG
REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER
TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER
Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas
Forenede Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for
så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om
følgende:
Artikel 1
Overenskomstens anvendelsesområde
1. Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i
overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde
begrænse nogen fordel, der for tiden eller senere
indrømmes:
a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning;
eller
b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, litra b) skal
følgende gælde:
a) udelukkende bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved
indgåelse af gensidige aftaler) i denne overenskomst skal finde
anvendelse på enhver uoverensstemmelse om, hvorvidt en foranstaltning
ligger inden for rammerne af denne overenskomst, og udelukkende procedurerne
i henhold til denne overenskomst skal finde anvendelse på denne
uoverensstemmelse; og
b) medmindre de kompetente myndigheder beslutter, at en
skattemæssig foranstaltning ikke ligger inden for rammerne af denne
overenskomst, skal det udelukkende være bestemmelserne om
ikke-diskriminering i denne overenskomst, der finder anvendelse på
denne foranstaltning, bortset fra sådan nationalbehandling eller
forpligtelser til at anvende mestbegunstigelsesprincippet, der måtte
gælde for varehandel i henhold til Den almindelige overenskomst om told
og udenrigshandel (GATT-aftalen). Ingen nationalbehandling eller forpligtelse
til at anvende mestbegunstigelsesprincippet under nogen anden aftale skal
finde anvendelse for så vidt angår denne foranstaltning.
c) Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »foranstaltning«
en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling
eller lignende bestemmelse eller handling.
4. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst bortset fra
stykke 5 i denne artikel, kan en kontraherende stat beskatte personer, der er
hjemmehørende i denne (som fastsat i artikel 4 (Skattemæssigt
hjemsted)) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte sine
statsborgere, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning.
Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger eller en
person, der har været hjemmehørende i en længere periode
(long-term resident), og hvis opgivelse af sådan status som et
hovedformål havde skatteunddragelse (som defineret i lovgivningen i den
kontraherende stat, i hvilken personen var statsborger eller var
hjemmehørende i en længere periode), men kun for en periode
på 10 år efter en sådan opgivelse.
5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke
berøre:
a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i
henhold til artikel 9, stykke 2, (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel
13, stykke 7 og 8 (Kapitalgevinster), artikel 18, stykke 1, litra c), stykke
2 og 5 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til
børn), artikel 23 (Lempelse for dobbeltbeskatning), artikel 24
(Ikke-diskriminering) og artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse
af gensidige aftaler); og
b) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i
henhold til artikel 19 (Offentligt hverv), artikel 20 (Studerende og
praktikanter), og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer) til fysiske personer, som hverken er statsborgere
eller har fået tilladelse til fast bopæl i denne stat.
Artikel 2
De af overenskomsten omfattede skatter
1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal
finde anvendelse på, er:
a) i De Forenede Stater:
(i) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til
De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke
»social security taxes«); og
(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private
fonde (private foundations);
b) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat; og
(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.
2. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på alle skatter af samme eller af væsentligt samme art, der efter
datoen for denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg
til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i
de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige
ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelovgivning eller
anden lovgivning, der har indflydelse på deres forpligtelser i henhold
til overenskomsten, og om alt officielt, offentliggjort materiale
vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer,
forskrifter, tilkendegivelser eller retsafgørelser.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et dødsbo, en
fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning
af personer;
b) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i
henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den er oprettet;
c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives
af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en
enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne
kontraherende stat;
d) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan
transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat;
e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes
befuldmægtigede stedfortræder; og
(ii) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede
stedfortræder;
f) udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater og
omfatter staterne samt District of Columbia; udtrykket omfatter også De
Forenede Staters territorialfarvand, havbunden og undergrunden i
områder under vandet, der støder op til dette
territorialfarvand, inden for hvilket De Forenede Stater udøver
suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten; udtrykket
omfatter dog ikke Puerto Rico, Jomfruøerne, Guam eller nogen anden
besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater;
g) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten i dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som
et område, inden for hvilket Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de
overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
»Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;
h) udtrykket »statsborger i en kontraherende stat« betyder:
(i) enhver fysisk person, der er statsborger i denne stat; og
(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller sammenslutning, der
består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat;
i) udtrykket »kvalificeret offentlig enhed« betyder:
(i) enhver person eller sammenslutning af personer, der udgør en
myndighed i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger
eller lokale myndigheder;
(ii) en person, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af en
kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder, forudsat at personen er oprettet i henhold til lovgivningen i
den kontraherende stat, at dens indtjening tilfalder den selv, således
at ingen del af dens indkomst bliver til fordel for nogen privat person, og
at dens aktiver efter en opløsning tilfalder den kontraherende stat,
politiske underafdeling eller lokale myndighed; og
(iii) en pensionstrust eller -fond tilhørende en person som
beskrevet i (i) eller (ii), der er oprettet og drevet udelukkende for at
administrere eller yde de i artikel 19 (Offentligt hverv) nævnte
pensioner;
forudsat at en enhed som nævnt i punkt (ii) eller (iii) ikke driver
erhversvirksomhed.
2. Ved anvendelsen til enhver tid af denne overenskomst i
en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af
sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en
fælles betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25
(Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert
udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den
betydning, som det på det tidspunkt har i denne stats lovgivning
vedrørede de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse,
idet enhver betydning i henhold til denne stats gældende skattelove
skal have forrang frem for en betydning i henhold til anden lovgivning i
denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder
i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne
stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl,
statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet
lignende kriterium.
a) Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat
udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan
henføres til et fast driftssted i denne stat.
b) En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en
kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat
og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten
(i) udelukkende med henblik på religiøse,
velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre
lignende formål; eller
(ii) med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser
til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en
ordning
skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i
denne kontraherende stat.
c) En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være
hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.
d) En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret
gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til
lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at
være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en
stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter
skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som
indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, bestemmes den pågældendes status således:
a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den
stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt
en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge
stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med
hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske
forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne
personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en
fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at
være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis
har ophold;
c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater,
eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han
anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er
statsborger;
d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende
stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig
aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme,
hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan
person.
4. En statsborger i De Forenede Stater eller en
udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast
bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede
Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig
tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De
Forenede Stater.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed udøves helt eller delvis.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde , et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der
anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast
driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end
12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der
udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende,
som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for
udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt
den pågældende virksomhed:
a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves
af sidstnævnte foretagende; og
b) vedrører samme projekt eller operation;
dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves
samtidig.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne
artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette
stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste
forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination,
er af forberedende eller hjælpende karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et
foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et
foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en
kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver
virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er
nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et
fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden
uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som
uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af
deres erhversvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres
af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde)
udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke
medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte
tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes
i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i
privatretten om jordbesiddelser finder anvendelse, brugsret til fast ejendom
samt retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen
af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre
naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses
for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller
enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved
udøvelsen af frit erhverv.
5. En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af
indkomst af fast ejendom beliggende i denne anden kontraherende stat, kan for
et skatteår vælge at beregne skatten af sådan indkomst
på grundlag af nettofortjenesten, på samme måde som hvis
sådan indkomst var fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kunne
henføres til et fast driftssted i denne anden stat. Et sådant
valg skal være bindende for det valgte skatteår og for alle
følgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende, er indforstået
med, at valget bringes til ophør.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan
virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for
så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette
faste driftssted.
2. Under iagttagelse af stykke 3 skal der i
tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville
have opnået, såfremt det havde været et frit og
uafhængigt foretagende, som udøvede samme eller lignende
virksomhed på samme eller lignende vilkår. Med henblik
herpå skal den fortjeneste, der henføres til det faste
driftssted, kun omfatte den fortjeneste, der oppebæres ved det faste
driftssteds aktiver eller virksomhed.
3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder en rimelig andel af omkostninger
til ledelse og administration, udgifter til forskning og udvikling, renter og
andre udgifter afholdt til fordel for foretagendet som helhed (eller den del
deraf, der omfatter det faste driftssted), hvad enten de er afholdt i den
stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.
4. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne
henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har
foretaget indkøb af varer for foretagendet.
5. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal
den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted,
fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre
artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler
ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.
7. I denne overenskomst betyder udtrykket »fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed« indkomst hidrørende fra enhver handels- eller
forretningsvirksomhed, herunder indkomst oppebåret af et foretagende
ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af
rørlig formue.
8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2
(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel
11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3
(Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden
indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et
fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted
er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast
driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat
oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik,
kan kun beskattes i denne stat.
2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed fortjeneste oppebåret ved udleje af bemandede skibe
eller luftfartøjer (på tid eller pr. rejse). Den omfatter
også fortjeneste ved udleje af ubemandede skibe eller
luftfartøjer, hvis de anvendes i international trafik af lejeren,
eller hvis lejeindtægten er knyttet til fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik. Fortjeneste oppebåret af et
foretagende ved indenlandsk transport af gods eller passagerer i hver af de
kontraherende stater skal anses som fortjeneste ved skibs- eller
luftfartsvirksomhed i international trafik, hvis en sådan transport
foretages som en del af international trafik.
3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat
oppebærer ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere
(herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af
containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i denne
stat.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i et konsortium, en pool, et
forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
5. Uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 2, litra f)
og stykke 3 (Fast driftssted) kan fortjeneste oppebåret af et
foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller
luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den
anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med
udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved drift af
bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan
virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.
Artikel 9
Indbyrdes forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har
del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den ene kontraherende stat
og et foretagende i den anden kontraherende stat,
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til
fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse
hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den anden kontraherende
stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste,
som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte
stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de
samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, skal
denne anden stat foretage en dertil svarende justering af det
skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved
fastsættelsen af en sådan justering skal der tages hensyn til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder
i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig
med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den
retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke
overstige:
a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den
retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af
aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;
b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre
tilfælde.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte
selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.
3. Stykke 2, litra a), skal ikke finde anvendelse på
udbytte, der udbetales af et amerikansk »Regulated Investment Company« (RIC)
eller en amerikansk »Real Estate Investment Trust« (REIT). I tilfælde,
hvor udbytte udbetales af et »Regulated Investment Company«, skal stykke 2,
litra b), finde anvendelse. I tilfælde, hvor udbytte udbetales af en
»Real Estate Investment Trust«, skal stykke 2, litra b) dog kun finde
anvendelse, såfremt:
a) den retmæssige ejer af udbyttet er en fysisk person, der ejer
en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate
Investment Trust«;
b) udbyttet udbetales vedrørende en klasse af andele, der
handles offentligt, og den retmæssige ejer af udbyttet er en person,
der ejer en andel på ikke over 5 pct. af nogen klasse af andelene i den
pågældende »Real Estate Investment Trust«; eller
c) den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en
andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate
Investment Trust«, og der er tale om en »Real Estate Investment Trust« med
bredt sammensatte investeringer (diversified).
4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte ikke
beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat og er en kvalificeret
offentlig enhed, som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet.
5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som
giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende.
6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er
hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende
fast sted, og udbyttet kan henføres til et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv)
finde anvendelse.
7. En kontraherende stat kan ikke påligne nogen skat
på udbytte, der betales af en person, der er hjemmehørende i den
anden stat, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbyttet kan
henføres til et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i
denne stat, eller påligne skat på et selskabs ikke-udloddede
fortjeneste, undtagen som foreskrevet i stykke 8, selv om det udbetalte
udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består
af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne stat.
8. Et selskab, der er hjemmehørende i en af
staterne, og som har et fast driftssted i den anden stat, eller som er
skattepligtig i den anden stat på grundlag af nettoindkomst, der kan
beskattes i den anden stat i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom)
eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), kan undergives beskatning i
denne anden stat ud over den skat, der kan pålignes i henhold til de
andre bestemmelser i denne overenskomst. En sådan skat kan dog kun
pålignes den del af selskabets fortjeneste, som kan henføres til
det faste driftssted, og den del af indkomsten, der er henvist til i den
foranstående sætning, som er skattepligtig i henhold til artikel
6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster),
der, for så vidt angår De Forenede Stater, udgør et
beløb, der svarer til udbyttet af sådan fortjeneste eller
indkomst, og for så vidt angår Danmark, er et beløb, der
modsvarer det beløb, der svarer til udbyttet.
9. Den skat, der er henvist til i stykke 8, kan ikke
pålægges med en sats, der overstiger den sats, der er
anført i stykke 2, litra a).
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den
anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer, herunder
agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser og obligationer, og enhver anden indkomst, der i henhold
til skattelovgivningen i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten
hidrører, er undergivet samme skattemæssige behandling som
indkomst af pengelån. Indkomst som omhandlet i artikel 10 (Udbytte) og
tillæg ved for sen betaling skal ikke anses for renter i denne
artikel.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,
såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted, og renterne kan henføres til et
sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal
bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed)
og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem
disse og en tredje person, bevirker, at renterne set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som
ville være aftalt mellem den, der betaler renterne, og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på
det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af
staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
overenskomst.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 gælder
følgende:
a) renter, der betales af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som er fastsat med henvisning til skyldners eller en
tilknyttet persons indtægter, omsætning, indkomst, fortjeneste
eller anden pengestrøm, til enhver ændring i værdien af
skyldners eller en tilknyttet persons aktiver eller til ethvert udbytte,
interessentskabsudlodning eller lignende betaling, der foretages af skyldner
til en tilknyttet person og som betales til en person, der er
hjemmehørende i den anden stat, kan også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan bruttobeløbet
af renterne beskattes med en sats, der ikke overstiger den sats, der er
fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b) (Udbytte); og
b) overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige
andele (residual interest) i et amerikansk »Real Estate Mortgage Investment
Conduit« (REMIC) kan beskattes i hver af staterne i overensstemmelse med den
interne lovgivning i den enkelte stat.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende
stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende
i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel:
a) ethvert vederlag, der modtages for anvendelsen af eller retten til
at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk,
videnskabeligt eller andet arbejde (herunder computer software, spillefilm,
lyd- eller videobånd eller disketter og andre midler til gengivelse af
billede og lyd), ethvert patent, varemærke, mønster eller model,
tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller anden lignende
rettighed eller aktiv, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle
eller videnskabelige erfaringer; og
b) fortjeneste erhvervet ved afhændelse af ethvert aktiv som
nævnt i litra a), forudsat at en sådan fortjeneste er
afhængig af produktivitet, anvendelse eller videresalg af
aktivet.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse,
såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og
royaltybeløbet kan henføres til et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde
anvendelse.
4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer
eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at
royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller
oplysning, for hvilken det betales, overstiger det beløb, som ville
være aftalt mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den
retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde
foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på
det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i
denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan henføres til
afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende
stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom beliggende i den anden
kontraherende stat« skal i denne artikel omfatte:
a) fast ejendom som omhandlet i artikel 6 (Indkomst af fast
ejendom);
b) deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property
interest); og
c) en tilsvarende deltagelse i fast ejendom beliggende i
Danmark.
3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset
fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et
foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller
som kan henføres til et fast sted, som en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved
udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt
fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted
(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant
fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan fortjeneste, der
erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af
skibe, både, luftfartøjer eller containere drevet eller anvendt
i international trafik eller formuegoder bortset fra fast ejendom, der
hører til driften eller anvendelsen af sådanne skibe,
både, luftfartøjer eller containere, kun beskattes i denne
stat.
5. Fortjeneste, som et foretagende, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver i tilfælde,
hvor en installation, borerig eller et skib anvendt i den anden kontraherende
stat ved efterforskning eller udnyttelse af olie- og gasforekomster anses for
afhændet, kan beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med denne
stats lovgivning, men kun i et omfang svarende til afskrivninger foretaget i
denne anden stat.
6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver
end de i stykke 1-5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, i
hvilken afhænderen er hjemmehørende.
7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, er indkomstskattepligtig i begge de kontraherende
stater ved råden over aktiver og behandles, som om han havde
afhændet aktiver, for hvilke en fortjeneste fastsættes i henhold
til indkomstskattelovgivningen i den anden kontraherende stat, kan denne
person, uanset at der ikke i øvrigt stilles krav herom, vælge i
sin selvangivelse af indkomst for afhændelsesåret at være
skattepligtig i den stat, hvori han er hjemmehørende, i det år,
som om han umiddelbart inden da havde solgt og atter købt et
sådant aktiv til et beløb, der svarer til aktivets
handelsværdi på dette tidspunkt. Et sådant valg skal
anvendes på alle aktiver, der er omhandlet i dette stykke, når de
er afhændet af den pågældende i det skatteår, for
hvilket valget er foretaget, eller til enhver tid derefter.
8. I tilfælde, hvor en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, afhænder aktiver i
forbindelse med selskabsstiftelse, omstrukturering, fusion, spaltning eller
lignende, og fortjeneste, gevinst eller indkomst med hensyn til en
sådan afhændelse ikke fastsættes med henblik på
beskatning i denne stat, kan den kompetente myndighed i den anden
kontraherende stat efter anmodning fra den person, der erhverver aktivet, for
at undgå dobbeltbeskatning og under forudsætning af, at
vilkår og betingelser er tilfredsstillende for denne kompetente
myndighed, aftale at udskyde beskatningen af fortjenesten, gevinsten eller
indkomsten vedrørende et sådant aktiv med henblik på
beskatning i denne anden stat til et sådant tidspunkt og på en
sådan måde, som der opnås enighed om i aftalen.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst ved frit erhverv oppebåret af en fysisk
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun
beskattes i denne stat, medmindre personen har et fast sted, som til
stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende
stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt
han har et sådant fast sted, kan indkomst, der kan henføres til
det faste sted, og som hidrører fra udøvelse af hverv i denne
anden stat, også beskattes i denne anden stat.
2. Ved anvendelsen af stykke 1 skal den indkomst, der kan
beskattes i den anden kontraherende stat, opgøres i henhold til
principperne i artikel 7, stykke 3 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16
(Bestyrelseshonorarer), artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,
underholdsbidrag og bidrag til børn) og artikel 19 (Offentligt hverv)
ikke medfører andet, kan gage, løn og andet vederlag for
personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat,
medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Er arbejdet
udført dér, kan vederlag, som oppebæres herfor, beskattes
i denne anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer
for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun
beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en tolv måneders
periode, der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår; og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden stat; og
c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted, som
arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne
artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt
arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller
luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne
stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner,
såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker
eller som sportsmand ved personlig virksomhed som sådan udøvet i
den anden kontraherende stat, og som ville være fritaget for beskatning
i denne anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i artikel 14
(Frit erhverv) og artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), kan
beskattes i denne anden stat, medmindre bruttobeløbet oppebåret
af en sådan optrædende kunstner eller sportsmand, herunder
godtgjorte udgifter eller udgifter afholdt på dennes vegne, fra
sådan virksomhed ikke overstiger tyve tusinde dollars ($ 20.000) eller
et tilsvarende beløb i danske kroner for det pågældende
skatteår.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som
udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans
egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv,
men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7
(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) beskattes i
den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed
udøves, medmindre kunstneren eller sportsmanden godtgør, at
hverken kunstneren eller sportsmanden eller personer, der er knyttet til ham,
direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden
persons fortjeneste, herunder modtagelse af udskudt vederlag, bonus, honorar,
udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning.
Artikel 18
Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag
og bidrag til børn
1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2
(Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder
følgende:
a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der
hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;
b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden,
var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der
hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun
beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den
førstnævnte stat;
c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er
oprettet i denne stat;
d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende
vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som
engangsbeløb.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der
udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen
om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til
en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller
til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den
førstnævnte stat.
3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes
af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en
fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et
bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at
yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra
udførte hverv).
4. Underholdsbidrag, der betales af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fradragsberettiget i
denne stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat.
Udtrykket »underholdsbidrag« betyder i dette stykke løbende betalinger
i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom,
underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, hvilke betalinger er
skattepligtige for modtageren i henhold til lovgivningen i den stat, i
hvilken modtageren er hjemmehørende.
5. Løbende betalinger, der ikke er omhandlet i
stykke 4, til underhold af et barn i henhold til en skriftlig
separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig
understøttelse, og som betales af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den
førstnævnte kontraherende stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv),
artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16
(Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal
følgende gælde:
a) gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der
udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens
politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for
udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under
udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet
fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne
stat;
et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende
stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den
pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person,
som
(i) er statsborger i denne stat; eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
2. a) Enhver pension, som udbetales af offentlige midler i en
kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale
myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne
stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af
myndighedskarakter (bortset fra udbetalinger som omhandlet i artikel 18,
stykke 2 (Pensioner, social sikringer, livrenter, underholdsbidrag og bidrag
til børn)) kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i
litra b), kun beskattes i denne stat;
b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis modtageren er en fysisk person, der er
hjemmehørende eller statsborger i denne stat.
3. Bestemmelserne i artikel 15 (Personligt arbejde i
tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 17 (Kunstnere og
sportsfolk) og artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter,
underholdsbidrag og bidrag til børn) skal finde anvendelse på
vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i
forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en
af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.
Artikel 20
Studerende og praktikanter
1. Beløb, som en studerende, lærling eller
praktikant, der er eller umiddelbart inden sit besøg i en
kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
og som opholder sig i den førstnævnte stat med henblik på
fuldtidstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller
med henblik på en fuldtidsuddannelse, skal ikke beskattes i denne stat
under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører
fra kilder uden for denne stat og modtages til underhold, studium eller
uddannelse. Skattefritagelsen i henhold til denne artikel skal for en
lærling eller praktikant alene gælde i en periode på ikke
over tre år fra datoen for hans første ankomst til den
førstnævnte kontraherende stat i uddannelsesøjemed.
Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst
fra forskning, såfremt sådan forskning ikke foretages i offentlig
interesse, men hovedsagelig til personlig fordel for en specifik person eller
personer.
Artikel 21
Andre indkomster
1. Indkomster, der retmæssigt oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er
omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset
hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse
på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2 (Indkomst af fast ejendom), såfremt den i en
kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af sådan
indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et
dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og indkomsten kan
henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) anvendelse.
Artikel 22
Begrænsning af overenskomstfordele
1. En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal alene være berettiget til overenskomstens
fordele i det omfang, det er fastsat i denne artikel.
2. En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, skal i henhold til denne overenskomst alene være
berettiget til alle de i denne overenskomst omhandlede fordele, hvis denne
person er:
a) en fysisk person;
b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal
myndighed heraf, eller et regeringskontor eller -organ af denne stat,
underafdeling eller myndighed;
c) et selskab, hvis:
(i) alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer
mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en
anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles
på en eller flere anerkendte børser;
(ii) en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele
i henhold til litra g), ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct.
af selskabets stemmer og alle andre aktier er noteret på en anerkendt
børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på
en eller flere anerkendte børser; eller
(iii) mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte
eller indirekte, af ikke over fem selskaber, der er berettiget til fordele i
henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf, med det forbehold
at, i tilfælde af indirekte ejerskab, hvert led i ejerkæden er en
person, der er berettiget til fordele i henhold til dette stykke i
overenskomsten;
d) en velgørende organisation eller en anden juridisk person,
som nævnt i artikel 4, stykke 1, litra b)(i) (Skattemæssigt
hjemsted);
e) en juridisk person, hvad enten personen er fritaget for beskatning
eller ej, der er organiseret i henhold til lovgivningen i en kontraherende
stat, med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en
fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige
erhvervsdrivende, med det forbehold at mere end 50 pct. af de af personen
begunstigede, medlemmer eller deltagere, er fysiske personer med
skattemæssigt hjemsted i en af de kontraherende stater; eller
f) en person, bortset fra en fysisk person, hvis:
(i) personer, som nævnt i litra a), b), c), d) eller e) gennem
mindst halvdelen af skatteåret, direkte eller indirekte (gennem en
kæde af ejere, i hvilken hver person er berettiget til
overenskomstfordele i henhold til dette stykke) ejer mindst 50 pct. af den
udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et
selskab, ejer aktier, der repræsenterer mindst 50 pct. af selskabets
stemmer og værdi); og
(ii) mindre end 50 pct. af personens bruttoindkomst i skatteåret
er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger direkte
eller indirekte til personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af de
kontraherende stater (medmindre betalingerne kan tilskrives et fast
driftssted beliggende i en af staterne);
g) i Danmark, en skattepligtig fond, hvis:
(i) det beløb, der er betalt eller tilskrevet i form af
fradragsberettigede betalinger i skatteåret og i hver af de tre
foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der
ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i
kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens
bruttoindkomst (eksklusive dets skattefri indkomst); og
(ii) det beløb, der er betalt eller tilskrevet, i form af
både fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede
udlodninger, i skatteåret og i hver af de tre foregående
skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget
til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d)
eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (inklusive dens
skattefri indkomst).
3. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, og som ikke på anden måde er berettiget til fordele, skal i
henhold til denne overenskomst være berettiget til fordele for så
vidt angår indkomst oppebåret fra den anden kontraherende stat,
hvis:
(i) den hjemmehørende er beskæftiget med aktiv drift af
handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte
kontraherende stat;
(ii) indkomsten er erhvervet i forbindelse med, eller er knyttet til,
denne handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte
kontraherende stat; og
(iii) handels- eller forretningsvirksomheden er væsentlig i
forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den anden kontraherende
stat, hvorfra indkomsten hidrører.
b) Ved anvendelsen af dette stykke skal den virksomhed, der
består i at foretage eller administrere investeringer, ikke anses for
aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed, medmindre driften
udøves af en bank- eller forsikringsvirksomhed eller er virksomhed med
værdipapirer udøvet af en bank, et forsikringsselskab eller en
registreret børsmægler.
c) Om en handels- eller forretningsvirksomhed er væsentlig i
henhold til dette stykke afgøres på grundlag af alle faktiske
forhold og omstændigheder. En handels- eller forretningsvirksomhed vil
imidlertid under alle omstændigheder blive anset for væsentlig,
hvis værdien af aktiverne, bruttoindkomsten og lønudgifterne,
der har forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den
førstnævnte kontraherende stat, for det foregående
skatteår eller for gennemsnittet af de tre foregående
skatteår, svarer til mindst 7,5 pct. af den hjemmehørende
persons (og evt. tilknyttede partneres) forholdsmæssige andel af
værdien af henholdsvis de aktiver, bruttoindkomster og
lønudgifter, der har forbindelse med den virksomhed i den anden stat,
hvorfra indkomsten hidrører, og gennemsnittet af de tre
forholdsmæssige andele overstiger 10 pct. Ved fastsættelsen af de
tre ovennævnte andele, aktiver, indkomst og lønudgift, skal der
kun medregnes de udgifter, der vedrører personens direkte eller
indirekte ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat. Hvis hverken den
hjemmehørende person eller personens forbundne virksomheder har en
ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat, skal den hjemmehørende
persons handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte
stat anses for væsentlig i forbindelse med en sådan
virksomhed.
d) Indkomsten er erhvervet i forbindelse med en handels- eller
forretningsvirksomhed, hvis den virksomhed i den anden stat, hvorfra
indkomsten hidrører er en virksomhedsgren, der udgør en del af
eller er komplementær med handels- eller forretningsvirksomheden.
Indkomst er knyttet til en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den
letter udøvelsen af handels- eller forretningsvirksomheden i den anden
stat.
4. a) Et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, skal også være berettiget til alle de i overenskomsten
nævnte fordele, hvis:
(i) mindst 95 pct. af de samlede stemmer og af den samlede værdi
af alle dets aktier ejes, direkte eller indirekte, af syv personer eller
derunder hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i
det Europæiske Økonomiske Område, eller i medlemmer af the
North American Free Trade Agreement (NAFTA) der, under alle
omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen
kombination deraf; og
(ii) mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i skatteåret
er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger, direkte
eller indirekte, til personer, der ikke er hjemmehørende i en
medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske
Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free
Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne
i litra c), eller nogen kombination deraf.
b) Et selskab, der på anden måde er berettiget til de
under a) nævnte fordele, vil imidlertid ikke være berettiget til
denne overenskomsts fordele, hvis dette selskab, eller et selskab der
kontrollerer et sådant selskab, har en klasse af udstedte aktier
eksklusiv egne aktier:
(i) for hvilke der gælder bestemmelser der berettiger, eller
hvilke, som er underlagt andre ordninger, der berettiger dets indehavere til
en andel af selskabets indkomst hidrørende fra den anden kontraherende
stat, som er større end den andel en sådan indehaver ville
modtage i mangel af sådanne betingelser eller ordninger; og
(ii) for hvilke, 50 pct. eller mere af stemmerne eller værdien
ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den
Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,
eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle
omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen
kombination deraf.
c) Ved anvendelsen af litra a) og b) skal en person alene anses som
hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det
Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the
North American Free Trade Agreement, hvis en sådan person:
(i) ville være berettiget til fordelene i en omfattende
indkomstskatteoverenskomst i kraft mellem nogen medlemsstat af den
Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område,
eller et medlem af the North American Free Trade Agreement og den
kontraherende stat, i hvilken personen, der påberåber sig
fordelene i denne overenskomst, er hjemmehørende, med det forbehold
at, hvis en sådan anden overenskomst ikke indeholder en artikel med en
omfattende begrænsning af aftalefordele (herunder bestemmelser svarende
til de i denne artikels stykke 2, litra c) og f) og stykke 3 nævnte),
ville personen være berettiget til fordelene i denne overenskomst i
henhold til principperne i stykke 2, hvis en sådan person var
hjemmehørende i en af de kontraherende stater i henhold til denne
overenskomsts artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) ; og
(ii) for så vidt angår indkomst, som nævnt under
artikel 10 (Udbytte), artikel 11 (Rente) eller artikel 12 (Royalties), i
henhold til en sådan anden overenskomst ville være berettiget til
en skattesats vedrørende denne specielle indkomstklasse, for hvilken
fordelene er blevet påberåbt, der er mindst lige så lav som
den sats, der er gyldig under denne overenskomst.
5. En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som erhverver indkomst fra den anden kontraherende stat i
henhold til artikel 8 (Skibs- og Luftfart) og som ikke er berettiget til
denne overenskomsts fordele på grund af de foregående stykker,
skal dog være berettiget til denne overenskomsts fordele for så
vidt angår sådan indkomst, hvis mindst 50 pct. af den
udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et
selskab, mindst 50 pct. af de samlede stemmer og den samlede værdi af
aktierne i et sådant selskab) ejes direkte eller indirekte:
a) af de i stykke 2, litra a), b), c), d) eller e) nævnte
personer, eller af statsborgere i De Forenede Stater, eller af fysiske
personer, der er hjemmehørende i en tredje stat; eller
b) af et selskab eller en kombination af selskaber, hvis aktier i
væsentlig omfang regelmæssigt handles på anerkendt
værdipapirmarked i en tredje stat med det forbehold at en sådan
tredje stat giver lempelse for fortjeneste under betingelser som nævnt
i denne overenskomsts artikel 8 (Skibs- og Luftfart) til statsborgere og
selskaber, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, enten
i henhold til dets nationale lovgivning eller til gensidig aftale med denne
anden kontraherende stat eller en overenskomst mellem tredje stat og den
anden kontraherende stat.
6. Følgende regler og definitioner skal være
gældende for denne artikel:
a) ved måling af »bruttoindkomst« som anvendt i stykke 2, litra
f) betyder udtrykket bruttoindkomst i den første skattepligtige
periode forud for den indeværende skattepligtige periode, med det
forbehold at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode
forud for den indeværende skattepligtige periode skal anses for ikke at
være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de
fire skattepligtige perioder forud for den indeværende skattepligtige
periode;
b) udtrykket »fradragsberettigede betalinger«
(i) som anvendt i stykke 2, litra f) og g), og stykke 4, litra a)
omfatter betalinger af rente og royalties, men ikke betalinger på
armslængde vilkår for køb eller anvendelse eller retten
til at anvende rørlig ejendom i normalt forretningsforløb eller
vederlag på armslængde vilkår for tjenesteydelser
udført i den kontraherende stat, i hvilken den person, der foretager
sådanne betalinger, er hjemmehørende; og
(ii) som anvendt i stykke 2, litra g) omfatter også
fradragsberettigede udlodninger foretaget af en skattepligtig fond.
Betalingsformer kan blive tilføjet eller udeladt i de undtagelser,
der er nævnt i den forannævnte definition af »fradragsberettigede
betalinger« ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder;
c) Ved anvendelsen af denne artikel skal udtrykket »anerkendt
børs« betyde:
(i) NASDAQ-systemet, der ejes af »the National Association of
Securities Dealers, Inc.« (den nationale sammenslutning af
værdipapirforhandlere) og enhver børs, der er registreret hos
»the U.S. Securities and Exchange Commission« som en indenlandsk
værdipapirforhandler i henhold til »the Securities Exchange Act« af
1934;
(ii) Københavns Fondsbørs og fondsbørserne i
Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney,
Tokio og Toronto;
(iii) enhver anden fondsbørs, der er opnået enighed om af
de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater;
d) udtrykket » Beskæftiget med aktiv handels- eller
forretningsvirksomhed« i en kontraherende stat, som anvendt i stykke 3,
betyder en person, der direkte er således beskæftiget eller er
medejer i et interessentskab, eller er således beskæftiget
gennem en eller flere associerede virksomheder (uanset hvor de er
hjemmehørende);
e) udtrykket »skattepligtig fond som anvendt i stykke 2 betyder en
fond, der er skattepligtig i overensstemmelse med artikel 1, stykke 1, i den
danske fondsbeskatningslov.
f) (i) Ved anvendelsen af stykke 2, skal aktierne i en aktieklasse
anses for i væsentlig grad og regelmæssigt at blive handlet
på en eller flere anerkendte børser i et skatteår,
såfremt:
(1) handel i en sådan klasse er foretaget på en eller flere
af sådanne børser udover i minimalt (de minimis) kvantum gennem
hvert kvartal; og
(2) det samlede antal af aktier eller enheder af den klasse, der er
handlet på en sådan børs eller børser gennem det
foregående skatteår er mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal
af udstedte aktier eller enheder i denne klasse (herunder aktier ejet af
skattepligtige fonde) gennem dette skatteår.
(ii) Ved afgørelsen af om et selskab imødekommer
betingelserne i stykke 2, litra c)(ii) skal dette stykkes litra f)(i)
anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én
aktieklasse, og aktier ejet af skattepligtige fonde medregnes ikke som egne
aktier med henblik på at afgøre, om 6 pct. af aktierne bortset
fra egne aktier er blevet handlet indenfor et skatteår.
7. En person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som ikke er berettiget til overenskomstens fordele i
henhold til bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel,
skal dog indrømmes overenskomstens fordele, hvis den kompetente
myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det.
Artikel 23
Lempelse for dobbeltbeskatning
1. I overensstemmelse med bestemmelserne og under
hensyntagen til begrænsningerne i De Forenede Staters lovgivning (som
denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i
dens generelle principper) skal De Forenede Stater indrømme en person,
der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater et
nedslag i De Forenede Staters skat af indkomst:
a) med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt
eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan
hjemmehørende person eller statsborger: og
b) i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i De
Forenede Stater, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et
selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvorfra det modtager
udbytte, med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt
eller skyldig til Danmark af eller på vegne af den, der betaler
udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er
betalt.
c) (i) Medmindre bestemmelserne i litra c)(ii) medfører andet
og under hensyntagen til de skatter, som er pålagt i henhold til
Kulbrinteskatteloven, der er omhandlet i artikel 2, stykke 1, litra b)(iv)
(De af overenskomsten omfattede skatter), skal De Forenede Stater
indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i
De Forenede Stater, nedslag i De Forenede Staters skat på indkomst med
et beløb svarende til den skat, der er betalt eller skyldig til
Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person
eller statsborger i henhold til Kulbrinteskatteloven om indkomst fra
indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Det beløb, der
tillades som nedslag, kan imidlertid ikke overstige resultatet af den
højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan
hjemmehørende person eller statsborger i et sådant
skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt
til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven.
(ii) Det nedslag, der gives, er også undergivet enhver anden
begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte
blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for
hvilke der gives nedslag, i henhold til section 901 eller 903 i
Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der
gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Ethvert
indkomstskattebeløb, der er ansat særskilt til skat i henhold
til Kulbrinteskatteloven, udover det pågældende
skattebeløb, kan kun anvendes som nedslag i et andet skatteår,
og kun i De Forenede Staters skat på indkomst, der er ansat
særskilt i henhold til Kulbrinteskatteloven.
(iii) Bestemmelserne i litra c)(i) og (ii) skal på samme
måde finde anvendelse særskilt på den skat, der er betalt
eller skyldig til Danmark i henhold til Kulbrinteskatteloven, af (1) dansk
olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c)(i); og (2) andre
indkomster fra dansk kilde.
Ved anvendelsen af denne artikel skal danske skatter, der
er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1(b) og 2 (De af overenskomsten omfattede
skatter), anses for indkomstskatter og skal indrømmes som nedslag i
den indkomstskat, der er betalt i De Forenede Stater, under hensyntagen til
alle bestemmelser og begrænsninger i dette stykke.
2. I tilfælde, hvor en statsborger i De Forenede
Stater er hjemmehørende i Danmark:
a) For så vidt angår indkomst, som er oppebåret af en
i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i De Forenede
Stater, og som i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i
De Forenede Stater eller pålægges skat der efter en nedsat
skattesats, skal Danmark kun indrømme nedslag i den danske skat med et
beløb svarende til den eventuelt betalte skat, som De Forenede Stater
kan pålægge i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst,
bortset fra skatter, der måtte blive pålagt alene på grund
af statsborgerskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stykke
4 (Overenskomstens anvendelsesområde);
b) Med henblik på beregning af De Forenede Staters skat på
indkomst omhandlet i litra a), skal De Forenede stater indrømme et
nedslag i De Forenede Staters skat med et beløb svarende til den
indkomstskat, der er betalt til Danmark efter det i litra a) omhandlede
nedslag; det således tilladte nedslag skal ikke nedsætte den
andel af De Forenede Staters skat, hvori der kan indrømmes nedslag i
dansk skat i overensstemmelse med litra a); og
c) den under litra a) omhandlede indkomst skal, udelukkende med henblik
på ophævelse af dobbeltbeskatning i De Forenede stater i henhold
til litra b), anses for at hidrøre fra Danmark i det omfang, der er
nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af sådan
indkomst i henhold til litra b).
3. For så vidt angår Danmark skal
dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme
fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede
Stater;
b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne
overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der
kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede
Stater;
c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne
denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et
fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til
den indkomst, der hidrører fra De Forenede stater.
Ved anvendelsen af dette stykke, skal De Forenede Staters
skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1 a) og 2 (De af
overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter, og skal
indrømmes som et nedslag i den danske indkomstskat.
Artikel 24
Ikke-diskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne
krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med
hensyn til beskatning af globalindkomsten, er eller måtte blive
undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på
personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de
kontraherende stater.
2. Beskatningen af et fast driftssted eller fast sted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end
beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i
denne anden stat, ved udøvelse af samme virksomhed. Bestemmelserne i
dette stykke skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1
(Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 11, stykke 4 (Renter), eller
artikel 12, stykke 4 (Royalties), finder anvendelse, skal renter, royalties
og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat
til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige
fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis
de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den
førstnævnte stat. Ligeledes, skal enhver gæld, som et
foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af
et sådant foretagendes skattepligtige kapital i den
førstnævnte stat, være fradragsberettigede under samme
betingelser, som hvis de var blevet skyldig til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes
således, at den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at
pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8 (Udbytte).
6. Bestemmelserne i denne artikel skal, uanset
bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) finde
anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der
pålægges af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling
eller lokal myndighed heraf.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler og tidsfrister der måtte være foreskrevet i
disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller
hvori han er statsborger.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de
kontraherende staters interne lovgivning. Lignings- og
opkrævningsprocedurer skal indstilles under gennemførelse af
enhver indgåelse af gensidige aftaler.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder
i de kontraherende stater kan specielt aftale:
a) den samme tilskrivning af indkomst, indeholdelse, nedslag eller
fradrag for et foretagende i en kontraherende stat til dets faste driftssted,
der er beliggende i den anden kontraherende stat;
b) den samme fordeling af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag
mellem personer;
c) den samme betegnelse af specielle indkomster, herunder den samme
betegnelse af indkomst, der i henhold til lovgivningen i den ene af de
kontraherende stater ligestilles med indkomst fra aktier, og som er behandlet
som en anden type indkomst i den anden stat;
d) den samme betegnelse for personer;
e) den samme anvendelse af kilderegler med hensyn til specielle
indkomster;
f) en fælles opfattelse af udtryk;
g) forhåndsgodkendelser for fastsættelse af
afregningspriser; og
h) anvendelse af bestemmelserne i den interne lovgivning
vedrørende straf, bøder og renter på en måde, der
er i overensstemmelse med overenskomstens formål.
De kan også rådføre sig med hinanden
vedrørende udelukkelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke
er omhandlet i denne overenskomst.
4. De kompetente myndigheder kan også aftale
stigninger i ethvert konkret dollarbeløb, der er omhandlet i
overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske
udviklinger.
5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på
indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående
stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er relevante for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning med hensyn til skatter, der omfattes af overenskomsten, for
så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, herunder
oplysninger vedrørende påligning og opkrævning af,
inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af
artikel 1 (Overenskomstens anvendelsesområde). Alle oplysninger, der
modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på
samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne
stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller
myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er
beskæftiget med ligning, opkrævning, eller administration af,
inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af
overenskomsten eller tilsyn med det ovennævnte. Sådanne personer
eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte
formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger
eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal den kompetente
myndighed i den stat, der anmodes om oplysninger, være bemyndiget til
at opnå og tilvejebringe oplysninger fra finansielle institutioner,
nominelle ejere eller personer, der fungerer som styrelse eller formynder,
eller repræsenterer en interesse i en person. Såfremt den
kompetente myndighed i en kontraherende stat anmoder om oplysninger i henhold
til denne artikel, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe disse
oplysninger på samme måde og i samme omfang, som hvis den
førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var
pålignet af denne anden stat, uanset at den anden stat måske ikke
på dette tidspunkt, har brug for sådanne oplysninger til dets
egne skatter. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat
specielt anmoder om oplysninger, skal den anden kontraherende stat
tilvejebringe oplysninger i henhold til denne artikel i form af
vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt
tilgængelige originale dokumenter (herunder bøger, notater,
beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale) i det
omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold
til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for
så vidt angår dens egne skatter.
4. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten
omfattede skatter) skal overenskomsten for så vidt angår denne
artikel finde anvendelse på skatter af enhver art, der
pålægges af en kontraherende stater
Artikel 27
Administrativ bistand
1. De kontraherende stater påtager sig at yde
hinanden bistand med hensyn til opkrævningen af skatter i henhold til
artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) tillige med renter og
omkostninger, tillæg til disse skatter og civilretlige bøder,
der er omhandlet i denne artikel som et »skattekrav« (»revenue claim«).
2. En anmodning om bistand ved opkrævning af
skattekrav skal indeholde attestation fra de kompetente myndigheder i den
stat, der fremsætter anmodningen, om at skattekravet er blevet endeligt
fastsat. For så vidt angår denne artikel er et skattekrav endelig
fastsat, når den stat, der fremsætter anmodningen, er berettiget
i henhold til denne stats lovgivning til at inddrive skattekravet og enhver
administrativ og juridisk rettighed for skatteyderen til at forhindre
inddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, er bortfaldet eller
udtømt.
3. Et skattekrav, som er blevet endeligt fastsat i den
stat, der fremsætter anmodningen, kan, under iagttagelse af
bestemmelserne i stykke 7, blive godkendt til inddrivelse af den kompetente
myndighed i den stat, der modtager anmodningen, og skal, forudsat det kan
godkendes, inddrives i denne stat, som om et sådant skattekrav var
denne stats egne skattekrav, der var endelig fastsat i overensstemmelse med
de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af denne stats
egne skatter.
4. I tilfælde hvor en anmodning om opkrævning
af skattekrav for så vidt angår en skatteyder er
godkendt
a) af De Forenede stater, skal skattekravet behandles af De Forenede
Stater som en ligning i henhold til De Forenede Staters lovgivning mod
skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen;
b) af Danmark, skal skattekravet behandles i Danmark som en ligning i
henhold til dansk lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for
modtagelsen af anmodningen.
5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes
således, at den stat, der modtager anmodningen, kan stifte eller
fastsætte rettigheder af administrativ eller juridisk kontrol over det
skattekrav, der er endelig fastsat af den stat, der fremsætter
anmodningen, på grundlag af enhver sådan rettighed, der
måtte foreligge i henhold til lovgivningen i nogen af staterne. I det
tilfælde, at den stat, der fremsætter anmodningen i henhold til
denne bestemmelse, på noget tidspunkt under udførelsen af en
verserende inddrivelse, mister retten i henhold til dens interne lovgivning
til at opkræve skattekravet, skal den stat, der fremsætter
anmodningen, omgående tilbagekalde anmodningen om bistand ved
opkrævning.
6. For så vidt angår dette stykke, skal
beløb, der er opkrævet af den stat, der modtager anmodningen i
henhold til denne artikel, sendes til den kompetente myndighed i den stat,
der fremsætter anmodningen. Medmindre de kompetente myndigheder i de
kontraherende stater bliver enige om andet, skal sædvanlige
omkostninger ved ydelsen af bistand ved opkrævning afholdes af den
stat, der modtager anmodningen om bistand, og enhver ekstraordinær
omkostning i denne forbindelse skal afholdes af den stat, der anmoder om
bistand.
7. En anmodning om opkrævning af et skattekrav skal
ikke i den stat, der modtager anmodningen, have nogen fortrinsret fremfor
denne stats egne skattekrav.
8. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke
bringes i anvendelse over for en skatteyder, for så vidt denne
skatteyder kan bevise,
a) i tilfælde hvor skatteyderen er en fysisk person, at
skattekravet vedrører en skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen
var statsborger i den stat, der modtager anmodningen, og
b) i tilfælde hvor skatteyderen er en enhed, der er et selskab,
et dødsbo eller en trust, at skattekravet vedrører en
skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen oppebar sin status som en
sådan enhed fra lovgivningen i den stat, der modtager
anmodningen.
9. Hver af de kontraherende stater skal bestræbe sig
på at opkræve på den anden stats vegne sådanne
beløb, som måtte være nødvendige til at sikre, at
fradrag, der er indrømmet i henhold til overenskomsten, på
skatter, der er pålagt af denne anden stat, ikke får virkning som
fordel for personer, der ikke er berettiget dertil.
10. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes
således, at nogen af de kontraherende stater bliver pålagt en
forpligtelse til at udføre administrative handlinger, der er
anderledes end de handlinger, der anvendes ved opkrævning af dens egne
skatter eller som ville stride mod almene interesser (ordre public).
11. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal aftale fremgangsmåden ved anvendelsen af denne artikel, herunder
sikre sammenlignelige niveauer af bistand for hver af de kontraherende
stater.
12. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke
være forpligtet til at efterkomme anmodningen fra den stat, der
fremsætter anmodningen:
a) såfremt den stat, der fremsætter anmodningen, ikke har
foretaget alle behørige søgsmål i dens egen jurisdiktion;
eller
b) i de tilfælde, hvor den administrative byrde ved disse sager
for den stat, der modtager anmodningen, er ude af proportioner i forhold til
den fordel, der opnås af den stat, der fremsætter
anmodningen.
Artikel 28
Medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer
Intet i denne overenskomst berører de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og
konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. De kontraherende staters regeringer skal underrette
hinanden, når betingelserne for denne overenskomsts ikrafttræden
er opfyldt.
2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved
modtagelsen af den seneste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal
have virkning:
a) for så vidt angår kildebeskatning, på
beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første
dag af den anden måned, der følger efter den dato, på
hvilken overenskomsten træder i kraft;
b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige
perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den
dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft.
3. Medmindre stykke 4 finder anvendelse, skal
overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater til undgåelse af
dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så
vidt angår indkomstskat, underskrevet i Washington, D.C., den 6. maj
1948 (herefter omtalt som »1948-overenskomsten«), ophøre at have
virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst træder i kraft
i overensstemmelse med stykkerne 2 og 4.
4. I tilfælde, hvor 1948-overenskomsten for nogen
person ville have frembudt mulighed for større skattefritagelse end
denne overenskomst, kan en person, der var berettiget til fordele i henhold
til den tidligere overenskomst, vælge, at 1948-overenskomsten skal
fortsætte med at have virkning i et år efter den dato, på
hvilken denne overenskomsts bestemmelser ellers ville have virkning i henhold
til denne artikels stykke 2.
5. 1948-overenskomsten ophører den sidste dag,
på hvilken den har virkning i henhold til de foranstående
bestemmelser i denne artikel.
Artikel 30
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den
opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen. I
så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:
a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb
udbetalt eller godskrevet efter udløbet af den 6-måneders
periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om
opsigelsen blev givet; og
b) for så vidt angår andre skatter for skattepligtige
perioder, der begynder fra og med udløbet af den 6-måneders
periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om
opsigelsen blev givet.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne overenskomst.
Udfærdiget i Washington, den 19. august 1999 i det
engelske sprog.
For Kongeriget Danmarks regering:
L. Møller
For Amerikas Forenede Staters regering:
Donald C. Lubick
Protokol
Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er
indgået mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i
Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter
(Overenskomsten), er undertegnede blevet enige om følgende
bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af
overenskomsten.
1. Scandinavian Airlines System (SAS) er et konsortium,
som omhandlet i artikel 8 (Skibs- og luftfart), hvori de deltagende medlemmer
er SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB. Med henblik på at
undgå problemerne i forbindelse med drift i De Forenede Stater gennem
et konsortium har medlemmerne af konsortiet i 1946 stiftet et New York
selskab, Scandinavian Airlines System, Inc. (SAS, Inc.), til at handle
på deres vegne i De Forenede Stater i overensstemmelse med en
agenturaftale dateret 18. september 1946. En lignende aftale blev
indgået mellem SAS og SAS, Inc. den 14. marts 1951. I henhold til
agenturaftalen er SAS, Inc. kun autoriseret til at udføre
sådanne funktioner, som SAS overdrager til det, alle i forbindelse med
international lufttrafik. I henhold til denne aftale bliver alle
indtægter, oppebåret af SAS, Inc. automatisk krediteret SAS.
Driftsudgifter afholdt af SAS, Inc. bliver debiteret SAS i overensstemmelse
med bestemmelserne i agenturaftalen. SAS er i henhold til bestemmelserne i
agenturaftalen forpligtet til at godtgøre SAS, Inc. alle dets udgifter
uden hensyntagen til indtægterne i SAS, Inc. SAS, Inc. udfører
ingen funktioner udover dem, som er forbundet med eller tilknyttet den
virksomhed, som SAS udøver ved selve driften af luftfartøjer i
international trafik.
Under hensyntagen til SAS konsortiets specielle natur og
under hensyntagen til den ovenfor nævnte agenturaftale skal De Forenede
Stater for så vidt angår artikel 8 (Skibs- og luftfart) i
overenskomsten, anse al indkomst, oppebåret af SAS, Inc., som
hidrører fra driften af luftfartøjer i international trafik som
SAS konsortiets indkomst.
2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmark, som
denne overenskomst ikke finder anvendelse på, og som
pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de
skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Sådan
udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og skal være undergivet
sådanne ændringer og betingelser, som måtte blive fastsat i
en supplerende overenskomst, indgået mellem de kontraherende stater, og
skal træde i kraft i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige regler.
3. Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og
artikel 24 (Ikke-diskriminering) skal ikke forhindre Danmark i fortsat at
beskatte faste driftssteder tilhørende amerikanske
forsikringsselskaber i overensstemmelse med § 12, stykke 3 i den danske
selskabsskattelov, ej heller skal de forhindre De Forenede Stater i fortsat
at beskatte faste driftssteder tilhørende danske forsikringsselskaber
i overensstemmelse med sektion 842(b) i Internal Revenue Code
(Forbundsskatteloven).
4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel
18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og
børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en
pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende
stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.
b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er
skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver
ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter
datoen for undertegnelse af overenskomsten:
a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er
skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i
forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle
pensionsordninger, der er en del af en forenklet
lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion
408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion
408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a)
godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.
b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold
til pensionsbeskatningslovens afsnit I.
Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer,
underskrevet denne protokol.
Udfærdiget i Washington i det engelske sprog, den
19. august 1999.
For Kongeriget Danmarks regering:
L. Møller
For Amerikas Forenede staters regering:
Donald C. Lubick
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen
til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Amerikas Forenede Stater og dermed gennemføre dens bestemmelser i
Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt.
Overenskomsten samt en tilhørende protokol, der blev undertegnet den
19. august 1999, skal afløse den gældende overenskomst fra
1948.
Danmark og USA har siden 1970erne gennemført flere
forhandlingsrunder, som bl.a. førte til undertegnelse af en ny
overenskomst i 1980. Denne overenskomst blev dog ikke godkendt af Kongressen,
hvorefter der har været afholdt yderligere en række
forhandlingsrunder.
Overenskomsten bygger på den model, som
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler
for dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende indkomst og formue, og
som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. Til
OECD-modellen er knyttet bemærkninger, som er af væsentlig
betydning ved anvendelsen af overenskomsterne.
Overenskomsten er også udarbejdet under hensyntagen
til den model, som USA har opstillet for sine
dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, ligesom overenskomsten
indeholder bestemmelser, der er indføjet på dansk
foranledning.
Overenskomsten i hovedtræk
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at
undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at
både Danmark og USA beskatter en person eller et selskab af den samme
indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er
hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager indkomst
fra den anden stat (kildestaten). Begrebet bopælsstat anvendes i
bemærkningerne til dette lovforslag uanset om der er tale om en fysisk
person eller en juridisk person, der er hjemmehørende i en stat.
Overenskomstens artikel 1-5 er generelle bestemmelser, der
omhandler overenskomstens anvendelsesområde, de omfattede skatter,
almindelige definitioner samt de centrale definitioner af skattemæssigt
hjemsted og fast driftssted.
Artikel 6-21 omhandler fordelingen af beskatningsretten
til forskellige indkomsttyper.
Indkomst af fast ejendom (artikel 6) kan altid beskattes i
den stat, hvor ejendommen er beliggende. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
(artikel 7) kan beskattes i kildestaten af et dér beliggende fast
driftssted.
Fortjeneste ved drift af skibe, herunder containere, eller
fly i international trafik (artikel 8) kan kun beskattes i den stat, hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.
Udbytte behandles i artikel 10, hvorefter udbytte kan
beskattes i kildestaten. Udbyttebetalinger til et selskab, der ejer mindst 10
pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan beskattes med
højst 5 pct.; i andre tilfælde udgør den maksimale sats
15 pct. Renter (artikel 11) og royalties (artikel 12) kan kun beskattes
i bopælsstaten. For artiklerne om udbytte, renter og royalties
gælder, at hvis sådanne betalinger kan henføres til et
fast (drifts)sted, beskattes de som erhvervsindkomst.
Beskatningsretten til kapitalgevinster (artikel 13)
tilfalder bopælsstaten og evt. kildestaten alt efter de enkelte
aktivers art. Beskatningsretten til avancer følger typisk den
beskatningsret, der i øvrigt gælder for indkomster af aktivet.
Således kan f.eks. fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom
beskattes i kildestaten, hvilket også gælder for formuegoder i
øvrigt, der tilhører et fast driftssted, mens fortjeneste ved
afhændelse af skibe og luftfartøjer i international trafik kun
kan beskattes i bopælsstaten.
I artikel 14-20 behandles indkomst ved personlige
tjenesteydelser. Artikel 14 omhandler indkomst ved frit erhverv
(selvstændig virksomhed), der kan beskattes i kildestaten, hvis det
udøves i tilknytning til et fast sted i kildestaten, mens kildestaten
i andre tilfælde giver afkald på beskatning. Artikel 15 omhandler
lønindkomst, der som udgangspunkt kan beskattes i den stat, hvor
arbejdet udføres. Artikel 16-20 vedrører henholdsvis
bestyrelseshonorarer, kunstnere og sportsfolk, pensioner og social sikring
mv., offentligt hverv samt studerende og praktikanter og indeholder
forskellige særregler og undtagelser til de generelle regler i artikel
14 og 15.
Artikel 18 om pension og social sikring mv. bestemmer som
praktisk hovedregel, at private pensioner og sociale ydelser kun kan
beskattes i kildestaten. I artikel 19 behandles offentligt hverv, hvor
lønindkomst og pensioner som udgangspunkt beskattes i kildestaten. I
artikel 28 findes en særlig regel om beskatning af diplomater m.fl.,
der henviser til folkerettens almindelige regler og særlige
aftaler.
Indkomst, der ikke er omhandlet i bestemmelserne i artikel
6-20, beskattes efter bestemmelserne i artikel 21, der som hovedregel
foreskriver ren bopælsstatsbeskatning.
Artikel 22 indeholder en bestemmelse om begrænsning
af overenskomstfordele, der bevirker, at personer, der i øvrigt er
omfattet af overenskomsten, kun er berettiget til overenskomstbeskyttelse
på nærmere beskrevne vilkår. En bestemmelse om
begrænsning af overenskomstfordele regulerer, i hvilket omfang et
selskab, der er hjemmehørende i en stat, men ejet eller kontrolleret
af personer hjemmehørende i tredjelande, kan opnå
beskyttelse.
Opstår der som følge af bestemmelserne i
artikel 6-21 dobbeltbeskatning, skal denne lempes ud fra reglerne i artikel
23. Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi
dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke generelt forhindrer bopælsstaten
i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag.
Dobbeltbeskatningen ophæves således først
efterfølgende. Lempelsesmetoden er principielt almindelig credit.
Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et
selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i USA,
og USA efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal
Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i
USA. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den
pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode gælder efter de
interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.
Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om
ikke-diskriminering (artikel 24) og regulerer forhold i forbindelse med
indgåelse af gensidige aftaler til løsning af
tvivlsspørgsmål, udveksling af oplysninger og administrativ
bistand (artiklerne 25-27).
Artikel 29 indeholder regler om ikrafttrædelse og
opsigelse.
Endelig er der til overenskomsten knyttet en protokol, der
bl.a. indeholder bidrag til fortolkning af overenskomsten.
Vigtige ændringer i forhold til den gældende
overenskomst
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA er Danmarks
ældste gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Siden 1948, hvor
den gældende overenskomst blev undertegnet, har OECD udarbejdet sin
modeloverenskomst Afløseren for den gældende overenskomst er
derfor moderniseret og opdateret i meget væsentlig grad. Den nye
overenskomst følger systematikken i OECD s modeloverenskomst, ligesom
mange begreber og definitioner er velkendte fra OECD-modellen. Dette betyder,
at overenskomsten er mere overskuelig end den gældende.
Den nye overenskomst er langt mere omfattende end den
gældende overenskomst, idet den dels indeholder en række nye
bestemmelser dels har en langt højere detaljeringsgrad. For så
vidt angår beskatningen af de enkelte indkomsttyper, vedrører de
væsentligste ændringer udbytter og pensioner.
Efter den gældende overenskomst har alene
bopælsstaten adgang til at beskatte private pensioner. I den nye
overenskomst ændres dette, således at alene kildestaten kan
beskatte private pensioner, der for Danmarks vedkommende defineres som
pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Dette er pensioner,
for hvilke der er henholdsvis bortseelsesret og fradragsret for
indbetalinger. Personer, der er hjemmehørende i USA og modtager dansk
pension, skal med vedtagelse af lovforslaget fremover betale dansk skat af
pensionsudbetalinger fra Danmark. Til gengæld vil den danske beskatning
af herboende amerikaneres udbetalinger af pensioner fra USA bortfalde, da
disse fremover kun kan beskattes i USA. For at tage hensyn til personer, der
ved overenskomstens ikrafttræden er bosat i et af landene og allerede
modtager pension fra det andet land, er der indsat en overgangsregel, der
betyder, at disse pensioner (fortsat) kun beskattes i bopælsstaten.
For sociale pensioner, herunder folkepension, er der ingen
ændringer. De beskattes både efter den gældende og den nye
overenskomst kun i kildestaten.
Den laveste sats for beskatning af udbytte på 5 pct.
i den gældende overenskomst forudsætter, at et selskab har en
ejerandel på 95 pct. af det udbyttebetalende selskab. Da denne
grænse reduceres til 10 pct., vil danske investorer således i en
række praktiske tilfælde opnå en lavere beskatning af
amerikanske udbytter. Dette vil også få betydning i Danmark, da
danske selskaber er skattefri af udbytter, når der er tale om
moder/datterselskabsforhold (25 pct. ejerskab).
For dansk kildebeskatning er ændringen derimod af
mindre betydning som følge af den nævnte manglende beskatning af
udbytter i moder/datterselskabsforhold.
Efter overenskomsten kan USA opkræve kildeskat af
indkomst indtjent af danske filialer i USA, (branch profits tax). Skatten
svarer principielt til den skat, der opkræves af udloddet udbytte fra
selskaber. Danmark opkræver ikke en sådan skat svarende til, at
udbytter er skattefritaget.
Den nye overenskomst har en omfattende artikel om
begrænsning af overenskomstfordele. Bestemmelser om begrænsning
af overenskomstfordele er kendetegnende for alle nyere
dobbeltbeskatningsoverenskomster, som USA har indgået. Bestemmelserne
er vendt mod personer med hjemsted i tredjelande, som ved at kanalisere
investeringer i USA gennem selskaber med hjemsted i lande, der har
dobbeltbeskatningsoverenskomster med USA, kan misbruge overenskomsterne,
såkaldt treaty shopping. Essensen i bestemmelser om begrænsning
af overenskomstfordele er på et objektivt grundlag at indkredse de
personer, der skal være berettigede til overenskomstbeskyttelse, mens
øvrige falder udenfor - på trods af at de i øvrigt er
omfattet af overenskomsten. Spørgsmålet afgøres ud fra
hovedkriterier, der afdækkes gennem en række objektive tests. Et
væsentligt kriterium er en kvalificeret tilknytning for selskabet til
den anden stat, herunder om dets aktier handles offentligt, og om selskabet
e.l. opfylder særlige ejerkrav, således at aktierne ejes af
personer inkl. selskaber, der selv er beskyttet af overenskomsten. Er disse
krav ikke opfyldt, kan beskyttelse alligevel opnås, hvis der er tale om
aktiv erhvervsudøvelse. Også yderligere kriterier indgår i
bestemmelserne.
Bestemmelsen om begrænsning af overenskomstfordele
forventes ikke at medføre væsentlige begrænsninger for
danske virksomheder. Holdingselskaber i Danmark, der er etableret som rene
transitselskaber (stepping stone) vil i visse tilfælde ikke kunne
opnå overenskomstens fordele.
Vedtages lovforslaget inden udgangen af november 1999, vil
loven kunne få virkning fra og med 2000.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser
Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst
mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan
medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to
lande. Virksomheder og personer i det ene land får herved bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i
det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning
undgås og som følge af større klarhed om de
skattemæssige dispositioner.
De væsentligste ændringer ved overenskomsten
for så vidt angår dansk beskatning vedrører overskud i et
fast driftsted og beskatning af pensionsudbetalinger.
Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i
det andet land kan efter den nye overenskomst pålægges en
tillægsskat på indtil 5 pct. (»branch profit tax«). Dette kan
medføre et beskedent provenutab som følge af en øget
lempelse i den danske skat på grund af betalt »branch profit tax«.
Danmark opkræver ikke en sådan skat.
Efter den gældende overenskomst beskattes
udbetalinger fra private pensionsordninger kun i bopælsstaten, mens
sociale pensioner beskattes i det land de hidrører fra. For sociale
pensioner medfører den nye overenskomst ingen ændringer.
Med den nye overenskomst skal personer, der efter
overenskomstens ikrafttrædelse, bliver hjemmehørende i USA,
betale dansk skat af udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark.
Til gengæld kan USA beskatte udbetalinger af private pensioner fra USA
til personer, der efter overenskomstens ikrafttrædelse bliver
hjemmehørende i Danmark.
Danmarks Statistik opgør antallet af amerikanske
statsborgere over 65 år i Danmark til 365 pr. 1. januar 1999. Den
Sociale Sikringsstyrelse har oplyst, at der pr. 1. juli 1999 findes 279
personer i USA, der modtager social pension fra Danmark.
Størrelsen af de private pensioner i de respektive
lande kendes ikke, hvorfor der ikke er holdepunkter for et præcist
skøn over de provenumæssige virkninger af disse ændringer.
Der vil fremkomme et provenutab fra personer, der efter overenskomsten
træder i kraft bosætter sig i Danmark og modtager udbetalinger
fra amerikanske pensionsordninger, og som fremover skal betale amerikansk
skat. Endvidere vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at
Danmark får beskatningsretten af private pensionsordninger her fra
landet, der udbetales til personer som bosætter sig i USA efter
overenskomsten ikrafttrædelse.
Samlet skønnes nettovirkningen af disse
ændringer at være begrænset.
Overenskomsten giver det danske erhvervsliv en klarhed
over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner.
Derudover skønnes overenskomsten kun i begrænset omfang, at have
effekter for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder med overskud fra et fast
driftssted i USA kan dog i de situationer, hvor virksomhederne ikke har
skattemæssigt overskud så Danmark ikke har en skat at lempe i,
opleve en højere beskatning som følge af, at USA kan beskatte
overskuddet med 5 pct. i »branch profits tax«. Danske investorer kan
endvidere opnå en lavere beskatning af amerikanske udbytter som
følge af, at grænsen for ejerandelen af det udbyttebetalende
selskab reduceres fra 95 pct. til 10 pct.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at medføre
nævneværdige administrative konsekvenser.
Administrative og økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Moderniseringen af den gældende overenskomst fra
1948 og tilpasningen til OECD s modeloverenskomst, herunder anvendelsen af
velkendte begreber og definitioner, medfører at det bliver mere
overskueligt at anvende overenskomsten.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslagets skønnes at have begrænsede
provenumæssige konsekvenser
Lovforslagets skønnes at have begrænsede
provenumæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Klarhed om skattemæssige konsekvenser af
økonomiske dispositioner
Lavere skat på udbytter fra amerikanske selskaber
Mulighed for højere skat for virksomheder som
måtte blive beskattet med »branch profits tax« i USA og ikke har
skattemæssigt overskud i Danmark
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige
aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets
bestemmelser
Lovforslaget består af tre paragraffer samt
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilhørende protokol.
Til § 1
Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at
tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA.
Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser
gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne
gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens
betingelser herfor er opfyldt.
Disse betingelser er, at de kontraherende staters
regeringer skal give hinanden underretning, når betingelserne for
overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks
vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget af Folketinget.
Overenskomsten træder i kraft på dagen for den sidste af disse
underretninger, og den finder anvendelse fra det skatteår, der
følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft
(artikel 29). For Danmarks vedkommende svarer skatteår til
indkomstår.
Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være
en del af de to landes skattelovgivning. Samtidig ophører den
hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1948. Behandles nogen
lempeligere efter den gældende overenskomst (1948-overenskomsten) end
efter den nye overenskomst, kan den pågældende vælge at
anvende 1948-overenskomsten yderligere et år, efter at den nye
overenskomst har fået virkning.
Til § 2
Efter lovforslagets § 2 træder denne lov i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Overenskomsten
får virkning efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.
Til § 3
Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for
Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål
hører under det færøske og det grønlandske
hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således
ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet. Protokollen (punkt
2) åbner dog mulighed for en eventuel udvidelse til
Færøerne og Grønland efter nærmere aftale.
Indholdet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst
Artikel 1. Overenskomstens anvendelsesområde
Overenskomsten omfatter efter stykke 1, fysiske og
juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i
en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er
fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset
skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).
Bestemmelsen er udbygget i forhold til OECDs modeloverenskomst for
dobbeltbeskatningsaftaler som følge af særlig amerikansk
lovgivning.
Stykke 2 bestemmer, at overenskomsten ikke kan
skærpe beskatningen i forhold til gældende lovgivning eller andre
dansk-amerikanske aftaler. I Danmark gælder principielt, at
dobbeltbeskatningsoverenskomster i sig selv aldrig kan skærpe, men kun
lempe en beskatning i forhold til intern dansk skattelovgivning.
Stykke 3 behandler bl.a. spørgsmålet om
samspillet mellem overenskomsten og andre aftaler, f.eks. GATT-aftalen.
Princippet er, at alene overenskomstens bestemmelser skal finde anvendelse
på uoverensstemmelser mellem de to stater om, hvorvidt en
foranstaltning ligger inden for overenskomstens rammer. Ligeledes
gælder, at alene ikke-diskrimineringsbestemmelsen i overenskomsten skal
anvendes, idet der dog gælder en undtagelse for nationalbehandling
eller forpligtelser i henhold til GATT-aftalen.
Stykke 4 indeholder en bestemmelse, der alene har praktisk
relevans for amerikanske forhold (saving clause). USA har efter intern ret
hjemmel til at beskatte amerikanske statsborgere, uanset hvor de er
hjemmehørende (globalbeskatning). Som statsborger anses her også
personer, der har været amerikanske statsborgere inden for de seneste
10 år, og personer, der har været bosat i USA gennem
længere tid (long-term resident); dette gælder dog kun,
såfremt opgivelsen af statsborgerskab eller bopæl i
væsentlig grad er begrundet i skatteunddragelse. Efter denne
bestemmelse kan USA beskatte f.eks. amerikanske statsborgere, der er bosat i
Danmark og har lønindkomst her. Danmark, der som bopælsland i
tilfælde af dobbeltbeskatning normalt skal lempe for amerikansk
beskatning, skal ikke lempe ved denne statsborgerbeskatning. Der henvises til
bemærkningerne til artikel 23, stykke 2.
Der gives dog afkald på denne mulighed for
beskatning af egne statsborgere i en række tilfælde, der
fremgår af stykke 5. Det gælder f.eks. beskatning af danske
private pensioner, sociale pensioner og bidrag til børn som
nævnt i artikel 18, stykke 1, litra c), samt stykke 2 og 5.
Undtagelserne gælder eksempelvis også i forhold til
bestemmelserne i artikel 14 (Offentligt hverv) og artikel 20 (Studerende og
praktikanter).
Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter
I stykke 1 opregnes de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de
pålignes af stat, amter eller kommuner, idet overenskomsten også
omfatter kulbrinteskatten. For USAs vedkommende omfattes føderale
indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der
pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af
enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale
bidrag) er ikke omfattet af overenskomsten.
Overenskomsten omfatter desuden skatter af samme eller
væsentligt samme art, der efter overenskomstens undertegnelse, dvs.
efter den 19. august 1999, pålignes som tillæg til eller i stedet
for de omfattede gældende skatter, jf. stykke 2.
Artikel 3. Almindelige definitioner
I stykke 1 defineres en række generelle begreber,
der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den
anførte betydning. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til
OECD-modellen.
Udtrykket »person« omfatter fysiske personer,
dødsboer, fonde (trusts), interessentskaber, selskaber samt enhver
anden sammenslutning af personer, mens udtrykket »selskab« omfatter enhver
sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som
en juridisk person. Også betydningen af »foretagende i en kontraherende
stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« fastlægges; disse
udtryk omfatter også en sammenslutning af personer, der anses som
skattemæssigt transparent i den pågældende stat. Her
defineres endvidere udtryk som »international trafik«, »kompetent myndighed«
(i Danmark Told- og Skattestyrelsen), »De Forenede Stater«, »Danmark«,
»statsborger« og »kvalificeret offentlig enhed«.
I stykke 2 fastsættes, at udtryk, som ikke er
defineret i overenskomsten, skal have den betydning, som de på det
pågældende tidspunkt har i skattelovgivningen i den stat, der
skal anvende overenskomsten, medmindre andet følger af
sammenhængen, eller de kompetente myndigheder enes om en fælles
betydning af et udtryk.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
Artiklen fastsætter, hvornår en person i
skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i
en af de kontraherende stater. Den gældende overenskomst har ikke
bestemmelser herom, men er efter fast praksis fortolket i overensstemmelse
med principperne i artikel 4 i OECD-modellen.
Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat« betyder efter stykke 1 en person, der er fuldt
skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted,
bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, indregistrering eller et
andet lignede kriterium.
Artikel 4, stykke 1, litra d), vedrører
skattemæssigt transparente enheder. Efter bestemmelsen anses indkomst,
fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er
skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de
kontraherende stater, for at være oppebåret af en person, der er
hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste
eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat
behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende
person. En interessent i et dansk interessentskab, der er
hjemmehørende i Danmark, vil således være berettiget til
at anvende overenskomstens bestemmelser, såfremt han efter dansk
skattelovgivning må anses for at have modtaget denne indkomst,
fortjeneste eller gevinst.
En person kan være fuldt skattepligtig i begge
stater efter disses interne lovgivning (dobbeltdomicil), og stykke 2 og
stykke 3 opstiller en række kriterier til løsning af dette
problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den
pågældende person i overenskomstens forstand i en sådan
situation er hjemmehørende, idet dette vil være afgørende
for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og
kildestaten). Man kan i overenskomstens forstand ikke være
hjemmehørende i mere end én stat.
For fysiske personer afgøres
spørgsmålet i henhold til kriterierne i stykke 2, litra a) - d).
Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står
anført i overenskomsten. Stykke 2 svarer stort set til
OECD-modellen.
For andre end fysiske personer anvendes bestemmelsen i
stykke 3. Et selskab, som er hjemmehørende i begge stater, skal efter
OECD-modellen anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor
den virkelige ledelse har sit sæde. Efter den dansk-amerikanske
dobbeltbeskatningsoverenskomst skal spørgsmålet afgøres
af de kompetente myndigheder ved gensidig aftale.
I stykke 4 er indføjet en bestemmelse om, at en
amerikansk statsborger eller en udlænding, der har fået
opholdsarbejdstilladelse i USA (f.eks. en såkaldt green card holder)
anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten,
dog kun såfremt den pågældende har en særlig
kvalificeret tilknytning til USA.
Artikel 5. Fast driftssted
Artikel 5 fastsætter, hvornår
erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat driver i den anden
stat, har en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre
et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne
beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er
hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved
erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten,
jf. artikel 7. Principperne svarer i vidt omfang til OECD-modellen.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stykke 2
især et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en
fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder samt
installationer, borerigge eller skibe, der anvendes til efterforskning af
naturforekomster, udgør dog først et fast driftssted, hvis
aktiviteten strækker sig over mere end 12 måneder, jf. stykke 3.
Udøves i den forbindelse den væsentligt samme aktivitet for
samme projekt eller operation af forbundne foretagender, gælder 12
måneders perioden dog for foretagenderne under ét. Reglen er
indsat for at imødegå, at to forbundne enheder afløser
hinanden inden for 12 måneders perioden. Reglen gælder ikke i det
omfang, aktiviteterne udøves samtidig. Reglen skal alene anvendes med
henblik på at afgøre hvorvidt der er etableret et fast
driftssted. Der skal imidlertid ikke foretages en samlet opgørelse af
den skattepligtige indkomst. Hvis f.eks. selskab A foretager efterforskning i
11 måneder og derefter afløses af selskab B, der foretager
efterforskning i 2 måneder, anses begge for at have fast driftssted. A
s fortjeneste i de 11 måneder kan beskattes i den
pågældende stat og B s fortjeneste i de 2 måneder kan
beskattes i den pågældende stat.
Stykke 4 fastslår, at opretholdelse af forskellige
hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens
stykke 5 og stykke 6 behandler spørgsmålet om virksomhed
udøvet gennem en repræsentant i kildestaten. Princippet er, at
virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke
udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis
repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets
navn.
Endelig fastslås i stykke 7, at det forhold, at et
moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv
skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det
andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Artiklen bestemmer i stykke 1, at indkomst af fast ejendom
altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende, hvilket
svarer til hovedreglen i den gældende overenskomst og til
OECD-modellen.
I stykke 2-4 defineres begrebet »fast ejendom«, og det
fastslås, at indkomst af fast ejendom eksempelvis også omfatter
udlejningsindkomst og fast ejendom tilhørende et foretagende.
I stykke 5 bestemmes, at en person, der ejer fast ejendom
i den anden stat, kan vælge at få beregnet skatten af indkomsten
fra den faste ejendom på grundlag af nettofortjenesten, som om der var
tale om indkomst fra erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen hænger sammen med
interne amerikanske regler, hvorefter der er adgang til at vælge mellem
brutto- og nettobeskatning af fast ejendom.
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Stykke 1 fastslår som almindelig hovedregel, at
fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten,
medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten.
Bestemmelsen svarer til gældende regler. Udøves virksomheden
gennem et fast driftssted, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan
henføres til det faste driftssted. Udtrykket »fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed« er defineret i stykke 7. Bestemmelsen er i det
væsentlige sammenfaldende med OECD-modellen.
Artiklen indeholder i stykke 2, 3 og 5 bestemmelser om
selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast
driftssted.
Stykke 8 fastslår, at indkomst eller gevinst, der
kan henføres til et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor
det faste (drifts)sted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et
tidspunkt, hvor det faste (drifts)sted ikke længere eksisterer.
Bestemmelsen er indsat efter ønske fra USA som følge af, at USA
efter interne regler kan beskatte faste driftssteder, efter at de er
ophørt med at eksistere.
Artikel 7 suppleres af punkt 3 i protokollen, hvorefter
artikel 7 ikke skal forhindre henholdsvis Danmark og USA i fortsat at
beskatte faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber efter
interne regler. For Danmarks vedkommende henvises der til
selskabsskattelovens § 12, hvorefter den skattepligtige indkomst
udgør den del af selskabets globalindkomst, der svarer til forholdet
mellem bruttopræmien i Danmark og selskabets samlede globale
bruttopræmieindtægt.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Artiklen bestemmer i stykke 1, at fortjeneste ved drift af
skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Bestemmelsen
svarer til princippet i den gældende overenskomst. I OECD-modellen kan
fortjeneste kun beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit
sæde.
I stykke 2 defineres fortjeneste ved skibs- og
luftfartsvirksomhed. Artiklen omfatter således både udleje af
bemandede og ubemandede skibe og fly. Artiklen omfatter også
fortjeneste ved indenlandsk transport, der er knyttet til den internationale
trafik.
Ud over fortjeneste ved drift af skibe og fly omfatter
bestemmelserne efter stykke 3 også indkomst ved anvendelse,
rådighedsstillelse og udleje af containere, der anvendes i
international trafik. Herved sikres især, at danske rederiers
fortjeneste ved containertrafik eller containerudleje kun kan beskattes i
Danmark.
I stykke 4 er optaget en bestemmelse, om at stykke 1 og 3
også gælder for konsortier m.v. Bestemmelsen har navnlig
betydning i relation til SAS. I den forbindelse indeholder punkt 1 i
protokollen en omtale af SAS og dettes særlige konstruktion, herunder
det amerikanske SAS, Inc. Heri bestemmes, at SAS Danmarks A/S andel af SAS
samlede indkomst er omhandlet af artikel 8 .
Efter stykke 5 kan fortjeneste i relation til
supply-virksomhed eller drift af bugserbåde e.l., der vedrører
efterforskning og udnyttelse af naturforekomster uden for kysten i den anden
kontraherende stat kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er
hjemmehørende.
Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender
Artiklen knæsætter armslængde princippet
for transaktioner, der foretages mellem forbundne foretagender. Herved
forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i
den ene stat og et datterselskab i den anden stat handler med hinanden
på andre vilkår end dem, der ville gælde mellem
uafhængige parter, kan de to stater foretage en regulering af
indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten
fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet
på almindelige markedsmæssige vilkår. Principperne om
anvendelse af armslængde princippet er også indeholdt i den
gældende overenskomst.
Artiklen svarer til OECD-modellen.
Artikel 10. Udbytte
Efter stykke 1 beskattes udbytte i bopælsstaten.
Efter stykke 2 kan udbytte dog også beskattes i kildestaten.
Principperne i artiklen svarer til OECD-modellen, men bestemmelserne er
udbygget med en række særlige regler på grund af
amerikanske forhold. Er der tale om betaling af udbytte til et selskab, der
ejer mindst10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan
skatten højst udgøre 5 pct. I andre tilfælde kan
kildestaten beskatte med højst 15 pct. Efter den gældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst er den generelle kildestatssats 15 pct., mens
en sats på 5 pct. gælder for udbyttebetaling til selskaber, der
behersker mindst 95 pct. af stemmerne i det udbyttebetalende selskab.
Stykke 3 indeholder særlige bestemmelser om
beskatning af udbytte fra de amerikanske RICs (Regulated Investment
Companies) og REITs (Real Estate Investment Trusts), der driver
investeringsvirksomhed. Udbytter fra RICs kan herefter altid beskattes med
højst 15 pct., mens udbytter fra REITs kan beskattes med højst
15 pct., når visse betingelser i relation til bl.a. ejerskab og
spredning af investeringer er opfyldt. RICs, der især investerer i
værdipapirer og REITs, der investerer i fast ejendom, er typisk
kendetegnet ved, at de ikke beskattes af udloddet fortjeneste. Bestemmelsen i
stykke 3 er indsat efter ønske fra USA for at undgå, at der
opnås ikke tilsigtede fordele ved at investere i RICs og REITs gennem
selskaber i stedet for direkte.
Stykke 4 forhindrer kildestatsbeskatning af udbytte betalt
til kvalificerede offentlige enheder i tilfælde, hvor disse ikke
kontrollerer det udbyttebetalende selskab.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stykke 5, idet der
henvises til, hvad der behandles som udbytte i kildestatens lovgivning.
Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast
driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den
aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, kan henføres
til det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stykke 6
beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter
bestemmelserne i artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel
14 (Frit erhverv).
En stat kan efter bestemmelserne i stykke 7 ikke beskatte
et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under
henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den
førstnævnte stat, jf. dog stykke 8 som omtalt nedenfor.
I stykke 8 er indføjet bestemmelser om, at overskud
i et fast driftssted, der ejes af et selskab i den anden kontraherende stat,
kan undergives en tillægsbeskatning på højst 5pct.
Bestemmelserne omhandler den amerikanske »branch profits tax«, der
indebærer, at USA ud over selskabsskat kan pålægge faste
driftssteder en skat, der principielt svarer til kildeskatten på
udbytter fra selskaber med henblik på at sikre en ligelig behandling af
datterselskaber og faste driftssteder. Danmark har ikke tilsvarende regler,
men ligestiller selskaber og filialer ved ikke at opkræve kildeskat af
hverken selskabers udbytte eller dertil svarende udlodninger fra faste
driftssteder. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende
dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og USA har efter denne
overenskomst været forhindret i at opkræve branch profits tax.
Satsen, der internt i USA er på 30 pct. (som for udbytte), kan efter
overenskomsten højst udgøre 5 pct., jf. stykke 9.
Artikel 11. Renter
Renter kan efter stykke 1 kun beskattes i
bopælsstaten, hvilket svarer til reglerne i den gældende
overenskomst. Der er tale om en afvigelse fra OECD-modellen, der også
åbner for beskatning i kildestaten.
Begrebet »renter« defineres i stykke 2, hvor det bl.a.
fastslås, at der ved vurderingen skal lægges vægt på,
hvorledes indkomsten klassificeres i kildestaten.
Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6,
således at renter af fordringer, der kan henføres til et fast
(drifts)sted beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).
Stykke 4 gentager det armslængde princip, der er
omhandlet i artikel 9, stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).
Stykke 5 indeholder afvigelser fra princippet om
bopælsstatsbeskatning i stykke 1. Således kan renter, der er
afhængige af omsætning, fortjeneste e.l., beskattes i kildestaten
med 15 pct. svarende til den generelle sats på udbytte, der er fastsat
i artikel 10, stykke 2, litra b).
En yderligere undtagelse, der specielt vedrører
amerikansk ret, er indsat på amerikansk initiativ som følge af
amerikansk lovgivning om beskatning af afkast af investeringer i REMICs (Real
Estate Mortgage Investment Conduits). Et REMIC har almindelige og
øvrige andele (ordinary og residual shares). Afkast i form af
overrente til personer, der er hjemmehørende uden for USA, og som har
øvrige andele (residual shares) beskattes efter særlige regler i
USA. Bestemmelsen er indsat for at ligestille danske og amerikanske
investorer.
Artikel 12. Royalties
Royalties kan efter stykke 1 kun beskattes i
bopælsstaten, hvilket svarer til OECD-modellens princip.
Begrebet »royalties« er defineret i stykke 2 og omfatter i
forhold til OECD-modellen en udvidelse af begrebet, således at det
f.eks. også omfatter computer software, lyd- og videobånd.
Yderligere omfattes fortjeneste ved afhændelse af de omfattede
rettigheder, hvis denne fortjeneste er afhængig af produktivitet, brug
eller yderligere afhændelse af aktivet.
Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6,
således at royalties, der kan henføres til et fast (drifts)sted,
beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneneste ved
erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).
Stykke 4 indeholder på samme måde som artikel
11, stykke 4, det armslængde princip, der er omhandlet i artikel 9,
stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).
Artikel 13. Kapitalgevinster
Princippet i bestemmelsen er, at beskatning kun kan ske i
bopælsstaten, medmindre andet er bestemt. Den gældende
overenskomst indeholder ikke en specifik bestemmelse om beskatning af
kapitalgevinster; det betyder, at hver af staterne er berettiget til at
beskatte sådan indkomst efter deres respektive interne lovgivning.
Bestemmelsen er langt mere omfattende end OECD-modellens tilsvarende
bestemmelse.
Efter stykke 1 kan fortjeneste ved afhændelse af
fast ejendom beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, dvs. i
kildestaten.
I stykke 2 defineres begrebet »fast ejendom beliggende i
den anden kontraherende stat«, der ud over fast ejendom som beskrevet i
artikel 6, stykke 2, omfatter deltagelse i fast ejendom i USA (United States
real property interest), herunder også aktier i amerikanske selskaber
med ejendomsinvesteringer, der er undergivet et specielt regelsæt kendt
som Foreign Investment in Real Property (FIRPTA).
Efter stykke 3 kan fortjeneste ved afhændelse af
rørlig formue, som kan henføres til et fast (drifts)sted -
eller afhændelse af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes
i kildestaten.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe, både, fly
eller containere, der anvendes i international trafik, eller af rørlig
formue, som er knyttet til driften af disse kan efter stykke 4 kun beskattes
i bopælsstaten.
I henhold til stykke 5 kan fortjeneste på
sådanne installationer, borerigge samt skibe anvendt til efterforskning
og udnyttelse af naturforekomster, der - f.eks. i forbindelse med fraflytning
- anses for afhændet, beskattes svarende til værdien af genvundne
afskrivninger. Bestemmelsen er indsat efter dansk ønske.
Fortjeneste ved afhændelse i tilfælde, der
ikke er nævnt i stykke 1-5, kan efter stykke 6 kun beskattes i
bopælsstaten.
Stykke 7 og 8 er indsat af hensyn til, at tidspunktet for
beskatning kan være forskelligt i de to stater, hvorved der kan
opstå risiko for dobbeltbeskatning uden mulighed for lempelse.
Stykke 7, der skal ses i sammenhæng med artikel 5,
omhandler en situation, hvor en person er skattepligtig i forbindelse med
afhændelse af aktiver i både bopælsstaten og kildestaten,
idet aktivet anses for afstået (deemed alienation) i en stat i et givet
år, mens den anden stat ikke beskatter i det pågældende
år, men senere. For at sikre adgang til lempelse kan den
pågældende i denne situation vælge i samme år i
bopælsstaten at blive behandlet skattemæssigt, som om aktivet var
afhændet og atter købt. Valget skal foretages samlet for alle
relevante aktiver.
Stykke 8 omhandler koordinering af beskatning af
fortjeneste ved afhændelse i forbindelse med omstruktureringer o.l. og
giver mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet i kildelandet.
Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter enighed om udskydelsen og de
nærmere vilkår herfor mellem de kompetente myndigheder.
Situationen kan f.eks. være aktuel ved en fusion mellem to selskaber i
den ene stat, der begge har et fast driftssted i den anden stat, og hvor
fusionen umiddelbart udløser beskatning i den ene stat, men
først senere i den anden stat, hvorved der opstår risiko for, at
en dobbeltbeskatning ikke vil kunne lempes.
Artikel 14. Frit erhverv
Efter stykke 1, kan indkomst ved frit erhverv som f. eks.
selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør,
arkitekt e.l., som en person hjemmehørende i den ene stat
udøver i den anden stat, beskattes i denne anden stat (kildestaten),
hvis den pågældende har et såkaldt fast sted til sin
rådighed i kildestaten, og virksomheden udøves derfra. Er der
ikke noget fast sted, kan indkomsten kun beskattes i bopælsstaten.
Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted«
ikke defineret i overenskomsten, men det vil sædvanligvis omfatte et
kontor eller en klinik e.l., hvor kunder kan henvende sig.
Af stykke 2, fremgår, at den indkomst, der kan
beskattes i kildestaten, opgøres efter de samme principper, som
gælder for fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7, stykke
3).
Artiklen følger OECD-modellen.
Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst og
følger samme principper som OECD-modellen. Udfører en person,
der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden
stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst,
med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183
dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det
pågældende indkomstår, og lønnen ikke betales af
eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og
lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i
bopælsstaten har i kildestaten, jf. stykke 1 og stykke 2. Alle tre
betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og
som af en ikke-amerikansk arbejdsgiver uden fast (drifts)sted i USA udsendes
til arbejde i USA i op til 183 dage i en 12 måneders periode, vil
således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i
USA, når denne er betalt af den ikke-amerikanske arbejdsgiver.
Efter stykke 3 kan lønindkomst ved arbejde som
medlem af den faste besætning om bord på skibe og fly i
international trafik kun beskattes i den stat, hvor besætningsmedlemmet
er hjemmehørende. Dansk bosatte besætningsmedlemmer kan
således kun beskattes i Danmark. Den faste besætning omfatter
besætningen på et luftfartøj; på et skib omfattes de
personer, der ud over besætningen udfører tjeneste om bord i
tilknytning til skibets rejse, men derimod ikke personer med en mere
tilfældig tilknytning til skibet. Bestemmelsen har bl.a. betydning for
beskatningen af ansatte i SAS.
Artikel 16. Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.
Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.
Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk
Kunstnere og sportsfolk kan efter stykke 1 beskattes i den
stat, hvor de udøver deres virksomhed (kildestaten). Dette
gælder dog ikke, hvis bruttohonoraret ikke overstiger 20.000 $ i det
pågældende indkomstår.
Kildestaten kan også beskatte i tilfælde, hvor
vederlaget tilfalder en anden - typisk et selskab - end kunstneren eller
sportsudøveren selv, jf. stykke 2. Dette gælder dog ikke, hvis
det godtgøres, at kunstneren eller sportsudøveren hverken
direkte eller indirekte har andel i et sådant selskabs fortjeneste.
Bestemmelsen svarer i hovedtræk til OECD-modellen, der dog ikke
indeholder en beløbsgrænse.
Artikel 18. Pensioner
Artiklen omhandler beskatning af private pensioner, social
sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn. Bestemmelsen
skal anvendes i sammenhæng med pkt. 4 i protokollen til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten. For offentlige pensioner gælder
reglerne i artikel 19.
Bestemmelsen er langt mere omfattende end
OECD-modellen.
Efter stykke 1 kan pensioner og sociale ydelser kun
beskattes i den stat, hvorfra beløbene hidrører (kildestaten),
og bopælsstaten er dermed afskåret fra at beskatte sådanne
betalinger. Efter den gældende overenskomst beskattes private pensioner
kun i bopælsstaten, og beskatning af private pensioner i kildestaten er
således en ændring i forhold til den gældende overenskomst
og i forhold til OECD-modellen. Både løbende pensioner og
engangsudbetalinger er omfattet af bestemmelsen. Pensioner anses for at
hidrøre fra den stat, hvor pensionsordningen er etableret. Der skal
være tale om en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i
den stat, hvor ordningen er oprettet, jf. protokollens pkt. 4, litra a). I
pkt. 4, litra b) præciseres det, hvilke pensionsordninger stykke 1
omfatter. For Danmarks vedkommende er det pensionsordninger i henhold til
pensionsbeskatningslovens afsnit I. Pensionsbeskatningslovens afsnit I
omfatter ordninger, for hvilke der principielt er fuld fradragsret for
præmier mv. i indkomsten. Til gengæld for den fulde fradragsret
er udbetalinger fra afsnit I ordninger skattepligtige.
Stykke 1, litra b) indeholder en overgangsbestemmelse
vedrørende beskatning af pensioner. Ifølge denne kan pensioner,
der er hjemmehørende i en stat og modtager pension, før
overenskomsten træder i kraft, kun beskattes i bopælsstaten.
Personer, der på tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden bor
i USA og dér modtager pension fra Danmark, beskattes således kun
i USA.
Sociale pensioner
, herunder folkepension, kan efter
stykke 2 kun beskattes i kildestaten. Dette svarer til de gældende
regler
Stykke 3 omhandler livrenter, der betyder et fastsat
beløb, der udbetales løbende på fastsatte tidspunkter i
en fastsat årrække eller betinget af, at modtagerne fortsat er i
live og modtager fyldestgørende vederlag, dog ikke i forbindelse med
udførte hverv. Sådanne beløb, der f.eks. vil omfatte
livrenter, der ikke er skattebegunstigede ordninger efter
pensionsbeskatningslovens afsnit I, kan kun beskattes i
bopælsstaten.
Stykke 4 omhandler underholdsbidrag. Fradragsberettigede
underholdsbidrag kan kun beskattes i bopælsstaten. Underholdsbidrag er
nærmere defineret i dette stykke, idet der kræves et
særligt grundlag; det er i den forbindelse et krav, at de
pågældende beløb er skattepligtige for modtageren i
bopælslandet.
I stykke 5 bestemmes, at løbende betalinger, der
ikke er omfattet af stykke 4, til underhold af børn kun kan beskattes
i kildestaten. Også her kræves et særligt grundlag, for at
bidragene er omfattet af bestemmelsen.
Artikel 19. Offentligt hverv
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stykke 1,
litra a) som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), hvilket er
i overensstemmelse med OECD-modellen. Sådant vederlag kan dog kun
beskattes i bopælsstaten, hvis arbejdet er udført dér, og
modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke blev
hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det
pågældende hverv, jf. stykke 1, litra b). Bestemmelsen har
især betydning for ambassadepersonale o.l. Er der tale om vederlag i
forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes
bestemmelserne i artikel 15 og 16, jf. stykke 2.
Efter stykke 2 kan på lignende måde offentlige
pensioner, herunder tjenestemandspensioner, kun beskattes i kildestaten, idet
sådanne pensioner dog udelukkende kan beskattes i bopælsstaten,
hvis modtageren er hjemmehørende eller statsborger i denne stat. Der
er tale om en trykfejl i teksten, og både USA og Danmark er enige om at
fortolke bestemmelsen således, at forudsætningen er, at modtager
skal være hjemmehørende og statsborger i denne stat,
hvilket er i overensstemmelse med både OECD s modeloverenskomst og den
amerikanske modeloverenskomst.
Er der tale om tjenesteydelser ydet i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artikel 15-18, jf. stykke
3.
Efter den gældende overenskomst kan løn,
honorarer og pensioner, der udbetales af offentlige myndigheder, som i den
nye overenskomst kun beskattes i kildestaten.
Artikel 20. Studerende og praktikanter
Stipendier o.l. til studerende, lærlinge og
erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten, såfremt der er tale om
støtte til en fuldtidsuddannelse eller et fuldtidsarbejde.
Skattefritagelsen i staten, hvor uddannelsen foregår, kan for
lærlinge og praktikanter højst strække sig over 3
år. Principperne i bestemmelsen, dog uden nogen tidsgrænse,
findes også i den gældende overenskomst. Principperne svarer
endvidere til OECD-modellen, der dog heller ikke indeholder en
tidsgrænse.
En bestemmelse om skattefritagelse for undervisere, der
indgår i den gældende overenskomst, er ikke gentaget i den nye
overenskomst.
Artikel 21. Andre indkomster
Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i
overenskomsten, behandles efter bestemmelserne i artikel 21. Hovedreglen er,
at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten jf. stykke
1, hvilket svarer til OECD-modellens regler.
Af stykke 2, fremgår imidlertid, at andre indkomster
oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det
faste (drifts)sted er beliggende i overensstemmelse med artikel 7
(Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv). Det er en
betingelse, at indkomsten kan henføres til det faste driftssted.
Bestemmelsen i stykke 2 omfatter ikke indkomst af fast ejendom, da en
sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor
ejendommen er beliggende.
Artikel 22. Begrænsning af overenskomstfordele
Principielt gælder en dobbeltbeskatningsoverenskomst
for alle, der er hjemmehørende i en af eller begge de to kontraherende
stater. Det gælder også denne overenskomst, jf. artikel 1, stykke
1. Selv om en person, der er hjemmehørende i Danmark eller USA,
principielt er omfattet af overenskomsten, opnår personen imidlertid
ikke automatisk beskyttelse efter overenskomsten og dermed adgang til dens
fordele. Dette skyldes bestemmelserne om begrænsning af
overenskomstfordele i artikel 22. Visse bestemmelser berøres dog ikke
af artikel 22. Det gælder artikel 24, stykke 1 (Ikke-diskriminering),
artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelsen af gensidige aftaler)
og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer), idet disse bestemmelser ikke (alene) stiller krav
om, at man er skattemæssigt hjemmehørende i en af staterne.
Begrænsning af overenskomstfordele omtales i
faglitteraturen ofte som limitations of benefits, forkortet LOB.
LOB-bestemmelser er udviklet i USA og baggrunden er navnlig, at det
amerikanske skattesystem indebærer en kildeskat på p.t. 30 pct.
på udbytte, renter og royalties, der oppebæres af begrænset
skattepligtige. USA lægger overordentlig stor vægt på at
søge at undgå misbrug af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster
(treaty shopping). Samtidig er USA interesseret i at tilskynde andre lande
til at indgå overenskomster med USA, og udbyggede LOB-bestemmelser
fremmer denne proces. Alle nyere overenskomster, som USA har indgået,
indeholder derfor omfattende LOB-bestemmelser. OECD-modellen indeholder ikke
en tilsvarende bestemmelse, men i OECD s kommentarer til modeloverenskomstens
artikel 1 er muligheden for at aftale sådanne bestemmelser
beskrevet.
I danske dobbeltbeskatningsoverenskomster forekommer
LOB-bestemmelser i øvrigt kun i begrænset omfang. Dette
hænger navnlig sammen med de danske interne regler om begrænset
skattepligt af udbytte og renter. Udbytte er således skattefrit i
moder/datterselskabsforhold, og renteindkomst er kun i meget begrænset
omfang omfattet af skattepligt.
Kernen i treaty shopping er, at en person, der er
hjemmehørende i et tredjeland, etablerer et selskab i den ene af to
overenskomststater for at opnå en indkomst, der efter overenskomsten
behandles gunstigere end efter interne regler i kildestaten, uden at
selskabets aktivitet har andet formål end at minimere skatten.
Et klassisk eksempel på treaty shopping er
situationen, hvor en person, der er hjemmehørende i land X, som ikke
har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med A, vil investere i aktier i A.
Foretages investeringen direkte fra X, beskattes udbyttet på aktierne
med den almindelige interne sats, f.eks. 25 pct. Etablerer personen derimod
et selskab i land B, der har en overenskomst med A, og foretager
investeringen gennem dette selskab, vil selskabet principielt blive omfattet
af den gunstige sats for udbytteskatter, der er aftalt mellem A og B. Det kan
f.eks. være 10 pct. Har B tilsvarende aftalt en lav sats for
udbytteskat med X, vil udbyttet kunne hjemtages til X via selskabet i B til
en lavere skat ved at investere gennem et selskab i B end ved direkte
investering. Her kan en LOB-bestemmelse i overenskomsten mellem A og B
afskære overenskomstbeskyttelsen for selskabet i B.
Treaty shopping begrænser sig ikke til at udnytte
forskelle i skattesatser på vigtige indkomsttyper, men vedrører
alle områder, hvor en forskel fører til forskellig beskatning.
Det kan f.eks. også være forskelle i definitioner, f.eks. med
hensyn til, hvorledes centrale begreber som fast driftssted eller royalties
defineres, eller forskelle med hensyn til udveksling af oplysninger.
Det afgørende for, om der foreligger misbrug af en
overenskomst, er reelt skatteyderens hensigt med sine dispositioner. Da det
imidlertid ikke ville være nødvendigt eller praktisk muligt at
vurdere den subjektive hensigt i hvert enkelt tilfælde, er grundlaget
for LOB-bestemmelser et sæt af objektive kriterier (tests). Der
opstilles en række kriterier med det formål at afgrænse
situationer, hvor der er sandsynlighed for, at de ikke alene er båret
af skattemæssige hensyn. Udgangspunktet er således, at de, der
opfylder kriterierne, er beskyttet af overenskomsten. Der kan være tale
om fuld eller begrænset beskyttelse. Fuld beskyttelse betyder adgang
til samtlige overenskomstens fordele, mens begrænset beskyttelse
indebærer adgang til beskyttelse i henseende til enkelte indkomsttyper
hver for sig.
De tests, der skal udføres, indeholder kriterier,
hvor der fokuseres på tilknytning til den anden stat, ydre kendetegn
på seriøs virksomhed som f.eks. børsnotering, ingen
urimelig udhuling af skattegrundlaget gennem særlige
fradragsberettigede betalingsstrømme samt på reel
erhvervsmæssig aktivitet. I nogle sammenhænge er det en
forudsætning, at flere kriterier er opfyldt på én
gang.
En LOB-bestemmelse er principielt opbygget som en
kæde at tests, således at den, der ikke opfylder kravene i
én test, f.eks. de formelle krav vedrørende ejerforhold og
børsnotering (stykke 2, litra c)), går videre til de næste
led i kæden, der vedrører betalingsstrømme (stykke 2,
litra f)) og aktiv erhvervsudøvelse (stykke 3).
For skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik
findes en særlig bestemmelse. Den betyder, at selv om beskyttelse ikke
kan opnås efter de øvrige kriterier, kan beskyttelse alligevel
opnås, hvis særlige ejerkrav er opfyldt,
Da det erkendes, at objektive tests ikke i alle
tilfælde kan sikre et rigtigt og rimeligt resultat, er der åbnet
mulighed for, at den kompetente myndighed i kildestaten
skønsmæssigt kan beslutte, at en person, der ikke opfylder
kriterierne i øvrigt, alligevel kan få adgang til
overenskomstfordele.
Centrale elementer, hvoraf nogle går igen i flere
tests, skal kort omtales her. Spørgsmålet om børsnotering
anses for et bærende kriterium. Baggrunden er, at selskaber, der er
børsnoterede, og hvis aktier omsættes i et vist omfang, på
forhånd antages at drive seriøs virksomhed. Ejerforhold i
selskaber mv. spiller også en vigtig rolle. Her kræves det
f.eks., at en vis andel af aktierne i et selskab, typisk mindst 50 pct., ejes
af personer, der anses for særligt kvalificerede via deres tilknytning
til overenskomstlandene.
Et meget væsentligt aspekt er, om en virksomhed
antages at ville udhule skattegrundlaget (base erosion). Formålet med
en base erosion test er at forhindre skatteydere i at bruge et mellemselskab
i et overenskomstland til at opnå overenskomstfordele, idet et
sådant selskab arrangerer sig således, at indkomst
overføres til tredjelandet. Vurderingen sker på grundlag af
strømmen af fradragsberettigede betalinger. Betales relativt store
beløb, typisk mindst 50 pct., til personer, der er
hjemmehørende uden for overenskomstlandene, kan det være tegn
på, at skattegrundlaget udhules. I praksis kan dette f.eks. ske i form
af ekstraordinært store renteudgifter i et tyndt kapitaliseret selskab
eller i form af betydelige royaltybetalinger.
Også spørgsmålet om aktiv
erhvervsudøvelse er helt centralt, idet en person, der ikke opfylder
de tidligere nævnte formelle kriterier, opnår overenskomstfordele
på grundlag af drift af erhvervsmæssig virksomhed. Formodningen
er her, at en person hjemmehørende i en tredjestat, der etablerer reel
erhvervsaktivitet i et overenskomstland, har en forretningsmæssig
interesse, der ikke alene er begrundet i muligheden for at opnå
overenskomstfordele.
Fuld beskyttelse
En række personer er umiddelbart og i fuldt omfang
beskyttet af overenskomsten, idet det dog som i alle andre tilfælde er
en forudsætning, at personen er hjemmehørende i en af eller
begge de to stater. Dette gælder efter artikel 22, stykke 2, fysiske
personer (litra a)), staten og dens underafdelinger (litra b)),
religiøse og almenvelgørende organisationer mv. (litra d)) samt
pensionskasser, når over 50 pct. af pensionsmodtagerne er
hjemmehørende i en af staterne, (litra e)).
For selskaber, fonde og andre ikke-fysiske personer
forudsætter beskyttelse efter overenskomsten, at en række
betingelser er opfyldt.
Et selskab er berettiget til beskyttelse, hvis det
opfylder en af betingelserne i stykke 2, litra c) (i)-(iii). Et selskab er
berettiget, hvis alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der
repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er
noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang og
regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte
børser.
Begrebet »anerkendt børs«, der er centralt
også for andre dele af artiklen, er fastlagt i overenskomsten (stykke
6, litra c)) og omfatter ud over Københavns Fondsbørs,
NASDAQ-systemet og børser, der er registreret hos U.S. Securities and
Exchange Commission, børserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt,
Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney, Tokyo og Toronto samt yderligere
børser, der måtte blive aftalt mellem de kompetente
myndigheder.
Såfremt et selskab kun har én aktieklasse, er
det alene nødvendigt at se på, om aktierne i denne klasse
regelmæssigt handles på en anerkendt børs. Er der flere
aktieklasser, må det først afgøres, om en af klasserne
repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi. Er
dette tilfældet, tages alene disse aktier i betragtning i relation til
omsætningskravet. Repræsenterer en af klasserne ikke mere end 50
pct. af selskabets stemmer og værdi, er det nødvendigt at finde
to eller flere aktieklasser, der repræsenterer mere end 50 pct. af
selskabets stemmer og værdi, og dernæst vurdere, hvorvidt disse
aktieklasser hver især opfylder betingelsen om at være handlet
på en anerkendt børs.
Også udtrykket »handles i væsentlig grad og
regelmæssigt på en eller flere børser« er defineret
(stykke 6, litra f) (i)). En aktieklasse opfylder kravet, såfremt den
hvert kvartal omsættes i mere end de minimis omfang, og det samlede
antal aktier i den pågældende klasse, der er handlet i det
foregående indkomstår, udgør mindst 6 pct. af det
gennemsnitlige antal aktier i klassen.
For danske fondsejede selskaber gælder, at et
selskab er berettiget, hvis aktier i selskabet, der repræsenterer mere
end 50 pct. af selskabets stemmer, ejes af en eller flere skattepligtige
fonde, der også er berettiget til fordele, jf. nedenfor, og alle
øvrige aktier er noteret på en anerkendt børs og i
væsentlig grad og regelmæssigt handles på en eller flere
anerkendte børser. Bestemmelsen (stykke 2, litra c) (ii)) er indsat
efter dansk ønske for at sikre danske fondsejede selskaber
beskyttelse, idet A-aktier ejet af en fond og noteret på en anerkendt
børs ikke alene kan opfylde bestemmelsen om tilstrækkelig
handel. Ved afgørelsen af, om et selskab opfylder betingelserne, skal
stykke 6, litra f) (i) anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier
var én aktieklasse, og aktier ejet af fonde skal ikke medregnes med
henblik på at afgøre, om 6 pct. af de udstedte aktier er blevet
handlet inden for et indkomstår.
Artikel 22, stykke 2, litra c), (iii), omhandler
datterselskaber af de i (i) og (ii) nævnte selskaber. Beskyttelse efter
overenskomsten kræver, at mindst 50 pct. af hver af selskabets
aktieklasser ejes, direkte eller indirekte, af højst fem selskaber,
der er berettiget til fordele i henhold til (i) eller (ii) eller enhver
kombination heraf. I tilfælde af indirekte ejerskab er det endvidere en
betingelse, at hvert led i ejerkæden er berettiget til fordele i
henhold til stykke 2. Bestemmelsen har betydning for mange unoterede danske
selskaber.
Stykke 2, litra f) omhandler personer bortset fra
fysiske personer. Udtrykket »person« er defineret i artikel 3, stykke 1,
litra a), hvoraf fremgår, at stykke 2, litra f), kan omfatte
dødsboer, interessentskaber, selskaber og enhver anden sammenslutning
af personer. I artikel 3 er tillige nævnt fonde. En dansk fond kan
imidlertid ikke opfylde betingelserne til ejerandelen. Fonde behandles
særskilt under litra g), jf. nedenfor.
Der er tale om en kombineret test vedrørende
ejerskab og betalingsstrømme, hvor begge kriterier skal være
opfyldt. Med hensyn til ejerforhold er kravet, at mindst 50 pct. - for
selskabers vedkommende mindst 50 pct. af stemmer og værdi af aktierne -
i halvdelen af indkomståret ejes af personer, der selv er berettigede
til overenskomstfordele efter stykke 2, litra a)-e). Der kan også
være tale om et indirekte ejerskab gennem en kæde af berettigede
ejere. Der stilles yderligere krav om, at under 50 pct. af
bruttoindkomsten i indkomståret i form af fradragsberettigede
betalinger sker til personer, der ikke er hjemmehørende i de to
stater, medmindre betalingen vedrører et fast driftssted i en af
staterne.
»Bruttoindkomst« er bruttoindkomsten i den første
skattepligtige periode forud for den aktuelle periode, forudsat at
bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den
aktuelle skattepligtige periode anses for ikke at være mindre end
gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de fire skattepligtige
perioder forud for den aktuelle skattepligtige periode (stykke 6, litra a)).
Herudover vil begrebet blive anvendt i overensstemmelse med intern lovgivning
i kildestaten.
Begrebet »fradragsberettigede betalinger« er nærmere
fastlagt (stykke 6, litra b). Udtrykket dækker rente- og
royaltybetalinger, men ikke betalinger, der foregår på
armslængde vilkår i relation til køb eller brug af
materielle aktiver i forbindelse med almindelige forretninger eller i
relation til tjenesteydelser udført i den stat, hvor den, der
foretager betalingen, er hjemmehørende. De kompetente myndigheder kan
ved gensidig aftale tilføje eller slette undtagelser i listen over de
betalinger, der ikke skal være omfattet af begrebet fradragsberettigede
betalinger.
Artikel 22, stykke 2, litra g) omhandler specifikt
danske fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens
§ 1, stykke 1. Her anvendes alene kriterier vedrørende
betalingsstrømme, idet ejerkrav ikke kan anvendes. Bestemmelsen er
indsat for at sikre fonde samme adgang til overenskomstfordele som andre
danske virksomheder.
En fond er således beskyttet af overenskomsten, hvis
mindre end halvdelen af fondens bruttoindkomst (ekskl. skattefri indkomst) i
form af fradragsberettigede betalinger i indkomståret og hvert af de
foregående tre indkomstår direkte eller indirekte betales til
personer, der ikke er overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c)
(i), c) (iii), d) eller e).
Det bemærkes, at begrebet »fradragsberettigede
betalinger«ud over de under stykke 2, litra f) nævnte betalinger her
også omfatter fradragsberettigede udlodninger fra fonde (stykke 6,
litra b) (ii)).
Yderligere kræves, at mindre end halvdelen af
fondens samlede indkomst (inkl. skattefri indkomst) i form af
fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede udlodninger i
indkomståret og hvert af de foregående tre indkomstår
direkte eller indirekte betales til personer, der ikke er
overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c) (i), c (iii), d)
eller e).
Begrænset beskyttelse
Stykke 3 omhandler indkomst, der oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som ikke
på anden vis er berettiget til overenskomstens fordele. Ved at opfylde
kravene om aktiv erhvervsudøvelse opnås adgang til
overenskomstbeskyttelse.
Bestemmelsen om aktiv erhvervsudøvelse omhandler en
type indkomst og medfører altså ikke i sig selv, at en person er
berettiget til overenskomstens fordele for så vidt angår
indkomst, der ikke opfylder bestemmelsens betingelser. En person kan
således være beskyttet i relation til alene én
indkomsttype, men vil dermed være berettiget til alle overenskomstens
fordele i relation til denne indkomsttype.
Kravet er for det første, at der aktivt
udøves virksomhed i bopælsstaten, for det andet skal indkomsten
fra kildestaten være erhvervet i forbindelse med eller i tilknytning
til denne virksomhed i bopælsstaten, og for det tredje - hvis der er
tale om fælles ejerskab af aktiviteter i begge stater - skal
virksomheden i bopælsstaten være væsentlig set i forhold
til den indkomstskabende aktivitet i kildestaten (litra a)).
Aktiv erhvervsudøvelse er ikke præciseret i
overenskomsten, hvilket betyder, at begrebet tillægges den betydning,
det har i lovgivningen i den pågældende stat. En indkomst anses
efter litra d) for erhvervet »i forbindelse med« en erhvervsvirksomhed, hvis
aktiviteten i den anden stat, der skaber indkomsten, er en del af eller er
komplementær til virksomheden. Heri ligger f.eks., at de to aktiviteter
omfatter fremstilling og salg af samme produkter eller samme type produkter.
I begrebet »komplementær« ligger, at aktiviteterne ikke skal
vedrøre samme produkter eller produkttyper, men indgår som led i
et samlet hele. Indkomst anses for »knyttet til« en virksomhed, hvis den
letter driften af virksomheden.
Spørgsmålet om væsentlighed
afgøres efter litra c) konkret på grundlag af alle faktiske
forhold og omstændigheder. Som objektiv regel gælder dog, at
væsentlighedskravet altid vil blive anset for opfyldt, når visse
betingelser er opfyldt. I den forbindelse ses på, om værdien af
aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter i bopælsstaten
udgør mindst 7,5 pct. af aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter
i kildelandet, og gennemsnittet for alle tre poster er over 10 pct.
Opgørelsen foretages i det umiddelbart foregående
indkomstår eller som gennemsnittet af de tre år forud herfor.
For så vidt angår investeringsvirksomhed og
management af investeringsvirksomhed gælder, at sådan virksomhed
ikke anses for aktiv erhvervsudøvelse, medmindre der er tale om bank-
eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed med værdipapirer, der
udføres af en bank, et forsikringsselskab eller autoriseret
børsmægler (litra b)).
Afledet beskyttelse
Stykke 4 omhandler fuld beskyttelse for selskaber, der
ejes af personer, der i hjemmehørende i EU-lande, EØS-lande og
NAFTA-lande, såkaldt afledet beskyttelse. For at opnå denne
beskyttelse skal kriterier vedrørende ejerskab, base erosion og
beskyttelse efter en anden overenskomst være opfyldt.
Efter litra a) (i), skal et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, også være
berettiget til overenskomstens fordele, såfremt mindst 95 pct. af
stemmer og værdi af dets aktier direkte eller indirekte ejes af
højst syv personer hjemmehørende i medlemsstater i den
Europæiske Union, i det Europæiske Økonomiske
område, eller i medlemmer af North American Free Trade Agreement
(NAFTA).
Endvidere er det en betingelse, (litra a) (ii), at mindre
end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i indkomståret i form af
fradragsberettigede betalinger - direkte eller indirekte - går til
personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU, EØS,
eller et NAFTA-land, der opfylder betingelserne i litra c), eller hvilken som
helst kombination deraf. Begrebet fradragsberettigede betalinger anvendes
på samme måde som beskrevet i stykke 4, litra a).
Efter litra b) (i) og (ii), vil et selskab, der i
øvrigt er berettiget til fordele i henhold til litra a), imidlertid
alligevel ikke være berettiget til overenskomstens fordele, hvis dette
selskab, eller et selskab, der kontrollerer et sådant selskab, har en
aktieklasse, der indeholder bestemmelser, der giver adgang til en
større andel af selskabets indkomst, end hvis sådanne
bestemmelser ikke fandtes, og mindst 50 pct. af stemmer eller værdi
ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU,
EØS, eller et NAFTA-land.
I relation til både ejerskab (litra a)) og base
erosion (litra b)) skal betingelserne i litra c) være opfyldt. Det er
efter litra c) en forudsætning, at det pågældende land har
en omfattende dobbeltbeskatningsaftale med kildestaten (dvs. med en udbygget
LOB-bestemmelse), og - hvis aftalen ikke er omfattende - at personen ville
være berettiget til overenskomstfordele efter artikel 22, stykke 2, i
den dansk-amerikanske overenskomst. Det er samtidig en betingelse, at
personen for så vidt angår udbytte, renter og royalties har
adgang til en skattesats, der ikke overstiger satsen i den dansk-amerikanske
overenskomst.
Skibs- og luftfart
Artikel 22, stykke 5, vedrører skibs- og
luftfartsvirksomhed i international trafik som omfattet af overenskomstens
artikel 8. Stykke 5 indeholder en alternativ mulighed for at opnå
overenskomstens fordele, dog således at beskyttelsen her alene
vedrører denne type indkomst.
Stykke 5 indeholder krav til ejerkredsen. En person vil
være berettiget, hvis mindst 50 pct. af ejerandelene (for selskabers
vedkommende 50 pct. af stemmer og værdi) ejes af personer, der er
berettiget efter stykke 2, litra a)-e), amerikanske statsborgere eller
fysiske personer, der er hjemmehørende i en tredjestat (litra a)),
eller af et selskab eller kombination af selskaber, hvis aktier handles
på en børs i et tredjeland, hvis dette land har samme
skattefritagelse for indkomsten som den, der gælder efter den
dansk-amerikanske aftale (litra b)). Bestemmelsen er indsat efter amerikansk
ønske og afspejler amerikanske regler.
Skønsmæssig beskyttelse
Efter artikel 22, stykke 7, kan en person
hjemmehørende i en kontraherende stat indrømmes overenskomstens
fordele, såfremt den kompetente myndighed i den anden kontraherende
stat beslutter det. Her vil den subjektive hensigt med den
pågældende virksomhed blive vurderet, idet
overenskomstbeskyttelse alene vil blive givet, hvis virksomheden ikke
primært er etableret med henblik på at opnå
overenskomstfordele. Der kan ydes adgang til fuld overenskomstbeskyttelse
eller til begrænset beskyttelse, således at denne alene omfatter
visse indkomstarter. Beskyttelse kan eventuelt ydes for en begrænset
periode.
Det er ikke nødvendigt at afvente en
afgørelse om nægtelse af overenskomstfordele fra en
skattemyndighed, før der kan anmodes om en afgørelse.
Ydes der adgang til overenskomstbeskyttelse, gives denne
med tilbagevirkende kraft. En afgørelse efter stykke 7 vil
således have virkning fra den pågældende
overenskomstbestemmelses ikrafttræden eller fra tidspunktet for
etableringen af den pågældende situation, alt efter hvilket
tidspunkt der er det seneste.
Efter bestemmelsen er det muligt også at
ansøge om overenskomstbeskyttelse f.eks. i forbindelse med et afslag
på ansøgning om lempelse for dobbeltbeskatning efter artikel 23,
der begrundes med, at der ikke er adgang til beskyttelse efter artikel
22.
Artikel 23. Lempelse af dobbeltbeskatning
Bestemmelsen fastlægger den metode, som USA
henholdsvis Danmark skal anvende til at lempe dobbeltbeskatning, når en
person eller et selskab, der er hjemmehørende i det
pågældende land, modtager indkomst fra det andet land og
indkomsten kan beskattes i det andet land (den såkaldte
metodebestemmelse).
Der gives som udgangspunkt lempelse efter
creditprincippet. Dette svarer til den gældende overenskomst.
Til stykke1:
Stykke 1 indeholder den amerikanske metodebestemmelse,
dvs. lempelsesbestemmelsen for en i USA hjemmehørende person eller
statsborger. Af indledningen til denne bestemmelse fremgår, at der
gives lempelse i USA i overensstemmelse med bestemmelserne og under
hensyntagen til begrænsningerne i USA s lovgivning (som denne
måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i dens
generelle principper).
I medfør af stykke 1, litra a), lempes efter
creditprincippet. Der gives lempelse til en i USA hjemmehørende person
eller statsborger. I modsætning til den danske metodebestemmelse i
stykke 3, indeholder denne creditbestemmelse ikke noget maksimum.
Creditlempelsen er imidlertid begrænset af de amerikanske interne
regler som ovenfor nævnt. Såfremt disse indeholder et maksimum,
vil dette finde anvendelse.
Litra b) indeholder en lempelse for den underliggende
selskabsskat ved udlodning af udbytte fra et selskab, hjemmehørende i
Danmark, til et selskab hjemmehørende i USA. Det modtagende selskab
skal eje mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i det udloddende
selskab.
Litra c) indeholder en række begrænsninger for
den lempelse en i USA hjemmehørende person eller statsborger kan
opnå for skat betalt i henhold til kulbrinteskatteloven om indkomst fra
indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Begrænsningerne
skyldes, at den danske kulbrinteskat udgør 70 pct. af den
skattepligtige kulbrinteindkomst. Endvidere indeholder de amerikanske regler
ikke et maksimum for lempelsen i lighed med de danske regler. De amerikanske
lempelsesregler indeholder alene en afgrænsning, således at man
kun kan opnå lempelse indenfor en givet indkomstkategori. Såfremt
et selskab hjemmehørende i USA eksempelvis havde olierelateret
indkomst fra Danmark og en række andre lande, ville USA uden reglerne i
litra c) skulle give lempelse for den danske kulbrinteskat i skatten af
indkomst fra andre lande. Efter begrænsningen i litra c), (i), skal USA
ikke give lempelse for et højere beløb end hvad der svarer til
den amerikanske skat af indkomsten. Begrænsningen giver en effekt, der
svarer til den danske.
Litra c) omhandler alene indkomst, der er ansat
særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens
§ 4, stykke 1 og 2. Lønindkomst, indkomst ved liberalt erhverv af
enhver art, herunder konsulenter, indkomst hos selskaber uden koncession,
indkomst i dødsboer af personer, der har betalt kulbrinteskat m.v. er
ikke ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, hvorfor der
gives lempelse for sådan indkomst efter de øvrige regler i
artikel 23.
Begrænsningerne i lempelsen vedrører indkomst
fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Ifølge litra c)
(iii) finder begrænsningerne i lempelsen endvidere anvendelse for
så vidt angår:
1) dansk olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c) (i);
og
2) andre indkomster fra dansk kilde.
De to sidst nævnte kategorier er i realiteten uden
indhold, men blev indsat efter USAs ønske for at være på
den sikre side, såfremt Danmark skulle indføje særlige
beskatningsregler med kulbrinteskat eller ringfencing af andre
indtægter end ved direkte udvinding af kulbrinter efter § 4 i
kulbrinteskatteloven.
Lempelsen undergives følgende begrænsninger:
Lempelsen kan ikke overstige resultatet af den
højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan
hjemmehørende person eller statsborger i et sådant
skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt i
henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (i).
Lempelsen er endvidere undergivet enhver anden
begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte
blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for
hvilke der gives nedslag i henhold til section 901 eller 903 i
Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der
gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Lempelsen
er med andre ord begrænset af enhver anden begrænsning
ifølge amerikanske regler, der anvendes på lempelsesberettigede
skatter i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven, jf. litra
c), (ii).
For så vidt angår skatter, der overstiger det
lempelsesberettigede beløb, kan disse alene fremføres til et
andet indkomstår og modregnes i amerikansk skat af indkomst ansat
særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (ii).
Til stykke 2:
Stykke 2 omhandler den situation, hvor en statsborger i
USA er hjemmehørende i Danmark. USA beskatter amerikanske
statsborgeres globalindkomst. Efter litra a) er Danmark imidlertid alene
forpligtet til at give lempelse for den skat, som USA i henhold til
overenskomsten har ret til at opkræve af personer, der er
hjemmehørende i Danmark, og som ikke er amerikanske statsborgere.
Litra b) og c) tilsigter at ophæve den dobbeltbeskatning, der herefter
kan opstå.
Til stykke 3:
Stykke 3 indeholder den danske metodebestemmelse, dvs.
lempelsesbestemmelsen for en i Danmark hjemmehørende person. Af litra
a) og b) fremgår, at Danmark som udgangspunkt skal lempe efter
creditprincippet. Danmark skal således give fradrag i den danske
indkomstskat med et beløb, svarende til den skat, der er betalt i USA.
Fradraget kan dog højst udgøre den del af indkomstskatten
beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst,
som kan beskattes i USA. Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til
ligningslovens § 33.
Efter stykke 3 gives der lempelse til en »person, der er
hjemmehørende i Danmark«. Efter artikel 1, stykke 1, litra a),
omfatter en »person« en fysisk person, et dødsbo, en fond (trust), et
interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer.
»Hjemmehørende« er enhver person, som i henhold til lovgivningen i
denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted,
bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller
ethvert andet lignende kriterium. For så vidt angår et
interessentskab gives der lempelse til de enkelte interessenter i
overensstemmelse med deres ejerandel. Der gives alene lempelse til
interessenter hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stykke 1, litra
d).
Efter litra c) skal Danmark imidlertid give lempelse efter
eksemptionsprincippet i de tilfælde, hvor en indkomst kun kan
beskattes i USA. Ved eksemptionslempelse lempes skatten i Danmark med den
del af USAs skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske
indkomst. Lempelsen er således uafhængig af den amerikanske
skat.
En pensionist flytter eksempelvis til Danmark efter den
nye overenskomsts ikrafttræden, men modtager private
pensionsudbetalinger fra USA. Lempelse efter eksemptionsprincippet betyder,
at Danmark helt undlader at beskatte pensionsudbetalingen. Hvorvidt USA
faktisk beskatter pensionsudbetalingen er uden betydning for lempelsen i
Danmark. Ved at indsætte litra c) har Danmark taget
progressionsforbehold. Såfremt pensionisten eksempelvis ejer en
udlejningsejendom, beliggende i Danmark, eller har andre indtægter i
Danmark, skal man ved beregningen af skatten af disse eventuelle
indtægter tage hensyn til pensionsudbetalingen fra USA.
Artikel 24. Ikke-diskrimination
Artikel 24, stykke 1, fastslår det princip, at
diskriminering i skattemæssig henseende på grund af nationalitet
ikke er tilladt. Bestemmelsen finder også anvendelse på personer,
der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
Udtrykket »Statsborgere i en kontraherende stat« er defineret i artikel 3,
stykke 1, litra h), hvoraf fremgår at bestemmelsen tillige omfatter
juridiske personer m.v., der har opnået deres status som sådan i
henhold til den gældende lovgivning i denne stat. I stykke 2 til 4 er
indeholdt nogle øvrige situationer, hvor der skal ske
ligebehandling.
Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men
indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser:
Til stykke 1:
Ved indsættelsen af ordene »især med hensyn
til beskatning af globalindkomsten«, er det sikret, at den amerikanske
globalbeskatning af amerikanske statsborgere ikke er i strid med
ikke-diskrimineringsbestemmelsen.
Til stykke 5:
Ved stykke 5 er bestemt, at artikel 24 ikke udelukker
nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat i henhold
til artikel 10, stykke 8, hvor »branch profits tax« er beskrevet.
Til stykke 6:
I stykke 6 er det i forhold til OECD-modellen
præciseret, at bestemmelserne i artikel 24 skal finde anvendelse
på skatter af enhver art og beskrivelse, der pålægges af en
kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed
deraf.
Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
Artikel 25 indeholder en beskrivelse af
fremgangsmåden for løsning af konflikter om, hvilket land der
har beskatningsretten til en given indkomst.
Artiklen indeholder mulighed for at en person, der mener,
at den pågældende ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med
overenskomstens bestemmelser, kan indbringe sin sag for den kompetente
myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende, eller
hvori han er statsborger. Den kompetente myndighed i Danmark er Told- og
Skattestyrelsen. Endvidere skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn
til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.
Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men
indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser:
Til stykke 1:
Muligheden for at en person kan indbringe sin sag for den
kompetente myndighed gælder ifølge OECD-modellen alene for
hjemmehørende. Som ovenfor nævnt, indeholder overenskomsten
samme mulighed for en statsborger i en kontraherende stat. Endvidere
gælder denne mulighed, uanset hvilke tidsfrister der måtte
gælde i staternes lovgivning. I OECD-modellen er indsat en
tre-års frist.
Til stykke 2:
I stykke to er indføjet et sidste punktum,
hvorefter lignings- og inddrivelsesprocedurer skal indstilles under
gennemførelse af enhver gensidig aftale-procedure.
Til stykke 3:
I stykke 3 er indføjet en række eksempler
på forhold, som de kompetente myndigheder kan træffe aftale om.
Den gensidige aftaleprocedure bliver ofte anvendt i transfer pricing-sager.
Af litra g) fremgår eksempelvis, at proceduren kan anvendes til
forhåndsgodkendelser for fastsættelse af afregningspriser.
Til stykke 4:
Efter stykke 4 kan de kompetente myndigheder også
aftale stigninger i ethvert konkret dollar beløb, der er omhandlet i
overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske
udviklinger. Artikel 17 om »Kunstnere og sportsfolk« indeholder en
beløbsgrænse, der kan reguleres efter stykke 4.
Artikel 26. Udveksling af oplysninger
Efter artikel 26 kan skattemyndighederne i de to lande
udveksle oplysninger til brug for påligning, opkrævning m.v. af
skatter. I stykke 1og 2 fastlægges betingelserne for denne
udvekslingspligt.
Stykke 1 og 2 svarer stort set til OECD-modellen. Der kan
imidlertid udveksles oplysninger, der er »relevante« i modsætning til
OECD-modellens »nødvendige« oplysninger. »Relevante« er indsat for at
sikre, at det ikke skal godtgøres, at det pågældende land
ville være ude af stand til eksempelvis at opkræve en skat
foruden oplysningerne. Det er endvidere præciseret, at der kan
udveksles oplysninger vedrørende påligning og opkrævning,
inddrivelse m.v. af skatter, der er omfattet af overenskomsten.
Stykke 3 og 4 er tilføjelser til OECD-modellen.
Efter stykke 3 kan en kontraherende stat anmode om og opnå oplysninger
om finansielle institioner m.v. Den anden stat skal indsamle disse
oplysninger på samme vis, som hvis de var til egne formål.
I stykke 4 er bestemt, at bestemmelsen finder anvendelse
på alle skatter, uanset om de er omfattet af artikel 2 (De af
overenskomsten omfattede skatter).
Artikel 27. Administrativ bistand
Artikel 27 indeholder regler om den bistand med hensyn til
opkrævningen af skatter, som landene skal yde hinanden. Bestemmelsen
finder alene anvendelse for skatter omfattet af artikel 2 (De af
overenskomsten omfattede skatter).
OECD-modellen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse.
Artikel 27 indeholder detaljerede regler for betingelserne for den
administrative bistand, f.eks. skal der eksistere et endeligt fastsat
skattekrav, fordelingen af omkostninger m.v.
Artikel 28. Medlemmer af diplomatiske og konsulære
repræsentationer
I artikel 28 bestemmes, at intet i denne overenskomst
berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af
diplomatiske og konsulære repræsentationer måtte yde i
kraft af folkerettens almindelige regler eller særlig aftale.
Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.
Artikel 29. Ikrafttræden
Til stykke 1:
Overenskomsten træder i kraft ved modtagelsen af
underretning om, at betingelserne herfor er opfyldt i begge stater.
Til stykke 2:
Overenskomsten får virkning for så vidt
angår kildestatsbeskatning, på beløb, der er udbetalt
eller godskrevet fra og med den første dag af den anden måned,
der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten
træder i kraft. Såfremt underretning kan gives til USA i
slutningen af november, og Danmark tilsvarende har modtaget underretning fra
USA på dette tidspunkt, vil overenskomsten få virkning for
kildeskatter på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og
med 1. januar 2000. Kildeskatter er eksempelvis udbytteskatterne i artikel 10
og rentebeskatningen i artikel 11.
Overenskomsten får virkning for så vidt
angår andre skatter, for skattepligtige perioder, der begynder fra og
med den 1. januar, der følger efter den dato, på hvilken
overenskomsten træder i kraft. Såfremt overenskomsten
træder i kraft i slutningen af november, som ovenfor beskrevet,
får overenskomsten virkning for indkomstår, der begynder fra og
med den 1. januar 2000.
Til stykke 3-5:
Disse bestemmelser vedrører ophøret af
1948-overenskomsten. Stykke 4 giver mulighed for at udskyde overenskomstens
virkningstidspunktet et år for personer, der kunne opnå en mere
favorabel skattemæssig behandling i henhold til
1948-overenskomsten.
Artikel 30. Opsigelse
Overenskomsten kan opsiges med seks måneders
varsel.
Protokol
Til overenskomsten er knyttet en protokol, som skal
udgøre en integrerende del af overenskomsten.
Protokollen indeholder en præcisering af fordelingen
af beskatningsretten til SAS s indkomst via et selskab i New York, SAS, Inc.,
en mulighed for udvidelse af overenskomsten, hvorefter overenskomsten kan
udvides til enhver del af Danmark, som ikke er omfattet af overenskomsten, en
bestemmelse om beskatning af faste driftssteder tilhørende
forsikringsselskaber samt en præcisering af, hvad der må
forstås som en pensionsudbetaling i henhold til artikel 18. Disse
punkter er beskrevet ovenfor under de enkelte bestemmelser.
Lignende dokumenter
- Højesteret stadfæster landsrettens dom, og tiltræder dermed, at Virksomhed Ltd. ikke kunne anses for at være den retmæssige ejer af renter som anført i af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Allerede som følge heraf skulle beskatningen af renterne i Danmark ikke frafaldes efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten Domsdatabasen · 16. september 2024
- Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater Retsinformation · 16. marts 2000
- Bekendtgørelse nr. 1 af 11. januar 1949 om en under 6. maj 1948 i Washington undertegnet overenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning med en i anledning af overenskomstens ratifikation oprettet protokol. Retsinformation · 9. februar 1949
- Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater Retsinformation · 21. december 2006
- Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater Retsinformation · 15. december 2006
- Sagen om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien Domsdatabasen