Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af overenskomst af 27. april 1983 med Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af visse andre overførsler

BKI nr 130 af 15/12/1986Bekendtgørelse (international)Skatte- og Vækstministeriet11. marts 1987

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse af overenskomst af 27. april 1983

med Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af

gaver og af visse andre overførsler

Den 27. april 1983 undertegnedes i Washington en overenskomst mellem Danmark

og Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring

af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af

visse andre overførsler. Overenskomsten har følgende ordlyd:

Indholdsfortegnelse

ARTIKEL EMNE SIDE

1. De af overenskomsten omfattede personer 3

2. De af overenskomsten omfattede skatter 4

3. Almindelige definitioner 5

4. Skattemæssigt hjemsted 6

5. Fast ejendom 7

6. Erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der

hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv 8

7. Skibe og luftfartøjer 10

8. Ikke udtrykkeligt nævnt formue 10

9. Lempelser 10

10. Ophævelse af dobbeltbeskatning 11

11. Ikke-diskriminering 13

12. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

14

13. Udveksling af oplysninger 15

14. Personer ansat ved diplomatiske og konsulære

repræsentationer 16

15. Ikrafttræden 16

16. Opsigelse 17

OVERENSKOMST

Læs alt

mellem regeringen i Amerikas forenede Stater og regeringen i Kongeriget

Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af

visse andre overførsler

Regeringen i Amerikas forenede Stater og regeringen i Kongeriget Danmark,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og

forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af

gaver og af visse andre overførsler,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

1. Medmindre andre bestemmelser i denne overenskomst

medfører andet, skal denne overenskomst finde anvendelse på:

a) overførsler i boer efter fysiske personer, der ved deres død var bosat

i en af eller begge de kontraherende stater;

b) gaver, hvor giverne på gavetidspunktet var bosat i en af eller begge

de kontraherende stater; og

c) »generation-skipping transfers« (overførsler, hvorved man

kan komme uden om et eller flere generationsskifter), hvor de, der anses for

overdragere, ved tidspunktet for »deemed transfer« (hvad der skal

anses for »generation-skipping transfer«) var bosat i en af eller

begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde

indskrænke nogen udelukkelse, undtagelse, fritagelse, fradrag eller anden

begunstigelse, der for tiden eller senere indrømmes:

a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning; eller

b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset enhver bestemmelse i denne overenskomst -

bortset fra stykke 4 i denne artikel - kan en kontraherende stat beskatte

overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping

transfers« fra de i denne bosatte (i den i artikel 4 (skattemæssigt

hjemsted) fastsatte betydning) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte

overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping

transfers« fra statsborgere i denne, som om denne overenskomst ikke

havde fået virkning. Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en

tidligere statsborger, hvis fortabelse af statsborgerskab har haft

unddragelse af en hvilken som helst skat (herunder, i denne forbindelse,

indkomstskat) som et af sine primære formål, men kun for en periode af ti år

efter sådan fortabelse.

4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke berøre:

a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til

artiklerne 10 (ophævelse af dobbeltbeskatning), 11 (ikke-diskriminering) og

12 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler); og

b) med hensyn til fysiske personer, som hverken er statsborgere i eller

har fast bopæl i en kontraherende stat, de fordele, der er indrømmet af denne

stat i henhold til artikel 14 (personer ansat ved diplomatiske og konsulære

repræsentationer).

Artikel 2

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder

anvendelse, er:

a) i De forenede Stater: den føderale boskat; den føderale gaveskat; og

den føderale skat på »generation-skipping transfers«;

b) i Danmark: afgiften af arv og gave.

2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på

alle skatter og afgifter af samme eller væsentlig samme art på boer, arv,

gaver og andre overførsler, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes

som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter og afgifter. De

kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden

underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive

skattelove, og skal give hinanden underretning om alt officielt

offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af denne overenskomst,

herunder kommentarer, anvisninger, kendelser eller retsafgørelser.

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i

denne overenskomst:

a) udtrykket »De forenede Stater« betyde Amerikas forenede

Stater og omfatte, når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område

uden for De forenede Staters territorialfarvand, som i overensstemmelse med

folkeretten og De forenede Staters love er blevet eller senere måtte blive

betegnet som et område, inden for hvilket De forenede Stater kan udøve sine

rettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster

på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket »De forenede

Stater« omfatter ikke Puerto Rico, Jomfruøerne (The Virgin Islands),

Guam eller nogen anden besiddelse under De forenede Stater;

b) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark og omfatte,

når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område uden for Danmarks

territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og dansk ret er

blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket

Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til udforskningen og

udnyttelsen af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund;

udtrykket »Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;

c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og

»foretagende i den anden kontraherende stat« betyde henholdsvis et

foretagende, som drives af en i en kontraherende stat bosat, og et

foretagende, som drives af en i den anden kontraherende stat bosat;

d) udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med

et skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport

udelukkende finder sted mellem pladser i den anden kontraherende stat;

e) udtrykket »kompetent myndighed« betyde:

(i) i De forenede Stater: finansministeren (the Secretary of the

Treasury) eller hans stedfortræder; og

(ii) i Danmark: ministeren for skatter og afgifter eller hans

befuldmægtigede stedfortræder;

f) udtrykkene »kontraherende stat« og »den anden

kontraherende stat« betyde Danmark eller De forenede Stater, alt efter

sammenhængen.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en

kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen og under

hensyn til bestemmelserne i artikel 12 (fremgangsmåden ved indgåelse af

gensidige aftaler), ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den

betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå denne

overenskomst finder anvendelse.

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst har en fysisk person bopæl

a) i De forenede Stater, såfremt han i henhold til De forenede Staters

lovgivning er hjemmehørende eller statsborger der;

b) i Danmark, såfremt han i henhold til dansk lovgivning er hjemmehørende

der.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter

bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge de kontraherende stater,

bestemmes hans status under hensyn til bestemmelserne i stykke 3 efter

følgende regler:

a) den fysiske person skal anses for at have været bosat i den

kontraherende stat, i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed; hvis

en sådan fysisk person havde en fast bolig til sin rådighed i begge stater,

skal han anses for at have været bosat i den stat, med hvilken han havde de

stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine

livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne den fysiske person

havde midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke havde en fast

bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at have været

bosat i den stat, hvori han sædvanligvis havde ophold;

c) hvis den fysiske person sædvanligvis havde ophold i begge stater,

eller hvis han ikke havde sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente

myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en fysisk person ved sin død, ved

ydelsen af en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer«

a) var statsborger i den ene kontraherende stat og ikke tillige

statsborger i den anden kontraherende stat, og

b) efter bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge kontraherende

stater, og

c) efter bestemmelserne i stykke 1 havde været bosat i den anden

kontraherende stat i sammenlagt mindre end fem år (også omfattende perioder

af midlertidigt fravær) inden for den forudgående syvårsperiode,

skal denne fysiske persons bopæl, uanset bestemmelserne i stykke 2, anses

for at have været i den kontraherende stat, hvori han var statsborger.

4. En fysisk person, som ved sin død, ved ydelsen af

en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer« var

hjemmehørende i en af De forenede Staters besiddelser, og som alene var

blevet statsborger i De forenede Stater i kraft af, at han (a) var

statsborger i en besiddelse, eller (b) var født eller hjemmehørende i en

besiddelse, skal i denne overenskomst anses for hverken at have været bosat i

eller at have været statsborger i De forenede Stater.

Artikel 5

FAST EJENDOM

1. Overførsler og »deemed transfers« af fast

ejendom beliggende i en kontraherende stat kan beskattes i denne stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges

den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori

ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til

fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder

anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til

varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten

til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og

luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

Artikel 6

ERHVERVSFORMUE I ET FAST DRIFTSSTED OG AKTIVER, DER HØRER TIL ET FAST

STED, SOM ANVENDES TIL UDØVELSE AF FRIT ERHVERV

1. Bortset fra aktiver omtalt i artiklerne 5 (fast

ejendom) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan overførsler og »deemed

transfers« af aktiver, der indgår i erhvervsformuen i et fast

driftssted, beskattes i den stat, i hvilken det faste driftssted er

beliggende.

2. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast

driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes

virksomhed helt eller delvis udøves.

3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter

navnlig:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet

sted, hvor naturforekomster udvindes.

4. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør

kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.

5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel

skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling

eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende

til bearbejdelse hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage

indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve

enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller

hjælpende karakter;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig

udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat, at det

faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af

forberedende eller hjælpende karakter.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal et

foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig

repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har

og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne

stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for

foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne

forhold, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast

forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast

driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast

driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed

i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig

repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres

sædvanlige erhvervsvirksomhed.

8. Bortset fra aktiver omtalt i artikel 5 (fast

ejendom) kan overførsler og »deemed transfers« af aktiver, som

hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, beskattes

i den kontraherende stat, i hvilken det faste sted er beliggende.

Artikel 7

SKIBE OG LUFTFARTØJER

Uanset bestemmelserne i artikel 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og

aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit

erhverv) kan overførsler og »deemed transfers« af skibe og

luftfartøjer, som tilhører en i en af de kontraherende stater bosat, og som

er anvendt i international trafik, og af rørlig formue, der anvendes ved

driften af sådanne skibe og luftfartøjer, herunder containere, kun beskattes

i denne stat.

Artikel 8

IKKE UDTRYKKELIGT NÆVNT FORMUE

Overførsler og »deemed transfers« af anden formue end formue

omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom), 6 (erhvervsformue i et fast driftssted

og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit

erhverv) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan kun beskattes i den kontraherende

stat, hvori den afdøde var bosat ved sin død, giveren ved ydelsen af gaven

eller overdrageren ved den »deemed transfer«.

Artikel 9

LEMPELSER

1. Overførsel eller »deemed transfer« af

formue til eller til brug for en kontraherende stat, dens politiske

underafdeling eller lokale myndighed, eller til et selskab eller en

organisation i en kontraherende stat udelukkende med religiøse, velgørende,

videnskabelige, litterære eller undervisningsmæssige formål skal, såfremt en

sådan overførsel i denne stat er fritaget for skat eller beskattes med nedsat

skattesats, af den anden kontraherende stat behandles, som om overførslen

eller den »deemed transfer« var sket til et tilsvarende selskab

eller organisation i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor formue overgår fra en afdød, der

a) var bosat i Danmark (i den i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted)

omhandlede betydning), til dennes ægtefælle, skal De forenede Stater ved

beregningen af sin skat indrømme det samme ægtefællefradrag, som ville blive

indrømmet en i De forenede Stater bosat afdød, og der skal i så fald anvendes

de skattesatser, som ville finde anvendelse, såfremt afdøde havde været bosat

i De forenede Stater. Såfremt De forenede Staters skat beregnet uden

hensyntagen til forrige punktum er lavere end den efter forrige punktum

beregnede, skal den laveste skat finde anvendelse;

b) var bosat i De forenede Stater (i den i artikel 4 (skattemæssigt

hjemsted) omhandlede betydning), til dennes ægtefælle, skal Danmark, hvis

ægtefællen begærer det, beregne sin skat, som om bestemmelserne i dansk

lovgivning om formuefællesskab i ægteskab fandt anvendelse på denne formue.

Artikel 10

OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. I tilfælde, hvor De forenede Stater på grundlag af

en fysisk persons bopæl eller statsborgerskab påligner skat, skal

dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

a) I tilfælde, hvor Danmark påligner en overførsel eller en »deemed

transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne 5 (fast

ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører

til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal De

forenede Stater indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i

overensstemmelse med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed

transfer«, med et beløb svarende til den til Danmark betalte skat af

denne overførsel eller »deemed transfer«;

b) såfremt den fysiske person var statsborger i De forenede Stater og ved

sin død, ved gaveydelsen eller ved den »deemed transfer« bosat i

Danmark, skal De forenede Stater, udover ethvert fradrag som skal indrømmes i

henhold til litra a), indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i

overensstemmelse med dets lovgivning af en sådan overførsel eller

»deemed transfer« af formue (bortset fra formue, hvis overførsel

eller »deemed transfer« De forenede Stater kan beskatte i

overensstemmelse med artiklerne 5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et

fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til

udøvelse af frit erhverv)), som svarer til den til Danmark betalte skat af

denne overførsel eller »deemed transfer«.

2. I tilfælde, hvor Danmark på grundlag af en fysisk

persons bopæl påligner skat, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:

I tilfælde, hvor De forenede Stater påligner en overførsel eller en

»deemed transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne

5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der

hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal

Danmark indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i overensstemmelse

med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed transfer«,

med et beløb svarende til den til De forenede Stater betalte skat af denne

overførsel eller »deemed transfer«.

3. Såfremt en kontraherende stat påligner en

overførsel i et bo skat, skal det fradrag, som skal indrømmes efter stykke 1

eller 2, også omfatte fradrag af enhver skat, som den anden kontraherende

stat tidligere har pålignet gaver, der er ydet af afdøde, eller

»generation-skipping transfers«, som denne anses for at have

foretaget, såfremt den førstnævnte stat beskatter sådanne overførsler med

skatten på overførsler i et bo.

4. Fradrag, som en kontraherende stat skal indrømme

efter stykke 1 eller 2, nedsættes ikke med fradrag, som den anden

kontraherende stat har indrømmet for skatter betalt af tidligere overførsler

eller »deemed transfers«.

5. Fradrag, som Danmark skal indrømme i

overensstemmelse med stykkerne 2 og 3, skal også omfatte fradrag for skatter

betalt til politiske underafdelinger i De forenede Stater i det omfang, De

forenede Stater indrømmer fradrag for disse skatter.

6. Fradrag, som skal indrømmes efter stykkerne 1 og 2,

skal ikke overstige den del af en kontraherende stats skat, beregnet før

fradrag, som svarer til den overførsel eller »deemed transfer« af

formue, for hvilken der efter de nævnte stykker skal indrømmes fradrag.

7. Ethvert krav om fradrag for eller tilbagebetaling

af skat, der har sit grundlag i bestemmelserne i denne artikel, kan

fremsættes indtil to år efter den endelige fastsættelse (administrativt eller

ved domstolene) og efter betalingen af den skat, for hvilken der kræves

fradrag efter denne artikel, forudsat at fastsættelsen og betalingen har

fundet sted inden ti år efter dødsfaldet, gavetidspunktet eller den

»deemed transfer«. De kompetente myndigheder kan ved gensidig

aftale forlænge tiårsfristen, såfremt omstændighederne er til hinder for

fastsættelsen af de skatter, for hvilke fradrag kræves. Tilbagebetaling, der

alene beror på bestemmelserne i denne overenskomst, sker uden betaling af

rente af de tilbagebetalte beløb.

Artikel 11

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i

den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og

dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme

forhold er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal også finde

anvendelse på personer, der ikke er bosat i en af eller begge de

kontraherende stater. Statsborgere i De forenede Stater, der ikke er bosat i

De forenede Stater, er imidlertid, for så vidt angår De forenede Staters

beskatning af overførsler og »deemed transfers«, ikke at betragte

som værende under samme forhold som danske statsborgere, der ikke er bosat i

De forenede Stater.

2. Beskatningen af overførslen eller den »deemed

transfer« af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende

stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne

anden stat end beskatningen af overførsler eller »deemed transfers«

af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne

bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat

til at indrømme hjemmehørende i den anden kontraherende stat de personlige

skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af

ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer

personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (de af

overenskomsten omfattede skatter) skal bestemmelserne i denne artikel finde

anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse, der er pålignet af en

kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed.

Artikel 12

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. I tilfælde, hvor en person mener, at

foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for

ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler

der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag

for de kompetente myndigheder i hver af de kontraherende stater. Denne

indbringelse skal ske inden eet år efter, at krav om fritagelse, fradrag

eller tilbagebetaling efter denne overenskomst er blevet endeligt afgjort

eller afslået.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen

synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den

anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i

overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres

uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters

interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater

skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,

der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af

overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i

tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan

træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler

i overensstemmelse med de foranstående stykker.

Artikel 13

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder

skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre

bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne

lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang

denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1 (de af overenskomsten omfattede personer).

Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som

hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne

stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder

(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med

administration, påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller

klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af

overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte

oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under

offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde

kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den

anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller

den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,

forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller

nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

stride mod almene interesser (ordre public).

3. Hvis en kontraherende stat i overensstemmelse med

denne artikel har anmodet om oplysninger, skal den anden kontraherende stat

tilvejebringe de oplysninger, som anmodningen vedrører, på samme måde og i

samme omfang, som om den førstnævnte stats skatter var denne anden stats

skatter og var pålignet af denne anden stat. Såfremt den kompetente myndighed

i en kontraherende stat udtrykkeligt fremsætter ønske derom, skal den

kompetente myndighed i den anden kontraherende stat i henhold til denne

artikel tilvejebringe oplysninger i form af vidneforklaringer og bekræftede

eksemplarer af ikke offentligt tilgængelige, originale dokumenter (herunder

bøger, notater, beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt

materiale), i det omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan

tilvejebringes i henhold til lovgivningen og den administrative praksis i

denne anden stat for så vidt angår dens egne skatter.

4. For så vidt angår denne artikel skal denne

overenskomst finde anvendelse ikke blot på de skatter, på hvilke

overenskomsten iøvrigt finder anvendelse, men også på de kontraherende

staters skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 14

PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som

ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft

af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 15

IKRAFTTRÆDEN

1. De kontraherende staters regeringer skal ad

diplomatisk vej underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser

for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved

modtagelsen af den seneste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og

dens bestemmelser skal have virkning for overførsler i boer efter fysiske

personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og »deemed

transfers«, der finder sted, fra og med den dag, overenskomsten træder i

kraft.

Artikel 16

OPSIGELSE

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en

kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten

til enhver tid fem år efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i

kraft, ved ad diplomatisk vej mindst seks måneder forud at give meddelelse om

opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ikke have virkning for overførsler

i boer efter fysiske personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og

»deemed transfers«, der finder sted efter den 31. december, der

følger efter den dato for opsigelse, som er anført i meddelelsen om

opsigelsen.

Udfærdiget i Washington i to eksemplarer på engelsk og dansk, således at

begge tekster har lige gyldighed, den 27. april 1983.

For Kongeriget Danmark

Otto Borch

For Amerikas forenede Stater

Robert D. Blackwill

I forbindelse med ratifikationen har Amerikas forenede Stater taget

følgende forbehold:

Uanset bestemmelserne i art. 9, stk. 2 (lempelser) skal Amerikas forenede

Stater og Danmark ikke påligne deres afgifter på dødsboer og arv for så vidt

angår formue, der overgår fra en afdød, der er bosat i henholdsvis Danmark og

Amerikas forenede Stater (i den i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted)

omhandlede betydning) til sådan afdøds ægtefælle, hvis, ved beregningen af

dansk skat, ægtefællen begærer dette. Denne bestemmelse skal ikke fortolkes

således, at den forpligter Amerikas forenede Stater til at indrømme

skattefritagelse for mellem ægtefæller stedfundne overførsler, der ikke ville

være fritagne for beskatning i henhold til den i Amerikas forenede Stater på

tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden gældende lovgivning, når sådanne

overførsler sker fra en person, der er bosiddende i Amerikas forenede Stater.

Overenskomsten trådte i medfør af artikel 15, stk. 2, i kraft den 7.

november 1984.

MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN

15. DECEMBER 1986

Isi Foighel

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter