Bekendtgørelse af overenskomst af 27. april 1983 med Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af visse andre overførsler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse af overenskomst af 27. april 1983
med Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af
gaver og af visse andre overførsler
Den 27. april 1983 undertegnedes i Washington en overenskomst mellem Danmark
og Amerikas forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring
af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af
visse andre overførsler. Overenskomsten har følgende ordlyd:
Indholdsfortegnelse
ARTIKEL EMNE SIDE
1. De af overenskomsten omfattede personer 3
2. De af overenskomsten omfattede skatter 4
3. Almindelige definitioner 5
4. Skattemæssigt hjemsted 6
5. Fast ejendom 7
6. Erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der
hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv 8
7. Skibe og luftfartøjer 10
8. Ikke udtrykkeligt nævnt formue 10
9. Lempelser 10
10. Ophævelse af dobbeltbeskatning 11
11. Ikke-diskriminering 13
12. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
14
13. Udveksling af oplysninger 15
14. Personer ansat ved diplomatiske og konsulære
repræsentationer 16
15. Ikrafttræden 16
16. Opsigelse 17
OVERENSKOMST
Læs alt
mellem regeringen i Amerikas forenede Stater og regeringen i Kongeriget
Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af gaver og af
visse andre overførsler
Regeringen i Amerikas forenede Stater og regeringen i Kongeriget Danmark,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og
forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår skatter i boer, af arv, af
gaver og af visse andre overførsler,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER
1. Medmindre andre bestemmelser i denne overenskomst
medfører andet, skal denne overenskomst finde anvendelse på:
a) overførsler i boer efter fysiske personer, der ved deres død var bosat
i en af eller begge de kontraherende stater;
b) gaver, hvor giverne på gavetidspunktet var bosat i en af eller begge
de kontraherende stater; og
c) »generation-skipping transfers« (overførsler, hvorved man
kan komme uden om et eller flere generationsskifter), hvor de, der anses for
overdragere, ved tidspunktet for »deemed transfer« (hvad der skal
anses for »generation-skipping transfer«) var bosat i en af eller
begge de kontraherende stater.
2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde
indskrænke nogen udelukkelse, undtagelse, fritagelse, fradrag eller anden
begunstigelse, der for tiden eller senere indrømmes:
a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning; eller
b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.
3. Uanset enhver bestemmelse i denne overenskomst -
bortset fra stykke 4 i denne artikel - kan en kontraherende stat beskatte
overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping
transfers« fra de i denne bosatte (i den i artikel 4 (skattemæssigt
hjemsted) fastsatte betydning) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte
overførsler i boer efter, gaver fra og »generation-skipping
transfers« fra statsborgere i denne, som om denne overenskomst ikke
havde fået virkning. Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en
tidligere statsborger, hvis fortabelse af statsborgerskab har haft
unddragelse af en hvilken som helst skat (herunder, i denne forbindelse,
indkomstskat) som et af sine primære formål, men kun for en periode af ti år
efter sådan fortabelse.
4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke berøre:
a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til
artiklerne 10 (ophævelse af dobbeltbeskatning), 11 (ikke-diskriminering) og
12 (fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler); og
b) med hensyn til fysiske personer, som hverken er statsborgere i eller
har fast bopæl i en kontraherende stat, de fordele, der er indrømmet af denne
stat i henhold til artikel 14 (personer ansat ved diplomatiske og konsulære
repræsentationer).
Artikel 2
DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER
1. De skatter, på hvilke overenskomsten finder
anvendelse, er:
a) i De forenede Stater: den føderale boskat; den føderale gaveskat; og
den føderale skat på »generation-skipping transfers«;
b) i Danmark: afgiften af arv og gave.
2. Denne overenskomst skal også finde anvendelse på
alle skatter og afgifter af samme eller væsentlig samme art på boer, arv,
gaver og andre overførsler, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes
som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter og afgifter. De
kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden
underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive
skattelove, og skal give hinanden underretning om alt officielt
offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af denne overenskomst,
herunder kommentarer, anvisninger, kendelser eller retsafgørelser.
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
1. Hvis ikke andet fremgår af sammenhængen, skal i
denne overenskomst:
a) udtrykket »De forenede Stater« betyde Amerikas forenede
Stater og omfatte, når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område
uden for De forenede Staters territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og De forenede Staters love er blevet eller senere måtte blive
betegnet som et område, inden for hvilket De forenede Stater kan udøve sine
rettigheder med hensyn til udforskningen og udnyttelsen af naturforekomster
på havbunden eller i dens undergrund; udtrykket »De forenede
Stater« omfatter ikke Puerto Rico, Jomfruøerne (The Virgin Islands),
Guam eller nogen anden besiddelse under De forenede Stater;
b) udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark og omfatte,
når det anvendes i geografisk betydning, ethvert område uden for Danmarks
territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og dansk ret er
blevet eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket
Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til udforskningen og
udnyttelsen af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund;
udtrykket »Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;
c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og
»foretagende i den anden kontraherende stat« betyde henholdsvis et
foretagende, som drives af en i en kontraherende stat bosat, og et
foretagende, som drives af en i den anden kontraherende stat bosat;
d) udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med
et skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport
udelukkende finder sted mellem pladser i den anden kontraherende stat;
e) udtrykket »kompetent myndighed« betyde:
(i) i De forenede Stater: finansministeren (the Secretary of the
Treasury) eller hans stedfortræder; og
(ii) i Danmark: ministeren for skatter og afgifter eller hans
befuldmægtigede stedfortræder;
f) udtrykkene »kontraherende stat« og »den anden
kontraherende stat« betyde Danmark eller De forenede Stater, alt efter
sammenhængen.
2. Ved anvendelsen af denne overenskomst i en
kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen og under
hensyn til bestemmelserne i artikel 12 (fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler), ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den
betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå denne
overenskomst finder anvendelse.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
1. I denne overenskomst har en fysisk person bopæl
a) i De forenede Stater, såfremt han i henhold til De forenede Staters
lovgivning er hjemmehørende eller statsborger der;
b) i Danmark, såfremt han i henhold til dansk lovgivning er hjemmehørende
der.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge de kontraherende stater,
bestemmes hans status under hensyn til bestemmelserne i stykke 3 efter
følgende regler:
a) den fysiske person skal anses for at have været bosat i den
kontraherende stat, i hvilken han havde en fast bolig til sin rådighed; hvis
en sådan fysisk person havde en fast bolig til sin rådighed i begge stater,
skal han anses for at have været bosat i den stat, med hvilken han havde de
stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne den fysiske person
havde midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke havde en fast
bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at have været
bosat i den stat, hvori han sædvanligvis havde ophold;
c) hvis den fysiske person sædvanligvis havde ophold i begge stater,
eller hvis han ikke havde sådant ophold i nogen af dem, skal de kompetente
myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
3. I tilfælde, hvor en fysisk person ved sin død, ved
ydelsen af en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer«
a) var statsborger i den ene kontraherende stat og ikke tillige
statsborger i den anden kontraherende stat, og
b) efter bestemmelserne i stykke 1 var bosat i begge kontraherende
stater, og
c) efter bestemmelserne i stykke 1 havde været bosat i den anden
kontraherende stat i sammenlagt mindre end fem år (også omfattende perioder
af midlertidigt fravær) inden for den forudgående syvårsperiode,
skal denne fysiske persons bopæl, uanset bestemmelserne i stykke 2, anses
for at have været i den kontraherende stat, hvori han var statsborger.
4. En fysisk person, som ved sin død, ved ydelsen af
en gave eller på tidspunktet for en »deemed transfer« var
hjemmehørende i en af De forenede Staters besiddelser, og som alene var
blevet statsborger i De forenede Stater i kraft af, at han (a) var
statsborger i en besiddelse, eller (b) var født eller hjemmehørende i en
besiddelse, skal i denne overenskomst anses for hverken at have været bosat i
eller at have været statsborger i De forenede Stater.
Artikel 5
FAST EJENDOM
1. Overførsler og »deemed transfers« af fast
ejendom beliggende i en kontraherende stat kan beskattes i denne stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges
den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori
ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til
fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug,
rettigheder på hvilke den almindelige lovgivning om fast ejendom finder
anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til
varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten
til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og
luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.
Artikel 6
ERHVERVSFORMUE I ET FAST DRIFTSSTED OG AKTIVER, DER HØRER TIL ET FAST
STED, SOM ANVENDES TIL UDØVELSE AF FRIT ERHVERV
1. Bortset fra aktiver omtalt i artiklerne 5 (fast
ejendom) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan overførsler og »deemed
transfers« af aktiver, der indgår i erhvervsformuen i et fast
driftssted, beskattes i den stat, i hvilken det faste driftssted er
beliggende.
2. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
3. Udtrykket »fast driftssted« omfatter
navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
4. Et bygnings-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted, hvis det varer mere end tolv måneder.
5. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling
eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende
til bearbejdelse hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage
indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve
enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller
hjælpende karakter;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig
udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat, at det
faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af
forberedende eller hjælpende karakter.
6. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3 skal et
foretagende i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig
repræsentant, som omhandles i stykke 7, handler på foretagendets vegne og har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne
stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for
foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne
forhold, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis de var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast
driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.
7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller anden uafhængig
repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres
sædvanlige erhvervsvirksomhed.
8. Bortset fra aktiver omtalt i artikel 5 (fast
ejendom) kan overførsler og »deemed transfers« af aktiver, som
hører til et fast sted, der anvendes til udøvelse af frit erhverv, beskattes
i den kontraherende stat, i hvilken det faste sted er beliggende.
Artikel 7
SKIBE OG LUFTFARTØJER
Uanset bestemmelserne i artikel 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og
aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit
erhverv) kan overførsler og »deemed transfers« af skibe og
luftfartøjer, som tilhører en i en af de kontraherende stater bosat, og som
er anvendt i international trafik, og af rørlig formue, der anvendes ved
driften af sådanne skibe og luftfartøjer, herunder containere, kun beskattes
i denne stat.
Artikel 8
IKKE UDTRYKKELIGT NÆVNT FORMUE
Overførsler og »deemed transfers« af anden formue end formue
omtalt i artiklerne 5 (fast ejendom), 6 (erhvervsformue i et fast driftssted
og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit
erhverv) og 7 (skibe og luftfartøjer) kan kun beskattes i den kontraherende
stat, hvori den afdøde var bosat ved sin død, giveren ved ydelsen af gaven
eller overdrageren ved den »deemed transfer«.
Artikel 9
LEMPELSER
1. Overførsel eller »deemed transfer« af
formue til eller til brug for en kontraherende stat, dens politiske
underafdeling eller lokale myndighed, eller til et selskab eller en
organisation i en kontraherende stat udelukkende med religiøse, velgørende,
videnskabelige, litterære eller undervisningsmæssige formål skal, såfremt en
sådan overførsel i denne stat er fritaget for skat eller beskattes med nedsat
skattesats, af den anden kontraherende stat behandles, som om overførslen
eller den »deemed transfer« var sket til et tilsvarende selskab
eller organisation i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor formue overgår fra en afdød, der
a) var bosat i Danmark (i den i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted)
omhandlede betydning), til dennes ægtefælle, skal De forenede Stater ved
beregningen af sin skat indrømme det samme ægtefællefradrag, som ville blive
indrømmet en i De forenede Stater bosat afdød, og der skal i så fald anvendes
de skattesatser, som ville finde anvendelse, såfremt afdøde havde været bosat
i De forenede Stater. Såfremt De forenede Staters skat beregnet uden
hensyntagen til forrige punktum er lavere end den efter forrige punktum
beregnede, skal den laveste skat finde anvendelse;
b) var bosat i De forenede Stater (i den i artikel 4 (skattemæssigt
hjemsted) omhandlede betydning), til dennes ægtefælle, skal Danmark, hvis
ægtefællen begærer det, beregne sin skat, som om bestemmelserne i dansk
lovgivning om formuefællesskab i ægteskab fandt anvendelse på denne formue.
Artikel 10
OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
1. I tilfælde, hvor De forenede Stater på grundlag af
en fysisk persons bopæl eller statsborgerskab påligner skat, skal
dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:
a) I tilfælde, hvor Danmark påligner en overførsel eller en »deemed
transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne 5 (fast
ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der hører
til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal De
forenede Stater indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i
overensstemmelse med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed
transfer«, med et beløb svarende til den til Danmark betalte skat af
denne overførsel eller »deemed transfer«;
b) såfremt den fysiske person var statsborger i De forenede Stater og ved
sin død, ved gaveydelsen eller ved den »deemed transfer« bosat i
Danmark, skal De forenede Stater, udover ethvert fradrag som skal indrømmes i
henhold til litra a), indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i
overensstemmelse med dets lovgivning af en sådan overførsel eller
»deemed transfer« af formue (bortset fra formue, hvis overførsel
eller »deemed transfer« De forenede Stater kan beskatte i
overensstemmelse med artiklerne 5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et
fast driftssted og aktiver, der hører til et fast sted, som anvendes til
udøvelse af frit erhverv)), som svarer til den til Danmark betalte skat af
denne overførsel eller »deemed transfer«.
2. I tilfælde, hvor Danmark på grundlag af en fysisk
persons bopæl påligner skat, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:
I tilfælde, hvor De forenede Stater påligner en overførsel eller en
»deemed transfer« af formue skat i overensstemmelse med artiklerne
5 (fast ejendom) eller 6 (erhvervsformue i et fast driftssted og aktiver, der
hører til et fast sted, som anvendes til udøvelse af frit erhverv), skal
Danmark indrømme et fradrag i den skat, som er beregnet i overensstemmelse
med dets lovgivning af denne overførsel eller »deemed transfer«,
med et beløb svarende til den til De forenede Stater betalte skat af denne
overførsel eller »deemed transfer«.
3. Såfremt en kontraherende stat påligner en
overførsel i et bo skat, skal det fradrag, som skal indrømmes efter stykke 1
eller 2, også omfatte fradrag af enhver skat, som den anden kontraherende
stat tidligere har pålignet gaver, der er ydet af afdøde, eller
»generation-skipping transfers«, som denne anses for at have
foretaget, såfremt den førstnævnte stat beskatter sådanne overførsler med
skatten på overførsler i et bo.
4. Fradrag, som en kontraherende stat skal indrømme
efter stykke 1 eller 2, nedsættes ikke med fradrag, som den anden
kontraherende stat har indrømmet for skatter betalt af tidligere overførsler
eller »deemed transfers«.
5. Fradrag, som Danmark skal indrømme i
overensstemmelse med stykkerne 2 og 3, skal også omfatte fradrag for skatter
betalt til politiske underafdelinger i De forenede Stater i det omfang, De
forenede Stater indrømmer fradrag for disse skatter.
6. Fradrag, som skal indrømmes efter stykkerne 1 og 2,
skal ikke overstige den del af en kontraherende stats skat, beregnet før
fradrag, som svarer til den overførsel eller »deemed transfer« af
formue, for hvilken der efter de nævnte stykker skal indrømmes fradrag.
7. Ethvert krav om fradrag for eller tilbagebetaling
af skat, der har sit grundlag i bestemmelserne i denne artikel, kan
fremsættes indtil to år efter den endelige fastsættelse (administrativt eller
ved domstolene) og efter betalingen af den skat, for hvilken der kræves
fradrag efter denne artikel, forudsat at fastsættelsen og betalingen har
fundet sted inden ti år efter dødsfaldet, gavetidspunktet eller den
»deemed transfer«. De kompetente myndigheder kan ved gensidig
aftale forlænge tiårsfristen, såfremt omstændighederne er til hinder for
fastsættelsen af de skatter, for hvilke fradrag kræves. Tilbagebetaling, der
alene beror på bestemmelserne i denne overenskomst, sker uden betaling af
rente af de tilbagebetalte beløb.
Artikel 11
IKKE-DISKRIMINERING
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i
den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal også finde
anvendelse på personer, der ikke er bosat i en af eller begge de
kontraherende stater. Statsborgere i De forenede Stater, der ikke er bosat i
De forenede Stater, er imidlertid, for så vidt angår De forenede Staters
beskatning af overførsler og »deemed transfers«, ikke at betragte
som værende under samme forhold som danske statsborgere, der ikke er bosat i
De forenede Stater.
2. Beskatningen af overførslen eller den »deemed
transfer« af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende
stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mere byrdefuld i denne
anden stat end beskatningen af overførsler eller »deemed transfers«
af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne
bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat
til at indrømme hjemmehørende i den anden kontraherende stat de personlige
skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer
personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.
3. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (de af
overenskomsten omfattede skatter) skal bestemmelserne i denne artikel finde
anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse, der er pålignet af en
kontraherende stat, dens politiske underafdeling eller lokale myndighed.
Artikel 12
FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for
ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse
med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag
for de kompetente myndigheder i hver af de kontraherende stater. Denne
indbringelse skal ske inden eet år efter, at krav om fritagelse, fradrag
eller tilbagebetaling efter denne overenskomst er blevet endeligt afgjort
eller afslået.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den
anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres
uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters
interne lovgivning.
3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater
skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål,
der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af
overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af aftaler
i overensstemmelse med de foranstående stykker.
Artikel 13
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre
bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne
lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang
denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger
er ikke begrænset af artikel 1 (de af overenskomsten omfattede personer).
Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som
hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne
stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med
administration, påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller
klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under
offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller
den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig,
forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller
nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville
stride mod almene interesser (ordre public).
3. Hvis en kontraherende stat i overensstemmelse med
denne artikel har anmodet om oplysninger, skal den anden kontraherende stat
tilvejebringe de oplysninger, som anmodningen vedrører, på samme måde og i
samme omfang, som om den førstnævnte stats skatter var denne anden stats
skatter og var pålignet af denne anden stat. Såfremt den kompetente myndighed
i en kontraherende stat udtrykkeligt fremsætter ønske derom, skal den
kompetente myndighed i den anden kontraherende stat i henhold til denne
artikel tilvejebringe oplysninger i form af vidneforklaringer og bekræftede
eksemplarer af ikke offentligt tilgængelige, originale dokumenter (herunder
bøger, notater, beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt
materiale), i det omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan
tilvejebringes i henhold til lovgivningen og den administrative praksis i
denne anden stat for så vidt angår dens egne skatter.
4. For så vidt angår denne artikel skal denne
overenskomst finde anvendelse ikke blot på de skatter, på hvilke
overenskomsten iøvrigt finder anvendelse, men også på de kontraherende
staters skatter af enhver art og betegnelse.
Artikel 14
PERSONER ANSAT VED DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE REPRÆSENTATIONER
Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft
af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 15
IKRAFTTRÆDEN
1. De kontraherende staters regeringer skal ad
diplomatisk vej underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser
for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.
2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved
modtagelsen af den seneste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og
dens bestemmelser skal have virkning for overførsler i boer efter fysiske
personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og »deemed
transfers«, der finder sted, fra og med den dag, overenskomsten træder i
kraft.
Artikel 16
OPSIGELSE
Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en
kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten
til enhver tid fem år efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i
kraft, ved ad diplomatisk vej mindst seks måneder forud at give meddelelse om
opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ikke have virkning for overførsler
i boer efter fysiske personer, der afgår ved døden, gaver, der ydes, og
»deemed transfers«, der finder sted efter den 31. december, der
følger efter den dato for opsigelse, som er anført i meddelelsen om
opsigelsen.
Udfærdiget i Washington i to eksemplarer på engelsk og dansk, således at
begge tekster har lige gyldighed, den 27. april 1983.
For Kongeriget Danmark
Otto Borch
For Amerikas forenede Stater
Robert D. Blackwill
I forbindelse med ratifikationen har Amerikas forenede Stater taget
følgende forbehold:
Uanset bestemmelserne i art. 9, stk. 2 (lempelser) skal Amerikas forenede
Stater og Danmark ikke påligne deres afgifter på dødsboer og arv for så vidt
angår formue, der overgår fra en afdød, der er bosat i henholdsvis Danmark og
Amerikas forenede Stater (i den i artikel 4 (skattemæssigt hjemsted)
omhandlede betydning) til sådan afdøds ægtefælle, hvis, ved beregningen af
dansk skat, ægtefællen begærer dette. Denne bestemmelse skal ikke fortolkes
således, at den forpligter Amerikas forenede Stater til at indrømme
skattefritagelse for mellem ægtefæller stedfundne overførsler, der ikke ville
være fritagne for beskatning i henhold til den i Amerikas forenede Stater på
tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden gældende lovgivning, når sådanne
overførsler sker fra en person, der er bosiddende i Amerikas forenede Stater.
Overenskomsten trådte i medfør af artikel 15, stk. 2, i kraft den 7.
november 1984.
MINISTERIET FOR SKATTER OG AFGIFTER, DEN
15. DECEMBER 1986
Isi Foighel
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Udbetalinger fra trust i USA er skattepligtige som yderligere kapitalindkomst med – Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er overholdt – Lempelse Landsskatteretten · 7. september 2026
- Yderligere kapitalindkomst – Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er overholdt – Lempelse for amerikansk skat Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Trust - USA - gave - dobbeltbeskatning Retsinformation · 23. maj 2023
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Amerikansk Trust – gave – arv - dobbeltbeskatningsaftale Retsinformation · 29. juli 2026
- Lov om gennemførelse af protokol til ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland Retsinformation · 1. december 2021