Spring til indhold

Retsinformation

Cirkulære om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

Gældende CIR nr 39 af 21/03/2000CirkulæreSkatte- og Vækstministeriet29. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Cirkulære om lov nr. 386 af 2. juni 1999

om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven,

personskatteloven og boafgiftsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og

goodwill m.v.)

Indholdsfortegnelse:

1.

Indledning

2

2.

Hvad er en løbende ydelse, § 12 B, stk. 1

2

3.

Reglernes anvendelsesområde

3

3.1.

Parterne

3

3.2.

Aktiverne

4

3.3.

Institutioner m.v.

4

4.

Beskatningen af løbende ydelser

4

4.1.

Kapitalisering, § 12 B, stk. 2

4

Læs alt

4.2.

Førelse af saldo, § 12 B, stk. 3

5

4.3.

Negativ saldo, § 12 B, stk. 4 og 5

6

4.4.

Den løbende ydelses ophør, § 12 B, stk. 4 og

5

6

4.5.

Afståelse af retten til ydelsen

7

4.5.1.

Modtagerens beskatning, § 12 B, stk. 6

7

4.5.2.

Afståelse til yderen, § 12 B, stk. 7

7

4.5.3.

Afståelse til tredjemand, § 12 B, stk. 8

8

4.6.

Afståelse af forpligtelsen, § 12 B, stk.

9

8

5.

Indkomstart

8

6.

Henstandsordningen

8

7.

Afskrivning på udbytteretter

10

8.

Eksempler vedrørende beskatning af løbende

ydelser

10

9.

Ikrafttræden af ændringerne i ligningsloven,

afskrivningsloven og personskatteloven

14

10.

Boafgiftsloven

14

10.1.

Boafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller

indtægtsnydelser, § 14

14

10.2.

Gaveafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller

indtægtsnydelser, § 24

15

10.3.

Ikrafttræden af ændringerne i boafgiftsloven

16

1. Indledning

Dette cirkulære omtaler de ændringer, der blev

gennemført ved lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af

ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven

(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.).

Med loven er der foretaget en generel omlægning af

beskatningen af løbende ydelser, som udgør helt eller delvist

vederlag i gensidigt bebyrdende aftaler, der er indgået den 1. juli

1999 eller senere. Indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 1999 var den

skattemæssige behandling af løbende ydelser reguleret af

ligningslovens § 12, stk. 7, og statsskattelovens § 4. Disse regler har i et

vist omfang medført en dobbeltbeskatning på grund af

kombinationen af kapitalisering og løbende beskatning. Dette skyldes,

at den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse indgår

ved opgørelsen af modtagerens afståelsessum og dermed i den

skattepligtige avance, der beskattes på afståelsestidspunktet,

samtidig med, at de enkelte ydelser er skattepligtige, efterhånden som

de betales. For yderen har der ligeledes kunnet forekomme dobbelte

skattemæssige virkninger. Hvis den løbende ydelse er vederlag

for erhvervelsen af et afskrivningsberettiget aktiv, indgår den

kapitaliserede værdi således i erhververens afskrivningsgrundlag

samtidig med, at denne har fradragsret for ydelserne, efterhånden som

disse betales.

Med loven lovfæstes det, at der skal ske

kapitalisering af de løbende ydelser, og at den løbende

beskatning og fradragsretten skal udskydes til det tidspunkt, hvor den

nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede

værdi af den løbende forpligtelse på aftaletidspunktet. En

bestemmelse, der samlet regulerer dette, er indsat som § 12 B i

ligningsloven.

For gensidigt bebyrdende aftaler indgået før

den 1. juli 1999 gælder de hidtidige regler om beskatningen af

løbende ydelser uændret. Disse regler vil ikke blive behandlet

nærmere i dette cirkulære.

Med loven er endvidere gennemført en særlig

henstandsordning ved beskatning af goodwill og andre immaterielle aktiver,

der ved salg finansieres med en løbende ydelse. Ordningen

indebærer, at sælger først skal betale den opgjorte skat,

efterhånden som ydelserne modtages. Reglerne er indsat i

afskrivningslovens § 40, stk. 7.

Loven indeholder endvidere ændringer af

boafgiftslovens regler vedrørende kapitaler og formuegoder,

hvorpå der hviler løbende ydelser i form af brugs- og

indtægtsnydelser. Disse regler er justeret, således at de

harmonerer med de nye regler om beskatning af løbende ydelser.

Ændringerne medfører blandt andet afgiftsmæssige

lettelser.

2. Hvad er en løbende ydelse, § 12 B, stk. 1

I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver

kan parterne vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at

en del af købesummen betales i form af en løbende ydelse.

Der er tale om en løbende ydelse, når der

hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed - eksempelvis en »livsvarig

ydelse« - eller om de enkelte ydelsers størrelse - eksempelvis fordi

de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller

omsætning. Ydelserne er således ikke et led i afviklingen af et

nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et

almindeligt gældsforhold, hvor ydelserne består i afdrag og

renter. Det er endvidere afgørende, at den løbende ydelse

løber ud over aftaleåret, det vil sige, at en eller flere

ydelser opgøres og forfalder efter aftaleårets udløb. Er

der tale om den ovennævnte form for usikkerhed med hensyn til ydelsens

størrelse, indebærer det, at der er tale om en løbende

ydelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Ved

aftaleåret forstås det indkomstår, hvori aftalen

indgås.

Som det fremgår af lovens definition på en

løbende ydelse er det kun beløb, hvorom der hersker usikkerhed,

der kan betegnes som en løbende ydelse. Såfremt der i aftalen er

fastsat en tidsbegrænset årlig minimumsbetaling, er det

beløbet derudover, der anses for at være den løbende

ydelse. Selve minimumsbeløbet anses for at være afdrag på

en fordring, idet man ved overdragelsen kan opgøre det

nøjagtige beløb, som minimumsbetalingerne vil udgøre

over den givne årrække. Behandlingen heraf afgøres efter

skattelovgivningens almindelige regler, typisk kursgevinstloven.

Indeholder en aftale, dels et fastsat

afståelsesvederlag, der erlægges i aftaleåret, dels en

reguleringsbestemmelse vil det afhænge af den nærmere udformning

af denne, om der foreligger en løbende ydelse.

Går reguleringen ud på, at der i tillæg

til betalingen af et kontantbeløb i aftaleåret, skal betales en

procentdel af for eksempel overskuddet i ét eller flere

efterfølgende år, udgør de overskudsafhængige

beløb en løbende ydelse, hvis værdi skal kapitaliseres og

beskattes i aftaleåret sammen med kontantvederlaget.

En reguleringsklausul om, at sælgeren i

tilfælde af eksempelvis omsætningsnedgang, skal betale et

beløb til køberen, dvs. at en del af det modtagne vederlag skal

»tilbagebetales«, er ikke omfattet af reglerne i § 12 B.

Drejer det sig om, at der i aftalen tages forbehold for

udefrakommende begivenheder, såsom miljø- eller skattekrav, vil

der ikke være tale om en løbende ydelse. Den aftalte

reguleringsbestemmelse i tilfælde af et sådant krav er ikke en

berigtigelsesform.

En løbende ydelse kan også bestå i

naturalier. Der kan for eksempel være tale om, at køberen af en

virksomhed som en del af betalingen påtager sig at stille en fribolig

til rådighed for sælgeren.

Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i

anden lovgivning, er det de deri fastsatte bestemmelser, der finder

anvendelse. Der kan f.eks. være tale om ydelser i henhold til

pensionsbeskatningsloven. Ligeledes skal eksempelvis renter ikke behandles

som en løbende ydelse. Det betyder også, at indeksregulerede

fordringer eller variable rentebetalinger ikke betragtes som løbende

ydelser, uanset den usikkerhed, der måtte være, men behandles

efter de for den type fordringer eller rentebetalinger gældende

regler.

Tilsvarende skal reglerne i ligningslovens § 12 B ikke

anvendes, hvis der er tale om overdragelse af for eksempel ophavsretten til

en bog, hvor reglen i ligningslovens § 27A om fordeling af

vederlagsbeløb på de år, de faktisk betales, finder

anvendelse. Skattepligtige, der skal beskattes af vederlag for

afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske

værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende

tidsbegrænsede rettigheder eller vederlag for knowhow, kan, hvis

vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i

afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at

indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige

aftale kunne kræves betalt i det pågældende år.

Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det

år, hvori de betales. Det er en betingelse for at anvende

ligningslovens § 27 A, at den skattepligtige er ophavsmand til den

afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende

rettighed eller knowhow er afhændet som led i den skattepligtiges

næringsvej eller i spekulationsøjemed. Ligningslovens § 27 A

omfatter ikke vederlag for goodwill.

For at reglerne i ligningslovens § 12 B finder anvendelse,

er det en betingelse, at den løbende ydelse udgør vederlag i en

aftale om overdragelse af et eller flere aktiver. Uden for

bestemmelsen falder således royalties, dvs. betalinger, der modtages

som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent,

varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller

fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,

kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Reglernes anvendelsesområde

3.1. Parterne

Parterne i den gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse

af et aktiv mod en løbende ydelse kan være såvel personer

som selskaber m.v., og disse vil således være omfattet af § 12

B.

Reglerne i § 12 B finder kun anvendelse, såfremt

mindst den ene af parterne, der indgår aftalen om en løbende

ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse var fuldt

skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig hertil efter

reglerne om fast driftssted her i landet, jf. § 12 B, stk. 10.

Såfremt den anden part senere bliver skattepligtig

til Danmark efter disse regler, anvendes ordningen også for den

pågældende. Reglerne anvendes med udgangspunkt i den

kapitaliserede værdi, som blev opgjort for den part, der var

skattepligtig ved aftalens indgåelse.

Såfremt den tilflyttede part modtager ydelser, skal

den pågældende ved tilflytningen således opgøre en

saldo som forskellen mellem den kapitaliserede værdi ved aftalens

indgåelse og de ydelser, som den pågældende har modtaget i

perioden mellem aftalens indgåelse og tidspunktet for indtræden

af skattepligten. Sålænge denne saldo er positiv, beskattes den

pågældende ikke af ydelserne. I det indkomstår, hvor

saldoen bliver negativ, beskattes den pågældende af det negative

beløb for dette år. Derefter beskattes den

pågældende af ydelserne.

Såfremt den tilflyttede part er yderen i relation

til den løbende ydelser, skal den pågældende ved

tilflytningen opgøre en saldo som forskellen mellem den kapitaliserede

værdi ved aftalens indgåelse og de ydelser, som den

pågældende har betalt i mellemtiden. Sålænge denne

saldo er positiv, har den pågældende ikke fradragsret for

ydelserne. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, har den

pågældende fradragsret for det negative beløb for dette

år. Derefter har den pågældende fradragsret for

ydelserne.

Situationen, hvor ingen af parterne ved aftalens

indgåelse var fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige

til Danmark, men en eller begge efterfølgende bliver det, falder uden

for de her omtalte regler i ligningslovens § 12 B og skal behandles efter

skattelovgivningens almindelige regler. For så vidt angår

modtageren indebærer dette, at der skal ske beskatning af de ydelser,

der forfalder efter skattepligtens indtræden. Hvad angår yderen

vil en eventuel fradragsret for ydelserne afhænge af en vurdering af,

om ydelserne har karakter af en driftsomkostning.

3.2. Aktiverne

Aftalen kan angå vederlag for overdragelse af alle

former for aktiver, herunder fast ejendom, goodwill, aktier og andre

værdipapirer.

Ligningslovens § 12 B omfatter også de situationer,

hvor den løbende ydelse er vederlag for afståelse af et aktiv,

hvor avancen ikke er skattepligtig. Der kan eksempelvis være tale om et

parcelhus, der har tjent som familiens bolig. Det indebærer

således, at der også i disse situationer skal udregnes en

kapitaliseret værdi af den løbende ydelse. Først hvis de

modtagne ydelser overstiger den kapitaliserede værdi, sker der

beskatning. Hermed sikres det, at der ikke foretages løbende

beskatning af den del af den løbende ydelse, der er afdrag på en

skattefri avance.

3.3. Institutioner m.v.

Efter ligningslovens § 12 B, stk. 11, kan bestemmelserne i

§ 12 B, stk. 3-10, ikke anvendes, hvis den gensidigt bebyrdende aftale

indebærer en forpligtelse, hvorefter yderen skal udrede løbende

ydelser til institutioner m.v., over hvilken yderen eller dennes familie har

bestemmende indflydelse. Der skal dog af hensyn til en eventuel

avancebeskatning på aftaletidspunktet foretages en kapitalisering af

den løbende ydelse. I de nævnte situationer vil der ikke

være fradragsret for ydelserne, heller ikke for den del, der overstiger

den kapitaliserede værdi. Modtageren af en sådan løbende

ydelse skal medregne ydelserne til den skattepligtige indkomst, jf.

statsskattelovens § 4 c.

4. Beskatningen af løbende ydelser

4.1. Kapitalisering, § 12 B, stk. 2

Den løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse

med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den kapitaliserede

værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som

kontantværdien eller nutidsværdien. Man når frem til den

kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige

nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente.

Fastsætter andre dele af skatte- og

afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler

følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske

efter de tabeller, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18.

december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller

indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.

Er den løbende ydelse af en sådan karakter,

at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering,

må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet

foretages af parterne. Sælger og køber skal således

nå til enighed om størrelsen af de forventede fremtidige

nominelle ydelser og den markedsrente, hvormed disse skal tilbagediskonteres.

Renten vil bl.a. afspejle sælgers og købers renteforhold samt

det forhold, at sælger eventuelt påtager sig en del af

driftsrisikoen i aftaleperioden.

Ved skønnet kan der endvidere henses til

værdien i handel og vandel af det formuegode, f.eks. goodwill, der

vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den

nærmere udformning af den løbende ydelse må anses for at

forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren

under lignende vilkår ville kunne opnå for det

pågældende aktiv. Den kapitaliserede værdi af den

løbende ydelse må således forventes at svare til

kontantværdien af det aktiv, der vederlægges med en

løbende ydelse.

Kapitaliseringen er undergivet de skatteansættende

myndigheders prøvelse. Det vil sige, at den skatteansættende

myndighed kan tilsidesætte kapitaliseringen, hvis skønnet ikke

svarer til den reelle værdi af den løbende ydelse. Som eksempel

kan nævnes, at den løbende ydelse består af 10 pct. af

virksomhedens overskud i de næste 10 år. Her må

kapitaliseringen fastsættes efter parternes skøn. Hvis parterne

ansætter virksomhedens overskud betydeligt højere i

løbetiden, end overskuddet har været de seneste år op til

aftalens indgåelse, uden at det er tilstrækkeligt

sandsynliggjort, at overskuddet må forventes at stige, vil

kapitaliseringen næppe blive accepteret.

Hvor parterne har konkret modstridende interesser, kan de

forvente, at ligningsmyndighederne vil lægge den af parterne valgte

tilbagediskonteringsrente til grund. I tilfælde, hvor parterne ikke har

konkret modstridende interesser, vil ligningsmyndighederne kunne

tilsidesætte den valgte rente, såfremt denne ikke er udtryk for

en markedsrente i det pågældende forhold. At parterne ikke har

konkret modstridende interesser kan eksempelvis følge af, at der er

tale om løbende ydelser i familieforhold, mellem interesseforbundne

parter, mellem koncernforbundne selskaber, eller fordi parternes forskellige

forhold gør valget af en høj eller en lav rente fordelagtigt

for begge parter. Told·Skat vil to gange årligt udmelde en rentesats,

der vil kunne anvendes til kapitalisering af løbende ydelser,

såfremt parterne ikke selv har kunnet nå frem til et bedre udtryk

for markedsrenten i det pågældende forhold.

I det tilfælde, hvor modtager og yder af den

løbende ydelse ikke hører under den samme

skatteansættende myndighed, foretager modtagers skatteansættende

myndighed prøvelsen af kapitaliseringen af den løbende ydelse.

Modtagers skatteansættende myndighed skal høre yders

skatteansættende myndighed, inden der træffes

afgørelse.

Det kræves endvidere, at det fremgår af

parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende

ydelse, og hvilke aktiver der vederlægges på anden vis.

Parterne har pligt til at oplyse de skatteansættende

myndigheder om den indgåede aftale, herunder om kapitaliseringen og den

efter § 12 B, stk. 2, 5. pkt., foretagne fordeling. Oplysningen skal ske ved

at indsende en meddelelse til myndighederne senest samtidig med

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det

indkomstår, hvori aftalen indgås.

Har parterne ikke afgivet de fornødne oplysninger,

foreligger der ikke en behørig selvangivelse. En tilsidesættelse

af oplysningspligten betyder derimod ikke, at regelsættet ikke finder

anvendelse.

Når overdragelsen sker mellem parter, der ikke har

konkret modsatrettede interesser, vil der udover prøvelsen af

kapitaliseringen af den løbende ydelse, kunne foretages en

prøvelse efter skattelovgivningens almindelige regler af, om

overdragelsessummen i form af den løbende ydelse svarer til

handelsværdien af det overdragne aktiv.

4.2. Førelse af saldo, § 12 B, stk. 3

Den kapitaliserede værdi skal føres på

en saldo. Denne saldo udgør i år 1 den kapitaliserede

værdi på aftaletidspunktet. Saldoen skal føres af

såvel modtageren som yderen af den løbende ydelse. Saldoen

opgøres herefter hvert år, således at den nominelle

værdi af de betalte ydelser fradrages saldoen. Saldoen efter fradrag

for de i indkomståret betalte ydelser overføres til det

følgende indkomstår. Begge parter skal have det samme

beløb på saldoen, jf. dog nedenfor om afståelse af retten

til den løbende ydelse. Saldoværdien giver et aktuelt udvisende

af, hvor stor en del af den kapitaliserede værdi, der endnu ikke er

modsvaret af betalte ydelser. Så længe saldoen er positiv,

beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren, og yderen kan ikke foretage

fradrag for disse. Saldoen føres til og med det indkomstår,

hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvor saldoen

bliver negativ. Saldoen skal hvert år oplyses til de

skatteansættende myndigheder, og dette skal ske senest samtidig med

udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte

indkomstår.

Under afsnit 8. er der givet eksempler på

anvendelsen af det i § 12 B fastsatte saldosystem.

Består den løbende ydelse i naturalier,

eksempelvis ved, at der som en del af vederlaget for en virksomhed stilles en

fribolig til rådighed for sælgeren, skal den kapitaliserede

værdi heraf ligeledes føres på en saldo. Sælgerens

saldo skal hvert år reduceres med værdien af ydelsen - i

eksemplet boligens udlejningsværdi - i det pågældende

år. Samme beløb skal fratrækkes købers saldo.

Så længe saldoen er positiv, beskattes sælgeren ikke af

værdien af fri bolig, og køberen kan ikke foretage fradrag for

ydelsen. For at en ydelse kan siges at udgøre et vederlag fra

køber til sælger, må køber først erhverve

ret til det, der erlægges. Det gælder virksomhedens overskud,

aktieudbytte o.s.v. På samme måde skal den køber, der

stiller en fribolig til rådighed for sælger, ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en

lejeindtægt svarende til udlejningsværdien.

4.3. Negativ saldo, § 12 B, stk. 4 og 5

Når saldoen bliver negativ, er det et udtryk for, at

de betalte ydelser overstiger den kapitaliserede værdi på

aftaletidspunktet. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal

modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst

for dette indkomstår. Yderen kan fradrage et tilsvarende beløb i

den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.

I efterfølgende indkomstår medregner modtageren de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige indkomst, og yderen fradrager de betalte ydelser. Beskatning

og fradrag sker i kapitalindkomst, jf. afsnit 5. nedenfor.

Det er den faktiske betaling af ydelserne, der er det

afgørende kriterium for skattepligt henholdsvis fradragsret. Herved

fraviges det almindelige udgangspunkt om, at retserhvervelsestidspunktet er

afgørende.

4.4. Den løbende ydelses ophør, § 12 B, stk. 4 og 5

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,

inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i

ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et

beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet, jf. § 12

B, stk. 4, 4. pkt., mens yderen skal medregne et tilsvarende beløb

ved indkomstopgørelsen, jf. § 12 B, stk. 5, 4. pkt.

Modtageren får dog ikke fradrag, hvis der har

været tale om en overdragelse af et aktiv, hvor avancen ved

afståelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, jf. § 12 B,

stk. 4, 5. pkt. Med formuleringen »et sådant aktiv« tilkendegives det,

at det er aktivets art - og den for sådanne aktiver i den

pågældende situation gældende beskatning/skattefrihed - der

er afgørende for, om der skal ske regulering ved ophør af den

løbende ydelse, og ikke det forhold, at der i den konkrete situation

ikke kommer et beløb til beskatning som følge af eksempelvis

anskaffelsessummens størrelse.

Yderen skal ikke beskattes, hvis anskaffelsessummen for

det pågældende aktiv ikke er skatterelevant, jf. § 12 B, stk. 5,

5. pkt. Ved bedømmelsen af, om et aktiv er skatterelevant, skal der

tages udgangspunkt i yderens forhold. Restsaldoen skal således ikke

medregnes i opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i de

tilfælde, hvor beløbet svarer til et beløb, der er

fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan

afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af

skattepligtig avance ved yderens afståelse af aktivet. Beløbet

skal medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot

ét af de nævnte forhold gør sig gældende.

Er der overdraget såvel skatterelevante som ikke

skatterelevante aktiver, foretages der på ophørstidspunktet en

forholdsmæssig fordeling af den resterende positive saldo på de

overdragne aktiver med henblik på modtagerens fradrag eller yderens

beskatning. Herved forstås, at fordelingen sker i samme forhold, som

den oprindelige saldo fordelte sig på de forskellige aktiver. Har

parterne således efter § 12 B, stk. 2, oplyst, at der er sket

overdragelse mod en løbende ydelse, der er kapitaliseret til 600.000

kr., hvoraf de 400.000 kr. er vederlag for goodwill, og de 200.000 kr. for en

privat bil, vil en restsaldo på 60.000 kr. skulle fordeles med 40.000

kr. på goodwill og 20.000 kr. på bilen.

Der kan ikke foretages fradrag for den del af saldoen, der

svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter

afskrivningslovens § 40, stk. 7. Dette hænger sammen med reglen i

afskrivningslovens § 40, stk. 7, om, at kravet på et ikke betalt

henstandsbeløb frafaldes, hvis den løbende ydelse endeligt

ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har

opnået tilstrækkelige ydelser til dækning af

henstandsbeløbet, jf. afsnit 6. nedenfor.

Der er i § 12 B, stk. 5, 6. pkt., fastsat en særlig

regel for den situation, hvor den løbende ydelse ophører, inden

saldoen er gået i nul, og den løbende ydelse er fastsat som

vederlag for et aktiv, yderen stadig ejer, og hvis anskaffelsessum, yderen

ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i

opgørelsen af skattepligtig avance ved afståelse af aktivet. I

stedet for at beskatte yderen af restsaldoen sker der en nedsættelse af

yderens anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb.

Hermed foretages alene en korrektion af den anskaffelsessum, som først

skal bruges ved den senere avanceopgørelse, når aktivet

afstås. I de tilfælde, hvor aktivet er afstået på det

tidspunkt, hvor ydelsen ophører, finder den almindelige regel om

beskatning af restsaldoen i kapitalindkomst anvendelse.

Ordningen gælder kun for

ikke-afskrivningsberettigede aktiver, da yderen for så vidt angår

afskrivningsberettigede aktiver fra aftalens indgåelse drager fordel af

den høje anskaffelsessum.

Bestemmelsen om nedsættelse af yderens

anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb tager

endvidere højde for, at der ved afståelse af aktier, der er

betalt med en løbende ydelse, kan opstå den situation, at det

på tidspunktet for ophør af den løbende ydelse ikke

vides, om yderen ved afståelsen af aktierne bliver skattepligtig af

avancen. Det gælder eksempelvis, hvis yderen er et selskab, og den

løbende ydelse ophører inden tre år, uden at aktierne er

videresolgt. I den situation sker der en nedsættelse af yderens

anskaffelsessum. Afstås aktierne efterfølgende inden for de tre

år, vil den lavere anskaffelsessum slå igennem ved beskatningen.

Den løbende ydelse anses for ophørt,

når den ifølge den indgåede aftale ikke længere

løber, fordi den eksempelvis er tidsbegrænset til et bestemt

antal år, eller fordi en på forhånd aftalt

ophørsgrund er indtrådt. Endvidere kan den anses for

ophørt, hvis det må konstateres, at yderen er ude af stand til

at betale, for eksempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente

likvidation, akkord, forsvinden eller lignende.

I den situation, hvor der ikke er indtrådt en

sådan ophørsgrund, men modtageren opgiver retten til at modtage

den løbende ydelse, foreligger der en afståelse af retten til

den løbende ydelse, og reglerne i § 12 B, stk. 6 og 7, finder

anvendelse, jf. afsnit 4.5.1. og 4.5.2. nedenfor. Sker afståelsen uden

modydelse, foreligger der en gave. En sådan gave eller arv skal

afgiftsberigtiges eller beskattes efter de almindelige regler. I forhold til

opgørelse af saldoen sættes vederlaget til rettens

handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Tilsvarende

gælder ved arv eller arveforskud.

Om en af parternes dødsfald er en

ophørsgrund afhænger af den af parterne indgåede aftale.

Er der truffet aftale om, at en af parternes død skal bringe aftalen

til ophør, finder de ovenfor beskrevne ophørsregler anvendelse.

Såfremt dødsfald ikke er aftalt som ophørsgrund, og en af

parterne dør, inden den løbende ydelse er endeligt

ophørt, viderefører den overlevende part den oprindelige

ordning med saldo m.v. Efter dødsboskattelovens regler indtræder

et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, i afdødes

skattemæssige stilling. Tilsvarende gælder for en

ægtefælle, der beskattes efter reglerne for uskiftet bo m.v. I

andre situationer afhænger det af almindelige successionsregler, om

der kan succederes i saldoen. Den løbende ydelse behandles som et

aktiv henholdsvis passiv på linje med andre aktiver/passiver.

Da korrektionen for, at den kapitaliserede værdi -

og dermed sælgers avancebeskatning og købers

afskrivningsgrundlag - har været for høj eller lav, skal ske

på baggrund af saldoværdien på ophørstidspunktet,

skal der ikke foretages regulering af yderens anskaffelsessum og eventuelle

afskrivningsgrundlag for tidligere indkomstår.

4.5. Afståelse af retten til ydelsen

4.5.1. Modtagerens beskatning, § 12 B, stk. 6

Afstår modtageren retten til den løbende

ydelse, reduceres modtagerens saldo ifølge § 12 B, stk. 6, med det

kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og § 12

B, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at der kun sker

beskatning af den del af vederlaget, der overstiger saldoværdien

på afståelsestidspunktet. Er saldoen efter fradrag af vederlaget

fortsat positiv, kan modtageren fradrage et beløb svarende til

restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant

aktiv er skattepligtig. Er saldoen ophørt, fordi den allerede i et

tidligere indkomstår er blevet negativ, medregnes vederlaget til den

skattepligtige indkomst.

Ved kontantomregnet vederlag forstås den

værdi, der beregnes ved at lægge den kontante del af salgssummen

sammen med eventuelt overtagne gældsposter vedrørende retten.

Sker afståelsen uden modydelse foreligger der en

gave. I forhold til opgørelsen af modtagerens saldo sættes

vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet,

jf. § 12 B, stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller

arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, sker der

således beskatning af det beløb, der overstiger

saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til

rettens handelsværdi fortsat positiv, kan modtageren fradrage

restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant

aktiv er skattepligtig.

4.5.2. Afståelse til yderen, § 12 B, stk. 7

Sker afståelsen af retten til den løbende

ydelse til yderen af den løbende ydelse, fragår

afløsningssummen på yderens saldo, og den pågældende

kan således alene få fradrag for den del af

afløsningssummen, der overstiger saldoen på

afståelsestidspunktet.

Sker afståelsen ved, at modtageren opgiver retten

til at modtage den løbende ydelse, således at der ydes en gave,

sættes vederlaget i forbindelse med opgørelsen af yderens saldo

til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf.

§ 12 B, stk. 7, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller

arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan yderen

fradrage det beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen

efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi

fortsat positiv, skal yderen medregne et beløb svarende til

restsaldoen i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, med mindre

beløbet svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et

aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved yderens

afståelse af aktivet.

Herudover skal den ydede gave eller arv afgiftsberigtiges

eller beskattes efter de almindelige regler.

4.5.3. Afståelse til tredjemand, § 12 B, stk. 8

Sker afståelsen af den løbende ydelse til

tredjemand, skal denne erhverver samt senere erhververe medregne ydelserne i

den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori de betales.

Afståelsen får i denne situation ikke konsekvenser for yderen.

Yderen vil fortsat være omfattet af reglerne i ligningslovens § 12 B.

Erhververen af den løbende ydelse vil ikke

være omfattet af ligningslovens regler om saldo m.v., idet disse kun

finder anvendelse på de oprindelige parter, der har aftalt vederlag i

form af den løbende ydelser i forbindelse med indgåelsen af en

gensidigt bebyrdende aftale. En senere erhverver af den løbende ydelse

vil derimod kunne være omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2,

jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998, som bl.a. regulerer en erhververs

afskrivning på udbytteretter. Efter denne regel kan erhververen fra og

med det indkomstår, hvori retten endelig erhverves, afskrive på

anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt. Der kan ikke foretages

afskrivning i det år, hvor retten overdrages eller sælges.

4.6. Afståelse af forpligtelsen, § 12 B, stk. 9

I det tilfælde, hvor yderen af den løbende

ydelse ønsker at overdrage sin forpligtelse til at betale ydelserne,

kræves modtagerens samtykke til overdragelsen af forpligtelsen, idet

der er tale om debitorskifte. Såfremt samtykket opnås, nedskrives

saldoen for yderen efter den oprindelige aftale med det erlagte vederlag.

Går saldoen ikke i nul eller i negativ, skal situationen behandles som

efter § 12 B, stk. 5, således at yderen bliver skattepligtig af det

resterende saldobeløb, med mindre anskaffelsessummen for det

pågældende aktiv ikke er skatterelevant for yderen. Den

oprindelige yder kommer herved helt ud af forholdet.

Erhververen af forpligtelsen behandles på

tilsvarende vis som den oprindelige yder af den løbende ydelse. Det

vil sige, at erhververen skal kapitalisere og føre saldo over

ydelserne efter reglerne i § 12 B, stk. 2 - 11.

5. Indkomstart

Beløb, der er skattepligtige eller

fradragsberettigede efter reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 4-7,

medregnes til kapitalindkomsten. Dette fremgår af personskattelovens §

4, stk. 1, nr. 17. For modtageren og yderen betyder det, at beløb skal

medregnes til kapitalindkomsten, når saldoen bliver negativ, eller hvis

den løbende ydelse ophører, inden saldoen bliver nul eller

negativ.

Er der tale om selvstændige erhvervsdrivende, der

anvender virksomhedsordningen, og den løbende ydelse som et

erhvervsmæssigt aktiv eller passiv indgår heri, indgår

ovennævnte beløb i virksomhedens indkomst.

Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17, henviser ikke til

ligningslovens § 12 B, stk. 8. Det indebærer, at det kun er

beløb, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos de

oprindelige parter, der er kapitalindkomst. Hvis modtageren afstår

retten til den løbende ydelse til tredjemand, skal denne og senere

erhververe medregne de modtagne ydelser til den personlige indkomst. Med

andre ord omfatter bestemmelsen kun de personer, der skal føre saldo,

dvs. den oprindelige modtager og yderen samt en eventuel erhverver af

forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, jf. § 12 B, stk. 9,

der henviser til reglerne i § 12 B, stk. 2-11.

6. Henstandsordningen

Med lov nr. 386 af 2. juni 1999 blev der også

gennemført en særlig henstandsordning vedrørende

løbende ydelser, der modtages i forbindelse med overdragelse af

goodwill og andre immaterielle aktiver. Henstandsordningen går ud

på at give overdrageren henstand for den del af skattebetalingen, som

vedrører salg af goodwill eller andre immaterielle aktiver finansieret

med en løbende ydelse. Henstanden betyder, at avanceskatten

først skal betales, når ydelserne betales, dog senest efter 7

år. Den henstand, der kan gives efter denne bestemmelse, er uforrentet,

hvilket er en fravigelse af det almindelige udgangspunkt for henstand med

skattebetalingen.

Efter henstandsordningen kan overdrageren få

henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter afskrivningslovens §

40, stk. 6, (goodwill m.v.), såfremt vederlaget udgøres af en

løbende ydelse omfattet af reglerne i ligningslovens § 12 B , stk.

1-5. Ved beregningen af skatten modregnes eventuelle tab og eventuelle

underskud fra tidligere år efter de almindelige regler.

Det beløb, der kan gives henstand med, findes

således ved at sammenholde den almindelige skatteberegning for

overdrageren, hvor fortjeneste ved salg af goodwill m.v., der er finansieret

med en løbende ydelse, indgår, med en »skyggeberegning« uden

fortjenesten. Differencen mellem de to beregninger anses for at udgøre

skatten af fortjenesten, dvs. det beløb, der kan gives henstand

med.

Udgøres finansieringen kun delvis af en

løbende ydelse, gives der kun henstand for den del af avanceskatten,

som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den

løbende ydelse og afståelsessummen for aktivet. I den situation,

hvor der afstås oparbejdet goodwill for eksempelvis 1.000.000 kr., der

udløser avanceskat på 600.000 kr., og den kapitaliserede

værdi af den løbende ydelse er opgjort til 500.000 kr.,

opgøres henstandsbeløbet således: 600.000 kr. x 500.000

kr./1.000.000 kr. = 300.000 kr.

Avancer, der beskattes som personlig indkomst,

indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag for

selvstændige erhvervsdrivende. I disse tilfælde kan der på

tilsvarende måde opnås henstand med betalingen af

arbejdsmarkedsbidrag, der påhviler selvstændige erhvervsdrivende

i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.

Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at

begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for

aftaleåret. Er der bevilget udsættelse med indsendelsen af

selvangivelsen, forlænges fristen for indsendelse af

henstandsanmodningen tilsvarende.

Skatten gøres op på

afståelsestidspunktet, men skal først betales, når

ydelserne indgår. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på

henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i

måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag

den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal

der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der

betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende manglende betaling af afdrag på

henstandsbeløbet.

Der kan gives henstand i op til 7 år efter den

indgåede aftale. Er skatten ikke endeligt betalt 7 år efter

indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til

betaling ved udløbet af dette indkomstår. Skatten kan ikke

fordeles lineært over de 7 år. Der skal betales et beløb

svarende til hele den modtagne ydelse som afdrag på henstanden.

Hvis der er ydet henstand, og ydelserne endeligt

ophører, inden modtageren fra yderen har opnået

tilstrækkelige ydelser til dækning af skatten, frafaldes den

resterende del af henstandsbeløbet. I den situation kan der derfor

ikke foretages fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, for den del af

saldoen, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb

efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.

I det tilfælde, hvor den løbende ydelse

ophører, efter at modtageren har svaret den fulde avanceskat, er der

ikke længere tale om en henstandssituation, og situationen behandles

efter ligningslovens § 12 B, stk. 4.

Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen

fra den skattepligtiges side, ophører henstanden, og det resterende

henstandsbeløb forfalder til betaling. Der vil fra dette tidspunkt

blive beregnet renter efter de almindelige regler. Om der er tale om grov og

gentagen misligholdelse afgøres på baggrund af en vurdering af

såvel misligholdelsens omfang som grund. Nogle få dages

forsinkelse med et afdrag vil ikke kunne anses for en grov misligholdelse.

Ordningen omfatter såvel goodwill som andre

immaterielle aktiver.

Henstandsordningen berører ikke den anden parts

(erhververens) adgang til at afskrive på den erhvervede goodwill og

andre immaterielle aktiver.

Den i loven indeholdte kompetence for skatteministeren til

at give henstand er udlagt til Told- og Skatteregionerne.

7. Afskrivning på udbytteretter

I afskrivningslovens § 40, stk. 2, er der indsat en

bestemmelse, hvorefter erhververen af en løbende ydelse ikke kan

afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med

yderen af den løbende ydelse, dvs. når

afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §

12 B, stk. 7. Praksis efter ligningslovens § 16 F, stk. 2 (som nu er

afløst af afskrivningslovens § 40, stk. 2), gav yderen af den

løbende ydelse ret til i et vist omfang at afskrive på en

afløsningssum, der blev betalt til modtageren af ydelsen, for at

bringe udbytteretten til ophør. Denne adgang er der ikke grundlag for

at opretholde, i og med at ligningslovens §12 B, stk. 7, nu regulerer den

skattemæssige behandling af yderen i den situation, hvor den

løbende ydelse ophører ved, at der betales en

afløsningssum.

I afskrivningslovens § 40, stk. 6, er der indsat en

bestemmelse, hvorefter § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse

ved salg eller opgivelse af en udbytteret, hvor beskatning sker efter

ligningslovens § 12 B, stk. 6. Baggrunden herfor er, at der i § 12 B er

fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters

afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen

med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo m.v. Senere erhververes

afståelse af udbytteretter er derimod fortsat omfattet af § 40, ligesom

en sådan erhverver kan afskrive efter § 40, stk. 2.

8. Eksempler vedrørende beskatning af løbende ydelser

Eksempel 1:

En virksomhedsejer vil sælge sin virksomhed.

Virksomhedens aktiver udgøres af fast ejendom, driftsmidler,

varelagre og goodwill. Det antages, at køber kan lånefinansiere

købet af fast ejendom, driftsmidler og varelagre. Det er derimod ikke

muligt at optage lån til finansiering af goodwill.

Sælger og køber enes derfor om, at

køber betaler goodwillen ved at give sælger 10 pct. af

virksomhedens overskud i de første 7 år - altså med en

løbende ydelse. Det antages, at virksomheden kan skabe et overskud

på 1 mill. kr. om året. Den forventede årlige ydelse er

dermed 100.000 kr.

Ved en rente på 6 pct. pr. år bliver den

kapitaliserede værdi af den løbende ydelse 558.238 kr. Dette

svarer til goodwillens kontantværdi på salgstidspunktet.

For at holde eksemplet overskueligt er det valgt at

anvende ens skattesatser for både køber og sælger. Satsen

er sat til 60 pct.

Sælger:

Det antages, at den samlede afståelsessum fra

salget af goodwill skal beskattes, enten fordi goodwillen er fuldt afskrevet

hos sælger, eller fordi goodwillens værdi er oparbejdet i

virksomheden. Ved en skattesats på 60 pct. bliver den samlede

skattebetaling hos sælger på 334.943 kr.

Sælger forventes at modtage 100.000 kr. hvert

år i 7 år. Efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, kan der ydes

henstand for den beregnede skattebetaling i op til 7 år. De

første 334.943 kr. af de modtagne ydelser skal anvendes til at

nedbringe henstanden fuldt ud. Sælger skal således ikke betale

mere af på henstandsbeløbet, end der modtages fra

køberen.

Såfremt sælgers modtagne ydelser overskrider

saldobeløbet på 558.238 kr., hvoraf der er beregnet skat, skal

der ske kapitalindkomstbeskatning af disse ydelser, det vil i eksemplet sige

af et beløb på 141.762 kr., jf. afsnit 4.3. ovenfor.

Sælger:

År

1

2

3

4

5

6

71)

Saldo, primo

558.238

458.238

358.238

258.238

158.238

58.238

-

Løbende ydelser

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

Saldo, ultimo

458.238

358.238

258.238

158.238

58.238

-41.762

-

Nedbringelse af

skattehenstand

100.000

100.000

100.000

34.943

-

-

-

Skat af ydelser udover kapitaliseret værdi

-

-

-

-

-

25.057

60.000

Provenu efter skat

0

0

0

65.057

100.000

74.943

40.000

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

Køber:

Ved overtagelsen af virksomheden vil køber

kunne afskrive fuldt ud på aktiver, også på goodwill,

selvom sælger har fået henstand med skattebetalingen.

Køber skal betale 10 pct. af overskuddet, forventeligt 100.000 kr. pr.

år, i 7 år. Køber kan afskrive goodwill på normal

vis, dvs. lineær afskrivning over 7 år af kontantværdien af

goodwillen, dvs. af 558.238 kr.

Såfremt købers ydelser overskrider

saldobeløbet på 558.238 kr., vil han på

betalingstidspunktet kunne fradrage disse overskydende ydelser i

kapitalindkomst, jf. afsnit 4.3. ovenfor.

Køber:

År

1

2

3

4

5

6

71)

Saldo, primo

558.238

458.238

358.238

258.238

158.238

58.238

-

Løbende ydelser

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

100.000

Saldo, ultimo

458.238

358.238

258.238

158.238

58.238

-41.762

-

Skatteværdi af good-will-afskrivning

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

Fradragsværdi for ydelser udover kapitaliseret

værdi

-

-

-

-

-

25.057

60.000

Ydelse efter skat

52.151

52.151

52.151

52.151

52.151

27.094

-7.849

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

Eksempel 2:

I en løbende ydelse ligger, at man ikke er sikker

på størrelsen af den fremtidige betaling. Ydelsen kan

således blive anderledes end det forventede. Den kapitaliserede

værdi påvirkes ikke, men nedskrivningen af saldo og afdrag

på henstanden tager udgangspunkt i de faktiske ydelser.

Følgende eksempel illustrerer en situation, hvor

overskuddene varierer fra år til år, og hvor ydelserne

ophører i år 6 efter 5 betalinger af 10 pct. af årets

overskud, jf. afsnit 4.4. ovenfor.

År

1

2

3

4

5

6

71)

Konto:

Saldo, primo

558.238

453.238

353.238

263.238

178.238

103.238

-

Løbende ydelser

105.000

100.000

90.000

85.000

75.000

0

0

Saldo, ultimo

453.238

353.238

263.238

178.238

103.238

0

-

Sælger:

Nedbringelse af

skattehenstand

105.000

100.000

90.000

39.943

-

-

-

Fradragsværdi, restsaldo

-

-

-

-

-

61.943

-

Provenu efter skat

0

0

0

45.057

75.000

61.943

0

Køber:

Skatteværdi af good-will-afskrivning

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

Skat af restsaldo

-

-

-

-

-

61.943

-

Ydelse efter skat

57.151

52.151

42.151

37.151

27.151

14.094

-47.849

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

Eksempel 3:

I eksempel 3 ophører den løbende ydelse

efter tre betalinger. Henstandsbeløbet er ikke fuldt ud betalt. Kravet

på det ikke betalte henstandsbeløb frafaldes, og sælgeren

kan fradrage saldoen efter fradrag for et beløb, der svarer til

grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb, jf. afsnit 4.4. og

afsnit 6. ovenfor.

År

1

2

3

4

51)

6

7

Konto:

Saldo, primo

558.238

453.238

353.238

307.031

-

-

-

Løbende ydelser

105.000

100.000

46.207

0

0

0

0

Saldo, ultimo

453.238

353.238

307.031

0

-

-

-

Sælger:

Nedbringelse af skattehenstand

105.000

100.000

46.207

0

-

-

-

Henstandsbeløb,

der frafaldes

-

-

-

83.7362)

Fradragsværdi,

restsaldo

-

-

-

100.4833)

-

-

-

Provenu efter skat

0

0

0

184.219

0

0

0

Køber:

Skatteværdi af good-

will-afskrivning

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

Skat af restsaldo

-

-

-

184.219

-

-

-

Ydelse efter skat

57.151

52.151

-1.642

136.370

-47.849

-47.849

-47.849

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

2)

334.943 - (105.000 + 100.000 + 46.207) =

83.736

3)

(307.031 - (83.736 / 334.943 x 558.238)) x 0,60 =

100.483

Eksempel 4:

I eksempel 4 overdrager selskab A en post aktier til

selskab B mod betaling af en løbende ydelse over 7 år. Ydelsen

kapitaliseres til 600.000 kr. Selskab A har ejet aktierne i mere end tre

år og er derfor ikke skattepligtig af en eventuel avance. I år 5

ophører den løbende ydelse. Da selskab A ikke har været

skattepligtig af avancen ved afståelsen til selskab B, kan selskab A

ikke fradrage et beløb svarende til restsaldoen. For selskab B er der

i eksemplet vist, hvad der sker, dels i den situation (1), hvor aktierne er

afstået, før den løbende ydelse ophører, dels i

den situation (2), hvor aktierne fortsat er i behold på

ophørstidspunktet. Reglerne er beskrevet i afsnit 4.4. ovenfor.

År

1

2

3

4

5

61)

7

Konto:

Saldo, primo

600.000

495.000

400.000

350.000

330.000

-

-

Løbende ydelser

105.000

95.000

50.000

20.000

0

0

0

Saldo, ultimo

495.000

400.000

350.000

330.000

330.000

-

-

Sælger:

Provenu efter skat

105.000

95.000

50.000

20.000

0

0

0

Køber:

(1)Anskaffelsessum

600.000

600.000

-

-

-

-

-

Skat af restsaldo

-

-

-

-

105.600

-

-

(2)Anskaffelsessum

600.000

600.000

600.000

600.000

270.000

270.000

270.000

Skat af restsaldo

-

-

-

-

0

-

-

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

Eksempel 5:

I en situation svarende til eksempel 1 overdrager

sælger i år 5 den løbende ydelse til tredjemand for

267.301 kr. svarende til den kapitaliserede værdi af de resterende

ydelser (100.000 kr. i hvert af de efterfølgende tre år).

Vederlaget fragår på saldoen, og sælger beskattes af den

del, der ligger udover den kapitaliserede værdi, jf. afsnit 4.5.1.

ovenfor. Er der tale om en udbytteret omfattet af afskrivningslovens § 40,

stk. 2, kan erhververen afskrive på det vederlag, han har betalt for

den løbende ydelse. For yderen får overdragelsen i denne

sammenhæng ingen betydning.

Sælger:

År

1

2

3

4

5

61)

7

Saldo, primo

558.238

458.238

358.238

258.238

158.238

-

-

Løbende ydelser

100.000

100.000

100.000

100.000

0

0

0

Vederlag

-

-

-

-

267.301

-

-

Saldo, ultimo

458.238

358.238

258.238

158.238

-109.063

-

-

Nedbringelse af

skattehenstand

100.000

100.000

100.000

34.943

-

-

-

Skat af ydelser udover kapitaliseret værdi

-

-

-

-

65.438

-

-

Provenu efter skat

0

0

0

65.057

201.863

0

0

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

Eksempel 6:

I en situation svarende til eksempel 1 overdrager

køber efter samtykke fra modtageren af den løbende ydelse i

år 5 forpligtelsen til at betale ydelserne til tredjemand. Køber

betaler tredjemand 267.301 kr. herfor svarende til den kapitaliserede

værdi af de resterende ydelser (100.000 kr. i hvert af de

efterfølgende tre år). Vederlaget fragår saldoen, og

køber har fradrag for den del, der ligger udover den kapitaliserede

værdi, jf. afsnit 4.5.3. ovenfor.

Køber:

År

1

2

3

4

5

61)

7

Saldo, primo

558.238

458.238

358.238

258.238

158.238

-

-

Løbende ydelser

100.000

100.000

100.000

100.000

0

0

0

Vederlag

-

-

-

-

267.301

-

-

Saldo, ultimo

458.238

358.238

258.238

158.238

-109.063

-

-

Skatteværdi af good-will-afskrivning

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

47.849

Fradragsværdi for ydelser udover kapitaliseret

værdi

-

-

-

-

65.438

-

-

Ydelse efter skat

52.151

52.151

52.151

52.151

154.014

-47.849

-47.849

1)

Saldo skal ikke længere

opgøres.

9. Ikrafttræden af ændringerne i ligningsloven,

afskrivningsloven og personskatteloven

Lov nr. 386 af 2. juni 1999 trådte i kraft den 1.

juli 1999 og har virkning for aftaler om løbende ydelser, der er

indgået denne dato eller senere. De hidtidige regler skal fortsat

gælde for tidligere indgåede aftaler. Reglerne fremgår af

ligningslovens § 12, stk. 7, samt statsskattelovens § 4.

I ligningslovens § 12 B er det direkte fastsat, at

bestemmelsen alene gælder aftaler om løbende ydelser, der er

indgået den 1. juli 1999 eller senere. De ændringer, der er

gennemført i afskrivningsloven, får ligeledes kun betydning for

sådanne aftaler, da der i bestemmelserne er henvist til reglerne i § 12

B.

Udgifter til løbende ydelser, som den

skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, reguleres fortsat

efter ligningslovens § 12, stk. 1-6.

10. Boafgiftsloven

De ændringer, der med lov nr. 386 af 2. juni 1999 er

gennemført af reglerne i boafgiftsloven vedrørende den

afgiftsmæssige behandling af kapitaler og formuegoder med tilknyttede

brugs- eller indtægtsnydelser, omfatter såvel

dødsfaldssituationen i boafgiftslovens § 14 som gavesituationen i §

24. Der er tale om en præcisering af lovteksten og en tilpasning til de

nye regler om løbende ydelser.

10.1. Boafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller

indtægtsnydelser, § 14

Der er for det første sket en omformulering af

bestemmelsen, således at det utvetydigt fremgår, at der skal

beregnes boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalen eller

formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller

indtægtsnydelsen.

De almindelige regler for boafgiftsfritagelse finder ikke

anvendelse for kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs-

eller indtægtsnydelse. Hvor kapitalen eller formuegodet tilfalder den

afdødes ikke fraseparerede ægtefælle eller en offentlig

institution m.m., indtræder der afgiftspligt, uanset reglerne i

boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, henholdsvis § 3, stk. 2, om

afgiftsfritagelse for den pågældende modtagerkreds. Det er

tydeliggjort i selve lovteksten, at der skal betales en boafgift på 15

pct. i de situationer, hvor kapitalen eller formuegodet tilfalder

afdødes ikke fraseparerede ægtefælle. Boafgiftslovens

regler for beregning af boafgiften på de 15 pct., herunder reglen i

boafgiftslovens § 6 om et bundfradrag på 203.500 kr. (2000-niveau), og

reglerne for beregning af tillægsboafgift finder herefter tilsvarende

anvendelse i forhold til kapitaler eller formuegoder, der tilfalder

afdødes ikke fraseparerede ægtefælle eller en offentlig

institution m.m., som nævnt i boafgiftslovens § 3, stk. 2. Selve

brugs- eller indtægtsnydelsen er boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3,

stk. 1, litra e.

Endvidere er reglen om, at bo- og tillægsboafgift

kan betales af kapitalen, udvidet til også at omfatte formuegoder,

hvortil der ved dødsfaldet knyttes en brugs- eller

indtægtsnydelse. Dette svarer til, hvad der tidligere gjaldt og fortsat

gælder i forhold til gavesituationen. Afgiften kan således

betales af kapitalen eller formuegodet, uden at dette får

afgiftsmæssige konsekvenser i forhold til boafgiftsloven. Denne ret til

at kræve afgiften betalt af kapitalen eller formuegodet kan dog

begrænses i henhold til arveladers testamente, hvilket svarer til

nugældende praksis.

Endelig er det kun i de situationer, hvor brugs- eller

indtægtsnydelsen stiftes ved selve dødsfaldet, at

afgiftsberegningen skal ske på grundlag af hele kapitalens eller

formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller

indtægtsnydelsen. Når brugs- eller indtægtsnydelsen

først stiftes ved dødsfaldet, er situationen den, at hele

kapitalen eller formuegodet indgår i afdødes bo, og etableringen

af brugs- eller indtægtsnydelsen sker som et led i fordelingen af boets

aktiver mellem arvingerne m.v. Da boafgiften og tillægsboafgiften

beregnes af arvebeholdningen, og det er hele kapitalen eller formuegodet,

der indgår i arvebeholdningen, bør afgiftsberegningen ske uden

hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.

Hvor brugs- eller indtægtsnydelsen er stiftet

før dødsfaldet, er der derimod tale om en byrde på

kapitalen eller formuegodet, som har betydning for værdien af den

kapital eller det formuegode, der skal beregnes afgift af. Som følge

heraf finder hovedreglen i boafgiftslovens § 12 om ansættelse til

handelsværdi og boafgiftslovens § 13 om fradrag for

gældsforpligtelser og andre byrder anvendelse i disse tilfælde.

Det vil sige, at de berørte aktiver i disse situationer ansættes

til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12, og ved

opgørelsen af den afgiftspligtige beholdning fratrækkes

værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen, som hviler på

kapitalen eller formuegodet, jf. boafgiftslovens § 13.

10.2. Gaveafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller

indtægtsnydelser, § 24

§ 24, stk. 1, som formuleret i lovændringen,

er en videreførelse af den hidtil gældende § 24, stk. 3 og 4, om

afgiftsfrihed for brugs- og indtægtsnydelser m.v.

§ 24, stk. 2, der indeholder en ændring af

den hidtil gældende § 24, stk. 1, medfører, at der skal betales

normal gaveafgift af kapitalens eller formuegodets værdi. Hvis brugs-

eller indtægtsnydelsen gives til andre end gavegiver selv, skal der

ikke tages hensyn til, at der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse

på gaven. Det betyder, at værdien, der lægges til grund

for afgiftsberigtigelsen af en gave, hvorpå der hviler en brugs- eller

indtægtsnydelse, er hele værdien af aktivet, således at der

ikke gives fradrag for brugs- eller indtægtsnydelsen. På denne

måde sikres det, at der svares afgift af hele gaven, uanset om

gavegiver har bestemt, at der skal være tilknyttet en brugs- eller

indtægtsnydelse eller ej.

En far kan således give sin søn en post

obligationer samtidig med, at datteren får den fremtidige

indtægtsnydelse hertil. Sønnen skal betale 15 pct. i afgift af

obligationernes fulde værdi uden fradrag for indtægtsnydelsen, og

datteren er afgiftsfri af værdien af den løbende ydelse, men

skal betale indkomstskat heraf, når ydelserne fremover udbetales.

§ 24, stk. 2, indeholder også en

ændring af afgiftsberegningen i tilfælde, hvor giver forbeholder

sig selv retten til brugs- eller indtægtsnydelsen af gaven.

Efter de hidtil gældende regler i § 24, stk. 2,

skulle modtageren i disse tilfælde betale afgift med fradrag af

værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Værdien af brugs-

eller indtægtsnydelsen blev opgjort som en kapitaliseret værdi.

Når brugs- eller indtægtsnydelsen ophørte, blev der betalt

afgift af den tidligere fratrukne kapitaliserede værdi.

De nye regler betyder, at hvis brugs- eller

indtægtsnydelsen er udformet således, at den udgør et helt

eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, indgår brugs-

eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og værdien af en

sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan derfor fratrækkes i

afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller

indtægtsnydelse vil herefter ske i henhold til de nye regler i

ligningslovens § 12 B.

En brugs- eller indtægtsnydelse kan anses for at

være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver

forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller

et formuegode. En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin

søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en

kontant gave og ved, at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse

af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation må

indtægtsnydelsen anses for en del af sønnens vederlag for at

overtage ejendommen. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen

afgiftsberigtiges ikke. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af

selve gaven. Den løbende ydelse behandles efter reglerne i

ligningslovens § 12 B. Dette indebærer, at vederlaget fra sønnen

svarende til den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen

indgår ved opgørelsen af faderens afståelsessum og dermed

også ved opgørelsen af en eventuel skattepligtig fortjeneste

vedrørende ejendommen. Den kapitaliserede værdi anvendes som

indgangsværdi på henholdsvis faderens og sønnens saldo,

jf. § 12 B, stk. 3. Sønnen beskattes af de modtagne

lejeindtægter efter skattelovgivningens almindelige regler. Når

beløbet betales til faderen, fragår det på henholdsvis

faderens og sønnens saldo. Så længe saldoen er positiv,

beskattes de betalte ydelser ikke hos faderen, jf. § 12 B, stk. 4, og

sønnen kan ikke foretage fradrag for disse, jf. § 12 B, stk. 5.

Når saldoen bliver negativ, skal faderen medregne det negative

beløb i sin kapitalindkomst, og sønnen har fradrag for

beløbet, jf. ovennævnte bestemmelser.

Et andet eksempel er en situation, hvor en mor overdrager

en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast

herfra. Moderens indtægtsnydelse (udbytteret) må anses for at

udgøre datterens vederlag for overdragelsen. Der skal derfor

opgøres en kapitaliseret værdi af udbytteretten. Ved beregningen

af gavens værdi fratrækkes den kapitaliserede værdi i

aktiernes samlede værdi. Datteren skal betale 15 pct. i afgift af

gavens værdi, og den løbende ydelse, som moderen fremover

modtager, behandles efter reglerne i ligningslovens § 12 B. Svarende til

situationen ovenfor indebærer dette, at vederlaget fra datteren

svarende til den kapitaliserede værdi af udbytteretten indgår ved

opgørelsen af moderens afståelsessum for aktierne og dermed i en

eventuel avance, der beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Den kapitaliserede værdi anvendes som indgangsværdi på

henholdsvis moderens og datterens saldo. Datteren beskattes som

aktionær af det modtagne udbytte efter skattelovgivningens almindelige

regler. Når beløbet betales til moderen, fragår det

på henholdsvis moderens og datterens saldo. Så længe

saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos moderen, og

datteren kan ikke foretage fradrag for disse. Når saldoen bliver

negativ, skal moderen medregne det negative beløb i sin

kapitalindkomst, og datteren har fradrag for beløbet, jf. § 12 B, stk.

4 og 5.

Hvis den løbende ydelse oprettes i forbindelse med

overdragelsen af formuegodet, men til fordel for andre end sælgeren af

formuegodet, udgør den løbende ydelse ikke et vederlag i en

gensidigt bebyrdende aftale, og § 12 B finder derfor ikke anvendelse, jf. i

øvrigt ovenfor.

Såfremt den løbende ydelse opgives, kan der

efter omstændighederne foreligge en afgiftspligtig gave, idet der i

så fald ikke er ydet fuldt vederlag, jf. nærmere herom i afsnit

4.4. og 4.5. En sådan gave skal afgiftsberigtiges eller beskattes efter

de almindelige regler.

Det følger af den nye § 24, stk. 3, at uanset hvem

gaven gives til inden for gavepersonkredsen i boafgiftsloven, skal der

betales almindelig gaveafgift, når der hviler en brugs- eller

indtægtsnydelse på gaven. Ægtefæller, som ellers er

afgiftsfri, skal betale 15 pct. i afgift af gaven udover det afgiftsfri

grundbeløb nævnt i § 22, stk. 1. Ægtefæller

får dermed mulighed for at anvende bundfradraget på 45.200 kr.

(2000-niveau), som årligt reguleres efter personskattelovens

§ 20.

§ 24, stk. 4, om betaling af gaveafgift af

kapitaler og formuegoder, som nævnt i § 24, stk. 2, er en

videreførelse af reglen i den tidligere gældende § 24, stk. 2,

2. pkt. § 24, stk. 5, om gaveafgift, som gavegiver betaler for

gavemodtager, er en videreførelse af den tidligere gældende §

24, stk. 5.

10.3. Ikrafttræden af ændringerne i boafgiftsloven

Lovændringerne vedrørende boafgiftsloven

finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer,

som afgår ved døden den 1. juli 1999 eller senere. Dette

betyder, at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for

brugs- og indtægtsnydelser, der er stiftet inden denne dato. For

succession får lovændringerne virkning ved indtrædelse den

1. juli 1999 eller senere. I tilfælde, hvor der skal betales afgift af

førstafdødes del af et fællesbo som følge af, at

den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, og

boet ikke skiftes, finder de nye regler anvendelse, når

ægteskabet indgås den 1. juli 1999 eller senere.

Lovændringerne finder endvidere anvendelse på arv efter

førstafdøde ægtefælle, som den efterlevende

ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler den 1. juli 1999 eller

senere. Lovændringerne finder ligeledes anvendelse på skifte af

uskiftede boer, når begæring om skifte indgives til skifteretten

den 1. juli 1999 eller senere. Endelig finder de nye regler anvendelse

på gaver, som modtages den 1. juli 1999 eller senere.

Skatteministeriet, den 21. marts

2000

Peter Loft

/K.-H. Ludolph

Lignende dokumenter