Cirkulære om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulære om lov nr. 386 af 2. juni 1999
om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven,
personskatteloven og boafgiftsloven
(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og
goodwill m.v.)
Indholdsfortegnelse:
1.
Indledning
2
2.
Hvad er en løbende ydelse, § 12 B, stk. 1
2
3.
Reglernes anvendelsesområde
3
3.1.
Parterne
3
3.2.
Aktiverne
4
3.3.
Institutioner m.v.
4
4.
Beskatningen af løbende ydelser
4
4.1.
Kapitalisering, § 12 B, stk. 2
4
Læs alt
4.2.
Førelse af saldo, § 12 B, stk. 3
5
4.3.
Negativ saldo, § 12 B, stk. 4 og 5
6
4.4.
Den løbende ydelses ophør, § 12 B, stk. 4 og
5
6
4.5.
Afståelse af retten til ydelsen
7
4.5.1.
Modtagerens beskatning, § 12 B, stk. 6
7
4.5.2.
Afståelse til yderen, § 12 B, stk. 7
7
4.5.3.
Afståelse til tredjemand, § 12 B, stk. 8
8
4.6.
Afståelse af forpligtelsen, § 12 B, stk.
9
8
5.
Indkomstart
8
6.
Henstandsordningen
8
7.
Afskrivning på udbytteretter
10
8.
Eksempler vedrørende beskatning af løbende
ydelser
10
9.
Ikrafttræden af ændringerne i ligningsloven,
afskrivningsloven og personskatteloven
14
10.
Boafgiftsloven
14
10.1.
Boafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller
indtægtsnydelser, § 14
14
10.2.
Gaveafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller
indtægtsnydelser, § 24
15
10.3.
Ikrafttræden af ændringerne i boafgiftsloven
16
1. Indledning
Dette cirkulære omtaler de ændringer, der blev
gennemført ved lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring af
ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven
(Lempelse af beskatningen af løbende ydelser og goodwill m.v.).
Med loven er der foretaget en generel omlægning af
beskatningen af løbende ydelser, som udgør helt eller delvist
vederlag i gensidigt bebyrdende aftaler, der er indgået den 1. juli
1999 eller senere. Indtil lovens ikrafttræden den 1. juli 1999 var den
skattemæssige behandling af løbende ydelser reguleret af
ligningslovens § 12, stk. 7, og statsskattelovens § 4. Disse regler har i et
vist omfang medført en dobbeltbeskatning på grund af
kombinationen af kapitalisering og løbende beskatning. Dette skyldes,
at den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse indgår
ved opgørelsen af modtagerens afståelsessum og dermed i den
skattepligtige avance, der beskattes på afståelsestidspunktet,
samtidig med, at de enkelte ydelser er skattepligtige, efterhånden som
de betales. For yderen har der ligeledes kunnet forekomme dobbelte
skattemæssige virkninger. Hvis den løbende ydelse er vederlag
for erhvervelsen af et afskrivningsberettiget aktiv, indgår den
kapitaliserede værdi således i erhververens afskrivningsgrundlag
samtidig med, at denne har fradragsret for ydelserne, efterhånden som
disse betales.
Med loven lovfæstes det, at der skal ske
kapitalisering af de løbende ydelser, og at den løbende
beskatning og fradragsretten skal udskydes til det tidspunkt, hvor den
nominelle sum af de akkumulerede ydelser overstiger den kapitaliserede
værdi af den løbende forpligtelse på aftaletidspunktet. En
bestemmelse, der samlet regulerer dette, er indsat som § 12 B i
ligningsloven.
For gensidigt bebyrdende aftaler indgået før
den 1. juli 1999 gælder de hidtidige regler om beskatningen af
løbende ydelser uændret. Disse regler vil ikke blive behandlet
nærmere i dette cirkulære.
Med loven er endvidere gennemført en særlig
henstandsordning ved beskatning af goodwill og andre immaterielle aktiver,
der ved salg finansieres med en løbende ydelse. Ordningen
indebærer, at sælger først skal betale den opgjorte skat,
efterhånden som ydelserne modtages. Reglerne er indsat i
afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Loven indeholder endvidere ændringer af
boafgiftslovens regler vedrørende kapitaler og formuegoder,
hvorpå der hviler løbende ydelser i form af brugs- og
indtægtsnydelser. Disse regler er justeret, således at de
harmonerer med de nye regler om beskatning af løbende ydelser.
Ændringerne medfører blandt andet afgiftsmæssige
lettelser.
2. Hvad er en løbende ydelse, § 12 B, stk. 1
I forbindelse med overdragelse af et eller flere aktiver
kan parterne vælge at indgå en gensidigt bebyrdende aftale om, at
en del af købesummen betales i form af en løbende ydelse.
Der er tale om en løbende ydelse, når der
hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed - eksempelvis en »livsvarig
ydelse« - eller om de enkelte ydelsers størrelse - eksempelvis fordi
de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller
omsætning. Ydelserne er således ikke et led i afviklingen af et
nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et
almindeligt gældsforhold, hvor ydelserne består i afdrag og
renter. Det er endvidere afgørende, at den løbende ydelse
løber ud over aftaleåret, det vil sige, at en eller flere
ydelser opgøres og forfalder efter aftaleårets udløb. Er
der tale om den ovennævnte form for usikkerhed med hensyn til ydelsens
størrelse, indebærer det, at der er tale om en løbende
ydelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Ved
aftaleåret forstås det indkomstår, hvori aftalen
indgås.
Som det fremgår af lovens definition på en
løbende ydelse er det kun beløb, hvorom der hersker usikkerhed,
der kan betegnes som en løbende ydelse. Såfremt der i aftalen er
fastsat en tidsbegrænset årlig minimumsbetaling, er det
beløbet derudover, der anses for at være den løbende
ydelse. Selve minimumsbeløbet anses for at være afdrag på
en fordring, idet man ved overdragelsen kan opgøre det
nøjagtige beløb, som minimumsbetalingerne vil udgøre
over den givne årrække. Behandlingen heraf afgøres efter
skattelovgivningens almindelige regler, typisk kursgevinstloven.
Indeholder en aftale, dels et fastsat
afståelsesvederlag, der erlægges i aftaleåret, dels en
reguleringsbestemmelse vil det afhænge af den nærmere udformning
af denne, om der foreligger en løbende ydelse.
Går reguleringen ud på, at der i tillæg
til betalingen af et kontantbeløb i aftaleåret, skal betales en
procentdel af for eksempel overskuddet i ét eller flere
efterfølgende år, udgør de overskudsafhængige
beløb en løbende ydelse, hvis værdi skal kapitaliseres og
beskattes i aftaleåret sammen med kontantvederlaget.
En reguleringsklausul om, at sælgeren i
tilfælde af eksempelvis omsætningsnedgang, skal betale et
beløb til køberen, dvs. at en del af det modtagne vederlag skal
»tilbagebetales«, er ikke omfattet af reglerne i § 12 B.
Drejer det sig om, at der i aftalen tages forbehold for
udefrakommende begivenheder, såsom miljø- eller skattekrav, vil
der ikke være tale om en løbende ydelse. Den aftalte
reguleringsbestemmelse i tilfælde af et sådant krav er ikke en
berigtigelsesform.
En løbende ydelse kan også bestå i
naturalier. Der kan for eksempel være tale om, at køberen af en
virksomhed som en del af betalingen påtager sig at stille en fribolig
til rådighed for sælgeren.
Er beskatningen af den løbende ydelse reguleret i
anden lovgivning, er det de deri fastsatte bestemmelser, der finder
anvendelse. Der kan f.eks. være tale om ydelser i henhold til
pensionsbeskatningsloven. Ligeledes skal eksempelvis renter ikke behandles
som en løbende ydelse. Det betyder også, at indeksregulerede
fordringer eller variable rentebetalinger ikke betragtes som løbende
ydelser, uanset den usikkerhed, der måtte være, men behandles
efter de for den type fordringer eller rentebetalinger gældende
regler.
Tilsvarende skal reglerne i ligningslovens § 12 B ikke
anvendes, hvis der er tale om overdragelse af for eksempel ophavsretten til
en bog, hvor reglen i ligningslovens § 27A om fordeling af
vederlagsbeløb på de år, de faktisk betales, finder
anvendelse. Skattepligtige, der skal beskattes af vederlag for
afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske
værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende
tidsbegrænsede rettigheder eller vederlag for knowhow, kan, hvis
vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i
afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at
indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige
aftale kunne kræves betalt i det pågældende år.
Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det
år, hvori de betales. Det er en betingelse for at anvende
ligningslovens § 27 A, at den skattepligtige er ophavsmand til den
afhændede rettighed eller knowhow, eller at den pågældende
rettighed eller knowhow er afhændet som led i den skattepligtiges
næringsvej eller i spekulationsøjemed. Ligningslovens § 27 A
omfatter ikke vederlag for goodwill.
For at reglerne i ligningslovens § 12 B finder anvendelse,
er det en betingelse, at den løbende ydelse udgør vederlag i en
aftale om overdragelse af et eller flere aktiver. Uden for
bestemmelsen falder således royalties, dvs. betalinger, der modtages
som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent,
varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller
fremstillingsmetode eller som vederlag for oplysninger om industrielle,
kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
3. Reglernes anvendelsesområde
3.1. Parterne
Parterne i den gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse
af et aktiv mod en løbende ydelse kan være såvel personer
som selskaber m.v., og disse vil således være omfattet af § 12
B.
Reglerne i § 12 B finder kun anvendelse, såfremt
mindst den ene af parterne, der indgår aftalen om en løbende
ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse var fuldt
skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig hertil efter
reglerne om fast driftssted her i landet, jf. § 12 B, stk. 10.
Såfremt den anden part senere bliver skattepligtig
til Danmark efter disse regler, anvendes ordningen også for den
pågældende. Reglerne anvendes med udgangspunkt i den
kapitaliserede værdi, som blev opgjort for den part, der var
skattepligtig ved aftalens indgåelse.
Såfremt den tilflyttede part modtager ydelser, skal
den pågældende ved tilflytningen således opgøre en
saldo som forskellen mellem den kapitaliserede værdi ved aftalens
indgåelse og de ydelser, som den pågældende har modtaget i
perioden mellem aftalens indgåelse og tidspunktet for indtræden
af skattepligten. Sålænge denne saldo er positiv, beskattes den
pågældende ikke af ydelserne. I det indkomstår, hvor
saldoen bliver negativ, beskattes den pågældende af det negative
beløb for dette år. Derefter beskattes den
pågældende af ydelserne.
Såfremt den tilflyttede part er yderen i relation
til den løbende ydelser, skal den pågældende ved
tilflytningen opgøre en saldo som forskellen mellem den kapitaliserede
værdi ved aftalens indgåelse og de ydelser, som den
pågældende har betalt i mellemtiden. Sålænge denne
saldo er positiv, har den pågældende ikke fradragsret for
ydelserne. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, har den
pågældende fradragsret for det negative beløb for dette
år. Derefter har den pågældende fradragsret for
ydelserne.
Situationen, hvor ingen af parterne ved aftalens
indgåelse var fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige
til Danmark, men en eller begge efterfølgende bliver det, falder uden
for de her omtalte regler i ligningslovens § 12 B og skal behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler. For så vidt angår
modtageren indebærer dette, at der skal ske beskatning af de ydelser,
der forfalder efter skattepligtens indtræden. Hvad angår yderen
vil en eventuel fradragsret for ydelserne afhænge af en vurdering af,
om ydelserne har karakter af en driftsomkostning.
3.2. Aktiverne
Aftalen kan angå vederlag for overdragelse af alle
former for aktiver, herunder fast ejendom, goodwill, aktier og andre
værdipapirer.
Ligningslovens § 12 B omfatter også de situationer,
hvor den løbende ydelse er vederlag for afståelse af et aktiv,
hvor avancen ikke er skattepligtig. Der kan eksempelvis være tale om et
parcelhus, der har tjent som familiens bolig. Det indebærer
således, at der også i disse situationer skal udregnes en
kapitaliseret værdi af den løbende ydelse. Først hvis de
modtagne ydelser overstiger den kapitaliserede værdi, sker der
beskatning. Hermed sikres det, at der ikke foretages løbende
beskatning af den del af den løbende ydelse, der er afdrag på en
skattefri avance.
3.3. Institutioner m.v.
Efter ligningslovens § 12 B, stk. 11, kan bestemmelserne i
§ 12 B, stk. 3-10, ikke anvendes, hvis den gensidigt bebyrdende aftale
indebærer en forpligtelse, hvorefter yderen skal udrede løbende
ydelser til institutioner m.v., over hvilken yderen eller dennes familie har
bestemmende indflydelse. Der skal dog af hensyn til en eventuel
avancebeskatning på aftaletidspunktet foretages en kapitalisering af
den løbende ydelse. I de nævnte situationer vil der ikke
være fradragsret for ydelserne, heller ikke for den del, der overstiger
den kapitaliserede værdi. Modtageren af en sådan løbende
ydelse skal medregne ydelserne til den skattepligtige indkomst, jf.
statsskattelovens § 4 c.
4. Beskatningen af løbende ydelser
4.1. Kapitalisering, § 12 B, stk. 2
Den løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse
med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse kan også betegnes som
kontantværdien eller nutidsværdien. Man når frem til den
kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige
nominelle ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente.
Fastsætter andre dele af skatte- og
afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler
følges. Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske
efter de tabeller, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18.
december 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-, rente- eller
indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
Er den løbende ydelse af en sådan karakter,
at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en kapitalisering,
må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet
foretages af parterne. Sælger og køber skal således
nå til enighed om størrelsen af de forventede fremtidige
nominelle ydelser og den markedsrente, hvormed disse skal tilbagediskonteres.
Renten vil bl.a. afspejle sælgers og købers renteforhold samt
det forhold, at sælger eventuelt påtager sig en del af
driftsrisikoen i aftaleperioden.
Ved skønnet kan der endvidere henses til
værdien i handel og vandel af det formuegode, f.eks. goodwill, der
vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den
nærmere udformning af den løbende ydelse må anses for at
forsøge at ramme et beløb, der svarer til, hvad overdrageren
under lignende vilkår ville kunne opnå for det
pågældende aktiv. Den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse må således forventes at svare til
kontantværdien af det aktiv, der vederlægges med en
løbende ydelse.
Kapitaliseringen er undergivet de skatteansættende
myndigheders prøvelse. Det vil sige, at den skatteansættende
myndighed kan tilsidesætte kapitaliseringen, hvis skønnet ikke
svarer til den reelle værdi af den løbende ydelse. Som eksempel
kan nævnes, at den løbende ydelse består af 10 pct. af
virksomhedens overskud i de næste 10 år. Her må
kapitaliseringen fastsættes efter parternes skøn. Hvis parterne
ansætter virksomhedens overskud betydeligt højere i
løbetiden, end overskuddet har været de seneste år op til
aftalens indgåelse, uden at det er tilstrækkeligt
sandsynliggjort, at overskuddet må forventes at stige, vil
kapitaliseringen næppe blive accepteret.
Hvor parterne har konkret modstridende interesser, kan de
forvente, at ligningsmyndighederne vil lægge den af parterne valgte
tilbagediskonteringsrente til grund. I tilfælde, hvor parterne ikke har
konkret modstridende interesser, vil ligningsmyndighederne kunne
tilsidesætte den valgte rente, såfremt denne ikke er udtryk for
en markedsrente i det pågældende forhold. At parterne ikke har
konkret modstridende interesser kan eksempelvis følge af, at der er
tale om løbende ydelser i familieforhold, mellem interesseforbundne
parter, mellem koncernforbundne selskaber, eller fordi parternes forskellige
forhold gør valget af en høj eller en lav rente fordelagtigt
for begge parter. Told·Skat vil to gange årligt udmelde en rentesats,
der vil kunne anvendes til kapitalisering af løbende ydelser,
såfremt parterne ikke selv har kunnet nå frem til et bedre udtryk
for markedsrenten i det pågældende forhold.
I det tilfælde, hvor modtager og yder af den
løbende ydelse ikke hører under den samme
skatteansættende myndighed, foretager modtagers skatteansættende
myndighed prøvelsen af kapitaliseringen af den løbende ydelse.
Modtagers skatteansættende myndighed skal høre yders
skatteansættende myndighed, inden der træffes
afgørelse.
Det kræves endvidere, at det fremgår af
parternes aftale, hvilke aktiver der vederlægges med en løbende
ydelse, og hvilke aktiver der vederlægges på anden vis.
Parterne har pligt til at oplyse de skatteansættende
myndigheder om den indgåede aftale, herunder om kapitaliseringen og den
efter § 12 B, stk. 2, 5. pkt., foretagne fordeling. Oplysningen skal ske ved
at indsende en meddelelse til myndighederne senest samtidig med
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det
indkomstår, hvori aftalen indgås.
Har parterne ikke afgivet de fornødne oplysninger,
foreligger der ikke en behørig selvangivelse. En tilsidesættelse
af oplysningspligten betyder derimod ikke, at regelsættet ikke finder
anvendelse.
Når overdragelsen sker mellem parter, der ikke har
konkret modsatrettede interesser, vil der udover prøvelsen af
kapitaliseringen af den løbende ydelse, kunne foretages en
prøvelse efter skattelovgivningens almindelige regler af, om
overdragelsessummen i form af den løbende ydelse svarer til
handelsværdien af det overdragne aktiv.
4.2. Førelse af saldo, § 12 B, stk. 3
Den kapitaliserede værdi skal føres på
en saldo. Denne saldo udgør i år 1 den kapitaliserede
værdi på aftaletidspunktet. Saldoen skal føres af
såvel modtageren som yderen af den løbende ydelse. Saldoen
opgøres herefter hvert år, således at den nominelle
værdi af de betalte ydelser fradrages saldoen. Saldoen efter fradrag
for de i indkomståret betalte ydelser overføres til det
følgende indkomstår. Begge parter skal have det samme
beløb på saldoen, jf. dog nedenfor om afståelse af retten
til den løbende ydelse. Saldoværdien giver et aktuelt udvisende
af, hvor stor en del af den kapitaliserede værdi, der endnu ikke er
modsvaret af betalte ydelser. Så længe saldoen er positiv,
beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren, og yderen kan ikke foretage
fradrag for disse. Saldoen føres til og med det indkomstår,
hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvor saldoen
bliver negativ. Saldoen skal hvert år oplyses til de
skatteansættende myndigheder, og dette skal ske senest samtidig med
udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse for det enkelte
indkomstår.
Under afsnit 8. er der givet eksempler på
anvendelsen af det i § 12 B fastsatte saldosystem.
Består den løbende ydelse i naturalier,
eksempelvis ved, at der som en del af vederlaget for en virksomhed stilles en
fribolig til rådighed for sælgeren, skal den kapitaliserede
værdi heraf ligeledes føres på en saldo. Sælgerens
saldo skal hvert år reduceres med værdien af ydelsen - i
eksemplet boligens udlejningsværdi - i det pågældende
år. Samme beløb skal fratrækkes købers saldo.
Så længe saldoen er positiv, beskattes sælgeren ikke af
værdien af fri bolig, og køberen kan ikke foretage fradrag for
ydelsen. For at en ydelse kan siges at udgøre et vederlag fra
køber til sælger, må køber først erhverve
ret til det, der erlægges. Det gælder virksomhedens overskud,
aktieudbytte o.s.v. På samme måde skal den køber, der
stiller en fribolig til rådighed for sælger, ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst medregne en
lejeindtægt svarende til udlejningsværdien.
4.3. Negativ saldo, § 12 B, stk. 4 og 5
Når saldoen bliver negativ, er det et udtryk for, at
de betalte ydelser overstiger den kapitaliserede værdi på
aftaletidspunktet. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal
modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst
for dette indkomstår. Yderen kan fradrage et tilsvarende beløb i
den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.
I efterfølgende indkomstår medregner modtageren de i det
pågældende indkomstår betalte ydelser til den
skattepligtige indkomst, og yderen fradrager de betalte ydelser. Beskatning
og fradrag sker i kapitalindkomst, jf. afsnit 5. nedenfor.
Det er den faktiske betaling af ydelserne, der er det
afgørende kriterium for skattepligt henholdsvis fradragsret. Herved
fraviges det almindelige udgangspunkt om, at retserhvervelsestidspunktet er
afgørende.
4.4. Den løbende ydelses ophør, § 12 B, stk. 4 og 5
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i
ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et
beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet, jf. § 12
B, stk. 4, 4. pkt., mens yderen skal medregne et tilsvarende beløb
ved indkomstopgørelsen, jf. § 12 B, stk. 5, 4. pkt.
Modtageren får dog ikke fradrag, hvis der har
været tale om en overdragelse af et aktiv, hvor avancen ved
afståelse af et sådant aktiv ikke er skattepligtig, jf. § 12 B,
stk. 4, 5. pkt. Med formuleringen »et sådant aktiv« tilkendegives det,
at det er aktivets art - og den for sådanne aktiver i den
pågældende situation gældende beskatning/skattefrihed - der
er afgørende for, om der skal ske regulering ved ophør af den
løbende ydelse, og ikke det forhold, at der i den konkrete situation
ikke kommer et beløb til beskatning som følge af eksempelvis
anskaffelsessummens størrelse.
Yderen skal ikke beskattes, hvis anskaffelsessummen for
det pågældende aktiv ikke er skatterelevant, jf. § 12 B, stk. 5,
5. pkt. Ved bedømmelsen af, om et aktiv er skatterelevant, skal der
tages udgangspunkt i yderens forhold. Restsaldoen skal således ikke
medregnes i opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i de
tilfælde, hvor beløbet svarer til et beløb, der er
fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan
afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af
skattepligtig avance ved yderens afståelse af aktivet. Beløbet
skal medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot
ét af de nævnte forhold gør sig gældende.
Er der overdraget såvel skatterelevante som ikke
skatterelevante aktiver, foretages der på ophørstidspunktet en
forholdsmæssig fordeling af den resterende positive saldo på de
overdragne aktiver med henblik på modtagerens fradrag eller yderens
beskatning. Herved forstås, at fordelingen sker i samme forhold, som
den oprindelige saldo fordelte sig på de forskellige aktiver. Har
parterne således efter § 12 B, stk. 2, oplyst, at der er sket
overdragelse mod en løbende ydelse, der er kapitaliseret til 600.000
kr., hvoraf de 400.000 kr. er vederlag for goodwill, og de 200.000 kr. for en
privat bil, vil en restsaldo på 60.000 kr. skulle fordeles med 40.000
kr. på goodwill og 20.000 kr. på bilen.
Der kan ikke foretages fradrag for den del af saldoen, der
svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter
afskrivningslovens § 40, stk. 7. Dette hænger sammen med reglen i
afskrivningslovens § 40, stk. 7, om, at kravet på et ikke betalt
henstandsbeløb frafaldes, hvis den løbende ydelse endeligt
ophører inden 7 år, uden at modtageren fra yderen har
opnået tilstrækkelige ydelser til dækning af
henstandsbeløbet, jf. afsnit 6. nedenfor.
Der er i § 12 B, stk. 5, 6. pkt., fastsat en særlig
regel for den situation, hvor den løbende ydelse ophører, inden
saldoen er gået i nul, og den løbende ydelse er fastsat som
vederlag for et aktiv, yderen stadig ejer, og hvis anskaffelsessum, yderen
ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i
opgørelsen af skattepligtig avance ved afståelse af aktivet. I
stedet for at beskatte yderen af restsaldoen sker der en nedsættelse af
yderens anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb.
Hermed foretages alene en korrektion af den anskaffelsessum, som først
skal bruges ved den senere avanceopgørelse, når aktivet
afstås. I de tilfælde, hvor aktivet er afstået på det
tidspunkt, hvor ydelsen ophører, finder den almindelige regel om
beskatning af restsaldoen i kapitalindkomst anvendelse.
Ordningen gælder kun for
ikke-afskrivningsberettigede aktiver, da yderen for så vidt angår
afskrivningsberettigede aktiver fra aftalens indgåelse drager fordel af
den høje anskaffelsessum.
Bestemmelsen om nedsættelse af yderens
anskaffelsessum for aktivet til det faktisk betalte beløb tager
endvidere højde for, at der ved afståelse af aktier, der er
betalt med en løbende ydelse, kan opstå den situation, at det
på tidspunktet for ophør af den løbende ydelse ikke
vides, om yderen ved afståelsen af aktierne bliver skattepligtig af
avancen. Det gælder eksempelvis, hvis yderen er et selskab, og den
løbende ydelse ophører inden tre år, uden at aktierne er
videresolgt. I den situation sker der en nedsættelse af yderens
anskaffelsessum. Afstås aktierne efterfølgende inden for de tre
år, vil den lavere anskaffelsessum slå igennem ved beskatningen.
Den løbende ydelse anses for ophørt,
når den ifølge den indgåede aftale ikke længere
løber, fordi den eksempelvis er tidsbegrænset til et bestemt
antal år, eller fordi en på forhånd aftalt
ophørsgrund er indtrådt. Endvidere kan den anses for
ophørt, hvis det må konstateres, at yderen er ude af stand til
at betale, for eksempel i tilfælde af yderens konkurs, insolvente
likvidation, akkord, forsvinden eller lignende.
I den situation, hvor der ikke er indtrådt en
sådan ophørsgrund, men modtageren opgiver retten til at modtage
den løbende ydelse, foreligger der en afståelse af retten til
den løbende ydelse, og reglerne i § 12 B, stk. 6 og 7, finder
anvendelse, jf. afsnit 4.5.1. og 4.5.2. nedenfor. Sker afståelsen uden
modydelse, foreligger der en gave. En sådan gave eller arv skal
afgiftsberigtiges eller beskattes efter de almindelige regler. I forhold til
opgørelse af saldoen sættes vederlaget til rettens
handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Tilsvarende
gælder ved arv eller arveforskud.
Om en af parternes dødsfald er en
ophørsgrund afhænger af den af parterne indgåede aftale.
Er der truffet aftale om, at en af parternes død skal bringe aftalen
til ophør, finder de ovenfor beskrevne ophørsregler anvendelse.
Såfremt dødsfald ikke er aftalt som ophørsgrund, og en af
parterne dør, inden den løbende ydelse er endeligt
ophørt, viderefører den overlevende part den oprindelige
ordning med saldo m.v. Efter dødsboskattelovens regler indtræder
et dødsbo, der ikke er fritaget for beskatning, i afdødes
skattemæssige stilling. Tilsvarende gælder for en
ægtefælle, der beskattes efter reglerne for uskiftet bo m.v. I
andre situationer afhænger det af almindelige successionsregler, om
der kan succederes i saldoen. Den løbende ydelse behandles som et
aktiv henholdsvis passiv på linje med andre aktiver/passiver.
Da korrektionen for, at den kapitaliserede værdi -
og dermed sælgers avancebeskatning og købers
afskrivningsgrundlag - har været for høj eller lav, skal ske
på baggrund af saldoværdien på ophørstidspunktet,
skal der ikke foretages regulering af yderens anskaffelsessum og eventuelle
afskrivningsgrundlag for tidligere indkomstår.
4.5. Afståelse af retten til ydelsen
4.5.1. Modtagerens beskatning, § 12 B, stk. 6
Afstår modtageren retten til den løbende
ydelse, reduceres modtagerens saldo ifølge § 12 B, stk. 6, med det
kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og § 12
B, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at der kun sker
beskatning af den del af vederlaget, der overstiger saldoværdien
på afståelsestidspunktet. Er saldoen efter fradrag af vederlaget
fortsat positiv, kan modtageren fradrage et beløb svarende til
restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant
aktiv er skattepligtig. Er saldoen ophørt, fordi den allerede i et
tidligere indkomstår er blevet negativ, medregnes vederlaget til den
skattepligtige indkomst.
Ved kontantomregnet vederlag forstås den
værdi, der beregnes ved at lægge den kontante del af salgssummen
sammen med eventuelt overtagne gældsposter vedrørende retten.
Sker afståelsen uden modydelse foreligger der en
gave. I forhold til opgørelsen af modtagerens saldo sættes
vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet,
jf. § 12 B, stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller
arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, sker der
således beskatning af det beløb, der overstiger
saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til
rettens handelsværdi fortsat positiv, kan modtageren fradrage
restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant
aktiv er skattepligtig.
4.5.2. Afståelse til yderen, § 12 B, stk. 7
Sker afståelsen af retten til den løbende
ydelse til yderen af den løbende ydelse, fragår
afløsningssummen på yderens saldo, og den pågældende
kan således alene få fradrag for den del af
afløsningssummen, der overstiger saldoen på
afståelsestidspunktet.
Sker afståelsen ved, at modtageren opgiver retten
til at modtage den løbende ydelse, således at der ydes en gave,
sættes vederlaget i forbindelse med opgørelsen af yderens saldo
til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf.
§ 12 B, stk. 7, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller
arveforskud. Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan yderen
fradrage det beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen
efter fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi
fortsat positiv, skal yderen medregne et beløb svarende til
restsaldoen i opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, med mindre
beløbet svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et
aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved yderens
afståelse af aktivet.
Herudover skal den ydede gave eller arv afgiftsberigtiges
eller beskattes efter de almindelige regler.
4.5.3. Afståelse til tredjemand, § 12 B, stk. 8
Sker afståelsen af den løbende ydelse til
tredjemand, skal denne erhverver samt senere erhververe medregne ydelserne i
den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori de betales.
Afståelsen får i denne situation ikke konsekvenser for yderen.
Yderen vil fortsat være omfattet af reglerne i ligningslovens § 12 B.
Erhververen af den løbende ydelse vil ikke
være omfattet af ligningslovens regler om saldo m.v., idet disse kun
finder anvendelse på de oprindelige parter, der har aftalt vederlag i
form af den løbende ydelser i forbindelse med indgåelsen af en
gensidigt bebyrdende aftale. En senere erhverver af den løbende ydelse
vil derimod kunne være omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2,
jf. lov nr. 433 af 26. juni 1998, som bl.a. regulerer en erhververs
afskrivning på udbytteretter. Efter denne regel kan erhververen fra og
med det indkomstår, hvori retten endelig erhverves, afskrive på
anskaffelsessummen med indtil 1/7 årligt. Der kan ikke foretages
afskrivning i det år, hvor retten overdrages eller sælges.
4.6. Afståelse af forpligtelsen, § 12 B, stk. 9
I det tilfælde, hvor yderen af den løbende
ydelse ønsker at overdrage sin forpligtelse til at betale ydelserne,
kræves modtagerens samtykke til overdragelsen af forpligtelsen, idet
der er tale om debitorskifte. Såfremt samtykket opnås, nedskrives
saldoen for yderen efter den oprindelige aftale med det erlagte vederlag.
Går saldoen ikke i nul eller i negativ, skal situationen behandles som
efter § 12 B, stk. 5, således at yderen bliver skattepligtig af det
resterende saldobeløb, med mindre anskaffelsessummen for det
pågældende aktiv ikke er skatterelevant for yderen. Den
oprindelige yder kommer herved helt ud af forholdet.
Erhververen af forpligtelsen behandles på
tilsvarende vis som den oprindelige yder af den løbende ydelse. Det
vil sige, at erhververen skal kapitalisere og føre saldo over
ydelserne efter reglerne i § 12 B, stk. 2 - 11.
5. Indkomstart
Beløb, der er skattepligtige eller
fradragsberettigede efter reglerne i ligningslovens § 12 B, stk. 4-7,
medregnes til kapitalindkomsten. Dette fremgår af personskattelovens §
4, stk. 1, nr. 17. For modtageren og yderen betyder det, at beløb skal
medregnes til kapitalindkomsten, når saldoen bliver negativ, eller hvis
den løbende ydelse ophører, inden saldoen bliver nul eller
negativ.
Er der tale om selvstændige erhvervsdrivende, der
anvender virksomhedsordningen, og den løbende ydelse som et
erhvervsmæssigt aktiv eller passiv indgår heri, indgår
ovennævnte beløb i virksomhedens indkomst.
Personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17, henviser ikke til
ligningslovens § 12 B, stk. 8. Det indebærer, at det kun er
beløb, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst hos de
oprindelige parter, der er kapitalindkomst. Hvis modtageren afstår
retten til den løbende ydelse til tredjemand, skal denne og senere
erhververe medregne de modtagne ydelser til den personlige indkomst. Med
andre ord omfatter bestemmelsen kun de personer, der skal føre saldo,
dvs. den oprindelige modtager og yderen samt en eventuel erhverver af
forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, jf. § 12 B, stk. 9,
der henviser til reglerne i § 12 B, stk. 2-11.
6. Henstandsordningen
Med lov nr. 386 af 2. juni 1999 blev der også
gennemført en særlig henstandsordning vedrørende
løbende ydelser, der modtages i forbindelse med overdragelse af
goodwill og andre immaterielle aktiver. Henstandsordningen går ud
på at give overdrageren henstand for den del af skattebetalingen, som
vedrører salg af goodwill eller andre immaterielle aktiver finansieret
med en løbende ydelse. Henstanden betyder, at avanceskatten
først skal betales, når ydelserne betales, dog senest efter 7
år. Den henstand, der kan gives efter denne bestemmelse, er uforrentet,
hvilket er en fravigelse af det almindelige udgangspunkt for henstand med
skattebetalingen.
Efter henstandsordningen kan overdrageren få
henstand med betaling af skatten af fortjenesten efter afskrivningslovens §
40, stk. 6, (goodwill m.v.), såfremt vederlaget udgøres af en
løbende ydelse omfattet af reglerne i ligningslovens § 12 B , stk.
1-5. Ved beregningen af skatten modregnes eventuelle tab og eventuelle
underskud fra tidligere år efter de almindelige regler.
Det beløb, der kan gives henstand med, findes
således ved at sammenholde den almindelige skatteberegning for
overdrageren, hvor fortjeneste ved salg af goodwill m.v., der er finansieret
med en løbende ydelse, indgår, med en »skyggeberegning« uden
fortjenesten. Differencen mellem de to beregninger anses for at udgøre
skatten af fortjenesten, dvs. det beløb, der kan gives henstand
med.
Udgøres finansieringen kun delvis af en
løbende ydelse, gives der kun henstand for den del af avanceskatten,
som svarer til forholdet mellem den kapitaliserede værdi af den
løbende ydelse og afståelsessummen for aktivet. I den situation,
hvor der afstås oparbejdet goodwill for eksempelvis 1.000.000 kr., der
udløser avanceskat på 600.000 kr., og den kapitaliserede
værdi af den løbende ydelse er opgjort til 500.000 kr.,
opgøres henstandsbeløbet således: 600.000 kr. x 500.000
kr./1.000.000 kr. = 300.000 kr.
Avancer, der beskattes som personlig indkomst,
indgår i grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag for
selvstændige erhvervsdrivende. I disse tilfælde kan der på
tilsvarende måde opnås henstand med betalingen af
arbejdsmarkedsbidrag, der påhviler selvstændige erhvervsdrivende
i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.
Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at
begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for
aftaleåret. Er der bevilget udsættelse med indsendelsen af
selvangivelsen, forlænges fristen for indsendelse af
henstandsanmodningen tilsvarende.
Skatten gøres op på
afståelsestidspunktet, men skal først betales, når
ydelserne indgår. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på
henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag
den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal
der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der
betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende manglende betaling af afdrag på
henstandsbeløbet.
Der kan gives henstand i op til 7 år efter den
indgåede aftale. Er skatten ikke endeligt betalt 7 år efter
indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til
betaling ved udløbet af dette indkomstår. Skatten kan ikke
fordeles lineært over de 7 år. Der skal betales et beløb
svarende til hele den modtagne ydelse som afdrag på henstanden.
Hvis der er ydet henstand, og ydelserne endeligt
ophører, inden modtageren fra yderen har opnået
tilstrækkelige ydelser til dækning af skatten, frafaldes den
resterende del af henstandsbeløbet. I den situation kan der derfor
ikke foretages fradrag efter ligningslovens § 12 B, stk. 4, for den del af
saldoen, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb
efter afskrivningslovens § 40, stk. 7.
I det tilfælde, hvor den løbende ydelse
ophører, efter at modtageren har svaret den fulde avanceskat, er der
ikke længere tale om en henstandssituation, og situationen behandles
efter ligningslovens § 12 B, stk. 4.
Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen
fra den skattepligtiges side, ophører henstanden, og det resterende
henstandsbeløb forfalder til betaling. Der vil fra dette tidspunkt
blive beregnet renter efter de almindelige regler. Om der er tale om grov og
gentagen misligholdelse afgøres på baggrund af en vurdering af
såvel misligholdelsens omfang som grund. Nogle få dages
forsinkelse med et afdrag vil ikke kunne anses for en grov misligholdelse.
Ordningen omfatter såvel goodwill som andre
immaterielle aktiver.
Henstandsordningen berører ikke den anden parts
(erhververens) adgang til at afskrive på den erhvervede goodwill og
andre immaterielle aktiver.
Den i loven indeholdte kompetence for skatteministeren til
at give henstand er udlagt til Told- og Skatteregionerne.
7. Afskrivning på udbytteretter
I afskrivningslovens § 40, stk. 2, er der indsat en
bestemmelse, hvorefter erhververen af en løbende ydelse ikke kan
afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med
yderen af den løbende ydelse, dvs. når
afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §
12 B, stk. 7. Praksis efter ligningslovens § 16 F, stk. 2 (som nu er
afløst af afskrivningslovens § 40, stk. 2), gav yderen af den
løbende ydelse ret til i et vist omfang at afskrive på en
afløsningssum, der blev betalt til modtageren af ydelsen, for at
bringe udbytteretten til ophør. Denne adgang er der ikke grundlag for
at opretholde, i og med at ligningslovens §12 B, stk. 7, nu regulerer den
skattemæssige behandling af yderen i den situation, hvor den
løbende ydelse ophører ved, at der betales en
afløsningssum.
I afskrivningslovens § 40, stk. 6, er der indsat en
bestemmelse, hvorefter § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke finder anvendelse
ved salg eller opgivelse af en udbytteret, hvor beskatning sker efter
ligningslovens § 12 B, stk. 6. Baggrunden herfor er, at der i § 12 B er
fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters
afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen
med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo m.v. Senere erhververes
afståelse af udbytteretter er derimod fortsat omfattet af § 40, ligesom
en sådan erhverver kan afskrive efter § 40, stk. 2.
8. Eksempler vedrørende beskatning af løbende ydelser
Eksempel 1:
En virksomhedsejer vil sælge sin virksomhed.
Virksomhedens aktiver udgøres af fast ejendom, driftsmidler,
varelagre og goodwill. Det antages, at køber kan lånefinansiere
købet af fast ejendom, driftsmidler og varelagre. Det er derimod ikke
muligt at optage lån til finansiering af goodwill.
Sælger og køber enes derfor om, at
køber betaler goodwillen ved at give sælger 10 pct. af
virksomhedens overskud i de første 7 år - altså med en
løbende ydelse. Det antages, at virksomheden kan skabe et overskud
på 1 mill. kr. om året. Den forventede årlige ydelse er
dermed 100.000 kr.
Ved en rente på 6 pct. pr. år bliver den
kapitaliserede værdi af den løbende ydelse 558.238 kr. Dette
svarer til goodwillens kontantværdi på salgstidspunktet.
For at holde eksemplet overskueligt er det valgt at
anvende ens skattesatser for både køber og sælger. Satsen
er sat til 60 pct.
Sælger:
Det antages, at den samlede afståelsessum fra
salget af goodwill skal beskattes, enten fordi goodwillen er fuldt afskrevet
hos sælger, eller fordi goodwillens værdi er oparbejdet i
virksomheden. Ved en skattesats på 60 pct. bliver den samlede
skattebetaling hos sælger på 334.943 kr.
Sælger forventes at modtage 100.000 kr. hvert
år i 7 år. Efter afskrivningslovens § 40, stk. 7, kan der ydes
henstand for den beregnede skattebetaling i op til 7 år. De
første 334.943 kr. af de modtagne ydelser skal anvendes til at
nedbringe henstanden fuldt ud. Sælger skal således ikke betale
mere af på henstandsbeløbet, end der modtages fra
køberen.
Såfremt sælgers modtagne ydelser overskrider
saldobeløbet på 558.238 kr., hvoraf der er beregnet skat, skal
der ske kapitalindkomstbeskatning af disse ydelser, det vil i eksemplet sige
af et beløb på 141.762 kr., jf. afsnit 4.3. ovenfor.
Sælger:
År
1
2
3
4
5
6
71)
Saldo, primo
558.238
458.238
358.238
258.238
158.238
58.238
-
Løbende ydelser
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
Saldo, ultimo
458.238
358.238
258.238
158.238
58.238
-41.762
-
Nedbringelse af
skattehenstand
100.000
100.000
100.000
34.943
-
-
-
Skat af ydelser udover kapitaliseret værdi
-
-
-
-
-
25.057
60.000
Provenu efter skat
0
0
0
65.057
100.000
74.943
40.000
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
Køber:
Ved overtagelsen af virksomheden vil køber
kunne afskrive fuldt ud på aktiver, også på goodwill,
selvom sælger har fået henstand med skattebetalingen.
Køber skal betale 10 pct. af overskuddet, forventeligt 100.000 kr. pr.
år, i 7 år. Køber kan afskrive goodwill på normal
vis, dvs. lineær afskrivning over 7 år af kontantværdien af
goodwillen, dvs. af 558.238 kr.
Såfremt købers ydelser overskrider
saldobeløbet på 558.238 kr., vil han på
betalingstidspunktet kunne fradrage disse overskydende ydelser i
kapitalindkomst, jf. afsnit 4.3. ovenfor.
Køber:
År
1
2
3
4
5
6
71)
Saldo, primo
558.238
458.238
358.238
258.238
158.238
58.238
-
Løbende ydelser
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
100.000
Saldo, ultimo
458.238
358.238
258.238
158.238
58.238
-41.762
-
Skatteværdi af good-will-afskrivning
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
Fradragsværdi for ydelser udover kapitaliseret
værdi
-
-
-
-
-
25.057
60.000
Ydelse efter skat
52.151
52.151
52.151
52.151
52.151
27.094
-7.849
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
Eksempel 2:
I en løbende ydelse ligger, at man ikke er sikker
på størrelsen af den fremtidige betaling. Ydelsen kan
således blive anderledes end det forventede. Den kapitaliserede
værdi påvirkes ikke, men nedskrivningen af saldo og afdrag
på henstanden tager udgangspunkt i de faktiske ydelser.
Følgende eksempel illustrerer en situation, hvor
overskuddene varierer fra år til år, og hvor ydelserne
ophører i år 6 efter 5 betalinger af 10 pct. af årets
overskud, jf. afsnit 4.4. ovenfor.
År
1
2
3
4
5
6
71)
Konto:
Saldo, primo
558.238
453.238
353.238
263.238
178.238
103.238
-
Løbende ydelser
105.000
100.000
90.000
85.000
75.000
0
0
Saldo, ultimo
453.238
353.238
263.238
178.238
103.238
0
-
Sælger:
Nedbringelse af
skattehenstand
105.000
100.000
90.000
39.943
-
-
-
Fradragsværdi, restsaldo
-
-
-
-
-
61.943
-
Provenu efter skat
0
0
0
45.057
75.000
61.943
0
Køber:
Skatteværdi af good-will-afskrivning
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
Skat af restsaldo
-
-
-
-
-
61.943
-
Ydelse efter skat
57.151
52.151
42.151
37.151
27.151
14.094
-47.849
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
Eksempel 3:
I eksempel 3 ophører den løbende ydelse
efter tre betalinger. Henstandsbeløbet er ikke fuldt ud betalt. Kravet
på det ikke betalte henstandsbeløb frafaldes, og sælgeren
kan fradrage saldoen efter fradrag for et beløb, der svarer til
grundlaget for det ikke betalte henstandsbeløb, jf. afsnit 4.4. og
afsnit 6. ovenfor.
År
1
2
3
4
51)
6
7
Konto:
Saldo, primo
558.238
453.238
353.238
307.031
-
-
-
Løbende ydelser
105.000
100.000
46.207
0
0
0
0
Saldo, ultimo
453.238
353.238
307.031
0
-
-
-
Sælger:
Nedbringelse af skattehenstand
105.000
100.000
46.207
0
-
-
-
Henstandsbeløb,
der frafaldes
-
-
-
83.7362)
Fradragsværdi,
restsaldo
-
-
-
100.4833)
-
-
-
Provenu efter skat
0
0
0
184.219
0
0
0
Køber:
Skatteværdi af good-
will-afskrivning
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
Skat af restsaldo
-
-
-
184.219
-
-
-
Ydelse efter skat
57.151
52.151
-1.642
136.370
-47.849
-47.849
-47.849
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
2)
334.943 - (105.000 + 100.000 + 46.207) =
83.736
3)
(307.031 - (83.736 / 334.943 x 558.238)) x 0,60 =
100.483
Eksempel 4:
I eksempel 4 overdrager selskab A en post aktier til
selskab B mod betaling af en løbende ydelse over 7 år. Ydelsen
kapitaliseres til 600.000 kr. Selskab A har ejet aktierne i mere end tre
år og er derfor ikke skattepligtig af en eventuel avance. I år 5
ophører den løbende ydelse. Da selskab A ikke har været
skattepligtig af avancen ved afståelsen til selskab B, kan selskab A
ikke fradrage et beløb svarende til restsaldoen. For selskab B er der
i eksemplet vist, hvad der sker, dels i den situation (1), hvor aktierne er
afstået, før den løbende ydelse ophører, dels i
den situation (2), hvor aktierne fortsat er i behold på
ophørstidspunktet. Reglerne er beskrevet i afsnit 4.4. ovenfor.
År
1
2
3
4
5
61)
7
Konto:
Saldo, primo
600.000
495.000
400.000
350.000
330.000
-
-
Løbende ydelser
105.000
95.000
50.000
20.000
0
0
0
Saldo, ultimo
495.000
400.000
350.000
330.000
330.000
-
-
Sælger:
Provenu efter skat
105.000
95.000
50.000
20.000
0
0
0
Køber:
(1)Anskaffelsessum
600.000
600.000
-
-
-
-
-
Skat af restsaldo
-
-
-
-
105.600
-
-
(2)Anskaffelsessum
600.000
600.000
600.000
600.000
270.000
270.000
270.000
Skat af restsaldo
-
-
-
-
0
-
-
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
Eksempel 5:
I en situation svarende til eksempel 1 overdrager
sælger i år 5 den løbende ydelse til tredjemand for
267.301 kr. svarende til den kapitaliserede værdi af de resterende
ydelser (100.000 kr. i hvert af de efterfølgende tre år).
Vederlaget fragår på saldoen, og sælger beskattes af den
del, der ligger udover den kapitaliserede værdi, jf. afsnit 4.5.1.
ovenfor. Er der tale om en udbytteret omfattet af afskrivningslovens § 40,
stk. 2, kan erhververen afskrive på det vederlag, han har betalt for
den løbende ydelse. For yderen får overdragelsen i denne
sammenhæng ingen betydning.
Sælger:
År
1
2
3
4
5
61)
7
Saldo, primo
558.238
458.238
358.238
258.238
158.238
-
-
Løbende ydelser
100.000
100.000
100.000
100.000
0
0
0
Vederlag
-
-
-
-
267.301
-
-
Saldo, ultimo
458.238
358.238
258.238
158.238
-109.063
-
-
Nedbringelse af
skattehenstand
100.000
100.000
100.000
34.943
-
-
-
Skat af ydelser udover kapitaliseret værdi
-
-
-
-
65.438
-
-
Provenu efter skat
0
0
0
65.057
201.863
0
0
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
Eksempel 6:
I en situation svarende til eksempel 1 overdrager
køber efter samtykke fra modtageren af den løbende ydelse i
år 5 forpligtelsen til at betale ydelserne til tredjemand. Køber
betaler tredjemand 267.301 kr. herfor svarende til den kapitaliserede
værdi af de resterende ydelser (100.000 kr. i hvert af de
efterfølgende tre år). Vederlaget fragår saldoen, og
køber har fradrag for den del, der ligger udover den kapitaliserede
værdi, jf. afsnit 4.5.3. ovenfor.
Køber:
År
1
2
3
4
5
61)
7
Saldo, primo
558.238
458.238
358.238
258.238
158.238
-
-
Løbende ydelser
100.000
100.000
100.000
100.000
0
0
0
Vederlag
-
-
-
-
267.301
-
-
Saldo, ultimo
458.238
358.238
258.238
158.238
-109.063
-
-
Skatteværdi af good-will-afskrivning
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
47.849
Fradragsværdi for ydelser udover kapitaliseret
værdi
-
-
-
-
65.438
-
-
Ydelse efter skat
52.151
52.151
52.151
52.151
154.014
-47.849
-47.849
1)
Saldo skal ikke længere
opgøres.
9. Ikrafttræden af ændringerne i ligningsloven,
afskrivningsloven og personskatteloven
Lov nr. 386 af 2. juni 1999 trådte i kraft den 1.
juli 1999 og har virkning for aftaler om løbende ydelser, der er
indgået denne dato eller senere. De hidtidige regler skal fortsat
gælde for tidligere indgåede aftaler. Reglerne fremgår af
ligningslovens § 12, stk. 7, samt statsskattelovens § 4.
I ligningslovens § 12 B er det direkte fastsat, at
bestemmelsen alene gælder aftaler om løbende ydelser, der er
indgået den 1. juli 1999 eller senere. De ændringer, der er
gennemført i afskrivningsloven, får ligeledes kun betydning for
sådanne aftaler, da der i bestemmelserne er henvist til reglerne i § 12
B.
Udgifter til løbende ydelser, som den
skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, reguleres fortsat
efter ligningslovens § 12, stk. 1-6.
10. Boafgiftsloven
De ændringer, der med lov nr. 386 af 2. juni 1999 er
gennemført af reglerne i boafgiftsloven vedrørende den
afgiftsmæssige behandling af kapitaler og formuegoder med tilknyttede
brugs- eller indtægtsnydelser, omfatter såvel
dødsfaldssituationen i boafgiftslovens § 14 som gavesituationen i §
24. Der er tale om en præcisering af lovteksten og en tilpasning til de
nye regler om løbende ydelser.
10.1. Boafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller
indtægtsnydelser, § 14
Der er for det første sket en omformulering af
bestemmelsen, således at det utvetydigt fremgår, at der skal
beregnes boafgift og tillægsboafgift af hele kapitalen eller
formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller
indtægtsnydelsen.
De almindelige regler for boafgiftsfritagelse finder ikke
anvendelse for kapitaler og formuegoder, hvorpå der hviler en brugs-
eller indtægtsnydelse. Hvor kapitalen eller formuegodet tilfalder den
afdødes ikke fraseparerede ægtefælle eller en offentlig
institution m.m., indtræder der afgiftspligt, uanset reglerne i
boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra a, henholdsvis § 3, stk. 2, om
afgiftsfritagelse for den pågældende modtagerkreds. Det er
tydeliggjort i selve lovteksten, at der skal betales en boafgift på 15
pct. i de situationer, hvor kapitalen eller formuegodet tilfalder
afdødes ikke fraseparerede ægtefælle. Boafgiftslovens
regler for beregning af boafgiften på de 15 pct., herunder reglen i
boafgiftslovens § 6 om et bundfradrag på 203.500 kr. (2000-niveau), og
reglerne for beregning af tillægsboafgift finder herefter tilsvarende
anvendelse i forhold til kapitaler eller formuegoder, der tilfalder
afdødes ikke fraseparerede ægtefælle eller en offentlig
institution m.m., som nævnt i boafgiftslovens § 3, stk. 2. Selve
brugs- eller indtægtsnydelsen er boafgiftsfri, jf. boafgiftslovens § 3,
stk. 1, litra e.
Endvidere er reglen om, at bo- og tillægsboafgift
kan betales af kapitalen, udvidet til også at omfatte formuegoder,
hvortil der ved dødsfaldet knyttes en brugs- eller
indtægtsnydelse. Dette svarer til, hvad der tidligere gjaldt og fortsat
gælder i forhold til gavesituationen. Afgiften kan således
betales af kapitalen eller formuegodet, uden at dette får
afgiftsmæssige konsekvenser i forhold til boafgiftsloven. Denne ret til
at kræve afgiften betalt af kapitalen eller formuegodet kan dog
begrænses i henhold til arveladers testamente, hvilket svarer til
nugældende praksis.
Endelig er det kun i de situationer, hvor brugs- eller
indtægtsnydelsen stiftes ved selve dødsfaldet, at
afgiftsberegningen skal ske på grundlag af hele kapitalens eller
formuegodets værdi uden hensyntagen til brugs- eller
indtægtsnydelsen. Når brugs- eller indtægtsnydelsen
først stiftes ved dødsfaldet, er situationen den, at hele
kapitalen eller formuegodet indgår i afdødes bo, og etableringen
af brugs- eller indtægtsnydelsen sker som et led i fordelingen af boets
aktiver mellem arvingerne m.v. Da boafgiften og tillægsboafgiften
beregnes af arvebeholdningen, og det er hele kapitalen eller formuegodet,
der indgår i arvebeholdningen, bør afgiftsberegningen ske uden
hensyntagen til brugs- eller indtægtsnydelsen.
Hvor brugs- eller indtægtsnydelsen er stiftet
før dødsfaldet, er der derimod tale om en byrde på
kapitalen eller formuegodet, som har betydning for værdien af den
kapital eller det formuegode, der skal beregnes afgift af. Som følge
heraf finder hovedreglen i boafgiftslovens § 12 om ansættelse til
handelsværdi og boafgiftslovens § 13 om fradrag for
gældsforpligtelser og andre byrder anvendelse i disse tilfælde.
Det vil sige, at de berørte aktiver i disse situationer ansættes
til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12, og ved
opgørelsen af den afgiftspligtige beholdning fratrækkes
værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen, som hviler på
kapitalen eller formuegodet, jf. boafgiftslovens § 13.
10.2. Gaveafgift af kapitaler og formuegoder med brugs- eller
indtægtsnydelser, § 24
§ 24, stk. 1, som formuleret i lovændringen,
er en videreførelse af den hidtil gældende § 24, stk. 3 og 4, om
afgiftsfrihed for brugs- og indtægtsnydelser m.v.
§ 24, stk. 2, der indeholder en ændring af
den hidtil gældende § 24, stk. 1, medfører, at der skal betales
normal gaveafgift af kapitalens eller formuegodets værdi. Hvis brugs-
eller indtægtsnydelsen gives til andre end gavegiver selv, skal der
ikke tages hensyn til, at der hviler en brugs- eller indtægtsnydelse
på gaven. Det betyder, at værdien, der lægges til grund
for afgiftsberigtigelsen af en gave, hvorpå der hviler en brugs- eller
indtægtsnydelse, er hele værdien af aktivet, således at der
ikke gives fradrag for brugs- eller indtægtsnydelsen. På denne
måde sikres det, at der svares afgift af hele gaven, uanset om
gavegiver har bestemt, at der skal være tilknyttet en brugs- eller
indtægtsnydelse eller ej.
En far kan således give sin søn en post
obligationer samtidig med, at datteren får den fremtidige
indtægtsnydelse hertil. Sønnen skal betale 15 pct. i afgift af
obligationernes fulde værdi uden fradrag for indtægtsnydelsen, og
datteren er afgiftsfri af værdien af den løbende ydelse, men
skal betale indkomstskat heraf, når ydelserne fremover udbetales.
§ 24, stk. 2, indeholder også en
ændring af afgiftsberegningen i tilfælde, hvor giver forbeholder
sig selv retten til brugs- eller indtægtsnydelsen af gaven.
Efter de hidtil gældende regler i § 24, stk. 2,
skulle modtageren i disse tilfælde betale afgift med fradrag af
værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Værdien af brugs-
eller indtægtsnydelsen blev opgjort som en kapitaliseret værdi.
Når brugs- eller indtægtsnydelsen ophørte, blev der betalt
afgift af den tidligere fratrukne kapitaliserede værdi.
De nye regler betyder, at hvis brugs- eller
indtægtsnydelsen er udformet således, at den udgør et helt
eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, indgår brugs-
eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og værdien af en
sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan derfor fratrækkes i
afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller
indtægtsnydelse vil herefter ske i henhold til de nye regler i
ligningslovens § 12 B.
En brugs- eller indtægtsnydelse kan anses for at
være et vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale, hvis gavegiver
forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af en kapital eller
et formuegode. En far kan eksempelvis overdrage sin udlejningsejendom til sin
søn. Overdragelsen berigtiges ved overtagelse af gæld, en
kontant gave og ved, at faderen forbeholder sig selv en indtægtsnydelse
af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation må
indtægtsnydelsen anses for en del af sønnens vederlag for at
overtage ejendommen. Den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen
afgiftsberigtiges ikke. Sønnen betaler derfor alene 15 pct. afgift af
selve gaven. Den løbende ydelse behandles efter reglerne i
ligningslovens § 12 B. Dette indebærer, at vederlaget fra sønnen
svarende til den kapitaliserede værdi af indtægtsnydelsen
indgår ved opgørelsen af faderens afståelsessum og dermed
også ved opgørelsen af en eventuel skattepligtig fortjeneste
vedrørende ejendommen. Den kapitaliserede værdi anvendes som
indgangsværdi på henholdsvis faderens og sønnens saldo,
jf. § 12 B, stk. 3. Sønnen beskattes af de modtagne
lejeindtægter efter skattelovgivningens almindelige regler. Når
beløbet betales til faderen, fragår det på henholdsvis
faderens og sønnens saldo. Så længe saldoen er positiv,
beskattes de betalte ydelser ikke hos faderen, jf. § 12 B, stk. 4, og
sønnen kan ikke foretage fradrag for disse, jf. § 12 B, stk. 5.
Når saldoen bliver negativ, skal faderen medregne det negative
beløb i sin kapitalindkomst, og sønnen har fradrag for
beløbet, jf. ovennævnte bestemmelser.
Et andet eksempel er en situation, hvor en mor overdrager
en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast
herfra. Moderens indtægtsnydelse (udbytteret) må anses for at
udgøre datterens vederlag for overdragelsen. Der skal derfor
opgøres en kapitaliseret værdi af udbytteretten. Ved beregningen
af gavens værdi fratrækkes den kapitaliserede værdi i
aktiernes samlede værdi. Datteren skal betale 15 pct. i afgift af
gavens værdi, og den løbende ydelse, som moderen fremover
modtager, behandles efter reglerne i ligningslovens § 12 B. Svarende til
situationen ovenfor indebærer dette, at vederlaget fra datteren
svarende til den kapitaliserede værdi af udbytteretten indgår ved
opgørelsen af moderens afståelsessum for aktierne og dermed i en
eventuel avance, der beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Den kapitaliserede værdi anvendes som indgangsværdi på
henholdsvis moderens og datterens saldo. Datteren beskattes som
aktionær af det modtagne udbytte efter skattelovgivningens almindelige
regler. Når beløbet betales til moderen, fragår det
på henholdsvis moderens og datterens saldo. Så længe
saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos moderen, og
datteren kan ikke foretage fradrag for disse. Når saldoen bliver
negativ, skal moderen medregne det negative beløb i sin
kapitalindkomst, og datteren har fradrag for beløbet, jf. § 12 B, stk.
4 og 5.
Hvis den løbende ydelse oprettes i forbindelse med
overdragelsen af formuegodet, men til fordel for andre end sælgeren af
formuegodet, udgør den løbende ydelse ikke et vederlag i en
gensidigt bebyrdende aftale, og § 12 B finder derfor ikke anvendelse, jf. i
øvrigt ovenfor.
Såfremt den løbende ydelse opgives, kan der
efter omstændighederne foreligge en afgiftspligtig gave, idet der i
så fald ikke er ydet fuldt vederlag, jf. nærmere herom i afsnit
4.4. og 4.5. En sådan gave skal afgiftsberigtiges eller beskattes efter
de almindelige regler.
Det følger af den nye § 24, stk. 3, at uanset hvem
gaven gives til inden for gavepersonkredsen i boafgiftsloven, skal der
betales almindelig gaveafgift, når der hviler en brugs- eller
indtægtsnydelse på gaven. Ægtefæller, som ellers er
afgiftsfri, skal betale 15 pct. i afgift af gaven udover det afgiftsfri
grundbeløb nævnt i § 22, stk. 1. Ægtefæller
får dermed mulighed for at anvende bundfradraget på 45.200 kr.
(2000-niveau), som årligt reguleres efter personskattelovens
§ 20.
§ 24, stk. 4, om betaling af gaveafgift af
kapitaler og formuegoder, som nævnt i § 24, stk. 2, er en
videreførelse af reglen i den tidligere gældende § 24, stk. 2,
2. pkt. § 24, stk. 5, om gaveafgift, som gavegiver betaler for
gavemodtager, er en videreførelse af den tidligere gældende §
24, stk. 5.
10.3. Ikrafttræden af ændringerne i boafgiftsloven
Lovændringerne vedrørende boafgiftsloven
finder anvendelse på boer og anmeldelser vedrørende personer,
som afgår ved døden den 1. juli 1999 eller senere. Dette
betyder, at de hidtil gældende regler fortsat finder anvendelse for
brugs- og indtægtsnydelser, der er stiftet inden denne dato. For
succession får lovændringerne virkning ved indtrædelse den
1. juli 1999 eller senere. I tilfælde, hvor der skal betales afgift af
førstafdødes del af et fællesbo som følge af, at
den efterlevende ægtefælle indgår nyt ægteskab, og
boet ikke skiftes, finder de nye regler anvendelse, når
ægteskabet indgås den 1. juli 1999 eller senere.
Lovændringerne finder endvidere anvendelse på arv efter
førstafdøde ægtefælle, som den efterlevende
ægtefælle i et uskiftet bo udbetaler den 1. juli 1999 eller
senere. Lovændringerne finder ligeledes anvendelse på skifte af
uskiftede boer, når begæring om skifte indgives til skifteretten
den 1. juli 1999 eller senere. Endelig finder de nye regler anvendelse
på gaver, som modtages den 1. juli 1999 eller senere.
Skatteministeriet, den 21. marts
2000
Peter Loft
/K.-H. Ludolph
Lignende dokumenter
- Overdragelse af obligationer løbende ydelse Retsinformation · 20. juli 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven Retsinformation · 7. maj 1999
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven Retsinformation · 25. marts 1999
- Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven Retsinformation · 3. juni 1999
- Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove Retsinformation · 4. oktober 2000
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) Retsinformation · 20. marts 2025