Spring til indhold

Retsinformation

Overdragelse af obligationer løbende ydelse

AFG nr 9679 af 22/05/2007AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Overdragelse af obligationer – løbende

ydelse

Spørgsmål

Kan Skatterådet bekræfte,

at den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være omfattet af LL § 12

B?

Kan Skatterådet bekræfte,

at kapitaliseringen af den forbeholdte indtægtsnydelse, jf. LL § 12 B,

stk. 2, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente

af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende

kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005?

Såfremt spørgsmål 2

besvares benægtende bedes oplyst, hvorledes kapitaliseringen i så fald

skal foretages?

Kan Skatterådet bekræfte,

at B ikke beskattes løbende af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse,

så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0?

Kan Skatterådet bekræfte,

at B løbende beskattes af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som

kapitalindkomst, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ)?

Kan Skatterådet bekræfte,

at så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0, beskattes C ikke

løbende af det årlige afkast af de modtagne obligationer/den modtagne

kapital?

Kan Skatterådet bekræfte,

at C løbende beskattes af afkastet af de modtagne obligationer/den

modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ), at

beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun samtidig opnår

skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, stk. 5, også som

kapitalindkomst?

Læs alt

Kan Skatterådet bekræfte,

at ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, vil være uden

skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren?

Kan Skatterådet bekræfte,

at såfremt moderen helt eller delvis opgiver/giver afkald på indtægtsnydelsen

i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser heraf alene være, at

datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til

værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet?

Svar

Ad spørgsmål 1:

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 2:

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 3:

Spørgsmålet bortfalder.

Ad spørgsmål 4:

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 5:

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 6:

Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 7:

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 8.

Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Ad spørgsmål 9:

Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

B påtænker at

overdrage en post børsnoterede danske

obligationer til sin datter, C.

Der vil udelukkende være tale om obligationer, der opfylder mindsterenten

("blåstemplede"). Overdragelsen vil ske til en værdi, svarende til

obligationernes kursværdi på overdragelsesdagen. Overdrageren vil i

forbindelse

med overdragelsen forbeholde sig livsvarig indtægts-/rentenydelse af de

overdragne obligationer (og hvad der måtte træde i stedet herfor, jf.

nedenfor), og modtager (datteren) vil forpligte sig til løbende at genplacere

udtræk m.v. i børsnoterede, blåstemplede danske obligationer. Modtager

(datteren) vil endvidere forpligte sig til ikke at råde over de modtagne

obligationer (samt det der måtte træde i stedet herfor) på en måde, der

strider

mod moderens indtægts-/rentenydelse.

Overdragelsessummen

vil således blive berigtiget i form af den kapitaliserede værdi af den

løbende

indtægtsnydelse og restbeløbet som gave.

Såvel B som C er

fuldt skattepligtige til Danmark.

Ingen er

næringsdrivende i relation til KGL § 13.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til

sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1

Det fremgår

ifølge repræsentanten af ordlyden af LL § 12 B, stk. 1, at reglen anvendes,

når

en løbende ydelse helt eller delvist udgør vederlaget i en gensidig

bebyrdende

aftale om overdragelse af et eller flere aktiver.

Endvidere

fremgår følgende af forarbejderne til lov nr. 386 af 2. juni 1999 (L 212

1998/99), der ændrede boafgiftslovens § 24: "Brugs- eller

indtægtsnydelsen

kan dog også være udformet således, at den udgør helt eller delvist vederlag

i

en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller

indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det foreslås derfor, at værdien

af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget.

Beskatningen

af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i

henhold

til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."

Disse

forarbejder er gengivet ordret i ligningsvejledningen afsnit A.B.7.2.2.

Senere samme

sted anføres følgende: "Et andet eksempel er en situation, hvor en mor

overdrager

en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast

heraf. Moderens indtægtsnydelse må anses for at udgøre datterens vederlag for

overdragelsen."

Det er på

baggrund heraf repræsentantens opfattelse, at den beskrevne forbeholdte

indtægts-/rentenydelse vil være omfattet af LL § 12 B, hvorfor spørgsmål 1 må

besvares med et "ja".

Ad spørgsmål 2

Det fremgår

ifølge repræsentanten af cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000, pkt. 4.1, at

hvis

andre dele af skatte- og afgiftslovgivningen (end LL § 12 B) fastsætter

metoder

til kapitalisering, så skal disse regler også anvendes i relation til

kapitaliseringen efter LL § 12 B. Det er repræsentantens opfattelse, at den

kapitaliserede værdi af den forbeholdte indtægts-/rentenydelse i relation til

gaveafgiftsberegningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 959 af

12.

oktober 2005, hvorfor dette regelsæt efter repræsentantens opfattelse også

skal

finde anvendelse ved kapitalisering efter LL § 12 B.

Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med et

"ja".

Ad spørgsmål 4

og 5

Det er

repræsentantens opfattelse, at den skattemæssige behandling af de løbende

ydelser hos modtageren, konkret B, fremgår af LL § 12 B, stk. 4, således at

hun

ikke beskattes af dette afkast, så længe den ved overdragelsen opgjorte saldo

er positiv.

Beskatningen af

modtagne ydelser, når saldoen ikke længere er positiv, skal, jf.

personskattelovens

§ 4, stk. 1, litra 16, ske som kapitalindkomst.

Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 4 og 5 begge må besvares med et

"ja".

Ad spørgsmål 6

Som citeret

ovenfor fremgår det ifølge repræsentanten af forarbejderne til lov nr. 386 af

2. juni 1999 (i relation til boafgiftslovens § 24), at "Beskatningen af

en

sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til

de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."

LL § 12 B

indeholder ikke selvstændig hjemmel til at beskatte C af det afkast af de

modtagne obligationer, som moderen har forbeholdt sig ved overdragelsen. Da

beskatningen, jf. forarbejderne, udelukkende skal ske efter LL § 12 B, er der

efter repræsentantens opfattelse ikke lovhjemmel til at gennemføre

beskatningen

af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lovgivning, eksempelvis

SL

§ 4. Bestemmelserne i LL § 12 B og SL § 4, kan efter repræsentantens

opfattelse

ikke anvendes samtidigt i relation til den løbende ydelse. Der kan henvises

til

TfS 2001, 499, hvor Ligningsrådets afgørelse, offentliggjort som

SKM2001.135.LR

(TfS 2001, 352), kritiseres for at foretage denne efter forfatterens

opfattelse

ulovhjemlede kombination af de to regelsæt.

For god ordens

skyld bemærkes det, at de citerede forarbejder til loven retskildemæssigt må

antages at gå forud for cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.2).

Det kan ifølge

repræsentanten undre, at skatteministeriet i forarbejderne til lovforslaget

fremsat

den 25. marts 1999 skriver, at beskatningen "...udelukkende..."

skal

ske efter LL § 12 B, og i cirkulæret, der udsendes 1 år senere, den 21. marts

2000, i punkt 4.2 principielt skriver, at der kan ske beskatning på andet

grundlag. Hvis ministeriet har ændret holdning undervejs burde/bør lovteksten

ændres.

Repræsentanten

bemærker endvidere, at LL § 12 B i selve lovteksten detaljeret regulerer

forholdene omkring en løbende ydelse såvel ved etableringen, i løbetiden samt

ved forskellige ophørssituationer. Man kan derfor ikke sige, at bestemmelsen

ikke direkte tager stilling til beskatningen hos såvel yder som nyder i

ydelsens løbetid. Bestemmelsen angiver således efter repræsentanten

opfattelse

"udtømmende" hvorledes beskatningen skal ske hos yder i løbetiden.

Ligningsrådets

afgørelse fra 2001 kan ifølge repræsentanten måske begrundes i

"rimelighedsbetragtninger", men det er repræsentantens opfattelse,

at

der ikke er hjemmel til at anvende SL § 4 i den foreliggende situation.

Ad spørgsmål 7

Når de til

overdrageren betalte renter m.v. i alt udgør et beløb, svarende til den

opgjorte saldoværdi, og denne derefter bliver negativ, er det repræsentantens

opfattelse, at C skal beskattes løbende af obligationernes afkast, samt at

hun

samtidigt løbende kan fradrage samme beløb, jf. LL § 12 B, stk. 5. Såvel

beskatningen som fradraget skal ske med virkning for kapitalindkomsten, jf.

PSL

§ 4, stk. 1, nr. 1 (og 2), samt nr. 16.

Det er derfor

repræsentantens opfattelse, at også spørgsmål 7 må besvares med et

"ja".

Ad spørgsmål 8

og 9

Uanset om den

forbeholdte indtægtsnydelse bortfalder i modtagers levende live eller ved

dennes

død, vil der ikke blive udløst skattemæssige konsekvenser for hverken yder

eller nyder efter LL § 12 B, idet de overdragne obligationer ikke som sådan

er

skatterelevante (blåstemplede obligationer i danske kroner), jf. LL § 12 B,

stk. 4 og 5.

Da

indtægtsnydelsen efter aftalen er livsvarig for modtager, vil dennes død med

andre ord være en aftalt ophørsgrund, hvorfor beskatningen i denne situation

alene skal afgøres efter LL § 12 B.

Repræsentanten

mener derfor, at spørgsmål 8 bør besvares med et "ja".

Hvis modtager

giver afkald på/opgiver retten til indtægtsnydelsen i levende live, vil denne

disposition efter repræsentantens opfattelse ej heller udløse skattemæssige

konsekvenser efter LL § 12 B. Opgivelsen vil dog skulle anses for en gave til

datteren, der i givet fald skal afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens

regler

herom.

Repræsentanten

mener derfor også, at spørgsmål 8 og 9 bør besvares med et "ja".

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1

Der er ved

spørgsmål 1 spurgt til, om den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være

omfattet af LL § 12 B.

En løbende

ydelse skal behandles efter de særlige regler i LL § 12 B, når ydelsen helt

eller delvist udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse

af et eller flere aktiver, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller

senere.

Såfremt

beskatningen af den løbende ydelse er reguleret i anden lovgivning, er det

dog

de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.

Det er endvidere

et krav, at mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om den løbende

ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er fuldt skattepligtig til

Danmark eller har fast driftssted her i landet.

Der foreligger

efter LL § 12 B en løbende ydelse, "når der hersker usikkerhed om enten

ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over

aftaleåret."

I lovforslaget

(L 212 1998/99) anføres herom:

"Usikkerheden

kan bestå i, at størrelsen af de enkelte ydelser er usikker - eksempelvis

fordi

de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller

omsætning - eller at ydelsens varighed er usikker - eksempelvis ved en

"livsvarig ydelse". Ydelserne er således ikke et led i afviklingen

af

et nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et almindeligt

gældsforhold,

hvor ydelserne består i afdrag og renter.

Efter

lovforslaget omfattes samtlige usikre ydelser, uanset hvor lang tid de løber

over. Det har tidligere været usikkert, hvor lang tid en ydelse kan strække

sig

over, før der var tale om en løbende ydelse. Det foreslås derfor at indsætte

en

klar definition i loven. Ud fra forenklingshensyn foreslås det, at enhver

form

for usikkerhed med hensyn til ydelsens størrelse, indebærer at der er tale om

en løbende ydelse."

Af

bemærkningerne til § 4, nr. 5, i L 212 1998/99 (ændret affattelse af

boafgiftslovens

§ 24) fremgår endvidere følgende:

"Brugs-

eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et

helt

eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation

indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det

foreslås

derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i

afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil

herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens

§

12 B, jf. lovforslagets § 1.

En brugs- eller

indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at være et vederlag i en gensidigt

bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller

indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode. En far kan eksempelvis

overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved

overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv

en

indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation må

indtægtsnydelsen

anses for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen....

Et andet

eksempel er en situation, hvor en mor overdrager en post aktier til sin

datter

og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast herfra. Moderens indtægtsnydelse

må anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen...."

Af pkt. 3.2. i

cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring

af

ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven,

fremgår,

at "Aftalen kan angå vederlag for overdragelse af alle former for

aktiver,

herunder fast ejendom, goodwill, aktier og andre værdipapirer."

Tilsvarende fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.2.

I nærværende sag

er B berettiget til en livsvarig rentenydelse af henholdsvis de overdragne

obligationer og obligationer, hvori udtræk bliver genplaceret.

Det er SKATs

opfattelse, at en livsvarig ydelse som den i sagen omhandlede, må anses som

en

af LL § 12 B omfattet løbende ydelse. Da ydelsen endvidere må anses helt

eller

delvist at udgøre vederlag ved afståelsen af obligationerne, vil forholdet

være

omfattet af LL § 12 B.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 2

Der er ved

spørgsmål 2 spurgt til, hvorvidt kapitaliseringen af den forbeholdte

indtægtsnydelse,

jf. LL § 12 B, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige

rente af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende

kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005.

Den

bekendtgørelse, der henvises til, er bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober

2005

om fastsættelse af værdien af værdien af brugs-, rente- eller

indtægtsnydelser

ved beregning af arveafgift.

Det følger af

bekendtgørelsens § 2, at ved opgørelsen af kapitalværdien af en brugs-, rente

og indtægtsnydelse, hvor ydelsen er begrænset til et bestemt tidsrum eller

til

en eller flere personers levetid, opgøres værdien på baggrund af beregninger

foretaget af Finanstilsynet. Af bekendtgørelsens § 5 følger, at de

efterstående

tabeller, der er udarbejdet af Finanstilsynet, fra og med den 1. november

2005

skal anvendes ved fastsættelsen af værdien til beregning af arve- og

gaveafgift

af livsvarige brugs-, rente- eller indtægtsnydelser. Tabel I angiver værdien

af

en livrente på ét liv på 1 kr. årlig. Værdien af en given brugs-, rente-

eller

indtægtsnydelse findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi

med den faktor, som i tabellen står ud for nyderens fyldte alder.

Følgende fremgår

af lovforslaget (L 212 1998/99):

"Den

løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse med indgåelse af den

gensidigt

bebyrdende aftale.

...

Man når frem til

den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle

ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente.

...

Fastsætter andre

dele af lovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.

Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,

der

er fastsat med hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan

karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en

kapitalisering,

må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette

skøn kan der henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der

vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning

af

den løbende ydelse må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til,

hvad overdrageren under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende

aktiv. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til

kontantværdien

at det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse."

Af cirkulære nr.

39 af 21. marts 2000 fremgår, at "Fastsætter andre dele af skatte- og

afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.

Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,

der

er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af

værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og

gaveafgift.

Tilsvarende

fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.1.

Det er SKAT´s

opfattelse, at kapitaliseringen af rentenydelsen skal ske ved at multiplicere

den på overdragelsestidspunktet (aftaletidspunktet) årlige rente af de

overdragne obligationer med den for B gældende kapitaliseringsfaktor, jf. §§

5

og 6 i bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005 om fastsættelse af værdien

af

brugs-, rente eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift, med

tilhørende

tabelmateriale. Der er herved henset til forarbejderne til LL § 12 B, samt

til

det forhold, at udtræk af de overdragne obligationer skal genplaceres i

tilsvarende obligationer.

Det er herved

forudsat, at genanbringelse af udtrukne obligationer i videst muligt omfang

vil

ske i tilsvarende obligationer som de overdragne.

Der kan endvidere

henvises til

SKM2001.135.LR

og

SKM2004.480.LSR

.

Ved

SKM2001.135.LR

fandt

Ligningsrådet, at en livsvarig forbeholdt bopælsret i forbindelse med

overdragelse af en fast ejendom, skulle kapitaliseres i.h.t. dagældende

bekendgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-,

rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ved

SKM2004.480.LSR

fandt Landsskatteretten, at en løbende livsbetinget ydelse, der skulle

berigtige en købesum i forbindelse med overdragelse af en virksomhed, skulle

værdiansættes efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om

fastsættelse

af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og

gaveafgift.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Der spørges til

hvorledes kapitaliseringen skal foregå, såfremt der svares nej til spørgsmål

2.

Spørgsmålet

bortfalder, da der svares ja til spørgsmål 2.

Ad spørgsmål 4

og 5

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B ikke beskattes løbende af den årligt

modtagne

indtægts-/rentenydelse, så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0.

Der spørges

endvidere til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B løbende beskattes af

den

årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som kapitalindkomst, når saldoen efter

LL § 12 B er anvendt (negativ).

Det fremgår af

LL § 12 B, stk. 4, at så længe den saldo, der skal opgøres efter LL § 12 B,

stk. 3, er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren af

ydelsen

(B).

I det

indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det

negative

beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende

indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den

skattepligtige indkomst. Beløbet er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1,

nr.

16.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 6

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at så længe saldoen efter LL § 12 B er

positiv

eller 0, beskattes C ikke løbende af det årlige afkast af de modtagne

obligationer/den modtagne kapital.

Repræsentanten

har den opfattelse, at LL § 12 B ikke indeholder selvstændig hjemmel til at

beskatte C af det løbende afkast og at der ikke er lovhjemmel til at

gennemføre

beskatningen af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lov,

herunder

SL § 4. Der er herved henvist til en passus i bemærkningerne til L 212

1998/99,

hvor det hedder, at "Beskatningen af en sådan brugs- eller

indtægtsnydelse

vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i

ligningslovens § 12 B..."

Følgende fremgår

af pkt. 4.2 i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni

1999

om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og

boafgiftsloven (lovcirkulære):

"Består den

løbende ydelse i naturalier, eksempelvis ved, at der som en del af vederlaget

for en virksomhed stilles en fribolig til rådighed for sælgeren, skal den

kapitaliserede værdi heraf ligeledes føres på en saldo. Sælgerens saldo skal

hvert år reduceres med værdien af ydelsen - i eksemplet boligens

udlejningsværdi

- i det pågældende år. Samme beløb skal fratrækkes købers saldo. Så længe

saldoen er positiv, beskattes sælgeren ikke af værdien af fri bolig, og

køberen

kan ikke foretage fradrag for ydelsen. For at en ydelse kan siges at udgøre

et

vederlag fra køber til sælger, må køber først erhverve ret til det, der

erlægges. Det gælder virksomhedens overskud, aktieudbytte osv. På samme måde

skal den køber, der stiller en fribolig til rådighed for sælger, ved

opgørelsen

af sin skattepligtige indkomst medregne en lejeindtægt svarende til

udlejningsværdien.

Det er SKATs

opfattelse, at renteindtægten af de overdragne obligationer skal beskattes

hos

C efter SL § 4, stk. 1, litra e.

Den citerede

passus fra lovforarbejderne giver ikke belæg for et modsat resultat.

Af bemærkningerne

til forslaget til en ændret affattelse af boafgiftslovens § 24 fremgår:

"Brugs-

eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et

helt

eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation

indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det

foreslås

derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i

afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil

herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens

§

12 B, jf. lovforslagets § 1."

Uddraget skal

ses i sammenhæng med den før L 212 gældende retstilstand, jf. beskrivelsen

heraf i punkt 5 i de almindelige bemærkninger til L 212:

"Derudover

har man situationen, hvor giver forbeholder sig selv retten til brugs- eller

indtægtsnydelsen. I dette tilfælde betales der 36,25 pct. i afgift med

fradrag

af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Værdien af brugs- eller

indtægtsnydelsen

opgøres som en kapitaliseret værdi. Når brugs- eller indtægtsnydelsen

ophører,

betales der afgift af den tidligere fratrukne kapitaliserede værdi."

Det hedder

videre bl.a.:

"Såfremt

boafgiftslovens regler ikke ændres, skal der betales 36,25 pct. i afgift af

gaven, og der skal også betales afgift af den kapitaliserede værdi, når den

løbende ydelse ophører."

I bemærkningerne

til den foreslåede affattelse af boafgiftslovens § 24 hedder det også:

"En brugs-

eller indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at vederlag i en gensidigt

bebyrdende

aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af

en

kapital eller et formuegode.... I denne situation, må indtægtsnydelsen anses

for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler

derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af

indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter

de

foreslåede regler i ligningsloven."

Uddraget skal

derfor forstås således, at man i relation til gaveafgiftsberegningen har

gjort

endeligt op med brugs- eller indtægtsnydelsen - d.v.s. ingen

afgiftsberigtigelse, når brugs- eller indtægtsnydelsen ophører - idet denne

skal behandles efter bestemmelsen i LL § 12 B.

Der kan

endvidere henvises Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, offentliggjort som

SKM2001.135.LR

.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmålet besvares med nej.

Ad spørgsmål 7

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at C løbende beskattes af afkastet af de

modtagne obligationer/den modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er

anvendt (negativ), at beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun

samtidig

opnår skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, B

stk. 5, også

som kapitalindkomst.

C vil efter SL §

4, stk. 1, litra e, skulle medregne renteafkastet af de overdragne

obligationer. Renteindtægten er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af

LL § 12 B, stk. 5, at yderen af den løbende ydelse, i det indkomstår, hvori

saldoen

bliver negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige

indkomst.

I efterfølgende indkomstår kan tilsvarende fradrages de betalte ydelser.

Fradrag sker i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 16.

SKAT indstiller

derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 8

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at ophør af indtægtsnydelsen grundet

moderens

død, vil være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som

datteren.

Det hedder i

forarbejderne (L 212 1998/99) om dødsfaldssituationen følgende:

"Om en af

parternes dødsfald er en ophørsgrund afhænger af den af parterne indgåede

aftale. Er der truffet aftale om, at en af parternes død skal bringe aftalen

til ophør, finder de ovenfor beskrevne ophørsregler anvendelse."

Eftersom ydelsen

ophører i tilfælde af B´s død, finder ophørsreglerne anvendelse. Disse

fremgår

af LL §12 B, stk. 4 og 5.

Det fremgår af

LL § 12 B, stk. 4, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden den

saldo, der skal opgøres efter § 12 B, stk. 3, bliver nul eller negativ, kan

et

beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens (B)

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.

Der

kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et

beløb,

der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den foretagne

overdragelse

af et sådant aktiv ikke er skattepligtig.

Det fremgår af

LL § 12 B, stk. 5, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen

bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved

opgørelsen af yderens (C) skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den

løbende ydelse er ophørt.

Beløbet skal dog

ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive,

fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en

afståelse

af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der

er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i ABL §§ 34 og 35

eller KSL §

33 C. I det omfang

beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen

ikke

kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af

skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået

aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke,

men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte

beløb.

For så vidt

angår børsnoterede danske blåstemplede obligationer gælder for personer og

dødsboer,

- At

gevinst

og tab skal medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt de pågældende

personer/dødsboer

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed

ved

finansiering, jf. KGL § 13. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at

fordringen er erhvervet uden for næringsvirksomheden og ikke senere er

indgået

i denne.

- At -

bortset fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen ovenfor - tab på en

fordring alene kan fradrages, såfremt den er erhvervet som vederlag i næring

eller i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af

virksomheden og da alene efter bestemmelsen i SL §

6 a, jf. KGL §§ 14 og 17

- At

-

bortset

fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen

-

gevinst på en fordring

alene skal medregnes, i det omfang fordringen er erhvervet for lånte midler,

jf. KGL §§ 14 og 15

Eftersom ingen

af de nævnte omstændigheder er til stede i nærværende sag, er de overdragne

obligationer

uden skattemæssig relevans for såvel B som C.

Ophør af den

løbende ydelse grundet moderens (B) død udløser dermed ikke skattemæssige

konsekvenser

for hverken B eller C.

Det er derfor

SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 9

Der spørges til,

hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at såfremt moderen helt eller delvis

opgiver/giver

afkald på indtægtsnydelsen i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser

heraf alene være, at datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen,

svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for

bortfaldet.

B's forhold er

reguleret af LL § 12 B, stk. 6.

Følgende fremgår

af denne bestemmelse:

"Afstår

modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.

pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten

til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der

ikke

saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens

skattepligtige

indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv

eller

arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på

overdragelsestidspunktet.

I cirkulære nr.

39 af 21. marts 2000 fremgår om bestemmelsen følgende (pkt. 4.5.1.:

"Afstår

modtageren retten til den løbende ydelse, reduceres modtagerens saldo ifølge

§

12 B, stk. 6, med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende

ydelse, og § 12 B, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at der

kun sker beskatning af den del af vederlaget, der overstiger saldoværdien på

afståelsestidspunktet. Er saldoen efter fradrag af vederlaget fortsat

positiv,

kan modtageren fradrage et beløb svarende til restsaldoen, hvis den løbende

ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved

afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig. Er saldoen ophørt, fordi den

allerede i et tidligere indkomstår er blevet negativ, medregnes vederlaget

til

den skattepligtige indkomst.

....

Sker afståelsen

uden modydelse foreligger der en gave. I forhold til opgørelsen af

modtagerens

saldo sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet,

jf. § 12 B, stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud.

Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, sker der således beskatning af

det

beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb

svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, kan modtageren fradrage

restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for

et

aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig."

Se tilsvarende

ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.

Overstiger

rentenydelsesrettens handelsværdi på tidspunktet for opgivelse af retten

restsaldoen, skal der således ske beskatning af det beløb, der overstiger

saldoværdien.

Beskatning skal

ligeledes ske, såfremt saldoen er ophørt, jf. ovenfor.

Hvorvidt

handelsværdien overstiger restsaldoen, må afgøres på grundlag af forholdene

på

tidspunktet for opgivelsen. Af betydning for rettens værdi vil være,

hvorledes

midler fra udtræk af obligationerne er blevet genplaceret.

Er saldoen efter

fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, vil B

ikke få adgang til fradrag for det overskydende beløb. Der henvises herved

til

vurderingen ovenfor ad spørgsmål 8.

Samlet set kan

det for B ikke bekræftes, at der ikke vil indtræde skattemæssige konsekvenser

ved opgivelsen af rentenydelsesretten.

C's forhold er

reguleret af LL § 12 B, stk. 7.

Det hedder i

bestemmelsen:

"Sker den i

stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den

kontantomregnede

værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder

tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages

vederlaget

i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende

ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens

handelsværdi på overdragelsestidspunktet."

Det hedder om

bestemmelsen i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.5.2):

"Sker

afståelsen af retten til den løbende ydelse til yderen af den løbende ydelse,

fragår afløsningssummen på yderens saldo, og den pågældende kan således alene

få fradrag for den del af afløsningssummen, der overstiger saldoen på

afståelsestidspunktet.

Sker afståelsen

ved, at modtageren opgiver retten til at modtage den løbende ydelse, således

at

der ydes en gave, sættes vederlaget i forbindelse med opgørelsen af yderens

saldo til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. § 12 B, stk.

7,

sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud. Overstiger rettens

handelsværdi restsaldoen, kan yderen fradrage det beløb, der overstiger

saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens

handelsværdi

fortsat positiv, skal yderen medregne et beløb svarende til restsaldoen i

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, med mindre beløbet svarer til et

beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen

hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig

avance ved yderens afståelse af aktivet.

Herudover skal

den ydede gave eller arv afgiftsberigtiges eller beskattes efter de

almindelige

regler."

Se tilsvarende

ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.

For C gælder

således, at overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan der ske fradrag

for det overskydende beløb. Hvorvidt dette er tilfældet kan ikke afgøres med

sikkerhed, jf. ovenfor om vurderingen for B.

Er saldoen efter

fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, skal

der

ikke medregnes noget, jf. ovenfor under ad spørgsmål 8.

Samlet set kan

det for C ikke bekræftes, at B's opgivelse af retten ikke vil have

skattemæssige konsekvenser for førstnævnte.

Samlet set er

det SKATs opfattelse, at spørgsmålet må besvares med nej.

Det bemærkes, at

den modtagne gave vil skulle afgiftsberigtiges.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet

tiltræder indstillingen med den angivne begrundelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter