Overdragelse af obligationer løbende ydelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Overdragelse af obligationer – løbende
ydelse
Spørgsmål
Kan Skatterådet bekræfte,
at den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være omfattet af LL § 12
B?
Kan Skatterådet bekræfte,
at kapitaliseringen af den forbeholdte indtægtsnydelse, jf. LL § 12 B,
stk. 2, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige rente
af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende
kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005?
Såfremt spørgsmål 2
besvares benægtende bedes oplyst, hvorledes kapitaliseringen i så fald
skal foretages?
Kan Skatterådet bekræfte,
at B ikke beskattes løbende af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse,
så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0?
Kan Skatterådet bekræfte,
at B løbende beskattes af den årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som
kapitalindkomst, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ)?
Kan Skatterådet bekræfte,
at så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0, beskattes C ikke
løbende af det årlige afkast af de modtagne obligationer/den modtagne
kapital?
Kan Skatterådet bekræfte,
at C løbende beskattes af afkastet af de modtagne obligationer/den
modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er anvendt (negativ), at
beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun samtidig opnår
skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, stk. 5, også som
kapitalindkomst?
Læs alt
Kan Skatterådet bekræfte,
at ophør af indtægtsnydelsen grundet moderens død, vil være uden
skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som datteren?
Kan Skatterådet bekræfte,
at såfremt moderen helt eller delvis opgiver/giver afkald på indtægtsnydelsen
i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser heraf alene være, at
datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen, svarende til
værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for bortfaldet?
Svar
Ad spørgsmål 1:
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 2:
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 3:
Spørgsmålet bortfalder.
Ad spørgsmål 4:
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 5:
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 6:
Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 7:
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 8.
Ja. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Ad spørgsmål 9:
Nej. Se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold
B påtænker at
overdrage en post børsnoterede danske
obligationer til sin datter, C.
Der vil udelukkende være tale om obligationer, der opfylder mindsterenten
("blåstemplede"). Overdragelsen vil ske til en værdi, svarende til
obligationernes kursværdi på overdragelsesdagen. Overdrageren vil i
forbindelse
med overdragelsen forbeholde sig livsvarig indtægts-/rentenydelse af de
overdragne obligationer (og hvad der måtte træde i stedet herfor, jf.
nedenfor), og modtager (datteren) vil forpligte sig til løbende at genplacere
udtræk m.v. i børsnoterede, blåstemplede danske obligationer. Modtager
(datteren) vil endvidere forpligte sig til ikke at råde over de modtagne
obligationer (samt det der måtte træde i stedet herfor) på en måde, der
strider
mod moderens indtægts-/rentenydelse.
Overdragelsessummen
vil således blive berigtiget i form af den kapitaliserede værdi af den
løbende
indtægtsnydelse og restbeløbet som gave.
Såvel B som C er
fuldt skattepligtige til Danmark.
Ingen er
næringsdrivende i relation til KGL § 13.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til
sagsfremstilling
Ad spørgsmål 1
Det fremgår
ifølge repræsentanten af ordlyden af LL § 12 B, stk. 1, at reglen anvendes,
når
en løbende ydelse helt eller delvist udgør vederlaget i en gensidig
bebyrdende
aftale om overdragelse af et eller flere aktiver.
Endvidere
fremgår følgende af forarbejderne til lov nr. 386 af 2. juni 1999 (L 212
1998/99), der ændrede boafgiftslovens § 24: "Brugs- eller
indtægtsnydelsen
kan dog også være udformet således, at den udgør helt eller delvist vederlag
i
en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation indgår brugs- eller
indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det foreslås derfor, at værdien
af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i afgiftsgrundlaget.
Beskatningen
af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i
henhold
til de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."
Disse
forarbejder er gengivet ordret i ligningsvejledningen afsnit A.B.7.2.2.
Senere samme
sted anføres følgende: "Et andet eksempel er en situation, hvor en mor
overdrager
en post aktier til sin datter og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast
heraf. Moderens indtægtsnydelse må anses for at udgøre datterens vederlag for
overdragelsen."
Det er på
baggrund heraf repræsentantens opfattelse, at den beskrevne forbeholdte
indtægts-/rentenydelse vil være omfattet af LL § 12 B, hvorfor spørgsmål 1 må
besvares med et "ja".
Ad spørgsmål 2
Det fremgår
ifølge repræsentanten af cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000, pkt. 4.1, at
hvis
andre dele af skatte- og afgiftslovgivningen (end LL § 12 B) fastsætter
metoder
til kapitalisering, så skal disse regler også anvendes i relation til
kapitaliseringen efter LL § 12 B. Det er repræsentantens opfattelse, at den
kapitaliserede værdi af den forbeholdte indtægts-/rentenydelse i relation til
gaveafgiftsberegningen skal ske efter reglerne i bekendtgørelse nr. 959 af
12.
oktober 2005, hvorfor dette regelsæt efter repræsentantens opfattelse også
skal
finde anvendelse ved kapitalisering efter LL § 12 B.
Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 2 bør besvares med et
"ja".
Ad spørgsmål 4
og 5
Det er
repræsentantens opfattelse, at den skattemæssige behandling af de løbende
ydelser hos modtageren, konkret B, fremgår af LL § 12 B, stk. 4, således at
hun
ikke beskattes af dette afkast, så længe den ved overdragelsen opgjorte saldo
er positiv.
Beskatningen af
modtagne ydelser, når saldoen ikke længere er positiv, skal, jf.
personskattelovens
§ 4, stk. 1, litra 16, ske som kapitalindkomst.
Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 4 og 5 begge må besvares med et
"ja".
Ad spørgsmål 6
Som citeret
ovenfor fremgår det ifølge repræsentanten af forarbejderne til lov nr. 386 af
2. juni 1999 (i relation til boafgiftslovens § 24), at "Beskatningen af
en
sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil herefter udelukkende ske i henhold til
de foreslåede regler i ligningslovens § 12 B..."
LL § 12 B
indeholder ikke selvstændig hjemmel til at beskatte C af det afkast af de
modtagne obligationer, som moderen har forbeholdt sig ved overdragelsen. Da
beskatningen, jf. forarbejderne, udelukkende skal ske efter LL § 12 B, er der
efter repræsentantens opfattelse ikke lovhjemmel til at gennemføre
beskatningen
af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lovgivning, eksempelvis
SL
§ 4. Bestemmelserne i LL § 12 B og SL § 4, kan efter repræsentantens
opfattelse
ikke anvendes samtidigt i relation til den løbende ydelse. Der kan henvises
til
TfS 2001, 499, hvor Ligningsrådets afgørelse, offentliggjort som
SKM2001.135.LR
(TfS 2001, 352), kritiseres for at foretage denne efter forfatterens
opfattelse
ulovhjemlede kombination af de to regelsæt.
For god ordens
skyld bemærkes det, at de citerede forarbejder til loven retskildemæssigt må
antages at gå forud for cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.2).
Det kan ifølge
repræsentanten undre, at skatteministeriet i forarbejderne til lovforslaget
fremsat
den 25. marts 1999 skriver, at beskatningen "...udelukkende..."
skal
ske efter LL § 12 B, og i cirkulæret, der udsendes 1 år senere, den 21. marts
2000, i punkt 4.2 principielt skriver, at der kan ske beskatning på andet
grundlag. Hvis ministeriet har ændret holdning undervejs burde/bør lovteksten
ændres.
Repræsentanten
bemærker endvidere, at LL § 12 B i selve lovteksten detaljeret regulerer
forholdene omkring en løbende ydelse såvel ved etableringen, i løbetiden samt
ved forskellige ophørssituationer. Man kan derfor ikke sige, at bestemmelsen
ikke direkte tager stilling til beskatningen hos såvel yder som nyder i
ydelsens løbetid. Bestemmelsen angiver således efter repræsentanten
opfattelse
"udtømmende" hvorledes beskatningen skal ske hos yder i løbetiden.
Ligningsrådets
afgørelse fra 2001 kan ifølge repræsentanten måske begrundes i
"rimelighedsbetragtninger", men det er repræsentantens opfattelse,
at
der ikke er hjemmel til at anvende SL § 4 i den foreliggende situation.
Ad spørgsmål 7
Når de til
overdrageren betalte renter m.v. i alt udgør et beløb, svarende til den
opgjorte saldoværdi, og denne derefter bliver negativ, er det repræsentantens
opfattelse, at C skal beskattes løbende af obligationernes afkast, samt at
hun
samtidigt løbende kan fradrage samme beløb, jf. LL § 12 B, stk. 5. Såvel
beskatningen som fradraget skal ske med virkning for kapitalindkomsten, jf.
PSL
§ 4, stk. 1, nr. 1 (og 2), samt nr. 16.
Det er derfor
repræsentantens opfattelse, at også spørgsmål 7 må besvares med et
"ja".
Ad spørgsmål 8
og 9
Uanset om den
forbeholdte indtægtsnydelse bortfalder i modtagers levende live eller ved
dennes
død, vil der ikke blive udløst skattemæssige konsekvenser for hverken yder
eller nyder efter LL § 12 B, idet de overdragne obligationer ikke som sådan
er
skatterelevante (blåstemplede obligationer i danske kroner), jf. LL § 12 B,
stk. 4 og 5.
Da
indtægtsnydelsen efter aftalen er livsvarig for modtager, vil dennes død med
andre ord være en aftalt ophørsgrund, hvorfor beskatningen i denne situation
alene skal afgøres efter LL § 12 B.
Repræsentanten
mener derfor, at spørgsmål 8 bør besvares med et "ja".
Hvis modtager
giver afkald på/opgiver retten til indtægtsnydelsen i levende live, vil denne
disposition efter repræsentantens opfattelse ej heller udløse skattemæssige
konsekvenser efter LL § 12 B. Opgivelsen vil dog skulle anses for en gave til
datteren, der i givet fald skal afgiftsberigtiges efter boafgiftslovens
regler
herom.
Repræsentanten
mener derfor også, at spørgsmål 8 og 9 bør besvares med et "ja".
SKATs indstilling og begrundelse
Ad spørgsmål 1
Der er ved
spørgsmål 1 spurgt til, om den beskrevne forbeholdte indtægtsnydelse vil være
omfattet af LL § 12 B.
En løbende
ydelse skal behandles efter de særlige regler i LL § 12 B, når ydelsen helt
eller delvist udgør vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse
af et eller flere aktiver, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller
senere.
Såfremt
beskatningen af den løbende ydelse er reguleret i anden lovgivning, er det
dog
de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.
Det er endvidere
et krav, at mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om den løbende
ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse er fuldt skattepligtig til
Danmark eller har fast driftssted her i landet.
Der foreligger
efter LL § 12 B en løbende ydelse, "når der hersker usikkerhed om enten
ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over
aftaleåret."
I lovforslaget
(L 212 1998/99) anføres herom:
"Usikkerheden
kan bestå i, at størrelsen af de enkelte ydelser er usikker - eksempelvis
fordi
de er fastsat som en procentvis andel af en virksomheds overskud eller
omsætning - eller at ydelsens varighed er usikker - eksempelvis ved en
"livsvarig ydelse". Ydelserne er således ikke et led i afviklingen
af
et nærmere fastlagt tilgodehavende, som tilfældet er i et almindeligt
gældsforhold,
hvor ydelserne består i afdrag og renter.
Efter
lovforslaget omfattes samtlige usikre ydelser, uanset hvor lang tid de løber
over. Det har tidligere været usikkert, hvor lang tid en ydelse kan strække
sig
over, før der var tale om en løbende ydelse. Det foreslås derfor at indsætte
en
klar definition i loven. Ud fra forenklingshensyn foreslås det, at enhver
form
for usikkerhed med hensyn til ydelsens størrelse, indebærer at der er tale om
en løbende ydelse."
Af
bemærkningerne til § 4, nr. 5, i L 212 1998/99 (ændret affattelse af
boafgiftslovens
§ 24) fremgår endvidere følgende:
"Brugs-
eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et
helt
eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation
indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det
foreslås
derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i
afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil
herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens
§
12 B, jf. lovforslagets § 1.
En brugs- eller
indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at være et vederlag i en gensidigt
bebyrdende aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller
indtægtsnydelsen af en kapital eller et formuegode. En far kan eksempelvis
overdrage sin udlejningsejendom til sin søn. Overdragelsen berigtiges ved
overtagelse af gæld, en kontant gave og ved at faderen forbeholder sig selv
en
indtægtsnydelse af de fremtidige lejeindtægter. I denne situation må
indtægtsnydelsen
anses for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen....
Et andet
eksempel er en situation, hvor en mor overdrager en post aktier til sin
datter
og forbeholder sig selv al fremtidigt afkast herfra. Moderens indtægtsnydelse
må anses for at udgøre datterens vederlag for overdragelsen...."
Af pkt. 3.2. i
cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni 1999 om ændring
af
ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og boafgiftsloven,
fremgår,
at "Aftalen kan angå vederlag for overdragelse af alle former for
aktiver,
herunder fast ejendom, goodwill, aktier og andre værdipapirer."
Tilsvarende fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.2.
I nærværende sag
er B berettiget til en livsvarig rentenydelse af henholdsvis de overdragne
obligationer og obligationer, hvori udtræk bliver genplaceret.
Det er SKATs
opfattelse, at en livsvarig ydelse som den i sagen omhandlede, må anses som
en
af LL § 12 B omfattet løbende ydelse. Da ydelsen endvidere må anses helt
eller
delvist at udgøre vederlag ved afståelsen af obligationerne, vil forholdet
være
omfattet af LL § 12 B.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.
Ad spørgsmål 2
Der er ved
spørgsmål 2 spurgt til, hvorvidt kapitaliseringen af den forbeholdte
indtægtsnydelse,
jf. LL § 12 B, skal ske som den på overdragelsestidspunktet værende årlige
rente af de overdragne obligationer ganget med den for B gældende
kapitaliseringsfaktor, jf. bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005.
Den
bekendtgørelse, der henvises til, er bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober
2005
om fastsættelse af værdien af værdien af brugs-, rente- eller
indtægtsnydelser
ved beregning af arveafgift.
Det følger af
bekendtgørelsens § 2, at ved opgørelsen af kapitalværdien af en brugs-, rente
og indtægtsnydelse, hvor ydelsen er begrænset til et bestemt tidsrum eller
til
en eller flere personers levetid, opgøres værdien på baggrund af beregninger
foretaget af Finanstilsynet. Af bekendtgørelsens § 5 følger, at de
efterstående
tabeller, der er udarbejdet af Finanstilsynet, fra og med den 1. november
2005
skal anvendes ved fastsættelsen af værdien til beregning af arve- og
gaveafgift
af livsvarige brugs-, rente- eller indtægtsnydelser. Tabel I angiver værdien
af
en livrente på ét liv på 1 kr. årlig. Værdien af en given brugs-, rente-
eller
indtægtsnydelse findes ved at multiplicere nydelsens årsbeløb eller årsværdi
med den faktor, som i tabellen står ud for nyderens fyldte alder.
Følgende fremgår
af lovforslaget (L 212 1998/99):
"Den
løbende ydelse skal kapitaliseres i forbindelse med indgåelse af den
gensidigt
bebyrdende aftale.
...
Man når frem til
den kapitaliserede værdi ved at opgøre de forventede fremtidige nominelle
ydelser og tilbagediskontere ydelserne med en markedsrente.
...
Fastsætter andre
dele af lovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.
Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,
der
er fastsat med hjemmel i boafgiftsloven. Er den løbende ydelse af en sådan
karakter, at der ikke er fastsat særlige retningslinier for en
kapitalisering,
må værdien fastsættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Ved dette
skøn kan der henses til værdien i handel og vandel af de formuegoder, der
vederlægges med en løbende ydelse, idet parterne ved den nærmere udformning
af
den løbende ydelse må anses for at forsøge at ramme et beløb, der svarer til,
hvad overdrageren under lignende vilkår ville kunne opnå for det pågældende
aktiv. Den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse vil således svare til
kontantværdien
at det aktiv, der vederlægges med en løbende ydelse."
Af cirkulære nr.
39 af 21. marts 2000 fremgår, at "Fastsætter andre dele af skatte- og
afgiftslovgivningen metoder for kapitaliseringen, skal disse regler følges.
Eksempelvis skal kapitaliseringen af aftægtsydelser ske efter de tabeller,
der
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 18. december 1997 om fastsættelse af
værdien af brugs-, rente- eller indtægtsydelser ved beregning af arve- og
gaveafgift.
Tilsvarende
fremgår af ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.1.
Det er SKAT´s
opfattelse, at kapitaliseringen af rentenydelsen skal ske ved at multiplicere
den på overdragelsestidspunktet (aftaletidspunktet) årlige rente af de
overdragne obligationer med den for B gældende kapitaliseringsfaktor, jf. §§
5
og 6 i bekendtgørelse nr. 959 af 12. oktober 2005 om fastsættelse af værdien
af
brugs-, rente eller indtægtsnydelser ved beregning af arveafgift, med
tilhørende
tabelmateriale. Der er herved henset til forarbejderne til LL § 12 B, samt
til
det forhold, at udtræk af de overdragne obligationer skal genplaceres i
tilsvarende obligationer.
Det er herved
forudsat, at genanbringelse af udtrukne obligationer i videst muligt omfang
vil
ske i tilsvarende obligationer som de overdragne.
Der kan endvidere
henvises til
SKM2001.135.LR
og
SKM2004.480.LSR
.
Ved
SKM2001.135.LR
fandt
Ligningsrådet, at en livsvarig forbeholdt bopælsret i forbindelse med
overdragelse af en fast ejendom, skulle kapitaliseres i.h.t. dagældende
bekendgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-,
rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift. Ved
SKM2004.480.LSR
fandt Landsskatteretten, at en løbende livsbetinget ydelse, der skulle
berigtige en købesum i forbindelse med overdragelse af en virksomhed, skulle
værdiansættes efter bekendtgørelse nr. 996 af 8. november 2000 om
fastsættelse
af værdien af brugs-, rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og
gaveafgift.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.
Ad spørgsmål 3
Der spørges til
hvorledes kapitaliseringen skal foregå, såfremt der svares nej til spørgsmål
2.
Spørgsmålet
bortfalder, da der svares ja til spørgsmål 2.
Ad spørgsmål 4
og 5
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B ikke beskattes løbende af den årligt
modtagne
indtægts-/rentenydelse, så længe saldoen efter LL § 12 B er positiv eller 0.
Der spørges
endvidere til, hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at B løbende beskattes af
den
årligt modtagne indtægts-/rentenydelse som kapitalindkomst, når saldoen efter
LL § 12 B er anvendt (negativ).
Det fremgår af
LL § 12 B, stk. 4, at så længe den saldo, der skal opgøres efter LL § 12 B,
stk. 3, er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren af
ydelsen
(B).
I det
indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal modtageren medregne det
negative
beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den
skattepligtige indkomst. Beløbet er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1,
nr.
16.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at spørgsmålene skal besvares med ja.
Ad spørgsmål 6
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at så længe saldoen efter LL § 12 B er
positiv
eller 0, beskattes C ikke løbende af det årlige afkast af de modtagne
obligationer/den modtagne kapital.
Repræsentanten
har den opfattelse, at LL § 12 B ikke indeholder selvstændig hjemmel til at
beskatte C af det løbende afkast og at der ikke er lovhjemmel til at
gennemføre
beskatningen af obligationsrenten hos C med henvisning til anden lov,
herunder
SL § 4. Der er herved henvist til en passus i bemærkningerne til L 212
1998/99,
hvor det hedder, at "Beskatningen af en sådan brugs- eller
indtægtsnydelse
vil herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i
ligningslovens § 12 B..."
Følgende fremgår
af pkt. 4.2 i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 om lov nr. 386 af 2. juni
1999
om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, personskatteloven og
boafgiftsloven (lovcirkulære):
"Består den
løbende ydelse i naturalier, eksempelvis ved, at der som en del af vederlaget
for en virksomhed stilles en fribolig til rådighed for sælgeren, skal den
kapitaliserede værdi heraf ligeledes føres på en saldo. Sælgerens saldo skal
hvert år reduceres med værdien af ydelsen - i eksemplet boligens
udlejningsværdi
- i det pågældende år. Samme beløb skal fratrækkes købers saldo. Så længe
saldoen er positiv, beskattes sælgeren ikke af værdien af fri bolig, og
køberen
kan ikke foretage fradrag for ydelsen. For at en ydelse kan siges at udgøre
et
vederlag fra køber til sælger, må køber først erhverve ret til det, der
erlægges. Det gælder virksomhedens overskud, aktieudbytte osv. På samme måde
skal den køber, der stiller en fribolig til rådighed for sælger, ved
opgørelsen
af sin skattepligtige indkomst medregne en lejeindtægt svarende til
udlejningsværdien.
Det er SKATs
opfattelse, at renteindtægten af de overdragne obligationer skal beskattes
hos
C efter SL § 4, stk. 1, litra e.
Den citerede
passus fra lovforarbejderne giver ikke belæg for et modsat resultat.
Af bemærkningerne
til forslaget til en ændret affattelse af boafgiftslovens § 24 fremgår:
"Brugs-
eller indtægtsnydelsen kan dog også være udformet således, at den udgør et
helt
eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale. I denne situation
indgår brugs- eller indtægtsnydelsen ikke som en del af gaven, og det
foreslås
derfor, at værdien af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse kan fratrækkes i
afgiftsgrundlaget. Beskatningen af en sådan brugs- eller indtægtsnydelse vil
herefter udelukkende ske i henhold til de foreslåede regler i ligningslovens
§
12 B, jf. lovforslagets § 1."
Uddraget skal
ses i sammenhæng med den før L 212 gældende retstilstand, jf. beskrivelsen
heraf i punkt 5 i de almindelige bemærkninger til L 212:
"Derudover
har man situationen, hvor giver forbeholder sig selv retten til brugs- eller
indtægtsnydelsen. I dette tilfælde betales der 36,25 pct. i afgift med
fradrag
af værdien af brugs- eller indtægtsnydelsen. Værdien af brugs- eller
indtægtsnydelsen
opgøres som en kapitaliseret værdi. Når brugs- eller indtægtsnydelsen
ophører,
betales der afgift af den tidligere fratrukne kapitaliserede værdi."
Det hedder
videre bl.a.:
"Såfremt
boafgiftslovens regler ikke ændres, skal der betales 36,25 pct. i afgift af
gaven, og der skal også betales afgift af den kapitaliserede værdi, når den
løbende ydelse ophører."
I bemærkningerne
til den foreslåede affattelse af boafgiftslovens § 24 hedder det også:
"En brugs-
eller indtægtsnydelse kan eksempelvis anses for at vederlag i en gensidigt
bebyrdende
aftale, hvis gavegiver forbeholder sig selv brugs- eller indtægtsnydelsen af
en
kapital eller et formuegode.... I denne situation, må indtægtsnydelsen anses
for en del af sønnens vederlag for at overtage ejendommen. Sønnen betaler
derfor alene 15 pct. afgift af selve gaven. Den kapitaliserede værdi af
indtægtsnydelsen afgiftsberigtiges ikke. Den løbende ydelse behandles efter
de
foreslåede regler i ligningsloven."
Uddraget skal
derfor forstås således, at man i relation til gaveafgiftsberegningen har
gjort
endeligt op med brugs- eller indtægtsnydelsen - d.v.s. ingen
afgiftsberigtigelse, når brugs- eller indtægtsnydelsen ophører - idet denne
skal behandles efter bestemmelsen i LL § 12 B.
Der kan
endvidere henvises Ligningsrådets bindende forhåndsbesked, offentliggjort som
SKM2001.135.LR
.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmålet besvares med nej.
Ad spørgsmål 7
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at C løbende beskattes af afkastet af de
modtagne obligationer/den modtagne kapital, når saldoen efter LL § 12 B er
anvendt (negativ), at beskatningen sker som kapitalindkomst, og at hun
samtidig
opnår skattemæssigt fradrag for samme beløb, jf. LL § 12, B
stk. 5, også
som kapitalindkomst.
C vil efter SL §
4, stk. 1, litra e, skulle medregne renteafkastet af de overdragne
obligationer. Renteindtægten er kapitalindkomst efter PSL § 4, stk. 1, nr. 1.
Det fremgår af
LL § 12 B, stk. 5, at yderen af den løbende ydelse, i det indkomstår, hvori
saldoen
bliver negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige
indkomst.
I efterfølgende indkomstår kan tilsvarende fradrages de betalte ydelser.
Fradrag sker i kapitalindkomsten, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 16.
SKAT indstiller
derfor, at spørgsmålet besvares med ja.
Ad spørgsmål 8
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at ophør af indtægtsnydelsen grundet
moderens
død, vil være uden skattemæssige konsekvenser for såvel moderen/dødsboet som
datteren.
Det hedder i
forarbejderne (L 212 1998/99) om dødsfaldssituationen følgende:
"Om en af
parternes dødsfald er en ophørsgrund afhænger af den af parterne indgåede
aftale. Er der truffet aftale om, at en af parternes død skal bringe aftalen
til ophør, finder de ovenfor beskrevne ophørsregler anvendelse."
Eftersom ydelsen
ophører i tilfælde af B´s død, finder ophørsreglerne anvendelse. Disse
fremgår
af LL §12 B, stk. 4 og 5.
Det fremgår af
LL § 12 B, stk. 4, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden den
saldo, der skal opgøres efter § 12 B, stk. 3, bliver nul eller negativ, kan
et
beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens (B)
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt.
Der
kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som svarer til et
beløb,
der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den foretagne
overdragelse
af et sådant aktiv ikke er skattepligtig.
Det fremgår af
LL § 12 B, stk. 5, at hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen
bliver nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved
opgørelsen af yderens (C) skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
løbende ydelse er ophørt.
Beløbet skal dog
ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive,
fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
afståelse
af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der
er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne i ABL §§ 34 og 35
eller KSL §
33 C. I det omfang
beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen
ikke
kan afskrive eller fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af
skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke,
men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte
beløb.
For så vidt
angår børsnoterede danske blåstemplede obligationer gælder for personer og
dødsboer,
- At
gevinst
og tab skal medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt de pågældende
personer/dødsboer
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed
ved
finansiering, jf. KGL § 13. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at
fordringen er erhvervet uden for næringsvirksomheden og ikke senere er
indgået
i denne.
- At -
bortset fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen ovenfor - tab på en
fordring alene kan fradrages, såfremt den er erhvervet som vederlag i næring
eller i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af
virksomheden og da alene efter bestemmelsen i SL §
6 a, jf. KGL §§ 14 og 17
- At
-
bortset
fra tilfælde omfattet af næringsbeskatningen
-
gevinst på en fordring
alene skal medregnes, i det omfang fordringen er erhvervet for lånte midler,
jf. KGL §§ 14 og 15
Eftersom ingen
af de nævnte omstændigheder er til stede i nærværende sag, er de overdragne
obligationer
uden skattemæssig relevans for såvel B som C.
Ophør af den
løbende ydelse grundet moderens (B) død udløser dermed ikke skattemæssige
konsekvenser
for hverken B eller C.
Det er derfor
SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja.
Ad spørgsmål 9
Der spørges til,
hvorvidt Skatterådet kan bekræfte, at såfremt moderen helt eller delvis
opgiver/giver
afkald på indtægtsnydelsen i levende live, vil de skattemæssige konsekvenser
heraf alene være, at datteren anses for at have modtaget en gave fra moderen,
svarende til værdien af den bortfaldne ret/pligt på tidspunktet for
bortfaldet.
B's forhold er
reguleret af LL § 12 B, stk. 6.
Følgende fremgår
af denne bestemmelse:
"Afstår
modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3.
pkt. Modtagerens saldo reduceres med det kontantomregnede vederlag for retten
til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der
ikke
saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens
skattepligtige
indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv
eller
arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
I cirkulære nr.
39 af 21. marts 2000 fremgår om bestemmelsen følgende (pkt. 4.5.1.:
"Afstår
modtageren retten til den løbende ydelse, reduceres modtagerens saldo ifølge
§
12 B, stk. 6, med det kontantomregnede vederlag for retten til den løbende
ydelse, og § 12 B, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Det betyder, at der
kun sker beskatning af den del af vederlaget, der overstiger saldoværdien på
afståelsestidspunktet. Er saldoen efter fradrag af vederlaget fortsat
positiv,
kan modtageren fradrage et beløb svarende til restsaldoen, hvis den løbende
ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved
afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig. Er saldoen ophørt, fordi den
allerede i et tidligere indkomstår er blevet negativ, medregnes vederlaget
til
den skattepligtige indkomst.
....
Sker afståelsen
uden modydelse foreligger der en gave. I forhold til opgørelsen af
modtagerens
saldo sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet,
jf. § 12 B, stk. 6, sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud.
Overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, sker der således beskatning af
det
beløb, der overstiger saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb
svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, kan modtageren fradrage
restsaldoen, hvis den løbende ydelse oprindeligt er fastsat som vederlag for
et
aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv er skattepligtig."
Se tilsvarende
ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.
Overstiger
rentenydelsesrettens handelsværdi på tidspunktet for opgivelse af retten
restsaldoen, skal der således ske beskatning af det beløb, der overstiger
saldoværdien.
Beskatning skal
ligeledes ske, såfremt saldoen er ophørt, jf. ovenfor.
Hvorvidt
handelsværdien overstiger restsaldoen, må afgøres på grundlag af forholdene
på
tidspunktet for opgivelsen. Af betydning for rettens værdi vil være,
hvorledes
midler fra udtræk af obligationerne er blevet genplaceret.
Er saldoen efter
fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, vil B
ikke få adgang til fradrag for det overskydende beløb. Der henvises herved
til
vurderingen ovenfor ad spørgsmål 8.
Samlet set kan
det for B ikke bekræftes, at der ikke vil indtræde skattemæssige konsekvenser
ved opgivelsen af rentenydelsesretten.
C's forhold er
reguleret af LL § 12 B, stk. 7.
Det hedder i
bestemmelsen:
"Sker den i
stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den
kontantomregnede
værdi af det af yderen betalte vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder
tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages
vederlaget
i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende
ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens
handelsværdi på overdragelsestidspunktet."
Det hedder om
bestemmelsen i cirkulære nr. 39 af 21. marts 2000 (pkt. 4.5.2):
"Sker
afståelsen af retten til den løbende ydelse til yderen af den løbende ydelse,
fragår afløsningssummen på yderens saldo, og den pågældende kan således alene
få fradrag for den del af afløsningssummen, der overstiger saldoen på
afståelsestidspunktet.
Sker afståelsen
ved, at modtageren opgiver retten til at modtage den løbende ydelse, således
at
der ydes en gave, sættes vederlaget i forbindelse med opgørelsen af yderens
saldo til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet, jf. § 12 B, stk.
7,
sidste pkt. Tilsvarende gælder ved arv eller arveforskud. Overstiger rettens
handelsværdi restsaldoen, kan yderen fradrage det beløb, der overstiger
saldoværdien. Er saldoen efter fradrag af et beløb svarende til rettens
handelsværdi
fortsat positiv, skal yderen medregne et beløb svarende til restsaldoen i
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, med mindre beløbet svarer til et
beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen
hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af skattepligtig
avance ved yderens afståelse af aktivet.
Herudover skal
den ydede gave eller arv afgiftsberigtiges eller beskattes efter de
almindelige
regler."
Se tilsvarende
ligningsvejledningen 2007-1, afsnit E.I.2.4.3.5.
For C gælder
således, at overstiger rettens handelsværdi restsaldoen, kan der ske fradrag
for det overskydende beløb. Hvorvidt dette er tilfældet kan ikke afgøres med
sikkerhed, jf. ovenfor om vurderingen for B.
Er saldoen efter
fradrag af et beløb svarende til rettens handelsværdi fortsat positiv, skal
der
ikke medregnes noget, jf. ovenfor under ad spørgsmål 8.
Samlet set kan
det for C ikke bekræftes, at B's opgivelse af retten ikke vil have
skattemæssige konsekvenser for førstnævnte.
Samlet set er
det SKATs opfattelse, at spørgsmålet må besvares med nej.
Det bemærkes, at
den modtagne gave vil skulle afgiftsberigtiges.
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet
tiltræder indstillingen med den angivne begrundelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattestyrelsen har forhøjet værdiansættelsen af B-kapitalandele i [virksomhed1] ApS med 11.839.850 kr. og har som konsekvens heraf forhøjet gaveafgiften med… Landsskatteretten · 7. marts 2025
- Skattestyrelsen har ansat yderligere gaveafgift i 2015 til 1.155.000 kr Landsskatteretten · 7. marts 2025
- Løbende ydelse, LL § 12 B, stk. 10, ”niessbrauch”, udlejningsejendomme Retsinformation · 11. december 2019
- Afkastnydelsesret - rette indkomstmodtager udbytte - gaveafgift Retsinformation · 9. april 2022
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital Retsinformation · 10. september 2021
- Én/flere virksomheder – salg af kommanditandele - delophør Retsinformation · 11. september 2026
Lignende dokumenter
- Delt ejerskab og indtægtsnydelse af arv mellem 2 parter Retsinformation · 15. august 2025
- Løbende ydelse, LL § 12 B, stk. 10, ”niessbrauch”, udlejningsejendomme Retsinformation · 11. december 2019
- PERSONBESKATNING 1986 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1984 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1987 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1985 AFSNIT PN - FORMUEOPGØRELSEN. Retsinformation · 5. februar 2008