Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

2000/1 LSF 34Lovforslag som fremsatSkatteministeriet4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige

skattelove

(Succession i konto for opsparet overskud og justering af

reglerne om beskatning af løbende ydelser)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 40, stk. 7, indsættes efter 2.

pkt. som nyt punktum:

»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til

den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den

slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende

skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.

2.

I § 40, stk. 7, indsættes i 10.

pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.

3.

I § 40, stk. 7, indsættes i 11.

pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste

rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4.

Læs alt

september 2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og

10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres

»stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.

2.

I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt.,

ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.

3.

I § 33 C indsættes efter stk. 4 som nye

stykker:

»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af

indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages,

overtage indestående på konto for opsparet overskud ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt

overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf.

virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den

del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til

den pågældende del af virksomheden eller den

pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsesåret. Den

forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem

værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses

bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet

overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder

kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6.

Anvender overdrageren ved udgangen af

indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages,

overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt

overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder

overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående

på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget

ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen

opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder

dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt.

forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens

afsnit II.«.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

4.

I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

5.

I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

6.

I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,

ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.

7.

I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

8.

I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages

efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der

beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene

1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og

15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere

indkomstår.

Stk. 5.

I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter

§ 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg

af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12

pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene

1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere

indkomstår.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

9.

I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres

»afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.

2.

I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes

efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for

et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33

C«.

3.

I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes

efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.

4.

§ 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i

stedet indsættes:

»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal

føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen

betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og

stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen

til stk. 5 i stk. 7, i disse tilfælde alene gælder

stk. 5, 1.-4. pkt.«.

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret

senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændring:

1.

I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter

»stk. 4-7»: »eller stk. 9».

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober

1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter

»kontant«: », jf. dog stk. 4«.

2.

I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud

efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller

dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen

af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som

herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede

slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5

indkomstår.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3.

§ 13, stk. 1, sidste pkt., affattes

således:

»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i

§ 10, stk. 4.«.

4.

I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres

»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.

5.

I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes

efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.

6.

I § 22 b indsættes efter stk. 5 som nyt

stykke:

»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning

efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller

dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen

af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter

resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.

7.

I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver

stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog

kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 2001,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der

finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4.

§§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende

ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører

eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen fremlægger en række lovforslag, der

skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et

væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning

om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er

regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke

skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,

som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere

bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Nærværende lovforslag imødekommer et af

forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs

betænkning fra august 1999 (betænkning nr. 1374).

Forslaget går ud på, at der ved succession i

levende live gives mulighed for succession i konto for opsparet overskud i

virksomhedsordningen, på samme måde som ved død.

Det foreslås derfor at lette beskatningen ved

virksomhedsoverdragelse inden for familiekredsen ved at give mulighed for

succession i indestående på konto for opsparet overskud,

når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen.

En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående

på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.

Der er tale om en udvidelse af den successionsadgang, der

i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.

Kildeskattelovens § 33 C giver mulighed for

succession, når en virksomhedsejer i levende live overdrager sin

personligt ejede virksomhed til sin familie.

Når der overdrages med succession, betyder det, at

overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet

indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige

stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og

anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat

svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.

I modsætning til hvad der gælder, når en

virksomhed overdrages med succession efter ejerens død, og

dødsboskattelovens regler således finder anvendelse, har der

ikke hidtil ved overdragelse i levende live været mulighed for at

indtræde i indestående på konto for opsparet overskud eller

i indestående på konjunkturudligningskontoen.

Med den foreslåede lovændring opnås, at

der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved

død.

Fordelen ved at have skattemæssigt neutrale regler

er, at valget af generationsskiftetidspunkt og -form i mindre grad vil

være styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at

væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige,

forretningsmæssige og familiemæssige hensyn - kan være

afgørende faktorer, når et generationsskifte skal

gennemføres. Det kan således have uheldige konsekvenser for

virksomhedens fortsatte drift, hvis et generationsskifte udskydes til ejerens

død alene på grund af skattereglerne.

Den personkreds, der efter forslaget får mulighed

for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i

kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens

børn og børnebørn samt søskende og deres

børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold

sidestilles med naturligt slægtskab.

Det foreslås endvidere, at der skal gælde de

samme regler for passivpostberegning ved gaveoverdragelse af de respektive

konti i levende live og ved død.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for

succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende

live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets

slutskat, og derfor udbetales kontant, ikke skal gælde ved erhververens

indtræden i konto for opsparet overskud.

I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang

betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt

virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den

foregående ejer har indbetalt.

I stedet foreslås regler, hvorefter virksomhedsskat,

der ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel

ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag

i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5

indkomstår. Fremgangsmåden er velkendt fra principperne i

personskattelovens § 13 om fremførsel af underskud. En parallel

regel foreslås indsat i kapitalafkastordningen.

Lovforslaget indeholder desuden en justering af

reglerne om beskatning af løbende ydelser. For at lette

erhvervslivets generationsskifter blev der med lov nr. 386 af 2. juni 1999

gennemført en omlægning af beskatningen af løbende

ydelser.

For at opnå sammenhæng mellem disse regler og

reglerne om skattemæssig succession i kildeskatteloven og

aktieavancebeskatningsloven, der ligeledes anvendes i forbindelse med

generationsskifte, foreslås en justering af reglerne om beskatning af

løbende ydelser.

De regler, der i 1999 blev gennemført for

beskatning af løbende ydelser, indeholder en bestemmelse om, at den

sælger, der efter modtagelsen af alle de aftalte ydelser ikke har

modtaget et beløb, der svarer til det, som er lagt til grund som

afståelsessum ved skatteopgørelsen, kan fradrage

forskelsbeløbet. Køber skal medregne et tilsvarende

beløb ved indkomstopgørelsen. Begrundelsen for denne regulering

er, at betalingen for det overdragne aktiv reelt har været lavere end

forudsat. Sælger skulle derfor ikke i forbindelse med afståelsen

af aktivet have været beskattet af så høj en

afståelsessum som sket. Modsat har køberen haft en for

høj anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.

Denne regulering passer ikke på en situation, hvor

køber har overtaget aktivet med succession. Overdrages et aktiv med

succession, beskattes sælgeren ikke af en eventuel fortjeneste, og

køberen indtræder i sælgerens skattemæssige

stilling, dvs. køberen overtager sælgerens anskaffelsessum og

afskrivningsgrundlag. For at forhindre en urimelig skattemæssig

behandling af de involverede parter foreslås der derfor

gennemført en justering af reglerne om beskatning af løbende

ydelser, således at det fremgår af bestemmelserne, at

sælgeren ikke kan foretage fradrag, og køberen ikke skal

beskattes i ophørssituationen, når overdragelsen er sket med

skattemæssig succession.

Der foreslås endvidere en række mindre

justeringer af mere teknisk karakter vedrørende regelsættet for

beskatning af løbende ydelser.

Provenumæssige konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter

på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ordning om succession i konto for

opsparet overskud og succession i konto for konjunkturudligning har til

formål at give den skattepligtige en bedre stilling end efter de

eksisterende regler. Det er frivilligt at anvende ordningen.

Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om

hvor mange personer, der vil anvende ordningen. Det er en betingelse, at

overdragelsen sker inden for familiekredsen. Ønsker en skattepligtig

at benytte sig af ordningen, skal den skattepligtige tilkendegive dette

senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori

overdragelsen finder sted.

Der vil for erhvervslivet være en vis

meradministration forbundet med udnyttelse af successionsadgangen.

De foreslåede justeringer af reglerne om beskatning

af løbende ydelser skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter

på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om

nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Der vil for erhvervslivet være en vis meradministration

forbundet med anvendelse af ordningen, men ordningen er

frivillig.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige

aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring hos

Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugets

Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk

Familielandbrug, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Registrerede Revisorer, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring og

Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,

Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,

Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,

Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

I nedenstående skema er i kort form gengivet

modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer

hertil.

Organisation/myndighed

Bemærkninger

Kommentar

Erhvervenes Skattesekretariat

Til forslagets § 2, nr. 8. Såfremt der ikke skal

beregnes passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90

bør dette nærmere begrundes.

Såvel boafgiftslovens § 13 a om beregning af

passivpost og den foreslåede beregning af passivpost efter

kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager udgangspunkt i en

beskatning på 50 pct. I indkomstårene 1987-90 var

virksomhedsskatteprocenten 50 pct. og derfor beregnes der ikke passivpost.

Det nævnte udgangspunkt er indarbejdet i lovforslagets

bemærkninger.

Landbrugets Rådgivningscenter

1. Foreslår at svigerforhold medregnes til den

personkreds, der kan anvende successionsordningen.

Ad 1. Formålet med lovforslaget har alene været

at skabe ligestilling mellem succession i konto for opsparet overskud og

konto for konjunkturudligning i levende live og ved død. Den

foreslåede personkreds, som vil få mulighed for at benytte

successionsordningen, er den samme personkreds i forslaget som ved

død.

Landbrugets Rådgivningscenter

2. Det anføres i bemærkningerne til

lovforslagets § 3, nr. 3, at der er oprettet tre konti for opsparet

overskud afhængig af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet.

Der stilles ikke krav om, at der skal føres særskilt konto for

opsparet overskud i perioden 1992-98 og 1999 og senere indkomstår,

selvom virksomhedsskatteprocenten har været forskellig. Ved

skatteberegningen, herunder ved beregning af størrelsen af den

virksomhedsskat, som modregnes ved beregningen af skatterne, må man dog

skelne imellem, om en indkomst er opsparet ved 34 eller 32 pct. Det

anføres, at tilsvarende må gælde, hvor erhververen ved

succession overtager overdragerens opsparingskonti.

Ad 2. Skatteministeriet er enig i, at de anførte

betragtninger om førte konti for opsparet overskud tilsvarende skal

gælde, hvor erhververen har overtaget opsparingskontiene ved

succession.

Landbrugets Rådgivningscenter

3. Foreslår at den foreslåede bestemmelse i

§ 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt

virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er

succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor

erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold

til personskattelovens § 13.

Ad 3. Forslaget tilsigter at udelukke udbetaling af

virksomhedsskat, som stammer fra overdrageren, uanset om erhververens

underskud er oparbejdet før eller efter erhvervelsen. Den

foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse hermed.

Landbrugets Rådgivningscenter

4. Ønsker endvidere at få klarlagt samspillet

mellem de foreslåede regler om succession i konto for opsparet overskud

og reglerne for overdragelse af en af flere virksomheder efter

virksomhedsskattelovens § 15 og § 15 a.

Ad 4. Virksomhedsskattelovens § 15 a går ud

på, at den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af

salgsåret kan vælge at overføre et beløb, der

højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til

mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen i § 5,

stk. 1, i forbindelse med salg af en af flere virksomheder under

virksomhedsordningen. Anvendelsen af reglen medfører, at den

skattepligtige skal medregne en forholdsmæssig del af

indeståendet på konto for opsparet overskud ved udløbet af

indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den

virksomhedsskat, som svarer hertil. Ifølge de foreslåede regler

kan erhververen ved overtagelse af en af flere virksomheder i

virksomhedsordningen overtage opsparingskontoen med en del af

indeståendet på kontoen, der svarer til den

pågældende del af virksomheden. Ønsker overdrageren at

anvende § 15 a og herved hæve et beløb ud af virksomheden,

skal dette gøres forud for erhververens succession i den

pågældende del af opsparingskontoen.

Landbrugets Rådgivningscenter

5. Det foreslås, at succession i konto for opsparet

overskud og i konto for konjunkturudligning skal være muligt i

løbet af indkomståret, men i den beholdning, som var tilstede

ved indkomståret begyndelse. I modsætning til den

foreslåede bestemmelse, hvorefter succession skal ske ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.

Ad 5. Den valgte betingelse skyldes de problemer, som vil

opstå, såfremt overdrageren i perioden fra indkomstårets

begyndelse til overdragelsesdagen foretager hævninger på konto

for opsparet overskud eller konto for konjunkturudligning. I denne situation

vil erhververen reelt komme til at overtage forpligtelsen til at medregne det

hævede beløb til sin skattepligtige indkomst.

Landbrugets Rådgivningscenter

6. Det bør afklares, hvordan de overtagne

opsparingskonti skal prioriteres i forhold til erhververens eksisterende

konti og i forhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som

bliver til stk. 5, hvoraf det fremgår, at ved overførsel af

opsparet overskud, anses det tidligst opsparede overskud for det først

hævede.

Ad 6. Prioriteringen er indarbejdet i bemærkningerne

til lovforslagets § 3, nr. 3, og der henvises hertil.

De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk

Familielandbrug

Foreslår at den foreslåede bestemmelse i

§ 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt

virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er

succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor

erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold

til personskattelovens § 13. Endvidere foreslås at svigerforhold

medregnes til den personkreds, der kan anvende

successionsordningen.

Der henvises til kommentaren til Landbrugets

Rådgivningscenter.

Foreningen Registrerede Revisorer

1. Foreslår at der skal være tilsvarende

muligheder for fusion af personligt ejede virksomheder, og at

successionskredsen generelt bør omfatte nære

medarbejdere.

Ad 1. Der kan henvises til lovforslagets almindelige

bemærkninger, om at nærværende lovforslag er et led i

regeringens initiativer til løsning af specifikke problemer for

generationsskifte i erhvervsvirksomheder.

Foreningen Registrerede Revisorer

2. Foreslår vedrørende justering af reglerne om

beskatning af løbende ydelser, at ordningen generelt omlægges,

således at beskatningen fremover sker efter et såkaldt

»kasseprincip«.

Ad 2. Der kan henvises til de almindelig bemærkninger

til lov nr. 386 af 2. juni 1999, om den generelle omlægning af reglerne

om beskatning af løbende ydelser.

Skatterevisorforeningen og Skattechefforeningen

På baggrund af fortolkningsspørgsmål til

de gældende bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 16 a,

stk. 3, 2. pkt., dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3.

pkt., § 45, stk. 3, 2. pkt., og § 46, stk. 1, 2. og 3.

pkt., anføres det, at den valgte formulering af kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 5, 3. pkt., i lovforslagets § 3, nr. 3, som stort

set svarer til de nævnte bestemmelser, er uhensigtsmæssig.

Fortolkningsspørgsmålene foreligger, såfremt der er tale

om flere end to virksomheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne har

negativ kapitalafkastgrundlag. Der er anvendt eksempler til illustration

heraf. Det foreslås derfor, at ordlyden af kildeskattelovens § 33

C, stk. 5, og de ovenfor nævnte bestemmelser ændres,

således at der tages højde herfor.

Da de gældende formuleringer i virksomhedsskatteloven

og dødsboskatteloven, som bestemmelsen i forslagets § 3, nr. 3,

stort set svarer til, hidtil er løst ved fortolkningsbidrag i form af

cirkulærer, ligningsvejledning m.v., findes denne fremgangsmåde

fortsat at være den rigtige. Ved en fremtidig gennemgang af

ligningsvejledning m.v. vil Skatteministeriet overveje, om beskrivelsen af

praksis tages op.

Københavns Kommune

Lovforslagets § 3, nr. 8, om fastsættelse af

procentsatser ved beregning af passivposter, bør tage højde for

nedsættelse af virksomhedsskattesatsen fra og med indkomståret

2001, jf. lovforslag om ændring af forskellige skattelove

(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt

virksomhedsskatteprocenten).

Der beregnes passivpost for indkomståret 2001 og senere

med 15 pct. Dermed skabes der overensstemmelse mellem den foreslåede

bestemmelse i § 3, nr. 8, og de i lovforslag om ændring af

forskellige skattelove (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og

virksomhedsskatteprocenten) nævnte passivpostprocentsatser.

Bemærkninger til lovforslagets

enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med lov nr. 386 af 2. juni 1999 blev der gennemført

en særlig henstandsordning vedrørende løbende ydelser,

der modtages i forbindelse med overdragelse af goodwill og andre immaterielle

aktiver. Reglerne vedrørende henstandsordningen er fastsat i

afskrivningslovens § 40, stk. 7. Ordningen går ud på,

at overdrageren kan få henstand for den del af skattebetalingen, som

vedrører salg af goodwill eller andre immaterielle aktiver finansieret

med en løbende ydelse.

Det fremgår af § 40, stk. 7, at henstanden

er uforrentet. Udover at henstandsbeløbet ikke løbende skal

forrentes, betyder dette også, at beløbet ikke skal indgå

i beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v. Det

foreslås at tydeliggøre dette ved at indsætte en

bestemmelse i § 40, stk. 7, om, at henstandsbeløbet i det

indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige

indkomst, fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen

af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 61 og 62

eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Hermed opnås

der overensstemmelse med den metode, der i aktieavancebeskatningslovens

§ 13 a, stk. 5, er anvendt for at tilkendegive, at

henstandsbeløbet efter denne bestemmelse ikke indgår i

beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v.

Til nr. 2

Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen

fra den skattepligtige ophører henstanden, og det resterende

henstandsbeløb forfalder efter § 40, stk. 7, 10. pkt., til

betaling. Det foreslås tilføjet, at beløbet forfalder til

betaling efter påkrav, da der ellers for den skattepligtige kan

opstå usikkerhed om, hvorvidt forfaldsgrunden er indtrådt, og

hvornår beløbet skal betales.

Til nr. 3

Der kan efter afskrivningslovens § 40, stk. 7,

gives henstand i op til 7 år efter den indgåede aftale. Er

skatten ikke endeligt betalt senest 7 år efter indgåelsen af

overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved

udløbet af dette indkomstår. Det foreslås at

tilføje en bestemmelse om, at sidste rettidige betalingsdag er den 10.

i den efterfølgende måned. Dette svarer til den betalingsfrist,

der er fastsat i § 40, stk. 7, 6. pkt., vedrørende afdrag

på henstandsbeløbet.

Til § 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 3, nr. 3.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af

forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 3

Dødsboskattelovens § 39, stk. 2-4,

indeholder regler om, at en arving eller udlægsmodtager, der overtager

afdødes erhvervsvirksomhed eller en del af denne, kan indtræde

(succedere) i indestående på konto for opsparet overskud i

virksomhedsordningen eller i indestående på

konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.

De gældende regler i kildeskattelovens § 33 C

om overtagelse af erhvervsvirksomhed med succession i levende live indeholder

ikke tilsvarende regler.

For at opnå, at der gælder de samme regler ved

overdragelse i levende live og ved død og dermed lette beskatningen

ved virksomhedsoverdragelse indenfor familiekredsen, foreslås det at

indsætte en bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, der giver

mulighed for succession i indestående på konto for opsparet

overskud, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for

familiekredsen. En tilsvarende mulighed foreslås indført for

indestående på konjunkturudligningskontoen i

kapitalafkastordningen. Der er således tale om en udvidelse af den

successionsadgang, der i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.

Når der overdrages med succession, betyder det, at

overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet

indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige

stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og

anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat

svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.

Den personkreds, der efter forslaget får mulighed

for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i

kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens

børn og børnebørn samt søskende og deres

børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold

sidestilles med naturligt slægtskab.

Bestemmelserne foreslås indsat efter

kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, som nye stk. 5 og 6.

A. Succession i indestående på konto for

opsparet overskud, § 33 C, stk. 5

På en konto for opsparet overskud

opgøres efter gældende regler det overskud, der spares op i

virksomheden. Beløbet, der indgår på konto for opsparet

overskud, er det beløb, der er tilbage, efter at der er betalt en

foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Opsparede beløb skal

således ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomstopgørelse

for indtjeningsåret. Beløb på konto for opsparet overskud,

som senere overføres fra virksomhedsøkonomien til

privatøkonomien, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst

med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat, der svarer hertil.

Den virksomhedsskat, som foreløbigt er betalt, fradrages herefter ved

beregningen af den endelige skat for det indkomstår, hvor

beløbet overføres fra konto for opsparet overskud, jf.

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Den endelige beskatning af

overskuddet sker derfor først i det indkomstår, hvor

beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 5, går ud på, at den, der erhverver en

virksomhed, som overdrageren har anvendt virksomhedsordningen for i

indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående

på konto for opsparet overskud. Konto for opsparet overskud kan

overtages med den størrelse, den har ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsen. Da den endelige beskatning som

nævnt først sker i det indkomstår, hvor beløbet

overføres fra virksomheden til den skattepligtige, overtager

erhververen en forpligtelse, der må forventes at indgå som en del

af berigtigelsen af købesummen for virksomheden.

Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt

drevne virksomhed i virksomhedsordningen finder sted dagen efter

udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af

princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret

sammenfaldende med kalenderåret, skal overtagelsen ske den 1.

januar.

Såfremt erhververen forinden overtagelsen af

virksomheden driver virksomhed under virksomhedsordningen, og dennes

indkomstår ikke er sammenfaldende med overdragerens indkomstår,

skal erhververen tillægge den andel af indestående på konto

for opsparet overskud, der stammer fra den erhvervede virksomhed, til

erhververens eksisterende samlede konto for opsparet overskud under

virksomhedsordningen, selvom erhververens indkomstår ikke er

sammenfaldende med overdragerens indkomstår.

Det foreslås, at den, der overtager en del af en

erhvervsvirksomhed, kan overtage en forholdsmæssig del af

indestående på konto for opsparet overskud. Er der flere, som

overtager virksomheden i interessentskab, kan de overtage indestående

på konto for opsparet overskud i samme forhold, som de overtager

virksomheden.

Har overdrageren flere virksomheder, har disse været

behandlet som én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen,

jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Overtages en af flere

virksomheder, må der derfor forud for fordelingen af det opsparede

overskud mellem virksomhederne, foretages en udskillelse af virksomheden fra

de øvrige virksomheder. Erhververen af en virksomhed overtager alene

den andel af indeståendet på konto for opsparet overskud, der

hidrører fra den erhvervede virksomhed.

Udskillelsen af en virksomhed foretages på grundlag

af forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der hidrører

fra den pågældende virksomhed ved udløbet af

indkomståret forud for overtagelsen, og det samlede

kapitalafkastgrundlag ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen.

Der er oprettet separate konti for overskud opsparet

før indkomståret 1991, for overskud opsparet i

indkomståret 1991 og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og

senere. Der er således tre konti for opsparet overskud afhængig

af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet. Der stilles ikke krav

om, at der skal føres en særskilt opsparingskonto for overskud

opsparet i perioden 1992-98, en særskilt opsparingskonto for overskud

opsparet i 1999-2000 og en særskilt opsparingskonto for overskud

opsparet i 2001 og senere indkomstår. Det er dog fortsat

afgørende, at den foreløbige virksomhedsskat vedrørende

en hævning opgøres korrekt, og dermed, at det kan

afgøres, om hævningen vedrører overskud opsparet i

indkomstårene 1992-98, 1999-2000 eller overskud opsparet i

indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Der stilles krav om,

at perioderne skal kunne adskilles fra hinanden, men ikke om anvendelse af en

bestemt metode til foretagelse af denne adskillelse.

Det foreslås, at hvis der foreligger flere konti for

opsparet overskud, skal der medregnes en forholdsmæssig del af hver af

disse.

Når konto for opsparet overskud overtages af

erhververen, betyder det, at den foreløbigt betalte virksomhedsskat

bliver endelig for overdrageren, der således ikke i forhold til konto

for opsparet overskud beskattes yderligere i forbindelse med overdragelsen. I

stedet indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige

stilling med hensyn til indeståendet på kontoen, foreløbig

betalt virksomhedsskat og den udskudte skat.

Med den gældende regel i virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i

årets slutskat, udbetales kontant, vil den foreslåede mulighed

for at overtage indestående på konto for opsparet overskud ved

succession kunne føre til, at den nye ejer, hvis denne har underskud,

kan få udbetalt den virksomhedsskat for tidligere år, som den

foregående ejer har indbetalt.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der foreslås

indsat regler, som alene skal gælde ved udnyttelse af

successionsadgangen. Reglerne går ud på, at virksomhedsskat, der

ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel

ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag

i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5

indkomstår, jf. nærmere bemærkningerne nedenfor til

forslagets § 6. Herved undgås, at der kunne opnås en

tilskyndelse til at overdrage til en erhverver, fordi dennes

skattemæssige forhold gør det fordelagtigt i forhold til en

køber uden underskud. Reglerne skal alene gælde for den

opsparing, hvori der er succederet. Det vil sige, at såfremt der

opstår underskud i virksomheden efter erhvervelsen af opsparingskontoen

finder reglen i § 10, stk. 3, anvendelse. De foreslåede

bestemmelser vil derfor medføre, at erhverver ved skatteberegningen

skal skelne mellem konto for opsparet overskud, hvori der er succederet, og

konto for opsparet overskud, hvori der ikke er succederet. Under hensyntagen

til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som bliver stk. 5,

om, at ved overførsel af opsparet overskud, anses det tidligst

opsparede overskud for det først hævede, kan erhververen i denne

situation selv bestemme, om hævede beløb skal stamme fra

opsparingskontoen, hvori der er succederet, eller fra opsparingskontoen, som

erhververen selv har opsparet.

Det samme gælder, hvis erherveren af virksomheden

før overtagelsen har drevet virksomhed i virksomhedsordningen. I denne

situation kan der som følge af lovforslagets § 6, nr. 1 og 2,

være tale om, at overskud opsparet i samme år hos henholdsvis

erhververen og hos overdrageren ved erhververens hævning får

forskellige konsekvenser. Erhververen kan i denne situation selv bestemme, om

hævede beløb skal stamme fra opsparingskontoen, hvori der er

succederet, eller fra opsparingskontoen, som erhververen selv har opsparet.

Inden for disse to grupper af opsparingskonti forudsættes, at de

ældste konti anvendes først.

Vælger erhververen efter at have overtaget konto for

opsparet overskud ikke at anvende virksomhedsordningen, må det anses

for ophør med anvendelse af virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens § 15 b. Virkningen heraf er, at

indestående på kontoen med tillæg af den virksomhedsskat,

der svarer hertil, skal medregnes til erhververens personlige indkomst i

overdragelsesåret - i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 3, jf. dog stk. 4.

Det er en forudsætning for helt eller delvist at

overtage konto for opsparet overskud, at erhververen overtager virksomheden

eller en del heraf for at videreføre den.

Beslutning om, at erhververen ønsker at

indtræde i overdragerens konto for opsparet overskud, skal senest

meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse for det

indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, jf. kildeskattelovens

§ 33 C, stk. 5, der efter forslaget bliver stk. 7.

B. Succession i indestående på konto for

konjunkturudligning, § 33 C, stk. 6

Som nyt stk. 6 foreslås parallelle

regler med virksomhedsordningen for konjunkturudligningsordningen i

kapitalafkastordningen. Det anføres, at den, der erhverver en

virksomhed, som overdrageren har anvendt konjunkturudligningsordningen i

kapitalafkastordningen på i indkomståret forud for overdragelsen,

kan overtage indestående på konto for konjunkturudligning. Konto

for konjunkturudligning kan overtages med den størrelse, kontoen har

ved indkomståret forud for overdragelsen.

Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt

drevne virksomhed i kapitalafkastordningen finder sted dagen efter

udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af

princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret

sammenfaldende med kalenderåret, er overtagelsesdatoen dermed den 1.

januar.

Konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen

giver efter de gældende regler de erhvervsdrivende mulighed for, i

lighed med erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, at

udjævne den skattemæssige virkning af svingende indkomster, men

uden regnskabsmæssigt at skulle adskille økonomien i en

virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.

Efter ordningen kan der foretages henlæggelser til

konjunkturudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en

foreløbig konjunkturudligningsskat på 32 pct.

Når den skattepligtige senere hæver indskud

på konjunkturudligningskontoen skal bruttobeløbet, dvs.

såvel beløbet, der fragår kontoen, som det beløb,

der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den

skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den

konjunkturudligningsskat, der svarer til hævningen, i den

skattepligtiges slutskat med tillæg af en eventuel overført

restskat. Den endelige beskatning sker derfor først i det

indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til

den skattepligtige.

Når konto for konjunkturudligning overtages af

erhververen, betyder det, at overdrageren ikke, som det ellers følger

af virksomhedsskattelovens § 22 b, skal indtægtsføre de

foretagne henlæggelser. Erhververen indtræder i stedet for i

overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet

på den bundne konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut,

foreløbig betalt konjunkturudligningsskat, tidspunktet for

henlæggelse og den udskudte skat.

Konjunkturudligningsordningen er baseret på, at

indskudte beløb på konto for konjunkturudligning indestår

på en bunden konto i et pengeinstitut. En overdragelse af

konjunkturudligningskontoen indebærer, at der sker en overdragelse af

indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne opstå

tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker succession i

kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, foreslås der

indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, i

virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, der ellers fastslår,

at kontohaveren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden

måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte

beløb.

Det er en betingelse for overtagelse af

konjunkturudligningskontoen, at erhververen selv opfylder kravene i

virksomhedsskattelovens afsnit II. Reglerne om overtagelse af

indestående på konjunkturudligningskonto er i øvrigt

parallelle med reglerne om overtagelse af konto for opsparet overskud. Der

henvises til bemærkningerne ovenfor om overtagelse af konto for

opsparet overskud i virksomhedsordningen.

Til nr. 4, 5 og 7

Som en parallel til betingelserne for, hvilken

personkreds, der har adgang til at succedere efter de eksisterende regler i

kildeskattelovens § 33 C, foreslås det, at succession aldrig kan

finde sted ved overdragelse til personer, der ikke er skattepligtige her til

landet efter kildeskattelovens § 1, medmindre det overdragne skaber fast

driftsted her i landet for erhververen eller er en del af dennes

herværende faste ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C,

stk. 7, som bliver stk. 9. Hvis erhververen er skattepligtig her

til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelsen i

en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende dér,

foreslås det, at stk. 5 og 6 kun gælder i det omfang,

aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i

henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til, jf.

kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, som bliver stk. 10.

Endvidere foreslås det, at der aldrig kan succederes ved overdragelse

af skibe og luftfartøjer til en person, der er hjemmehørende i

udlandet, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 9, som bliver

stk. 11.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 3, nr. 3.

Til nr. 8

Bestemmelserne omhandler passivpostberegning i

tilfælde, hvor overdrageren har drevet selvstændig virksomhed,

som er beskattet efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Stk. 4 gælder for virksomhedsordningen og stk. 5 for

kapitalafkastsordningen. Passivposterne har alene betydning i relation til

gaveoverdragelse af konto for opsparet overskud eller konto for

konjunkturudligning.

Modregning af passivposter i forbindelse med

gaveafgiftsberegningen i de tilfælde, hvor der indgår et

gaveelement, og overdragelsen sker med succession, har til formål ved

afgiftsberegningen eller indkomstbeskatningen at kompensere modtager for, at

denne overtager en latent skattebyrde på de respektive konti. Det er

uden betydning, om der er tale om en afgiftspligtig eller en

indkomstskattepligtig overdragelse.

Beregningen af passivposterne sker efter tilsvarende

skematiske regler, som gælder ved succession i indestående

på konto for opsparet overskud eller i indestående på konto

for konjunkturudligning efter dødsboskattelovens regler, jf.

boafgiftslovens § 13a, stk. 4 og 5. Såvel boafgiftslovens

§ 13 a om beregning af passivpost og den foreslåede

passivpostberegning i kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager

udgangspunkt i en beskatning på 50 pct. Det opnås herved, at der

gælder de samme regler for overdragelse ved gave i levende live og

død.

Ved overtagelse af konto for opsparet overskud

udgør passivposten 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret

1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct.

for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for konto

for opsparet overskud i indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Der beregnes ikke passivpost for indkomstårene 1987-90, idet

virksomhedsskatteprocenten var 50 pct.

Ved overtagelse af konto for konjunkturudligning

udgør passivposten 12 pct. for indkomstårene 1993-98,13,5 pct.

for indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og

senere indkomstår.

Grunden til, at der gælder skematiske regler for

beregning af passivposterne er, at det på overdragelsestidspunktet ikke

vides, hvor længe der går før opsparingen hæves. Det

er derfor ikke muligt at fastslå den nøjagtige

skatteudskydelsesperiode, hvorfor det er nødvendigt at foretage en

skematisk beregning, der kan komme overtageren til gode på

overtagelsestidspunktet.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 3, nr. 8.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Der foreslås indsat regler i ligningslovens

§ 12 B, der regulerer den situation, hvor parterne ved overdragelsen af

et aktiv mod en løbende ydelse har valgt at anvende reglerne i

kildeskattelovens § 33 C og § 33 D eller

aktieavancebeskatningslovens § 11 om skattemæssig succession.

I de gældende regler i ligningslovens § 12 B er

der fastsat regler for den skattemæssige behandling af løbende

ydelser. Ifølge bestemmelsen skal den løbende ydelse

kapitaliseres, og parterne skal hver især føre en saldo, hvor

den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som

indgangsværdi. Efterhånden som ydelserne betales, nedskrives

saldoen.

Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,

inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i

ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et

beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet. Yderen

skal medregne et tilsvarende beløb ved indkomstopgørelsen.

Begrundelsen for denne regulering er, at betalingen for det overdragne aktiv

reelt har været lavere end forudsat ved kapitaliseringen. Modtageren af

den løbende ydelse skulle derfor ikke i forbindelse med

afståelsen af aktivet have været beskattet af så høj

en afståelsessum som sket. Modsat har yderen haft en for høj

anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.

Dette gælder ikke, hvis der er tale om vederlag for

ikke skatterelevante aktiver. Det er derfor i bestemmelsen fastsat, at der

ikke kan foretages fradrag, hvis der har været tale om en overdragelse

af et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv ikke

er skattepligtig. Ligesom yderen ikke skal medregne beløbet i det

omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et

aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en

afståelse af aktivet. Beløbet skal medregnes ved

opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot ét af de

nævnte forhold gør sig gældende.

Overdrages et aktiv med succession efter kildeskattelovens

regler, beskattes overdrageren ikke af en eventuel fortjeneste, herunder

genvundne afskrivninger. Erhververen indtræder i overdragerens

skattemæssige stilling, dvs. erhververen overtager overdragerens

anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Der er ikke i § 12 B angivet,

hvad der gælder, når aktivet er overdraget med skattemæssig

succession.

I forhold til bestemmelsen i § 12 B, stk. 4, om

beskatning af modtageren af ydelserne, er det lagt til grund, at

modtageren ikke har fradrag for en eventuel restsaldo, når

beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med

skattemæssig succession, da successionen indebærer, at avancen

ikke er skattepligtig. Det er aktivets art - og den for sådanne aktiver

i den pågældende situation gældende skattemæssige

behandling - der er afgørende for, om der skal ske regulering ved

ophør af den løbende ydelse. For at tydeliggøre, at der

skal ses på den skattemæssige behandling af avancen ved den

foretagne overdragelse mellem parterne, herunder om den løbende ydelse

er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med

skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens

§ 11 eller kildeskattelovens § 33 C, foreslås en mindre

omformulering af bestemmelsen.

Afgørende for, om yderen skal

medregne restsaldoen til sin skattepligtige indkomst, er, om den svarer til

et beløb, der er fastsat som »vederlag for et aktiv, hvis

anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå

i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af

aktivet«. Ved vurderingen af, om restsaldoen skal indtægtsføres,

er det således den skattemæssige behandling af avancen ved

yderens senere afståelse af aktivet, der er afgørende.

Ved overdragelse med succession indtræder yderen i

modtagerens anskaffelsessum, afskrivningsgrundlag m.v. Er aktivet ikke fuldt

nedskrevet, kan yderen således fortsætte

afskrivningsforløbet, og ved en efterfølgende afståelse

af aktivet vil modtagerens oprindelige anskaffelsessum blive lagt til grund

ved avanceopgørelsen.

I en række situationer vil der på den

måde også i successionstilfældene være en

anskaffelsessum, som vil være omfattet af bestemmelsens ordlyd, uanset

at den hidrører fra en tidligere overdragelse. Da der er tale om en

anden anskaffelsessum end den, der er tænkt på i lovteksten, vil

der ikke være sammenhæng mellem størrelsen af denne og

størrelsen af det beløb (restsaldoen), der skal

indtægtsføres, hvilket kan medføre en urimelig

skattemæssig behandling af yderen.

Bestemmelsen i § 12 B, stk. 5, foreslås

derfor udvidet med en bestemmelse om, at restsaldoen ikke skal medregnes ved

opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, hvis den svarer til et

beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget

efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller

kildeskattelovens § 33 C.

Til nr. 3

§ 12 B, stk. 9, omhandler den situation, hvor

yderen af den løbende ydelse overdrager sin forpligtelse til at betale

ydelserne. Dette kræver modtagerens samtykke, da der er tale om

debitorskifte. Såfremt samtykket opnås, nedskrives saldoen for

yderen efter den oprindelige aftale med det betalte vederlag. Hensigten har

været, at det samme system, som i øvrigt gælder efter

§ 12 B for behandlingen af den løbende ydelse, også skal

gælde i denne situation. For så vidt angår de

tilfælde, hvor saldoen uanset nedskrivningen ikke går i nul eller

i negativ, fremgår dette imidlertid ikke direkte af lovteksten, og der

foreslås derfor indsat en bestemmelse i § 12 B, stk. 9, 1.

pkt., om, at en sådan situation skal behandles efter § 12 B,

stk. 5. Dette betyder, at yderen bliver skattepligtig af det resterende

saldobeløb, medmindre anskaffelsessummen for det

pågældende aktiv ikke er skatterelevant for yderen.

Til nr. 4

I § 12 B, stk. 9, 3. pkt., anføres det,

at erhververen af forpligtelsen til at betale den løbende ydelse skal

kapitalisere og føre saldo over ydelserne efter reglerne i § 12

B, stk. 2 - 11. Bestemmelsen er ikke helt dækkende for den

situation, den skal regulere, og det foreslås derfor at ændre

den.

De regler, som der henvises til i den gældende

bestemmelse, regulerer de oprindelige parters forhold, og efter disse er den

skattemæssige behandling af den løbende ydelse i et vist omfang

afhængig af, hvilken type aktiv den løbende ydelse er vederlag

for. I den situation, hvor en ny person efter § 12 B, stk. 9,

påtager sig forpligtelsen til at betale de resterende ydelser, vil den

løbende ydelse ikke længere være knyttet til et bestemt

aktiv, og reglerne, der gælder for de oprindelige parter, vil ikke

umiddelbart kunne anvendes.

Det foreslås at henvise specifikt til de

bestemmelser, der skal anvendes.

Herefter vil det fremgå, at den, der påtager

sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i § 12 B,

stk. 3, idet det vederlag, som yderen betaler, dog anvendes som

indgangsværdi.

Endvidere finder § 12 B, stk. 5, 1.-4. pkt., og

stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den, der

påtager sig forpligtelsen, i det indkomstår, hvor saldoen bliver

negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst

for det pågældende indkomstår. I efterfølgende

indkomstår kan de betalte ydelser fradrages. Fradrag sker i

kapitalindkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,

inden saldoen bliver nul eller negativ, skal vedkommende medregne et

beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet ved

indkomstopgørelsen.

Ved betaling af en afløsningsssum i de

tilfælde, hvor modtageren afstår retten til den løbende

ydelse til den nye yder, finder reglerne i § 12 B, stk. 5, 1.-4.

pkt. og stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den

kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag fragår

på dennes saldo. Hvis saldoen bliver positiv skal et beløb

svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens

skattepligtige indkomst, og hvis saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage

det negative beløb i den skattepligtige indkomst.

Til § 5

Beløb, der er skattepligtige eller

fradragsberettigede efter reglerne i ligningslovens § 12 B,

stk. 4-7, medregnes til kapitalindkomsten. Dette fremgår af

personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17. For modtageren og yderen

betyder det, at beløb skal medregnes til kapitalindkomsten, når

saldoen bliver negativ, eller hvis den løbende ydelse ophører,

inden saldoen bliver nul eller negativ.

Tilsvarende bør gælde beløb, der

bliver skattepligtige efter § 12 B, stk. 9, som omhandler den

situation, hvor yderen overdrager forpligtelsen til at betale de

løbende ydelser. Der foreslås derfor indsat en henvisning til

§ 12 B, stk. 9, i personskattelovens § 4, stk. 1, nr.

17.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag

af virksomhedsskatten, indgår på konto for opsparet overskud, jf.

virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Indestående på

konto for opsparet overskud er hermed et nettobeløb. Når den

skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal

bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår

kontoen, og det tilsvarende beløb, der tidligere er betalt i

virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. I det

indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og

dermed medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår

virksomhedsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens

§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Den endelige beskatning af opsparet

overskud sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet

overføres fra virksomheden til den skattepligtige.

Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud

kan overstige årets slutskat med tillæg af en eventuelt

overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales

forskelsbeløbet kontant.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for

succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende

live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10,

stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets

slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved succession i konto for

opsparet overskud.

I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang

betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt

virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den

foregående ejer har indbetalt.

I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke

kan ske udbetaling af overskydende virksomhedsskat, som stammer fra den

foregående ejers indbetalinger, når der overføres

beløb fra konto for opsparet overskud til den skattepligtige. Der kan

højst refunderes en virksomhedsskat, der svarer til årets

slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle. En

overskydende konjunkturudligningsskat føres frem til modregning i de

nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v. for den

skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle. Bestemmelsen er

ikke til hinder for, at der sker tilbagebetaling af årets overskydende

skat som følge af, at der er indbetalt for store beløb i

forskudsskat for indkomståret.

For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i

levende live og død foreslås en parallel regel indført i

relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 2.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 6, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

forslagets § 6, nr. 6.

Til nr. 5 og 6

Det beløb, der henlægges til

konjunkturudligning med fradrag af konjunkturudligningsskatten,

indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut, jf.

virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Indskuddet er således

et nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver

indskuddet, skal bruttobeløbet, dvs. indskuddet og det tilsvarende

beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes

til den skattepligtiges personlige indkomst. I det indkomstår, hvor

henlæggelse til konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til

den skattepligtige personlige indkomst, fragår

konjunkturudligningsskatten i den beregnede slutskat, jf.

virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5. Den endelige beskatning af

beløb, der henlægges til konjunkturudligning, sker således

i det indkomstår, hvor henlæggelsen hæves.

Konjunkturudligningsskatten af den hævede

henlæggelse kan overstige årets slutskat med tilllæg af en

eventuel overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales

forskelsbeløbet kontant.

Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for

succession i indestående på konto for konjunkturudligning i

levende live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens

§ 22 b, stk. 5, om, at konjunkturudligningsskat, der ikke kan

rummes i årets slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved

succession i konto for konjunkturudligning.

I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke

kan ske udbetaling af overskydende konjunkturudligningsskat, som stammer fra

den foregående ejers indbetalinger, når der overføres

beløb fra konto for konjunkturudligning til den skattepligtige. Der

kan højst refunderes en konjunkturudligningsskat, der svarer til

årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel

ægtefælle. En overskydende virksomhedsskat føres frem til

modregning i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v.

for den skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle.

For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i

levende live og død foreslås en parallel regel indført i

relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 3. Forslaget er i

øvrigt parallelt med forslaget i § 6, nr. 1 og 2, om

overførsel og fremførsel af resterende virksomhedsskat i

virksomhedsordningen ved succession.

Til nr. 7

Ifølge virksomhedsskattelovens § 22 b,

stk. 8, kan kontohaveren ikke overdrage, pantsætte eller på

anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto

indskudte beløb. Da konjunkturudligningsordningen er baseret på,

at indskudte beløb på konto for konjunkturudligning

indestår på en bunden konto i et pengeinstitut, indebærer

en overdragelse af konjunkturudligningskontoen, at der sker en overdragelse

af indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne

opstå tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker

succession i kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6,

foreslås der indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C,

stk. 6, i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, jf.

også bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.

Til § 7

Til stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i

kraft den 1. januar 2001.

Til stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning

fra og med indkomståret 2001.

Til stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 3, om

succession i indestående på konto for opsparet overskud i

virksomhedsordningen og i indestående på konto for

konjunkturudligning i kapitalafkastordningen, når en personligt

overdraget virksomhed overdrages inden for familiekredsen, har virkning for

overdragelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Til stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at §§ 1, 4 og 5 om

justering af reglerne for beskatning af løbende ydelser, har virkning

for løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og

som ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 40.

- - -

Stk. 2-6. - - -

1.

I § 40, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.

som nyt punktum:

Stk. 7.

Skatteministeren giver efter den skattepligtiges

begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten

efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af

en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,

stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1

og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives

henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet

mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og

afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme

omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en

arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at

begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for

aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på

henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i

måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag

den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal

der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt

måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke

fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der

betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser

vedrørende manglende betaling af afdrag på

henstandsbeløbet.

»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til

den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den

slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende

skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller

selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.

Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen

medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til

betaling.

2.

I § 40, stk. 7, indsættes i 10.

pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.

Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7

år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder

restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår.

Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7

år, uden at modtageren fra yderen har opnået et

tilstrækkeligt beløb til dækning af

henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte

henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af

skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i

indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.

3.

I § 40, stk. 7, indsættes i 11.

pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste

rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.

august 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 452 af 31. maj

2000, foretages følgende ændring:

§ 11

. - - -

Stk. 1-6.

- - -

Stk. 7.

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,

finder tilsvarende anvendelse på aktier.

1.

I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og

10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest

ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende

ændringer:

§ 33 C

. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller

en andel heraf til børn, børnebørn, søskende,

søskendes børn eller søskendes børnebørn

kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10.

Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt

slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af

fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om

fast ejendom, der helt eller delvis anvendes i overdragerens

erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3.

pkt.s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i

vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse

for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10 gælder

heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i

kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1,

§ 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende

gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de

indgår i virksomheden.

1.

I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres

»stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.

2.

I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt.,

ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.

§ 33 C

. - - -

Stk. 2-4.

- - -

3.

I § 33 C indsættes efter stk. 4

som nye stykker:

»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af

indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages,

overtage indestående på konto for opsparet overskud ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt

overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf.

virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den

del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til

den pågældende del af virksomheden eller den

pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsesåret. Den

forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem

værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i

virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses

bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet

overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.

Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder

kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.

Stk. 6.

Anvender overdrageren ved udgangen af

indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf.

virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages,

overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved

udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt

overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.

Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder

overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående

på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem

den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret

forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte

virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af

indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget

ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen

opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes

erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for

overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder

dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt.

forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens

afsnit II.«.

Stk. 5.

Beslutning om, at erhververen indtræder i

overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i

forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.

Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.

Stk. 6

. Hvis de værdiansættelser, parterne har

lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af

afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny

beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling.

Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter, at den

afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om

ændringen.

Stk. 7.

Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er

skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i

det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som

er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller

e.

4.

I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

Stk. 8.

Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er

skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i

en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland må anses for hjemmehørende dér,

gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen

indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til

dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.

5.

I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

Stk. 9.

Ved overdragelse til en af de i stk. 7 eller 8

omtalte erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller

luftfartøjer.

Stk. 10.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om gennemførelse og administration af foranstående

bestemmelser.

6.

I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,

ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.

7.

I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,

ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.

§ 33 D

. - - -

Stk. 1-3.

- - -

8

. I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye

stykker:

»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages

efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med

tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der

beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene

1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i

indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene

1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og

15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere

indkomstår.

Stk. 5.

I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter

§ 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg

af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12

pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene

1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere

indkomstår.«.

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

Stk. 5.

Skattemyndighedens beregning af passivposter efter

stk. 2 og 3 er bindende for både giver og modtager af en gave,

medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.

9

. I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7,

ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.

§ 4

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages

følgende ændringer:

§ 12 B.

- - -

Stk. 1-3.

- - -

Stk. 4.

Så længe saldoen er positiv, beskattes de

betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen

bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den

skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende

indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår

betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende

ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan

et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af

modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den

løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag

for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant

aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til

grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens

§ 40, stk. 7.

1.

I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres

»afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.

Stk. 5.

Så længe saldoen er positiv, kan yderen

ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori

saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den

skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det

pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den

skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt

ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb

svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende

ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang,

det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,

hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade

indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en

afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som

vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller

fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig

avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået

aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,

medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet

anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.

2.

I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes

efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for

et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne

i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33

C«.

Stk. 9.

Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de

løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag

på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4.

pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af

forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne

ydelser efter reglerne i stk. 2-11.

3.

I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes

efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.

4.

§ 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i stedet

indsættes:

»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal

føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen

betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og

stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen

til stk. 5 i, stk. 7, i disse tilfælde alene gælder

stk. 5, 1.-4. pkt..«.

§ 5

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret

senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende

ændring:

§ 4.

- - -

Stk. 1-3.

- - -

Stk. 4.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb

af

...

17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter

ligningslovens § 12 B, stk. 4-7.

1.

I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter

»stk. 4-7»: »eller stk. 9».

§ 6

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober

1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,

foretages følgende ændringer:

§ 10.

- - -

Stk. 1-2.

- - -

Stk. 3.

Beløb, der overføres fra virksomhedens

konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil

svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved

skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb

overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil

svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af

eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i

årets slutskat m.v., udbetales kontant.

1.

I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter

»kontant«: », jf. dog stk. 4«.

2

. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud

efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller

dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen

af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som

herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede

slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5

indkomstår.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3

. § 13, stk. 1, sidste pkt., affattes

således:

§ 13.

Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt

opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende

virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.

Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et

beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat,

der er tillagt efter 1. pkt.

Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den

skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i

§ 10, stk. 3.

»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den i

skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,

stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i

§ 10, stk. 4.«.

§ 22 b

. Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan

foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages

(henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst

udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed

i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse

af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på

fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter

samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i

opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst

udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for

indkomstår, for hvilke der indtægtsføres

henlæggelser, jf. stk. 4, 6 og 7. Procentsatserne for

henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen

højst udgøre 25 pct.

4.

I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres

»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.

Stk. 2-4.

---

Stk. 5

. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor

henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til

hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges

slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.

Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,

udbetales kontant.

5

. I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes

efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.

6

. I § 22 b indsættes efter stk. 5

som nyt stykke:

»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning

efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller

dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende

virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den

skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen

af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter

resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de

nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.

Stk. 6-10 bliver herefter 7-11.

Stk. 6-7.

---

Stk. 8.

Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller

på anden måde råde over de på en

konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke

gøres til genstand for retsforfølgning.

7.

I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver

stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog

kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.

§ 7

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2.

Loven har virkning fra og med indkomståret 2001,

jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3.

§ 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der

finder sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 4

. §§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende

ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører

eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.

Lignende dokumenter