Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 4. oktober 2000 af
skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
skattelove
(Succession i konto for opsparet overskud og justering af
reglerne om beskatning af løbende ydelser)
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 40, stk. 7, indsættes efter 2.
pkt. som nyt punktum:
»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til
den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende
skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.
2.
I § 40, stk. 7, indsættes i 10.
pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.
3.
I § 40, stk. 7, indsættes i 11.
pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste
rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4.
Læs alt
september 2000, foretages følgende ændring:
1.
I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og
10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.
2.
I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt.,
ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.
3.
I § 33 C indsættes efter stk. 4 som nye
stykker:
»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konto for opsparet overskud ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den
del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til
den pågældende del af virksomheden eller den
pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem
den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsesåret. Den
forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem
værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i
virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses
bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet
overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.
Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder
kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6.
Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konjunkturudligningskontoen ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder
overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående
på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem
den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget
ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen
opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder
dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt.
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens
afsnit II.«.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
4.
I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
5.
I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
6.
I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,
ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.
7.
I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
8.
I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages
efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der
beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene
1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og
15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere
indkomstår.
Stk. 5.
I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter
§ 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg
af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12
pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene
1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere
indkomstår.«.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
9.
I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres
»afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.
2.
I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes
efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for
et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33
C«.
3.
I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.
4.
§ 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i
stedet indsættes:
»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal
føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen
betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og
stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen
til stk. 5 i stk. 7, i disse tilfælde alene gælder
stk. 5, 1.-4. pkt.«.
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret
senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændring:
1.
I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter
»stk. 4-7»: »eller stk. 9».
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober
1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter
»kontant«: », jf. dog stk. 4«.
2.
I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud
efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller
dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen
af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som
herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede
slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5
indkomstår.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3.
§ 13, stk. 1, sidste pkt., affattes
således:
»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i
§ 10, stk. 4.«.
4.
I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres
»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.
5.
I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes
efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.
6.
I § 22 b indsættes efter stk. 5 som nyt
stykke:
»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning
efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller
dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen
af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter
resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de
nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.
Stk. 6-10 bliver herefter stk. 7-11.
7.
I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog
kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret 2001,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der
finder sted den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 4.
§§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende
ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører
eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Regeringen fremlægger en række lovforslag, der
skal sikre og udbygge et konkurrencedygtigt skattesystem, som er et
væsentligt parameter, når virksomheder træffer beslutning
om placering af nuværende og fremtidig produktion. Et element heri er
regeringens lovinitiativer til løsning af specifikke
skattemæssige problemer for generationsskifte i erhvervsvirksomheder,
som nærværende lovforslag er en del af. For yderligere
bemærkninger herom kan der henvises til lovforslaget om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Nærværende lovforslag imødekommer et af
forslagene fra det af regeringen og CD nedsatte Generationsskifteudvalgs
betænkning fra august 1999 (betænkning nr. 1374).
Forslaget går ud på, at der ved succession i
levende live gives mulighed for succession i konto for opsparet overskud i
virksomhedsordningen, på samme måde som ved død.
Det foreslås derfor at lette beskatningen ved
virksomhedsoverdragelse inden for familiekredsen ved at give mulighed for
succession i indestående på konto for opsparet overskud,
når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for familiekredsen.
En tilsvarende mulighed foreslås indført for indestående
på konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.
Der er tale om en udvidelse af den successionsadgang, der
i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.
Kildeskattelovens § 33 C giver mulighed for
succession, når en virksomhedsejer i levende live overdrager sin
personligt ejede virksomhed til sin familie.
Når der overdrages med succession, betyder det, at
overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet
indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og
anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat
svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.
I modsætning til hvad der gælder, når en
virksomhed overdrages med succession efter ejerens død, og
dødsboskattelovens regler således finder anvendelse, har der
ikke hidtil ved overdragelse i levende live været mulighed for at
indtræde i indestående på konto for opsparet overskud eller
i indestående på konjunkturudligningskontoen.
Med den foreslåede lovændring opnås, at
der gælder de samme regler ved overdragelse i levende live og ved
død.
Fordelen ved at have skattemæssigt neutrale regler
er, at valget af generationsskiftetidspunkt og -form i mindre grad vil
være styret af skattemæssige hensyn. Det giver plads til, at
væsentligere hensyn - f.eks ledelsesmæssige,
forretningsmæssige og familiemæssige hensyn - kan være
afgørende faktorer, når et generationsskifte skal
gennemføres. Det kan således have uheldige konsekvenser for
virksomhedens fortsatte drift, hvis et generationsskifte udskydes til ejerens
død alene på grund af skattereglerne.
Den personkreds, der efter forslaget får mulighed
for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i
kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens
børn og børnebørn samt søskende og deres
børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskab.
Det foreslås endvidere, at der skal gælde de
samme regler for passivpostberegning ved gaveoverdragelse af de respektive
konti i levende live og ved død.
Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for
succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende
live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets
slutskat, og derfor udbetales kontant, ikke skal gælde ved erhververens
indtræden i konto for opsparet overskud.
I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang
betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt
virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den
foregående ejer har indbetalt.
I stedet foreslås regler, hvorefter virksomhedsskat,
der ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel
ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag
i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5
indkomstår. Fremgangsmåden er velkendt fra principperne i
personskattelovens § 13 om fremførsel af underskud. En parallel
regel foreslås indsat i kapitalafkastordningen.
Lovforslaget indeholder desuden en justering af
reglerne om beskatning af løbende ydelser. For at lette
erhvervslivets generationsskifter blev der med lov nr. 386 af 2. juni 1999
gennemført en omlægning af beskatningen af løbende
ydelser.
For at opnå sammenhæng mellem disse regler og
reglerne om skattemæssig succession i kildeskatteloven og
aktieavancebeskatningsloven, der ligeledes anvendes i forbindelse med
generationsskifte, foreslås en justering af reglerne om beskatning af
løbende ydelser.
De regler, der i 1999 blev gennemført for
beskatning af løbende ydelser, indeholder en bestemmelse om, at den
sælger, der efter modtagelsen af alle de aftalte ydelser ikke har
modtaget et beløb, der svarer til det, som er lagt til grund som
afståelsessum ved skatteopgørelsen, kan fradrage
forskelsbeløbet. Køber skal medregne et tilsvarende
beløb ved indkomstopgørelsen. Begrundelsen for denne regulering
er, at betalingen for det overdragne aktiv reelt har været lavere end
forudsat. Sælger skulle derfor ikke i forbindelse med afståelsen
af aktivet have været beskattet af så høj en
afståelsessum som sket. Modsat har køberen haft en for
høj anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.
Denne regulering passer ikke på en situation, hvor
køber har overtaget aktivet med succession. Overdrages et aktiv med
succession, beskattes sælgeren ikke af en eventuel fortjeneste, og
køberen indtræder i sælgerens skattemæssige
stilling, dvs. køberen overtager sælgerens anskaffelsessum og
afskrivningsgrundlag. For at forhindre en urimelig skattemæssig
behandling af de involverede parter foreslås der derfor
gennemført en justering af reglerne om beskatning af løbende
ydelser, således at det fremgår af bestemmelserne, at
sælgeren ikke kan foretage fradrag, og køberen ikke skal
beskattes i ophørssituationen, når overdragelsen er sket med
skattemæssig succession.
Der foreslås endvidere en række mindre
justeringer af mere teknisk karakter vedrørende regelsættet for
beskatning af løbende ydelser.
Provenumæssige konsekvenser
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser
Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter
på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den foreslåede ordning om succession i konto for
opsparet overskud og succession i konto for konjunkturudligning har til
formål at give den skattepligtige en bedre stilling end efter de
eksisterende regler. Det er frivilligt at anvende ordningen.
Der er ikke nærmere holdepunkter for antagelser om
hvor mange personer, der vil anvende ordningen. Det er en betingelse, at
overdragelsen sker inden for familiekredsen. Ønsker en skattepligtig
at benytte sig af ordningen, skal den skattepligtige tilkendegive dette
senest ved indgivelsen af selvangivelsen for det indkomstår, hvori
overdragelsen finder sted.
Der vil for erhvervslivet være en vis
meradministration forbundet med udnyttelse af successionsadgangen.
De foreslåede justeringer af reglerne om beskatning
af løbende ydelser skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og
administrative konsekvenser.
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget vurderes at medføre engangsudgifter
på ca. 3,5 mill. kr. til edb-tilretninger i Told og Skat.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Der henvises til det samtidigt fremsatte forslag om
nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Der vil for erhvervslivet være en vis meradministration
forbundet med anvendelse af ordningen, men ordningen er
frivillig.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige
aspekter.
Høring
Lovforslaget har været i høring hos
Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Dansk
Familielandbrug, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Registrerede Revisorer, Finansrådet, Finanstilsynet, Forsikring og
Pension, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer,
Håndværksrådet, Dansk Industri, Skatterevisorforeningen,
Skattechefforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,
Økonomiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Justitsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Kommunernes
Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
I nedenstående skema er i kort form gengivet
modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer
hertil.
Organisation/myndighed
Bemærkninger
Kommentar
Erhvervenes Skattesekretariat
Til forslagets § 2, nr. 8. Såfremt der ikke skal
beregnes passivpost for overskud opsparet i indkomstårene 1987-90
bør dette nærmere begrundes.
Såvel boafgiftslovens § 13 a om beregning af
passivpost og den foreslåede beregning af passivpost efter
kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager udgangspunkt i en
beskatning på 50 pct. I indkomstårene 1987-90 var
virksomhedsskatteprocenten 50 pct. og derfor beregnes der ikke passivpost.
Det nævnte udgangspunkt er indarbejdet i lovforslagets
bemærkninger.
Landbrugets Rådgivningscenter
1. Foreslår at svigerforhold medregnes til den
personkreds, der kan anvende successionsordningen.
Ad 1. Formålet med lovforslaget har alene været
at skabe ligestilling mellem succession i konto for opsparet overskud og
konto for konjunkturudligning i levende live og ved død. Den
foreslåede personkreds, som vil få mulighed for at benytte
successionsordningen, er den samme personkreds i forslaget som ved
død.
Landbrugets Rådgivningscenter
2. Det anføres i bemærkningerne til
lovforslagets § 3, nr. 3, at der er oprettet tre konti for opsparet
overskud afhængig af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet.
Der stilles ikke krav om, at der skal føres særskilt konto for
opsparet overskud i perioden 1992-98 og 1999 og senere indkomstår,
selvom virksomhedsskatteprocenten har været forskellig. Ved
skatteberegningen, herunder ved beregning af størrelsen af den
virksomhedsskat, som modregnes ved beregningen af skatterne, må man dog
skelne imellem, om en indkomst er opsparet ved 34 eller 32 pct. Det
anføres, at tilsvarende må gælde, hvor erhververen ved
succession overtager overdragerens opsparingskonti.
Ad 2. Skatteministeriet er enig i, at de anførte
betragtninger om førte konti for opsparet overskud tilsvarende skal
gælde, hvor erhververen har overtaget opsparingskontiene ved
succession.
Landbrugets Rådgivningscenter
3. Foreslår at den foreslåede bestemmelse i
§ 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt
virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er
succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor
erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold
til personskattelovens § 13.
Ad 3. Forslaget tilsigter at udelukke udbetaling af
virksomhedsskat, som stammer fra overdrageren, uanset om erhververens
underskud er oparbejdet før eller efter erhvervelsen. Den
foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse hermed.
Landbrugets Rådgivningscenter
4. Ønsker endvidere at få klarlagt samspillet
mellem de foreslåede regler om succession i konto for opsparet overskud
og reglerne for overdragelse af en af flere virksomheder efter
virksomhedsskattelovens § 15 og § 15 a.
Ad 4. Virksomhedsskattelovens § 15 a går ud
på, at den skattepligtige med virkning fra begyndelsen af
salgsåret kan vælge at overføre et beløb, der
højst svarer til det kontante nettovederlag, fra indskudskontoen til
mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen i § 5,
stk. 1, i forbindelse med salg af en af flere virksomheder under
virksomhedsordningen. Anvendelsen af reglen medfører, at den
skattepligtige skal medregne en forholdsmæssig del af
indeståendet på konto for opsparet overskud ved udløbet af
indkomståret forud for salgsåret med tillæg af den
virksomhedsskat, som svarer hertil. Ifølge de foreslåede regler
kan erhververen ved overtagelse af en af flere virksomheder i
virksomhedsordningen overtage opsparingskontoen med en del af
indeståendet på kontoen, der svarer til den
pågældende del af virksomheden. Ønsker overdrageren at
anvende § 15 a og herved hæve et beløb ud af virksomheden,
skal dette gøres forud for erhververens succession i den
pågældende del af opsparingskontoen.
Landbrugets Rådgivningscenter
5. Det foreslås, at succession i konto for opsparet
overskud og i konto for konjunkturudligning skal være muligt i
løbet af indkomståret, men i den beholdning, som var tilstede
ved indkomståret begyndelse. I modsætning til den
foreslåede bestemmelse, hvorefter succession skal ske ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen.
Ad 5. Den valgte betingelse skyldes de problemer, som vil
opstå, såfremt overdrageren i perioden fra indkomstårets
begyndelse til overdragelsesdagen foretager hævninger på konto
for opsparet overskud eller konto for konjunkturudligning. I denne situation
vil erhververen reelt komme til at overtage forpligtelsen til at medregne det
hævede beløb til sin skattepligtige indkomst.
Landbrugets Rådgivningscenter
6. Det bør afklares, hvordan de overtagne
opsparingskonti skal prioriteres i forhold til erhververens eksisterende
konti og i forhold til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som
bliver til stk. 5, hvoraf det fremgår, at ved overførsel af
opsparet overskud, anses det tidligst opsparede overskud for det først
hævede.
Ad 6. Prioriteringen er indarbejdet i bemærkningerne
til lovforslagets § 3, nr. 3, og der henvises hertil.
De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk
Familielandbrug
Foreslår at den foreslåede bestemmelse i
§ 6, nr. 2, om at erhververen ikke kan få udbetalt
virksomhedsskatten vedrørende den opsparingskonto, hvori der er
succederet, skal begrænses til alene at gælde situationer, hvor
erhververen inden erhvervelsen har underskud, som fremføres i henhold
til personskattelovens § 13. Endvidere foreslås at svigerforhold
medregnes til den personkreds, der kan anvende
successionsordningen.
Der henvises til kommentaren til Landbrugets
Rådgivningscenter.
Foreningen Registrerede Revisorer
1. Foreslår at der skal være tilsvarende
muligheder for fusion af personligt ejede virksomheder, og at
successionskredsen generelt bør omfatte nære
medarbejdere.
Ad 1. Der kan henvises til lovforslagets almindelige
bemærkninger, om at nærværende lovforslag er et led i
regeringens initiativer til løsning af specifikke problemer for
generationsskifte i erhvervsvirksomheder.
Foreningen Registrerede Revisorer
2. Foreslår vedrørende justering af reglerne om
beskatning af løbende ydelser, at ordningen generelt omlægges,
således at beskatningen fremover sker efter et såkaldt
»kasseprincip«.
Ad 2. Der kan henvises til de almindelig bemærkninger
til lov nr. 386 af 2. juni 1999, om den generelle omlægning af reglerne
om beskatning af løbende ydelser.
Skatterevisorforeningen og Skattechefforeningen
På baggrund af fortolkningsspørgsmål til
de gældende bestemmelser i virksomhedsskattelovens § 16 a,
stk. 3, 2. pkt., dødsboskattelovens § 10, stk. 3, 3.
pkt., § 45, stk. 3, 2. pkt., og § 46, stk. 1, 2. og 3.
pkt., anføres det, at den valgte formulering af kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 5, 3. pkt., i lovforslagets § 3, nr. 3, som stort
set svarer til de nævnte bestemmelser, er uhensigtsmæssig.
Fortolkningsspørgsmålene foreligger, såfremt der er tale
om flere end to virksomheder, hvoraf en eller flere af virksomhederne har
negativ kapitalafkastgrundlag. Der er anvendt eksempler til illustration
heraf. Det foreslås derfor, at ordlyden af kildeskattelovens § 33
C, stk. 5, og de ovenfor nævnte bestemmelser ændres,
således at der tages højde herfor.
Da de gældende formuleringer i virksomhedsskatteloven
og dødsboskatteloven, som bestemmelsen i forslagets § 3, nr. 3,
stort set svarer til, hidtil er løst ved fortolkningsbidrag i form af
cirkulærer, ligningsvejledning m.v., findes denne fremgangsmåde
fortsat at være den rigtige. Ved en fremtidig gennemgang af
ligningsvejledning m.v. vil Skatteministeriet overveje, om beskrivelsen af
praksis tages op.
Københavns Kommune
Lovforslagets § 3, nr. 8, om fastsættelse af
procentsatser ved beregning af passivposter, bør tage højde for
nedsættelse af virksomhedsskattesatsen fra og med indkomståret
2001, jf. lovforslag om ændring af forskellige skattelove
(Nedsættelse af skattesatsen for selskaber samt
virksomhedsskatteprocenten).
Der beregnes passivpost for indkomståret 2001 og senere
med 15 pct. Dermed skabes der overensstemmelse mellem den foreslåede
bestemmelse i § 3, nr. 8, og de i lovforslag om ændring af
forskellige skattelove (Nedsættelse af skattesatsen for selskaber og
virksomhedsskatteprocenten) nævnte passivpostprocentsatser.
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med lov nr. 386 af 2. juni 1999 blev der gennemført
en særlig henstandsordning vedrørende løbende ydelser,
der modtages i forbindelse med overdragelse af goodwill og andre immaterielle
aktiver. Reglerne vedrørende henstandsordningen er fastsat i
afskrivningslovens § 40, stk. 7. Ordningen går ud på,
at overdrageren kan få henstand for den del af skattebetalingen, som
vedrører salg af goodwill eller andre immaterielle aktiver finansieret
med en løbende ydelse.
Det fremgår af § 40, stk. 7, at henstanden
er uforrentet. Udover at henstandsbeløbet ikke løbende skal
forrentes, betyder dette også, at beløbet ikke skal indgå
i beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v. Det
foreslås at tydeliggøre dette ved at indsætte en
bestemmelse i § 40, stk. 7, om, at henstandsbeløbet i det
indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til den skattepligtige
indkomst, fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen
af restskat og overskydende skat efter kildeskattelovens §§ 61 og 62
eller selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5. Hermed opnås
der overensstemmelse med den metode, der i aktieavancebeskatningslovens
§ 13 a, stk. 5, er anvendt for at tilkendegive, at
henstandsbeløbet efter denne bestemmelse ikke indgår i
beregningen af eventuel restskat og procenttillæg m.v.
Til nr. 2
Ved grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen
fra den skattepligtige ophører henstanden, og det resterende
henstandsbeløb forfalder efter § 40, stk. 7, 10. pkt., til
betaling. Det foreslås tilføjet, at beløbet forfalder til
betaling efter påkrav, da der ellers for den skattepligtige kan
opstå usikkerhed om, hvorvidt forfaldsgrunden er indtrådt, og
hvornår beløbet skal betales.
Til nr. 3
Der kan efter afskrivningslovens § 40, stk. 7,
gives henstand i op til 7 år efter den indgåede aftale. Er
skatten ikke endeligt betalt senest 7 år efter indgåelsen af
overdragelsesaftalen, forfalder restbeløbet til betaling ved
udløbet af dette indkomstår. Det foreslås at
tilføje en bestemmelse om, at sidste rettidige betalingsdag er den 10.
i den efterfølgende måned. Dette svarer til den betalingsfrist,
der er fastsat i § 40, stk. 7, 6. pkt., vedrørende afdrag
på henstandsbeløbet.
Til § 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 3, nr. 3.
Til § 3
Til nr. 1 og 2
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af
forslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 3
Dødsboskattelovens § 39, stk. 2-4,
indeholder regler om, at en arving eller udlægsmodtager, der overtager
afdødes erhvervsvirksomhed eller en del af denne, kan indtræde
(succedere) i indestående på konto for opsparet overskud i
virksomhedsordningen eller i indestående på
konjunkturudligningskontoen i kapitalafkastordningen.
De gældende regler i kildeskattelovens § 33 C
om overtagelse af erhvervsvirksomhed med succession i levende live indeholder
ikke tilsvarende regler.
For at opnå, at der gælder de samme regler ved
overdragelse i levende live og ved død og dermed lette beskatningen
ved virksomhedsoverdragelse indenfor familiekredsen, foreslås det at
indsætte en bestemmelse i kildeskattelovens § 33 C, der giver
mulighed for succession i indestående på konto for opsparet
overskud, når en personligt ejet virksomhed overdrages inden for
familiekredsen. En tilsvarende mulighed foreslås indført for
indestående på konjunkturudligningskontoen i
kapitalafkastordningen. Der er således tale om en udvidelse af den
successionsadgang, der i dag findes i kildeskattelovens § 33 C.
Når der overdrages med succession, betyder det, at
overdrageren ikke beskattes af sin fortjeneste ved overdragelsen. I stedet
indtræder (succederer) erhververen i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt og
anskaffelseshensigt. Erhververen overtager i princippet en udskudt skat
svarende til den skattebesparelse, som overdrageren opnår.
Den personkreds, der efter forslaget får mulighed
for at succedere, er den samme som i øvrigt er omfattet af reglerne i
kildeskattelovens § 33 C. Det drejer sig om virksomhedsejerens
børn og børnebørn samt søskende og deres
børn og børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold
sidestilles med naturligt slægtskab.
Bestemmelserne foreslås indsat efter
kildeskattelovens § 33 C, stk. 4, som nye stk. 5 og 6.
A. Succession i indestående på konto for
opsparet overskud, § 33 C, stk. 5
På en konto for opsparet overskud
opgøres efter gældende regler det overskud, der spares op i
virksomheden. Beløbet, der indgår på konto for opsparet
overskud, er det beløb, der er tilbage, efter at der er betalt en
foreløbig virksomhedsskat på 32 pct. Opsparede beløb skal
således ikke medregnes ved den skattepligtiges indkomstopgørelse
for indtjeningsåret. Beløb på konto for opsparet overskud,
som senere overføres fra virksomhedsøkonomien til
privatøkonomien, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst
med tillæg af den foreløbige virksomhedsskat, der svarer hertil.
Den virksomhedsskat, som foreløbigt er betalt, fradrages herefter ved
beregningen af den endelige skat for det indkomstår, hvor
beløbet overføres fra konto for opsparet overskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3. Den endelige beskatning af
overskuddet sker derfor først i det indkomstår, hvor
beløbet overføres fra virksomheden til den skattepligtige.
Den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 5, går ud på, at den, der erhverver en
virksomhed, som overdrageren har anvendt virksomhedsordningen for i
indkomståret forud for overdragelsen, kan overtage indestående
på konto for opsparet overskud. Konto for opsparet overskud kan
overtages med den størrelse, den har ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen. Da den endelige beskatning som
nævnt først sker i det indkomstår, hvor beløbet
overføres fra virksomheden til den skattepligtige, overtager
erhververen en forpligtelse, der må forventes at indgå som en del
af berigtigelsen af købesummen for virksomheden.
Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt
drevne virksomhed i virksomhedsordningen finder sted dagen efter
udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af
princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret
sammenfaldende med kalenderåret, skal overtagelsen ske den 1.
januar.
Såfremt erhververen forinden overtagelsen af
virksomheden driver virksomhed under virksomhedsordningen, og dennes
indkomstår ikke er sammenfaldende med overdragerens indkomstår,
skal erhververen tillægge den andel af indestående på konto
for opsparet overskud, der stammer fra den erhvervede virksomhed, til
erhververens eksisterende samlede konto for opsparet overskud under
virksomhedsordningen, selvom erhververens indkomstår ikke er
sammenfaldende med overdragerens indkomstår.
Det foreslås, at den, der overtager en del af en
erhvervsvirksomhed, kan overtage en forholdsmæssig del af
indestående på konto for opsparet overskud. Er der flere, som
overtager virksomheden i interessentskab, kan de overtage indestående
på konto for opsparet overskud i samme forhold, som de overtager
virksomheden.
Har overdrageren flere virksomheder, har disse været
behandlet som én virksomhed ved anvendelse af virksomhedsordningen,
jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3. Overtages en af flere
virksomheder, må der derfor forud for fordelingen af det opsparede
overskud mellem virksomhederne, foretages en udskillelse af virksomheden fra
de øvrige virksomheder. Erhververen af en virksomhed overtager alene
den andel af indeståendet på konto for opsparet overskud, der
hidrører fra den erhvervede virksomhed.
Udskillelsen af en virksomhed foretages på grundlag
af forholdet mellem den del af kapitalafkastgrundlaget, der hidrører
fra den pågældende virksomhed ved udløbet af
indkomståret forud for overtagelsen, og det samlede
kapitalafkastgrundlag ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen.
Der er oprettet separate konti for overskud opsparet
før indkomståret 1991, for overskud opsparet i
indkomståret 1991 og for overskud opsparet i indkomståret 1992 og
senere. Der er således tre konti for opsparet overskud afhængig
af virksomhedsskatten på opsparingstidspunktet. Der stilles ikke krav
om, at der skal føres en særskilt opsparingskonto for overskud
opsparet i perioden 1992-98, en særskilt opsparingskonto for overskud
opsparet i 1999-2000 og en særskilt opsparingskonto for overskud
opsparet i 2001 og senere indkomstår. Det er dog fortsat
afgørende, at den foreløbige virksomhedsskat vedrørende
en hævning opgøres korrekt, og dermed, at det kan
afgøres, om hævningen vedrører overskud opsparet i
indkomstårene 1992-98, 1999-2000 eller overskud opsparet i
indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Der stilles krav om,
at perioderne skal kunne adskilles fra hinanden, men ikke om anvendelse af en
bestemt metode til foretagelse af denne adskillelse.
Det foreslås, at hvis der foreligger flere konti for
opsparet overskud, skal der medregnes en forholdsmæssig del af hver af
disse.
Når konto for opsparet overskud overtages af
erhververen, betyder det, at den foreløbigt betalte virksomhedsskat
bliver endelig for overdrageren, der således ikke i forhold til konto
for opsparet overskud beskattes yderligere i forbindelse med overdragelsen. I
stedet indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige
stilling med hensyn til indeståendet på kontoen, foreløbig
betalt virksomhedsskat og den udskudte skat.
Med den gældende regel i virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i
årets slutskat, udbetales kontant, vil den foreslåede mulighed
for at overtage indestående på konto for opsparet overskud ved
succession kunne føre til, at den nye ejer, hvis denne har underskud,
kan få udbetalt den virksomhedsskat for tidligere år, som den
foregående ejer har indbetalt.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der foreslås
indsat regler, som alene skal gælde ved udnyttelse af
successionsadgangen. Reglerne går ud på, at virksomhedsskat, der
ikke kan rummes i årets slutskat, kan fradrages i en eventuel
ægtefælles slutskat m.v. og derefter fremføres til fradrag
i den beregnede slutskat m.v. for de nærmeste efterfølgende 5
indkomstår, jf. nærmere bemærkningerne nedenfor til
forslagets § 6. Herved undgås, at der kunne opnås en
tilskyndelse til at overdrage til en erhverver, fordi dennes
skattemæssige forhold gør det fordelagtigt i forhold til en
køber uden underskud. Reglerne skal alene gælde for den
opsparing, hvori der er succederet. Det vil sige, at såfremt der
opstår underskud i virksomheden efter erhvervelsen af opsparingskontoen
finder reglen i § 10, stk. 3, anvendelse. De foreslåede
bestemmelser vil derfor medføre, at erhverver ved skatteberegningen
skal skelne mellem konto for opsparet overskud, hvori der er succederet, og
konto for opsparet overskud, hvori der ikke er succederet. Under hensyntagen
til virksomhedsskattelovens § 10, stk. 4, som bliver stk. 5,
om, at ved overførsel af opsparet overskud, anses det tidligst
opsparede overskud for det først hævede, kan erhververen i denne
situation selv bestemme, om hævede beløb skal stamme fra
opsparingskontoen, hvori der er succederet, eller fra opsparingskontoen, som
erhververen selv har opsparet.
Det samme gælder, hvis erherveren af virksomheden
før overtagelsen har drevet virksomhed i virksomhedsordningen. I denne
situation kan der som følge af lovforslagets § 6, nr. 1 og 2,
være tale om, at overskud opsparet i samme år hos henholdsvis
erhververen og hos overdrageren ved erhververens hævning får
forskellige konsekvenser. Erhververen kan i denne situation selv bestemme, om
hævede beløb skal stamme fra opsparingskontoen, hvori der er
succederet, eller fra opsparingskontoen, som erhververen selv har opsparet.
Inden for disse to grupper af opsparingskonti forudsættes, at de
ældste konti anvendes først.
Vælger erhververen efter at have overtaget konto for
opsparet overskud ikke at anvende virksomhedsordningen, må det anses
for ophør med anvendelse af virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens § 15 b. Virkningen heraf er, at
indestående på kontoen med tillæg af den virksomhedsskat,
der svarer hertil, skal medregnes til erhververens personlige indkomst i
overdragelsesåret - i overensstemmelse med virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 3, jf. dog stk. 4.
Det er en forudsætning for helt eller delvist at
overtage konto for opsparet overskud, at erhververen overtager virksomheden
eller en del heraf for at videreføre den.
Beslutning om, at erhververen ønsker at
indtræde i overdragerens konto for opsparet overskud, skal senest
meddeles i forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse for det
indkomstår, hvori overdragelsen finder sted, jf. kildeskattelovens
§ 33 C, stk. 5, der efter forslaget bliver stk. 7.
B. Succession i indestående på konto for
konjunkturudligning, § 33 C, stk. 6
Som nyt stk. 6 foreslås parallelle
regler med virksomhedsordningen for konjunkturudligningsordningen i
kapitalafkastordningen. Det anføres, at den, der erhverver en
virksomhed, som overdrageren har anvendt konjunkturudligningsordningen i
kapitalafkastordningen på i indkomståret forud for overdragelsen,
kan overtage indestående på konto for konjunkturudligning. Konto
for konjunkturudligning kan overtages med den størrelse, kontoen har
ved indkomståret forud for overdragelsen.
Det er en betingelse, at overdragelsen af den personligt
drevne virksomhed i kapitalafkastordningen finder sted dagen efter
udløbet af sidste indkomstår. Reglen er en følge af
princippet om skattemæssig succession. Er indkomståret
sammenfaldende med kalenderåret, er overtagelsesdatoen dermed den 1.
januar.
Konto for konjunkturudligning i kapitalafkastordningen
giver efter de gældende regler de erhvervsdrivende mulighed for, i
lighed med erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, at
udjævne den skattemæssige virkning af svingende indkomster, men
uden regnskabsmæssigt at skulle adskille økonomien i en
virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi.
Efter ordningen kan der foretages henlæggelser til
konjunkturudligning, som kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i henlæggelsesåret mod betaling af en
foreløbig konjunkturudligningsskat på 32 pct.
Når den skattepligtige senere hæver indskud
på konjunkturudligningskontoen skal bruttobeløbet, dvs.
såvel beløbet, der fragår kontoen, som det beløb,
der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes til den
skattepligtiges personlige indkomst. Ved skatteberegningen fradrages den
konjunkturudligningsskat, der svarer til hævningen, i den
skattepligtiges slutskat med tillæg af en eventuel overført
restskat. Den endelige beskatning sker derfor først i det
indkomstår, hvor beløbet overføres fra virksomheden til
den skattepligtige.
Når konto for konjunkturudligning overtages af
erhververen, betyder det, at overdrageren ikke, som det ellers følger
af virksomhedsskattelovens § 22 b, skal indtægtsføre de
foretagne henlæggelser. Erhververen indtræder i stedet for i
overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til indeståendet
på den bundne konjunkturudligningskonto i et pengeinstitut,
foreløbig betalt konjunkturudligningsskat, tidspunktet for
henlæggelse og den udskudte skat.
Konjunkturudligningsordningen er baseret på, at
indskudte beløb på konto for konjunkturudligning indestår
på en bunden konto i et pengeinstitut. En overdragelse af
konjunkturudligningskontoen indebærer, at der sker en overdragelse af
indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne opstå
tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker succession i
kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, foreslås der
indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, i
virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, der ellers fastslår,
at kontohaveren ikke kan overdrage, pantsætte eller på anden
måde råde over de på en konjunkturudligningskonto indskudte
beløb.
Det er en betingelse for overtagelse af
konjunkturudligningskontoen, at erhververen selv opfylder kravene i
virksomhedsskattelovens afsnit II. Reglerne om overtagelse af
indestående på konjunkturudligningskonto er i øvrigt
parallelle med reglerne om overtagelse af konto for opsparet overskud. Der
henvises til bemærkningerne ovenfor om overtagelse af konto for
opsparet overskud i virksomhedsordningen.
Til nr. 4, 5 og 7
Som en parallel til betingelserne for, hvilken
personkreds, der har adgang til at succedere efter de eksisterende regler i
kildeskattelovens § 33 C, foreslås det, at succession aldrig kan
finde sted ved overdragelse til personer, der ikke er skattepligtige her til
landet efter kildeskattelovens § 1, medmindre det overdragne skaber fast
driftsted her i landet for erhververen eller er en del af dennes
herværende faste ejendom, jf. kildeskattelovens § 33 C,
stk. 7, som bliver stk. 9. Hvis erhververen er skattepligtig her
til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelsen i
en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland må anses for hjemmehørende dér,
foreslås det, at stk. 5 og 6 kun gælder i det omfang,
aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i
henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til, jf.
kildeskattelovens § 33 C, stk. 8, som bliver stk. 10.
Endvidere foreslås det, at der aldrig kan succederes ved overdragelse
af skibe og luftfartøjer til en person, der er hjemmehørende i
udlandet, jf. kildeskattelovens § 33 C, stk. 9, som bliver
stk. 11.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 3, nr. 3.
Til nr. 8
Bestemmelserne omhandler passivpostberegning i
tilfælde, hvor overdrageren har drevet selvstændig virksomhed,
som er beskattet efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Stk. 4 gælder for virksomhedsordningen og stk. 5 for
kapitalafkastsordningen. Passivposterne har alene betydning i relation til
gaveoverdragelse af konto for opsparet overskud eller konto for
konjunkturudligning.
Modregning af passivposter i forbindelse med
gaveafgiftsberegningen i de tilfælde, hvor der indgår et
gaveelement, og overdragelsen sker med succession, har til formål ved
afgiftsberegningen eller indkomstbeskatningen at kompensere modtager for, at
denne overtager en latent skattebyrde på de respektive konti. Det er
uden betydning, om der er tale om en afgiftspligtig eller en
indkomstskattepligtig overdragelse.
Beregningen af passivposterne sker efter tilsvarende
skematiske regler, som gælder ved succession i indestående
på konto for opsparet overskud eller i indestående på konto
for konjunkturudligning efter dødsboskattelovens regler, jf.
boafgiftslovens § 13a, stk. 4 og 5. Såvel boafgiftslovens
§ 13 a om beregning af passivpost og den foreslåede
passivpostberegning i kildeskattelovens § 33 D, stk. 4 og 5, tager
udgangspunkt i en beskatning på 50 pct. Det opnås herved, at der
gælder de samme regler for overdragelse ved gave i levende live og
død.
Ved overtagelse af konto for opsparet overskud
udgør passivposten 9 pct. for overskud opsparet i indkomståret
1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1992-98, 13,5 pct.
for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for konto
for opsparet overskud i indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Der beregnes ikke passivpost for indkomstårene 1987-90, idet
virksomhedsskatteprocenten var 50 pct.
Ved overtagelse af konto for konjunkturudligning
udgør passivposten 12 pct. for indkomstårene 1993-98,13,5 pct.
for indkomstårene 1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og
senere indkomstår.
Grunden til, at der gælder skematiske regler for
beregning af passivposterne er, at det på overdragelsestidspunktet ikke
vides, hvor længe der går før opsparingen hæves. Det
er derfor ikke muligt at fastslå den nøjagtige
skatteudskydelsesperiode, hvorfor det er nødvendigt at foretage en
skematisk beregning, der kan komme overtageren til gode på
overtagelsestidspunktet.
Til nr. 9
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 3, nr. 8.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Der foreslås indsat regler i ligningslovens
§ 12 B, der regulerer den situation, hvor parterne ved overdragelsen af
et aktiv mod en løbende ydelse har valgt at anvende reglerne i
kildeskattelovens § 33 C og § 33 D eller
aktieavancebeskatningslovens § 11 om skattemæssig succession.
I de gældende regler i ligningslovens § 12 B er
der fastsat regler for den skattemæssige behandling af løbende
ydelser. Ifølge bestemmelsen skal den løbende ydelse
kapitaliseres, og parterne skal hver især føre en saldo, hvor
den kapitaliserede værdi i aftaleåret anvendes som
indgangsværdi. Efterhånden som ydelserne betales, nedskrives
saldoen.
Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, reguleres dette i
ophørsåret ved, at modtager får fradrag for et
beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet. Yderen
skal medregne et tilsvarende beløb ved indkomstopgørelsen.
Begrundelsen for denne regulering er, at betalingen for det overdragne aktiv
reelt har været lavere end forudsat ved kapitaliseringen. Modtageren af
den løbende ydelse skulle derfor ikke i forbindelse med
afståelsen af aktivet have været beskattet af så høj
en afståelsessum som sket. Modsat har yderen haft en for høj
anskaffelsessum/afskrivningsgrundlag.
Dette gælder ikke, hvis der er tale om vederlag for
ikke skatterelevante aktiver. Det er derfor i bestemmelsen fastsat, at der
ikke kan foretages fradrag, hvis der har været tale om en overdragelse
af et aktiv, hvor avancen ved afståelse af et sådant aktiv ikke
er skattepligtig. Ligesom yderen ikke skal medregne beløbet i det
omfang, det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et
aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
afståelse af aktivet. Beløbet skal medregnes ved
opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, blot ét af de
nævnte forhold gør sig gældende.
Overdrages et aktiv med succession efter kildeskattelovens
regler, beskattes overdrageren ikke af en eventuel fortjeneste, herunder
genvundne afskrivninger. Erhververen indtræder i overdragerens
skattemæssige stilling, dvs. erhververen overtager overdragerens
anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag. Der er ikke i § 12 B angivet,
hvad der gælder, når aktivet er overdraget med skattemæssig
succession.
I forhold til bestemmelsen i § 12 B, stk. 4, om
beskatning af modtageren af ydelserne, er det lagt til grund, at
modtageren ikke har fradrag for en eventuel restsaldo, når
beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med
skattemæssig succession, da successionen indebærer, at avancen
ikke er skattepligtig. Det er aktivets art - og den for sådanne aktiver
i den pågældende situation gældende skattemæssige
behandling - der er afgørende for, om der skal ske regulering ved
ophør af den løbende ydelse. For at tydeliggøre, at der
skal ses på den skattemæssige behandling af avancen ved den
foretagne overdragelse mellem parterne, herunder om den løbende ydelse
er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget med
skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens
§ 11 eller kildeskattelovens § 33 C, foreslås en mindre
omformulering af bestemmelsen.
Afgørende for, om yderen skal
medregne restsaldoen til sin skattepligtige indkomst, er, om den svarer til
et beløb, der er fastsat som »vederlag for et aktiv, hvis
anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå
i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af
aktivet«. Ved vurderingen af, om restsaldoen skal indtægtsføres,
er det således den skattemæssige behandling af avancen ved
yderens senere afståelse af aktivet, der er afgørende.
Ved overdragelse med succession indtræder yderen i
modtagerens anskaffelsessum, afskrivningsgrundlag m.v. Er aktivet ikke fuldt
nedskrevet, kan yderen således fortsætte
afskrivningsforløbet, og ved en efterfølgende afståelse
af aktivet vil modtagerens oprindelige anskaffelsessum blive lagt til grund
ved avanceopgørelsen.
I en række situationer vil der på den
måde også i successionstilfældene være en
anskaffelsessum, som vil være omfattet af bestemmelsens ordlyd, uanset
at den hidrører fra en tidligere overdragelse. Da der er tale om en
anden anskaffelsessum end den, der er tænkt på i lovteksten, vil
der ikke være sammenhæng mellem størrelsen af denne og
størrelsen af det beløb (restsaldoen), der skal
indtægtsføres, hvilket kan medføre en urimelig
skattemæssig behandling af yderen.
Bestemmelsen i § 12 B, stk. 5, foreslås
derfor udvidet med en bestemmelse om, at restsaldoen ikke skal medregnes ved
opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst, hvis den svarer til et
beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget
efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller
kildeskattelovens § 33 C.
Til nr. 3
§ 12 B, stk. 9, omhandler den situation, hvor
yderen af den løbende ydelse overdrager sin forpligtelse til at betale
ydelserne. Dette kræver modtagerens samtykke, da der er tale om
debitorskifte. Såfremt samtykket opnås, nedskrives saldoen for
yderen efter den oprindelige aftale med det betalte vederlag. Hensigten har
været, at det samme system, som i øvrigt gælder efter
§ 12 B for behandlingen af den løbende ydelse, også skal
gælde i denne situation. For så vidt angår de
tilfælde, hvor saldoen uanset nedskrivningen ikke går i nul eller
i negativ, fremgår dette imidlertid ikke direkte af lovteksten, og der
foreslås derfor indsat en bestemmelse i § 12 B, stk. 9, 1.
pkt., om, at en sådan situation skal behandles efter § 12 B,
stk. 5. Dette betyder, at yderen bliver skattepligtig af det resterende
saldobeløb, medmindre anskaffelsessummen for det
pågældende aktiv ikke er skatterelevant for yderen.
Til nr. 4
I § 12 B, stk. 9, 3. pkt., anføres det,
at erhververen af forpligtelsen til at betale den løbende ydelse skal
kapitalisere og føre saldo over ydelserne efter reglerne i § 12
B, stk. 2 - 11. Bestemmelsen er ikke helt dækkende for den
situation, den skal regulere, og det foreslås derfor at ændre
den.
De regler, som der henvises til i den gældende
bestemmelse, regulerer de oprindelige parters forhold, og efter disse er den
skattemæssige behandling af den løbende ydelse i et vist omfang
afhængig af, hvilken type aktiv den løbende ydelse er vederlag
for. I den situation, hvor en ny person efter § 12 B, stk. 9,
påtager sig forpligtelsen til at betale de resterende ydelser, vil den
løbende ydelse ikke længere være knyttet til et bestemt
aktiv, og reglerne, der gælder for de oprindelige parter, vil ikke
umiddelbart kunne anvendes.
Det foreslås at henvise specifikt til de
bestemmelser, der skal anvendes.
Herefter vil det fremgå, at den, der påtager
sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i § 12 B,
stk. 3, idet det vederlag, som yderen betaler, dog anvendes som
indgangsværdi.
Endvidere finder § 12 B, stk. 5, 1.-4. pkt., og
stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den, der
påtager sig forpligtelsen, i det indkomstår, hvor saldoen bliver
negativ, kan fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst
for det pågældende indkomstår. I efterfølgende
indkomstår kan de betalte ydelser fradrages. Fradrag sker i
kapitalindkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ, skal vedkommende medregne et
beløb svarende til saldoen på ophørstidspunktet ved
indkomstopgørelsen.
Ved betaling af en afløsningsssum i de
tilfælde, hvor modtageren afstår retten til den løbende
ydelse til den nye yder, finder reglerne i § 12 B, stk. 5, 1.-4.
pkt. og stk. 7, tilsvarende anvendelse. Dette indebærer, at den
kontantomregnede værdi af det af yderen betalte vederlag fragår
på dennes saldo. Hvis saldoen bliver positiv skal et beløb
svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
skattepligtige indkomst, og hvis saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage
det negative beløb i den skattepligtige indkomst.
Til § 5
Beløb, der er skattepligtige eller
fradragsberettigede efter reglerne i ligningslovens § 12 B,
stk. 4-7, medregnes til kapitalindkomsten. Dette fremgår af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 17. For modtageren og yderen
betyder det, at beløb skal medregnes til kapitalindkomsten, når
saldoen bliver negativ, eller hvis den løbende ydelse ophører,
inden saldoen bliver nul eller negativ.
Tilsvarende bør gælde beløb, der
bliver skattepligtige efter § 12 B, stk. 9, som omhandler den
situation, hvor yderen overdrager forpligtelsen til at betale de
løbende ydelser. Der foreslås derfor indsat en henvisning til
§ 12 B, stk. 9, i personskattelovens § 4, stk. 1, nr.
17.
Til § 6
Til nr. 1 og 2
Det beløb, der opspares af overskuddet med fradrag
af virksomhedsskatten, indgår på konto for opsparet overskud, jf.
virksomhedsskattelovens § 10, stk. 2. Indestående på
konto for opsparet overskud er hermed et nettobeløb. Når den
skattepligtige senere hæver det opsparede overskud, skal
bruttobeløbet, dvs. såvel beløbet, der fragår
kontoen, og det tilsvarende beløb, der tidligere er betalt i
virksomhedsskat, medregnes til den skattepligtiges personlige indkomst. I det
indkomstår, hvor et opsparet overskudsbeløb hæves og
dermed medregnes til den skattepligtige indkomst, fragår
virksomhedsskatten i den beregnede slutskat, jf. virksomhedsskattelovens
§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt. Den endelige beskatning af opsparet
overskud sker derfor først i det indkomstår, hvor beløbet
overføres fra virksomheden til den skattepligtige.
Virksomhedsskatten af overført opsparet overskud
kan overstige årets slutskat med tillæg af en eventuelt
overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales
forskelsbeløbet kontant.
Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for
succession i indestående på konto for opsparet overskud i levende
live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens § 10,
stk. 3, om, at virksomhedsskat, der ikke kan rummes i årets
slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved succession i konto for
opsparet overskud.
I modsat fald vil den foreslåede successionsadgang
betyde, at den nye ejer, hvis denne har underskud, kan få udbetalt
virksomheds- eller konjunkturudligningsskat fra tidligere år, som den
foregående ejer har indbetalt.
I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke
kan ske udbetaling af overskydende virksomhedsskat, som stammer fra den
foregående ejers indbetalinger, når der overføres
beløb fra konto for opsparet overskud til den skattepligtige. Der kan
højst refunderes en virksomhedsskat, der svarer til årets
slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel ægtefælle. En
overskydende konjunkturudligningsskat føres frem til modregning i de
nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v. for den
skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle. Bestemmelsen er
ikke til hinder for, at der sker tilbagebetaling af årets overskydende
skat som følge af, at der er indbetalt for store beløb i
forskudsskat for indkomståret.
For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i
levende live og død foreslås en parallel regel indført i
relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 2.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 6, nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
forslagets § 6, nr. 6.
Til nr. 5 og 6
Det beløb, der henlægges til
konjunkturudligning med fradrag af konjunkturudligningsskatten,
indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 3. Indskuddet er således
et nettobeløb. Når den skattepligtige senere hæver
indskuddet, skal bruttobeløbet, dvs. indskuddet og det tilsvarende
beløb, der tidligere er betalt i konjunkturudligningsskat, medregnes
til den skattepligtiges personlige indkomst. I det indkomstår, hvor
henlæggelse til konjunkturudligning hæves og dermed medregnes til
den skattepligtige personlige indkomst, fragår
konjunkturudligningsskatten i den beregnede slutskat, jf.
virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 5. Den endelige beskatning af
beløb, der henlægges til konjunkturudligning, sker således
i det indkomstår, hvor henlæggelsen hæves.
Konjunkturudligningsskatten af den hævede
henlæggelse kan overstige årets slutskat med tilllæg af en
eventuel overført restskat m.v. Efter gældende regler udbetales
forskelsbeløbet kontant.
Som en konsekvens af forslaget om at give mulighed for
succession i indestående på konto for konjunkturudligning i
levende live foreslås det, at reglen i virksomhedsskattelovens
§ 22 b, stk. 5, om, at konjunkturudligningsskat, der ikke kan
rummes i årets slutskat, udbetales kontant, ikke skal gælde ved
succession i konto for konjunkturudligning.
I stedet foreslås indsat regler, hvorefter der ikke
kan ske udbetaling af overskydende konjunkturudligningsskat, som stammer fra
den foregående ejers indbetalinger, når der overføres
beløb fra konto for konjunkturudligning til den skattepligtige. Der
kan højst refunderes en konjunkturudligningsskat, der svarer til
årets slutskat m.v. for den skattepligtige og en eventuel
ægtefælle. En overskydende virksomhedsskat føres frem til
modregning i de nærmest efterfølgende 5 års slutskat m.v.
for den skattepligtige selv og en eventuel ægtefælle.
For at sikre ensartethed mellem regler ved overdragelse i
levende live og død foreslås en parallel regel indført i
relation til dødsboskattelovens § 39, stk. 3. Forslaget er i
øvrigt parallelt med forslaget i § 6, nr. 1 og 2, om
overførsel og fremførsel af resterende virksomhedsskat i
virksomhedsordningen ved succession.
Til nr. 7
Ifølge virksomhedsskattelovens § 22 b,
stk. 8, kan kontohaveren ikke overdrage, pantsætte eller på
anden måde råde over de på en konjunkturudligningskonto
indskudte beløb. Da konjunkturudligningsordningen er baseret på,
at indskudte beløb på konto for konjunkturudligning
indestår på en bunden konto i et pengeinstitut, indebærer
en overdragelse af konjunkturudligningskontoen, at der sker en overdragelse
af indeståendet på kontoen. For at der ikke skal kunne
opstå tvivl om, at denne transaktion er mulig, når der sker
succession i kontoen efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 6,
foreslås der indsat en henvisning til kildeskattelovens § 33 C,
stk. 6, i virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 8, jf.
også bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 3.
Til § 7
Til stk. 1.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i
kraft den 1. januar 2001.
Til stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning
fra og med indkomståret 2001.
Til stk. 3.
Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 3, om
succession i indestående på konto for opsparet overskud i
virksomhedsordningen og i indestående på konto for
konjunkturudligning i kapitalafkastordningen, når en personligt
overdraget virksomhed overdrages inden for familiekredsen, har virkning for
overdragelser, der finder sted den 1. januar 2001 eller senere.
Til stk. 4.
Det foreslås i stk. 4, at §§ 1, 4 og 5 om
justering af reglerne for beskatning af løbende ydelser, har virkning
for løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og
som ophører eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 845 af 4. september 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 40.
- - -
Stk. 2-6. - - -
1.
I § 40, stk. 7, indsættes efter 2. pkt.
som nyt punktum:
Stk. 7.
Skatteministeren giver efter den skattepligtiges
begæring rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenesten
efter stk. 6, 1. og 2. pkt., såfremt vederlaget udgøres af
en løbende ydelse som omfattet af ligningslovens § 12 B,
stk. 1-5. Udgøres vederlaget for et aktiv omfattet af stk. 1
og 2 kun delvis af en sådan løbende ydelse, kan der gives
henstand for den del af skatten af fortjenesten, som svarer til forholdet
mellem den kapitaliserede værdi af den løbende ydelse og
afståelsessummen for det pågældende aktiv. Der kan i samme
omfang gives henstand med arbejdsmarkedsbidrag efter § 10 i lov om en
arbejdsmarkedsfond. Det er en betingelse for opnåelse af henstand, at
begæringen indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen for
aftaleåret. De modtagne ydelser skal betales som afdrag på
henstandsbeløbet. Beløbet forfalder til betaling den 1. i
måneden efter modtagelsen af ydelsen med sidste rettidige betalingsdag
den 10. i forfaldsmåneden. Betales beløbet ikke rettidigt, skal
der betales 0,6 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt
måned fra forfaldsdagen at regne, dog mindst 25 kr. Renten kan ikke
fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der
betales et rykkergebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser
vedrørende manglende betaling af afdrag på
henstandsbeløbet.
»I det indkomstår, hvor fortjenesten medregnes til
den skattepligtige indkomst, fragår henstandsbeløbet i den
slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende
skat efter kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 A, eller
selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4 og 5.«.
Grov og gentagen misligholdelse af henstandsordningen
medfører, at det resterende henstandsbeløb forfalder til
betaling.
2.
I § 40, stk. 7, indsættes i 10.
pkt., der bliver 11. pkt., efter »betaling«: »efter påkrav«.
Er hele henstandsbeløbet ikke betalt senest 7
år efter indgåelsen af overdragelsesaftalen, forfalder
restbeløbet til betaling ved udløbet af dette indkomstår.
Såfremt de løbende ydelser endeligt ophører inden 7
år, uden at modtageren fra yderen har opnået et
tilstrækkeligt beløb til dækning af
henstandsbeløbet, frafaldes kravet på det ikke betalte
henstandsbeløb. Uanset eventuel henstand skal de kommunale andele af
skatten af fortjenesten efter stk. 6, 1. og 2. pkt., afregnes i
indkomståret efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat.
3.
I § 40, stk. 7, indsættes i 11.
pkt., der bliver 12. pkt., efter »indkomstår«: », med sidste
rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned«.
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5.
august 1999, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 452 af 31. maj
2000, foretages følgende ændring:
§ 11
. - - -
Stk. 1-6.
- - -
Stk. 7.
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3-6 og 10,
finder tilsvarende anvendelse på aktier.
1.
I § 11, stk. 7, ændres »stk. 3-6 og
10« til: »stk. 3, 4, 7, 8 og 12«.
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som ændret senest
ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende
ændringer:
§ 33 C
. Ved overdragelse i levende live af en virksomhed eller
en andel heraf til børn, børnebørn, søskende,
søskendes børn eller søskendes børnebørn
kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-10.
Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Stk. 2-10 gælder ikke for beskatning af
fast ejendom efter ejendomsavancebeskatningsloven, medmindre der er tale om
fast ejendom, der helt eller delvis anvendes i overdragerens
erhvervsvirksomhed. Udlejning af fast ejendom er ikke erhvervsvirksomhed i 3.
pkt.s forstand. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i
vurderingslovens § 33, stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse
for virksomhed ved udlejning af fast ejendom. Stk. 2-10 gælder
heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i
kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1,
§ 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende
gælder aktieavancebeskatningslovens § 11, uanset om de
indgår i virksomheden.
1.
I § 33 C, stk. 1, 1. pkt., ændres
»stk. 2-10« til: »stk. 2-12«.
2.
I § 33 C, stk. 1, 3. pkt. og 6. pkt.,
ændres »Stk. 2-10« til: »Stk. 2-12«.
§ 33 C
. - - -
Stk. 2-4.
- - -
3.
I § 33 C indsættes efter stk. 4
som nye stykker:
»Stk. 5. Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen virksomhedsordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit I, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konto for opsparet overskud ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder, jf.
virksomhedsskattelovens § 2, stk. 3, overdrages, kan overtage den
del af indestående på konto for opsparet overskud, der svarer til
den pågældende del af virksomheden eller den
pågældende virksomhed. Denne del beregnes som forholdet mellem
den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsesåret. Den
forholdsmæssige del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsen beregnes efter forholdet mellem
værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen i den nævnte virksomhed og samtlige aktiver indskudt i
virksomhedsordningen. Ved beregningen af den forholdsmæssige del ses
bort fra finansielle aktiver. Foreligger der flere konti for opsparet
overskud, medregnes en forholdsmæssig del af hver af kontiene.
Overtagelse efter 1. og 2. pkt. forudsætter, at modtageren opfylder
kravene i virksomhedsskattelovens afsnit I.
Stk. 6.
Anvender overdrageren ved udgangen af
indkomståret forud for overdragelsen kapitalafkastordningen, jf.
virksomhedsskattelovens afsnit II, kan den, til hvem virksomheden overdrages,
overtage indestående på konjunkturudligningskonto ved
udløbet af indkomståret forud for overdragelsen, såfremt
overdragelsen finder sted dagen efter dette indkomstårs udløb.
Den, til hvem en del af virksomheden eller en af flere virksomheder
overdrages, kan overtage en forholdsmæssig del af indestående
på konjunkturudligningskontoen. Denne del beregnes som forholdet mellem
den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret
forud for overdragelsen, der kan henføres til den nævnte
virksomhed, og hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af
indkomståret forud for overdragelsesåret. Kapitalafkastgrundlaget
ved udløbet af indkomståret forud for overdragelsen
opgøres som værdien af aktiver, der udelukkende benyttes
erhvervsmæssigt, ved udløbet af indkomståret forud for
overdragelsen. Virksomhedsskattelovens § 22 a, stk. 6 og 7, finder
dog tilsvarende anvendelse. Overtagelse efter 1. og 2. pkt.
forudsætter, at modtageren opfylder kravene i virksomhedsskattelovens
afsnit II.«.
Stk. 5.
Beslutning om, at erhververen indtræder i
overdragerens skattemæssige stilling, skal senest meddeles i
forbindelse med indgivelse af overdragerens selvangivelse.
Stk. 5-10 bliver herefter stk. 7-12.
Stk. 6
. Hvis de værdiansættelser, parterne har
lagt til grund ved overdragelsen, ændres i forbindelse med beregning af
afgift eller skat af en eventuel gave, kan parterne træffe en ny
beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling.
Den skal meddeles skattemyndigheden inden for 3 måneder efter, at den
afgifts- eller skattepligtige har modtaget meddelelse om
ændringen.
Stk. 7.
Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe ikke er
skattepligtig her til landet efter § 1, gælder stk. 2 kun i
det omfang, aktiverne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som
er skattepligtig for erhververen efter § 2, stk. 1, litra d eller
e.
4.
I § 33 C, stk. 7, der bliver stk. 9,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
Stk. 8.
Hvis en af de i stk. 1 omtalte erhververe er
skattepligtig her til landet efter § 1, men i henhold til bestemmelsen i
en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland må anses for hjemmehørende dér,
gælder stk. 2 kun i det omfang, aktiverne efter overdragelsen
indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til
dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.
5.
I § 33 C, stk. 8, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
Stk. 9.
Ved overdragelse til en af de i stk. 7 eller 8
omtalte erhververe gælder stk. 2 ikke skibe eller
luftfartøjer.
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om gennemførelse og administration af foranstående
bestemmelser.
6.
I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,
ændres »stk. 7 eller 8« til: »stk. 9 eller 10«.
7.
I § 33 C, stk. 9, der bliver stk. 11,
ændres »stk. 2« til: »stk. 2, 5 og 6«.
§ 33 D
. - - -
Stk. 1-3.
- - -
8
. I § 33 D indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
»Stk. 4. I det omfang konto for opsparet overskud overtages
efter § 33 C, stk. 5, beregnes der af indeståendet med
tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat en passivpost. Der
beregnes dog ikke passivpost for overskud opsparet i indkomstårene
1987-90. Passivposten udgør 9 pct. for overskud opsparet i
indkomståret 1991, 12 pct. for overskud opsparet i indkomstårene
1992-98, 13,5 pct. for overskud opsparet i indkomstårene 1999-2000 og
15 pct. for overskud opsparet i indkomståret 2001 og senere
indkomstår.
Stk. 5.
I det omfang konjunkturudligningskonto overtages efter
§ 33 C, stk. 6, beregnes der af indeståendet med tillæg
af den hertil svarende konjunkturudligningsskat en passivpost på 12
pct. for indkomstårene 1993-98, 13,5 pct. for indkomstårene
1999-2000 og 15 pct. for indkomståret 2001 og senere
indkomstår.«.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.
Stk. 5.
Skattemyndighedens beregning af passivposter efter
stk. 2 og 3 er bindende for både giver og modtager af en gave,
medmindre den påklages efter reglerne i skattestyrelsesloven.
9
. I § 33 D, stk. 5, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-5«.
§ 4
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 775 af 16. august 2000, foretages
følgende ændringer:
§ 12 B.
- - -
Stk. 1-3.
- - -
Stk. 4.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de
betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen
bliver negativ, skal modtageren medregne det negative beløb til den
skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende
indkomstår medregnes de i det pågældende indkomstår
betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende
ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, kan
et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af
modtagerens skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den
løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag
for den del af saldoen, som svarer til et beløb, der er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvor avancen ved afståelsen af et sådant
aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til
grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter afskrivningslovens
§ 40, stk. 7.
1.
I § 12 B, stk. 4, 5. pkt., ændres
»afståelsen« til: »den efter stk. 1 foretagne overdragelse«.
Stk. 5.
Så længe saldoen er positiv, kan yderen
ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori
saldoen bliver negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den
skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det
pågældende indkomstår betalte ydelser fradrages i den
skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt
ophører, inden saldoen bliver nul eller negativ, skal et beløb
svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens
skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori den løbende
ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang,
det svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv,
hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade
indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en
afståelse af aktivet. I det omfang beløbet er fastsat som
vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller
fradrage, men som vil kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig
avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået
aktivet på tidspunktet for den løbende ydelses ophør,
medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet
anskaffelsessummen for aktivet til det faktisk betalte beløb.
2.
I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., indsættes
efter »aktivet«: »,eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for
et aktiv, der er overdraget med skattemæssig succession efter reglerne
i aktieavancebeskatningslovens § 11 eller kildeskattelovens § 33
C«.
Stk. 9.
Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de
løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag
på yderens saldo. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4.
pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige indkomst. Erhververen af
forpligtelsen skal kapitalisere og føre saldo over de overtagne
ydelser efter reglerne i stk. 2-11.
3.
I § 12 B, stk. 9, 1. pkt., indsættes
efter »saldo«: », og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse«.
4.
§ 12 B, stk. 9, 3. pkt., ophæves og i stedet
indsættes:
»Den, der påtager sig forpligtelsen, skal
føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen
betaler, dog anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt, og
stk. 7, finder tilsvarende anvendelse, dog således at henvisningen
til stk. 5 i, stk. 7, i disse tilfælde alene gælder
stk. 5, 1.-4. pkt..«.
§ 5
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret
senest ved § 49 i lov nr. 462 af 31. maj 2000, foretages følgende
ændring:
§ 4.
- - -
Stk. 1-3.
- - -
Stk. 4.
Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb
af
...
17) beløb, der er skattepligtige eller fradragsberettigede efter
ligningslovens § 12 B, stk. 4-7.
1.
I § 4, stk. 1, nr. 17, indsættes efter
»stk. 4-7»: »eller stk. 9».
§ 6
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 4. oktober
1999, som ændret ved § 18 i lov nr. 958 af 20. december 1999,
foretages følgende ændringer:
§ 10.
- - -
Stk. 1-2.
- - -
Stk. 3.
Beløb, der overføres fra virksomhedens
konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil
svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst. Ved
skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb
overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den hertil
svarende virksomhedsskat i den skattepligtiges slutskat med tillæg af
eventuel overført restskat m.v. Virksomhedsskat, der ikke kan rummes i
årets slutskat m.v., udbetales kontant.
1.
I § 10, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter
»kontant«: », jf. dog stk. 4«.
2
. I § 10 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4. Overtages virksomhedens konto for opsparet overskud
efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, eller
dødsboskattelovens § 39, stk. 2, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen
af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som
herefter resterer, fremføres til fradrag i den beregnede
slutskat m.v. i de nærmest efterfølgende 5
indkomstår.«.
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
3
. § 13, stk. 1, sidste pkt., affattes
således:
§ 13.
Underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt
opsparet overskud, der med tillæg af den hertil svarende
virksomhedsskat medregnes ved opgørelsen af virksomhedsindkomsten.
Indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et
beløb svarende til underskuddet med fradrag af den virksomhedsskat,
der er tillagt efter 1. pkt.
Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den
skattepligtiges slutskat m.v. eller udbetales kontant efter reglen i
§ 10, stk. 3.
»Den hertil svarende virksomhedsskat fradrages i den i
skattepligtiges slutskat m.v., udbetales kontant efter reglen i § 10,
stk. 3, eller overføres eller fremføres efter reglen i
§ 10, stk. 4.«.
§ 22 b
. Skattepligtige personer, der anvender § 22 a, kan
foretage henlæggelse til konjunkturudligning. Henlæggelsen kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det
indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages
(henlæggelsesåret). Henlæggelsen kan højst
udgøre 25 pct. af overskuddet af selvstændig erhvervsvirksomhed
i henlæggelsesåret, opgjort efter reglerne for opgørelse
af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til
investeringsfonds, med tillæg af renteudgifter og kurstab på
fordringer og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter
samt kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i
opgørelsen af dette overskud. Henlæggelsen skal mindst
udgøre 5.000 kr. Der kan ikke foretages henlæggelse for
indkomstår, for hvilke der indtægtsføres
henlæggelser, jf. stk. 4, 6 og 7. Procentsatserne for
henlæggelse til konjunkturudligning og investeringsfonds kan tilsammen
højst udgøre 25 pct.
4.
I § 22 b, stk. 1, 6. pkt., ændres
»stk. 4, 6 og 7« til: »stk. 4, 7 og 8«.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5
. Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor
henlæggelsen indtægtsføres, fradrages den til
hævningen svarende konjunkturudligningsskat i den skattepligtiges
slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v.
Konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v.,
udbetales kontant.
5
. I § 22 b, stk. 5, sidste pkt., indsættes
efter »kontant«: », jf. dog stk. 6«.
6
. I § 22 b indsættes efter stk. 5
som nyt stykke:
»Stk. 6. Overtages virksomhedens konto for konjunkturudligning
efter reglen i kildeskattelovens § 33 C, stk. 6, eller
dødsboskattelovens § 39, stk. 3, skal en resterende
virksomhedsskat fradrages i en ægtefælles slutskat m.v., hvis den
skattepligtige er gift og samlevende med ægtefællen ved udgangen
af det pågældende indkomstår. Virksomhedsskat, som herefter
resterer, fremføres til fradrag i den beregnede slutskat m.v. i de
nærmest efterfølgende 5 indkomstår.«.
Stk. 6-10 bliver herefter 7-11.
Stk. 6-7.
---
Stk. 8.
Kontohaveren kan ikke overdrage, pantsætte eller
på anden måde råde over de på en
konjunkturudligningskonto indskudte beløb. Indskuddene kan heller ikke
gøres til genstand for retsforfølgning.
7.
I § 22 b, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »beløb«: », jf. dog
kildeskattelovens § 33 C, stk. 6«.
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med indkomståret 2001,
jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
§ 3, nr. 3, har virkning for overdragelser, der
finder sted den 1. januar 2001 eller senere.
Stk. 4
. §§ 1, 4 og 5 har virkning for løbende
ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, og som ophører
eller overdrages den 1. januar 2001 eller senere.
Lignende dokumenter
- 031+032-2022 (kendelse af 31. januar 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 31. januar 2024
- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) Retsinformation · 4. juni 2025
- Lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) Retsinformation · 21. juni 2025
- 031-2023 (Kendelse af 15. marts 2024) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2024
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, afskrivningsloven, opkrævningsloven og skatteindberetningsloven (Lempelse af beskatningen af aktionærlån og ændring af reglerne om beskatning af løbende ydelser) Retsinformation · 24. maj 2025
- 1996 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) NR L 90 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997