Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Fiksering af rente
- uforrentet lån fra hovedanpartshaver
A ApS klagede for skatteåret 1996/97 over, at
skatteankenævnet havde ansat manglende forrentning af tilgodehavende
hos B K/S til 26.709 kr.
Det fremgik af sagens oplysninger, at A ApS (herefter
kaldet Selskabet) var 100% ejet af C. Selskabet havde en anpartskapital
på 80.000 kr. Eneste aktiv i Selskabet var et tilgodehavende i B K/S,
som var opstået som et driftsoverskud, da Selskabet drev virksomhed med
egne ansatte. I flere år havde Selskabets eneste indtægt
været afkast af disse kapitalinteresser. Frem til januar 1995 var
Selskabet både kommanditist og komplementar i kommanditselskabet, men
den 2. januar 1995 solgte Selskabet kommanditistandelen til
eneanpartshaveren, C, for 30.000 kr. svarende til indskuddet. Herefter ejede
henholdsvis Selskabet og C hver 50% af K/S'et.
Skatteankenævnet havde forhøjet Selskabets
indkomst med 26.709 kr., svarende til 5,5% af det gennemsnitlige
tilgodehavende på 485.628 kr. Ankenævnet havde bl.a. begrundet
forhøjelsen med, at de tidligere års overskud i K/S'et, som
tilfaldt Selskabet og som blev beskattet der, blev stående i K/S'et
på en ikke forrentet mellemregningskonto. At overskuddet ikke blev
hævet, måtte betragtes som et direkte udlån fra Selskabet
til kommanditselskabet. I den periode hvor Selskabet var ene-ejer, var det
ifølge skatteankenævnet korrekt, at der ikke blev fikseret en
rente, idet der ikke skete indkomstoverførsel fra selskabet til en
anden skattepligtig person. Da Selskabet den 2. januar 1995 solgte
kommanditistdelen til ene-anpartshaveren, skiftede Selskabets tilgodehavende
i K/S'et karakter, således at lånet skulle sidestilles med et
aktionærlån.
Læs alt
C havde på et møde med ankenævnet
anført, at det kun var 50% af "udlånet" til K/S'et som ville
kunne anses som "aktionærlån", og ikke det fulde beløb som
anført af skatteforvaltningen, idet han personligt havde købt
50% af K/S'et.
Ankenævnet havde hertil anført, at
Højesterets dom af 11. februar 1998 ikke var relevant i
nærværende sag, idet dommen omhandlede hovedaktionærens
lån til sine selskaber, og i nærværende sag omhandlede den
skattepligtige behandling af aktionærlån, herskede der ikke tvivl
om praksis. Under henvisning til, at kommanditistandelen stedse havde
modtaget 100% af K/S'ets overskud, sås der ikke at være grundlag
for at renteberegningen skulle reduceres med 50%, som ellers anført af
C. Ved handlen i januar 1995 kunne Selskabet have trukket sit tilgodehavende
ud af K/S'et, idet der var likviditet hertil, og dermed kunne Selskabet have
nul-stillet tilgodehavendet. Da dette ikke skete, havde K/S'et og dermed
kommanditisten C opnået den fordel, at det rentefrie lån, som
hovedsageligt var anbragt på 2 konti, havde bibragt K/S'et en
renteindtægt som retteligt tilkom Selskabet. Grundet de konkrete
omstændigheder i denne sag, havde skatteankenævnet fundet, at
renteberegningen kunne foretages med den direkte målbare fordel som
K/S'et havde opnået. Selskabets renteindtægt burde derfor
ansættes til 5,5% af det gennemsnitlige tilgodehavende jf. ovenfor.
Forhøjelsesbeløbet var desuden at anse som maskeret udlodning
til C.
Selskabets eneanpartshaver, C, havde over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den pålagte rente
på 26.709 kr. skulle nedsættes til 0.
Til støtte herfor havde han bl.a. gjort
gældende, at det specielle i denne sag var, at firmaet A bestod af tre
juridiske enheder: ApS'et, K/S'et og C personligt.
Det fungerede i praksis således, at K/S'et tjente
pengene, som efterfølgende havnede hos C. ApS'et formål var
alene, at det skulle løbe rundt økonomisk og hæfte
såfremt noget gik galt. I 1995 begyndte Selskabet at give overskud som
følge af en periode med afskrivning på goodwill, og derfor
valgte man at sælge kommanditistandelen fra til C personligt.
Såfremt der skulle betales en fiktiv rente, betød dette i denne
selskabskonstruktion, hvor Selskabet blot skal løbe rundt
økonomisk, at C skulle have udbetalt et beløb svarende til den
fiktive rente i A-indkomst fra Selskabet. Dette gav status quo i skat,
overskud m.v men bevirkede, at C og dennes revisor blev pålagt
ekstra-arbejde med administrering af en A-indkomst. Rentefriheden skete ikke
alene på baggrund af anpartshaverens bestemmende indflydelse, men
derimod af praktiske årsager og fordi en eventuel rentebetaling ikke
ville have nogen skattemæssig betydning.
C gjorde videre gældende, at han altid havde
været klar over det ulovlige i aktionærlån, hvorfor hans
mellemregningskonto med Selskabet altid havde været i Selskabets
favør. Mellemregningen mellem C og firmaet, var rent teknisk mellem
ham og K/S'et. C havde ikke været opmærksom på, at
mellemregningskontoen mellem Selskabet og K/S'et kunne udgøre et
problem, og havde han vidst det, ville han straks have gjort noget ved det.
Både C's personlige samt firmaets likviditet var særdeles god, og
der havde ikke været behov for at låne penge indbyrdes mellem
parterne, derimod skulle der ske placering af likvide midler for alle tre
juridiske enheder. Selskabets midler blev ganske naturligt placeret hos
K/S'et, fordi al administration foretoges af K/S. Selskabets midler kunne
spores til to høj-rentekonti, så i virkeligheden var problemet
blot at disse konti havde forkert SE-nummer, nemlig K/S'ets og ikke
Selskabets. Renterne fra disse konti ville desuden altid i sidste ende blive
kanaliseret over til C personligt, enten via A-skat eller B-skat. C havde
derfor ikke modtaget et aktionærlån/maskeret udbytte.
C nedlagde subsidiært påstand om, at den
manglende forrentning for ApS'et kun udgjorde halvdelen af det beregnede
beløb på 26.709 kr., svarende til 13.354 kr. Til støtte
herfor havde han gjort gældende, at komplementar- og
kommanditistandelene hver var på 50%. Dvs. at Selskabet kun ejede
halvdelen af K/S'et. Derfor kunne den manglende forrentning kun udgøre
halvdelen af den totalt beregnede rente som var 26.709 kr. Renten der skulle
korrigere Selskabets indkomst kunne derfor kun være det halve: 13.354
kr.
Mest subsidiært nedlagde han påstand om, at
beløbet på 26.709 kr. blev nedsat til 2.663 kr. Til
støtte herfor havde han gjort gældende, at kommanditselskabets
mellemregning i 1990'erne faldt lidt, fra 535.237 kr. til 494.077 kr.,
hvilket svarede til en difference på 41.159 kr. En forrentning heraf
med 5,5% svarede til 2.663 kr. Endelig havde repræsentanten henvist til
Højesterets dom af 11. februar 1998.
Landsskatteretten udtalte
:
Højesteret havde ved dom af 11. februar 1998 (TfS
1998.199 H), omhandlende en hovedaktionærs uforrentede udlån til
det af ham ejede selskab fundet, at der hverken i statsskatteloven § 4 e
eller i skattelovgivningen i øvrigt var taget stilling til, hvorvidt
og i givet fald under hvilke betingelser aftaler om rentefrihed kunne
tilsidesættes. Af dommen fremgik det videre, at parternes aftale om
rentefrihed dog ville kunne korrigeres, såfremt der med de foretagne
dispositioner var tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen.
Højesteret havde ligeledes ved dom af 3. marts 1998 (TfS 1998.238)
taget stilling til uforrentede lån i koncernforhold. Told- og
Skattestyrelsen havde ved cirkulære 1998-33 givet nærmere
retningslinier om konsekvenserne af dommene. Det bemærkedes dog herved,
at der ikke ved cirkulæret var sket ophævelse af cirkulære
1982-24 om aktionærlån.
Landsskatteretten fandt, at det ikke efter sagens
oplysninger kunne antages, at der med det uforrentede tilgodehavende skulle
være tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen. Retten fandt
herefter, at der ikke i et tilfælde som det foreliggende var grundlag
for rentefiksering, og den påklagede ansættelse blev nedsat efter
den principale påstand.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. marts 2022
- Spørgsmål om ydet kompensations skattemæssige stilling. Det finansielle ankenævn · 2. oktober 1998
- Højesteret stadfæster Landsrettens afgørelse i sag om, hvorvidt bonusudbetalinger fra sagsøgte, TryghedsGruppen smba, til medlemmer, der er fysiske personer, skal beskattes som aktieudbytte Domsdatabasen · 18. januar 2023
- Selskab - lån - renter. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Aktieudvidelse - søsterselskab - udlån - moderselskab. (* 1) Retsinformation · 25. september 1997
- Landsskatteretskendelse af 19. juni 2002 vedr. interessent investering i erhvervsejendom i England. Retsinformation · 3. september 2003
Lignende dokumenter
- Kendelse af 18. november 1996. 96-100.454 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. november 1996
- 97-91.758 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- 97-98.992 - Kommanditselskab ikke anset for kommanditaktieselskab (12. maj 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. maj 1998
- Landsskatteretskendelse vedr. selskabs pensionsindbetalinger for hovedaktionær og direktør. Retsinformation · 12. august 2004
- 97-95.528 - Kommanditselskab i finansiel koncern skulle aflægge regnskab (23. april 1998) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. april 1998
- 2003/875/EF: Kommissionens beslutning af 23. december 2002 om Tysklands statsstøtte til fordel for Klausner Nordic Timber GmbH & Co. KG, Mecklenburg-Vorpommern (meddelt under nummer K(2002) 5378) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 23. december 2002