Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
13/2002
[En kørelærer K] har ved advokat John H.
Jeppesen klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Randers
Amtsavis den 6. og 12. januar 2002, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
I artiklen bragt den 6. januar 2002 med overskriften
"Kritik af kørelærer: Han "stjæler" af
elevernes lektioner" hed det i en underrubrik:
"KØREKORT: Søskendepar klager til
ankenævn".
I artiklen hed det:
"- Han "stjæler" af lektionerne, er
uengageret og dårlig til at lære fra sig.
Sådan lyder en del af den kritik, som
søskendeparret Laila og Martin Faber Jensen, Randers, retter mod
en lokal kørelærer.
Bekendtskabet med Jensens Køreskole har for de to
betydet, at kørekortet er blevet langt dyrere end nødvendigt,
er de overbevist om. Derfor har de besluttet at indsende en klage til Dansk
Kørelærer Unions ankenævn for køreundervisning
vel vidende at det vil koste dem penge, hvis nævnets afgørelse
går dem imod. Jensens Køreskole, hvis afdeling i Randers
indehaves af [K], er nemlig ikke medlem af unionen, og derfor er skolens
elever ikke dækket af dens garantifond i forbindelse med eventuelle
klager.
Martin Faber Jensen mener, han har betalt for ca. 10
timer mere, end han egentlig havde behov for en ekstraudgift på
små 3000 kroner.
- Jeg mistede mindst 10 minutter af hver lektion. De
Læs alt
første fem blev brugt på at ordne papirer og læsse den
foregående elev af og de sidste fem på at hente den
efterfølgende, forklarer han.
Andre kritikpunkter mod kørelæreren fra de to
søskende går på, at han talte privat i telefon, ordnede
ærinder og sågar bad dem standse op, så han kunne tale med
venner midt under køretimerne. En enkelt gang blev et par kammerater
inviteret ind på bagsædet, mens Martin Faber Jensen sad ved
rattet.
For Laila Faber Jensen udviklede
køreundervisningen sig til lidt af et mareridt. Hun dumpede to gange
til teoriprøven og bestod først den praktiske prøve ved
fjerde forsøg. 37 timers kørsel blev det til forinden
fordelt over næsten et halvt år.
Selv tror hun, det blandt andet skyldes, at der gik for
lang tid mellem hver lektion. Tre uger var der typisk mellem hver
køretime en enkelt gang måtte hun vente i fem. Og som
følge deraf glemte hun en god del af det, hun havde lært under
den foregående lektion. Desuden savnede hun sammenhæng i
undervisningen. Teori og praksis var ikke koordineret, mener hun.
Både Laila og Martin skiftede til en anden af
virksomhedens kørelærere undervejs i forløbet. Til stor
tilfredshed for dem begge.
- Det var det eneste positive, jeg oplevede,
fastslår Martin Faber Jensen.
Kørelærer [K] kender til kritikken fra
søskendeparret, fordi Martin Faber Jensen har beskrevet sine
oplevelser i Handelsskolens elevblad. [K] ønsker ikke at kommentere
kritikken overfor avisen, men oplyser at han er gået til en advokat med
sagen."
I en artikel med overskriften "Kørelærer
afviser kritik af undervisning" bragt den 12. januar 2002 fremgik
følgende af en underrubrik:
"KØREKORT: De fleste elever er
tilfredse, siger [K]."
I artiklen hed det:
"- Det er første gang, jeg har fået
kendeskab til, at nogen er utilfreds med mig.
Sådan lyder kørelærer [K]s kommentar
til den kritik, søskendeparret Laila og Martin Faber Jensen
rettede mod ham i avisen sidste søndag. [K] ønskede i
første omgang ikke at kommentere kritikken, men har nu henvendt sig
for at komme til orde.
Ud fra de tilbagemeldinger, han får, vurderer han
selv, at 80-90 procent af hans kunder er yderst tilfredse med hans
undervisning.
Søskendeparrets kritik går blandt andet
på, at de ikke fik fuldt udbytte af køretimerne, fordi
kørelæreren førte private telefonsamtaler og ordnede
private ærinder under kørslen og at der gik for lang tid mellem
køretimerne.
[K] afviser at have talt privat under kørslen, men
erkender, at det hænder, at han afleverer papirer på
Motorkontoret under en køretime.
- Det er jeg nødt til, hvis jeg skal nå det i
åbningstiden. Det tror jeg også, andre kørelærer
gør. Men den tid, jeg bruger på det, lægger jeg til i den
anden ende. De fleste elever får mere tid, end de betaler for.
Ifølge [K] er det normale, at der er en uge mellem
køretimerne. Hvis der går længere tid skyldes det, at
eleverne selv er forhindrede, siger han.
Skiftet skolevogn
Laila og Martin Faber Jensen udtrykte også
utilfredshed med, at der blev skiftet til en fremmed, mindre skolevogn under
forløbet, og Laila Faber Jensen fortalte, at hun blev
påvirket psykisk, fordi kørelæreren skældte ud,
når hun lavede fejl.
Hertil siger [K]:
- På et tidspunkt foreslog jeg de to, at de skulle
skifte til en anden kørelærer, fordi jeg ikke syntes, det gik
så godt med dem og mig. Jeg gjorde udtrykkelig opmærksom
på, at det ville betyde, at de kom til at køre i den anden bil,
og det fik jeg accept af fra begge.
- Jeg kan godt finde på at hæve stemmen i
særlige situationer for eksempel hvis det er nødvendigt, at
eleven bremser hurtigt op. Men det gør jeg hellere end at bruge
bremsen selv, for så husker eleven det næste gang.
[K] vedgår, at der ikke var en tid til
teoriprøven den dag, han havde aftalt med Martin Faber Jensen.
- Martins papirer var afleveret sammen med en stor stak
andre papirer, men af en eller anden grund var den ene tid ikke skrevet ind.
Det burde jeg have opdaget, men det er til gengæld den eneste fejl, jeg
har begået i hele min tid som kørelærer.
At Martin Faber Jensen var uden teoribog den uge, der
gik, før der var tid til en ny teoriprøve, afviser
kørelæreren også.
- Jeg har altid en stor stak teoribøger liggende.
Der er ikke nogen ide i at inddrage bogen, før prøven er
bestået.
Regningen
Også i stridsspørgsmålet om regningen
er der tale om påstand mod påstand: Kørelæreren
siger, han fakturerede halvdelen af udgiften til en dobbelttime, fordi
Martin Faber Jensen udeblev fra en time uden afbud. Modparten siger, at
han meldte afbud flere dage før.
[K] erkender, at han selv er udeblevet fra en aftale
tidligt på dagen med Laila Faber Jensen.
- Min søn var blevet indlagt på sygehuset om
natten, og jeg havde ikke Lailas telefonnummer. Men jeg havde ærlig
talt også andet at tænke på, siger [K], der hævder,
at han har givet både Laila og Martin Faber rabat på
regningen, fordi han syntes, det var synd for dem, at deres kørekort
blev så dyre.
Han er meget lydhør over for kritik,
tilføjer han:
- Jeg evaluerer altid undervisningen med eleverne og
spørger, om der er noget, jeg kan gøre bedre, siger [K].
Han mener selv, at det gennemsnitlige timetal for hans
elever ligger under det normale. Sidste kalenderår havde han 117 elever
med op til 23 pr. hold."
I tilknytning til artiklen bragt den 12. januar 2002
fremgik under overskriften "BEKLAGELSE Underskrev
dementi under trussel om sagsanlæg" følgende notits:
" Martin Faber Jensen rettede i et nummer af
Handelsskolens elevblad Jorden Rundt en meget skarp kritik mod
kørelærer [K].
Den første dag efter juleferien underskrev han en
beklagelse, forfattet af [K]s advokat, som blandt andet indeholder en passus
om, at hans beskyldninger er uden hold i virkeligheden. Det skete med
få timers betænkningstid og med en melding om, at alternativet
var, at et sagsanlæg, der ville koste ham et sekscifret beløb i
erstatning, ville blive afsendt samme dag. Brevet fra advokaten var nemlig
sendt til en julelukket handelsskole og fristen for svar var overskredet,
da Martin Faber Jensen modtog det."
Endvidere var der i artiklen indsat en del af artiklen fra
den 6. januar 2002, hvortil der var knyttet følgende tekst.
"Sidst søndags artikel med kritik af
køreundervisningen, som kørelærer [K] nu tager til
genmæle imod."
Klageren har anført, at bladet ikke nærmere
har undersøgt, om der var hold i klagen. Artiklen var således
kun udtryk for et søskendepars helt subjektive opfattelse om egne
forhold. I sammenhængen kom angrebet mod klager til at fremstå
som en generel og særdeles alvorlig kritik mod den måde, som
klager driver kørelærervirksomhed på. Bladet burde have
foretaget et minimum af journalistisk research, inden bladet i den grad
kastede smuds på klager. Bladet har ingen research lavet overhovedet.
Bladet har ikke givet klager en reel chance for at imødegå
artiklen, forinden den blev trykt.
Klageren har i den forbindelse oplyst, at han blev
kontaktet telefonisk af journalisten den 3. januar 2002, og det aftaltes, at
artiklen skulle mailes til klager samme dag, hvilket ikke skete. Klager
modtog e-mailen fredag den 4. januar 2002 ca. kl. 14.10 og videresendte den
straks til sin advokat, som dog først så den ca. kl. 17.30.
Advokaten antog på dette tidspunkt, at han ikke ville kunne kontakte
journalisten, og at sagen måtte hvile til mandag. Klagers advokat har
ikke modtaget nogen e-mail direkte fra journalisten.
Klageren har i tilknytning hertil anført, at det
under hensyntagen til de alvorlige kritikpunkter må have været
åbenbart for bladet, at klager og/eller dennes advokat ville
ønske at komme til orde. Når henses til tidspunktet for
modtagelsen af artiklen fredag eftermiddag har klager og dennes advokat ikke
haft en sådan mulighed. Under hensyntagen til artiklens journalistiske
vinkel om, at klager næsten har begået et bedragerisk forhold, er
det naturligt, at klager ikke selv har turde udtale sig, men har
ønsket bistand fra en advokat. Artiklen har ikke haft en sådan
hastende prioritet, at den ikke sagtens kunne vente til tirsdagsudgaven, hvor
klagers advokat kunne have talt med bladet om mandagen. Og selv om klager og
dennes advokat så havde haft reel mulighed for at give igen, fritager
det ikke bladet for at foretage en selvstændig research.
Klageren har yderligere oplyst, at han fik et
uforbeholdent dementi den 7. januar 2002 fra den tidligere elev, der havde
skrevet om klagers virksomhed i en handelsskoles interne elevblad. Klager
rettede henvendelse til bladet i et forsøg på en berigtigelse.
På et møde med bladet blev det gjort klart for bladet, at det
var vigtigt for klager at få en overordnet tilbagevisning af omtalen af
klagers forretningsmetoder. Den 12. januar 2002 bragte avisen en
opfølgning på sagen, der imidlertid var helt utilfredsstillende
for klager. Dementiet blev bragt i en særdeles inferiør
opsætning. Dementiet blev relativeret og gjort betydningsløst,
idet bladet fandt det relevant at fremhæve, at dementiet var
underskrevet under trussel om sagsanlæg. Samtidig fik søsteren
til den tidligere elev i en artikel den 13. januar 2002 lov til i en
overskrift at fastholde kritikken, og det hedder i øvrigt, at hun ikke
"genkender kørelærerens udlægning".
Klageren har endelig anført, at kritikken mod ham
har haft vidtgående økonomiske følger for hans
virksomhed, idet kunderne ganske enkelt er blevet væk. Klager har
derfor besluttet at lukke sin køreskole og vil i øvrigt
fraflytte byen.
Bladet har afvist at have begået de i sagen
anførte fejl. Man kan ikke med reference til de presseetiske regler
unddrage sig kritik i pressen ved ikke at ville svare på kritikken.
Bladet har oplyst, at journalisten den 2. januar 2002
henvendte sig til klager for at få hans kommentar til den
fremførte kritik. Han ville ikke kommentere kritikken. Den 4. januar
2002 blev klager kontaktet igen, og journalisten insisterede på, at han
skulle kende den kritik, der var på vej, og foreslog at maile artiklen
til klager, hvilket han accepterede. Klager anmodede umiddelbart efter
journalisten om at maile artiklen til hans advokat, hvilket straks blev
gjort. Efterfølgende hørte journalisten intet fra klager eller
advokaten, hvorfor artiklen blev bragt den 6. januar 2002. Klager og/eller
hans advokat har således haft god mulighed for enten at besvare
kritikken eller at bede om mere tid til at besvare den. Disse muligheder
ønskede de ikke at bruge, hvilket bladet beklager. Bladet må
på den baggrund afvise, at klager ikke har haft reel mulighed for at
forsvare sig, ligesom det afvises, at bladet ikke har foretaget nogen
research.
Bladet har oplyst, at man fandt det helt naturligt at
spørge søsteren, om hun i lighed med broderen trådte
tilbage fra sin kritik, hvilket hun ikke gjorde. Derfor bragte bladet den
senere artikel om, at hun fastholdt sin kritik, hvilket må siges at
være en relevant oplysning til bladets læsere. Bladet har desuden
oplyst, at også andre end søskendeparret har udtrykt kritik af
den pågældende kørelærer over for bladets
journalist.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole
Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klager alene har klaget rettidigt over artiklen med overskriften "Kritik
af kørelærer: Han "stjæler" af elevernes
lektioner" bragt den 6. januar 2002 samt artiklen bragt den 12. januar
2002.
Nævnet finder på baggrund af parternes
oplysninger at kunne lægge til grund, at klager og dennes advokat i
hvert fald fredag den 4. januar 2002 pr. e-mail blev gjort bekendt med
oplysningerne i artiklen offentliggjort den 6. januar 2002. Nævnet
lægger endvidere til grund, at der forud for dette tidspunkt har
været en eller anden form for kontakt mellem parterne, uden at det dog
kan fastslås, at klager er blevet forelagt oplysningerne i artiklen.
Nævnet finder endelig at kunne lægge til grund, at hverken klager
eller dennes advokat efter modtagelsen af artiklen kontaktede bladet forud
for artiklens offentliggørelse.
Nævnet finder efter en samlet vurdering af sagen, at
klager og dennes advokat i tilstrækkeligt omfang har haft mulighed
for at kommentere artiklens oplysninger om klager. Nævnet finder
således, at bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik
på dette punkt.
Nævnet finder tillige, at bladet i forhold til
artiklen den 12. januar 2002, hvor klager blandt andet fik lejlighed til at
komme til orde over for beskyldningerne, har handlet i overensstemmelse med
god presseskik.
Afsagt den 23. maj 2002.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00325 Retsinformation · 9. november 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-13128 Retsinformation · 20. juni 2025
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 82/2002 Retsinformation · 30. september 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0310 Retsinformation · 20. december 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0045 Retsinformation · 25. januar 2018