Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/2002

KEN nr 9258 af 23/05/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet13. juni 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

13/2002

[En kørelærer K] har ved advokat John H.

Jeppesen klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Randers

Amtsavis den 6. og 12. januar 2002, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

I artiklen bragt den 6. januar 2002 med overskriften

"Kritik af kørelærer: Han "stjæler" af

elevernes lektioner" hed det i en underrubrik:

"KØREKORT: Søskendepar klager til

ankenævn".

I artiklen hed det:

"- Han "stjæler" af lektionerne, er

uengageret og dårlig til at lære fra sig.

Sådan lyder en del af den kritik, som

søskendeparret Laila og Martin Faber Jensen, Randers, retter mod

en lokal kørelærer.

Bekendtskabet med Jensens Køreskole har for de to

betydet, at kørekortet er blevet langt dyrere end nødvendigt,

er de overbevist om. Derfor har de besluttet at indsende en klage til Dansk

Kørelærer Unions ankenævn for køreundervisning

vel vidende at det vil koste dem penge, hvis nævnets afgørelse

går dem imod. Jensens Køreskole, hvis afdeling i Randers

indehaves af [K], er nemlig ikke medlem af unionen, og derfor er skolens

elever ikke dækket af dens garantifond i forbindelse med eventuelle

klager.

Martin Faber Jensen mener, han har betalt for ca. 10

timer mere, end han egentlig havde behov for en ekstraudgift på

små 3000 kroner.

- Jeg mistede mindst 10 minutter af hver lektion. De

Læs alt

første fem blev brugt på at ordne papirer og læsse den

foregående elev af og de sidste fem på at hente den

efterfølgende, forklarer han.

Andre kritikpunkter mod kørelæreren fra de to

søskende går på, at han talte privat i telefon, ordnede

ærinder og sågar bad dem standse op, så han kunne tale med

venner midt under køretimerne. En enkelt gang blev et par kammerater

inviteret ind på bagsædet, mens Martin Faber Jensen sad ved

rattet.

For Laila Faber Jensen udviklede

køreundervisningen sig til lidt af et mareridt. Hun dumpede to gange

til teoriprøven og bestod først den praktiske prøve ved

fjerde forsøg. 37 timers kørsel blev det til forinden

fordelt over næsten et halvt år.

Selv tror hun, det blandt andet skyldes, at der gik for

lang tid mellem hver lektion. Tre uger var der typisk mellem hver

køretime en enkelt gang måtte hun vente i fem. Og som

følge deraf glemte hun en god del af det, hun havde lært under

den foregående lektion. Desuden savnede hun sammenhæng i

undervisningen. Teori og praksis var ikke koordineret, mener hun.

Både Laila og Martin skiftede til en anden af

virksomhedens kørelærere undervejs i forløbet. Til stor

tilfredshed for dem begge.

- Det var det eneste positive, jeg oplevede,

fastslår Martin Faber Jensen.

Kørelærer [K] kender til kritikken fra

søskendeparret, fordi Martin Faber Jensen har beskrevet sine

oplevelser i Handelsskolens elevblad. [K] ønsker ikke at kommentere

kritikken overfor avisen, men oplyser at han er gået til en advokat med

sagen."

I en artikel med overskriften "Kørelærer

afviser kritik af undervisning" bragt den 12. januar 2002 fremgik

følgende af en underrubrik:

"KØREKORT: De fleste elever er

tilfredse, siger [K]."

I artiklen hed det:

"- Det er første gang, jeg har fået

kendeskab til, at nogen er utilfreds med mig.

Sådan lyder kørelærer [K]s kommentar

til den kritik, søskendeparret Laila og Martin Faber Jensen

rettede mod ham i avisen sidste søndag. [K] ønskede i

første omgang ikke at kommentere kritikken, men har nu henvendt sig

for at komme til orde.

Ud fra de tilbagemeldinger, han får, vurderer han

selv, at 80-90 procent af hans kunder er yderst tilfredse med hans

undervisning.

Søskendeparrets kritik går blandt andet

på, at de ikke fik fuldt udbytte af køretimerne, fordi

kørelæreren førte private telefonsamtaler og ordnede

private ærinder under kørslen og at der gik for lang tid mellem

køretimerne.

[K] afviser at have talt privat under kørslen, men

erkender, at det hænder, at han afleverer papirer på

Motorkontoret under en køretime.

- Det er jeg nødt til, hvis jeg skal nå det i

åbningstiden. Det tror jeg også, andre kørelærer

gør. Men den tid, jeg bruger på det, lægger jeg til i den

anden ende. De fleste elever får mere tid, end de betaler for.

Ifølge [K] er det normale, at der er en uge mellem

køretimerne. Hvis der går længere tid skyldes det, at

eleverne selv er forhindrede, siger han.

Skiftet skolevogn

Laila og Martin Faber Jensen udtrykte også

utilfredshed med, at der blev skiftet til en fremmed, mindre skolevogn under

forløbet, og Laila Faber Jensen fortalte, at hun blev

påvirket psykisk, fordi kørelæreren skældte ud,

når hun lavede fejl.

Hertil siger [K]:

- På et tidspunkt foreslog jeg de to, at de skulle

skifte til en anden kørelærer, fordi jeg ikke syntes, det gik

så godt med dem og mig. Jeg gjorde udtrykkelig opmærksom

på, at det ville betyde, at de kom til at køre i den anden bil,

og det fik jeg accept af fra begge.

- Jeg kan godt finde på at hæve stemmen i

særlige situationer for eksempel hvis det er nødvendigt, at

eleven bremser hurtigt op. Men det gør jeg hellere end at bruge

bremsen selv, for så husker eleven det næste gang.

[K] vedgår, at der ikke var en tid til

teoriprøven den dag, han havde aftalt med Martin Faber Jensen.

- Martins papirer var afleveret sammen med en stor stak

andre papirer, men af en eller anden grund var den ene tid ikke skrevet ind.

Det burde jeg have opdaget, men det er til gengæld den eneste fejl, jeg

har begået i hele min tid som kørelærer.

At Martin Faber Jensen var uden teoribog den uge, der

gik, før der var tid til en ny teoriprøve, afviser

kørelæreren også.

- Jeg har altid en stor stak teoribøger liggende.

Der er ikke nogen ide i at inddrage bogen, før prøven er

bestået.

Regningen

Også i stridsspørgsmålet om regningen

er der tale om påstand mod påstand: Kørelæreren

siger, han fakturerede halvdelen af udgiften til en dobbelttime, fordi

Martin Faber Jensen udeblev fra en time uden afbud. Modparten siger, at

han meldte afbud flere dage før.

[K] erkender, at han selv er udeblevet fra en aftale

tidligt på dagen med Laila Faber Jensen.

- Min søn var blevet indlagt på sygehuset om

natten, og jeg havde ikke Lailas telefonnummer. Men jeg havde ærlig

talt også andet at tænke på, siger [K], der hævder,

at han har givet både Laila og Martin Faber rabat på

regningen, fordi han syntes, det var synd for dem, at deres kørekort

blev så dyre.

Han er meget lydhør over for kritik,

tilføjer han:

- Jeg evaluerer altid undervisningen med eleverne og

spørger, om der er noget, jeg kan gøre bedre, siger [K].

Han mener selv, at det gennemsnitlige timetal for hans

elever ligger under det normale. Sidste kalenderår havde han 117 elever

med op til 23 pr. hold."

I tilknytning til artiklen bragt den 12. januar 2002

fremgik under overskriften "BEKLAGELSE Underskrev

dementi under trussel om sagsanlæg" følgende notits:

" Martin Faber Jensen rettede i et nummer af

Handelsskolens elevblad Jorden Rundt en meget skarp kritik mod

kørelærer [K].

Den første dag efter juleferien underskrev han en

beklagelse, forfattet af [K]s advokat, som blandt andet indeholder en passus

om, at hans beskyldninger er uden hold i virkeligheden. Det skete med

få timers betænkningstid og med en melding om, at alternativet

var, at et sagsanlæg, der ville koste ham et sekscifret beløb i

erstatning, ville blive afsendt samme dag. Brevet fra advokaten var nemlig

sendt til en julelukket handelsskole og fristen for svar var overskredet,

da Martin Faber Jensen modtog det."

Endvidere var der i artiklen indsat en del af artiklen fra

den 6. januar 2002, hvortil der var knyttet følgende tekst.

"Sidst søndags artikel med kritik af

køreundervisningen, som kørelærer [K] nu tager til

genmæle imod."

Klageren har anført, at bladet ikke nærmere

har undersøgt, om der var hold i klagen. Artiklen var således

kun udtryk for et søskendepars helt subjektive opfattelse om egne

forhold. I sammenhængen kom angrebet mod klager til at fremstå

som en generel og særdeles alvorlig kritik mod den måde, som

klager driver kørelærervirksomhed på. Bladet burde have

foretaget et minimum af journalistisk research, inden bladet i den grad

kastede smuds på klager. Bladet har ingen research lavet overhovedet.

Bladet har ikke givet klager en reel chance for at imødegå

artiklen, forinden den blev trykt.

Klageren har i den forbindelse oplyst, at han blev

kontaktet telefonisk af journalisten den 3. januar 2002, og det aftaltes, at

artiklen skulle mailes til klager samme dag, hvilket ikke skete. Klager

modtog e-mailen fredag den 4. januar 2002 ca. kl. 14.10 og videresendte den

straks til sin advokat, som dog først så den ca. kl. 17.30.

Advokaten antog på dette tidspunkt, at han ikke ville kunne kontakte

journalisten, og at sagen måtte hvile til mandag. Klagers advokat har

ikke modtaget nogen e-mail direkte fra journalisten.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at det

under hensyntagen til de alvorlige kritikpunkter må have været

åbenbart for bladet, at klager og/eller dennes advokat ville

ønske at komme til orde. Når henses til tidspunktet for

modtagelsen af artiklen fredag eftermiddag har klager og dennes advokat ikke

haft en sådan mulighed. Under hensyntagen til artiklens journalistiske

vinkel om, at klager næsten har begået et bedragerisk forhold, er

det naturligt, at klager ikke selv har turde udtale sig, men har

ønsket bistand fra en advokat. Artiklen har ikke haft en sådan

hastende prioritet, at den ikke sagtens kunne vente til tirsdagsudgaven, hvor

klagers advokat kunne have talt med bladet om mandagen. Og selv om klager og

dennes advokat så havde haft reel mulighed for at give igen, fritager

det ikke bladet for at foretage en selvstændig research.

Klageren har yderligere oplyst, at han fik et

uforbeholdent dementi den 7. januar 2002 fra den tidligere elev, der havde

skrevet om klagers virksomhed i en handelsskoles interne elevblad. Klager

rettede henvendelse til bladet i et forsøg på en berigtigelse.

På et møde med bladet blev det gjort klart for bladet, at det

var vigtigt for klager at få en overordnet tilbagevisning af omtalen af

klagers forretningsmetoder. Den 12. januar 2002 bragte avisen en

opfølgning på sagen, der imidlertid var helt utilfredsstillende

for klager. Dementiet blev bragt i en særdeles inferiør

opsætning. Dementiet blev relativeret og gjort betydningsløst,

idet bladet fandt det relevant at fremhæve, at dementiet var

underskrevet under trussel om sagsanlæg. Samtidig fik søsteren

til den tidligere elev i en artikel den 13. januar 2002 lov til i en

overskrift at fastholde kritikken, og det hedder i øvrigt, at hun ikke

"genkender kørelærerens udlægning".

Klageren har endelig anført, at kritikken mod ham

har haft vidtgående økonomiske følger for hans

virksomhed, idet kunderne ganske enkelt er blevet væk. Klager har

derfor besluttet at lukke sin køreskole og vil i øvrigt

fraflytte byen.

Bladet har afvist at have begået de i sagen

anførte fejl. Man kan ikke med reference til de presseetiske regler

unddrage sig kritik i pressen ved ikke at ville svare på kritikken.

Bladet har oplyst, at journalisten den 2. januar 2002

henvendte sig til klager for at få hans kommentar til den

fremførte kritik. Han ville ikke kommentere kritikken. Den 4. januar

2002 blev klager kontaktet igen, og journalisten insisterede på, at han

skulle kende den kritik, der var på vej, og foreslog at maile artiklen

til klager, hvilket han accepterede. Klager anmodede umiddelbart efter

journalisten om at maile artiklen til hans advokat, hvilket straks blev

gjort. Efterfølgende hørte journalisten intet fra klager eller

advokaten, hvorfor artiklen blev bragt den 6. januar 2002. Klager og/eller

hans advokat har således haft god mulighed for enten at besvare

kritikken eller at bede om mere tid til at besvare den. Disse muligheder

ønskede de ikke at bruge, hvilket bladet beklager. Bladet må

på den baggrund afvise, at klager ikke har haft reel mulighed for at

forsvare sig, ligesom det afvises, at bladet ikke har foretaget nogen

research.

Bladet har oplyst, at man fandt det helt naturligt at

spørge søsteren, om hun i lighed med broderen trådte

tilbage fra sin kritik, hvilket hun ikke gjorde. Derfor bragte bladet den

senere artikel om, at hun fastholdt sin kritik, hvilket må siges at

være en relevant oplysning til bladets læsere. Bladet har desuden

oplyst, at også andre end søskendeparret har udtrykt kritik af

den pågældende kørelærer over for bladets

journalist.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Bo Maltesen, Tage Clausen og Ole

Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klager alene har klaget rettidigt over artiklen med overskriften "Kritik

af kørelærer: Han "stjæler" af elevernes

lektioner" bragt den 6. januar 2002 samt artiklen bragt den 12. januar

2002.

Nævnet finder på baggrund af parternes

oplysninger at kunne lægge til grund, at klager og dennes advokat i

hvert fald fredag den 4. januar 2002 pr. e-mail blev gjort bekendt med

oplysningerne i artiklen offentliggjort den 6. januar 2002. Nævnet

lægger endvidere til grund, at der forud for dette tidspunkt har

været en eller anden form for kontakt mellem parterne, uden at det dog

kan fastslås, at klager er blevet forelagt oplysningerne i artiklen.

Nævnet finder endelig at kunne lægge til grund, at hverken klager

eller dennes advokat efter modtagelsen af artiklen kontaktede bladet forud

for artiklens offentliggørelse.

Nævnet finder efter en samlet vurdering af sagen, at

klager og dennes advokat i tilstrækkeligt omfang har haft mulighed

for at kommentere artiklens oplysninger om klager. Nævnet finder

således, at bladet har handlet i overensstemmelse med god presseskik

på dette punkt.

Nævnet finder tillige, at bladet i forhold til

artiklen den 12. januar 2002, hvor klager blandt andet fik lejlighed til at

komme til orde over for beskyldningerne, har handlet i overensstemmelse med

god presseskik.

Afsagt den 23. maj 2002.

Lignende dokumenter