Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet
[En overlæge K] har klaget til Pressenævnet
over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 22. januar 2002, idet han mener,
at god presseskik er tilsidesat.
I lederartiklen bragt den 22. januar 2002 med overskriften
"LÆGER UDEN ANSVAR" hed det:
"EN 41-ÅRIG KVINDELIG psykolog med
bryster, der er vansirede og deformerede for livstid. En 63-årig rask
og rørig kriminalchef som en rutinemæssig
kikkert-undersøgelse tog livet af.
To mennesker, der trygt overlod deres liv og helbred til
læger på danske sygehuse. En tillid, der i begge tilfælde
fik katastrofale følger.
DER ER OGSÅ
et andet og nok så
foruroligende fællesstræk ved de to skæbner, Ekstra Bladet
beretter om i dag.
I begge tilfælde fralægger lægerne og
ikke mindst deres overordnede på hospitalerne sig ethvert ansvar.
Kirurgerne og sygehusene har ikke begået fejl. Fejlslagne operationer
og undersøgelser, der dræber og lemlæster, er i den
lægelige selvforståelse ingens skyld. Det sker bare.
Sorry."
-----
"OGSÅ PÅ RANDERS Centralsygehus er
de ansvarlige læger helt uden ansvar i forbindelse med kriminalchef
Tom Becks død. Ganske vist eksisterer der en politirapport, hvor det
hedder, at den 63-årige patient døde efter "en fejl"
under behandlingen på sygehuset.
Men den rapport, mener den administrerende overlæge,
Læs alt
er forkert, og for at gøre sit synspunkt helt klart har han truet en
konservativ partiformand med injurie-sag og presset den lokale avis til at
droppe omtalen af den belastende politirapport. En anden af sygehusets
overlæger har ladet sin harme gå ud over Ekstra Bladet, fordi vi
havde tilladt os at spørge Tom Becks enke om, hvordan hun opfattede
sygehusets behandling af hendes mand gennem 36 år.
ALLE ER KLAR
over, at der kan ske fejl på
sygehuse. Men hvorfor i al verden vil det hvidkitlede broderskab stort set
aldrig vedkende sig et ansvar i konkrete tilfælde?
For hvis fejlene ikke er lægernes skyld, hvis er det
så patienternes?"
I en artikel med overskriften "LÆGE-BOSSER
KVÆLER KRITIK" bragt samme dag fremgik følgende af
brødteksten:
"Censur-forsøg og trusler mod kritikere af
kriminalchefs sygehusbehandling."
I artiklen hed det:
"Læge-bosser på Randers Centralsygehus
har i flere tilfælde forsøgt at stoppe kritik af den behandling,
som hospitalet i sommer udsatte nu afdøde kriminalchef Tom Beck for
og som blot en måned senere førte til den ellers raske mands
død, 63 år gammel.
Som omtalt i Ekstra Bladet mandag har Tom Becks enke,
Ulla Beck, nu samlet materiale til en klage over lægesjusk, fordi
hendes mand angiveligt døde som følge af lægefejl i
forbindelse med en banal kikkert-undersøgelse for galdesten.
Men kritiske blik på Randers-lægernes
gerninger er ikke acceptable for læge-bosserne, som med censur-tiltag
forsøger at lukke munden på kritikere.
En konservativ partiformand er blevet truet med
stævninger, og den lokale Randers Amtsavis måtte i weekenden
pille en afslørende politirapport ud af sin fremstilling af Ulla
Becks klagesag.
Også Ekstra Bladet er blevet vredt irettesat af en
overlæge, fordi vi kontaktede Tom Becks enke for at høre
hendes syn på mandens pludselige og tragiske død.
ET UHELD IKKE FEJL
Formanden for de konservative i Sønderhald,
oberstløjtnant Sv. Aage Poulsen, oplyser til Ekstra Bladet, at den
administrerende overlæge på Randers Centralsygehus truede ham med
en injurie-stævning og krævede et øjeblikkeligt dementi,
da partiformanden i sommer i en nekrolog hævdede, at Tom Beck
døde som følge af lægefejl.
- Jeg oplevede det som en kraftig pression, men undlod dog
at dementere noget som helst. Bl.a. fordi jeg blev gjort bekendt med en
politirapport, der utvetydigt omtaler "en fejl" i behandlingen
på centralsygehuset, siger Sv. Aage Poulsen.
Administrerende overlæge Knud Thygesen
bekræfter, at han har bedt partiformanden dementere sin
påstand.
- Jeg kunne ikke leve med den påstand. For den er
forkert. Såvel embedslægen som ligsynet fastslår jo, at der
ikke er sket lægefejl under behandlingen.
- Der er tale om et ulykkeligt og tragisk uheld med
dødelig udgang, men ikke om en fejl, siger overlægen.
INGEN MYSTIK
På samme måde vedgår Knud Thygesen, at
han har lagt pres på Randers Amtsavis for at undgå, at den
omtalte politirapport blev trykt i avisen. Hvad den heller ikke blev.
- Det er der ingen mystik i. Politirapporten bygger
på udsagn fra en yngre reservelæge i Århus, som hverken har
haft faglig baggrund eller tilstrækkelige oplysninger til at
konkludere, som han gør, nemlig at der er begået fejl i
Randers.
- Som fagmand kan jeg ikke blot se på, mens den ene
urigtige oplysning efter den anden ryger ud i offentligheden, siger
overlægen.
Også Knud Thygesens kollega, overlæge [K]
fra organ-kirurgisk afdeling i Randers, har været ude med riven efter
kritisk presse nemlig Ekstra Bladet, der kort efter kriminalchefens
død kontaktede Ulla Beck for at høre hendes mening om
sygehusets behandling af galdestenspatienten Tom Beck, som hun ved hans
død havde været gift med i 36 år.
KRÆVER PÅTALE
I et yderst vredt brev til chefredaktør Hans
Engell beder overlægen om en "påtale" over for
reporteren.
- Det kender jeg intet til. Det er første gang, jeg
hører om sådan et brev. Det er i hvert fald ikke mig, der har
klaget til overlægen og bedt ham kontakte avisen, siger Ulla
Beck.
- Tom Beck døde af "multiorgansvigt"
efter at have fået indsprøjtet kontrast-væske som led i en
såkaldt kikkert-undersøgelse.
Ifølge en politirapport fra Århus
Kommunehospital hvortil Tom Beck blev overført i et sidste
redningsforsøg skete der en fejl, da en kamerasonde kom til at
skubbe en galdesten ind i bugsputkirtlen, som dermed blev
tilstoppet."
Artiklen var ledsaget af et billede af afdøde,
hvortil var knyttet følgende tekst:
"Ledende læger på Randers Centralsygehus
har i flere tilfælde forsøgt at stoppe den kritik af den
behandling, som sidste sommer kostede kriminalchef Tom Beck
livet."
Under billedet var endvidere anbragt en overskrift med
ordene " TOM DØDE AF LÆGE-SJUSK" fra en artikel i
bladet dagen før.
Klageren har anmodet nævnet om at vurdere de to
artikler, idet han mener, at bladet har overskredet reglerne for god
presseskik.
Klageren har anført, at overskriften
"Læge-bosser kvæler kritik" er bevidst ukorrekt ligesom
udsagnene "Ekstra Bladet er blevet vredt irettesat af en overlæge,
fordi vi kontaktede Tom Becks enke " og overlæge [K] fra
organ-kirurgisk afdeling i Randers har været ude med riven efter
kritisk presse - nemlig Ekstra Bladet ".
Klageren har henvist til sit brev af 22. august 2001 til
chefredaktør Hans Engell og i den forbindelse oplyst, at det
udelukkende var det uacceptable tidspunkt for henvendelsen til enken få
timer efter Tom Becks død, han anholdt. At der ikke fra klagers side
har været tale om at kvæle kritik, er også indlysende af
den grund, at klagers henvendelse til Hans Engell skete to måneder
efter bladets henvendelse til enken. I den mellemliggende og
efterfølgende periode indtil januar 2002 har bladet ikke forsket
videre i sagen. Klager har samtidig bemærket, at Hans Engells svar
viser, at han i modsætning til, hvad der fremgik af lederen og den
anden artikel, har udlagt klagers brev, som det er tænkt, nemlig
omhandlende tidspunktet for henvendelsen. Hans Engell var i øvrigt
enig i klagers synspunkt, at det var et uacceptabelt tidspunkt, der skyldtes,
at journalisten ikke var klar over, at Tom Beck netop var død.
Klageren har desuden anført, at han som en af de
udpegede "Læger uden ansvar" (lederens overskrift) må
anholde lederens bemærkning om, at "en anden af sygehusets
overlæger har ladet sin harme gå ud over Ekstra Bladet, fordi vi
havde tilladt os at spørge Tom Becks enke ". Klager har
på ny henvist til brevet til Hans Engell, hvor der som ovenfor
anført udelukkende står, at det er tidspunktet for henvendelsen,
klager finder upassende.
Klageren har endvidere anført, at han for at
få kendsgerningerne frem anmodede bladets redaktion om at bringe et af
ham udarbejdet indlæg samt kopien af hans brev til Hans Engell. Dette
blev imidlertid afslået af chefredaktør Bent Falbert.
Klageren har til bladets anførsel om, at han ikke
skulle have nogen klageret vedrørende spørgsmålet om
bladets henvendelse til enken straks efter dødsfaldet, anført,
at det ikke er dette spørgsmål, som klagen til
Pressenævnet vedrører. Klagen vedrører det forhold, at
bladet flere måneder efter påstår, at klager har
forsøgt at modarbejde bladets forsøg på at fremkomme med
kritik af den pågældende operation. Klagen går
således på, at bladet ved navn har hængt klager ud for
noget, som bladet udmærket ved, klager ikke har gjort.
Klageren har endeligt anført, at det ikke er
ligegyldigt for hans daglige virke at blive hængt ud som værende
"uden ansvar" og som en, der "kvæler kritik", og
da slet ikke, når disse karakteristikker bygger på en
åbenlys og bevidst fejllæsning af klagers brev.
Bladet har anført, at det er et ejendommeligt
klagemål, klager vil have Pressenævnet til at vurdere. Klagers
brev til bladet dateret den 23. januar 2002 er skrevet dagen efter en kritisk
artikel og en leder om de graverende lægefejl, som klagers afdeling har
begået, og som angiveligt var skyld i Tom Becks død.
Bladet har videre anført, at klager ikke er
påtaleberettiget i sagen om bladets kontakt med den mistænksomme
enke, og ingen har bedt ham om dette indlæg i takt og tone. Enken
kendte intet til klagers brev, der foregiver at ville skåne hende for
pressehenvendelser.
Bladet har endvidere anført, at den ledende artikel
blot konstaterer, at lægerne fralægger sig ansvaret for fejlen,
hvilket er i overensstemmelse med sandheden. Ifølge en politirapport
fra Århus Kommunehospital, hvor man forgæves forsøgte at
redde kriminalchefens liv, bestod Randers-lægernes dødbringende
fejl i, at de skubbede en galdesten ind i kriminalchefens bugspytkirtel, som
dermed blev tilstoppet.
Bladet har endelig anført, at når man ser
sagen i sammenhæng, kan man ikke få andet indtryk, end at
lægernes bestræbelser efter dødsfaldet især har
bestået i at kvæle kritikken imod dem.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
behandlingen af patienter inden for det offentlige sygehusvæsen er et
væsentligt emne af almen offentlig interesse, og at der bør
indrømmes medierne vide rammer ved behandlingen af et sådant
emne.
På baggrund af indholdet af klagers brev til
chefredaktør Hans Engell finder nævnet imidlertid, at der ikke
er belæg for de udsagn, som bladet har bragt om henvendelsen til Hans
Engell. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart
fremgår af klagers brev, at det alene er tidspunktet for bladets
henvendelse til enken, som klager påtalte og ikke selve den
omstændighed, at bladet valgte at rette henvendelse til enken for at
høre hendes syn på sagen.
Nævnet finder herefter, at bladet har handlet i
strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Ekstra Bladet at bringe følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet
Den 22. januar 2002 bragte Ekstra Bladet i to artikler
den ene en leder en omtale af, hvorledes to navngivne læger skulle
have forsøgt at kvæle kritik af en behandling, som var blevet
givet en patient, og som medførte, at pågældende afgik ved
døden.
Overlæge [K], som er en af de navngivne læger,
har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er
tilsidesat ved, at bladet har bragt en række udsagn, hvorved han
fremstår, som om han har forsøgt at kvæle denne kritik.
Klager skulle således ifølge bladet have sendt et brev til
chefredaktør Hans Engell og irettesat bladet for at have rettet
henvendelse til enken for at høre hendes syn på
ægtefællens død.
Pressenævnet finder på baggrund af indholdet
af klagers brev til chefredaktør Hans Engell, at der ikke er
belæg for de udsagn, som bladet har bragt om henvendelsen til Hans
Engell. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart
fremgår af klagers brev, at det alene er tidspunktet for bladets
henvendelse til enken, som klager påtalte og ikke selve den
omstændighed, at bladet valgte at rette henvendelse til enken for at
høre hendes syn på sagen.
Nævnet finder herefter, at bladet har handlet i
strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.
København den 10. april 2002
Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole
Askvig."
Afsagt den 10. april 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0881 Retsinformation · 7. november 2009
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 101/2001 Retsinformation · 26. marts 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06231 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03682 Retsinformation · 14. oktober 2023
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00116 Retsinformation · 7. oktober 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 31/2001 Retsinformation · 12. september 2001