Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/2002

KEN nr 9144 af 10/04/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet22. april 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet

[En overlæge K] har klaget til Pressenævnet

over to artikler bragt i Ekstra Bladet den 22. januar 2002, idet han mener,

at god presseskik er tilsidesat.

I lederartiklen bragt den 22. januar 2002 med overskriften

"LÆGER UDEN ANSVAR" hed det:

"EN 41-ÅRIG KVINDELIG psykolog med

bryster, der er vansirede og deformerede for livstid. En 63-årig rask

og rørig kriminalchef som en rutinemæssig

kikkert-undersøgelse tog livet af.

To mennesker, der trygt overlod deres liv og helbred til

læger på danske sygehuse. En tillid, der i begge tilfælde

fik katastrofale følger.

DER ER OGSÅ

et andet og nok så

foruroligende fællesstræk ved de to skæbner, Ekstra Bladet

beretter om i dag.

I begge tilfælde fralægger lægerne og

ikke mindst deres overordnede på hospitalerne sig ethvert ansvar.

Kirurgerne og sygehusene har ikke begået fejl. Fejlslagne operationer

og undersøgelser, der dræber og lemlæster, er i den

lægelige selvforståelse ingens skyld. Det sker bare.

Sorry."

-----

"OGSÅ PÅ RANDERS Centralsygehus er

de ansvarlige læger helt uden ansvar i forbindelse med kriminalchef

Tom Becks død. Ganske vist eksisterer der en politirapport, hvor det

hedder, at den 63-årige patient døde efter "en fejl"

under behandlingen på sygehuset.

Men den rapport, mener den administrerende overlæge,

Læs alt

er forkert, og for at gøre sit synspunkt helt klart har han truet en

konservativ partiformand med injurie-sag og presset den lokale avis til at

droppe omtalen af den belastende politirapport. En anden af sygehusets

overlæger har ladet sin harme gå ud over Ekstra Bladet, fordi vi

havde tilladt os at spørge Tom Becks enke om, hvordan hun opfattede

sygehusets behandling af hendes mand gennem 36 år.

ALLE ER KLAR

over, at der kan ske fejl på

sygehuse. Men hvorfor i al verden vil det hvidkitlede broderskab stort set

aldrig vedkende sig et ansvar i konkrete tilfælde?

For hvis fejlene ikke er lægernes skyld, hvis er det

så patienternes?"

I en artikel med overskriften "LÆGE-BOSSER

KVÆLER KRITIK" bragt samme dag fremgik følgende af

brødteksten:

"Censur-forsøg og trusler mod kritikere af

kriminalchefs sygehusbehandling."

I artiklen hed det:

"Læge-bosser på Randers Centralsygehus

har i flere tilfælde forsøgt at stoppe kritik af den behandling,

som hospitalet i sommer udsatte nu afdøde kriminalchef Tom Beck for

og som blot en måned senere førte til den ellers raske mands

død, 63 år gammel.

Som omtalt i Ekstra Bladet mandag har Tom Becks enke,

Ulla Beck, nu samlet materiale til en klage over lægesjusk, fordi

hendes mand angiveligt døde som følge af lægefejl i

forbindelse med en banal kikkert-undersøgelse for galdesten.

Men kritiske blik på Randers-lægernes

gerninger er ikke acceptable for læge-bosserne, som med censur-tiltag

forsøger at lukke munden på kritikere.

En konservativ partiformand er blevet truet med

stævninger, og den lokale Randers Amtsavis måtte i weekenden

pille en afslørende politirapport ud af sin fremstilling af Ulla

Becks klagesag.

Også Ekstra Bladet er blevet vredt irettesat af en

overlæge, fordi vi kontaktede Tom Becks enke for at høre

hendes syn på mandens pludselige og tragiske død.

ET UHELD IKKE FEJL

Formanden for de konservative i Sønderhald,

oberstløjtnant Sv. Aage Poulsen, oplyser til Ekstra Bladet, at den

administrerende overlæge på Randers Centralsygehus truede ham med

en injurie-stævning og krævede et øjeblikkeligt dementi,

da partiformanden i sommer i en nekrolog hævdede, at Tom Beck

døde som følge af lægefejl.

- Jeg oplevede det som en kraftig pression, men undlod dog

at dementere noget som helst. Bl.a. fordi jeg blev gjort bekendt med en

politirapport, der utvetydigt omtaler "en fejl" i behandlingen

på centralsygehuset, siger Sv. Aage Poulsen.

Administrerende overlæge Knud Thygesen

bekræfter, at han har bedt partiformanden dementere sin

påstand.

- Jeg kunne ikke leve med den påstand. For den er

forkert. Såvel embedslægen som ligsynet fastslår jo, at der

ikke er sket lægefejl under behandlingen.

- Der er tale om et ulykkeligt og tragisk uheld med

dødelig udgang, men ikke om en fejl, siger overlægen.

INGEN MYSTIK

På samme måde vedgår Knud Thygesen, at

han har lagt pres på Randers Amtsavis for at undgå, at den

omtalte politirapport blev trykt i avisen. Hvad den heller ikke blev.

- Det er der ingen mystik i. Politirapporten bygger

på udsagn fra en yngre reservelæge i Århus, som hverken har

haft faglig baggrund eller tilstrækkelige oplysninger til at

konkludere, som han gør, nemlig at der er begået fejl i

Randers.

- Som fagmand kan jeg ikke blot se på, mens den ene

urigtige oplysning efter den anden ryger ud i offentligheden, siger

overlægen.

Også Knud Thygesens kollega, overlæge [K]

fra organ-kirurgisk afdeling i Randers, har været ude med riven efter

kritisk presse nemlig Ekstra Bladet, der kort efter kriminalchefens

død kontaktede Ulla Beck for at høre hendes mening om

sygehusets behandling af galdestenspatienten Tom Beck, som hun ved hans

død havde været gift med i 36 år.

KRÆVER PÅTALE

I et yderst vredt brev til chefredaktør Hans

Engell beder overlægen om en "påtale" over for

reporteren.

- Det kender jeg intet til. Det er første gang, jeg

hører om sådan et brev. Det er i hvert fald ikke mig, der har

klaget til overlægen og bedt ham kontakte avisen, siger Ulla

Beck.

- Tom Beck døde af "multiorgansvigt"

efter at have fået indsprøjtet kontrast-væske som led i en

såkaldt kikkert-undersøgelse.

Ifølge en politirapport fra Århus

Kommunehospital hvortil Tom Beck blev overført i et sidste

redningsforsøg skete der en fejl, da en kamerasonde kom til at

skubbe en galdesten ind i bugsputkirtlen, som dermed blev

tilstoppet."

Artiklen var ledsaget af et billede af afdøde,

hvortil var knyttet følgende tekst:

"Ledende læger på Randers Centralsygehus

har i flere tilfælde forsøgt at stoppe den kritik af den

behandling, som sidste sommer kostede kriminalchef Tom Beck

livet."

Under billedet var endvidere anbragt en overskrift med

ordene " TOM DØDE AF LÆGE-SJUSK" fra en artikel i

bladet dagen før.

Klageren har anmodet nævnet om at vurdere de to

artikler, idet han mener, at bladet har overskredet reglerne for god

presseskik.

Klageren har anført, at overskriften

"Læge-bosser kvæler kritik" er bevidst ukorrekt ligesom

udsagnene "Ekstra Bladet er blevet vredt irettesat af en overlæge,

fordi vi kontaktede Tom Becks enke " og overlæge [K] fra

organ-kirurgisk afdeling i Randers har været ude med riven efter

kritisk presse - nemlig Ekstra Bladet ".

Klageren har henvist til sit brev af 22. august 2001 til

chefredaktør Hans Engell og i den forbindelse oplyst, at det

udelukkende var det uacceptable tidspunkt for henvendelsen til enken få

timer efter Tom Becks død, han anholdt. At der ikke fra klagers side

har været tale om at kvæle kritik, er også indlysende af

den grund, at klagers henvendelse til Hans Engell skete to måneder

efter bladets henvendelse til enken. I den mellemliggende og

efterfølgende periode indtil januar 2002 har bladet ikke forsket

videre i sagen. Klager har samtidig bemærket, at Hans Engells svar

viser, at han i modsætning til, hvad der fremgik af lederen og den

anden artikel, har udlagt klagers brev, som det er tænkt, nemlig

omhandlende tidspunktet for henvendelsen. Hans Engell var i øvrigt

enig i klagers synspunkt, at det var et uacceptabelt tidspunkt, der skyldtes,

at journalisten ikke var klar over, at Tom Beck netop var død.

Klageren har desuden anført, at han som en af de

udpegede "Læger uden ansvar" (lederens overskrift) må

anholde lederens bemærkning om, at "en anden af sygehusets

overlæger har ladet sin harme gå ud over Ekstra Bladet, fordi vi

havde tilladt os at spørge Tom Becks enke ". Klager har

på ny henvist til brevet til Hans Engell, hvor der som ovenfor

anført udelukkende står, at det er tidspunktet for henvendelsen,

klager finder upassende.

Klageren har endvidere anført, at han for at

få kendsgerningerne frem anmodede bladets redaktion om at bringe et af

ham udarbejdet indlæg samt kopien af hans brev til Hans Engell. Dette

blev imidlertid afslået af chefredaktør Bent Falbert.

Klageren har til bladets anførsel om, at han ikke

skulle have nogen klageret vedrørende spørgsmålet om

bladets henvendelse til enken straks efter dødsfaldet, anført,

at det ikke er dette spørgsmål, som klagen til

Pressenævnet vedrører. Klagen vedrører det forhold, at

bladet flere måneder efter påstår, at klager har

forsøgt at modarbejde bladets forsøg på at fremkomme med

kritik af den pågældende operation. Klagen går

således på, at bladet ved navn har hængt klager ud for

noget, som bladet udmærket ved, klager ikke har gjort.

Klageren har endeligt anført, at det ikke er

ligegyldigt for hans daglige virke at blive hængt ud som værende

"uden ansvar" og som en, der "kvæler kritik", og

da slet ikke, når disse karakteristikker bygger på en

åbenlys og bevidst fejllæsning af klagers brev.

Bladet har anført, at det er et ejendommeligt

klagemål, klager vil have Pressenævnet til at vurdere. Klagers

brev til bladet dateret den 23. januar 2002 er skrevet dagen efter en kritisk

artikel og en leder om de graverende lægefejl, som klagers afdeling har

begået, og som angiveligt var skyld i Tom Becks død.

Bladet har videre anført, at klager ikke er

påtaleberettiget i sagen om bladets kontakt med den mistænksomme

enke, og ingen har bedt ham om dette indlæg i takt og tone. Enken

kendte intet til klagers brev, der foregiver at ville skåne hende for

pressehenvendelser.

Bladet har endvidere anført, at den ledende artikel

blot konstaterer, at lægerne fralægger sig ansvaret for fejlen,

hvilket er i overensstemmelse med sandheden. Ifølge en politirapport

fra Århus Kommunehospital, hvor man forgæves forsøgte at

redde kriminalchefens liv, bestod Randers-lægernes dødbringende

fejl i, at de skubbede en galdesten ind i kriminalchefens bugspytkirtel, som

dermed blev tilstoppet.

Bladet har endelig anført, at når man ser

sagen i sammenhæng, kan man ikke få andet indtryk, end at

lægernes bestræbelser efter dødsfaldet især har

bestået i at kvæle kritikken imod dem.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

behandlingen af patienter inden for det offentlige sygehusvæsen er et

væsentligt emne af almen offentlig interesse, og at der bør

indrømmes medierne vide rammer ved behandlingen af et sådant

emne.

På baggrund af indholdet af klagers brev til

chefredaktør Hans Engell finder nævnet imidlertid, at der ikke

er belæg for de udsagn, som bladet har bragt om henvendelsen til Hans

Engell. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart

fremgår af klagers brev, at det alene er tidspunktet for bladets

henvendelse til enken, som klager påtalte og ikke selve den

omstændighed, at bladet valgte at rette henvendelse til enken for at

høre hendes syn på sagen.

Nævnet finder herefter, at bladet har handlet i

strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Ekstra Bladet at bringe følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet

Den 22. januar 2002 bragte Ekstra Bladet i to artikler

den ene en leder en omtale af, hvorledes to navngivne læger skulle

have forsøgt at kvæle kritik af en behandling, som var blevet

givet en patient, og som medførte, at pågældende afgik ved

døden.

Overlæge [K], som er en af de navngivne læger,

har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at god presseskik er

tilsidesat ved, at bladet har bragt en række udsagn, hvorved han

fremstår, som om han har forsøgt at kvæle denne kritik.

Klager skulle således ifølge bladet have sendt et brev til

chefredaktør Hans Engell og irettesat bladet for at have rettet

henvendelse til enken for at høre hendes syn på

ægtefællens død.

Pressenævnet finder på baggrund af indholdet

af klagers brev til chefredaktør Hans Engell, at der ikke er

belæg for de udsagn, som bladet har bragt om henvendelsen til Hans

Engell. Nævnet bemærker i den forbindelse, at det klart

fremgår af klagers brev, at det alene er tidspunktet for bladets

henvendelse til enken, som klager påtalte og ikke selve den

omstændighed, at bladet valgte at rette henvendelse til enken for at

høre hendes syn på sagen.

Nævnet finder herefter, at bladet har handlet i

strid med god presseskik, og nævnet udtaler sin kritik.

København den 10. april 2002

Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole

Askvig."

Afsagt den 10. april 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter