Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 1/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
1/1999
Klaus Hækkerup, M.F., der er medlem af
Folketingets Finansudvalg, har klaget til Pressenævnet over et indslag
bragt i TV 2 den 26. november 1998, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Indslaget omtalte det netop indgåede
finanslovsforlig og dets økonomiske konsekvenser for
efterlønnens størrelse. I starten af indslaget vistes en
tidligere SID-formand, der kritiserede Socialdemokratiet. Senere i indslaget
blev der bragt følgende beregning:
"Forliget laver helt om på pensionsalderen, der
sænkes fra 67 til 65 år. Efterlønsperioden beskæres
med 2 år.
Hvis man efter de regler, der gjaldt gør forliget,
valgte efterløn fra 60 til 62 år, ville man få 143.520 kr.
pr. år. Efter de regler, der kommer til at gælde nu, bliver
efterlønnen indtil de 62 år kun på 91% af satsen og deraf
foretages modregning af kapitalpensionen, så den årlige
efterløn bliver reduceret til 124.000 kr. Altså en forringelse i
de to år på cirka 20.000 kr. om året.
Efterlønnen over de 62 år ville, efter
reglerne før, betyde normal efterlønssats på 143.520 kr.
om året. Det bliver også tilfældet nu, plus at der gives et
skattefradrag på 100.000 kr. i alt for de tre år. Stort set
altså uændrede vilkår over 63 år."
Umiddelbart efter udsendelsen rettede klageren telefonisk
henvendelse til TV 2, hvor han fik løfte om at blive ringet op af
redaktionssekretæren. Dette skete imidlertid ikke.
Den følgende dag bragte TV 2 følgende i
Læs alt
nyhedsudsendelsen kl. 19.00:
"Studie speak: Og som Socialdemokraterne selv siger,
forvirringen om de nye efterlønsregler er stor. Så stor, at
regeringen som sagt sætter en landsdækkende oplysningskampagne i
gang.
Speak: Det er svære beregninger det her. Vi
forsøgte i Nyhederne i aftes, men vores eksempel var ikke
rigtigt. Derfor får De her en rettet, en præcis version af
konsekvenserne, den er bygget på Finansministeriets egne tal:
Der var travlhed i pakkeriet i Finansministeriet hele
dagen. 2000 frisktrykte brochurer med alt om de nye efterlønsregler er
nu på vej ud til videbegærlige danskere. Og lad os så
få nogle tal på bordet:
(Der vises en grafisk opstilling)
Hvis man som Jørgen Rasmussen overvejer at
gå på efterløn som 60 årig, ser regnskabet
sådan ud:
Som reglerne er i dag, falder efterløns ydelserne
gradvis i de første 5 år. Samlet vil man få udbetalt et
beløb på 653.000 kr. før skat.
I den nye ordning starter man på et lidt lavere
beløb, som til gengæld fastholdes uændret. Også her
er det samlede 653.000 kr.
Det er først når man fylder 65 år,
ændringerne for alvor slår igennem. Før fik man tilsammen
235.000 kr. i de to sidste efterlønsår.
Fremover må man nøjes med folkepension, og
det beløb svinger, når man medregner diverse ydelser fra
100-300.000 kr. over de to år.
Konklusionen er, at enlige med ret til boligtilskud og
medicintilskud har fordel af den nye efterlønsordning, mens andre
mister penge.
(slut på grafikken)
Det siger finansminister Mogens Lykketoft til TV 2.
Og så endnu et eksempel, hvis Jørgen
Rasmussen eller andre venter med at gå på pension til 62
års alderen, ser det sådan ud:
(Ny grafisk fremstilling)
I den gamle ordning vil man få i alt 653.000 kr.
frem til man når den nuværende pensionsalder på 67
år.
Fremover får man i en kombination af efterløn
og folkepension. Beløbet ender på et sted mellem 531-731.000 kr.
alt efter, hvor store pensionsydelser man har ret til.
Studie speak: Og alle tal i eksemplerne her er opgjort
før skat. Og så skal jeg også tilføje, at en mindre
gruppe efterlønsmodtagere med store pensionsordninger vil få
nedsat efterlønsudbetalingerne.
Derfor Poul Nyrup Rasmussen, lad mig først sige
undskyld hvis vi på Nyhederne lavede en fejl i går, og lad mig
så spørge dig, har hele Danmark misforstået de her regler
."
Klageren har anført, at det er i strid med god
presseskik, at fejlen i beregningen af efterlønseksemplerne
først blev rettet dagen efter og ikke allerede i 22-nyhederne samme
dag.
Klageren har videre anført, at det samlede indslag
i sin helhed var tendentiøst.
Endelig har klageren klaget over, at indslaget om
efterlønnen ikke blev udtaget af nyhedsudsendelsen kl. 22 den 26.
november 1998.
TV 2 har i en udtalelse anført, at man i dagene
omkring den 25. november 1998 satte fokus på finanslovsforslaget og
dets økonomiske konsekvenser. Til brug herfor havde man anmodet
Finansministeriet om at foretage en beregning af efterlønnens
størrelse. Da Finansministeriet ikke var i stand hertil den 26.
november, fik TV 2 PFA Pension til at udarbejde den beregning, der blev vist
i 19-nyhederne den 26. november 1998.
Umiddelbart efter nyhedsudsendelsen blev redaktionschefen
kontaktet af Søren Gregersen fra Socialdemokratiets Nyhedstjeneste,
af Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Poul Erik
Dyrlund samt af Skatteministeriet. Disse meddelte, at der i indslaget var
fremkommet urigtige oplysninger om finanslovsforslagets konsekvenser for
efterlønnen. Ingen af dem fremkom imidlertid med et forslag til en
formulering af en berigtigelse af de i nyhedsudsendelsen bragte eksempler,
ligesom der endnu var stor usikkerhed om konsekvensberegningen.
På grund af henvendelserne indgik taleksemplet ikke
i 22-nyhederne den 26. november 1998.
TV 2 har videre anført, at man ønskede, at
en eventuel berigtigelse af taleksemplet skulle indeholde en præcis og
korrekt beregning af de økonomiske konsekvenser, og det blev derfor
besluttet, at beregningen skulle foretages af Finansministeriet og bringes i
19-nyhederne dagen efter.
TV 2 har i tilknytning hertil anført, at man
bestræber sig på altid at berigtige urigtige oplysninger hurtigst
muligt og gerne i kommende nyhedsudsendelser. Da der imidlertid var
usikkerhed om beregningen af de økonomiske konsekvenser, fandt TV 2
det rigtigst, at beregningen blev foretaget af Finansministeriet, hvilket
først kunne ske den følgende dag.
TV 2 har endelig oplyst, at redaktionschefen i mere end 1½
time talte med den socialdemokratiske ordfører, Poul Erik Dyrlund,
om berigtigelsen af eksemplet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og
Preben Sørensen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet finder, at et folketingsmedlem, der har
medvirket til indgåelse af et finanslovsforlig, har retlig interesse i
at klage over mediets behandling af dette forlig.
Pressenævnet lægger til grund, at udformning
af dækkende eksempler på beregningen af efterløn
før og efter finanslovsforliget har været vanskelig, og at det
ikke har været oplagt, hvorledes en korrektion af de forkerte
oplysninger burde ske.
Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at
kritisere, at TV 2 først bragte en revideret beregning i
nyhedsudsendelsen den følgende dag.
Pressenævnet finder, at nyhedsudsendelsen kl. 19 den
26. november 1998 på en måde, der ikke kan kritiseres, har
søgt at belyse spørgsmålene i forbindelse med
finanslovsforligets betydning for den fremtidige beregning af
efterløn.
Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at
kritisere, at nyhedsudsendelsen kl. 22 samme dag i det hele taget
beskæftigede sig med efterlønsreformen.
3 medlemmer Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Tage
Clausen udtaler, at der ikke er grundlag for at kritisere, at TV 2 i
nyhedsudsendelsen kl. 22 undlod at oplyse om de indsigelser, der var
fremkommet i anledning af de taleksempler, der var bragt i nyhederne kl.
19.
1 medlem Preben Sørensen udtaler: Da det straks
efter nyhedsudsendelsen den 26. november 1998 kl. 19 må have
stået TV 2 klart, at i hvert fald medlemmer af finansudvalget og
embedsmænd fra arbejds- og skatteministerierne mente, at eksemplet var
forkert, burde TV 2 i nyhedsudsendelsen kl. 22 samme aften have oplyst, at
der var kommet indvendinger imod beregningerne bragt i 19-nyhederne, og at
man ville vende tilbage med yderligere beregninger i udsendelsen den
følgende dag.
I overensstemmelse med stemmeflertallet udtaler
Pressenævnet ikke kritik af TV 2.
Afsagt den 17. marts 1999.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-94 Retsinformation · 4. januar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 27. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 23/1999 Retsinformation · 16. april 1999
- Hvorvidt efterlønsbevis med fejlagtig, for høj efterlønssats medfører ret til denne højere sats. Retsinformation · 18. januar 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 79/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Landsskatterettens afgørelse — Journalnr. 09-00704 Landsskatteretten · 4. januar 2010