Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 1/1999

KEN nr 9233 af 17/03/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet19. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

1/1999

Klaus Hækkerup, M.F., der er medlem af

Folketingets Finansudvalg, har klaget til Pressenævnet over et indslag

bragt i TV 2 den 26. november 1998, idet han mener, at god presseskik er

tilsidesat.

Indslaget omtalte det netop indgåede

finanslovsforlig og dets økonomiske konsekvenser for

efterlønnens størrelse. I starten af indslaget vistes en

tidligere SID-formand, der kritiserede Socialdemokratiet. Senere i indslaget

blev der bragt følgende beregning:

"Forliget laver helt om på pensionsalderen, der

sænkes fra 67 til 65 år. Efterlønsperioden beskæres

med 2 år.

Hvis man efter de regler, der gjaldt gør forliget,

valgte efterløn fra 60 til 62 år, ville man få 143.520 kr.

pr. år. Efter de regler, der kommer til at gælde nu, bliver

efterlønnen indtil de 62 år kun på 91% af satsen og deraf

foretages modregning af kapitalpensionen, så den årlige

efterløn bliver reduceret til 124.000 kr. Altså en forringelse i

de to år på cirka 20.000 kr. om året.

Efterlønnen over de 62 år ville, efter

reglerne før, betyde normal efterlønssats på 143.520 kr.

om året. Det bliver også tilfældet nu, plus at der gives et

skattefradrag på 100.000 kr. i alt for de tre år. Stort set

altså uændrede vilkår over 63 år."

Umiddelbart efter udsendelsen rettede klageren telefonisk

henvendelse til TV 2, hvor han fik løfte om at blive ringet op af

redaktionssekretæren. Dette skete imidlertid ikke.

Den følgende dag bragte TV 2 følgende i

Læs alt

nyhedsudsendelsen kl. 19.00:

"Studie speak: Og som Socialdemokraterne selv siger,

forvirringen om de nye efterlønsregler er stor. Så stor, at

regeringen som sagt sætter en landsdækkende oplysningskampagne i

gang.

Speak: Det er svære beregninger det her. Vi

forsøgte i Nyhederne i aftes, men vores eksempel var ikke

rigtigt. Derfor får De her en rettet, en præcis version af

konsekvenserne, den er bygget på Finansministeriets egne tal:

Der var travlhed i pakkeriet i Finansministeriet hele

dagen. 2000 frisktrykte brochurer med alt om de nye efterlønsregler er

nu på vej ud til videbegærlige danskere. Og lad os så

få nogle tal på bordet:

(Der vises en grafisk opstilling)

Hvis man som Jørgen Rasmussen overvejer at

gå på efterløn som 60 årig, ser regnskabet

sådan ud:

Som reglerne er i dag, falder efterløns ydelserne

gradvis i de første 5 år. Samlet vil man få udbetalt et

beløb på 653.000 kr. før skat.

I den nye ordning starter man på et lidt lavere

beløb, som til gengæld fastholdes uændret. Også her

er det samlede 653.000 kr.

Det er først når man fylder 65 år,

ændringerne for alvor slår igennem. Før fik man tilsammen

235.000 kr. i de to sidste efterlønsår.

Fremover må man nøjes med folkepension, og

det beløb svinger, når man medregner diverse ydelser fra

100-300.000 kr. over de to år.

Konklusionen er, at enlige med ret til boligtilskud og

medicintilskud har fordel af den nye efterlønsordning, mens andre

mister penge.

(slut på grafikken)

Det siger finansminister Mogens Lykketoft til TV 2.

Og så endnu et eksempel, hvis Jørgen

Rasmussen eller andre venter med at gå på pension til 62

års alderen, ser det sådan ud:

(Ny grafisk fremstilling)

I den gamle ordning vil man få i alt 653.000 kr.

frem til man når den nuværende pensionsalder på 67

år.

Fremover får man i en kombination af efterløn

og folkepension. Beløbet ender på et sted mellem 531-731.000 kr.

alt efter, hvor store pensionsydelser man har ret til.

Studie speak: Og alle tal i eksemplerne her er opgjort

før skat. Og så skal jeg også tilføje, at en mindre

gruppe efterlønsmodtagere med store pensionsordninger vil få

nedsat efterlønsudbetalingerne.

Derfor Poul Nyrup Rasmussen, lad mig først sige

undskyld hvis vi på Nyhederne lavede en fejl i går, og lad mig

så spørge dig, har hele Danmark misforstået de her regler

."

Klageren har anført, at det er i strid med god

presseskik, at fejlen i beregningen af efterlønseksemplerne

først blev rettet dagen efter og ikke allerede i 22-nyhederne samme

dag.

Klageren har videre anført, at det samlede indslag

i sin helhed var tendentiøst.

Endelig har klageren klaget over, at indslaget om

efterlønnen ikke blev udtaget af nyhedsudsendelsen kl. 22 den 26.

november 1998.

TV 2 har i en udtalelse anført, at man i dagene

omkring den 25. november 1998 satte fokus på finanslovsforslaget og

dets økonomiske konsekvenser. Til brug herfor havde man anmodet

Finansministeriet om at foretage en beregning af efterlønnens

størrelse. Da Finansministeriet ikke var i stand hertil den 26.

november, fik TV 2 PFA Pension til at udarbejde den beregning, der blev vist

i 19-nyhederne den 26. november 1998.

Umiddelbart efter nyhedsudsendelsen blev redaktionschefen

kontaktet af Søren Gregersen fra Socialdemokratiets Nyhedstjeneste,

af Socialdemokratiets arbejdsmarkedspolitiske ordfører Poul Erik

Dyrlund samt af Skatteministeriet. Disse meddelte, at der i indslaget var

fremkommet urigtige oplysninger om finanslovsforslagets konsekvenser for

efterlønnen. Ingen af dem fremkom imidlertid med et forslag til en

formulering af en berigtigelse af de i nyhedsudsendelsen bragte eksempler,

ligesom der endnu var stor usikkerhed om konsekvensberegningen.

På grund af henvendelserne indgik taleksemplet ikke

i 22-nyhederne den 26. november 1998.

TV 2 har videre anført, at man ønskede, at

en eventuel berigtigelse af taleksemplet skulle indeholde en præcis og

korrekt beregning af de økonomiske konsekvenser, og det blev derfor

besluttet, at beregningen skulle foretages af Finansministeriet og bringes i

19-nyhederne dagen efter.

TV 2 har i tilknytning hertil anført, at man

bestræber sig på altid at berigtige urigtige oplysninger hurtigst

muligt og gerne i kommende nyhedsudsendelser. Da der imidlertid var

usikkerhed om beregningen af de økonomiske konsekvenser, fandt TV 2

det rigtigst, at beregningen blev foretaget af Finansministeriet, hvilket

først kunne ske den følgende dag.

TV 2 har endelig oplyst, at redaktionschefen i mere end 1½

time talte med den socialdemokratiske ordfører, Poul Erik Dyrlund,

om berigtigelsen af eksemplet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Tage Clausen og

Preben Sørensen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet finder, at et folketingsmedlem, der har

medvirket til indgåelse af et finanslovsforlig, har retlig interesse i

at klage over mediets behandling af dette forlig.

Pressenævnet lægger til grund, at udformning

af dækkende eksempler på beregningen af efterløn

før og efter finanslovsforliget har været vanskelig, og at det

ikke har været oplagt, hvorledes en korrektion af de forkerte

oplysninger burde ske.

Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at

kritisere, at TV 2 først bragte en revideret beregning i

nyhedsudsendelsen den følgende dag.

Pressenævnet finder, at nyhedsudsendelsen kl. 19 den

26. november 1998 på en måde, der ikke kan kritiseres, har

søgt at belyse spørgsmålene i forbindelse med

finanslovsforligets betydning for den fremtidige beregning af

efterløn.

Pressenævnet finder heller ikke grundlag for at

kritisere, at nyhedsudsendelsen kl. 22 samme dag i det hele taget

beskæftigede sig med efterlønsreformen.

3 medlemmer Axel Kierkegaard, Finn Rowold og Tage

Clausen udtaler, at der ikke er grundlag for at kritisere, at TV 2 i

nyhedsudsendelsen kl. 22 undlod at oplyse om de indsigelser, der var

fremkommet i anledning af de taleksempler, der var bragt i nyhederne kl.

19.

1 medlem Preben Sørensen udtaler: Da det straks

efter nyhedsudsendelsen den 26. november 1998 kl. 19 må have

stået TV 2 klart, at i hvert fald medlemmer af finansudvalget og

embedsmænd fra arbejds- og skatteministerierne mente, at eksemplet var

forkert, burde TV 2 i nyhedsudsendelsen kl. 22 samme aften have oplyst, at

der var kommet indvendinger imod beregningerne bragt i 19-nyhederne, og at

man ville vende tilbage med yderligere beregninger i udsendelsen den

følgende dag.

I overensstemmelse med stemmeflertallet udtaler

Pressenævnet ikke kritik af TV 2.

Afsagt den 17. marts 1999.

Lignende dokumenter