Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-94
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2004-6-94
[K] har klaget til Pressenævnet over et læserindlæg bragt i JydskeVestkysten
den 15. juli 2004, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Ved e-mail af 13. juli 2004 anmodede [K] JydskeVestkysten om, at
følgende indlæg blev bragt i bladet:
”Synspunkt
Man får, hvad man beder om.
I JV den 13. juli 2004 var der en længere artikel om hærværk i
Guderup og Augustenborg, men ingen af de adspurgte havde et bud på, hvad
årsagen
er.
Kan det være fordi. Børn og unge i Guderup i år har kunnet læse
i avisen, hører i radioen og se på TV, at borgmester Jan Prokopek Jensen har
været sigtet for vold og ulovlig tvang??
Kan det være fordi. Politiet – som samarbejde med Borgmesteren i
bl.a. SSP – kun pålagde Borgmesteren at betale en bøde for ulovlig
tvang??
Kan det være fordi. Statsadvokaten i Sønderborg IKKE ønskede at
sagen blev prøvet ved domstolene??
Kan det være fordi. Valgbarhedsnævnet har fundet, at borgmester
Jan Prokopek Jensen er værdig til fortsat at beklæde posten som borgmester i
Nordborg??
Kan det være fordi. Den samlede Kommunalbestyrelse og ledende embedsmænd
i Augustenborg Kommune ifølge et indslag i TV-Syd med falske udsagn og
urigtige
påstande – gennem 12 år – har forsøgt at tvinge en familie i Bro
fra deres
bolig??
Når børn og unge begår hærværk og vold, er det – som jeg ser det
Læs alt
– en naturlig konsekvens af den måde deres forældre, bedsteforældre,
embedsmænd,
borgmestre, m.f. er ”forbilleder” på.
En medvirkende årsag til hærværk, vold m.v. kan også være, at
samfundet gennem de seneste år har ændret sig fra at være et samfund, hvor
det
gjaldt om
at have ret
til et samfund, hvor det gælder om
at få ret
– Koste hvad det vil.
Da jeg arbejdede med kvalitetsstyring, brugte vi følgende
ordsprog ”Som mester så hans svende”.
Overført til situationen med hærværk på offentlig ejendom, betyder
det, at børn og unge gør som deres ”forbilleder” gør og IKKE som de
siger, de
skal gøre.
Afslutningsvis vil jeg pointerer, at jeg er imod hærværk og vold
også de mere raffinerede former, der begås af den udøvende magt (Regering,
Lokal politiker, Statsadvokat, Politi, Embedsmænd m.f.).”
Den 15. juli 2004 bragte JydskeVestkysten læserindlægget under
overskriften ”
Man får, hvad man beder om
”
og underrubrikken ”Synspunkt”. I indlægget, der var rettet til med
hensyn til
sprog og opsætning, var følgende afsnit redigeret ud:
”Kan det være fordi. Den samlede Kommunalbestyrelse og ledende
embedsmænd
i Augustenborg Kommune ifølge et indslag i TV-Syd med falske udsagn og
urigtige
påstande – gennem 12 år – har forsøgt at tvinge en familie i Bro
fra deres
bolig??”
[K] har oplyst, at han samtidig med indlæggets fremsendelse til
JydskeVestkysten den 13. juli 2004 udtrykkeligt anførte, at han ikke ønskede
indlægget bragt, hvis bladet ikke ønskede at bringe det i sin helhed. Da
bladet
den 14. juli 2004 gjorde opmærksom på, at man muligvis ville forkorte
indlægget
af pladshensyn, understregede han igen via en e-mail, at han ikke ønskede
nogen
forkortelse i sit indlæg. Indlægget overholdt avisens længdekrav på maksimalt
1850 anslag. JydskeVestkysten har handlet i strid med god presseskik ved at
redigere i hans indlæg, idet bladet var bekendt med, at han kun ønskede det
bragt uforkortet.
JydskeVestkysten har anført, at man til enhver tid forbeholder
sig ret til at redigere avisen, herunder også at forkorte i de uopfordrede
tilsendte læserbreve, hvilket kan ske af hensyn til længde, injurier,
fornærmende tonefald, forståelse og andre forhold. Debatreglerne er forklaret
i
tekstbokse i bladet.
Bladet har anført, at det bortredigerede afsnit er uforståeligt
for læserne, idet det refererer til en sag omtalt i et andet medie. Sagen
bliver
ikke forklaret, så den giver mening i sammenhæng med de øvrige synspunkter i
[K]s
indlæg. Afsnittet ville kunne være injurierende, idet der ikke føres bevis
for,
at politikere og embedsmænd i Augustenborg Kommune har fremsat falske udsagn
og
urigtige påstande. Indlægget skulle under alle omstændigheder beskæres for at
overholde de maksimale længdekrav, og man valgte derfor at bortredigere
afsnittet, hvilket ikke har forringet læsernes mulighed for at forstå [K]s
budskab.
JydskeVestkysten har oplyst, at den person på bladet, der
redigerede indlægget, har overset, at [K] i forbindelse med indlæggets
fremsendelse havde anført, at han ikke ønskede det bragt, såfremt bladet
agtede
at redigere i det. Da [K] gentog sit ønske i en e-mail den 14. juli 2004, var
siden færdigproduceret. [K] må i øvrigt som flittig debatskribent være
bekendt
med, at bladet altid forbeholder sig ret til at redigere læserindlæggene,
hvorfor det fremsatte ønske er fremsat mod bedre vidende om bladets praksis.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Lotte
Mejlhede, Lene Sarup
og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Et massemedie har som led i den redaktionelle proces på egen
hånd ret til at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og
debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og
redigering fremstår som uforvansket.
Nævnet finder, at JydskeVestkysten har handlet i strid med god
presseskik ved at bringe [K]s indlæg i redigeret form, idet
han udtrykkeligt over for
bladet havde anført, at han ikke ønskede indlægget bragt, hvis der blev
redigeret i det. Nævnet udtaler sin kritik af JydskeVestkysten.
Da bladet har erkendt, at det beror på en fejl, at indlægget
blev bragt i redigeret form, og da [K]s budskab efter nævnets opfattelse
fremstår uforvansket efter forkortelsen, finder nævnet ikke grundlag for, at
JydskeVestkysten skal offentliggøre nævnets kendelse.
Afgjort den 14. oktober 2004.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-92 Retsinformation · 4. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-466 Retsinformation · 17. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0008 Retsinformation · 3. november 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0238 Retsinformation · 25. juni 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-127 Retsinformation · 26. januar 2005
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2023-03939 Retsinformation · 10. oktober 2023