Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-94

KEN nr 9027 af 14/10/2004Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet4. januar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2004-6-94

[K] har klaget til Pressenævnet over et læserindlæg bragt i JydskeVestkysten

den 15. juli 2004, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Ved e-mail af 13. juli 2004 anmodede [K] JydskeVestkysten om, at

følgende indlæg blev bragt i bladet:

”Synspunkt

Man får, hvad man beder om.

I JV den 13. juli 2004 var der en længere artikel om hærværk i

Guderup og Augustenborg, men ingen af de adspurgte havde et bud på, hvad

årsagen

er.

Kan det være fordi. Børn og unge i Guderup i år har kunnet læse

i avisen, hører i radioen og se på TV, at borgmester Jan Prokopek Jensen har

været sigtet for vold og ulovlig tvang??

Kan det være fordi. Politiet – som samarbejde med Borgmesteren i

bl.a. SSP – kun pålagde Borgmesteren at betale en bøde for ulovlig

tvang??

Kan det være fordi. Statsadvokaten i Sønderborg IKKE ønskede at

sagen blev prøvet ved domstolene??

Kan det være fordi. Valgbarhedsnævnet har fundet, at borgmester

Jan Prokopek Jensen er værdig til fortsat at beklæde posten som borgmester i

Nordborg??

Kan det være fordi. Den samlede Kommunalbestyrelse og ledende embedsmænd

i Augustenborg Kommune ifølge et indslag i TV-Syd med falske udsagn og

urigtige

påstande – gennem 12 år – har forsøgt at tvinge en familie i Bro

fra deres

bolig??

Når børn og unge begår hærværk og vold, er det – som jeg ser det

Læs alt

– en naturlig konsekvens af den måde deres forældre, bedsteforældre,

embedsmænd,

borgmestre, m.f. er ”forbilleder” på.

En medvirkende årsag til hærværk, vold m.v. kan også være, at

samfundet gennem de seneste år har ændret sig fra at være et samfund, hvor

det

gjaldt om

at have ret

til et samfund, hvor det gælder om

at få ret

– Koste hvad det vil.

Da jeg arbejdede med kvalitetsstyring, brugte vi følgende

ordsprog ”Som mester så hans svende”.

Overført til situationen med hærværk på offentlig ejendom, betyder

det, at børn og unge gør som deres ”forbilleder” gør og IKKE som de

siger, de

skal gøre.

Afslutningsvis vil jeg pointerer, at jeg er imod hærværk og vold

også de mere raffinerede former, der begås af den udøvende magt (Regering,

Lokal politiker, Statsadvokat, Politi, Embedsmænd m.f.).”

Den 15. juli 2004 bragte JydskeVestkysten læserindlægget under

overskriften ”

Man får, hvad man beder om

”

og underrubrikken ”Synspunkt”. I indlægget, der var rettet til med

hensyn til

sprog og opsætning, var følgende afsnit redigeret ud:

”Kan det være fordi. Den samlede Kommunalbestyrelse og ledende

embedsmænd

i Augustenborg Kommune ifølge et indslag i TV-Syd med falske udsagn og

urigtige

påstande – gennem 12 år – har forsøgt at tvinge en familie i Bro

fra deres

bolig??”

[K] har oplyst, at han samtidig med indlæggets fremsendelse til

JydskeVestkysten den 13. juli 2004 udtrykkeligt anførte, at han ikke ønskede

indlægget bragt, hvis bladet ikke ønskede at bringe det i sin helhed. Da

bladet

den 14. juli 2004 gjorde opmærksom på, at man muligvis ville forkorte

indlægget

af pladshensyn, understregede han igen via en e-mail, at han ikke ønskede

nogen

forkortelse i sit indlæg. Indlægget overholdt avisens længdekrav på maksimalt

1850 anslag. JydskeVestkysten har handlet i strid med god presseskik ved at

redigere i hans indlæg, idet bladet var bekendt med, at han kun ønskede det

bragt uforkortet.

JydskeVestkysten har anført, at man til enhver tid forbeholder

sig ret til at redigere avisen, herunder også at forkorte i de uopfordrede

tilsendte læserbreve, hvilket kan ske af hensyn til længde, injurier,

fornærmende tonefald, forståelse og andre forhold. Debatreglerne er forklaret

i

tekstbokse i bladet.

Bladet har anført, at det bortredigerede afsnit er uforståeligt

for læserne, idet det refererer til en sag omtalt i et andet medie. Sagen

bliver

ikke forklaret, så den giver mening i sammenhæng med de øvrige synspunkter i

[K]s

indlæg. Afsnittet ville kunne være injurierende, idet der ikke føres bevis

for,

at politikere og embedsmænd i Augustenborg Kommune har fremsat falske udsagn

og

urigtige påstande. Indlægget skulle under alle omstændigheder beskæres for at

overholde de maksimale længdekrav, og man valgte derfor at bortredigere

afsnittet, hvilket ikke har forringet læsernes mulighed for at forstå [K]s

budskab.

JydskeVestkysten har oplyst, at den person på bladet, der

redigerede indlægget, har overset, at [K] i forbindelse med indlæggets

fremsendelse havde anført, at han ikke ønskede det bragt, såfremt bladet

agtede

at redigere i det. Da [K] gentog sit ønske i en e-mail den 14. juli 2004, var

siden færdigproduceret. [K] må i øvrigt som flittig debatskribent være

bekendt

med, at bladet altid forbeholder sig ret til at redigere læserindlæggene,

hvorfor det fremsatte ønske er fremsat mod bedre vidende om bladets praksis.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Lotte

Mejlhede, Lene Sarup

og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Et massemedie har som led i den redaktionelle proces på egen

hånd ret til at forkorte og redigere i manuskripter til læserbreve og

debatindlæg, såfremt skribentens opfattelse trods sådanne forkortelser og

redigering fremstår som uforvansket.

Nævnet finder, at JydskeVestkysten har handlet i strid med god

presseskik ved at bringe [K]s indlæg i redigeret form, idet

han udtrykkeligt over for

bladet havde anført, at han ikke ønskede indlægget bragt, hvis der blev

redigeret i det. Nævnet udtaler sin kritik af JydskeVestkysten.

Da bladet har erkendt, at det beror på en fejl, at indlægget

blev bragt i redigeret form, og da [K]s budskab efter nævnets opfattelse

fremstår uforvansket efter forkortelsen, finder nævnet ikke grundlag for, at

JydskeVestkysten skal offentliggøre nævnets kendelse.

Afgjort den 14. oktober 2004.

Lignende dokumenter