Spring til indhold

Retsinformation

Kommentar til forlig i 2 retssager om fradrag for befordring til efteruddannelsessteder for skattepligtige på efteruddannelsesorlov

AFG nr 9227 af 23/02/1999AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet19. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommentar til forlig i 2 retssager om fradrag

for befordring til efteruddannelsessteder for skattepligtige på

efteruddannelsesorlov

Befordringsfradrag

lønmodtager

efteruddannelse

orlov

kørselsgodtgørelse

Sagerne angik spørgsmålet, om der kan

indrømmes fradrag efter ligningslovens ' 9 C ved befordring til efteruddannelse i et

tilfælde, hvor arbejdsgiveren har bevilget den ansatte tjenestefrihed

(uddannelsesorlov) og ydet den pågældende supplerende

godtgørelse ved siden af den orlovsydelse, som den ansatte modtager

fra staten. Spørgsmålet er nærmere, om efteruddannelsen

kan siges at være foregået Asom led i arbejdet@, og dermed om efteruddannelsesstedet kan anses

for at være arbejdstagerens midlertidige arbejdssted.

I begge sager var der tale om sygehjælpere, som

deltog i et længerevarende efteruddannelseskursus for

sygehjælpere på social- og sundhedsskolen. Der var ydet

tjenestefrihed ifølge overenskomsten med arbejdsgiverne, og de

pågældende oppebar orlovsydelse fra staten samt supplerende

godtgørelse fra arbejdsgiverne, således at indtægten i

orlovsperioden stort set kunne forblive den samme som hidtil. Endvidere

indgik orlovsperioden i rettigheden til ferie med løn og i løn-

og ansættelsesanciennitet.

Kurserne var ikke kompetencegivende og tilsigtede

således alene en ajourføring af sygehjælpernes

grunduddannelse.

Skattemyndighederne, herunder Landsskatteretten, mente

ikke, at skatteyderne under den bevilgede uddannelsesorlov kunne siges at

Læs alt

have haft befordring til et arbejdssted. Myndighederne lagde vægt

på, at skatteyderne ikke havde stået i et sædvanligt

tjenesteforhold i orlovsperioden. Arbejdsgiverne havde således ikke

kunnet udøve de sædvanlige instruktionsbeføjelser over

for de ansatte, og myndighederne henviste i den forbindelse til Told- og

Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996.405.

Skatteministeriet fandt, at det afgørende for

sagernes udfald var, hvorvidt efteruddannelsen - ud fra en konkret

vurdering - kunne siges at være gennemført Asom led i arbejdet@. At efteruddannelsen gennemførtes under

en orlov, fandt ministeriet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at

udelukke, at uddannelsesstedet kunne betragtes som arbejdstagerens

midlertidige arbejdsplads.

Spørgsmålet måtte efter ministeriets

opfattelse afgøres på baggrund af en samlet vurdering af de

konkrete forhold i sagerne. I denne forbindelse fandt ministeriet, at

arbejdsgiverne gennem overenskomsterne havde anerkendt efteruddannelsen som

relevant for sygehjælperne. Hertil kom, at arbejdsgiverne ydede de

ansatte en supplerende godtgørelse, hvorfor uddannelsen også

måtte siges at være indtægtsgivende for de ansatte.

At arbejdsgiveren manglede instruktionsbeføjelse

fandt ministeriet kun at være af begrænset praktisk betydning. Er

der f.eks. tale om kørsel til en efteruddannelse, som

gennemføres efter pålæg fra arbejdsgiveren, må

udgifterne hertil - efter ministeriets opfattelse - således normalt

anses for at være omfattet af ligningslovens ' 9 C, selv om arbejdsgiveren i

uddannelsesperioden ikke fuldt ud bevarer sine sædvanlige

instruktionsbeføjelser. I et sådant tilfælde vil det

normalt være utvivlsomt, at efteruddannelsen gennemføres som et

led i arbejdet.

På baggrund af en samlet vurdering af de konkrete

forhold i sagerne var det Skatteministeriets opfattelse, at sagerne ikke

kunne gennemføres ved domstolene med et for ministeriet gunstigt

resultat. Følgelig indgik ministeriet forlig, hvorefter der blev

indrømmet skatteyderne fradrag for befordring til

efteruddannelsesstederne efter ligningslovens ' 9 C.

Det er fortsat ministeriets opfattelse, at der som

udgangspunkt ikke kan indrømmes befordringsfradrag til

lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren. Kun

i de tilfælde, hvor de pågældende lønmodtagere i

orlovsperioden opnår løn eller lønindkomstlignende

indtægt fra deres arbejdsgivere, kan der blive tale om at

indrømme fradrag efter ligningslovens ' 9 C. Herudover må der lægges

vægt på, om den ansatte har bevaret sine øvrige

rettigheder - feriepenge, pension, krav om at komme tilbage til samme job,

løn- og ansættelsesanciennitet, opsigelsesvarsler m.v. Dette vil

bl.a. kunne fremgå af den på området gældende

overenskomst eller af en aftale direkte mellem lønmodtageren og

arbejdsgiveren.

Såfremt en arbejdsgiver har ydet

kørselsgodtgørelse til den ansatte i en situation, hvor

ovenstående forhold taler for at anse efteruddannelsesstedet som

arbejdstagerens midlertidige arbejdsplads, skal skattefriheden

bedømmes i overensstemmelse med ligningslovens ' 9 B eller efter statsskattelovens ' 5, litra d (frem til og med den 31. marts

1999).

Told- og Skattestyrelsen vil på baggrund af

forligene udsende et genoptagelsescirkulære.

Lignende dokumenter