Kommentar til forlig i 2 retssager om fradrag for befordring til efteruddannelsessteder for skattepligtige på efteruddannelsesorlov
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommentar til forlig i 2 retssager om fradrag
for befordring til efteruddannelsessteder for skattepligtige på
efteruddannelsesorlov
Befordringsfradrag
lønmodtager
efteruddannelse
orlov
kørselsgodtgørelse
Sagerne angik spørgsmålet, om der kan
indrømmes fradrag efter ligningslovens ' 9 C ved befordring til efteruddannelse i et
tilfælde, hvor arbejdsgiveren har bevilget den ansatte tjenestefrihed
(uddannelsesorlov) og ydet den pågældende supplerende
godtgørelse ved siden af den orlovsydelse, som den ansatte modtager
fra staten. Spørgsmålet er nærmere, om efteruddannelsen
kan siges at være foregået Asom led i arbejdet@, og dermed om efteruddannelsesstedet kan anses
for at være arbejdstagerens midlertidige arbejdssted.
I begge sager var der tale om sygehjælpere, som
deltog i et længerevarende efteruddannelseskursus for
sygehjælpere på social- og sundhedsskolen. Der var ydet
tjenestefrihed ifølge overenskomsten med arbejdsgiverne, og de
pågældende oppebar orlovsydelse fra staten samt supplerende
godtgørelse fra arbejdsgiverne, således at indtægten i
orlovsperioden stort set kunne forblive den samme som hidtil. Endvidere
indgik orlovsperioden i rettigheden til ferie med løn og i løn-
og ansættelsesanciennitet.
Kurserne var ikke kompetencegivende og tilsigtede
således alene en ajourføring af sygehjælpernes
grunduddannelse.
Skattemyndighederne, herunder Landsskatteretten, mente
ikke, at skatteyderne under den bevilgede uddannelsesorlov kunne siges at
Læs alt
have haft befordring til et arbejdssted. Myndighederne lagde vægt
på, at skatteyderne ikke havde stået i et sædvanligt
tjenesteforhold i orlovsperioden. Arbejdsgiverne havde således ikke
kunnet udøve de sædvanlige instruktionsbeføjelser over
for de ansatte, og myndighederne henviste i den forbindelse til Told- og
Skattestyrelsens afgørelse i TfS 1996.405.
Skatteministeriet fandt, at det afgørende for
sagernes udfald var, hvorvidt efteruddannelsen - ud fra en konkret
vurdering - kunne siges at være gennemført Asom led i arbejdet@. At efteruddannelsen gennemførtes under
en orlov, fandt ministeriet ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at
udelukke, at uddannelsesstedet kunne betragtes som arbejdstagerens
midlertidige arbejdsplads.
Spørgsmålet måtte efter ministeriets
opfattelse afgøres på baggrund af en samlet vurdering af de
konkrete forhold i sagerne. I denne forbindelse fandt ministeriet, at
arbejdsgiverne gennem overenskomsterne havde anerkendt efteruddannelsen som
relevant for sygehjælperne. Hertil kom, at arbejdsgiverne ydede de
ansatte en supplerende godtgørelse, hvorfor uddannelsen også
måtte siges at være indtægtsgivende for de ansatte.
At arbejdsgiveren manglede instruktionsbeføjelse
fandt ministeriet kun at være af begrænset praktisk betydning. Er
der f.eks. tale om kørsel til en efteruddannelse, som
gennemføres efter pålæg fra arbejdsgiveren, må
udgifterne hertil - efter ministeriets opfattelse - således normalt
anses for at være omfattet af ligningslovens ' 9 C, selv om arbejdsgiveren i
uddannelsesperioden ikke fuldt ud bevarer sine sædvanlige
instruktionsbeføjelser. I et sådant tilfælde vil det
normalt være utvivlsomt, at efteruddannelsen gennemføres som et
led i arbejdet.
På baggrund af en samlet vurdering af de konkrete
forhold i sagerne var det Skatteministeriets opfattelse, at sagerne ikke
kunne gennemføres ved domstolene med et for ministeriet gunstigt
resultat. Følgelig indgik ministeriet forlig, hvorefter der blev
indrømmet skatteyderne fradrag for befordring til
efteruddannelsesstederne efter ligningslovens ' 9 C.
Det er fortsat ministeriets opfattelse, at der som
udgangspunkt ikke kan indrømmes befordringsfradrag til
lønmodtagere, der har fået bevilget orlov af arbejdsgiveren. Kun
i de tilfælde, hvor de pågældende lønmodtagere i
orlovsperioden opnår løn eller lønindkomstlignende
indtægt fra deres arbejdsgivere, kan der blive tale om at
indrømme fradrag efter ligningslovens ' 9 C. Herudover må der lægges
vægt på, om den ansatte har bevaret sine øvrige
rettigheder - feriepenge, pension, krav om at komme tilbage til samme job,
løn- og ansættelsesanciennitet, opsigelsesvarsler m.v. Dette vil
bl.a. kunne fremgå af den på området gældende
overenskomst eller af en aftale direkte mellem lønmodtageren og
arbejdsgiveren.
Såfremt en arbejdsgiver har ydet
kørselsgodtgørelse til den ansatte i en situation, hvor
ovenstående forhold taler for at anse efteruddannelsesstedet som
arbejdstagerens midlertidige arbejdsplads, skal skattefriheden
bedømmes i overensstemmelse med ligningslovens ' 9 B eller efter statsskattelovens ' 5, litra d (frem til og med den 31. marts
1999).
Told- og Skattestyrelsen vil på baggrund af
forligene udsende et genoptagelsescirkulære.
Lignende dokumenter
- C.A.4.3.3.1.2 Arbejdsplads Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Orlovsydelse, skattefri kørselsgodtgørelse Retsinformation · 14. september 2000
- Landsskatteretskendelse af 30. maj 2001 vedr. befordringsfradrag for en sygeplejerske på efteruddannelse. Retsinformation · 28. august 2003
- Kørselsgodtgørelse Retsinformation · 8. juni 2000
- Sag om, hvorvidt den ulykke, som sagsøger var udsat for, var en arbejdsskade og dermed omfattet af lov om arbejdsskadesikring. Domsdatabasen · 13. december 2017
- RÅDETS AFGØRELSE (FUSP) 2016/1182 af 18. juli 2016 om vedtægten for personalet ved Den Europæiske Unions Institut for Sikkerhedsstudier EU-lovgivning · 18. juli 2016