Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning i registrering på stamkort Nr. 1-2004

Gældende VEJ nr 9254 af 15/05/2004VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet27. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning i registrering på stamkort

Nr. 1-2004

1

Baggrund

2 Registrering på

stamkort

2.1 Hvem skal registrere

2.2 Hvordan skal der registreres

2.3 Udfyldelse af stamkort

2.4 Dispensation

Bilag A Virksomheder,

der skal føre stamkort

Bilag B Blankt stamkort og definitioner af

oplysningstyper – Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere

ændringer

Bilag C Eksempler på

udfyldte stamkort

Bilag D

ISAG-kodelister

Bilag E Landekoder

for Europa og OECD-lande

Bilag F Henvisninger

og nyttige links

1. Baggrund

Af

affaldsbekendtgørelsen

fremgår

det af §18, at anmeldelses- og godkendelsespligtige virksomheder skal

registrere oplysninger over deres egen affaldsproduktion. Registreringen skal

indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udfylde et stamkort.

Læs alt

Efter affaldsbekendtgørelsens § 19 skal de registrerede oplysninger efter

anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller

Miljøstyrelsen.

Det er således ikke hensigten, at registreret indberettes pr. automatik til

tilsynsmyndigheden.

Bestemmelsernes ordlyd er følgende:

Anmeldelse, registrering og

indberetning af data om affald

Affaldsproducenter

§ 18.

Virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af

10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, samt

virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25.

oktober

1999

om godkendelse af listevirksomhed,

skal føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter

forskrifterne i bilag 13 og definitionerne i bilag 14 over fraktion, art,

mængde, og sammensætning af det producerede affald, herunder muligheder for

yderligere sortering, samt indhold af visse miljøbelastende stoffer.

Registret

skal første gang føres for året 2001. Registrets oplysninger og dokumentation

for disse skal opbevares i 5 år.

Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige

tilfælde dispensere for kravene til at føre et register efter stk. 1,

herunder

kravene til registreringens omfang.

§ 19.

Oplysninger registreret efter § 18, stk. 1, skal efter anmodning

indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen efter

forskrifterne i bilag 13.

Stk. 2. Stamkort i bilag 13

kan indgå i oplysningerne om virksomhedens affaldshåndtering i grønne

regnskaber og EMAS- og ISO-redegørelser.

Denne

vejledning er hovedsageligt skrevet til de virksomheder, der er omfattet af §

18. Men vejledningen kan også med fordel benyttes af kommuner, amter,

affaldsselskaber og erhvervsaffaldskonsulenter.

Formål

Stamkortet tjener

følgende formål:

-

Virksomhederne –

sætter mere fokus på affaldsproduktionen

-

Kommuner – letter

tilsynsopgaver samt affaldsplanlægning og kortlægning

-

Miljøstyrelsen – bedre

analyser af affaldsmængder og affaldsfraktioner i specifikke brancher eller

virksomhedstyper.

For

virksomhederne vil stamkortet sætte fokus på virksomhedernes affald, dets

indhold af miljøbelastende stoffer og muligheden for at øge sorteringen af

affaldet på virksomheden med henblik på øget genanvendelse. Virksomhedens

ressourceforbrug og produktionsproces kan måske indrettes mere

hensigtsmæssigt,

eller affaldet kan sorteres bedre, hvilket kan medføre en økonomisk såvel som

miljømæssig gevinst.

Kravet

om stamkort blev gennemført ved bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om

affald, som trådte i kraft den 15. juli 2000.

Stamkortet stiller et formkrav til en allerede eksisterende

forpligtelse. Affaldsbekendtgørelsens § 48 stiller i forvejen krav om at

virksomhederne skal kunne afgive ”alle” oplysninger om

affaldshåndteringen.

Virksomheder, der producerer farligt affald skal desuden føre et register

over

dette affald ifølge affaldsbekendtgørelsens § 53. Formkravet skal sikre, at

de

lovpligtige oplysninger kan afgives på en ensartet måde

Kommunerne

og amtsrådene vil kunne bruge oplysningerne i forbindelse med tilsyn,

affaldsplanlægning

og kortlægning. Miljøstyrelsen vil bruge data til branche specifikke

analyser.

Det er således intentionen, at oplysningerne fra stamkortene skal indgå i

analyser af sammensætningen af affald i specifikke brancher eller

virksomhedstyper. Til det formål kan det være nyttigt med tidsserier, der går

ud over ét år. Analyserne vil sikre, at myndighederne fremover bliver bedre

til

at målrette initiativerne på affaldsområdet.

Tilsyn

Det

er tilsynsmyndigheden, der kontrollerer og håndhæver kravet om registrering

af

stamkortdata.

Læsevejledning

Denne

vejledning i registrering på stamkort beskriver :

-

Hvem er omfattet af

bestemmelserne

-

Hvilke oplysninger

skal registreres

-

Dispensationsmuligheder

mv.

-

En række eksempler på

registreringer

Virksomheder,

som skal føre stamkort, er nærmere beskrevet i bilag A.

I

bilag B findes et blankt stamkort, der kan kopieres, hvis man ikke vil

benytte

det elektroniske stamkort på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk/affald/Affald/stamkort.xls. Bilag B er baseret på bilag 13 og 14

fra

affaldsbekendtgørelsen.

Eksempler

på udfyldte stamkort findes i bilag C.

Bilag

D indeholder ISAG- kodelister.

Bilag

E indeholder landekoder for Europa og OECD-lande.

Endelig

kan man finde henvisninger og links til relevante kilder til bekendtgørelser

mv. i bilag F.

2 Registrering på stamkort

2.1

Hvem skal registrere

Anmeldelses-

og godkendelsespligtige virksomheder skal registrere oplysninger over deres

egen

affaldsproduktion jf. affaldsbekendtgørelsens

§18. Registreringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at

kunne udfylde et stamkort. Virksomheder, der er omfattet af

registreringspligten, er nærmere beskrevet i bilag A.

Virksomheder,

som erhvervsmæssigt håndterer eller behandler affald for andre, skal

ikke

registrere data for dette affald.

Det skyldes, at dette affald i forvejen er omfattet af anden registrerings-

og

indberetningspligt, fx transportør

-

eller ISAG- registreringer.

2.2 Hvordan skal der registreres

Oplysningerne

skal registreres efter forskrifterne i bilag 13 og bilag 14 i

affaldsbekendtgørelsen.

Bilagene er, med enkelte kommentarer, gengivet i bilag B.

Affaldsstrøm

I

praksis indebærer dette, at virksomheden hvert år skal registrere data til

mindst ét stamkort for hver affaldsstrøm i virksomhedens affaldsproduktion.

Med

affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til specifik behandlingsform. Dette

felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget behov.

Der

skal registreres oplysninger for hver ensartet affaldsstrøm, der forlader

virksomheden.

Eksempelvis skal en produktionsvirksomhed, der sorterer sit affald i følgende

affaldsstrømme:

-

dagrenovation

-

kontorpapir

-

jern og metal

-

pap

-

plastemballager

-

skæreolier

-

elektriske og

elektroniske produkter,

inden

det afleveres til transportør, udarbejde og ajourføre i alt 6 stamkort. Der

skal ikke føres stamkort over dagrenovation pga. den komplekse sammensætning.

Såfremt

der sker ændringer i virksomhedens affaldsstrøm, f.eks. i forbindelse med at

virksomheden begynder at udsortere flere affaldsfraktioner eller ændrer sin

produktion, så der kommer nye ensartede affaldsfraktioner, skal der

registreres

oplysninger til stamkort over disse.

Formkrav

Oplysningerne

skal kunne leveres til myndighederne på det format for stamkort, som er

fastsat

i affaldsbekendtgørelsens bilag 13 og som fremgår af bilag B til denne

vejledning. Den løbende registrering af oplysningerne til stamkortet kan

derimod udmærket ske på anden form. For eksempel i et internt miljøstyrings-

eller regnskabssystem.

Virksomheden

skal blot være i stand til umiddelbart at kunne levere data i det påkrævede

format, jf. bilag B. I denne forbindelse kan det være en fordel, hvis

virksomheden hvert år udfylder et eller flere stamkort til brug for

tilsynsmyndigheden, så det er godtgjort, at virksomheden kan levere de

krævede

informationer.

Oplysningerne

skal registreres første gang for 2001 og skal opbevares i mindst 5 år.

Dokumentation

Stamkortets

oplysninger og dokumentation for disse skal efter anmodning indberettes til

kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen.

Dokumentationen

skal være tilstrækkelig til fx at kunne verificere den angivne mængde affald

over året og indholdet af miljøbelastende stoffer. Dokumentationen svarer til

den dokumentation, der eksempelvis kræves i forbindelse med klassificering af

affaldet samt overholdelse af anden miljølovgivning fx slambekendtgørelsen.

Der

er dermed tale om informationer, bilag, aftaler eller analyser, som ligger

bag

registreringen af oplysningerne på stamkortene. Det kan være nødvendigt at

udføre analyser af affaldet for at kunne registrere oplysninger om indholdet

af

miljøbelastende stoffer.

I

forbindelse med registreringen og/eller udarbejdelse af stamkort anbefales,

at

virksomheden gennemgår sit nuværende dokumentationsmateriale (f.eks.

fakturaer

fra affaldstransportører), og at virksomheden på grundlag heraf, og eventuelt

i

samarbejde med sin affaldstransportør, etablerer rutiner for opsamling af

oplysninger til brug for stamkortene.

Farligt affald

For

farligt affald gælder særlige regler for dokumentation. Efter anmodning fra

kommunal bestyrelsen påhviler det affaldsproducenten at tilvejebringe

dokumentation for, at alt frembragt affald er klassificeret korrekt i

overensstemmelse med bilag 3 og 4 i affaldsbekendtgørelsen. Det vil sige, at

for affald, hvor der kan rejses tvivl om affaldets klassificering, skal

affaldsproducenten – på kommunalbestyrelsens anmodning – fremlægge

grundig

dokumentation for affaldets sammensætning og egenskaber.

En

anmodning vil typisk være relevant i de tilfælde, hvor affaldstypen står

opført

som farlig på affaldslisten, og affaldsproducenten konkret klassificerer

affaldet som ikke farligt. Såfremt der er overensstemmelse mellem listen og

affaldsproducentens klassificering, vil behovet for dokumentation være

mindre.

I

affaldslisten vil mange affaldstyper være angivet ved såvel en farlig som en

ikke-farlig indgang. Herefter vil en anmodning typisk være relevant, såfremt

affaldsproducenten klassificerer affaldet anderledes, end det tidligere har

været tilfældet.

Det

er vigtigt af hensyn til sikkerheden ved den efterfølgende håndtering af

affaldet og for at få den korrekte behandling af affaldet, at affaldets

egenskaber og sammensætning er tilfredsstillende undersøgt.

Det

er efter affaldsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, nr. 20 strafbelagt at undlade

at

tilvejebringe dokumentation for korrekt klassificering efter § 52.

Det

anbefales, at der i videst muligt omfang anvendes akkrediterede laboratorier

ved udtagning, opbevaring, forbehandling og analysering af prøver af

affaldet.

Det kan være virksomhedens eget laboratorium såvel som eksterne laboratorier.

Et

mangelfuldt datagrundlag fra affaldsproducenten om affaldets sammensætning og

egenskaber kan medføre, at affaldet ud fra et forsigtighedsprincip må

klassificeres og håndteres som farligt affald, indtil der foreligger

tilfredsstillende dokumentation.

Kommunalbestyrelsen

afgør, om dokumentationen er fyldestgørende. Affaldet skal besidde blot én af

de egenskaber, der gør affaldet farligt. Udover at fremlægge dokumentation

for

affaldets sammensætning skal der redegøres for samtlige relevante egenskaber,

navnlig såfremt affald markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens

bilag 2 ”Listen over affald” i det konkrete tilfælde klassificeres

som

ikke–farligt.

Såfremt

affaldets egenskaber ikke er fyldestgørende afklaret, bør det ske hurtigst

muligt, og affaldet bør i mellemtiden håndteres som farligt affald.

Til

brug for kommunal bestyrelsens arbejde skal opmærksomheden henledes på

kommunalbestyrelsens

mulighed for at indhente supplerende oplysninger via Produktregisteret.

Miljøstyrelsen har i samarbejde med Arbejdstilsynet et produktregister, som

indeholder oplysninger om sammensætningen af ca. 50.000 kemiske produkter,

som

er klassificeret som farlige ifølge kemikaliereglerne. Oplysningerne kan fås

ved skriftlig henvendelse til Miljøstyrelsen.

Grønt regnskab

Visse

virksomheder er omfattet af pligten til at udarbejde et grønt regnskab

. Ved udarbejdelsen af et grønt regnskab

er det et krav, at oplysninger om miljøforhold

skal

omfatte oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og

–håndtering, herunder oplysninger om

:

-

den samlede

affaldsmængde,

-

hvilke mængder der går

til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering,

-

opdeling af

affaldsmængden på væsentlige fraktioner og

-

virksomhedens indsats

til sortering af affaldet.

De

registreringer, som disse virksomheder foretager til brug for stamkort, kan

derfor med fordel benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne

regnskab.

Registreringer

til brug for stamkort kan også indgå i redegørelser i forbindelse med EMAS-

og ISO- ordninger.

2.3 Udfyldelse af stamkort

For

hver affaldsstrøm skal der registreres oplysninger om:

1. Dato

Samtlige

stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med dato for

udfyldelsen og oplysning om navnet på den person, der har udfyldt stamkortet.

2. Grundoplysninger

Virksomhedens P-nummer:

Et

P- nummer er en entydig identifikation af en virksomheds produktionssteder.

Virksomhedens P- nummer kan findes i Det Centrale Virksomhedsregister på

www.CVR.dk.

Såfremt den geografiske adresse, hvor affaldsproduktionen finder sted, ikke

er

registreret med eget P-nummer i CVR, skal virksomheden rette henvendelse til

Danmarks Statistik med henblik på en ajourføring af registreringen.

Det

vil kunne forekomme, at en virksomheds aktivitet ikke meningsfuldt kan

henføres

til en bestemt adresse og dermed et P-nummer. I disse tilfælde angives i

stedet

virksomhedens CVR-nummer.

Virksomhedens navn:

Virksomhedens

navn ifølge CVR- registeret.

Virksomhedens kontakt

person:

Den

person, som myndigheden kan kontakte med spørgsmål vedrørende virksomhedens

affaldsstrømme. Kan i praksis være den samme som den person, der har udfyldt

stamkortet, men kan også være en anden ansvarlig person i virksomheden.

Identifikation af affaldsstrøm:

Navn

på affaldsstrømmen. Med affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til

specifik

behandlingsform. Dette felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget

behov.

Stamkort nummer:

Det

nummer, som det pågældende stamkort har i virksomhedens serie af stamkort for

det pågældende år, f.eks. 4.

Antal stamkort i alt:

Det

antal stamkort, som virksomheden har i alt for det pågældende år, f.eks. 8.

Dækker året:

Her

angives det kalenderår, som stamkortet vedrører, f.eks. 2001.

3. Affaldstype:

Her

skal ved afkrydsning i det relevante felt angives, hvorvidt affaldsstrømmen

er

erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald eller behandlingsrest.

Bemærk,

at der ikke skal føres stamkort for dagrenovation.

Følgende

lægges til grund:

Erhvervsaffald

består af affald fra

handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Dvs.

kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra såvel servicevirksomheder

som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge- og anlægsaffald. Husdyrgødning

og

halm betragtes i denne forbindelse ikke som affald.

Emballageaffald

består i denne sammenhæng

af sorteret affald, som har været brugt som emballage og som bliver indsamles

med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og pap, træ

samt jern og metal.

Farligt affald

består i denne sammenhæng

af affald, der er udsorteret særskilt på grund af risikoen for f.eks. brand-,

sundheds- eller miljøfare ved affaldshåndteringen. Affald, som er opført på

affaldslisten i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og markeret som farligt

affald,

og som opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, samt

affald

i øvrigt, der opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, er

farligt affald.

Behandlingsrest

består af affald fra

energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (fx. slagger, flyveaske og andet

røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (fx. slam, sand og ristestof) og

behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder oparbejdning (fx.

forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).

4. Affaldsfraktion niveau 1 og 2:

Her

anføres den relevante ISAG-kode og betegnelse. Listen over ISAG-koder og

tilhørende navne på affaldsfraktion niveau 1 og 2 findes i

affaldsbekendtgørelsens

bilag 8, der er gengivet i bilag D i denne vejledning.

Eksempler:

a)

Affaldsfraktion

niveau 1: 79.00 Elektriske og elektroniske produkter.

b)

Affaldsfraktion

niveau 1: 52.00 Plast

Affaldsfraktion

niveau 2: 52.04 PET

5. EAK-kode:

For

farligt affald angives her EAK- koden og det tilhørende navn på den

pågældende

affaldsart, fx. 06 09 01 00 Fosfatgips.

EAK-koderne

fremgår af det Europæisk Affalds Katalog eller Affaldslisten. De gældende

EAK-koder fremgår af bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen, mens den nye

Affaldsliste, som forventes af træde i kraft i 2004, kan findes på

Miljøstyrelsens hjemmeside:

http://www.m

s

t.dk/affald/word/Listen%

2

0over%20affald%20-%20officielve

r

sion___.doc

6. Mængde og enhed:

Her

anføres den samlede årlige mængde i kg eller tons for affaldsstrømmen. Hvis

virksomheden kun er i besiddelse af oplysninger om volumen, skal der

foretages

en omregning efter bedste skøn.

Nedenstående

vejledende

omregningsfaktorer

kan

anvendes i forbindelse med bedste skøn:

Folie

af plast: 30-35 kg/m

3

Kilde:

Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1, 1998, Genanvendelse af transportemballager

af

plast.

Aviser: 144 kg/m

3

Reklamer

og tryksager: 163 kg/m

3

Kilde:

Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2000, Indsamling af papir til genanvendelse

fra husholdninger.

Bølgepap

presset i container: 177 kg/m

3

Bølgepap

presset i baller: ca. 500 kg/m

3

Kilde:

Miljøstyrelsens Husholdningskontor.

Glas

i ”igloer” eller lign. beholdere: 325 kg/m

3

Glas

lastet i lastbil: 390 kg/m

3

Hårde

plastemballager i container: 28 kg/m

3

Hårde

plastemballager lastet i lastbil: 68 kg/m

3

Metalemballager

i container: 80 kg/m

3

Aviser

og tidsskrifter, komprimeret i skraldebil. 475 kg/m

3

Pap:

30 kg/m

3

Elektronikskrot

til demontage: 235 kg/m

3

Lysstofrør:

135 kg/m

3

Små

batterier: 1375 kg/m

3

Bilbatterier:

1460 kg/m

3

Dæk;

personbil: 110 kg/m

3

Dæk;

lastbil: 140 kg/m

3

Dæk;

blandet personbil/lastbil: 120 kg/m

3

Dæk;

traktor: 150 kg/m

3

Dæk;

entreprenørmaskiner: 180 kg/m

3

Dæk;

massive (truckdæk): 280 kg/m

3

Brændbart

industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 32 kg/m

3

Brændbart

industriaffald, komprimeret i skraldebil: 275 kg/m

3

Blandet

industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 46 kg/m

3

Blandet

industriaffald, komprimeret i skraldebil: 370 kg/m

3

Brændbart

industriaffald i container: 100 kg/m

3

Blandet

industriaffald i container: 145 kg/m

3

Bygge-

og nedrivningsaffald:

-

Blandet affald: 120

kg/m

3

-

Brændbart affald: 50

kg/m

3

-

Gips: 235 kg/m

3

-

Skrot: 190 kg/m

3

-

Beton: 1425 kg/m

3

-

Letbeton: 280 kg/m

3

-

Tegl: 955 kg/m

3

-

Opbrudt asfalt: 1170

kg/m

3

Kilde:

Svenska Renhållings Verks Foreningen Utveckling, Rapport 00:12, ISSN

1404-4471.

7. Affaldstransportør (CVR-nummer og navn):

Her

anføres CVR- nummer og navn på den eller de transportører, som virksomheden

har

kontrakt med, og som i det pågældende år har transporteret affaldet. Hvis der

er anvendt flere transportører, angives CVR-nummer og navn på alle

transportører.

8. Affaldsbehandlingsanlæg (CVR-nummer og navn):

Her

anføres CVR- nummer og navn på de(t) affaldsbehandlingsanlæg, der har

behandlet

affaldet. I tilfælde af eksport angives navn og adresse på det udenlandske

behandlingsanlæg, herunder en landekode for det pågældende land, jf. bilag 10

i

affaldsbekendtgørelsen, der er gengivet i bilag E til denne vejledning.

9. Miljøbelastende stoffer:

Her

angives det, hvorvidt affaldet kan tænkes at indeholde en række

miljøbelastende

stoffer.

Der

skal sættes kryds ud for de stoffer, der kan tænkes at findes i affaldet. Der

er ikke fastsat minimumsgrænser for, hvornår affaldet kan siges at indeholde

de

angivne miljøbelastende stoffer. Afkrydsningen kan enten baseres på et

kvalificeret skøn i relation til virksomhedens kendskab til inputstofferne i

virksomhedens produktionsproces, forespørgsler til underleverandørere eller

på

analyser af affaldet.

10. Potentialer

Formålet

med potentialerne er at henlede virksomhedens opmærksomhed på, om det er

muligt

at sortere virksomhedens affald i flere fraktioner. Det vil sige, at

virksomheden skal angive en vurdering af, hvor stor en %-del af den enkelte

affaldsfraktion, som består af fx. papir og pap, glas, plast, jern og metal

og

forbrændingsegnet affald. Det er ikke meningen, at virksomheden skal splitte

sammensatte produkter for at finde ud af indholdet af fx papir og plast i

disse. Men virksomheden skal blive mere opmærksom på, om der fx kommer rent

papir i en container med blandet affald. Erfaringen viser, at det er muligt

at

spare penge , hvis flere fraktioner udsorteres til genanvendelse fremfor at

blive forbrændt eller deponeret.

2.4 Dispensation

Bekendtgørelsen

åbner mulighed for, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om at

en virksomhed skal føre stamkort over sin affaldsproduktion. Der kan

imidlertid

kun forventes dispensation, hvis der er meget tungtvejende argumenter.

Ønsker

virksomheden at søge dispensation for §§ 18 og 19 i affaldsbekendtgørelsen,

skal der indgives en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsen, Strandgade 29,

1401 København K.

Ansøgningen

skal indeholde en udførlig redegørelse om baggrunden for ansøgningen om

dispensation, og ansøgningen skal præcist angive, hvilke bestemmelser, der

søges dispensation for.

Bilag A

Virksomheder, der skal føre stamkort

I

henhold til affaldsbekendtgørelsen skal en række virksomheder føre register

over deres affaldsproduktion. De virksomheder, der er registreringspligtige,

er

de virksomheder der optræder enten i

bilag

1 i bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003, bekendtgørelse om godkendelse af

listevirksomheder, der er den seneste revision af bekendtgørelse nr. 807 af

25.

oktober 1999, om godkendelse af listevirksomheder,

eller

bilag

1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end

listevirksomhed med senere ændringer.

Disse

to bilag er gengivet sidst i dette bilag. De omfattede virksomheder er de

fleste typer af fremstillingsvirksomheder i Danmark, samt virksomheder inden

for kraft- og varmeproduktion, husdyrproduktion og dambrug,

affaldsvirksomheder, motorbaner og flyvepladser samt en række andre

listevirksomheder, herunder industriel udvinding eller fremstilling af

protein

eller pektin, biotek-virksomheder, virksomheder med risikobetonede

aktiviteter,

krematorieanlæg og udendørs skydebaner.

For

en række virksomhedskategorier er der anført mindstegrænser fx. til

produktionsareal for, hvornår en virksomhed er omfattet af pligten til at

føre

stamkort.

Miljøstyrelsen

anbefaler affaldsproducenter at gennemgå de to bilagslister neden for meget

grundigt. Såfremt en virksomhed er omfattet af

mindst én af listerne, er den omfattet af kravet om at registrere data

til stamkort.

Bilag 1 i bekendtgørelse nr.

652 af 3. juli 2003 om godkendelse af virksomheder.

Liste over godkendelsespligtig virksomhed

A. Fremstilling,

forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal

1.

Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)

2

a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr.

dag. (i) (a)

2

b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig

20 tons pr. dag. (a)

3

a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -

herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,

støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 tons

pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a)

3

b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -

herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,

støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end

eller

lig 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af

virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)

4

a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -

herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,

støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 tons

pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a)

4

b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -

herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,

støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end

eller

lig 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse

af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.

(a)

5.

Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater

og

sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller

elektrolytiske

processer. (i) (a)

6.

Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den

samlede

indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)

7

a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder

varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges

smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)

7

b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder

varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges

smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.

8

a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og

plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det

samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og

aftræksbade) overstiger 30 m 3 . (i) (i)

8

b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og

plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det

samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og

aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m 3 . Dog undtaget virksomheder af

håndværksmæssig karakter.

9.

Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder

slibning,

sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller,

når

den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr.

time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre

metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af

organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er

omfattet

af J7.

10.

Stålskibsværfter og flydedokke.

11.

Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller

metaller

med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover.

12.

Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)

13.

Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte

kredsløb.

14.

Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)

B. Forarbejdning af visse råstoffer

1.

Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)

2.

Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere

end 20.000 tons pr. år.

3.

Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling

af

glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer,

inklusive

fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons

pr.

dag. (i) (a)

4.

Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks.

tagsten,

mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør,

samt

molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75

tons

pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere

end

4 m 3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m 3 . (i)

5

a. Kalcinering af flint.

5

b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske

råmaterialer.

5

c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit

ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)

5

d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest.

(i)

(a)

C. Indvinding og behandling af mineralolie,

mineralolieprodukter, asfalt og naturgas

1.

Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af

mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

2.

Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og

gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)

3.

Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m 3 . Opl Oplag af

mineralolieprodukter på mere end 10.000 m 3 .

4.

Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en

produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold

forarbejdning af rene stenmaterialer. (a)

5.

Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a)

6.

Tjæredestillationsanlæg. (a)

D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.

1

a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller

organiske

eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder

enzymer. (i) (a)

1

b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske

processer

fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller

mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske

kemiske

stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)

2.

Petrokemisk industri. (i) (a)

3.

Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)

4

a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller

lægemidler. (i) (a)

4

b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske

processer

fremstiller lægemidler. (a)

5

a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller

farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til

levnedsmiddelindustrien. (i)

5

b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske

processer

fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder

til

levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000

tons

pr. år.

6

a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller

biocider.

(i) (a)

6

b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler

eller biocider. (a)

7.

Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en

produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.

8.

Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet

på

mindst 3.000 tons pr. år. (a)

9.

Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast,

pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af

plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

10.

Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning,

ekstrudering,

herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af

plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller

produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5

tons pr. dag.

11.

Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)

(a)

12.

Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til

forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, b ortset fra

virksomheder der er omfattet af J7.

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer,

foderstofproduktion og trykkerier

1.

Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i)

(a)

2.

Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)

3.

Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier

på

papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten

til

forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra

anlæg der er omfattet af J7.

4.

Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter

fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000

kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for

produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år.

Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.

5.

Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.

6

a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller

mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en

behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)

6

b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller

mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en

behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 tons pr. dag. Virksomheder,

der

foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.

7.

Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time.

Grønttørring

og grøntpilleproduktion. (a)

8

a.

a)

Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske

olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300

tons

pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

b)

Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter

på

mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

c)

Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere

end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)

d)

Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af

færdige

produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

e)

Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige

produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

f)

Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter

på

mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

g)

Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end

300

tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

h)

Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på

fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en

kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i

gennemsnit på kvartalsbasis. (i)

8

b.

a)

Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske

olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end

eller

lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget

margarinefabrikker. (a)

b)

Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter

på

mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

c)

Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på

mindre

end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)

d)

Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til

produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og

mindst 50 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

e)

Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige

produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag

i

gennemsnit på kvartalsbasis.

f)

Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter

på

mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

g)

Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end

eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.

9.

Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller

overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske

opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er

omfattet af J7.

F. Oparbejdning af animalske råvarer

1

a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50

tons pr. dag. (i) (a)

1

b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 tons fjerkræ pr. år. (a)

2.

Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på

fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra

mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75

tons

pr. dag. (i)

3

a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,

blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet

på

mere end 10 tons pr. dag. (i) (a)

3

b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,

blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)

4

a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12

tons pr. dag. (i) (a)

4

b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end

eller lig 12 tons pr. dag. (a)

5 a.

Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende

mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere

end

200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og

virksomheder

for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)

5

b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde

af

mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 tons og mere end eller

lig

100 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

6.

Fiskemelsfabrikker. (a)

7

a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,

herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion

af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

7

b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,

herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion

af færdige produkter på højst 75 tons pr. dag og mindst 10 tons pr. dag.

8.

Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller

muslingeskaller. (a)

G. Kraft- og varmeproduktion

1.

Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en

samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)

2.

Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg

med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

3.

Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er

baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW

og

5 MW.

4

Koksværker. (i) (a)

5.

Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)

H. Motorbaner og flyvepladser

1.

Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget

lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til

den

indledende praktiske køreundervisning. (a)

2.

Lufthavne og flyvepladser. (a)

I. Husdyrproduktion og dambrug

1.

Anlæg til husdyrproduktion for mere end

a)

250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer

fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg,

b)

100 dyreenheder i slagtekyllinger,

c)

230 dyreenheder i æglæggende høns, eller

d)

210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg).

Antal

dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om

erhvervsmæssigt dyre-hold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 2, nr.

11. (i)

2.

Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation

og

uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)

3.

Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra

fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til

vandløb, søer eller havet. (a)

J. Andre listevirksomheder

1.

Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (a)

2.

Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af

produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov

om miljø og genteknologi. (a)

3

a. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol

med

risikoen for større uheld med farlige stoffer. (a)

3

b. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol

med

risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ikke i forvejen er

omfattet

af et punkt på denne liste.

4.

Krematorieanlæg.

5.

Udendørs skydebaner.

6.

Forlystelsesparker.

7.

Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter

under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på

afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering,

kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til

organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr.time eller mere end 200 tons

pr. år. (i)

K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald

1

a. Anlæg der nyttiggør farligt affald

2)

efter en af metoderne R 1 -

R 12, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen

3)

.

(i) (i) (a)

1)

1

b. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 –

D13,

som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen

3)

. (i) (a)

1

c. Anlæg for o mlastning eller ompakning eller oplagring af farligt affald

forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse

4)

. (a)

2

a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling

5)

af

ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)

(a)

2

b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling

5)

af

ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 tons affald

pr.

dag. (a)

2

c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af

ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse

4)

. (a) (a)

2

d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag

6B til affaldsbekendtgørelsen

3)

, bortset fra de under K4 - K8

nævnte anlæg. (a)

2 e. Shredderanlæg. (i) (a)

3

a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald

pr.

dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse

af anlæg for deponering af inert affald

6)

. (i) (a)

3

b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 tons

affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000

tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald

6)

. (a)

3

c. Deponeringsanlæg for inert affald

6)

. (a)

4.

Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.

5.

Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder

omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af

affald

på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor

voluminet af hver container er på mindst 8 m 3 .

6.

Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder

husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for

tilførsel

af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og

slagteriaffald,

på 30 tons pr. dag eller derover.

7.

Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100

tons pr. år eller derover – bortset fra husdyrgødning.

8

a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende

affald

med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)

8

b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)

2)

Farligt affald som

defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni

2000 om affald.

3)

Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

4)

Bortskaffelse som defineret

i punkterne D1 – D13 i bilag 6A til Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse

nr. 619 af 27. juni 2000 om affald og nyttiggørelse som defineret i punkterne

R1 - R12 i bilag 6B til Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 619

af

27. juni 2000.

5)

Biologisk eller

fysisk-kemisk behandling som defineret i punkt D8 og D9 i bilag 6 A til

Miljø-

og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

6)

Ved inert affald forstås

affald, der ikke reagerer med andre stoffer. Eksempelvis tegl, beton, glas

mv.

Bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992

vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.

Liste over

anmeldelsespligtig virksomhed efter § 2.

A. Fremstilling,

forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal og plast.

51.

Guld- og sølvsmedier.

Kunststøberier. (2

) 2 .

52.

Støvfrembringende

overfladebehandling, herunder indendørs slibning, sandblæsning og

pulverlakering af emner af jern, stål eller metal, bortset fra motordrevne

køretøjer, når det støvfrembringende indendørs produktionsareal er mindre end

10 m2. Overfladebehandling af emner af jern, stål, metal, bortset fra

motordrevne køretøjer, med en kapacitet til forbrug af opløsningsmidler på op

til 6 kg pr. time. (4)

4 .

53.

Maskinfabrikker og

maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal på mellem 100 og

1000

m2. Virksomheder i øvrigt med forarbejdning af jern, stål eller metaller med

et

hertil indrettet produktionsareal på op til 1000 m2. (6, 7, 8)

6

.

54.

Elektrotekniske

virksomheder bortset fra fremstilling af trykte kredsløb og transformatorer.

(9)

8

.

55.

Metallisering af

plastgenstande. (11).

B. Forarbejdning af visse råstoffer m.v.

51.

Cementstøberier,

betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktionskapacitet på op til

20.000 tons. (4)

2

.

52.

Mørtelværker, grusværker

eller stenknuserier, som ikke er placeret ved indvindingsstedet. (3)

4

.

53.

Virksomheder til

fabrikation af porcelæn, fajance eller lervarer (herunder kaolinslemmerier)

med

en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn. (5).

54.

Anlæg for udvinding eller

oparbejdning af salte fra undergrunden. (7).

55.

Virksomheder for

fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. (8).

C. Indvinding og behandling af mineralolie,

mineralolieprodukter, asfalt og naturgas.

51.

Asfaltfabrikker og anlæg

til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på op til 10

tons

i timen. Anlæg til kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (4)

4 .

52.

Gasværker og koksværker.

(3).

53.

Formbrændselsfabrikker.

(8).

D. Kemisk fabrikation,

limfabrikation m.v.

51.

Ikke-godkendelsespligtige

anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter,

mellemprodukter

eller kemiske stoffer og oplag af disse. (1)

1 .

52.

Anlæg for fremstilling af

farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til

levnedsmiddelindustrien, med en samlet årlig produktionskapacitet på op til

3.000 tons. (5)

5 .

53.

Sæbefabrikker,

vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en årlig

produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (7)

7 .

54.

Anlæg for fremstilling af

farver, lak eller lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3.000 tons.

(8, 13)

8

.

55

. Fotografisk industri og

fotografiske laboratorier for fremkaldelse af mere end 1000 m2 film pr. år

eller for fremstilling af mere end 4000 m2 papirbilleder pr. år. (9).

56.

Virksomheder for aftapning

eller pakning af kemikalier eller produkter bortset fra bekæmpelsesmidler.

(11)

6 .

57.

Virksomhed for presning,

ekstrudering eller fiberarmering af plastvarer med kapacitet til et forbrug

af

færdigreageret plast på op til 100 kg pr. dag. Virksomhed for belægning med

plast. (12)

9 .

58.

Fremstilling af skumplast

og andre polymere materialer, når produktionskapaciteten er på op til 100 kg

pr. dag. (14)

10 .

E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer,

foderstofproduktion og trykkerier.

51

. Rotations-, off-set-,

serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvare-,

kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af

opløsningsmidler

på op til 6 kg pr. time. (3)

3 .

52.

Savværker med kapacitet for

en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) af

nåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet

for produktion af nåle- og løvtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse

(Kfm).

(5)

4 .

Møbelfabrikker

og maskinsnedkerier. Bygningssnedkerier med et nettoproduktionsareal på mere

end 200 m2. (5)

A.4 .

53.

Gummivarefabrikker med en

årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1.000 tons. (6)

5 .

54.

Margarinefabrikker. (10)

7 .

55.

Virksomhed for behandling

eller forarbejdning af korn og frø. (11)

8.

Virksomhed

for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet

på op til 6 tons i timen. (11, F.11)

8 .

56.

Brødfabrikker og

engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (13)

10 .

57.

Bryggerier og

mineralvandsfabrikker med en årlig produktionskapacitet på op til 150.000 hl.

Maltfabrikker

med en årlig produktionskapacitet på op til 10.000 tons. (14)

11 .

58.

Papirvarefabrikker,

kartonnagefabrikker. (4).

59.

Væverier, spinderier,

trikotagefabrikker. (8).

60.

Renserier og

erhvervsmæssigt drevne vaskerier. (9).

61.

Virksomheder for

fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grøntsagskonserves, dybfrosne

grøntsager med en produktion på mere end 1.000 tons pr. år. (20).

62.

Anlæg til vask eller

rensning af mere end 1.000 tons grøntsager pr. år. (21).

63.

Eddikefabrikker og sennepsfabrikker.

(22).

F. Oparbejning af animalske råvarer.

51.

Slagterier

for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til

5.000

tons fjerkræ. Tarmrenserier. (1)

1 .

52.

Pelsberederier. (3)

4 .

53.

Mejerier med kapacitet til

behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 150.000 tons.

Virksomheder for fremstilling af ost eller ostepulver, konsumisfabrikker og

tørmælksfabrikker, når de nævnte virksomheder har en produktionskapacitet til

behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 30.000 tons. (7)

5 .

54.

Virksomheder, bortset fra

fiskemelsfabrikker, der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder

konserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet på

mellem 2.000 og 3.000 tons. (9)

7 .

55.

Talgsmelterier,

fedtsmelterier og anlæg for raffinering af animalske olier eller fedtstoffer.

(4).

56.

Røgerier,

kødvarevirksomheder og slagter-og viktualievirksomheder (herunder butikker)

med

tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag. (6).

58.

Margarinefabrikker. (8).

59.

Lædervarefabrikker og skotøjsfabrikker. (12).

G. Kraft- og varmeproduktion

H.

Anlæg for motorkøretøjer.

51.

Garageanlæg og pladser til

kørende materiel i et antal af 3 eller derover i forbindelse med entreprenør-

eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer ( for mere end een linie),

terminaler og remiser for busser. Redningsstationer. (I.3).

I. Dyrehold samt dambrug.

51.

Åledambrug med fuld

recirkulering. (J.6)

2 .

J. Anden listevirksomhed.

51.

Ikke-industriel

fremstilling af protein, pektin eller enzymer (K.4)

1 .

52.

Indendørs skydebaner. (K.2)

5 .

K. Affald. Oplagring, deponering, behandling,

destruktion, genbrug m.v.

51.

Containerpladser med op til

4 containere. (G.1)

2 .

52

. Omlastestationer med en

kapacitet for daglig tilførsel af affald på op til 30 tons. (G.2)

6 .

53.

Komposteringsanlæg med

kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset

fra husdyrgødning. (G.2)

8 .

( ) henviser til listepunkt på den udgåede liste over

godkendelsespligtig virksomhed.

Tal

angivet med fed skrift henviser til tilsvarende virksomhed/listepunkt på

gældende liste over godkendelsespligtig virksomhed.

Bilag B

Blankt stamkort og definitioner af oplysningstyper –

Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere ændringer

Definition af oplysningstyper, der skal føres register

over jf. §18

De

i §18 nævnte virksomheder skal registrere tilstrækkelig oplysninger til at

kunne foretage en indberetning til myndighederne efter nedenstående

definitioner og efter forskrifterne i bilag 13.

1. Dato

Samtlige

stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med datoen for

udfyldelse. Derudover angives, hvem i virksomheden, der har udfyldt

stamkortet.

2. Grundoplysninger

Produktionsstedets

registreringsnummer hos Told*Skat (produktionsstedskode) angives.

Produktionsstedkoden er en 10 cifret kode. P- nummeret kan findes hos Det

Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden www.cvr.dk. Virksomhedens navn

samt

en kontaktperson angives.

3.

Stamkort

For

hver ensartet affaldsstrøm, der forlader virksomheden udfyldes årligt et

stamkort til beskrivelse af det forudgående års affaldshåndtering. Antallet

af

affaldsstrømme markerer herved graden af virksomhedens sortering.

En

række oplysninger om affaldet registreres på virksomheden jf. Punkterne 4 -

11.

Den terminologi, der skal anvendes, skal være ISAG-terminologien, defineret i

denne bekendtgørelse. ISAG- terminologi er betegnelsen for de kodelister, der

anvendes i ISAG- systemet, jf. bilag D i denne vejledning.

4. Affaldstype

Det

skal oplyses, hvilken af følgende affaldstyper stamkortet omhandler.

Erhvervsaffald

Består

af affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder,

herunder byggeaffald. Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner

fra

såvel servicevirksomheder som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge-

og anlægsaffald. Husdyrgødning og halm betragtes ikke som affald.

Emballageaffald

Består

i denne sammenhæng af sorteret affald, som har været brugt som emballage og

som

indsamles med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og

pap samt jern og metal.

Farligt

affald

Består

i denne sammenhæng af affald, der er indsamlet særskilt på grund af risikoen

for f.eks. brand-, sundheds- eller miljøfare ved

affaldshåndteringen. Farligt affald skal beskrives ved EAK-koder.

Behandlingsrest

Består

af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (f.eks. slagger,

flyveaske

og andet røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (f.eks. slam, sand og

ristestof) og behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder

oparbejdning (f.eks. forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).

5. Affaldsfraktion niveau 1 og 2

Affaldsfraktion

niveau 1 samt affaldsfraktion niveau 2, hvor affaldsfraktion niveau 1 er

markeret med *, skal oplyses af affaldsproducenten. Der angives den relevante

ISAG-kode. Definitioner og koder for affaldsfraktion niveau 1 og

affaldsfraktion

niveau 2 fremgår af bilag 8 i affaldsbekendtgørelsen. Hvor affaldsfraktion

niveau 1 er markeret med *, skal også angives en kode for affaldsfraktion

niveau 2. Kodelisterne fremgår af bilag D til denne vejledning.

6. EAK-kode

Farligt

affald skal beskrives ved angivelse af en kode fra det Europæiske

Affaldskatalog – en EAK- kode. Koden er vist i bilag 2 i

affaldsbekendtgørelsen.

For den gældende Affaldsliste henvises til bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.

For den nye liste, som forventes

at

træde i kraft i 2004, henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside, se bilag F i

denne vejledning.

7. Mængde og enhed

Oplysninger

skal angives i ton eller kg pr. år. Hvis der kun er oplysninger om volumen,

skal der foretages en omregning efter bedste skøn.

8. Affaldstransportør

Identifikation

af den affaldstransportør, som virksomheden har kontrakt med og som

bortskaffer

affaldet, ved angivelse af dennes navn og CVR-nummer. Dette

registreringsnummer

er en 8 cifret kode.

9.

Affaldsbehandlingsanlæg

Identifikation

af affaldsbehandlingsanlægget, hvor affaldet behandles ved angivelse af

anlæggets navn og CVR-nummer. Ved eksport af affaldet angives landekoden for

det land affaldet eksporteres til. Landekoden findes i bilag 10 i

affaldsbekendtgørelsen, og bilaget er gengivet i bilag E i denne vejledning.

10. Miljøbelastende stoffer

En

række miljøbelastende stoffer har vist sig at skabe problemer i

affaldsstrømmen.

Miljøministeriets

Erhversaffaldsstrategi identificerer følgende stoffer som særlig

problematiske:

-

Arsen og

arsenforbindelser.

-

Bly og

blyforbindelser.

-

Cadmium og

cadmiumforbindelser.

-

Kobber og

kobberforbindelser.

-

Krom og

kromforbindelser.

-

Nikkel og

nikkelforbindelser.

-

Kviksølv og

kviksølvforbindelser.

-

HFC.

-

Bromerede

flammehæmmere.

-

Organiske

tinforbindelser.

-

Kreosot og

kreosotforbindelser.

-

Phthalater.

-

Nonylphenolethoxylater*.

-

LAS*.

-

PAH*.

Oplysninger

om indhold af ovennævnte stoffer i affaldsstrømmen skal angives som Ja/Nej.

Stoffer

mærket med * opgives kun i forbindelse med slam.

11. Potentialer

Idet

der fokuseres på mulighederne for yderligere udsortering af affaldet, der

produceres på virksomheden ønskes oplysninger om

affaldets procentvise indhold af følgende

affaldsfraktioner, opgjort efter vægt:

-

Papir og pap.

-

Glas.

-

Plast med PVC.

-

Plast uden PVC.

-

Madspild/andet

organisk.

-

Jern og metal.

-

Autogummi.

-

Træ.

-

Andet genanvendeligt.

-

Jord og sten.

-

Elektriske og

elektroniske produkter.

-

CFC-holdige køleskabe

og frysere.

-

Forbrændingsegnet.

-

Ikke-forbrændingsegnet..

Bilag C

Eksempler på udfyldte stamkort

Bilag D

ISAG-kodelister

Dele

af bilag 8 fra affaldsbekendtgørelsen er gengivet i dette bilag.

Affaldsfraktions

niveau 1:

For

affaldsfraktioner, der er mærket med *, skal der også angives affaldsfraktion

niveau 2, se nedenfor.

Affaldsfraktioner niveau 2:

Bilag E

Landekoder for Europa og OECD-lande

Bilag

10 fra affaldsbekendtgørelsen er givet i dette bilag.

EU

001

Frankrig

920

Belgien

921

Luxembourg

003

Nederlandene

004

Tyskland

005

Italien

006

Det forenede Kongerige (Storbritanien, Nordirland, De britiske kanaløer

samt øen Man)

007

Irland

008

Danmark

009

Grækenland

010

Portugal

011

Spanien

030

Sverige

032

Finland

038

Østrig

Øvrige

Europa

041

Færøerne

406

Grønland

024

Island

028

Norge

037

Liechtenstein

039

Schweiz

043

Andorra

044

Gibraltar

045

Vatikanstaten

046

Malta

047

San Marino

052

Tyrkiet

053

Estland

054

Letland

055

Litauen

060

Polen

061

Den tjekkiske Republik

063

Slovakiet

064

Ungarn

066

Rumænien

068

Bulgarien

070

Albanien

072

Ukraine

073

Hviderusland

074

Moldova

075

Rusland

076

Georgien

077

Armenien

078

Aserbajdsjan

091

Slovenien

092

Kroatien

093

Bosnien-Hercegovina

094

Bosnien og Montenegro

096

Makedonien

OECD-lande

udenfor Europa

400

USA

404

Canada

412

Mexico

800

Australien

804

New Zealand

Bilag F

Henvisninger og nyttige links

Bekendtgørelser

kan hentes på

Retsinformations hjemmeside

www.

r

etsinfo.dk

Stamkort

. Excel- version af

stamkortet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link

http://www.mst.dk/affald/

A

ffald/stamkort.xls

Den nye

affaldsliste/EAK-koder

kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link

http://www.mst.dk/affald

/

word/Listen%20over%20affald%20-%20officielversion___.doc

Vejledning om farligt

affald.

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2002.

http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-242-3/pdf/87-7972-242

-3.PDF

Videncenter for Affald.

Bibliotek og

litteraturdatabase:

http://www.affaldsinfo.dk

Vejledning om grønne

regnskaber – til virksomheder og miljømyndigheder.

Vejledning fra

Miljøstyrelsen nr. 2, 2003.

http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-430-2/pdf/87-7972-430

-2.PDF

Lignende dokumenter