Vejledning i registrering på stamkort Nr. 1-2004
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning i registrering på stamkort
Nr. 1-2004
1
Baggrund
2 Registrering på
stamkort
2.1 Hvem skal registrere
2.2 Hvordan skal der registreres
2.3 Udfyldelse af stamkort
2.4 Dispensation
Bilag A Virksomheder,
der skal føre stamkort
Bilag B Blankt stamkort og definitioner af
oplysningstyper – Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere
ændringer
Bilag C Eksempler på
udfyldte stamkort
Bilag D
ISAG-kodelister
Bilag E Landekoder
for Europa og OECD-lande
Bilag F Henvisninger
og nyttige links
1. Baggrund
Af
affaldsbekendtgørelsen
fremgår
det af §18, at anmeldelses- og godkendelsespligtige virksomheder skal
registrere oplysninger over deres egen affaldsproduktion. Registreringen skal
indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udfylde et stamkort.
Læs alt
Efter affaldsbekendtgørelsens § 19 skal de registrerede oplysninger efter
anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller
Miljøstyrelsen.
Det er således ikke hensigten, at registreret indberettes pr. automatik til
tilsynsmyndigheden.
Bestemmelsernes ordlyd er følgende:
Anmeldelse, registrering og
indberetning af data om affald
Affaldsproducenter
§ 18.
Virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 367 af
10. maj 1992, vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed, samt
virksomheder, der er optaget på bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25.
oktober
1999
om godkendelse af listevirksomhed,
skal føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter
forskrifterne i bilag 13 og definitionerne i bilag 14 over fraktion, art,
mængde, og sammensætning af det producerede affald, herunder muligheder for
yderligere sortering, samt indhold af visse miljøbelastende stoffer.
Registret
skal første gang føres for året 2001. Registrets oplysninger og dokumentation
for disse skal opbevares i 5 år.
Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige
tilfælde dispensere for kravene til at føre et register efter stk. 1,
herunder
kravene til registreringens omfang.
§ 19.
Oplysninger registreret efter § 18, stk. 1, skal efter anmodning
indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen efter
forskrifterne i bilag 13.
Stk. 2. Stamkort i bilag 13
kan indgå i oplysningerne om virksomhedens affaldshåndtering i grønne
regnskaber og EMAS- og ISO-redegørelser.
Denne
vejledning er hovedsageligt skrevet til de virksomheder, der er omfattet af §
18. Men vejledningen kan også med fordel benyttes af kommuner, amter,
affaldsselskaber og erhvervsaffaldskonsulenter.
Formål
Stamkortet tjener
følgende formål:
-
Virksomhederne –
sætter mere fokus på affaldsproduktionen
-
Kommuner – letter
tilsynsopgaver samt affaldsplanlægning og kortlægning
-
Miljøstyrelsen – bedre
analyser af affaldsmængder og affaldsfraktioner i specifikke brancher eller
virksomhedstyper.
For
virksomhederne vil stamkortet sætte fokus på virksomhedernes affald, dets
indhold af miljøbelastende stoffer og muligheden for at øge sorteringen af
affaldet på virksomheden med henblik på øget genanvendelse. Virksomhedens
ressourceforbrug og produktionsproces kan måske indrettes mere
hensigtsmæssigt,
eller affaldet kan sorteres bedre, hvilket kan medføre en økonomisk såvel som
miljømæssig gevinst.
Kravet
om stamkort blev gennemført ved bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om
affald, som trådte i kraft den 15. juli 2000.
Stamkortet stiller et formkrav til en allerede eksisterende
forpligtelse. Affaldsbekendtgørelsens § 48 stiller i forvejen krav om at
virksomhederne skal kunne afgive ”alle” oplysninger om
affaldshåndteringen.
Virksomheder, der producerer farligt affald skal desuden føre et register
over
dette affald ifølge affaldsbekendtgørelsens § 53. Formkravet skal sikre, at
de
lovpligtige oplysninger kan afgives på en ensartet måde
Kommunerne
og amtsrådene vil kunne bruge oplysningerne i forbindelse med tilsyn,
affaldsplanlægning
og kortlægning. Miljøstyrelsen vil bruge data til branche specifikke
analyser.
Det er således intentionen, at oplysningerne fra stamkortene skal indgå i
analyser af sammensætningen af affald i specifikke brancher eller
virksomhedstyper. Til det formål kan det være nyttigt med tidsserier, der går
ud over ét år. Analyserne vil sikre, at myndighederne fremover bliver bedre
til
at målrette initiativerne på affaldsområdet.
Tilsyn
Det
er tilsynsmyndigheden, der kontrollerer og håndhæver kravet om registrering
af
stamkortdata.
Læsevejledning
Denne
vejledning i registrering på stamkort beskriver :
-
Hvem er omfattet af
bestemmelserne
-
Hvilke oplysninger
skal registreres
-
Dispensationsmuligheder
mv.
-
En række eksempler på
registreringer
Virksomheder,
som skal føre stamkort, er nærmere beskrevet i bilag A.
I
bilag B findes et blankt stamkort, der kan kopieres, hvis man ikke vil
benytte
det elektroniske stamkort på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk/affald/Affald/stamkort.xls. Bilag B er baseret på bilag 13 og 14
fra
affaldsbekendtgørelsen.
Eksempler
på udfyldte stamkort findes i bilag C.
Bilag
D indeholder ISAG- kodelister.
Bilag
E indeholder landekoder for Europa og OECD-lande.
Endelig
kan man finde henvisninger og links til relevante kilder til bekendtgørelser
mv. i bilag F.
2 Registrering på stamkort
2.1
Hvem skal registrere
Anmeldelses-
og godkendelsespligtige virksomheder skal registrere oplysninger over deres
egen
affaldsproduktion jf. affaldsbekendtgørelsens
§18. Registreringen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at
kunne udfylde et stamkort. Virksomheder, der er omfattet af
registreringspligten, er nærmere beskrevet i bilag A.
Virksomheder,
som erhvervsmæssigt håndterer eller behandler affald for andre, skal
ikke
registrere data for dette affald.
Det skyldes, at dette affald i forvejen er omfattet af anden registrerings-
og
indberetningspligt, fx transportør
-
eller ISAG- registreringer.
2.2 Hvordan skal der registreres
Oplysningerne
skal registreres efter forskrifterne i bilag 13 og bilag 14 i
affaldsbekendtgørelsen.
Bilagene er, med enkelte kommentarer, gengivet i bilag B.
Affaldsstrøm
I
praksis indebærer dette, at virksomheden hvert år skal registrere data til
mindst ét stamkort for hver affaldsstrøm i virksomhedens affaldsproduktion.
Med
affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til specifik behandlingsform. Dette
felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget behov.
Der
skal registreres oplysninger for hver ensartet affaldsstrøm, der forlader
virksomheden.
Eksempelvis skal en produktionsvirksomhed, der sorterer sit affald i følgende
affaldsstrømme:
-
dagrenovation
-
kontorpapir
-
jern og metal
-
pap
-
plastemballager
-
skæreolier
-
elektriske og
elektroniske produkter,
inden
det afleveres til transportør, udarbejde og ajourføre i alt 6 stamkort. Der
skal ikke føres stamkort over dagrenovation pga. den komplekse sammensætning.
Såfremt
der sker ændringer i virksomhedens affaldsstrøm, f.eks. i forbindelse med at
virksomheden begynder at udsortere flere affaldsfraktioner eller ændrer sin
produktion, så der kommer nye ensartede affaldsfraktioner, skal der
registreres
oplysninger til stamkort over disse.
Formkrav
Oplysningerne
skal kunne leveres til myndighederne på det format for stamkort, som er
fastsat
i affaldsbekendtgørelsens bilag 13 og som fremgår af bilag B til denne
vejledning. Den løbende registrering af oplysningerne til stamkortet kan
derimod udmærket ske på anden form. For eksempel i et internt miljøstyrings-
eller regnskabssystem.
Virksomheden
skal blot være i stand til umiddelbart at kunne levere data i det påkrævede
format, jf. bilag B. I denne forbindelse kan det være en fordel, hvis
virksomheden hvert år udfylder et eller flere stamkort til brug for
tilsynsmyndigheden, så det er godtgjort, at virksomheden kan levere de
krævede
informationer.
Oplysningerne
skal registreres første gang for 2001 og skal opbevares i mindst 5 år.
Dokumentation
Stamkortets
oplysninger og dokumentation for disse skal efter anmodning indberettes til
kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen.
Dokumentationen
skal være tilstrækkelig til fx at kunne verificere den angivne mængde affald
over året og indholdet af miljøbelastende stoffer. Dokumentationen svarer til
den dokumentation, der eksempelvis kræves i forbindelse med klassificering af
affaldet samt overholdelse af anden miljølovgivning fx slambekendtgørelsen.
Der
er dermed tale om informationer, bilag, aftaler eller analyser, som ligger
bag
registreringen af oplysningerne på stamkortene. Det kan være nødvendigt at
udføre analyser af affaldet for at kunne registrere oplysninger om indholdet
af
miljøbelastende stoffer.
I
forbindelse med registreringen og/eller udarbejdelse af stamkort anbefales,
at
virksomheden gennemgår sit nuværende dokumentationsmateriale (f.eks.
fakturaer
fra affaldstransportører), og at virksomheden på grundlag heraf, og eventuelt
i
samarbejde med sin affaldstransportør, etablerer rutiner for opsamling af
oplysninger til brug for stamkortene.
Farligt affald
For
farligt affald gælder særlige regler for dokumentation. Efter anmodning fra
kommunal bestyrelsen påhviler det affaldsproducenten at tilvejebringe
dokumentation for, at alt frembragt affald er klassificeret korrekt i
overensstemmelse med bilag 3 og 4 i affaldsbekendtgørelsen. Det vil sige, at
for affald, hvor der kan rejses tvivl om affaldets klassificering, skal
affaldsproducenten – på kommunalbestyrelsens anmodning – fremlægge
grundig
dokumentation for affaldets sammensætning og egenskaber.
En
anmodning vil typisk være relevant i de tilfælde, hvor affaldstypen står
opført
som farlig på affaldslisten, og affaldsproducenten konkret klassificerer
affaldet som ikke farligt. Såfremt der er overensstemmelse mellem listen og
affaldsproducentens klassificering, vil behovet for dokumentation være
mindre.
I
affaldslisten vil mange affaldstyper være angivet ved såvel en farlig som en
ikke-farlig indgang. Herefter vil en anmodning typisk være relevant, såfremt
affaldsproducenten klassificerer affaldet anderledes, end det tidligere har
været tilfældet.
Det
er vigtigt af hensyn til sikkerheden ved den efterfølgende håndtering af
affaldet og for at få den korrekte behandling af affaldet, at affaldets
egenskaber og sammensætning er tilfredsstillende undersøgt.
Det
er efter affaldsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, nr. 20 strafbelagt at undlade
at
tilvejebringe dokumentation for korrekt klassificering efter § 52.
Det
anbefales, at der i videst muligt omfang anvendes akkrediterede laboratorier
ved udtagning, opbevaring, forbehandling og analysering af prøver af
affaldet.
Det kan være virksomhedens eget laboratorium såvel som eksterne laboratorier.
Et
mangelfuldt datagrundlag fra affaldsproducenten om affaldets sammensætning og
egenskaber kan medføre, at affaldet ud fra et forsigtighedsprincip må
klassificeres og håndteres som farligt affald, indtil der foreligger
tilfredsstillende dokumentation.
Kommunalbestyrelsen
afgør, om dokumentationen er fyldestgørende. Affaldet skal besidde blot én af
de egenskaber, der gør affaldet farligt. Udover at fremlægge dokumentation
for
affaldets sammensætning skal der redegøres for samtlige relevante egenskaber,
navnlig såfremt affald markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens
bilag 2 ”Listen over affald” i det konkrete tilfælde klassificeres
som
ikke–farligt.
Såfremt
affaldets egenskaber ikke er fyldestgørende afklaret, bør det ske hurtigst
muligt, og affaldet bør i mellemtiden håndteres som farligt affald.
Til
brug for kommunal bestyrelsens arbejde skal opmærksomheden henledes på
kommunalbestyrelsens
mulighed for at indhente supplerende oplysninger via Produktregisteret.
Miljøstyrelsen har i samarbejde med Arbejdstilsynet et produktregister, som
indeholder oplysninger om sammensætningen af ca. 50.000 kemiske produkter,
som
er klassificeret som farlige ifølge kemikaliereglerne. Oplysningerne kan fås
ved skriftlig henvendelse til Miljøstyrelsen.
Grønt regnskab
Visse
virksomheder er omfattet af pligten til at udarbejde et grønt regnskab
. Ved udarbejdelsen af et grønt regnskab
er det et krav, at oplysninger om miljøforhold
skal
omfatte oplysninger om virksomhedens affaldsproduktion og
–håndtering, herunder oplysninger om
:
-
den samlede
affaldsmængde,
-
hvilke mængder der går
til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponering,
-
opdeling af
affaldsmængden på væsentlige fraktioner og
-
virksomhedens indsats
til sortering af affaldet.
De
registreringer, som disse virksomheder foretager til brug for stamkort, kan
derfor med fordel benyttes i forbindelse med udarbejdelsen af det grønne
regnskab.
Registreringer
til brug for stamkort kan også indgå i redegørelser i forbindelse med EMAS-
og ISO- ordninger.
2.3 Udfyldelse af stamkort
For
hver affaldsstrøm skal der registreres oplysninger om:
1. Dato
Samtlige
stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med dato for
udfyldelsen og oplysning om navnet på den person, der har udfyldt stamkortet.
2. Grundoplysninger
Virksomhedens P-nummer:
Et
P- nummer er en entydig identifikation af en virksomheds produktionssteder.
Virksomhedens P- nummer kan findes i Det Centrale Virksomhedsregister på
www.CVR.dk.
Såfremt den geografiske adresse, hvor affaldsproduktionen finder sted, ikke
er
registreret med eget P-nummer i CVR, skal virksomheden rette henvendelse til
Danmarks Statistik med henblik på en ajourføring af registreringen.
Det
vil kunne forekomme, at en virksomheds aktivitet ikke meningsfuldt kan
henføres
til en bestemt adresse og dermed et P-nummer. I disse tilfælde angives i
stedet
virksomhedens CVR-nummer.
Virksomhedens navn:
Virksomhedens
navn ifølge CVR- registeret.
Virksomhedens kontakt
person:
Den
person, som myndigheden kan kontakte med spørgsmål vedrørende virksomhedens
affaldsstrømme. Kan i praksis være den samme som den person, der har udfyldt
stamkortet, men kan også være en anden ansvarlig person i virksomheden.
Identifikation af affaldsstrøm:
Navn
på affaldsstrømmen. Med affaldsstrøm menes en fraktion udsorteret til
specifik
behandlingsform. Dette felt kan altså anvendes efter virksomhedens eget
behov.
Stamkort nummer:
Det
nummer, som det pågældende stamkort har i virksomhedens serie af stamkort for
det pågældende år, f.eks. 4.
Antal stamkort i alt:
Det
antal stamkort, som virksomheden har i alt for det pågældende år, f.eks. 8.
Dækker året:
Her
angives det kalenderår, som stamkortet vedrører, f.eks. 2001.
3. Affaldstype:
Her
skal ved afkrydsning i det relevante felt angives, hvorvidt affaldsstrømmen
er
erhvervsaffald, emballageaffald, farligt affald eller behandlingsrest.
Bemærk,
at der ikke skal føres stamkort for dagrenovation.
Følgende
lægges til grund:
Erhvervsaffald
består af affald fra
handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder, herunder byggeaffald. Dvs.
kasserede materialer, herunder fejlproduktioner fra såvel servicevirksomheder
som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge- og anlægsaffald. Husdyrgødning
og
halm betragtes i denne forbindelse ikke som affald.
Emballageaffald
består i denne sammenhæng
af sorteret affald, som har været brugt som emballage og som bliver indsamles
med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og pap, træ
samt jern og metal.
Farligt affald
består i denne sammenhæng
af affald, der er udsorteret særskilt på grund af risikoen for f.eks. brand-,
sundheds- eller miljøfare ved affaldshåndteringen. Affald, som er opført på
affaldslisten i affaldsbekendtgørelsens bilag 2 og markeret som farligt
affald,
og som opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, samt
affald
i øvrigt, der opfylder kriterierne i affaldsbekendtgørelsens bilag 3 og 4, er
farligt affald.
Behandlingsrest
består af affald fra
energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (fx. slagger, flyveaske og andet
røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (fx. slam, sand og ristestof) og
behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder oparbejdning (fx.
forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).
4. Affaldsfraktion niveau 1 og 2:
Her
anføres den relevante ISAG-kode og betegnelse. Listen over ISAG-koder og
tilhørende navne på affaldsfraktion niveau 1 og 2 findes i
affaldsbekendtgørelsens
bilag 8, der er gengivet i bilag D i denne vejledning.
Eksempler:
a)
Affaldsfraktion
niveau 1: 79.00 Elektriske og elektroniske produkter.
b)
Affaldsfraktion
niveau 1: 52.00 Plast
Affaldsfraktion
niveau 2: 52.04 PET
5. EAK-kode:
For
farligt affald angives her EAK- koden og det tilhørende navn på den
pågældende
affaldsart, fx. 06 09 01 00 Fosfatgips.
EAK-koderne
fremgår af det Europæisk Affalds Katalog eller Affaldslisten. De gældende
EAK-koder fremgår af bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen, mens den nye
Affaldsliste, som forventes af træde i kraft i 2004, kan findes på
Miljøstyrelsens hjemmeside:
http://www.m
s
t.dk/affald/word/Listen%
2
0over%20affald%20-%20officielve
r
sion___.doc
6. Mængde og enhed:
Her
anføres den samlede årlige mængde i kg eller tons for affaldsstrømmen. Hvis
virksomheden kun er i besiddelse af oplysninger om volumen, skal der
foretages
en omregning efter bedste skøn.
Nedenstående
vejledende
omregningsfaktorer
kan
anvendes i forbindelse med bedste skøn:
Folie
af plast: 30-35 kg/m
3
Kilde:
Miljøstyrelsens Vejledning nr. 1, 1998, Genanvendelse af transportemballager
af
plast.
Aviser: 144 kg/m
3
Reklamer
og tryksager: 163 kg/m
3
Kilde:
Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4, 2000, Indsamling af papir til genanvendelse
fra husholdninger.
Bølgepap
presset i container: 177 kg/m
3
Bølgepap
presset i baller: ca. 500 kg/m
3
Kilde:
Miljøstyrelsens Husholdningskontor.
Glas
i ”igloer” eller lign. beholdere: 325 kg/m
3
Glas
lastet i lastbil: 390 kg/m
3
Hårde
plastemballager i container: 28 kg/m
3
Hårde
plastemballager lastet i lastbil: 68 kg/m
3
Metalemballager
i container: 80 kg/m
3
Aviser
og tidsskrifter, komprimeret i skraldebil. 475 kg/m
3
Pap:
30 kg/m
3
Elektronikskrot
til demontage: 235 kg/m
3
Lysstofrør:
135 kg/m
3
Små
batterier: 1375 kg/m
3
Bilbatterier:
1460 kg/m
3
Dæk;
personbil: 110 kg/m
3
Dæk;
lastbil: 140 kg/m
3
Dæk;
blandet personbil/lastbil: 120 kg/m
3
Dæk;
traktor: 150 kg/m
3
Dæk;
entreprenørmaskiner: 180 kg/m
3
Dæk;
massive (truckdæk): 280 kg/m
3
Brændbart
industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 32 kg/m
3
Brændbart
industriaffald, komprimeret i skraldebil: 275 kg/m
3
Blandet
industriaffald i frontlaster/vippecontainer: 46 kg/m
3
Blandet
industriaffald, komprimeret i skraldebil: 370 kg/m
3
Brændbart
industriaffald i container: 100 kg/m
3
Blandet
industriaffald i container: 145 kg/m
3
Bygge-
og nedrivningsaffald:
-
Blandet affald: 120
kg/m
3
-
Brændbart affald: 50
kg/m
3
-
Gips: 235 kg/m
3
-
Skrot: 190 kg/m
3
-
Beton: 1425 kg/m
3
-
Letbeton: 280 kg/m
3
-
Tegl: 955 kg/m
3
-
Opbrudt asfalt: 1170
kg/m
3
Kilde:
Svenska Renhållings Verks Foreningen Utveckling, Rapport 00:12, ISSN
1404-4471.
7. Affaldstransportør (CVR-nummer og navn):
Her
anføres CVR- nummer og navn på den eller de transportører, som virksomheden
har
kontrakt med, og som i det pågældende år har transporteret affaldet. Hvis der
er anvendt flere transportører, angives CVR-nummer og navn på alle
transportører.
8. Affaldsbehandlingsanlæg (CVR-nummer og navn):
Her
anføres CVR- nummer og navn på de(t) affaldsbehandlingsanlæg, der har
behandlet
affaldet. I tilfælde af eksport angives navn og adresse på det udenlandske
behandlingsanlæg, herunder en landekode for det pågældende land, jf. bilag 10
i
affaldsbekendtgørelsen, der er gengivet i bilag E til denne vejledning.
9. Miljøbelastende stoffer:
Her
angives det, hvorvidt affaldet kan tænkes at indeholde en række
miljøbelastende
stoffer.
Der
skal sættes kryds ud for de stoffer, der kan tænkes at findes i affaldet. Der
er ikke fastsat minimumsgrænser for, hvornår affaldet kan siges at indeholde
de
angivne miljøbelastende stoffer. Afkrydsningen kan enten baseres på et
kvalificeret skøn i relation til virksomhedens kendskab til inputstofferne i
virksomhedens produktionsproces, forespørgsler til underleverandørere eller
på
analyser af affaldet.
10. Potentialer
Formålet
med potentialerne er at henlede virksomhedens opmærksomhed på, om det er
muligt
at sortere virksomhedens affald i flere fraktioner. Det vil sige, at
virksomheden skal angive en vurdering af, hvor stor en %-del af den enkelte
affaldsfraktion, som består af fx. papir og pap, glas, plast, jern og metal
og
forbrændingsegnet affald. Det er ikke meningen, at virksomheden skal splitte
sammensatte produkter for at finde ud af indholdet af fx papir og plast i
disse. Men virksomheden skal blive mere opmærksom på, om der fx kommer rent
papir i en container med blandet affald. Erfaringen viser, at det er muligt
at
spare penge , hvis flere fraktioner udsorteres til genanvendelse fremfor at
blive forbrændt eller deponeret.
2.4 Dispensation
Bekendtgørelsen
åbner mulighed for, at Miljøstyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne om at
en virksomhed skal føre stamkort over sin affaldsproduktion. Der kan
imidlertid
kun forventes dispensation, hvis der er meget tungtvejende argumenter.
Ønsker
virksomheden at søge dispensation for §§ 18 og 19 i affaldsbekendtgørelsen,
skal der indgives en skriftlig ansøgning til Miljøstyrelsen, Strandgade 29,
1401 København K.
Ansøgningen
skal indeholde en udførlig redegørelse om baggrunden for ansøgningen om
dispensation, og ansøgningen skal præcist angive, hvilke bestemmelser, der
søges dispensation for.
Bilag A
Virksomheder, der skal føre stamkort
I
henhold til affaldsbekendtgørelsen skal en række virksomheder føre register
over deres affaldsproduktion. De virksomheder, der er registreringspligtige,
er
de virksomheder der optræder enten i
bilag
1 i bekendtgørelse nr. 652 af 3. juli 2003, bekendtgørelse om godkendelse af
listevirksomheder, der er den seneste revision af bekendtgørelse nr. 807 af
25.
oktober 1999, om godkendelse af listevirksomheder,
eller
bilag
1 i bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end
listevirksomhed med senere ændringer.
Disse
to bilag er gengivet sidst i dette bilag. De omfattede virksomheder er de
fleste typer af fremstillingsvirksomheder i Danmark, samt virksomheder inden
for kraft- og varmeproduktion, husdyrproduktion og dambrug,
affaldsvirksomheder, motorbaner og flyvepladser samt en række andre
listevirksomheder, herunder industriel udvinding eller fremstilling af
protein
eller pektin, biotek-virksomheder, virksomheder med risikobetonede
aktiviteter,
krematorieanlæg og udendørs skydebaner.
For
en række virksomhedskategorier er der anført mindstegrænser fx. til
produktionsareal for, hvornår en virksomhed er omfattet af pligten til at
føre
stamkort.
Miljøstyrelsen
anbefaler affaldsproducenter at gennemgå de to bilagslister neden for meget
grundigt. Såfremt en virksomhed er omfattet af
mindst én af listerne, er den omfattet af kravet om at registrere data
til stamkort.
Bilag 1 i bekendtgørelse nr.
652 af 3. juli 2003 om godkendelse af virksomheder.
Liste over godkendelsespligtig virksomhed
A. Fremstilling,
forarbejdning og overfladebehandling af jern, stål og metal
1.
Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (a)
2
a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr.
dag. (i) (a)
2
b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig
20 tons pr. dag. (a)
3
a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,
støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 tons
pr. dag for bly og cadmium tilsammen. (i) (a)
3
b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,
støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end
eller
lig 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af
virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)
4
a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,
støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 tons
pr. dag for andre metaller end bly og cadmium. (i) (a)
4
b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning,
støbning, raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end
eller
lig 20 tons pr. dag for andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse
af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer.
(a)
5.
Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater
og
sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller
elektrolytiske
processer. (i) (a)
6.
Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den
samlede
indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)
7
a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder
varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges
smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)
7
b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder
varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges
smeltet metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.
8
a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og
plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det
samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og
aftræksbade) overstiger 30 m 3 . (i) (i)
8
b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og
plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det
samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og
aftræksbade) er mindre end eller lig 30 m 3 . Dog undtaget virksomheder af
håndværksmæssig karakter.
9.
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder
slibning,
sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller,
når
den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m 3 pr.
time.
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre
metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af
organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er
omfattet
af J7.
10.
Stålskibsværfter og flydedokke.
11.
Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller
metaller
med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m 2 eller derover.
12.
Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)
13.
Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte
kredsløb.
14.
Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (a)
B. Forarbejdning af visse råstoffer
1.
Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)
2.
Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere
end 20.000 tons pr. år.
3.
Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling
af
glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)
Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer,
inklusive
fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons
pr.
dag. (i) (a)
4.
Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks.
tagsten,
mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør,
samt
molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75
tons
pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere
end
4 m 3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m 3 . (i)
5
a. Kalcinering af flint.
5
b. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske
råmaterialer.
5
c. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit
ved forbrænding eller grafitisering. (i) (a)
5
d. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest.
(i)
(a)
C. Indvinding og behandling af mineralolie,
mineralolieprodukter, asfalt og naturgas
1.
Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af
mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)
2.
Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og
gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)
3.
Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m 3 . Opl Oplag af
mineralolieprodukter på mere end 10.000 m 3 .
4.
Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en
produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold
forarbejdning af rene stenmaterialer. (a)
5.
Tagpapfabrikker der fremstiller tagpap på basis af tjære eller bitumen. (a)
6.
Tjæredestillationsanlæg. (a)
D. Kemisk og biologisk fabrikation mv.
1
a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller
organiske
eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder
enzymer. (i) (a)
1
b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske
processer
fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller
mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske
kemiske
stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)
2.
Petrokemisk industri. (i) (a)
3.
Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)
4
a. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller
lægemidler. (i) (a)
4
b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske
processer
fremstiller lægemidler. (a)
5
a. Virksomheder der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller
farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til
levnedsmiddelindustrien. (i)
5
b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske
processer
fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder
til
levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3000
tons
pr. år.
6
a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller
biocider.
(i) (a)
6
b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler
eller biocider. (a)
7.
Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en
produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
8.
Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet
på
mindst 3.000 tons pr. år. (a)
9.
Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast,
pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af
plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
10.
Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning,
ekstrudering,
herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af
plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller
produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5
tons pr. dag.
11.
Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i)
(a)
12.
Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til
forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, b ortset fra
virksomheder der er omfattet af J7.
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer,
foderstofproduktion og trykkerier
1.
Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i)
(a)
2.
Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)
3.
Rotations-, offset-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier
på
papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten
til
forbrug af organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra
anlæg der er omfattet af J7.
4.
Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter
fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000
kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for
produktion på mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år.
Virksomheder der fremstiller finerplader eller fiberplader.
5.
Gummivarefabrikker med en produktionskapacitet på mindst 1.000 tons pr. år.
6
a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller
mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en
behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i)
6
b. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller
mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en
behandlingskapacitet på mindre end eller lig 10 tons pr. dag. Virksomheder,
der
foretager anden form for tekstil vådbehandling, dog undtaget vaskerier.
7.
Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time.
Grønttørring
og grøntpilleproduktion. (a)
8
a.
a)
Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske
olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300
tons
pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
b)
Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på
mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
c)
Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere
end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
d)
Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af
færdige
produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
e)
Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
f)
Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på
mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
g)
Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end
300
tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
h)
Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på
fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en
kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i
gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
8
b.
a)
Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske
olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end
eller
lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget
margarinefabrikker. (a)
b)
Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på
mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)
c)
Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på
mindre
end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)
d)
Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til
produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og
mindst 50 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
e)
Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag
i
gennemsnit på kvartalsbasis.
f)
Kartoffelsmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på
mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
g)
Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end
eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
9.
Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller
overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske
opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er
omfattet af J7.
F. Oparbejdning af animalske råvarer
1
a. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50
tons pr. dag. (i) (a)
1
b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 tons fjerkræ pr. år. (a)
2.
Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på
fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra
mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75
tons
pr. dag. (i)
3
a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,
blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet
på
mere end 10 tons pr. dag. (i) (a)
3
b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,
blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)
4
a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12
tons pr. dag. (i) (a)
4
b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end
eller lig 12 tons pr. dag. (a)
5 a.
Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende
mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvare er på mere
end
200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og
virksomheder
for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)
5
b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde
af
mælkebaserede råvare er på mindre end eller lig 200 tons og mere end eller
lig
100 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.
6.
Fiskemelsfabrikker. (a)
7
a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,
herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion
af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)
7
b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,
herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion
af færdige produkter på højst 75 tons pr. dag og mindst 10 tons pr. dag.
8.
Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller
muslingeskaller. (a)
G. Kraft- og varmeproduktion
1.
Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en
samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)
2.
Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg
med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.
3.
Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er
baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW
og
5 MW.
4
Koksværker. (i) (a)
5.
Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (a)
H. Motorbaner og flyvepladser
1.
Udendørs motorbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg. Dog undtaget
lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til
den
indledende praktiske køreundervisning. (a)
2.
Lufthavne og flyvepladser. (a)
I. Husdyrproduktion og dambrug
1.
Anlæg til husdyrproduktion for mere end
a)
250 dyreenheder, dog 270 dyreenheder hvis mindst 90% af dyreenhederne stammer
fra søer med tilhørende smågrise til 30 kg,
b)
100 dyreenheder i slagtekyllinger,
c)
230 dyreenheder i æglæggende høns, eller
d)
210 dyreenheder i slagtesvin (over 30 kg).
Antal
dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om
erhvervsmæssigt dyre-hold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. dennes § 2, nr.
11. (i)
2.
Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation
og
uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)
3.
Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra
fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til
vandløb, søer eller havet. (a)
J. Andre listevirksomheder
1.
Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (a)
2.
Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af
produktion med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov
om miljø og genteknologi. (a)
3
a. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om kontrol
med
risikoen for større uheld med farlige stoffer. (a)
3
b. Virksomheder omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om kontrol
med
risikoen for større uheld med farlige stoffer, som ikke i forvejen er
omfattet
af et punkt på denne liste.
4.
Krematorieanlæg.
5.
Udendørs skydebaner.
6.
Forlystelsesparker.
7.
Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter
under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på
afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering,
kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til
organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr.time eller mere end 200 tons
pr. år. (i)
K. Bortskaffelse og nyttiggørelse af affald
1
a. Anlæg der nyttiggør farligt affald
2)
efter en af metoderne R 1 -
R 12, som nævnt i bilag 6 B til affaldsbekendtgørelsen
3)
.
(i) (i) (a)
1)
1
b. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald efter en af metoderne D1 –
D13,
som nævnt i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen
3)
. (i) (a)
1
c. Anlæg for o mlastning eller ompakning eller oplagring af farligt affald
forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse
4)
. (a)
2
a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling
5)
af
ikke-farligt affald med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i)
(a)
2
b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling
5)
af
ikke-farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig 50 tons affald
pr.
dag. (a)
2
c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af
ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse
4)
. (a) (a)
2
d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag
6B til affaldsbekendtgørelsen
3)
, bortset fra de under K4 - K8
nævnte anlæg. (a)
2 e. Shredderanlæg. (i) (a)
3
a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald
pr.
dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse
af anlæg for deponering af inert affald
6)
. (i) (a)
3
b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 tons
affald pr. dag, og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000
tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald
6)
. (a)
3
c. Deponeringsanlæg for inert affald
6)
. (a)
4.
Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.
5.
Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder
omlastestationer og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af
affald
på 30 tons pr. dag eller derover eller med mere end 4 containere, hvor
voluminet af hver container er på mindst 8 m 3 .
6.
Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder
husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for
tilførsel
af animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og
slagteriaffald,
på 30 tons pr. dag eller derover.
7.
Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100
tons pr. år eller derover – bortset fra husdyrgødning.
8
a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende
affald
med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)
8
b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)
2)
Farligt affald som
defineret i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni
2000 om affald.
3)
Miljø- og
Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
4)
Bortskaffelse som defineret
i punkterne D1 – D13 i bilag 6A til Miljø- og Energiministeriets
bekendtgørelse
nr. 619 af 27. juni 2000 om affald og nyttiggørelse som defineret i punkterne
R1 - R12 i bilag 6B til Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 619
af
27. juni 2000.
5)
Biologisk eller
fysisk-kemisk behandling som defineret i punkt D8 og D9 i bilag 6 A til
Miljø-
og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
6)
Ved inert affald forstås
affald, der ikke reagerer med andre stoffer. Eksempelvis tegl, beton, glas
mv.
Bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992
vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed.
Liste over
anmeldelsespligtig virksomhed efter § 2.
A. Fremstilling,
forarbejdning, overfladebehandling af jern, stål, metal og plast.
51.
Guld- og sølvsmedier.
Kunststøberier. (2
) 2 .
52.
Støvfrembringende
overfladebehandling, herunder indendørs slibning, sandblæsning og
pulverlakering af emner af jern, stål eller metal, bortset fra motordrevne
køretøjer, når det støvfrembringende indendørs produktionsareal er mindre end
10 m2. Overfladebehandling af emner af jern, stål, metal, bortset fra
motordrevne køretøjer, med en kapacitet til forbrug af opløsningsmidler på op
til 6 kg pr. time. (4)
4 .
53.
Maskinfabrikker og
maskinværksteder med et hertil indrettet produktionsareal på mellem 100 og
1000
m2. Virksomheder i øvrigt med forarbejdning af jern, stål eller metaller med
et
hertil indrettet produktionsareal på op til 1000 m2. (6, 7, 8)
6
.
54.
Elektrotekniske
virksomheder bortset fra fremstilling af trykte kredsløb og transformatorer.
(9)
8
.
55.
Metallisering af
plastgenstande. (11).
B. Forarbejdning af visse råstoffer m.v.
51.
Cementstøberier,
betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktionskapacitet på op til
20.000 tons. (4)
2
.
52.
Mørtelværker, grusværker
eller stenknuserier, som ikke er placeret ved indvindingsstedet. (3)
4
.
53.
Virksomheder til
fabrikation af porcelæn, fajance eller lervarer (herunder kaolinslemmerier)
med
en produktionskapacitet på over 200 kg pr. døgn. (5).
54.
Anlæg for udvinding eller
oparbejdning af salte fra undergrunden. (7).
55.
Virksomheder for
fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. (8).
C. Indvinding og behandling af mineralolie,
mineralolieprodukter, asfalt og naturgas.
51.
Asfaltfabrikker og anlæg
til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på op til 10
tons
i timen. Anlæg til kold forarbejdning af rene stenmaterialer. (4)
4 .
52.
Gasværker og koksværker.
(3).
53.
Formbrændselsfabrikker.
(8).
D. Kemisk fabrikation,
limfabrikation m.v.
51.
Ikke-godkendelsespligtige
anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter,
mellemprodukter
eller kemiske stoffer og oplag af disse. (1)
1 .
52.
Anlæg for fremstilling af
farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til
levnedsmiddelindustrien, med en samlet årlig produktionskapacitet på op til
3.000 tons. (5)
5 .
53.
Sæbefabrikker,
vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en årlig
produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (7)
7 .
54.
Anlæg for fremstilling af
farver, lak eller lim med en årlig produktionskapacitet på op til 3.000 tons.
(8, 13)
8
.
55
. Fotografisk industri og
fotografiske laboratorier for fremkaldelse af mere end 1000 m2 film pr. år
eller for fremstilling af mere end 4000 m2 papirbilleder pr. år. (9).
56.
Virksomheder for aftapning
eller pakning af kemikalier eller produkter bortset fra bekæmpelsesmidler.
(11)
6 .
57.
Virksomhed for presning,
ekstrudering eller fiberarmering af plastvarer med kapacitet til et forbrug
af
færdigreageret plast på op til 100 kg pr. dag. Virksomhed for belægning med
plast. (12)
9 .
58.
Fremstilling af skumplast
og andre polymere materialer, når produktionskapaciteten er på op til 100 kg
pr. dag. (14)
10 .
E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer,
foderstofproduktion og trykkerier.
51
. Rotations-, off-set-,
serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på papirvare-,
kartonnage- og plastfabrikker, med kapacitet for et forbrug af
opløsningsmidler
på op til 6 kg pr. time. (3)
3 .
52.
Savværker med kapacitet for
en årlig produktion af råtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse (Kfm) af
nåletræ eller op til 10.000 Kfm af løvtræ eller med en samlet årlig kapacitet
for produktion af nåle- og løvtræ på op til 50.000 kubikmeter fast masse
(Kfm).
(5)
4 .
Møbelfabrikker
og maskinsnedkerier. Bygningssnedkerier med et nettoproduktionsareal på mere
end 200 m2. (5)
A.4 .
53.
Gummivarefabrikker med en
årlig produktionskapacitet på mellem 100 og 1.000 tons. (6)
5 .
54.
Margarinefabrikker. (10)
7 .
55.
Virksomhed for behandling
eller forarbejdning af korn og frø. (11)
8.
Virksomhed
for foderstofproduktion, herunder fremstilling af minkfoder, med en kapacitet
på op til 6 tons i timen. (11, F.11)
8 .
56.
Brødfabrikker og
engrosbagerier med en årlig produktionskapacitet på op til 5.000 tons. (13)
10 .
57.
Bryggerier og
mineralvandsfabrikker med en årlig produktionskapacitet på op til 150.000 hl.
Maltfabrikker
med en årlig produktionskapacitet på op til 10.000 tons. (14)
11 .
58.
Papirvarefabrikker,
kartonnagefabrikker. (4).
59.
Væverier, spinderier,
trikotagefabrikker. (8).
60.
Renserier og
erhvervsmæssigt drevne vaskerier. (9).
61.
Virksomheder for
fremstilling af frugtkonserves, frugtsaft, grøntsagskonserves, dybfrosne
grøntsager med en produktion på mere end 1.000 tons pr. år. (20).
62.
Anlæg til vask eller
rensning af mere end 1.000 tons grøntsager pr. år. (21).
63.
Eddikefabrikker og sennepsfabrikker.
(22).
F. Oparbejning af animalske råvarer.
51.
Slagterier
for slagtning af op til 10.000 tons kreaturer og/eller svin eller op til
5.000
tons fjerkræ. Tarmrenserier. (1)
1 .
52.
Pelsberederier. (3)
4 .
53.
Mejerier med kapacitet til
behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 150.000 tons.
Virksomheder for fremstilling af ost eller ostepulver, konsumisfabrikker og
tørmælksfabrikker, når de nævnte virksomheder har en produktionskapacitet til
behandling af en årlig indvejet mængde mælk på op til 30.000 tons. (7)
5 .
54.
Virksomheder, bortset fra
fiskemelsfabrikker, der fremstiller skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder
konserverede og dybfrosne produkter, med en årlig produktionskapacitet på
mellem 2.000 og 3.000 tons. (9)
7 .
55.
Talgsmelterier,
fedtsmelterier og anlæg for raffinering af animalske olier eller fedtstoffer.
(4).
56.
Røgerier,
kødvarevirksomheder og slagter-og viktualievirksomheder (herunder butikker)
med
tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag. (6).
58.
Margarinefabrikker. (8).
59.
Lædervarefabrikker og skotøjsfabrikker. (12).
G. Kraft- og varmeproduktion
H.
Anlæg for motorkøretøjer.
51.
Garageanlæg og pladser til
kørende materiel i et antal af 3 eller derover i forbindelse med entreprenør-
eller vognmandsvirksomhed, herunder endestationer ( for mere end een linie),
terminaler og remiser for busser. Redningsstationer. (I.3).
I. Dyrehold samt dambrug.
51.
Åledambrug med fuld
recirkulering. (J.6)
2 .
J. Anden listevirksomhed.
51.
Ikke-industriel
fremstilling af protein, pektin eller enzymer (K.4)
1 .
52.
Indendørs skydebaner. (K.2)
5 .
K. Affald. Oplagring, deponering, behandling,
destruktion, genbrug m.v.
51.
Containerpladser med op til
4 containere. (G.1)
2 .
52
. Omlastestationer med en
kapacitet for daglig tilførsel af affald på op til 30 tons. (G.2)
6 .
53.
Komposteringsanlæg med
kapacitet for tilførsel af organisk affald på op til 100 tons årlig - bortset
fra husdyrgødning. (G.2)
8 .
( ) henviser til listepunkt på den udgåede liste over
godkendelsespligtig virksomhed.
Tal
angivet med fed skrift henviser til tilsvarende virksomhed/listepunkt på
gældende liste over godkendelsespligtig virksomhed.
Bilag B
Blankt stamkort og definitioner af oplysningstyper –
Affaldsbekendtgørelsen bilag 13 og 14 med senere ændringer
Definition af oplysningstyper, der skal føres register
over jf. §18
De
i §18 nævnte virksomheder skal registrere tilstrækkelig oplysninger til at
kunne foretage en indberetning til myndighederne efter nedenstående
definitioner og efter forskrifterne i bilag 13.
1. Dato
Samtlige
stamkort for virksomhedens affaldsproduktion skal forsynes med datoen for
udfyldelse. Derudover angives, hvem i virksomheden, der har udfyldt
stamkortet.
2. Grundoplysninger
Produktionsstedets
registreringsnummer hos Told*Skat (produktionsstedskode) angives.
Produktionsstedkoden er en 10 cifret kode. P- nummeret kan findes hos Det
Centrale Virksomhedsregister på hjemmesiden www.cvr.dk. Virksomhedens navn
samt
en kontaktperson angives.
3.
Stamkort
For
hver ensartet affaldsstrøm, der forlader virksomheden udfyldes årligt et
stamkort til beskrivelse af det forudgående års affaldshåndtering. Antallet
af
affaldsstrømme markerer herved graden af virksomhedens sortering.
En
række oplysninger om affaldet registreres på virksomheden jf. Punkterne 4 -
11.
Den terminologi, der skal anvendes, skal være ISAG-terminologien, defineret i
denne bekendtgørelse. ISAG- terminologi er betegnelsen for de kodelister, der
anvendes i ISAG- systemet, jf. bilag D i denne vejledning.
4. Affaldstype
Det
skal oplyses, hvilken af følgende affaldstyper stamkortet omhandler.
Erhvervsaffald
Består
af affald fra handels-, kontor- og fremstillingsvirksomheder,
herunder byggeaffald. Dvs. kasserede materialer, herunder fejlproduktioner
fra
såvel servicevirksomheder som fremstillingsvirksomheder samt alt bygge-
og anlægsaffald. Husdyrgødning og halm betragtes ikke som affald.
Emballageaffald
Består
i denne sammenhæng af sorteret affald, som har været brugt som emballage og
som
indsamles med henblik på genanvendelse af materialerne glas, plast, papir og
pap samt jern og metal.
Farligt
affald
Består
i denne sammenhæng af affald, der er indsamlet særskilt på grund af risikoen
for f.eks. brand-, sundheds- eller miljøfare ved
affaldshåndteringen. Farligt affald skal beskrives ved EAK-koder.
Behandlingsrest
Består
af affald fra energianlæg og affaldsbehandlingsanlæg (f.eks. slagger,
flyveaske
og andet røggasaffald) samt affald fra rensningsanlæg (f.eks. slam, sand og
ristestof) og behandlingsrest fra øvrig affaldshåndtering, herunder
oparbejdning (f.eks. forbrændingsegnet og ikke-forbrændingsegnet).
5. Affaldsfraktion niveau 1 og 2
Affaldsfraktion
niveau 1 samt affaldsfraktion niveau 2, hvor affaldsfraktion niveau 1 er
markeret med *, skal oplyses af affaldsproducenten. Der angives den relevante
ISAG-kode. Definitioner og koder for affaldsfraktion niveau 1 og
affaldsfraktion
niveau 2 fremgår af bilag 8 i affaldsbekendtgørelsen. Hvor affaldsfraktion
niveau 1 er markeret med *, skal også angives en kode for affaldsfraktion
niveau 2. Kodelisterne fremgår af bilag D til denne vejledning.
6. EAK-kode
Farligt
affald skal beskrives ved angivelse af en kode fra det Europæiske
Affaldskatalog – en EAK- kode. Koden er vist i bilag 2 i
affaldsbekendtgørelsen.
For den gældende Affaldsliste henvises til bilag 2 i affaldsbekendtgørelsen.
For den nye liste, som forventes
at
træde i kraft i 2004, henvises til Miljøstyrelsens hjemmeside, se bilag F i
denne vejledning.
7. Mængde og enhed
Oplysninger
skal angives i ton eller kg pr. år. Hvis der kun er oplysninger om volumen,
skal der foretages en omregning efter bedste skøn.
8. Affaldstransportør
Identifikation
af den affaldstransportør, som virksomheden har kontrakt med og som
bortskaffer
affaldet, ved angivelse af dennes navn og CVR-nummer. Dette
registreringsnummer
er en 8 cifret kode.
9.
Affaldsbehandlingsanlæg
Identifikation
af affaldsbehandlingsanlægget, hvor affaldet behandles ved angivelse af
anlæggets navn og CVR-nummer. Ved eksport af affaldet angives landekoden for
det land affaldet eksporteres til. Landekoden findes i bilag 10 i
affaldsbekendtgørelsen, og bilaget er gengivet i bilag E i denne vejledning.
10. Miljøbelastende stoffer
En
række miljøbelastende stoffer har vist sig at skabe problemer i
affaldsstrømmen.
Miljøministeriets
Erhversaffaldsstrategi identificerer følgende stoffer som særlig
problematiske:
-
Arsen og
arsenforbindelser.
-
Bly og
blyforbindelser.
-
Cadmium og
cadmiumforbindelser.
-
Kobber og
kobberforbindelser.
-
Krom og
kromforbindelser.
-
Nikkel og
nikkelforbindelser.
-
Kviksølv og
kviksølvforbindelser.
-
HFC.
-
Bromerede
flammehæmmere.
-
Organiske
tinforbindelser.
-
Kreosot og
kreosotforbindelser.
-
Phthalater.
-
Nonylphenolethoxylater*.
-
LAS*.
-
PAH*.
Oplysninger
om indhold af ovennævnte stoffer i affaldsstrømmen skal angives som Ja/Nej.
Stoffer
mærket med * opgives kun i forbindelse med slam.
11. Potentialer
Idet
der fokuseres på mulighederne for yderligere udsortering af affaldet, der
produceres på virksomheden ønskes oplysninger om
affaldets procentvise indhold af følgende
affaldsfraktioner, opgjort efter vægt:
-
Papir og pap.
-
Glas.
-
Plast med PVC.
-
Plast uden PVC.
-
Madspild/andet
organisk.
-
Jern og metal.
-
Autogummi.
-
Træ.
-
Andet genanvendeligt.
-
Jord og sten.
-
Elektriske og
elektroniske produkter.
-
CFC-holdige køleskabe
og frysere.
-
Forbrændingsegnet.
-
Ikke-forbrændingsegnet..
Bilag C
Eksempler på udfyldte stamkort
Bilag D
ISAG-kodelister
Dele
af bilag 8 fra affaldsbekendtgørelsen er gengivet i dette bilag.
Affaldsfraktions
niveau 1:
For
affaldsfraktioner, der er mærket med *, skal der også angives affaldsfraktion
niveau 2, se nedenfor.
Affaldsfraktioner niveau 2:
Bilag E
Landekoder for Europa og OECD-lande
Bilag
10 fra affaldsbekendtgørelsen er givet i dette bilag.
EU
001
Frankrig
920
Belgien
921
Luxembourg
003
Nederlandene
004
Tyskland
005
Italien
006
Det forenede Kongerige (Storbritanien, Nordirland, De britiske kanaløer
samt øen Man)
007
Irland
008
Danmark
009
Grækenland
010
Portugal
011
Spanien
030
Sverige
032
Finland
038
Østrig
Øvrige
Europa
041
Færøerne
406
Grønland
024
Island
028
Norge
037
Liechtenstein
039
Schweiz
043
Andorra
044
Gibraltar
045
Vatikanstaten
046
Malta
047
San Marino
052
Tyrkiet
053
Estland
054
Letland
055
Litauen
060
Polen
061
Den tjekkiske Republik
063
Slovakiet
064
Ungarn
066
Rumænien
068
Bulgarien
070
Albanien
072
Ukraine
073
Hviderusland
074
Moldova
075
Rusland
076
Georgien
077
Armenien
078
Aserbajdsjan
091
Slovenien
092
Kroatien
093
Bosnien-Hercegovina
094
Bosnien og Montenegro
096
Makedonien
OECD-lande
udenfor Europa
400
USA
404
Canada
412
Mexico
800
Australien
804
New Zealand
Bilag F
Henvisninger og nyttige links
Bekendtgørelser
kan hentes på
Retsinformations hjemmeside
www.
r
etsinfo.dk
Stamkort
. Excel- version af
stamkortet kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link
http://www.mst.dk/affald/
A
ffald/stamkort.xls
Den nye
affaldsliste/EAK-koder
kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside på link
http://www.mst.dk/affald
/
word/Listen%20over%20affald%20-%20officielversion___.doc
Vejledning om farligt
affald.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6, 2002.
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2002/87-7972-242-3/pdf/87-7972-242
-3.PDF
Videncenter for Affald.
Bibliotek og
litteraturdatabase:
http://www.affaldsinfo.dk
Vejledning om grønne
regnskaber – til virksomheder og miljømyndigheder.
Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 2, 2003.
http://www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-430-2/pdf/87-7972-430
-2.PDF
Lignende dokumenter
- Vejledning nr. 3, 2002 om indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder (Et arbejdsredskab til kommunerne til at planlægge, justere og effektivisere anvisnings- og indsamlingsordninger for papir- og papaffald fra virksomheder samt offentlige og private institutioner) Retsinformation · 28. april 2004
- Standat V 1.1 Retsinformation · 23. december 1998
- A.B.2 Registreringspligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2449 af 13. december 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 612/2013 for så vidt angår de data, der er registreret i meddelelser vedrørende registrering af erhvervsdrivende, der er involveret i bevægelser af punktafgiftspligtige varer, som er overgået til forbrug i en medlemsstat og flyttes til en anden medlemsstat med henblik på levering til erhvervsmæssige formål EU-lovgivning · 13. december 2022
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2573 af 13. december 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/323 for så vidt angår meddelelser vedrørende punktafgiftspligtige varers bevægelser under afgiftssuspension i henhold til Rådets forordning (EU) nr. 389/2012 EU-lovgivning · 13. december 2022
- A.A.2 Afgørelser og vejledning Den juridiske vejledning · 1. juli 2026