Standat V 1.1
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
STANDAT V 1.1
Indholdsfortegnelse
Forord
STANDAT, del I
Indledning
Baggrunden for STANDAT
STANDAT s opbygning og indhold
Administration af STANDAT
STANDAT, del II
Indledning
1. Kodelister
1.1. Emnekodelisten
1.2. Typekodelisten
1.3. Koblingskodeliste
1.4. Værdikodelister.
2. Formatet for STANDAT-filer
2.1. Header-delen
2.2. Definitions-delen
2.3. Data-delen
3. Eksempler
3.1. Eksempel 1
3.2. Eksempel 2
4. Tilføjelser til kodelisterne
5. Datatransport
6. STANDAT - syntaks
ADRESSE- OG TELEFONLISTE
BILAG A
Formater
BILAG B
Tegnsæt
Læs alt
BILAG C
Skemaer
Forord
Udveksling af miljødata bliver et mere og mere
centralt led i moderne miljøadministration. Det er helt centralt, at
miljødata samlet og bearbejdet af mange forskellige kilder kan
føres sammen, så vi kan få et samlet billede af
miljøets tilstand, belastningerne af miljøet og resultaterne af
miljøindsatsen. Det gælder både på nationalt plan og
i forhold til EU og andre internationale organer. Der skal bl.a. indberettes
data i forbindelse med EU's direktiver, men også det kommende arbejde
med det europæiske miljøagentur, gør det meget vigtigt at
kunne sammenstille de nationale data til brug for samlede indberetninger til
EU-systemet.
Disse behov er årsagen til, at Miljøstyrelsen
sammen med fagdatacentrene og Kommunedata har udviklet "STANDAT", der er en
standard for elektronisk udveksling af miljødata. Siden STANDAT blev
indført i 1990, har systemet fundet stadig større anvendelse
inden for en lang række forskelligartede områder; fra
overførsel af oplysninger om affalds-transport til overførsel
af data med grundvandskemi-analyser. En lang række edb-systemer, der er
kommercielt tilgængelige, indeholder derfor moduler til import og
eksport af STANDAT-filer, således at miljødata ofte vandrer
på STANDAT-format fra de fødes i laboratoriernes
måleinstrumenter, til de indlægges i en af de statslige
fagdatacentres databaser. Næsten alle data, der overføres til
Miljøstyrelsen i dag, er på STANDAT-format. Stort set alle nye
aftaler om overførsel af miljødata til Miljøstyrelsen
sker inden for rammerne af STANDAT.
For at sikre at STANDAT bliver videreudviklet med
udgangspunkt i brugernes behov, er der nedsat en STANDAT-styringsgruppe, hvor
de væsentligste interessenter er repræsenteret. I
Miljøstyrelsen er der et STANDAT-sekretariat, som står for
udviklings-aktiviteterne i forbindelse med den fremtidige anvendelse af
STANDAT. Den daglige administration af STANDAT løses i et samarbejde
mellem STANDAT-sekretariatet og Kommunedata.
STANDAT er et brugerstyret system. Det er brugerne, der
selv ansøger om at få oprettet nye emner i STANDAT. Det er
også brugerne, der selv er ansvarlige for, at systemet er ført a
jour i forhold til udviklingen. Miljøstyrelsen er derfor meget
interesseret i at få brugernes kommentarer til anvendelsen af STANDAT.
Udgivelsen af denne reviderede STANDAT-vejledning er blandt andet et resultat
af de kommentarer, STANDAT-sekretariatet har modtaget. Den nye udgave
indeholder således en uddybende og præciserende beskrivelse
på en række områder. Derudover er rapporten udvidet med en
beskrivelse af nogle mindre tilføjelser til STANDAT-systemet.
STANDAT er blevet endnu mere aktuel nu, hvor EU's
miljøagentur skal i gang. Miljøstyrelsen ser derfor frem til et
fortsat konstruktivt samarbejde omkring udviklingen og anvendelsen af
STANDAT.
STANDAT, del I
Indledning
Hermed foreligger anden udgave af STANDAT-vejledningen.
STANDAT er et dataudvekslingsformat for udveksling af data på
miljøområdet, udviklet af Miljøstyrelsen i nært
samarbejde med Kommunedata I/S, og på baggrund af forslag og ideer fra
amter, kommuner, fagdatacentre, og producenter af edb-systemer inden for
miljøområdet.
Baggrund
Baggrunden for at udvikle en standard for dataudveksling
på miljøområdet har været et ønske om at
sikre, at data om det ydre miljø kan udveksles hurtigt, sikkert og
problemløst mellem de instanser, der indsamler og anvender data. Det
er ikke umiddelbart muligt i en situation, hvor de forskellige instanser
anvender forskellige registrerings- og udvekslingssystemer.
Hvornår skal STANDAT anvendes
STANDAT definerer det format, som benyttes ved
indberetning af data til Miljøstyrelsen. Formatet er imidlertid
generelt anvendeligt, og kan også benyttes til at sikre en problemfri
dataudveksling mellem f.eks. to amtskommuner, eller mellem en kommune og en
miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed. Gennem implementeringen og
anvendelsen af STANDAT er der således tilvejebragt et system, som
åbner mulighed for, at alle miljødata fremover kan få en
fælles snitflade, så de umiddelbart og uden problemer kan
udveksles på tværs af administrative grænser, og anvendes i
sammenhæng.
Opbygningen af STANDAT-vejledningen
Den foreliggende præsentation af STANDAT indeholder
to dele. I første del beskrives baggrunden for udviklingen af STANDAT
og systemets fremtidige administration. Denne del indeholder desuden en
kortfattet introduktion til STANDATs opbygning og indhold.
I anden del beskrives den tekniske side af STANDATs
opbygning. De elementer, der indgår i opbygningen af en STANDAT-fil
bliver præsenteret, og overførsel af data skrevet i
STANDAT-formatet bliver gennemgået via en række eksempler.
Endelig indeholder anden del af præsentationen de tekniske
specifikationer for de medier, der kan anvendes til dataoverførslen
(disketter, bånd osv.).
Baggrunden for STANDAT
Flere data
Flere systemer
Igennem de seneste år er der blevet indsamlet en
stadigt stigende mængde data indenfor miljøområdet. Disse
data indsamles bl.a. som led i kontrol- og tilsynsopgaver, og for at blive
anvendt som beslutningsgrundlag. Sideløbende med udviklingen i
mængden af de data der indsamles, er der sket en forøgelse i
anvendelsen af de edb-baserede systemer til registrering, lagring og
behandling af disse data.
Dataindsamlingen på miljøområdet
foretages næsten udelukkende af de decentrale myndigheder som led i
udøvelsen af de opgaver, som amter og kommuner er pålagt.
Miljøstyrelsen er i høj grad afhængig af disse data til
brug for løsning af de overordnede funktioner, men styrelsen
forestår som hovedregel ikke selv dataindsamling. Det forhold, at
forskellige myndigheder har skullet indsamle og behandle mange forskellige
typer af miljødata med forskellige formål, har ført til,
at der i de seneste år er blevet udviklet og anvendt en række
forskellige edb-baserede registrerings- og behandlingssystemer indenfor
miljøområdet.
Det har derfor været nødvendigt at lave
aftaler om udvekslingsformater, hver gang der har skullet finde en
overførsel af data sted mellem to systemer, f.eks. fra et
amtskommunalt registersystem til et landsdækkende register i
Miljøstyrelsen. En sådan aftale har bl.a. skullet omfatte
enighed om, hvilke data der skulle overføres, hvilken detaljeringsgrad
der var nødvendig, hvilken form data skulle have, hvilke koder der
skulle anvendes, og hvilket medie data skulle overføres på. Til
og med har data fra forskellige systemer ofte haft en så uensartet
form, at det i praksis har været umuligt at sammenstille data fra
ét system med data fra andre systemer.
Behov for en standard
Med de seneste års interesse for at sikre et
datagrundlag, der gør det muligt at foretage mere omfattende
helhedsvurderinger af miljøets tilstand, er behovet aktualiseret for
en standard, der åbner for at data fra mange forskellige
miljødatasystemer bliver i stand til at arbejde sammen.
Gennem fastlæggelsen af et standardiseret
udvekslingsformat er der tilvejebragt et samlet koncept, som muliggør,
at al udveksling af miljødata principielt vil kunne fungere
uafhængigt, af hvilke edb-systemer dataleverandøren og
datamodtageren anvender.
Målsætning for udviklingen af STANDAT
De overordnede målsætninger for systemet er at
sikre:
en problemfri dataudveksling
en optimal ressourceudnyttelse
en sammenhæng i
miljøinformationssystemerne
en entydighed omkring informationernes form og
indhold
en åbenhed omkring
miljøinformationssystemernes indhold og opbygning.
Ved at fastlægge en ramme for hvilke
miljødata, der kan udveksles, og i hvilken form de skal udveksles, er
der skabt sikkerhed for, at alle data på miljøområdet
fremover vil have en ensartet snitflade. Ved den praktiske anvendelse af
STANDAT-formatet definerer man, hvilke typer af data der kan
overføres, hvilken detaljeringsgrad informationerne skal have, hvilke
koder der skal anvendes, og hvilket medie der skal anvendes ved
overførslen.
Bedre ressourceudnyttelse
Når STANDATs retningslinier anvendes af
producenterne af edb-systemer inden for miljøområdet som
generelt dataimport- og dataeksportformat, giver den fælles snitflade
mellem de miljørelaterede edb-systemer en bedre ressourceudnyttelse,
fordi dataudvekslingen mellem systemerne kan finde sted umiddelbart. Det vil
således ikke være nødvendigt at ændre på
dataenes form i forhold til, hvilke systemer de skal udveksles til, inden
overførslen kan finde sted. Det kræver dog, at kommuner og amter
fremover stiller krav til systemleverandørerne om, at de ved
udviklingen af miljørelaterede edb-systemer overholder kravene i
STANDAT. Ved at lade STANDATs principper indgå som grundlag for
udviklingen af fremtidige miljøinformationssystemer, falder til
gengæld en del unødigt dobbeltarbejde bort.
Sikring af sammenhæng
Via STANDAT er der samtidig sikret en høj grad af
sammenhæng mellem miljøinformationssystemerne. Det er ikke
mindst vigtigt, når miljødata skal bruges til større,
sammenhængende vurderinger af tilstandene i det ydre miljø. Der
åbnes desuden mulighed for lokalt at kunne sammenstille oplysninger om
en lang række miljømæssige forhold ud fra én
indfaldsvinkel som f.eks. informationer knyttet til en bestemt
vandløbsstrækning - uanset at oplysninger måske skal
hentes fra flere forskellige edb-systemer.
STANDATs opbygning og indhold
Når man skal udveksle miljødata, skrevet i
STANDAT-formatet, skal man være i besiddelse af følgende:
vejledningen i hvordan STANDAT-filer opbygges, en samling kodelister samt et
passende transportmedium som f.eks. diskette, magnetbånd eller
modem.
I det følgende gives der en generel beskrivelse af
kodelisternes indhold og funktion. Endvidere ridses hovedtrækkene i
STANDAT fil-formatet op. Detailoplysninger kan søges i den mere
tekniske beskrivelse i del II, hvor også spørgsmålet om,
hvilke edb-medier der kan anvendes til udveksling, behandles.
Kodelister
Kodelisterne spiller en helt central rolle i
STANDAT-konceptet, idet de så at sige sætter rammen for, hvilke
miljødata der overhovedet kan udveksles. Der findes fire forskellige
slags kodelister, nemlig emnekodelisten, typekodelisten, koblingskodelisten
samt værdikodelisterne.
Emnekodeliste
I emnekodelisten opregnes, hvilke emner der kan
overføres data om. Et emne er en gruppe af oplysninger, der logisk set
hører sammen. F.eks. er "virksomhedsregister" et emne, hvori der bl.a.
indgår oplysninger om virksomhedens adresse, telefonnummer og en
eventuel kontaktpersons navn.
Alle emner indgår i en struktur; der er relationer
mellem emnerne. F.eks. kan der for hver virksomhed være etableret flere
tilsyn. Eller i tilknytning til en grundvandsboring kan der være
udført en række pejlinger af grundvandsspejlets niveau på
forskellige tidspunkter. Den struktur, der findes mellem emnerne i STANDAT,
er hierarkisk opbygget, på samme måde som det bl.a. kendes fra
hierarkiske databasesystemer. Alle emner i STANDAT indgår i det samme
hierarki. I den hierarkiske struktur har hvert emne et og kun et overliggende
emne. Undtaget herfra er toppen af hierarkiet; hierarkiets rod. I STANDAT er
virksomhedsemnet hierarkiets rod. I nedenstående figur er vist et lille
udsnit af emne-hierarkiet i STANDAT - i STANDAT var der pr. 1/12-1993 godt
250 emner der alle indgår i det samlede hierarki.
+++FIGUR+++
Hvert emne tildeles i emnekodelisten et entydigt 8-cifret
nummer, f.eks. har "Vandløbs afmærkning" emnenummeret 00005110,
med det overordnede emne 00005100.
1 2
3 4 5 6 7
8
12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567
890123456789
00000000 Virksomhedsregister
F 00000000
00000100 Sagsbehandling
F 00000000
.
.
00005100 Vandløbs regulativer
F 00000000
00005110 Vandløbs afmærkning
F 00005100
00005111 Vandløbs bred/ejerforhold
F 00005100
.
.
Typekodeliste
De enkelte typer af oplysninger, der indgår i
emnerne, nummereres og beskrives i typekodelisten. Eksempelvis har
kontaktpersonens navn og UTM-koordinaterne typenumrene 00000045, 00000047 og
00000048.
2
2
1 2 3
4 5 3
4
1234567890123456789012345678901234567890123456789012345689
012345678901234567
.
.
.
00000044 D
Virksomhedens etablerings da
00000045 S 35
Kontaktpersonens navn.
00000046 S 14
Henvisning til kortmateriale
00000047 N 6.0
UTM centerkoordinat X-værdi,
00000048 N 7.0
NUTM centerkoordinat Y-værdi,
00000049 N 2.3 STD00009
Branchekode for primært form
.
.
.
Koblingskodeliste
En oplysningstype kan indgå i flere forskellige
emner, f.eks. kan typen "kontaktpersonens navn" indgå i såvel
emnet "virksomhedsregister" som emnet "tilsyn". Sammenhængen mellem
emner og typer beskrives i koblingskodelisten, idet der her for hvert emne i
emnekodelisten opregnes, hvilke typer fra typekodelisten der indgår.
Emnet 00000000 ("virksomhedsregister") vil blandt andet bestå af
typerne 00000044 og 00000045, og emnet 00000200 ("tilsyn") af blandt andet
typen 00000045.
1
12345678901234567
·
·
00000000 00000041
00000000 00000042
00000000 00000044
00000000 00000045
·
·
00000200 00000043
00000200 00000045
00000200 00000067
·
·
Ud over sammenhængen mellem emner og typer kan der
eksistere en mere overordnet sammenhæng, nemlig mellem emnerne
indbyrdes. F.eks. kan der for hver virksomhed være etableret flere
tilsyn. Emnet "tilsyn" siges derfor at være underordnet emnet
"virksomhedsregister". Denne form for sammenhæng registreres i
emnekodelisten, idet der her for hvert emne angives et eventuelt overordnet
emne. I emnekodelisten vil "virksomhedsregister" således blive angivet
som overordnet emne for emnet "tilsyn", mens emnet "virksomhedsregister" ikke
vil have defineret et overordnet emne.
Værdikodeliste
Den fjerde og sidste form for kodeliste, nemlig
værdikodelisterne, opregner de værdier, som udvalgte
oplysningstyper kan antage. F.eks. findes der en værdikodeliste for
oplysningstypen "postnummer". Denne kodeliste har navnet STD00002 og
beskriver samtlige gyldige, danske postnumre.
0 Ikke oplyst
1000 København K
1001 København K
·
·
·
9960 Østerby Havn
9970 Strandby
9981 Jerup
9982 Ålbæk
9990 Skagen
Kodelisterne er dynamiske
Kodelisterne fastlægger som nævnt
indledningsvist rammen for, hvilke informationer der kan udveksles via
STANDAT. Kodelisterne er dynamiske i den forstand, at der til stadighed kan
tilføjes nye emner, typer værdikoder m.v. ifølge den
procedure, der beskrives i del II, kapitel 4.
... og statiske
Når en kode først er oprettet i
STANDAT-kodelisterne kan den ikke slettes igen. Undtaget fra denne regel er
egentlige fejlrettelser. Med tiden kan eksisterende koder imidlertid blive
forældede. Postnumre udgår, målemetoder bliver erstattet af
nye målemetoder etc. I tilknytning til de enkelte koder i
værdikodelisterne er der derfor oprettet et system til registrering af
forældelsesdatoer. Systemet indebærer, at værdikoder der
ikke længere bør anvendes ved nyregistrering, tilføjes en
forældelsesdato som vist nedenfor i et udsnit af kodeliste STD00126
"Badevandskvalitet foranstaltninger":
0 1 2 3
4 5 6
7
12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567
89
000 Ikke oplyst
001 Ingen planer
002 Forhold undersøges
003 Prøvetal øges til 10
04/10/1993
004 Prøvetal øges til 20
04/10/1993
.
017 Badeforbud ophæves
999 Andet
Hvor i værdikodelisten forældelsesdatoen er
placeret, fremgår af beskrivelses-filen. Værdikoder der er
forældet, kan fortsat anvendes ved udveksling af miljødata via
STANDAT. F.eks. kan det være relevant at udveksle oplysninger om
vandkemianalyser, der er udført med en nu forældet
analysemetode.
Indtil videre er det kun værdikoder, der kan
forældes. Man kan altså ikke forælde hele
værdikodelister, typer, emner eller koblinger. Hvis det i fremtiden
viser sig at blive relevant, så vil STANDAT-sekretariatet også
indføre forældelsesdatoer for denne type koder.
Foruden forældelse af værdikoder er det muligt
at "låse" eksisterende emner. når et emne er låst,
indebærer det, at emnet ikke mere må benyttes i forbindelse med
nyudvikling. Der kan således ikke knyttes nye typer til låste
emner. Låste emner kan imidlertid fortsat benyttes ved udveksling af
miljødata.
Tilføjelse af nye emner, forældelsesmarkering
og lignende modifikationer af kodelisterne kan kun ske i overensstemmelse med
den procedure, der beskrives i afsnittet om administrationen af
STANDAT-systemet.
Opbygningen af STANDAT-filen
Ud over kodelisterne omfatter STANDAT også et format
for opbygning af filer. En central ide i dette format er, at strukturen af de
data, der skal overføres, angives umiddelbart før selve data.
Dette giver en fleksibilitet i opbygningen af data, som ikke kunne
opnås med et fast format. Strukturen af data beskrives i den
såkaldte definitions-del af STANDAT-filen. Her angives det (i
overensstemmelse med kodelisterne) hvilke emner, der skal overføres,
og hvad sammenhængen er mellem disse emner med hensyn til over- og
underordning. Endvidere specificeres, hvilke typer oplysninger inden for
hvert emne, der ønskes overført.
Efter definitionsdelen følger datadelen, hvor de
relevante data angives i den definerede rækkefølge.
STANDAT-filen indledes med en såkaldt "HEADER", der indeholder
administrative oplysninger om afsender, modtager, udtrækstidspunkt
m.m.
Enhver STANDAT-fil består altså af
følgende hovedelementer:
Header
Definition
Data
I vejledningens del II, kapitel 3, gives der nogle
eksempler på, hvorledes STANDAT-filer kan se ud i praksis.
Ved at benytte kodelisternes beskrivelser af emner, typer
og sammenhænge samt vejledningen i opbygning af STANDAT-filer, kan
miljødata beskrives på en form, der muliggør
standardiseret udveksling.
Administration af STANDAT
For at STANDAT kan fungere bedst muligt for brugerne, er
det vigtigt, at der sker en central ajourføring af oversigten over
systemets forskellige versioner, kodelister og abonnenter. Denne
ajourføring vil ske i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen,
Kommunedata og fagdatacentrene på miljøområdet.
Abonnement
Det er vigtigt at sikre, at brugerne af STANDAT altid har
en ajourført udgave af standarden til deres rådighed. Der vil
derfor blive lavet en abonnementsordning, som sikrer, at brugerne hvert halve
år får den seneste ajourførte udgave tilsendt. Denne
ordning administreres af Kommunedata. Abonnement fås ved henvendelse
til et af Kommunedatas regionale centre.
STANDAT-sekretariatet i Miljøstyrelsen
Det videre arbejde omkring det standardiserede
dataudvekslingsformat bliver koordineret af et mindre STANDAT-sekretariat i
Miljøstyrelsen, der koordinerer aktiviteterne med fagdatacentre,
amter, kommuner samt de respektive producenter af edb-baserede systemer inden
for miljøområdet.
Fagdatacentre
Fagdatacentrene får - koordineret af
Miljøstyrelsen - det overordnede ansvar for at vedligeholde,
kvalitetssikre og videreudvikle de kodelister, som vedrører deres
respektive fagområder. Kommunedata skal opfange de behov for
ændringer af kodelister m.v., der måtte opstå i amter,
kommuner (inkl. miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder),
rådgivende ingeniørfirmaer og lignende. Al anden kontakt til
brugerne i forbindelse med STANDAT er fordelt på samme måde:
+++FIGUR+++
Amter og kommuner (miljø- og
levnedsmiddelkontrolenheder medregnet) kan altså henvende sig til
Kommunedata via de regionale centraler, mens rådgivende
ingeniørfirmaer og lignende kan kontakte Kommunedatas
Projektgruppe-Miljø direkte på udviklingscenteret i Odense.
Ansvaret for at indholdet i kodelisterne er konsistent,
ligger hos STANDAT-sekretariatet. Det indebærer, at alle opdateringer
af kodelisterne skal behandles af STANDAT-sekretariatet. Hvis der tale om
miljø-faglige kodelister, sendes opdateringerne til høring hos
de relevante fagdatacentre.
De ændringer i kodelisterne, som godkendes af
STANDAT-sekretariatet, indgår i den førstkommende
halvårlige ajourføring af STANDAT. Akutte behov for
ændringer i værdikodelisterne kan gennemføres efter
telefonisk kontakt til Kommunedata eller til STANDAT-sekretariatet. Hvis det
ved den efterfølgende faglige behandling viser sig, at den akutte
oprettelse ikke er faglig forsvarlig, kan STANDAT-sekretariatet beslutte at
slette oprettelsen igen. Først med den efterfølgende
halvårlige udgivelse af STANDAT-kodelisterne, bliver akutte
ændringer af værdikodelisterne endelige. Se i øvrigt
kapitel 4 i del II af vejledningen.
Vedligeholdelse af kodelisterne
Kommunedata vedligeholder mappen med oversigten over de
forskellige kodelister samt de tilhørende disketter. Kommunedata
står også for salget af abonnementer på STANDAT, der
omfatter mappe og disketter, samt opdatering af disketterne. Optagelse af nye
emner, typer og kodelister er omfattet af abonnementet, dog forudsætter
optagelsen sekretariatets godkendelse. Rådgivning og konsulentbistand i
forbindelse med anvendelse af STANDAT er ikke med i abonnementet, men kan
udføres af Kommunedata mod betaling fra rekvirenten. Et abonnement
på STANDAT tegnes for minimum 2 år, og prisen udgør i
1990-priser 1000 kr. pr. halvår.
STANDAT, del II
Indledning
Vejledningens del II indeholder den tekniske beskrivelse
af STANDAT. I første kapitel beskrives, hvordan de såkaldte
kodelister indgår som en del af STANDAT, hvordan kodelisterne benyttes
og hvorledes de er opbygget. Kapitel 2 indeholder retningslinierne for
opbygningen af selve STANDAT-filen, hvilke elementer den består af,
samt en beskrivelse af de i STANDAT-sammenhæng reserverede ord. I
kapitel 3 beskrives det ved hjælp af eksempler, hvordan en STANDAT-fil
fremstilles helt fra bunden. Fjerde kapitel redegør for, hvordan nye
emner og typer optages i STANDAT, og femte kapitel, hvilke edb-medier der
skal benyttes, når data skal udveksles v.h.a. STANDAT. Endelig
indeholder kapitel 6 en formel beskrivelse af syntaksen for
STANDAT-filer.
Indledningsvis skal det nævnes, at der i de
følgende afsnit er benyttet fed skrift for alle STANDATs reserverede
ord, samt at alle variable er skrevet som <variabelnavn>.
1. Kodelister
Brug af koden i hverdagen
Biologer har igennem tiden benyttet latinske navne,
når planter og dyr skulle navngives. Disse latinske navne er i
virkeligheden koder, og samlingen af latinske navne for et biologisk
område kan opfattes som en kodeliste. Ved brugen af disse navne er
biologer verden over sikre på, at de taler om det samme. I dag er vi
så vænnet til brugen af disse navne, at vi ikke længere
tænker over, at de i virkeligheden er en form for koder.
Fordele ved koder
Andre eksempler på brug af koder i dagligdagen er
brugen af postnumre og kommunenumre. Disse er på samme måde som
biologernes latinske navne så integrerede i vores hverdag, at vi ikke
tænker over, at det er en slags kodelister. Den daglige brug af disse
numre sikrer, at lokale stavemåder ikke skaber forvirring. Specielt
på edb-området vil forskellige stavemåder medføre,
at edb-programmerne ikke kan sammenstille oplysningerne rigtigt.
Tilsvarende åbner brugen af kodelister i STANDAT
mulighed for, at brugerne af de lokale systemer kan benytte egne forkortelser
eller navne, i og med at det lokale system kan lagre informationer om den
lokale tilpasning.
Endelig vil brugen af koder i større systemer
betyde, at den plads, der skal benyttes i forbindelse med lagring, vil
være væsentlig mindre, end hvis koder ikke blev benyttet.
Eksempelvis fylder det firecifrede postnummer markant mindre end et typisk
bynavn.
Kodelister kan endvidere benyttes til at fastsætte
rammerne for, hvad der kan registreres, og hvordan det, der registreres, skal
lagres.
STANDAT kodelister
Det centrale element i STANDAT er brugen af kodelister.
Kodelisterne fastlægger, hvilken kode der skal anvendes for en bestemt
type information. Kodelisterne danner desuden rammerne for, hvilke
informationer, der kan udveksles, deres sammenhæng med andre
informationer, hvilket format informationerne har, samt i nogle
tilfælde de mulige værdier en information kan have.
Tre af kodelisterne, nemlig emne-, type-, og
koblingskodelisterne, er væsentlige for STANDATs funktion og skal kort
beskrives her. De resterende kodelister (værdikodelisterne) beskriver
det mulige indhold af en oplysningstype og beskrives under ét.
1.1. Emnekodelisten
Emner
Denne kodeliste beskriver, hvilke emner (datagrupper) der
kan udveksles ved hjælp af STANDAT. Et emne skal i
STANDAT-sammenhæng forstås som en samling af oplysninger, der
logisk hører sammen. Eksempelvis er der i STANDAT defineret et emne,
som beskriver en virksomhed. Dette emne indeholder administrative oplysninger
om en given virksomhed, bl.a. dens adresse, ejer osv.
Relationer
Et emne kan have en tilknytning til eller
afhængighed af et andet emne. Se eksempel i afsnit 2.2.1. Specifikation
af emner.
Emnekodelisten består for hvert emne af fire
felter:
emnenummer: Et 8-cifret nummer, der entydigt
identificerer emnet.
(pos. 1 - pos. 8).
emnebeskrivelse: Navnet på emnet
(pos. 10 - pos. 73).
lås: Specificeret om emnet må benyttes
eller ej. Dette felt er
oprettet for at give mulighed for på et senere
tidspunkt at låse
et emne for videre brug. Låsen kan være
"F" for fri og "L"
for låst. (pos. 75 - pos. 75).
overordnet emne: Beskriver nummeret på et
eventuelt overliggende emne,
som emnet er afhængigt af. Hvis feltet
indeholder det
samme nummer som <emnenummer>, findes der
intet
overordnet emne.
(pos. 77 - pos. 84).
Under beskrivelsen af felterne i emnekodelisten refereres
til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er kolonne-numre for
felternes position i den fil (på disketten med kodelisterne), der
indeholder emnekodelisten.
Nedenstående figur viser et udsnit af
emne-kodelisten,
1 2
3 4 5 6
7 8
12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567
8901234
00000000 Virksomhedsregister
F
00000000
00000100 Sagsbehandling
F
00000000
·
·
00005100 Vandløbs regulativer
F
00000000
00005110 Vandløbs afmærkning
F 00005100
00005111 Vandløbs bred/ejerforhold
F
00005100
·
·
I beskrivelsesfilen, som følger med på
disketten med kodelisterne, er emnekodelisten beskrevet således:
FILE emner.txt
RELATION emnekodeliste
DESCRIPTION Emnekodeliste
FIELD emnenummer integer 1 8
FIELD emnebeskrivelse string 10 73
FIELD laas string 75 75
FIELD overordnet emne integer 77 84
1.2. Typekodelisten
Typer
Denne kodeliste beskriver, hvilke oplysninger der kan
indgå i et emne. Disse oplysninger kaldes i STANDAT for
oplysningstyper. Med oplysningstyperne fastlægges koderne for de typer
oplysninger, et emne kan omfatte. Oplysningstyperne beskriver også,
hvilket format oplysningen har samt eventuelt værdimængden for
oplysningen.
I relationsdatabase-sammenhæng svarer en
oplysningstype til en attribut i en relation.
Typekodelisten består for hver oplysningstype af fem
felter:
Oplysningstypenummer: Et 8-cifret nummer, der entydigt
identificerer oplysningstypen
over for STANDAT (pos. 1 - pos. 8).
type: Beskriver hvilken datatype oplysningstypen
har.
Typen kan være:
"D" (dato)
"N" (number, decimal- eller heltal)
"S" (string).
(pos. 10 - pos. 10)
Uddybende beskrivelse af typerne findes i Bilag A.
Format: Angiver for tal (Type = "N") hvor mange tegn
der kan være
før og efter decimalpunktummet. F.eks. angiver
4.2, at tallet
kan ligge mellem -9999.99 og 9999.99. Formatet
angiver
det maksimale antal cifre før
decimal-punktummet
(her 4), og det maksimale antal cifre efter
decimalpunktummet (her 2). Et eventuelt minustegn
regnes
ikke med i formatets længde.
Heltal angives ved, at antal cifre efter punktummet er
nul,
og da må decimal-punktummet ikke benyttes.
For tekst (Type = "S") angiver formatet, hvor mange
tegn
teksten må indeholde. (pos. 12 - pos. 21)
Værdikodeliste: Hvis der her angives en
værdikodeliste, betyder det, at typen
kun kan antage de værdier, der er angivet i den
nævnte
værdikodeliste. (pos. 23 - pos. 30.)
Beskrivelse: Beskrivelse af oplysningstypen, herunder
eventuel begrænsning
i værdisættet.
(pos. 32 - pos. 247)
Under beskrivelsen af felterne i typekodelisten refereres
til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er kolonne-numre for
felternes position i den fil (på disketten med kodelisterne), der
indeholder typekodelisten.
Nedenstående figur viser et udsnit af
typekodelisten,
2
2
1 2
3 4 5 3
4
12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789
012345678901234567
·
·
·
00000044 D
Virksomhedens etablerings da
00000045 S 35
Kontaktpersonens navn.
00000046 S 14
Henvisning til kortmateriale
00000047 N 6.0
UTM centerkoordinat X-værdi,
00000048 N 7.0
UTM centerkoordinat Y-værdi,
00000049 N 2.3
STD00009 Branchekode for primært form
·
·
·
I beskrivelsesfilen som følger med på
disketten med kodelisterne er typekodelisten beskrevet således:
FILE typer.txt
RELATION typekodeliste
DESCRITTION Typekodeliste
FIELD typenummer inter 1 8
FIELD felttype string 10 10
FIELD format_paa_felt float 12 21
FIELD reference_til_vaerdikode string 23 30
FIELD informationstypen string 32 247
1.3. Koblingskodelisten
Kobling mellem emner og typer
Koblingskodelisten beskriver for hvert emne i
emnekodelisten, hvilke oplysningstyper emnet indeholder. Denne kodeliste
består af to felter, nemlig <emnenummer> og
<typenummer>.
Emnenummer: Et 8-cifret nummer, der angiver emnet.
(pos. 1 - pos. 8)
Typenummer: Et 8-cifret nummer, der angiver
oplysningstypen.
(pos. 10 - pos. 17)
Under beskrivelsen af felterne i koblingskodelisten
refereres til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er
kolonne-numre for felternes position i den fil (på disketten med
kodelisterne), der indeholder koblingskodelisten.
I relationel sammenhæng definerer koblingskodelisten
hvilke, attributter der indgår i hver enkelt relation.
Nedenstående figur viser et udsnit af
koblingskodelisten.
1
12345678901234567
·
·
00000000 00000041
00000000 00000042
00000000 00000044
00000000 00000045
·
·
00000200 00000043
00000200 00000045
00000000 00000067
·
·
I beskrivelsesfilen, som følger med på
disketten med kodelisterne, er koblingskodelisten beskrevet
således:
FILE kobling.txt
RELATION koblingskodeliste
DESCRIPTION Koblingskodeliste
FIELD emnenummer integer 1 8
FIELD typenummer integer 10 17
1.4. Værdikodelister
Værdier
Disse kodelister beskriver for udvalgte oplysningstyper,
hvilke værdier de pågældende oplysningstyper kan antage. En
værdikodeliste kan f.eks. være kodelisten STD00002, som beskriver
alle postnumre i Danmark. Eksempelvis henviser oplysningstype 00000756 i
typekodelisten til denne værdikodeliste, hvilket betyder, at de
værdier, der angives for oplysningstype 00000756, kun må
overføres, hvis værdierne findes i værdikodelisten
STD00002.
I relationsdatabase-sammenhæng kan man sige, at
værdikodelisterne definerer domænerne for udvalgte
attributter.
Oversigt over kodelister findes beskrevet i mappen
Kodelister til STANDAT, som kan anskaffes ved henvendelse til Kommunedata.
Derudover findes selve kodelisterne på edb-medium (3 1/2'' disketter).
I særlige tilfælde kan diskette-formatet ændres til 5
1/4''. Dette kan dog kun ske efter udtrykkelig aftale med Kommunedata.
På disketten findes også en beskrivelsesfil,
der angiver alle kodelisternes opbygning. F.eks. er værdikodeliste
STD00002 - Postnummertabellen, beskrevet således:
FILE std00002.
RELATION std00002
DESCRIPTION Postnummertabel
FIELD kode integer 1 4
FIELD postdistrikt string 6 25
FIELD forældelses_dato 27 36
Filen hedder STD00002 og er postnummertabel, første
felt er postnummerkoden - et heltal fra position 1-4, andet felt
postdistriktet - en tegnstreng fra position 6-25, og i position 27-36
følger tredje felt gammel (forældelsesdato), som er udfyldt i de
tilfælde, hvor en værdi ikke mere må benyttes til
overførsel af data.
2. Formatet for STANDAT-filer.
STANDAT-filens 3 blokke
Dataudveksling i STANDAT-format foregår ved
udveksling af tekst-filer i ASCII-format. Tekst-filen er delt i blokke, der
hver har sin funktion i STANDAT. Første blok kaldes HEADERen. HEADERen
indeholder administrative oplysninger om filen, f.eks. om hvem der har
fremstillet den, hvornår den er fremstillet m.m. Anden blok indeholder
en beskrivelse af hvilke data, der er indeholdt i filen. Yderligere beskriver
anden blok sammenhængen mellem de data, der skal udveksles. Tredje blok
indeholder selve dataene, skrevet i overensstemmelse med definitionen i
definitionsblokken.
Header
Definition
Data
For alle tre blokke gælder, at hver tekstlinie
starter i første position. Efter nøgleordene GROUP og
FIELD angives nummeret for gruppen eller feltet.
2.1. Header-delen
Administrative oplysninger
HEADERen indeholder en del administrative oplysninger, der
gør det muligt på et senere tidspunkt at afgøre, hvem der
har lavet filen, hvem den er beregnet for, hvilken version af STANDAT den er
skrevet i osv.
HEADERen indledes med "HEADER" og afsluttes med
"END HEADER". Mellem disse to nøgleord består HEADERen af
følgende oplysninger i den nedenfor viste rækkefølge. Det
skal bemærkes, at alle oplysninger skal være tilstede. Den
verbale beskrivelse kan dog udelades.
HEADER
Versionsnummer
Tegnsæt
Dato format
Afsender
Afsender kommunenummer
Afsender sagsbehandlernavn
Modtager
Modtager kommunenummer
Modtager sagsbehandlernavn
Udtræksdato
Udtrækstidspunkt timer
Udtrækstidspunkt minutter
Stedbestemmelse
Zone
Verbal beskrivelse
END HEADER
De følgende afsnit beskriver indholdet af de
enkelte elementer i HEADERen samt deres format.
Forskellige versioner af STANDAT
Versionsnummer: For at STANDAT skal kunne fungere på
længere sigt, er der indført versionsnumre. Herved sikres det,
at STANDAT i fremtiden ikke er låst til sin nuværende form. Man
kan godt forestille sig, at HEADERen eller DEFINITIONs-delen på et
tidspunkt skal ændres for at tilgodese nye behov.
En sådan ændring/tilføjelse til STANDAT
vil kræve definition af en ny version for at sikre, at allerede
udviklede systemer stadig kan fungere.
Importprogrammer, der udvikles i overensstemmelse med de
her beskrevne retningslinier, bør teste, om versionsnummeret er
"V1.1", hvilket tilkendegiver, at STANDAT-filen er skrevet af et tilsvarende
eksportprogram, udviklet til at skrive "V1.1" STANDAT-filer.
Tegnsæt
Tegnsæt: Det er i STANDAT fastlagt, at
dataoverførslen sker v.h.a. ASCII-filer, hvilket skal sikre, at data
almindeligvis kan forstås af både afsender og modtager. Det er
dog ikke nok for en entydig dataudveksling at opstille dette krav, det
bør yderligere specificeres, hvilken ASCII- tabel der benyttes, da de
forskellige maskinleverandører benytter sig af forskellige
tabeller.
EDB-verdenen befinder sig i øjeblikket i en
overgangsfase mellem to ASCII-tabeller, nemlig den gamle udgave hvor
tegnsættet blev beskrevet v.h.a. 7 bit (i alt 128 forskellige tegn
(DS/ISO 646)), og den nye udgave hvor tegnsættet er beskrevet v.h.a. 8
bit (i alt 256 forskellige tegn (de facto standard)).
Endvidere er der for de forskellige
maskinleverandører forskel på tegnsæt af samme type, eller
sagt på en anden måde: ikke alle maskinleverandører lever
helt op til de internationale standarder på området.
For at STANDAT skal kunne fungere efter hensigten, er det
derfor nødvendigt at overføre information fra afsender til
modtager om, hvilket tegnsæt der er brugt ved skrivning af
STANDAT-filen. Importprogrammet har herved mulighed for at konvertere
STANDAT-filen til det tegnsæt, som modtageren benytter.
I Bilag B findes der en oversigt over, hvilke
ASCII-tegnsæt der kan benyttes til dataudveksling i
STANDAT-formatet.
Det valgte tegnsæt angives ved at skrive navnet
på tegnsættet i den relevante linie i HEADERen (se listen over de
gyldige navne forrest i bilag B). Hvis en dataleverandør ved
udvekslingen af data ønsker at benytte et tegnsæt, der ikke er
registreret i STANDAT, kan dette tegnsæt søges optaget ved
henvendelse til Kommunedata.
Dato-format
Dato-format: Typisk er der i forskellige programmer brugt
forskellige formater for, hvordan datoer skrives. For at sikre at dette ikke
skaber problemer i forbindelse med udveksling af data, beskrives det i denne
HEADER-linie, hvilket dato-format, der er benyttet ved skrivning af
datoer.
I beskrivelsen af dato-formatet skal følgende
benyttes:
- YYYY eller YY for årstal
- MM for måned
- DD for dag
Acceptable formater for dato er:
- YYYYMMDD, DDMMYY, YYMMDD, DD/MM/YYYY
Der skal dog opfordres til, at formatet YYYYMMDD benyttes
som standard, specielt i forbindelse med udviklingen af nye systemer. At
netop dette format anbefales, skyldes dels, at vi hurtigt nærmer os
årtusindskiftet, og dels, at datoer skrevet i formatet, umiddelbart kan
sorteres automatisk, hvilket kan være en fordel i
edb-sammenhæng.
Afsender
Afsender: Her skrives navnet på den virksomhed eller
institution, som har fremstillet STANDAT-filen. Feltet må maksimalt
være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.
Afsender kommunenummer
Afsender kommunenummer: Her skrives nummeret på den
kommune, afsenderen tilhører. I mappen "Kodelister til STANDAT",
findes der i kodeliste nummer STD00001 en oversigt over de danske
kommunenumre. Kan angives til "0" hvis kommunenummeret ikke oplyses.
Afsender sagsbehandlernavn
Afsender sagsbehandlernavn: Her skrives navnet på
den sagsbehandler, som har fremstillet STANDAT-filen. Feltet må
maksimalt være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.
Modtager
Modtager: Her skrives navnet på den virksomhed eller
institution, der skal modtage STANDAT-filen. Feltet må maksimalt
være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.
Modtager kommunenummer
Modtager kommunenummer: Her skrives nummeret på den
kommune, hvor modtageren af STANDAT-filen er hjemmehørende. I mappen
"Kodelister til STANDAT" findes der i kodeliste nummer STD00001 en oversigt
over de danske kommunenumre. Kan angives til "0" hvis kommunenummeret ikke
oplyses.
Modtager sagsbehandlernavn
Modtager sagsbehandlernavn: Her skrives navnet på
den sagsbehandler, der skal modtage STANDAT-filen. Feltet må maksimalt
være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.
Udtræksdato
Udtræksdato: Her skrives datoen for, hvornår
STANDAT-filen er fremstillet. Udtræksdatoen skrives i overensstemmelse
med det dato-format, der tidligere er beskrevet. Hvis udtræksdatoen er
ukendt, kan den angives til "19000101". (Dette gælder for dato-formatet
"YYYMMDD", samme dato benyttes for øvrige formater.)
Udtrækstime
Udtrækstime: Her skrives time-tidspunktet for,
hvornår STANDAT-filen er fremstillet. Timetidspunktet er et tal mellem
00 og 23, idet 00 opfattes som midnat. Kan angives til "0" hvis ukendt.
Udtræksminut
Udtræksminut: Her skrives minut-tidspunktet for,
hvornår STANDAT-filen er fremstillet. Minut-tidspunktet er et tal
mellem 00 og 59. Kan angives til "0" hvis ukendt.
Stedsbestemmelse
Stedsbestemmelse: Beskrivelse af hvilken
koordinatsætning, der er benyttet ved overførsel af koordinater.
Koordinatsætningen er enten "UTM" eller "System 34". Hvis der ikke
anvendes geografiske koordinater, angives "UTM".
Zone
Zone: Hvis der benyttes UTM-koordinater, beskrives her
hvilken zone, der benyttes som udgangspunkt. Zonen angives som enten "33"
eller "32". Hvis stedsbestemmelsen er system 34, angives det, om der er tale
om Bornholm ("45") eller resten af Danmark ("34"). Kan ikke udelades, men
angives til "32" hvis der ikke anvendes geografiske koordinater.
Verbal beskrivelse
Verbal beskrivelse: Et vilkårligt antal linier af 80
bogstaver til fri anvendelse, f.eks. applikationens navn eller en anden
meddelelse fra afsender til modtager. Der kan maksimalt være 1000
linier. Den verbale beskrivelse kan udelades helt.
2.2. Definitions-delen
Beskrivelse af hvilke data, der skal
overføres
I definitionsdelen beskrives, hvilke informationer (data)
der skal overføres, samt hvilke sammenhænge de overførte
informationer (data) har. Af emnekodelisten fremgår det, hvilke emner
det på et givet tidspunkt kan lade sig gøre at udveksle.
Definitionsdelen indledes med "DEFINITION" og
afsluttes med "END DEFINITION".
DEFINITION
·
·
·
END DEFINITION
Mellem disse to nøgleord beskrives, hvilke emner
afsenderen ønsker at overføre til modtageren.
2.2.1. Specifikation af emner.
Emner
Mellem start og slutmærket er det muligt at
specificere, hvilke emner der skal overføres. De emner, det på
nuværende tidspunkt kan lade sig gøre at overføre, findes
i emnekodelisten. I denne findes også de kodenumre, der skal benyttes i
forbindelse med udarbejdelsen af definitionsdelen.
Emnerne kan i definitionsdelen kobles sammen på
flere forskellige måder, f.eks. kan flere emner overføres
uafhængigt af hinanden.
DEFINITION
GROUP
<emnenummer 1> <omfang>
·
END GROUP
GROUP
<emnenummer2> <omfang>
·
END GROUP
END DEFINITION
Emne-nr 1
Emne-nr 2
Relationel
Beskrivelse
I ovenstående eksempel har de to emner ingen
indbyrdes sammenhæng. Hvis emnerne har en indbyrdes sammenhæng,
(denne sammenhæng fremgår af emnekodelistens felt <overordnet
emne>) og afsenderen ønsker, at informationen om denne
sammenhæng skal overføres, er det muligt at indlejre et emne i
et andet, således at sammenhængen mellem de to emner
beskrives.
Nedenstående eksempel viser udformningen af
DEFINITIONs-delen, hvis to emner skal overføres, hvor det ene emne (1)
har nul, en eller flere forekomster af det andet emne (2).
Bemærk også, at det samme emne ikke kan
angives mere end én gang i DEFINITIONs-delen, dvs. et emnenummer
må ikke forekomme to gange deri. Dette skal ikke forvekles med, at det
samme emnenummer sagtens kan angives mange gange i DATA-delen.
DEFINITION
GROUP
<emnenummer 1> <omfang>
·
GROUP
emnenummer 2> <omfang>
·
END GROUP
END GROUP
END DEFINITION
Emne-nr 1
Emne-nr 2
Relationel
Beskrivelse
De to ovenstående eksempler kan kobles sammen,
således at mere komplekse strukturer kan beskrives. Det skal dog
bemærkes, at STANDAT rent relationelt kun kan bruges til at beskrive
en-til-en og en-til-mange sammenhænge mellem emner.
Et emne kan have tilknytning til eller afhængighed
af et andet emne. Hvis man har brug for at overføre oplysninger
hørende til emnet "Tilsyn" med emne nummer 00000200, og man ikke har
brug for oplysninger hørende til dettes overordnede emne (som er emne
nummer 00000000), kan man nøjes med at overføre oplysningerne
til "Tilsyn". I dette tilfælde vil udseendet af DEFINITIONs-delen blive
følgende:
DEFINITION
GROUP
00000200 DAT
FIELD
<typenummer 1>
FIELD
<typenummer 2>
·
·
·
END GROUP
END DEFINITION
Har man på den anden side brug for at
overføre oplysninger hørende til "Virksomhedsregisteret" med
emne nummer 00000000 og oplysninger hørende til "Udførte
tilsyn" med emne nummer 00000201 (som er underordnet emnet "Tilsyn" med emne
nummer 00000200), skal man overføre oplysninger til alle tre emner.
Dvs. i dette tilfælde bliver udseendet af DEFINITIONs-delen
følgende:
DEFINITION
GROUP
00000000 <Omfang>
FIELD
<typenummer>
·
·
·
GROUP
00000200 <Omfang>
FIELD
<typenummer>
·
·
·
GROUP
00000201 <Omfang>
FIELD
<typemummer>
·
·
·
END GROUP
END GROUP
END GROUP
END DEFINITION
emne nummer 00000200 kan ikke udelades her.
2.2.2. Specifikation af typer.
Oplysningstyper
For hvert emne skal det specificeres, hvilke
oplysningstyper emnet indeholder, samt hvilken rækkefølge
typerne kommer i. Kun de kombinationer af emne og oplysningstype, der
fremgår af koblingskodelisten, er lovlige.
Det er således muligt at begrænse
dataoverførslen til kun at omfatte de oplysningstyper, der er
relevante i den givne situation.
Bemærk, at den samme typekode ikke kan specificeres
mere end én gang indenfor samme emne.
DEFINITION
GROUP
<emnenummer> <omfang>
FIELD
<typenummer 1>
FIELD
<typenummer 2>
·
·
·
END GROUP
END DEFINITION
2.2.3. Specifikation af udtræksmåde.
Nøgler i STANDAT
I mange tilfælde vil de emner, der egentlig
ønskes overført, være indlejrede i andre emner, som
derfor også skal overføres. Det vil i den situation være
naturligt at vælge kun at overføre de oplysningstyper for de
overliggende emner, der er nødvendige for at identificere de
indlejrede emner. Eller med andre ord kun at overføre de
nøgleoplysninger for overliggende emner, der er nødvendige for,
at de egentlige oplysninger kan placeres korrekt i modtagerens database.
Derfor angives udtrækkets "omfang" for hvert
emne."Omfang" kan være "DAT" for et egentligt dataindhold eller
"REF", hvis der for emnet kun er udtrukket den nødvendige
nøgleinformation. Det er afsenderens ansvar at sikre, at den udtrukne
nøgleinformation også af modtagerens programmel opfattes som
tilstrækkelig for at få data på plads.
Det er derimod importprogrammellets opgave at sikre, at
kun emner, der er mærket med "DAT", gemmes. I modsat fald kunne
ufuldstændige oplysninger overskrivede eksisterende data.
DEFINITION
GROUP
<emnenummer> <omfang>
FIELD
<typenummer 1>
FIELD
<typenummer 2>
·
·
·
END GROUP
END DEFINITION
2.3. Data-delen
Data
Data-delen indeholder informationer struktureret i
overensstemmelse med de specifikationer, der er angivet i definitions-delen.
I nedenstående eksempel er vist, hvordan to emner kan være
indlejret i hinanden, samt hvordan flere forekomster af de afhængige
emner overføres. Data indledes med "DATA" op afsluttes med
"END DATA"
DATA
GROUP
<emnenummer 1>
<data til emne nr 1>
<data til emne nr 1>
·
·
·
GROUP
<emnenummer 2>
<data til emne nr 2>
·
·
·
END GROUP
GROUP
<emnemummer 2>
<data til emne nr 2>
·
·
·
END GROUP
END GROUP
END DATA
Den overførte DATA-del skal være struktureret
i overensstemmelse med DEFINITIONs-delens specifikationer. Dette betyder
blandt andet, at hvis DEFINITIONs-delen indeholder følgende:
DEFINITION
GROUP
00000000DAT
FIELD
00000001
FIELD
00000002
FIELD
00000003
END GROUP
END DEFINITION
skal DATA-delen (under data hørende til emnet
00000000) indeholde værdier for typekoderne: 00000001, 00000002 og
00000003 i netop denne rækkefølge. Dvs. typekodernes
værdier må ikke angives i en anden rækkefølge, og
ingen linier for dem må udelades - der skal altid angives 3 linier for
emnet 00000000 med denne DEFINITIONs-del.
Et emne kan desuden udelades, hvis der ikke
overføres data fra emnet og alle dets underordnede emner, idet man har
en DEFINITIONs-del med udseendet:
DEFINITION
GROUP
00000000 DAT
FIELD
00000001
FIELD
00000002
GROUP
00000200 DAT
FIELD
00000043
FIELD
00000045
END GROUP
END GROUP
END DEFINITION
kan DATA-delen indeholde data hørende til emnet
00000000, som ikke har nogen data for emnet 00000200. DATA-delen kan til
gengæld også indeholde data til emnet 00000000, hvori der er
angivet et eller flere sæt data hørende til emnet 00000200. Det
følgende er derfor en gyldig DATA-del hørende til
ovenstående DEFINITIONs-del:
DATA
GROUP
00000000
257
3
END GROUP
GROUP
00000000
257
3
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen
END GROUP
END GROUP
GROUP
00000000
257
3
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen1
END GROUP
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen2
END GROUP
END GROUP
END DATA
Med den viste DEFINITIONs-del er det derimod ikke tilladt
kun at angive data hørende til emnet 00000200, idet de overordnede
emner som er angivne i DEFINITIONs-delen, altid skal medtages i
DATA-delen.
Endelig er rækkefølgen af emnerne i
DATA-delen ikke bundet af rækkefølgen af emnerne i
DEFINITIONs-delen (modsat tilfældet for typekoderne), hvilket betyder,
at med følgende DEFINITIONs-del:
DEFINITION
GROUP
00000000 DAT
FIELD
00000033
END GROUP
GROUP
80000000 DAT
FIELD
00000033
END GROUP
END DEFINITION
kan der i DATA-delen angives data hørende til emnet
00000000, efterfulgt af data hørende til emnet 80000000, som igen
bliver efterfulgt af data til emnet 00000000, osv. Dette gælder
generelt for sideordnede emner.
3. Eksempler
I det følgende gives der nogle eksempler på
opbygning af definitionsdelen i en STANDAT-fil. I første eksempel
vises, hvordan et overordnet emne overføres, samt hvordan det er
muligt at begrænse mængden af informationer ved
overførslen. I eksempel 2 vises, hvordan et emne, der er
afhængigt af et andet emne, kan overføres.
3.1. Eksempel 1.
Overførsel af et emne
Lad os antage, at en kommune ønsker at
overføre oplysninger om, hvilke virksomheder der er i kommunen, samt
at kommunen ønsker at overføre alle oplysninger registreret om
virksomhederne.
HEADER
V1.1
CODE PAGE 850
YYYYMMDD
Kommune A
000
Bjarne Hansen
Miljøstyrelsen
015
Hans Jørgensen
19890101
12
30
UTM
32
Hermed oplysninger om kommunens virksomheder
END HEADER
Definition
I definitionsdelen skal det specificeres, i hvilken
rækkefølge informationerne forekommer. Af emnekodelisten
fremgår, at virksomhedsregisteret har kode 00000000, samt at det ikke
tilhører noget overordnet emne (virksomhedsregisteret er et overordnet
emne i sig selv). I emnekodelisten har feltet <overordnet emne> derfor
samme værdi som feltet <emne>, nemlig 00000000 for
virksomhedsregisteret.
Oplysningerne om virksomhederne kan således
overføres direkte til modtageren. Kommunen kunne ønske kun at
overføre følgende oplysninger fra virksomhedsregisteret:
00000001,00000002,00000003,00000012 og 00000039.
Definitionsdelen vil da komme til at se ud på
følgende måde:
DEFINITION
GROUP
00000000 DAT
FIELD
00000001
FIELD
00000002
FIELD
00000003
FIELD
00000012
FIELD
00000039
END GROUP
END DEFINITION
Start definition
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Matrikelnummer
Arbejdsgivernummer
Virksomhedens navn
Slut emne
Slut definition
Kommentaren i rammen til højre må dog ikke
indgå i den færdige STANDAT fil. Bemærk også at der
skal være præcist et blanktegn mellem ordet GROUP og
emnenummeret, henholdsvis ordet FIELD og typenummeret samt mellem
emnenummeret og "omfang".
Data
Oplysningerne fra kommunens virksomhedsregister skrives nu
i overensstemmelse med specifikationerne i definitionsdelen, med én
oplysning på hver linie i samme rækkefølge som beskrevet i
definitionsdelen.
DATA
GROUP
00000000
257
00000003
d43f445
00000022
Allinge Grødfabrik
END GROUP
END DATA
Virksomhedsregisteret
Kommunenummer
Ejendommens løbenummer
Matrikelnummer
Arbejdsgivernummer
Virksomhedens navn
STANDAT fil
Nu er HEADER-, DEFINITION- og DATA-delen fremstillet, og
de tre elementer kan samles til en hel fil, der viser hvad kommunen vil
overføre.
HEADER
V1.1
CODE PAGE 850
YYYYMMDD
Kommune A
000
Bjarne Hansen
Miljøstyrelsen
015
Hans Jørgensen
19890101
12
30
UTM
32
Hermed oplysninger om kommunens virksomheder
END HEADER
DEFINITION
GROUP
00000000 DAT
FIELD
00000001
FIELD
00000002
FIELD
00000003
FIELD
00000012
FIELD
00000039
END GROUP
END DEFINITION
DATA
GROUP
00000000
257
00000003
d43f445
00000022
Allinge Grødfabrik
END GROUP
END DATA
Versionsnummer
Tegnsæt
Datoformat
Afsender virksomhed
Afsender kommunenummer
Afsender sagsbehandler
Modtager virksomhed
Modtager kommunenummer
Modtager sagsbehandler
Udtræksdato
Udtrækstime
Udtræksminut
Stedsbestemmelse
Zone
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Matrikelnummer
Arbejdsgivernummer
Virksomhedens navn
Slut emne
Virksomhedsregisteret
Kommunenummer
Ejendommens løbenummer
Matrikelnummer
Arbejdsgivernummer
Virksomhedens navn
Kommentarerne i rammen til højre indgår dog
ikke i den fil, der overføres
3.2. Eksempel 2
Overførsel af et indlejret emne
Lad os nu antage, at kommunen ønsker at
overføre oplysninger om, hvilke tilsyn der er ført på de
pågældende virksomheder, samt at kommunen ønsker at
overføre alle oplysninger, der er registreret om tilsynene på
virksomhederne. Derimod ønsker kommunen ikke at overføre
oplysninger om selve virksomheden, udover de nødvendige
nøgleinformationer.
HEADER
Headeren vil i dette eksempel ligne headeren fra
første eksempel, på nær at tekstfeltet indeholder andre
oplysninger.
HEADER
V1.1
CODE PAGE 850
YYYYMMDD
Kommune A
000
Bjarne Hansen
Miljøstyrelsen
015
Hans Jørgensen
19890101
12
30
UTM
32
Hermed oplysninger om de tilsyn vi fører med
virksomhederne
i kommunen.
END HEADER
Definition
I definitionsdelen skal det som i eksempel 1 defineres,
hvilke emner der ønskes overført, samt disse emners
rækkefølge. Af emnekodelisten fremgår det, at tilsyn har
kode 00000200 og at det tilhørende overordnede emne er
virksomhedsregisteret (emne nummer 00000000).
Dvs. at for at kommunen kan overføre oplysninger
om, hvilke tilsyn den har ført, skal den også overføre
nøgleoplysningerne om, hvilke virksomheder den har ført disse
tilsyn med.
F.eks. kunne kommunen ønske kun at overføre
følgende nøgleoplysninger fra virksomhedsregisteret: 00000001
og 00000002, samt følgende oplysninger fra tilsynsregisteret:
00000043, 00000045, 00000067, 00000070, 00000071, 00000072, 00000073 og
00000086.
Definitionsdelen vil da komme til at se ud på
følgende måde.
DEFINITION
GROUP
00000000 REF
FIELD
00000001
FIELD
00000002
GROUP
00000200 DAT
FIELD
00000043
FIELD
00000045
FIELD
00000067
FIELD
00000070
FIELD
00000071
FIELD
00000072
FIELD
00000073
FIELD
00000086
END GROUP
END GROUP
END DEFINITION
Start definition
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynetype
Udførende instans
Uger mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Slut virksomhedsreg.
Slut definition
Data
Oplysningerne fra kommunens virksomhedsregister og
tilsynsregister skrives nu i overensstemmelse med specifikationerne i
definitionsdelen, med én oplysning på hver linie i samme
rækkefølge som beskrevet i definitionsdelen. Hvis kommunen har
registreret to tilsyn om en virksomhed, vil dataene i filen se ud som
følger
DATA
GROUP
00000000
257
00000003
GROUP
00000020
04333323
Hugo Rasmussen
HR
2
3
4
12
19890201
END GROUP
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen
HR
2
3
4
12
19890201
END GROUP
END GROUP
END DATA
ugo HuHuugo Rasmussen
Start data
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynstype
Udførende instans
Uger mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynstype
Udførende instans
Uger Mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Slut virksomhedsreg.
Slut data
STANDAT fil
Nu er HEADER-, DEFINITION- og DATA-delen fremstillet, og
de tre elementer kan samles til en hel fil, der viser, hvad kommunen vil
overføre. Også her er rammen til højre kommentarer, der
ikke indgår i den fil der overføres.
HEADER
V1.1
CODE PAGE 850
YYYYMMDD
Kommune A
000
Bjarne Hansen
Miljøstyrelsen
015
Hans Jørgensen
19890101
12
30
UTM
32
Hermed oplysninger om kommunens virksomheder
END HEADER
DEFINITION
GROUP
00000000 REF
FIELD
00000001
FIELD
00000002
GROUP
00000200 DAT
FIELD
00000043
FIELD
00000045
FIELD
00000067
FIELD
00000070
FIELD
00000071
FIELD
00000072
FIELD
00000073
FIELD
00000086
END GROUP
END GROUP
END DEFINITION
DATA
GROUP
00000000
257
00000003
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen
HR
2
3
4
12
19890201
END GROUP
GROUP
00000200
04222323
Hugo Rasmussen
HR
2
3
4
12
19890201
END GROUP
END GROUP
END DATA
Versionsnummer
Tegnsæt
Datoformat
Afsender virksomhed
Afsender kommunenummer
Afsender sagsbehandler
Modtager virksomhed
Modtager kommunenummer
Modtager sagsbehandler
Udtræksdato
Udtrækstime
Udtræksminut
Stedsbestemmelse
Zone
Start definition
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynstype
Udførende instans
Uger mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Slut virksomhedsreg.
Slut definition
Start data
Virksomhedsregisteret
Beliggenhedskommune
Ejendommens løbenummer
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynstype
Udførende instans
Uger mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Tilsyn
Kontakt telefonnummer
Navn
Initialer
Tilsynstype
Udførende instans
Uger mellem tilsyn
Antal tilsyn om året
Dato for sidste tilsyn
Slut tilsyn
Slut virksomhedsreg.
Slut data
4. Tilføjelser til kodelisterne.
Administration af kodelisterne
Et væsentligt element i STANDAT er som tidligere
nævnt brugen af kodelister. Administrationen af disse skal - som
beskrevet i del I - varetages i et samarbejde mellem de relevante
fagdatacentre, Miljøstyrelsen og Kommunedata. Ud over at sikre at de
kodelister, der tilhører STANDAT, altid er konsistente, skal
optagelsen af nye emner i emnekodelisten administreres gennem dette
samarbejde. Det samme gælder for nye typer i typekodelisten,
koblingerne mellem emner og typer i koblingskodelisten og tilføjelser
til eksisterende værdikodelister eller optagelse af helt nye
værdikodelister.
Som tidligere nævnt er det Miljøstyrelsen og
fagdatacentrene, der står for den indholdsmæssige administration
af STANDAT, dvs. at i de fleste tilfælde er det dem, der i forbindelse
med en kravspecifikation på et område, står for oprettelsen
af nye emner i STANDAT.
Det er dog også muligt for amter, kommuner eller
systemudviklere at få optaget nye emner med dertil hørende typer
på emne- og typekodelisterne, ligesom det er muligt at få optaget
nye værdier på værdikodelisterne.
Kommunedata varetager det praktiske arbejde med
vedligeholdelsen og udsendelsen af kodelisterne.
I det følgende beskrives retningslinierne for,
hvordan nye emner og typer optages på henholdsvis emne- og
typekodelisterne, hvordan helt nye værdikodelister optages eller
eksisterende udvides, samt hvilke formatmæssige krav, der skal
være opfyldt, for at optagelsen kan ske.
Hvornår kan der oprettes nye emner og typer
Der kan optages nye emner eller typer på STANDATs
emne- og typekodelister i tre tilfælde.
Hvis fagdatacentrene definerer nye emner og typer i
forbindelse med en kravspecifikation på et område.
Hvis et allerede eksisterende system, opbygget før
udviklingen af STANDAT, skal kunne udveksle data v.h.a. STANDAT.
Hvis en systemudvikler uden for fagdatacentrene har
udviklet/vil udvikle et system, der registrerer oplysninger, som endnu ikke
er optaget på STANDATs kodelister.
Krav til emner og typer
For alle de tre områder skal der i forbindelse med
optagelsen af nye emner/oplysningstyper leveres følgende:
En kort beskrivelse af det pågældende system,
herunder en beskrivelse af det eller de emner, der ønskes optaget,
samt på hvilken måde emnerne hænger sammen.
En oversigt over de typer, emnerne indeholder, samt deres
mulige indhold. Hvis typen allerede eksisterer i STANDATs typekodelisten,
refereres der dog til denne. Hvis en oplysningstype skal valideres mod en ny
værdikodeliste, skal denne ligeledes beskrives.
Oplysningerne sendes på de dertil indrettede
ansøgningsskemaer "Ansøgning om optagelse af emne" hhv.
"Ansøgning om optagelse af oplysningstype" til STANDATs sekretariat
(se adresselisten bagerst i vejledningen).
For værdikodelisternes vedkommende kan der blive
tale om tilføjelser i to tilfælde:
Tilføjelse til en eksisterende
værdikodeliste. F.eks. kan en MLK-enhed ønske at benytte en
målemetode, der ikke er beskrevet i værdikodelisten for
målemetoder.
Oprettelse af en ny værdikodeliste, f.eks. i
forbindelse med indførelse af en ny oplysningstype.
I det første tilfælde (optagelse af en ny
værdi på en værdikodeliste) vil ønsket i de fleste
tilfælde kunne imødekommes rent administrativt ved en
henvendelse til STANDATs administration (se adresselisten), hvor man kan
få tildelt en kode for den nye værdi. Rekvirenten indføjer
herefter denne kode i sin egen kodeliste, og de øvrige abonnenter
modtager koden ved den førstkommende halvårlige opdatering.
I det andet tilfælde (optagelse af en ny
værdikodeliste) indsendes der en beskrivelse af den nye liste til
STANDATs sekretariat. Ved beskrivelsen af kodelisten benyttes
ansøgningsskemaet "Ansøgning om optagelse af
værdikodeliste". Endvidere skal skemaet "Dataindhold for
værdikodeliste" udfyldes med de værdier, kodelisten skal
indeholde.
5. Datatransport
Data, der er skrevet i STANDAT-format, er rettet mod
udveksling via magnetiske medier eller via modem. Standarden er derimod ikke
udviklet med henblik på udveksling af data via eksempelvis udskrevne
lister.
Medier
For at sikre størst mulig tilgængelighed af
filer, skrevet i STANDAT-format, anbefales det at anvende et af
følgende medier:
- 3 1/2'' diskette format 1.44 Mb ("IBM-format")
- 5 1/4'' diskette format 360 Kb ("IBM-format")
- 5 1/4'' diskette format 1.2 Mb ("IBM-format")
- Modem
Ovennævnte liste skal kun opfattes som en anbefaling
vedrørende valg af transportmedium. Det kan sagtens lade sig
gøre at udveksle data via andre medier, f.eks magnetbånd skrevet
i 800, 1600 eller 6250 bpi, eller 8'' disketter. Hvis disse medier benyttes,
må det dog ske på baggrund af en aftale mellem
data-leverandør og data-modtager.
Med de medier, som anbefales i STANDAT, vil der være
en rimelig sikkerhed for, at alle dataleverandører og -modtagere er i
besiddelse af de krævede læse- og skrivefaciliteter. Hvis dette
ikke er tilfældet, findes der firmaer, som mod betaling kan konvertere
fra et medium til et andet.
6. STANDAT - syntaks
Syntaks-beskrivelsen er en kombination af en forklaring af
STANDAT-filernes format i sammenhæng med de mere formelle
syntaksdiagrammer. Syntaksdiagrammerne er en grafisk afbildning med en
indgang og en udgang, der beskriver de mulige rækkefølger af
reserverede ord og variable.
Reserverede ord
STANDAT-filernes specielle ord:
DATA
DEFINITION
FIELD
GROUP
HEADER
END DATA
END DEFINITION
END GROUP
END HEADER
er reserverede , hvilket betyder at ordene ikke kan
benyttes i anden sammenhæng i en STANDAT-fil.
F.eks. kan ordene ikke benyttes i HEADER-delens beskrivelses-linier.
Ordene er dog kun reserverede , når de starter i kolonne 1.
Bemærk endelig at alle de reserverede ord skal skrives med store
bogstaver, og at END DATA , END DEFINITION , END GROUP og END HEADER
skal angives med præcist et blanktegn efter END . Der kan angives
blanktegn efter de reserverede ord, men anden tekst må ikke
forekomme.
Angivelse af omfang
I modsætning til ovenstående reserverede ord
sker angivelsen af Omfang ikke ved brug af reserverede ord. Ordene REF
og DAT kan altså anvendes uden begrænsninger i den
øvrige STANDAT-fil.
Angivelse af emne- og type-numre
Ved angivelse af emne- og type-numre skal altid angives
otte cifre, så f.eks. virksomhedsregisteret altid angives ved
emnenummeret 00000000, og ikke angives ved blot: 0.
Linieorienteret format
STANDAT-filer er linieorienterede, hvilket vil sige, at en
enkelt oplysning står på en enkelt linie for sig. Dvs. en
oplysning kan ikke sprede sig over flere linier, og to (eller flere)
oplysninger kan ikke angives på en og samme linie. I de følgende
syntaksdiagrammer er linieskift vist ved brug af symbolet (¿
).
Bemærk at det varierer, hvordan linieslut angives
på forskellige datamaskiner. For nogle datamaskiner (f.eks. pc'ere og
Unix®-maskiner) er det et bestemt tegn, mens det for andre
(f.eks. VAX/VMS ®-maskiner) kan være angivet på
anden måde.
Filafslutning
Ved linien med "END DATA" skal STANDAT-filen være slut, dvs. der må ikke
følge tekst efter denne linie.
Bemærk at det varierer hvordan filafslutning angives
på forskellige datamaskiner. På pc'ere er det f.eks.
sædvanligt at afslutte tekst-filer med tegnet Ctrl/Z, mens andre
datamaskiner kan angive filafslutningen på anden vis.
Blanktegn
På linierne i DEFINITIONs-delen med angivelsen af
GROUP <emnenummer> <omfang> og med angivelsen af FIELD
<typenummer> , og i DATA-delen ved angivelsen af GROUP
<emnenummer> benyttes blanktegn til at skille de enkelte elementer
på linien. I alle disse tilfælde skal der være
præcist et blanktegn.
Linierne i HEADER'en kan indeholde blanktegn i starten og
slutningen af linien. Det er derfor tilladt at angive versions-nummeret
som:
3
£
£
V1.1£
£
¿
(hvor 4
angiver starten af linien, £
et blanktegn, og ¿
liniens slutning), men det er ikke tilladt med ekstra blanktegn i
oplysningens tekst (på nær for modtager- og afsender-navn,
henholdsvis modtager- og afsenderbehandler). Dvs. følgende er
ikke en tilladt angivelse af tegnsæt:
|
CODE£
£
PAGE£
850
Blanklinier
Der kan ikke angives blanke linier i STANDAT-filen, på nær i HEADER-delens
beskrivelses-linier, og i DATA-delen's datalinier. F.eks. er en blank linie
mellem END HEADER og DEFINITION ikke gyldig.
Store og små bogstaver
De reserverede ord skal angives med store
bogstaver, hvorimod oplysninger som REF , DAT , V1.1 , CODE PAGE 850
osv. anbefales angivet med store bogstaver, men kan angives med små
bogstaver. Med hensyn til brugen af store og små bogstaver i
data-linierne, er der ingen restriktioner.
Syntaksdiagrammer
I det følgende vises de formelle syntaksdiagrammer.
Tegnet GRAFIK benyttes til angivelse af liniernes slutning (dvs. af
linieskift).
STANDAT-filens generelle struktur:
+++FIGUR+++
DEFINITIONs-delens struktur:
+++FIGUR+++
DATA-delens struktur:
+++FIGUR+++
HEADER-delens struktur:
+++FIGUR+++
Adresse- og telefonliste
Miljøstyrelsen
STANDAT-sekretariatet
Strandgade 29
1401 København K.
Tlf. 32 66 01 00
Kommunedata
STANDAT-administrationen
Projektgruppe Miljø
Niels Bohrs Allé 185
Postboks 560
5220 Odense Ø
Tlf. 66 15 63 68
------------------------
FAGDATACENTRE:
Naturfredningsområdet:
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
Tlf. 39 47 20 00
Emittent- og recipientdata vedrørende
kystvandene:
Danmarks Miljøundersøgelser
Havmiljø og Mikrobiologi
Frederiksborgvej 399
Postbox 358
4000 Roskilde
Tlf. 46 30 12 00
Ferskvandsdata:
Danmarks Miljøundersøgelser
Ferskvandsøkologi
Vejlsøvej 25
8600 Silkeborg
Tlf. 89 20 14 00
Jordvand, drænvand og jordbrugsstatistiske data:
Danmarks miljøundersøgelser
Terrestrisk økologi
Vejlsøvej 25
8600 Silkeborg
Tlf. 89 20 14 00
Hydrometeorologiske data:
Meteorologisk Institut
Lyngbyvej 100
2100 København Ø
Tlf. 31 29 21 00
Hydrometriske data:
Hedeselskabets Hydrometriske Undersøgelser
Ringstedvej 20
4000 Roskilde
Tlf. 46 30 03 10
Borings-, grundvands- og drikkevandsdata:
Danmarks Geologiske Undersøgelse
Thoravej 8
2400 København NV
Tlf. 31 10 66 00
Jord- og skovressourcedata samt
landbrugets- og havebrugets plantevækst,
-produktion og -kvalitet:
Landbrugsministeriets Arealdatakontor/
Statens Planteavlsforsøg
Enghavevej 2
7100 Vejle
Tlf. 75 83 23 44
BILAG A
Dato format
Datoer angives altid ifølge formatet, som
specificeres i HEADER-delen. Hertil skal knyttes følgende regler for
angivelse af datoer:
YYYY Angiver fire cifre for et årstal efter
år nul. Der skal altid angives
fire cifre.
YY Angiver to cifre for årstallet i det 20.
århundrede (fra 1900 til 1999). Der skal altid angives to cifre, dvs.
år 1901 skal angives med: 01
(og ikke kun 1 eller 1 ).
MM Angiver månedsnummeret mellem 01 (for
januar) og 12
(for december). Som for YY skal der altid angives to
cifre, dvs.
januar måned kan ikke skrives som 1 .
DD Angiver datoen i måneden (mellem 01 og op
til 31 ). Som
angivelsen af årstal og måned, skal der
altid angives to cifre.
Datoværdien skal ikke nødvendigvis starte i
datafilens kolonne 1, men dette anbefales. Der må desuden ikke
anvendes mellemrum imellem datoens dele. Datoværdier kan udelades fra
datafilen (ved at der i stedet angives en tom eller blank linie) - dette
betyder, at datoen er ukendt eller uoplyst.
Følgende datalinier er eksempler på angivelse
af datoer med datoformat YYYYMMDD ( 1 angiver liniens start):
Gyldige værdier:
x
19920201
x
19920201
x
Ugyldige værdier:
x
1992 02 01
x
19920230
x
920201
Heltals format
Heltal angives ved formater som f.eks. N7.0 , hvor tallet
efter punktummet er nul. Dette format angiver, at datalinien højst kan
indeholde 7 cifre. Derudover kan angives et foranstillet minustegn. Tallet
behøver ikke at starte i datafilens kolonne 1, men dette anbefales.
Der må desuden ikke forekomme mellemrum mellem tallets cifre, eller
mellem fortegn og cifre. Endelig kan tallet udelades fra datafilen (ved at
der i stedet angives en tom eller blank linie) - dette betyder, at tallet er
ukendt eller uoplyst.
Følgende datalinier er eksempler på angivelse
af tal følgende format N7.0 ( x
angiver liniens start):
Gyldige værdier:
x
0000001
x
1
x
-1
x
-01
x
Ugyldige værdier:
x
0000001
x
+1
x
1.0
x
1.
Kommatals format
Kommatal angives ved formater som f.eks. N7.3 , hvor
tallet efter punktummet ikke er nul. Dette format angiver, at
datalinien højst kan indeholde 7 cifre foran et decimal-punktum, og
højst kan indeholde 3 cifre efter decimal-punktummet. Derudover kan
angives et foranstillet minustegn. Tallet behøver ikke at starte i
datafilens kolonne 1, men dette anbefales. Der må desuden ikke
forekomme mellemrum mellem tallets cifre, eller mellem fortegn og cifre.
Endelig kan tallet udelades fra datafilen (ved at der i stedet angives en tom
eller blank linie) - dette betyder, at tallet er ukendt eller uoplyst.
Følgende datalinier er eksempler på angivelse
af tal følgende format N7.3 ( 1 angiver liniens start):
Gyldige værdier:
x
0000001
x
1
x
1.000
x
.1
x
1.
x
-1
x
-01
Ugyldige værdier:
x
00000001.000
x
1.000
x
1,000
x
+1
x
1.0E+3
Tekststrengs format
Tekster angives ved formater som f.eks. S3 , som angiver,
at teksten kan være mellem nul og tre tegn lang. Teksten regnes
startende fra kolonne 1 i datafilen. I normale tilfælde kan en tekst
ikke udelades fra datafilen, selv om dens linie kan være blank -
dette fortolkes blot som en blank tegnstreng. Kun hvis feltet er tilknyttet
en værdikodeliste, vil en blank linie i datafilen for et tekstfelt
blive fortolket som ukendt eller uoplyst tekst.
Følgende datalinier er eksempler på angivelse
af tekster følgende format S3 ( x
angiver liniens start, ¿
angiver liniens slutning, og £
angiver et blanktegn):
Gyldige værdier:
x
a¿
x
a£
£
¿
x
£
£
a¿
x
abc¿
x
¿
Ugyldige værdier:
x
£
£
£
a¿
x
a£
£
£
¿
x
abcdefg¿
BILAG B
Dette bilag indeholder en oversigt over de tegnsæt,
der p.t. kan benyttes i forbindelse med STANDAT.
DS/ISO
646 - Bilag B1
CODE
PAGE 850 - Bilag B2
CODE
PAGE 865 - Bilag B3
ISO
Latin - Bilag B4
DEC
Multinational - Bilag B5
Disse navne på tegnsæt skal benyttes i
HEADER-delen af STANDAT-filer.
I tegnsæt-skemaerne beskrives hvert tegn som i
følgende eksempel:
A
101
65
41
Tegnets udseende vises i den venstre del af kassen, og
hvis tegnet ikke har en grafisk repræsentation angives i stedet tegnets
navn. Den højre del af kassen indeholder nummeret på tegnet,
angivet henholdsvis oktalt (her 101), decimalt (her 65) og hexadecimalt (her
41).
Nogle tegn er vist uden grafisk repræsentation eller
navn, og disse tegn er da udefinerede. Mellemrumstegnet er vist med navnet
sp (for space ).
Visse tegn er vist skraverede, hvilket betyder, at det
pågældende tegn ikke findes i alle gyldige tegnsæt.
Anvender man derfor et af de skraverede tegn, kan man ikke være sikker
på, at enhver modtager af STANDAT-filen kan anvende indholdet. Denne
sammenligning medtager dog ikke tegnsættet DS/ISO 646, som kun
indeholder halvt så mange tegn som de øvrige tegnsæt.
Endelig skal bemærkes at tegnsættet DS/ISO 646
ikke indeholder de danske tegn æ, ø, å, Æ, Ø
og Å. En normal tilpasning heraf til danske forhold er, at man i stedet
anvender tegnene {,x
, }, [, \ og ]. Denne anvendelse af de seks tegn er dog ikke
accepteret i STANDAT.
DS/ISO 646 - Bilag B1
ASCII
Tegnsæt 7-bit del
NUL
0
0
0
DLE
20
16
10
SP
40
32
20
0
60
48
30
@
100
64
40
P
120
80
50
΄
140
96
60
p
160
112
70
SOH
1
1
1
DC1
21
17
11
!
41
33
21
1
61
49
21
A
101
65
41
Q
121
81
51
a
141
97
61
q
161
113
71
STX
2
2
2
DC2
22
18
12
"
42
34
22
2
62
50
32
B
102
66
42
R
122
82
52
b
142
98
62
r
162
114
72
STX
3
3
3
DC3
23
19
13
#
43
35
23
3
63
51
33
C
103
67
43
S
123
83
53
c
143
99
63
s
163
115
73
EOT
4
4
4
DC4
24
20
14
$
44
36
24
4
64
52
34
D
104
68
44
T
124
84
54
d
144
100
64
t
164
116
74
ENQ
5
5
5
NAK
25
21
15
%
45
37
25
5
65
53
35
E
105
69
45
U
125
85
55
e
145
101
65
u
165
117
75
ACK
6
6
6
SYN
26
22
16
&
46
38
26
6
66
54
36
F
106
70
46
V
126
86
56
f
146
102
66
v
166
118
76
BEL
7
7
7
ETB
27
23
17
΄
47
39
27
7
67
55
37
G
107
71
47
W
127
87
57
g
147
103
67
w
167
119
77
BS
10
8
8
CAN
30
24
18
(
50
40
28
8
70
56
38
H
110
72
48
X
130
88
58
h
150
104
68
x
170
120
78
HT
11
9
9
EM
31
25
19
)
51
41
29
9
71
57
39
I
111
73
49
Y
131
89
59
i
151
105
69
y
171
121
79
LF
12
10
A
SUB
32
26
1A
*
52
42
2A
:
72
58
3A
J
112
74
4A
Z
132
90
5A
j
152
106
6A
z
172
122
7A
VT
13
11
B
ESC
33
27
1B
+
53
43
2B
;
73
59
3B
K
113
75
4B
[
133
91
5B
k
153
107
6B
{
173
123
7B
FF
14
12
C
FS
34
28
1C
,
54
44
2C
<
74
60
3C
L
114
76
4C
\
134
92
5D
l
154
108
6C
x
174
124
7C
CR
15
13
D
GS
35
29
1D
-
55
45
2D
=
75
61
3D
M
115
77
4D
]
135
93
5D
m
155
109
6D
}
175
125
7D
SO
16
14
E
RS
36
30
1E
.
56
46
2E
>
76
62
3E
N
116
77
4D
^
136
94
5E
n
156
110
6E
i
176
126
7E
SI
17
15
F
US
37
31
1F
/
57
47
2F
?
77
63
3F
O
117
79
4F
_
137
95
5F
o
157
111
6F
DEL
177
127
7F
CODE PAGE 850 - Bilag B2
Code Page 850
Tegnsæt 7-bit del
0
0
0
4
20
16
10
SP
40
32
20
0
60
48
30
@
100
64
40
P
120
80
50
΄
140
96
60
p
160
112
70
?
1
1
1
3
21
17
11
!
41
33
21
1
61
49
21
A
101
65
41
Q
121
81
51
a
141
97
61
q
161
113
71
?
2
2
2
?
22
18
12
"
42
34
22
2
62
50
32
B
102
66
42
R
122
82
52
b
142
98
62
r
162
114
72
?
3
3
3
!!
23
19
13
#
43
35
23
3
63
51
33
C
103
67
43
S
123
83
53
c
143
99
63
s
163
115
73
¨
4
4
4
¶
24
20
14
$
44
36
24
4
64
52
34
D
104
68
44
T
124
84
54
d
144
100
64
t
164
116
74
§
5
5
5
§
25
21
15
%
45
37
25
5
65
53
35
E
105
69
45
U
125
85
55
e
145
101
65
u
165
117
75
ª
6
6
6
_
26
22
16
&
46
38
26
6
66
54
36
F
106
70
46
V
126
86
56
f
146
102
66
v
166
118
76
·
7
7
7
×
27
23
17
΄
47
39
27
7
67
55
37
G
107
71
47
W
127
87
57
g
147
103
67
w
167
119
77
3
10
8
8
?
30
24
18
(
50
40
28
8
70
56
38
H
110
72
48
X
130
88
58
h
150
104
68
x
170
120
78
¢
11
9
9
?
31
25
19
)
51
41
29
9
71
57
39
I
111
73
49
Y
131
89
59
i
151
105
69
y
171
121
79
Ò
12
10
A
?
32
26
1A
*
52
42
2A
:
72
58
3A
J
112
74
4A
Z
132
90
5A
j
152
106
6A
z
172
122
7A
?
13
11
B
?
33
27
1B
+
53
43
2B
;
73
59
3B
K
113
75
4B
[
133
91
5B
k
153
107
6B
{
173
123
7B
?
14
12
C
Ö
34
28
1C
,
54
44
2C
<
74
60
3C
L
114
76
4C
\
134
92
5D
l
154
108
6C
x
174
124
7C
*
15
13
D
?
35
29
1D
-
55
45
2D
=
75
61
3D
M
115
77
4D
]
135
93
5D
m
155
109
6D
}
175
125
7D
?
16
14
E
5
36
30
1E
.
56
46
2E
>
76
62
3E
N
116
77
4D
^
136
94
5E
n
156
110
6E
i
176
126
7E
R
17
15
F
6
37
31
1F
/
57
47
2F
?
77
63
3F
O
117
79
4F
_
137
95
5F
o
157
111
6F
DEL
177
127
7F
CODE PAGE 850
Tegnsæt 8-bit del
G
200
128
80
I
220
144
90
á
240
160
A0
¦
260
176
B0
+
300
192
C0
[
320
208
D0
Ó
340
224
E0
_
ü
201
129
81
æ
221
145
91
Í
241
161
A1
¦
261
177
B1
z
301
193
C1
w
321
209
D1
b
341
225
E1
±
360
240
F0
é
202
130
82
Æ
222
146
92
ó
242
162
A2
¦
262
178
B2
S
302
194
C2
Ê
322
210
D2
Ô
342
226
E2
=
361
241
F2
Â
203
131
83
Ô
223
147
93
ú
243
163
A3
|
263
179
B3
d
303
195
C3
Ë
323
211
D3
Ò
343
227
E3
¾
363
243
F3
Ä
204
132
84
Ö
224
148
94
ñ
244
164
A4
¦
264
180
B4
-
304
196
C4
È
324
212
D4
Ö
344
228
E4
¶
364
244
F4
à
205
133
85
ò
225
149
95
Ñ
245
165
A5
Á
265
197
C5
3
305
197
C5
1
325
213
D5
Ö
345
229
E5
§
365
245
F5
å
206
134
86
û
226
150
96
a
246
166
A6
Â
266
198
C6
n
306
198
C6
Í
326
214
D6
m
346
230
E6
÷
366
246
F6
H
207
135
87
Ù
227
151
97
o
247
167
A7
À
267
167
B7
}
307
199
C7
Î
327
215
D7
z
347
231
E7
,
367
247
F7
L
210
136
88
ÿ
230
152
98
¿
250
168
A8
©
270
184
B8
+
310
200
C8
Ï
330
216
D8
y
350
232
E8
370
248
F8
N
211
137
89
Ö
231
153
99
®
251
169
A9
¦
271
185
B9
+
311
201
C9
Ø
331
217
D9
Ú
351
233
E9
¨
371
249
F9
P
212
138
8A
Ü
232
154
9A
×
252
170
AA
¦
272
186
BA
-
312
202
CA
Õ
332
218
DA
Û
352
234
EA
.
372
250
FA
U
213
139
8B
Ø
233
155
9B
½
253
171
AB
+
273
187
BB
-
313
203
CB
¦
333
219
DB
Ù
353
235
EB
¹
373
251
FB
T
214
140
8C
£
234
156
9C
¼
254
172
AC
+
274
188
BC
¦
314
204
CC
_
334
220
DC
ý
354
236
EC
³
374
252
FC
W
215
141
8D
Ø
235
157
9D
!
255
173
AD
¢
275
189
BD
-
315
205
CD
¦
335
221
DD
Ý
355
237
ED
²
375
253
FD
?
216
142
8F
X
236
158
9E
«
256
174
AE
¥
276
190
BE
+
316
206
CE
Ì
336
222
DE
_
356
238
EE
_
376
254
FE
Å
217
143
8F
f
237
159
9F
»
257
175
AF
+
277
191
BF
¤
317
207
CF
_
337
223
DF
5
357
239
EF
377
255
FF
CODE PAGE 865 Bilag B3
Code Page 865
Tegnsæt 7-bit del
0
0
0
4
20
16
10
SP
40
32
20
0
60
48
30
@
100
64
40
P
120
80
50
΄
140
96
60
p
160
112
70
?
1
1
1
3
21
17
11
!
41
33
21
1
61
49
21
A
101
65
41
Q
121
81
51
a
141
97
61
q
161
113
71
?
2
2
2
?
22
18
12
"
42
34
22
2
62
50
32
B
102
66
42
R
122
82
52
b
142
98
62
r
162
114
72
?
3
3
3
!!
23
19
13
#
43
35
23
3
63
51
33
C
103
67
43
S
123
83
53
c
143
99
63
s
163
115
73
¨
4
4
4
¶
24
20
14
$
44
36
24
4
64
52
34
D
104
68
44
T
124
84
54
d
144
100
64
t
164
116
74
§
5
5
5
§
25
21
15
%
45
37
25
5
65
53
35
E
105
69
45
U
125
85
55
e
145
101
65
u
165
117
75
ª
6
6
6
_
26
22
16
&
46
38
26
6
66
54
36
F
106
70
46
V
126
86
56
f
146
102
66
v
166
118
76
·
7
7
7
×
27
23
17
΄
47
39
27
7
67
55
37
G
107
71
47
W
127
87
57
g
147
103
67
w
167
119
77
3
10
8
8
?
30
24
18
(
50
40
28
8
70
56
38
H
110
72
48
X
130
88
58
h
150
104
68
x
170
120
78
¢
11
9
9
?
31
25
19
)
51
41
29
9
71
57
39
I
111
73
49
Y
131
89
59
i
151
105
69
y
171
121
79
Ò
12
10
A
?
32
26
1A
*
52
42
2A
:
72
58
3A
J
112
74
4A
Z
132
90
5A
j
152
106
6A
z
172
122
7A
?
13
11
B
?
33
27
1B
+
53
43
2B
;
73
59
3B
K
113
75
4B
[
133
91
5B
k
153
107
6B
{
173
123
7B
?
14
12
C
Ö
34
28
1C
,
54
44
2C
<
74
60
3C
L
114
76
4C
\
134
92
5D
l
154
108
6C
x
174
124
7C
*
15
13
D
?
35
29
1D
-
55
45
2D
=
75
61
3D
M
115
77
4D
]
135
93
5D
m
155
109
6D
}
175
125
7D
?
16
14
E
5
36
30
1E
.
56
46
2E
>
76
62
3E
N
116
77
4D
^
136
94
5E
n
156
110
6E
i
176
126
7E
R
17
15
F
6
37
31
1F
/
57
47
2F
?
77
63
3F
O
117
79
4F
_
137
95
5F
o
157
111
6F
DEL
177
127
7F
Code Page 865
Tegnsæt 8-bit del
G
200
128
80
I
220
144
90
á
240
160
A0
¦
260
176
B0
+
300
192
C0
-
320
208
D0
"
340
224
E0
-
360
240
F0
ü
201
129
81
æ
221
145
91
Í
241
161
A1
¦
261
177
B1
z
301
193
C1
-
321
209
D1
b
341
225
E1
±
361
241
F1
é
202
130
82
Æ
222
146
92
ó
242
162
A2
¦
262
178
B2
S
302
194
C2
-
322
210
D2
'
342
226
E2
=
362
242
F2
â
203
131
83
ô
223
147
93
ú
243
163
A3
|
263
179
B3
d
303
195
C3
+
323
211
D3
(
343
227
E3
=
363
243
F3
ä
204
132
84
ö
224
148
94
ñ
244
164
A4
¦
264
180
B4
-
304
196
C4
+
324
212
D4
Σ
344
228
E4
?
364
244
F4
à
205
133
85
ò
225
149
95
Ñ
245
165
A5
¦
265
197
C5
3
305
197
C5
+
325
213
D5
Σ
345
229
E5
)
365
245
F5
å
206
134
86
û
226
150
96
a
246
166
A6
¦
266
198
C6
¦
306
198
C6
+
326
214
D6
m
346
230
E6
÷
366
246
F6
H
207
135
87
ù
227
151
97
o
247
167
A7
+
267
167
B7
¦
307
199
C7
+
327
215
D7
Τ
347
231
E7
Ë
367
247
F7
L
210
136
88
ÿ
230
152
98
¿
250
168
A8
+
270
184
B8
+
310
200
C8
+
330
216
D8
Ф
350
232
E8
370
248
F8
N
211
137
89
Ö
231
153
99
+
251
169
A9
¦
271
185
B9
+
311
201
C9
Ø
331
217
D9
Θ
351
233
E9
371
249
F9
P
212
138
8A
Ü
232
154
9A
+
252
170
AA
¦
272
186
BA
-
312
202
CA
Õ
332
218
DA
?
352
234
EA
.
372
250
FA
U
213
139
8B
ø
233
155
9B
½
253
171
AB
+
273
187
BB
-
313
203
CB
¦
333
219
DB
Δ
353
235
EB
Ö
373
251
FB
T
214
140
8C
£
234
156
9C
¼
254
172
AC
+
274
188
BC
¦
314
204
CC
_
334
220
DC
¥
354
236
EC
h
374
252
FC
W
215
141
8D
Ø
235
157
9D
!
255
173
AD
+
275
189
BD
-
315
205
CD
z
335
221
DD
Φ
355
237
ED
²
375
253
FD
?
216
142
8F
Pt
236
158
9E
«
256
174
AE
+
276
190
BE
+
316
206
CE
y
336
222
DE
Ε
356
238
EE
¯
376
254
FE
Å
217
143
8F
f
237
159
9F
¤
257
175
AF
+
277
191
BF
-
317
207
CF
¯
337
223
DF
n
357
239
EF
377
255
FF
ISO Latin - Bilag B4
ISO Lation Alphabet Nr 1
Tegnsæt 7-bit del
NUL
0
0
0
DLE
20
16
10
SP
40
32
20
0
60
48
30
@
100
64
40
P
120
80
50
`
140
96
60
p
160
12
70
SOH
1
1
1
DC1
21
17
11
!
41
33
21
1
61
49
31
A
101
65
41
Q
121
81
51
a
141
97
61
q
161
113
71
STX
2
2
2
DC2
22
18
12
"
42
34
22
2
62
50
22
B
102
66
42
R
122
82
52
b
142
98
62
r
162
114
72
STX
3
3
3
DC3
23
19
13
#
43
35
23
3
43
35
33
C
103
67
43
S
123
83
53
c
143
99
63
s
163
115
73
EOT
4
4
4
DC4
24
20
14
$
44
36
24
4
64
52
34
D
104
68
44
T
124
84
54
d
144
100
64
t
164
116
74
ENQ
5
5
5
NAK
25
21
15
%
45
37
25
5
65
53
35
E
105
69
45
U
125
85
55
e
145
101
65
u
165
117
75
ACK
6
6
6
SYN
26
22
16
&
46
38
26
6
66
54
36
F
106
70
46
V
126
86
56
f
146
102
66
v
166
118
76
BEL
7
7
7
ETB
27
23
17
'
47
39
27
7
67
55
37
G
107
71
47
W
127
87
57
g
147
103
67
w
167
119
77
BS
10
8
8
CAN
30
24
18
(
50
40
28
8
70
56
38
H
110
72
48
X
130
88
58
h
150
104
68
x
170
120
78
HT
11
9
9
EM
31
25
19
)
51
41
29
9
71
57
39
I
111
73
49
Y
131
89
59
i
151
105
69
y
171
121
79
LF
12
10
A
SUB
32
26
1A
*
52
42
2A
:
72
58
3A
J
112
74
4A
Z
132
90
5A
j
152
106
6A
z
172
122
7A
VT
13
11
B
ESC
33
27
1B
+
53
43
2B
;
73
59
3B
K
113
75
4B
[
133
91
5B
k
153
107
6B
{
173
123
7B
FF
14
12
C
FS
34
28
1C
,
54
44
2C
<
74
60
3C
L
114
76
4C
\
134
92
5C
l
154
108
6C
|
174
124
7C
CR
15
13
D
GS
35
29
1D
-
55
45
2D
=
75
61
3D
M
115
77
4D
]
135
93
5D
m
155
109
6D
}
175
125
7D
SO
16
14
E
RS
36
30
1E
.
56
46
2E
>
76
62
3E
N
116
78
4E
^
136
94
5E
n
156
110
6E
~
176
126
7E
SI
17
15
F
US
37
31
1F
/
57
47
2F
?
77
63
3F
O
117
79
4F
_
137
95
5F
o
157
111
6F
DEL
177
127
7F
ISO Latin Alphabet Nr 1
Tegnsæt 8-bit del
200
128
80
DCS
220
144
90
NBSP
240
160
A0
°
260
176
B0
À
300
192
C0
Đ
320
208
D0
à
340
224
E0
õ
360
240
F0
201
129
81
PU1
221
145
91
!
241
161
A1
±
261
177
B1
Á
301
193
C1
Ñ
321
209
D1
á
341
225
E1
ñ
361
241
F1
202
130
82
PU2
222
146
92
¢
242
162
A2
2
262
178
B2
Â
302
194
C2
Ò
322
210
D2
â
342
226
E2
ò
362
242
F2
203
131
83
STS
223
147
93
£
243
163
A3
3
263
179
B3
Ā
303
195
C3
Ó
323
211
D3
ã
343
227
E3
ó
363
243
F3
IND
204
132
84
CCH
224
148
94
¤
244
164
A4
`
264
180
B4
Ä
304
196
C4
Ô
324
212
D4
ä
344
228
E4
ô
364
244
F4
NEL
205
133
85
MW
225
149
95
œ
245
165
A5
µ
265
181
B5
Å
305
197
C5
Õ
325
213
D5
å
345
229
E5
õ
365
245
F5
SSA
206
134
86
SPA
226
150
96
|
246
166
A6
¶
266
182
B6
Æ
306
198
C6
Ö
326
214
D6
æ
346
230
E6
ö
366
246
F6
ESA
207
135
87
EPA
227
151
97
§
247
167
A7
·
267
183
B7
Ç
307
199
C7
´
327
215
D7
ç
347
231
E7
÷
367
247
F7
HTS
210
136
88
230
152
98
"
250
168
A8
270
184
B8
È
310
200
C8
Ø
330
216
D8
è
350
232
E8
ø
370
248
F8
HTJ
211
137
89
231
153
99
©
251
169
A9
1
271
185
B9
É
311
201
C9
Ù
331
217
D9
é
351
233
E9
ù
VTS
212
138
8A
232
154
9A
a
252
170
AA
O
272
186
BA
Ê
312
202
CA
Ú
332
218
DA
ê
352
234
EA
ú
PLD
213
139
8B
CSI
233
155
9B
«
253
171
AB
»
273
187
BB
Ë
313
203
CB
Û
333
219
DB
ë
353
235
EB
û
PLU
214
140
8C
ST
234
156
9C
¬
254
172
AC
¼
274
188
BC
Ì
314
204
CC
Ü
334
220
DC
ì
354
236
EC
ü
RI
215
141
8D
OSC
235
157
9D
_
255
173
AD
½
275
189
BD
Í
315
205
CD
Ý
335
221
DD
í
355
237
ED
ý
SS2
216
142
8E
PM
236
158
9E
®
256
174
AE
¾
276
190
BE
Î
316
206
CE
Þ
336
222
DE
î
356
238
EE
þ
SS3
217
143
8F
APC
237
159
9F
_
257
175
AF
¿
277
191
BF
Ï
317
207
CF
ß
337
223
DF
ï
357
239
EF
ÿ
DEC Multinational -Bilag B5
DEC Multinational
Tegnsæt 7-bit del
NUL
0
0
0
DLE
20
16
10
SP
40
32
20
0
60
48
30
@
100
64
40
P
120
80
50
`
140
96
60
p
160
112
70
SOH
1
1
1
DC1
21
17
11
!
41
33
21
1
61
49
31
A
101
65
41
Q
121
81
51
a
141
97
61
q
161
113
71
STX
2
2
2
DC2
22
18
12
"
42
34
22
2
62
50
32
B
102
66
42
R
122
82
52
b
142
98
62
r
162
114
72
STX
3
3
3
DC3
23
19
13
#
43
35
23
3
63
51
33
C
103
67
43
S
123
83
53
c
143
99
63
s
163
115
73
EOT
4
4
4
DC4
24
20
14
$
44
36
24
4
64
52
34
D
104
68
44
T
124
84
54
d
144
100
64
t
164
116
74
ENQ
5
5
5
NAK
25
21
15
%
45
37
25
5
65
53
35
E
105
69
45
U
125
85
55
e
145
101
65
u
165
117
75
ACK
6
6
6
SYN
26
22
16
&
46
38
26
6
66
54
36
F
106
70
46
V
126
86
56
f
146
102
66
v
166
118
76
BEL
7
7
7
ETB
27
23
17
`
47
39
27
7
67
55
37
G
107
71
47
W
127
87
57
g
147
103
67
w
167
119
77
BS
10
8
8
CAN
30
24
18
(
50
40
28
8
70
56
38
H
110
72
48
X
130
88
58
h
150
104
68
x
170
120
78
HT
11
9
9
EM
31
25
19
)
51
41
29
9
71
57
39
I
111
73
49
Y
131
89
59
i
151
105
69
y
171
121
79
LF
12
10
A
SUB
32
26
1A
*
52
42
2A
:
72
58
3A
J
112
74
4A
Z
132
90
5A
j
152
106
6A
z
172
122
7A
VT
13
11
B
ESC
33
27
1B
+
53
43
2B
;
73
59
3B
K
113
75
4B
[
133
91
5B
k
153
107
6B
{
173
123
7B
FF
14
12
C
FS
34
28
1C
,
54
44
2C
<
74
60
3C
L
114
76
4C
\
134
92
5C
l
154
108
6C
|
174
124
7C
CR
15
13
D
GS
35
29
1D
-
55
45
2D
=
75
61
3D
M
115
77
4D
]
135
93
5D
m
155
109
6D
}
175
125
7D
SO
16
14
E
RS
36
30
1E
.
56
46
2E
>
76
62
3E
N
116
78
4E
^
136
94
5E
n
156
110
6E
~
176
126
7E
SI
17
15
F
US
37
31
1F
/
57
47
2F
?
77
63
3F
O
117
79
4F
_
137
95
5F
o
157
111
6F
DEL
177
127
7F
DEC Multinational
Tegnsæt 8-bit del
200
128
80
DCS
220
144
90
240
160
A0
°
260
176
B0
À
300
192
C0
320
208
D0
à
340
224
E0
360
240
F0
201
129
81
PU1
221
145
91
¡
241
161
A1
±
261
177
B1
Á
301
193
C1
Ñ
321
209
D1
á
341
225
E1
ñ
361
241
F1
202
130
82
PU2
222
146
92
¢
242
162
A2
2
262
178
B2
Â
302
194
C2
Ò
322
210
D2
â
342
226
E2
ò
362
242
F2
203
131
83
STS
223
147
93
£
243
163
A3
3
263
179
B3
Ā
303
195
C3
Ó
323
211
D3
ã
343
227
E3
ó
363
243
F3
IND
204
132
84
CCH
224
148
94
244
164
A4
264
180
B4
Ä
304
196
C4
Ô
324
212
D4
ä
344
228
E4
ô
364
244
F4
NEL
205
133
85
MW
225
149
95
¥
245
165
A5
µ
265
181
B5
Å
305
197
C5
Õ
325
213
D5
å
345
229
E5
õ
365
245
F5
SSA
206
134
86
SPA
226
150
96
246
166
A6
¶
266
182
B6
Æ
306
198
C6
Ö
326
214
D6
æ
346
230
E6
ö
366
246
F6
ESA
207
135
87
EPA
227
151
97
§
247
167
A7
·
267
183
B7
Ç
307
199
C7
327
215
D7
ç
347
231
E7
æ
367
247
F7
HTS
210
136
88
230
152
98
¤
250
168
A8
270
184
B8
È
310
200
C8
Ø
330
216
D8
è
350
232
E8
ø
370
248
F8
HTJ
211
137
89
231
153
99
©
251
169
A9
1
271
185
B9
É
311
201
C9
Ù
331
217
D9
é
351
233
E9
ù
371
249
F9
VTS
212
138
8A
232
154
9A
a
252
170
AA
o
272
186
BA
Ê
312
202
CA
Ú
332
218
DA
ê
352
234
EA
ú
372
250
FA
PLD
213
139
8B
CSI
233
155
9B
«
253
171
AB
»
273
187
BB
Ë
313
203
CB
Û
333
219
DB
ë
353
235
EB
û
373
251
FB
PLU
214
140
8C
ST
234
156
9C
254
172
AC
¼
274
188
BC
Ì
314
204
CC
Ü
334
220
DC
ì
354
236
EC
ü
374
252
FC
RI
215
141
8D
OSC
235
157
9D
255
173
AD
½
275
189
BD
Í
315
205
CD
¨Y
335
221
DD
í
355
237
ED
ÿ
375
253
ED
SS2
216
142
8E
PM
236
158
9E
256
174
AE
276
190
BE
Î
316
206
CE
336
222
DE
î
356
238
EE
376
254
FE
SS3
217
143
8F
APC
237
159
9F
257
175
AF
¿
277
191
BF
Ï
317
207
CF
b
337
223
DF
ï
357
239
EF
377
255
FF
BILAG C
På de følgende sider er gengivet de skemaer,
der skal benyttes ved ansøgning om optagelse af nyt EMNE, ny
OPLYSNINGSTYPE, og ny VÆRDIKODELISTE i STANDAT, samt om
tilføjelse af en oplysningstype til et eksisterende emne.
Eksemplarer af ansøgningsskemaerne fås ved
henvendelse til enten STANDAT-sekretariatet eller STANDAT-administrationen
(se Adresse- og telefonlisten).
+++SKEMA+++
Lignende dokumenter
- Vejledning om indberetning og godkendelse af vandforsyningsdata i Jupiterdatabasen, Jupitervejledning Retsinformation · 30. juni 2020
- Rettens dom (Sjette Afdeling) af 23. oktober 2024. — Orgatex GmbH & Co. KG mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret. EU-domme · 23. oktober 2024
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Lenz fremsat den 24. marts 1994. - STRAFFESAG MOD M. VOOGD VLEESIMPORT EN -EXPORT BV. - ANMODNING OM PRAEJUDICIEL AFGOERELSE: GERECHTSHOF 'S-GRAVENHAGE - NEDERLANDENE. - FAELLES LANDBRUGSPOLITIK - EKSPORTRESTITUTIONER - NOMENKLATUREN OVER RESTITUTIONER - FJERKRAEKOED - TARIFERING. - SAG C-151/93 EU-domme · 24. marts 1994
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat N. Wahl fremsat den 21. januar 2016. — Masterrind GmbH mod Hauptzollamt Hamburg-Jonas. EU-domme · 21. januar 2016
- KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/2806 af 15. december 2023 om en formular for oplysninger vedrørende Natura 2000-lokaliteter (meddelt under nummer C(2023) 8623) EU-lovgivning · 15. december 2023
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat VerLoren van Themaat fremsat den 12. november 1985. — Metro SB-Großmärkte GmbH & Co. KG mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. EU-domme · 12. november 1985