Spring til indhold

Retsinformation

Standat V 1.1

Gældende VEJ nr 60306 af 31/01/1994VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet23. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

STANDAT V 1.1

Indholdsfortegnelse

Forord

STANDAT, del I

Indledning

Baggrunden for STANDAT

STANDAT s opbygning og indhold

Administration af STANDAT

STANDAT, del II

Indledning

1. Kodelister

1.1. Emnekodelisten

1.2. Typekodelisten

1.3. Koblingskodeliste

1.4. Værdikodelister.

2. Formatet for STANDAT-filer

2.1. Header-delen

2.2. Definitions-delen

2.3. Data-delen

3. Eksempler

3.1. Eksempel 1

3.2. Eksempel 2

4. Tilføjelser til kodelisterne

5. Datatransport

6. STANDAT - syntaks

ADRESSE- OG TELEFONLISTE

BILAG A

Formater

BILAG B

Tegnsæt

Læs alt

BILAG C

Skemaer

Forord

Udveksling af miljødata bliver et mere og mere

centralt led i moderne miljøadministration. Det er helt centralt, at

miljødata samlet og bearbejdet af mange forskellige kilder kan

føres sammen, så vi kan få et samlet billede af

miljøets tilstand, belastningerne af miljøet og resultaterne af

miljøindsatsen. Det gælder både på nationalt plan og

i forhold til EU og andre internationale organer. Der skal bl.a. indberettes

data i forbindelse med EU's direktiver, men også det kommende arbejde

med det europæiske miljøagentur, gør det meget vigtigt at

kunne sammenstille de nationale data til brug for samlede indberetninger til

EU-systemet.

Disse behov er årsagen til, at Miljøstyrelsen

sammen med fagdatacentrene og Kommunedata har udviklet "STANDAT", der er en

standard for elektronisk udveksling af miljødata. Siden STANDAT blev

indført i 1990, har systemet fundet stadig større anvendelse

inden for en lang række forskelligartede områder; fra

overførsel af oplysninger om affalds-transport til overførsel

af data med grundvandskemi-analyser. En lang række edb-systemer, der er

kommercielt tilgængelige, indeholder derfor moduler til import og

eksport af STANDAT-filer, således at miljødata ofte vandrer

på STANDAT-format fra de fødes i laboratoriernes

måleinstrumenter, til de indlægges i en af de statslige

fagdatacentres databaser. Næsten alle data, der overføres til

Miljøstyrelsen i dag, er på STANDAT-format. Stort set alle nye

aftaler om overførsel af miljødata til Miljøstyrelsen

sker inden for rammerne af STANDAT.

For at sikre at STANDAT bliver videreudviklet med

udgangspunkt i brugernes behov, er der nedsat en STANDAT-styringsgruppe, hvor

de væsentligste interessenter er repræsenteret. I

Miljøstyrelsen er der et STANDAT-sekretariat, som står for

udviklings-aktiviteterne i forbindelse med den fremtidige anvendelse af

STANDAT. Den daglige administration af STANDAT løses i et samarbejde

mellem STANDAT-sekretariatet og Kommunedata.

STANDAT er et brugerstyret system. Det er brugerne, der

selv ansøger om at få oprettet nye emner i STANDAT. Det er

også brugerne, der selv er ansvarlige for, at systemet er ført a

jour i forhold til udviklingen. Miljøstyrelsen er derfor meget

interesseret i at få brugernes kommentarer til anvendelsen af STANDAT.

Udgivelsen af denne reviderede STANDAT-vejledning er blandt andet et resultat

af de kommentarer, STANDAT-sekretariatet har modtaget. Den nye udgave

indeholder således en uddybende og præciserende beskrivelse

på en række områder. Derudover er rapporten udvidet med en

beskrivelse af nogle mindre tilføjelser til STANDAT-systemet.

STANDAT er blevet endnu mere aktuel nu, hvor EU's

miljøagentur skal i gang. Miljøstyrelsen ser derfor frem til et

fortsat konstruktivt samarbejde omkring udviklingen og anvendelsen af

STANDAT.

STANDAT, del I

Indledning

Hermed foreligger anden udgave af STANDAT-vejledningen.

STANDAT er et dataudvekslingsformat for udveksling af data på

miljøområdet, udviklet af Miljøstyrelsen i nært

samarbejde med Kommunedata I/S, og på baggrund af forslag og ideer fra

amter, kommuner, fagdatacentre, og producenter af edb-systemer inden for

miljøområdet.

Baggrund

Baggrunden for at udvikle en standard for dataudveksling

på miljøområdet har været et ønske om at

sikre, at data om det ydre miljø kan udveksles hurtigt, sikkert og

problemløst mellem de instanser, der indsamler og anvender data. Det

er ikke umiddelbart muligt i en situation, hvor de forskellige instanser

anvender forskellige registrerings- og udvekslingssystemer.

Hvornår skal STANDAT anvendes

STANDAT definerer det format, som benyttes ved

indberetning af data til Miljøstyrelsen. Formatet er imidlertid

generelt anvendeligt, og kan også benyttes til at sikre en problemfri

dataudveksling mellem f.eks. to amtskommuner, eller mellem en kommune og en

miljø- og levnedsmiddelkontrolenhed. Gennem implementeringen og

anvendelsen af STANDAT er der således tilvejebragt et system, som

åbner mulighed for, at alle miljødata fremover kan få en

fælles snitflade, så de umiddelbart og uden problemer kan

udveksles på tværs af administrative grænser, og anvendes i

sammenhæng.

Opbygningen af STANDAT-vejledningen

Den foreliggende præsentation af STANDAT indeholder

to dele. I første del beskrives baggrunden for udviklingen af STANDAT

og systemets fremtidige administration. Denne del indeholder desuden en

kortfattet introduktion til STANDATs opbygning og indhold.

I anden del beskrives den tekniske side af STANDATs

opbygning. De elementer, der indgår i opbygningen af en STANDAT-fil

bliver præsenteret, og overførsel af data skrevet i

STANDAT-formatet bliver gennemgået via en række eksempler.

Endelig indeholder anden del af præsentationen de tekniske

specifikationer for de medier, der kan anvendes til dataoverførslen

(disketter, bånd osv.).

Baggrunden for STANDAT

Flere data

Flere systemer

Igennem de seneste år er der blevet indsamlet en

stadigt stigende mængde data indenfor miljøområdet. Disse

data indsamles bl.a. som led i kontrol- og tilsynsopgaver, og for at blive

anvendt som beslutningsgrundlag. Sideløbende med udviklingen i

mængden af de data der indsamles, er der sket en forøgelse i

anvendelsen af de edb-baserede systemer til registrering, lagring og

behandling af disse data.

Dataindsamlingen på miljøområdet

foretages næsten udelukkende af de decentrale myndigheder som led i

udøvelsen af de opgaver, som amter og kommuner er pålagt.

Miljøstyrelsen er i høj grad afhængig af disse data til

brug for løsning af de overordnede funktioner, men styrelsen

forestår som hovedregel ikke selv dataindsamling. Det forhold, at

forskellige myndigheder har skullet indsamle og behandle mange forskellige

typer af miljødata med forskellige formål, har ført til,

at der i de seneste år er blevet udviklet og anvendt en række

forskellige edb-baserede registrerings- og behandlingssystemer indenfor

miljøområdet.

Det har derfor været nødvendigt at lave

aftaler om udvekslingsformater, hver gang der har skullet finde en

overførsel af data sted mellem to systemer, f.eks. fra et

amtskommunalt registersystem til et landsdækkende register i

Miljøstyrelsen. En sådan aftale har bl.a. skullet omfatte

enighed om, hvilke data der skulle overføres, hvilken detaljeringsgrad

der var nødvendig, hvilken form data skulle have, hvilke koder der

skulle anvendes, og hvilket medie data skulle overføres på. Til

og med har data fra forskellige systemer ofte haft en så uensartet

form, at det i praksis har været umuligt at sammenstille data fra

ét system med data fra andre systemer.

Behov for en standard

Med de seneste års interesse for at sikre et

datagrundlag, der gør det muligt at foretage mere omfattende

helhedsvurderinger af miljøets tilstand, er behovet aktualiseret for

en standard, der åbner for at data fra mange forskellige

miljødatasystemer bliver i stand til at arbejde sammen.

Gennem fastlæggelsen af et standardiseret

udvekslingsformat er der tilvejebragt et samlet koncept, som muliggør,

at al udveksling af miljødata principielt vil kunne fungere

uafhængigt, af hvilke edb-systemer dataleverandøren og

datamodtageren anvender.

Målsætning for udviklingen af STANDAT

De overordnede målsætninger for systemet er at

sikre:

en problemfri dataudveksling

en optimal ressourceudnyttelse

en sammenhæng i

miljøinformationssystemerne

en entydighed omkring informationernes form og

indhold

en åbenhed omkring

miljøinformationssystemernes indhold og opbygning.

Ved at fastlægge en ramme for hvilke

miljødata, der kan udveksles, og i hvilken form de skal udveksles, er

der skabt sikkerhed for, at alle data på miljøområdet

fremover vil have en ensartet snitflade. Ved den praktiske anvendelse af

STANDAT-formatet definerer man, hvilke typer af data der kan

overføres, hvilken detaljeringsgrad informationerne skal have, hvilke

koder der skal anvendes, og hvilket medie der skal anvendes ved

overførslen.

Bedre ressourceudnyttelse

Når STANDATs retningslinier anvendes af

producenterne af edb-systemer inden for miljøområdet som

generelt dataimport- og dataeksportformat, giver den fælles snitflade

mellem de miljørelaterede edb-systemer en bedre ressourceudnyttelse,

fordi dataudvekslingen mellem systemerne kan finde sted umiddelbart. Det vil

således ikke være nødvendigt at ændre på

dataenes form i forhold til, hvilke systemer de skal udveksles til, inden

overførslen kan finde sted. Det kræver dog, at kommuner og amter

fremover stiller krav til systemleverandørerne om, at de ved

udviklingen af miljørelaterede edb-systemer overholder kravene i

STANDAT. Ved at lade STANDATs principper indgå som grundlag for

udviklingen af fremtidige miljøinformationssystemer, falder til

gengæld en del unødigt dobbeltarbejde bort.

Sikring af sammenhæng

Via STANDAT er der samtidig sikret en høj grad af

sammenhæng mellem miljøinformationssystemerne. Det er ikke

mindst vigtigt, når miljødata skal bruges til større,

sammenhængende vurderinger af tilstandene i det ydre miljø. Der

åbnes desuden mulighed for lokalt at kunne sammenstille oplysninger om

en lang række miljømæssige forhold ud fra én

indfaldsvinkel som f.eks. informationer knyttet til en bestemt

vandløbsstrækning - uanset at oplysninger måske skal

hentes fra flere forskellige edb-systemer.

STANDATs opbygning og indhold

Når man skal udveksle miljødata, skrevet i

STANDAT-formatet, skal man være i besiddelse af følgende:

vejledningen i hvordan STANDAT-filer opbygges, en samling kodelister samt et

passende transportmedium som f.eks. diskette, magnetbånd eller

modem.

I det følgende gives der en generel beskrivelse af

kodelisternes indhold og funktion. Endvidere ridses hovedtrækkene i

STANDAT fil-formatet op. Detailoplysninger kan søges i den mere

tekniske beskrivelse i del II, hvor også spørgsmålet om,

hvilke edb-medier der kan anvendes til udveksling, behandles.

Kodelister

Kodelisterne spiller en helt central rolle i

STANDAT-konceptet, idet de så at sige sætter rammen for, hvilke

miljødata der overhovedet kan udveksles. Der findes fire forskellige

slags kodelister, nemlig emnekodelisten, typekodelisten, koblingskodelisten

samt værdikodelisterne.

Emnekodeliste

I emnekodelisten opregnes, hvilke emner der kan

overføres data om. Et emne er en gruppe af oplysninger, der logisk set

hører sammen. F.eks. er "virksomhedsregister" et emne, hvori der bl.a.

indgår oplysninger om virksomhedens adresse, telefonnummer og en

eventuel kontaktpersons navn.

Alle emner indgår i en struktur; der er relationer

mellem emnerne. F.eks. kan der for hver virksomhed være etableret flere

tilsyn. Eller i tilknytning til en grundvandsboring kan der være

udført en række pejlinger af grundvandsspejlets niveau på

forskellige tidspunkter. Den struktur, der findes mellem emnerne i STANDAT,

er hierarkisk opbygget, på samme måde som det bl.a. kendes fra

hierarkiske databasesystemer. Alle emner i STANDAT indgår i det samme

hierarki. I den hierarkiske struktur har hvert emne et og kun et overliggende

emne. Undtaget herfra er toppen af hierarkiet; hierarkiets rod. I STANDAT er

virksomhedsemnet hierarkiets rod. I nedenstående figur er vist et lille

udsnit af emne-hierarkiet i STANDAT - i STANDAT var der pr. 1/12-1993 godt

250 emner der alle indgår i det samlede hierarki.

+++FIGUR+++

Hvert emne tildeles i emnekodelisten et entydigt 8-cifret

nummer, f.eks. har "Vandløbs afmærkning" emnenummeret 00005110,

med det overordnede emne 00005100.

1 2

3 4 5 6 7

8

12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567

890123456789

00000000 Virksomhedsregister

F 00000000

00000100 Sagsbehandling

F 00000000

.

.

00005100 Vandløbs regulativer

F 00000000

00005110 Vandløbs afmærkning

F 00005100

00005111 Vandløbs bred/ejerforhold

F 00005100

.

.

Typekodeliste

De enkelte typer af oplysninger, der indgår i

emnerne, nummereres og beskrives i typekodelisten. Eksempelvis har

kontaktpersonens navn og UTM-koordinaterne typenumrene 00000045, 00000047 og

00000048.

2

2

1 2 3

4 5 3

4

1234567890123456789012345678901234567890123456789012345689

012345678901234567

.

.

.

00000044 D

Virksomhedens etablerings da

00000045 S 35

Kontaktpersonens navn.

00000046 S 14

Henvisning til kortmateriale

00000047 N 6.0

UTM centerkoordinat X-værdi,

00000048 N 7.0

NUTM centerkoordinat Y-værdi,

00000049 N 2.3 STD00009

Branchekode for primært form

.

.

.

Koblingskodeliste

En oplysningstype kan indgå i flere forskellige

emner, f.eks. kan typen "kontaktpersonens navn" indgå i såvel

emnet "virksomhedsregister" som emnet "tilsyn". Sammenhængen mellem

emner og typer beskrives i koblingskodelisten, idet der her for hvert emne i

emnekodelisten opregnes, hvilke typer fra typekodelisten der indgår.

Emnet 00000000 ("virksomhedsregister") vil blandt andet bestå af

typerne 00000044 og 00000045, og emnet 00000200 ("tilsyn") af blandt andet

typen 00000045.

1

12345678901234567

·

·

00000000 00000041

00000000 00000042

00000000 00000044

00000000 00000045

·

·

00000200 00000043

00000200 00000045

00000200 00000067

·

·

Ud over sammenhængen mellem emner og typer kan der

eksistere en mere overordnet sammenhæng, nemlig mellem emnerne

indbyrdes. F.eks. kan der for hver virksomhed være etableret flere

tilsyn. Emnet "tilsyn" siges derfor at være underordnet emnet

"virksomhedsregister". Denne form for sammenhæng registreres i

emnekodelisten, idet der her for hvert emne angives et eventuelt overordnet

emne. I emnekodelisten vil "virksomhedsregister" således blive angivet

som overordnet emne for emnet "tilsyn", mens emnet "virksomhedsregister" ikke

vil have defineret et overordnet emne.

Værdikodeliste

Den fjerde og sidste form for kodeliste, nemlig

værdikodelisterne, opregner de værdier, som udvalgte

oplysningstyper kan antage. F.eks. findes der en værdikodeliste for

oplysningstypen "postnummer". Denne kodeliste har navnet STD00002 og

beskriver samtlige gyldige, danske postnumre.

0 Ikke oplyst

1000 København K

1001 København K

·

·

·

9960 Østerby Havn

9970 Strandby

9981 Jerup

9982 Ålbæk

9990 Skagen

Kodelisterne er dynamiske

Kodelisterne fastlægger som nævnt

indledningsvist rammen for, hvilke informationer der kan udveksles via

STANDAT. Kodelisterne er dynamiske i den forstand, at der til stadighed kan

tilføjes nye emner, typer værdikoder m.v. ifølge den

procedure, der beskrives i del II, kapitel 4.

... og statiske

Når en kode først er oprettet i

STANDAT-kodelisterne kan den ikke slettes igen. Undtaget fra denne regel er

egentlige fejlrettelser. Med tiden kan eksisterende koder imidlertid blive

forældede. Postnumre udgår, målemetoder bliver erstattet af

nye målemetoder etc. I tilknytning til de enkelte koder i

værdikodelisterne er der derfor oprettet et system til registrering af

forældelsesdatoer. Systemet indebærer, at værdikoder der

ikke længere bør anvendes ved nyregistrering, tilføjes en

forældelsesdato som vist nedenfor i et udsnit af kodeliste STD00126

"Badevandskvalitet foranstaltninger":

0 1 2 3

4 5 6

7

12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567

89

000 Ikke oplyst

001 Ingen planer

002 Forhold undersøges

003 Prøvetal øges til 10

04/10/1993

004 Prøvetal øges til 20

04/10/1993

.

017 Badeforbud ophæves

999 Andet

Hvor i værdikodelisten forældelsesdatoen er

placeret, fremgår af beskrivelses-filen. Værdikoder der er

forældet, kan fortsat anvendes ved udveksling af miljødata via

STANDAT. F.eks. kan det være relevant at udveksle oplysninger om

vandkemianalyser, der er udført med en nu forældet

analysemetode.

Indtil videre er det kun værdikoder, der kan

forældes. Man kan altså ikke forælde hele

værdikodelister, typer, emner eller koblinger. Hvis det i fremtiden

viser sig at blive relevant, så vil STANDAT-sekretariatet også

indføre forældelsesdatoer for denne type koder.

Foruden forældelse af værdikoder er det muligt

at "låse" eksisterende emner. når et emne er låst,

indebærer det, at emnet ikke mere må benyttes i forbindelse med

nyudvikling. Der kan således ikke knyttes nye typer til låste

emner. Låste emner kan imidlertid fortsat benyttes ved udveksling af

miljødata.

Tilføjelse af nye emner, forældelsesmarkering

og lignende modifikationer af kodelisterne kan kun ske i overensstemmelse med

den procedure, der beskrives i afsnittet om administrationen af

STANDAT-systemet.

Opbygningen af STANDAT-filen

Ud over kodelisterne omfatter STANDAT også et format

for opbygning af filer. En central ide i dette format er, at strukturen af de

data, der skal overføres, angives umiddelbart før selve data.

Dette giver en fleksibilitet i opbygningen af data, som ikke kunne

opnås med et fast format. Strukturen af data beskrives i den

såkaldte definitions-del af STANDAT-filen. Her angives det (i

overensstemmelse med kodelisterne) hvilke emner, der skal overføres,

og hvad sammenhængen er mellem disse emner med hensyn til over- og

underordning. Endvidere specificeres, hvilke typer oplysninger inden for

hvert emne, der ønskes overført.

Efter definitionsdelen følger datadelen, hvor de

relevante data angives i den definerede rækkefølge.

STANDAT-filen indledes med en såkaldt "HEADER", der indeholder

administrative oplysninger om afsender, modtager, udtrækstidspunkt

m.m.

Enhver STANDAT-fil består altså af

følgende hovedelementer:

Header

Definition

Data

I vejledningens del II, kapitel 3, gives der nogle

eksempler på, hvorledes STANDAT-filer kan se ud i praksis.

Ved at benytte kodelisternes beskrivelser af emner, typer

og sammenhænge samt vejledningen i opbygning af STANDAT-filer, kan

miljødata beskrives på en form, der muliggør

standardiseret udveksling.

Administration af STANDAT

For at STANDAT kan fungere bedst muligt for brugerne, er

det vigtigt, at der sker en central ajourføring af oversigten over

systemets forskellige versioner, kodelister og abonnenter. Denne

ajourføring vil ske i et samarbejde mellem Miljøstyrelsen,

Kommunedata og fagdatacentrene på miljøområdet.

Abonnement

Det er vigtigt at sikre, at brugerne af STANDAT altid har

en ajourført udgave af standarden til deres rådighed. Der vil

derfor blive lavet en abonnementsordning, som sikrer, at brugerne hvert halve

år får den seneste ajourførte udgave tilsendt. Denne

ordning administreres af Kommunedata. Abonnement fås ved henvendelse

til et af Kommunedatas regionale centre.

STANDAT-sekretariatet i Miljøstyrelsen

Det videre arbejde omkring det standardiserede

dataudvekslingsformat bliver koordineret af et mindre STANDAT-sekretariat i

Miljøstyrelsen, der koordinerer aktiviteterne med fagdatacentre,

amter, kommuner samt de respektive producenter af edb-baserede systemer inden

for miljøområdet.

Fagdatacentre

Fagdatacentrene får - koordineret af

Miljøstyrelsen - det overordnede ansvar for at vedligeholde,

kvalitetssikre og videreudvikle de kodelister, som vedrører deres

respektive fagområder. Kommunedata skal opfange de behov for

ændringer af kodelister m.v., der måtte opstå i amter,

kommuner (inkl. miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder),

rådgivende ingeniørfirmaer og lignende. Al anden kontakt til

brugerne i forbindelse med STANDAT er fordelt på samme måde:

+++FIGUR+++

Amter og kommuner (miljø- og

levnedsmiddelkontrolenheder medregnet) kan altså henvende sig til

Kommunedata via de regionale centraler, mens rådgivende

ingeniørfirmaer og lignende kan kontakte Kommunedatas

Projektgruppe-Miljø direkte på udviklingscenteret i Odense.

Ansvaret for at indholdet i kodelisterne er konsistent,

ligger hos STANDAT-sekretariatet. Det indebærer, at alle opdateringer

af kodelisterne skal behandles af STANDAT-sekretariatet. Hvis der tale om

miljø-faglige kodelister, sendes opdateringerne til høring hos

de relevante fagdatacentre.

De ændringer i kodelisterne, som godkendes af

STANDAT-sekretariatet, indgår i den førstkommende

halvårlige ajourføring af STANDAT. Akutte behov for

ændringer i værdikodelisterne kan gennemføres efter

telefonisk kontakt til Kommunedata eller til STANDAT-sekretariatet. Hvis det

ved den efterfølgende faglige behandling viser sig, at den akutte

oprettelse ikke er faglig forsvarlig, kan STANDAT-sekretariatet beslutte at

slette oprettelsen igen. Først med den efterfølgende

halvårlige udgivelse af STANDAT-kodelisterne, bliver akutte

ændringer af værdikodelisterne endelige. Se i øvrigt

kapitel 4 i del II af vejledningen.

Vedligeholdelse af kodelisterne

Kommunedata vedligeholder mappen med oversigten over de

forskellige kodelister samt de tilhørende disketter. Kommunedata

står også for salget af abonnementer på STANDAT, der

omfatter mappe og disketter, samt opdatering af disketterne. Optagelse af nye

emner, typer og kodelister er omfattet af abonnementet, dog forudsætter

optagelsen sekretariatets godkendelse. Rådgivning og konsulentbistand i

forbindelse med anvendelse af STANDAT er ikke med i abonnementet, men kan

udføres af Kommunedata mod betaling fra rekvirenten. Et abonnement

på STANDAT tegnes for minimum 2 år, og prisen udgør i

1990-priser 1000 kr. pr. halvår.

STANDAT, del II

Indledning

Vejledningens del II indeholder den tekniske beskrivelse

af STANDAT. I første kapitel beskrives, hvordan de såkaldte

kodelister indgår som en del af STANDAT, hvordan kodelisterne benyttes

og hvorledes de er opbygget. Kapitel 2 indeholder retningslinierne for

opbygningen af selve STANDAT-filen, hvilke elementer den består af,

samt en beskrivelse af de i STANDAT-sammenhæng reserverede ord. I

kapitel 3 beskrives det ved hjælp af eksempler, hvordan en STANDAT-fil

fremstilles helt fra bunden. Fjerde kapitel redegør for, hvordan nye

emner og typer optages i STANDAT, og femte kapitel, hvilke edb-medier der

skal benyttes, når data skal udveksles v.h.a. STANDAT. Endelig

indeholder kapitel 6 en formel beskrivelse af syntaksen for

STANDAT-filer.

Indledningsvis skal det nævnes, at der i de

følgende afsnit er benyttet fed skrift for alle STANDATs reserverede

ord, samt at alle variable er skrevet som <variabelnavn>.

1. Kodelister

Brug af koden i hverdagen

Biologer har igennem tiden benyttet latinske navne,

når planter og dyr skulle navngives. Disse latinske navne er i

virkeligheden koder, og samlingen af latinske navne for et biologisk

område kan opfattes som en kodeliste. Ved brugen af disse navne er

biologer verden over sikre på, at de taler om det samme. I dag er vi

så vænnet til brugen af disse navne, at vi ikke længere

tænker over, at de i virkeligheden er en form for koder.

Fordele ved koder

Andre eksempler på brug af koder i dagligdagen er

brugen af postnumre og kommunenumre. Disse er på samme måde som

biologernes latinske navne så integrerede i vores hverdag, at vi ikke

tænker over, at det er en slags kodelister. Den daglige brug af disse

numre sikrer, at lokale stavemåder ikke skaber forvirring. Specielt

på edb-området vil forskellige stavemåder medføre,

at edb-programmerne ikke kan sammenstille oplysningerne rigtigt.

Tilsvarende åbner brugen af kodelister i STANDAT

mulighed for, at brugerne af de lokale systemer kan benytte egne forkortelser

eller navne, i og med at det lokale system kan lagre informationer om den

lokale tilpasning.

Endelig vil brugen af koder i større systemer

betyde, at den plads, der skal benyttes i forbindelse med lagring, vil

være væsentlig mindre, end hvis koder ikke blev benyttet.

Eksempelvis fylder det firecifrede postnummer markant mindre end et typisk

bynavn.

Kodelister kan endvidere benyttes til at fastsætte

rammerne for, hvad der kan registreres, og hvordan det, der registreres, skal

lagres.

STANDAT kodelister

Det centrale element i STANDAT er brugen af kodelister.

Kodelisterne fastlægger, hvilken kode der skal anvendes for en bestemt

type information. Kodelisterne danner desuden rammerne for, hvilke

informationer, der kan udveksles, deres sammenhæng med andre

informationer, hvilket format informationerne har, samt i nogle

tilfælde de mulige værdier en information kan have.

Tre af kodelisterne, nemlig emne-, type-, og

koblingskodelisterne, er væsentlige for STANDATs funktion og skal kort

beskrives her. De resterende kodelister (værdikodelisterne) beskriver

det mulige indhold af en oplysningstype og beskrives under ét.

1.1. Emnekodelisten

Emner

Denne kodeliste beskriver, hvilke emner (datagrupper) der

kan udveksles ved hjælp af STANDAT. Et emne skal i

STANDAT-sammenhæng forstås som en samling af oplysninger, der

logisk hører sammen. Eksempelvis er der i STANDAT defineret et emne,

som beskriver en virksomhed. Dette emne indeholder administrative oplysninger

om en given virksomhed, bl.a. dens adresse, ejer osv.

Relationer

Et emne kan have en tilknytning til eller

afhængighed af et andet emne. Se eksempel i afsnit 2.2.1. Specifikation

af emner.

Emnekodelisten består for hvert emne af fire

felter:

emnenummer: Et 8-cifret nummer, der entydigt

identificerer emnet.

(pos. 1 - pos. 8).

emnebeskrivelse: Navnet på emnet

(pos. 10 - pos. 73).

lås: Specificeret om emnet må benyttes

eller ej. Dette felt er

oprettet for at give mulighed for på et senere

tidspunkt at låse

et emne for videre brug. Låsen kan være

"F" for fri og "L"

for låst. (pos. 75 - pos. 75).

overordnet emne: Beskriver nummeret på et

eventuelt overliggende emne,

som emnet er afhængigt af. Hvis feltet

indeholder det

samme nummer som <emnenummer>, findes der

intet

overordnet emne.

(pos. 77 - pos. 84).

Under beskrivelsen af felterne i emnekodelisten refereres

til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er kolonne-numre for

felternes position i den fil (på disketten med kodelisterne), der

indeholder emnekodelisten.

Nedenstående figur viser et udsnit af

emne-kodelisten,

1 2

3 4 5 6

7 8

12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789012345678901234567

8901234

00000000 Virksomhedsregister

F

00000000

00000100 Sagsbehandling

F

00000000

·

·

00005100 Vandløbs regulativer

F

00000000

00005110 Vandløbs afmærkning

F 00005100

00005111 Vandløbs bred/ejerforhold

F

00005100

·

·

I beskrivelsesfilen, som følger med på

disketten med kodelisterne, er emnekodelisten beskrevet således:

FILE emner.txt

RELATION emnekodeliste

DESCRIPTION Emnekodeliste

FIELD emnenummer integer 1 8

FIELD emnebeskrivelse string 10 73

FIELD laas string 75 75

FIELD overordnet emne integer 77 84

1.2. Typekodelisten

Typer

Denne kodeliste beskriver, hvilke oplysninger der kan

indgå i et emne. Disse oplysninger kaldes i STANDAT for

oplysningstyper. Med oplysningstyperne fastlægges koderne for de typer

oplysninger, et emne kan omfatte. Oplysningstyperne beskriver også,

hvilket format oplysningen har samt eventuelt værdimængden for

oplysningen.

I relationsdatabase-sammenhæng svarer en

oplysningstype til en attribut i en relation.

Typekodelisten består for hver oplysningstype af fem

felter:

Oplysningstypenummer: Et 8-cifret nummer, der entydigt

identificerer oplysningstypen

over for STANDAT (pos. 1 - pos. 8).

type: Beskriver hvilken datatype oplysningstypen

har.

Typen kan være:

"D" (dato)

"N" (number, decimal- eller heltal)

"S" (string).

(pos. 10 - pos. 10)

Uddybende beskrivelse af typerne findes i Bilag A.

Format: Angiver for tal (Type = "N") hvor mange tegn

der kan være

før og efter decimalpunktummet. F.eks. angiver

4.2, at tallet

kan ligge mellem -9999.99 og 9999.99. Formatet

angiver

det maksimale antal cifre før

decimal-punktummet

(her 4), og det maksimale antal cifre efter

decimalpunktummet (her 2). Et eventuelt minustegn

regnes

ikke med i formatets længde.

Heltal angives ved, at antal cifre efter punktummet er

nul,

og da må decimal-punktummet ikke benyttes.

For tekst (Type = "S") angiver formatet, hvor mange

tegn

teksten må indeholde. (pos. 12 - pos. 21)

Værdikodeliste: Hvis der her angives en

værdikodeliste, betyder det, at typen

kun kan antage de værdier, der er angivet i den

nævnte

værdikodeliste. (pos. 23 - pos. 30.)

Beskrivelse: Beskrivelse af oplysningstypen, herunder

eventuel begrænsning

i værdisættet.

(pos. 32 - pos. 247)

Under beskrivelsen af felterne i typekodelisten refereres

til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er kolonne-numre for

felternes position i den fil (på disketten med kodelisterne), der

indeholder typekodelisten.

Nedenstående figur viser et udsnit af

typekodelisten,

2

2

1 2

3 4 5 3

4

12345678901234567890123456789012345678901234567890123456789

012345678901234567

·

·

·

00000044 D

Virksomhedens etablerings da

00000045 S 35

Kontaktpersonens navn.

00000046 S 14

Henvisning til kortmateriale

00000047 N 6.0

UTM centerkoordinat X-værdi,

00000048 N 7.0

UTM centerkoordinat Y-værdi,

00000049 N 2.3

STD00009 Branchekode for primært form

·

·

·

I beskrivelsesfilen som følger med på

disketten med kodelisterne er typekodelisten beskrevet således:

FILE typer.txt

RELATION typekodeliste

DESCRITTION Typekodeliste

FIELD typenummer inter 1 8

FIELD felttype string 10 10

FIELD format_paa_felt float 12 21

FIELD reference_til_vaerdikode string 23 30

FIELD informationstypen string 32 247

1.3. Koblingskodelisten

Kobling mellem emner og typer

Koblingskodelisten beskriver for hvert emne i

emnekodelisten, hvilke oplysningstyper emnet indeholder. Denne kodeliste

består af to felter, nemlig <emnenummer> og

<typenummer>.

Emnenummer: Et 8-cifret nummer, der angiver emnet.

(pos. 1 - pos. 8)

Typenummer: Et 8-cifret nummer, der angiver

oplysningstypen.

(pos. 10 - pos. 17)

Under beskrivelsen af felterne i koblingskodelisten

refereres til positionsnumre for felterne. Disse positionsnumre er

kolonne-numre for felternes position i den fil (på disketten med

kodelisterne), der indeholder koblingskodelisten.

I relationel sammenhæng definerer koblingskodelisten

hvilke, attributter der indgår i hver enkelt relation.

Nedenstående figur viser et udsnit af

koblingskodelisten.

1

12345678901234567

·

·

00000000 00000041

00000000 00000042

00000000 00000044

00000000 00000045

·

·

00000200 00000043

00000200 00000045

00000000 00000067

·

·

I beskrivelsesfilen, som følger med på

disketten med kodelisterne, er koblingskodelisten beskrevet

således:

FILE kobling.txt

RELATION koblingskodeliste

DESCRIPTION Koblingskodeliste

FIELD emnenummer integer 1 8

FIELD typenummer integer 10 17

1.4. Værdikodelister

Værdier

Disse kodelister beskriver for udvalgte oplysningstyper,

hvilke værdier de pågældende oplysningstyper kan antage. En

værdikodeliste kan f.eks. være kodelisten STD00002, som beskriver

alle postnumre i Danmark. Eksempelvis henviser oplysningstype 00000756 i

typekodelisten til denne værdikodeliste, hvilket betyder, at de

værdier, der angives for oplysningstype 00000756, kun må

overføres, hvis værdierne findes i værdikodelisten

STD00002.

I relationsdatabase-sammenhæng kan man sige, at

værdikodelisterne definerer domænerne for udvalgte

attributter.

Oversigt over kodelister findes beskrevet i mappen

Kodelister til STANDAT, som kan anskaffes ved henvendelse til Kommunedata.

Derudover findes selve kodelisterne på edb-medium (3 1/2'' disketter).

I særlige tilfælde kan diskette-formatet ændres til 5

1/4''. Dette kan dog kun ske efter udtrykkelig aftale med Kommunedata.

På disketten findes også en beskrivelsesfil,

der angiver alle kodelisternes opbygning. F.eks. er værdikodeliste

STD00002 - Postnummertabellen, beskrevet således:

FILE std00002.

RELATION std00002

DESCRIPTION Postnummertabel

FIELD kode integer 1 4

FIELD postdistrikt string 6 25

FIELD forældelses_dato 27 36

Filen hedder STD00002 og er postnummertabel, første

felt er postnummerkoden - et heltal fra position 1-4, andet felt

postdistriktet - en tegnstreng fra position 6-25, og i position 27-36

følger tredje felt gammel (forældelsesdato), som er udfyldt i de

tilfælde, hvor en værdi ikke mere må benyttes til

overførsel af data.

2. Formatet for STANDAT-filer.

STANDAT-filens 3 blokke

Dataudveksling i STANDAT-format foregår ved

udveksling af tekst-filer i ASCII-format. Tekst-filen er delt i blokke, der

hver har sin funktion i STANDAT. Første blok kaldes HEADERen. HEADERen

indeholder administrative oplysninger om filen, f.eks. om hvem der har

fremstillet den, hvornår den er fremstillet m.m. Anden blok indeholder

en beskrivelse af hvilke data, der er indeholdt i filen. Yderligere beskriver

anden blok sammenhængen mellem de data, der skal udveksles. Tredje blok

indeholder selve dataene, skrevet i overensstemmelse med definitionen i

definitionsblokken.

Header

Definition

Data

For alle tre blokke gælder, at hver tekstlinie

starter i første position. Efter nøgleordene GROUP og

FIELD angives nummeret for gruppen eller feltet.

2.1. Header-delen

Administrative oplysninger

HEADERen indeholder en del administrative oplysninger, der

gør det muligt på et senere tidspunkt at afgøre, hvem der

har lavet filen, hvem den er beregnet for, hvilken version af STANDAT den er

skrevet i osv.

HEADERen indledes med "HEADER" og afsluttes med

"END HEADER". Mellem disse to nøgleord består HEADERen af

følgende oplysninger i den nedenfor viste rækkefølge. Det

skal bemærkes, at alle oplysninger skal være tilstede. Den

verbale beskrivelse kan dog udelades.

HEADER

Versionsnummer

Tegnsæt

Dato format

Afsender

Afsender kommunenummer

Afsender sagsbehandlernavn

Modtager

Modtager kommunenummer

Modtager sagsbehandlernavn

Udtræksdato

Udtrækstidspunkt timer

Udtrækstidspunkt minutter

Stedbestemmelse

Zone

Verbal beskrivelse

END HEADER

De følgende afsnit beskriver indholdet af de

enkelte elementer i HEADERen samt deres format.

Forskellige versioner af STANDAT

Versionsnummer: For at STANDAT skal kunne fungere på

længere sigt, er der indført versionsnumre. Herved sikres det,

at STANDAT i fremtiden ikke er låst til sin nuværende form. Man

kan godt forestille sig, at HEADERen eller DEFINITIONs-delen på et

tidspunkt skal ændres for at tilgodese nye behov.

En sådan ændring/tilføjelse til STANDAT

vil kræve definition af en ny version for at sikre, at allerede

udviklede systemer stadig kan fungere.

Importprogrammer, der udvikles i overensstemmelse med de

her beskrevne retningslinier, bør teste, om versionsnummeret er

"V1.1", hvilket tilkendegiver, at STANDAT-filen er skrevet af et tilsvarende

eksportprogram, udviklet til at skrive "V1.1" STANDAT-filer.

Tegnsæt

Tegnsæt: Det er i STANDAT fastlagt, at

dataoverførslen sker v.h.a. ASCII-filer, hvilket skal sikre, at data

almindeligvis kan forstås af både afsender og modtager. Det er

dog ikke nok for en entydig dataudveksling at opstille dette krav, det

bør yderligere specificeres, hvilken ASCII- tabel der benyttes, da de

forskellige maskinleverandører benytter sig af forskellige

tabeller.

EDB-verdenen befinder sig i øjeblikket i en

overgangsfase mellem to ASCII-tabeller, nemlig den gamle udgave hvor

tegnsættet blev beskrevet v.h.a. 7 bit (i alt 128 forskellige tegn

(DS/ISO 646)), og den nye udgave hvor tegnsættet er beskrevet v.h.a. 8

bit (i alt 256 forskellige tegn (de facto standard)).

Endvidere er der for de forskellige

maskinleverandører forskel på tegnsæt af samme type, eller

sagt på en anden måde: ikke alle maskinleverandører lever

helt op til de internationale standarder på området.

For at STANDAT skal kunne fungere efter hensigten, er det

derfor nødvendigt at overføre information fra afsender til

modtager om, hvilket tegnsæt der er brugt ved skrivning af

STANDAT-filen. Importprogrammet har herved mulighed for at konvertere

STANDAT-filen til det tegnsæt, som modtageren benytter.

I Bilag B findes der en oversigt over, hvilke

ASCII-tegnsæt der kan benyttes til dataudveksling i

STANDAT-formatet.

Det valgte tegnsæt angives ved at skrive navnet

på tegnsættet i den relevante linie i HEADERen (se listen over de

gyldige navne forrest i bilag B). Hvis en dataleverandør ved

udvekslingen af data ønsker at benytte et tegnsæt, der ikke er

registreret i STANDAT, kan dette tegnsæt søges optaget ved

henvendelse til Kommunedata.

Dato-format

Dato-format: Typisk er der i forskellige programmer brugt

forskellige formater for, hvordan datoer skrives. For at sikre at dette ikke

skaber problemer i forbindelse med udveksling af data, beskrives det i denne

HEADER-linie, hvilket dato-format, der er benyttet ved skrivning af

datoer.

I beskrivelsen af dato-formatet skal følgende

benyttes:

- YYYY eller YY for årstal

- MM for måned

- DD for dag

Acceptable formater for dato er:

- YYYYMMDD, DDMMYY, YYMMDD, DD/MM/YYYY

Der skal dog opfordres til, at formatet YYYYMMDD benyttes

som standard, specielt i forbindelse med udviklingen af nye systemer. At

netop dette format anbefales, skyldes dels, at vi hurtigt nærmer os

årtusindskiftet, og dels, at datoer skrevet i formatet, umiddelbart kan

sorteres automatisk, hvilket kan være en fordel i

edb-sammenhæng.

Afsender

Afsender: Her skrives navnet på den virksomhed eller

institution, som har fremstillet STANDAT-filen. Feltet må maksimalt

være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.

Afsender kommunenummer

Afsender kommunenummer: Her skrives nummeret på den

kommune, afsenderen tilhører. I mappen "Kodelister til STANDAT",

findes der i kodeliste nummer STD00001 en oversigt over de danske

kommunenumre. Kan angives til "0" hvis kommunenummeret ikke oplyses.

Afsender sagsbehandlernavn

Afsender sagsbehandlernavn: Her skrives navnet på

den sagsbehandler, som har fremstillet STANDAT-filen. Feltet må

maksimalt være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.

Modtager

Modtager: Her skrives navnet på den virksomhed eller

institution, der skal modtage STANDAT-filen. Feltet må maksimalt

være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.

Modtager kommunenummer

Modtager kommunenummer: Her skrives nummeret på den

kommune, hvor modtageren af STANDAT-filen er hjemmehørende. I mappen

"Kodelister til STANDAT" findes der i kodeliste nummer STD00001 en oversigt

over de danske kommunenumre. Kan angives til "0" hvis kommunenummeret ikke

oplyses.

Modtager sagsbehandlernavn

Modtager sagsbehandlernavn: Her skrives navnet på

den sagsbehandler, der skal modtage STANDAT-filen. Feltet må maksimalt

være 80 bogstaver langt. Kan angives som en blank linie.

Udtræksdato

Udtræksdato: Her skrives datoen for, hvornår

STANDAT-filen er fremstillet. Udtræksdatoen skrives i overensstemmelse

med det dato-format, der tidligere er beskrevet. Hvis udtræksdatoen er

ukendt, kan den angives til "19000101". (Dette gælder for dato-formatet

"YYYMMDD", samme dato benyttes for øvrige formater.)

Udtrækstime

Udtrækstime: Her skrives time-tidspunktet for,

hvornår STANDAT-filen er fremstillet. Timetidspunktet er et tal mellem

00 og 23, idet 00 opfattes som midnat. Kan angives til "0" hvis ukendt.

Udtræksminut

Udtræksminut: Her skrives minut-tidspunktet for,

hvornår STANDAT-filen er fremstillet. Minut-tidspunktet er et tal

mellem 00 og 59. Kan angives til "0" hvis ukendt.

Stedsbestemmelse

Stedsbestemmelse: Beskrivelse af hvilken

koordinatsætning, der er benyttet ved overførsel af koordinater.

Koordinatsætningen er enten "UTM" eller "System 34". Hvis der ikke

anvendes geografiske koordinater, angives "UTM".

Zone

Zone: Hvis der benyttes UTM-koordinater, beskrives her

hvilken zone, der benyttes som udgangspunkt. Zonen angives som enten "33"

eller "32". Hvis stedsbestemmelsen er system 34, angives det, om der er tale

om Bornholm ("45") eller resten af Danmark ("34"). Kan ikke udelades, men

angives til "32" hvis der ikke anvendes geografiske koordinater.

Verbal beskrivelse

Verbal beskrivelse: Et vilkårligt antal linier af 80

bogstaver til fri anvendelse, f.eks. applikationens navn eller en anden

meddelelse fra afsender til modtager. Der kan maksimalt være 1000

linier. Den verbale beskrivelse kan udelades helt.

2.2. Definitions-delen

Beskrivelse af hvilke data, der skal

overføres

I definitionsdelen beskrives, hvilke informationer (data)

der skal overføres, samt hvilke sammenhænge de overførte

informationer (data) har. Af emnekodelisten fremgår det, hvilke emner

det på et givet tidspunkt kan lade sig gøre at udveksle.

Definitionsdelen indledes med "DEFINITION" og

afsluttes med "END DEFINITION".

DEFINITION

·

·

·

END DEFINITION

Mellem disse to nøgleord beskrives, hvilke emner

afsenderen ønsker at overføre til modtageren.

2.2.1. Specifikation af emner.

Emner

Mellem start og slutmærket er det muligt at

specificere, hvilke emner der skal overføres. De emner, det på

nuværende tidspunkt kan lade sig gøre at overføre, findes

i emnekodelisten. I denne findes også de kodenumre, der skal benyttes i

forbindelse med udarbejdelsen af definitionsdelen.

Emnerne kan i definitionsdelen kobles sammen på

flere forskellige måder, f.eks. kan flere emner overføres

uafhængigt af hinanden.

DEFINITION

GROUP

<emnenummer 1> <omfang>

·

END GROUP

GROUP

<emnenummer2> <omfang>

·

END GROUP

END DEFINITION

Emne-nr 1

Emne-nr 2

Relationel

Beskrivelse

I ovenstående eksempel har de to emner ingen

indbyrdes sammenhæng. Hvis emnerne har en indbyrdes sammenhæng,

(denne sammenhæng fremgår af emnekodelistens felt <overordnet

emne>) og afsenderen ønsker, at informationen om denne

sammenhæng skal overføres, er det muligt at indlejre et emne i

et andet, således at sammenhængen mellem de to emner

beskrives.

Nedenstående eksempel viser udformningen af

DEFINITIONs-delen, hvis to emner skal overføres, hvor det ene emne (1)

har nul, en eller flere forekomster af det andet emne (2).

Bemærk også, at det samme emne ikke kan

angives mere end én gang i DEFINITIONs-delen, dvs. et emnenummer

må ikke forekomme to gange deri. Dette skal ikke forvekles med, at det

samme emnenummer sagtens kan angives mange gange i DATA-delen.

DEFINITION

GROUP

<emnenummer 1> <omfang>

·

GROUP

emnenummer 2> <omfang>

·

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

Emne-nr 1

Emne-nr 2

Relationel

Beskrivelse

De to ovenstående eksempler kan kobles sammen,

således at mere komplekse strukturer kan beskrives. Det skal dog

bemærkes, at STANDAT rent relationelt kun kan bruges til at beskrive

en-til-en og en-til-mange sammenhænge mellem emner.

Et emne kan have tilknytning til eller afhængighed

af et andet emne. Hvis man har brug for at overføre oplysninger

hørende til emnet "Tilsyn" med emne nummer 00000200, og man ikke har

brug for oplysninger hørende til dettes overordnede emne (som er emne

nummer 00000000), kan man nøjes med at overføre oplysningerne

til "Tilsyn". I dette tilfælde vil udseendet af DEFINITIONs-delen blive

følgende:

DEFINITION

GROUP

00000200 DAT

FIELD

<typenummer 1>

FIELD

<typenummer 2>

·

·

·

END GROUP

END DEFINITION

Har man på den anden side brug for at

overføre oplysninger hørende til "Virksomhedsregisteret" med

emne nummer 00000000 og oplysninger hørende til "Udførte

tilsyn" med emne nummer 00000201 (som er underordnet emnet "Tilsyn" med emne

nummer 00000200), skal man overføre oplysninger til alle tre emner.

Dvs. i dette tilfælde bliver udseendet af DEFINITIONs-delen

følgende:

DEFINITION

GROUP

00000000 <Omfang>

FIELD

<typenummer>

·

·

·

GROUP

00000200 <Omfang>

FIELD

<typenummer>

·

·

·

GROUP

00000201 <Omfang>

FIELD

<typemummer>

·

·

·

END GROUP

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

emne nummer 00000200 kan ikke udelades her.

2.2.2. Specifikation af typer.

Oplysningstyper

For hvert emne skal det specificeres, hvilke

oplysningstyper emnet indeholder, samt hvilken rækkefølge

typerne kommer i. Kun de kombinationer af emne og oplysningstype, der

fremgår af koblingskodelisten, er lovlige.

Det er således muligt at begrænse

dataoverførslen til kun at omfatte de oplysningstyper, der er

relevante i den givne situation.

Bemærk, at den samme typekode ikke kan specificeres

mere end én gang indenfor samme emne.

DEFINITION

GROUP

<emnenummer> <omfang>

FIELD

<typenummer 1>

FIELD

<typenummer 2>

·

·

·

END GROUP

END DEFINITION

2.2.3. Specifikation af udtræksmåde.

Nøgler i STANDAT

I mange tilfælde vil de emner, der egentlig

ønskes overført, være indlejrede i andre emner, som

derfor også skal overføres. Det vil i den situation være

naturligt at vælge kun at overføre de oplysningstyper for de

overliggende emner, der er nødvendige for at identificere de

indlejrede emner. Eller med andre ord kun at overføre de

nøgleoplysninger for overliggende emner, der er nødvendige for,

at de egentlige oplysninger kan placeres korrekt i modtagerens database.

Derfor angives udtrækkets "omfang" for hvert

emne."Omfang" kan være "DAT" for et egentligt dataindhold eller

"REF", hvis der for emnet kun er udtrukket den nødvendige

nøgleinformation. Det er afsenderens ansvar at sikre, at den udtrukne

nøgleinformation også af modtagerens programmel opfattes som

tilstrækkelig for at få data på plads.

Det er derimod importprogrammellets opgave at sikre, at

kun emner, der er mærket med "DAT", gemmes. I modsat fald kunne

ufuldstændige oplysninger overskrivede eksisterende data.

DEFINITION

GROUP

<emnenummer> <omfang>

FIELD

<typenummer 1>

FIELD

<typenummer 2>

·

·

·

END GROUP

END DEFINITION

2.3. Data-delen

Data

Data-delen indeholder informationer struktureret i

overensstemmelse med de specifikationer, der er angivet i definitions-delen.

I nedenstående eksempel er vist, hvordan to emner kan være

indlejret i hinanden, samt hvordan flere forekomster af de afhængige

emner overføres. Data indledes med "DATA" op afsluttes med

"END DATA"

DATA

GROUP

<emnenummer 1>

<data til emne nr 1>

<data til emne nr 1>

·

·

·

GROUP

<emnenummer 2>

<data til emne nr 2>

·

·

·

END GROUP

GROUP

<emnemummer 2>

<data til emne nr 2>

·

·

·

END GROUP

END GROUP

END DATA

Den overførte DATA-del skal være struktureret

i overensstemmelse med DEFINITIONs-delens specifikationer. Dette betyder

blandt andet, at hvis DEFINITIONs-delen indeholder følgende:

DEFINITION

GROUP

00000000DAT

FIELD

00000001

FIELD

00000002

FIELD

00000003

END GROUP

END DEFINITION

skal DATA-delen (under data hørende til emnet

00000000) indeholde værdier for typekoderne: 00000001, 00000002 og

00000003 i netop denne rækkefølge. Dvs. typekodernes

værdier må ikke angives i en anden rækkefølge, og

ingen linier for dem må udelades - der skal altid angives 3 linier for

emnet 00000000 med denne DEFINITIONs-del.

Et emne kan desuden udelades, hvis der ikke

overføres data fra emnet og alle dets underordnede emner, idet man har

en DEFINITIONs-del med udseendet:

DEFINITION

GROUP

00000000 DAT

FIELD

00000001

FIELD

00000002

GROUP

00000200 DAT

FIELD

00000043

FIELD

00000045

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

kan DATA-delen indeholde data hørende til emnet

00000000, som ikke har nogen data for emnet 00000200. DATA-delen kan til

gengæld også indeholde data til emnet 00000000, hvori der er

angivet et eller flere sæt data hørende til emnet 00000200. Det

følgende er derfor en gyldig DATA-del hørende til

ovenstående DEFINITIONs-del:

DATA

GROUP

00000000

257

3

END GROUP

GROUP

00000000

257

3

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen

END GROUP

END GROUP

GROUP

00000000

257

3

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen1

END GROUP

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen2

END GROUP

END GROUP

END DATA

Med den viste DEFINITIONs-del er det derimod ikke tilladt

kun at angive data hørende til emnet 00000200, idet de overordnede

emner som er angivne i DEFINITIONs-delen, altid skal medtages i

DATA-delen.

Endelig er rækkefølgen af emnerne i

DATA-delen ikke bundet af rækkefølgen af emnerne i

DEFINITIONs-delen (modsat tilfældet for typekoderne), hvilket betyder,

at med følgende DEFINITIONs-del:

DEFINITION

GROUP

00000000 DAT

FIELD

00000033

END GROUP

GROUP

80000000 DAT

FIELD

00000033

END GROUP

END DEFINITION

kan der i DATA-delen angives data hørende til emnet

00000000, efterfulgt af data hørende til emnet 80000000, som igen

bliver efterfulgt af data til emnet 00000000, osv. Dette gælder

generelt for sideordnede emner.

3. Eksempler

I det følgende gives der nogle eksempler på

opbygning af definitionsdelen i en STANDAT-fil. I første eksempel

vises, hvordan et overordnet emne overføres, samt hvordan det er

muligt at begrænse mængden af informationer ved

overførslen. I eksempel 2 vises, hvordan et emne, der er

afhængigt af et andet emne, kan overføres.

3.1. Eksempel 1.

Overførsel af et emne

Lad os antage, at en kommune ønsker at

overføre oplysninger om, hvilke virksomheder der er i kommunen, samt

at kommunen ønsker at overføre alle oplysninger registreret om

virksomhederne.

HEADER

V1.1

CODE PAGE 850

YYYYMMDD

Kommune A

000

Bjarne Hansen

Miljøstyrelsen

015

Hans Jørgensen

19890101

12

30

UTM

32

Hermed oplysninger om kommunens virksomheder

END HEADER

Definition

I definitionsdelen skal det specificeres, i hvilken

rækkefølge informationerne forekommer. Af emnekodelisten

fremgår, at virksomhedsregisteret har kode 00000000, samt at det ikke

tilhører noget overordnet emne (virksomhedsregisteret er et overordnet

emne i sig selv). I emnekodelisten har feltet <overordnet emne> derfor

samme værdi som feltet <emne>, nemlig 00000000 for

virksomhedsregisteret.

Oplysningerne om virksomhederne kan således

overføres direkte til modtageren. Kommunen kunne ønske kun at

overføre følgende oplysninger fra virksomhedsregisteret:

00000001,00000002,00000003,00000012 og 00000039.

Definitionsdelen vil da komme til at se ud på

følgende måde:

DEFINITION

GROUP

00000000 DAT

FIELD

00000001

FIELD

00000002

FIELD

00000003

FIELD

00000012

FIELD

00000039

END GROUP

END DEFINITION

Start definition

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Matrikelnummer

Arbejdsgivernummer

Virksomhedens navn

Slut emne

Slut definition

Kommentaren i rammen til højre må dog ikke

indgå i den færdige STANDAT fil. Bemærk også at der

skal være præcist et blanktegn mellem ordet GROUP og

emnenummeret, henholdsvis ordet FIELD og typenummeret samt mellem

emnenummeret og "omfang".

Data

Oplysningerne fra kommunens virksomhedsregister skrives nu

i overensstemmelse med specifikationerne i definitionsdelen, med én

oplysning på hver linie i samme rækkefølge som beskrevet i

definitionsdelen.

DATA

GROUP

00000000

257

00000003

d43f445

00000022

Allinge Grødfabrik

END GROUP

END DATA

Virksomhedsregisteret

Kommunenummer

Ejendommens løbenummer

Matrikelnummer

Arbejdsgivernummer

Virksomhedens navn

STANDAT fil

Nu er HEADER-, DEFINITION- og DATA-delen fremstillet, og

de tre elementer kan samles til en hel fil, der viser hvad kommunen vil

overføre.

HEADER

V1.1

CODE PAGE 850

YYYYMMDD

Kommune A

000

Bjarne Hansen

Miljøstyrelsen

015

Hans Jørgensen

19890101

12

30

UTM

32

Hermed oplysninger om kommunens virksomheder

END HEADER

DEFINITION

GROUP

00000000 DAT

FIELD

00000001

FIELD

00000002

FIELD

00000003

FIELD

00000012

FIELD

00000039

END GROUP

END DEFINITION

DATA

GROUP

00000000

257

00000003

d43f445

00000022

Allinge Grødfabrik

END GROUP

END DATA

Versionsnummer

Tegnsæt

Datoformat

Afsender virksomhed

Afsender kommunenummer

Afsender sagsbehandler

Modtager virksomhed

Modtager kommunenummer

Modtager sagsbehandler

Udtræksdato

Udtrækstime

Udtræksminut

Stedsbestemmelse

Zone

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Matrikelnummer

Arbejdsgivernummer

Virksomhedens navn

Slut emne

Virksomhedsregisteret

Kommunenummer

Ejendommens løbenummer

Matrikelnummer

Arbejdsgivernummer

Virksomhedens navn

Kommentarerne i rammen til højre indgår dog

ikke i den fil, der overføres

3.2. Eksempel 2

Overførsel af et indlejret emne

Lad os nu antage, at kommunen ønsker at

overføre oplysninger om, hvilke tilsyn der er ført på de

pågældende virksomheder, samt at kommunen ønsker at

overføre alle oplysninger, der er registreret om tilsynene på

virksomhederne. Derimod ønsker kommunen ikke at overføre

oplysninger om selve virksomheden, udover de nødvendige

nøgleinformationer.

HEADER

Headeren vil i dette eksempel ligne headeren fra

første eksempel, på nær at tekstfeltet indeholder andre

oplysninger.

HEADER

V1.1

CODE PAGE 850

YYYYMMDD

Kommune A

000

Bjarne Hansen

Miljøstyrelsen

015

Hans Jørgensen

19890101

12

30

UTM

32

Hermed oplysninger om de tilsyn vi fører med

virksomhederne

i kommunen.

END HEADER

Definition

I definitionsdelen skal det som i eksempel 1 defineres,

hvilke emner der ønskes overført, samt disse emners

rækkefølge. Af emnekodelisten fremgår det, at tilsyn har

kode 00000200 og at det tilhørende overordnede emne er

virksomhedsregisteret (emne nummer 00000000).

Dvs. at for at kommunen kan overføre oplysninger

om, hvilke tilsyn den har ført, skal den også overføre

nøgleoplysningerne om, hvilke virksomheder den har ført disse

tilsyn med.

F.eks. kunne kommunen ønske kun at overføre

følgende nøgleoplysninger fra virksomhedsregisteret: 00000001

og 00000002, samt følgende oplysninger fra tilsynsregisteret:

00000043, 00000045, 00000067, 00000070, 00000071, 00000072, 00000073 og

00000086.

Definitionsdelen vil da komme til at se ud på

følgende måde.

DEFINITION

GROUP

00000000 REF

FIELD

00000001

FIELD

00000002

GROUP

00000200 DAT

FIELD

00000043

FIELD

00000045

FIELD

00000067

FIELD

00000070

FIELD

00000071

FIELD

00000072

FIELD

00000073

FIELD

00000086

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

Start definition

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynetype

Udførende instans

Uger mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Slut virksomhedsreg.

Slut definition

Data

Oplysningerne fra kommunens virksomhedsregister og

tilsynsregister skrives nu i overensstemmelse med specifikationerne i

definitionsdelen, med én oplysning på hver linie i samme

rækkefølge som beskrevet i definitionsdelen. Hvis kommunen har

registreret to tilsyn om en virksomhed, vil dataene i filen se ud som

følger

DATA

GROUP

00000000

257

00000003

GROUP

00000020

04333323

Hugo Rasmussen

HR

2

3

4

12

19890201

END GROUP

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen

HR

2

3

4

12

19890201

END GROUP

END GROUP

END DATA

ugo HuHuugo Rasmussen

Start data

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynstype

Udførende instans

Uger mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynstype

Udførende instans

Uger Mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Slut virksomhedsreg.

Slut data

STANDAT fil

Nu er HEADER-, DEFINITION- og DATA-delen fremstillet, og

de tre elementer kan samles til en hel fil, der viser, hvad kommunen vil

overføre. Også her er rammen til højre kommentarer, der

ikke indgår i den fil der overføres.

HEADER

V1.1

CODE PAGE 850

YYYYMMDD

Kommune A

000

Bjarne Hansen

Miljøstyrelsen

015

Hans Jørgensen

19890101

12

30

UTM

32

Hermed oplysninger om kommunens virksomheder

END HEADER

DEFINITION

GROUP

00000000 REF

FIELD

00000001

FIELD

00000002

GROUP

00000200 DAT

FIELD

00000043

FIELD

00000045

FIELD

00000067

FIELD

00000070

FIELD

00000071

FIELD

00000072

FIELD

00000073

FIELD

00000086

END GROUP

END GROUP

END DEFINITION

DATA

GROUP

00000000

257

00000003

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen

HR

2

3

4

12

19890201

END GROUP

GROUP

00000200

04222323

Hugo Rasmussen

HR

2

3

4

12

19890201

END GROUP

END GROUP

END DATA

Versionsnummer

Tegnsæt

Datoformat

Afsender virksomhed

Afsender kommunenummer

Afsender sagsbehandler

Modtager virksomhed

Modtager kommunenummer

Modtager sagsbehandler

Udtræksdato

Udtrækstime

Udtræksminut

Stedsbestemmelse

Zone

Start definition

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynstype

Udførende instans

Uger mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Slut virksomhedsreg.

Slut definition

Start data

Virksomhedsregisteret

Beliggenhedskommune

Ejendommens løbenummer

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynstype

Udførende instans

Uger mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Tilsyn

Kontakt telefonnummer

Navn

Initialer

Tilsynstype

Udførende instans

Uger mellem tilsyn

Antal tilsyn om året

Dato for sidste tilsyn

Slut tilsyn

Slut virksomhedsreg.

Slut data

4. Tilføjelser til kodelisterne.

Administration af kodelisterne

Et væsentligt element i STANDAT er som tidligere

nævnt brugen af kodelister. Administrationen af disse skal - som

beskrevet i del I - varetages i et samarbejde mellem de relevante

fagdatacentre, Miljøstyrelsen og Kommunedata. Ud over at sikre at de

kodelister, der tilhører STANDAT, altid er konsistente, skal

optagelsen af nye emner i emnekodelisten administreres gennem dette

samarbejde. Det samme gælder for nye typer i typekodelisten,

koblingerne mellem emner og typer i koblingskodelisten og tilføjelser

til eksisterende værdikodelister eller optagelse af helt nye

værdikodelister.

Som tidligere nævnt er det Miljøstyrelsen og

fagdatacentrene, der står for den indholdsmæssige administration

af STANDAT, dvs. at i de fleste tilfælde er det dem, der i forbindelse

med en kravspecifikation på et område, står for oprettelsen

af nye emner i STANDAT.

Det er dog også muligt for amter, kommuner eller

systemudviklere at få optaget nye emner med dertil hørende typer

på emne- og typekodelisterne, ligesom det er muligt at få optaget

nye værdier på værdikodelisterne.

Kommunedata varetager det praktiske arbejde med

vedligeholdelsen og udsendelsen af kodelisterne.

I det følgende beskrives retningslinierne for,

hvordan nye emner og typer optages på henholdsvis emne- og

typekodelisterne, hvordan helt nye værdikodelister optages eller

eksisterende udvides, samt hvilke formatmæssige krav, der skal

være opfyldt, for at optagelsen kan ske.

Hvornår kan der oprettes nye emner og typer

Der kan optages nye emner eller typer på STANDATs

emne- og typekodelister i tre tilfælde.

Hvis fagdatacentrene definerer nye emner og typer i

forbindelse med en kravspecifikation på et område.

Hvis et allerede eksisterende system, opbygget før

udviklingen af STANDAT, skal kunne udveksle data v.h.a. STANDAT.

Hvis en systemudvikler uden for fagdatacentrene har

udviklet/vil udvikle et system, der registrerer oplysninger, som endnu ikke

er optaget på STANDATs kodelister.

Krav til emner og typer

For alle de tre områder skal der i forbindelse med

optagelsen af nye emner/oplysningstyper leveres følgende:

En kort beskrivelse af det pågældende system,

herunder en beskrivelse af det eller de emner, der ønskes optaget,

samt på hvilken måde emnerne hænger sammen.

En oversigt over de typer, emnerne indeholder, samt deres

mulige indhold. Hvis typen allerede eksisterer i STANDATs typekodelisten,

refereres der dog til denne. Hvis en oplysningstype skal valideres mod en ny

værdikodeliste, skal denne ligeledes beskrives.

Oplysningerne sendes på de dertil indrettede

ansøgningsskemaer "Ansøgning om optagelse af emne" hhv.

"Ansøgning om optagelse af oplysningstype" til STANDATs sekretariat

(se adresselisten bagerst i vejledningen).

For værdikodelisternes vedkommende kan der blive

tale om tilføjelser i to tilfælde:

Tilføjelse til en eksisterende

værdikodeliste. F.eks. kan en MLK-enhed ønske at benytte en

målemetode, der ikke er beskrevet i værdikodelisten for

målemetoder.

Oprettelse af en ny værdikodeliste, f.eks. i

forbindelse med indførelse af en ny oplysningstype.

I det første tilfælde (optagelse af en ny

værdi på en værdikodeliste) vil ønsket i de fleste

tilfælde kunne imødekommes rent administrativt ved en

henvendelse til STANDATs administration (se adresselisten), hvor man kan

få tildelt en kode for den nye værdi. Rekvirenten indføjer

herefter denne kode i sin egen kodeliste, og de øvrige abonnenter

modtager koden ved den førstkommende halvårlige opdatering.

I det andet tilfælde (optagelse af en ny

værdikodeliste) indsendes der en beskrivelse af den nye liste til

STANDATs sekretariat. Ved beskrivelsen af kodelisten benyttes

ansøgningsskemaet "Ansøgning om optagelse af

værdikodeliste". Endvidere skal skemaet "Dataindhold for

værdikodeliste" udfyldes med de værdier, kodelisten skal

indeholde.

5. Datatransport

Data, der er skrevet i STANDAT-format, er rettet mod

udveksling via magnetiske medier eller via modem. Standarden er derimod ikke

udviklet med henblik på udveksling af data via eksempelvis udskrevne

lister.

Medier

For at sikre størst mulig tilgængelighed af

filer, skrevet i STANDAT-format, anbefales det at anvende et af

følgende medier:

- 3 1/2'' diskette format 1.44 Mb ("IBM-format")

- 5 1/4'' diskette format 360 Kb ("IBM-format")

- 5 1/4'' diskette format 1.2 Mb ("IBM-format")

- Modem

Ovennævnte liste skal kun opfattes som en anbefaling

vedrørende valg af transportmedium. Det kan sagtens lade sig

gøre at udveksle data via andre medier, f.eks magnetbånd skrevet

i 800, 1600 eller 6250 bpi, eller 8'' disketter. Hvis disse medier benyttes,

må det dog ske på baggrund af en aftale mellem

data-leverandør og data-modtager.

Med de medier, som anbefales i STANDAT, vil der være

en rimelig sikkerhed for, at alle dataleverandører og -modtagere er i

besiddelse af de krævede læse- og skrivefaciliteter. Hvis dette

ikke er tilfældet, findes der firmaer, som mod betaling kan konvertere

fra et medium til et andet.

6. STANDAT - syntaks

Syntaks-beskrivelsen er en kombination af en forklaring af

STANDAT-filernes format i sammenhæng med de mere formelle

syntaksdiagrammer. Syntaksdiagrammerne er en grafisk afbildning med en

indgang og en udgang, der beskriver de mulige rækkefølger af

reserverede ord og variable.

Reserverede ord

STANDAT-filernes specielle ord:

DATA

DEFINITION

FIELD

GROUP

HEADER

END DATA

END DEFINITION

END GROUP

END HEADER

er reserverede , hvilket betyder at ordene ikke kan

benyttes i anden sammenhæng i en STANDAT-fil.

F.eks. kan ordene ikke benyttes i HEADER-delens beskrivelses-linier.

Ordene er dog kun reserverede , når de starter i kolonne 1.

Bemærk endelig at alle de reserverede ord skal skrives med store

bogstaver, og at END DATA , END DEFINITION , END GROUP og END HEADER

skal angives med præcist et blanktegn efter END . Der kan angives

blanktegn efter de reserverede ord, men anden tekst må ikke

forekomme.

Angivelse af omfang

I modsætning til ovenstående reserverede ord

sker angivelsen af Omfang ikke ved brug af reserverede ord. Ordene REF

og DAT kan altså anvendes uden begrænsninger i den

øvrige STANDAT-fil.

Angivelse af emne- og type-numre

Ved angivelse af emne- og type-numre skal altid angives

otte cifre, så f.eks. virksomhedsregisteret altid angives ved

emnenummeret 00000000, og ikke angives ved blot: 0.

Linieorienteret format

STANDAT-filer er linieorienterede, hvilket vil sige, at en

enkelt oplysning står på en enkelt linie for sig. Dvs. en

oplysning kan ikke sprede sig over flere linier, og to (eller flere)

oplysninger kan ikke angives på en og samme linie. I de følgende

syntaksdiagrammer er linieskift vist ved brug af symbolet (¿

).

Bemærk at det varierer, hvordan linieslut angives

på forskellige datamaskiner. For nogle datamaskiner (f.eks. pc'ere og

Unix®-maskiner) er det et bestemt tegn, mens det for andre

(f.eks. VAX/VMS ®-maskiner) kan være angivet på

anden måde.

Filafslutning

Ved linien med "END DATA" skal STANDAT-filen være slut, dvs. der må ikke

følge tekst efter denne linie.

Bemærk at det varierer hvordan filafslutning angives

på forskellige datamaskiner. På pc'ere er det f.eks.

sædvanligt at afslutte tekst-filer med tegnet Ctrl/Z, mens andre

datamaskiner kan angive filafslutningen på anden vis.

Blanktegn

På linierne i DEFINITIONs-delen med angivelsen af

GROUP <emnenummer> <omfang> og med angivelsen af FIELD

<typenummer> , og i DATA-delen ved angivelsen af GROUP

<emnenummer> benyttes blanktegn til at skille de enkelte elementer

på linien. I alle disse tilfælde skal der være

præcist et blanktegn.

Linierne i HEADER'en kan indeholde blanktegn i starten og

slutningen af linien. Det er derfor tilladt at angive versions-nummeret

som:

3

£

£

V1.1£

£

¿

(hvor 4

angiver starten af linien, £

et blanktegn, og ¿

liniens slutning), men det er ikke tilladt med ekstra blanktegn i

oplysningens tekst (på nær for modtager- og afsender-navn,

henholdsvis modtager- og afsenderbehandler). Dvs. følgende er

ikke en tilladt angivelse af tegnsæt:

|

CODE£

£

PAGE£

850

Blanklinier

Der kan ikke angives blanke linier i STANDAT-filen, på nær i HEADER-delens

beskrivelses-linier, og i DATA-delen's datalinier. F.eks. er en blank linie

mellem END HEADER og DEFINITION ikke gyldig.

Store og små bogstaver

De reserverede ord skal angives med store

bogstaver, hvorimod oplysninger som REF , DAT , V1.1 , CODE PAGE 850

osv. anbefales angivet med store bogstaver, men kan angives med små

bogstaver. Med hensyn til brugen af store og små bogstaver i

data-linierne, er der ingen restriktioner.

Syntaksdiagrammer

I det følgende vises de formelle syntaksdiagrammer.

Tegnet GRAFIK benyttes til angivelse af liniernes slutning (dvs. af

linieskift).

STANDAT-filens generelle struktur:

+++FIGUR+++

DEFINITIONs-delens struktur:

+++FIGUR+++

DATA-delens struktur:

+++FIGUR+++

HEADER-delens struktur:

+++FIGUR+++

Adresse- og telefonliste

Miljøstyrelsen

STANDAT-sekretariatet

Strandgade 29

1401 København K.

Tlf. 32 66 01 00

Kommunedata

STANDAT-administrationen

Projektgruppe Miljø

Niels Bohrs Allé 185

Postboks 560

5220 Odense Ø

Tlf. 66 15 63 68

------------------------

FAGDATACENTRE:

Naturfredningsområdet:

Skov- og Naturstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tlf. 39 47 20 00

Emittent- og recipientdata vedrørende

kystvandene:

Danmarks Miljøundersøgelser

Havmiljø og Mikrobiologi

Frederiksborgvej 399

Postbox 358

4000 Roskilde

Tlf. 46 30 12 00

Ferskvandsdata:

Danmarks Miljøundersøgelser

Ferskvandsøkologi

Vejlsøvej 25

8600 Silkeborg

Tlf. 89 20 14 00

Jordvand, drænvand og jordbrugsstatistiske data:

Danmarks miljøundersøgelser

Terrestrisk økologi

Vejlsøvej 25

8600 Silkeborg

Tlf. 89 20 14 00

Hydrometeorologiske data:

Meteorologisk Institut

Lyngbyvej 100

2100 København Ø

Tlf. 31 29 21 00

Hydrometriske data:

Hedeselskabets Hydrometriske Undersøgelser

Ringstedvej 20

4000 Roskilde

Tlf. 46 30 03 10

Borings-, grundvands- og drikkevandsdata:

Danmarks Geologiske Undersøgelse

Thoravej 8

2400 København NV

Tlf. 31 10 66 00

Jord- og skovressourcedata samt

landbrugets- og havebrugets plantevækst,

-produktion og -kvalitet:

Landbrugsministeriets Arealdatakontor/

Statens Planteavlsforsøg

Enghavevej 2

7100 Vejle

Tlf. 75 83 23 44

BILAG A

Dato format

Datoer angives altid ifølge formatet, som

specificeres i HEADER-delen. Hertil skal knyttes følgende regler for

angivelse af datoer:

YYYY Angiver fire cifre for et årstal efter

år nul. Der skal altid angives

fire cifre.

YY Angiver to cifre for årstallet i det 20.

århundrede (fra 1900 til 1999). Der skal altid angives to cifre, dvs.

år 1901 skal angives med: 01

(og ikke kun 1 eller 1 ).

MM Angiver månedsnummeret mellem 01 (for

januar) og 12

(for december). Som for YY skal der altid angives to

cifre, dvs.

januar måned kan ikke skrives som 1 .

DD Angiver datoen i måneden (mellem 01 og op

til 31 ). Som

angivelsen af årstal og måned, skal der

altid angives to cifre.

Datoværdien skal ikke nødvendigvis starte i

datafilens kolonne 1, men dette anbefales. Der må desuden ikke

anvendes mellemrum imellem datoens dele. Datoværdier kan udelades fra

datafilen (ved at der i stedet angives en tom eller blank linie) - dette

betyder, at datoen er ukendt eller uoplyst.

Følgende datalinier er eksempler på angivelse

af datoer med datoformat YYYYMMDD ( 1 angiver liniens start):

Gyldige værdier:

x

19920201

x

19920201

x

Ugyldige værdier:

x

1992 02 01

x

19920230

x

920201

Heltals format

Heltal angives ved formater som f.eks. N7.0 , hvor tallet

efter punktummet er nul. Dette format angiver, at datalinien højst kan

indeholde 7 cifre. Derudover kan angives et foranstillet minustegn. Tallet

behøver ikke at starte i datafilens kolonne 1, men dette anbefales.

Der må desuden ikke forekomme mellemrum mellem tallets cifre, eller

mellem fortegn og cifre. Endelig kan tallet udelades fra datafilen (ved at

der i stedet angives en tom eller blank linie) - dette betyder, at tallet er

ukendt eller uoplyst.

Følgende datalinier er eksempler på angivelse

af tal følgende format N7.0 ( x

angiver liniens start):

Gyldige værdier:

x

0000001

x

1

x

-1

x

-01

x

Ugyldige værdier:

x

0000001

x

+1

x

1.0

x

1.

Kommatals format

Kommatal angives ved formater som f.eks. N7.3 , hvor

tallet efter punktummet ikke er nul. Dette format angiver, at

datalinien højst kan indeholde 7 cifre foran et decimal-punktum, og

højst kan indeholde 3 cifre efter decimal-punktummet. Derudover kan

angives et foranstillet minustegn. Tallet behøver ikke at starte i

datafilens kolonne 1, men dette anbefales. Der må desuden ikke

forekomme mellemrum mellem tallets cifre, eller mellem fortegn og cifre.

Endelig kan tallet udelades fra datafilen (ved at der i stedet angives en tom

eller blank linie) - dette betyder, at tallet er ukendt eller uoplyst.

Følgende datalinier er eksempler på angivelse

af tal følgende format N7.3 ( 1 angiver liniens start):

Gyldige værdier:

x

0000001

x

1

x

1.000

x

.1

x

1.

x

-1

x

-01

Ugyldige værdier:

x

00000001.000

x

1.000

x

1,000

x

+1

x

1.0E+3

Tekststrengs format

Tekster angives ved formater som f.eks. S3 , som angiver,

at teksten kan være mellem nul og tre tegn lang. Teksten regnes

startende fra kolonne 1 i datafilen. I normale tilfælde kan en tekst

ikke udelades fra datafilen, selv om dens linie kan være blank -

dette fortolkes blot som en blank tegnstreng. Kun hvis feltet er tilknyttet

en værdikodeliste, vil en blank linie i datafilen for et tekstfelt

blive fortolket som ukendt eller uoplyst tekst.

Følgende datalinier er eksempler på angivelse

af tekster følgende format S3 ( x

angiver liniens start, ¿

angiver liniens slutning, og £

angiver et blanktegn):

Gyldige værdier:

x

a¿

x

a£

£

¿

x

£

£

a¿

x

abc¿

x

¿

Ugyldige værdier:

x

£

£

£

a¿

x

a£

£

£

¿

x

abcdefg¿

BILAG B

Dette bilag indeholder en oversigt over de tegnsæt,

der p.t. kan benyttes i forbindelse med STANDAT.

DS/ISO

646 - Bilag B1

CODE

PAGE 850 - Bilag B2

CODE

PAGE 865 - Bilag B3

ISO

Latin - Bilag B4

DEC

Multinational - Bilag B5

Disse navne på tegnsæt skal benyttes i

HEADER-delen af STANDAT-filer.

I tegnsæt-skemaerne beskrives hvert tegn som i

følgende eksempel:

A

101

65

41

Tegnets udseende vises i den venstre del af kassen, og

hvis tegnet ikke har en grafisk repræsentation angives i stedet tegnets

navn. Den højre del af kassen indeholder nummeret på tegnet,

angivet henholdsvis oktalt (her 101), decimalt (her 65) og hexadecimalt (her

41).

Nogle tegn er vist uden grafisk repræsentation eller

navn, og disse tegn er da udefinerede. Mellemrumstegnet er vist med navnet

sp (for space ).

Visse tegn er vist skraverede, hvilket betyder, at det

pågældende tegn ikke findes i alle gyldige tegnsæt.

Anvender man derfor et af de skraverede tegn, kan man ikke være sikker

på, at enhver modtager af STANDAT-filen kan anvende indholdet. Denne

sammenligning medtager dog ikke tegnsættet DS/ISO 646, som kun

indeholder halvt så mange tegn som de øvrige tegnsæt.

Endelig skal bemærkes at tegnsættet DS/ISO 646

ikke indeholder de danske tegn æ, ø, å, Æ, Ø

og Å. En normal tilpasning heraf til danske forhold er, at man i stedet

anvender tegnene {,x

, }, [, \ og ]. Denne anvendelse af de seks tegn er dog ikke

accepteret i STANDAT.

DS/ISO 646 - Bilag B1

ASCII

Tegnsæt 7-bit del

NUL

0

0

0

DLE

20

16

10

SP

40

32

20

0

60

48

30

@

100

64

40

P

120

80

50

΄

140

96

60

p

160

112

70

SOH

1

1

1

DC1

21

17

11

!

41

33

21

1

61

49

21

A

101

65

41

Q

121

81

51

a

141

97

61

q

161

113

71

STX

2

2

2

DC2

22

18

12

"

42

34

22

2

62

50

32

B

102

66

42

R

122

82

52

b

142

98

62

r

162

114

72

STX

3

3

3

DC3

23

19

13

#

43

35

23

3

63

51

33

C

103

67

43

S

123

83

53

c

143

99

63

s

163

115

73

EOT

4

4

4

DC4

24

20

14

$

44

36

24

4

64

52

34

D

104

68

44

T

124

84

54

d

144

100

64

t

164

116

74

ENQ

5

5

5

NAK

25

21

15

%

45

37

25

5

65

53

35

E

105

69

45

U

125

85

55

e

145

101

65

u

165

117

75

ACK

6

6

6

SYN

26

22

16

&

46

38

26

6

66

54

36

F

106

70

46

V

126

86

56

f

146

102

66

v

166

118

76

BEL

7

7

7

ETB

27

23

17

΄

47

39

27

7

67

55

37

G

107

71

47

W

127

87

57

g

147

103

67

w

167

119

77

BS

10

8

8

CAN

30

24

18

(

50

40

28

8

70

56

38

H

110

72

48

X

130

88

58

h

150

104

68

x

170

120

78

HT

11

9

9

EM

31

25

19

)

51

41

29

9

71

57

39

I

111

73

49

Y

131

89

59

i

151

105

69

y

171

121

79

LF

12

10

A

SUB

32

26

1A

*

52

42

2A

:

72

58

3A

J

112

74

4A

Z

132

90

5A

j

152

106

6A

z

172

122

7A

VT

13

11

B

ESC

33

27

1B

+

53

43

2B

;

73

59

3B

K

113

75

4B

[

133

91

5B

k

153

107

6B

{

173

123

7B

FF

14

12

C

FS

34

28

1C

,

54

44

2C

<

74

60

3C

L

114

76

4C

\

134

92

5D

l

154

108

6C

x

174

124

7C

CR

15

13

D

GS

35

29

1D

-

55

45

2D

=

75

61

3D

M

115

77

4D

]

135

93

5D

m

155

109

6D

}

175

125

7D

SO

16

14

E

RS

36

30

1E

.

56

46

2E

>

76

62

3E

N

116

77

4D

^

136

94

5E

n

156

110

6E

i

176

126

7E

SI

17

15

F

US

37

31

1F

/

57

47

2F

?

77

63

3F

O

117

79

4F

_

137

95

5F

o

157

111

6F

DEL

177

127

7F

CODE PAGE 850 - Bilag B2

Code Page 850

Tegnsæt 7-bit del

0

0

0

4

20

16

10

SP

40

32

20

0

60

48

30

@

100

64

40

P

120

80

50

΄

140

96

60

p

160

112

70

?

1

1

1

3

21

17

11

!

41

33

21

1

61

49

21

A

101

65

41

Q

121

81

51

a

141

97

61

q

161

113

71

?

2

2

2

?

22

18

12

"

42

34

22

2

62

50

32

B

102

66

42

R

122

82

52

b

142

98

62

r

162

114

72

?

3

3

3

!!

23

19

13

#

43

35

23

3

63

51

33

C

103

67

43

S

123

83

53

c

143

99

63

s

163

115

73

¨

4

4

4

24

20

14

$

44

36

24

4

64

52

34

D

104

68

44

T

124

84

54

d

144

100

64

t

164

116

74

§

5

5

5

§

25

21

15

%

45

37

25

5

65

53

35

E

105

69

45

U

125

85

55

e

145

101

65

u

165

117

75

ª

6

6

6

_

26

22

16

&

46

38

26

6

66

54

36

F

106

70

46

V

126

86

56

f

146

102

66

v

166

118

76

·

7

7

7

×

27

23

17

΄

47

39

27

7

67

55

37

G

107

71

47

W

127

87

57

g

147

103

67

w

167

119

77

3

10

8

8

?

30

24

18

(

50

40

28

8

70

56

38

H

110

72

48

X

130

88

58

h

150

104

68

x

170

120

78

¢

11

9

9

?

31

25

19

)

51

41

29

9

71

57

39

I

111

73

49

Y

131

89

59

i

151

105

69

y

171

121

79

Ò

12

10

A

?

32

26

1A

*

52

42

2A

:

72

58

3A

J

112

74

4A

Z

132

90

5A

j

152

106

6A

z

172

122

7A

?

13

11

B

?

33

27

1B

+

53

43

2B

;

73

59

3B

K

113

75

4B

[

133

91

5B

k

153

107

6B

{

173

123

7B

?

14

12

C

Ö

34

28

1C

,

54

44

2C

<

74

60

3C

L

114

76

4C

\

134

92

5D

l

154

108

6C

x

174

124

7C

*

15

13

D

?

35

29

1D

-

55

45

2D

=

75

61

3D

M

115

77

4D

]

135

93

5D

m

155

109

6D

}

175

125

7D

?

16

14

E

5

36

30

1E

.

56

46

2E

>

76

62

3E

N

116

77

4D

^

136

94

5E

n

156

110

6E

i

176

126

7E

R

17

15

F

6

37

31

1F

/

57

47

2F

?

77

63

3F

O

117

79

4F

_

137

95

5F

o

157

111

6F

DEL

177

127

7F

CODE PAGE 850

Tegnsæt 8-bit del

G

200

128

80

I

220

144

90

á

240

160

A0

¦

260

176

B0

+

300

192

C0

[

320

208

D0

Ó

340

224

E0

_

ü

201

129

81

æ

221

145

91

Í

241

161

A1

¦

261

177

B1

z

301

193

C1

w

321

209

D1

b

341

225

E1

±

360

240

F0

é

202

130

82

Æ

222

146

92

ó

242

162

A2

¦

262

178

B2

S

302

194

C2

Ê

322

210

D2

Ô

342

226

E2

=

361

241

F2

Â

203

131

83

Ô

223

147

93

ú

243

163

A3

|

263

179

B3

d

303

195

C3

Ë

323

211

D3

Ò

343

227

E3

¾

363

243

F3

Ä

204

132

84

Ö

224

148

94

ñ

244

164

A4

¦

264

180

B4

-

304

196

C4

È

324

212

D4

Ö

344

228

E4

364

244

F4

à

205

133

85

ò

225

149

95

Ñ

245

165

A5

Á

265

197

C5

3

305

197

C5

1

325

213

D5

Ö

345

229

E5

§

365

245

F5

å

206

134

86

û

226

150

96

a

246

166

A6

Â

266

198

C6

n

306

198

C6

Í

326

214

D6

m

346

230

E6

÷

366

246

F6

H

207

135

87

Ù

227

151

97

o

247

167

A7

À

267

167

B7

}

307

199

C7

Î

327

215

D7

z

347

231

E7

,

367

247

F7

L

210

136

88

ÿ

230

152

98

¿

250

168

A8

©

270

184

B8

+

310

200

C8

Ï

330

216

D8

y

350

232

E8



370

248

F8

N

211

137

89

Ö

231

153

99

®

251

169

A9

¦

271

185

B9

+

311

201

C9

Ø

331

217

D9

Ú

351

233

E9

¨

371

249

F9

P

212

138

8A

Ü

232

154

9A

×

252

170

AA

¦

272

186

BA

-

312

202

CA

Õ

332

218

DA

Û

352

234

EA

.

372

250

FA

U

213

139

8B

Ø

233

155

9B

½

253

171

AB

+

273

187

BB

-

313

203

CB

¦

333

219

DB

Ù

353

235

EB

¹

373

251

FB

T

214

140

8C

£

234

156

9C

¼

254

172

AC

+

274

188

BC

¦

314

204

CC

_

334

220

DC

ý

354

236

EC

³

374

252

FC

W

215

141

8D

Ø

235

157

9D

!

255

173

AD

¢

275

189

BD

-

315

205

CD

¦

335

221

DD

Ý

355

237

ED

²

375

253

FD

?

216

142

8F

X

236

158

9E

«

256

174

AE

¥

276

190

BE

+

316

206

CE

Ì

336

222

DE

_

356

238

EE

_

376

254

FE

Å

217

143

8F

f

237

159

9F

»

257

175

AF

+

277

191

BF

¤

317

207

CF

_

337

223

DF

5

357

239

EF

377

255

FF

CODE PAGE 865 Bilag B3

Code Page 865

Tegnsæt 7-bit del

0

0

0

4

20

16

10

SP

40

32

20

0

60

48

30

@

100

64

40

P

120

80

50

΄

140

96

60

p

160

112

70

?

1

1

1

3

21

17

11

!

41

33

21

1

61

49

21

A

101

65

41

Q

121

81

51

a

141

97

61

q

161

113

71

?

2

2

2

?

22

18

12

"

42

34

22

2

62

50

32

B

102

66

42

R

122

82

52

b

142

98

62

r

162

114

72

?

3

3

3

!!

23

19

13

#

43

35

23

3

63

51

33

C

103

67

43

S

123

83

53

c

143

99

63

s

163

115

73

¨

4

4

4

24

20

14

$

44

36

24

4

64

52

34

D

104

68

44

T

124

84

54

d

144

100

64

t

164

116

74

§

5

5

5

§

25

21

15

%

45

37

25

5

65

53

35

E

105

69

45

U

125

85

55

e

145

101

65

u

165

117

75

ª

6

6

6

_

26

22

16

&

46

38

26

6

66

54

36

F

106

70

46

V

126

86

56

f

146

102

66

v

166

118

76

·

7

7

7

×

27

23

17

΄

47

39

27

7

67

55

37

G

107

71

47

W

127

87

57

g

147

103

67

w

167

119

77

3

10

8

8

?

30

24

18

(

50

40

28

8

70

56

38

H

110

72

48

X

130

88

58

h

150

104

68

x

170

120

78

¢

11

9

9

?

31

25

19

)

51

41

29

9

71

57

39

I

111

73

49

Y

131

89

59

i

151

105

69

y

171

121

79

Ò

12

10

A

?

32

26

1A

*

52

42

2A

:

72

58

3A

J

112

74

4A

Z

132

90

5A

j

152

106

6A

z

172

122

7A

?

13

11

B

?

33

27

1B

+

53

43

2B

;

73

59

3B

K

113

75

4B

[

133

91

5B

k

153

107

6B

{

173

123

7B

?

14

12

C

Ö

34

28

1C

,

54

44

2C

<

74

60

3C

L

114

76

4C

\

134

92

5D

l

154

108

6C

x

174

124

7C

*

15

13

D

?

35

29

1D

-

55

45

2D

=

75

61

3D

M

115

77

4D

]

135

93

5D

m

155

109

6D

}

175

125

7D

?

16

14

E

5

36

30

1E

.

56

46

2E

>

76

62

3E

N

116

77

4D

^

136

94

5E

n

156

110

6E

i

176

126

7E

R

17

15

F

6

37

31

1F

/

57

47

2F

?

77

63

3F

O

117

79

4F

_

137

95

5F

o

157

111

6F

DEL

177

127

7F

Code Page 865

Tegnsæt 8-bit del

G

200

128

80

I

220

144

90

á

240

160

A0

¦

260

176

B0

+

300

192

C0

-

320

208

D0

"

340

224

E0

-

360

240

F0

ü

201

129

81

æ

221

145

91

Í

241

161

A1

¦

261

177

B1

z

301

193

C1

-

321

209

D1

b

341

225

E1

±

361

241

F1

é

202

130

82

Æ

222

146

92

ó

242

162

A2

¦

262

178

B2

S

302

194

C2

-

322

210

D2

'

342

226

E2

=

362

242

F2

â

203

131

83

ô

223

147

93

ú

243

163

A3

|

263

179

B3

d

303

195

C3

+

323

211

D3

(

343

227

E3

=

363

243

F3

ä

204

132

84

ö

224

148

94

ñ

244

164

A4

¦

264

180

B4

-

304

196

C4

+

324

212

D4

Σ

344

228

E4

?

364

244

F4

à

205

133

85

ò

225

149

95

Ñ

245

165

A5

¦

265

197

C5

3

305

197

C5

+

325

213

D5

Σ

345

229

E5

)

365

245

F5

å

206

134

86

û

226

150

96

a

246

166

A6

¦

266

198

C6

¦

306

198

C6

+

326

214

D6

m

346

230

E6

÷

366

246

F6

H

207

135

87

ù

227

151

97

o

247

167

A7

+

267

167

B7

¦

307

199

C7

+

327

215

D7

Τ

347

231

E7

Ë

367

247

F7

L

210

136

88

ÿ

230

152

98

¿

250

168

A8

+

270

184

B8

+

310

200

C8

+

330

216

D8

Ф

350

232

E8



370

248

F8

N

211

137

89

Ö

231

153

99

+

251

169

A9

¦

271

185

B9

+

311

201

C9

Ø

331

217

D9

Θ

351

233

E9

371

249

F9

P

212

138

8A

Ü

232

154

9A

+

252

170

AA

¦

272

186

BA

-

312

202

CA

Õ

332

218

DA

?

352

234

EA

.

372

250

FA

U

213

139

8B

ø

233

155

9B

½

253

171

AB

+

273

187

BB

-

313

203

CB

¦

333

219

DB

Δ

353

235

EB

Ö

373

251

FB

T

214

140

8C

£

234

156

9C

¼

254

172

AC

+

274

188

BC

¦

314

204

CC

_

334

220

DC

¥

354

236

EC

h

374

252

FC

W

215

141

8D

Ø

235

157

9D

!

255

173

AD

+

275

189

BD

-

315

205

CD

z

335

221

DD

Φ

355

237

ED

²

375

253

FD

?

216

142

8F

Pt

236

158

9E

«

256

174

AE

+

276

190

BE

+

316

206

CE

y

336

222

DE

Ε

356

238

EE

¯

376

254

FE

Å

217

143

8F

f

237

159

9F

¤

257

175

AF

+

277

191

BF

-

317

207

CF

¯

337

223

DF

n

357

239

EF

377

255

FF

ISO Latin - Bilag B4

ISO Lation Alphabet Nr 1

Tegnsæt 7-bit del

NUL

0

0

0

DLE

20

16

10

SP

40

32

20

0

60

48

30

@

100

64

40

P

120

80

50

`

140

96

60

p

160

12

70

SOH

1

1

1

DC1

21

17

11

!

41

33

21

1

61

49

31

A

101

65

41

Q

121

81

51

a

141

97

61

q

161

113

71

STX

2

2

2

DC2

22

18

12

"

42

34

22

2

62

50

22

B

102

66

42

R

122

82

52

b

142

98

62

r

162

114

72

STX

3

3

3

DC3

23

19

13

#

43

35

23

3

43

35

33

C

103

67

43

S

123

83

53

c

143

99

63

s

163

115

73

EOT

4

4

4

DC4

24

20

14

$

44

36

24

4

64

52

34

D

104

68

44

T

124

84

54

d

144

100

64

t

164

116

74

ENQ

5

5

5

NAK

25

21

15

%

45

37

25

5

65

53

35

E

105

69

45

U

125

85

55

e

145

101

65

u

165

117

75

ACK

6

6

6

SYN

26

22

16

&

46

38

26

6

66

54

36

F

106

70

46

V

126

86

56

f

146

102

66

v

166

118

76

BEL

7

7

7

ETB

27

23

17

'

47

39

27

7

67

55

37

G

107

71

47

W

127

87

57

g

147

103

67

w

167

119

77

BS

10

8

8

CAN

30

24

18

(

50

40

28

8

70

56

38

H

110

72

48

X

130

88

58

h

150

104

68

x

170

120

78

HT

11

9

9

EM

31

25

19

)

51

41

29

9

71

57

39

I

111

73

49

Y

131

89

59

i

151

105

69

y

171

121

79

LF

12

10

A

SUB

32

26

1A

*

52

42

2A

:

72

58

3A

J

112

74

4A

Z

132

90

5A

j

152

106

6A

z

172

122

7A

VT

13

11

B

ESC

33

27

1B

+

53

43

2B

;

73

59

3B

K

113

75

4B

[

133

91

5B

k

153

107

6B

{

173

123

7B

FF

14

12

C

FS

34

28

1C

,

54

44

2C

<

74

60

3C

L

114

76

4C

\

134

92

5C

l

154

108

6C

|

174

124

7C

CR

15

13

D

GS

35

29

1D

-

55

45

2D

=

75

61

3D

M

115

77

4D

]

135

93

5D

m

155

109

6D

}

175

125

7D

SO

16

14

E

RS

36

30

1E

.

56

46

2E

>

76

62

3E

N

116

78

4E

^

136

94

5E

n

156

110

6E

~

176

126

7E

SI

17

15

F

US

37

31

1F

/

57

47

2F

?

77

63

3F

O

117

79

4F

_

137

95

5F

o

157

111

6F

DEL

177

127

7F

ISO Latin Alphabet Nr 1

Tegnsæt 8-bit del

200

128

80

DCS

220

144

90

NBSP

240

160

A0

°

260

176

B0

À

300

192

C0

Đ

320

208

D0

à

340

224

E0

õ

360

240

F0

201

129

81

PU1

221

145

91

!

241

161

A1

±

261

177

B1

Á

301

193

C1

Ñ

321

209

D1

á

341

225

E1

ñ

361

241

F1

202

130

82

PU2

222

146

92

¢

242

162

A2

2

262

178

B2

Â

302

194

C2

Ò

322

210

D2

â

342

226

E2

ò

362

242

F2

203

131

83

STS

223

147

93

£

243

163

A3

3

263

179

B3

Ā

303

195

C3

Ó

323

211

D3

ã

343

227

E3

ó

363

243

F3

IND

204

132

84

CCH

224

148

94

¤

244

164

A4

`

264

180

B4

Ä

304

196

C4

Ô

324

212

D4

ä

344

228

E4

ô

364

244

F4

NEL

205

133

85

MW

225

149

95

œ

245

165

A5

µ

265

181

B5

Å

305

197

C5

Õ

325

213

D5

å

345

229

E5

õ

365

245

F5

SSA

206

134

86

SPA

226

150

96

|

246

166

A6

266

182

B6

Æ

306

198

C6

Ö

326

214

D6

æ

346

230

E6

ö

366

246

F6

ESA

207

135

87

EPA

227

151

97

§

247

167

A7

·

267

183

B7

Ç

307

199

C7

´

327

215

D7

ç

347

231

E7

÷

367

247

F7

HTS

210

136

88

230

152

98

"

250

168

A8

270

184

B8

È

310

200

C8

Ø

330

216

D8

è

350

232

E8

ø

370

248

F8

HTJ

211

137

89

231

153

99

©

251

169

A9

1

271

185

B9

É

311

201

C9

Ù

331

217

D9

é

351

233

E9

ù

VTS

212

138

8A

232

154

9A

a

252

170

AA

O

272

186

BA

Ê

312

202

CA

Ú

332

218

DA

ê

352

234

EA

ú

PLD

213

139

8B

CSI

233

155

9B

«

253

171

AB

»

273

187

BB

Ë

313

203

CB

Û

333

219

DB

ë

353

235

EB

û

PLU

214

140

8C

ST

234

156

9C

¬

254

172

AC

¼

274

188

BC

Ì

314

204

CC

Ü

334

220

DC

ì

354

236

EC

ü

RI

215

141

8D

OSC

235

157

9D

_

255

173

AD

½

275

189

BD

Í

315

205

CD

Ý

335

221

DD

í

355

237

ED

ý

SS2

216

142

8E

PM

236

158

9E

®

256

174

AE

¾

276

190

BE

Î

316

206

CE

Þ

336

222

DE

î

356

238

EE

þ

SS3

217

143

8F

APC

237

159

9F

_

257

175

AF

¿

277

191

BF

Ï

317

207

CF

ß

337

223

DF

ï

357

239

EF

ÿ

DEC Multinational -Bilag B5

DEC Multinational

Tegnsæt 7-bit del

NUL

0

0

0

DLE

20

16

10

SP

40

32

20

0

60

48

30

@

100

64

40

P

120

80

50

`

140

96

60

p

160

112

70

SOH

1

1

1

DC1

21

17

11

!

41

33

21

1

61

49

31

A

101

65

41

Q

121

81

51

a

141

97

61

q

161

113

71

STX

2

2

2

DC2

22

18

12

"

42

34

22

2

62

50

32

B

102

66

42

R

122

82

52

b

142

98

62

r

162

114

72

STX

3

3

3

DC3

23

19

13

#

43

35

23

3

63

51

33

C

103

67

43

S

123

83

53

c

143

99

63

s

163

115

73

EOT

4

4

4

DC4

24

20

14

$

44

36

24

4

64

52

34

D

104

68

44

T

124

84

54

d

144

100

64

t

164

116

74

ENQ

5

5

5

NAK

25

21

15

%

45

37

25

5

65

53

35

E

105

69

45

U

125

85

55

e

145

101

65

u

165

117

75

ACK

6

6

6

SYN

26

22

16

&

46

38

26

6

66

54

36

F

106

70

46

V

126

86

56

f

146

102

66

v

166

118

76

BEL

7

7

7

ETB

27

23

17

`

47

39

27

7

67

55

37

G

107

71

47

W

127

87

57

g

147

103

67

w

167

119

77

BS

10

8

8

CAN

30

24

18

(

50

40

28

8

70

56

38

H

110

72

48

X

130

88

58

h

150

104

68

x

170

120

78

HT

11

9

9

EM

31

25

19

)

51

41

29

9

71

57

39

I

111

73

49

Y

131

89

59

i

151

105

69

y

171

121

79

LF

12

10

A

SUB

32

26

1A

*

52

42

2A

:

72

58

3A

J

112

74

4A

Z

132

90

5A

j

152

106

6A

z

172

122

7A

VT

13

11

B

ESC

33

27

1B

+

53

43

2B

;

73

59

3B

K

113

75

4B

[

133

91

5B

k

153

107

6B

{

173

123

7B

FF

14

12

C

FS

34

28

1C

,

54

44

2C

<

74

60

3C

L

114

76

4C

\

134

92

5C

l

154

108

6C

|

174

124

7C

CR

15

13

D

GS

35

29

1D

-

55

45

2D

=

75

61

3D

M

115

77

4D

]

135

93

5D

m

155

109

6D

}

175

125

7D

SO

16

14

E

RS

36

30

1E

.

56

46

2E

>

76

62

3E

N

116

78

4E

^

136

94

5E

n

156

110

6E

~

176

126

7E

SI

17

15

F

US

37

31

1F

/

57

47

2F

?

77

63

3F

O

117

79

4F

_

137

95

5F

o

157

111

6F

DEL

177

127

7F

DEC Multinational

Tegnsæt 8-bit del

200

128

80

DCS

220

144

90

240

160

A0

°

260

176

B0

À

300

192

C0

320

208

D0

à

340

224

E0

360

240

F0

201

129

81

PU1

221

145

91

¡

241

161

A1

±

261

177

B1

Á

301

193

C1

Ñ

321

209

D1

á

341

225

E1

ñ

361

241

F1

202

130

82

PU2

222

146

92

¢

242

162

A2

2

262

178

B2

Â

302

194

C2

Ò

322

210

D2

â

342

226

E2

ò

362

242

F2

203

131

83

STS

223

147

93

£

243

163

A3

3

263

179

B3

Ā

303

195

C3

Ó

323

211

D3

ã

343

227

E3

ó

363

243

F3

IND

204

132

84

CCH

224

148

94

244

164

A4

264

180

B4

Ä

304

196

C4

Ô

324

212

D4

ä

344

228

E4

ô

364

244

F4

NEL

205

133

85

MW

225

149

95

¥

245

165

A5

µ

265

181

B5

Å

305

197

C5

Õ

325

213

D5

å

345

229

E5

õ

365

245

F5

SSA

206

134

86

SPA

226

150

96

246

166

A6

266

182

B6

Æ

306

198

C6

Ö

326

214

D6

æ

346

230

E6

ö

366

246

F6

ESA

207

135

87

EPA

227

151

97

§

247

167

A7

·

267

183

B7

Ç

307

199

C7

327

215

D7

ç

347

231

E7

æ

367

247

F7

HTS

210

136

88

230

152

98

¤

250

168

A8

270

184

B8

È

310

200

C8

Ø

330

216

D8

è

350

232

E8

ø

370

248

F8

HTJ

211

137

89

231

153

99

©

251

169

A9

1

271

185

B9

É

311

201

C9

Ù

331

217

D9

é

351

233

E9

ù

371

249

F9

VTS

212

138

8A

232

154

9A

a

252

170

AA

o

272

186

BA

Ê

312

202

CA

Ú

332

218

DA

ê

352

234

EA

ú

372

250

FA

PLD

213

139

8B

CSI

233

155

9B

«

253

171

AB

»

273

187

BB

Ë

313

203

CB

Û

333

219

DB

ë

353

235

EB

û

373

251

FB

PLU

214

140

8C

ST

234

156

9C

254

172

AC

¼

274

188

BC

Ì

314

204

CC

Ü

334

220

DC

ì

354

236

EC

ü

374

252

FC

RI

215

141

8D

OSC

235

157

9D

255

173

AD

½

275

189

BD

Í

315

205

CD

¨Y

335

221

DD

í

355

237

ED

ÿ

375

253

ED

SS2

216

142

8E

PM

236

158

9E

256

174

AE

276

190

BE

Î

316

206

CE

336

222

DE

î

356

238

EE

376

254

FE

SS3

217

143

8F

APC

237

159

9F

257

175

AF

¿

277

191

BF

Ï

317

207

CF

b

337

223

DF

ï

357

239

EF

377

255

FF

BILAG C

På de følgende sider er gengivet de skemaer,

der skal benyttes ved ansøgning om optagelse af nyt EMNE, ny

OPLYSNINGSTYPE, og ny VÆRDIKODELISTE i STANDAT, samt om

tilføjelse af en oplysningstype til et eksisterende emne.

Eksemplarer af ansøgningsskemaerne fås ved

henvendelse til enten STANDAT-sekretariatet eller STANDAT-administrationen

(se Adresse- og telefonlisten).

+++SKEMA+++

Lignende dokumenter