Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning nr. 3, 2002 om indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder (Et arbejdsredskab til kommunerne til at planlægge, justere og effektivisere anvisnings- og indsamlingsordninger for papir- og papaffald fra virksomheder samt offentlige og private institutioner)

Gældende VEJ nr 10513 af 01/01/2002VejledningMiljø- og Ligestillingsministeriet28. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning nr. 3, 2002 om indsamling af papir og pap til

genanvendelse fra virksomheder

(Et arbejdsredskab til kommunerne til at planlægge,

justere og effektivisere anvisnings- og indsamlingsordninger for papir- og

papaffald fra virksomheder samt offentlige og private institutioner)

Kathe Tønning

Teknologisk Institut

Indhold

FORORD

1

INDLEDNING

1.1

FORMÅL MED VEJLEDNINGEN

1.2

FØLGEGRUPPEN

2

GENNEMGANG AF GÆLDENDE REGLER

2.1

ANVISNINGSORDNING FOR

PAPIR- OG PAPAFFALD

2.1.1

Hvem er omfattet af anvisningsordningen

2.1.2

Undtaget fra anvisning til genanvendelse

2.2

INDSAMLINGSORDNING FOR

PAPIR- OG PAPAFFALD

2.2.1

Hvem er omfattet af indsamlingsordningen

2.2.2

Læs alt

Fritagelse for indsamlingsordningen

2.3

FÆLLES REGLER FOR

ANVISNINGS- OG INDSAMLINGSORDNINGER FOR PAPIR- OG PAPAFFALD

2.3.1

Regulativer

2.3.2

Tilsynspligt

2.3.3

Virksomhedernes oplysningspligt

2.3.4

Klageret og straf

2.4

TRANSPORTEMBALLAGEAFTALEN

3

MÆNGDER

3.1

MÆNGDER PÅ LANDSPLAN

3.2

MÆNGDER FOR DE ENKELTE

VIRKSOMHEDER

4

KVALITETER OG AFSÆTNING

4.1

KVALITETER

4.2

AFSÆTNING

5

VIRKSOMHEDSTYPER OG INSTITUTIONER

5.1

HVOR ER DER MEST PAPIR- OG

PAPAFFALD AT HENTE?

5.2

HVOR ER DER ETABLERET

ANVISNINGS- ELLER INDSAMLINGSORDNINGER FOR PAPIR- OG PAPAFFALD?

6

KOMMUNERNES TILSYN, KONTROL OG VEJLEDNING

6.1

MANGLENDE FOKUS PÅ

AFFALDSSORTERING I VIRKSOMHEDERNE

6.2

SAMARBEJDE MELLEM

KOMMUNER/AFFALDSSELSKABER OG VIRKSOMHEDER

7

OPSAMLINGSSYSTEMER

7.1

TEKNIK - FÆLLES FOR

ANVISNINGS- OG INDSAMLINGSORDNINGER

7.1.1

Typer af opsamlingssystemer

7.1.2

Opsamlingsmateriel

7.1.3

Indsamlingsmateriel

7.1.4

Sortering

7.2

ORGANISERING

7.2.1

Organisering af opsamlingssystemet

7.2.2

Aftaler/kontrakter

7.2.3

Registrerede transportører

8

ØGET GENANVENDELSE OG AFFALDSFOREBYGGELSE

8.1

MULIGHEDER FOR AT ØGE

GENANVENDELSEN AF PAPIR- OG PAPAFFALD

8.1.1

Målrettet indsats for øget genanvendelse

8.2

MULIGHEDER FOR AT NEDSÆTTE

FORBRUGET AF PAPIR OG PAP

8.2.1

Hvorfor nedbringe forbruget af papir og pap?

8.2.2

LCA og Grønne regnskaber

8.2.3

Nedbringelse af papirforbruget på kontorer

8.2.4

Emballageforebyggelse (pap, karton, bølgepap)

8.2.5

Grønne indkøb

9

MILJØ OG ØKONOMI

9.1

MILJØFORHOLD VED

INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR- OG PAPAFFALD

9.1.1

Miljøforhold ved genanvendelse af blandet papiraffald

9.1.2

Miljøforhold ved genanvendelse af bølgepap

9.1.3

Miljøforhold ved indsamling og transport

9.1.4

Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af blandet papiraffald og

bølgepap

2

9.1.5

Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport

9.2

ØKONOMI

9.2.1

Samfundsøkonomi

9.2.2

Virksomhedsøkonomi

9.2.3

Baggrund for den samfunds- og virksomhedsøkonomiske vurdering

10

ARBEJDSMILJØ

11

INFORMATION

11.1

FRA KOMMUNEN TIL

VIRKSOMHEDERNE

11.1.1

Hvilke informationer er vigtige for virksomhederne?

11.1.2

Medier

11.1.3

Ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter

11.2

FRA VIRKSOMHED TIL

MEDARBEJDERE

12

LITTERATUR

BILAG 1

Forord

Den nationale Affaldsplan

1998-2004, Affald 21, indeholder de initiativer på affaldsområdet, der skal

iværksættes og gennemføres for at opnå en endnu bedre og mere effektiv

affaldshåndtering end den, vi kender i dag.

To af udfordringerne er:

-

At øge

genanvendelsen

-

at øge kvaliteten i

affaldsbehandlingen, herunder en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer.

I Affald 21 er målsætningen

for år 2004, at 75% af papir- og papaffaldet fra virksomheder, offentlige og

private institutioner bliver indsamlet til genanvendelse.

Til sammenligning skønnes

indsamlingseffektiviteten i 1996 at have været ca. 63% fra virksomheder og

institutioner

1)

.

Bekendtgørelse om affald nr.

619 af 27. juni 2000 sikrer regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes

iværksættelse af ordninger, der skal sikre indsamling og genanvendelse af

papir- og papaffald fra virksomheder, offentlige og private institutioner.

Området er gebyrfinansieret.

Det er frivilligt at følge

vejledningens anbefalinger.

Med vejledningen ophæves

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1985 "Indsamling af papir fra

offentlige institutioner".

Denne vejledning kan også

læses på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk.

1 Indledning

I 1984 vedtog Folketinget

den reviderede lov om genanvendelse og begrænsning af affald. Formålet med

loven var at begrænse forureningen og udnytte ressourcerne bedst muligt. Et

af

de områder, hvor dette umiddelbart kunne lade sig gøre, var papirområdet.

Bekendtgørelse nr. 882 af

11. december 1986 gav kommunalbestyrelserne mulighed for med henblik på

genanvendelse og begrænsning af affald at iværksætte indsamlinger af

genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder. Endvidere

blev

det fastsat, at kommunalbestyrelserne per 1. januar 1990 skulle iværksætte

indsamlinger af papir, karton- og papmaterialer samt produkter heraf fra

handelsvirksomheder (engros- og detailhandelsvirksomheder).

Genanvendelsesloven

og bekendtgørelsen er nu ophævet.

Kommunalbestyrelserne har

siden ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 været

forpligtet til at etablere en anvisningsordning for papir- og papaffald

2)

,

der omfatter alle virksomheder samt offentlige og private institutioner.

Forpligtigelsen

er videreført i bekendtgørelse om affald nr. 619 af 27. juni 2000.

1.1 Formål med vejledningen

Formålet med vejledningen

er, at give kommunerne et arbejdsredskab til at planlægge, justere og

effektivisere anvisningsordninger og indsamlingsordninger for papir og pap

fra

virksomheder samt offentlige og private institutioner.

Formålet med vejledningen er

også, at give kommunerne retningslinier for udsortering af papir og pap til

genanvendelse fra virksomheder samt private og offentlige institutioner. Ved

genanvendelse af papir og pap menes oparbejdning til produktion af nye papir-

eller papprodukter.

1.2 Følgegruppen

Denne vejledning er

udarbejdet af Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen. Der har været

tilknyttet

en følgegruppe bestående af DanFiber A/S, averhoff & co a/s, Dansk

Transport og Logistik, Recodan Papirsortering A/S, Affaldsteknisk Samarbejde,

Reno-Sam og Kommunernes Landsforening.

2 Gennemgang af gældende regler

Det væsentligste regelsæt på

området er bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, som senest

ændret

ved bekendtgørelse nr. 648 af 29. juni 2001, herefter benævnt

affaldsbekendtgørelsen. Affaldsbekendtgørelsen fastslår bl.a. hvilke pligter

og

rettigheder henholdsvis kommunerne og virksomhederne har i forbindelse med

indsamling af papir og pap til genanvendelse.

Ifølge

affaldsbekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at der

iværksættes

ordninger med henblik på at sikre genanvendelse af papir og pap fra

virksomheder, offentlige og private institutioner. Ordningerne kan

organiseres

enten som anvisningsordninger eller som indsamlingsordninger. I det følgende

beskrives hovedelementerne af henholdsvis anvisnings- og indsamlingsordninger

samt ordningernes fælles bestemmelser. Der henvises i øvrigt til

Miljøstyrelsens generelle vejledning om bortskaffelse, planlægning og

registrering af affald, nr. 4/94.

2.1 Anvisningsordning for papir- og papaffald

Ifølge

affaldsbekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at anvise

genanvendeligt affald i form af papir og pap fra virksomheder, offentlige og

private institutioner til genanvendelse (§ 36, stk. 1).

Anvisningsordningen skal

tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af det genanvendelige affald

udnyttes til genanvendelse (§ 36, stk. 7).

Forskrifterne om

anvisningsordningens omfang og tilrettelæggelse skal kommunalbestyrelsen

fastsætte i et eller flere regulativer (§ 21, stk. 1). Kommunalbestyrelsen

skal

i sit regulativ anvise det genanvendelige affald, i dette tilfælde papir og

pap, til en bestemt behandlingsform, som kan beskrives i regulativet.

Kommuner

kan endvidere godt i regulativer eller i bilag hertil anføre navngivne anlæg,

der

modtager papir- og papaffald. Affaldsproducenterne har imidlertid ikke pligt

til at benytte de angivne anlæg, men kan benytte alle anlæg der benytter den

foreskrevne behandlingsform.

Kommunalbestyrelsen kan

etablere aftaler med anlæg, der modtager affald til genanvendelse, som

forpligter anlæggene til at modtage det anviste affald (§ 38). Hvis

kommunalbestyrelsen ikke etablerer sådanne aftaler er kommunalbestyrelsen

forpligtet til at sikre, at der er aftagere til det genanvendelige affald,

hvis

en konkret affaldsproducent henvender sig.

Virksomheder, offentlige og

private institutioner er på tilsvarende vis forpligtiget til at benytte den

af

kommunalbestyrelsen anviste håndtering af papir og pap, herunder følge de

forskrifter som er angivet i kommunalbestyrelsens regulativ(er) for

håndtering

af papir og pap (§ 39, stk. 1).

Ved en anvisningsordning er

det virksomheden (affaldsproducenten), der er ansvarlig for, at affaldet

håndteres, opbevares, sorteres, transporteres, behandles efter regulativets

bestemmelser. Det er således virksomhedens pligt at sikre, at affaldet

sorteres

efter regulativets anvisninger, og at affaldet bliver transporteret til et

anlæg med den behandlingsform som er beskrevet i regulativet.

2.1.1 Hvem er omfattet af anvisningsordningen

Alle typer af virksomheder,

offentlige og private institutioner er omfattet af anvisningsordningen for

papir og pap, ligesom der i affaldsbekendtgørelsen ikke er sat nogen nedre

grænse for den papir- og papmængde, en given virksomhed genererer per

tidsenhed,

for at være omfattet af ordningen.

2.1.2 Undtaget fra anvisning til genanvendelse

Dokumenter fra virksomheder,

private og offentlige institutioner, der indeholder fortrolige oplysninger,

er

ikke omfattet af anvisningsordningen. Virksomheden, den offentlige eller

private institution afgør selv, hvornår affald i form af dokumenter

indeholder

fortrolige oplysninger og således ikke er omfattet af anvisningsordningen (§

39, stk. 2 og 3).

Selvom fortrolige papirer

ikke er omfattet af anvisningsreglerne, kan virksomheden, den offentlige

eller

private institution sagtens afsætte disse til genanvendelse alligevel - enten

ved først at lade papirerne makulere eller ved at aflevere de fortrolige

papirer direkte til genvindingsindustrien. Mange virksomheder, offentlige og

private institutioner benytter sig i dag af makulering, hvilket kan foretages

enten af virksomheden selv, af transportøren eller af modtageanlægget. I

sidstnævnte tilfælde indsamles og transporteres de fortrolige papirer i

aflåste

containere.

De virksomheder, offentlige

og private institutioner, som ikke ønsker at benytte sig af

genanvendelsesmulighederne, kan vælge at lade deres fortrolige dokumenter gå

til forbrænding. Dette kan dog ikke ske ved, at de fortrolige dokumenter

indsamles til forbrænding sammen med virksomhedens øvrige brændbare affald,

idet dette ikke sikrer en hemmeligholdelse af de fortrolige oplysninger

(hvilket er begrundelsen for ikke at aflevere materialet til genanvendelse).

Dokumenter med fortrolige oplysninger skal udsorteres og efterfølgende

forbrændes under specielt sikrede forhold. Kommunalbestyrelsen skal i henhold

til § 26 og § 28 fastsætte forskrifter om udsorteringen, forbrændingen mv. i

deres regulativer.

Nye regler for dokumenter

der indeholder fortrolige oplysninger er under overvejelse.

2.2 Indsamlingsordning for papir- og papaffald

Kommunalbestyrelsen kan i

stedet for en anvisningsordning vælge at iværksætte en indsamlingsordning for

papir og pap med henblik på genanvendelse (§ 43).

Forskrifterne om

indsamlingsordningens omfang og tilrettelæggelse skal kommunalbestyrelsen

fastsætte i et eller flere regulativer (§ 21, stk. 1). Kommunalbestyrelsen

kan

med egen transportør eller f.eks. ved kontraktaftaler med transportører og

modtageanlæg, sikre sig, at opsamlingsmateriel for papir og pap tømmes, og at

papir og pap transporteres og genanvendes i overensstemmelse med regulativets

bestemmelser. Opsamlingsmateriellet kan være opstillet enten hos de enkelte

virksomheder eller i et passende net, dvs. på pladser, der er tilgængelige

for

flere virksomheder.

Virksomheder, offentlige og

private institutioner er forpligtiget til at benytte den af

kommunalbestyrelsen

iværksatte ordning for papir og pap, herunder følge de forskrifter som er

angivet i kommunalbestyrelsens regulativ(er) for håndtering af papir og pap

(§

44, stk. 1). Undtagelsen hertil er dog affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 2 -

se afsnit 2.2.2. herom.

Ved en indsamlingsordning er

det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at affaldet bliver indsamlet

og

behandlet efter regulativets bestemmelser. Det er således

kommunalbestyrelsen,

der har ansvaret for, at affaldet bliver afhentet hos virksomheden og bragt

til

det anlæg, kommunen har kontrakt med. Kommunalbestyrelsen er endvidere

ansvarlig for, at ordningerne til enhver tid er funktionsduelige.

Indsamlingsordninger

adskiller sig fra anvisningsordninger ved, at virksomhederne ikke kan gøres

ansvarlige, hvis papir og pap ikke håndteres korrekt. Det er dog

virksomhedens

(affaldsproducentens) ansvar, at de regulativfastsatte krav til sorteringen,

emballering mv. er overholdt.

2.2.1 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen

Kommunerne kan vælge alene

at etablere en indsamlingsordning for udvalgte brancher eller geografiske

områder - f.eks. større sammenhængende industrikvarterer, strøggader eller

midtby.

I regulativet skal der

foretages en præcis afgrænsning af brugerkredsen, således at en virksomhed

klart kan se, om den er omfattet af ordningen, samt hvilke rettigheder og

pligter dette medfører.

2.2.2 Fritagelse for indsamlingsordningen

En kommunal ordning er

iværksat, når regulativet for indsamling af papir og pap træder i kraft, og

regulativet er bekendtgjort i lokale aviser, der har almindelig udbredelse i

kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt anvendte måde (§ 34).

Når kommunalbestyrelsen har

iværksat en indsamlingsordning for papir og pap, er det forbudt at indsamle

papir og pap uden kommunalbestyrelsens bemyndigelse (miljøbeskyttelsesloven §

45, stk. 4).

Kommunalbestyrelsen er dog i

visse tilfælde forpligtiget til at fritage en virksomhed fra pligten til at

benytte den kommunale indsamlingsordning (§ 24, stk. 2). Virksomheden har et

retskrav på fritagelse fra indsamlingsordningen. Dette gælder såfremt:

-

Virksomheden

godtgør, at den senest samtidig med den kommunale indsamlingsordnings

iværksættelse, har indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af

indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse,

-

virksomheden er

etableret efter indsamlingsordningens iværksættelse og virksomheden ved

etableringen godtgør, at den har indgået aftale om, at affaldstyper, der er

omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse,

-

papir- og papaffald

eksporteres til nyttiggørelse i udlandet, jf. Miljøstyrelsens brev af 15. maj

2001 til samtlige kommuner og affaldsselskaber om eksport af affald til

nyttiggørelse (Se Bilag 1).

Herudover gælder de samme

undtagelsesregler som beskrevet under anvisningsordning for papir- og

papaffald

- nemlig at benyttelsespligten ikke gælder dokumenter, der indeholder

fortrolige oplysninger.

2.3 Fælles regler for anvisnings- og

indsamlingsordninger for papir- og papaffald

2.3.1 Regulativer

Efter

miljøbeskyttelseslovens § 45 har kommunalbestyrelserne pligt til at udarbejde

regulativer for håndteringen af alt affald, herunder genanvendelige

materialer

og produkter. Affaldsbekendtgørelsen indeholder de nærmere bestemmelser om

udformningen

af regulativer for henholdsvis anvisnings- og indsamlingsordninger.

Regulativ for anvisningsordning:

I regulativer, der omhandler

anvisningsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om

ordningernes omfang og om affaldets håndtering (§ 26, stk. 1).

Endvidere kan

Kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler anvisningsordninger,

fastsætte

forskrifter om bl.a. anmeldelse, emballering, sortering af affald (§ 26, stk.

2).

Flere kommuner har i dag i

deres regulativer indføjet en bestemmelse om, at anvisningsordningen omfatter

affaldsproducenter, med mere end en angivet mængde papir og pap per måned.

Nogle kommuner har endvidere

en bestemmelse i regulativet om, at affaldsproducenter, der har mindre papir

og

pap end den angivne mængdegrænse, kan aflevere dette på genbrugsstationer mod

betaling.

Virksomhederne kan

bortskaffe deres papir og pap til ethvert anlæg, der opfylder de i

regulativet

fastsatte betingelser (§ 32). Såfremt et regulativ ikke indeholder nærmere

angivne betingelser om behandlingsform mv., vil virksomheden kunne afsætte

sit

papir og pap til de genanvendelsesformål mv., som virksomheden selv vælger.

Virksomheder er ikke

forpligtigede til at meddele kommunen hvilket behandlingsanlæg, de benytter,

forinden afleveringen af deres papir og pap, men de skal på anmodning fra

kommunen kunne dokumentere, at regulativets kriterier for genanvendelse er

opfyldt.

Regulativ for indsamlingsordning:

I regulativer, der omhandler

indsamlingsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om

ordningernes omfang (§ 22, stk. 1).

Endvidere kan

kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler indsamlingsordninger,

fastsætte forskrifter om f.eks. beholdere, sortering og oplysninger om

affald.

(§ 22, stk. 2).

Regulativ - regler fælles for anvisnings- og

indsamlingsordninger:

Såfremt der er behov for

løbende eller fast tilbagevendende oplysninger om affaldet, eksempelvis om

hvor

papiret/pappet stammer fra, hvor store mængder der er tale om osv., kan der i

regulativerne indarbejdes regler herom (§§ 22 og 26). Oplysningerne vil altid

kunne fås af kommunalbestyrelserne ved henvendelse til affaldsproducenterne

og

affaldstransportørerne, men med regulativet kan kommunalbestyrelsen fastsætte

nærmere krav til form, indhold og indberetningstidspunkt.

Kommunalbestyrelsen skal i

regulativer, der omhandler anvisnings- og indsamlingsordninger for

genanvendeligt affald, herunder emballageaffald (papir og pap), fastsætte

forskrifter om, at anvisningen eller indsamlingen sker med henblik på

genanvendelse

(§§ 24 og 27).

I regulativer kan fastsættes

forskrifter om gebyrer for affaldshåndtering (§ 29). Såfremt manglende

sortering

medfører et særgebyr til f.eks. sortering på modtageanlægget, skal dette

fremgå

af regulativet eller takstbladet. For særgebyrer gælder de samme regler som

for

gebyrer i øvrigt, bl.a. at de skal være omkostningsægte.

I regulativer kan der

endvidere fastsættes forskrifter om en række krav til affaldstransportørerne

i

forbindelse med disses indsamling, håndtering og transport af papir og pap

til

genanvendelse (§ 31).

Det skal fremgå af

regulativet, hvornår en virksomhed, offentlige eller private institution har

krav på fritagelse fra benyttelsespligten (§§ 24 og 32).

2.3.2 Tilsynspligt

Kommunalbestyrelsen er

forpligtiget til at føre tilsyn med, at papir og pap håndteres i

overensstemmelse med lovgivningen og regulativets bestemmelser

(Miljøbeskyttelsesloven § 65).

2.3.3 Virksomhedernes oplysningspligt

Affaldsbekendtgørelsen

forpligter i en række tilfælde såvel affaldsproducerende som

affaldsbehandlende

virksomheder til at registrere og afgive oplysninger om affaldet.

Affaldsproducenter

Affaldsproducerende

virksomheder der er listevirksomheder m.v. (§18, stk. 1) er forpligtiget til

at

føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter

forskrifterne i Affaldsbekendtgørelsens bilag 13 og definitionerne i bilag 14

over fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald,

herunder

muligheder for yderligere sortering samt indhold af visse miljøbelastende

stoffer (§ 18, stk. 1).

Registeret skal første gang

føres for året 2001. Registerets oplysninger og dokumentation for disse

oplysninger

skal opbevares i 5 år (§ 18, stk. 1).

Oplysningerne skal efter

anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen (§

19, stk. 1)

Såfremt der i de kommunale

regulativer er fastsat forskrifter om oplysninger om affald (§ 22, stk. 2,

punkt 9 og § 26, stk. 2, punkt 11), skal affaldsproducenten registrere og

afgive disse oplysninger.

Virksomheder, offentlige og

private institutioner skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet

er håndteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning (§ 39,

stk.

4).

Ved væsentlige ændringer i

affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden, den

private

eller offentlige institution straks underrette kommunalbestyrelsen herom (§

46).

Virksomheder, offentlige og

private institutioner skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive

alle

oplysninger vedrørende affaldshåndteringen, herunder oplysning om de af

virksomheden, den offentlige eller private institutions eventuelt anvendte

transportvirksomheder og affaldsbehandlere (§ 48).

Affaldsbehandlere

Virksomheder eller anlæg,

der modtager papir og pap med henblik på genanvendelse eller forbrænding af

fortrolige papirer, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller

Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger om modtaget affald, herunder hvilke

mængder der er modtaget fra hver enkelt virksomhed (§ 47, stk. 1).

Endvidere skal disse

virksomheder eller anlæg samt virksomheder, der forhandler eller videresælger

emballageaffald, efter anmodning fra Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger

om

modtaget emballageaffald (§ 47, stk. 2).

Virksomheder, herunder

returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende

fabrikker,

der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap, skal

føre register efter forskrifterne og definitionerne i affaldsbekendtgørelsens

bilag 8 (§ 16). Registeret skal bl.a. indeholde oplysninger om transportør,

fraktion, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og mængde. De

affaldsbehandlende virksomheder skal indberette deres oplysninger til

Miljøstyrelsen (ISAG) (§ 17).

Indberetningerne til ISAG,

der vedrører indsamlet papir, er desuden følgende:

-

Den geografiske kilde

oplyses, når indsamleren afleverer papir til genvindingsindustrien. Dvs.

oprindelseskommune skal angives,

-

fraktionen "papir

og pap" opdeles i:

-

Aviser og ugeblade

-

bølgepap

-

bedre kvaliteter

-

andet papir og pap.

2.3.4 Klageret og straf

Afgørelser efter

affaldsbekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

(§

63).

Der kan straffes med bøde i

en række tilfælde, som fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 64, f.eks. hvis:

-

Virksomheder, der

erhvervsmæssigt transporterer affald (transportører) produceret i kommunen,

undlader at lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen efter

affaldsbekendtgørelsens § 12,

-

transportører ikke

efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgiver oplysninger om transporterede

mængder i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 13,

-

virksomheder undlader

at føre register efter § 18 i affaldsbekendtgørelsen,

-

virksomheder undlader

at indberette efter § 19 i affaldsbekendtgørelsen,

-

virksomheder undlader

at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste håndteringsmuligheder efter §

35,

jf. § 39,

-

virksomheder undlader

at benytte de af kommunalbestyrelsen iværksatte indsamlingsordninger efter §

43.

2.4 Transportemballageaftalen

Ud over gældende regler i

affaldsbekendtgørelsen blev Transportemballageaftalen indgået den 16. august

1994 mellem Miljø- og Energiministeren og Dansk Industri, Plastindustrien og

Emballageindustrien. Der er nedsat en aftalegruppe, der tilvejebringer de

statistiske og praktiske forudsætninger for at realisere aftalens

målsætninger.

Målsætningen for indsamling

og genanvendelse af transportemballager af bølgepap og blandet papir og pap

er

80%, og dette er næsten opnået.

Forudsætningerne for

forsyningen af blandet papir og pap er væsentligt mindre end antaget ved

aftaleindgåelse, hvorfor der ikke er indsamlet de forventede mængder. For

bølgepap har der været den modsatte udvikling, således at der indsamles

større

mængder end forventet.

3 Mængder

3.1 Mængder på landsplan

Det samlede forbrug af papir

og pap i Danmark var i 1998 1.304.000 tons

3)

. Heraf 520.000 tons

hos private husstande

4)

og 780.000 tons

hos virksomheder.

Af disse 780.000 tons

skønnes de 700.000 tons at være egnet til genanvendelse. Af disse 700.000

tons

blev der i 1998 indsamlet 414.000 tons

5)

, svarende til knap 60%

(59%) af potentialet.

3.2 Mængder for de enkelte virksomheder

I dag findes der ikke

potentialer for papir og pap fordelt på virksomheder, virksomhedstyper eller

brancher. Dog skal affaldsproducerende virksomheder der er listevirksomheder

føre register over deres affaldsproduktion og på anmodning indberette

oplysningerne til kommunalbestyrelsen. Disse oplysninger kan indhentes.

Den mest præcise kortlægning

af papir- og papmængden hos kommunens virksomheder og institutioner opnås ved

besøg på den enkelte virksomhed/institution. Dette er imidlertid en meget

ressourcekrævende måde at kortlægge de potentielle indsamlingsmængder på,

ikke

mindst fordi det set ud fra et rationelt synspunkt vil være fornuftigt

samtidig

at benytte lejligheden til at kortlægge de øvrige affaldsmængder i

virksomhederne og institutionerne.

Det kan derfor anbefales, at

der i første omgang gennemføres en spørgeskemaundersøgelse enten hos alle

kommunens virksomheder eller hos de virksomheder, der skønnes relevante.

Hvis

spørgeskemaundersøgelsen kun foretages hos udvalgte virksomheder, kan det

anbefales at udvælge f.eks. handel, kontor og institutioner, hvor

genanvendelsen ikke er steget så kraftigt som forventet

6)

i de senere år.

Ligeledes er der hos en del fremstillingsvirksomheder ofte tale om, at der er

etableret en ordning for f.eks. pap fra produktionen, men ikke en indsamling

af

kontorpapir fra de administrative arbejdspladser.

En anden form for

afgrænsning af antallet af virksomheder, der inddrages i en

spørgeskemaundersøgelse, kan være kun at medtage virksomheder med f.eks. 5

ansatte og derover.

Oplysningerne om

mængder/potentialer, der fremkommer ved anvendelse af en

spørgeskemaundersøgelse, vil være præget af en vis usikkerhed. Det viste

diagram kan være til hjælp, når man skal forsøge at sikre sig, at man har de

samlede papir- og papstrømme med for den enkelte virksomhed.

Papir- og

papstrømme for den enkelte virksomhed’

4 Kvaliteter og afsætning

4.1 Kvaliteter

De fraktioner, der indsamles

fra virksomheder, private og offentlige institutioner, kan opdeles i følgende

4

kategorier:

-

Bedre kvaliteter

-

bølgepap

-

kontorpapir

-

blandet

papir/blandet karton.

Kategorien bedre kvaliteter

indsamles primært fra den grafiske industri, mens kategorien bølgepap

hovedsageligt indsamles fra engros- og detailhandel.

Kategorien kontorpapir

indsamles primært fra private og offentlige institutioner og fra større

virksomheder.

4.2 Afsætning

Alle typer papir og pap, der

optræder i en vis mængde og kvalitet, kan genanvendes, hvis fibrene ikke i

produktionsprocessen er forurenet i en sådan grad, f.eks. ved laminering, at

de

ikke kan renses.

Såfremt en kommune etablerer

en indsamlingsordning, skal kommunen sikre sig, at det indsamlede papir

bliver

sikret materialegenanvendt. Det skal så vidt muligt ske ved udbuddet af

ordningen for indsamling og genanvendelse af papir og pap.

Alle typer af

papirkvaliteter kan afsættes, men der kan være tale om, at returpapiret

nedklassificeres, hvis det ikke overholder de opstillede kvalitetskrav. Der

er

forskellige forhold afhængigt af papirkvaliteten, der kan medføre

nedklassificering af en vare.

Det må anbefales, at

virksomheder og institutioner kontakter modtageren af papiret/pappet (f.eks.

den lokale genvindingsindustri) for at få afklaret de specifikke

kvalitetskrav/sorteringskrav.

De kvaliteter, der typisk

indsamles fra virksomheder i dag, er:

-

Papir fra den grafiske

industri

-

pap (bølgepap)

-

kontorpapir

(henholdsvis fortrolige papirer og ikke-fortrolige papirer)

-

blandet karton

(primært fra den grafiske industri).

Kontorpapir kan opdeles i

følgende 3 fraktioner:

-

Fortrolige papirer

-

pap og andre brune

fibre som f.eks. brune kuverter

-

øvrigt papir f.eks.

fotokopier, kuverter, aviser og edb-lister (endeløse baner).

For de fleste kontorer vil

det ikke kunne betale sig at udsortere edb-lister som en selvstændig

fraktion.

Edb-lister forekommer hos de fleste virksomheder i begrænset omfang.

For nogle virksomheder vil

det være tilstrækkeligt at opsamle det frasorterede papir og pap i en enkelt

fraktion. Dette gælder virksomheder (typisk butikker), hvor der hovedsageligt

forekommer en enkelt kvalitet (typisk pap).

5 Virksomhedstyper og institutioner

5.1 Hvor er der mest papir- og papaffald at hente?

Det er ikke muligt at angive

præcise sammenhænge mellem virksomhedstypen og mængden af pap- og papaffald.

På

baggrund af eksisterende erfaringer kan der dog peges på nogle overordnede

tendenser.

Generelt gælder, at jo

større omsætning målt i varegennemstrømning og/eller kroner, jo mere

transportemballage forefindes. Hovedreglen er, at jo flere varer en

virksomhed håndterer,

jo mere emballageaffald produceres. Store grossistvirksomheder,

vareimportører

eller centrale lagre, hvor varer pakkes om, er derfor særligt interessante i

forhold til papmængder. Et andet eksempel kan være en

fremstillingsvirksomhed,

der anvender store mængder halvfabrikata i produktionen.

Det gælder således for både

butikker, engroslagre, fremstillingsvirksomheder og andet, at jo større

virksomhed, særligt med hensyn til varer, der leveres til virksomheden, jo

større sandsynlighed for, at der forekommer store mængder papaffald.

Tidligere erfaringer viser,

at der skønsmæssigt forekommer 1 tons papaffald per 1 million kr. i

omsætning,

dog ikke fra handelsvirksomheder, hvor mængden er mindre. Dette kan dog have

ændret sig i dag med ændrede distributionsformer.

Koncentration af

virksomheder på et begrænset areal udgør et område, hvor der kan være tale om

et stort samlet papir- og pappotentiale, selvom den enkelte virksomhed ikke

nødvendigvis bidrager med særligt store mængder. Dette kan f.eks. være

tilfældet

ved butikscentre, storcentre, erhvervsparker, indkøbsgader, kontorhuse,

kontorfællesskaber etc.

Administrative

arbejdspladser/kontorarbejdspladser producerer papiraffald. Her er både tale

om

egentlige administrative arbejdspladser, som f.eks. offentlige og private

kontorer, og om administrationen hos f.eks. fremstillingsvirksomheder.

Antallet af store

administrative arbejdspladser er højere i den østlige del af landet end i den

vestlige del. Dette skyldes, at statslige administrationer og mange større

virksomheders hovedsæder i overvejende grad er placeret i Østdanmark.

5.2 Hvor er der etableret anvisnings- eller

indsamlingsordninger for papir- og papaffald?

For kontorvirksomheder peger

et meget groft skøn på, at ca. 50% af disse virksomheder har en ordning for

papir, og ligeledes at 50% har en ordning for pap

7)

.

For handelsvirksomheder

skønnes, at ca. 50% har en ordning for papir og ca. 80% for pap.

7)

For bygge- og

anlægsvirksomheder skønnes, at ca. 30% har en ordning for papir og ligeledes

30% for pap

7)

.

Selvom en kommune via sit

erhvervsaffaldsregulativ har indført en anvisnings- eller indsamlingsordning

for papir og pap, har det ofte vist sig, at virksomheder omfattet af

regulativet ikke har etableret ordninger. Årsagen til dette vil meget ofte

være, at virksomhederne ikke er opmærksomme på den regulativfastsatte ordning

eller at der mangler tilsyn fra de kommunale myndigheder.

F.eks. viser en undersøgelse

8)

,

at knap 50% af de virksomheder, der ifølge det aktuelle

erhvervsaffaldsregulativ

skulle være omfattet af en anvisnings- eller indsamlingsordning for papir,

reelt ikke er tilsluttet en sådan. Ligeledes viser undersøgelsen, at godt 25%

af de virksomheder, der skal have en ordning for pap, ikke har en sådan.

Det er nærliggende at

antage, at virksomheder med større mængder papir og pap har etableret

ordninger, men ovennævnte undersøgelse har vist, at ca. 40% af virksomheder

med

over 100 kg papir per måned og knap 20% af virksomheder med over 100 kg pap

per

måned ikke har etableret en ordning. Formodningen om at virksomheder med

større

affaldsmængder generelt har styr på deres affaldshåndtering er ikke

nødvendigvis rigtig.

6 Kommunernes tilsyn, kontrol og vejledning

6.1 Manglende fokus på affaldssortering i

virksomhederne

Mange virksomheder og

institutioner har ikke fokus på affaldsbortskaffelse, ligesom en del

virksomheder (ofte mindre virksomheder) ikke har en person, der er ansvarlig

for virksomhedens håndtering af affald.

Årsagerne hertil kan være

mange, og den manglende opmærksomhed på affald kan bl.a. skyldes, at der ikke

fokuseres på affald ved generelle miljøtiltag. F.eks. omfatter kravene i

bekendtgørelsen om grønne regnskaber

9)

ikke opgørelser

over de samlede affaldsmængder og bortskaffelsesmetoder, så længe affaldet

ikke

indeholder forurenende stoffer. Det vil sige, at virksomhederne ikke behøver

at

redegøre for de affaldsmængder, der leveres til genanvendelse i grønne

regenskaber.

Der er forslag til nye regler om grønne regenskaber, og dette vil kunne

betyde

at regnskaberne skal suppleres med flere oplysninger om virksomhedens

affaldshåndtering.

Håndteringen af ikke farligt

erhvervsaffald drøftes måske ikke tilstrækkeligt ved de kommunale

miljøtilsyn.

6.2 Samarbejde mellem kommuner/affaldsselskaber og

virksomheder

Mange virksomheder,

offentlige og private institutioner kender ikke kommunens krav til

genanvendelse af papir og pap. Der er derfor behov for en konkret og

målrettet

information fra kommunens side.

Effekten af udsendt

informationsmateriale forbedres, hvis informationen kræver en reaktion fra

virksomheden; eksempelvis besvarelse og returnering af et spørgeskema.

Et opsøgende arbejde over

for virksomhederne og institutionerne kan f.eks. baseres på krav til

virksomhederne om at anmelde affaldsproduktion, bortskaffelsesmetode og evt.

transportør til kommunen. Kommunen eller affaldsselskabet får på denne måde

et

godt overblik over virksomhedernes og institutionernes affaldsproduktion og

over, hvilke transportører der opererer og samtidig tvinges virksomhederne og

institutionerne til at forholde sig til affaldsmængderne.

Telefonisk kontakt og besøg

på virksomheden fremmer virksomhedens opfattelse af en aktiv kommune, der

prioriterer håndhævelse af egne regler højt.

Det er således

hensigtsmæssigt, at der afsættes ressourcer til samarbejdet mellem

kommune/affaldsselskab og virksomhed. Mange steder fungerer

erhvervsaffaldskonsulenten både som én, virksomhederne kan ringe til med

henblik på at få vejledning i affaldsspørgsmål (f.eks. sortering og

afsætning),

og som én der på mere opsøgende vis tager fat i virksomhederne for at

forbedre

deres affaldshåndtering. Kontakten til virksomhederne kan både have karakter

af

en telefonisk, skriftlig eller personlig henvendelse eller i form af en

kampagne. Hidtidige erfaringer viser, at erhvervsaffaldskonsulenter er et

godt

middel til at styrke samarbejdet mellem kommuner/affaldsselskaber og

virksomheder.

7 Opsamlingssystemer

7.1 Teknik - fælles for anvisnings- og

indsamlingsordninger

7.1.1 Typer af opsamlingssystemer

Der praktiseres i dag

forskellige former for indsamling af papir og pap til genanvendelse.

Indsamlingen kan enten ske ved at en transportør afhenter papir- og

papaffaldet

fra affaldsproducenten, eller ved at affaldsproducenten selv afleverer sit

papir og pap til genanvendelse. Indsamlingen af papir og pap kan for

affaldsproducenten foregå på én af følgende fire måder:

-

Ruteindsamling - hvor

papir og pap afhentes med faste tidsintervaller,

-

rekvireret indsamling

- hvor papir og pap afhentes ved at virksomheden kontakter transportøren, når

der er behov for det,

-

egen aflevering

direkte til behandlingsanlæg/oparbejdningsanlæg,

-

egen aflevering på

genbrugsstation.

Ved

ruteindsamling

er der typisk tale om, at virksomhederne opsamler

papir og pap i mini-, midi- og vipcontainere eller trådbure, som tømmes på

stedet med komprimatorvogn i rutekørsel. Der kan dog også være tale om, at

opsamlingsmateriellet medtages på en vogn med baglæsser eller kran, og tom

beholder eller minicontainer afleveres. Denne type indsamling kan f.eks.

praktiseres hos butikker i strøggader med meget begrænset opbevaringsareal.

Indsamlingsintervallet er typisk meget kort sådanne steder. Ruteindsamling

kan

foretages af såvel offentlige som private virksomheder.

Ved

rekvireret indsamling

er der tale om, at virksomheden kontakter

transportøren, når der er behov for tømning af opsamlingsmateriellet. Er der

tale om opsamlingsmateriel i form af større containere, køres

opsamlingsmateriellet direkte til et oparbejdningsanlæg, hvor materiellet

tømmes. Rekvireret indsamling kan ligeledes foretages af såvel offentlige som

private virksomheder.

Transporterer virksomheden selv

papir og pap, vil der oftest være

tale om, at virksomheden afleverer materialet hos den eller de af kommunen

anviste behandlingsanlæg.

I flere kommuner kan mindre

virksomheder aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstation. Nogle

kommuner

og affaldsselskaber har etableret genbrugsstationer, som kun må benyttes af

virksomheder, som mod betaling kan aflevere genanvendelige materialer.

7.1.2 Opsamlingsmateriel

Større virksomheder med

store mængder papir og pap råder ofte over internt opsamlingsmateriel i form

af

200-800 liters beholdere og containere på hjul placeret rundt omkring i

produktion og administration. Disse beholdere eller containere tømmes efter

behov

over i større typer af opsamlingsmateriel.

Virksomheder, der har større

mængder papir, kan anvende vipcontainere, der typisk har en størrelse på fra

4

m

3

til 16 m

3

eller frontlæsserkasser i størrelser fra 4 m

3

til 8 m

3

. Begge typer materiel kan tømmes på stedet. For

virksomheder med store mængder papir og pap kan der også være tale om at

anvende maxicontainere på op til ca. 30 m

3

.

Mindre virksomheder eller

virksomheder med mindre mængder papir og pap anvender typisk beholdere på

hjul

som opsamlingsmateriel. Der er her typisk tale om 2-hjulede beholdere på ca.

240 eller 360 liter og om 4-hjulede beholdere (minicontainere) på ca. 400,

600

eller 800 liter.

Virksomheder, der har

opstillet beholdere forskellige steder i virksomheden med henblik på tømning

i

større opsamlingsmateriel, kan benytte sig af mindre beholdere f.eks. til

opsamling af kontorpapir eller bure til papir og pap fra produktionen.

Til opsamling af papiraffald

på de enkelte kontorer findes et bredt sortiment af papkasser og plastkasser.

Endvidere findes systemer med en papirkurvelignende beholder (anvendes til

papir) med en indsat eller påhæftet mindre beholder til andet affald.

Opsamlingsmateriellet på de

enkelte kontorer tømmes af kontorpersonalet eller rengøringspersonalet over i

beholdere eller containere, der kan være placeret på gange eller i særskilte

rum.

Med henblik på at begrænse

omkostningerne til transport råder mange virksomheder og genbrugsstationer

over

stationære komprimatorer med tilkoblede pressecontainere eller

komprimatorcontainere. Presseanlæggene gør det muligt at øge papirets og

pappets rumvægt betydeligt.

Andre virksomheder (f.eks.

supermarkeder) kan have en mindre ballepresse. De såkaldte

"varehusballer" vejer mellem 60 og 150 kg.

7.1.3 Indsamlingsmateriel

Ruteindsamlingerne foretages

typisk med komprimatorvogn eller ladvogn med læssebagsmæk.

Tømning med frontlæsser er

væsentligt hurtigere end tømning af minicontainere og vipcontainere, fordi

chaufføren kan blive i førerhuset under hele tømningen. Nogle modtageanlæg

for

papir og pap forudsætter imidlertid, at chaufføren har vurderet, om

materialet

opfylder det pågældende anlægs modtagekrav, og kræver derfor, at der på

frontlæssere skal være monteret videoovervågning, så chaufføren kan

kontrollere, hvad der er i frontlæsserkassen under tømning.

Maxicontainere og

komprimatorcontainere tømmes med ophalervogn. Som for frontlæssere gælder

det,

at chaufføren skal vurdere, om læsset kan tilføres det aktuelle modtageanlæg.

Mange maxicontainere er i dag forsynet med lås for at forebygge misbrug og

fejlsorteringer,

hvilket umuliggør inspektion.

7.1.4 Sortering

Omfanget af den sortering,

der finder sted hos modtageanlægget, afhænger dels af renheden af den

indkomne

papir-/papfraktion, dels af det enkelte anlægs fysiske muligheder for at

foretage sortering.

Virksomheder med en ensartet

papirfraktion (f.eks. detailhandel med en papirfraktion, der overvejende

består

af bølgepap, eller kontorer/administrative enheder med overvejende

kontorpapir), større virksomheder eller virksomheder med meget papiraffald,

har

mulighed for at sortere papiret, således at der hos modtageanlægget kun er

behov for en visuel inspektion og en begrænset eller ingen sortering.

Mindre virksomheder (f.eks.

små detailhandlere eller selvstændige med ingen eller få ansatte) eller

virksomheder med en mindre, men blandet papirfraktion kan have vanskeligere

ved

at foretage en sortering af papir og pap i flere fraktioner.

Papir og pap bør som

hovedregel opsamles hver for sig i virksomheden for at undgå en efterfølgende

sortering og den hertil knyttede omkostning her ved. Om en sådan sortering er

mulig eller nødvendig i den enkelte virksomhed afhænger af mængden af papir

og

pap til genanvendelse, der fremstilles i virksomheden. I nogle tilfælde vil

den

aktuelle sammensætning af papir og pap til genanvendelse i en virksomhed være

sammenfaldende med kvalitetskravene til f.eks. bølgepap, mens der i andre

tilfælde vil være tale om, at papir- og papfraktionen kan afsættes som den

lavere kvalitet blandet papir.

Den enkelte virksomhed bør

kontakte det aktuelle modtageanlæg for at få klarlagt, om yderligere opdeling

af papir- og papaffaldet i virksomheden er økonomisk fordelagtigt.

7.2 Organisering

7.2.1 Organisering af opsamlingssystemet

Når en virksomhed udfører

kildesortering af papir og pap, kan virksomheden ofte ifølge regulativet frit

vælge, hvilken af de førnævnte opsamlingssystemer, den ønsker.

Har virksomheden mindre

mængder af papir og pap, eksempelvis under 100 kg om måneden, og er

pladsforholdene begrænsede, vil det være mest praktisk at indgå i en

ruteindsamling eller selv køre papir og pap til en genbrugsstation, såfremt

dette er en mulighed.

Har virksomheden større

mængder af papir og pap f.eks. 100-500 kg om måneden og fordeler mængden af

papir og pap sig ikke nogenlunde jævnt over året, kan det måske være en

fordel

at anvende rekvireret indsamling.

Har virksomheden store

mængder f.eks. over 500 kg per måned, og har virksomheden i forvejen egnet

transportmateriel, kan det måske være en fordel selv at transportere papir og

pap til modtageanlægget.

7.2.2 Aftaler/kontrakter

Hvis virksomheden vælger

ruteindsamling eller rekvireret indsamling, skal/bør virksomheden indgå

aftale

med modtageanlægget/transportøren om udstyr til opsamling, tømningsfrekvens,

tømningspris, kontraktens løbetid og opsigelse.

Det er vigtigt at finde frem

til den rigtige størrelse af opsamlingsudstyret kombineret med

tømningsfrekvensen, således at der ikke foretages unødige tømninger.

Tømningsprisen kan være en

fast pris på tømning eller en kombination af en tømningspris og mængden af

papir og pap.

Opsigelse af en

aftale/kontrakt med en indsamler bør i almindelighed kunne ske med 1 måneds

varsel og bør ikke overstige 3 måneder. Hvis indsamleren imidlertid har

foretaget investeringer i virksomheden i form af specielt udstyr (eksempelvis

i

form af pressere), kan der være tale om betydeligt længere opsigelsesvarsel.

Ved indgåelse af

aftale/kontrakt med en indsamler/transportør skal virksomheden være opmærksom

på, at der i indtægter fra eller udgifter til indsamler/transportør indgår

følgende:

-

Værdien af det

indsamlede papir og pap

-

evt. leje af

opsamlingsmateriel

-

en afhentningspris

(tømningspris)

-

en behandlingspris

(evt. sortering, opbalning og transport til oparbejdningsanlæg).

Når en virksomhed skal indgå

aftale/kontrakt vedrørende indsamling af papir og pap til genanvendelse, bør

virksomheden altid huske at indhente tilbud fra flere indsamlere.

7.2.3 Registrerede transportører

Ifølge

affaldsbekendtgørelsen skal en virksomhed lade sig registrere hos

kommunalbestyrelsen, hvis den erhvervsmæssigt indsamler og transporterer

papir

og pap produceret i kommunen (§ 12).

Affaldstransportøren skal

efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger om transporterede

mængder af affald, affaldsfraktioner og -typer (herunder papir og pap),

affaldsproducenter og afleveringssted (§ 31).

8 Øget genanvendelse og affaldsforebyggelse

I dette kapitel gives der

konkrete eksempler på, hvad der kan gøres for at opnå en større indsamling og

genanvendelse af papir og pap fra virksomheder, private og offentlige

institutioner. For mange virksomheders vedkommende er det imidlertid ikke kun

papir og pap, der skal frasorteres til genanvendelse, men også en række andre

genanvendelige fraktioner. Dette opleves af mange virksomheder (specielt de

mindre) som besværligt, ressourcekrævende og pladskrævende. Disse

virksomheder

kan således have brug for hjælp til at forebygge og minimere deres

affaldsgenerering. Kapitlet indeholder derfor også et afsnit om, hvilke

muligheder der er for at nedbringe virksomhedernes forbrug af papir og pap.

8.1 Muligheder for at øge genanvendelsen af papir-

og papaffald

Alle typer papir og pap, der

optræder i en vis koncentration, kan i princippet genanvendes, såfremt

fibrene

ikke i produktionsprocessen er forurenet i en sådan grad, at de ikke kan

renses

for f.eks. paraffin, fedt, laminering eller kachering.

En øget indsamling af papir

og pap til genanvendelse kan sikres ved:

-

Valg af genanvendelige

materialer

Det er i flere

tilfælde muligt for virksomhederne at vælge genanvendelige produkter i stedet

for produkter, der skal bortskaffes som brændbart materiale. Der kan f.eks.

anvendes skilleark af papir frem for plast og papir-/kartonomslag frem for

plastomslag.

-

Information og

kampagner

Information til

virksomheder og institutioner om deres forpligtigelser og muligheder i

forhold

til indsamling af papir og pap til genanvendelse.

-

Tilsyn

Tilsyn fra

kommunernes side og hermed håndhævelse af egne regler vil kunne øge

virksomhedernes og institutionernes frasortering af papir og pap til

genanvendelse.

Genanvendeligheden af papir

og pap indsamlet til genanvendelse kan øges ved at sikre:

-

Korrekt sortering

For at øge

genanvendeligheden af papir og pap er det vigtigt, at virksomhederne og

institutionerne foretager en korrekt sortering. Dvs. at der ikke forekommer

urenheder i papiret. For papir fra kontorer kan der være tale om urenheder i

form af f.eks. plastkrus, organisk affald, ringbind, plastomslag, skilleark

af

plast etc. For papir og pap fra produktionen kan der f.eks. være tale om

klude,

rester fra produktionen etc. Information til virksomhederne om vigtigheden af

dette forhold kan anvendes i bestræbelserne på at sikre en korrekt sortering.

-

Papir og pap til

genanvendelse skal være tørt og rent.

8.1.1 Målrettet indsats for øget genanvendelse

Vil en kommune foretage en

målrettet indsats med henblik på at øge mængderne af papir og pap til

genanvendelse, kan en sådan indsats f.eks. indeholde følgende elementer:

-

Udvælgelse af

virksomheder

Kommunerne kan

udvælge virksomheder inden for specifikke områder (f.eks. handel, kontor

eller

institutioner

10)

) og her foretage en målrettet

indsats med henblik på at sikre, at virksomhederne foretager den

regulativfastsatte

frasortering af papir og pap til genanvendelse.

-

Spørgeskema

Kommunen kan vælge at

gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge papir- og

papmængder. Spørgeskemaet kan enten udsendes til samtlige virksomheder i

kommunen eller til de virksomheder/brancher, kommunen skønner er relevante.

Udsendelse af spørgeskemaer kan kombineres med information om anvisnings-

eller

indsamlingsordninger for papir og pap.

-

Information

Aktuelle virksomheder

orienteres om den konkrete udformning af ordninger for papir og pap i den

pågældende kommune.

-

Erhvervsaffaldskonsulenter

Direkte henvendelse

fra f.eks. kommunens eller affaldsselskabets erhvervsaffaldskonsulenter kan

finde sted hos relevante virksomheder. Her kan f.eks. være tale om

virksomheder, der antages at have særligt store papir- og papmængder eller

ensartede papirfraktioner.

-

Tilsyn

Kommunen kan ved

tilsyn sikre, at de regulativfastsatte regler håndhæves.

En

spørgeskemaundersøgelse gennemført af I/S Vestforbrænding

11)

i 16 kommuner viste, at 40% af virksomhederne

med over 100 kg papir per måned og 20% af virksomhederne med over 100 kg pap

per måned ikke havde en ordning (det kommunale affaldsregulativ foreskriver

en

ordning ved mængder over 50 kg per måned). I sådanne situationer vil en

målrettet indsats over for virksomheder, hvor det forventes, at der er store

papir- og papmængder, resultere i øgede indsamlinger af papir og pap til

genanvendelse.

-

Modtagekontrol

Kommunerne kan

pålægge forbrændingsanlæggene at gennemføre kontrol af fejlsorteringer i form

af papir og pap. Et sådant samarbejde mellem forbrændingsanlæg og kommune kan

f.eks. resultere i at det aftales, at læs med større mængder papir og pap i

gentagelsestilfælde afvises.

-

Dialog med

transportører/kommunen

En målrettet dialog

med udvalgte transportører kan være med til at sikre, at øgede mængder papir

og

pap indsamles til genanvendelse. Spørgeskemaundersøgelsen gennemført af I/S

Vestforbrænding viste, at 6 transportører dækkede 60% af markedet for

indsamling af de produkter, som undersøgelsen omfattede (1.765 virksomheder

inden for fremstillingsvirksomhed, handel og reparationsvirksomhed samt

sundheds- og velfærdsinstitutioner).

Et samarbejde mellem

kommune og indsamlere/transportører/genvindingsindustri kan bl.a. bestå i, at

kommunen indkalder til et årligt møde, hvor der orienteres om kommunens mål,

planer, regler og problemer, samt hvilke fraktioner der skal indsamles i

kommunen.

8.2 Muligheder for at nedsætte forbruget af papir og

pap

8.2.1 Hvorfor nedbringe forbruget af papir og pap?

Ved nedbringelse af

forbruget af papir og pap mindskes affaldsmængderne.

Den væsentligste

miljøbelastning ved papir- og papproduktion er energiforbruget i forbindelse

med råvare- og fremstillingsfasen. Her bidrages til drivhuseffekt og

forsuring,

der kan forurene vandmiljøet. Der er miljømæssigt set god grund til som

virksomhed

at minimere sit papir- og papforbrug.

Valg af papir af

genbrugsfibre nedbringer energiforbruget fra produktionen af papir til det

halve, vandforbrug til en femtedel og spildevandsbelastningen til en

sekstendedel.

Erhvervsaffaldskonsulenter i

kommuner og affaldsselskaber er her et relevant redskab til at vejlede

virksomhederne. Det er dog i dag frivilligt for kommunerne om, hvor meget de

vil beskæftige sig med affaldsforebyggelse, idet affaldsforebyggelse ikke er

omfattet

af affaldsreglerne.

8.2.2 LCA og Grønne regnskaber

Affaldsforebyggende tiltag

er ofte oplagte som en del af de miljøforbedringsprojekter, som indføres på

virksomheder, der har miljøledelse. Når en virksomhed indfører miljøledelse,

kortlægges virksomhedens miljøforhold, og man identificerer de væsentligste

miljøpåvirkninger. I forbindelse med kortlægningen gennemgås in- og output på

virksomhedens forskellige arbejdsområder, og kilder til spild identificeres.

På

baggrund af dette opstiller man i en handlingsplan konkrete

miljøforbedringsprojekter,

og det beskrives, hvorledes miljøarbejdet skal udføres på hele virksomheden.

Herefter skal miljøarbejdet på virksomheden løbende evalueres og revideres.

Flere virksomheder, der

allerede har arbejdet med miljøstyring i flere år, er begyndt at se ud over

selve produktionsprocessen og i stedet fokusere på produktets

miljøbelastninger

"fra vugge til grav" ved hjælp af livscyklusanalyser (LCA).

Analysen

spænder fra udvindingen af råvarer over fremstilling, transport, forbrug og

genvinding til slutdeponeringen af affald fra produktion og forbrug. LCA som

udgangspunkt for nyt design eller forbedring af eksisterende er derfor yderst

relevant

i forhold til affaldsforebyggelse.

Hvis virksomheden har lavet

et grønt regnskab, kan det somme tider give et indtryk af, hvor større

affaldsmængder befinder sig.

8.2.3 Nedbringelse af papirforbruget på kontorer

Kontorarbejdspladser har

ofte et stort forbrug af papir, som ikke er blevet mindre med indførelsen af

edb og det "papirløse samfund".

For at finde ud af hvor

stort forbruget egentligt er på en kontorarbejdsplads, og hvor man bør spare,

er det en god idé at kortlægge papirforbruget. En sådan kortlægning kan evt.

indgå i udarbejdelsen af et grønt regnskab for hele kontoret.

Et forbrug over 50 kg

(svarende til ca. 10.000 stk. A4-papir) per årsværk et relativt højt forbrug

og

bør give anledning til at nedsætte forbruget, hvor det er muligt.

Det vil oftest dreje sig om

ændrede arbejdsgange:

- Brug e-mail alle de steder, hvor det kan lade sig gøre,

- send faxer direkte fra pc'en,

- interne blanketter (ugesedler, rejseafregninger osv.) kan gøres

elektroniske,

- brug begge sider af papiret ved kopiering og udskrift, hvor

dette kan lade sig gøre. Her skal man være opmærksom på at indkøbe den rette

papirkvalitet til det rette formål. Enkeltsidet kopiering og print kræver 80

g/m

2

. Kopiering på begge sider kræver 80-100 g/m

2

,

- brug papir (herunder kuverter mv.) der vejer mindre,

- brug printere med 2 papirbakker (lav vægt til kladde; højere

vægt til færdige dokumenter),

- nedkopier, hvor det er muligt,

- opgør det præcise behov, før der trykkes/kopieres,

- kopier først et prøveeksemplar,

- brug pc-programmernes "Stavekontrol"- og "Vis

Udskrift"-funktion, inden der printes.

8.2.4 Emballageforebyggelse (pap, karton, bølgepap)

På samme måde som for

papiret ved kontorarbejdspladser er det en god idé at udføre en kortlægning

på

virksomheden for at identificere, hvor stort emballageforbruget er, og hvor

meget affald der genereres. Herefter må det bedømmes, om forbruget er

nødvendigt, om det kan nedsættes ved nogle af arbejdsstederne, eller om der

nogle steder opstår et decideret spild.

Det kan være, at en sådan

opgørelse af forbrug og spild medfører, at virksomheden skal overveje

emballageforbedringer (både i selve produktemballagen og/eller i

transportemballagen) og produktforbedringer. Dette vil dog ofte kræve en form

for livscyklusanalyse i forbindelse med udviklingen af nye emballager eller

ændringer i produktet.

Forbedringer kan

være:

-

Bulkdistribution, dvs.

at distribuere en stor mængde vare i en simpel emballageenhed

-

salg af varer (typisk

dagligvarer) i løs vægt

-

øge produktmængden per

enhed (købe stort ind)

-

reduktion af

materialetykkelse

-

fjerne overflødige

emballager

-

begrænse

materialeforbruget gennem ny konstruktion af produktet

-

komprimering/koncentrering

af produktet

-

skifte til helt nye

emballage- og materialetyper.

Emballageforbedringsprojekter

kan f.eks. være ændrede konstruktioner af pap- og kartonkasser, fjernelse af

kartonomslag på sampakninger, bedre tilpasning af emballageløsninger til

transportpaller og butikshylder, ændring af engangsemballage til

returemballage.

Produkterne skal dog ses i deres fulde livscyklus. Det kan være nødvendigt

for

en virksomhed at forøge sit bølgepapforbrug i forbindelse med transporten,

idet

emballage kan eliminere beskadigede og ødelagte varer og altså reelt set

reducere affaldsmængderne.

Mange virksomheder vil ikke

umiddelbart selv være herre over de indkomne mængder af emballager. Her er

det

nødvendigt at gå i dialog med leverandørerne og høre om mulighederne for:

-

At undgå dobbelt- og

overemballering

-

at købe koncentrerede

og kompakte produkter

-

returemballager, som

kan anvendes flere gange

-

emballage, som i

højere grad kan genanvendes

-

mere miljøvenlig

emballage

-

at opnå så ensartede

emballagetyper som muligt. Dette medfører, at en større andel af den samlede

emballagemængde på virksomheden kan genanvendes, når der kommer mere af en

bestemt type

-

at sørge for, at

emballagen ikke tilsmudses, hvilket kan gøre genanvendelse umulig.

8.2.5 Grønne indkøb

Ud over at begrænse

forbruget af papir og pap kan virksomhederne også overveje at købe mere

miljørigtige produkter, f.eks. 100% genbrugspapir, som ikke er klorbleget.

Det

kan i den forbindelse være en hjælp at gå efter de officielle miljømærker

(Svanemærket og EU's blomst) eller Miljøstyrelsens miljøvejledninger. På

hjemmesiden

www.ski.dk

, Det Grønne IndkøbsNet, findes en oversigt over

renere produkter, dvs. produkter enten med mærke, eller som der findes en

miljøvejledning for, herunder også skrive- og kopipapir, emballagepapir osv.

Miljømærkesekretariatet har information på hjemmesiden

www.ecolabel.dk.

9 Miljø og økonomi

9.1 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af

papir- og papaffald

Der er store miljømæssige

fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder,

der

ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af

genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det kan

betyde mindre emission af CO

2

, SO

2

og NO

x

ved

produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes

reduceres udledningen af biologisk materiale til spildevandet.

9.1.1 Miljøforhold ved genanvendelse af blandet

papiraffald

Nedenfor er vist væsentlige

miljøtal for blandet papir. Tallene er opgivet som besparelser på energi

eller

reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons blandet papir frem for

forbrænding.

Energibesparelse

og reduktion i emissioner per genanvendt tons blandet papir

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

36 GJ

CO

2

2.000 kg

SO

2

15 kg

NO

x

1 kg

COD

20 kg

Frigjort forbrændingskapacitet

15 GJ

Som det fremgår, reduceres

eksempelvis CO

2

-udledningen med 2 tons for hvert tons blandet papir,

der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.

Da almindeligt blandet

affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige

for

hvert tons blandet papir, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene

mellem 1,7 og 1,9 tons andet brændbart affald.

9.1.2 Miljøforhold ved genanvendelse af bølgepap

Nedenfor er vist væsentlige

miljøtal for bølgepap. Tallene er opgivet som besparelser på energi eller

reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons bølgepap frem for

forbrænding:

Energibesparelse

og reduktion i emissioner per genanvendt tons bølgepap

Miljøfaktorer

Miljøtal

Energi

27 GJ

CO

2

1.400 kg

SO

2

11 kg

NO

x

1 kg

COD

5 kg

Frigjort forbrændingskapacitet

15 GJ

Som det fremgår, reduceres

eksempelvis CO

2

-udledningen med 1,4 tons for hvert tons, bølgepap,

der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.

Da almindeligt blandet

affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige

for

hvert tons bølgepap, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem

1,7

og 1,9 tons andet brændbart affald.

9.1.3 Miljøforhold ved indsamling og transport

Indsamling og transport af

affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug

og

en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling

med

komprimatorvogn fra mindre kilder og indsamling med ladvogn fra større

kilder.

Energiforbrug

og emissioner per indsamlet og transporteret tons affald

Miljøfaktorer

Per tons indsamlet pap og papir

Miljøtal

Indsamling fra små kilder med komprimator-

vogn

Miljøtal

Indsamling fra større kilder med ladvogn

Energi

0,23 GJ

0,1 GJ

CO

2

16,50 kg

6,2 kg

SO

2

2,70 g

1,0 g

NO

x

217,00 g

47,0 g

Partikler

10,00 g

3,0 g

Øget energiforbrug og dermed

CO

2

- og SO

2

-emissionen ved indsamling og transport af 1

tons blandet papir eller bølgepap er væsentligt under 1% af besparelserne og

reduktionerne ved genanvendelse af 1 tons blandet papir eller bølgepap. For

NO

x

er der dog tale om ca. 25%. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være

forsvarligt at køre relativt langt for at øge mængden af blandet papir eller

bølgepap til genanvendelse.

9.1.4 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af

blandet papiraffald og bølgepap

12

Formålet med den

miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under

specifikke

betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til

genanvendelse eller forbrænding.

I den miljøøkonomiske

analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske

alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes,

må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap

fremstilles i Sverige.

Den øgede genanvendelse af

papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men

også i mindre grad på svenske fabrikker.

Resultaterne af den

miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten

anvendte

parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og

samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde

papir.

I det følgende refereres

kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.

Det samlede papirforbrug

anvender de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af

kemiske

stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.

Når genanvendelsen af papir

øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede

træ kan udnyttes som brændsel og kan substituere fossile brændsler.

Den miljømæssige belastning

opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske, forurenende stoffer

til

luften, til vandet og til affaldsdepoter.

Emissionsbidragene til

luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de

globale miljøeffekter:

-

CO

2

-emission,

der bidrager til drivhuseffekten

-

emissionerne af SO

2

og NO

x

, der bidrager til den generelle forsuring

-

spildevandsudledning

fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX),

og iltforbrugende materiale, der registreres som COD.

Affald fra produktionen

medregnes i det omfang, det deponeres på affaldsdeponeringsanlæg.

Den miljøøkonomiske analyse

er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og

ugeblade.

I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten

"blandet

papir" og papirkvaliteten "bølgepap", men tallene for

kvaliteten

"aviser og ugeblade" fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen

nr.

30, 1995.

9.1.5 Baggrund for miljøtal ved indsamling og

transport

Det er ved opgørelsen af

emissioner ved indsamling og transport af papir og pap fra virksomheder valgt

at sammenligne indsamling af papir og pap med komprimatorvogn fra mange små

erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i 240 liter

beholdere,

ligesom det er valgt at sammenligne indsamling af papir og pap fra større

erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i papirkuber

12)

.

I rapporten er der udviklet

en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved

indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen

op

i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som

omfatter kørsel i det aktuelle indsamlingsområde. Transportmodellen benytter

data for emissionerne CO

2

, CO, NO

x

og partikler beregnet

i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og

ladvogne.

Der er regnet med en

transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.

9.2 Økonomi

9.2.1 Samfundsøkonomi

Der er store

samfundsøkonomiske fordele ved at indsamle og genanvende papir og pap og

dermed

reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding.

De anvendte priser i

beregningerne af de virksomhedsøkonomiske fordele er fra 1993-94 (se afsnit

9.2.3 "Baggrund for den samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske

vurdering").

Nedenfor er vist de

samfundsøkonomiske fordele opgjort som:

-

Det samfundsøkonomiske

overskud ved øget genanvendelse kontra forbrænding af blandet papir og

bølgepap,

·

den samfundsøkonomiske værdi af

valutabevægelser omkring import og eksport af produktions- og forbrugsgoder

ved

øget genanvendelse kontra forbrænding af blandet papir og pap.

Blandet papir

Bølgepap

Samfundsøkonomisk overskud

900 kr. per tons

500 kr. per tons

Samfundsøkonomisk

værdi af valutabevægelser

2.000 kr. per tons

1.400 kr. per tons

9.2.2 Virksomhedsøkonomi

For den enkelte

affaldsproducent kan der også være økonomiske fordele ved at kildesortere

blandet

papir og bølgepap til genanvendelse. En bedre affaldssortering medfører som

regel en stor besparelse på udgifterne til afhentning af det brændbare affald

-

f.eks. kan frasortering af pap i mange tilfælde halvere antallet af

tømninger,

idet netop denne affaldsfraktion fylder meget. Hertil kommer den sparede

statslige affaldsafgift - besparelser, der tilsammen kan nedsætte

virksomhedernes renovationsudgift".

De gennemsnitlige

virksomhedsøkonomiske fordele for affaldsproducenten ved øget genanvendelse

af

blandet papir og bølgepap er vist nedenfor:

Blandet papir

Bølgepap

Virksomhedsøkonomiske fordele

200 kr. per tons

200 kr. per tons

Denne gennemsnitlige fordel

på 200 kr. per tons blandet papir eller bølgepap til genanvendelse skal altså

dække de meromkostninger, som affaldsproducenten evt. har ved at gennemføre

kildesortering af blandet papir og bølgepap ekskl. udgifter til aftale med

indsamler/ transportør.

De virksomhedsøkonomiske

fordele er afhængige af bl.a. mængden af papir og pap per uge/måned/år samt

af

virksomhedens beliggenhed (nær/tæt på indsamler eller eksisterende

indsamlingsrute).

9.2.3 Baggrund for den samfunds- og

virksomhedsøkonomiske vurdering

13)

Formålet med den

virksomhedsøkonomiske vurdering er at opgøre konsekvenserne for den enkelte

virksomhed ved øget henholdsvis reduceret genanvendelse af papir.

Konsekvenserne opgøres som ændringer i virksomhedernes disponible indkomst

periode for periode.

Den virksomhedsøkonomiske

kalkule gennemføres med de (markeds-)priser, som virksomhederne rent faktisk

skal betale for de benyttede ressourcer, og som de modtager for deres

produkter. Priserne er eksklusive moms og andre refunderbare afgifter samt

eventuelle subsidier, men inklusive affaldsafgift. Ved hjælp af den benyttede

kalkulationsrente undersøges det, om den fremtidige netto-indtægt kan

forrente

den investerede kapital. Det er i projektet valgt at anvende en rente på 7%,

som et udtryk for en real markedsrente. Det er generelt antaget, at der er

lineære investerings- og ressourceforhold per tons produceret færdigvare.

I den samfundsøkonomiske

kalkule anlægges en bredere vurdering, idet den også indeholder konsekvenser,

der ikke alene påvirker en enkelt branche, en begrænset gruppe af individer

etc. Her medtages de effekter (ændrede forbrugsmuligheder), som én gruppe

påfører

en anden gruppe i samfundet.

Det samfundsøkonomiske

overskud over den betragtede tidshorisont sammenfattes i den

samfundsøkonomiske

nutidsværdi. Denne værdi udtrykker samfundets ændrede forbrugsmuligheder

(velfærdsændring)

målt i monetære enheder. Noget forenklet kan det siges, at det

samfundsøkonomiske overskud er et beløb, hvormed samfundet under ét enten kan

øge sine indtægter eller realisere besparelser ved at gennemføre en

alternativ

løsningsmulighed.

Som udgangspunkt fastsættes

produktionsgodernes beregningspriser som markedspriserne eksklusive moms og

andre refunderbare afgifter (f.eks. energiafgifter) multipliceret med en

afgiftsfaktor, der afspejler det generelle afgiftstryk.

I visse tilfælde beregnes priserne

på baggrund af de øgede samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med

at hæve produktionen af en vare. I nærværende vurdering er der f.eks.

beregnet

priser på el, fjernvarme og deponering.

Miljøafgifter (f.eks.

affaldsafgifter) er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske kalkule. I

undersøgelsen anvendes henholdsvis beregnede priser og totale investeringer

til

forbrænding, hvilket betyder, at der ikke tages udgangspunkt i de faktiske

markedspriser for disse ydelser.

I den samfundsøkonomiske kalkule

anbefalede Finansministeriet i 1994 at anvende en rente på 3%.

De valutamæssige effekter

som følge af import og eksport af varer opgøres som en nutidsværdi over den

betragtede tidsperiode. Ved investeringer og drift antages en vis mængde at

være import, mens eksporten forekommer ved salg af færdigvarer eller

returpapir.

I "Miljøøkonomi for

papir- og papkredsløb", der baserer sig på data fra begyndelsen af

1990'erne, er der kalkuleret med en affaldsafgift på 130 kr./tons mod i dag

280

kr./tons og afregningspriser på fabrikkernes vægt som følger:

-

Blandet

papir til bølgepapfremstilling

....................................................

195 kr.

per tons

-

blandet

papir til kontorpapir

................................................................

400 kr.

per tons

-

gode

kvaliteter til eksport

....................................................................

1.500 kr.

per tons

-

bølgepap

til fremstilling af bølgepap

.....................................................

275 kr.

per tons

Priserne på blandet papir og

bølgepap til genanvendelse kan svinge meget inden for kort tid, helt

afhængigt

af situationen på verdensmarkedet, men priserne i dag er generelt bedre end i

begyndelsen af 1990'erne.

Den i dag højere

affaldsafgift og de i dag bedre afregningspriser på blandet papir og bølgepap

betyder, at de virksomhedsøkonomiske fordele ved at genanvende blandet papir

og

bølgepap er blevet større end i 1993-94, mens det er mere vanskeligt at

vurdere

eventuelle ændringer i de samfundsøkonomiske fordele. Da der imidlertid siden

begyndelsen af 1990'erne ikke er sket væsentlige ændringer i markedets

struktur

(herunder import, eksport samt dansk oparbejdning af papir), må det antages,

at

de samfundsøkonomiske fordele heller ikke har ændret sig væsentligt.

10 Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljøet inden for

affaldsområdet reguleres overordnet af arbejdsmiljøloven

14)

og de generelle arbejdsmiljøregler i

bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, manuel håndtering, arbejdsstedets

indretning etc.

På det overordnede plan er

det helt centralt, at arbejdsmiljølovgivningen

14)

er opbygget som en

rammelovgivning, der helt grundlæggende pålægger arbejdsgiveren at sikre, at

hans/hendes ansatte arbejder i et arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt i

forhold til den aktuelle opfattelse af, hvad dette måtte betyde, og under

hensyntagen til den tekniske og sociale udvikling i samfundet.

I arbejdsmiljøreglerne

15)

findes der en række specifikke bestemmelser,

som er relevante i forbindelse med indsamling af affald fra virksomheder.

Det drejer sig om følgende

skrivelser og meddelelser:

-

At-anvisning nr. 4.1.0.1,

november 1993;

Manuel håndtering og

transport af dagrenovation mv.

-

At-cirkulæreskrivelse nr.

10/1990;

Konstruktion af renovationssystemer

m.v.

-

At-meddelelse nr. 4.05.1,

januar 1994;

Manuel håndtering

-

At-meddelelse nr. 4.05.2,

oktober 1994;

Vurdering af løft

-

At-meddelelse nr. 4.00.1,

november 1998;

Arbejdspladsvurdering

-

At-meddelelse nr. 4.05.1,

januar 1994;

Manuel håndtering

-

At-meddelelse nr. 4.05.2,

oktober 1994;

Vurdering af løft

-

At-meddelelse nr. 4.05.3,

marts 1998;

Vurdering af

arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser

-

At-meddelelse nr. 4.10.3,

april 1998;

Ryg-, nakke- og

skulderbesvær

11 Information

11.1 Fra kommunen til virksomhederne

11.1.1 Hvilke informationer er vigtige for

virksomhederne?

Hvis man laver

informationsmateriale, f.eks. i form af foldere til virksomhederne, er det

vigtigt at gøre opmærksom på følgende:

-

Sorteringskrav (hvad

skal sorteres, og hvad skal ikke med),

-

præcisering af

virksomhedens forpligtigelser, herunder hvilket ansvar man har i forhold til

transport og behandling. Reference til lovtekst/regulativ,

-

at det ved en

anvisningsordning er frivilligt hvilken godkendt transportør virksomheden

vælger,

-

miljømæssige fordele

ved at frasortere papir og pap til genanvendelse

-

økonomiske fordele ved

at sortere,

-

hvad sker der

efterfølgende med papir- og papaffaldet?

-

evt. liste over

modtageanlæg eller priser. Hvis der ofte er ændringer i sådanne lister, kan

de

udformes som separate indstik i folderen,

-

hvor i kommunen kan

man få flere informationer? Findes der en erhvervsaffaldskonsulentordning?

-

er der mulighed for at

aflevere papir og pap på en genbrugsstation?

Gode råd og informationsmateriale

findes på www.KL.dk/pap&papir.

11.1.2 Medier

Der kan anvendes mange

forskellige typer af medier for at motivere og aktivere kommunens

virksomheder

til at sortere papir og pap. Foldere til virksomhederne, artikler i

lokalavisen, besøg på virksomheder (udvælg f.eks. virksomheder, som har meget

papir- og papaffald, dvs. kontor- og handelsvirksomheder), invitation til

møder

og direct mail. Nogle kommuner udgiver også affaldshåndbøger til kommunens

borgere og/eller virksomheder, hvor alle informationer om affald og

affaldshåndtering i kommunen er samlet.

Affaldsselskabet

Vestforbrænding har i forbindelse med en kampagne om genanvendelse af

plastfolie-, papir- og papaffald, også brugt pressemeddelelser til lokal-tv

og

artikler via Dansk Industris nyhedsbrev "Nyt fra DI om Miljø" som

informationskanaler.

I 5 kommuner inden for

Vestforbrændings opland udsender kommunerne gratis en Miljøavis til deres

virksomheder. Avisen består dels af en række generelle artikler om nye

miljøtiltag af interesse for virksomhederne, f.eks. om miljøstyring,

miljømærkning,

ny lovgivning etc., og dels af en fast sektion, hvor den enkelte kommune

informerer om "Nyt fra kommunen", f.eks. nye regulativer, nye

kampagner etc. En sådan Miljøavis er således et alternativt medie til at

informere om affaldssorteringsordninger.

En anden vigtig tilgang til

virksomhederne er transportørerne. Det kan derfor i kommuner og

affaldsselskaber overvejes i højere grad at få transportørerne i dialog og få

dem til at videregive information til og tilbyde indsamling af papir og pap

fra

virksomhederne.

11.1.3 Ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter

Flere og flere kommuner og

affaldsselskaber ansætter erhvervsaffaldskonsulenter, som har til opgave at

vejlede virksomheder, så de foretager en mere hensigtsmæssig

affaldshåndtering.

Erhvervsaffaldskonsulenterne vejleder enten ved skriftligt materiale, per

telefon eller ved besøg.

11.2 Fra virksomhed til medarbejdere

Virksomhedens information

til medarbejderne er en vigtig del af dialogen mellem kommuner og

virksomheder,

private og offentlige institutioner.

Virksomheden kan evt.

udarbejde en "affaldshåndbog" om, hvordan affaldet skal sorteres og

håndteres, ligesom det er vigtigt med instrukser og opslag om, hvordan

affaldet

skal sorteres og håndteres på relevante arbejdssteder.

Endvidere kan det anbefales,

at der i den enkelte virksomhed er udpeget en person, der er ansvarlig for

affaldshåndteringen.

12 Litteratur

Affaldsminimering,

Teknologiovervågning fra Videncenter for Affald og Genanvendelse, Rendan A/S,

juni 1994

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

1

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

2

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

3

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,

Delrapport

4

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og

økonomisk vurdering (hovedrapport)

Arbejdsrapport fra

Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og

økonomisk vurdering (bilagsrapport)

Bekendtgørelsen nr. 619 af

27. juni 2000 om affald, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1096 af 12.

december 2000

Bekendtgørelse nr. 975 af

13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til

udarbejdelse af grønt regnskab

Emballageminimering - hvor

langt kan man gå? Emballagebranchen i Danmark, 1997.

Næringslivets rapport om

avfallsreduserende tiltak for 1998 (Sammendrag), Norge

Faktaark fra Grøn

Information: "Grønne råd om emballage" (dec. 1999), "Grønne

råd

om papir" (nov. 1997)

FASAN, efteråret 1999:

"Arbejdsrapport om brugerundersøgelse vedrørende erhvervsaffald for

udvalgte brancher"

I/S Vestforbrænding,

Evalueringsrapport : "Kampagne for genanvendelse af plastfolie, papir og

pap fra erhverv". Gennemført oktober 1998 - marts 2000

Konferencepapirer fra

DAKOFA-konference om Affaldsminimering, mandag den 8. juni 1998

Lov om arbejdsmiljø nr. 68,

1975

Miljøindikatorer - en genvej

til miljøforbedringer i kommunerne, Rendan A/S, Miljøstyrelsen, Miljønyt nr.

20, 1996

Miljøstyrelsens

Miljøvejledning for Skrive- og kopipapir, Miljøstyrelsen, juni 1999

Miljøprojekt nr. 441, 1998:

"Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet affald",

Miljøstyrelsen

Miljøprojekt nr. 583, 2001:

"Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i

kommuner

og affaldsselskaber", Miljøstyrelsen

Notat om papir og pap forsyning

og indsamling, Miljøstyrelsen, 17. juni 1998

Orientering fra

Miljøstyrelsen nr. 3, 2000: "Affaldsstatistik 1998"

Planenergi har fået støtte

fra Miljøstyrelsen til et projekt om "Systematisk

erhvervsaffaldsforebyggelse i 5 virksomheder i Århus Kommune" og vil i

den

forbindelse benytte de samme metoder, som bruges ved indførelse af

miljøledelse, men udelukkende med fokus på virksomhedens affaldsgenerering.

Projektet forventes afsluttet primo 2002.

Redusert forbruk - kommunal

handling. En idekatalog med eksempel fra Norden, Nederland og Tyskland.

Rapportserie fra Alternativ Framtid, nr. 3:94

Regeringens affaldsplan

1998-2004, Affald 21

Teknologisk Institut, Affald

og Genanvendelse: "Returpapirstatistik 1998"

Vejledning fra

Miljøstyrelsen nr. 4/94 om bortskaffelse, planlægning og registrering af

affald

Washington Waste

Minimisation Workshop, vol. 1, OECD, 1996

Bilag 1

Orientering om ret til ikke at benytte de kommunale

indsamlings- og anvisningsordninger ved eksport af affald til nyttiggørelse

Indledning

Miljøstyrelsen vil med dette brev redegøre for kommunernes

pligt til at acceptere, at affaldsproducenter, som ønsker at eksportere

affald

til nyttiggørelse i et andet EU-land, kan meddele, at de ikke ønsker at

benytte

en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning. Baggrunden for brevet er,

at

Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at fortolkningen af reglerne på

området

kan give anledning til tvivl.

EU-regler

om transport af affald til et andet medlemsland

Udgangspunktet efter EU-retten er, at affald til

nyttiggørelse skal kunne bevæge sig frit på det europæiske marked, medmindre

særregler eller særlige hensyn kan begrunde, at dette princip fraviges. Ved

nyttiggørelse forstås de former og metoder, som er anført i bilag 6B i

affaldsbekendtgørelsen

16)

, jf. bekendtgørelsens

§ 3, stk. 1, nr. 10.

Herudover findes der i transportforordningen

17)

nærmere regler om dokumentation, procedurer

og krav til overførsler af affald. Forordningen suppleres af danske regler i

import-/eksportbekendtgørelsen

18)

, som bl.a. bestemmer,

at Miljøstyrelsen behandler konkrete anmeldelser om overførsler af affald,

mens

kommuner og amter fører tilsyn med, at forordningens bestemmelser og

import-/eksportbekendtgørelsen overholdes. Dette fremgår af bekendtgørelsens

§

2 og §§ 10-12.

EU-retten har forrang for dansk lovgivning, og derfor skal

danske regler fortolkes og administreres i overensstemmelse med EU-regler.

Desuden gælder en forordning umiddelbart i alle medlemslande. Dette betyder,

at

en forordning – i modsætning til f.eks. et direktiv – ikke skal

skrives ind i

den danske lovgivning for at gælde i Danmark, men at den må læses sammen med

de

danske regler, og at EF-forordningen gælder, hvis reglerne er i modstrid med

hinanden.

Kommunernes

pligt til at acceptere affaldsproducenternes benyttelsesfrihed ved transport

af

affald

I transportforordningen skelnes mellem grønt affald (bilag

II) og det øvrige affald, som kan være enten orange (bilag III), rødt (IV)

eller ulistet affald (affald som hverken står på bilag II, III eller IV). Det

grønne affald - populært sagt det uproblematiske affald – må frit

eksporteres

til nyttiggørelse i en anden EU-medlemsstat. Derimod skal eksport af orange,

rødt og ulistet affald anmeldes til Miljøstyrelsen, inden det må eksporteres

til nyttiggørelse, og Miljøstyrelsen har ca. 30 dage til at gøre

indsigelse/godkende eksporten.

Grønt affald

Transportforordningens udgangspunkt er, at grønt affald frit

skal kunne eksporteres til nyttiggørelse, og at kommunerne skal acceptere, at

en affaldsproducent i stedet for at benytte en kommunal indsamlings- eller

anvisningsordning eksporterer affaldet.

Dog vil kommunen kunne modsætte sig eksporten af affaldet i

følgende situationer:

-

Hvis modtageanlægget

ikke er godkendt efter modtagerlandets nationale miljøregler.

Dette krav følger af

affaldsdirektivets art. 10-11, som der henvises til i transportforordningens

art. 1, stk. 3b, 1. pind.

-

Hvis dette er

begrundet i tvingende miljøbeskyttelseshensyn eller til hensynet til

menneskers

liv og sundhed, jfr. EF-traktatens art. 29-30. I denne sammenhæng må art.

29-30

betegnes som en slags ”nødbremse”, som kun vil kunne anvendes i

særlige

situationer.

Et eksempel herpå er danske krav om genanvendelse fremfor

brænding af pap- og papiraffald samt genanvendelse af transportemballage af

plast.

-

Hvis der reelt er tale

om bortskaffelse. I så fald vil der være tale om en omgåelse af forbuddet mod

eksport af affald til bortskaffelse, jfr.import-/eksportbekendtgørelsens § 8a

og forordningens Afsnit II, Kap. A.

-

Efter forordningens

art. 1, stk. 3, litra c og d er der mulighed for i undtagelsessituationer at

bestemme, at bestemte affaldsfraktioner eller konkrete overførsler af miljø-

eller sundhedshensyn skal behandles efter reglerne for orange eller rødt

affald. Såfremt kommunen finder, at en sådan situation foreligger, skal den

straks kontakte Miljøstyrelsen.

-

EU-landene er i

henhold til transportforordningen desuden forpligtet til ikke at eksportere

grønt affald til visse ikke-OECD-lande, hvis disse lande ikke ønsker at

modtage

grønt affald. Da listerne over hvilke typer affald, de enkelte lande ønsker

at

modtage løbende ændres, rådes kommunerne til at kontakte Miljøstyrelsen i

sådanne sager.

Endvidere bør kommunen være opmærksom på, at EF-Domstolen i

to nyere domme

19)

har fastslået, at eksport af

affald til nyttiggørelse ikke må begrænses med henvisning til

nærhedsprincippet

eller princippet om tilstrækkelig egenkapacitet, hvis dette er begrundet i

økonomiske hensyn.

Endelig kan nævnes, at virksomheder, der eksporterer grønt

affald, inden eksporten påbegynder og derefter en gang årligt, skal informere

kommunalbestyrelsen om affaldsarten, den forventede årlige mængde, som

påtænkes

eksporteret samt nyttiggørelsesformen, jfr. import-/eksportbekendtgørelsen §

9.

Orange, rødt eller

ulistet affald

Hvis en affaldsproducent ønsker at eksportere orange, rødt

eller ulistet affald skal kommunen meddele affaldsproducenten, at

forudsætningen

for eksporten er, at eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen, inden den finder

sted, og at Miljøstyrelsen ikke gør indsigelse mod eksporten. Bliver kommunen

i

forbindelse med behandlingen af ansøgning om fritagelse for

benyttelsespligten

for farligt affald, jfr. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, opmærksom på

forhold, som kan begrunde, at Miljøstyrelsen gør indsigelse mod eksporten,

skal

kommunen meddele dette til Miljøstyrelsen.

Udover kravet om at der skal ske anmeldelse, inden eksport

af sådant affald kan komme på tale, findes der i transportforordningens art.

7

en liste over de grunde, Miljøstyrelsen kan anføre, hvis man ønsker at gøre

indsigelse mod en eksport. De er kort beskrevet nedenfor:

-

eksporten vil være i

strid med nationale affaldsplaner,

-

eksporten vil være i

strid med nationale love og retsforskrifter – dvs. at affaldet

eksporteres til

et formål, som det ikke må anvendes til i Danmark eller til en miljømæssig

ringere behandling end den der er foreskrevet i Danmark,

-

anmelderen eller

modtageren har tidligere overtrådt reglerne om transport af affald,

-

nyttiggørelsen vil

ikke være økonomisk rentabel.

Herudover kan Miljøstyrelsen gøre indsigelse med de samme

begrundelser, som kommunen kan anføre som begrundelse for at nægte at

acceptere

eksport af grønt affald til nyttiggørelse.

Fordeling

af ansvar mellem affaldsproducenten og kommunen ved eksport

Affaldsproducenten bærer ansvaret for håndteringen og

transporten af affaldet, hvis han eksporterer til nyttiggørelse i stedet for

at

benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning

I visse situationer vil en affaldsproducent vælge at give en

mægler, mellemhandler el. lign. fuldmagt til at stå for det praktiske i

forbindelse med eksporten. F.eks. ser Miljøstyrelsen hyppigt, at anmeldelse

til

Miljøstyrelsen foretages af en affaldsmægler på affaldsproducentens vegne.

Indgåelse af sådanne aftaler fritager dog ikke affaldsproducenten for ansvar.

Kommunen har ikke ansvaret for affaldshåndteringen i de

tilfælde, hvor affaldsproducenten eksporterer i stedet for at benytte den

kommunale indsamlings- eller anvisningsordning. Kommunen skal dog som

ansvarlig

for affaldshåndteringen i kommunen sikre, at affaldet håndteres i

overensstemmelse med forudsætningerne for accepten. I tilfælde, hvor

virksomheden alligevel ikke eksporterer, eller hvor forudsætningen for at

undlade at benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning

brister,

er kommunen igen ansvarlig for indsamlingen eller anvisningen af det

pågældende

affald.

De

kommunale affaldsregulativer

Miljøstyrelsen er bekendt med, at det ikke af alle kommuners

affaldsregulativer tydeligt fremgår, at affaldsproducenterne i vidt omfang

har

ret til at eksportere affald til nyttiggørelse i andre EU-lande.

Miljøstyrelsen

finder, at det af retssikkerhedsmæssige årsager bør sikres, at denne ret

udtrykkeligt fremgår af de kommunale regulativer, hvor det kan være relevant.

Miljøstyrelsen vil derfor anbefale, at følgende passus indsættes i kommunens

regulativer:

”Uanset om der er

etableret en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning har en

affaldsproducent som alt overvejende hovedregel ret til at eksportere

affaldet

til nyttiggørelse i et andet EU-medlemsland, jf. Rådets forordning (EØF) nr.

259 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald

inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab og bekendtgørelse nr. 971 af

19. november 1996 om import og eksport af affald som ændret ved

bekendtgørelse

nr. 264 af 3. april 2000. Kommunen skal inden eksporten igangsættes

informeres

herom og skal i denne forbindelse have oplysning om affaldets art, den

forventede årlige mængde samt nyttiggørelsesformen. For visse typer affald

skal

eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen”.

Miljøstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at Miljøstyrelsen i

forbindelse med en snarlig revision af affaldsbekendtgørelsen forventer at

gøre

denne anbefaling til et egentligt krav.

Med venlig hilsen

Leif Mortensen

Kopi af dette brev er sendt til Kommunernes Landsforening

16)

Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.

17)

Rådets forordning (EØF) Nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og

kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske

Fællesskab.

18)

Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald,

som

ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 3. april 2000.

19)

Dusseldorp-dommen (Sag C-203/96) og FFAD-dommen (Sag C-209/98).

Officielle noter

1)

Indsamlingseffektiviteten er beregnet på grundlag af opgørelser over

potentialer, som refereret i Affald 21, side 198

2)

Papir- og papaffald dækker som det fremgår af affaldsbekendtgørelsen:

”affald i

form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf”. Af

hensyn til

læsevenligheden vil nærværende vejledning fremover også bruge betegnelsen

”papir og pap”. Det er således underforstået, at der er tale om

papir- og

papaffald.

3)

Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse: ”Returpapirstatistik

1998”

4)

Notat om papir og pap forsyning og indsamling, ;Miljøstyrelsen, 17. juni 1998

5)

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2000:”Affaldsstastistik 1998”

6)

Miljøprojekt nr. 441, 1998: ”Barrierer for genanvendelse af

forbrændingsegnet

erhvervsaffald”, Miljøstyrelsen

7)

Arbejdsrapport om brugerundersøgelse vedrørende erhvervsaffald for udvalgte

brancher, FASAN, efteråret 1999

8)

Evalueringsrapport vedr. ”Kampagne for genanvendelse af plastfolie,

papir og

pap fra erhverv”. Gennemført oktober 1998 – marts 2000, I/S

Vestforbrænding.

9)

Bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige

virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab

10)

Miljøprojekt nr. 441m 1998: ”Barrierer for genanvendelse af

forbrændingsegnet

affald”

11)

Evalueringsrapport vedr. ”Kampagne for genanvendelse af plastfolie,

papir og

pap fra erhverv”. Gennemført oktober 1998 – marts 2000, I/S

Vestforbrænding.

12)

Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private

husstande

er beskrevet i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997:

”Genanvendelse af dagrenovation – miljømæssig og økonomisk

vurdering”

13)

Arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995:

”Miljøøkonomi

for papir- og papkredsløb”

14)

Lov om arbejdsmiljø nr. 68, 1975

15)

F.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, nr. 867, 1994

Lignende dokumenter