Vejledning nr. 3, 2002 om indsamling af papir og pap til genanvendelse fra virksomheder (Et arbejdsredskab til kommunerne til at planlægge, justere og effektivisere anvisnings- og indsamlingsordninger for papir- og papaffald fra virksomheder samt offentlige og private institutioner)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning nr. 3, 2002 om indsamling af papir og pap til
genanvendelse fra virksomheder
(Et arbejdsredskab til kommunerne til at planlægge,
justere og effektivisere anvisnings- og indsamlingsordninger for papir- og
papaffald fra virksomheder samt offentlige og private institutioner)
Kathe Tønning
Teknologisk Institut
Indhold
FORORD
1
INDLEDNING
1.1
FORMÅL MED VEJLEDNINGEN
1.2
FØLGEGRUPPEN
2
GENNEMGANG AF GÆLDENDE REGLER
2.1
ANVISNINGSORDNING FOR
PAPIR- OG PAPAFFALD
2.1.1
Hvem er omfattet af anvisningsordningen
2.1.2
Undtaget fra anvisning til genanvendelse
2.2
INDSAMLINGSORDNING FOR
PAPIR- OG PAPAFFALD
2.2.1
Hvem er omfattet af indsamlingsordningen
2.2.2
Læs alt
Fritagelse for indsamlingsordningen
2.3
FÆLLES REGLER FOR
ANVISNINGS- OG INDSAMLINGSORDNINGER FOR PAPIR- OG PAPAFFALD
2.3.1
Regulativer
2.3.2
Tilsynspligt
2.3.3
Virksomhedernes oplysningspligt
2.3.4
Klageret og straf
2.4
TRANSPORTEMBALLAGEAFTALEN
3
MÆNGDER
3.1
MÆNGDER PÅ LANDSPLAN
3.2
MÆNGDER FOR DE ENKELTE
VIRKSOMHEDER
4
KVALITETER OG AFSÆTNING
4.1
KVALITETER
4.2
AFSÆTNING
5
VIRKSOMHEDSTYPER OG INSTITUTIONER
5.1
HVOR ER DER MEST PAPIR- OG
PAPAFFALD AT HENTE?
5.2
HVOR ER DER ETABLERET
ANVISNINGS- ELLER INDSAMLINGSORDNINGER FOR PAPIR- OG PAPAFFALD?
6
KOMMUNERNES TILSYN, KONTROL OG VEJLEDNING
6.1
MANGLENDE FOKUS PÅ
AFFALDSSORTERING I VIRKSOMHEDERNE
6.2
SAMARBEJDE MELLEM
KOMMUNER/AFFALDSSELSKABER OG VIRKSOMHEDER
7
OPSAMLINGSSYSTEMER
7.1
TEKNIK - FÆLLES FOR
ANVISNINGS- OG INDSAMLINGSORDNINGER
7.1.1
Typer af opsamlingssystemer
7.1.2
Opsamlingsmateriel
7.1.3
Indsamlingsmateriel
7.1.4
Sortering
7.2
ORGANISERING
7.2.1
Organisering af opsamlingssystemet
7.2.2
Aftaler/kontrakter
7.2.3
Registrerede transportører
8
ØGET GENANVENDELSE OG AFFALDSFOREBYGGELSE
8.1
MULIGHEDER FOR AT ØGE
GENANVENDELSEN AF PAPIR- OG PAPAFFALD
8.1.1
Målrettet indsats for øget genanvendelse
8.2
MULIGHEDER FOR AT NEDSÆTTE
FORBRUGET AF PAPIR OG PAP
8.2.1
Hvorfor nedbringe forbruget af papir og pap?
8.2.2
LCA og Grønne regnskaber
8.2.3
Nedbringelse af papirforbruget på kontorer
8.2.4
Emballageforebyggelse (pap, karton, bølgepap)
8.2.5
Grønne indkøb
9
MILJØ OG ØKONOMI
9.1
MILJØFORHOLD VED
INDSAMLING OG GENANVENDELSE AF PAPIR- OG PAPAFFALD
9.1.1
Miljøforhold ved genanvendelse af blandet papiraffald
9.1.2
Miljøforhold ved genanvendelse af bølgepap
9.1.3
Miljøforhold ved indsamling og transport
9.1.4
Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af blandet papiraffald og
bølgepap
2
9.1.5
Baggrund for miljøtal ved indsamling og transport
9.2
ØKONOMI
9.2.1
Samfundsøkonomi
9.2.2
Virksomhedsøkonomi
9.2.3
Baggrund for den samfunds- og virksomhedsøkonomiske vurdering
10
ARBEJDSMILJØ
11
INFORMATION
11.1
FRA KOMMUNEN TIL
VIRKSOMHEDERNE
11.1.1
Hvilke informationer er vigtige for virksomhederne?
11.1.2
Medier
11.1.3
Ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter
11.2
FRA VIRKSOMHED TIL
MEDARBEJDERE
12
LITTERATUR
BILAG 1
Forord
Den nationale Affaldsplan
1998-2004, Affald 21, indeholder de initiativer på affaldsområdet, der skal
iværksættes og gennemføres for at opnå en endnu bedre og mere effektiv
affaldshåndtering end den, vi kender i dag.
To af udfordringerne er:
-
At øge
genanvendelsen
-
at øge kvaliteten i
affaldsbehandlingen, herunder en bedre udnyttelse af affaldets ressourcer.
I Affald 21 er målsætningen
for år 2004, at 75% af papir- og papaffaldet fra virksomheder, offentlige og
private institutioner bliver indsamlet til genanvendelse.
Til sammenligning skønnes
indsamlingseffektiviteten i 1996 at have været ca. 63% fra virksomheder og
institutioner
1)
.
Bekendtgørelse om affald nr.
619 af 27. juni 2000 sikrer regelgrundlaget for kommunalbestyrelsernes
iværksættelse af ordninger, der skal sikre indsamling og genanvendelse af
papir- og papaffald fra virksomheder, offentlige og private institutioner.
Området er gebyrfinansieret.
Det er frivilligt at følge
vejledningens anbefalinger.
Med vejledningen ophæves
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1, 1985 "Indsamling af papir fra
offentlige institutioner".
Denne vejledning kan også
læses på Miljøstyrelsens hjemmeside
www.mst.dk.
1 Indledning
I 1984 vedtog Folketinget
den reviderede lov om genanvendelse og begrænsning af affald. Formålet med
loven var at begrænse forureningen og udnytte ressourcerne bedst muligt. Et
af
de områder, hvor dette umiddelbart kunne lade sig gøre, var papirområdet.
Bekendtgørelse nr. 882 af
11. december 1986 gav kommunalbestyrelserne mulighed for med henblik på
genanvendelse og begrænsning af affald at iværksætte indsamlinger af
genanvendelige materialer og produkter fra erhvervsvirksomheder. Endvidere
blev
det fastsat, at kommunalbestyrelserne per 1. januar 1990 skulle iværksætte
indsamlinger af papir, karton- og papmaterialer samt produkter heraf fra
handelsvirksomheder (engros- og detailhandelsvirksomheder).
Genanvendelsesloven
og bekendtgørelsen er nu ophævet.
Kommunalbestyrelserne har
siden ikrafttrædelsen af bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 været
forpligtet til at etablere en anvisningsordning for papir- og papaffald
2)
,
der omfatter alle virksomheder samt offentlige og private institutioner.
Forpligtigelsen
er videreført i bekendtgørelse om affald nr. 619 af 27. juni 2000.
1.1 Formål med vejledningen
Formålet med vejledningen
er, at give kommunerne et arbejdsredskab til at planlægge, justere og
effektivisere anvisningsordninger og indsamlingsordninger for papir og pap
fra
virksomheder samt offentlige og private institutioner.
Formålet med vejledningen er
også, at give kommunerne retningslinier for udsortering af papir og pap til
genanvendelse fra virksomheder samt private og offentlige institutioner. Ved
genanvendelse af papir og pap menes oparbejdning til produktion af nye papir-
eller papprodukter.
1.2 Følgegruppen
Denne vejledning er
udarbejdet af Teknologisk Institut og Miljøstyrelsen. Der har været
tilknyttet
en følgegruppe bestående af DanFiber A/S, averhoff & co a/s, Dansk
Transport og Logistik, Recodan Papirsortering A/S, Affaldsteknisk Samarbejde,
Reno-Sam og Kommunernes Landsforening.
2 Gennemgang af gældende regler
Det væsentligste regelsæt på
området er bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, som senest
ændret
ved bekendtgørelse nr. 648 af 29. juni 2001, herefter benævnt
affaldsbekendtgørelsen. Affaldsbekendtgørelsen fastslår bl.a. hvilke pligter
og
rettigheder henholdsvis kommunerne og virksomhederne har i forbindelse med
indsamling af papir og pap til genanvendelse.
Ifølge
affaldsbekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen ansvarlig for at der
iværksættes
ordninger med henblik på at sikre genanvendelse af papir og pap fra
virksomheder, offentlige og private institutioner. Ordningerne kan
organiseres
enten som anvisningsordninger eller som indsamlingsordninger. I det følgende
beskrives hovedelementerne af henholdsvis anvisnings- og indsamlingsordninger
samt ordningernes fælles bestemmelser. Der henvises i øvrigt til
Miljøstyrelsens generelle vejledning om bortskaffelse, planlægning og
registrering af affald, nr. 4/94.
2.1 Anvisningsordning for papir- og papaffald
Ifølge
affaldsbekendtgørelsen er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at anvise
genanvendeligt affald i form af papir og pap fra virksomheder, offentlige og
private institutioner til genanvendelse (§ 36, stk. 1).
Anvisningsordningen skal
tilrettelægges med det sigte, at væsentlige dele af det genanvendelige affald
udnyttes til genanvendelse (§ 36, stk. 7).
Forskrifterne om
anvisningsordningens omfang og tilrettelæggelse skal kommunalbestyrelsen
fastsætte i et eller flere regulativer (§ 21, stk. 1). Kommunalbestyrelsen
skal
i sit regulativ anvise det genanvendelige affald, i dette tilfælde papir og
pap, til en bestemt behandlingsform, som kan beskrives i regulativet.
Kommuner
kan endvidere godt i regulativer eller i bilag hertil anføre navngivne anlæg,
der
modtager papir- og papaffald. Affaldsproducenterne har imidlertid ikke pligt
til at benytte de angivne anlæg, men kan benytte alle anlæg der benytter den
foreskrevne behandlingsform.
Kommunalbestyrelsen kan
etablere aftaler med anlæg, der modtager affald til genanvendelse, som
forpligter anlæggene til at modtage det anviste affald (§ 38). Hvis
kommunalbestyrelsen ikke etablerer sådanne aftaler er kommunalbestyrelsen
forpligtet til at sikre, at der er aftagere til det genanvendelige affald,
hvis
en konkret affaldsproducent henvender sig.
Virksomheder, offentlige og
private institutioner er på tilsvarende vis forpligtiget til at benytte den
af
kommunalbestyrelsen anviste håndtering af papir og pap, herunder følge de
forskrifter som er angivet i kommunalbestyrelsens regulativ(er) for
håndtering
af papir og pap (§ 39, stk. 1).
Ved en anvisningsordning er
det virksomheden (affaldsproducenten), der er ansvarlig for, at affaldet
håndteres, opbevares, sorteres, transporteres, behandles efter regulativets
bestemmelser. Det er således virksomhedens pligt at sikre, at affaldet
sorteres
efter regulativets anvisninger, og at affaldet bliver transporteret til et
anlæg med den behandlingsform som er beskrevet i regulativet.
2.1.1 Hvem er omfattet af anvisningsordningen
Alle typer af virksomheder,
offentlige og private institutioner er omfattet af anvisningsordningen for
papir og pap, ligesom der i affaldsbekendtgørelsen ikke er sat nogen nedre
grænse for den papir- og papmængde, en given virksomhed genererer per
tidsenhed,
for at være omfattet af ordningen.
2.1.2 Undtaget fra anvisning til genanvendelse
Dokumenter fra virksomheder,
private og offentlige institutioner, der indeholder fortrolige oplysninger,
er
ikke omfattet af anvisningsordningen. Virksomheden, den offentlige eller
private institution afgør selv, hvornår affald i form af dokumenter
indeholder
fortrolige oplysninger og således ikke er omfattet af anvisningsordningen (§
39, stk. 2 og 3).
Selvom fortrolige papirer
ikke er omfattet af anvisningsreglerne, kan virksomheden, den offentlige
eller
private institution sagtens afsætte disse til genanvendelse alligevel - enten
ved først at lade papirerne makulere eller ved at aflevere de fortrolige
papirer direkte til genvindingsindustrien. Mange virksomheder, offentlige og
private institutioner benytter sig i dag af makulering, hvilket kan foretages
enten af virksomheden selv, af transportøren eller af modtageanlægget. I
sidstnævnte tilfælde indsamles og transporteres de fortrolige papirer i
aflåste
containere.
De virksomheder, offentlige
og private institutioner, som ikke ønsker at benytte sig af
genanvendelsesmulighederne, kan vælge at lade deres fortrolige dokumenter gå
til forbrænding. Dette kan dog ikke ske ved, at de fortrolige dokumenter
indsamles til forbrænding sammen med virksomhedens øvrige brændbare affald,
idet dette ikke sikrer en hemmeligholdelse af de fortrolige oplysninger
(hvilket er begrundelsen for ikke at aflevere materialet til genanvendelse).
Dokumenter med fortrolige oplysninger skal udsorteres og efterfølgende
forbrændes under specielt sikrede forhold. Kommunalbestyrelsen skal i henhold
til § 26 og § 28 fastsætte forskrifter om udsorteringen, forbrændingen mv. i
deres regulativer.
Nye regler for dokumenter
der indeholder fortrolige oplysninger er under overvejelse.
2.2 Indsamlingsordning for papir- og papaffald
Kommunalbestyrelsen kan i
stedet for en anvisningsordning vælge at iværksætte en indsamlingsordning for
papir og pap med henblik på genanvendelse (§ 43).
Forskrifterne om
indsamlingsordningens omfang og tilrettelæggelse skal kommunalbestyrelsen
fastsætte i et eller flere regulativer (§ 21, stk. 1). Kommunalbestyrelsen
kan
med egen transportør eller f.eks. ved kontraktaftaler med transportører og
modtageanlæg, sikre sig, at opsamlingsmateriel for papir og pap tømmes, og at
papir og pap transporteres og genanvendes i overensstemmelse med regulativets
bestemmelser. Opsamlingsmateriellet kan være opstillet enten hos de enkelte
virksomheder eller i et passende net, dvs. på pladser, der er tilgængelige
for
flere virksomheder.
Virksomheder, offentlige og
private institutioner er forpligtiget til at benytte den af
kommunalbestyrelsen
iværksatte ordning for papir og pap, herunder følge de forskrifter som er
angivet i kommunalbestyrelsens regulativ(er) for håndtering af papir og pap
(§
44, stk. 1). Undtagelsen hertil er dog affaldsbekendtgørelsens § 24, stk. 2 -
se afsnit 2.2.2. herom.
Ved en indsamlingsordning er
det kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at affaldet bliver indsamlet
og
behandlet efter regulativets bestemmelser. Det er således
kommunalbestyrelsen,
der har ansvaret for, at affaldet bliver afhentet hos virksomheden og bragt
til
det anlæg, kommunen har kontrakt med. Kommunalbestyrelsen er endvidere
ansvarlig for, at ordningerne til enhver tid er funktionsduelige.
Indsamlingsordninger
adskiller sig fra anvisningsordninger ved, at virksomhederne ikke kan gøres
ansvarlige, hvis papir og pap ikke håndteres korrekt. Det er dog
virksomhedens
(affaldsproducentens) ansvar, at de regulativfastsatte krav til sorteringen,
emballering mv. er overholdt.
2.2.1 Hvem er omfattet af indsamlingsordningen
Kommunerne kan vælge alene
at etablere en indsamlingsordning for udvalgte brancher eller geografiske
områder - f.eks. større sammenhængende industrikvarterer, strøggader eller
midtby.
I regulativet skal der
foretages en præcis afgrænsning af brugerkredsen, således at en virksomhed
klart kan se, om den er omfattet af ordningen, samt hvilke rettigheder og
pligter dette medfører.
2.2.2 Fritagelse for indsamlingsordningen
En kommunal ordning er
iværksat, når regulativet for indsamling af papir og pap træder i kraft, og
regulativet er bekendtgjort i lokale aviser, der har almindelig udbredelse i
kommunen, eller i øvrigt på den på stedet almindeligt anvendte måde (§ 34).
Når kommunalbestyrelsen har
iværksat en indsamlingsordning for papir og pap, er det forbudt at indsamle
papir og pap uden kommunalbestyrelsens bemyndigelse (miljøbeskyttelsesloven §
45, stk. 4).
Kommunalbestyrelsen er dog i
visse tilfælde forpligtiget til at fritage en virksomhed fra pligten til at
benytte den kommunale indsamlingsordning (§ 24, stk. 2). Virksomheden har et
retskrav på fritagelse fra indsamlingsordningen. Dette gælder såfremt:
-
Virksomheden
godtgør, at den senest samtidig med den kommunale indsamlingsordnings
iværksættelse, har indgået aftale om, at affaldstyper, der er omfattet af
indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse,
-
virksomheden er
etableret efter indsamlingsordningens iværksættelse og virksomheden ved
etableringen godtgør, at den har indgået aftale om, at affaldstyper, der er
omfattet af indsamlingsordningen, afleveres til anden side til genanvendelse,
-
papir- og papaffald
eksporteres til nyttiggørelse i udlandet, jf. Miljøstyrelsens brev af 15. maj
2001 til samtlige kommuner og affaldsselskaber om eksport af affald til
nyttiggørelse (Se Bilag 1).
Herudover gælder de samme
undtagelsesregler som beskrevet under anvisningsordning for papir- og
papaffald
- nemlig at benyttelsespligten ikke gælder dokumenter, der indeholder
fortrolige oplysninger.
2.3 Fælles regler for anvisnings- og
indsamlingsordninger for papir- og papaffald
2.3.1 Regulativer
Efter
miljøbeskyttelseslovens § 45 har kommunalbestyrelserne pligt til at udarbejde
regulativer for håndteringen af alt affald, herunder genanvendelige
materialer
og produkter. Affaldsbekendtgørelsen indeholder de nærmere bestemmelser om
udformningen
af regulativer for henholdsvis anvisnings- og indsamlingsordninger.
Regulativ for anvisningsordning:
I regulativer, der omhandler
anvisningsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om
ordningernes omfang og om affaldets håndtering (§ 26, stk. 1).
Endvidere kan
Kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler anvisningsordninger,
fastsætte
forskrifter om bl.a. anmeldelse, emballering, sortering af affald (§ 26, stk.
2).
Flere kommuner har i dag i
deres regulativer indføjet en bestemmelse om, at anvisningsordningen omfatter
affaldsproducenter, med mere end en angivet mængde papir og pap per måned.
Nogle kommuner har endvidere
en bestemmelse i regulativet om, at affaldsproducenter, der har mindre papir
og
pap end den angivne mængdegrænse, kan aflevere dette på genbrugsstationer mod
betaling.
Virksomhederne kan
bortskaffe deres papir og pap til ethvert anlæg, der opfylder de i
regulativet
fastsatte betingelser (§ 32). Såfremt et regulativ ikke indeholder nærmere
angivne betingelser om behandlingsform mv., vil virksomheden kunne afsætte
sit
papir og pap til de genanvendelsesformål mv., som virksomheden selv vælger.
Virksomheder er ikke
forpligtigede til at meddele kommunen hvilket behandlingsanlæg, de benytter,
forinden afleveringen af deres papir og pap, men de skal på anmodning fra
kommunen kunne dokumentere, at regulativets kriterier for genanvendelse er
opfyldt.
Regulativ for indsamlingsordning:
I regulativer, der omhandler
indsamlingsordninger, skal kommunalbestyrelsen fastsætte forskrifter om
ordningernes omfang (§ 22, stk. 1).
Endvidere kan
kommunalbestyrelsen i regulativer, der omhandler indsamlingsordninger,
fastsætte forskrifter om f.eks. beholdere, sortering og oplysninger om
affald.
(§ 22, stk. 2).
Regulativ - regler fælles for anvisnings- og
indsamlingsordninger:
Såfremt der er behov for
løbende eller fast tilbagevendende oplysninger om affaldet, eksempelvis om
hvor
papiret/pappet stammer fra, hvor store mængder der er tale om osv., kan der i
regulativerne indarbejdes regler herom (§§ 22 og 26). Oplysningerne vil altid
kunne fås af kommunalbestyrelserne ved henvendelse til affaldsproducenterne
og
affaldstransportørerne, men med regulativet kan kommunalbestyrelsen fastsætte
nærmere krav til form, indhold og indberetningstidspunkt.
Kommunalbestyrelsen skal i
regulativer, der omhandler anvisnings- og indsamlingsordninger for
genanvendeligt affald, herunder emballageaffald (papir og pap), fastsætte
forskrifter om, at anvisningen eller indsamlingen sker med henblik på
genanvendelse
(§§ 24 og 27).
I regulativer kan fastsættes
forskrifter om gebyrer for affaldshåndtering (§ 29). Såfremt manglende
sortering
medfører et særgebyr til f.eks. sortering på modtageanlægget, skal dette
fremgå
af regulativet eller takstbladet. For særgebyrer gælder de samme regler som
for
gebyrer i øvrigt, bl.a. at de skal være omkostningsægte.
I regulativer kan der
endvidere fastsættes forskrifter om en række krav til affaldstransportørerne
i
forbindelse med disses indsamling, håndtering og transport af papir og pap
til
genanvendelse (§ 31).
Det skal fremgå af
regulativet, hvornår en virksomhed, offentlige eller private institution har
krav på fritagelse fra benyttelsespligten (§§ 24 og 32).
2.3.2 Tilsynspligt
Kommunalbestyrelsen er
forpligtiget til at føre tilsyn med, at papir og pap håndteres i
overensstemmelse med lovgivningen og regulativets bestemmelser
(Miljøbeskyttelsesloven § 65).
2.3.3 Virksomhedernes oplysningspligt
Affaldsbekendtgørelsen
forpligter i en række tilfælde såvel affaldsproducerende som
affaldsbehandlende
virksomheder til at registrere og afgive oplysninger om affaldet.
Affaldsproducenter
Affaldsproducerende
virksomheder der er listevirksomheder m.v. (§18, stk. 1) er forpligtiget til
at
føre register over deres affaldsproduktion. Registeret skal føres efter
forskrifterne i Affaldsbekendtgørelsens bilag 13 og definitionerne i bilag 14
over fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald,
herunder
muligheder for yderligere sortering samt indhold af visse miljøbelastende
stoffer (§ 18, stk. 1).
Registeret skal første gang
føres for året 2001. Registerets oplysninger og dokumentation for disse
oplysninger
skal opbevares i 5 år (§ 18, stk. 1).
Oplysningerne skal efter
anmodning indberettes til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen (§
19, stk. 1)
Såfremt der i de kommunale
regulativer er fastsat forskrifter om oplysninger om affald (§ 22, stk. 2,
punkt 9 og § 26, stk. 2, punkt 11), skal affaldsproducenten registrere og
afgive disse oplysninger.
Virksomheder, offentlige og
private institutioner skal over for kommunalbestyrelsen godtgøre, at affaldet
er håndteret i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens anvisning (§ 39,
stk.
4).
Ved væsentlige ændringer i
affaldets mængde, sammensætning eller egenskaber skal virksomheden, den
private
eller offentlige institution straks underrette kommunalbestyrelsen herom (§
46).
Virksomheder, offentlige og
private institutioner skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive
alle
oplysninger vedrørende affaldshåndteringen, herunder oplysning om de af
virksomheden, den offentlige eller private institutions eventuelt anvendte
transportvirksomheder og affaldsbehandlere (§ 48).
Affaldsbehandlere
Virksomheder eller anlæg,
der modtager papir og pap med henblik på genanvendelse eller forbrænding af
fortrolige papirer, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller
Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger om modtaget affald, herunder hvilke
mængder der er modtaget fra hver enkelt virksomhed (§ 47, stk. 1).
Endvidere skal disse
virksomheder eller anlæg samt virksomheder, der forhandler eller videresælger
emballageaffald, efter anmodning fra Miljøstyrelsen afgive alle oplysninger
om
modtaget emballageaffald (§ 47, stk. 2).
Virksomheder, herunder
returpapirhandlere med sorteringskapacitet og returpapirforbrugende
fabrikker,
der erhvervsmæssigt oparbejder indsamlet og kildesorteret papir og pap, skal
føre register efter forskrifterne og definitionerne i affaldsbekendtgørelsens
bilag 8 (§ 16). Registeret skal bl.a. indeholde oplysninger om transportør,
fraktion, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og mængde. De
affaldsbehandlende virksomheder skal indberette deres oplysninger til
Miljøstyrelsen (ISAG) (§ 17).
Indberetningerne til ISAG,
der vedrører indsamlet papir, er desuden følgende:
-
Den geografiske kilde
oplyses, når indsamleren afleverer papir til genvindingsindustrien. Dvs.
oprindelseskommune skal angives,
-
fraktionen "papir
og pap" opdeles i:
-
Aviser og ugeblade
-
bølgepap
-
bedre kvaliteter
-
andet papir og pap.
2.3.4 Klageret og straf
Afgørelser efter
affaldsbekendtgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed
(§
63).
Der kan straffes med bøde i
en række tilfælde, som fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 64, f.eks. hvis:
-
Virksomheder, der
erhvervsmæssigt transporterer affald (transportører) produceret i kommunen,
undlader at lade sig registrere hos kommunalbestyrelsen efter
affaldsbekendtgørelsens § 12,
-
transportører ikke
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgiver oplysninger om transporterede
mængder i henhold til affaldsbekendtgørelsens § 13,
-
virksomheder undlader
at føre register efter § 18 i affaldsbekendtgørelsen,
-
virksomheder undlader
at indberette efter § 19 i affaldsbekendtgørelsen,
-
virksomheder undlader
at benytte de af kommunalbestyrelsen anviste håndteringsmuligheder efter §
35,
jf. § 39,
-
virksomheder undlader
at benytte de af kommunalbestyrelsen iværksatte indsamlingsordninger efter §
43.
2.4 Transportemballageaftalen
Ud over gældende regler i
affaldsbekendtgørelsen blev Transportemballageaftalen indgået den 16. august
1994 mellem Miljø- og Energiministeren og Dansk Industri, Plastindustrien og
Emballageindustrien. Der er nedsat en aftalegruppe, der tilvejebringer de
statistiske og praktiske forudsætninger for at realisere aftalens
målsætninger.
Målsætningen for indsamling
og genanvendelse af transportemballager af bølgepap og blandet papir og pap
er
80%, og dette er næsten opnået.
Forudsætningerne for
forsyningen af blandet papir og pap er væsentligt mindre end antaget ved
aftaleindgåelse, hvorfor der ikke er indsamlet de forventede mængder. For
bølgepap har der været den modsatte udvikling, således at der indsamles
større
mængder end forventet.
3 Mængder
3.1 Mængder på landsplan
Det samlede forbrug af papir
og pap i Danmark var i 1998 1.304.000 tons
3)
. Heraf 520.000 tons
hos private husstande
4)
og 780.000 tons
hos virksomheder.
Af disse 780.000 tons
skønnes de 700.000 tons at være egnet til genanvendelse. Af disse 700.000
tons
blev der i 1998 indsamlet 414.000 tons
5)
, svarende til knap 60%
(59%) af potentialet.
3.2 Mængder for de enkelte virksomheder
I dag findes der ikke
potentialer for papir og pap fordelt på virksomheder, virksomhedstyper eller
brancher. Dog skal affaldsproducerende virksomheder der er listevirksomheder
føre register over deres affaldsproduktion og på anmodning indberette
oplysningerne til kommunalbestyrelsen. Disse oplysninger kan indhentes.
Den mest præcise kortlægning
af papir- og papmængden hos kommunens virksomheder og institutioner opnås ved
besøg på den enkelte virksomhed/institution. Dette er imidlertid en meget
ressourcekrævende måde at kortlægge de potentielle indsamlingsmængder på,
ikke
mindst fordi det set ud fra et rationelt synspunkt vil være fornuftigt
samtidig
at benytte lejligheden til at kortlægge de øvrige affaldsmængder i
virksomhederne og institutionerne.
Det kan derfor anbefales, at
der i første omgang gennemføres en spørgeskemaundersøgelse enten hos alle
kommunens virksomheder eller hos de virksomheder, der skønnes relevante.
Hvis
spørgeskemaundersøgelsen kun foretages hos udvalgte virksomheder, kan det
anbefales at udvælge f.eks. handel, kontor og institutioner, hvor
genanvendelsen ikke er steget så kraftigt som forventet
6)
i de senere år.
Ligeledes er der hos en del fremstillingsvirksomheder ofte tale om, at der er
etableret en ordning for f.eks. pap fra produktionen, men ikke en indsamling
af
kontorpapir fra de administrative arbejdspladser.
En anden form for
afgrænsning af antallet af virksomheder, der inddrages i en
spørgeskemaundersøgelse, kan være kun at medtage virksomheder med f.eks. 5
ansatte og derover.
Oplysningerne om
mængder/potentialer, der fremkommer ved anvendelse af en
spørgeskemaundersøgelse, vil være præget af en vis usikkerhed. Det viste
diagram kan være til hjælp, når man skal forsøge at sikre sig, at man har de
samlede papir- og papstrømme med for den enkelte virksomhed.
Papir- og
papstrømme for den enkelte virksomhed’
4 Kvaliteter og afsætning
4.1 Kvaliteter
De fraktioner, der indsamles
fra virksomheder, private og offentlige institutioner, kan opdeles i følgende
4
kategorier:
-
Bedre kvaliteter
-
bølgepap
-
kontorpapir
-
blandet
papir/blandet karton.
Kategorien bedre kvaliteter
indsamles primært fra den grafiske industri, mens kategorien bølgepap
hovedsageligt indsamles fra engros- og detailhandel.
Kategorien kontorpapir
indsamles primært fra private og offentlige institutioner og fra større
virksomheder.
4.2 Afsætning
Alle typer papir og pap, der
optræder i en vis mængde og kvalitet, kan genanvendes, hvis fibrene ikke i
produktionsprocessen er forurenet i en sådan grad, f.eks. ved laminering, at
de
ikke kan renses.
Såfremt en kommune etablerer
en indsamlingsordning, skal kommunen sikre sig, at det indsamlede papir
bliver
sikret materialegenanvendt. Det skal så vidt muligt ske ved udbuddet af
ordningen for indsamling og genanvendelse af papir og pap.
Alle typer af
papirkvaliteter kan afsættes, men der kan være tale om, at returpapiret
nedklassificeres, hvis det ikke overholder de opstillede kvalitetskrav. Der
er
forskellige forhold afhængigt af papirkvaliteten, der kan medføre
nedklassificering af en vare.
Det må anbefales, at
virksomheder og institutioner kontakter modtageren af papiret/pappet (f.eks.
den lokale genvindingsindustri) for at få afklaret de specifikke
kvalitetskrav/sorteringskrav.
De kvaliteter, der typisk
indsamles fra virksomheder i dag, er:
-
Papir fra den grafiske
industri
-
pap (bølgepap)
-
kontorpapir
(henholdsvis fortrolige papirer og ikke-fortrolige papirer)
-
blandet karton
(primært fra den grafiske industri).
Kontorpapir kan opdeles i
følgende 3 fraktioner:
-
Fortrolige papirer
-
pap og andre brune
fibre som f.eks. brune kuverter
-
øvrigt papir f.eks.
fotokopier, kuverter, aviser og edb-lister (endeløse baner).
For de fleste kontorer vil
det ikke kunne betale sig at udsortere edb-lister som en selvstændig
fraktion.
Edb-lister forekommer hos de fleste virksomheder i begrænset omfang.
For nogle virksomheder vil
det være tilstrækkeligt at opsamle det frasorterede papir og pap i en enkelt
fraktion. Dette gælder virksomheder (typisk butikker), hvor der hovedsageligt
forekommer en enkelt kvalitet (typisk pap).
5 Virksomhedstyper og institutioner
5.1 Hvor er der mest papir- og papaffald at hente?
Det er ikke muligt at angive
præcise sammenhænge mellem virksomhedstypen og mængden af pap- og papaffald.
På
baggrund af eksisterende erfaringer kan der dog peges på nogle overordnede
tendenser.
Generelt gælder, at jo
større omsætning målt i varegennemstrømning og/eller kroner, jo mere
transportemballage forefindes. Hovedreglen er, at jo flere varer en
virksomhed håndterer,
jo mere emballageaffald produceres. Store grossistvirksomheder,
vareimportører
eller centrale lagre, hvor varer pakkes om, er derfor særligt interessante i
forhold til papmængder. Et andet eksempel kan være en
fremstillingsvirksomhed,
der anvender store mængder halvfabrikata i produktionen.
Det gælder således for både
butikker, engroslagre, fremstillingsvirksomheder og andet, at jo større
virksomhed, særligt med hensyn til varer, der leveres til virksomheden, jo
større sandsynlighed for, at der forekommer store mængder papaffald.
Tidligere erfaringer viser,
at der skønsmæssigt forekommer 1 tons papaffald per 1 million kr. i
omsætning,
dog ikke fra handelsvirksomheder, hvor mængden er mindre. Dette kan dog have
ændret sig i dag med ændrede distributionsformer.
Koncentration af
virksomheder på et begrænset areal udgør et område, hvor der kan være tale om
et stort samlet papir- og pappotentiale, selvom den enkelte virksomhed ikke
nødvendigvis bidrager med særligt store mængder. Dette kan f.eks. være
tilfældet
ved butikscentre, storcentre, erhvervsparker, indkøbsgader, kontorhuse,
kontorfællesskaber etc.
Administrative
arbejdspladser/kontorarbejdspladser producerer papiraffald. Her er både tale
om
egentlige administrative arbejdspladser, som f.eks. offentlige og private
kontorer, og om administrationen hos f.eks. fremstillingsvirksomheder.
Antallet af store
administrative arbejdspladser er højere i den østlige del af landet end i den
vestlige del. Dette skyldes, at statslige administrationer og mange større
virksomheders hovedsæder i overvejende grad er placeret i Østdanmark.
5.2 Hvor er der etableret anvisnings- eller
indsamlingsordninger for papir- og papaffald?
For kontorvirksomheder peger
et meget groft skøn på, at ca. 50% af disse virksomheder har en ordning for
papir, og ligeledes at 50% har en ordning for pap
7)
.
For handelsvirksomheder
skønnes, at ca. 50% har en ordning for papir og ca. 80% for pap.
7)
For bygge- og
anlægsvirksomheder skønnes, at ca. 30% har en ordning for papir og ligeledes
30% for pap
7)
.
Selvom en kommune via sit
erhvervsaffaldsregulativ har indført en anvisnings- eller indsamlingsordning
for papir og pap, har det ofte vist sig, at virksomheder omfattet af
regulativet ikke har etableret ordninger. Årsagen til dette vil meget ofte
være, at virksomhederne ikke er opmærksomme på den regulativfastsatte ordning
eller at der mangler tilsyn fra de kommunale myndigheder.
F.eks. viser en undersøgelse
8)
,
at knap 50% af de virksomheder, der ifølge det aktuelle
erhvervsaffaldsregulativ
skulle være omfattet af en anvisnings- eller indsamlingsordning for papir,
reelt ikke er tilsluttet en sådan. Ligeledes viser undersøgelsen, at godt 25%
af de virksomheder, der skal have en ordning for pap, ikke har en sådan.
Det er nærliggende at
antage, at virksomheder med større mængder papir og pap har etableret
ordninger, men ovennævnte undersøgelse har vist, at ca. 40% af virksomheder
med
over 100 kg papir per måned og knap 20% af virksomheder med over 100 kg pap
per
måned ikke har etableret en ordning. Formodningen om at virksomheder med
større
affaldsmængder generelt har styr på deres affaldshåndtering er ikke
nødvendigvis rigtig.
6 Kommunernes tilsyn, kontrol og vejledning
6.1 Manglende fokus på affaldssortering i
virksomhederne
Mange virksomheder og
institutioner har ikke fokus på affaldsbortskaffelse, ligesom en del
virksomheder (ofte mindre virksomheder) ikke har en person, der er ansvarlig
for virksomhedens håndtering af affald.
Årsagerne hertil kan være
mange, og den manglende opmærksomhed på affald kan bl.a. skyldes, at der ikke
fokuseres på affald ved generelle miljøtiltag. F.eks. omfatter kravene i
bekendtgørelsen om grønne regnskaber
9)
ikke opgørelser
over de samlede affaldsmængder og bortskaffelsesmetoder, så længe affaldet
ikke
indeholder forurenende stoffer. Det vil sige, at virksomhederne ikke behøver
at
redegøre for de affaldsmængder, der leveres til genanvendelse i grønne
regenskaber.
Der er forslag til nye regler om grønne regenskaber, og dette vil kunne
betyde
at regnskaberne skal suppleres med flere oplysninger om virksomhedens
affaldshåndtering.
Håndteringen af ikke farligt
erhvervsaffald drøftes måske ikke tilstrækkeligt ved de kommunale
miljøtilsyn.
6.2 Samarbejde mellem kommuner/affaldsselskaber og
virksomheder
Mange virksomheder,
offentlige og private institutioner kender ikke kommunens krav til
genanvendelse af papir og pap. Der er derfor behov for en konkret og
målrettet
information fra kommunens side.
Effekten af udsendt
informationsmateriale forbedres, hvis informationen kræver en reaktion fra
virksomheden; eksempelvis besvarelse og returnering af et spørgeskema.
Et opsøgende arbejde over
for virksomhederne og institutionerne kan f.eks. baseres på krav til
virksomhederne om at anmelde affaldsproduktion, bortskaffelsesmetode og evt.
transportør til kommunen. Kommunen eller affaldsselskabet får på denne måde
et
godt overblik over virksomhedernes og institutionernes affaldsproduktion og
over, hvilke transportører der opererer og samtidig tvinges virksomhederne og
institutionerne til at forholde sig til affaldsmængderne.
Telefonisk kontakt og besøg
på virksomheden fremmer virksomhedens opfattelse af en aktiv kommune, der
prioriterer håndhævelse af egne regler højt.
Det er således
hensigtsmæssigt, at der afsættes ressourcer til samarbejdet mellem
kommune/affaldsselskab og virksomhed. Mange steder fungerer
erhvervsaffaldskonsulenten både som én, virksomhederne kan ringe til med
henblik på at få vejledning i affaldsspørgsmål (f.eks. sortering og
afsætning),
og som én der på mere opsøgende vis tager fat i virksomhederne for at
forbedre
deres affaldshåndtering. Kontakten til virksomhederne kan både have karakter
af
en telefonisk, skriftlig eller personlig henvendelse eller i form af en
kampagne. Hidtidige erfaringer viser, at erhvervsaffaldskonsulenter er et
godt
middel til at styrke samarbejdet mellem kommuner/affaldsselskaber og
virksomheder.
7 Opsamlingssystemer
7.1 Teknik - fælles for anvisnings- og
indsamlingsordninger
7.1.1 Typer af opsamlingssystemer
Der praktiseres i dag
forskellige former for indsamling af papir og pap til genanvendelse.
Indsamlingen kan enten ske ved at en transportør afhenter papir- og
papaffaldet
fra affaldsproducenten, eller ved at affaldsproducenten selv afleverer sit
papir og pap til genanvendelse. Indsamlingen af papir og pap kan for
affaldsproducenten foregå på én af følgende fire måder:
-
Ruteindsamling - hvor
papir og pap afhentes med faste tidsintervaller,
-
rekvireret indsamling
- hvor papir og pap afhentes ved at virksomheden kontakter transportøren, når
der er behov for det,
-
egen aflevering
direkte til behandlingsanlæg/oparbejdningsanlæg,
-
egen aflevering på
genbrugsstation.
Ved
ruteindsamling
er der typisk tale om, at virksomhederne opsamler
papir og pap i mini-, midi- og vipcontainere eller trådbure, som tømmes på
stedet med komprimatorvogn i rutekørsel. Der kan dog også være tale om, at
opsamlingsmateriellet medtages på en vogn med baglæsser eller kran, og tom
beholder eller minicontainer afleveres. Denne type indsamling kan f.eks.
praktiseres hos butikker i strøggader med meget begrænset opbevaringsareal.
Indsamlingsintervallet er typisk meget kort sådanne steder. Ruteindsamling
kan
foretages af såvel offentlige som private virksomheder.
Ved
rekvireret indsamling
er der tale om, at virksomheden kontakter
transportøren, når der er behov for tømning af opsamlingsmateriellet. Er der
tale om opsamlingsmateriel i form af større containere, køres
opsamlingsmateriellet direkte til et oparbejdningsanlæg, hvor materiellet
tømmes. Rekvireret indsamling kan ligeledes foretages af såvel offentlige som
private virksomheder.
Transporterer virksomheden selv
papir og pap, vil der oftest være
tale om, at virksomheden afleverer materialet hos den eller de af kommunen
anviste behandlingsanlæg.
I flere kommuner kan mindre
virksomheder aflevere papir og pap på kommunens genbrugsstation. Nogle
kommuner
og affaldsselskaber har etableret genbrugsstationer, som kun må benyttes af
virksomheder, som mod betaling kan aflevere genanvendelige materialer.
7.1.2 Opsamlingsmateriel
Større virksomheder med
store mængder papir og pap råder ofte over internt opsamlingsmateriel i form
af
200-800 liters beholdere og containere på hjul placeret rundt omkring i
produktion og administration. Disse beholdere eller containere tømmes efter
behov
over i større typer af opsamlingsmateriel.
Virksomheder, der har større
mængder papir, kan anvende vipcontainere, der typisk har en størrelse på fra
4
m
3
til 16 m
3
eller frontlæsserkasser i størrelser fra 4 m
3
til 8 m
3
. Begge typer materiel kan tømmes på stedet. For
virksomheder med store mængder papir og pap kan der også være tale om at
anvende maxicontainere på op til ca. 30 m
3
.
Mindre virksomheder eller
virksomheder med mindre mængder papir og pap anvender typisk beholdere på
hjul
som opsamlingsmateriel. Der er her typisk tale om 2-hjulede beholdere på ca.
240 eller 360 liter og om 4-hjulede beholdere (minicontainere) på ca. 400,
600
eller 800 liter.
Virksomheder, der har
opstillet beholdere forskellige steder i virksomheden med henblik på tømning
i
større opsamlingsmateriel, kan benytte sig af mindre beholdere f.eks. til
opsamling af kontorpapir eller bure til papir og pap fra produktionen.
Til opsamling af papiraffald
på de enkelte kontorer findes et bredt sortiment af papkasser og plastkasser.
Endvidere findes systemer med en papirkurvelignende beholder (anvendes til
papir) med en indsat eller påhæftet mindre beholder til andet affald.
Opsamlingsmateriellet på de
enkelte kontorer tømmes af kontorpersonalet eller rengøringspersonalet over i
beholdere eller containere, der kan være placeret på gange eller i særskilte
rum.
Med henblik på at begrænse
omkostningerne til transport råder mange virksomheder og genbrugsstationer
over
stationære komprimatorer med tilkoblede pressecontainere eller
komprimatorcontainere. Presseanlæggene gør det muligt at øge papirets og
pappets rumvægt betydeligt.
Andre virksomheder (f.eks.
supermarkeder) kan have en mindre ballepresse. De såkaldte
"varehusballer" vejer mellem 60 og 150 kg.
7.1.3 Indsamlingsmateriel
Ruteindsamlingerne foretages
typisk med komprimatorvogn eller ladvogn med læssebagsmæk.
Tømning med frontlæsser er
væsentligt hurtigere end tømning af minicontainere og vipcontainere, fordi
chaufføren kan blive i førerhuset under hele tømningen. Nogle modtageanlæg
for
papir og pap forudsætter imidlertid, at chaufføren har vurderet, om
materialet
opfylder det pågældende anlægs modtagekrav, og kræver derfor, at der på
frontlæssere skal være monteret videoovervågning, så chaufføren kan
kontrollere, hvad der er i frontlæsserkassen under tømning.
Maxicontainere og
komprimatorcontainere tømmes med ophalervogn. Som for frontlæssere gælder
det,
at chaufføren skal vurdere, om læsset kan tilføres det aktuelle modtageanlæg.
Mange maxicontainere er i dag forsynet med lås for at forebygge misbrug og
fejlsorteringer,
hvilket umuliggør inspektion.
7.1.4 Sortering
Omfanget af den sortering,
der finder sted hos modtageanlægget, afhænger dels af renheden af den
indkomne
papir-/papfraktion, dels af det enkelte anlægs fysiske muligheder for at
foretage sortering.
Virksomheder med en ensartet
papirfraktion (f.eks. detailhandel med en papirfraktion, der overvejende
består
af bølgepap, eller kontorer/administrative enheder med overvejende
kontorpapir), større virksomheder eller virksomheder med meget papiraffald,
har
mulighed for at sortere papiret, således at der hos modtageanlægget kun er
behov for en visuel inspektion og en begrænset eller ingen sortering.
Mindre virksomheder (f.eks.
små detailhandlere eller selvstændige med ingen eller få ansatte) eller
virksomheder med en mindre, men blandet papirfraktion kan have vanskeligere
ved
at foretage en sortering af papir og pap i flere fraktioner.
Papir og pap bør som
hovedregel opsamles hver for sig i virksomheden for at undgå en efterfølgende
sortering og den hertil knyttede omkostning her ved. Om en sådan sortering er
mulig eller nødvendig i den enkelte virksomhed afhænger af mængden af papir
og
pap til genanvendelse, der fremstilles i virksomheden. I nogle tilfælde vil
den
aktuelle sammensætning af papir og pap til genanvendelse i en virksomhed være
sammenfaldende med kvalitetskravene til f.eks. bølgepap, mens der i andre
tilfælde vil være tale om, at papir- og papfraktionen kan afsættes som den
lavere kvalitet blandet papir.
Den enkelte virksomhed bør
kontakte det aktuelle modtageanlæg for at få klarlagt, om yderligere opdeling
af papir- og papaffaldet i virksomheden er økonomisk fordelagtigt.
7.2 Organisering
7.2.1 Organisering af opsamlingssystemet
Når en virksomhed udfører
kildesortering af papir og pap, kan virksomheden ofte ifølge regulativet frit
vælge, hvilken af de førnævnte opsamlingssystemer, den ønsker.
Har virksomheden mindre
mængder af papir og pap, eksempelvis under 100 kg om måneden, og er
pladsforholdene begrænsede, vil det være mest praktisk at indgå i en
ruteindsamling eller selv køre papir og pap til en genbrugsstation, såfremt
dette er en mulighed.
Har virksomheden større
mængder af papir og pap f.eks. 100-500 kg om måneden og fordeler mængden af
papir og pap sig ikke nogenlunde jævnt over året, kan det måske være en
fordel
at anvende rekvireret indsamling.
Har virksomheden store
mængder f.eks. over 500 kg per måned, og har virksomheden i forvejen egnet
transportmateriel, kan det måske være en fordel selv at transportere papir og
pap til modtageanlægget.
7.2.2 Aftaler/kontrakter
Hvis virksomheden vælger
ruteindsamling eller rekvireret indsamling, skal/bør virksomheden indgå
aftale
med modtageanlægget/transportøren om udstyr til opsamling, tømningsfrekvens,
tømningspris, kontraktens løbetid og opsigelse.
Det er vigtigt at finde frem
til den rigtige størrelse af opsamlingsudstyret kombineret med
tømningsfrekvensen, således at der ikke foretages unødige tømninger.
Tømningsprisen kan være en
fast pris på tømning eller en kombination af en tømningspris og mængden af
papir og pap.
Opsigelse af en
aftale/kontrakt med en indsamler bør i almindelighed kunne ske med 1 måneds
varsel og bør ikke overstige 3 måneder. Hvis indsamleren imidlertid har
foretaget investeringer i virksomheden i form af specielt udstyr (eksempelvis
i
form af pressere), kan der være tale om betydeligt længere opsigelsesvarsel.
Ved indgåelse af
aftale/kontrakt med en indsamler/transportør skal virksomheden være opmærksom
på, at der i indtægter fra eller udgifter til indsamler/transportør indgår
følgende:
-
Værdien af det
indsamlede papir og pap
-
evt. leje af
opsamlingsmateriel
-
en afhentningspris
(tømningspris)
-
en behandlingspris
(evt. sortering, opbalning og transport til oparbejdningsanlæg).
Når en virksomhed skal indgå
aftale/kontrakt vedrørende indsamling af papir og pap til genanvendelse, bør
virksomheden altid huske at indhente tilbud fra flere indsamlere.
7.2.3 Registrerede transportører
Ifølge
affaldsbekendtgørelsen skal en virksomhed lade sig registrere hos
kommunalbestyrelsen, hvis den erhvervsmæssigt indsamler og transporterer
papir
og pap produceret i kommunen (§ 12).
Affaldstransportøren skal
efter anmodning fra kommunalbestyrelsen afgive oplysninger om transporterede
mængder af affald, affaldsfraktioner og -typer (herunder papir og pap),
affaldsproducenter og afleveringssted (§ 31).
8 Øget genanvendelse og affaldsforebyggelse
I dette kapitel gives der
konkrete eksempler på, hvad der kan gøres for at opnå en større indsamling og
genanvendelse af papir og pap fra virksomheder, private og offentlige
institutioner. For mange virksomheders vedkommende er det imidlertid ikke kun
papir og pap, der skal frasorteres til genanvendelse, men også en række andre
genanvendelige fraktioner. Dette opleves af mange virksomheder (specielt de
mindre) som besværligt, ressourcekrævende og pladskrævende. Disse
virksomheder
kan således have brug for hjælp til at forebygge og minimere deres
affaldsgenerering. Kapitlet indeholder derfor også et afsnit om, hvilke
muligheder der er for at nedbringe virksomhedernes forbrug af papir og pap.
8.1 Muligheder for at øge genanvendelsen af papir-
og papaffald
Alle typer papir og pap, der
optræder i en vis koncentration, kan i princippet genanvendes, såfremt
fibrene
ikke i produktionsprocessen er forurenet i en sådan grad, at de ikke kan
renses
for f.eks. paraffin, fedt, laminering eller kachering.
En øget indsamling af papir
og pap til genanvendelse kan sikres ved:
-
Valg af genanvendelige
materialer
Det er i flere
tilfælde muligt for virksomhederne at vælge genanvendelige produkter i stedet
for produkter, der skal bortskaffes som brændbart materiale. Der kan f.eks.
anvendes skilleark af papir frem for plast og papir-/kartonomslag frem for
plastomslag.
-
Information og
kampagner
Information til
virksomheder og institutioner om deres forpligtigelser og muligheder i
forhold
til indsamling af papir og pap til genanvendelse.
-
Tilsyn
Tilsyn fra
kommunernes side og hermed håndhævelse af egne regler vil kunne øge
virksomhedernes og institutionernes frasortering af papir og pap til
genanvendelse.
Genanvendeligheden af papir
og pap indsamlet til genanvendelse kan øges ved at sikre:
-
Korrekt sortering
For at øge
genanvendeligheden af papir og pap er det vigtigt, at virksomhederne og
institutionerne foretager en korrekt sortering. Dvs. at der ikke forekommer
urenheder i papiret. For papir fra kontorer kan der være tale om urenheder i
form af f.eks. plastkrus, organisk affald, ringbind, plastomslag, skilleark
af
plast etc. For papir og pap fra produktionen kan der f.eks. være tale om
klude,
rester fra produktionen etc. Information til virksomhederne om vigtigheden af
dette forhold kan anvendes i bestræbelserne på at sikre en korrekt sortering.
-
Papir og pap til
genanvendelse skal være tørt og rent.
8.1.1 Målrettet indsats for øget genanvendelse
Vil en kommune foretage en
målrettet indsats med henblik på at øge mængderne af papir og pap til
genanvendelse, kan en sådan indsats f.eks. indeholde følgende elementer:
-
Udvælgelse af
virksomheder
Kommunerne kan
udvælge virksomheder inden for specifikke områder (f.eks. handel, kontor
eller
institutioner
10)
) og her foretage en målrettet
indsats med henblik på at sikre, at virksomhederne foretager den
regulativfastsatte
frasortering af papir og pap til genanvendelse.
-
Spørgeskema
Kommunen kan vælge at
gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med det formål at kortlægge papir- og
papmængder. Spørgeskemaet kan enten udsendes til samtlige virksomheder i
kommunen eller til de virksomheder/brancher, kommunen skønner er relevante.
Udsendelse af spørgeskemaer kan kombineres med information om anvisnings-
eller
indsamlingsordninger for papir og pap.
-
Information
Aktuelle virksomheder
orienteres om den konkrete udformning af ordninger for papir og pap i den
pågældende kommune.
-
Erhvervsaffaldskonsulenter
Direkte henvendelse
fra f.eks. kommunens eller affaldsselskabets erhvervsaffaldskonsulenter kan
finde sted hos relevante virksomheder. Her kan f.eks. være tale om
virksomheder, der antages at have særligt store papir- og papmængder eller
ensartede papirfraktioner.
-
Tilsyn
Kommunen kan ved
tilsyn sikre, at de regulativfastsatte regler håndhæves.
En
spørgeskemaundersøgelse gennemført af I/S Vestforbrænding
11)
i 16 kommuner viste, at 40% af virksomhederne
med over 100 kg papir per måned og 20% af virksomhederne med over 100 kg pap
per måned ikke havde en ordning (det kommunale affaldsregulativ foreskriver
en
ordning ved mængder over 50 kg per måned). I sådanne situationer vil en
målrettet indsats over for virksomheder, hvor det forventes, at der er store
papir- og papmængder, resultere i øgede indsamlinger af papir og pap til
genanvendelse.
-
Modtagekontrol
Kommunerne kan
pålægge forbrændingsanlæggene at gennemføre kontrol af fejlsorteringer i form
af papir og pap. Et sådant samarbejde mellem forbrændingsanlæg og kommune kan
f.eks. resultere i at det aftales, at læs med større mængder papir og pap i
gentagelsestilfælde afvises.
-
Dialog med
transportører/kommunen
En målrettet dialog
med udvalgte transportører kan være med til at sikre, at øgede mængder papir
og
pap indsamles til genanvendelse. Spørgeskemaundersøgelsen gennemført af I/S
Vestforbrænding viste, at 6 transportører dækkede 60% af markedet for
indsamling af de produkter, som undersøgelsen omfattede (1.765 virksomheder
inden for fremstillingsvirksomhed, handel og reparationsvirksomhed samt
sundheds- og velfærdsinstitutioner).
Et samarbejde mellem
kommune og indsamlere/transportører/genvindingsindustri kan bl.a. bestå i, at
kommunen indkalder til et årligt møde, hvor der orienteres om kommunens mål,
planer, regler og problemer, samt hvilke fraktioner der skal indsamles i
kommunen.
8.2 Muligheder for at nedsætte forbruget af papir og
pap
8.2.1 Hvorfor nedbringe forbruget af papir og pap?
Ved nedbringelse af
forbruget af papir og pap mindskes affaldsmængderne.
Den væsentligste
miljøbelastning ved papir- og papproduktion er energiforbruget i forbindelse
med råvare- og fremstillingsfasen. Her bidrages til drivhuseffekt og
forsuring,
der kan forurene vandmiljøet. Der er miljømæssigt set god grund til som
virksomhed
at minimere sit papir- og papforbrug.
Valg af papir af
genbrugsfibre nedbringer energiforbruget fra produktionen af papir til det
halve, vandforbrug til en femtedel og spildevandsbelastningen til en
sekstendedel.
Erhvervsaffaldskonsulenter i
kommuner og affaldsselskaber er her et relevant redskab til at vejlede
virksomhederne. Det er dog i dag frivilligt for kommunerne om, hvor meget de
vil beskæftige sig med affaldsforebyggelse, idet affaldsforebyggelse ikke er
omfattet
af affaldsreglerne.
8.2.2 LCA og Grønne regnskaber
Affaldsforebyggende tiltag
er ofte oplagte som en del af de miljøforbedringsprojekter, som indføres på
virksomheder, der har miljøledelse. Når en virksomhed indfører miljøledelse,
kortlægges virksomhedens miljøforhold, og man identificerer de væsentligste
miljøpåvirkninger. I forbindelse med kortlægningen gennemgås in- og output på
virksomhedens forskellige arbejdsområder, og kilder til spild identificeres.
På
baggrund af dette opstiller man i en handlingsplan konkrete
miljøforbedringsprojekter,
og det beskrives, hvorledes miljøarbejdet skal udføres på hele virksomheden.
Herefter skal miljøarbejdet på virksomheden løbende evalueres og revideres.
Flere virksomheder, der
allerede har arbejdet med miljøstyring i flere år, er begyndt at se ud over
selve produktionsprocessen og i stedet fokusere på produktets
miljøbelastninger
"fra vugge til grav" ved hjælp af livscyklusanalyser (LCA).
Analysen
spænder fra udvindingen af råvarer over fremstilling, transport, forbrug og
genvinding til slutdeponeringen af affald fra produktion og forbrug. LCA som
udgangspunkt for nyt design eller forbedring af eksisterende er derfor yderst
relevant
i forhold til affaldsforebyggelse.
Hvis virksomheden har lavet
et grønt regnskab, kan det somme tider give et indtryk af, hvor større
affaldsmængder befinder sig.
8.2.3 Nedbringelse af papirforbruget på kontorer
Kontorarbejdspladser har
ofte et stort forbrug af papir, som ikke er blevet mindre med indførelsen af
edb og det "papirløse samfund".
For at finde ud af hvor
stort forbruget egentligt er på en kontorarbejdsplads, og hvor man bør spare,
er det en god idé at kortlægge papirforbruget. En sådan kortlægning kan evt.
indgå i udarbejdelsen af et grønt regnskab for hele kontoret.
Et forbrug over 50 kg
(svarende til ca. 10.000 stk. A4-papir) per årsværk et relativt højt forbrug
og
bør give anledning til at nedsætte forbruget, hvor det er muligt.
Det vil oftest dreje sig om
ændrede arbejdsgange:
- Brug e-mail alle de steder, hvor det kan lade sig gøre,
- send faxer direkte fra pc'en,
- interne blanketter (ugesedler, rejseafregninger osv.) kan gøres
elektroniske,
- brug begge sider af papiret ved kopiering og udskrift, hvor
dette kan lade sig gøre. Her skal man være opmærksom på at indkøbe den rette
papirkvalitet til det rette formål. Enkeltsidet kopiering og print kræver 80
g/m
2
. Kopiering på begge sider kræver 80-100 g/m
2
,
- brug papir (herunder kuverter mv.) der vejer mindre,
- brug printere med 2 papirbakker (lav vægt til kladde; højere
vægt til færdige dokumenter),
- nedkopier, hvor det er muligt,
- opgør det præcise behov, før der trykkes/kopieres,
- kopier først et prøveeksemplar,
- brug pc-programmernes "Stavekontrol"- og "Vis
Udskrift"-funktion, inden der printes.
8.2.4 Emballageforebyggelse (pap, karton, bølgepap)
På samme måde som for
papiret ved kontorarbejdspladser er det en god idé at udføre en kortlægning
på
virksomheden for at identificere, hvor stort emballageforbruget er, og hvor
meget affald der genereres. Herefter må det bedømmes, om forbruget er
nødvendigt, om det kan nedsættes ved nogle af arbejdsstederne, eller om der
nogle steder opstår et decideret spild.
Det kan være, at en sådan
opgørelse af forbrug og spild medfører, at virksomheden skal overveje
emballageforbedringer (både i selve produktemballagen og/eller i
transportemballagen) og produktforbedringer. Dette vil dog ofte kræve en form
for livscyklusanalyse i forbindelse med udviklingen af nye emballager eller
ændringer i produktet.
Forbedringer kan
være:
-
Bulkdistribution, dvs.
at distribuere en stor mængde vare i en simpel emballageenhed
-
salg af varer (typisk
dagligvarer) i løs vægt
-
øge produktmængden per
enhed (købe stort ind)
-
reduktion af
materialetykkelse
-
fjerne overflødige
emballager
-
begrænse
materialeforbruget gennem ny konstruktion af produktet
-
komprimering/koncentrering
af produktet
-
skifte til helt nye
emballage- og materialetyper.
Emballageforbedringsprojekter
kan f.eks. være ændrede konstruktioner af pap- og kartonkasser, fjernelse af
kartonomslag på sampakninger, bedre tilpasning af emballageløsninger til
transportpaller og butikshylder, ændring af engangsemballage til
returemballage.
Produkterne skal dog ses i deres fulde livscyklus. Det kan være nødvendigt
for
en virksomhed at forøge sit bølgepapforbrug i forbindelse med transporten,
idet
emballage kan eliminere beskadigede og ødelagte varer og altså reelt set
reducere affaldsmængderne.
Mange virksomheder vil ikke
umiddelbart selv være herre over de indkomne mængder af emballager. Her er
det
nødvendigt at gå i dialog med leverandørerne og høre om mulighederne for:
-
At undgå dobbelt- og
overemballering
-
at købe koncentrerede
og kompakte produkter
-
returemballager, som
kan anvendes flere gange
-
emballage, som i
højere grad kan genanvendes
-
mere miljøvenlig
emballage
-
at opnå så ensartede
emballagetyper som muligt. Dette medfører, at en større andel af den samlede
emballagemængde på virksomheden kan genanvendes, når der kommer mere af en
bestemt type
-
at sørge for, at
emballagen ikke tilsmudses, hvilket kan gøre genanvendelse umulig.
8.2.5 Grønne indkøb
Ud over at begrænse
forbruget af papir og pap kan virksomhederne også overveje at købe mere
miljørigtige produkter, f.eks. 100% genbrugspapir, som ikke er klorbleget.
Det
kan i den forbindelse være en hjælp at gå efter de officielle miljømærker
(Svanemærket og EU's blomst) eller Miljøstyrelsens miljøvejledninger. På
hjemmesiden
www.ski.dk
, Det Grønne IndkøbsNet, findes en oversigt over
renere produkter, dvs. produkter enten med mærke, eller som der findes en
miljøvejledning for, herunder også skrive- og kopipapir, emballagepapir osv.
Miljømærkesekretariatet har information på hjemmesiden
www.ecolabel.dk.
9 Miljø og økonomi
9.1 Miljøforhold ved indsamling og genanvendelse af
papir- og papaffald
Der er store miljømæssige
fordele ved at indsamle og genanvende papir og dermed reducere de mængder,
der
ellers ville gå til forbrænding. Energiforbruget ved produktion af
genbrugspapir er væsentligt mindre end ved produktion af nyt papir. Det kan
betyde mindre emission af CO
2
, SO
2
og NO
x
ved
produktion af genbrugspapir end ved produktion af nyt papir. Ligeledes
reduceres udledningen af biologisk materiale til spildevandet.
9.1.1 Miljøforhold ved genanvendelse af blandet
papiraffald
Nedenfor er vist væsentlige
miljøtal for blandet papir. Tallene er opgivet som besparelser på energi
eller
reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons blandet papir frem for
forbrænding.
Energibesparelse
og reduktion i emissioner per genanvendt tons blandet papir
Miljøfaktorer
Miljøtal
Energi
36 GJ
CO
2
2.000 kg
SO
2
15 kg
NO
x
1 kg
COD
20 kg
Frigjort forbrændingskapacitet
15 GJ
Som det fremgår, reduceres
eksempelvis CO
2
-udledningen med 2 tons for hvert tons blandet papir,
der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.
Da almindeligt blandet
affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige
for
hvert tons blandet papir, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene
mellem 1,7 og 1,9 tons andet brændbart affald.
9.1.2 Miljøforhold ved genanvendelse af bølgepap
Nedenfor er vist væsentlige
miljøtal for bølgepap. Tallene er opgivet som besparelser på energi eller
reduktioner af emissioner ved genanvendelse af 1 tons bølgepap frem for
forbrænding:
Energibesparelse
og reduktion i emissioner per genanvendt tons bølgepap
Miljøfaktorer
Miljøtal
Energi
27 GJ
CO
2
1.400 kg
SO
2
11 kg
NO
x
1 kg
COD
5 kg
Frigjort forbrændingskapacitet
15 GJ
Som det fremgår, reduceres
eksempelvis CO
2
-udledningen med 1,4 tons for hvert tons, bølgepap,
der genanvendes, og der frigøres en forbrændingskapacitet på 15 GJ.
Da almindeligt blandet
affald har en brændværdi mellem 8 og 9 GJ per tons, kan der alt andet lige
for
hvert tons bølgepap, der genanvendes, tilføres forbrændingsanlæggene mellem
1,7
og 1,9 tons andet brændbart affald.
9.1.3 Miljøforhold ved indsamling og transport
Indsamling og transport af
affald eller materialer til genanvendelse er forbundet med et energiforbrug
og
en række emissioner. Nedenfor er som eksempel vist miljøtal for indsamling
med
komprimatorvogn fra mindre kilder og indsamling med ladvogn fra større
kilder.
Energiforbrug
og emissioner per indsamlet og transporteret tons affald
Miljøfaktorer
Per tons indsamlet pap og papir
Miljøtal
Indsamling fra små kilder med komprimator-
vogn
Miljøtal
Indsamling fra større kilder med ladvogn
Energi
0,23 GJ
0,1 GJ
CO
2
16,50 kg
6,2 kg
SO
2
2,70 g
1,0 g
NO
x
217,00 g
47,0 g
Partikler
10,00 g
3,0 g
Øget energiforbrug og dermed
CO
2
- og SO
2
-emissionen ved indsamling og transport af 1
tons blandet papir eller bølgepap er væsentligt under 1% af besparelserne og
reduktionerne ved genanvendelse af 1 tons blandet papir eller bølgepap. For
NO
x
er der dog tale om ca. 25%. Det kan derfor fra et miljømæssigt synspunkt være
forsvarligt at køre relativt langt for at øge mængden af blandet papir eller
bølgepap til genanvendelse.
9.1.4 Baggrund for miljøtal ved genanvendelse af
blandet papiraffald og bølgepap
12
Formålet med den
miljøøkonomiske analyse har været at vurdere, om man i Danmark under
specifikke
betingelser med fordel kan fremme eller reducere hhv. indsamling af papir til
genanvendelse eller forbrænding.
I den miljøøkonomiske
analyse analyseres og vurderes konsekvenserne af forskellige tekniske
alternativer under danske forhold. Papir- og papaffald, der ikke genanvendes,
må erstattes med nyt papir og pap. Det forudsættes, at nyt papir og pap
fremstilles i Sverige.
Den øgede genanvendelse af
papir og pap forudsættes i analysen at ske primært på danske fabrikker, men
også i mindre grad på svenske fabrikker.
Resultaterne af den
miljøøkonomiske analyse viser, at det entydigt på alle de i rapporten
anvendte
parametre er en fordel - miljø- og ressourcemæssigt samt virksomheds- og
samfundsøkonomisk - at indsamle og genanvende papir frem for at forbrænde
papir.
I det følgende refereres
kort forudsætningerne og resultaterne af den miljøøkonomiske analyse.
Det samlede papirforbrug
anvender de naturlige ressourcer træ og vand og indebærer et forbrug af
kemiske
stoffer og energi afhængigt af forbruget af genbrugspapir.
Når genanvendelsen af papir
øges, reduceres fremstillingen af nyt papir, og der spares træ. Dette sparede
træ kan udnyttes som brændsel og kan substituere fossile brændsler.
Den miljømæssige belastning
opgøres alene som emissioner af nogle karakteristiske, forurenende stoffer
til
luften, til vandet og til affaldsdepoter.
Emissionsbidragene til
luften er opdelt på tre væsentlige parametre, der indgår i vurderingen af de
globale miljøeffekter:
-
CO
2
-emission,
der bidrager til drivhuseffekten
-
emissionerne af SO
2
og NO
x
, der bidrager til den generelle forsuring
-
spildevandsudledning
fra papirfabrikker, der kan indeholde klorerede organiske forbindelser (AOX),
og iltforbrugende materiale, der registreres som COD.
Affald fra produktionen
medregnes i det omfang, det deponeres på affaldsdeponeringsanlæg.
Den miljøøkonomiske analyse
er gennemført for henholdsvis bølgepap, blandet papir samt aviser og
ugeblade.
I det ovenstående er alene behandlet tallene for papirkvaliteten
"blandet
papir" og papirkvaliteten "bølgepap", men tallene for
kvaliteten
"aviser og ugeblade" fremgår af Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen
nr.
30, 1995.
9.1.5 Baggrund for miljøtal ved indsamling og
transport
Det er ved opgørelsen af
emissioner ved indsamling og transport af papir og pap fra virksomheder valgt
at sammenligne indsamling af papir og pap med komprimatorvogn fra mange små
erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i 240 liter
beholdere,
ligesom det er valgt at sammenligne indsamling af papir og pap fra større
erhvervskilder med indsamling af papir fra husholdninger i papirkuber
12)
.
I rapporten er der udviklet
en transportmodel, der kan beregne energiforbruget og emissionerne ved
indsamling og transport af affald fra husholdninger. Modellen deler kørslen
op
i en transportdel til og fra behandlingsanlæg og en indsamlingsdel, som
omfatter kørsel i det aktuelle indsamlingsområde. Transportmodellen benytter
data for emissionerne CO
2
, CO, NO
x
og partikler beregnet
i Temamodellen version 2.0/Trafikministeriet 1996 for komprimatorvogne og
ladvogne.
Der er regnet med en
transportafstand fra indsamlingsområde til behandlingsanlæg på 12,5 km.
9.2 Økonomi
9.2.1 Samfundsøkonomi
Der er store
samfundsøkonomiske fordele ved at indsamle og genanvende papir og pap og
dermed
reducere de mængder, der ellers ville gå til forbrænding.
De anvendte priser i
beregningerne af de virksomhedsøkonomiske fordele er fra 1993-94 (se afsnit
9.2.3 "Baggrund for den samfundsøkonomiske og virksomhedsøkonomiske
vurdering").
Nedenfor er vist de
samfundsøkonomiske fordele opgjort som:
-
Det samfundsøkonomiske
overskud ved øget genanvendelse kontra forbrænding af blandet papir og
bølgepap,
·
den samfundsøkonomiske værdi af
valutabevægelser omkring import og eksport af produktions- og forbrugsgoder
ved
øget genanvendelse kontra forbrænding af blandet papir og pap.
Blandet papir
Bølgepap
Samfundsøkonomisk overskud
900 kr. per tons
500 kr. per tons
Samfundsøkonomisk
værdi af valutabevægelser
2.000 kr. per tons
1.400 kr. per tons
9.2.2 Virksomhedsøkonomi
For den enkelte
affaldsproducent kan der også være økonomiske fordele ved at kildesortere
blandet
papir og bølgepap til genanvendelse. En bedre affaldssortering medfører som
regel en stor besparelse på udgifterne til afhentning af det brændbare affald
-
f.eks. kan frasortering af pap i mange tilfælde halvere antallet af
tømninger,
idet netop denne affaldsfraktion fylder meget. Hertil kommer den sparede
statslige affaldsafgift - besparelser, der tilsammen kan nedsætte
virksomhedernes renovationsudgift".
De gennemsnitlige
virksomhedsøkonomiske fordele for affaldsproducenten ved øget genanvendelse
af
blandet papir og bølgepap er vist nedenfor:
Blandet papir
Bølgepap
Virksomhedsøkonomiske fordele
200 kr. per tons
200 kr. per tons
Denne gennemsnitlige fordel
på 200 kr. per tons blandet papir eller bølgepap til genanvendelse skal altså
dække de meromkostninger, som affaldsproducenten evt. har ved at gennemføre
kildesortering af blandet papir og bølgepap ekskl. udgifter til aftale med
indsamler/ transportør.
De virksomhedsøkonomiske
fordele er afhængige af bl.a. mængden af papir og pap per uge/måned/år samt
af
virksomhedens beliggenhed (nær/tæt på indsamler eller eksisterende
indsamlingsrute).
9.2.3 Baggrund for den samfunds- og
virksomhedsøkonomiske vurdering
13)
Formålet med den
virksomhedsøkonomiske vurdering er at opgøre konsekvenserne for den enkelte
virksomhed ved øget henholdsvis reduceret genanvendelse af papir.
Konsekvenserne opgøres som ændringer i virksomhedernes disponible indkomst
periode for periode.
Den virksomhedsøkonomiske
kalkule gennemføres med de (markeds-)priser, som virksomhederne rent faktisk
skal betale for de benyttede ressourcer, og som de modtager for deres
produkter. Priserne er eksklusive moms og andre refunderbare afgifter samt
eventuelle subsidier, men inklusive affaldsafgift. Ved hjælp af den benyttede
kalkulationsrente undersøges det, om den fremtidige netto-indtægt kan
forrente
den investerede kapital. Det er i projektet valgt at anvende en rente på 7%,
som et udtryk for en real markedsrente. Det er generelt antaget, at der er
lineære investerings- og ressourceforhold per tons produceret færdigvare.
I den samfundsøkonomiske
kalkule anlægges en bredere vurdering, idet den også indeholder konsekvenser,
der ikke alene påvirker en enkelt branche, en begrænset gruppe af individer
etc. Her medtages de effekter (ændrede forbrugsmuligheder), som én gruppe
påfører
en anden gruppe i samfundet.
Det samfundsøkonomiske
overskud over den betragtede tidshorisont sammenfattes i den
samfundsøkonomiske
nutidsværdi. Denne værdi udtrykker samfundets ændrede forbrugsmuligheder
(velfærdsændring)
målt i monetære enheder. Noget forenklet kan det siges, at det
samfundsøkonomiske overskud er et beløb, hvormed samfundet under ét enten kan
øge sine indtægter eller realisere besparelser ved at gennemføre en
alternativ
løsningsmulighed.
Som udgangspunkt fastsættes
produktionsgodernes beregningspriser som markedspriserne eksklusive moms og
andre refunderbare afgifter (f.eks. energiafgifter) multipliceret med en
afgiftsfaktor, der afspejler det generelle afgiftstryk.
I visse tilfælde beregnes priserne
på baggrund af de øgede samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med
at hæve produktionen af en vare. I nærværende vurdering er der f.eks.
beregnet
priser på el, fjernvarme og deponering.
Miljøafgifter (f.eks.
affaldsafgifter) er ikke medtaget i den samfundsøkonomiske kalkule. I
undersøgelsen anvendes henholdsvis beregnede priser og totale investeringer
til
forbrænding, hvilket betyder, at der ikke tages udgangspunkt i de faktiske
markedspriser for disse ydelser.
I den samfundsøkonomiske kalkule
anbefalede Finansministeriet i 1994 at anvende en rente på 3%.
De valutamæssige effekter
som følge af import og eksport af varer opgøres som en nutidsværdi over den
betragtede tidsperiode. Ved investeringer og drift antages en vis mængde at
være import, mens eksporten forekommer ved salg af færdigvarer eller
returpapir.
I "Miljøøkonomi for
papir- og papkredsløb", der baserer sig på data fra begyndelsen af
1990'erne, er der kalkuleret med en affaldsafgift på 130 kr./tons mod i dag
280
kr./tons og afregningspriser på fabrikkernes vægt som følger:
-
Blandet
papir til bølgepapfremstilling
....................................................
195 kr.
per tons
-
blandet
papir til kontorpapir
................................................................
400 kr.
per tons
-
gode
kvaliteter til eksport
....................................................................
1.500 kr.
per tons
-
bølgepap
til fremstilling af bølgepap
.....................................................
275 kr.
per tons
Priserne på blandet papir og
bølgepap til genanvendelse kan svinge meget inden for kort tid, helt
afhængigt
af situationen på verdensmarkedet, men priserne i dag er generelt bedre end i
begyndelsen af 1990'erne.
Den i dag højere
affaldsafgift og de i dag bedre afregningspriser på blandet papir og bølgepap
betyder, at de virksomhedsøkonomiske fordele ved at genanvende blandet papir
og
bølgepap er blevet større end i 1993-94, mens det er mere vanskeligt at
vurdere
eventuelle ændringer i de samfundsøkonomiske fordele. Da der imidlertid siden
begyndelsen af 1990'erne ikke er sket væsentlige ændringer i markedets
struktur
(herunder import, eksport samt dansk oparbejdning af papir), må det antages,
at
de samfundsøkonomiske fordele heller ikke har ændret sig væsentligt.
10 Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøet inden for
affaldsområdet reguleres overordnet af arbejdsmiljøloven
14)
og de generelle arbejdsmiljøregler i
bekendtgørelserne om arbejdets udførelse, manuel håndtering, arbejdsstedets
indretning etc.
På det overordnede plan er
det helt centralt, at arbejdsmiljølovgivningen
14)
er opbygget som en
rammelovgivning, der helt grundlæggende pålægger arbejdsgiveren at sikre, at
hans/hendes ansatte arbejder i et arbejdsmiljø, der er sikkert og sundt i
forhold til den aktuelle opfattelse af, hvad dette måtte betyde, og under
hensyntagen til den tekniske og sociale udvikling i samfundet.
I arbejdsmiljøreglerne
15)
findes der en række specifikke bestemmelser,
som er relevante i forbindelse med indsamling af affald fra virksomheder.
Det drejer sig om følgende
skrivelser og meddelelser:
-
At-anvisning nr. 4.1.0.1,
november 1993;
Manuel håndtering og
transport af dagrenovation mv.
-
At-cirkulæreskrivelse nr.
10/1990;
Konstruktion af renovationssystemer
m.v.
-
At-meddelelse nr. 4.05.1,
januar 1994;
Manuel håndtering
-
At-meddelelse nr. 4.05.2,
oktober 1994;
Vurdering af løft
-
At-meddelelse nr. 4.00.1,
november 1998;
Arbejdspladsvurdering
-
At-meddelelse nr. 4.05.1,
januar 1994;
Manuel håndtering
-
At-meddelelse nr. 4.05.2,
oktober 1994;
Vurdering af løft
-
At-meddelelse nr. 4.05.3,
marts 1998;
Vurdering af
arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser
-
At-meddelelse nr. 4.10.3,
april 1998;
Ryg-, nakke- og
skulderbesvær
11 Information
11.1 Fra kommunen til virksomhederne
11.1.1 Hvilke informationer er vigtige for
virksomhederne?
Hvis man laver
informationsmateriale, f.eks. i form af foldere til virksomhederne, er det
vigtigt at gøre opmærksom på følgende:
-
Sorteringskrav (hvad
skal sorteres, og hvad skal ikke med),
-
præcisering af
virksomhedens forpligtigelser, herunder hvilket ansvar man har i forhold til
transport og behandling. Reference til lovtekst/regulativ,
-
at det ved en
anvisningsordning er frivilligt hvilken godkendt transportør virksomheden
vælger,
-
miljømæssige fordele
ved at frasortere papir og pap til genanvendelse
-
økonomiske fordele ved
at sortere,
-
hvad sker der
efterfølgende med papir- og papaffaldet?
-
evt. liste over
modtageanlæg eller priser. Hvis der ofte er ændringer i sådanne lister, kan
de
udformes som separate indstik i folderen,
-
hvor i kommunen kan
man få flere informationer? Findes der en erhvervsaffaldskonsulentordning?
-
er der mulighed for at
aflevere papir og pap på en genbrugsstation?
Gode råd og informationsmateriale
findes på www.KL.dk/pap&papir.
11.1.2 Medier
Der kan anvendes mange
forskellige typer af medier for at motivere og aktivere kommunens
virksomheder
til at sortere papir og pap. Foldere til virksomhederne, artikler i
lokalavisen, besøg på virksomheder (udvælg f.eks. virksomheder, som har meget
papir- og papaffald, dvs. kontor- og handelsvirksomheder), invitation til
møder
og direct mail. Nogle kommuner udgiver også affaldshåndbøger til kommunens
borgere og/eller virksomheder, hvor alle informationer om affald og
affaldshåndtering i kommunen er samlet.
Affaldsselskabet
Vestforbrænding har i forbindelse med en kampagne om genanvendelse af
plastfolie-, papir- og papaffald, også brugt pressemeddelelser til lokal-tv
og
artikler via Dansk Industris nyhedsbrev "Nyt fra DI om Miljø" som
informationskanaler.
I 5 kommuner inden for
Vestforbrændings opland udsender kommunerne gratis en Miljøavis til deres
virksomheder. Avisen består dels af en række generelle artikler om nye
miljøtiltag af interesse for virksomhederne, f.eks. om miljøstyring,
miljømærkning,
ny lovgivning etc., og dels af en fast sektion, hvor den enkelte kommune
informerer om "Nyt fra kommunen", f.eks. nye regulativer, nye
kampagner etc. En sådan Miljøavis er således et alternativt medie til at
informere om affaldssorteringsordninger.
En anden vigtig tilgang til
virksomhederne er transportørerne. Det kan derfor i kommuner og
affaldsselskaber overvejes i højere grad at få transportørerne i dialog og få
dem til at videregive information til og tilbyde indsamling af papir og pap
fra
virksomhederne.
11.1.3 Ordninger med erhvervsaffaldskonsulenter
Flere og flere kommuner og
affaldsselskaber ansætter erhvervsaffaldskonsulenter, som har til opgave at
vejlede virksomheder, så de foretager en mere hensigtsmæssig
affaldshåndtering.
Erhvervsaffaldskonsulenterne vejleder enten ved skriftligt materiale, per
telefon eller ved besøg.
11.2 Fra virksomhed til medarbejdere
Virksomhedens information
til medarbejderne er en vigtig del af dialogen mellem kommuner og
virksomheder,
private og offentlige institutioner.
Virksomheden kan evt.
udarbejde en "affaldshåndbog" om, hvordan affaldet skal sorteres og
håndteres, ligesom det er vigtigt med instrukser og opslag om, hvordan
affaldet
skal sorteres og håndteres på relevante arbejdssteder.
Endvidere kan det anbefales,
at der i den enkelte virksomhed er udpeget en person, der er ansvarlig for
affaldshåndteringen.
12 Litteratur
Affaldsminimering,
Teknologiovervågning fra Videncenter for Affald og Genanvendelse, Rendan A/S,
juni 1994
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 28, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,
Delrapport
1
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 29, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,
Delrapport
2
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 30, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,
Delrapport
3
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 31, 1995: Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb,
Delrapport
4
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 85, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og
økonomisk vurdering (hovedrapport)
Arbejdsrapport fra
Miljøstyrelsen nr. 86, 1997: Genanvendelse af dagrenovation - miljømæssig og
økonomisk vurdering (bilagsrapport)
Bekendtgørelsen nr. 619 af
27. juni 2000 om affald, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1096 af 12.
december 2000
Bekendtgørelse nr. 975 af
13. december 1995 om visse godkendelsespligtige virksomheders pligt til
udarbejdelse af grønt regnskab
Emballageminimering - hvor
langt kan man gå? Emballagebranchen i Danmark, 1997.
Næringslivets rapport om
avfallsreduserende tiltak for 1998 (Sammendrag), Norge
Faktaark fra Grøn
Information: "Grønne råd om emballage" (dec. 1999), "Grønne
råd
om papir" (nov. 1997)
FASAN, efteråret 1999:
"Arbejdsrapport om brugerundersøgelse vedrørende erhvervsaffald for
udvalgte brancher"
I/S Vestforbrænding,
Evalueringsrapport : "Kampagne for genanvendelse af plastfolie, papir og
pap fra erhverv". Gennemført oktober 1998 - marts 2000
Konferencepapirer fra
DAKOFA-konference om Affaldsminimering, mandag den 8. juni 1998
Lov om arbejdsmiljø nr. 68,
1975
Miljøindikatorer - en genvej
til miljøforbedringer i kommunerne, Rendan A/S, Miljøstyrelsen, Miljønyt nr.
20, 1996
Miljøstyrelsens
Miljøvejledning for Skrive- og kopipapir, Miljøstyrelsen, juni 1999
Miljøprojekt nr. 441, 1998:
"Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet affald",
Miljøstyrelsen
Miljøprojekt nr. 583, 2001:
"Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i
kommuner
og affaldsselskaber", Miljøstyrelsen
Notat om papir og pap forsyning
og indsamling, Miljøstyrelsen, 17. juni 1998
Orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 3, 2000: "Affaldsstatistik 1998"
Planenergi har fået støtte
fra Miljøstyrelsen til et projekt om "Systematisk
erhvervsaffaldsforebyggelse i 5 virksomheder i Århus Kommune" og vil i
den
forbindelse benytte de samme metoder, som bruges ved indførelse af
miljøledelse, men udelukkende med fokus på virksomhedens affaldsgenerering.
Projektet forventes afsluttet primo 2002.
Redusert forbruk - kommunal
handling. En idekatalog med eksempel fra Norden, Nederland og Tyskland.
Rapportserie fra Alternativ Framtid, nr. 3:94
Regeringens affaldsplan
1998-2004, Affald 21
Teknologisk Institut, Affald
og Genanvendelse: "Returpapirstatistik 1998"
Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 4/94 om bortskaffelse, planlægning og registrering af
affald
Washington Waste
Minimisation Workshop, vol. 1, OECD, 1996
Bilag 1
Orientering om ret til ikke at benytte de kommunale
indsamlings- og anvisningsordninger ved eksport af affald til nyttiggørelse
Indledning
Miljøstyrelsen vil med dette brev redegøre for kommunernes
pligt til at acceptere, at affaldsproducenter, som ønsker at eksportere
affald
til nyttiggørelse i et andet EU-land, kan meddele, at de ikke ønsker at
benytte
en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning. Baggrunden for brevet er,
at
Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at fortolkningen af reglerne på
området
kan give anledning til tvivl.
EU-regler
om transport af affald til et andet medlemsland
Udgangspunktet efter EU-retten er, at affald til
nyttiggørelse skal kunne bevæge sig frit på det europæiske marked, medmindre
særregler eller særlige hensyn kan begrunde, at dette princip fraviges. Ved
nyttiggørelse forstås de former og metoder, som er anført i bilag 6B i
affaldsbekendtgørelsen
16)
, jf. bekendtgørelsens
§ 3, stk. 1, nr. 10.
Herudover findes der i transportforordningen
17)
nærmere regler om dokumentation, procedurer
og krav til overførsler af affald. Forordningen suppleres af danske regler i
import-/eksportbekendtgørelsen
18)
, som bl.a. bestemmer,
at Miljøstyrelsen behandler konkrete anmeldelser om overførsler af affald,
mens
kommuner og amter fører tilsyn med, at forordningens bestemmelser og
import-/eksportbekendtgørelsen overholdes. Dette fremgår af bekendtgørelsens
§
2 og §§ 10-12.
EU-retten har forrang for dansk lovgivning, og derfor skal
danske regler fortolkes og administreres i overensstemmelse med EU-regler.
Desuden gælder en forordning umiddelbart i alle medlemslande. Dette betyder,
at
en forordning – i modsætning til f.eks. et direktiv – ikke skal
skrives ind i
den danske lovgivning for at gælde i Danmark, men at den må læses sammen med
de
danske regler, og at EF-forordningen gælder, hvis reglerne er i modstrid med
hinanden.
Kommunernes
pligt til at acceptere affaldsproducenternes benyttelsesfrihed ved transport
af
affald
I transportforordningen skelnes mellem grønt affald (bilag
II) og det øvrige affald, som kan være enten orange (bilag III), rødt (IV)
eller ulistet affald (affald som hverken står på bilag II, III eller IV). Det
grønne affald - populært sagt det uproblematiske affald – må frit
eksporteres
til nyttiggørelse i en anden EU-medlemsstat. Derimod skal eksport af orange,
rødt og ulistet affald anmeldes til Miljøstyrelsen, inden det må eksporteres
til nyttiggørelse, og Miljøstyrelsen har ca. 30 dage til at gøre
indsigelse/godkende eksporten.
Grønt affald
Transportforordningens udgangspunkt er, at grønt affald frit
skal kunne eksporteres til nyttiggørelse, og at kommunerne skal acceptere, at
en affaldsproducent i stedet for at benytte en kommunal indsamlings- eller
anvisningsordning eksporterer affaldet.
Dog vil kommunen kunne modsætte sig eksporten af affaldet i
følgende situationer:
-
Hvis modtageanlægget
ikke er godkendt efter modtagerlandets nationale miljøregler.
Dette krav følger af
affaldsdirektivets art. 10-11, som der henvises til i transportforordningens
art. 1, stk. 3b, 1. pind.
-
Hvis dette er
begrundet i tvingende miljøbeskyttelseshensyn eller til hensynet til
menneskers
liv og sundhed, jfr. EF-traktatens art. 29-30. I denne sammenhæng må art.
29-30
betegnes som en slags ”nødbremse”, som kun vil kunne anvendes i
særlige
situationer.
Et eksempel herpå er danske krav om genanvendelse fremfor
brænding af pap- og papiraffald samt genanvendelse af transportemballage af
plast.
-
Hvis der reelt er tale
om bortskaffelse. I så fald vil der være tale om en omgåelse af forbuddet mod
eksport af affald til bortskaffelse, jfr.import-/eksportbekendtgørelsens § 8a
og forordningens Afsnit II, Kap. A.
-
Efter forordningens
art. 1, stk. 3, litra c og d er der mulighed for i undtagelsessituationer at
bestemme, at bestemte affaldsfraktioner eller konkrete overførsler af miljø-
eller sundhedshensyn skal behandles efter reglerne for orange eller rødt
affald. Såfremt kommunen finder, at en sådan situation foreligger, skal den
straks kontakte Miljøstyrelsen.
-
EU-landene er i
henhold til transportforordningen desuden forpligtet til ikke at eksportere
grønt affald til visse ikke-OECD-lande, hvis disse lande ikke ønsker at
modtage
grønt affald. Da listerne over hvilke typer affald, de enkelte lande ønsker
at
modtage løbende ændres, rådes kommunerne til at kontakte Miljøstyrelsen i
sådanne sager.
Endvidere bør kommunen være opmærksom på, at EF-Domstolen i
to nyere domme
19)
har fastslået, at eksport af
affald til nyttiggørelse ikke må begrænses med henvisning til
nærhedsprincippet
eller princippet om tilstrækkelig egenkapacitet, hvis dette er begrundet i
økonomiske hensyn.
Endelig kan nævnes, at virksomheder, der eksporterer grønt
affald, inden eksporten påbegynder og derefter en gang årligt, skal informere
kommunalbestyrelsen om affaldsarten, den forventede årlige mængde, som
påtænkes
eksporteret samt nyttiggørelsesformen, jfr. import-/eksportbekendtgørelsen §
9.
Orange, rødt eller
ulistet affald
Hvis en affaldsproducent ønsker at eksportere orange, rødt
eller ulistet affald skal kommunen meddele affaldsproducenten, at
forudsætningen
for eksporten er, at eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen, inden den finder
sted, og at Miljøstyrelsen ikke gør indsigelse mod eksporten. Bliver kommunen
i
forbindelse med behandlingen af ansøgning om fritagelse for
benyttelsespligten
for farligt affald, jfr. affaldsbekendtgørelsens § 56, stk. 2, opmærksom på
forhold, som kan begrunde, at Miljøstyrelsen gør indsigelse mod eksporten,
skal
kommunen meddele dette til Miljøstyrelsen.
Udover kravet om at der skal ske anmeldelse, inden eksport
af sådant affald kan komme på tale, findes der i transportforordningens art.
7
en liste over de grunde, Miljøstyrelsen kan anføre, hvis man ønsker at gøre
indsigelse mod en eksport. De er kort beskrevet nedenfor:
-
eksporten vil være i
strid med nationale affaldsplaner,
-
eksporten vil være i
strid med nationale love og retsforskrifter – dvs. at affaldet
eksporteres til
et formål, som det ikke må anvendes til i Danmark eller til en miljømæssig
ringere behandling end den der er foreskrevet i Danmark,
-
anmelderen eller
modtageren har tidligere overtrådt reglerne om transport af affald,
-
nyttiggørelsen vil
ikke være økonomisk rentabel.
Herudover kan Miljøstyrelsen gøre indsigelse med de samme
begrundelser, som kommunen kan anføre som begrundelse for at nægte at
acceptere
eksport af grønt affald til nyttiggørelse.
Fordeling
af ansvar mellem affaldsproducenten og kommunen ved eksport
Affaldsproducenten bærer ansvaret for håndteringen og
transporten af affaldet, hvis han eksporterer til nyttiggørelse i stedet for
at
benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning
I visse situationer vil en affaldsproducent vælge at give en
mægler, mellemhandler el. lign. fuldmagt til at stå for det praktiske i
forbindelse med eksporten. F.eks. ser Miljøstyrelsen hyppigt, at anmeldelse
til
Miljøstyrelsen foretages af en affaldsmægler på affaldsproducentens vegne.
Indgåelse af sådanne aftaler fritager dog ikke affaldsproducenten for ansvar.
Kommunen har ikke ansvaret for affaldshåndteringen i de
tilfælde, hvor affaldsproducenten eksporterer i stedet for at benytte den
kommunale indsamlings- eller anvisningsordning. Kommunen skal dog som
ansvarlig
for affaldshåndteringen i kommunen sikre, at affaldet håndteres i
overensstemmelse med forudsætningerne for accepten. I tilfælde, hvor
virksomheden alligevel ikke eksporterer, eller hvor forudsætningen for at
undlade at benytte den kommunale indsamlings- eller anvisningsordning
brister,
er kommunen igen ansvarlig for indsamlingen eller anvisningen af det
pågældende
affald.
De
kommunale affaldsregulativer
Miljøstyrelsen er bekendt med, at det ikke af alle kommuners
affaldsregulativer tydeligt fremgår, at affaldsproducenterne i vidt omfang
har
ret til at eksportere affald til nyttiggørelse i andre EU-lande.
Miljøstyrelsen
finder, at det af retssikkerhedsmæssige årsager bør sikres, at denne ret
udtrykkeligt fremgår af de kommunale regulativer, hvor det kan være relevant.
Miljøstyrelsen vil derfor anbefale, at følgende passus indsættes i kommunens
regulativer:
”Uanset om der er
etableret en kommunal indsamlings- eller anvisningsordning har en
affaldsproducent som alt overvejende hovedregel ret til at eksportere
affaldet
til nyttiggørelse i et andet EU-medlemsland, jf. Rådets forordning (EØF) nr.
259 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald
inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab og bekendtgørelse nr. 971 af
19. november 1996 om import og eksport af affald som ændret ved
bekendtgørelse
nr. 264 af 3. april 2000. Kommunen skal inden eksporten igangsættes
informeres
herom og skal i denne forbindelse have oplysning om affaldets art, den
forventede årlige mængde samt nyttiggørelsesformen. For visse typer affald
skal
eksporten anmeldes til Miljøstyrelsen”.
Miljøstyrelsen kan i øvrigt oplyse, at Miljøstyrelsen i
forbindelse med en snarlig revision af affaldsbekendtgørelsen forventer at
gøre
denne anbefaling til et egentligt krav.
Med venlig hilsen
Leif Mortensen
Kopi af dette brev er sendt til Kommunernes Landsforening
16)
Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald.
17)
Rådets forordning (EØF) Nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og
kontrol med overførsel af affald indenfor, til og fra Det Europæiske
Fællesskab.
18)
Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald,
som
ændret ved bekendtgørelse nr. 264 af 3. april 2000.
19)
Dusseldorp-dommen (Sag C-203/96) og FFAD-dommen (Sag C-209/98).
Officielle noter
1)
Indsamlingseffektiviteten er beregnet på grundlag af opgørelser over
potentialer, som refereret i Affald 21, side 198
2)
Papir- og papaffald dækker som det fremgår af affaldsbekendtgørelsen:
”affald i
form af papir, pap, karton og papmaterialer og produkter heraf”. Af
hensyn til
læsevenligheden vil nærværende vejledning fremover også bruge betegnelsen
”papir og pap”. Det er således underforstået, at der er tale om
papir- og
papaffald.
3)
Teknologisk Institut, Affald og Genanvendelse: ”Returpapirstatistik
1998”
4)
Notat om papir og pap forsyning og indsamling, ;Miljøstyrelsen, 17. juni 1998
5)
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2000:”Affaldsstastistik 1998”
6)
Miljøprojekt nr. 441, 1998: ”Barrierer for genanvendelse af
forbrændingsegnet
erhvervsaffald”, Miljøstyrelsen
7)
Arbejdsrapport om brugerundersøgelse vedrørende erhvervsaffald for udvalgte
brancher, FASAN, efteråret 1999
8)
Evalueringsrapport vedr. ”Kampagne for genanvendelse af plastfolie,
papir og
pap fra erhverv”. Gennemført oktober 1998 – marts 2000, I/S
Vestforbrænding.
9)
Bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse godkendelsespligtige
virksomheders pligt til udarbejdelse af grønt regnskab
10)
Miljøprojekt nr. 441m 1998: ”Barrierer for genanvendelse af
forbrændingsegnet
affald”
11)
Evalueringsrapport vedr. ”Kampagne for genanvendelse af plastfolie,
papir og
pap fra erhverv”. Gennemført oktober 1998 – marts 2000, I/S
Vestforbrænding.
12)
Miljøforhold ved indsamling og transport af papir og pap fra private
husstande
er beskrevet i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 85 og nr. 86, 1997:
”Genanvendelse af dagrenovation – miljømæssig og økonomisk
vurdering”
13)
Arbejdsrapporter fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995:
”Miljøøkonomi
for papir- og papkredsløb”
14)
Lov om arbejdsmiljø nr. 68, 1975
15)
F.eks. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse, nr. 867, 1994
Lignende dokumenter
- Vejledning nr. 4, 2000 om indsamling af papir til genanvendelse fra husholdninger Retsinformation · 10. maj 2004
- Bekendtgørelse om affaldsregulativer, -gebyrer og -aktører m.v. Retsinformation · 31. december 2024
- Udtalelse afgivet af Økonomi- og Indenrigsministeriet om lovligheden af en kommunes opkrævning af gebyr hos kommunens husstande for affaldsordning i kommunens natur- og parkområder Retsinformation · 27. november 2015
- Vejledning om sorteringskriterier for husholdningsaffald Retsinformation · 6. juli 2022
- Bekendtgørelse om affald Retsinformation · 26. september 2026
- Vejledning om indsamling af husholdningsaffald Retsinformation · 6. juli 2022