Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
67/2001
Dokumentations- og rådgivningscentret om
racediskrimination (DRC) har på vegne af Babar Baig som
næstformand for Idara Minhaj ul Quran klaget til
Pressenævnet, idet Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle
og en berigtigelse i anledning af et indslag i TV-Avisen den 17. maj 2001.
Af indslaget fremgik følgende:
Studievært
: "Flere unge nydanskere
arbejder målbevidst på at blive opstillet for de politiske
partier. Samtidig er de medlemmer af en muslimsk bevægelse fra
Pakistan. Og det rejser spørgsmålet om, hvilke mål de
reelt forfølger."
Derefter klippes til billeder af bedende muslimer og
muslimske børn, hvortil er knyttet følgende speak:
Speak
: "Minhaj ul Quran-bevægelsens
danske hovedsæde ligger i Valby i København. Her undervises
små og store børn i koranen og herfra udsendes bl.a. et
tv-program og en månedsavis."
Derefter klippes til et interview med Anders Thomsen,
amtsformand i København for Det Radikale Venstre.
Anders Thomsen
: "Umiddelbart ser det jo
meget tilforladeligt ud, men når man graver lidt dybere ned, så
virker det som om, at der måske er nogle lidt mere religiøse,
fundamentalistiske strømninger i det, der gør, at det
måske ikke lige er Det Radikale Venstres kop te".
Derefter klippes til billeder af et par formiddagsblades
Læs alt
overskrifter, hvoraf det blandt andet fremgår: "Radikale frygter
kup" og "Radikale infiltreres af islamiske fundamentalister".
Følgende speak kører henover billederne:
Speak
: "Flere af de unge politikere med
især pakistansk baggrund blev for nyligt anklaget for at infiltrere
flere politiske partier. Især Det Radikale Venstre. Nu har de radikale
undersøgt Minhaj-bevægelsen nærmere og stempler den
islamisk fundamentalistisk."
Derefter klippes til et interview med Babar Baig.
Babar Baig
: "De her, hvad skal man sige,
påstande, der er kommet, det kan jeg kun tage afstand fra, for
sådan forholder tingene sig ikke. De medlemmer, som jeg
repræsenterer, er hovedsageligt opvokset i Danmark med demokratiske
idealer, og det går vi ind for 110 %."
Derefter klippes til et billede af indgangen til
Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby, hvortil er knyttet
følgende speak:
Speak
: "Lyder det fra
Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby. Den, som
bevægelsen i øvrigt, har stærke bånd til
hovedsædet i Pakistan, og dens politiske parti."
Derefter klippes tilbage til interviewet med Babar
Baig.
BB
: "Det har ikke nogen relevans. Altså
Minhaj er en velfærdsorganisation, der arbejder for at skabe bedre
forhold i Pakistan.
Interviewer
: Men det er også et politisk
parti i Pakistan, så er det vel også vigtigt, at man
fortæller om, når man stiller op i et andet politisk parti, er
det ikke?
BB
: Jo, det er et demokratisk, politisk parti, og
det er vigtigt at understrege. Men altså igen, det har ikke nogen
relevans, for det er de samme målsætninger, som begge partier
stræber efter."
Derefter klippes til en række arkivbilleder af bl.a.
Mona Sheikh.
Speak
: "En af de unge politikere, Mona
Sheikh, forlod CD og søger nu opstilling som folketingskandidat for
de radikale på Nørrebro. Hun er medlem af Minhajs
kvindeafdeling, Womens League."
Derefter klippes til interviewet med Anders
Thomsen.
AT
: "Overordnet set, så har vi
fået indtryk af en meget velorganiseret bevægelse, der er udbredt
på verdensplan. Og som måske ikke fortæller hele sandheden
om dem selv".
Derefter klippes til studieværten.
Studievært
: "De nye oplysninger
får ingen umiddelbare følger. De radikales formand i hovedstaden
mener, at det afgørende er at få alt frem i lyset, så
ingen føler sig snydt efter et valg. Men lad os se på, hvad det
er for en bevægelse, der altså aktivt arbejder på at
placere sine medlemmer på centrale poster i dansk politik."
Derefter klippes til billeder af en åben
moské med bedende mennesker.
Speak
: " Minhaj ul Quran-bevægelsen,
eller Koranens Vej, har hjemme i Pakistan. Der bor stifteren Tahir-ul-Qadri,
og derfra flyder hans guddommelige indsigt og vejledninger til 70-80
afdelinger af bevægelsen verden over. Den blev grundlagt i 1980 og fik
i 1986 sin første filial uden for Pakistan, i Danmark."
Derefter klippes til et interview med journalist ved DR s
Indvandrerredaktion Naser Malik.
Naser Malik
: "Hvis man kigger på deres
tidsskrifter, så er det, at de vil gerne have Islam over hele verden,
og Danmark er jo en del af verden."
Derefter klippes til billeder af bevægelsens danske
hovedsæde efterfulgt af billeder af et organisationsdiagram.
Speak
: "I Danmark har bevægelsen
hovedsæde i Valby, afdelinger på Amager og i Odense, og
tæller ca. 1200 medlemmer. De er velorganiserede og har foruden
ungdomsorganisationer en række aktiviteter. Ikke mindst indsamling af
penge; penge der bl.a. sendes til Pakistan og til bevægelsens parti
der."
Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.
Interviewer
: "Det er ikke noget, som man skal
oplyse om, når man lader sig stille op og bliver meldt ind i et
politisk parti?
BB
: Nej, det vil jeg bestemt ikke mene, fordi der
er jo tale om et demokratisk parti. Jeg ku´ forstå, hvis det virkelig
var en fundamentalistisk bevægelse eller fanatisk militær
bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her
påstande er fuldstændig usande."
Derefter klippes til et interview med Jørgen
Bæk Simonsen, forsker ved Carsten Niebuhr-instituttet.
Jørgen Bæk Simonsen
: "Hvis man
er aktiv muslim og overbevist muslim, så bliver det, at man er aktiv og
overbevist muslim en del af den måde, man præsenterer sig selv
på, og så må man stå ansigt til ansigt med de
spørgsmål, dårlige eller gode, som det forhold, at man er
muslim, afstedkommer."
Derefter klippes til interviewet med Naser Malik.
Speak
: " Naser Malik er pakistaner og
muslim, men har ikke forbindelse til Minhaj. Han har boet i Danmark i 25
år og arbejder på DR s Indvandrerredaktion.
NM
: De vil gerne have Islam som nummer et, under
alle omstændigheder, de vil have Islam over hele jorden.
Interviewer
: Men det er ikke det de siger,
når de optræder i dansk politik.
NM
: Nej, det siger de ikke."
Mens der vises billeder af bedende muslimer, høres
følgende speak.:
Speak
: "TV-Avisen har også talt med
pakistanere, der er medlemmer af bevægelsen. De tør ikke
stå frem på tv af frygt for problemer, men de fortæller
samstemmende, at Minhaj ul Quran-bevægelsen har to ansigter.
Ét udadtil, hvor budskabet er fred, demokrati og menneskerettigheder
og så ét kun medlemmerne kender, at målet er islamisk
overherredømme, politisk og økonomisk, åndeligt og
kulturelt. Men det vil de aldrig indrømme, man kan ikke stole på
dem, mener Naser Malik.
NM
: Med meget sikkerhed, det vil jeg sige: nej.
Det kan man ikke. I hvert fald ikke her i Danmark."
Derefter klippes på ny til billeder af bedende
muslimer.
Speak
: "Medlemmer af bevægelsen
fortæller, at man i starten blot deltager i fredagsbønnen i
Valby. Men vinder man bevægelsens tillid, inviteres der til
video-aftener med det religiøse overhovede fra Pakistan. Videoer, der
er kopieret igen og igen, men hvor budskabet er klart nok."
Derefter vises et billede af en tv-skærm, hvor
Muhammad Tahir-ul-Qadri taler på arabisk. Billedet er tekstet
således:
"Denne revolution kræver, at vi ofrer alt, hvad
vi har. Vores mål kan ikke nås, uden at vi ofrer blod."
Derefter klippes til billeder af et bibliotek med skrifter
og bøger på arabisk.
Speak
: "I bevægelsens mange bøger
og skrifter kan man læse, hvordan den hylder Irans afdøde
ayatollah Khomeni og støtter Talebanstyret i Afghanistan. Det er den
bevægelse, de unge politikere har undladt at fortælle deres nye
partier om."
Derefter klippes til interviewet med Jørgen
Bæk Simonsen.
JBS
: "Jeg vil betragte det som intet mindre
end en politisk brøler og gøre den slags ting, fordi al
erfaring siger os jo, at dem, der forsøger at skjule noget om sig selv
over for andre, de bliver altid bragt i en situation, hvor det bare bliver en
stor byrde for dem selv."
Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.
Interviewer
: "Du er selv medlem af Det
Radikale Venstre. Har du fortalt om dit medlemskab af Minhaj?
BB
: Nej, det har jeg ikke, for det har ingen
relevans i denne her sammenhæng. Det forhold, jeg har til Minhaj
eller til pølsemanden ned på hjørnet, har i og for sig
ikke noget med denne her sag at gøre."
Derefter klippes tilbage til studiet.
Studievært
: " Mona Sheikh, du er medlem
af en underorganisation af Minhaj, som arbejder for muslimsk
overherredømme, og så er du også medlem af Det Radikale
Venstre. Hvordan harmonerer de to ting?
MS
: Jeg er ikke medlem af nogen bevægelse,
der arbejder for et muslimsk herredømme.
Studievært
: Du er medlem af Womens Youth
League, som er en underorganisation af Minhaj?
MS
: Ja, men der, altså, det her med, at man
arbejder for et muslimsk overherredømme, det vil jeg gerne se
dokumenteret et eller andet sted.
Studievært
: Jamen, det står der jo rent
faktisk på hjemmesiden, hvis man går ind på den amerikanske
hjemmeside, som der henvises til jo, det gør der.
MS
: Nej, på hovedhjemmesiden står der,
at bevægelsen arbejder for indførelsen af demokrati,
menneskerettigheder og bekæmpelsen af analfabetisme i Pakistan og
uddannelsesmæssig infrastruktur. Altså det kan godt være,
at der er en masse teoretiske opspind .
Studievært
: Nej, det er der ikke, for der
står rent faktisk på den amerikanske hjemmeside, som der henvises
til mange andre steder fra, står der, at den arbejder for at genoprette
den islamiske tros overherredømme over andre ideologier. Det
står der rent faktisk.
MS
: I hvilken kontekst?
Studievært
: Det står som
målsætning på hjemmesiden.
MS
: Altså, en ting er, at der er en
erklæret ideologisk dagsorden for en bevægelse i Pakistan. En
anden ting er, at jeg er medlem af en afdeling, der hedder Womens Youth
League, som arbejder i en dansk kontekst og holder foredrag og arbejder for
den kryds- kulturelle dialog og forståelse, og jeg kan ikke se, at mit
medlemskab i en muslimsk ungdomsforening, som har arbejdet de sidste 5-10
år i Danmark jamen, du bliver nødt til at høre på
det her. Altså mit politiske medlemskab, mit politiske engagement, det
har jeg i og med, at jeg er medborger i et dansk samfund, et dansk samfund,
som jeg føler ansvar for. Min muslimske religion, og min tilknytning
til Womens Youth League, det er en helt anden side af sagen. Jeg har
aldrig lagt skjul på, at jeg er medlem af Womens Youth League, da
jeg stiller op for Det Radikale Venstre, som desuden ikke er noget, som
foreningen har skubbet mig til eller noget som helst.
Studievært
: Men det er stadigvæk en
underorganisation, som man må gå ud fra har samme politik som
hovedorganisationen.
MS
: Altså, det er ikke en politisk
organisation. Womens Youth League er ikke en politisk organisation. Der
er et politisk parti i Pakistan, ja, men det har intet med den organisation,
som jeg er medlem af, at gøre.
Studievært
: Men lederen af
Minhaj-bevægelsen er den samme, som er stifter af det politiske
parti også, og du er medlem af en underafdeling. Man må gå
ud fra, at politikken og formålene er nogenlunde de samme.
MS
: Altså, man må ikke gå ud fra
noget som helst, man skal vide det. Altså, en ting er et politisk
parti, som er baseret på nogle politiske principper, ja. Jeg er ikke
medlem af noget politisk parti i Pakistan. Jeg er medborger i det danske
samfund, og jeg er medlem af et dansk politisk parti, og derfor altså
jeg forstår ikke, hvorfor I al den her mistænkeliggørelse
.
Studievært
: Vi prøver ikke at
mistænkeliggøre. Vi stiller spørgsmålstegn ved
sammenhængen mellem underorganisationen, som må stå for den
samme politik som hovedbevægelsen, for ellers er den formentligt ikke
en underorganisation.
MS
: Altså, det er en paraplyorganisation,
ikke. Minhaj ul Quran er en paraplyorganisation, og der er et politisk
parti, der arbejder for indførelsen af nogle politiske principper i
Pakistan, som menneskerettigheder, som bekæmpelse af analfabetisme og
demokrati o.s.v., mens Womens Youth League er en muslimsk
ungdomsorganisation, som arbejder i en dansk kontekst, og man er da
nødt til at fokusere på hvilke initiativer, den forening i
Danmark har taget, fordi, at mit medlemskab af Det Radikale Venstre må
bero på, nå men, altså hvilken kontekst har jeg arbejdet i,
og hvad har jeg lavet for et stykke arbejde, som skulle være i modstrid
med radikale principper. Når jeg stiller op for Det Radikale Venstre,
så har jeg noget tid til at redegøre for hvad der er mine
tilhørsforhold .
Studievært
: Er det ikke svært at
forstå, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en
ungdomsorganisation og dens moderorganisation?
MS
: Det siger jeg heller ikke, der ikke er. Jeg
siger, at det politiske parti er en ting .
Studievært
: Men lederen af det politiske
parti og bevægelsen er jo den samme.
MS
: Jamen, han fungerer jo ikke i Danmark.
Altså i Danmark har vi en forening, som har nogle vedtægter og
sine egne formålsbeskrivelser, og det har intet med mit medlemskab og
gøre i Det Radikale Venstre, og det jeg ønsker at påpege
er, at når jeg stiller op for et radikalt parti, så er det fordi,
at mine holdninger, som jeg identificerer dem, falder sammen med Det
Radikales Venstres holdninger. Den kreds kan så vælge mig eller
vælge at fravælge mig, og jeg har de fem minutter til at
redegøre for det, som jeg vil, og der er ikke noget hemmeligt ved, at
jeg er medlem af en muslimsk ungdomsorganisation.
Studievært
: Jeg bliver nødt til at
stoppe dig her. Tiden er gået. Tak skal du have, fordi du kom.
MS
: Selv tak."
Ved brev af 21. maj 2001 anmodede Babar Baig som
næstformand i Idara Minhaj ul Quran om genmæle på en
række punkter.
Ved brev af 29. maj 2001 afviste Danmarks Radio at bringe
et genmæle.
Klageren har anført, at man ønsker et
genmæle vedrørende organisationens ( Minjah ul Quran) forhold
til Taleban-militsen og berigtigelse over for den urigtige oplysning, at
organisationen aktivt arbejder for at placere sine medlemmer på
centrale poster i dansk politik.
Klageren har nærmere anført, at DR har
fremstillet Koranens Vej ( Minhaj ul Quran) som om, at organisationen
støtter og hylder Taliban-militsen i Afghanistan.
Klageren har påpeget, at DR har været i
besiddelse af følgende oplysninger om Koranens Vej og
grundlæggeren Tahir-ul-Quadris forhold til Taleban-militsen:
- Et citat fra en artikel i et blad, "Western
Views", skrevet af en canadier. Klager har over for DR oplyst, at
forfatteren til artiklen ikke er tilknyttet Koranens Vej. I citatet opfordres
Vesten til at anerkende Afghanistans reelle styre for derved at hindre en
russisk besættelse og bekæmpe opiumshandlen. Klager
påpeger, at forfatteren i øvrigt har beskrevet Taleban-militsen
som "fierce" - dvs. modbydelig eller voldelig.
- Indlæg fra "i fjor" i "The
Revival" - udgivet af Muslim Youth League i Storbritannien.
Indlægget er "et glødende forsvar for
Taleban-bevægelsen".
- En artikel fra The Daily News i Pakistan, som blev sendt
til DR som en e-mail med et link. I artiklen citeres grundlæggeren
Tahir-ul-Qadri bl.a. for at udtale, at han udelukker enhver mulighed for
en talebanisering af Pakistan, og at der i Islam ikke findes tvang m.h.t.
religion, og at denne religion aldrig er spredt ved hjælp af
sværdet.
- En klage fra udenrigsordføreren for Koranens Vej
i Pakistan til Udenrigsministeriet, hvori det anføres, at
grundlæggeren altid har afvist bl.a. Talebans islamiske modelstat, og
at Koranens Vej ofte i Pakistan er blevet citeret for at udtrykke sig kritisk
over for Taleban.
- Endelig har en DR-journalist i Pakistan interviewet
flere forskellige offentlige personer. Ifølge
udenrigsordføreren var der ingen af dem, der underbygger DR s teori om
organisationens støtte til Taleban - eller at den skulle være
ekstremistisk.
Klageren har anført, at der på baggrund af
disse kilder ikke er tvivl om, at Koranens Vej og grundlæggeren
Tahir-ul-Qaudri tager afstand fra Talebans metoder og ekstremisme. Den
eneste oplysninger, der peger i modsat retning er indlægget i "The
Revival", der udgives af en lokal, britisk underorganisation af Koranens
Vej.
Klageren har påpeget, at f.s.v.a. artiklen i
"Western Views" har DR ikke gjort opmærksom på, at der
er tale om et læserbrev. Samtidig har DR valgt at bringe oplysningerne
på en måde, der får Koranens Vej til at fremstå som
Taleban-støtter med fordækte motiver.
Klageren videre anført, at DR ikke har bragt nogen
af de udsagn, hvor Tahir-ul-Qadri kritiserer Taleban og end ikke henvist
til avisklippet fra The Daily News, som anses for en troværdig kilde.
Samtidigt sætter DR lighedstegn mellem Eric Margolis´ opfordring til
samarbejde med Afghanistans Taleban-milits og Koranens Vejs holdning til
militsen. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig
information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de
oplysninger, der gives, er korrekte. DR´s belysning af Tahir-ul-Qadri og
Koranens Vejs forhold til Taleban kan i bedste fald siges at være
yderst selektiv og i værste fald manipulerende. Den giver på
ingen måde et fyldestgørende billede af virkeligheden. I
øvrigt mener klager, at DR må have manglet relevante eksterne
kilder, når man bruger Naser Malik. Pågældende anses ikke
at være muslim, men tilhører Ahmediya-bevægelsen, som alt
andet lige vil modarbejde andre muslimer.
Klageren har i den forbindelse anført, at de
presseetiske regler er tilsidesat for så vidt angår manglende
kontrol af, om de oplysninger, der gives er korrekte, navnlig i forhold til
brugen af Eric Margolis´ artikel og afvisningen af at bruge artiklen fra
Daily News den 17. maj 2001. Desuden har DR ikke udvist kritik over for de
kilder, der kan være farvet af personlige interesser eller
skadegørende hensigt.
Klageren har endvidere anført, at DR ikke har
anført, hvilke kilder der hentydes til med henvisningen til
"bevægelsens mange bøger og tidsskrifter", ligesom
klager ikke har set beviser for Minhaj ul Qurans forbindelse til Umer
Mullah, eller at organisationen skulle have deltaget ved en konference i
Lahore om forholdet mellem Taleban og det pakistanske samfund. Det er i
øvrigt ukorrekt, at klagers holdning til Taleban er medtaget i
indslaget, henset til at klager flere gange under interviewet understregede,
at Minhaj ul Qaran er den eneste politiske organisation i Pakistan, som
ikke støtter Taleban, og som aktivt taler imod Talebanstyret. Denne
del af interviewet blev imidlertid ikke bragt i forbindelse med indslaget den
17. maj 2001.
Klageren har yderligere anført, at det er
tankevækkende, at DR efter at have citeret fra Pressenævnets
årsberetning for 1997, hvorefter man ikke har krav på
genmæle, hvis oplysningerne er overdrevne m.m herefter bruger syv
sider på at forsvare sig. Samtidig indrømmer man, at oplysninger
brugt i denne sammenhæng er overdrevne og på anden måde
ikke fuldt korrekte. I øvrigt er lederen af DRC blevet ringet op af
tre journalister fra DR, som personligt har undskyldt udsendelsen den 17. maj
2001. De har samtidig tilkendegivet, at der er en stor splittelse hos DR
netop på grund af denne sag.
Klager har i øvrigt noteret sig, at DR har valgt at
redigere DR on-line, så det nu klart fremgår, at Tahir-ul-Qadri
ikke støtter Talebanstyret, og at citatet, som opfordrer til
samarbejde med Taleban stammer fra journalisten Eric Margolis, som ikke er
medlem af Koranens Vej. Det ser klager som udtryk for, at DR erkender, at
fremstillingen af netop det emne fremstod stærkt fordrejet.
Klageren har med hensyn til spørgsmålet om
infiltrering af politiske partier oplyst, at hovedhistorien den 17. maj 2001
er, at nogle personer, som fornylig har meldt sig ind i politiske partier og
søgt opstilling til Folketinget og Københavns
Borgerrepræsentation m.v., har tilknytning til Koranens Vej (eller
underorganisationer), og TV-avisen mener, at det rejser
spørgsmålet om, hvilke mål de reelt forfølger.
Studieværten indleder derpå et indslag om Koranens vej på
følgende måde: "Lad os se nærmere på den
bevægelse, der altså aktivt arbejder for at placere deres
medlemmer på centrale poster i dansk politik". Fra at være
en anklage er det blevet til et faktum i DR, hvorved det ikke er muligt for
seeren at vide, hvad der er en kommentar, og hvad der er den faktiske
oplysning.
Klageren har anført, at historien om infiltrering
af Det Radikale Venstre ikke er underbygget, og det fremgår alene af
det af DR over for nævnet anførte, at nogle ikke nærmere
angivne "kilder" har sagt, at Minhaj bevidst opstiller kandidater.
Denne påstand kan der kun tages afstand fra. De tre kandidater har
på egen hånd søgt indflydelse uafhængigt af
hinanden. Der er ikke på noget tidspunkt blevet snakket om at opstille
kandidater på bestyrelsesmøder i Minhaj eller andre steder. DR
har ikke nogen dokumentation for denne påstand, og desuden har DR
undladt at spørge de tre kandidater direkte, om de er blevet opfordret
af organisationen til at stille op for partiet. Hvis Babar Baig var blevet
stillet dette spørgsmål forud for udsendelsen den 17. maj 2001,
ville det have givet ham en mulighed for at gendrive denne påstand. Det
forhold, at Babar Baig har haft adgang til at udtale sig i medierne efter
den 17. maj 2001, ændrer ikke på det forhold, at der dermed er
begået en alvorlig overtrædelse af de presseetiske regler
før og under udsendelsen den 17. maj 2001.
Klageren har endelig anført, at det forhold, at man
har inviteret et andet medlem af Det Radikale Venstre Mona Sheikh i
studiet under udsendelsen, ikke lever op til princippet om, at angreb og svar
bør bringes i sammenhæng. Det bemærkes, at
"angrebet" i denne sag er rettet mod Minhaj, der som oven for
nævnt både beskyldes for fundamentalisme og for at
"plante" sine tilhængere i et dansk politisk parti. Mona
Sheikh er ikke medlem af Minhaj, og hun har under ingen
omstændigheder kunne tale på vegne af Minhaj under udsendelsen
den 17. maj 2001. Da der således ikke har været inviteret en
repræsentant for Minhaj og da spørgsmålet ikke blev
rejst over for Babar Baig før udsendelsen var organisationen uden
mulighed for at svare på angrebet i sammenhæng med dets
fremsættelse i udsendelsen den 17. maj 2001.
DR har oplyst, at TV-avisen i dagene fra den 17. maj til
den 28. maj 2001 bragte en række indslag, som havde afsæt i den
trykte presses historier om flere unge nyudsprungne radikales hurtige vej til
en politisk plads som folketings- eller byrådskandidat. Indslagene
omhandler det centrale spørgsmål, om man kan være medlem
af en dansk underorganisation til en international bevægelse som
Koranens Vej, der set med danske øjne har en fundamentalistisk
ideologi, og samtidig være medlem af Det Radikale Venstre. Når
potentielle folketingskandidater for Det Radikale Venstre tilhører en
religiøs bevægelse, hvis leder der er i dag er meget aktiv
både som politiker, skribent og åndelig leder af det
verdensomspændende net af organisationer under Minhaj ul Quran
offentligt bekender sig til grundlæggende muslimske fundamentaliske
holdninger, må margin for dækning og omtale være meget vid.
Det er klassisk journalistik at sammenholde politikeres handlinger med den
ideologi, de repræsenterer.
DR har anført, at Minha j ul Qurans holdninger
til Talebanstyret tilsyneladende er et spørgsmål om, hvem man
spørger om hvad i organisationen. TV-avisen har i sin research
undersøgt en række hjemmesider verden over. Med den
afstandtagen, den danske organisation tager til Talebanstyret, sammenholdt
med diverse holdninger, der kommer til udtryk på bevægelsens
hjemmesider i andre lande, er der berettiget tvivl om organisationens
holdninger til Talebanstyret. Kilder, som TV-avisen har fundet
pålidelige, men som på grund af deres tilknytning til det
muslimske samfund ikke ønsker at stå frem, har oplyst, at
næsten alle religiøse partier og organisationer i Pakistan
bortset fra Shia-muslimerne, men inklusive Minhaj ul Quran, støtter
Taleban. Umer Mullah og hans regering har brugt Taleban som rollemodel,
og Taleban-bevægelsens ledere har efter invitation fra Umer Mullah
deltaget i en konference i Lahore om forholdet mellem Taleban og det
pakistanske samfund. Støtten til Taleban er et kontroversielt
spørgsmål i den vestlige verden. Af den grund fremgår
støtten ikke af de tilgængelige hjemmesider, men den er helt
åben og utilsløret i Pakistan, fortæller kilderne.
DR har videre anført, at TV-Avisen har foretaget en
grundig research, hvor det dels via hjemmesider, tidsskrifter og interviews
er dokumenteret, at Idara Minhaj ul Quran og Womens Youth League er
underorganisationer under Minhaj ul Quran, dels er dokumenteret, at
Minhaj ul Quran står for en række holdninger og
målsætninger, der er i direkte strid med Det Radikale Venstre´s.
DR har i den forbindelse anført, at oplysningerne
er kontrolleret så langt, det var muligt. Klagers holdning er medtaget,
ligesom det på DR-online præcist er anført, hvilke kilder
der er anvendt. På online starter omtalen netop med oplysningen om, at
stifteren og lederen af såvel det politiske parti som den
religiøse bevægelse flere gange har kritiseret Taleban i
Afghanistan.
Med hensyn til anvendelsen af de enkelte kilder har DR
anført, at man har tilrettet DR-online, således at der nu
gøres opmærksom på, at Eric Margolis ikke er medlem af
Min haj ul Quran. I "Revival", der er det britiske Minhaj ul
Qurans blad, fremgik i fjor følgende: "The Taliban Goverment is
the only Muslim Goverment in the world whose leaders are sincere to establish
Shariah". Artiklen munder ud i denne opfordring: "An appeal goes
out to the Muslims all over the world to come to assistance of there brothers
and sisters in Afghanistan generally, and the Taliban specifically". Det
fremgår ikke i øvrigt af artiklen i "Revival", at der
som af klager anført er tale om et læserbrev. Artiklen i The
Daily News indeholder en realpolitisk analyse, hvis holdning f.eks. kommer
til udtryk indledningsvis på hjemmesiden. Oplysningen er endvidere nu
medtaget på DR-online. DR har endelig henvist til, at DR har fuld
redigeringsret for så vidt angår de interviews, som DR lavede i
Pakistan.
DR har særligt med hensyn til anvendelsen af Naser
Malik i indslaget anført, at DR ofte anvender politiske
kommentatorer som led i reportagedækning. Personer, der arbejder
professionelt indenfor et bestemt område opnår en omfattende
viden og erfaring inden for det pågældende område. Den
konkrete anvendelse af Naser Malik er i overensstemmelse hermed. I
øvrigt fik Babar Baig i indslaget lejlighed til at svare på
Naser Malik udtalelser.
DR har yderligere anført, at såvel Babar
Baig som andre potentielle kandidater har medvirket indtil flere gange i
DR´s dækning af debatten i perioden 17.-28. maj 2001. F.eks. udtaler
Babar Baig i indslaget den 17. maj 2001 følgende på
spørgsmålet om oplysninger, om pengeoverførsler burde
have været oplyst: "Nej, det er det ikke. Der er jo tale om en
demokratisk bevægelse. Jeg kunne forstå, hvis det virkelig var en
fundamentalistisk bevægelse eller en fanatisk militær
bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her
påstande er fuldstændig usande ". Herudover fik Mona
Sheikh, der er medlem af en af Minhaj ul Qurans underorganisationer,
nemlig Womens Youth League, og dermed tilsluttet Minhaj, i et langt
studieinterview lejlighed til at svare på spørgsmål om
sine egne holdninger i forhold til Minhaj. Det er i øvrigt DR´s
opfattelse, at der bør ske en vurdering af indslagene set som en
helhed og ikke kun af et enkeltstående indslag.
DR har desuden anført, at speaken, der lyder
"lad os se på, hvad det er for en bevægelse, der altså
aktivt arbejder på at få placeret sine medlemmer på
centrale poster " skal ses som en samlet enhed og citatet skal ikke
bedømmes isoleret fra konteksten.
DR har i den forbindelse gjort gældende, at DR´s
oplysninger er fremkommet blandt andet fra et tidligere medlem med
indgående kendskab til Minhaj, som detaljeret har beskrevet den taktik
og de overvejelser, som har ligget bag placeringen af de unge politiske
kandidater i forskellige partier med henblik på hurtig indflydelse og
kandidatopstilling. Kilden har fortalt, at målet og midlerne
opstilling af kandidater og valg af partier, hvor chancerne var størst
har været drøftet i Minhaj ul Qurans bestyrelse. Kilden
til oplysningerne om de interne drøftelser i Minhajs ledelse er
TV-avisen bekendt og må betragtes som troværdig.
DR har endvidere henvist Pressenævnets
årsberetning for 1997, hvoraf det fremgår, at "man vil
typisk heller ikke have krav på genmæle over for oplysninger, der
er overdrevne eller på anden måde ikke fuldt ud korrekte, mens
som dog indeholder en vis grad af rigtighed".
DR har sammenfattende anført, at man har handlet i
overensstemmelse med god presseskik, ligesom det gøres gældende,
at det, som der kræves genmæle over for, i nogen grad har
karakter af vurderinger og meningstilkendegivelser, som ikke giver grundlag
for genmæle. DR har ikke bragt faktuelt forkerte oplysninger, ligesom
der er givet medlemmer af underorganisationer i Minhaj lejlighed til flere
gange at komme til orde både i reportager og live i studiet.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget:
Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R.
Skou og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klagen over artiklerne på DR-online ikke er fremsendt til Danmarks
Radio inden 4 uger efter offentliggørelsen som anført i
medieansvarslovens § 34, stk. 3. Nævnet kan derfor ikke behandle denne
del af klagen.
Nævnet bemærker videre, at nævnet
på baggrund af udformningen af klagen af 27. juni 2001 til
Pressenævnet alene har anset denne som en klage over DR s afvisning af
at bringe et genmæle og en berigtigelse i forbindelse med indslaget i
TV-Avisen den 17. maj 2001.
Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at
en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som
er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade
af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til
følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det
følger endvidere af lovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle
kan fremsættes af den, som oplysningerne vedrører.
Der fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at berigtigelse af urigtige oplysninger skal finde sted på
redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af
betydning i de bragte meddelelser indgår.
Nævnet finder udfra de foreliggende oplysninger, at
det ikke er godtgjort, at den i indslaget den 17. maj 2001 bragte oplysning
om Minhaj ul Qurans støtte til Taleban-styret er utvivlsomt
urigtig. Klager har derfor krav på genmæle på dette punkt.
Nævnet finder med hensyn til oplysningen om, at
bevægelsen aktivt arbejder på at placere sine medlemmer på
centrale poster i dansk politik, at der er her er tale om Danmarks Radios
vurdering, som er baseret på den research, der er foretaget i
forbindelse med udsendelsen, herunder interview med et tidligere medlem af
den danske afdeling af organisationen. Nævnet finder ikke, at Danmarks
Radio har handlet i strid med god presseskik ved at afvise at berigtige denne
oplysning.
Klager er berettiget til efter påkrav at få
optaget følgende genmæle i Danmarks Radio, jf.
medieansvarslovens § 39:
"Genmæle
TV-avisen bragte den 17. maj 2001 et indslag om unge
muslimer, der samtidig med at være medlem af Minjah ul Quran eller en
af bevægelsens underorganisationer ønskede at blive opstillet
for Det Radikale Venstre.
I den forbindelse blev det oplyst, at Minhaj ul
Quran-bevægelsen støtter Taleban-styret i Afghanistan. Dette er
ikke korrekt.
Babar Baig, næstformand i den danske afdeling af
Minhaj ul Quran."
Afsagt den 6. februar 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag 12-70-00218 Retsinformation · 12. maj 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00476 Retsinformation · 4. marts 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00198 Retsinformation · 13. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0491 Retsinformation · 27. oktober 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 117/2001 Retsinformation · 26. marts 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00178 Retsinformation · 23. december 2011
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 34/2002 Retsinformation · 22. april 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-105/106 Retsinformation · 4. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 6 om etablering af muslimsk begravelsesplads tilbage fra Finansudvalget Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0239 Retsinformation · 25. juni 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2006-6-312 Retsinformation · 25. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-470 Retsinformation · 22. juni 2007