Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 67/2001

KEN nr 9801 af 06/02/2002Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet18. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

67/2001

Dokumentations- og rådgivningscentret om

racediskrimination (DRC) har på vegne af Babar Baig som

næstformand for Idara Minhaj ul Quran klaget til

Pressenævnet, idet Danmarks Radio har afvist at bringe et genmæle

og en berigtigelse i anledning af et indslag i TV-Avisen den 17. maj 2001.

Af indslaget fremgik følgende:

Studievært

: "Flere unge nydanskere

arbejder målbevidst på at blive opstillet for de politiske

partier. Samtidig er de medlemmer af en muslimsk bevægelse fra

Pakistan. Og det rejser spørgsmålet om, hvilke mål de

reelt forfølger."

Derefter klippes til billeder af bedende muslimer og

muslimske børn, hvortil er knyttet følgende speak:

Speak

: "Minhaj ul Quran-bevægelsens

danske hovedsæde ligger i Valby i København. Her undervises

små og store børn i koranen og herfra udsendes bl.a. et

tv-program og en månedsavis."

Derefter klippes til et interview med Anders Thomsen,

amtsformand i København for Det Radikale Venstre.

Anders Thomsen

: "Umiddelbart ser det jo

meget tilforladeligt ud, men når man graver lidt dybere ned, så

virker det som om, at der måske er nogle lidt mere religiøse,

fundamentalistiske strømninger i det, der gør, at det

måske ikke lige er Det Radikale Venstres kop te".

Derefter klippes til billeder af et par formiddagsblades

Læs alt

overskrifter, hvoraf det blandt andet fremgår: "Radikale frygter

kup" og "Radikale infiltreres af islamiske fundamentalister".

Følgende speak kører henover billederne:

Speak

: "Flere af de unge politikere med

især pakistansk baggrund blev for nyligt anklaget for at infiltrere

flere politiske partier. Især Det Radikale Venstre. Nu har de radikale

undersøgt Minhaj-bevægelsen nærmere og stempler den

islamisk fundamentalistisk."

Derefter klippes til et interview med Babar Baig.

Babar Baig

: "De her, hvad skal man sige,

påstande, der er kommet, det kan jeg kun tage afstand fra, for

sådan forholder tingene sig ikke. De medlemmer, som jeg

repræsenterer, er hovedsageligt opvokset i Danmark med demokratiske

idealer, og det går vi ind for 110 %."

Derefter klippes til et billede af indgangen til

Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby, hvortil er knyttet

følgende speak:

Speak

: "Lyder det fra

Minhaj-bevægelsens ungdomsafdeling i Valby. Den, som

bevægelsen i øvrigt, har stærke bånd til

hovedsædet i Pakistan, og dens politiske parti."

Derefter klippes tilbage til interviewet med Babar

Baig.

BB

: "Det har ikke nogen relevans. Altså

Minhaj er en velfærdsorganisation, der arbejder for at skabe bedre

forhold i Pakistan.

Interviewer

: Men det er også et politisk

parti i Pakistan, så er det vel også vigtigt, at man

fortæller om, når man stiller op i et andet politisk parti, er

det ikke?

BB

: Jo, det er et demokratisk, politisk parti, og

det er vigtigt at understrege. Men altså igen, det har ikke nogen

relevans, for det er de samme målsætninger, som begge partier

stræber efter."

Derefter klippes til en række arkivbilleder af bl.a.

Mona Sheikh.

Speak

: "En af de unge politikere, Mona

Sheikh, forlod CD og søger nu opstilling som folketingskandidat for

de radikale på Nørrebro. Hun er medlem af Minhajs

kvindeafdeling, Womens League."

Derefter klippes til interviewet med Anders

Thomsen.

AT

: "Overordnet set, så har vi

fået indtryk af en meget velorganiseret bevægelse, der er udbredt

på verdensplan. Og som måske ikke fortæller hele sandheden

om dem selv".

Derefter klippes til studieværten.

Studievært

: "De nye oplysninger

får ingen umiddelbare følger. De radikales formand i hovedstaden

mener, at det afgørende er at få alt frem i lyset, så

ingen føler sig snydt efter et valg. Men lad os se på, hvad det

er for en bevægelse, der altså aktivt arbejder på at

placere sine medlemmer på centrale poster i dansk politik."

Derefter klippes til billeder af en åben

moské med bedende mennesker.

Speak

: " Minhaj ul Quran-bevægelsen,

eller Koranens Vej, har hjemme i Pakistan. Der bor stifteren Tahir-ul-Qadri,

og derfra flyder hans guddommelige indsigt og vejledninger til 70-80

afdelinger af bevægelsen verden over. Den blev grundlagt i 1980 og fik

i 1986 sin første filial uden for Pakistan, i Danmark."

Derefter klippes til et interview med journalist ved DR s

Indvandrerredaktion Naser Malik.

Naser Malik

: "Hvis man kigger på deres

tidsskrifter, så er det, at de vil gerne have Islam over hele verden,

og Danmark er jo en del af verden."

Derefter klippes til billeder af bevægelsens danske

hovedsæde efterfulgt af billeder af et organisationsdiagram.

Speak

: "I Danmark har bevægelsen

hovedsæde i Valby, afdelinger på Amager og i Odense, og

tæller ca. 1200 medlemmer. De er velorganiserede og har foruden

ungdomsorganisationer en række aktiviteter. Ikke mindst indsamling af

penge; penge der bl.a. sendes til Pakistan og til bevægelsens parti

der."

Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.

Interviewer

: "Det er ikke noget, som man skal

oplyse om, når man lader sig stille op og bliver meldt ind i et

politisk parti?

BB

: Nej, det vil jeg bestemt ikke mene, fordi der

er jo tale om et demokratisk parti. Jeg ku´ forstå, hvis det virkelig

var en fundamentalistisk bevægelse eller fanatisk militær

bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her

påstande er fuldstændig usande."

Derefter klippes til et interview med Jørgen

Bæk Simonsen, forsker ved Carsten Niebuhr-instituttet.

Jørgen Bæk Simonsen

: "Hvis man

er aktiv muslim og overbevist muslim, så bliver det, at man er aktiv og

overbevist muslim en del af den måde, man præsenterer sig selv

på, og så må man stå ansigt til ansigt med de

spørgsmål, dårlige eller gode, som det forhold, at man er

muslim, afstedkommer."

Derefter klippes til interviewet med Naser Malik.

Speak

: " Naser Malik er pakistaner og

muslim, men har ikke forbindelse til Minhaj. Han har boet i Danmark i 25

år og arbejder på DR s Indvandrerredaktion.

NM

: De vil gerne have Islam som nummer et, under

alle omstændigheder, de vil have Islam over hele jorden.

Interviewer

: Men det er ikke det de siger,

når de optræder i dansk politik.

NM

: Nej, det siger de ikke."

Mens der vises billeder af bedende muslimer, høres

følgende speak.:

Speak

: "TV-Avisen har også talt med

pakistanere, der er medlemmer af bevægelsen. De tør ikke

stå frem på tv af frygt for problemer, men de fortæller

samstemmende, at Minhaj ul Quran-bevægelsen har to ansigter.

Ét udadtil, hvor budskabet er fred, demokrati og menneskerettigheder

og så ét kun medlemmerne kender, at målet er islamisk

overherredømme, politisk og økonomisk, åndeligt og

kulturelt. Men det vil de aldrig indrømme, man kan ikke stole på

dem, mener Naser Malik.

NM

: Med meget sikkerhed, det vil jeg sige: nej.

Det kan man ikke. I hvert fald ikke her i Danmark."

Derefter klippes på ny til billeder af bedende

muslimer.

Speak

: "Medlemmer af bevægelsen

fortæller, at man i starten blot deltager i fredagsbønnen i

Valby. Men vinder man bevægelsens tillid, inviteres der til

video-aftener med det religiøse overhovede fra Pakistan. Videoer, der

er kopieret igen og igen, men hvor budskabet er klart nok."

Derefter vises et billede af en tv-skærm, hvor

Muhammad Tahir-ul-Qadri taler på arabisk. Billedet er tekstet

således:

"Denne revolution kræver, at vi ofrer alt, hvad

vi har. Vores mål kan ikke nås, uden at vi ofrer blod."

Derefter klippes til billeder af et bibliotek med skrifter

og bøger på arabisk.

Speak

: "I bevægelsens mange bøger

og skrifter kan man læse, hvordan den hylder Irans afdøde

ayatollah Khomeni og støtter Talebanstyret i Afghanistan. Det er den

bevægelse, de unge politikere har undladt at fortælle deres nye

partier om."

Derefter klippes til interviewet med Jørgen

Bæk Simonsen.

JBS

: "Jeg vil betragte det som intet mindre

end en politisk brøler og gøre den slags ting, fordi al

erfaring siger os jo, at dem, der forsøger at skjule noget om sig selv

over for andre, de bliver altid bragt i en situation, hvor det bare bliver en

stor byrde for dem selv."

Derefter klippes til interviewet med Babar Baig.

Interviewer

: "Du er selv medlem af Det

Radikale Venstre. Har du fortalt om dit medlemskab af Minhaj?

BB

: Nej, det har jeg ikke, for det har ingen

relevans i denne her sammenhæng. Det forhold, jeg har til Minhaj

eller til pølsemanden ned på hjørnet, har i og for sig

ikke noget med denne her sag at gøre."

Derefter klippes tilbage til studiet.

Studievært

: " Mona Sheikh, du er medlem

af en underorganisation af Minhaj, som arbejder for muslimsk

overherredømme, og så er du også medlem af Det Radikale

Venstre. Hvordan harmonerer de to ting?

MS

: Jeg er ikke medlem af nogen bevægelse,

der arbejder for et muslimsk herredømme.

Studievært

: Du er medlem af Womens Youth

League, som er en underorganisation af Minhaj?

MS

: Ja, men der, altså, det her med, at man

arbejder for et muslimsk overherredømme, det vil jeg gerne se

dokumenteret et eller andet sted.

Studievært

: Jamen, det står der jo rent

faktisk på hjemmesiden, hvis man går ind på den amerikanske

hjemmeside, som der henvises til jo, det gør der.

MS

: Nej, på hovedhjemmesiden står der,

at bevægelsen arbejder for indførelsen af demokrati,

menneskerettigheder og bekæmpelsen af analfabetisme i Pakistan og

uddannelsesmæssig infrastruktur. Altså det kan godt være,

at der er en masse teoretiske opspind .

Studievært

: Nej, det er der ikke, for der

står rent faktisk på den amerikanske hjemmeside, som der henvises

til mange andre steder fra, står der, at den arbejder for at genoprette

den islamiske tros overherredømme over andre ideologier. Det

står der rent faktisk.

MS

: I hvilken kontekst?

Studievært

: Det står som

målsætning på hjemmesiden.

MS

: Altså, en ting er, at der er en

erklæret ideologisk dagsorden for en bevægelse i Pakistan. En

anden ting er, at jeg er medlem af en afdeling, der hedder Womens Youth

League, som arbejder i en dansk kontekst og holder foredrag og arbejder for

den kryds- kulturelle dialog og forståelse, og jeg kan ikke se, at mit

medlemskab i en muslimsk ungdomsforening, som har arbejdet de sidste 5-10

år i Danmark jamen, du bliver nødt til at høre på

det her. Altså mit politiske medlemskab, mit politiske engagement, det

har jeg i og med, at jeg er medborger i et dansk samfund, et dansk samfund,

som jeg føler ansvar for. Min muslimske religion, og min tilknytning

til Womens Youth League, det er en helt anden side af sagen. Jeg har

aldrig lagt skjul på, at jeg er medlem af Womens Youth League, da

jeg stiller op for Det Radikale Venstre, som desuden ikke er noget, som

foreningen har skubbet mig til eller noget som helst.

Studievært

: Men det er stadigvæk en

underorganisation, som man må gå ud fra har samme politik som

hovedorganisationen.

MS

: Altså, det er ikke en politisk

organisation. Womens Youth League er ikke en politisk organisation. Der

er et politisk parti i Pakistan, ja, men det har intet med den organisation,

som jeg er medlem af, at gøre.

Studievært

: Men lederen af

Minhaj-bevægelsen er den samme, som er stifter af det politiske

parti også, og du er medlem af en underafdeling. Man må gå

ud fra, at politikken og formålene er nogenlunde de samme.

MS

: Altså, man må ikke gå ud fra

noget som helst, man skal vide det. Altså, en ting er et politisk

parti, som er baseret på nogle politiske principper, ja. Jeg er ikke

medlem af noget politisk parti i Pakistan. Jeg er medborger i det danske

samfund, og jeg er medlem af et dansk politisk parti, og derfor altså

jeg forstår ikke, hvorfor I al den her mistænkeliggørelse

.

Studievært

: Vi prøver ikke at

mistænkeliggøre. Vi stiller spørgsmålstegn ved

sammenhængen mellem underorganisationen, som må stå for den

samme politik som hovedbevægelsen, for ellers er den formentligt ikke

en underorganisation.

MS

: Altså, det er en paraplyorganisation,

ikke. Minhaj ul Quran er en paraplyorganisation, og der er et politisk

parti, der arbejder for indførelsen af nogle politiske principper i

Pakistan, som menneskerettigheder, som bekæmpelse af analfabetisme og

demokrati o.s.v., mens Womens Youth League er en muslimsk

ungdomsorganisation, som arbejder i en dansk kontekst, og man er da

nødt til at fokusere på hvilke initiativer, den forening i

Danmark har taget, fordi, at mit medlemskab af Det Radikale Venstre må

bero på, nå men, altså hvilken kontekst har jeg arbejdet i,

og hvad har jeg lavet for et stykke arbejde, som skulle være i modstrid

med radikale principper. Når jeg stiller op for Det Radikale Venstre,

så har jeg noget tid til at redegøre for hvad der er mine

tilhørsforhold .

Studievært

: Er det ikke svært at

forstå, at der ikke er nogen sammenhæng mellem en

ungdomsorganisation og dens moderorganisation?

MS

: Det siger jeg heller ikke, der ikke er. Jeg

siger, at det politiske parti er en ting .

Studievært

: Men lederen af det politiske

parti og bevægelsen er jo den samme.

MS

: Jamen, han fungerer jo ikke i Danmark.

Altså i Danmark har vi en forening, som har nogle vedtægter og

sine egne formålsbeskrivelser, og det har intet med mit medlemskab og

gøre i Det Radikale Venstre, og det jeg ønsker at påpege

er, at når jeg stiller op for et radikalt parti, så er det fordi,

at mine holdninger, som jeg identificerer dem, falder sammen med Det

Radikales Venstres holdninger. Den kreds kan så vælge mig eller

vælge at fravælge mig, og jeg har de fem minutter til at

redegøre for det, som jeg vil, og der er ikke noget hemmeligt ved, at

jeg er medlem af en muslimsk ungdomsorganisation.

Studievært

: Jeg bliver nødt til at

stoppe dig her. Tiden er gået. Tak skal du have, fordi du kom.

MS

: Selv tak."

Ved brev af 21. maj 2001 anmodede Babar Baig som

næstformand i Idara Minhaj ul Quran om genmæle på en

række punkter.

Ved brev af 29. maj 2001 afviste Danmarks Radio at bringe

et genmæle.

Klageren har anført, at man ønsker et

genmæle vedrørende organisationens ( Minjah ul Quran) forhold

til Taleban-militsen og berigtigelse over for den urigtige oplysning, at

organisationen aktivt arbejder for at placere sine medlemmer på

centrale poster i dansk politik.

Klageren har nærmere anført, at DR har

fremstillet Koranens Vej ( Minhaj ul Quran) som om, at organisationen

støtter og hylder Taliban-militsen i Afghanistan.

Klageren har påpeget, at DR har været i

besiddelse af følgende oplysninger om Koranens Vej og

grundlæggeren Tahir-ul-Quadris forhold til Taleban-militsen:

- Et citat fra en artikel i et blad, "Western

Views", skrevet af en canadier. Klager har over for DR oplyst, at

forfatteren til artiklen ikke er tilknyttet Koranens Vej. I citatet opfordres

Vesten til at anerkende Afghanistans reelle styre for derved at hindre en

russisk besættelse og bekæmpe opiumshandlen. Klager

påpeger, at forfatteren i øvrigt har beskrevet Taleban-militsen

som "fierce" - dvs. modbydelig eller voldelig.

- Indlæg fra "i fjor" i "The

Revival" - udgivet af Muslim Youth League i Storbritannien.

Indlægget er "et glødende forsvar for

Taleban-bevægelsen".

- En artikel fra The Daily News i Pakistan, som blev sendt

til DR som en e-mail med et link. I artiklen citeres grundlæggeren

Tahir-ul-Qadri bl.a. for at udtale, at han udelukker enhver mulighed for

en talebanisering af Pakistan, og at der i Islam ikke findes tvang m.h.t.

religion, og at denne religion aldrig er spredt ved hjælp af

sværdet.

- En klage fra udenrigsordføreren for Koranens Vej

i Pakistan til Udenrigsministeriet, hvori det anføres, at

grundlæggeren altid har afvist bl.a. Talebans islamiske modelstat, og

at Koranens Vej ofte i Pakistan er blevet citeret for at udtrykke sig kritisk

over for Taleban.

- Endelig har en DR-journalist i Pakistan interviewet

flere forskellige offentlige personer. Ifølge

udenrigsordføreren var der ingen af dem, der underbygger DR s teori om

organisationens støtte til Taleban - eller at den skulle være

ekstremistisk.

Klageren har anført, at der på baggrund af

disse kilder ikke er tvivl om, at Koranens Vej og grundlæggeren

Tahir-ul-Qaudri tager afstand fra Talebans metoder og ekstremisme. Den

eneste oplysninger, der peger i modsat retning er indlægget i "The

Revival", der udgives af en lokal, britisk underorganisation af Koranens

Vej.

Klageren har påpeget, at f.s.v.a. artiklen i

"Western Views" har DR ikke gjort opmærksom på, at der

er tale om et læserbrev. Samtidig har DR valgt at bringe oplysningerne

på en måde, der får Koranens Vej til at fremstå som

Taleban-støtter med fordækte motiver.

Klageren videre anført, at DR ikke har bragt nogen

af de udsagn, hvor Tahir-ul-Qadri kritiserer Taleban og end ikke henvist

til avisklippet fra The Daily News, som anses for en troværdig kilde.

Samtidigt sætter DR lighedstegn mellem Eric Margolis´ opfordring til

samarbejde med Afghanistans Taleban-milits og Koranens Vejs holdning til

militsen. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig

information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de

oplysninger, der gives, er korrekte. DR´s belysning af Tahir-ul-Qadri og

Koranens Vejs forhold til Taleban kan i bedste fald siges at være

yderst selektiv og i værste fald manipulerende. Den giver på

ingen måde et fyldestgørende billede af virkeligheden. I

øvrigt mener klager, at DR må have manglet relevante eksterne

kilder, når man bruger Naser Malik. Pågældende anses ikke

at være muslim, men tilhører Ahmediya-bevægelsen, som alt

andet lige vil modarbejde andre muslimer.

Klageren har i den forbindelse anført, at de

presseetiske regler er tilsidesat for så vidt angår manglende

kontrol af, om de oplysninger, der gives er korrekte, navnlig i forhold til

brugen af Eric Margolis´ artikel og afvisningen af at bruge artiklen fra

Daily News den 17. maj 2001. Desuden har DR ikke udvist kritik over for de

kilder, der kan være farvet af personlige interesser eller

skadegørende hensigt.

Klageren har endvidere anført, at DR ikke har

anført, hvilke kilder der hentydes til med henvisningen til

"bevægelsens mange bøger og tidsskrifter", ligesom

klager ikke har set beviser for Minhaj ul Qurans forbindelse til Umer

Mullah, eller at organisationen skulle have deltaget ved en konference i

Lahore om forholdet mellem Taleban og det pakistanske samfund. Det er i

øvrigt ukorrekt, at klagers holdning til Taleban er medtaget i

indslaget, henset til at klager flere gange under interviewet understregede,

at Minhaj ul Qaran er den eneste politiske organisation i Pakistan, som

ikke støtter Taleban, og som aktivt taler imod Talebanstyret. Denne

del af interviewet blev imidlertid ikke bragt i forbindelse med indslaget den

17. maj 2001.

Klageren har yderligere anført, at det er

tankevækkende, at DR efter at have citeret fra Pressenævnets

årsberetning for 1997, hvorefter man ikke har krav på

genmæle, hvis oplysningerne er overdrevne m.m herefter bruger syv

sider på at forsvare sig. Samtidig indrømmer man, at oplysninger

brugt i denne sammenhæng er overdrevne og på anden måde

ikke fuldt korrekte. I øvrigt er lederen af DRC blevet ringet op af

tre journalister fra DR, som personligt har undskyldt udsendelsen den 17. maj

2001. De har samtidig tilkendegivet, at der er en stor splittelse hos DR

netop på grund af denne sag.

Klager har i øvrigt noteret sig, at DR har valgt at

redigere DR on-line, så det nu klart fremgår, at Tahir-ul-Qadri

ikke støtter Talebanstyret, og at citatet, som opfordrer til

samarbejde med Taleban stammer fra journalisten Eric Margolis, som ikke er

medlem af Koranens Vej. Det ser klager som udtryk for, at DR erkender, at

fremstillingen af netop det emne fremstod stærkt fordrejet.

Klageren har med hensyn til spørgsmålet om

infiltrering af politiske partier oplyst, at hovedhistorien den 17. maj 2001

er, at nogle personer, som fornylig har meldt sig ind i politiske partier og

søgt opstilling til Folketinget og Københavns

Borgerrepræsentation m.v., har tilknytning til Koranens Vej (eller

underorganisationer), og TV-avisen mener, at det rejser

spørgsmålet om, hvilke mål de reelt forfølger.

Studieværten indleder derpå et indslag om Koranens vej på

følgende måde: "Lad os se nærmere på den

bevægelse, der altså aktivt arbejder for at placere deres

medlemmer på centrale poster i dansk politik". Fra at være

en anklage er det blevet til et faktum i DR, hvorved det ikke er muligt for

seeren at vide, hvad der er en kommentar, og hvad der er den faktiske

oplysning.

Klageren har anført, at historien om infiltrering

af Det Radikale Venstre ikke er underbygget, og det fremgår alene af

det af DR over for nævnet anførte, at nogle ikke nærmere

angivne "kilder" har sagt, at Minhaj bevidst opstiller kandidater.

Denne påstand kan der kun tages afstand fra. De tre kandidater har

på egen hånd søgt indflydelse uafhængigt af

hinanden. Der er ikke på noget tidspunkt blevet snakket om at opstille

kandidater på bestyrelsesmøder i Minhaj eller andre steder. DR

har ikke nogen dokumentation for denne påstand, og desuden har DR

undladt at spørge de tre kandidater direkte, om de er blevet opfordret

af organisationen til at stille op for partiet. Hvis Babar Baig var blevet

stillet dette spørgsmål forud for udsendelsen den 17. maj 2001,

ville det have givet ham en mulighed for at gendrive denne påstand. Det

forhold, at Babar Baig har haft adgang til at udtale sig i medierne efter

den 17. maj 2001, ændrer ikke på det forhold, at der dermed er

begået en alvorlig overtrædelse af de presseetiske regler

før og under udsendelsen den 17. maj 2001.

Klageren har endelig anført, at det forhold, at man

har inviteret et andet medlem af Det Radikale Venstre Mona Sheikh i

studiet under udsendelsen, ikke lever op til princippet om, at angreb og svar

bør bringes i sammenhæng. Det bemærkes, at

"angrebet" i denne sag er rettet mod Minhaj, der som oven for

nævnt både beskyldes for fundamentalisme og for at

"plante" sine tilhængere i et dansk politisk parti. Mona

Sheikh er ikke medlem af Minhaj, og hun har under ingen

omstændigheder kunne tale på vegne af Minhaj under udsendelsen

den 17. maj 2001. Da der således ikke har været inviteret en

repræsentant for Minhaj og da spørgsmålet ikke blev

rejst over for Babar Baig før udsendelsen var organisationen uden

mulighed for at svare på angrebet i sammenhæng med dets

fremsættelse i udsendelsen den 17. maj 2001.

DR har oplyst, at TV-avisen i dagene fra den 17. maj til

den 28. maj 2001 bragte en række indslag, som havde afsæt i den

trykte presses historier om flere unge nyudsprungne radikales hurtige vej til

en politisk plads som folketings- eller byrådskandidat. Indslagene

omhandler det centrale spørgsmål, om man kan være medlem

af en dansk underorganisation til en international bevægelse som

Koranens Vej, der set med danske øjne har en fundamentalistisk

ideologi, og samtidig være medlem af Det Radikale Venstre. Når

potentielle folketingskandidater for Det Radikale Venstre tilhører en

religiøs bevægelse, hvis leder der er i dag er meget aktiv

både som politiker, skribent og åndelig leder af det

verdensomspændende net af organisationer under Minhaj ul Quran

offentligt bekender sig til grundlæggende muslimske fundamentaliske

holdninger, må margin for dækning og omtale være meget vid.

Det er klassisk journalistik at sammenholde politikeres handlinger med den

ideologi, de repræsenterer.

DR har anført, at Minha j ul Qurans holdninger

til Talebanstyret tilsyneladende er et spørgsmål om, hvem man

spørger om hvad i organisationen. TV-avisen har i sin research

undersøgt en række hjemmesider verden over. Med den

afstandtagen, den danske organisation tager til Talebanstyret, sammenholdt

med diverse holdninger, der kommer til udtryk på bevægelsens

hjemmesider i andre lande, er der berettiget tvivl om organisationens

holdninger til Talebanstyret. Kilder, som TV-avisen har fundet

pålidelige, men som på grund af deres tilknytning til det

muslimske samfund ikke ønsker at stå frem, har oplyst, at

næsten alle religiøse partier og organisationer i Pakistan

bortset fra Shia-muslimerne, men inklusive Minhaj ul Quran, støtter

Taleban. Umer Mullah og hans regering har brugt Taleban som rollemodel,

og Taleban-bevægelsens ledere har efter invitation fra Umer Mullah

deltaget i en konference i Lahore om forholdet mellem Taleban og det

pakistanske samfund. Støtten til Taleban er et kontroversielt

spørgsmål i den vestlige verden. Af den grund fremgår

støtten ikke af de tilgængelige hjemmesider, men den er helt

åben og utilsløret i Pakistan, fortæller kilderne.

DR har videre anført, at TV-Avisen har foretaget en

grundig research, hvor det dels via hjemmesider, tidsskrifter og interviews

er dokumenteret, at Idara Minhaj ul Quran og Womens Youth League er

underorganisationer under Minhaj ul Quran, dels er dokumenteret, at

Minhaj ul Quran står for en række holdninger og

målsætninger, der er i direkte strid med Det Radikale Venstre´s.

DR har i den forbindelse anført, at oplysningerne

er kontrolleret så langt, det var muligt. Klagers holdning er medtaget,

ligesom det på DR-online præcist er anført, hvilke kilder

der er anvendt. På online starter omtalen netop med oplysningen om, at

stifteren og lederen af såvel det politiske parti som den

religiøse bevægelse flere gange har kritiseret Taleban i

Afghanistan.

Med hensyn til anvendelsen af de enkelte kilder har DR

anført, at man har tilrettet DR-online, således at der nu

gøres opmærksom på, at Eric Margolis ikke er medlem af

Min haj ul Quran. I "Revival", der er det britiske Minhaj ul

Qurans blad, fremgik i fjor følgende: "The Taliban Goverment is

the only Muslim Goverment in the world whose leaders are sincere to establish

Shariah". Artiklen munder ud i denne opfordring: "An appeal goes

out to the Muslims all over the world to come to assistance of there brothers

and sisters in Afghanistan generally, and the Taliban specifically". Det

fremgår ikke i øvrigt af artiklen i "Revival", at der

som af klager anført er tale om et læserbrev. Artiklen i The

Daily News indeholder en realpolitisk analyse, hvis holdning f.eks. kommer

til udtryk indledningsvis på hjemmesiden. Oplysningen er endvidere nu

medtaget på DR-online. DR har endelig henvist til, at DR har fuld

redigeringsret for så vidt angår de interviews, som DR lavede i

Pakistan.

DR har særligt med hensyn til anvendelsen af Naser

Malik i indslaget anført, at DR ofte anvender politiske

kommentatorer som led i reportagedækning. Personer, der arbejder

professionelt indenfor et bestemt område opnår en omfattende

viden og erfaring inden for det pågældende område. Den

konkrete anvendelse af Naser Malik er i overensstemmelse hermed. I

øvrigt fik Babar Baig i indslaget lejlighed til at svare på

Naser Malik udtalelser.

DR har yderligere anført, at såvel Babar

Baig som andre potentielle kandidater har medvirket indtil flere gange i

DR´s dækning af debatten i perioden 17.-28. maj 2001. F.eks. udtaler

Babar Baig i indslaget den 17. maj 2001 følgende på

spørgsmålet om oplysninger, om pengeoverførsler burde

have været oplyst: "Nej, det er det ikke. Der er jo tale om en

demokratisk bevægelse. Jeg kunne forstå, hvis det virkelig var en

fundamentalistisk bevægelse eller en fanatisk militær

bevægelse, der var tale om, men det er der overhovedet ikke. De her

påstande er fuldstændig usande ". Herudover fik Mona

Sheikh, der er medlem af en af Minhaj ul Qurans underorganisationer,

nemlig Womens Youth League, og dermed tilsluttet Minhaj, i et langt

studieinterview lejlighed til at svare på spørgsmål om

sine egne holdninger i forhold til Minhaj. Det er i øvrigt DR´s

opfattelse, at der bør ske en vurdering af indslagene set som en

helhed og ikke kun af et enkeltstående indslag.

DR har desuden anført, at speaken, der lyder

"lad os se på, hvad det er for en bevægelse, der altså

aktivt arbejder på at få placeret sine medlemmer på

centrale poster " skal ses som en samlet enhed og citatet skal ikke

bedømmes isoleret fra konteksten.

DR har i den forbindelse gjort gældende, at DR´s

oplysninger er fremkommet blandt andet fra et tidligere medlem med

indgående kendskab til Minhaj, som detaljeret har beskrevet den taktik

og de overvejelser, som har ligget bag placeringen af de unge politiske

kandidater i forskellige partier med henblik på hurtig indflydelse og

kandidatopstilling. Kilden har fortalt, at målet og midlerne

opstilling af kandidater og valg af partier, hvor chancerne var størst

har været drøftet i Minhaj ul Qurans bestyrelse. Kilden

til oplysningerne om de interne drøftelser i Minhajs ledelse er

TV-avisen bekendt og må betragtes som troværdig.

DR har endvidere henvist Pressenævnets

årsberetning for 1997, hvoraf det fremgår, at "man vil

typisk heller ikke have krav på genmæle over for oplysninger, der

er overdrevne eller på anden måde ikke fuldt ud korrekte, mens

som dog indeholder en vis grad af rigtighed".

DR har sammenfattende anført, at man har handlet i

overensstemmelse med god presseskik, ligesom det gøres gældende,

at det, som der kræves genmæle over for, i nogen grad har

karakter af vurderinger og meningstilkendegivelser, som ikke giver grundlag

for genmæle. DR har ikke bragt faktuelt forkerte oplysninger, ligesom

der er givet medlemmer af underorganisationer i Minhaj lejlighed til flere

gange at komme til orde både i reportager og live i studiet.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget:

Jørgen Nørgaard, Aage Lundgaard, Kaare R.

Skou og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klagen over artiklerne på DR-online ikke er fremsendt til Danmarks

Radio inden 4 uger efter offentliggørelsen som anført i

medieansvarslovens § 34, stk. 3. Nævnet kan derfor ikke behandle denne

del af klagen.

Nævnet bemærker videre, at nævnet

på baggrund af udformningen af klagen af 27. juni 2001 til

Pressenævnet alene har anset denne som en klage over DR s afvisning af

at bringe et genmæle og en berigtigelse i forbindelse med indslaget i

TV-Avisen den 17. maj 2001.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at

en anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som

er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade

af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til

følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det

følger endvidere af lovens § 36, stk. 2, at anmodning om genmæle

kan fremsættes af den, som oplysningerne vedrører.

Der fremgår af de vejledende regler for god

presseskik, at berigtigelse af urigtige oplysninger skal finde sted på

redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af

betydning i de bragte meddelelser indgår.

Nævnet finder udfra de foreliggende oplysninger, at

det ikke er godtgjort, at den i indslaget den 17. maj 2001 bragte oplysning

om Minhaj ul Qurans støtte til Taleban-styret er utvivlsomt

urigtig. Klager har derfor krav på genmæle på dette punkt.

Nævnet finder med hensyn til oplysningen om, at

bevægelsen aktivt arbejder på at placere sine medlemmer på

centrale poster i dansk politik, at der er her er tale om Danmarks Radios

vurdering, som er baseret på den research, der er foretaget i

forbindelse med udsendelsen, herunder interview med et tidligere medlem af

den danske afdeling af organisationen. Nævnet finder ikke, at Danmarks

Radio har handlet i strid med god presseskik ved at afvise at berigtige denne

oplysning.

Klager er berettiget til efter påkrav at få

optaget følgende genmæle i Danmarks Radio, jf.

medieansvarslovens § 39:

"Genmæle

TV-avisen bragte den 17. maj 2001 et indslag om unge

muslimer, der samtidig med at være medlem af Minjah ul Quran eller en

af bevægelsens underorganisationer ønskede at blive opstillet

for Det Radikale Venstre.

I den forbindelse blev det oplyst, at Minhaj ul

Quran-bevægelsen støtter Taleban-styret i Afghanistan. Dette er

ikke korrekt.

Babar Baig, næstformand i den danske afdeling af

Minhaj ul Quran."

Afsagt den 6. februar 2002.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter