Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
99/2001
Dansk Flytteservice ApS har ved [K] klaget til
Pressenævnet over to artikler bragt i B.T. den 5. september og 26.
september 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Af artiklen den 5. september 2001 med overskriften
"Advarsel: Undgå Dansk Flytteservice" fremgik
følgende:
"Kære Din Guide
Jeg har haft en horribel oplevelse med Dansk Flytteservice
ApS og vil høre, om I kan hjælpe mig. Jeg havde aftalt med Dansk
Flytteservice, at firmaet skulle hente mine møbler og opmagasinere dem
for senere at flytte møblerne ud i min nye lejlighed.
Klokken 16.00 skal jeg stå parat med alle mine
møbler på gaden, men ingen dukker op. 17.00 ringer jeg og
rykker. Firmaet ved ikke helt, hvornår de kan komme med bilen, men
måske kl. 19.00. Det kan jeg ikke, fordi jeg har en aftale. Derfor
sender firmaet en kontordame med bilen.
En uge efter kan jeg flytte ind i min nye lejlighed. Jeg
laver ny aftale med flyttefirmaet om, at de skal komme med møblerne
kl. 20.00, og at de på vejen skal hente et køleskab for mig. Kl.
20.00 ringer firmaet og siger, at de bliver halvanden time forsinkede. Det
kan jeg ikke vente på og vil aflyse aftalen. Men så bliver jeg
truet med ekstra regning.
Derfor henter jeg selv køleskabet, og Dansk
Flytteservice lover, at de helt sikkert vil komme kl. 21.00 næste dag.
Det gør de ikke. Over telefonen siger de, at de tidligst kan
være der kl. 23.00. Jeg aflyser.
Næste dag lyder aftalen på 17.00. Igen er der
problemer, men til sidst dukker samme kontordame fra tidligere op med
Læs alt
flyttebilen. Hun hjælper mig op med sengen. Men resten må jeg
selv bære op.
Jeg betaler regningen på 1.750 kr. Bagefter
forsøgte jeg at få noget af regningen refunderet, men det ville
ejeren af firmaet slet ikke høre tale om. Kan I hjælpe mig?
Venlig hilsen
Lars Hansen
Vanløse.
Kære Lars Hansen
Du er kommet i kløerne på et flyttefirma, som
Forbrugerrådet vil køre sag imod.
Da B.T. ringede til Dansk Flytteservice, fik vi en utrolig
højtråbende mand i røret. Det viste sig senere at
være ejeren [K]. [K] råbte og truede med sagsanlæg. Ikke
blot mod journalister, men også mod Forbrugerklagenævnet og
kunder, der klager.
"Sådanne personer kan vi ikke have med at
gøre. De kommer til at stå til regnskab. De får en
erstatningssag på halsen," skreg [K] gennem telefonen.
I Forbrugerklagenævnet kender man udmærket [K]
og Dansk Flytteservice, der ifølge nævnet tidligere hed [K]s
Flyttebutik.
Igennem de sidste seks år har
Forbrugerklagenævnet modtaget et utal af klager over [K]s
forretningsmetoder.
Typisk har klagerne aftalt en flytning til billig penge.
Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har
chaufføren rakt en ordrebeskrivelse ud ad vinduet, som kunden skulle
skrive under på.
Først bagefter opdagede kunden, at prisen på
ordresedlen var dobbelt så høj som aftalt.
"Det er normalt sager, vi ikke kan tage os af, fordi
vi kun har kundens ord for, hvad der er sket. Vi har ikke som domstolene
mulighed for at afhøre de involverede personer.
Men da vi efterhånden har 40 enslydende klager over
flyttefirma, vil Forbrugerrådet køre en principsag mod
siger jurist Ann Lehmann Erichsen,
Forbrugerklagenævnet.
Hun mener, at det lyder som om du har en oplagt sag, og
råder dig til at sende din klage til Forbrugerklagenævnet.
Venlig hilsen
Pia Junø"
Artiklen var ledsaget af et billede af Lars Hansen,
hvortil var knyttet følgende tekst:
" Lars Hansen hyrede Dansk Flytteservice, men endte
med selv at
bære sine møbler, for firmaet sendte med
stor forsinkelse en kontordame ud med flyttebilen."
Af artiklen den 26. september 2001 med overskriften
"Den går ikke, [K]" fremgik det, at
"Det er under al kritik at true sine tidligere
kunder, fordi de er utilfredse. Det gør man bare ikke. Ikke desto
mindre har [K], ejer af Dansk Flytteservice, sendt et brev til Lars Hansen,
der kun kan opfattes som en trussel.
Kort fortalt har Lars Hansen været ude for en
utrolig dårlig service, da Dansk Flytteservice skulle flytte for ham.
Adskillige gange dukker Dansk Flytteservice ganske simpelt ikke op på
aftalte tidspunkter. Det på trods af, at aftalen lød på,
at Lars Hansen skulle have sine møbler stående parat på
gaden. Da Dansk Flytteservice endelig dukker op, er eneste repræsentant
en kontordame. Det siger sig selv, at hun ikke er særlig effektiv til
at flytte. Resultatet er, at Lars Hansen selv må bære sine
møbler op i lejligheden.
Det er tilladt at klage
Lars Hansen er selvfølgelig utilfreds og vil have
nogle af sine penge tilbage. Det vil Dansk Flytteservice ikke være med
til. Derfor klager Lars Hansen til B.T..
Efter at Lars Hansens klage har været i B.T.,
dukker trusselsbrevet op med posten. En lettere rystet Lars Hansen
kontakter igen B.T.. Han er selvfølgelig nervøs for, at der kan
ligge noget reelt bag truslen.
Men B.T. kan med det samme berolige. Man kan ikke
både true med advokat og krav om erstatning og samtidig tage forbehold
for, at sagen måtte ende i en retssag. Det er rent sludder.
For en sikkerheds skyld kontakter B.T.
Forbrugerklagenævnet, der allerede har Lars Hansens sag mod Dansk
Flytteservice.
" Lars Hansen har ikke brudt nogen regler ved at
fortælle B.T., at han har et problem og spørge om, hvad han skal
gøre. Jeg vil anbefale Lars Hansen at indsende en kopi af brevet til
os, så det kan indgå i sagsbehandlingen," siger jurist Ann
Lehmann Erichsen, Forbrugerklagenævnet.
Klager hober sig op
Forbrugerklagenævnet har masser af klager over Dansk
Flytteservice. Så mange sager, at der vil blive kørt en
principiel sag over domstolene mod Dansk Flytteservice.
Jurist Ann Lehmann Erichsen pointerer, at så
længe der verserer en sag i Forbrugerklagenævnet, kan ingen af
parterne anlægge sag for domstolene."
I artiklen var indsat artiklen fra den 5. september 2001
og et brev af 7. september 2001 fra Dansk Flytteservice ApS til Lars
Hansen, hvortil var knyttet følgende tekst.
"Langt ude: Dansk Flytteservice svigtede Lars
Hansen, som derefter advarede mod firmaet i B.T.. Omtalen 5. september
(herover th.) fik ejeren af Dansk Flytteservice til at sende Lars Hansen et
trusselsbrev (herover tv.).
Klageren har anført, at han finder, at bladet med
artiklerne har tilsidesat god presseskik.
For så vidt angår artiklen den 5. september
2001 har klager oplyst, at han forud for artiklens offentliggørelse
blev ringet op af bladet. Dette skete den 30. august 2001 ved 14-tiden.
På daværende tidspunkt var klager optaget, hvilket journalisten
blev gjort opmærksom på. Denne havde imidlertid ikke
forståelse for, at han ikke havde anledning til en samtale på den
pågældende tidspunkt, og journalisten fortsatte med at stille
pågående spørgsmål. Formodentlig har journalisten
præsenteret sig ved opringningen, uden at navnet blev oplyst.
Journalisten oplyste, at en kunde ved navn Lars Hansen havde henvendt sig
til bladet og givet udtryk for sin utilfredshed med Dansk Flytteservice, idet
han havde fået en meget dårlig behandling. Klager oplyste, at han
ikke kendte nævnte kunde, og at han ikke kunne svare på
spørgsmål umiddelbart. Journalisten udtalte da, at når
klager nægtede at samarbejde, måtte hun skrive, hvad kunden havde
oplyst. Hertil svarede klager, at han ikke nægtede at udtale sig, og at
hun var velkommen til en samtale på virksomhedens kontor, hvor der
samtidig ville kunne fremlægges dokumentation. Journalisten tog imod
dette tilbud, men meddelte, at hun ville medbringe et kamerahold. Klager
afviste, at en fotograf skulle medbringes og nægtede at stille op til
fotografering. Et interview er ikke betinget af fotografering. Endvidere bad
klager om journalistens navn, da han ikke tidligere havde opfattet dette.
Journalisten afviste at oplyse sit navn og udtalte på et tidspunkt
under telefonsamtalen, at klager var truende.
Klageren har anført, at han er klar over, at
første del af artiklen er oplysninger, der stammer fra bladets kilde,
Lars Hansen. De pågældende oplysninger har klager været
afskåret fra at få mulighed for at kommentere, hvilket strider
mod god presseskik. Ligeledes har klager været afskåret fra at
få mulighed for at kommentere de udtalelser fra
Forbrugerklagenævnet, der er indeholdt i journalistens svar til Lars
Hansen.
Klageren har desuden anført, at artikler i den
pågældende rubrik, "Din Guide", bør som
overskriften siger - bruges til orientering af forbrugerne og til vejledning
om, hvor de skal henvende sig, og hvilke muligheder de har, såfremt
forbrugeren "trænger til et godt råd om forbrug". I
dette tilfælde er artiklen medtaget som ren chikane mod en enkeltperson
samt dennes firma. Klager kan ikke finde sammenhæng mellem den meget
store og chikanerende overskrift og forbrugerens beskrivelse af en ydelse.
Klager har samtidig påpeget, at med hensyn til journalistens "gode
råd" til Lars Hansen om at sende en klage til
Forbrugerklagenævnet havde Lars Hansen for længst
nærmere den 8. august 2001 indsendt en klage, og klager
spørger i den forbindelse, om der ikke her er tale om
forsømmelse af oplysning fra journalistens side.
Klageren har endelig anført, at den
pågældende artikel er endnu et eksempel på, at journalister
"løber hinanden i hælene" og bruger samme
journalistik, som andre journalister har benyttet. Der henvises til udsagnet
"Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har
chaufføren rakt en ordrebekræftelse ud ad vinduet, som kunden
skulle skrive under på". Denne udtalelse er første gang
brugt i en artikel i Jyllands-Posten, men senere adopteret af andre. Det er
samlet klagers opfattelse, at bladet med artiklen den 5. september 2001 har
tilsidesat god presseskik.
Hvad angår artiklen den 26. september 2001 har
klageren anført, at han ikke forud for artiklens
offentliggørelse er blevet kontaktet af bladet med henblik på at
give ham lejlighed til at udtale sig.
Bladet har indledningsvis oplyst, at Dansk Flytteservice
ApS i brev af 17. september 2001 adviserede Pressenævnet om, at klage
over artiklen den 5. september 2001 ville blive indgivet. Den 27. september
2001 bekræftede klager telefonisk, at brevet af 17. september 2001 var
at betragte som en klage.
Bladet har i den forbindelse anført, at klager ikke
inden for den i medieansvarslovens § 34, stk. 2, fastsatte frist på 4
uger har indgivet en skriftlig klage, der var egnet til at danne grundlag for
behandling af sagen. Nævnet bør derfor for så vidt
angår artiklen den 5. september 2001 afvise klagen.
Bladet har i øvrigt bestridt at have handlet i
strid med god presseskik. Bladet har i den forbindelse oplyst, at man den 5.
september 2001 bragte et brev, man havde modtaget fra Lars Hansen. I brevet
oplyste Lars Hansen om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Som
beskrevet i artiklen kontaktede bladet telefonisk klager, inden artiklen blev
bragt. Bladet fastholder beskrivelsen i artiklen af telefonsamtalen mellem
klager og bladets journalist. Bladet har i den forbindelse henvist til
nævnets sag nr. 119/2000.
Bladet har i den forbindelse anført, at det beror
på klagers egne forhold, at denne ikke har fremsat konkrete
bemærkninger til Lars Hansens udsagn om flyttefirmaet, idet bladet
gav klager muligheden herfor. Det forhold, at klager reagerer aggressivt
på henvendelser fra medierne, kan ikke udelukke, at hans firma
gøres til genstand for medieomtale. Bladet har således ikke
tilsidesat pligten til at forelægge oplysningerne fra Lars Hansen for
klager.
Bladet har endvidere oplyst, at man i forbindelse med
artiklens tilblivelse rettede henvendelse til Forbrugerklagenævnet,
hvorfra oplysningerne i artiklens 2. spalte stammer. Der findes ikke her
udsagn, som bladet under de foreliggende omstændigheder har haft pligt
til at forelægge for klager. De nævnte faktuelle forhold har
tidligere været omtalt i medierne, og bladet havde uden succes
søgt at få kommentarer fra klager til Lars Hansens brev. Der
er ikke efter de vejledende regler for god presseskik pligt til at
forelægge udsagn af vurderende karakter.
Bladet har i forhold til klagers oplysning om, at Lars
Hansen den 8. august 2001 indgav klage over firmaet til
Forbrugerklagenævnet, anført, at man ikke er bekendt med,
hvorvidt dette er tilfældet. Der er ikke tale om et forhold, der har
haft betydning for bladets omtale af sagen, og bladets anbefaling af at
indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet er under alle
omstændigheder berettiget.
Bladet har videre anført, at man ikke som
anført af klager har fremsat "ensidige, chikanerende og skadelige
udtalelser" om klagers firma, og samlet er det bladets opfattelse, at
bladet ikke ved at bringe artiklen den 5. september 2001 har handlet i strid
med god presseskik.
Vedrørende artiklen den 26. september 2001 har
klageren anført, at denne ikke indeholder oplysninger af faktisk
karakter, der kan anses for omfattet af pligten til at skulle
forelægges for klager. I artiklen refereres et brev af 7. september
2001 fra klager til Lars Hansen, og de tidligere gengivne oplysninger fra
Forbrugerklagenævnet gentages. Disse oplysninger kan ikke anses for
omfattet af pligten til at skulle forelægges. Derudover citeres en
jurist fra Forbrugerklagenævnet for nogle generelle betragtninger om
dels forholdet mellem domstolsprøvelse og behandling for
Forbrugerklagenævnet, dels om Lars Hansens ret til at oplyse medierne
om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Disse generelle vurderinger er
ikke omfattet af pligten til at skulle forelægges.
Bladet har afslutningsvis anført, at bladet heller
ikke i artiklen den 26. september 2001 har fremsat "ensidige,
chikanerende og skadelige udtalelser" om klagers firma, og bladet finder
samlet, at artiklen ikke udgør en krænkelse af god
presseskik.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og
Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet på baggrund af klagers telefoniske tilkendegivelse af 27.
september 2001 har valgt at betragte klagers brev af 17. september 2001 som
en klage over artiklen den 5. september 2001, og klagen er derfor rettidig
indgivet.
Det fremgår af de vejledende regler for god
presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende
eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i
særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved
forelæggelse for den pågældende.
Nævnet finder, at indholdet af artiklen den 5.
september 2001 kan være skadeligt og krænkende for klager. Bladet
har derfor haft pligt til at forelægge oplysningerne for klager. Da det
imidlertid efter det for nævnet oplyste må kunne lægges til
grund, at bladet har forsøgt at forelægge de
pågældende oplysninger for klageren med henblik på at give
denne lejlighed til at kommentere disse, finder nævnet ikke, at der er
sket en tilsidesættelse af god presseskik.
For så vidt angår oplysningerne fra
Forbrugerklagenævnet om klagesager, er det nævnets opfattelse, at
bladet ikke har været forpligtet til at forelægge dem for klager
eller i øvrigt søge dem nærmere dokumenteret.
Hvad angår artiklen den 26. september 2001, der
blandt andet indeholder bladets kommentarer i anledning af klagers
fremsendelse af brevet af 7. september 2001, finder Pressenævnet ikke,
at denne indeholder oplysninger af en sådan karakter, at bladet var
forpligtet til at forelægge dem for klageren, inden artiklen blev
bragt.
Afsagt den 12. december 2001.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 93/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2003-6-163 Retsinformation · 29. december 2004
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-522 Retsinformation · 29. august 2007
- Pressenævnets kendelse i sagerne 2007-6-519 og 521 Retsinformation · 30. august 2007
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2000 Retsinformation · 19. april 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 94/1998 Retsinformation · 15. marts 1999