Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 99/2001

KEN nr 9615 af 12/12/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet11. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

99/2001

Dansk Flytteservice ApS har ved [K] klaget til

Pressenævnet over to artikler bragt i B.T. den 5. september og 26.

september 2001, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Af artiklen den 5. september 2001 med overskriften

"Advarsel: Undgå Dansk Flytteservice" fremgik

følgende:

"Kære Din Guide

Jeg har haft en horribel oplevelse med Dansk Flytteservice

ApS og vil høre, om I kan hjælpe mig. Jeg havde aftalt med Dansk

Flytteservice, at firmaet skulle hente mine møbler og opmagasinere dem

for senere at flytte møblerne ud i min nye lejlighed.

Klokken 16.00 skal jeg stå parat med alle mine

møbler på gaden, men ingen dukker op. 17.00 ringer jeg og

rykker. Firmaet ved ikke helt, hvornår de kan komme med bilen, men

måske kl. 19.00. Det kan jeg ikke, fordi jeg har en aftale. Derfor

sender firmaet en kontordame med bilen.

En uge efter kan jeg flytte ind i min nye lejlighed. Jeg

laver ny aftale med flyttefirmaet om, at de skal komme med møblerne

kl. 20.00, og at de på vejen skal hente et køleskab for mig. Kl.

20.00 ringer firmaet og siger, at de bliver halvanden time forsinkede. Det

kan jeg ikke vente på og vil aflyse aftalen. Men så bliver jeg

truet med ekstra regning.

Derfor henter jeg selv køleskabet, og Dansk

Flytteservice lover, at de helt sikkert vil komme kl. 21.00 næste dag.

Det gør de ikke. Over telefonen siger de, at de tidligst kan

være der kl. 23.00. Jeg aflyser.

Næste dag lyder aftalen på 17.00. Igen er der

problemer, men til sidst dukker samme kontordame fra tidligere op med

Læs alt

flyttebilen. Hun hjælper mig op med sengen. Men resten må jeg

selv bære op.

Jeg betaler regningen på 1.750 kr. Bagefter

forsøgte jeg at få noget af regningen refunderet, men det ville

ejeren af firmaet slet ikke høre tale om. Kan I hjælpe mig?

Venlig hilsen

Lars Hansen

Vanløse.

Kære Lars Hansen

Du er kommet i kløerne på et flyttefirma, som

Forbrugerrådet vil køre sag imod.

Da B.T. ringede til Dansk Flytteservice, fik vi en utrolig

højtråbende mand i røret. Det viste sig senere at

være ejeren [K]. [K] råbte og truede med sagsanlæg. Ikke

blot mod journalister, men også mod Forbrugerklagenævnet og

kunder, der klager.

"Sådanne personer kan vi ikke have med at

gøre. De kommer til at stå til regnskab. De får en

erstatningssag på halsen," skreg [K] gennem telefonen.

I Forbrugerklagenævnet kender man udmærket [K]

og Dansk Flytteservice, der ifølge nævnet tidligere hed [K]s

Flyttebutik.

Igennem de sidste seks år har

Forbrugerklagenævnet modtaget et utal af klager over [K]s

forretningsmetoder.

Typisk har klagerne aftalt en flytning til billig penge.

Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har

chaufføren rakt en ordrebeskrivelse ud ad vinduet, som kunden skulle

skrive under på.

Først bagefter opdagede kunden, at prisen på

ordresedlen var dobbelt så høj som aftalt.

"Det er normalt sager, vi ikke kan tage os af, fordi

vi kun har kundens ord for, hvad der er sket. Vi har ikke som domstolene

mulighed for at afhøre de involverede personer.

Men da vi efterhånden har 40 enslydende klager over

flyttefirma, vil Forbrugerrådet køre en principsag mod

siger jurist Ann Lehmann Erichsen,

Forbrugerklagenævnet.

Hun mener, at det lyder som om du har en oplagt sag, og

råder dig til at sende din klage til Forbrugerklagenævnet.

Venlig hilsen

Pia Junø"

Artiklen var ledsaget af et billede af Lars Hansen,

hvortil var knyttet følgende tekst:

" Lars Hansen hyrede Dansk Flytteservice, men endte

med selv at

bære sine møbler, for firmaet sendte med

stor forsinkelse en kontordame ud med flyttebilen."

Af artiklen den 26. september 2001 med overskriften

"Den går ikke, [K]" fremgik det, at

"Det er under al kritik at true sine tidligere

kunder, fordi de er utilfredse. Det gør man bare ikke. Ikke desto

mindre har [K], ejer af Dansk Flytteservice, sendt et brev til Lars Hansen,

der kun kan opfattes som en trussel.

Kort fortalt har Lars Hansen været ude for en

utrolig dårlig service, da Dansk Flytteservice skulle flytte for ham.

Adskillige gange dukker Dansk Flytteservice ganske simpelt ikke op på

aftalte tidspunkter. Det på trods af, at aftalen lød på,

at Lars Hansen skulle have sine møbler stående parat på

gaden. Da Dansk Flytteservice endelig dukker op, er eneste repræsentant

en kontordame. Det siger sig selv, at hun ikke er særlig effektiv til

at flytte. Resultatet er, at Lars Hansen selv må bære sine

møbler op i lejligheden.

Det er tilladt at klage

Lars Hansen er selvfølgelig utilfreds og vil have

nogle af sine penge tilbage. Det vil Dansk Flytteservice ikke være med

til. Derfor klager Lars Hansen til B.T..

Efter at Lars Hansens klage har været i B.T.,

dukker trusselsbrevet op med posten. En lettere rystet Lars Hansen

kontakter igen B.T.. Han er selvfølgelig nervøs for, at der kan

ligge noget reelt bag truslen.

Men B.T. kan med det samme berolige. Man kan ikke

både true med advokat og krav om erstatning og samtidig tage forbehold

for, at sagen måtte ende i en retssag. Det er rent sludder.

For en sikkerheds skyld kontakter B.T.

Forbrugerklagenævnet, der allerede har Lars Hansens sag mod Dansk

Flytteservice.

" Lars Hansen har ikke brudt nogen regler ved at

fortælle B.T., at han har et problem og spørge om, hvad han skal

gøre. Jeg vil anbefale Lars Hansen at indsende en kopi af brevet til

os, så det kan indgå i sagsbehandlingen," siger jurist Ann

Lehmann Erichsen, Forbrugerklagenævnet.

Klager hober sig op

Forbrugerklagenævnet har masser af klager over Dansk

Flytteservice. Så mange sager, at der vil blive kørt en

principiel sag over domstolene mod Dansk Flytteservice.

Jurist Ann Lehmann Erichsen pointerer, at så

længe der verserer en sag i Forbrugerklagenævnet, kan ingen af

parterne anlægge sag for domstolene."

I artiklen var indsat artiklen fra den 5. september 2001

og et brev af 7. september 2001 fra Dansk Flytteservice ApS til Lars

Hansen, hvortil var knyttet følgende tekst.

"Langt ude: Dansk Flytteservice svigtede Lars

Hansen, som derefter advarede mod firmaet i B.T.. Omtalen 5. september

(herover th.) fik ejeren af Dansk Flytteservice til at sende Lars Hansen et

trusselsbrev (herover tv.).

Klageren har anført, at han finder, at bladet med

artiklerne har tilsidesat god presseskik.

For så vidt angår artiklen den 5. september

2001 har klager oplyst, at han forud for artiklens offentliggørelse

blev ringet op af bladet. Dette skete den 30. august 2001 ved 14-tiden.

På daværende tidspunkt var klager optaget, hvilket journalisten

blev gjort opmærksom på. Denne havde imidlertid ikke

forståelse for, at han ikke havde anledning til en samtale på den

pågældende tidspunkt, og journalisten fortsatte med at stille

pågående spørgsmål. Formodentlig har journalisten

præsenteret sig ved opringningen, uden at navnet blev oplyst.

Journalisten oplyste, at en kunde ved navn Lars Hansen havde henvendt sig

til bladet og givet udtryk for sin utilfredshed med Dansk Flytteservice, idet

han havde fået en meget dårlig behandling. Klager oplyste, at han

ikke kendte nævnte kunde, og at han ikke kunne svare på

spørgsmål umiddelbart. Journalisten udtalte da, at når

klager nægtede at samarbejde, måtte hun skrive, hvad kunden havde

oplyst. Hertil svarede klager, at han ikke nægtede at udtale sig, og at

hun var velkommen til en samtale på virksomhedens kontor, hvor der

samtidig ville kunne fremlægges dokumentation. Journalisten tog imod

dette tilbud, men meddelte, at hun ville medbringe et kamerahold. Klager

afviste, at en fotograf skulle medbringes og nægtede at stille op til

fotografering. Et interview er ikke betinget af fotografering. Endvidere bad

klager om journalistens navn, da han ikke tidligere havde opfattet dette.

Journalisten afviste at oplyse sit navn og udtalte på et tidspunkt

under telefonsamtalen, at klager var truende.

Klageren har anført, at han er klar over, at

første del af artiklen er oplysninger, der stammer fra bladets kilde,

Lars Hansen. De pågældende oplysninger har klager været

afskåret fra at få mulighed for at kommentere, hvilket strider

mod god presseskik. Ligeledes har klager været afskåret fra at

få mulighed for at kommentere de udtalelser fra

Forbrugerklagenævnet, der er indeholdt i journalistens svar til Lars

Hansen.

Klageren har desuden anført, at artikler i den

pågældende rubrik, "Din Guide", bør som

overskriften siger - bruges til orientering af forbrugerne og til vejledning

om, hvor de skal henvende sig, og hvilke muligheder de har, såfremt

forbrugeren "trænger til et godt råd om forbrug". I

dette tilfælde er artiklen medtaget som ren chikane mod en enkeltperson

samt dennes firma. Klager kan ikke finde sammenhæng mellem den meget

store og chikanerende overskrift og forbrugerens beskrivelse af en ydelse.

Klager har samtidig påpeget, at med hensyn til journalistens "gode

råd" til Lars Hansen om at sende en klage til

Forbrugerklagenævnet havde Lars Hansen for længst

nærmere den 8. august 2001 indsendt en klage, og klager

spørger i den forbindelse, om der ikke her er tale om

forsømmelse af oplysning fra journalistens side.

Klageren har endelig anført, at den

pågældende artikel er endnu et eksempel på, at journalister

"løber hinanden i hælene" og bruger samme

journalistik, som andre journalister har benyttet. Der henvises til udsagnet

"Når møblerne så var kommet ombord i flyttebilen, har

chaufføren rakt en ordrebekræftelse ud ad vinduet, som kunden

skulle skrive under på". Denne udtalelse er første gang

brugt i en artikel i Jyllands-Posten, men senere adopteret af andre. Det er

samlet klagers opfattelse, at bladet med artiklen den 5. september 2001 har

tilsidesat god presseskik.

Hvad angår artiklen den 26. september 2001 har

klageren anført, at han ikke forud for artiklens

offentliggørelse er blevet kontaktet af bladet med henblik på at

give ham lejlighed til at udtale sig.

Bladet har indledningsvis oplyst, at Dansk Flytteservice

ApS i brev af 17. september 2001 adviserede Pressenævnet om, at klage

over artiklen den 5. september 2001 ville blive indgivet. Den 27. september

2001 bekræftede klager telefonisk, at brevet af 17. september 2001 var

at betragte som en klage.

Bladet har i den forbindelse anført, at klager ikke

inden for den i medieansvarslovens § 34, stk. 2, fastsatte frist på 4

uger har indgivet en skriftlig klage, der var egnet til at danne grundlag for

behandling af sagen. Nævnet bør derfor for så vidt

angår artiklen den 5. september 2001 afvise klagen.

Bladet har i øvrigt bestridt at have handlet i

strid med god presseskik. Bladet har i den forbindelse oplyst, at man den 5.

september 2001 bragte et brev, man havde modtaget fra Lars Hansen. I brevet

oplyste Lars Hansen om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Som

beskrevet i artiklen kontaktede bladet telefonisk klager, inden artiklen blev

bragt. Bladet fastholder beskrivelsen i artiklen af telefonsamtalen mellem

klager og bladets journalist. Bladet har i den forbindelse henvist til

nævnets sag nr. 119/2000.

Bladet har i den forbindelse anført, at det beror

på klagers egne forhold, at denne ikke har fremsat konkrete

bemærkninger til Lars Hansens udsagn om flyttefirmaet, idet bladet

gav klager muligheden herfor. Det forhold, at klager reagerer aggressivt

på henvendelser fra medierne, kan ikke udelukke, at hans firma

gøres til genstand for medieomtale. Bladet har således ikke

tilsidesat pligten til at forelægge oplysningerne fra Lars Hansen for

klager.

Bladet har endvidere oplyst, at man i forbindelse med

artiklens tilblivelse rettede henvendelse til Forbrugerklagenævnet,

hvorfra oplysningerne i artiklens 2. spalte stammer. Der findes ikke her

udsagn, som bladet under de foreliggende omstændigheder har haft pligt

til at forelægge for klager. De nævnte faktuelle forhold har

tidligere været omtalt i medierne, og bladet havde uden succes

søgt at få kommentarer fra klager til Lars Hansens brev. Der

er ikke efter de vejledende regler for god presseskik pligt til at

forelægge udsagn af vurderende karakter.

Bladet har i forhold til klagers oplysning om, at Lars

Hansen den 8. august 2001 indgav klage over firmaet til

Forbrugerklagenævnet, anført, at man ikke er bekendt med,

hvorvidt dette er tilfældet. Der er ikke tale om et forhold, der har

haft betydning for bladets omtale af sagen, og bladets anbefaling af at

indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet er under alle

omstændigheder berettiget.

Bladet har videre anført, at man ikke som

anført af klager har fremsat "ensidige, chikanerende og skadelige

udtalelser" om klagers firma, og samlet er det bladets opfattelse, at

bladet ikke ved at bringe artiklen den 5. september 2001 har handlet i strid

med god presseskik.

Vedrørende artiklen den 26. september 2001 har

klageren anført, at denne ikke indeholder oplysninger af faktisk

karakter, der kan anses for omfattet af pligten til at skulle

forelægges for klager. I artiklen refereres et brev af 7. september

2001 fra klager til Lars Hansen, og de tidligere gengivne oplysninger fra

Forbrugerklagenævnet gentages. Disse oplysninger kan ikke anses for

omfattet af pligten til at skulle forelægges. Derudover citeres en

jurist fra Forbrugerklagenævnet for nogle generelle betragtninger om

dels forholdet mellem domstolsprøvelse og behandling for

Forbrugerklagenævnet, dels om Lars Hansens ret til at oplyse medierne

om sine erfaringer med klagers flyttefirma. Disse generelle vurderinger er

ikke omfattet af pligten til at skulle forelægges.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet heller

ikke i artiklen den 26. september 2001 har fremsat "ensidige,

chikanerende og skadelige udtalelser" om klagers firma, og bladet finder

samlet, at artiklen ikke udgør en krænkelse af god

presseskik.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Niels Grubbe, Finn Rowold, Kaare R. Skou og

Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet på baggrund af klagers telefoniske tilkendegivelse af 27.

september 2001 har valgt at betragte klagers brev af 17. september 2001 som

en klage over artiklen den 5. september 2001, og klagen er derfor rettidig

indgivet.

Det fremgår af de vejledende regler for god

presseskik, at oplysninger, der kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i

særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende.

Nævnet finder, at indholdet af artiklen den 5.

september 2001 kan være skadeligt og krænkende for klager. Bladet

har derfor haft pligt til at forelægge oplysningerne for klager. Da det

imidlertid efter det for nævnet oplyste må kunne lægges til

grund, at bladet har forsøgt at forelægge de

pågældende oplysninger for klageren med henblik på at give

denne lejlighed til at kommentere disse, finder nævnet ikke, at der er

sket en tilsidesættelse af god presseskik.

For så vidt angår oplysningerne fra

Forbrugerklagenævnet om klagesager, er det nævnets opfattelse, at

bladet ikke har været forpligtet til at forelægge dem for klager

eller i øvrigt søge dem nærmere dokumenteret.

Hvad angår artiklen den 26. september 2001, der

blandt andet indeholder bladets kommentarer i anledning af klagers

fremsendelse af brevet af 7. september 2001, finder Pressenævnet ikke,

at denne indeholder oplysninger af en sådan karakter, at bladet var

forpligtet til at forelægge dem for klageren, inden artiklen blev

bragt.

Afsagt den 12. december 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter