Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/2001

KEN nr 9582 af 21/11/2001Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. december 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

80/2001

[K] har ved advokat Hanne Reumert klaget over en artikel

bragt i Nordjyske Stiftstidende den 10. juli 2001, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat.

I artiklen med overskriften "Det begyndte i

Brønderslev" fremgik det af en underrubrik, at

"MISTANKE: Nordjysk arkitekt bag balladen ved

EU-mødet i Göteborg."

I artiklen hed det:

"BRØNDERSLEV: Arkitekten bag balladen i

forbindelse med EU-topmødet i Göteborg i sidste måned menes

at være den 24-årige [K], der har trådt sine politiske

barnesko i Brønderslev.

[K] er én af de fem unge, der i går stod

tiltalt i Tingsrätten i Göteborg for den omfattende ballade.

[K], der er arbejdsløs, og de seneste fire år

har boet i København, har gennem mange år været politisk

aktiv. Han har haft sit ståsted helt på den politiske

venstrefløj.

[K] er lærersøn fra Brønderslev, og

har gået på Hedegårdsskolen, hvorefter han tog sin

studentereksamen på Brønderslev Gymnasium.

Allerede i sin gymnasietid var han særdeles aktiv

på den politiske front.

1. maj 1996 fremstillede en gruppe unge heriblandt [K]

en galge, som de forsøgte at rejse i Hedelund Rhododendronpark i

Brønderslev, hvor Mogens Lykketoft var 1. maj taler. Det lykkedes

dog folk fra Socialdemokratiet at stoppe uroen.

I oktober 1996 var [K] med til at besætte en

Læs alt

ø i Hedelund Rhododendronpark. Dette var en protest mod de franske

atomprøvesprængninger, der foregik på

Bikini-øerne.

I juli 1997 forsøgte [K] at forhindre et amerikansk

krigsskib i at lægge til kaj i Aalborg Havn, da han sammen med flere

andre aktivister sejlede ud i gummibåde.

[K] optrådte da i regi af Internationalt Forum. Det

var en aktion, der førte til, at der efter en retssag vankede

bøder til aktivisterne.

Fortsatte i København

[K] menes også at være indblandet i en aktion

mod det tidligere halmværk i Brønderslev, der blev udsat for

omfattende hærværk. Der blev spraymalet og sat ild til

bygningerne.

Politiet har aldrig rejst tiltale mod nogen i den sag,

idet sagen faldt på bevisets stilling.

Siden har flere unge peget på [K] som én af

dem, der var med.

I København har [K] fortsat sit politiske arbejde,

og han var blandt andet med i Nørrebro-urolighederne sammen med flere

andre unge, der også stammer fra Brønderslev.

Men flere af hans kammerater har på det seneste sagt

fra, og har advaret [K] mod de aktioner han har deltaget i på det

seneste.

De unge har deres udspring i en gruppe i

Brønderslev. Det begyndte ret uskyldigt med, at der i studiekredse

blev læst ideologiske bøger. Men siden har det grebet stadig

mere om sig.

[K] var med i gruppen, der var taget til Göteborg for

at stå i spidsen for uroligheder under EU-topmødet.

Det skulle blandt andet være tip fra dansk politi,

der førte til, at svensk politi et par dage før topmødet

afslørede gruppen af aktivister. [K]s tidligere indblanding har

medført, at han er en af dem, politiet har holdt udkig med."

Artiklen var ledsaget af tre billeder fra forskellige

aktioner, hvori klager deltager. Billederne var ledsaget af følgende

tekst:

"1. maj 1996: [K] (yderst til højre) og en

gruppe unge fremstillede en galge, som de forsøgte at rejse i Hedelund

Rhododendronpark i Brønderslev, hvor Mogens Lykketoft var 1.

maj-taler."

"Oktober 1996: [K] (yderst til venstre) og en gruppe

unge besatte en ø i Hedelund Rhododendronpark i protest mod de franske

atomprøvesprængninger, der foregik på

Bikini-øerne."

"Juli 1997: En gruppe unge herunder [K]

prøvede at forhindre et amerikansk krigsskib i at lægge til kaj

i Aalborg Havn ved at blokere farvandet med små

gummibåde."

Klageren har indledningsvis henvist til overskriften

"Det begyndte i Brønderslev", og at der nedenfor er

anført "MISTANKE: Nordjysk arkitekt bag balladen ved

EU-mødet i Göteborg". Klager har ligeledes henvist til, at

det i artiklen er anført, at "[K] var med i gruppen, der var

taget til Göteborg for at stå i spidsen for urolighederne under

EU-topmødet".

Klageren har anført, at det følger af

medieansvarsloven § 34, jf. de vejledende regler for god presseskik punkt C,

nr. 5, at der ikke må offentliggøres meddelelser, der kan

lægge hindringer i vejen for sagens opklaring, eller tilkendegivelser

om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig, så længe en straffesag

ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet. På tidspunktet, hvor

artiklen blev bragt, var klager stadig varetægtsfængslet, men han

blev kort efter løsladt og frifundet den 26. juli 2001.

Klageren har anført, at han ikke var taget til

Göteborg for at stå i spidsen for uroligheder under

EU-topmødet, og han var ikke arkitekten bag balladen i forbindelse med

topmødet. Udtalelserne i artiklen om disse forhold tilkendegiver

klart, at bladet mener, at klager er skyldig i noget, som han altså

senere blev frifundet for.

Klageren har videre anført, at bladet kunne - hvis

man ønskede at lave en baggrundsartikel om klager - have afventet

udfaldet af retssagen i Göteborg, men det er klagers tese, at bladet

ikke ville have bragt en sådan artikel efter frifindelsesdommen, fordi

der vel så ikke rigtig var nogen "historie".

Klageren har herudover påpeget, at artiklen

indeholder flere urigtige oplysninger. Det fremgår således af

artiklen, at klager skulle have deltaget i nogle uroligheder på

Nørrebro, uden at det konkret nævnes hvilke. Klager har ikke

været sigtet/tiltalt eller dømt i forbindelse med nogen af de

uroligheder, man uvilkårligt kommer til at tænke på,

når der nævnes uroligheder på Nørrebro, herunder 18.

maj 1993-urolighederne, november 1999-urolighederne o.s.v. Det fremgår

desuden af artiklen, at klager menes at have været indblandet i en

aktion mod et tidligere halmværk i Brønderslev, og selv om det

nævnes, at der aldrig har været rejst tiltale i sagen, skriver

journalisten, at flere unge har peget på klager, som en af dem, der var

med. Klager benægter at have været indblandet i

hærværket mod halmværket i Brønderslev. Derudover

nævnes nogle episoder fra 1996, der ledsages af billeder. I ingen af de

omtalte episoder er der rejst tiltale mod klager.

Klageren har yderligere anført, at han aldrig er

blevet forelagt indholdet af artiklen, og han har således ikke haft

mulighed for at fremkomme med sine kommentarer til denne. Klageren har i den

forbindelse henvist til punkt A, nr. 3, i de vejledende regler for god

presseskik. At forsøgene med at kontakte "en pige fra samme

miljø som [K]" og de svenske forsvarsadvokater ikke førte

til noget, er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at det var umuligt

at opnå kontakt til klager og forelægge artiklen for denne, idet

bladet kunne have forsøgt at få kontakt direkte til klager selv

ved eksempelvis at skrive til ham i fængslet. Klager har ikke på

noget tidspunkt været vidende om, at bladet forsøgte at få

kontakt til ham, og de "beskeder med ønske om at opnå

kontakt", som bladet henviser til, er klager uforstående over for,

da han aldrig har modtaget sådanne beskeder, og det i øvrigt

ikke er oplyst, til hvem sådanne beskeder eventuelt skulle være

givet.

Klageren har videre anført, at bladet ikke

på nogen måde har redegjort for, hvorfor artiklen ikke kunne

vente med at blive bragt, indtil det havde været muligt at komme i

kontakt til klager, og retssagen i Sverige var afgjort. Såfremt man

havde gjort det, ville billedet af klager have været et ganske andet,

og han ville i så fald ikke, som det er tilfældet nu, blive

husket på sin hjemegn som "arkitekten bag balladen i

Göteborg". Da artiklen omhandler klager og dennes

livsforløb, kan det ikke være selve nyhedsværdien i

Göteborg-sagen, der begrunder, at artiklen ikke kunne vente med at blive

bragt. Såfremt bladet med artiklen ønskede at fremkomme med en

seriøs historie vedrørende klager og dennes liv, burde de netop

have ventet med at bringe artiklen, til det var muligt for ham selv at

deltage, og dommen i Sverige var afsagt, inden bladet selv dømte

klager til at være hovedmand og arkitekt for noget, han ikke var skyld

i.

Klageren har endelig anført, at det faktum, at

bladet den 29. juli bragte en artikel, hvor bl.a. klager udtaler sig anonymt

til Ritzau og udtaler kritik af politiet, kan ikke kompensere for, at bladets

artikel den 10. juli 2001 blev bragt uden forudgående

forelæggelse for klager, og uden at han fik lejlighed til at fremkomme

med sine synspunkter samtidig med, at de mange beskyldninger i artiklen blev

bragt. Endvidere retfærdiggør artiklen den 29. juli 2001 heller

ikke de mange urigtige sigtelser i artiklen den 10. juli 2001, hvor det

fremgår, at klager er skyldig i noget, han ikke har gjort - eller de

øvrige usande sigtelser om andre forhold, hvor klager aldrig har

været sigtet eller dømt.

Bladet har bestridt at have overskredet reglerne for god

presseskik i forbindelse med den foreliggende artikel.

Bladet har oplyst, at man i løbet af den 9. juli

2001 blev opmærksom på, at klager var blandt de anholdte

aktivister i Göteborg. Klager har, fra han var ganske ung, bragt sig

selv i front og i det offentlige søgelys i forbindelse med

demonstrationer. I løbet af den 9. juli 2001 søgte bladet

kontakt med mennesker, som bladet vidste havde kontakt med klager, og til

mange af dem, der havde været i kredsen omkring ham, indtil han forlod

Brønderslev og slog sig ned på Nørrebro i

København. Bladet forsøgte at få kontakt til de

fængsledes svenske forsvarer, men desværre uden held. Artiklen

byggede dels på oplysninger fra det svenske politi og den svenske

statsanklager, og dels på tidligere verificerede oplysninger i bladets

egne arkiver og kilder i Brønderslev, der enten har været eller

stadig er tæt på klager. Bladet gjorde sig de anstrengelser, som

menes nødvendige i forsøget på at opnå kontakt med

klager.

Bladet har videre oplyst, at man efterfølgende

løbende forsøgte at få kontakt til klager selv, blandt

andet gennem en ung pige fra Brønderslev, der i dag bor i

København, og som færdes i samme miljø som klager. Bladet

oplevede en stor modvilje i miljøet omkring klager mod at åbne

sig så meget, at bladet kunne få kontakt til ham personligt.

Beskeder med ønsker om kontakt blev ikke besvaret.

Bladet har desuden henvist til, at aktivisterne den 28.

juli 2001 udtalte sig anonymt til Ritzau. Klager udtalte i en særskilt

historie stærk kritik af den behandling, han havde fået i bladet

den 10. juli 2001. Bladet bragte den 29. juli 2001 klagers kritik

ubeskåret. Bladet ville gerne have talt med klager, men da det ikke

på noget tidspunkt var muligt, valgte bladet at bruge den

pågældende historie. Målet var at lade klager komme til

orde og tage til genmæle, sådan som enhver har ret og krav

på.

Bladet har herudover anført, at bladet også

bragte interviewet med de anonyme aktivister, selv om bladet ikke normalt

bringer interviews med folk, der ikke vil lægge navn til deres

udtalelser. Bladet fandt imidlertid efter forløbet i Göteborg

at det, anonymiteten til trods, var relevant at lade aktivisterne komme til

orde med deres syn og oplevelse af sagen.

Bladet har afslutningsvis anført, at bladet valgte

at bryde anonymiteten omkring klager og bringe hans navn ud fra den holdning,

at bladets læsere har krav på at vide, hvem der gemmer sig bag

aktivisternes anonymitet, bag hvilken de har påtaget sig den opgave

både på egne og alle andres vegne at bekæmpe demokratiet,

sådan som vi kender det et demokrati, hvor det i alle

sammenhænge er god etik at lægge både ansigt og navn til

sine handlinger og holdninger. Bladet vurderede i forbindelse med artiklen

den 10. juli 2001, at det ansvar, der følger med at påtage sig

den kamp på medborgeres vegne, forener aktivisterne med "de gyldne

kæder", som ifølge bladets navneregler betyder, at man

må finde sig i at lægge navn til sine handlinger. Dette falder i

god tråd med de vejledende regler for god presseetik, punkt C, nr. 6,

andet afsnit, der netop åbner mulighed for omtale af navn, hvis almen

interesse taler derfor.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Ulrik Holmstrup

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Det følger af de vejledende regler for god

presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende

eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i

særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved

forelæggelse for den pågældende. Det fremgår

endvidere, at en sigtets eller tiltaltes navn eller anden identificering

bør udelades, når ingen almen interesse taler for at

offentliggøre navnet, ligesom der ikke må offentliggøres

meddelelser, der kan lægge hindringer i vejen for sagens opklaring,

eller tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig,

sålænge en straffesag ikke er endeligt afgjort eller

bortfaldet.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet ikke finder grundlag for at udtale kritik i anledning af, at

bladet i artiklen har offentliggjort klagers navn. Nævnet har i den

forbindelse lagt vægt på den store offentlige interesse, der var

forbundet med sagen.

Nævnet finder, at de af klager fremhævede

udsagn, der ifølge bladet byggede på oplysninger fra det svenske

politi og den svenske statsanklager, fremstår som udtryk for bladets

opfattelse af klagers rolle under urolighederne i Göteborg. Om end

udsagnet "[K] var i gruppen, der var taget til Göteborg for at

stå i spidsen for urolighederne under EU-topmødet" kunne

være formuleret, således at dette forhold ikke umiddelbart

fremstod som et faktum, finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag

for at udtale kritik af bladet. Nævnet har i den forbindelse lagt

vægt på, at nævnte udsagn ikke indeholder nogen

nærmere beskrivelse af klagers deltagelse i urolighederne, og at det i

de øvrige af klager fremhævede udsagn i underrubrikken og

indledningen til artiklen tilkendegives, at der er tale om en

mistanke/formodning. Nævnet finder, at det pågældende

udsagn skal ses i sammenhæng hermed.

Nævnet finder i øvrigt ikke at kunne vurdere

rigtigheden af oplysningerne om klagers deltagelse i de i artiklen omtalte

aktioner.

Nævnet er enig med klager i, at oplysningerne om

hans rolle i urolighederne i Göteborg og hans deltagelse i uroligheder

på Nørrebro burde have været forelagt ham. Det samme

gælder bladets påstand om hans deltagelse i aktionen mod det

tidligere halmværk i Brønderslev, herunder at flere unge har

peget på klager som én af dem, der var med. Da nævnet

imidlertid ikke finder at kunne se bort fra bladets forklaring om, at man har

forsøgt at få kontakt med klager blandt andet via dennes svenske

forsvarer, og da nævnet samtidig er af den opfattelse, at oplysningerne

om klagers rolle i Göteborg-urolighederne og i sammenhæng hermed

oplysningerne om klagers mulige deltagelse i andre aktioner havde en relevant

og betydelig aktualitetsværdi, finder nævnet på dette punkt

ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af bladet.

Sammenfattende udtaler nævnet ikke kritik af bladets

handlemåde.

Afsagt den 21. november 2001.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter