Vejledning om lov om beskyttelse af havmiljøet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om lov om beskyttelse af
havmiljøet
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold
1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde
2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen
træder i kraft
3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe
m.v.
3.1. Sondring mellem "udtømning" og "dumpning"
3.2. Modtageanlæg i land
3.3. Olie
3.4. Kloakspildevand
3.5. Affald
3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form
4. Udledning af stoffer og materialer med henblik på
forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af
forureningsbekæmpelse
5. Dumpning og afbrænding af industriaffald på
havet
6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse med
undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden
7. Indberetning
8. Klage
Yderligere oplysninger om lovgivningen om beskyttelse af
havmiljøet kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens
havkontor, telefon (01) 57 83 10.
1. Indledning
Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af
Læs alt
havmiljøet (havmiljøloven) har til formål at forebygge og
forhindre, at skibe, platforme og luftfartøjer forurener havet. Loven
regulerer ikke udledninger og lign. fra land, idet den såkaldte
landbaserede havforurening omfattes af reglerne i
miljøbeskyttelsesloven.
Havmiljøloven bygger på en række
internationale konventioner om forebyggelse af forurening af havet. Af disse
skal særligt nævnes konventionen af 22. marts 1974 om beskyttelse
af havmiljøet i Østersøområdet
(Østersø-konventionen) og den internationale konvention om
forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, samt den tilhørende
protokol fra 1978 (MARPOL-konventionen).
Konventionernes forskellige
ikrafttrædelsestidspunkter har medført, at havmiljøloven
må træde i kraft etapevis. En skematisk oversigt over de regler,
der gælder fra den 3. maj 1981 findes på side ....
(Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v. Gældende
bestemmelser i overgangsperioden).
Visse generelle dele af loven trådte i kraft den 15.
december 1980.
Den 3. maj 1981, da Østersø-konventionens
regler om forebyggelse af forurening fra skibe trådte i kraft,
trådte de tilsvarende regler i havmiljøloven i kraft,
således at Østersø-konventionens regler gælder for
danske skibe. Denne del af loven gælder kun for
Østersøområdet.
Uden for Østersøområdet gælder
fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie
(Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978,
OLIEFORURENINGSLOVEN).
Havmiljøloven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for
disse dele af riget ved kongelig anordning.
I denne vejledning vil der blive gjort nærmere rede
for havmiljølovens indhold og dens gyldighedsområde i
overgangsperioden, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft, og
Miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en revideret vejledning.
Lovens rammebetonede bestemmelser er suppleret med
bekendtgørelser, som på en række punkter udfylder loven og
fastsætter nærmere regler. Disse bekendtgørelser er
ligeledes omtalt i de respektive kapitler i vejledningen.
1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold
Loven indeholder følgende kapitler:
Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Se lovens §§ 1-7 og
side 8-14 og side 23
Kapitlet indeholder en formålsbestemmelse og en
række nødvendige definitioner, bl.a. af begreberne
"udtømning" og "dumpning". I § 7 fastsættes der regler for
tilladelse til dispergering (udledning af visse stoffer med henblik på
bekæmpelse af forurening).
Kapitel 2. Olie. Se lovens §§ 8-15og side 14-18
Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af olie,
herunder om føring af oliejournal. Efter § 9, stk. 1, må
udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium.
Herudover gælder kapitlet foreløbig alene for
Østersøområdet. Uden for dette område gælder
fortsat bestemmelserne i olieforureningsloven. Når MARPOL-konventionen
træder i kraft, vil kapitlets bestemmelser også blive sat i kraft
uden for Østersøområdet.
Kapitel 3. Flydende stoffer, som transporteres i bulk.
Se lovens §§ 16-20 og side 21-22
Kapitlet indeholder reglerne om flydende stoffer, som
transporteres i bulk. Sådanne stoffer, bortset fra vand, må efter
§ 16, stk. 2, ikke udtømmes på dansk søterritorium, mens
miljøministeren i medfør af 17 skal fastsætte regler om
udtømning uden for dansk søterritorium. Kun § 16, stk. 1 og 2,
er sat i kraft.
Kapitel 4. Stoffer og materialer i emballeret form,
containere m.v. Se lovens § 21 og side 22
Kapitlet omhandler regler om farlige stoffer i emballeret
form, containere m.v. og er udformet som en bemyndigelse til
miljøministeren. Regler i medfør af dette kapitel vil snarest
blive fastsat.
Kapitel 5. Kloakspildevand. Se lovens § 22 og side
18-20
Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af
kloakspildevand, herunder regler om anlæg til behandling af
kloakspildevand. Dette kapitel gælder alene for
Østersøområdet. Kapitlet vil blive sat i kraft uden for
Østersøområdet, når MARPOL-konventionens bilag IV
om regler til forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe
træder i kraft.
Kapitel 6. Affald. Se lovens §§ 23-25 og side 20-21
Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af
affald. Affald må ikke udtømmes på dansk
søterritorium (§ 23), ligesom der i Østersøområdet
kun må udtømmes levnedsmiddelaffald. Udtømning uden for
dansk søterritorium og uden for Østersøområdet vil
blive reguleret i regler fastsat af miljøministeren, når
MARPOL-konventionens bilag V om regler til forebyggelse af forurening med
affald fra skibe træder i kraft.
Kapitel 7. Modtageanlæg. Se lovens § 26 og side
14 samt Miljøstyrelsens vejledning om modtageordninger
Kapitlet indeholder reglerne om anlæg i havne til
modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand
og affald. Der skal indrettes modtageanlæg i samtlige danske havne i
Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen
træder i kraft, skal der ligeledes indrettes modtageanlæg i
havnene på Jyllands vestkyst.
Kapitel 8. Dumpning. Se lovens §§ 27-31 og side
24-25
Kapitlet indeholder reglerne om dumpning og erstatter
således dumpningsloven. Den hidtidige dumpningslov gælder
herefter kun for Færøerne og Grønland. Til kapitel 8 er
knyttet bilag 1-3, der indeholder lister over stoffer og materialer, som
anses for særligt skadelige for havmiljøet.
Kapitel 9. Anden forurening af havet. Se lovens §§
32-34 og side 25-26
Kapitlet indeholder regler til forebyggelse af de former
for forurening af havmiljøet, som ikke er omfattet af de
foregående kapitler. I medfør af § 32 kan miljøministeren
fastsætte regler om udledning af olie, boreslam m.v. fra boreplatforme.
I § 33 fastsættes regler om afbrænding på havet.
Kapitel 10. Beredskab. Se lovens §§ 35-39
Kapitlet indeholder regler om etablering af et beredskab
til bekæmpelse af havforurening. Miljøstyrelsen vil udsende
vejledninger om det lokale beredskab, herunder om strandsanering.
Kapitel 11. Indberetning. Se lovens §§ 40-43 og side
27-30
Kapitlet indeholder reglerne om indberetning i
situationer, hvor der enten er sket eller er fare for forurening af havet.
Der fastsættes således i § 40 pligt til indberetning af de former
for forurening, der reguleres af kapitlerne 2-6, både når der er
tale om forurening fra eget skib, og når væsentlig forurening
iagttages på havet i øvrigt. Endvidere er der efter § 41 pligt
til indberetning i tilfælde af dumpning eller afbrænding på
havet uden tilladelse. I medfør af § 43 vil der kunne tilvejebringes
et overblik over hvilke miljøfarlige stoffer eller materialer, der
ind- og udlastes i danske havne.
Kapitel 12. Indgreb. Se lovens §§ 44-46
Kapitlet indeholder reglerne om danske myndigheders
indgreb over for skibe og platforme i tilfælde, hvor dette er
nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. I
§ 46 bestemmes det, at udgifter til beredskabsforanstaltninger skal afholdes
af ejeren af det skib, der har forårsaget indsatsen af disse
foranstaltninger.
Kapitel 13. Kontrol. Se lovens §§ 47-49
Kapitel 14. Miljøstyrelsen og
miljøankenævnet. Se lovens §§ 50-54 og side 31
Kapitlet indeholder reglerne om klage.
Kapitel 15. Tavshedspligt. Se lovens § 55
Kapitel 16. Andre bestemmelser. Se lovens §§ 56-58
Kapitlet indeholder bl.a. bestemmelser om godkendelse af
udtømningssystemer om bord på skibe og platforme.
Kapitel 17. Straf, ikrafttræden og
overgangsbestemmelser. Se lovens §§ 59-70
1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde
Havmiljøloven finder anvendelse på skibe,
herunder andre søbårne transportmidler og andet flydende
materiel, samt bevægelige eller fast anbragte platforme.
Hydrofoilbåde, luftpudefartøjer og sejl- og motorbåde er
således omfattet. Også luftfartøjer er omfattet, jf.
nedenfor.
Udtrykket "danske skibe" skal forstås i
overensstemmelse med skibsregistreringslovens og sølovens bestemmelser
herom. Tilsvarende forstås ved "danske platforme" platforme, som er
indregistreret i Danmark.
I overensstemmelse med almindelige folkeretlige principper
om staters jurisdiktionskompetence og under hensyntagen til de folkeretlige
regler om uskadelig passage vil loven gælde for alle skibe og platforme
på dansk søterritorium, endvidere for danske skibe og platforme
uden for søterritoriet samt for alle platforme, der befinder sig
på dansk kontinentalsokkelområde.
Loven gælder også luftfartøjer over
dansk søterritorium samt danske luftfartøjer. Dette er en
følge af bestemmelserne om dumpning og om indberetning.
Lystfartøjer er undtaget fra kapitlerne om flydende
stoffer i bulk, farlige stoffer i emballeret form, kloakspildevand og
indberetning. Lystfartøjer er omfattet af det almindelige forbud mod
udtømning af olie på dansk søterritorium, men ikke af de
øvrige bestemmelser i havmiljølovens kapitel 2.
Lystfartøjer er også omfattet af reglerne om udtømning af
affald. Af hensyn til muligheden for på et senere tidspunkt at
fastsætte bestemmelser for lystfartøjer vedrørende f.eks.
olie eller toiletspildevand indeholder loven en bemyndigelse, hvorefter
miljøministeren kan fastsætte regler herom afpasset efter de
særlige forhold, som gør sig gældende for
lystfartøjer.
2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen
træder i kraft
Ikraftrædelsesbekendtgørelsen
Ved bekendtgørelse nr. 524 af 3. december 1980 om
ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om beskyttelse af
havmiljøet er havmiljøloven sat i kraft efter følgende
principper:
Alle administrative bestemmelser, bestemmelser, der
vedrører søterritoriet, samt andre bestemmelser, der ikke
hidrører fra Østersø-konventionen eller
MARPOL-konventionen er sat i kraft uden begrænsninger fra den 15.
december 1980.
Bestemmelser, der hidrører fra
Østersø-konventionen, er gældende for
Østersøområdet fra den 3. maj 1981.
Bestemmelser, der hidrører fra MARPOL-konventionen,
sættes i kraft, når MARPOL-konventionen træder i kraft. Det
vil sige, at loven sættes i kraft uden geografiske begrænsninger,
herunder også for Færøerne og Grønland,
efterhånden som MARPOL-konventionen og dens bilag træder i kraft.
Selve konventionen og det vigtige bilag I om regler til forebyggelse af
olieforurening forventes at træde i kraft i sidste halvdel af 1982.
Begrænset ikrafttræden af bestemmelser om
udtømning af normaldriftsaffald
I overgangsperioden er situationen herefter, at de
geografiske begrænsninger kun vedrører bestemmelserne om
udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v., hvorimod resten af
loven er sat i kraft uden disse begrænsninger (dog undtaget
Færøerne og Grønland). Det fremgår af
nedenstående skema, hvorledes reglerne om udtømning af
normaldriftsaffald er gældende i overgangsperioden, indtil
MARPOL-konventionen træder i kraft.
Østersøområdet er et
"Særligt havområde"
Ved "Østersøområdet" forstås
Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet,
Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57E44'8'' N gennem Skagen. Ved Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 180 af 15. april 1981 om særlige
havområder er det bestemt, at Østersøområdet er et
særligt havområde. Herved finder lovens regler om særlige
havområder anvendelse i Østersøområdet.
Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v.
Gældende bestemmelser i overgangsperioden.
Havmiljøloven
Dansk
søterritorium
Østersøområdet
Andre
havområder
Kapitel 2. Olie
§§ 8 og 9, stk. 1. Totalforbud
mod tømning.
Bekendtgørelse om
udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe i
Østersøområdet.
Bekendtgørelse om
anvendelse af oliejournal.
Bekendtgørelse om
anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra
fiskeskibe.
Kapitel 3. Flydende
stoffer
§ 16, stk. 1 og 2. Totalforbud
mod udtømning af flydende stoffer bortset fra vand.
Kapitel 4. Stoffer i
emballeret form
Kapitel 5.
Kloakspildevand
Bekendtgørelse om
undtagelse af visse kategorier af skibe fra reglerne i kapitel 5 i lov om
beskyttelse af havmiljøet (kloakspildevand)
Kapitel 6. Affald
§ 23. Totalforbud mod
udtømning af affald.
Bekendtgørelse om
bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i
Østersøområdet.
Olieforureningsloven
Færøerne og Grønland
For Færøerne og Grønland gælder
fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie
(lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978 (olieforureningsloven) )
og lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet
med andet end olie som ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975 om
ændring af lov om foranstaltninger mod forurening af havet med andet
end olie (dumpningsloven).
Havmiljøloven vil - når MARPOL-konventionen
træder i kraft - blive sat i kraft for Færøerne og
Grønland ved kongelig anordning med de begrænsninger, der
følger af de særlige forhold.
3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe
m.v.
3.1. Der sondres i havmiljøloven mellem
udtømning og dumpning
"Udtømning"
Ved "udtømning" forstås enhver udledning,
udflydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, der
stammer fra den normale drift af skibe og platforme (normaldriftsaffald).
"Dumpning"
I modsætning hertil er "dumpning" enhver
bortskaffelse i havet, som ikke er "udtømning". Hovedeksemplet
på dumpning er bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er bragt
om bord med henblik på bortskaffelse i havet.
Nøddumpning
Kastes hele eller en del af lasten fra et nødstedt
skib over bord for at redde skib eller besætning, er der ligeledes tale
om dumpning (nøddumpning, jf. havmiljølovens § 58).
Havmiljøloven tilsigter i overensstemmelse med de
internationale havforureningskonventioner at begrænse såvel
udtømning af normaldriftsaffald som dumpning.
Udledning fra platforme af stoffer, der stammer direkte
fra undersøgelser eller udnyttelse af f.eks. olie og gas fra
havbunden, omfattes ikke af udtømningsbestemmelserne. Sådan
udledning er omfattet af havmiljølovens kapitel 9.
Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald
er indeholdt i havmiljølovens 5 kapitler omhandlende olie, flydende
stoffer, som transporteres i bulk, stoffer og materialer i emballeret form,
containere m.v., kloakspildevand og affald.
3.2. Modtageanlæg i land
Modtageanlæg i
Østersøområdet
Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald
skal ses i sammenhæng med havmiljølovens bestemmelser om
modtageanlæg. Efter lovens kapitel 7 skal der oprettes anlæg til
modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand
samt affald i havnene. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr.
179 af 14. april 1981 om modtageordninger for rester og blandinger af olie,
kloakspildevand samt affald i danske havne er der fastsat bestemmelser om
oprettelse af sådanne modtageanlæg i
Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen
træder i kraft, skal der ligeledes oprettes modtageanlæg i
havnene på Jyllands vestkyst.
Bekendtgørelse og vejledning om
modtageanlæg
Der henvises i øvrigt til den nævnte
bekendtgørelse samt den tilhørende vejledning af 3. maj 1981
udsendt af Miljøstyrelsen.
Kobling til modtageanlæg
Med hensyn til koblingsmuligheder til havnenes
modtageanlæg henvises til de af statens skibstilsyn fastsatte regler
herom.
3.3. Olie
Definationen af olie i
Østersøområdet
I havmiljøloven defineres olie som enhver form for
mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat,
olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede
produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til
lovens § 17.
Uden for Østersøområdet
Denne definition gælder nu på dansk
søterritorium og i Østersøområdet. Den er mere
omfattende end olieforureningslovens definition, der alene omfatter de
såkaldt tunge olier. Olieforureningsloven og dermed denne lovs
definition af olie gælder fortsat uden for dansk søterritorium
og Østersøområdet, indtil MARPOL-konventionen
træder i kraft.
Forbud mod udtømning af olie på dansk
søterritorrium
Udtømning af olie må ikke finde sted på
dansk søterritorium. Udtømningsforbudet gælder enhver
udtømning af olie bortset fra nødsituationer omfattet af lovens
§ 58. Forbudet gælder også for lystfartøjer.
Udtømning af olie fra olietankskibe uden for
Østersøområdet
Uden for Østersøområdet og uden for
dansk søterritorium skal udtømning af olie fra olietankskibe
som hidtil ske i overensstemmelse med bestemmelserne i
olieforureningsloven.
Udtømning af olie fra olietankskibe i
Østersøområdet
Som hovedregel må olietankskibe ikke udtømme
olie i særlige havområder. Det fremgår modsætningsvis
af havmiljølovens § 10. Østersøområdet er som
nævnt ovenfor et særligt havområde. Der gælder dog to
undtagelser fra hovedreglen. For det første må olietankskibe
udtømme olie fra maskinrummenes rendestene i overensstemmelse med
reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15.
april 1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på
skibe i Østersøområdet, jf. havmiljølovens § 10,
stk. 3. Endvidere kan ballastvand udtømmes i overensstemmelse med
havmiljølovens § 14, det vil sige hvis der er tale om "adskilt
ballast" eller om "ren ballast". Ved "ren ballast" forstås ballast, der
transporteres i tanke, som er blevet renset siden olie sidst blev
transporteret i tankene, således at der ved udtømning ikke
kommer synlige spor på havoverfladen. Ren ballast må dog
udtømmes, selv om der er synlige spor på overfladen, hvis dette
sker gennem et godkendt anlæg, der sikrer at udløbets
olieindhold ikke overstiger 15 ppm. Ved "adskilt ballast" forstås
ballastvand fra en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og
brændselsoliesystemet, og som alene anvendes til føring af
ballast eller ladninger som ikke består af olie, stoffer omfattet af
havmiljølovens kapitel 3 eller andre stoffer, som kan medføre
forurening af havet.
Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på
400 BRT og derover uden for Østersøområdet
Uden for Østersøområdet og uden for
dansk søterritorium skal udtømning af olie fra
ikke-olietankskibe som hidtil ske i overensstemmelse med
olieforureningslovens bestemmelser.
Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på
400 BRT og derover i Østersøområdet
For ikke-olietankskibe på 400 BRT og derover, der
befinder sig i Østersøområdet, gælder de samme
regler for udtømning af olie som for olietankskibe. Ikke-olietankskibe
af den nævnte størrelse er omfattet af havmiljølovens §
11 og af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15. april
1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe
i Østersøområdet.
Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på
mindre end 400 BRT i Østersøområdet
Ikke-olietankskibe på mindre end 400 BRT må i
Østersøområdet kun udtømme olie i overensstemmelse
med havmiljølovens § 12, det vil sige, når følgende
regler alle er opfyldt:
Udtømningen finder sted under anvendelse af
godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning
og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende
godkendte systemer,
skibet gør fart gennem vandet,
skibet befinder sig mere end 12 sømil fra den
nærmeste kyst, og
udløbets olieindhold er mindre end 100
ppm,
eller hvis udløbets olieindhold uden fortynding er
mindre end 15 ppm, og udtømningen finder sted under anvendelse af de
under 1) nævnte godkendte systemer.
I stedet for de under 1) nævnte systemer
kan det anbefales, at mindre skibe udstyres med de nødvendige
sloptanke til opbevaring af spildolie med henblik på aflevering til
modtageanlæg i land.
Fiskeskibe under 400 BRT
Miljøministeriets bekendtgørelse om
anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra
fiskeskibe, der udsendes i juni 1981, åbner mulighed for, at fiskeskibe
under 400 BRT, der anvender oliesepareringsanlæg ikke behøver
installation af overvågnings- og kontrolsystemer. Det anbefales dog
også disse skibe at opbevare spildolien om bord med henblik på
aflevering til modtageanlæg i land. Et særligt problem
udgøres af lænsevandet, der næppe helt kan undgå at
indeholde olierester. Bestemmelserne vil imidlertid på dette punkt
blive administreret yderst lempeligt, idet der for tiden ikke findes egnet
udstyr til brug i disse skibe, og det kan ikke antages, at indholdet af
olierester overstiger 15 ppm.
Godkendelse af overvågnings- og kontrolsystemer
m.v.
De ovenfor nævnte overvågnings-, kontrol-,
separerings- og filtreringssystemer skal i medfør af
havmiljølovens § 56 være godkendt af statens skibstilsyn.
Platforme i Østersøområdet
Fra platforme, der befinder sig i
Østersøområdet, må udtømning af olie kun
finde sted, såfremt udtømningen finder sted under anvendelse af
godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning
og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende
godkendte systemer, og såfremt udløbets olieindhold uden
fortynding er mindre end 15 ppm. Bestemmelserne herom findes i
havmiljølovens § 13, stk. 2. De nævnte
overvågningssystemer m.v. skal for platformes vedkommende være
godkendt i henhold til havmiljølovens § 56, stk. 2, af
energiministeren eller den, han bemyndiger dertil.
Det bemærkes, at der her alene er tale om platforme
i det omfang de kan sidestilles med skibe. Udledningen af olie
hidrørende direkte fra borevirksomhed er ikke omfattet af
havmiljølovens kapitel 2, men af lovens § 32.
Oliejournal uden for
Østersøområdet
Uden for Østersøområdet gælder
som hidtil bestemmelserne i olieforureningsloven om anvendelse af oliejournal
i tankskibe på 150 BRT og derover samt i andre skibe på 500 BRT
og derover, der anvender olie som brændstof.
Oliejournal i Østersøområdet
I Østersøområdet skal der føres
oliejournal i overensstemmelse med bestemmelserne i havmiljølovens §
15. Der skal føres oliejournal i ethvert tankskib på 150 BRT og
derover, i andre skibe på 400 BRT og derover, som anvender olie som
brændstof samt på platforme. Tonnagegrænsen er
således i Østersøområdet lavere for
ikke-olietankskibe, ligesom der skal foretages flere indførsler i
journalen, da definitionen af olie er videre i
Østersøområdet end udenfor, indtil MARPOL-konventionen
træder i kraft.
Bekendtgørelse om oliejournal
De nærmere bestemmelser om oliejournalens
føring både i og uden for Østersøområdet er
fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 15. april
1981 om anvendelse af oliejournal. Bekendtgørelsen erstatter
Handelsministeriets bekendtgørelse om oliejournal nr. 307 af 23.
august 1968.
De hidtidige oliejournaler anvendes i
overgangsperioden
Når MARPOL-konventionen træder i kraft, skal
der anvendes nye typer oliejournaler, udformet af IMCO. I overgangsperioden
indtil dette sker, vil de hidtidige 2 typer oliejournaler fortsat skulle
anvendes (en type for olietankskibe og en type for andre skibe).
På Miljøstyrelsens foranstaltning er der
trykt en tilføjelse om reglerne i Østersøområdet
til indsættelse i de to journaler.
3.4. Kloakspildevand
Bestemmelserne om udtømning af kloakspildevand
gælder kun i Østersøområdet
Havmiljølovens kapitel 5 om kloakspildevand
gælder kun for Østersøområdet.
Kloakspildevand er i havmiljølovens § 22 defineret
som afløbsstoffer eller andet affald fra toiletter, hospitalsrum samt
rum, hvori der findes levende dyr.
Udtømning af kloakspildevand må inden for en
afstand af 4 sømil fra kysten kun udtømmes, såfremt
spildevandet har gennemgået en speciel rensning i et godkendt
anlæg, og såfremt spildevandet ikke frembringer synlige spor i
vandet. De nærmere krav til sådanne anlæg fastsættes
af statens skibstilsyn.
Mellem 4 og 12 sømil fra kysten må
spildevandet kun udtømmes, såfremt det er findelt og
desinficeret i et af statens skibstilsyn godkendt anlæg.
I en afstand af mere end 12 sømil fra kysten kan
spildevandet udtømmes med de modifikationer, der fremgår af
havmiljølovens § 22, stk. 1, nr. 3.
Bekendtgørelse om undtagelse af visse kategorier af
skibe fra havmiljølovens kap. 5
Efter havmiljølovens § 65 kan
miljøministeren undtage visse kategorier af skibe fra bestemmelserne
om udtømning af kloakspildevand. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 184 af 15. april 1981 om undtagelse af visse
kategorier af skibe fra kapitel 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet
(kloakspildevand) er baseret på Østersø-konventionens
regler samt vedtagelser inden for denne konvention. Efter
bekendtgørelsen er alle skibe under 200 BRT, for så vidt de ikke
er godkendt til befordring af flere end 10 personer, ikke omfattet af
havmiljølovens kapitel 5 (§ 22).
"Eksisterende" skibe
Herudover er såkaldt "eksisterende" skibe undtaget i
10 år. Dette gælder dog ikke passagerskibe, der er godkendt til
befordring af flere end 400 passagerer. For disse skibes vedkommende er der
dog mulighed for dispensation i indtil 10 år, såfremt der ellers
måtte foretages urimelige konstruktionsmæssige
ændringer.
"Nye" skibe
Derimod er alle "nye" skibe over 200 BRT omfattet af
kapitel 5, dvs. skibe for hvilke byggekontrakt er oprettet, eller, i mangel
af byggekontrakt, hvis køl er lagt, eller som var på lignende
konstruktionsstadium den 3. maj 1980 og derefter eller hvis aflevering finder
sted den 3. maj 1983 og derefter.
Dispensationsansøgning
Ansøgning om dispensation for de større
passagerskibe indsendes til statens skibstilsyn, der efter at have vurderet
ansøgningens tekniske aspekter oversender sagen til
Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Særlige regler for Vadehavet
Det må forventes, at der i den nærmeste
fremtid vil blive fastsat særlige regler for Vadehavet i medfør
af naturfredningsloven. Disse regler vil bl.a. indeholde forbud mod
udtømning af kloakspildevand.
3.5. Affald
Forbud mod udtømning af affald på dansk
søterritorium
Havmiljølovens § 23 indeholder et generelt forbud
mod udtømning af enhver form for affald, bortset fra frisk fisk,
på søterritoriet. Med udtrykket "frisk fisk" tænkes alene
på fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk,
herunder fra den efter lovgivningen om kvalitetskontrol med fisk og
fiskevarer foreskrevne rensning om bord af visse fiskearter. Overbordkastning
af en hel fiskelast f.eks. på grund af forrådnelse falder dermed
ikke ind under undtagelsesbestemmelsen. Som eksempler på
affaldsstoffer, der ikke må udkastes, kan bl.a. nævnes
plaststoffer, tovværk og fiskegarn, plastskraldeposer, papirprodukter,
tøj, glas, metal, flasker, lervarer, træ og levnedsmiddelaffald.
Dette forbud gælder ligesom resten af kapitel 6 også for
lystfartøjer.
Forbud mod udtømning af affald, bortset fra
levnedsmiddelaffald, i Østersøområdet
Efter havmiljølovens § 24, stk. 1, må kun
levnedsmiddelaffald udtømmes i Østersøområdet, og
kun såfremt udtømningen sker mindst 12 sømil fra
nærmeste kyst.
I medfør af Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 183 af 15. april 1981 om bortskaffelse af
levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i Østersøområdet
må sådant affald dog kun udtømmes fra platforme eller fra
skibe beliggende inden for en afstand af 500 m fra en platform, såfremt
platformen befinder sig
mindst 12 sømil fra land, og såfremt affaldet
har passeret en findeler eller kværn. Sådant findelt eller
kværnet levnedsmiddelaffald skal kunne passere et net, hvis
maskestørrelse er højst 25 mm.
Uden for Østersøområdet
Når MARPOL-konventionens bilag V træder i
kraft, vil der blive fastsat bestemmelser om udtømning af affald uden
for Østersøområdet.
3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form
Flydende stoffer i bulk
Havmiljølovens kapitel 3 omhandler flydende
stoffer, som transporteres i bulk.
Kapitlet er, bortset fra § 16, stk. 1 og 2, ikke
trådt i kraft.
Lovens § 16, stk. 1, indeholder en definition af "flydende
stoffer".
Forbud mod udtømning af flydende stoffer på
dansk søterritorium
Havmiljølovens § 16, stk. 2, indeholder et generelt
forbud mod udtømning på dansk søterritorium af flydende
stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand. Forbudet sigter
først og fremmest mod udtømning af flydende skadelige stoffer,
som i MARPOL-konventionen defineres som stoffer, der kan forårsage fare
for den menneskelige sundhed, havets ressourcer og rekreative værdier
eller anden retmæssig anvendelse af havet. Af hensyn til
badevandskvaliteten ved de danske kyster omfatter bestemmelsen også
alle andre flydende stoffer, som transporteres i bulk (bortset fra vand). Det
ville f.eks. ikke være acceptabelt, at skibe for anker under land i
nærheden af badestrande lovligt kunne udtømme rester af en last,
der, uanset den ikke er sundhedsfarlig, kan medføre misfarvning eller
på anden måde påvirke badevandskvaliteten.
Derimod vil den foreslåede bestemmelse ikke
være til hinder for udtømning af ballastvand, som ikke
indeholder rester af lasten, olie eller lignende, og som har været
ført i tanke, som alene anvendes til føring af ballast.
Stoffer i emballeret form
Efter havmiljølovens § 21 kan
miljøministeren fastsætte nærmere regler eller
træffe bestemmelse om transport af stoffer og materialer i emballeret
form, containere m.v., herunder om varsling. Der vil snarest blive fastsat
nærmere regler i medfør af denne bestemmelse. Disse regler vil
bl.a. indeholde bestemmelser om forbud mod udtømning og om varsling af
havnemyndighederne.
Reglerne vedrørende skibes eller det
ombordværende mandskabs sikkerhed henhører under
Industriministeriets område. Lov om skibes sikkerhed m.v. indeholder
således en bestemmelse, hvorefter industriministeren efter forhandling
med miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler
til gennemførelse af internationale aftaler om mærkning og
transport m.v. af farligt gods.
4. Udledning af stoffer og materialer med henblik
på forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af
forureningsbekæmpelse
Kemisk bekæmpelse af oliespild må kun finde
sted efter forudgående tilladelse
Lovens udtømningskriterier finder ikke anvendelse
på udledning af stoffer eller materialer med henblik på
videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at
bekæmpe forurening af havet. Det fremgår af havmiljølovens
§ 7, at en sådan udledning kun kan finde sted efter
Miljøstyrelsens forudgående godkendelse. Der tænkes her
navnlig på udledning eller udspredning af kemiske
bekæmpelsesmidler (dispergering). Denne form for
olieforureningsbekæmpelse kan være forbundet med visse gener for
havmiljøet og må derfor kun finde sted efter forudgående
tilladelse. En sådan tilladelse gives kun efter en nøje
vurdering, hvori der navnlig indgår biologiske overvejelser.
Udledning af stoffer m.v. som led i videnskabelige
undersøgelser
Også udledninger af sporstoffer m.v. som led i
videnskabelige undersøgelser er omfattet af bestemmelsen.
Ansøgning om tilladelse sendes til Miljøstyrelsen.
5. Dumpning og afbrænding af industriaffald
på havet
Dumpning af stoffer eller materialer må ikke finde
sted uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Danmark har tiltrådt 3 internationale konventioner,
der tilsigter at reducere anvendelsen af dumpning som bortskaffelsesmetode:
Konvention af 29. december 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning
af affald og andre stoffer, Konvention af 15. februar 1972 til forhindring af
havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer og Konventionen
af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i
Østersøområdet.
Praksis med hensyn til dumpningstilladelser er
overordentlig restriktiv. Denne praksis og Danmarks holdning i internationale
sammenhænge har været båret af det synspunkt, at dumpning,
bortset fra klapning, kun kan betragtes som en sidste udvej, der kun
bør anvendes, når andre løsninger ville indebære
uacceptable konsekvenser. Bortskaffelse af farlige stoffer bør ske
på land under den fornødne kontrol.
"Klapning"
Ved "klapning" forstås dumpning af optaget
havbundsmateriale. Der knytter sig ikke samme betænkeligheder til
klapning, såfremt havbundsmaterialet ikke indeholder farlige stoffer,
og den nødvendige oprensning af havne eller opgravning af sejlrender
og lign. forudsætter, at det optagne materiale tillades deponeret
andetsteds på havbunden. Disse tilladelser gives under hensyn til de
samlede økologiske virkninger på deponeringsstedet,
følgerne for recipientkvalitetsplanlægningen og den
dybdeforringelse på deponeringsstedet, som klapmaterialet vil
afstedkomme. Ansøgning om klaptilladelse stiles til
farvandsdirektoratet.
Forbud mod transport af stoffer med henblik på
dumpning uden tilladelse
I sammenhæng med det generelle forbud mod dumpning
uden tilladelse er det forbudt med henblik på dumpning at overlade
stoffer eller materialer til transport eller at indlaste eller transportere
dem, medmindre der foreligger tilladelse efter havmiljølovens §
30.
Afbrænding af industriaffald på havet
Afbrænding af industriaffald på havet må
ikke foretages uden tilladelse fra Miljøstyrelsen. Bestemmelsen i
havmiljølovens § 33 omfatter alle former for afbrænding,
herunder også afbrænding af skibe og lign. med henblik på
ophugning.
Praksis med hensyn til afbrændingstilladelser er
ligesom ved dumpning yderst restriktiv. På internationalt plan arbejder
man fra dansk side på, at denne bortskaffelsesmetode forbydes.
Forbud mod transport af stoffer med henblik på
afbrænding uden tilladelse
Efter bestemmelsen er det heller ikke tilladt med henblik
på afbrænding på havet at overlade stoffer eller materialer
til transport eller at indlaste eller transportere dem, medmindre der
foreligger tilladelse til afbrænding.
Normaldriftsaffald
Afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe er
undtaget fra bestemmelsen. De anlæg, som benyttes af skibene til dette
formål, skal som hidtil godkendes af statens skibstilsyn efter de
gældende regler.
Også afbrænding som led i platformes
normaldrift herunder afbrænding af overskudsgasser, er undtaget fra
bestemmelsen.
6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse
med undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden
Efter havmiljølovens § 32 kan
miljøministeren fastsætte nærmere regler om udledning i
havet af stoffer i forbindelse med borevirksomhed.
Sådanne regler må forventes fastsat i
nærmeste fremtid på baggrund af internationale normer på
dette område.
7. Indberetning
Indberetningsbekendtgørelse
Efter havmiljøloven skal der foretages indberetning
til myndighederne i en række tilfælde, hvor der enten er sket en
forurening, eller hvor der er umiddelbar fare for en forurening.
Bestemmelserne herom findes i havmiljølovens kapitel 11. Lovens
rammebetonede bestemmelser bliver suppleret med Miljøministeriets
bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af
havmiljøet, der udsendes i juli 1981.
Bestemmelserne har først og fremmest til
formål at aktivere Miljøstyrelsens
forureningsbekæmpelsesberedskab, således at der hurtigt kan
træffes forholdsregler til begrænsning af en forurenings
skadevirkninger.
Geografisk begrænsning
Da havmiljølovens bestemmelser om udtømning
i havet af normaldriftsaffald indtil videre kun er gældende for dansk
søterritorium og for Østersøområdet, er den
indberetningspligt, der påhviler skibsføreren i tilfælde
af en udtømning fra skibet i strid med udtømningsreglerne,
tilsvarende geografisk begrænset til dansk søterritorium og
Østersøområdet.
Indberetningsbekendtgørelsens § 1 opregner de
tilfælde, hvor der skal indberettes til myndighederne.
Indberetning om udslip eller fare for udslip fra eget
skib
Der skal ske indberetning:
såfremt der sker et udslip af olie m.v., der er
i strid med havmiljølovens bestemmelser,
såfremt skibet grundstøder eller
kolliderer,
såfremt der som følge af brand,
eksplosion eller havari i øvrigt, der kan påvirke skibet eller
platformens manøvredygtighed, eller af andre grunde er fare for
udtømning.
Efter 1) og 2) skal der således altid ske
indberetning, hvorimod det efter 3) er skibsføreren, der skal
skønne hvorvidt, der er fare for udtømning. Selv om der
naturligvis må være en margin for fejlskøn, må det
tages som udgangspunkt, at der hellere bør indberettes en gang for
meget end en gang for lidt.
Det er denne pligt til indberetning om forurening eller
fare for forurening fra eget skib, der alene gælder på dansk
søterritorium og i Østersøområdet, indtil
MARPOL-konventionen træder i kraft.
Indberetning om en iagttaget forurening
Der skal endvidere ske indberetning, såfremt der
iagttages en forurening af havet, som skønnes at være
væsentlig. Det vil sige, at en tynd oliefilm af ringe udstrækning
ikke omfattes af indberetningspligten. Indberetningspligten for så vidt
angår en iagttaget forurening er gældende uden geografiske
begrænsninger. Iagttages forureningen i udenlandsk farvand, vil det dog
få indflydelse på indberetningsmåden. Herom nedenfor.
Indberetning om dumpning eller afbrænding fra eget
skib, platform eller luftfartøj
Foretages der dumpning eller afbrænding uden
tilladelse fra et skib, en platform eller et luftfartøj, skal der
ligeledes ske indberetning. Der tænkes i denne forbindelse navnlig
på dumpninger, der foretages i en nødsituation.
Ejers eller brugers indberetningspligt
I tilfælde af forurening eller forureningsfare fra
eget skib påhviler indberetningspligten ejeren eller brugeren, hvis
skibets fører ikke foretager indberetning, eller indberetningen er
ufuldstændig, og ejeren eller brugeren er bekendt med det skete.
Lodsens indberetningspligt
Lodser har indberetningspligt, både når der er
tale om en forurening eller fare for forurening fra det skib, lodsen er om
bord på, og når lodsen iagttager en forurening.
Indberetningspligten for lodser følger i øvrigt allerede af
lodsinstruksen.
Havnemyndigheders indberetningspligt
I tilfælde af væsentlig forurening i en havn,
der må skønnes at kunne brede sig ud af havneområdet, skal
havnemyndigheden indberette forureningen.
Hvem skal indberetningen ske til ?
Indberetning skal i danske farvande ske til
Miljøstyrelsen via søværnets operative kommando. I de
tilfælde, hvor der indberettes en iagttaget forurening, der ikke
stammer fra eget skib eller platform, afholdes udgifterne til indberetningen
af Miljøstyrelsen.
Uden for danske farvande kan indberetning i stedet ske til
myndighederne i den nærmeste kyststat.
Hvordan foretages indberetning ?
Indberetning fra skibe og platforme sker gennem den
nærmeste kystradiostation.
Indberetning fra luftfartøjer sker gennem den
lufttrafiktjenesteenhed, som luftfartøjet til enhver tid har
forbindelse med.
Indberetningens indhold
Indberetningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1-3,
opregner de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetning om
forurening eller forureningsfare fra eget skib eller egen platform.
Bekendtgørelsens § 5, stk. 4, angiver indholdet af
indberetninger fra lodser.
Indberetning om en iagttaget forurening skal efter
bekendtgørelsens § 6 indeholde en række oplysninger af betydning
for myndighedernes vurdering af situationen. I bestemmelsen nævnes
eksempler på sådanne oplysninger.
Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens §§
7 og 8, hvilke oplysninger der skal meddeles i tilfælde af dumpning
eller afbrænding på havet uden tilladelse. Endelig fremgår
det af bekendtgørelsens §?
9, hvilke oplysninger havnemyndighederne skal indberette i tilfælde af
væsentlig forurening i havnen.
8. Klage
Bestemmelser om påklage af afgørelser efter
havmiljøloven findes i lovens kapitel 14. Det fremgår af lovens
§ 53, at følgende afgørelser kan påklages:
afgørelser om dumpningstilladelse,
afgørelser om tilladelse til afbrænding
af stoffer eller materialer på havet,
afgørelser efter lovens § 45, stk. 1-3, om
forbud eller påbud over for skibe og platforme,
afgørelser om modtageanlæg.
De nævnte afgørelser kan påklages til
miljøankenævnet. Miljøankenævnet får i disse
sager en særlig sammensætning. Bestemmelserne om
miljøankenævnet og de øvrige bestemmelser om klageadgang
findes i havmiljølovens §§ 51, 52 og 54.
Lignende dokumenter
- 1992 LSF 205 FORSLAG TIL LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET Retsinformation · 2. juli 1993
- Vejledning vedrørende bekendtgørelse om modtageordninger for rester og blandinger af olie, kloakspildevand samt affald i danske havne (Til havnebestyrelser, kommunalbestyrelser, amtsråd samt hovedstadsrådet) Retsinformation · 24. juli 1981
- 1995 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKYTTELSE AF HAVMILJØET, LOV OM SKIBES SIKKERHED M.V. OG SØLOVEN (ÆNDRINGER SOM FØLGE AF LOV OM EKSKLUSIVE ØKONOMISKE ZONER) Retsinformation · 23. maj 1996
- Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland Retsinformation · 20. december 2017
- Forslag til Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland Retsinformation · 8. december 2017
- Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet Retsinformation · 20. februar 2024