Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om lov om beskyttelse af havmiljøet

Gældende CIR nr 60215 af 31/12/1981CirkulæreMiljø- og Ligestillingsministeriet19. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om lov om beskyttelse af

havmiljøet

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold

1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde

2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen

træder i kraft

3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe

m.v.

3.1. Sondring mellem "udtømning" og "dumpning"

3.2. Modtageanlæg i land

3.3. Olie

3.4. Kloakspildevand

3.5. Affald

3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form

4. Udledning af stoffer og materialer med henblik på

forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af

forureningsbekæmpelse

5. Dumpning og afbrænding af industriaffald på

havet

6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse med

undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden

7. Indberetning

8. Klage

Yderligere oplysninger om lovgivningen om beskyttelse af

havmiljøet kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsens

havkontor, telefon (01) 57 83 10.

1. Indledning

Lov nr. 130 af 9. april 1980 om beskyttelse af

Læs alt

havmiljøet (havmiljøloven) har til formål at forebygge og

forhindre, at skibe, platforme og luftfartøjer forurener havet. Loven

regulerer ikke udledninger og lign. fra land, idet den såkaldte

landbaserede havforurening omfattes af reglerne i

miljøbeskyttelsesloven.

Havmiljøloven bygger på en række

internationale konventioner om forebyggelse af forurening af havet. Af disse

skal særligt nævnes konventionen af 22. marts 1974 om beskyttelse

af havmiljøet i Østersøområdet

(Østersø-konventionen) og den internationale konvention om

forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, samt den tilhørende

protokol fra 1978 (MARPOL-konventionen).

Konventionernes forskellige

ikrafttrædelsestidspunkter har medført, at havmiljøloven

må træde i kraft etapevis. En skematisk oversigt over de regler,

der gælder fra den 3. maj 1981 findes på side ....

(Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v. Gældende

bestemmelser i overgangsperioden).

Visse generelle dele af loven trådte i kraft den 15.

december 1980.

Den 3. maj 1981, da Østersø-konventionens

regler om forebyggelse af forurening fra skibe trådte i kraft,

trådte de tilsvarende regler i havmiljøloven i kraft,

således at Østersø-konventionens regler gælder for

danske skibe. Denne del af loven gælder kun for

Østersøområdet.

Uden for Østersøområdet gælder

fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie

(Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978,

OLIEFORURENINGSLOVEN).

Havmiljøloven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan sættes i kraft for

disse dele af riget ved kongelig anordning.

I denne vejledning vil der blive gjort nærmere rede

for havmiljølovens indhold og dens gyldighedsområde i

overgangsperioden, indtil MARPOL-konventionen træder i kraft, og

Miljøstyrelsen vil til sin tid udsende en revideret vejledning.

Lovens rammebetonede bestemmelser er suppleret med

bekendtgørelser, som på en række punkter udfylder loven og

fastsætter nærmere regler. Disse bekendtgørelser er

ligeledes omtalt i de respektive kapitler i vejledningen.

1.1. Oversigt over havmiljølovens indhold

Loven indeholder følgende kapitler:

Kapitel 1. Indledende bestemmelser. Se lovens §§ 1-7 og

side 8-14 og side 23

Kapitlet indeholder en formålsbestemmelse og en

række nødvendige definitioner, bl.a. af begreberne

"udtømning" og "dumpning". I § 7 fastsættes der regler for

tilladelse til dispergering (udledning af visse stoffer med henblik på

bekæmpelse af forurening).

Kapitel 2. Olie. Se lovens §§ 8-15og side 14-18

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af olie,

herunder om føring af oliejournal. Efter § 9, stk. 1, må

udtømning af olie ikke finde sted på dansk søterritorium.

Herudover gælder kapitlet foreløbig alene for

Østersøområdet. Uden for dette område gælder

fortsat bestemmelserne i olieforureningsloven. Når MARPOL-konventionen

træder i kraft, vil kapitlets bestemmelser også blive sat i kraft

uden for Østersøområdet.

Kapitel 3. Flydende stoffer, som transporteres i bulk.

Se lovens §§ 16-20 og side 21-22

Kapitlet indeholder reglerne om flydende stoffer, som

transporteres i bulk. Sådanne stoffer, bortset fra vand, må efter

§ 16, stk. 2, ikke udtømmes på dansk søterritorium, mens

miljøministeren i medfør af 17 skal fastsætte regler om

udtømning uden for dansk søterritorium. Kun § 16, stk. 1 og 2,

er sat i kraft.

Kapitel 4. Stoffer og materialer i emballeret form,

containere m.v. Se lovens § 21 og side 22

Kapitlet omhandler regler om farlige stoffer i emballeret

form, containere m.v. og er udformet som en bemyndigelse til

miljøministeren. Regler i medfør af dette kapitel vil snarest

blive fastsat.

Kapitel 5. Kloakspildevand. Se lovens § 22 og side

18-20

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af

kloakspildevand, herunder regler om anlæg til behandling af

kloakspildevand. Dette kapitel gælder alene for

Østersøområdet. Kapitlet vil blive sat i kraft uden for

Østersøområdet, når MARPOL-konventionens bilag IV

om regler til forebyggelse af forurening med kloakspildevand fra skibe

træder i kraft.

Kapitel 6. Affald. Se lovens §§ 23-25 og side 20-21

Kapitlet indeholder reglerne om udtømning af

affald. Affald må ikke udtømmes på dansk

søterritorium (§ 23), ligesom der i Østersøområdet

kun må udtømmes levnedsmiddelaffald. Udtømning uden for

dansk søterritorium og uden for Østersøområdet vil

blive reguleret i regler fastsat af miljøministeren, når

MARPOL-konventionens bilag V om regler til forebyggelse af forurening med

affald fra skibe træder i kraft.

Kapitel 7. Modtageanlæg. Se lovens § 26 og side

14 samt Miljøstyrelsens vejledning om modtageordninger

Kapitlet indeholder reglerne om anlæg i havne til

modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand

og affald. Der skal indrettes modtageanlæg i samtlige danske havne i

Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen

træder i kraft, skal der ligeledes indrettes modtageanlæg i

havnene på Jyllands vestkyst.

Kapitel 8. Dumpning. Se lovens §§ 27-31 og side

24-25

Kapitlet indeholder reglerne om dumpning og erstatter

således dumpningsloven. Den hidtidige dumpningslov gælder

herefter kun for Færøerne og Grønland. Til kapitel 8 er

knyttet bilag 1-3, der indeholder lister over stoffer og materialer, som

anses for særligt skadelige for havmiljøet.

Kapitel 9. Anden forurening af havet. Se lovens §§

32-34 og side 25-26

Kapitlet indeholder regler til forebyggelse af de former

for forurening af havmiljøet, som ikke er omfattet af de

foregående kapitler. I medfør af § 32 kan miljøministeren

fastsætte regler om udledning af olie, boreslam m.v. fra boreplatforme.

I § 33 fastsættes regler om afbrænding på havet.

Kapitel 10. Beredskab. Se lovens §§ 35-39

Kapitlet indeholder regler om etablering af et beredskab

til bekæmpelse af havforurening. Miljøstyrelsen vil udsende

vejledninger om det lokale beredskab, herunder om strandsanering.

Kapitel 11. Indberetning. Se lovens §§ 40-43 og side

27-30

Kapitlet indeholder reglerne om indberetning i

situationer, hvor der enten er sket eller er fare for forurening af havet.

Der fastsættes således i § 40 pligt til indberetning af de former

for forurening, der reguleres af kapitlerne 2-6, både når der er

tale om forurening fra eget skib, og når væsentlig forurening

iagttages på havet i øvrigt. Endvidere er der efter § 41 pligt

til indberetning i tilfælde af dumpning eller afbrænding på

havet uden tilladelse. I medfør af § 43 vil der kunne tilvejebringes

et overblik over hvilke miljøfarlige stoffer eller materialer, der

ind- og udlastes i danske havne.

Kapitel 12. Indgreb. Se lovens §§ 44-46

Kapitlet indeholder reglerne om danske myndigheders

indgreb over for skibe og platforme i tilfælde, hvor dette er

nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet. I

§ 46 bestemmes det, at udgifter til beredskabsforanstaltninger skal afholdes

af ejeren af det skib, der har forårsaget indsatsen af disse

foranstaltninger.

Kapitel 13. Kontrol. Se lovens §§ 47-49

Kapitel 14. Miljøstyrelsen og

miljøankenævnet. Se lovens §§ 50-54 og side 31

Kapitlet indeholder reglerne om klage.

Kapitel 15. Tavshedspligt. Se lovens § 55

Kapitel 16. Andre bestemmelser. Se lovens §§ 56-58

Kapitlet indeholder bl.a. bestemmelser om godkendelse af

udtømningssystemer om bord på skibe og platforme.

Kapitel 17. Straf, ikrafttræden og

overgangsbestemmelser. Se lovens §§ 59-70

1.2. Havmiljølovens anvendelsesområde

Havmiljøloven finder anvendelse på skibe,

herunder andre søbårne transportmidler og andet flydende

materiel, samt bevægelige eller fast anbragte platforme.

Hydrofoilbåde, luftpudefartøjer og sejl- og motorbåde er

således omfattet. Også luftfartøjer er omfattet, jf.

nedenfor.

Udtrykket "danske skibe" skal forstås i

overensstemmelse med skibsregistreringslovens og sølovens bestemmelser

herom. Tilsvarende forstås ved "danske platforme" platforme, som er

indregistreret i Danmark.

I overensstemmelse med almindelige folkeretlige principper

om staters jurisdiktionskompetence og under hensyntagen til de folkeretlige

regler om uskadelig passage vil loven gælde for alle skibe og platforme

på dansk søterritorium, endvidere for danske skibe og platforme

uden for søterritoriet samt for alle platforme, der befinder sig

på dansk kontinentalsokkelområde.

Loven gælder også luftfartøjer over

dansk søterritorium samt danske luftfartøjer. Dette er en

følge af bestemmelserne om dumpning og om indberetning.

Lystfartøjer er undtaget fra kapitlerne om flydende

stoffer i bulk, farlige stoffer i emballeret form, kloakspildevand og

indberetning. Lystfartøjer er omfattet af det almindelige forbud mod

udtømning af olie på dansk søterritorium, men ikke af de

øvrige bestemmelser i havmiljølovens kapitel 2.

Lystfartøjer er også omfattet af reglerne om udtømning af

affald. Af hensyn til muligheden for på et senere tidspunkt at

fastsætte bestemmelser for lystfartøjer vedrørende f.eks.

olie eller toiletspildevand indeholder loven en bemyndigelse, hvorefter

miljøministeren kan fastsætte regler herom afpasset efter de

særlige forhold, som gør sig gældende for

lystfartøjer.

2. Overgangsperioden indtil MARPOL-konventionen

træder i kraft

Ikraftrædelsesbekendtgørelsen

Ved bekendtgørelse nr. 524 af 3. december 1980 om

ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om beskyttelse af

havmiljøet er havmiljøloven sat i kraft efter følgende

principper:

Alle administrative bestemmelser, bestemmelser, der

vedrører søterritoriet, samt andre bestemmelser, der ikke

hidrører fra Østersø-konventionen eller

MARPOL-konventionen er sat i kraft uden begrænsninger fra den 15.

december 1980.

Bestemmelser, der hidrører fra

Østersø-konventionen, er gældende for

Østersøområdet fra den 3. maj 1981.

Bestemmelser, der hidrører fra MARPOL-konventionen,

sættes i kraft, når MARPOL-konventionen træder i kraft. Det

vil sige, at loven sættes i kraft uden geografiske begrænsninger,

herunder også for Færøerne og Grønland,

efterhånden som MARPOL-konventionen og dens bilag træder i kraft.

Selve konventionen og det vigtige bilag I om regler til forebyggelse af

olieforurening forventes at træde i kraft i sidste halvdel af 1982.

Begrænset ikrafttræden af bestemmelser om

udtømning af normaldriftsaffald

I overgangsperioden er situationen herefter, at de

geografiske begrænsninger kun vedrører bestemmelserne om

udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v., hvorimod resten af

loven er sat i kraft uden disse begrænsninger (dog undtaget

Færøerne og Grønland). Det fremgår af

nedenstående skema, hvorledes reglerne om udtømning af

normaldriftsaffald er gældende i overgangsperioden, indtil

MARPOL-konventionen træder i kraft.

Østersøområdet er et

"Særligt havområde"

Ved "Østersøområdet" forstås

Østersøen, Den botniske Bugt, Den finske Bugt, Sundet,

Bælterne samt Kattegat indtil breddeparallellen 57E44'8'' N gennem Skagen. Ved Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 180 af 15. april 1981 om særlige

havområder er det bestemt, at Østersøområdet er et

særligt havområde. Herved finder lovens regler om særlige

havområder anvendelse i Østersøområdet.

Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe m.v.

Gældende bestemmelser i overgangsperioden.

Havmiljøloven

Dansk

søterritorium

Østersøområdet

Andre

havområder

Kapitel 2. Olie

§§ 8 og 9, stk. 1. Totalforbud

mod tømning.

Bekendtgørelse om

udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe i

Østersøområdet.

Bekendtgørelse om

anvendelse af oliejournal.

Bekendtgørelse om

anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra

fiskeskibe.

Kapitel 3. Flydende

stoffer

§ 16, stk. 1 og 2. Totalforbud

mod udtømning af flydende stoffer bortset fra vand.

Kapitel 4. Stoffer i

emballeret form

Kapitel 5.

Kloakspildevand

Bekendtgørelse om

undtagelse af visse kategorier af skibe fra reglerne i kapitel 5 i lov om

beskyttelse af havmiljøet (kloakspildevand)

Kapitel 6. Affald

§ 23. Totalforbud mod

udtømning af affald.

Bekendtgørelse om

bortskaffelse af levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i

Østersøområdet.

Olieforureningsloven

Færøerne og Grønland

For Færøerne og Grønland gælder

fortsat lov om foranstaltninger mod forurening af havet med olie

(lovbekendtgørelse nr. 134 af 28. marts 1978 (olieforureningsloven) )

og lov nr. 290 af 7. juni 1972 om foranstaltninger mod forurening af havet

med andet end olie som ændret ved lov nr. 312 af 26. juni 1975 om

ændring af lov om foranstaltninger mod forurening af havet med andet

end olie (dumpningsloven).

Havmiljøloven vil - når MARPOL-konventionen

træder i kraft - blive sat i kraft for Færøerne og

Grønland ved kongelig anordning med de begrænsninger, der

følger af de særlige forhold.

3. Udtømning af normaldriftsaffald fra skibe

m.v.

3.1. Der sondres i havmiljøloven mellem

udtømning og dumpning

"Udtømning"

Ved "udtømning" forstås enhver udledning,

udflydning eller bortskaffelse i havet af stoffer eller materialer, der

stammer fra den normale drift af skibe og platforme (normaldriftsaffald).

"Dumpning"

I modsætning hertil er "dumpning" enhver

bortskaffelse i havet, som ikke er "udtømning". Hovedeksemplet

på dumpning er bortskaffelse af stoffer eller materialer, der er bragt

om bord med henblik på bortskaffelse i havet.

Nøddumpning

Kastes hele eller en del af lasten fra et nødstedt

skib over bord for at redde skib eller besætning, er der ligeledes tale

om dumpning (nøddumpning, jf. havmiljølovens § 58).

Havmiljøloven tilsigter i overensstemmelse med de

internationale havforureningskonventioner at begrænse såvel

udtømning af normaldriftsaffald som dumpning.

Udledning fra platforme af stoffer, der stammer direkte

fra undersøgelser eller udnyttelse af f.eks. olie og gas fra

havbunden, omfattes ikke af udtømningsbestemmelserne. Sådan

udledning er omfattet af havmiljølovens kapitel 9.

Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald

er indeholdt i havmiljølovens 5 kapitler omhandlende olie, flydende

stoffer, som transporteres i bulk, stoffer og materialer i emballeret form,

containere m.v., kloakspildevand og affald.

3.2. Modtageanlæg i land

Modtageanlæg i

Østersøområdet

Bestemmelserne om udtømning af normaldriftsaffald

skal ses i sammenhæng med havmiljølovens bestemmelser om

modtageanlæg. Efter lovens kapitel 7 skal der oprettes anlæg til

modtagelse af rester af olie og skadelige flydende stoffer, kloakspildevand

samt affald i havnene. Ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr.

179 af 14. april 1981 om modtageordninger for rester og blandinger af olie,

kloakspildevand samt affald i danske havne er der fastsat bestemmelser om

oprettelse af sådanne modtageanlæg i

Østersøområdet. Når MARPOL-konventionen

træder i kraft, skal der ligeledes oprettes modtageanlæg i

havnene på Jyllands vestkyst.

Bekendtgørelse og vejledning om

modtageanlæg

Der henvises i øvrigt til den nævnte

bekendtgørelse samt den tilhørende vejledning af 3. maj 1981

udsendt af Miljøstyrelsen.

Kobling til modtageanlæg

Med hensyn til koblingsmuligheder til havnenes

modtageanlæg henvises til de af statens skibstilsyn fastsatte regler

herom.

3.3. Olie

Definationen af olie i

Østersøområdet

I havmiljøloven defineres olie som enhver form for

mineralolie og blandinger heraf, herunder råolie, naturgaskondensat,

olieslam og olieaffald, samt brændselsolie og alle andre raffinerede

produkter bortset fra petrokemikalier, der er klassificerede i henhold til

lovens § 17.

Uden for Østersøområdet

Denne definition gælder nu på dansk

søterritorium og i Østersøområdet. Den er mere

omfattende end olieforureningslovens definition, der alene omfatter de

såkaldt tunge olier. Olieforureningsloven og dermed denne lovs

definition af olie gælder fortsat uden for dansk søterritorium

og Østersøområdet, indtil MARPOL-konventionen

træder i kraft.

Forbud mod udtømning af olie på dansk

søterritorrium

Udtømning af olie må ikke finde sted på

dansk søterritorium. Udtømningsforbudet gælder enhver

udtømning af olie bortset fra nødsituationer omfattet af lovens

§ 58. Forbudet gælder også for lystfartøjer.

Udtømning af olie fra olietankskibe uden for

Østersøområdet

Uden for Østersøområdet og uden for

dansk søterritorium skal udtømning af olie fra olietankskibe

som hidtil ske i overensstemmelse med bestemmelserne i

olieforureningsloven.

Udtømning af olie fra olietankskibe i

Østersøområdet

Som hovedregel må olietankskibe ikke udtømme

olie i særlige havområder. Det fremgår modsætningsvis

af havmiljølovens § 10. Østersøområdet er som

nævnt ovenfor et særligt havområde. Der gælder dog to

undtagelser fra hovedreglen. For det første må olietankskibe

udtømme olie fra maskinrummenes rendestene i overensstemmelse med

reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15.

april 1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på

skibe i Østersøområdet, jf. havmiljølovens § 10,

stk. 3. Endvidere kan ballastvand udtømmes i overensstemmelse med

havmiljølovens § 14, det vil sige hvis der er tale om "adskilt

ballast" eller om "ren ballast". Ved "ren ballast" forstås ballast, der

transporteres i tanke, som er blevet renset siden olie sidst blev

transporteret i tankene, således at der ved udtømning ikke

kommer synlige spor på havoverfladen. Ren ballast må dog

udtømmes, selv om der er synlige spor på overfladen, hvis dette

sker gennem et godkendt anlæg, der sikrer at udløbets

olieindhold ikke overstiger 15 ppm. Ved "adskilt ballast" forstås

ballastvand fra en tank, som er fuldstændig adskilt fra lastolie- og

brændselsoliesystemet, og som alene anvendes til føring af

ballast eller ladninger som ikke består af olie, stoffer omfattet af

havmiljølovens kapitel 3 eller andre stoffer, som kan medføre

forurening af havet.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på

400 BRT og derover uden for Østersøområdet

Uden for Østersøområdet og uden for

dansk søterritorium skal udtømning af olie fra

ikke-olietankskibe som hidtil ske i overensstemmelse med

olieforureningslovens bestemmelser.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på

400 BRT og derover i Østersøområdet

For ikke-olietankskibe på 400 BRT og derover, der

befinder sig i Østersøområdet, gælder de samme

regler for udtømning af olie som for olietankskibe. Ikke-olietankskibe

af den nævnte størrelse er omfattet af havmiljølovens §

11 og af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 181 af 15. april

1981 om udtømning af olie fra maskinrummets rendestene på skibe

i Østersøområdet.

Udtømning af olie fra ikke-olietankskibe på

mindre end 400 BRT i Østersøområdet

Ikke-olietankskibe på mindre end 400 BRT må i

Østersøområdet kun udtømme olie i overensstemmelse

med havmiljølovens § 12, det vil sige, når følgende

regler alle er opfyldt:

Udtømningen finder sted under anvendelse af

godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning

og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende

godkendte systemer,

skibet gør fart gennem vandet,

skibet befinder sig mere end 12 sømil fra den

nærmeste kyst, og

udløbets olieindhold er mindre end 100

ppm,

eller hvis udløbets olieindhold uden fortynding er

mindre end 15 ppm, og udtømningen finder sted under anvendelse af de

under 1) nævnte godkendte systemer.

I stedet for de under 1) nævnte systemer

kan det anbefales, at mindre skibe udstyres med de nødvendige

sloptanke til opbevaring af spildolie med henblik på aflevering til

modtageanlæg i land.

Fiskeskibe under 400 BRT

Miljøministeriets bekendtgørelse om

anvendelse af kontrolsystemer til forebyggelse af olieforurening fra

fiskeskibe, der udsendes i juni 1981, åbner mulighed for, at fiskeskibe

under 400 BRT, der anvender oliesepareringsanlæg ikke behøver

installation af overvågnings- og kontrolsystemer. Det anbefales dog

også disse skibe at opbevare spildolien om bord med henblik på

aflevering til modtageanlæg i land. Et særligt problem

udgøres af lænsevandet, der næppe helt kan undgå at

indeholde olierester. Bestemmelserne vil imidlertid på dette punkt

blive administreret yderst lempeligt, idet der for tiden ikke findes egnet

udstyr til brug i disse skibe, og det kan ikke antages, at indholdet af

olierester overstiger 15 ppm.

Godkendelse af overvågnings- og kontrolsystemer

m.v.

De ovenfor nævnte overvågnings-, kontrol-,

separerings- og filtreringssystemer skal i medfør af

havmiljølovens § 56 være godkendt af statens skibstilsyn.

Platforme i Østersøområdet

Fra platforme, der befinder sig i

Østersøområdet, må udtømning af olie kun

finde sted, såfremt udtømningen finder sted under anvendelse af

godkendte systemer til overvågning og kontrol af olieudtømning

og til separering af olieholdigt vand samt oliefiltrering eller tilsvarende

godkendte systemer, og såfremt udløbets olieindhold uden

fortynding er mindre end 15 ppm. Bestemmelserne herom findes i

havmiljølovens § 13, stk. 2. De nævnte

overvågningssystemer m.v. skal for platformes vedkommende være

godkendt i henhold til havmiljølovens § 56, stk. 2, af

energiministeren eller den, han bemyndiger dertil.

Det bemærkes, at der her alene er tale om platforme

i det omfang de kan sidestilles med skibe. Udledningen af olie

hidrørende direkte fra borevirksomhed er ikke omfattet af

havmiljølovens kapitel 2, men af lovens § 32.

Oliejournal uden for

Østersøområdet

Uden for Østersøområdet gælder

som hidtil bestemmelserne i olieforureningsloven om anvendelse af oliejournal

i tankskibe på 150 BRT og derover samt i andre skibe på 500 BRT

og derover, der anvender olie som brændstof.

Oliejournal i Østersøområdet

I Østersøområdet skal der føres

oliejournal i overensstemmelse med bestemmelserne i havmiljølovens §

15. Der skal føres oliejournal i ethvert tankskib på 150 BRT og

derover, i andre skibe på 400 BRT og derover, som anvender olie som

brændstof samt på platforme. Tonnagegrænsen er

således i Østersøområdet lavere for

ikke-olietankskibe, ligesom der skal foretages flere indførsler i

journalen, da definitionen af olie er videre i

Østersøområdet end udenfor, indtil MARPOL-konventionen

træder i kraft.

Bekendtgørelse om oliejournal

De nærmere bestemmelser om oliejournalens

føring både i og uden for Østersøområdet er

fastsat i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 182 af 15. april

1981 om anvendelse af oliejournal. Bekendtgørelsen erstatter

Handelsministeriets bekendtgørelse om oliejournal nr. 307 af 23.

august 1968.

De hidtidige oliejournaler anvendes i

overgangsperioden

Når MARPOL-konventionen træder i kraft, skal

der anvendes nye typer oliejournaler, udformet af IMCO. I overgangsperioden

indtil dette sker, vil de hidtidige 2 typer oliejournaler fortsat skulle

anvendes (en type for olietankskibe og en type for andre skibe).

På Miljøstyrelsens foranstaltning er der

trykt en tilføjelse om reglerne i Østersøområdet

til indsættelse i de to journaler.

3.4. Kloakspildevand

Bestemmelserne om udtømning af kloakspildevand

gælder kun i Østersøområdet

Havmiljølovens kapitel 5 om kloakspildevand

gælder kun for Østersøområdet.

Kloakspildevand er i havmiljølovens § 22 defineret

som afløbsstoffer eller andet affald fra toiletter, hospitalsrum samt

rum, hvori der findes levende dyr.

Udtømning af kloakspildevand må inden for en

afstand af 4 sømil fra kysten kun udtømmes, såfremt

spildevandet har gennemgået en speciel rensning i et godkendt

anlæg, og såfremt spildevandet ikke frembringer synlige spor i

vandet. De nærmere krav til sådanne anlæg fastsættes

af statens skibstilsyn.

Mellem 4 og 12 sømil fra kysten må

spildevandet kun udtømmes, såfremt det er findelt og

desinficeret i et af statens skibstilsyn godkendt anlæg.

I en afstand af mere end 12 sømil fra kysten kan

spildevandet udtømmes med de modifikationer, der fremgår af

havmiljølovens § 22, stk. 1, nr. 3.

Bekendtgørelse om undtagelse af visse kategorier af

skibe fra havmiljølovens kap. 5

Efter havmiljølovens § 65 kan

miljøministeren undtage visse kategorier af skibe fra bestemmelserne

om udtømning af kloakspildevand. Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 184 af 15. april 1981 om undtagelse af visse

kategorier af skibe fra kapitel 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet

(kloakspildevand) er baseret på Østersø-konventionens

regler samt vedtagelser inden for denne konvention. Efter

bekendtgørelsen er alle skibe under 200 BRT, for så vidt de ikke

er godkendt til befordring af flere end 10 personer, ikke omfattet af

havmiljølovens kapitel 5 (§ 22).

"Eksisterende" skibe

Herudover er såkaldt "eksisterende" skibe undtaget i

10 år. Dette gælder dog ikke passagerskibe, der er godkendt til

befordring af flere end 400 passagerer. For disse skibes vedkommende er der

dog mulighed for dispensation i indtil 10 år, såfremt der ellers

måtte foretages urimelige konstruktionsmæssige

ændringer.

"Nye" skibe

Derimod er alle "nye" skibe over 200 BRT omfattet af

kapitel 5, dvs. skibe for hvilke byggekontrakt er oprettet, eller, i mangel

af byggekontrakt, hvis køl er lagt, eller som var på lignende

konstruktionsstadium den 3. maj 1980 og derefter eller hvis aflevering finder

sted den 3. maj 1983 og derefter.

Dispensationsansøgning

Ansøgning om dispensation for de større

passagerskibe indsendes til statens skibstilsyn, der efter at have vurderet

ansøgningens tekniske aspekter oversender sagen til

Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsens afgørelse kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

Særlige regler for Vadehavet

Det må forventes, at der i den nærmeste

fremtid vil blive fastsat særlige regler for Vadehavet i medfør

af naturfredningsloven. Disse regler vil bl.a. indeholde forbud mod

udtømning af kloakspildevand.

3.5. Affald

Forbud mod udtømning af affald på dansk

søterritorium

Havmiljølovens § 23 indeholder et generelt forbud

mod udtømning af enhver form for affald, bortset fra frisk fisk,

på søterritoriet. Med udtrykket "frisk fisk" tænkes alene

på fiskerester hidrørende fra rensning af friskfanget fisk,

herunder fra den efter lovgivningen om kvalitetskontrol med fisk og

fiskevarer foreskrevne rensning om bord af visse fiskearter. Overbordkastning

af en hel fiskelast f.eks. på grund af forrådnelse falder dermed

ikke ind under undtagelsesbestemmelsen. Som eksempler på

affaldsstoffer, der ikke må udkastes, kan bl.a. nævnes

plaststoffer, tovværk og fiskegarn, plastskraldeposer, papirprodukter,

tøj, glas, metal, flasker, lervarer, træ og levnedsmiddelaffald.

Dette forbud gælder ligesom resten af kapitel 6 også for

lystfartøjer.

Forbud mod udtømning af affald, bortset fra

levnedsmiddelaffald, i Østersøområdet

Efter havmiljølovens § 24, stk. 1, må kun

levnedsmiddelaffald udtømmes i Østersøområdet, og

kun såfremt udtømningen sker mindst 12 sømil fra

nærmeste kyst.

I medfør af Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 183 af 15. april 1981 om bortskaffelse af

levnedsmiddelaffald fra platforme m.v. i Østersøområdet

må sådant affald dog kun udtømmes fra platforme eller fra

skibe beliggende inden for en afstand af 500 m fra en platform, såfremt

platformen befinder sig

mindst 12 sømil fra land, og såfremt affaldet

har passeret en findeler eller kværn. Sådant findelt eller

kværnet levnedsmiddelaffald skal kunne passere et net, hvis

maskestørrelse er højst 25 mm.

Uden for Østersøområdet

Når MARPOL-konventionens bilag V træder i

kraft, vil der blive fastsat bestemmelser om udtømning af affald uden

for Østersøområdet.

3.6. Skadelige stoffer i bulk og i emballeret form

Flydende stoffer i bulk

Havmiljølovens kapitel 3 omhandler flydende

stoffer, som transporteres i bulk.

Kapitlet er, bortset fra § 16, stk. 1 og 2, ikke

trådt i kraft.

Lovens § 16, stk. 1, indeholder en definition af "flydende

stoffer".

Forbud mod udtømning af flydende stoffer på

dansk søterritorium

Havmiljølovens § 16, stk. 2, indeholder et generelt

forbud mod udtømning på dansk søterritorium af flydende

stoffer, som transporteres i bulk, bortset fra vand. Forbudet sigter

først og fremmest mod udtømning af flydende skadelige stoffer,

som i MARPOL-konventionen defineres som stoffer, der kan forårsage fare

for den menneskelige sundhed, havets ressourcer og rekreative værdier

eller anden retmæssig anvendelse af havet. Af hensyn til

badevandskvaliteten ved de danske kyster omfatter bestemmelsen også

alle andre flydende stoffer, som transporteres i bulk (bortset fra vand). Det

ville f.eks. ikke være acceptabelt, at skibe for anker under land i

nærheden af badestrande lovligt kunne udtømme rester af en last,

der, uanset den ikke er sundhedsfarlig, kan medføre misfarvning eller

på anden måde påvirke badevandskvaliteten.

Derimod vil den foreslåede bestemmelse ikke

være til hinder for udtømning af ballastvand, som ikke

indeholder rester af lasten, olie eller lignende, og som har været

ført i tanke, som alene anvendes til føring af ballast.

Stoffer i emballeret form

Efter havmiljølovens § 21 kan

miljøministeren fastsætte nærmere regler eller

træffe bestemmelse om transport af stoffer og materialer i emballeret

form, containere m.v., herunder om varsling. Der vil snarest blive fastsat

nærmere regler i medfør af denne bestemmelse. Disse regler vil

bl.a. indeholde bestemmelser om forbud mod udtømning og om varsling af

havnemyndighederne.

Reglerne vedrørende skibes eller det

ombordværende mandskabs sikkerhed henhører under

Industriministeriets område. Lov om skibes sikkerhed m.v. indeholder

således en bestemmelse, hvorefter industriministeren efter forhandling

med miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler

til gennemførelse af internationale aftaler om mærkning og

transport m.v. af farligt gods.

4. Udledning af stoffer og materialer med henblik

på forureningsbekæmpelse og videnskabelig forskning af

forureningsbekæmpelse

Kemisk bekæmpelse af oliespild må kun finde

sted efter forudgående tilladelse

Lovens udtømningskriterier finder ikke anvendelse

på udledning af stoffer eller materialer med henblik på

videnskabelig forskning af forureningsbekæmpelse eller på at

bekæmpe forurening af havet. Det fremgår af havmiljølovens

§ 7, at en sådan udledning kun kan finde sted efter

Miljøstyrelsens forudgående godkendelse. Der tænkes her

navnlig på udledning eller udspredning af kemiske

bekæmpelsesmidler (dispergering). Denne form for

olieforureningsbekæmpelse kan være forbundet med visse gener for

havmiljøet og må derfor kun finde sted efter forudgående

tilladelse. En sådan tilladelse gives kun efter en nøje

vurdering, hvori der navnlig indgår biologiske overvejelser.

Udledning af stoffer m.v. som led i videnskabelige

undersøgelser

Også udledninger af sporstoffer m.v. som led i

videnskabelige undersøgelser er omfattet af bestemmelsen.

Ansøgning om tilladelse sendes til Miljøstyrelsen.

5. Dumpning og afbrænding af industriaffald

på havet

Dumpning af stoffer eller materialer må ikke finde

sted uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.

Danmark har tiltrådt 3 internationale konventioner,

der tilsigter at reducere anvendelsen af dumpning som bortskaffelsesmetode:

Konvention af 29. december 1972 til forhindring af havforurening ved dumpning

af affald og andre stoffer, Konvention af 15. februar 1972 til forhindring af

havforurening ved dumpning fra skibe og luftfartøjer og Konventionen

af 22. marts 1974 om beskyttelse af havmiljøet i

Østersøområdet.

Praksis med hensyn til dumpningstilladelser er

overordentlig restriktiv. Denne praksis og Danmarks holdning i internationale

sammenhænge har været båret af det synspunkt, at dumpning,

bortset fra klapning, kun kan betragtes som en sidste udvej, der kun

bør anvendes, når andre løsninger ville indebære

uacceptable konsekvenser. Bortskaffelse af farlige stoffer bør ske

på land under den fornødne kontrol.

"Klapning"

Ved "klapning" forstås dumpning af optaget

havbundsmateriale. Der knytter sig ikke samme betænkeligheder til

klapning, såfremt havbundsmaterialet ikke indeholder farlige stoffer,

og den nødvendige oprensning af havne eller opgravning af sejlrender

og lign. forudsætter, at det optagne materiale tillades deponeret

andetsteds på havbunden. Disse tilladelser gives under hensyn til de

samlede økologiske virkninger på deponeringsstedet,

følgerne for recipientkvalitetsplanlægningen og den

dybdeforringelse på deponeringsstedet, som klapmaterialet vil

afstedkomme. Ansøgning om klaptilladelse stiles til

farvandsdirektoratet.

Forbud mod transport af stoffer med henblik på

dumpning uden tilladelse

I sammenhæng med det generelle forbud mod dumpning

uden tilladelse er det forbudt med henblik på dumpning at overlade

stoffer eller materialer til transport eller at indlaste eller transportere

dem, medmindre der foreligger tilladelse efter havmiljølovens §

30.

Afbrænding af industriaffald på havet

Afbrænding af industriaffald på havet må

ikke foretages uden tilladelse fra Miljøstyrelsen. Bestemmelsen i

havmiljølovens § 33 omfatter alle former for afbrænding,

herunder også afbrænding af skibe og lign. med henblik på

ophugning.

Praksis med hensyn til afbrændingstilladelser er

ligesom ved dumpning yderst restriktiv. På internationalt plan arbejder

man fra dansk side på, at denne bortskaffelsesmetode forbydes.

Forbud mod transport af stoffer med henblik på

afbrænding uden tilladelse

Efter bestemmelsen er det heller ikke tilladt med henblik

på afbrænding på havet at overlade stoffer eller materialer

til transport eller at indlaste eller transportere dem, medmindre der

foreligger tilladelse til afbrænding.

Normaldriftsaffald

Afbrænding af normaldriftsaffald fra skibe er

undtaget fra bestemmelsen. De anlæg, som benyttes af skibene til dette

formål, skal som hidtil godkendes af statens skibstilsyn efter de

gældende regler.

Også afbrænding som led i platformes

normaldrift herunder afbrænding af overskudsgasser, er undtaget fra

bestemmelsen.

6. Udledning af stoffer eller materialer i forbindelse

med undersøgelse eller udnyttelse af olie m.v. i havbunden

Efter havmiljølovens § 32 kan

miljøministeren fastsætte nærmere regler om udledning i

havet af stoffer i forbindelse med borevirksomhed.

Sådanne regler må forventes fastsat i

nærmeste fremtid på baggrund af internationale normer på

dette område.

7. Indberetning

Indberetningsbekendtgørelse

Efter havmiljøloven skal der foretages indberetning

til myndighederne i en række tilfælde, hvor der enten er sket en

forurening, eller hvor der er umiddelbar fare for en forurening.

Bestemmelserne herom findes i havmiljølovens kapitel 11. Lovens

rammebetonede bestemmelser bliver suppleret med Miljøministeriets

bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af

havmiljøet, der udsendes i juli 1981.

Bestemmelserne har først og fremmest til

formål at aktivere Miljøstyrelsens

forureningsbekæmpelsesberedskab, således at der hurtigt kan

træffes forholdsregler til begrænsning af en forurenings

skadevirkninger.

Geografisk begrænsning

Da havmiljølovens bestemmelser om udtømning

i havet af normaldriftsaffald indtil videre kun er gældende for dansk

søterritorium og for Østersøområdet, er den

indberetningspligt, der påhviler skibsføreren i tilfælde

af en udtømning fra skibet i strid med udtømningsreglerne,

tilsvarende geografisk begrænset til dansk søterritorium og

Østersøområdet.

Indberetningsbekendtgørelsens § 1 opregner de

tilfælde, hvor der skal indberettes til myndighederne.

Indberetning om udslip eller fare for udslip fra eget

skib

Der skal ske indberetning:

såfremt der sker et udslip af olie m.v., der er

i strid med havmiljølovens bestemmelser,

såfremt skibet grundstøder eller

kolliderer,

såfremt der som følge af brand,

eksplosion eller havari i øvrigt, der kan påvirke skibet eller

platformens manøvredygtighed, eller af andre grunde er fare for

udtømning.

Efter 1) og 2) skal der således altid ske

indberetning, hvorimod det efter 3) er skibsføreren, der skal

skønne hvorvidt, der er fare for udtømning. Selv om der

naturligvis må være en margin for fejlskøn, må det

tages som udgangspunkt, at der hellere bør indberettes en gang for

meget end en gang for lidt.

Det er denne pligt til indberetning om forurening eller

fare for forurening fra eget skib, der alene gælder på dansk

søterritorium og i Østersøområdet, indtil

MARPOL-konventionen træder i kraft.

Indberetning om en iagttaget forurening

Der skal endvidere ske indberetning, såfremt der

iagttages en forurening af havet, som skønnes at være

væsentlig. Det vil sige, at en tynd oliefilm af ringe udstrækning

ikke omfattes af indberetningspligten. Indberetningspligten for så vidt

angår en iagttaget forurening er gældende uden geografiske

begrænsninger. Iagttages forureningen i udenlandsk farvand, vil det dog

få indflydelse på indberetningsmåden. Herom nedenfor.

Indberetning om dumpning eller afbrænding fra eget

skib, platform eller luftfartøj

Foretages der dumpning eller afbrænding uden

tilladelse fra et skib, en platform eller et luftfartøj, skal der

ligeledes ske indberetning. Der tænkes i denne forbindelse navnlig

på dumpninger, der foretages i en nødsituation.

Ejers eller brugers indberetningspligt

I tilfælde af forurening eller forureningsfare fra

eget skib påhviler indberetningspligten ejeren eller brugeren, hvis

skibets fører ikke foretager indberetning, eller indberetningen er

ufuldstændig, og ejeren eller brugeren er bekendt med det skete.

Lodsens indberetningspligt

Lodser har indberetningspligt, både når der er

tale om en forurening eller fare for forurening fra det skib, lodsen er om

bord på, og når lodsen iagttager en forurening.

Indberetningspligten for lodser følger i øvrigt allerede af

lodsinstruksen.

Havnemyndigheders indberetningspligt

I tilfælde af væsentlig forurening i en havn,

der må skønnes at kunne brede sig ud af havneområdet, skal

havnemyndigheden indberette forureningen.

Hvem skal indberetningen ske til ?

Indberetning skal i danske farvande ske til

Miljøstyrelsen via søværnets operative kommando. I de

tilfælde, hvor der indberettes en iagttaget forurening, der ikke

stammer fra eget skib eller platform, afholdes udgifterne til indberetningen

af Miljøstyrelsen.

Uden for danske farvande kan indberetning i stedet ske til

myndighederne i den nærmeste kyststat.

Hvordan foretages indberetning ?

Indberetning fra skibe og platforme sker gennem den

nærmeste kystradiostation.

Indberetning fra luftfartøjer sker gennem den

lufttrafiktjenesteenhed, som luftfartøjet til enhver tid har

forbindelse med.

Indberetningens indhold

Indberetningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1-3,

opregner de oplysninger, der skal afgives i forbindelse med indberetning om

forurening eller forureningsfare fra eget skib eller egen platform.

Bekendtgørelsens § 5, stk. 4, angiver indholdet af

indberetninger fra lodser.

Indberetning om en iagttaget forurening skal efter

bekendtgørelsens § 6 indeholde en række oplysninger af betydning

for myndighedernes vurdering af situationen. I bestemmelsen nævnes

eksempler på sådanne oplysninger.

Endvidere fremgår det af bekendtgørelsens §§

7 og 8, hvilke oplysninger der skal meddeles i tilfælde af dumpning

eller afbrænding på havet uden tilladelse. Endelig fremgår

det af bekendtgørelsens §?

9, hvilke oplysninger havnemyndighederne skal indberette i tilfælde af

væsentlig forurening i havnen.

8. Klage

Bestemmelser om påklage af afgørelser efter

havmiljøloven findes i lovens kapitel 14. Det fremgår af lovens

§ 53, at følgende afgørelser kan påklages:

afgørelser om dumpningstilladelse,

afgørelser om tilladelse til afbrænding

af stoffer eller materialer på havet,

afgørelser efter lovens § 45, stk. 1-3, om

forbud eller påbud over for skibe og platforme,

afgørelser om modtageanlæg.

De nævnte afgørelser kan påklages til

miljøankenævnet. Miljøankenævnet får i disse

sager en særlig sammensætning. Bestemmelserne om

miljøankenævnet og de øvrige bestemmelser om klageadgang

findes i havmiljølovens §§ 51, 52 og 54.

Lignende dokumenter