Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af bolig

2000/1 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 4. oktober 2000 af

Mariann Fischer Boel (V), Svend Aage Jensby (V), Kristian

Jensen (V),

Flemming Hansen (KF) og Brian Mikkelsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af ejendomsværdiskatten i

forbindelse med personers køb og salg af bolig

Folketinget pålægger regeringen at

fremsætte lovforslag, der sikrer, at personer ikke kan komme til at

betale ejendomsværdiskat af ejerboliger, hvor boligretten er endeligt

opgivet, herunder at personer i forbindelse med køb og salg af bolig

ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat.

Bemærkninger til forslaget

Venstre og Det Konservative Folkeparti

foreslår, at regeringen pålægges at fremsætte

lovforslag om ændring af ejendomsværdiskatteloven, således

at personer ikke kan komme til at betale ejendomsværdiskat af

ejerboliger, hvor boligretten er endeligt opgivet, herunder at personer i

forbindelse med køb og salg af bolig ikke skal betale dobbelt

ejendomsværdiskat.

Begrundelse

Ved lov nr. 425 af 26. juni 1998 (L 94, Forslag til lov om

en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat

(ejendomsværdiskatteloven)) blev reglerne om indkomstbeskatning af

lejeværdi af bolig i egen ejendom afskaffet og i stedet erstattet af

den ny ejendomsværdiskat med virkning fra og med indkomståret

2000. Lovforslaget indgik som en del af regeringens pinsepakke. Der henvises

vedrørende lovforslag nr. L 94 til Folketingstidende 1997-98, 2.

samling, tillæg A 2336 og 2282, forhandlingerne 1509, 2286 og 2593,

samt tillæg B 491.

Læs alt

Det er forslagsstillernes opfattelse, at

ejendomsværdiskatten er en urimelig fortsættelse af

særskatten af boligejere, en fortsættelse, som oven i

købet har betydet en yderligere belastning af boligeejerne, da

beskatningen er skærpet. Værdien af rentefradraget er med

pinsepakken nedsat væsentligt samtidig med den øgede

boligbeskatning.

I forbindelse med lovforslagets behandling gjorde

regeringen et stort nummer ud af at forsikre, at boligejere, som havde

købt bolig før pinsepakkens gennemførelse, ikke ville

blive pålagt øgede skatter som følge af omlægningen

til den ny ejendomsværdiskat. Under 1. behandling af L 94 sagde den

socialdemokratiske ordfører, Jacob Buksti, således bl.a.:

» Lejeværdibeskatningen erstattes af en kommunal

ejendomsværdibeskatning, som i realiteten blot klargør det

nuværende system og samtidig som noget logisk flytter beskatningen fra

indkomsten til ejendommen, men således at de eksisterende

rabatordninger og knæk fastholdes«, jf. forhandlingerne 1511. Til Venstres

ordfører, Peter Brixtofte, som udtrykte bekymring over lovforslaget,

sagde Jacob Buksti videre: »Og er hr. Peter Brixtofte opmærksom

på, at alle de særlige rabatordninger så fastholdes?

«, jf.

forhandlingerne 1528.

Det har imidlertid vist sig på trods af

regeringens forsikringer om det modsatte at ikke alle rabatordninger i de

gamle lejeværdiregler er videreført med den ny

ejendomsværdiskat. Således skal personer, som ejer mere end

én bolig, f.eks. i forbindelse med køb og salg af bolig, med de

nye ejendomsværdiskatteregler betale ejendomsværdiskat af

såvel den nye bolig som den gamle bolig, der er til salg, uanset at den

gamle bolig er fraflyttet og sat til salg. Denne dobbeltbeskatning

følger af ejendomsværdiskattelovens almindelige regel om, at der

skal betales ejendomsværdiskat, hvis man ejer en bolig, over hvilken

man har rådighed. Og det gælder uanset, om man udnytter

råderetten eller ej.

Efter den tidligere praksis for beregning af

lejeværdi blev der derimod ikke beregnet lejeværdi, hvis

skatteyderen endeligt havde opgivet sin boligret og ved sine dispositioner

tilkendegivet dette. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis

ejeren havde fraflyttet sin bolig og sat den til salg. Hvis en ejer havde sat

sin bolig til salg og var flyttet til en anden ejerbolig, blev der

altså kun beregnet lejeværdi af den bolig, som ejeren var flyttet

til, jf. Ligningsvejledningen 1999, A.D.3.1.1 og skatteministerens svar

herom, Skatteudvalget, alm. del bilag 383 samt tillige alm. del bilag 264

(folketingssamlingen 1999-2000).

Skatteministeren har i sit svar af 21. juli 2000 på

spørgsmål nr. S 3323 stillet af Mariann Fischer Boel (V) oplyst,

at der for en person, der ejer to boliger vil være tale om en

ekstrabeskatning på 3.400 kr. ved en antagelse om, at den gamle

ejendoms værdi er 1 mio. kr. og boligeejeren ejer begge boliger i 6

måneder. Der er således for den enkelte boligejer tale om en

væsentlig økonomisk belastning som følge af, at der ikke

blot skal betales ejendomsværdiskat af den nye bolig, men nu også

af den bolig, der er fraflyttet og sat til salg. Dette forhold

forværres naturligvis yderligere af, at også udhulingen af

rentefradragsværdien i sig selv udgør en væsentlig

merbelastning for den boligejer, der en periode ejer to boliger, og at en

boligskiftesituation generelt er forbundet med væsentlige

økonomiske omkostninger.

Ministerens svar illustrerer således, at den

ændrede og skærpede praksis for beskatning i forbindelse med

personers køb og salg af bolig reelt medfører en ganske

urimelig skærpet beskatning af personer, der i en periode ejer to

boliger i forbindelse med køb og salg af bolig. Og det uagtet, at

regeringen under Folketingets behandling af L 94 tilkendegav, at boligejere,

som havde købt bolig før pinsepakkens gennemførelse,

ikke ville blive pålagt øgede skatter som følge af

omlægningen til den ny ejendomsværdiskat.

Forslagets indhold

Da der i øvrigt ikke foreligger nogen saglig

begrundelse for den ændrede praksis, foreslås det, at regeringen

pålægges at fremsætte lovforslag om ændring af

ejendomsværdiskatteloven, således at personer ikke kan komme til

at betale ejendomsværdiskat af ejerboliger, hvor boligretten er

endeligt opgivet, herunder at personer i forbindelse med køb og salg

af bolig ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat. Lovforslagets

nærmere indhold bør udformes i overensstemmelse med den

tidligere praksis for lejeværdiberegning, hvorefter lejeværdien

ikke blev medregnet, hvis skatteyderen endeligt havde opgivet sin boligret og

ved sine dispositioner tilkendegivet dette. Det bemærkes, at der i

overensstemmelse med den tidligere praksis for lejeværdiberegning

fortsat skal kunne opkræves ejendomsværdiskat af flere

ejerboliger, hvis skatteyderen har flere ejerboliger, der rent faktisk tjener

til bolig for den pågældende.

Provenumæssige konsekvenser

Skatteministeren har i sit ovennævnte svar på

spørgsmål nr. S 3323 oplyst, at der ikke findes umiddelbart

tilgængelige oplysninger, der muliggør et underbygget

skøn over provenuet forbundet med, at skatteydere i dag skal betale

ejendomsværdiskat af samtlige boliger, man har rådighed over.

Skatteministeren oplyser dog, at den årlige provenugevinst som

følge af dobbeltbeskatningen af gamle og nye boliger kan anslås

til i størrelsesordenen 50 mio. kr. ved en antagelse om, at de 75.000

boliger, der handles årligt, i gennemsnit ikke er beboet en måned

i forbindelse med ejerskiftet og ved en antagelse om, at den gennemsnitlige

ejendomsværdi er 1 mio. kr.

Skriftlig fremsættelse

Mariann Fischer Boel

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af

bolig.

(Beslutningsforslag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter