Spring til indhold

Retsinformation

DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BA

STV nr 20049 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit BA

B.A.1 Indledning.

Ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald

(dødsboskatteloven) gennemførtes en betydelig revision af de hidtil gældende

regler for indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.

Revisionen var konkret foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om

skifte af dødsboer (DSL), hvor der blev gennemført en gennemgribende revision

af reglerne om skifte af dødsboer med det formål at forenkle og modernisere

dødsbobehandlingen. Skiftereformen forudsatte, at der skete en tilpasning af

dødsbobeskatningsreglerne.

Revisionen af dødsboskattereglerne gik imidlertid videre end de

lovændringer, der var en følge af Skiftereformen. Der er således tale om en

væsentlig forenkling, navnlig for de boer, der skiftes. Ud over de materielle

forenklinger er der sket en gennemgribende omskrivning af hele

regelkomplekset for at lette overskueligheden.

Loven indeholder ikke alene regler om beskatning af dødsboer, men også om

beskatning af de personer m.v., der modtager udlodning fra et dødsbo, af

personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen

af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet ( mellemperioden ).

Dødsboskatteloven (DBSL) har virkning i forbindelse med dødsfald, der sker

den 1. januar 1997 og senere, samt på skifte af uskiftede boer i den

efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1.

januar 1997 eller senere.

Beskrivelsen i ligningsvejledningen følger lovens systematik.

Skatteministeriets cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven

er indarbejdet i ligningsvejledningen.

B.A.1.1 Anmeldelse af dødsfaldet

Når der er truffet afgørelse om boets behandlingsmåde, skal skifteretten

give skatteforvaltningen meddelelse herom. Ved udlevering til uskiftet bo og

udlæg til efterlevende ægtefælle i henhold til DSL § 22, oplyses

Læs alt

efterlevendes personnummer, stilling , navn og adresse. Meddelelsen skal i

privatskiftede boer indeholde oplysning om, hvem der har rådighed over boet (

evt. ved vedlæggelse af skifteretsattest ).

I privat skiftede boer oplyses endvidere stilling, navn og adresse på den

person, der på boets vegne kan modtage meddelelser om afdødes og boets

skattemæssige forhold samt boafgiften.

I bobestyrerboer skal meddelelsen indeholde oplysning om bobestyrerens

stilling, navn og adresse.

Hvor afgørelsen om boets behandlingsmåde træffes senere end 4 måneder

efter dødsfaldet, skal meddelelsen indeholde oplysning om datoen for

afgørelsen af behandlingsmåden.

Sker der senere ændringer i boets behandlingsmåde eller andre forhold, som

skifteretten har givet skatteforvaltningen meddelelse om, underretter

skifteretten skatteforvaltningen om ændringerne.

De ovenanførte regler om skifterettens underretningspligt overfor

skatteforvaltningen gælder også, hvor et bo genoptages, eller hvor der

foretages skifte af uskiftet bo i efterlevendes levende live. I sidstnævnte

situation skal underrretning sendes til skatteforvaltningen i den kommune,

hvor efterlevende var bosat ifølge det centrale personregister ( CPR ) eller

skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse.

B.A.1.2 Skattemyndighed, selvangivelse m.v.

Havde afdøde ikke indsendt selvangivelse for året før dødsåret, skal denne

indsendes efter de almindelige regler, navnlig SKL § 4.

Hvis der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og boet er

udleveret til privat skifte, påhviler pligten til at indgive selvangivelse

arvingerne. Ved bobestyrerboer, påhviler pligten bobestyreren. Ved boudlæg

uden skiftebehandling efter DSL § 18 gælder bestemmelserne i DBSL §§ 77 og

78.

Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med

dødsfaldet får fællesboet udleveret til uskiftet bo, mens afdødes særeje

skiftes, påhviler pligten ægtefællen og arvingerne eller dødsboet i forening.

Har ægtefællen fået udleveret fællesboet til uskiftet bo i umiddelbar

forbindelse med dødsfaldet, og efterlader afdøde sig ikke særeje, eller har

ægtefællen fået boet udleveret uden skiftebehandling efter DSL § 22 (150.000

kr.-reglen), indgives selvangivelsen af ægtefællen. Selvangivelsen indgives

til den kommunale skattemyndighed, som afdøde selv skulle have indgivet

selvangivelse til.

Hvor afdødes og en efterlevende ægtefælles kommunale skattemyndighed ikke

er den samme, giver afdødes skattemyndighed fornøden underretning om afdødes

skattemæssige forhold til den efterlevendes skattemyndighed.

Hvor afdødes slutligningskommune for året forud for dødsfaldet er en anden

end den, der skal foretage en eventuel ansættelse for mellemperioden m. v.

giver denne sidste kommune slutligningskommunen meddelelse om dødsfaldet og

om boets behandlingsmåde.

En afsluttende indkomstansættelse af afdøde for mellemperioden i henhold

til DBSL § 13 foretages af skattemyndigheden i den kommune, hvori afdøde

ifølge det centrale personregister( CPR ) var bosat på dødsdagen. Var afdøde

ikke ifølge CPR bosat her i landet på dødsdagen, foretages skatteansættelsen

af skattemyndigheden i den kommune, i hvilken afdøde var skatteansat. Var

afdøde hverken registreret som bosat eller skatteansat her i landet,

foretages skatteansættelsen af skattemyndigheden i den kommune, hvortil

afdøde havde sin nærmeste tilknytning ved dødsfaldet.

Hvis der er tvivl om, i hvilken kommune afdøde skal skatteansættes,

træffer skatteministeren afgørelse herom.

Eventuel selvangivelse for mellemperioden skal indgives til den

skattemyndighed, der foretager skatteansættelsen.

Skiftes både fælleseje og særeje i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,

indgives selvangivelsen i fællesskab af arvingerne og bobestyreren for de to

boer.

Skatteansættelsen af bobeskatningsindkomsten foretages af den samme

skattemyndighed, som foretager skatteansættelsen for mellemperioden. I de i

DBSL § 71 omhandlede tilfælde foretages boets skatteansættelse af

skattemyndigheden i den kommune, hvori den efterlevende ægtefælle var bosat

ifølge CPR eller skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens

imødekommelse.

Boets selvangivelse indgives til den kommunale skattemyndighed, der

foretager skatteansættelsen.

B.A.2 DBSL's anvendelsesområde

B.A.2.1 Indledning - § 1

I DBSL findes de særlige indkomstskatteregler, der anvendes i forbindelse

med dødsfald, jf. § 1, stk. 1.

Loven indeholder ikke alene regler om beskatningen af dødsboer, men også

om beskatningen af de personer mv., der modtager udlodning fra et dødsbo, af

personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen

af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet (mellemperioden).

For så vidt angår dødsboerne, indeholder loven således i § 1, stk. 2-4,

egentlige skattepligtsbestemmelser.

For så vidt angår de øvrige nævnte, berøres de fundamentale spørgsmål om

deres skattepligt til Danmark ikke af loven. De pågældendes skattepligt beror

således på de almindelige regler herom, navnlig KSL §§ 1 og 2 og SEL §§ 1 og

2, og DBSL indeholder alene nogle særregler for indkomstopgørelsen,

skatteberegningen mv.

B.A.2.2 Skattepligtsbestemmelser - § 1, stk. 2-6

Fuld skattepligt

§ 1, stk.2, er en skattepligtsbestemmelse for de fuldt skattepligtige

dødsboer og indeholder samtidig de stedlige og internationale

kompetenceregler vedrørende dødsboer.

Skattepligtig efter de danske dødsboskatteregler er således efter § 1,

stk. 2, dødsboer, der helt eller delvis skiftes her i Danmark efter DSL § 2.

Dødsboer, der behandles efter DSL § 2, men som afsluttes ved boudlæg uden

skiftebehandling eller ved udlevering til den efterlevende ægtefælle til

uskiftet bo el.lign., omfattes dog ikke af reglerne om beskatning af

dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Om afgrænsningen af de

selvstændige skatte-subjekter i DBSL § 2 henvises til B.B.1.1.

Et dødsbo behandles efter DSL § 2, stk. 1, i den retskreds, hvor afdøde

havde hjemting efter RPL §§ 235 og 236. Skifte af et uskiftet bo i den

efterlevende ægtefælles levende live behandles dog ved den efterlevendes

hjemting. Skiftet omfatter alle afdødes aktiver og passiver, hvorimod en

eventuel efterlevende ægtefælles formue som udgangspunkt ikke omfattes, jf.

nærmere DSL's kapitel 17.

Henvisningsskifte

Selv om afdøde ikke havde hjemting her i landet, kan justitsministeren på

anmodning af arvinger m.fl. henvise boet eller en del af dette til behandling

ved en dansk skifteret, jf. DSL § 2, stk. 2. Sker dette, omfatter den fulde

skattepligt den bomasse, der henvises til skifte her i landet.

Reglerne er i princippet uændret i forhold til tidligere gældende ret, men

er tilpasset den nye lov om skifte af dødsboer.

Begrænset skattepligt

Efter § 1, stk. 3, omfatter skattepligten efter DBSL også udenlandske

boer, der hverken helt eller delvis skiftes her i landet, men som oppebærer

en eller flere indtægter som nævnt i KSL § 2 (begrænset skattepligtige

dødsboer), som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er

afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst, der undergives en særskilt og

endelig bruttobeskatning efter KSL § 65 A (udbytter) og § 65 C (royalties).

Udenlandske dødsboer er som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtige af

renteindtægter.

De hidtil gældende skattepligtsbestemmelser for begrænset skattepligtige

dødsboer i KSL § 2 er således overflyttet til DBSL § 1, stk. 3.

Dog bibeholdes skattepligtsbestemmelserne i KSL § 2 for begrænset

skattepligtige dødsboer, der alene oppebærer indkomst som efter KSL § 65 A

(udbytter) eller § 65 C (royalty) undergives en særskilt og endelig

bruttobeskatning.

Det er ikke en forudsætning for at tale om et begrænset skattepligtigt

dødsbo, at skiftet i udlandet behandles som en selvstændig juridisk person og

således er undergivet beskatning som selvstændigt skattesubjekt. Det betyder,

at udenlandske boer behandles ens uanset karakteren af den skiftemæssige

behandling i udlandet.

Hvis det udenlandske dødsbo som sådant ikke har indkomster som nævnt i KSL

§ 2 (eller i kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder DBSL's regler ikke

anvendelse på det udenlandske dødsbo. Afdødes indkomst i mellemperioden

beskattes i denne situation efter de almindelige regler i PSL og KSL og ikke

efter DBSL.

Royalties og udbytter

Hvis dødsboet udelukkende har indkomst, som er omfattet af KSL § 65 A

(udbytter) eller § 65 C (royalty), beskattes indkomsten også efter de

almindelige regler i PSL og KSL og ikke efter DBSL. Tilsvarende gælder for

afdødes indkomst i mellemperioden.

Hvis dødsboet derimod foruden indkomster, der er omfattet af KSL § 65 A og

§ 65 C, også har anden indkomst, der er omfattet af KSL § 2 (eller af

kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder reglerne i DBSL anvendelse både

på dødsboet og på afdøde. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres og

beskattes så efter dødsboskattereglerne.

Kulbrinteindkomst

Efter § 1, stk. 4, er udenlandske boer skattepligtige (begrænset

skattepligtige), hvis de oppebærer indtægter som nævnt i

kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået

dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.

Kongehuset undtaget fra skattepligt

Efter § 1, stk. 5, er dødsboer efter personer, der var undtaget fra

skattepligt efter KSL § 3, skattefrie. Det drejer sig om boer efter regenten

og dennes ægtefælle samt visse slægtninge til de nævnte, jf. KSL § 3, stk. 1,

nr. 1 og 2.

Skattefriheden efter § 1, stk. 5, omfatter selve dødsboet, og der

foretages heller ikke en skatteansættelse af mellemperioden, når afdøde var

omfattet af KSL § 3. Personer, der selv er skattepligtige, og som modtager

udlodning fra et dødsbo, der er omfattet af bestemmelsen, stilles derimod

skattemæssigt på samme måde som personer, der modtager udlodning fra et

skattefritaget dødsbo.

Lodtagernes skattemæssige stilling

I § 1, stk. 6, præciseres lovens betydning for andre end dødsboet. Det

drejer sig dels om afdødes efterladte ægtefælle og dels om modtagere af

udlodning fra et dødsbo og modtagere af boudlæg. Udlodning og boudlæg kan

tilfalde såvel fysiske personer som selskaber, fonde mv. Udlodning og boudlæg

kan også tilfalde offentlige myndigheder mv., som ikke er

indkomstskattepligtige. For alle de nævnte gælder, at loven ikke påvirker

deres eventuelle skattepligt til Danmark. Der er alene tale om særregler, der

skal anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten

og CFC-indkomsten (indkomst fra controlled foreign company, jf. LL § 16 H ).

Lignende dokumenter