DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BA
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit BA
B.A.1 Indledning.
Ved lov nr. 1221 af 27. december 1996 om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven) gennemførtes en betydelig revision af de hidtil gældende
regler for indkomstbeskatning i forbindelse med dødsfald.
Revisionen var konkret foranlediget af lov nr. 383 af 22. maj 1996 om
skifte af dødsboer (DSL), hvor der blev gennemført en gennemgribende revision
af reglerne om skifte af dødsboer med det formål at forenkle og modernisere
dødsbobehandlingen. Skiftereformen forudsatte, at der skete en tilpasning af
dødsbobeskatningsreglerne.
Revisionen af dødsboskattereglerne gik imidlertid videre end de
lovændringer, der var en følge af Skiftereformen. Der er således tale om en
væsentlig forenkling, navnlig for de boer, der skiftes. Ud over de materielle
forenklinger er der sket en gennemgribende omskrivning af hele
regelkomplekset for at lette overskueligheden.
Loven indeholder ikke alene regler om beskatning af dødsboer, men også om
beskatning af de personer m.v., der modtager udlodning fra et dødsbo, af
personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen
af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet ( mellemperioden ).
Dødsboskatteloven (DBSL) har virkning i forbindelse med dødsfald, der sker
den 1. januar 1997 og senere, samt på skifte af uskiftede boer i den
efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1.
januar 1997 eller senere.
Beskrivelsen i ligningsvejledningen følger lovens systematik.
Skatteministeriets cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven
er indarbejdet i ligningsvejledningen.
B.A.1.1 Anmeldelse af dødsfaldet
Når der er truffet afgørelse om boets behandlingsmåde, skal skifteretten
give skatteforvaltningen meddelelse herom. Ved udlevering til uskiftet bo og
udlæg til efterlevende ægtefælle i henhold til DSL § 22, oplyses
Læs alt
efterlevendes personnummer, stilling , navn og adresse. Meddelelsen skal i
privatskiftede boer indeholde oplysning om, hvem der har rådighed over boet (
evt. ved vedlæggelse af skifteretsattest ).
I privat skiftede boer oplyses endvidere stilling, navn og adresse på den
person, der på boets vegne kan modtage meddelelser om afdødes og boets
skattemæssige forhold samt boafgiften.
I bobestyrerboer skal meddelelsen indeholde oplysning om bobestyrerens
stilling, navn og adresse.
Hvor afgørelsen om boets behandlingsmåde træffes senere end 4 måneder
efter dødsfaldet, skal meddelelsen indeholde oplysning om datoen for
afgørelsen af behandlingsmåden.
Sker der senere ændringer i boets behandlingsmåde eller andre forhold, som
skifteretten har givet skatteforvaltningen meddelelse om, underretter
skifteretten skatteforvaltningen om ændringerne.
De ovenanførte regler om skifterettens underretningspligt overfor
skatteforvaltningen gælder også, hvor et bo genoptages, eller hvor der
foretages skifte af uskiftet bo i efterlevendes levende live. I sidstnævnte
situation skal underrretning sendes til skatteforvaltningen i den kommune,
hvor efterlevende var bosat ifølge det centrale personregister ( CPR ) eller
skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens imødekommelse.
B.A.1.2 Skattemyndighed, selvangivelse m.v.
Havde afdøde ikke indsendt selvangivelse for året før dødsåret, skal denne
indsendes efter de almindelige regler, navnlig SKL § 4.
Hvis der skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet og boet er
udleveret til privat skifte, påhviler pligten til at indgive selvangivelse
arvingerne. Ved bobestyrerboer, påhviler pligten bobestyreren. Ved boudlæg
uden skiftebehandling efter DSL § 18 gælder bestemmelserne i DBSL §§ 77 og
78.
Efterlader afdøde sig en ægtefælle, der i umiddelbar forbindelse med
dødsfaldet får fællesboet udleveret til uskiftet bo, mens afdødes særeje
skiftes, påhviler pligten ægtefællen og arvingerne eller dødsboet i forening.
Har ægtefællen fået udleveret fællesboet til uskiftet bo i umiddelbar
forbindelse med dødsfaldet, og efterlader afdøde sig ikke særeje, eller har
ægtefællen fået boet udleveret uden skiftebehandling efter DSL § 22 (150.000
kr.-reglen), indgives selvangivelsen af ægtefællen. Selvangivelsen indgives
til den kommunale skattemyndighed, som afdøde selv skulle have indgivet
selvangivelse til.
Hvor afdødes og en efterlevende ægtefælles kommunale skattemyndighed ikke
er den samme, giver afdødes skattemyndighed fornøden underretning om afdødes
skattemæssige forhold til den efterlevendes skattemyndighed.
Hvor afdødes slutligningskommune for året forud for dødsfaldet er en anden
end den, der skal foretage en eventuel ansættelse for mellemperioden m. v.
giver denne sidste kommune slutligningskommunen meddelelse om dødsfaldet og
om boets behandlingsmåde.
En afsluttende indkomstansættelse af afdøde for mellemperioden i henhold
til DBSL § 13 foretages af skattemyndigheden i den kommune, hvori afdøde
ifølge det centrale personregister( CPR ) var bosat på dødsdagen. Var afdøde
ikke ifølge CPR bosat her i landet på dødsdagen, foretages skatteansættelsen
af skattemyndigheden i den kommune, i hvilken afdøde var skatteansat. Var
afdøde hverken registreret som bosat eller skatteansat her i landet,
foretages skatteansættelsen af skattemyndigheden i den kommune, hvortil
afdøde havde sin nærmeste tilknytning ved dødsfaldet.
Hvis der er tvivl om, i hvilken kommune afdøde skal skatteansættes,
træffer skatteministeren afgørelse herom.
Eventuel selvangivelse for mellemperioden skal indgives til den
skattemyndighed, der foretager skatteansættelsen.
Skiftes både fælleseje og særeje i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet,
indgives selvangivelsen i fællesskab af arvingerne og bobestyreren for de to
boer.
Skatteansættelsen af bobeskatningsindkomsten foretages af den samme
skattemyndighed, som foretager skatteansættelsen for mellemperioden. I de i
DBSL § 71 omhandlede tilfælde foretages boets skatteansættelse af
skattemyndigheden i den kommune, hvori den efterlevende ægtefælle var bosat
ifølge CPR eller skatteansat på tidspunktet for skiftebegæringens
imødekommelse.
Boets selvangivelse indgives til den kommunale skattemyndighed, der
foretager skatteansættelsen.
B.A.2 DBSL's anvendelsesområde
B.A.2.1 Indledning - § 1
I DBSL findes de særlige indkomstskatteregler, der anvendes i forbindelse
med dødsfald, jf. § 1, stk. 1.
Loven indeholder ikke alene regler om beskatningen af dødsboer, men også
om beskatningen af de personer mv., der modtager udlodning fra et dødsbo, af
personer, hvis ægtefælle er afgået ved døden, og af perioden fra afslutningen
af afdødes seneste hele indkomstår frem til dødsfaldet (mellemperioden).
For så vidt angår dødsboerne, indeholder loven således i § 1, stk. 2-4,
egentlige skattepligtsbestemmelser.
For så vidt angår de øvrige nævnte, berøres de fundamentale spørgsmål om
deres skattepligt til Danmark ikke af loven. De pågældendes skattepligt beror
således på de almindelige regler herom, navnlig KSL §§ 1 og 2 og SEL §§ 1 og
2, og DBSL indeholder alene nogle særregler for indkomstopgørelsen,
skatteberegningen mv.
B.A.2.2 Skattepligtsbestemmelser - § 1, stk. 2-6
Fuld skattepligt
§ 1, stk.2, er en skattepligtsbestemmelse for de fuldt skattepligtige
dødsboer og indeholder samtidig de stedlige og internationale
kompetenceregler vedrørende dødsboer.
Skattepligtig efter de danske dødsboskatteregler er således efter § 1,
stk. 2, dødsboer, der helt eller delvis skiftes her i Danmark efter DSL § 2.
Dødsboer, der behandles efter DSL § 2, men som afsluttes ved boudlæg uden
skiftebehandling eller ved udlevering til den efterlevende ægtefælle til
uskiftet bo el.lign., omfattes dog ikke af reglerne om beskatning af
dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Om afgrænsningen af de
selvstændige skatte-subjekter i DBSL § 2 henvises til B.B.1.1.
Et dødsbo behandles efter DSL § 2, stk. 1, i den retskreds, hvor afdøde
havde hjemting efter RPL §§ 235 og 236. Skifte af et uskiftet bo i den
efterlevende ægtefælles levende live behandles dog ved den efterlevendes
hjemting. Skiftet omfatter alle afdødes aktiver og passiver, hvorimod en
eventuel efterlevende ægtefælles formue som udgangspunkt ikke omfattes, jf.
nærmere DSL's kapitel 17.
Henvisningsskifte
Selv om afdøde ikke havde hjemting her i landet, kan justitsministeren på
anmodning af arvinger m.fl. henvise boet eller en del af dette til behandling
ved en dansk skifteret, jf. DSL § 2, stk. 2. Sker dette, omfatter den fulde
skattepligt den bomasse, der henvises til skifte her i landet.
Reglerne er i princippet uændret i forhold til tidligere gældende ret, men
er tilpasset den nye lov om skifte af dødsboer.
Begrænset skattepligt
Efter § 1, stk. 3, omfatter skattepligten efter DBSL også udenlandske
boer, der hverken helt eller delvis skiftes her i landet, men som oppebærer
en eller flere indtægter som nævnt i KSL § 2 (begrænset skattepligtige
dødsboer), som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er
afskåret fra at beskatte, bortset fra indkomst, der undergives en særskilt og
endelig bruttobeskatning efter KSL § 65 A (udbytter) og § 65 C (royalties).
Udenlandske dødsboer er som udgangspunkt ikke begrænset skattepligtige af
renteindtægter.
De hidtil gældende skattepligtsbestemmelser for begrænset skattepligtige
dødsboer i KSL § 2 er således overflyttet til DBSL § 1, stk. 3.
Dog bibeholdes skattepligtsbestemmelserne i KSL § 2 for begrænset
skattepligtige dødsboer, der alene oppebærer indkomst som efter KSL § 65 A
(udbytter) eller § 65 C (royalty) undergives en særskilt og endelig
bruttobeskatning.
Det er ikke en forudsætning for at tale om et begrænset skattepligtigt
dødsbo, at skiftet i udlandet behandles som en selvstændig juridisk person og
således er undergivet beskatning som selvstændigt skattesubjekt. Det betyder,
at udenlandske boer behandles ens uanset karakteren af den skiftemæssige
behandling i udlandet.
Hvis det udenlandske dødsbo som sådant ikke har indkomster som nævnt i KSL
§ 2 (eller i kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder DBSL's regler ikke
anvendelse på det udenlandske dødsbo. Afdødes indkomst i mellemperioden
beskattes i denne situation efter de almindelige regler i PSL og KSL og ikke
efter DBSL.
Royalties og udbytter
Hvis dødsboet udelukkende har indkomst, som er omfattet af KSL § 65 A
(udbytter) eller § 65 C (royalty), beskattes indkomsten også efter de
almindelige regler i PSL og KSL og ikke efter DBSL. Tilsvarende gælder for
afdødes indkomst i mellemperioden.
Hvis dødsboet derimod foruden indkomster, der er omfattet af KSL § 65 A og
§ 65 C, også har anden indkomst, der er omfattet af KSL § 2 (eller af
kulbrinteskatteloven, jf. nedenfor), finder reglerne i DBSL anvendelse både
på dødsboet og på afdøde. Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres og
beskattes så efter dødsboskattereglerne.
Kulbrinteindkomst
Efter § 1, stk. 4, er udenlandske boer skattepligtige (begrænset
skattepligtige), hvis de oppebærer indtægter som nævnt i
kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået
dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.
Kongehuset undtaget fra skattepligt
Efter § 1, stk. 5, er dødsboer efter personer, der var undtaget fra
skattepligt efter KSL § 3, skattefrie. Det drejer sig om boer efter regenten
og dennes ægtefælle samt visse slægtninge til de nævnte, jf. KSL § 3, stk. 1,
nr. 1 og 2.
Skattefriheden efter § 1, stk. 5, omfatter selve dødsboet, og der
foretages heller ikke en skatteansættelse af mellemperioden, når afdøde var
omfattet af KSL § 3. Personer, der selv er skattepligtige, og som modtager
udlodning fra et dødsbo, der er omfattet af bestemmelsen, stilles derimod
skattemæssigt på samme måde som personer, der modtager udlodning fra et
skattefritaget dødsbo.
Lodtagernes skattemæssige stilling
I § 1, stk. 6, præciseres lovens betydning for andre end dødsboet. Det
drejer sig dels om afdødes efterladte ægtefælle og dels om modtagere af
udlodning fra et dødsbo og modtagere af boudlæg. Udlodning og boudlæg kan
tilfalde såvel fysiske personer som selskaber, fonde mv. Udlodning og boudlæg
kan også tilfalde offentlige myndigheder mv., som ikke er
indkomstskattepligtige. For alle de nævnte gælder, at loven ikke påvirker
deres eventuelle skattepligt til Danmark. Der er alene tale om særregler, der
skal anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, aktieindkomsten
og CFC-indkomsten (indkomst fra controlled foreign company, jf. LL § 16 H ).
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 119 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DØDSBOSKATTELOVEN, KONKURSSKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (JUSTERINGER) Retsinformation · 3. december 1997
- LIGNINGSVEJLEDNING 1998 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 1999 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2000 B. BESKATNING VED DØDSFALD Retsinformation · 5. februar 2008
- DØDSBOBESKATNING 1997 AFSNIT BL Retsinformation · 5. februar 2008
- LIGNINGSVEJLEDNING 2006 LIGNINGSVEJLEDNINGEN; BESKATNING VED DØDSFALD 2006-4 Retsinformation · 5. februar 2008