Spring til indhold

Retsinformation

PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT

STV nr 20009 af 01/01/1997Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit AL - Selvangivelsespligt og

oplysningspligt

A.L.1 Selvangivelsespligten

*Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin

indkomst. Endvidere selvangives de typer af formuearter, der følger af

indberetningspligten i henhold til SKL §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 10, 10 A

eller 10 B, med mindre oplysningerne er indberettet efter en af de nævnte

bestemmelser, tillige med oplysninger om fast ejendom i beliggende i

udlandet. Indkomstskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og

dødsboer. Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte

selskaber mv. og de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som

er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive

selvangivelse, hvis de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller

skattepligtige fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige at

indgive selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3,

stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål

udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.

Selvangivelsespligten omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun

er skattepligtige af indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for

endeligt beskattet ved indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1

omfatter selvangivelsespligten ikke indkomst, der beskattes efter KSL § 48 E

og aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter PSL § 8 a,

stk. 1. Der er dog selvangivelsespligt for hele aktieindkomsten, såfremt den

skattepligtige selv eller dennes ægtefælle har en aktieindkomst, hvori der

ikke er indeholdt endelig udbytteskat.*

A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse

Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et

selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som

skattemyndighederne er i besiddelse af.

Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et

Læs alt

selvangivelsesskema, fritager ikke for selvangivelsespligten.

Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan

acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til

skatteforvalt-ningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er

skatteyderens mellem-værende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der

senere foretages en ligningsmæssig korrektion.

Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på

selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen

med rettelser/tilføjelser.

A.L.1.2 Selvangivelsens form

Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke

oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen

selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at

selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.

Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.

A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse

A.L.1.3.1 Personer

*Ved lov nr. 362 af 2. jun. 1997 er de ordinære selvangivelsesfrister for

fysiske personer ændret med virkning fra og med indkomståret 1997.

Endvidere er reglerne om skattetillæg for ikke at selvangive rettidigt

ændret med virkning fra og med indkomståret 1996.

Fysiske personer skal selvangive senest den 1. jul. jf. SKL § 4, stk. 1.

Fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal

dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er

opfyldt:

- At der er tale om samlevende ægtefæller, hvor den ene ægtefælle har

selvangivelsesfrist den 1. jul., i hvilket tilfælde begge ægtefæller har

selvangivelsesfrist den 1. jul.

- At den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i

PSL § 4 stk. 1, nr. 10, 12 og 13, i hvilket tilfælde selvangivelsesfristen er

1. jul..

- At den selvangivelsespligtige i selvangivelsesåret, men senest 1. maj

skriftligt meddeler den kommunale skattemyndighed, at den pågældende det år

ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse og

dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen 1. jul.

Selvangivelse skal - for at være rettidig - som udgangspunkt være kommet

frem til den kommunale skattemyndighed på fristdagen. Dog anses en

selvangivelse for rettidig, hvis den er kommet frem til den kommunale

skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen

(vejledende inden kl. 8). Det samme gælder en selvangivelse, der på

fristdagen er indleveret rettidigt til postbesørgelse med postvæsenet (Post

Danmark), således at selvangivelsen under normale omstændigheder ville blive

modtaget af den kommunale skattemyndighed ved den ordinære postomdeling den

følgende dag.

Udløber fristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt

foretages den følgende søndag. Dog anses selvangivelse for rettidig, hvis den

afleveres til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids

begyndelse den følgende mandag, eller modtages ved den ordinære postomdeling.

Udløber selvangivelsesfristen en helligdag eller dagen før en helligdag,

anses selvangivelse for rettidig, hvis den modtages af den kommunale

skattemyndighed den følgende hverdag ved normal kontortids begyndelse, eller

med den ordinære postomdeling.

Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der har fået tilsendt

en fortrykt selvangivelsesblanket. Dette gælder selv om den skattepligtige

har haft udenlandsk indkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed eller lign.

Denne fritagelse for skattetillæg gælder også personer, der på grund af

ægtefællens skattemæssige forhold eller deltagelse i anpartsprojekt har

selvangivelsesfrist 1. jul., når den pågældende har fået tilsendt en fortrykt

selvangivelsesblanket.

Fritagelsen for skattetillæg gælder ikke personer, der det pågældende år

har fravalgt ordningen med en fortrykt selvangivelse, selv om den

skattepligtige får tilsendt en fortrykt selvangivelse.

Reglerne om skattetillæg ved for sen selvangivelse er gennemgået i afsnit

A.L.5.1Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL

§ 4, stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning.

Kompetencen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder uden klageadgang.

Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af

sygdom eller fordi nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden. Det

er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold,

der begrunder henstand.

En skatteyder, der har fået henstand med indgivelse af selvangivelse, kan

vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af

henstandsfristen.

Fristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle

regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er

fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle,

der har modtaget en fortrykt selvangivelse.*

A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.

Der henvises til LV 1997 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.

A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige

Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller dennes

befuldmægtigede.

Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige

forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller

manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.

Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves

der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse

foreligger.

Der er mulighed for via "tast selv" ordningen at rette og

tilføje i den forprintede selvangivelse eller at godkende den, som den er.

Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tast selv.toldskat.dk).

A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen

Selvangivelsens indhold er - inden for visse frister - ikke bindende for

skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i

overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt,

f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således

nedsættes til det korrekte beløb.

I TSS-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes

ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og

nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes

ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil

forudsætter en anmodning med opgørelse over de ændringer, der ønskes

foretaget.

Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til

under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af

hovedaktionærdispositioner.

Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter

udløbet af ligningsfristen den 30. jun. i det andet kalenderår efter

indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.

A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen

A.L.1.6.1 Formuen

*Ifølge SKL § 1, stk. 1 selvangives de formueoplysninger, der ikke er

omfattet af indberetningspligten, jf. A.L.1. Det betyder i praksis, at alene

oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske

indberetningspligt, tillige med oplysinger om fast ejenddom i udlandet, skal

selvangives. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af

selvangivelsesblanketterne for udenlandsk indkomst (blanket 04.011 og

04.012).

A.L.1.6.2 Indkomsten

Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er

positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og

oplysninger, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af

selvangivelsesblanketterne.*

A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger

I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne

skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., oplysninger efter

§ 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992 ændret ved bek. nr. 1149 af

13. dec. 1996, om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og

årsregnskaber. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret

form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer og selskaber m.v.,

jf. SKL § 3. I henhold til bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er

visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet

erhvervsmæssig nettoomsætning på under 500.000 kr., samt visse fonde og

foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret

form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige, erhvervsdrivende dødsboer.

Told- og Skattestyrelsen udgiver 3 virksomhedsskemaer, ét for

personligt erhvervsdrivende (blanketnr. 04.006), et for selskaber (blanket

nr. 05.017), og ét for landbrug (blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan

også indberettes på maskinelt læsbart medium, fx diskette eller lignende

efter Told- & Skattestyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning

af oplysningerne gennem anvendelse af Told- & Skattestyrelsens

terminalsystem TS-TELE.

A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer

Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over

personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for

fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende

personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom

samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller

SE-nr.), jf. § 3 A.

Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de

oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf.

SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende

skatteyder selv.

A.L.1.6.5 Kapitalforklaring for hovedaktionærer

*Hovedaktionærer som nævnt i SKL § 3 A, der er fysiske personer og som

ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal vedlægge selvangivelsen en

kapitalforklaring for indkomståret tillige med oplysninger om væsentlige

økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. I henhold til bek.

nr. 141 af 26. feb. 1992, ændret ved bek. nr. 1149 af 13. dec. 1996, er der i

kapitel 7 A givet nærmere retningslinier for bestemmelsens indhold.

Afgræns-ningen af hovedaktionærbegrebet fremgår af ABL § 11, stk. 2 og 3.

*

A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven

Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig

virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger,

virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved

indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset

skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to

ordninger ønskes anvendt.

Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af

virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25,

er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for

erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.

Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat

en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede

oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende

oplysninger og specifikationer.

Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og

anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder

særlige regnskabsmæssige krav.

A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt

*En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr.

873 af 17. okt. 1994 om visse ligningslovsregler m.v., indgive selvangivelse

inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor

skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtig indkomst

og aktieindkomst for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste

indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.*

Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden

er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller

båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.

A.L.1.9 Skønsmæssig ansættelse

Såfremt behørig selvangivelse af indkomst ikke foreligger, inden

ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf.

SKL § 5, stk. 3.

Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3, for lav, og

undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om

ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes

efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.

Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor

ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages

skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.

Skønsmæssig ansættelse omfatter indkomst. Skønnet skal foretages ud fra en

realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens

virkelige indkomst.

Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når

den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter

skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller

mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af

denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan

skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget

uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der

gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.

Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk

høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved pålæg af daglige

bøder i henhold til SKL § 5, stk. 2.

Ved ansættelse efter skøn har skattemyndighederne som udgangspunkt ikke

pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv.

Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra

tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat

virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års

selvangivelser m.v., forskudsregistreringen og indberettede oplysninger.

Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra

trediemand.

Kommer den skattepligtige med en selvangivelse efter at skatteansættelsen

er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i SSL, hvorvidt

skatteansættelsen skal ændres.

Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er

udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og

som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1997, bør

normalt ikke ansættes skønsmæssigt.

Skattemyndigheden må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses

for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav

skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.

A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring

Generelt

Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af

Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. feb. 1997,

skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven nr. 1251 af 13. dec. 1996.

Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske

personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra

et fast driftssted her i landet.

Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told-

og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.

Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det

kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal

indberetning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.

Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb

underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede

oplysninger.

Indberetning og underretning efter SKL. § 8 S er dog den 15. apr. i året

efter kalenderårets udløb.

Identifikationsoplysninger

Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen

give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger,

herunder CPR nr eller SE nr.

I medfør af SKL. § 8 K kan de statslige told-og skattemyndigheder på

begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr,

der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der er fastsat

gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §

4, stk.6. Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den

indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning

skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den

pågældende selv.

A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt

Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og

godskrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7

A.

Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives

oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har

fundet sted.

Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at

indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning

gives for dette kalenderår.

Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det

kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.

A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,

provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for

modtageren.

Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er udbetalt for

personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af enhver art.

Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales

skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som

A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige

beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.

Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af

lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke

overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2.

pkt.

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri

rejse- og befordrings-godtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke

oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på

oplysningssedlen.

Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er

det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der

sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og

befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. Skat

1987.10.737.

Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke

skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af

oplysningspligten.

Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og

befordringsgodtgørelser.

*Told-og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af

oplysningspligten for danske arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i

udlandet. Indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for

arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste

driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages at

være en integreret del af den danske virksomhed. Ved en medarbejders

udstationering til et dansk selskabs udenlandske datterselskab er det

afgørende for indberetningspligten, om datterselskabet er skattepligtigt her

til landet. Er dette tilfældet anses selskabet som hjemmehørende her i landet

og dermed omfattet af reglerne om indberetningspligt, jf. bek. nr. 1251 af

13. dec. 1996, § 1. Er dette ikke tilfældet afgøres indberetningspligt ud fra

en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse træffes

konkret i det enkelte tilfælde med udgangspunkt i skatteministeriets cir. nr

129 af 4. jul. 1994, punkt 3.1.1.1.Tfs. 1997.709.*

For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48 E vælges 25 pct. bruttobeskatning

(forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.

Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2

Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre

indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter

er anført i bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det drejer sig blandt andet

om bestyrelseshonorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige

bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge,

løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud

til ledige, voksenuddannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af fiskeri

med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer

omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis

vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.

Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse

mv.

Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag

indberettes med det fulde beløb, jf. SKL. §§ 7, stk.1, nr. 2 og 7A, stk. 2

nr. 4.

Indberetningspligten omfatter også den del af ovennævnte ydelser, der af

arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. SKL. §

7A, stk. 2 nr. 4.

Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal

dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.

Ifølge kildeskattebekendtgørelsens § 20 er også følgende indkomstarter

gjort til A-indkomst og derfor omfattet af oplysningspligten:

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en

pensionskasse,

Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et

tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for

bestyrelser, udvalg mv.,

Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri

erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for

alle.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagn skal i lighed med

fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv. indberettes med bruttobeløbet

jf. SKL §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7 A, stk. 2, nr. 5.

Orlovspersoner

Personer, der går på uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov, har

mulighed for helt eller delvist at ophæve deres kapitalpension med henblik på

orlovsfinansiering. Udbetalingerne er skattepligtig indkomst og indgår ved

beregning af personens personlige indkomst. Udbetalingerne er således

ligestillet med den arbejdsindtægt de erstatter. Udbetalingerne er i medfør

af

Kildeskattebek. § 20, nr. 19 gjort til A-indkomst. Pengeinstituttet eller

forsikringsselskabet skal indeholde foreløbig skat i det hævede beløb og

foretage indberetning herom til told- og skattemyndighederne.

Ordningen administreres af Arbejdsformidlingen, jf. Arbejdsministeriets

bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.

A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst

Ifølge SKL § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at træffe bestemmelse

om indberetningspligt for de i § 7 A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke

er A-indkomst. Indberetningspligten fremgår af bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996, § 9.

A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.

Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der

erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for

ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for

personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af

efter momsloven.

Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren

sker uden moms.

Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for

arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det

samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke

overstiger 1.500 kr. jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra c, i bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996.

De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13.

Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for

personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast

ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke

skal indberettes, jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra a og b, i bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996.

Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt

momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen

er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger

20.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter

momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere,

fotografer mv. Der vil være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der

udbetales efter sygesikringsloven.

I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden

får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten

påhvile sidstnævnte.

Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal

derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.

Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution

eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at

afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (fx i

dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter

børnetandplejeloven m.v.

Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet

ud og siden får det refunderet.

Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social

pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten.

Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller

tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor

vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som

selskabets indkomst.

Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et

interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,

selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.

For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,

der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse

til fx. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der

således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet

modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.

A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag

(»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,

herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en

person. Ydes vederlaget helt eller delvis som naturalieydelse, er også

naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996, § 9, stk.2.

Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende

ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal

svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om

indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder er også

udenlandske personer og selskaber omfattet.

Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over

anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,

design og edb-programmer mv.

Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller

retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag

for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige

erfaringer, det såkaldte know-how.

A.L.2.1.2.3 Hædersgaver

Oplysningspligten, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, omfatter gaver og

legatbeløb, der er ydet som et engangsvederlag af offentlige midler, legater,

kulturelle fonds mv. som nævnt i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, jf. bek. nr. 1251

af 13. dec. 1996. Såvel pengeydelser som naturalieydelser er omfattet af

indberetningspligten, jf. bek. § 9, stk.2.

A.L.2.1.2.4 Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.

Der skal i medfør af SKL § 7 A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996, § 9, stk. 1, nr. 4, oplyses om fratrædelsesgodtgørelse,

jubilæumsgratiale mv, der ikke er A-indkomst. Oplysningspligten omfatter

ifølge bek. § 9, stk. 1, nr. 5, også den del af fratrædelsesgodtgørelse,

jubilæumsgratiale mv. der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning

for modtageren. se A.L.2.1.1.

A.L.2.1.2.5 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn

Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, omfatter oplysningspligten vederlag for

afløsning af pensionstilsagn, når beløbet ikke er A-indkomst, jf. bek. nr.

1251 af 13. dec,. 1996

A.L.2.1.1.2.6 Bundfradrag for Ph.d studerende

Der er oplysningspligt på den skattefri del af de i LL § 7 K, stk.3,

nævnte ydelser til Ph.d studerende.

A.L.2.1.2.7 Erstatning for arbejdsindtægt

Forsikringsselskaber er pålagt at foretage indberetning om udbetalte

erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste der er B-indkomst samt forrentning

heraf, jf. SKL. § 7 A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9,

stk 1, nr. 8 og § 26.

Oplysningspligtige er også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er

B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt. Fagforeninger, der udbetaler en sådan

erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren, kan under visse

omstændigheder blive omfattet af oplysningspligten..

Oplysningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, der er

B-indkomst,omfatter også en eventuel naturaliedel, jf. bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996, § 9, stk.2. Indberetning om udbetalte erstatninger foretages på

oplysningsseddel til told-og skattemyndighederne. Forrentning af

erstatningssummer indberettes af forsikringsselskabet til

rentekontrolsystemet, se A.L.2.8.

A.L.2.1.2.8 Syge-og ulykkesforsikring

Forsikringsselskaber skal i medfør af SKL§ 8 B, jf. bek. nr. 1251 af 13.

dec. 1996, § 15, foretage indberetning om udbetaling af ydelser, der er

B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt i PBL. § 50,

stk.1, nr. 3.

A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark

Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en

dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som

ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige

lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark

skal beløbet indberettes efter nr. 1.

A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark

Bestemmelsen i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter også honorarer,

provision m.v. til modtagere som ikke er skattepligtige her i landet.

Vederlaget må ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der

således ikke vil være oplysningspligt for vederlag til udenlandske,

selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til

f.eks. fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere,

konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

A.L.2.1.5 Tillæg til løn

Efter SKL § 7 A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et

ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har

ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag

derfor.

De oplysningspligtige arter af fordele er specifikt nævnt i bek. nr. 1251

af 13. dec. 1996, § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der

stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der

betales TV/radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til

rådighed for privat brug.

Frikort

Der er oplysningspligt, når arbejdsgiveren mv. har ydet frikort til

offentlig befordring til nuværende ansatte. Oplysningspligten omfatter også

frikort, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af

folketinget som led i tillidshverv. Indberetning sker ved en krydsmarkering

på oplysningssedlen. TfS 1996,825.

A.L.2.1.6 Indberetningsform

Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf.

vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere

m.fl.

I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den

indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter

(oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og

skatteregionerne.

Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.

Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke

indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.

Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på

anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale

indsendes på edb-medium.

Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger

eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste

udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne

del af kalenderåret.

A.L.2.1.7 Konkursboer

Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er

ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen

eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden

forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for

konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende

regnskabsmateriale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte

blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8 D (Skd. 52.43).

A.L.2.1.8 Idrætsklubber

Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte

vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp

dog højest 200 kr. pr. idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre

foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende

oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til

personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse se

TSS cirk. 1994-1.

A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger

Ifølge SKL § 7 B har bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger

pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs

samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater,

understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.

For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for

det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at

fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af

brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.

Fritagelse for oplysningspligt

Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er

skattefri efter LL § 7, litra z, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11.

Skattefrihed efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til personer på

indtil 5.000 kr årligt. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL

§ 7, litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte

socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af

Socialministeriets cirkulære af 18. februar 1997.

Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det

overskydende beløb oplyses.

Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige til Danmark og

skattefri uddelinger til juridiske personer er undtaget fra

indberetningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11, nr 1 og 3.

Alle andre uddelinger, herunder skattefri uddelinger, er omfattet af

oplysningspligten.

Ved indberetning af en skattefri uddeling skal fonden rette henvendelse

til told- og skatteregionen, der vil vejlede om den rette indberetningsmåde.

A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere

af A-indkomst

Ifølge SKL § 7 C har skatteministeren efter aftale med socialministeren

truffet aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage

månedlig indberetning til told-og skattemyndighederne af personnumre på de

personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den

foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er

foretaget indeholdelse eller ej.

Oplysningerne må stilles til rådighed for statslige og kommunal

myndigheder med henblik på skattekontrol og restanceinddrivelse.

Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er

mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser.

Der henvises til bek. nr. 975 af 20. nov. 1996.

A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp

Ifølge SKL § 7 D skal kommunerne foretage indberetning om de i det

foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter

kapitel 6 i lov om social bistand.

A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F

Ifølge SKL § 7 F skal kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver

underholdsbidrag årligt foretage indberetning om dette.

A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F

Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet

af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B og F. § 8 B handler om

oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre, der

udbetaler pensioner, og § 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser

m.v., som forvalter pensionsordninger.

Oplysningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som

arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette indebærer, at også

tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en pensionskasse, men hvor

udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indberettes.

Der henvises til bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12-14 og 16-25,

(nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL,

punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.

Om udlodning til ægtefæller se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv.,

SKL § 8 B

Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der

udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne

kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud

én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de

samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter

PBL § 19, indberettes.

Pensionskasser skal desuden foretage årlige indberetninger om

gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.

Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber for så vidt angår

gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og hvor arbejdsgiver

og arbejdstager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke

adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske

indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den

enkelte forsikrede.

I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber

skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig

rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes

til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18. Der skal desuden

foretages indberetning af tilbagebetalte præmier vedrørende forsikringer

omfattet af PBL §§ 2, 5 og 7-11 i de tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes

præmiefritagelse.

Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal foretage årlige

indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende

engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået

til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A,

stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.

Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53

A, stk. 1, jf. bek. § 16.

Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved

kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.

Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den

forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte

udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte

80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved

begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års

indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen

ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek.

§ 16, stk. 3.

A.L.2.6.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter

pensionsordninger,

SKL § 8 F

Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet

af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår

indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22

For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de

samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter

PBL § 19, indberettes.

Pensionsudbetalinger, der med hjemmel i bek. nr. 768 af 19. sep. 1996, §

20, nr. 19, er gjort til A-indkomst, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1 nr. 2.

Pensionsinstitutter skal desuden oplyse om afgiftspligtige udbetalinger

fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra

pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og

indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne

forbindelse til PBL § 38 og Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.

Om udlodning til ægtefælle se afsnit A.L.2.6.4.

A.L.2.6.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser

mv.,

SKL §§ 8 B og F

Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle

ændringer heri, jf. SKL § 8 B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1

samt bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12 og 22. Er der tale om forskellige

pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om

deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. SKL

§ 8 B, stk. 3.

A.L.2.6.4 Udlodning til ægtefælle

Der er ændrede regler for udlodning af pensionsordninger til ægtefæller

ved separation, skilsmisse eller bosondring. Herefter kan modtagerægtefæller

under visse forudsætninger foretage indbetaling på den til de pågældende

udloddede del med fradragsret. SKL §§ 8 B og 8 F er i denne forbindelse

ændret, jf. lov nr. 306 af 24. apr. 1996.

Der skal herefter foretages indberetning, når der er sket udlodning, med

oplysning om hvorvidt modtagerægtefællen ved udlodningen er blevet ejer i

relation til PBL §§ 18 eller 19 eller om modtagerægtefællen eventuelt er

blevet selvstændig ejer og forsikret.

A.L.2.7 Anparter

Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden

opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles

skatteregnskab:

Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue,

ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger. Indberetningen

skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15. apr. i året

efter det år, som oplysningerne vedrører.

Bestemmelserne i SKL §§ 8 K og 8 L gælder også for oplysningspligten efter

§ 8 S.

A.L.2.8 Rentekontrolordningen

Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån

i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes

således:

1. Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen

oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1251 af

13. dec. 1996, § 2.

2. Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give

identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8

J, 8 R, 10 A og 10 B, og bek. 1251 af 13. dec. 1996, § 4.

3. Indberetningspligtige skal årligt indberette:

a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.

b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien

heraf, jf. SKL § 8 P. Markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte

forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret,

hvorom der iøvrigt foretages indberetning.

c. Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved

indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1,

nr. 12.

d. Markering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse

jf. § 8 P, stk. 2, nr. 4.

e. Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters

reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i

udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.

f. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende

obligationer, SKL § 10 A.

g. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.

h. Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige

indfrielse som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller

juridisk person.

i. identifikation ved ejendommens nummer i

Boligministeriets. Bygnings- og Boligregister af den faste ejendom, hvor

lån, ydet eller formidlet af et realkreditinstitut, har pant.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af

renter m.m. til rentekontrolordningen.

A.L.2.8.1 Renter af indskud

Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen

af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer,

vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf.

SKL § 8 H.

Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, at

indberetningspligten efter SKL § 8 H også omfatter enhver form for

forrentning, som andelsselskaber foretager af andelshavernes tilgodehavender,

herunder eventuel forrentning af andelskapitalen.

Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men

afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er

tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige

erhvervsvirksomhed.

Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen

regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at

advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en

vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren

oplysningspligtig.

Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti

kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på

en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således at pengeinstitutterne

påtager sig at foretage renteberegning og renteindberetning til

skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr.

23/1983, side 435-36.

Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene

»andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på

spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes

indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.

Told-og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at arbejdsgivere, der

forrenter lønkonti for grupper af ansatte vil være omfattet af

oplysningspligten i SKL § 8 H og at dette gælder, både hvor indskuddet består

af et løntilgodehavende, og hvor indskuddet består af en opsparet kapital.

TFS. 1996.823.

Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra

indberetningspligten efter SKL § 8 H. Det drejer sig om rateopsparingskonto,

kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt

opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.

Renter af erstatningsbeløb

Forsikringsselskaber skal foretage indberetning vedrørende forrentning af

erstatningssummer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, stk. 1, nr. 2.

Også hævede konti

Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som

ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved

ophævelsen.

A.L.2.8.2 Renter af udlån

Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod

forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger

til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.

Det samme gælder renter ved for sen betaling vedrørende visse ydelser, der

opkræves eller inddrives af amtskommunerne eller kommunerne. Alle långivere,

herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage indberetning til

skattemyndighederne om deres udlån.

Afgørende for om der foreligger oplysningspligt er, om der efter aftale

med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i

afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed.

Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af

kreditorrettigheder.

Visse nærmere angivne udlån hos de oplysningspligtige er dog undtaget fra

registrerings- og indberetningspligt. Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996, § 27, at indberetningspligten efter SKL § 8 P ikke omfatter veksler og

lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Indberetningspligt for pengeinstitutter

Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som

udgangspunkt følgende udlån.

a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.

b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.

c. Byggelån.

d. Prioritetslån.

e. Øvrige lån.

Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån

eller et indskud.

Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og

øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.

Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige

pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,

herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt

andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom

(ejerpantebrev, skadesløsbrev).

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers

regnskabsaflæggelse mv.

Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og

gæld vedrørende udlån i form af veksler. Disse konti er således fritaget for

registrerings- og indberetningspligt.

Indberetningspligt for andre

For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten

samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.

For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de

udlåns-forhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe

renter eller morarenter.

For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og

indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles

hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.

Kurstab

Ifølge SKL. § 8 P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en

pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved

indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget

fordeles med lige store beløb pr termin over det nye låns samlede antal

terminer.

Gældseftergivelse

Det er pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med

den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen, jf. SKL § 8 P,

stk.2, nr. 4. Oplysningen gives ved en særlig markering af den rente, der

indberettes vedrørende låneforholdet og skal foretages årligt i lånets

restløbetid. En tilsvarende indberetningspligt er pålagt depotforvaltere

vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom, jf. SKL § 8 Q, stk 2, nr. 2.

Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegrænsningen

i LL. § 5, stk.8, og skal varsle ligningsmyndigheden om gældseftergivelsen.

Indberetningen gælder for aftaler om nedsættelse af gæld, der er indgået

efter lovens ikrafttræden.

Indfrielse af kontantlån

Realkreditinstitutter, jf. SKL § 8 P, stk. 2, nr. 11, skal foretage

indberetning om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse som

nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder uanset om debitor er en fysisk eller

juridisk person. Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen og

ligningsmyndigheden har på denne baggrund mulighed for at sikre, at en

eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til

beskatning.

A.L.2.8.2.1 Pantebreve i depot

Oplysningspligten i SKL § 8 Q omfatter den, der som led i sit erhverv

modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen

af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende,

idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet.

Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår

opkrævningen af ydelserne.

Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.

A.L.2.8.2.2 Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning

for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8 H,

stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe

indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for

visse kontoarter.

A.L.2.8.3 Børsnoterede aktier i depot til forvaltning

*Med virkning for indkomståret 1997 er der oplysningspligt for den, der

som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til

forvaltning, når deponering er foretaget for en fysisk person, jf. SKL § 10

og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 28 A.*

A.L.2.8.4 Indløsning af rentekuponer

Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10

A-10 C. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,

værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter

vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende

skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også

renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bek.

nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 29-39.

Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og

uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et

pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende

institut eller et realkreditinstitut. Oplysningspligten omfatter

obligationer, der er udstedt uden pålydende rente, dog ikke

præmieobligationer.

Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,

forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for

indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre

oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing

i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller

indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører

obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3,

stk. 1.

Fritagelse for oplysningspligten

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt.

fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af

oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.

A.L.2.8.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer

Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler

overdragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller

rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer.

Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager

obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 35.

Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med

obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek.

nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den

grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal

indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og

skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages

inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen

har fundet sted, jf. bek. § 36, stk. 4.

Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden

pålydende renter og statsgældsbeviser.

Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af

obligationer, der den 1. apr. 1990 eller senere er udstedt uden pålydende

rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på

Københavns Fondsbørs.

Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er

omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg

af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er

omfattet af oplysningspligten.

A.L.2.8.6 Fritagelse for oplysningspligten

Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en

registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på

indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri

institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem

registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte

arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt.

Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse

er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.

En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.

sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i

medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende

obligationer udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes,

hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den

første rentekupon forfaldt 1. apr. 1982.

Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af

oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man

banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.

A.L.2.8.7 Finansielle aktiver i udlandet

Skatteministeriet administrerer de tidligere bestemmelser i

valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende finansielle aktiver i udlandet

fremgår af SKL §§ 11A-D..

Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er

skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told-og

skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller

ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere

afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.

Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.

A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler

omfattet af kursgevinstlovens § 29

Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 34, stk.

2, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter

omfattet af indberetningspligten.

Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de

finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 29.

Indberetningspligten omfatter de finansielle kontrakter og aftaler,

- Hvor den ene part er en person, en erhvervsdrivende person eller en

person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for

kontrakten/aftalen (interessentskaber, kommanditselskaber eller lign.).

- Der foretages uden for en pensionspuljeordning, rateopsparing eller en

opsparing i pensionsøjemed, jf. bek. nr 1251 af 13. dec. 1996, § 7.

Det skal dog bemærkes, at indskydes/overføres en finansiel kontrakt/aftale

til en ratepension i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der

er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles dette med afståelse,

uanset at der ikke sker navneændring.

- Der erhverves/afstås ved gave, arv eller arveforskud, når erhververen

ikke succederer i overdragerens skattemæssige stilling.

Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af

finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere

retningslinier for indberetningen.

A.L.2.9.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af

kursgevinstloven?

Gevinster og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og

salgsretter skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst,

jf. KGL § 29.

Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom

det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.

Ved en terminskontrakt forstås en pligt til at købe/sælge et aktiv eller

en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved,

at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.

Som terminskontrakt betragtes ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet

ligger senere end aftaletidspunktet, når afviklingen finder sted inden for

den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.

Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten, men ikke pligten, til

at købe henholdsvis sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris

inden for en bestemt frist.

Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betrages også

aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på

forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.

En terminskontrakt eller en aftale kan enten basere sig på håndgribeligt

aktiv (fx valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente,

en gældsforpligtelse eller lignende.

Det bemærkes, at terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af

ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, fx. en aftale om en køberet til en

terminskontrakt, er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Ved en aktiebaseret kontrakt forstås en ret eller pligt til at afstå eller

erhverve aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Aktiebegrebet

omfatter herefter - ud over aktier - anparter i anpartsselskaber,

andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsretter og konvertible

obligationer.

En aktiebaseret kontrakt kan være en kontrakt eller aftale, der er baseret

på en børsnoteret aktie, et aktieindeks, eller som i øvrigt indeholder et

væsentligt aktieelement. KGL § 30 nævner de kontrakts- og aftaletyper, der er

undtaget fra beskat-ningsreglerne i KGL § 29 og dermed undtaget fra

indberetningspligten. Opregningen er udtømmende.

Det bemærkes, at de kontrakter og aftaler, der efter KGL § 30, stk. 1 til

5, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 1, behandles efter skattelovgivningens

almindelige regler.

I det følgende er nævnt hvilke konkrete kontrakter- og aftaletyper der er

omfattet af § 30.

1. Fast ejendom.

Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af

fast ejendom betragtes ikke som en finansiel kontrakt eller aftale efter KGL

kapitel 6 og 7, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontraker.

2. Aktietegningsretter.

Tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven

(ABL).

3. Kurssikring.

Det drejer sig om lånetageres salg eller køb af obligationer på termin

(eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse,

refinansering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller

realkreditlignende lån.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at låntager ikke er et realkreditinstitut eller andet kreditinstitut

mv., hvor kontrakten er et led, i det pågældende instituts næringsvirksomhed

ved finansiering.

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at

levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

4. Konverteringsretter.

Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og

andre pengefordringer.

5. Aftaler om køb og salg af aktier.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at

levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

6. Valutakontrakter (integrerede forretninger).

Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i fremmed

valuta, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for

handel med de værdipapirer, som valutkontrakten vedrører.

Undtagelser er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, at at

levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger..

7. Sædvanlige aftaler.

Sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller

som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse

hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs.

Det er dog en betingelse for undtagelsen,

- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.

- at den skattepligtige ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer

og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering

8. Virksomhedsafståelse.

Aftaler om hel eller delvis afsåelse af virksomhed og andele af en

virksomhed.

Undtagelsen er dog betinget af,

- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at

levering rent faktisk finder sted.

- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.

Yderligere begrænsninger i indberetningspligten

I bek nr. 1251 af 13. dec. 1996 om indberetningspligter m.v. efter SKL, §§

32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra

indberetningspligt. Dette gælder typisk dispositioner mellem to

indberetningspligtige.

A.L.2.9.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?

Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt

fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som

driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i bek.

nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 5, nævnte.

Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk.

2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv

handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at

indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede

kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.

Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler

mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle

værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende:

A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af

én aftalepart efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige

aftaleparter).

B: Overdragelse af kontrakter mv. foretages af den part, der erhverver

kontrakten mv.

Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en

indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel

og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen

eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler

indberetningspligten indlændingen.

Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer,

der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast

driftsted her i landet.

A.L.2.9.3 Hvad indebærer indberetningspligten?

De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring foretage

indberetning til Told- og Skattestyrelsen af de i indberetningsvejledningen

nævnte data for de personer (indlændinge som udlændinge) - herunder

erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje

hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) -

med hvem der er aftalt indgåelse af eller overdragelse til af finansielle

kontrakter og aftaler, der efter punkt 2.9.1 er omfattet af

indberetningspligten.

Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om

kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, omfatter efter

samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om

ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om

forlængelse af et kontraktforhold.

En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et

eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet, hvis

f.eks.en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.

Der påhviler den indberetningspligtige en pligt - jf. § 39 i bek. nr. 1251

af 13. dec. 1996 - til at underrette den, som indberetningen angår, om det,

der er indberettet til skattemyndighederne.

Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der

begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger

indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.

Pligt til at opbevare grundlaget for de foretagne indberet ninger mm.

Den, der som led i sin virksomhed er omfattet af indberetningspligten, har

pligt til i 5 år at opbevare grundlaget for de oplysninger,der skal

indberettes.

Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig,

og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i dette regnskab, skal

regnskabet tillige tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan

afstemmes med regnskabet, jf. SKL § 6 A.

De statslige told- og skattemyndigheder har ret til indsigt i det

materiale der danner grundlag for de oplysninger, der indberettes, jf. SKL §

6 A, stk. 2.

A.L.2.9.4 Tidsfrister

Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20.

jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet

sted eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter,

køberetter og salgsretter skal indberetning, jf. § 36, stk.4, i bek. nr. 1251

af 13. dec. 1996, foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af det

kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er

indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. feb.i året

efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.

A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger

Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det

foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og

skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages senest den

20. jan, jf.

SKL § 9 A.

Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den

indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, og § 4 i bek. nr. 1251 af

13. dec. 1996. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i

indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne

indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.

Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er

fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en

del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at

fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af

kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet

til præmie til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses

dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.

Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge

foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt.

Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for

kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2.

Kontingenter til arbejdsløshedskasser

Der er endvidere pligt til for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i

henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., at

foretage indberetning om modtagne indbetalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.

Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit

A.F.1.16.

A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.

Der er indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende

investeringsforeningspapirer.

Reglerne fremgår af SKL §§ 10 A og 10 B samt bek. nr. 1251 af 13. dec.

1996, kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om

indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra

investeringsforeninger.

Generelt

Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende

investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende investeringsforeninger

(kontoførende investeringsforeninger).

Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende

investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt

pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i

foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.

Om begrænsninger i indberetningspligten, se bek. §§ 32 og 38.

Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos

personer som aktieindkomst.

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer

som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den

værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på

blåstemplede obligationer er skattefri.

Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til

certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige

skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af

foreningens indtægter.

Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer

efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.

A.L.2.11.1 Skattekontrollovens § 10 A Indberetning af Udlodning/

tilskrivning af renter

Ifølge SKL § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske

personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende

investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt om

tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. i kontoførende

investeringsforeninger.

Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning

om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer

eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For

kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af

kalenderåret.

Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger,

herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at

indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før

skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.

A.L.2.11.2 Hvem påhviler indberetningspligten

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt kontoføreren eller

depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og

indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler

indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til

medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler

indberetningspligten foreningen.

Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende

investeringsforeninger er omfattet af ordningen.

Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er

indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de

oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf.

bek. § 33.

A.L.2.11.3 Overdragelse/ hævning

Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af

investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af

indestående i kontoførende investeringsforeninger.

Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med

eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning

om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af

foreningen.

Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også

overdragelse mellem private er omfattet af oplysningspligten, jf. bek. § 36.

I disse situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året

efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.

Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der

er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed,

jf. bek. § 7.

A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring

A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens

bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig

tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig

hemmelig-holdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6

Enhver erhvervsdrivende, som er regnskabs- eller bogføringspligtig efter

bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1,

skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse

nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget

og årsregnskabet og *bekendtgørelse nr. 1149 af 13. dec. 1996 om ændring af

bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og

årsregnskabet.*

Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt

til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere

som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,

korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de

er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.

Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt

»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder

for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter

nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,

revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke

udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for

posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller

sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.

Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange

aktionær-/ anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom

selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre

dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for

afgørelsen af skattepligt.«

Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre

dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse

fortegnelser udleveret.

Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter

omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne

forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende

punkter af betydning for skatteligningen.

*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter også

erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være forpligtet dertil,

jf. SKL § 6, stk. 1.*

Udenlandsk regnskabsmateriale mv.

Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på

Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og

påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.

»Bilag«

Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de

dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve

bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer

foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,

timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af

rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.

Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden

lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til

at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den

bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til

fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan

myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig

læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse

nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af

regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4 og 8.

*Bestemmelsen i SKL § 6, stk. 8, indebærer, at skattemyndighederne har en

elektronisk adgang til regnskabsoplysninger m.v., d.v.s. at

skattemyndighederne kan koble sig direkte på virksomhedens edb-anlæg, og

virksomheden kan ikke henvise skattemyndighederne til at få oplysningerne

alene i klarskrift.*

Krydsrevision

Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for

»skatteligningen«.

Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne

den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang

til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet

regnskabsmateriale mv., ved kontrollen med andre skatteyderes

skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af

grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i §

6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger

til brug ved kontrol med andre skatteydere.

De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om

indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive

erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet

regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen

skatteansættelse.

En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel

for sine medlemmer, var efter det daværende Handelsministeriums udtalelse,

som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra A,

nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne

indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger

skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er

pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende

myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (Skd. 49.115).

Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange

udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,

men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Såfremt en

erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af

regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren,

hvorvidt den pågældende er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal

gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne

kompetence er udlagt til told- og skatteregionerne, Københavns

Skatteforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat med klageadgang til

Told- og Skattestyrelsen.

Også regnskabsmaterialet for det løbende år

Skattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders

regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:

debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende

år.

*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder derfor også for

det løbende regnskabsår, jf. SKL § 6, stk. 1, 1. pkt.*

»Ingen tidsbegrænsning bagud«

Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 17 i

bogføringsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år

efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har det

det daværende Industriministerium udtalt, at der ikke er hjemmel til at

undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.

Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve

indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er

ældre end 5 år. Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe behandlingen

af sagen gør det påkrævet, og den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om

adgang til regnskabsmaterialet bør så vidt muligt imødekommes af

skattemyndighederne.

Regnskabsmaterialet hos trediemand

Beror regnskabsmaterialet hos tredjemand, skal den pågældende, selv om

denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til

skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter

afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1,

3. pkt.

*Tredjemands udleveringspligt omfatter alene den skattepligtiges

regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand

som fx. revisors arbejdsnotater m.v.*

Skønsmæssig ansættelse

Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil

indkomsten i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt,

såfremt de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig

selvangivelse.

Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet

I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til

brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af

skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.

Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,

som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører

momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet

generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.

*I det omfang der er indhentet regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 6, stk.

1 - 3, skal skattemyndighederne underrette den skattepligtige om resultatet

af undersøgelsen, såfremt det modtagne materiale ikke giver anledning til

ansættelsesændringer. Underretningen bør vejledende gives senest 3 måneder

efter materialets modtagelse. Er undersøgelsen ikke afsluttet eller

ansættelsesændring ikke varslet inden dette tidspunkt, skal der orienteres

om, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og om, at den skattepligtige vil

blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet.*

Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet

Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,

hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at

give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå regnskabsmateriale

med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for

skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv., når der er

rimelig grund dertil. *"På stedet" omfatter den erhvervsdrivendes

forretningslokaler, herunder lokaler hvori regnskabsmaterialet opbevares. *

Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet

SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage

opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er

rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af

ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks.

ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et

mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne

ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en

skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt

ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må

ansættes skønsmæssigt. * Kontrol på stedet efter

SKL § 6, stk. 5, omfatter dog også bogførings- eller regnskabspligtige

erhvervsdrivendes personer efter stk. 4.*

Undersøgelse kan aftales

Skattemyndighederne kan træffe aftale med en skatteyder om, at en

undersøgelse af regnskabsmaterialet mv. foretages på forretningsstedet eller

på bopælen.

Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 ,

momskontrol efter momslovens § 74 og kontrol efter AMB § 14 kan gennemføres

ved samme kontrolbesøg. Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol

(samordnet virksomhedskontrol) skal som hovedregel baseres på en aftale med

skatteyderen om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4 og 5, KSL §

86 og momslovens § 74, stk. 1, og AMB § 14 omfatter både arbejdsgiver-,

skatte- og momskontrol m.v.

Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn

Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat

nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet

aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved

gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.

Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier:

a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:

Chefen for den kommunale skatteforvaltning, Told- og Skattestyrelsen eller

told- og skatteregionerne. Den kommunale skatteforvaltning bør underette

told- og skatteregionen om uanmeldt kontrolbesøg. For så vidt angår anmodning

om politiets bistand, træffer told- og skatteregionerne afgørelse herom. For

Købenbenhavns og Frederiksbergs vedkommende skatteforvaltningen og

skattedirektoratet.

b. Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige

omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en

erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv.

på stedet.

c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal

være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om,

at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige

karakter opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.

d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a),

der stiller politiet den opgave, der skal løses.

e. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for

kontrollens gennemførelse.

f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og

indenfor normal forretningstid.

g. Kontrollen skal foretages af embedsmænd, der er forsynet med fornøden

legitimation.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er

tale dels om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at

politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af

en (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret

blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er

realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. Det gælder dog under alle

omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen

ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes som f.eks. i tilfælde,

hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb.

1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte

743).

Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der

foreligger mistanke om strafbare forhold, cfr. i det følgende om ransagning.

Ransagning

Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold

til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.

Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse

af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om

politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af

skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som

af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL

§ 6, stk. 4 og 5:

a) Politiet leder ransagningen.

b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig

assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer

for undersøgelsen.

c) Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt

dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis

ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.

d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af

straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.

Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger

særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,

hvis kendelse skulle afventes.

Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige

undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg

Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.

Indhentelse af oplysninger fra tredjemand

*Er det ikke muligt at indhente oplysninger af væsentlig betydning for

skatteansættelsen, herunder for spørgsmålet om skattepligten og

skatteberegningen, fra den skattepligtige selv efter reglerne i SKL § 6, kan

skattemyndighederne med hjemmel i SKL §§ 8 C , D og G fremskaffe oplysninger

fra tredjemand. Bestemmelserne finder ikke kun anvendelse ved kontrol af

tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de

oplysningspligtiges egne forhold. Oplysningspligten efter SKL § 8 D og G må

som udgangspunkt kun pålægges, såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra

den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes,

såfremt oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv.

Der må herved henses til, at de pågældende oplysninger er af væsentlig

betydning for skattemyndighederne, at den skattepligtige har et rimeligt krav

på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende

med skattemyndighederne og, at der ikke pålægges tredjemand omkostninger, som

ikke kan søges dækket hos den , hvorom oplysninger indfordres. Spørgsmålet

afgøres dog konkret i hvert enkelt tilfælde af den pågældende

skattemyndighed.

Ved afgørelsen af om en oplysning skal rekvireres fra tredjemand, skal det

indgå, hvilken karakter den ønskede oplysning har. Således må oplysninger som

nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private

forhold kun rekvireres, hvis et nødvendigt kontrolbehov ikke kan opfyldes på

anden måde.

Pålæg af oplysningspligt efter SKL §§ 8 C,D eller G skal fremsættes

skriftligt over for den oplysningspligtige og være underskrevet af lederen af

den skattemyndighed , der rekvirerer oplysningerne, eller efter bemyndigelse

fra denne.

Pålæg af oplysningepligt efter SKL §§ 8 C,D og G er en forvaltningsakt

efter forvaltningslovens regler. Pålægget skal derfor ledsages af en

klagevejledning og skal begrundes. Begrundelsespligten vil dog ifølge sagens

natur normalt være opfyldt ved at henvise til den relevante

oplysningsbestemmelse.

Oplysningspligten efter SKL §§ 8 C,D og G kan i medfør af SKL § 9, stk. 1,

gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Kompetencen til at pålægge daglige

bøder er efter Sagudlægningsbekendtgørelsen henlagt til told- og

skatteregionerne , Frederiksberg Skattedirektorat og Københavns

Skatteforvaltning med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.*

A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning

Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at

give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med

andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet

udføre hos andre erhvervsdrivende.

Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle

skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende

forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.

A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige

Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og

auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og

salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også

organisationernes mellemværender med medlemmer.

Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,

hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C kan

anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.

A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?

Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte

varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller

arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.

Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om

mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden.

SKL § 8 C omfatter også kontant salg.

Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både

den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.

Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2.

*Indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 C kræver, at der er en rimelig

grund dertil, d.v.s. en ligningsmæssig grund.*

A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed

Efter praksis kan oplysninger efter SKL 8 C kræves uanset det besvær,

fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved

et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning

med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var

fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig

arbejdsbyrde for slagteriet.

Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis

bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for

selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de

skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven

erhvervsdrivende. I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den

erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning

tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal

afgives.

A.L.3.4 Kredsen af oplys ningspligtige i medfør af SKL §8 D

Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er alle juridiske personer, herunder

offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for

selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier,

foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af

skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters

oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8 G til SKL § 8 D.

Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige

interes-senter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D. Undtaget fra

oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

Værdipapircentralen kan dog af de statslige told- og skattemyndigheder

afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere

angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D,

stk. 3.

A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang

SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud

over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter

alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig

betydning for skatteligningen

Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre

institutioner

Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger

af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge

SKL § 8 D, stk. 2, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i SKL § 8 C .

Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i

hvilken form virksomheden drives.

A.L.3.4.2 Oplysninger om ikke navngivne personer

Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når

der er tale om ikke navngivne personer.

Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver

skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.

Oplysninger hvert år i visse tilfælde

I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,

der alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx.

konkrete kontrolaktioner.

Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet

også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden

opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:

1. Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til

nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.

2. Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der

ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.

3. Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til

valgstyrere og tilforordnede vælgere.

4. EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør

af markedsordninger - markfrøstøtte mv.

5. Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om

udbetalte stipendier og om gæld og renter.

6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler

skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd

i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne

oplysninger.

7. Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske

pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.

8. Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte

understøttelser til pensionerede læger m.fl.

9. Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om

udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.

10. Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om

beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.

11. Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling

af understøttelse til pensionerede dyrlæger.

Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af

oplysninger efter SKL § 8 D.

A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds-

og hemmeligholdelsespligt

Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan

pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.

SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle

offentligt ansatte. *Det beror på en konkret fortolkning af den pågældende

tavshedspligtsbestemmelse, hvorvidt skattekontrollovens

oplysningsbestemmelser viger.*

*Med hensyn til indhentelse af oplysninger fra andre offentlige

myndigheder, henvises i øvrigt til forvaltningslovens §§ 27 - 32.*

Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger

SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem

skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er

tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.

Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder

*Ved videregivelse af oplysninger til andre myndigheder skal

tavshedspligtsbestemmmelsen i SSL § 37 iagttages.*

Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.

Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8 D,

stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3 A indført en bestemmelse om,

at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer

mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede

stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens

indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet.

Selskabet skal i medfør af SKL § 3 A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen

oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.

Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse

indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,

hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det

er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om

salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af ABL § 11, stk.

2 og 3.

A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold

Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme

oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.

A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1 Vekselerers m.fl. oplysningspligt

I forbindelse med pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning blev

overført til SKL § 8 D, blev SKL § 8 G ændret således, at oplysningspligten

efter denne bestemmelse alene gælder vekselerer, advokater og andre

personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler

eller udlåner penge. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, skal

være af væsentlig betydning for skatteligningen. De oplysninger, der kan

kræves, er udtømmende opregnet i stk,. 1.

De oplysninger, der kan forlanges er følgende:

1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.

2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kredit

midler og værdipapirer.

3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og

salgsretter.

4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.

5) Ydelse af garantier.

Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter

alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger

om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.

A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten

De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke

krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af

oplysningspligten.

Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af

oplysninger , hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at

tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er

udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige

ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har

sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger,

således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens

normale arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for

virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig

forhåndstilsagn om vederlag for opfyldelse af oplysningspligten.

Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde

af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan indbringes

for Told- og Skattestyrelsen.

4. Erklæringspligt

A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet

Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut eller hos anden

kontofører i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til de

statslige told-og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 A, stk.4. Der skal afgives

erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.

Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles

med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til og

med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes

pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.

Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i

udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for

ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).

Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de

nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf. Der er endvidere

erklæringspligt for personer, der efter oprettelse af indskudskonto i

udlandet bliver skattepligtige her til landet.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,

investeringsfor-eninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke

afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er

investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til

Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.,

jf.

SKL § 11A, stk.5, 1. punkt.

Er der tale om konto i pengeinstitut i udlandet skal blanketten indeholde/

vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori

det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til

Told-Skat, jf. SKL § 11A, stk.5, 2. punkt..

Fuldmagt samt tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut skal

ikke afgives, hvis kontohaveren:

- er SE-registreret, eller

- er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt

skattepligtig her til landet, eller

- er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er

udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt

skattepligtig her til landet, eller

- har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.

Føres konto i udlandet hos anden kontofører skal kontohaveren selv

foretage den årlige indberetning til Told*Skat.

A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet

Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal

deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B, stk.1.

Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk

pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret, jf. SKL § 11B, stk.3.

Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en

værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et

pengeinstitut, jf. SKL § 11B, stk.3.

Reglerne om pligten til deponering gælder således for:

- værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn

- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en

værdipapircentral i udlandet

- børsnoterede værdipapirer

Der er ikke deponeringspligt for:

- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det

pågældende selskab

- præmieobligationer

Der skal afgives en erklæring til TOLD-SKAT om den foretagne

deponering/kontoføring, jf. SKL § 11B, stk.4.

Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt

afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen.

Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder

på ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).

På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved

depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved

ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer

eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.

Der er erklæringspligt, hvis man er eller senere bliver skattepligtig her

til landet af de nævnte værdipapirer.

Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,

investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke

afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er

investorerne selv erklæringspligtige.

På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til

Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen, jf. SKL § 11B,

stk.5, 1. punkt.

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra

depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen

drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til Told-Skat., jf.

SKL § 11B, stk.5, 2. punkt.

A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring

Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i

udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11 C, stk.3.

Det samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i

policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.

Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).

Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende,

der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger

anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen

kapitalværdistigning, jf. SKL § 11C, stk.1.

Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når

man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt

skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her

til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk

forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af

forsikringen.

På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt

til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet, jf. SKL §

11C, stk. 4, 1. punkt..

Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra

forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen

drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat, jf. SKL § 11C, stk.

4, 2. punkt.

Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i

udlandet er ikke nødvendig, hvis:

- forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres

efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes

tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet

- forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i

tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens

aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere

end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år, jf. SKL § 11 C, stk.

4.

- forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager

ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. SKL § 11C, stk.4,, såfremt

1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig

indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i

den stat, hvor den pågældende var skattepligtig på

indbetalingstidspunktet, eller

2. samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og

indbetalingerne i overensstemmelse med

skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende er

skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dispensation fra tilsagnserklæringspligten

SKL §§ 11 A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed

for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske

pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder,

at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.

Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter,

livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke

må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.

Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige

selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle

være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.

Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de

tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke indsendes rettidigt af de

udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra

tilsagnserklæringspligten, jf. SKl §§ 11A, stk.6, 11B, stk. 6 og 11C, stk. 5.

A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet

Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i

udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver

anmelde dette til

TOLD-SKAT, jf. SKL § 11 D.

Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gaven ydes.

Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).

Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.

5. Sanktioner - forsvarerbistand

A.L.5.1 Skattetillæg Personskat

Selvangives der ikke rettidigt, beregnes der i medfør af SKL § 5, stk.

1,et skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst på

5.000 kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. *For fysiske personer,

hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten

efter

PSL § 6 a (135.300 kr. - 1997), udgør skattetillægget 100 kr. pr. dag, dog

højst 2. 500 kr. i alt. Efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af den

skattepligtige indkomst (> 135.300 kr. eller < 135.300 kr.) medfører en

regulering af skattetillægget.*

Selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, hvis den er kommet frem til

den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter

fristdagen eller modtaget med postvæsenet ved den ordinære post dagen efter

fristdagen.

Er selvangivelsesfristen eksempelvis tirsdag den 1., og er selvangivelsen

først kommet kommunen i hænde fredag den 4. ved den ordinære post, beregnes

et skattetillæg for den 2. og den 3., i alt 2 dage = 400 kr.

Modtages selvangivelsen derimod mandag den 14. med den ordinære post,

beregnes et skattetillæg for i alt 10 dage (fredag den 11. inkl.) = 2.000 kr.

Der kan kun beregnes ét skattetillæg for én

selvangivelsespligtig for et indkomstår. Tillægget udskrives på

årsopgørelsen.

Er der indrømmet henstand med indgivelse af selvangivelsen, beregnes et

eventuelt skattetillæg fra den dag, hvortil henstand er givet.

Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der er omfattet af

ordningen med den fortrykte selvangivelse. *Personer omfattet af ordningen

med den fortrykte selvangivelse afgrænses fra og med indkomståret 1996 efter,

om den pågældende får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket. De ændrere

regler i SKL § 4, stk. 1, om selvangivelsesfrister for fysiske personer har

virkning fra og med indkomståret 1997. For indkomståret 1996 gælder den

særlige ordning, at der for fysiske personer, der skal selvangive senest den

1. maj 1997, og som ikke har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, kun

pålignes skattetillæg, hvis selvangivelsesfristen den 1. juli 1997

overskrides, d.v.s. at skattetillæg beregnes fra den 1. juli.*

Skattepligtige, der uden at have indsendt selvangivelse, modtager en

meddelelse om ansættelse af indkomst, skal, hvis ansættelsen er for lav,

underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger fra modtagelsen af

meddelelsen. Groft uagtsom eller forsætlig undladelse heraf kan efter

omstændighederne medføre strafansvar efter SKL § 16.

I de tilfælde, hvor der er indgivet "en selvangivelse", og det

efterfølgende viser sig, at selvangivelsen er så mangelfuld, at den ikke kan

anses for behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3, er grundlag for at

foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det

samme gælder det skattemæssige regnskab, der efter SKL § 3, stk. 2. skal

vedlægges selvangivelsen.

Underretning og klagevejledning

Afgørelsen om påligning af skattetillæg skal begrundes og indeholde en

vejledning om, at den skattepligtige kan klage over afgørelsen til told- og

skatteregionen - for København og Frederiksberg kommuners vedkommende til

skatteforvaltningen og skattedirektoratet.

Bevillingsmæssig fritagelse

Samtidig med underretningen om skattetillægget bør der oplyses om

muligheden for at søge hel eller delvis eftergivelse af tillægget.

Anmodning herom indbringes for den kommunale skattemyndighed. Den

kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told- og

skatteregion.

Eftergivelse gives kun, hvis særlige forhold taler derfor. Sådanne særlige

forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den

selvangivelsespligtiges forhold og ikke omstændigheder, der skyldes en

medhjælps forhold.

*Dog vil fx. akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor

den selvangivelsespligtige ikke ville være i stand til at finde en anden

revisor inden selvangivelsesfristens udløb efter omstændighederne, kunne

begrunde efter-givelse af skattetillægget.

Med hensyn til eftergivelse af skattetillæg på grund af økonomiske forhold

m.v. henvises vejledende til KSL §§ 73 B - 73 D.*

A.L.5.1.1 Selskabsskat

Se vejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E. 1.2.

A.L.5.2 Tvangsbøder

Uafhængigt af skattetillægget efter SKL § 5, stk. 1, kan de kommunale

skattemyndigheder i medfør af SKL § 5, stk. 2, pålægge daglige bøder

(tvangsbøder) til fremtvingelse af en selvangivelse. Tilsvarende gælder for

det skattemæssige årsregnskab.

Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told-

og skatteregion.

Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige.

Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne som

sådan eller den person, der har det øverste ansvar for, at

selvangivelsespligten opfyldes.

Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den

selvangivelsespligtige forud (vejledende 14 dage forinden) er skriftligt

underrettet om, at daglige bøder vil blive opkrævet fra en given dato.

Skrivelsen skal indholde oplysning om den daglige bødes størrelse, og der

tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.

Bødestørrelsen beror på et konkret skøn, men bør fastsættes til mindst 200

kr. pr. dag.

De daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel, hvis den hidtil

fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.

Ved fastsættelse af den daglige bøde skal der generelt tages hensyn til

den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen.

Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i KSL § 73.

Bøderne inddrives løbende. Bøderne kan kræves afsonet efter § 17 i lov om

ikrafttrædelse af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning fremsættes

tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives.

Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i

tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes.

Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne,

når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan

påklages til den lokale told- og skatteregion.

*Pålagte, men ikke betalte daglige bøder i medfør af SKL § 5, stk. 2, vil

for så vidt angår selvangivelsen for indkomståret 1996 kunne eftergives, når

selvangivelsen foreligger. Der er tale om en overgangsordning. Med hensyn til

selvangivelsen for indkomståret 1997 og fremover vil pålagte, men ikke

betalte bøder, som hovedregel blive fastholdt.*

A.L.5.3 Kontospærring

Ifølge SKL § 8 J samt kapitel 14 (§§ 41 og 42) i "Bekendtgørelse om

indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven", kan konti i

pengeinstitutter, hos advokater og andre, der modtager penge som indskud,

spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke

har sikker kundskab om kontohaverens identitet, personnummer/SE-nr. eller

navn og adresse. F.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af

foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver

ikke vil vedkende sig indskuddet.

Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet

ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for

den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører

spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.

Fornøden legitimation kan bestå af pas, kørekort, ID-kort, eller

tilsvarende officielle kort med personnummer/udlændingenummer, Dankort,

Udenrigsministeriets identitetskort for diplomater (rødt/grønt) eller

udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Følgende legitimationdokumenter kan ikke anbefales: Dåbs- eller

navneattest uden dansk personnummer, kreditkort, hævekort mv. uden foto,

togkort, midlertidigt kørekort, eller medlems- og indskrivningskort.

Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke

henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og

skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og

skatteregionen fastsat åremål.

Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,

indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling

med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt

ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige

omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af

allerede inddragne beløb.

Lignende dokumenter