PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit AL - Selvangivelsespligt og
oplysningspligt
A.L.1 Selvangivelsespligten
*Enhver skattepligtig skal ifølge SKL § 1, stk. 1, årligt selvangive sin
indkomst. Endvidere selvangives de typer af formuearter, der følger af
indberetningspligten i henhold til SKL §§ 8 B, 8 F, 8 H, 8 P, 8 Q, 10, 10 A
eller 10 B, med mindre oplysningerne er indberettet efter en af de nævnte
bestemmelser, tillige med oplysninger om fast ejendom i beliggende i
udlandet. Indkomstskattepligtige er de i KSL §§ 1 og 2 nævnte personer og
dødsboer. Indkomstskattepligtige er tillige de i SEL §§ 1 og 2 nævnte
selskaber mv. og de i FBL § 1 nævnte fonde og foreninger. Foreninger mv., som
er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, er ikke pligtige til at indgive
selvangivelse, hvis de ikke har indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed eller
skattepligtige fortjenester. Disse foreninger mv. er heller ikke pligtige at
indgive selvangivelse, hvis de som følge af fradragsretten efter SEL § 3,
stk. 2 og 3, ikke har indkomst til beskatning, og foreningens formål
udelukkende er almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt.
Selvangivelsespligten omfatter ikke personer, dødsboer og selskaber, der kun
er skattepligtige af indkomst, som efter KSL § 2 eller SEL § 2 anses for
endeligt beskattet ved indeholdelse efter KSL. Ifølge SKL § 2, stk. 1
omfatter selvangivelsespligten ikke indkomst, der beskattes efter KSL § 48 E
og aktieindkomst, hvori der er indeholdt endelig udbytteskat efter PSL § 8 a,
stk. 1. Der er dog selvangivelsespligt for hele aktieindkomsten, såfremt den
skattepligtige selv eller dennes ægtefælle har en aktieindkomst, hvori der
ikke er indeholdt endelig udbytteskat.*
A.L.1.1 Proceduren ved selvangivelse
Ikke-erhvervsdrivende skatteydere vil i marts/april måned modtage et
selvangivelsesskema påført de selvangivelsesoplysninger, som
skattemyndighederne er i besiddelse af.
Den omstændighed, at en skattepligtig ikke modtager et
Læs alt
selvangivelsesskema, fritager ikke for selvangivelsespligten.
Skatteydere, der har modtaget det fortrykte selvangivelsesskema og som kan
acceptere ansættelsesgrundlaget, skal ikke indsende dette til
skatteforvalt-ningen. Hvis ansættelsesgrundlaget kan accepteres, er
skatteyderens mellem-værende med skattemyndigheden afsluttet, medmindre der
senere foretages en ligningsmæssig korrektion.
Hvis skatteyderen har rettelser eller tilføjelser til oplysninger på
selvangivelsen, har skatteyderen derimod pligt til at indsende selvangivelsen
med rettelser/tilføjelser.
A.L.1.2 Selvangivelsens form
Skatteministeren bestemmer efter indstilling af Ligningsrådet, hvilke
oplysninger af betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen
selvangivelsen skal indeholde. Det kan ikke kræves, at
selvangivelsesblanketterne anvendes, dog må der stilles krav om skriftlighed.
Foreløbig selvangivelse anses ikke for behørig selvangivelse.
A.L.1.3 Tidspunktet for indgivelse af selvangivelse
A.L.1.3.1 Personer
*Ved lov nr. 362 af 2. jun. 1997 er de ordinære selvangivelsesfrister for
fysiske personer ændret med virkning fra og med indkomståret 1997.
Endvidere er reglerne om skattetillæg for ikke at selvangive rettidigt
ændret med virkning fra og med indkomståret 1996.
Fysiske personer skal selvangive senest den 1. jul. jf. SKL § 4, stk. 1.
Fysiske personer, der får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal
dog selvangive senest den 1. maj, medmindre en af følgende betingelser er
opfyldt:
- At der er tale om samlevende ægtefæller, hvor den ene ægtefælle har
selvangivelsesfrist den 1. jul., i hvilket tilfælde begge ægtefæller har
selvangivelsesfrist den 1. jul.
- At den selvangivelsespligtige deltager i et anpartsprojekt, som nævnt i
PSL § 4 stk. 1, nr. 10, 12 og 13, i hvilket tilfælde selvangivelsesfristen er
1. jul..
- At den selvangivelsespligtige i selvangivelsesåret, men senest 1. maj
skriftligt meddeler den kommunale skattemyndighed, at den pågældende det år
ikke ønsker at være omfattet af ordningen med den fortrykte selvangivelse og
dermed ønsker at anvende selvangivelsesfristen 1. jul.
Selvangivelse skal - for at være rettidig - som udgangspunkt være kommet
frem til den kommunale skattemyndighed på fristdagen. Dog anses en
selvangivelse for rettidig, hvis den er kommet frem til den kommunale
skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter fristdagen
(vejledende inden kl. 8). Det samme gælder en selvangivelse, der på
fristdagen er indleveret rettidigt til postbesørgelse med postvæsenet (Post
Danmark), således at selvangivelsen under normale omstændigheder ville blive
modtaget af den kommunale skattemyndighed ved den ordinære postomdeling den
følgende dag.
Udløber fristen en fredag eller lørdag, kan selvangivelse rettidigt
foretages den følgende søndag. Dog anses selvangivelse for rettidig, hvis den
afleveres til den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids
begyndelse den følgende mandag, eller modtages ved den ordinære postomdeling.
Udløber selvangivelsesfristen en helligdag eller dagen før en helligdag,
anses selvangivelse for rettidig, hvis den modtages af den kommunale
skattemyndighed den følgende hverdag ved normal kontortids begyndelse, eller
med den ordinære postomdeling.
Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der har fået tilsendt
en fortrykt selvangivelsesblanket. Dette gælder selv om den skattepligtige
har haft udenlandsk indkomst, indkomst fra selvstændig virksomhed eller lign.
Denne fritagelse for skattetillæg gælder også personer, der på grund af
ægtefællens skattemæssige forhold eller deltagelse i anpartsprojekt har
selvangivelsesfrist 1. jul., når den pågældende har fået tilsendt en fortrykt
selvangivelsesblanket.
Fritagelsen for skattetillæg gælder ikke personer, der det pågældende år
har fravalgt ordningen med en fortrykt selvangivelse, selv om den
skattepligtige får tilsendt en fortrykt selvangivelse.
Reglerne om skattetillæg ved for sen selvangivelse er gennemgået i afsnit
A.L.5.1Kun hvor særlige grunde taler derfor, kan skatteministeren ifølge SKL
§ 4, stk. 4, give henstand med selvangivelsesfristen efter anmodning.
Kompetencen er udlagt til de kommunale skattemyndigheder uden klageadgang.
Henstand gives, hvis der ikke kan selvangives rettidigt, f.eks. på grund af
sygdom eller fordi nødvendige oplysninger ikke kan fremskaffes til tiden. Det
er den skattepligtige, der skal dokumentere tilstedeværelsen af de forhold,
der begrunder henstand.
En skatteyder, der har fået henstand med indgivelse af selvangivelse, kan
vente med at foretage indskud på investeringsfondskonto indtil udløbet af
henstandsfristen.
Fristen gælder også for skatteyderens ægtefælle. Er kun den ene ægtefælle
regnskabs- eller bogføringspligtig, gælder den indsendelsesfrist, der er
fastsat for denne person, begge ægtefæller. Dette gælder også en ægtefælle,
der har modtaget en fortrykt selvangivelse.*
A.L.1.3.2 Selskaber, fonde, foreninger mv.
Der henvises til LV 1997 Aktionærer og Selskaber afsnit S.B.1.6.
A.L.1.4 Selvangivelsen skal hidrøre fra den skattepligtige
Selvangivelsen skal være underskrevet af skatteyderen selv eller dennes
befuldmægtigede.
Der bør i så stort omfang som muligt gives adgang til at berigtige
forefundne mangler på selvangivelserne, såsom manglende underskrift eller
manglende udfyldelse af selvangivelsens specifikationsrubrikker.
Er selvangivelsen underskrevet af skatteyderens befuldmægtigede, kræves
der i praksis ikke dokumentation for, at den fornødne bemyndigelse
foreligger.
Der er mulighed for via "tast selv" ordningen at rette og
tilføje i den forprintede selvangivelse eller at godkende den, som den er.
Begge dele kan desuden gøres over internettet (www.tast selv.toldskat.dk).
A.L.1.5 Selvangivelsens bindende virkning for skatteyderen
Selvangivelsens indhold er - inden for visse frister - ikke bindende for
skatteyderen i det omfang, det senere viser sig, at oplysningerne ikke er i
overensstemmelse med de faktiske forhold. Er indkomsten selvangivet for højt,
f.eks. fordi skatteyderen har glemt et fradrag, skal indkomsten således
nedsættes til det korrekte beløb.
I TSS-cirk. 1994-12 er der angivet retningslinier for, hvorledes
ligningsmyndighederne kan tillade ændringer af afskrivnings- og
nedskrivningsprocenter i tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst agtes
ansat til et beløb, der afviger fra det selvangivne. Tilladelse hertil
forudsætter en anmodning med opgørelse over de ændringer, der ønskes
foretaget.
Ifølge SD-cirk.1986-22 er ligningsmyndighederne endvidere bemyndiget til
under visse betingelser at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af
hovedaktionærdispositioner.
Til- og fravalg af virksomhedsordningen er bindende for skatteyderen efter
udløbet af ligningsfristen den 30. jun. i det andet kalenderår efter
indkomståret, jf. VSL § 2, stk. 2.
A.L.1.6 Oplysninger og specifikationer i selvangivelsen
A.L.1.6.1 Formuen
*Ifølge SKL § 1, stk. 1 selvangives de formueoplysninger, der ikke er
omfattet af indberetningspligten, jf. A.L.1. Det betyder i praksis, at alene
oplysning om formue i udlandet, der ikke er omfattet af den indenlandske
indberetningspligt, tillige med oplysinger om fast ejenddom i udlandet, skal
selvangives. Omfanget af denne specifikationspligt fremgår af
selvangivelsesblanketterne for udenlandsk indkomst (blanket 04.011 og
04.012).
A.L.1.6.2 Indkomsten
Indkomsten skal ifølge SKL § 1, stk. 1, selvangives, hvad enten den er
positiv eller negativ. Selvangivelsen skal indeholde de specifikationer og
oplysninger, der fastsættes af skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet. Specifikationskravene fremgår af
selvangivelsesblanketterne.*
A.L.1.6.3 Standardiserede regnskabsoplysninger
I medfør af SKL § 3, stk. 1 og 3, fastsætter skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet regler om formen, hvori regnskabsoplysningerne
skal afgives efter bestemmelsens stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., oplysninger efter
§ 1, stk. 1, jf. bek. nr. 141 af 26. feb. 1992 ændret ved bek. nr. 1149 af
13. dec. 1996, om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og
årsregnskaber. Pligt til at indsende regnskabsoplysninger i standardiseret
form gælder bogførings- eller regnskabspligtige personer og selskaber m.v.,
jf. SKL § 3. I henhold til bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, § 5, stk. 2, er
visse erhvervsdrivende, herunder erhvervsdrivende der har en samlet
erhvervsmæssig nettoomsætning på under 500.000 kr., samt visse fonde og
foreninger fritaget for pligten til at indsende regnskab i standardiseret
form. Fritagelsen omfatter også skattepligtige, erhvervsdrivende dødsboer.
Told- og Skattestyrelsen udgiver 3 virksomhedsskemaer, ét for
personligt erhvervsdrivende (blanketnr. 04.006), et for selskaber (blanket
nr. 05.017), og ét for landbrug (blanketnr. 04.005). Oplysningerne kan
også indberettes på maskinelt læsbart medium, fx diskette eller lignende
efter Told- & Skattestyrelsens nærmere anvisning eller ved indberetning
af oplysningerne gennem anvendelse af Told- & Skattestyrelsens
terminalsystem TS-TELE.
A.L.1.6.4 Fortegnelse over visse aktionærer
Selskaber skal, jf. SKL § 3 A, vedlægge selvangivelsen en fortegnelse over
personer, selskaber mv., som ejer mindst 25 pct. af kapitalen eller råder
over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Skemaet til brug for
fortegnelsen findes på selskabsselvangivelsens bagside. De pågældende
personer, selskaber mv. er forpligtet til at give selskabet oplysning herom
samt de nødvendige identifikationsoplysninger (navn, adresse, cpr.nr. eller
SE-nr.), jf. § 3 A.
Told- og skatteregionerne kan meddele den oplysningspligtige de
oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, jf.
SKL § 8 K. Cpr.nr. skal dog først søges indhentet hos den pågældende
skatteyder selv.
A.L.1.6.5 Kapitalforklaring for hovedaktionærer
*Hovedaktionærer som nævnt i SKL § 3 A, der er fysiske personer og som
ikke er bogførings- eller regnskabspligtige, skal vedlægge selvangivelsen en
kapitalforklaring for indkomståret tillige med oplysninger om væsentlige
økonomiske aftaler mellem hovedaktionæren og selskabet. I henhold til bek.
nr. 141 af 26. feb. 1992, ændret ved bek. nr. 1149 af 13. dec. 1996, er der i
kapitel 7 A givet nærmere retningslinier for bestemmelsens indhold.
Afgræns-ningen af hovedaktionærbegrebet fremgår af ABL § 11, stk. 2 og 3.
*
A.L.1.7 Virksomhedsskatteloven
Fuldt og begrænset skattepligtige personer, som driver selvstændig
virksomhed, kan vælge at følge reglerne i VSL, der indeholder to ordninger,
virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen. Den skattepligtige skal ved
indgivelse af den udvidede selvangivelse eller selvangivelse for begrænset
skattepligtige for hvert enkelt indkomstår anføre, om en af disse to
ordninger ønskes anvendt.
Der er gjort nærmere rede for betingelserne for anvendelse af
virksomhedsordningen i afsnit E.G. I bek. nr. 141 af 26. feb. 1992, §§ 21-25,
er fastsat de skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og regnskabet for
erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.
Selvangivelsen skal vedlægges et årsregnskab. Der er i VSL-cirk. fastsat
en række oplysnings- og specifikationskrav til årsregnskabet. De krævede
oplysninger kan afgives enten i det vedlagte regnskab eller som supplerende
oplysninger og specifikationer.
Kapitalafkastordningen er enklere at anvende end virksomhedsordningen, og
anvendelse af ordningen er ikke betinget af, at den skattepligtige opfylder
særlige regnskabsmæssige krav.
A.L.1.8 Selvangivelse ved ophør af skattepligt
*En person, hvis fulde skattepligt ophører, skal, jf. bekendtgørelse nr.
873 af 17. okt. 1994 om visse ligningslovsregler m.v., indgive selvangivelse
inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter den måned, hvor
skattepligten ophører. Selvangivelsespligten omfatter skattepligtig indkomst
og aktieindkomst for det indkomstår, der løber fra udgangen af det seneste
indkomstår og indtil ophøret af skattepligten.*
Det samme gælder for begrænset skattepligtige personer, når indkomstkilden
er erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet, fast ejendom eller
båndlagt kapital, jf. KSL § 2, stk. 1, litra d eller e.
A.L.1.9 Skønsmæssig ansættelse
Såfremt behørig selvangivelse af indkomst ikke foreligger, inden
ansættelse foretages, ansættes den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf.
SKL § 5, stk. 3.
Er den skønsmæssige ansættelse i medfør af SKL § 5, stk. 3, for lav, og
undlader den skattepligtige inden 4 uger efter modtagelse af meddelelsen om
ansættelsen at underrette skattemyndighederne herom, kan vedkommende straffes
efter SKL § 16, jf. A.L.4.4.
Er der ikke indsendt behørigt årsregnskab på det tidspunkt, hvor
ansættelsen foretages, skal skatteansættelsen ligeledes foretages
skønsmæssigt, jf. SKL § 3, stk. 4.
Skønsmæssig ansættelse omfatter indkomst. Skønnet skal foretages ud fra en
realistisk bedømmelse af, hvad der må antages at svare til skatteyderens
virkelige indkomst.
Som følge af bestemmelsen i SSL § 3, stk. 4, skal den skattepligtige, når
den kommunale skattemyndighed agter at foretage en skatteansættelse efter
skøn, underrettes skriftligt herom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at vedkommende har ret til at udtale sig skriftligt eller
mundtligt over for skattemyndigheden inden for en frist, der fastsættes af
denne. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan
skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget
uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig, skal der
gives skriftlig underretning om skatteansættelsen.
Indgivelse af selvangivelsen må ikke søges fremtvunget ved en urealistisk
høj ansættelse. Selvangivelse kan søges fremtvunget ved pålæg af daglige
bøder i henhold til SKL § 5, stk. 2.
Ved ansættelse efter skøn har skattemyndighederne som udgangspunkt ikke
pligt til at indhente oplysninger fra andre end den skattepligtige selv.
Der er som udgangspunkt ikke pligt til at indhente oplysninger fra
tredjemand, det være sig fra en anden offentlig myndighed eller fra en privat
virksomhed. Grundlaget for skønnet vil således typisk være tidligere års
selvangivelser m.v., forskudsregistreringen og indberettede oplysninger.
Omstændighederne vil dog ofte kunne tale for, at der søges oplysninger fra
trediemand.
Kommer den skattepligtige med en selvangivelse efter at skatteansættelsen
er foretaget, beror det på klage- og genoptagelsesreglerne i SSL, hvorvidt
skatteansættelsen skal ændres.
Skatteydere, der har modtaget et selvangivelsesskema, der på forhånd er
udfyldt med de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, og
som ikke indsender en korrigeret selvangivelse senest den 1. maj 1997, bør
normalt ikke ansættes skønsmæssigt.
Skattemyndigheden må i stedet korrigere den/de enkelte poster, der anses
for lave. Skatteyderens undladelse af at korrigere en for lav
skatteansættelse kan straffes efter SKL § 16, se A.L.4.4.
A.L.2 Oplysningspligt uden opfordring
Generelt
Reglerne om den automatiske indberetningspligt fremgår af
Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 142 af 18. feb. 1997,
skattekontrolloven, afsnit II. Der henvises iøvrigt til bek. om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven nr. 1251 af 13. dec. 1996.
Generelt gælder, at indberetningspligten påhviler fysiske eller juridiske
personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra
et fast driftssted her i landet.
Den indberetningspligtige skal foretage anmeldelse til den stedlige told-
og skatteregion senest 8 dage efter indberetningspligtens indtræden.
Indberetning skal foretages senest den 20. jan. i året efter udløb af det
kalenderår indberetningen vedrører. Er denne dag en lørdag eller søndag skal
indberetning ske senest den følgende mandag, jf. SKL § 9A.
Den oplysningspligtige skal inden 1. feb. i året efter kalenderårets udløb
underrette den, hvorom der er foretaget indberetning, om de indberettede
oplysninger.
Indberetning og underretning efter SKL. § 8 S er dog den 15. apr. i året
efter kalenderårets udløb.
Identifikationsoplysninger
Den, hvorom indberetning skal foretages, skal til brug for indberetningen
give den indberetningspligtige de nødvendige identifikationoplysninger,
herunder CPR nr eller SE nr.
I medfør af SKL. § 8 K kan de statslige told-og skattemyndigheder på
begæring give de indberetningspligtige oplysninger herunder CPR-nr. og SE-nr,
der er nødvendige til opfyldelsen af indberetningspligten. Der er fastsat
gebyr for meddelelsen af oplysningerne, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §
4, stk.6. Det bemærkes, at personoplysninger kun må udleveres, når den
indberetningspligtige ved særskilt henvendelse til den, hvorom indberetning
skal foretages, ikke har kunnet få de nødvendige oplysninger fra den
pågældende selv.
A.L.2.1 Arbejdsgivers oplysningspligt
Virksomheder har årlig oplysningspligt med hensyn til visse udbetalte og
godskrevne beløb som for eksempel lønninger og honorarer, jf. SKL §§ 7 og 7
A.
Med hensyn til lønindtægter og anden A-indkomst skal der afgives
oplysninger for det kalenderår, hvori udbetaling eller godskrivning har
fundet sted.
Har udbetalingen ikke fundet sted senest 6 måneder efter, at
indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, skal oplysning
gives for dette kalenderår.
Oplysninger om for eksempel honorarer og provision skal gives for det
kalenderår, hvori modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet.
A.L.2.1.1 A-indkomst KSL § 43, stk. 1
Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 1, er der oplysningspligt for løn, gratiale,
provision og andet vederlag, der efter KSL § 43, stk. 1, er A-indkomst for
modtageren.
Oplysningspligten omfatter alle former for A-indkomst, der er udbetalt for
personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løntillæg af enhver art.
Der er endvidere som hovedregel oplysningspligt, hvis der udbetales
skattepligtige rejse- og befordringsgodtgørelser, og beløbet skal anføres som
A-indkomst på oplysningssedlen. Udbetaling af faste månedlige eller årlige
beløb vil eksempelvis blive anset for at være skattepligtige i deres helhed.
Der er skattefrihed for arbejdsgiveres godtgørelser til dækning af
lønmodtageres rejse- og befordringsudgifter, hvis godtgørelserne ikke
overstiger de satser, som Ligningsrådet fastsætter, jf. LL § 9, stk. 5, 2.
pkt.
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 1, omfatter også skattefri
rejse- og befordrings-godtgørelser, der ydes lønmodtageren. Der er dog ikke
oplysningspligt for ydelser omfattet af SL § 5 d. De skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelser skal oplyses i et særligt felt (48) på
oplysningssedlen.
Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger Ligningsrådets satser, er
det en forudsætning for at anse en del af godtgørelsen som skattefri, at der
sker en klar opdeling og specificering af, hvad der er skattefri rejse- og
befordringsgodtgørelse, og hvad der er supplerende løntillæg, jf. Skat
1987.10.737.
Godtgjorte udlæg (udlæg efter regning) for arbejdsgiveren er ikke
skattepligtig indkomst for lønmodtageren og er ikke omfattet af
oplysningspligten.
Se A.B.1.7 og A.B.1.7.2 om de nærmere regler om rejse- og
befordringsgodtgørelser.
*Told-og Skattestyrelsen har taget stilling til omfanget af
oplysningspligten for danske arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres i
udlandet. Indberetningspligten vedrørende lønudbetalinger bibeholdes for
arbejdsgivere, hvis medarbejdere udstationeres til arbejdsgiverens faste
driftssted eller kontor i udlandet, idet det faste driftssted må antages at
være en integreret del af den danske virksomhed. Ved en medarbejders
udstationering til et dansk selskabs udenlandske datterselskab er det
afgørende for indberetningspligten, om datterselskabet er skattepligtigt her
til landet. Er dette tilfældet anses selskabet som hjemmehørende her i landet
og dermed omfattet af reglerne om indberetningspligt, jf. bek. nr. 1251 af
13. dec. 1996, § 1. Er dette ikke tilfældet afgøres indberetningspligt ud fra
en vurdering af, hvem der er den reelle arbejdsgiver. Afgørelse træffes
konkret i det enkelte tilfælde med udgangspunkt i skatteministeriets cir. nr
129 af 4. jul. 1994, punkt 3.1.1.1.Tfs. 1997.709.*
For A-indkomst, hvor der efter KSL § 48 E vælges 25 pct. bruttobeskatning
(forskere og andre specialister) skal der indgives særlig oplysningsseddel.
Anden A-indkomst KSL § 43, stk. 2
Efter SKL § 7, stk. 1, nr. 2, er der oplysningspligt for visse andre
indkomstarter, der skal henregnes til A-indkomst. Disse andre indkomstarter
er anført i bek. nr. 768 af 19. sep. 1995 § 20. Det drejer sig blandt andet
om bestyrelseshonorarer og lignende, pensionsudbetalinger, skattepligtige
bistandsydelser, ydelser udbetalt af en arbejdsløshedskasse, sygedagpenge,
løbende ydelser fra ulykkesforsikringer, visse ydelser vedr. arbejdstilbud
til ledige, voksenuddannelsesstøtte, stipendier, andele af udbytte af fiskeri
med mindre visse betingelser er opfyldt, arbejdsudleje, vederlag til personer
omfattet af KSL § 43, stk. 2, litra i, værdien af hel eller devis
vederlagsfri bil eller telefon til rådighed.
Oplysningspligten omfatter også jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse
mv.
Disse ydelser skal af hensyn til beregning af arbejdsmarkedsbidrag
indberettes med det fulde beløb, jf. SKL. §§ 7, stk.1, nr. 2 og 7A, stk. 2
nr. 4.
Indberetningspligten omfatter også den del af ovennævnte ydelser, der af
arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning for modtageren, jfr. SKL. §
7A, stk. 2 nr. 4.
Såfremt en del af godtgørelsen ydes i form af naturalier (tingsgave), skal
dette specificeres særskilt ved indberetningen. Se A.B.1.4.1.
Ifølge kildeskattebekendtgørelsens § 20 er også følgende indkomstarter
gjort til A-indkomst og derfor omfattet af oplysningspligten:
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i en
pensionskasse,
Pension og lign. skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et
tidligere medlemsskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for
bestyrelser, udvalg mv.,
Vederlag for påtagelse af indskrænkning i adgangen til fri
erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), der ydes som en sum een gang for
alle.
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn skal i lighed med
fratrædelsesgodtgørelse, jubilæumsgratialer mv. indberettes med bruttobeløbet
jf. SKL §§ 7, stk. 1, nr. 2 og 7 A, stk. 2, nr. 5.
Orlovspersoner
Personer, der går på uddannelses-, forældre-, eller sabbatorlov, har
mulighed for helt eller delvist at ophæve deres kapitalpension med henblik på
orlovsfinansiering. Udbetalingerne er skattepligtig indkomst og indgår ved
beregning af personens personlige indkomst. Udbetalingerne er således
ligestillet med den arbejdsindtægt de erstatter. Udbetalingerne er i medfør
af
Kildeskattebek. § 20, nr. 19 gjort til A-indkomst. Pengeinstituttet eller
forsikringsselskabet skal indeholde foreløbig skat i det hævede beløb og
foretage indberetning herom til told- og skattemyndighederne.
Ordningen administreres af Arbejdsformidlingen, jf. Arbejdsministeriets
bek. nr. 532 af 28. jun. 1995.
A.L.2.1.2 Ydelser der ikke er A-indkomst
Ifølge SKL § 7 A er skatteministeren bemyndiget til at træffe bestemmelse
om indberetningspligt for de i § 7 A, stk. 2, nævnte indkomstarter, der ikke
er A-indkomst. Indberetningspligten fremgår af bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996, § 9.
A.L.2.1.2.1 B-indkomst mv.
Oplysningspligten efter SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter B-indkomst, der
erlægges for personlige arbejds- eller tjenesteydelser uden for
ansættelsesforhold. Oplysningspligten omfatter alle former for honorarer for
personlige arbejds- eller tjenesteydelser, der ikke skal betales moms af
efter momsloven.
Det betyder, at der er oplysningspligt, hvis afregningen til modtageren
sker uden moms.
Undtaget fra oplysningspligt er vederlag, der ydes af en forening, for
arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefrie virksomhed, når det
samlede årlige vederlag, der af foreningen udbetales til den pågældende, ikke
overstiger 1.500 kr. jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra c, i bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996.
De ydelser, der er undtaget fra momspligten, fremgår af momslovens § 13.
Det er i den forbindelse vigtigt at bemærke, at vederlag for
personbefordring samt leje, bortforpagtning og administration af fast
ejendom, der i medfør af momslovens § 13 er undtaget fra momspligten, ikke
skal indberettes, jf. § 9, stk.1, nr. 1, litra a og b, i bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996.
Der kan blive tale om oplysningspligt vedrørende vederlag for normalt
momsbelagte ydelser, men hvor regningen er udskrevet uden moms, fordi ydelsen
er leveret af en person, hvis erhvervsmæssige omsætning ikke overstiger
20.000 kr. årligt, og som derfor ikke er registreringspligtig efter
momsloven. Det kan eksempelvis dreje sig om ydelser fra tolke, tegnere,
fotografer mv. Der vil være oplysningspligt på hovedparten af de ydelser, der
udbetales efter sygesikringsloven.
I tilfælde, hvor en kommune i første omgang lægger et beløb ud og siden
får det refunderet af den amtskommunale sygesikring, vil oplysningspligten
påhvile sidstnævnte.
Oplysningspligten vedrører alene de faktisk afholdte udgifter, og der skal
derfor ikke indberettes om den andel, som en patient selv må afholde.
Dernæst vil der være oplysningspligt for alle ydelser, hvor en institution
eller offentlig myndighed rekvirerer en ydelse og er forpligtet til at
afholde udgiften herfor. Eksempelvis kan nævnes betaling af attester (fx i
dagpenge- eller pensionssager), betaling for ydelser efter
børnetandplejeloven m.v.
Oplysningspligten er uafhængig af, om modtageren af ydelsen lægger beløbet
ud og siden får det refunderet.
Skattefri ydelser udbetalt i henhold til bistandsloven eller lov om social
pension vil som hovedregel ikke være omfattet af oplysningspligten.
Betingelsen om, at der skal være tale om personlige arbejds- eller
tjenesteydelser, medfører, at oplysningspligten ikke omfatter tilfælde, hvor
vederlag for det udførte arbejde udbetales til et A/S eller ApS som
selskabets indkomst.
Udføres arbejdet derimod af en enkeltmandsvirksomhed eller f.eks. et
interessentskab, vil der være oplysningspligt. Dette vil også være tilfældet,
selv om der i vederlaget indgår betaling til lønnet medhjælp.
For B-indkomstmodtagere gælder, at der er fuld oplysningspligt for beløb,
der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter ved indkomstens erhvervelse
til fx. rejse, befordring og ophold. Til modtagere af B-indkomst kan der
således ikke udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, idet
modtagerne ikke er omfattet af bestemmelsen i LL § 9, stk. 5 og stk. 6.
A.L.2.1.2.2 Immaterielle rettigheder
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 2, er der oplysningspligt for vederlag
(»royalties«) for udnyttelse af visse immaterielle rettigheder,
herunder ophavsrettigheder samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en
person. Ydes vederlaget helt eller delvis som naturalieydelse, er også
naturaliedelen omfattet af oplysningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996, § 9, stk.2.
Oplysningspligten er uafhængig af, om vederlaget betales som en løbende
ydelse eller som en sum én gang for alle, og gælder uanset om der skal
svares moms af beløbet eller ej. Det er ligeledes uden betydning, om
indkomstmodtageren er en fysisk eller juridisk person, herunder er også
udenlandske personer og selskaber omfattet.
Oplysningspligten for royalties for ophavsrettigheder vil ud over
anvendelse af litteratur, musik, film, video og TV, tillige omfatte reklame,
design og edb-programmer mv.
Oplysningspligten omfatter endvidere royalties for anvendelse af eller
retten til at anvende - men ikke køb af - ethvert patent, varemærke, mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, og vederlag
for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer, det såkaldte know-how.
A.L.2.1.2.3 Hædersgaver
Oplysningspligten, jf. SKL § 7 A, stk. 2, nr. 3, omfatter gaver og
legatbeløb, der er ydet som et engangsvederlag af offentlige midler, legater,
kulturelle fonds mv. som nævnt i LL § 7 O, stk. 1, nr. 1, jf. bek. nr. 1251
af 13. dec. 1996. Såvel pengeydelser som naturalieydelser er omfattet af
indberetningspligten, jf. bek. § 9, stk.2.
A.L.2.1.2.4 Jubilæumsgratiale, fratrædelsesgodtgørelse mv.
Der skal i medfør af SKL § 7 A, stk 2, nr. 4, jf. bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996, § 9, stk. 1, nr. 4, oplyses om fratrædelsesgodtgørelse,
jubilæumsgratiale mv, der ikke er A-indkomst. Oplysningspligten omfatter
ifølge bek. § 9, stk. 1, nr. 5, også den del af fratrædelsesgodtgørelse,
jubilæumsgratiale mv. der af arbejdsgiveren indbetales på en pensionsordning
for modtageren. se A.L.2.1.1.
A.L.2.1.2.5 Vederlag for afløsning af pensionstilsagn
Ifølge SKL § 7 A, stk. 2, nr. 5, omfatter oplysningspligten vederlag for
afløsning af pensionstilsagn, når beløbet ikke er A-indkomst, jf. bek. nr.
1251 af 13. dec,. 1996
A.L.2.1.1.2.6 Bundfradrag for Ph.d studerende
Der er oplysningspligt på den skattefri del af de i LL § 7 K, stk.3,
nævnte ydelser til Ph.d studerende.
A.L.2.1.2.7 Erstatning for arbejdsindtægt
Forsikringsselskaber er pålagt at foretage indberetning om udbetalte
erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste der er B-indkomst samt forrentning
heraf, jf. SKL. § 7 A, stk. 2, nr. 7 og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 9,
stk 1, nr. 8 og § 26.
Oplysningspligtige er også arbejdsgivere, der udbetaler erstatning, der er
B-indkomst, for tab af arbejdsindtægt. Fagforeninger, der udbetaler en sådan
erstatning efter forhandling med arbejdsgiveren, kan under visse
omstændigheder blive omfattet af oplysningspligten..
Oplysningspligten vedrørende tabt arbejdsfortjeneste, der er
B-indkomst,omfatter også en eventuel naturaliedel, jf. bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996, § 9, stk.2. Indberetning om udbetalte erstatninger foretages på
oplysningsseddel til told-og skattemyndighederne. Forrentning af
erstatningssummer indberettes af forsikringsselskabet til
rentekontrolsystemet, se A.L.2.8.
A.L.2.1.2.8 Syge-og ulykkesforsikring
Forsikringsselskaber skal i medfør af SKL§ 8 B, jf. bek. nr. 1251 af 13.
dec. 1996, § 15, foretage indberetning om udbetaling af ydelser, der er
B-indkomst, efter syge- eller ulykkesforsikringer, som nævnt i PBL. § 50,
stk.1, nr. 3.
A.L.2.1.3 Lønmodtagere bosat uden for Danmark
Oplysningspligten efter SKL § 7, stk. 1 nr. 3, omfatter løn mv., som en
dansk arbejdsgiver udbetaler til en i udlandet bosiddende lønmodtager, som
ikke er skattepligtig i Danmark. Udbetalingerne må indgå i det almindelige
lønregnskab og medtages på oplysningssedlerne. Udføres arbejdet i Danmark
skal beløbet indberettes efter nr. 1.
A.L.2.1.4 B-indkomst for ikke-skattepligtige i Danmark
Bestemmelsen i SKL § 7 A, stk. 2, nr. 1, omfatter også honorarer,
provision m.v. til modtagere som ikke er skattepligtige her i landet.
Vederlaget må ikke være erhvervet ved selvstændig virksomhed. Medens der
således ikke vil være oplysningspligt for vederlag til udenlandske,
selvstændige håndværkere, vil der være oplysningspligt for vederlag til
f.eks. fotomodeller, kunstnere, foredragsholdere, tolke, sportsudøvere,
konsulenter, fotografer mv., når de ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.
A.L.2.1.5 Tillæg til løn
Efter SKL § 7 A, stk. 3, er der oplysningspligt for den, der som led i et
ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en tillidspost har
ydet visse skattepligtige fordele, uden at der er betalt fuldt vederlag
derfor.
De oplysningspligtige arter af fordele er specifikt nævnt i bek. nr. 1251
af 13. dec. 1996, § 10, stk. 2. Der er blandt andet oplysningspligt, når der
stilles bil, bolig eller telefon til rådighed uden for arbejdsstedet, når der
betales TV/radiolicens, eller der stilles sommerbolig eller lystbåd til
rådighed for privat brug.
Frikort
Der er oplysningspligt, når arbejdsgiveren mv. har ydet frikort til
offentlig befordring til nuværende ansatte. Oplysningspligten omfatter også
frikort, der ydes til kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af
folketinget som led i tillidshverv. Indberetning sker ved en krydsmarkering
på oplysningssedlen. TfS 1996,825.
A.L.2.1.6 Indberetningsform
Afgivelse af oplysningerne foretages på maskinlæsbart medium, jf.
vejledning vedrørende Told- og Skattestyrelsens edb-ordning for arbejdsgivere
m.fl.
I stedet for indberetning på maskinlæsbart medium, kan den
indberetningspligtige vælge at afgive oplysningerne på særlige blanketter
(oplysningsseddel og angivelse). Blanketterne kan rekvireres hos told- og
skatteregionerne.
Oplysningsseddel og angivelse skal indsendes til told- og skatteregionen.
Afgives oplysningerne på maskinlæsbart medium skal angivelse ikke
indsendes medmindre virksomheden har forskudt regnskabsår.
Virksomheden kan endvidere meddele lønoplysninger mv. til de ansatte på
anden måde end ved kopi af oplysningsseddel, hvis oplysningerne efter aftale
indsendes på edb-medium.
Ophører en virksomhed, der har foretaget oplysningspligtige udbetalinger
eller godskrivninger, skal virksomheden senest 10 dage efter sidste
udbetaling indsende oplysninger til told- og skatteregionen for den forløbne
del af kalenderåret.
A.L.2.1.7 Konkursboer
Konkursboer og tilsynet i virksomheder, der er i betalingsstandsning, er
ikke omfattet af oplysningspligten for lønninger mv. udbetalt inden konkursen
eller i tilsynsperioden. Konkursboet kan afkræves disse oplysninger for tiden
forud for konkursen i medfør af SKL § 8 D, i det omfang det er muligt for
konkursboet at meddele oplysningerne på grundlag af det foreliggende
regnskabsmateriale. Konkursboet har ikke pligt til at benytte de udsendte
blanketter hvis oplysninger kræves i medfør af SKL § 8 D (Skd. 52.43).
A.L.2.1.8 Idrætsklubber
Idrætsklubber er fritaget for at indsende oplysningssedler om udbetalte
vederlag til dommere, såfremt vederlagene ikke overstiger 100 kr. pr. kamp
dog højest 200 kr. pr. idrætsarrangement. Idrætsforeninger og andre
foreninger med fritidsaktiviteter som formål er ikke pligtige at indsende
oplysningssedler i tilfælde, hvor der udbetales omkostningsgodtgørelse til
personer, der i øvrigt er ulønnede. Om begrebet omkostningsgodtgørelse se
TSS cirk. 1994-1.
A.L.2.2 Uddelinger fra fonde og foreninger
Ifølge SKL § 7 B har bestyrelser for skattepligtige fonde og foreninger
pligt til uden opfordring at give oplysning om det foregående kalenderårs
samlede uddeling, samt hvem der har modtaget uddelinger i form af legater,
understøttelse og andre ydelser, herunder naturalydelser.
For flerårlige uddelinger kan fonden mv. vælge at oplyse uddelingen for
det år, hvor modtageren bliver skattepligtig af beløbet, dog således at
fondens fradragstidspunkt udskydes tilsvarende. Uddelinger i form af
brugsrettigheder skal oplyses for det år, hvor brugsrettigheden kan udnyttes.
Fritagelse for oplysningspligt
Indberetningspligten efter SKL § 7B omfatter ikke uddelinger, der er
skattefri efter LL § 7, litra z, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11.
Skattefrihed efter denne bestemmelse omfatter uddelinger til personer på
indtil 5.000 kr årligt. pr. modtager fra en fond eller forening, som efter LL
§ 7, litra z er godkendt af socialministeren, og hvis formål er at støtte
socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. De godkendte fonde mv. fremgår af
Socialministeriets cirkulære af 18. februar 1997.
Hvis uddelingen inden for et kalenderår overstiger 5.000 kr., skal det
overskydende beløb oplyses.
Uddelinger til fysiske personer, der ikke er skattepligtige til Danmark og
skattefri uddelinger til juridiske personer er undtaget fra
indberetningspligten, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 11, nr 1 og 3.
Alle andre uddelinger, herunder skattefri uddelinger, er omfattet af
oplysningspligten.
Ved indberetning af en skattefri uddeling skal fonden rette henvendelse
til told- og skatteregionen, der vil vejlede om den rette indberetningsmåde.
A.L.2.3 Skattekontrollovens § 7C, indberetning af identitet på modtagere
af A-indkomst
Ifølge SKL § 7 C har skatteministeren efter aftale med socialministeren
truffet aftale om at indeholdelsespligtige vedrørende A-skat skal foretage
månedlig indberetning til told-og skattemyndighederne af personnumre på de
personer, som den indeholdelsespligtige har udbetalt A-indkomst til i den
foregående A-skatteperiode. Indberetningspligten består uanset om der er
foretaget indeholdelse eller ej.
Oplysningerne må stilles til rådighed for statslige og kommunal
myndigheder med henblik på skattekontrol og restanceinddrivelse.
Indberetningspligten omfatter som udgangspunkt større virksomheder. Der er
mulighed for dispensation fra indberetningspligten under særlige betingelser.
Der henvises til bek. nr. 975 af 20. nov. 1996.
A.L.2.4 Skattekontrollovens § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp
Ifølge SKL § 7 D skal kommunerne foretage indberetning om de i det
foregående kalenderår modtagne tilbagebetalinger af kontanthjælp efter
kapitel 6 i lov om social bistand.
A.L.2.5 Underholdsbidrag, SKL § 7 F
Ifølge SKL § 7 F skal kommuner, der på bidragsberettigedes vegne opkræver
underholdsbidrag årligt foretage indberetning om dette.
A.L.2.6 Pensionsordninger SKL §§ 8 B og 8 F
Reglerne om oplysningspligt i forbindelse med pensionsordninger omfattet
af PBL, afsnit 1 og 2, findes i SKL §§ 8 B og F. § 8 B handler om
oplysningspligt for forsikringsselskaber, pensionsfonde og andre, der
udbetaler pensioner, og § 8 F om oplysningspligt for banker, sparekasser
m.v., som forvalter pensionsordninger.
Oplysningspligten gælder præmier og bidrag til såvel privattegnede som
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Dette indebærer, at også
tilsagnsordninger, hvor der sker afdækning i en pensionskasse, men hvor
udbetalingerne ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal indberettes.
Der henvises til bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12-14 og 16-25,
(nedenfor benævnt bek.) og skd-cirk. nr. 24 af 16. dec. 1986 om PBL,
punkterne 201-204, sammenholdt med skm. cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991.
Om udlodning til ægtefæller se afsnit A.L.2.6.4.
A.L.2.6.1 Oplysningspligt for forsikringsselskaber mv.,
SKL § 8 B
Forsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der
udbetaler pensioner, skal uden opfordring indberette samtlige i det forløbne
kalenderår forfaldne såvel som indbetalte præmier, bidrag og indskud
én gang for alle til forsikringer, der omfattes af PBL, afsnit I.
For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de
samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter
PBL § 19, indberettes.
Pensionskasser skal desuden foretage årlige indberetninger om
gruppelivsforsikringer, der af pensionskassen er tegnet for medlemmerne.
Tilsvarende gælder livsforsikringsselskaber for så vidt angår
gruppelivsforsikringer, som ikke er fradragsberettigede, og hvor arbejdsgiver
og arbejdstager har aftalt, at gruppelivsforsikringen indgår som en ikke
adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af PBL § 19. Der skal ske
indberetning af størrelsen af de samlede forfaldne præmier og bidrag for den
enkelte forsikrede.
I forbindelse med skattepligtige udbetalinger fra livsforsikringsselskaber
skal der uden opfordring gives meddelelse om disse samt om skattepligtig
rentetilvækst på rateforsikring, jf. PBL § 53, i det omfang de ikke henregnes
til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. bek. § 18. Der skal desuden
foretages indberetning af tilbagebetalte præmier vedrørende forsikringer
omfattet af PBL §§ 2, 5 og 7-11 i de tilfælde, hvor tilbagebetaling skyldes
præmiefritagelse.
Pensionskasser, som nævnt i PBL § 29 A, skal foretage årlige
indberetninger om bidrag, der er medgået til financiering af supplerende
engangsydelser, jf. bek. § 13. Dette gælder ikke bidragsdele, der er medgået
til financiering af engangsydelser i form af dødsfaldsydelser jf. PBL § 29A,
stk. 2 og cirk. nr. 216 af 23. dec. 1991, pkt. 38.
Der skal foretages indberetning om livsforsikringer som nævnt i PBL § 53
A, stk. 1, jf. bek. § 16.
Indberetningen skal omfatte livsforsikringens kapitalværdi ved
kalenderårets udløb samt forsikringens afkast.
Livsforsikringer, der alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den
forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens aftalte
udløbstidspunkt, såfremt dette ikke ligger senere end den forsikredes fyldte
80. år, skal ikke indberettes. Dette er ligeledes tilfældet ved
begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret på, at et års
indbetalinger skal anvendes til samme års udbetalinger, såfremt ordningen
ikke har nogen kapitalværdistigning, og afkastet stedse er negativt, jf. bek.
§ 16, stk. 3.
A.L.2.6.2 Oplysningspligt for banker, sparekasser mv., som forvalter
pensionsordninger,
SKL § 8 F
Banker, sparekasser mv., der forvaltet pensionsordninger, som er omfattet
af PBL afsnit I, skal hvert år indberette samtlige i det forløbne kalenderår
indbetalte præmier, bidrag og indskud én gang for alle, jf. bek. § 22
For ordninger, der er led i ansættelsesforhold, skal størrelsen af de
samlede præmier og bidrag, der kan bortses fra ved indkomstopgørelsen efter
PBL § 19, indberettes.
Pensionsudbetalinger, der med hjemmel i bek. nr. 768 af 19. sep. 1996, §
20, nr. 19, er gjort til A-indkomst, skal oplyses, jf. SKL § 7, stk. 1 nr. 2.
Pensionsinstitutter skal desuden oplyse om afgiftspligtige udbetalinger
fra kapitalpensionsordninger, jf. PBL §§ 25, 26, 27, 28 og 30, fra
pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateordninger i pensionsøjemed og
indeksordninger, jf. PBL §§ 29, 29 A, 29 B og 30. Der henvises i denne
forbindelse til PBL § 38 og Bek. nr. 1 af 2. jan. 1995, kap. 6.
Om udlodning til ægtefælle se afsnit A.L.2.6.4.
A.L.2.6.3 Fælles regler for forsikringsselskaber, banker og sparekasser
mv.,
SKL §§ 8 B og F
Der skal indberettes om pensionsordningens nærmere indhold og eventuelle
ændringer heri, jf. SKL § 8 B, stk. 1, nr. 2, og SKL § 8 F, stk. 1, nr. 1
samt bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 12 og 22. Er der tale om forskellige
pensionstyper i samme pensionsordning, skal forsikringsselskaber oplyse om
deres forskellige indhold og om fordelingen af ind- og udbetalinger, jf. SKL
§ 8 B, stk. 3.
A.L.2.6.4 Udlodning til ægtefælle
Der er ændrede regler for udlodning af pensionsordninger til ægtefæller
ved separation, skilsmisse eller bosondring. Herefter kan modtagerægtefæller
under visse forudsætninger foretage indbetaling på den til de pågældende
udloddede del med fradragsret. SKL §§ 8 B og 8 F er i denne forbindelse
ændret, jf. lov nr. 306 af 24. apr. 1996.
Der skal herefter foretages indberetning, når der er sket udlodning, med
oplysning om hvorvidt modtagerægtefællen ved udlodningen er blevet ejer i
relation til PBL §§ 18 eller 19 eller om modtagerægtefællen eventuelt er
blevet selvstændig ejer og forsikret.
A.L.2.7 Anparter
Ifølge SKL § 8 S skal administratoren af anparterne hvert år uden
opfordring indberette følgende til skattemyndighederne fra det fælles
skatteregnskab:
Ejernes andel af virksomhedens skattepligtige indkomst og formue,
ejerandel og ejerperiode, samt identifikationsoplysninger. Indberetningen
skal meddeles både skattemyndighederne og ejerne inden den 15. apr. i året
efter det år, som oplysningerne vedrører.
Bestemmelserne i SKL §§ 8 K og 8 L gælder også for oplysningspligten efter
§ 8 S.
A.L.2.8 Rentekontrolordningen
Der er oplysningspligt for renter af indestående beløb og renter af udlån
i pengeinstitutter mv. og for obligationsrenter mv. Reglerne kan sammenfattes
således:
1. Oplysningspligtige skal tilmelde sig et af Told- og Skattestyrelsen
oprettet register over oplysningspligtige, jf. SKL § 8 L og bek. nr. 1251 af
13. dec. 1996, § 2.
2. Pligt for kontohavere, låntagere og obligationsejere til at give
identifikationsoplysninger til den oplysningspligtige, jf. SKL §§ 8
J, 8 R, 10 A og 10 B, og bek. 1251 af 13. dec. 1996, § 4.
3. Indberetningspligtige skal årligt indberette:
a. Renter af indskud og størrelse af indestående, SKL § 8 H.
b. Tilskrevne eller forfaldne renter, gældens størrelse og kursværdien
heraf, jf. SKL § 8 P. Markering af renter i låneforhold, hvor der er ubetalte
forfaldne renter vedrørende det kalenderår, der går forud for kalenderåret,
hvorom der iøvrigt foretages indberetning.
c. Fradragsberettiget beløb, jf. LL § 6, som hidrører fra kurstab ved
indfrielse af kontantlån optaget inden den 19. maj 1993, jf. § 8 P, stk. 1,
nr. 12.
d. Markering af renter i låneforhold hvor der er sket gældseftergivelse
jf. § 8 P, stk. 2, nr. 4.
e. Størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters
reservefonde, for så vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i
udbetalingsåret, jf. § 8 P, stk. 2, nr. 7.
f. Indløsning af rentekuponer eller tilskrivning af renter vedrørende
obligationer, SKL § 10 A.
g. Overdragelse af obligationer og rentekuponer, SKL § 10 B, stk. 1.
h. Vedrørende kontantlån, om der er sket ekstraordinære skattepligtige
indfrielse som nævnt i kursgevinstloven, uanset om debitor er en fysisk eller
juridisk person.
i. identifikation ved ejendommens nummer i
Boligministeriets. Bygnings- og Boligregister af den faste ejendom, hvor
lån, ydet eller formidlet af et realkreditinstitut, har pant.
Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af
renter m.m. til rentekontrolordningen.
A.L.2.8.1 Renter af indskud
Pligten til at indsende oplysninger om renter af indskud samt størrelsen
af indestående påhviler banker, sparekasser, andelskasser, bankierer,
vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til forrentning, jf.
SKL § 8 H.
Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, at
indberetningspligten efter SKL § 8 H også omfatter enhver form for
forrentning, som andelsselskaber foretager af andelshavernes tilgodehavender,
herunder eventuel forrentning af andelskapitalen.
Kredsen af oplysningspligtige iflg. bestemmelsen er ikke udtømmende, men
afgrænsningen vil normalt ikke give anledning til tvivl, idet der typisk er
tale om, at forrentningen af indskud er et led i den pågældendes sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
Advokater er kun omfattet af oplysningspligten såfremt de selv (for egen
regning) forrenter klienternes midler. Sker forrentningen på den måde, at
advokaten formidler en renteudbetaling fra et pengeinstitut eller fra en
vekselerer til klienten, er pengeinstituttet eller vekselereren
oplysningspligtig.
Told- og Skattestyrelsen har accepteret en ordning, hvorefter klientkonti
kan oprettes i pengeinstitutter i advokatens navn med vedtegning om navn på
en klient og angivelse af klientens cpr.nummer, således at pengeinstitutterne
påtager sig at foretage renteberegning og renteindberetning til
skattemyndighederne. Om vilkårene for ordningen henvises til ADVOKATEN nr.
23/1983, side 435-36.
Af forarbejderne til § 8 H, stk. 1, 1. pkt., fremgår det, at med ordene
»andre, der modtager indskud til forrentning« er tænkt på
spareklubber, interessekontorer og lignende, som forrenter medlemmernes
indskud på samme måde som f.eks. en sparekasse.
Told-og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at arbejdsgivere, der
forrenter lønkonti for grupper af ansatte vil være omfattet af
oplysningspligten i SKL § 8 H og at dette gælder, både hvor indskuddet består
af et løntilgodehavende, og hvor indskuddet består af en opsparet kapital.
TFS. 1996.823.
Renter og saldi på visse skattebegunstigede konti er undtaget fra
indberetningspligten efter SKL § 8 H. Det drejer sig om rateopsparingskonto,
kapitalpensionskonto, indekskonti, børneopsparingskonti samt i øvrigt
opsparingsordninger til alderdoms- eller familieforsørgelse.
Renter af erstatningsbeløb
Forsikringsselskaber skal foretage indberetning vedrørende forrentning af
erstatningssummer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 26, stk. 1, nr. 2.
Også hævede konti
Oplysningspligten omfatter ifølge SKL § 8 H, stk. 3, også konti, som
ophæves i løbet af året. For sådanne konti indberettes indestående ved
ophævelsen.
A.L.2.8.2 Renter af udlån
Den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod
forrentning, skal til brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger
til de statslige told- og skattemyndigheder herom, jf. SKL § 8 P, stk. 1.
Det samme gælder renter ved for sen betaling vedrørende visse ydelser, der
opkræves eller inddrives af amtskommunerne eller kommunerne. Alle långivere,
herunder statslige og kommunale myndigheder, skal foretage indberetning til
skattemyndighederne om deres udlån.
Afgørende for om der foreligger oplysningspligt er, om der efter aftale
med kunden er etableret et låneforhold, der indebærer forrentning i
afdragsperioden, og at dette sker som led i udlånerens virksomhed.
Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af
kreditorrettigheder.
Visse nærmere angivne udlån hos de oplysningspligtige er dog undtaget fra
registrerings- og indberetningspligt. Det følger af bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996, § 27, at indberetningspligten efter SKL § 8 P ikke omfatter veksler og
lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Indberetningspligt for pengeinstitutter
Registrerings- og indberetningspligten for pengeinstitutter omfatter som
udgangspunkt følgende udlån.
a. Uopsigelige pantebreve til fast rente.
b. Udlånskonti med adgang til variabel udnyttelse.
c. Byggelån.
d. Prioritetslån.
e. Øvrige lån.
Saldoen ved årets udgang er bestemmende for, om der foreligger et udlån
eller et indskud.
Renter og gæld vedrørende konti i udenlandsk mønt indberettes i kroner og
øre efter kursen på henholdsvis debiteringstidspunktet og ved årets udgang.
Indberetningspligten omfatter således udlån i form af uopsigelige
pantebreve til fast rente. Endvidere udlån i form af øvrige pantebreve,
herunder pantebreve udstedt til eller tiltransporteret pengeinstituttet, samt
andre udlån, hvor lånet er baseret på andet pant i debitors faste ejendom
(ejerpantebrev, skadesløsbrev).
Der henvises i øvrigt til bekendtgørelsen om bankers og sparekassers
regnskabsaflæggelse mv.
Det bemærkes, at der ikke må foretages indberetning af renteudgifter og
gæld vedrørende udlån i form af veksler. Disse konti er således fritaget for
registrerings- og indberetningspligt.
Indberetningspligt for andre
For realkreditinstitutter omfatter registrerings- og indberetningspligten
samtlige de af realkreditinstitutterne ydede eller formidlede udlån.
For kortudstedere omfatter registrerings- og indberetningspligten de
udlåns-forhold, der er omfattet af betalingskortloven, og hvor der kan påløbe
renter eller morarenter.
For øvrige indberetningspligtige omfatter registrerings- og
indberetningspligten samtlige udlånskonti og udlån, der kan sidestilles
hermed, såfremt der kan påløbe renter eller morarenter.
Kurstab
Ifølge SKL. § 8 P, stk 2, nr. 12, er der pålagt realkreditinstitutter en
pligt til at oplyse om fradragsberettigede beløb som hidrører fra kurstab ved
indfrielse af kontantlån optaget inden 19. maj 1993. Kurstabsfradraget
fordeles med lige store beløb pr termin over det nye låns samlede antal
terminer.
Gældseftergivelse
Det er pligt for kreditorer, der eftergiver gæld, til i forbindelse med
den årlige renteindberetning at oplyse om gældseftergivelsen, jf. SKL § 8 P,
stk.2, nr. 4. Oplysningen gives ved en særlig markering af den rente, der
indberettes vedrørende låneforholdet og skal foretages årligt i lånets
restløbetid. En tilsvarende indberetningspligt er pålagt depotforvaltere
vedrørende pantebreve med pant i fast ejendom, jf. SKL § 8 Q, stk 2, nr. 2.
Markeringen i lånets restløbetid har sammenhæng med fradragsbegrænsningen
i LL. § 5, stk.8, og skal varsle ligningsmyndigheden om gældseftergivelsen.
Indberetningen gælder for aftaler om nedsættelse af gæld, der er indgået
efter lovens ikrafttræden.
Indfrielse af kontantlån
Realkreditinstitutter, jf. SKL § 8 P, stk. 2, nr. 11, skal foretage
indberetning om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse som
nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder uanset om debitor er en fysisk eller
juridisk person. Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen og
ligningsmyndigheden har på denne baggrund mulighed for at sikre, at en
eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til
beskatning.
A.L.2.8.2.1 Pantebreve i depot
Oplysningspligten i SKL § 8 Q omfatter den, der som led i sit erhverv
modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til forvaltning. Kredsen
af oplysningspligtige, der er fastlagt i bestemmelsen er ikke udtømmende,
idet alle der modtager nævnte pantebreve i depot til forvaltning er omfattet.
Sikkerhedsdepoter er omfattet, hvis den der fører depotet, også forestår
opkrævningen af ydelserne.
Om markering ved gældseftergivelse, se ovenfor.
A.L.2.8.2.2 Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning
for skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne i medfør af SKL §§ 8 H,
stk. 4, 8 P, stk. 3 og 8 Q, stk. 3, fritage for eller lempe
indberetningspligten for enkelte grupper af oplysningspligtige eller for
visse kontoarter.
A.L.2.8.3 Børsnoterede aktier i depot til forvaltning
*Med virkning for indkomståret 1997 er der oplysningspligt for den, der
som led i sin virksomhed modtager børsnoterede aktier i depot til
forvaltning, når deponering er foretaget for en fysisk person, jf. SKL § 10
og bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 28 A.*
A.L.2.8.4 Indløsning af rentekuponer
Reglerne om oplysningspligt vedrørende obligationer er fastsat i SKL §§ 10
A-10 C. Ved § 10 A er det pålagt offentlige kasser, realkreditinstitutioner,
værdipapircentralen, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter
vedrørende obligationer, pligt til uden opfordring at tilsende
skattemyndighederne oplysninger herom. Denne oplysningspligt omfatter også
renter af medarbejderobligationer. De nærmere regler herom er fastsat i bek.
nr. 1251 af 13. dec. 1996, §§ 29-39.
Oplysningspligten gælder for både danske og udenlandske obligationer og
uanset om indløsningen sker »over skranken«, via depot i et
pengeinstitut eller hos en vekselerer, eller via et obligationsudstedende
institut eller et realkreditinstitut. Oplysningspligten omfatter
obligationer, der er udstedt uden pålydende rente, dog ikke
præmieobligationer.
Rentekuponer vedrørende obligationer tilhørende banker, sparekasser,
forsikringsselskaber og anerkendte arbejdsløshedskasser er fritaget for
indberetning. Det samme gælder kuponer, der modtages fra andre
oplysningspligtige og kuponer vedrørende obligationer anbragt i en opsparing
i pensionsøjemed. Under forudsætning af, at obligationerne er deponeret eller
indskrevet, kan indberetning undlades, når kuponindløsningen vedrører
obligationer tilhørende udlændinge og en række institutioner nævnt i SEL § 3,
stk. 1.
Fritagelse for oplysningspligten
Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan told- og skatteregionerne ifølge SKL § 10 C, 2. pkt.
fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af
oplysningspligtige eller for enkelte grupper af obligationsejere.
A.L.2.8.5 Køb og salg af obligationer og rentekuponer
Ifølge SKL § 10 B påhviler oplysningspligten den, der formidler
overdragelsen af, eller erhverver eller overdrager obligationer eller
rentekuponer, og uanset der er tale om danske eller udenlandske obligationer.
Det samme gælder indberetningspligtige, der erhvervsmæssigt overdrager
obligationer eller rentekuponer, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 35.
Der gælder en særlig oplysningspligt i forbindelse med private handler med
obligationer og rentekuponer samt ved formidling af sådanne handler, jf. bek.
nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 36. Parterne i en privat handel skal ikke af den
grund tilmelde sig registret over oplysningspligtige, men handlen skal
indberettes på en særskilt blanket, som kan rekvireres hos told- og
skatteregionerne. Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages
inden 15. jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen
har fundet sted, jf. bek. § 36, stk. 4.
Oplysningspligten gælder alle obligationer, herunder obligationer uden
pålydende renter og statsgældsbeviser.
Oplysningspligten omfatter tillige oplysninger til identifikation af
obligationer, der den 1. apr. 1990 eller senere er udstedt uden pålydende
rente, når erhververen er en person, og obligationerne er noteret på
Københavns Fondsbørs.
Med overdragelse sidestilles overgang ved arv eller gave. Dødsboer er
omfattet af oplysningspligten og skal således oplyse om salg eller arveudlæg
af obligationer. Kun overdragelse til eje, men ikke til sikkerhed, er
omfattet af oplysningspligten.
A.L.2.8.6 Fritagelse for oplysningspligten
Overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige, overdragelse til en
registreret oplysningspligtig af udtrukne obligationer med henblik på
indfrielse, overdragelse mellem registrerede oplysningspligtige og skattefri
institutioner, som er nævnt i SEL § 3, stk. 1, samt overdragelse mellem
registrerede oplysningspligtige og forsikringsselskaber, anerkendte
arbejdsløshedskasser eller pensionskasser er fritaget for oplysningspligt.
Det samme gælder overdragelse til og fra obligationsbeholdninger, når disse
er anbragt i en opsparing i pensionsøjemed.
En bank, der udbød egne obligationer til nytegning i perioden 10.-24.
sept. 1981, fandt at dette forhold ikke var omfattet af oplysningspligten i
medfør af SKL bestemmelser om overdragelse af obligationer. De pågældende
obligationer udstedtes den 1. okt. 1981 fra hvilken dato de forrentedes,
hvorfor der ikke ville opstå rentekrav knyttet til obligationerne, idet den
første rentekupon forfaldt 1. apr. 1982.
Skattedepartementet fandt, at nytegningen var omfattet af
oplysningspligten i SKL § 10 A-10 B, men efter omstændighederne fritog man
banken for oplysningspligten vedrørende nytegning i den anførte periode.
A.L.2.8.7 Finansielle aktiver i udlandet
Skatteministeriet administrerer de tidligere bestemmelser i
valutabekendtgørelsen. Reglerne vedrørende finansielle aktiver i udlandet
fremgår af SKL §§ 11A-D..
Skattekontrolreglerne går ud på, at fysiske og juridiske personer, der er
skattepligtige her til landet skal afgive erklæring til told-og
skattemyndighederne ved oprettelse af indskudskonti, værdipapirdepoter eller
ved tegning af livs- eller pensionsforsikring i udlandet. Der skal endvidere
afgives anmeldelse af ydede gaver til en værdi af over 60.000 kr.
Der henvises til reglerne om erklæringspligt afsnit A.L.4.
A.L.2.9 Oplysningspligt vedrørende finansielle kontrakter og aftaler
omfattet af kursgevinstlovens § 29
Ifølge SKL § 10 B, stk. 2, jf. bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 34, stk.
2, er indgåelse af aftaler om eller overdragelse af finansielle kontrakter
omfattet af indberetningspligten.
Reglerne betyder, at der skal ske indberetning til skattevæsenet om de
finansielle kontrakter og aftaler, der er omfattet af KGL § 29.
Indberetningspligten omfatter de finansielle kontrakter og aftaler,
- Hvor den ene part er en person, en erhvervsdrivende person eller en
person, der gennem deltagelse i et sameje hæfter direkte for
kontrakten/aftalen (interessentskaber, kommanditselskaber eller lign.).
- Der foretages uden for en pensionspuljeordning, rateopsparing eller en
opsparing i pensionsøjemed, jf. bek. nr 1251 af 13. dec. 1996, § 7.
Det skal dog bemærkes, at indskydes/overføres en finansiel kontrakt/aftale
til en ratepension i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed, der
er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles dette med afståelse,
uanset at der ikke sker navneændring.
- Der erhverves/afstås ved gave, arv eller arveforskud, når erhververen
ikke succederer i overdragerens skattemæssige stilling.
Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om indberetning af
finansielle kontrakter- og aftaler mv. Vejledningen indeholder de nærmere
retningslinier for indberetningen.
A.L.2.9.1 Hvilke finansielle kontrakter og aftaler er omfattet af
kursgevinstloven?
Gevinster og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst,
jf. KGL § 29.
Såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede kontrakter er omfattet, ligesom
det er uden betydning, om der foreligger en skriftlig eller mundtlig aftale.
Ved en terminskontrakt forstås en pligt til at købe/sælge et aktiv eller
en gældsforpligtelse til en på forhånd fastsat pris, men karakteriseret ved,
at afviklingen af kontrakten finder sted efter aftaletidspunktet.
Som terminskontrakt betragtes ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet
ligger senere end aftaletidspunktet, når afviklingen finder sted inden for
den afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
Ved en aftale om en købe-/salgsret forstås retten, men ikke pligten, til
at købe henholdsvis sælge et aktiv eller passiv til en på forhånd aftalt pris
inden for en bestemt frist.
Som terminskontrakt eller aftale om en købe-/salgsret betrages også
aftaler, der kan opfyldes ved afregning af en difference mellem den på
forhånd aftalte pris og en pris beregnet efter kontraktens indhold.
En terminskontrakt eller en aftale kan enten basere sig på håndgribeligt
aktiv (fx valuta, fordring, aktie eller vare) eller på et indeks, en rente,
en gældsforpligtelse eller lignende.
Det bemærkes, at terminskontrakter og aftaler, der er sammensat af
ovennævnte kontrakt- og aftaletyper, fx. en aftale om en køberet til en
terminskontrakt, er omfattet af kursgevinstlovens regler.
Ved en aktiebaseret kontrakt forstås en ret eller pligt til at afstå eller
erhverve aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Aktiebegrebet
omfatter herefter - ud over aktier - anparter i anpartsselskaber,
andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsretter og konvertible
obligationer.
En aktiebaseret kontrakt kan være en kontrakt eller aftale, der er baseret
på en børsnoteret aktie, et aktieindeks, eller som i øvrigt indeholder et
væsentligt aktieelement. KGL § 30 nævner de kontrakts- og aftaletyper, der er
undtaget fra beskat-ningsreglerne i KGL § 29 og dermed undtaget fra
indberetningspligten. Opregningen er udtømmende.
Det bemærkes, at de kontrakter og aftaler, der efter KGL § 30, stk. 1 til
5, ikke er omfattet af KGL § 29, stk. 1, behandles efter skattelovgivningens
almindelige regler.
I det følgende er nævnt hvilke konkrete kontrakter- og aftaletyper der er
omfattet af § 30.
1. Fast ejendom.
Aftaler vedrørende fast ejendom. Sædvanlige slutsedler om overdragelse af
fast ejendom betragtes ikke som en finansiel kontrakt eller aftale efter KGL
kapitel 6 og 7, selv om slutsedler kan betragtes som terminskontraker.
2. Aktietegningsretter.
Tegningsretter til aktier mv., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven
(ABL).
3. Kurssikring.
Det drejer sig om lånetageres salg eller køb af obligationer på termin
(eller futureskontrakt) i forbindelse med kurssikring ved optagelse,
refinansering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån eller
realkreditlignende lån.
Undtagelsen er dog betinget af,
- at låntager ikke er et realkreditinstitut eller andet kreditinstitut
mv., hvor kontrakten er et led, i det pågældende instituts næringsvirksomhed
ved finansiering.
- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at
levering rent faktisk finder sted.
- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.
4. Konverteringsretter.
Konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og
andre pengefordringer.
5. Aftaler om køb og salg af aktier.
Undtagelsen er dog betinget af,
- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at
levering rent faktisk finder sted.
- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.
- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.
6. Valutakontrakter (integrerede forretninger).
Valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af værdipapirer i fremmed
valuta, når valutakontraktens løbetid svarer til sædvanlig afviklingstid for
handel med de værdipapirer, som valutkontrakten vedrører.
Undtagelser er dog betinget af,
- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, at at
levering rent faktisk finder sted.
- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.
- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger..
7. Sædvanlige aftaler.
Sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller
som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i forbindelse
hermed, når kontrakterne ikke er noteret på en børs.
Det er dog en betingelse for undtagelsen,
- at der ikke er indgået modgående kontrakter eller forretninger.
- at den skattepligtige ikke udøver næring ved køb og salg af fordringer
og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering
8. Virksomhedsafståelse.
Aftaler om hel eller delvis afsåelse af virksomhed og andele af en
virksomhed.
Undtagelsen er dog betinget af,
- at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering, og at
levering rent faktisk finder sted.
- at kontraktens eller aftalens parter forbliver de samme.
Yderligere begrænsninger i indberetningspligten
I bek nr. 1251 af 13. dec. 1996 om indberetningspligter m.v. efter SKL, §§
32 og 38, er nævnt en række dispositioner, der er undtaget fra
indberetningspligt. Dette gælder typisk dispositioner mellem to
indberetningspligtige.
A.L.2.9.2 Hvem er pålagt anmeldelses- og indberetningspligt?
Efter SKL bestemmelser er anmeldelses- og indberetningspligten pålagt
fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, eller som
driver virksomhed fra et fast driftsted her i landet, bortset fra de i bek.
nr. 1251 af 13. dec. 1996, § 5, nævnte.
Specifikt for finansielle kontrakter og aftaler m.v. jf. SKL § 10 B, stk.
2, er der anmeldelses/indberetningspligt for den, der som led i sit erhverv
handler med eller formidler overdragelse, eller har det som sit erhverv at
indgå aftaler med finansielle kontrakter og aftaler. Men også privat indgåede
kontrakter og aftaler er omfattet af indberetningspligten.
Indgås (A) eller Overdrages (B) finansielle kontrakter eller aftaler
mellem parter, hvoraf ingen har det som sit erhverv at handle eller formidle
værdipapirer og kontrakter, skal indberetninger vedrørende:
A:Indgåede aftaler/kontrakter foretages af alle aftaleparter (eventuelt af
én aftalepart efter skriftlig bemyndigelse fra de øvrige
aftaleparter).
B: Overdragelse af kontrakter mv. foretages af den part, der erhverver
kontrakten mv.
Overdrages eller indgås aftaler om kontrakter mellem en udlænding og en
indlænding, der ikke er indberetningspligtig som følge af erhverv med handel
og formidling af værdipapirer eller kontrakter, og formidles overdragelsen
eller aftalen ikke af en sådan indberetningspligtig, påhviler
indberetningspligten indlændingen.
Som indlænding anses i denne sammenhæng fysiske eller juridiske personer,
der er hjemmehørende her i landet, eller som driver virksomhed fra et fast
driftsted her i landet.
A.L.2.9.3 Hvad indebærer indberetningspligten?
De indberetningspligtige skal hvert år uden opfordring foretage
indberetning til Told- og Skattestyrelsen af de i indberetningsvejledningen
nævnte data for de personer (indlændinge som udlændinge) - herunder
erhvervsdrivende personer og personer, der gennem deltagelse i et sameje
hæfter direkte for kontrakten/aftalen (interessentskaber eller lignende) -
med hvem der er aftalt indgåelse af eller overdragelse til af finansielle
kontrakter og aftaler, der efter punkt 2.9.1 er omfattet af
indberetningspligten.
Pligten til at foretage indberetning om indgåelse af aftaler om
kontrakter, jf. § 34, stk 2 i bek. nr. 1251 af 13. dec. 1996, omfatter efter
samme bekendtgørelses § 37 også pligt til, at foretage indberetning om
ændring af tidligere indgåede kontrakter og aftaler, herunder aftaler om
forlængelse af et kontraktforhold.
En kontrakt anses for realiseret og en ny kontrakt for indgået, hvis et
eller flere af kontraktvilkårene ændres. Dette er ligeledes tilfældet, hvis
f.eks.en eksisterende valutaterminskontrakt omlægges til en anden valuta.
Der påhviler den indberetningspligtige en pligt - jf. § 39 i bek. nr. 1251
af 13. dec. 1996 - til at underrette den, som indberetningen angår, om det,
der er indberettet til skattemyndighederne.
Ophører den indberetningspligtige med at udøve den virksomhed, der
begrunder indberetningspligten, skal endnu ikke indberettede oplysninger
indsendes til Told- og Skattestyrelsen inden 10 dage efter ophør.
Pligt til at opbevare grundlaget for de foretagne indberet ninger mm.
Den, der som led i sin virksomhed er omfattet af indberetningspligten, har
pligt til i 5 år at opbevare grundlaget for de oplysninger,der skal
indberettes.
Er den indberetningspligtige i øvrigt bogførings- eller regnskabspligtig,
og indgår de oplysninger, der skal indberettes, i dette regnskab, skal
regnskabet tillige tilrettelægges således, at de indberettede oplysninger kan
afstemmes med regnskabet, jf. SKL § 6 A.
De statslige told- og skattemyndigheder har ret til indsigt i det
materiale der danner grundlag for de oplysninger, der indberettes, jf. SKL §
6 A, stk. 2.
A.L.2.9.4 Tidsfrister
Indberetning til Told- og Skattestyrelsen skal foretages senest den 20.
jan. i året efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet
sted eller, hvis denne er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
For private aftaler om indgåelse eller overdragelse af terminskontrakter,
køberetter og salgsretter skal indberetning, jf. § 36, stk.4, i bek. nr. 1251
af 13. dec. 1996, foretages inden den 15. jan. i året efter udløbet af det
kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.
Vedrørende pligten til at underrette investorerne om, hvad der er
indberettet til Told- og Skattestyrelsen, er seneste frist 1. feb.i året
efter udløbet af det kalenderår, som indberetningen angår.
A.L.2.10 Kontingenter til faglige foreninger
Faglige foreninger har pligt til hvert år at indberette de for det
foregående kalenderår modtagne indbetalinger fra medlemmer til told- og
skattemyndighederne, jf. SKL § 8 T. Indberetning skal foretages senest den
20. jan, jf.
SKL § 9 A.
Den, hvorom indberetning skal foretages, har pligt til at oplyse den
indberetningspligtige sin identitet, jf. SKL § 8 T, og § 4 i bek. nr. 1251 af
13. dec. 1996. Den indberetningspligtige skal inden den 1. februar i
indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til skattemyndighederne
indberettede oplysninger, jf. SKL § 8 T, stk. 4.
Indberetningspligten omfatter alene kontingenter, der er
fradragsberettigede efter LL § 13, stk. 1, jf. bek. § 28, stk. 1. Anvendes en
del af kontingentet af foreningen på en sådan måde, at medlemmet kan vælge at
fradrage kontingentet efter PSL § 3, stk. 2, nr. 1, indberettes denne del af
kontingentet særskilt, jf. bek. § 28, stk. 2. Anvendes en del af kontingentet
til præmie til gruppelivsforsikring som nævnt i PBL § 56, stk. 4, oplyses
dette i indberetningen, jf. bek. § 28, stk. 3.
Det enkelte fagforeningsmedlem kan inden kalenderårets udgang pålægge
foreningen ikke at foretage indberetning, jf. SKL § 8 T, stk. 1, sidste pkt.
Fravælges en sådan indberetning, fortaber medlemmet retten til fradrag for
kontingentudgiften efter LL § 13, stk. 2.
Kontingenter til arbejdsløshedskasser
Der er endvidere pligt til for arbejdsløshedskasser, der er godkendt i
henhold til lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv., at
foretage indberetning om modtagne indbetalinger fra medlemmer, jf. SKL § 8 U.
Om fradrag vedrørende kontingenter mv. i henhold til LL § 13, jf. afsnit
A.F.1.16.
A.L.2.11 Investeringsforeningspapirer mv.
Der er indført en obligatorisk indberetningspligt vedrørende
investeringsforeningspapirer.
Reglerne fremgår af SKL §§ 10 A og 10 B samt bek. nr. 1251 af 13. dec.
1996, kap. 11 og 12. Der henvises til Told- og Skattestyrelsens vejledning om
indberetning af udlodning/tilskrivning - afhændelse/hævning m.m fra
investeringsforeninger.
Generelt
Der sondres ved indberetningen mellem certifikatudstedende
investeringsforeninger og ikke-certifikatudstedende investeringsforeninger
(kontoførende investeringsforeninger).
Certifikatudstedende investeringsforeninger - akkumulerende og udloddende
investeringsforeninger - udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud. Certifikaterne skal fremtræde som særskilte dokumenter med bestemt
pålydende. Investeringsforeningsbevisets ejer bliver således lodtagende i
foreningens formue i forhold til investeringsbevisets pålydende.
Om begrænsninger i indberetningspligten, se bek. §§ 32 og 38.
Udlodninger fra akkumulerende investeringsforeninger beskattes hos
personer som aktieindkomst.
Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes hos personer
som henholdsvis aktieindkomst eller kapitalindkomst alt afhængig af den
værdipapirtype, der danner grundlag for udlodningen. Kursgevinster på
blåstemplede obligationer er skattefri.
Kontoførende investeringsforeninger er i modsætning til
certifikatudstedende investeringsforeninger ikke selvstændige
skattesubjekter. Medlemmerne af disse foreninger er direkte skattepligtige af
foreningens indtægter.
Udlodninger fra kontoførende investeringsforeninger beskattes hos personer
efter samme princip som nævnt for udloddende investeringsforeninger.
A.L.2.11.1 Skattekontrollovens § 10 A Indberetning af Udlodning/
tilskrivning af renter
Ifølge SKL § 10 A skal den indberetningspligtige for fysiske og juridiske
personer oplyse om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende
investeringsbeviser i certifikatudstedende investeringsforeninger samt om
tilskrivning eller forfald af renter og udbytter mv. i kontoførende
investeringsforeninger.
Indberetningen skal udover identifikationsoplysninger indeholde oplysning
om størrelsen af årets udbytte før skat samt for børsnoterede værdipapirer
eller VP-registrerede værdipapirer kursværdi ved årets udgang. For
kontoførende investeringsforeninger skal oplyses om indestående ved udgang af
kalenderåret.
Specielt gælder for beviser i indenlandske investeringsforeninger,
herunder konti i indenlandske kontoførende investeringsforeninger, at
indberetningn desuden skal indeholde oplysning om størrelsen af udbytte før
skat, fordelt på hhv. kapitalindkomst, aktieindkomst og skattefrit udbytte.
A.L.2.11.2 Hvem påhviler indberetningspligten
Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt kontoføreren eller
depositaren. Er værdipapiret ikke deponeret eller kontoført her i landet og
indfries udbyttekravet af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler
indberetningspligten denne (Skrankeindløseren). Udbetales afkast direkte til
medlemmet fra en investeringsforening her i landet påhviler
indberetningspligten foreningen.
Både danske og udenlandske investeringsforeninger, herunder kontoførende
investeringsforeninger er omfattet af ordningen.
Investeringsforeninger er pligtige til at give den, der er
indberetningspligtig vedrørende et medlems mellemværende med foreningen, de
oplysninger, der er nødvendige for at indberetningspligten kan opfyldes, jf.
bek. § 33.
A.L.2.11.3 Overdragelse/ hævning
Ifølge SKL. § 10 B er der oplysningspligt vedrørende overdragelse af
investeringsbeviser og udbyttekuponer samt hel eller delvis hævning af
indestående i kontoførende investeringsforeninger.
Oplysningspligten påhviler den, der som led i sit erhverv handler med
eller formidler overdragelsen, hhv. erhververen eller overdrageren. Oplysning
om hævning fra en kontoførende investeringsforening skal oplyses af
foreningen.
Specifikt gælder ved overdragelse af investeringsforeningspapirer, at også
overdragelse mellem private er omfattet af oplysningspligten, jf. bek. § 36.
I disse situationer skal indberetning foretages inden 15. jan. i året
efter udløbet af det kalenderår, hvori dispositionen har fundet sted.
Der skal ikke foretages indberetning om investeringsforeningspapirer, der
er anbragt i en rateopsparingsordning eller en opsparing i pensionsøjemed,
jf. bek. § 7.
A.L.3 Oplysningspligt efter opfordring
A.L.3.1 Tavshedspligt - generelt
I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens
bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligten, ikke påberåbe sig
tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig
hemmelig-holdelsespligt, som fx. Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.
A.L.3.2 Regnskabsmateriale mv. SKL § 6
Enhver erhvervsdrivende, som er regnskabs- eller bogføringspligtig efter
bogføringsloven eller som er pålagt regnskabspligt efter SKL § 3, stk. 1,
skal vedlægge selvangivelsen et årsregnskab, der opfylder de i bekendtgørelse
nr. 141 af 26. feb. 1992 stillede skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget
og årsregnskabet og *bekendtgørelse nr. 1149 af 13. dec. 1996 om ændring af
bekendtgørelse om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og
årsregnskabet.*
Ifølge SKL § 6, stk. 1, har erhvervsdrivende, der fører regnskab, pligt
til på begæring at indsende regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere
som for det løbende regnskabsår. Samme pligt påhviler selskaber, foreninger,
korporationer, stiftelser, legater og selvejende institutioner, hvad enten de
er erhvervsdrivende eller ikke og uanset, om de er skattepligtige eller ej.
Udover det egentlige regnskabsmateriale med bilag kan også kræves indsendt
»andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder
for afgørelsen af skattepligt.« Som eksempler på sådanne dokumenter
nævner bemærkningerne til lovforslaget »korrespondance, kontrakter,
revisionsbemærkninger og kalkulationer«. Opregningen er således ikke
udtømmende. Også bilagsmateriale, der ikke er det direkte grundlag for
posteringerne i bogholderiet, men som kan tjene til at dokumentere eller
sandsynliggøre disse, kan kræves indsendt.
Skattemyndighederne anses således for berettiget til at forlange
aktionær-/ anpartshaveroverenskomster udleveret til gennemsyn, ligesom
selskabets revisionsprotokoller også anses for at være »andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, herunder for
afgørelsen af skattepligt.«
Aktionær- og anpartshaverfortegnelser anses ligeledes for »andre
dokumenter«, og skattemyndighederne er berettiget til at kræve disse
fortegnelser udleveret.
Med hensyn til bestyrelsens forhandlingsprotokol må spørgsmålet alt efter
omstændighederne antages i almindelighed at kunne løses ved, at myndighederne
forsynes med en bekræftet udskrift af forhandlingsprotokollen vedrørende
punkter af betydning for skatteligningen.
*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. omfatter også
erhvervsdrivende, som faktisk fører regnskab uden at være forpligtet dertil,
jf. SKL § 6, stk. 1.*
Udenlandsk regnskabsmateriale mv.
Pligten efter § 6, stk. 1, gælder også for virksomhed i udlandet og på
Færøerne eller i Grønland, som den skattepligtige ejer eller deltager i, og
påhviler såvel fuldt som begrænset skattepligtige, jf. SKL § 6, stk. 2.
»Bilag«
Ved »bilag«, herunder originalbilag, forstås i praksis de
dokumenter, hvorefter de enkelte grundposteringer foretages i selve
bogholderiet. De til grund for f.eks. en håndværksmesters salgsfakturaer
foreliggende opgørelser over anvendt arbejdstid i form af ugesedler,
timesedler eller lignende og opgørelse over anvendt materiale i form af
rekvisitioner, følgesedler eller lignende skal således indsendes på begæring.
Opbevares regnskabsmaterialet på mikrofilm, elektronisk medie eller anden
lignende måde, kan en offentlig myndighed, i det omfang den er berettiget til
at kræve oplysninger om en virksomheds bogføring, forlange, at den
bogføringspligtige vederlagsfrit stiller alt, hvad der er nødvendigt til
fremfinding og læsning af regnskabsmaterialet til disposition. Endvidere kan
myndigheden forlange, at aftryk af regnskabsmaterialet leveres i almindelig
læsbar form uden vederlag, jf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse
nr. 598 af 21. aug. 1990. I sådanne tilfælde må en undersøgelse af
regnskabsmaterialet normalt foretages på stedet, jf. SKL § 6, stk. 4 og 8.
*Bestemmelsen i SKL § 6, stk. 8, indebærer, at skattemyndighederne har en
elektronisk adgang til regnskabsoplysninger m.v., d.v.s. at
skattemyndighederne kan koble sig direkte på virksomhedens edb-anlæg, og
virksomheden kan ikke henvise skattemyndighederne til at få oplysningerne
alene i klarskrift.*
Krydsrevision
Materialet kan kræves indsendt, hvis det har betydning for
»skatteligningen«.
Med anvendelsen af ordet »skatteligning« er tilsigtet at fjerne
den tvivl der har været om, hvorvidt de skattelignende myndigheder har adgang
til at bruge de oplysninger, som fremkommer ved gennemgangen af indhentet
regnskabsmateriale mv., ved kontrollen med andre skatteyderes
skatteansættelse. Udover at give hjemmel for at kræve dokumentation af
grundlaget for en skatteyders egen skatteansættelse giver bestemmelserne i §
6 således også mulighed for, at skattemyndighederne kan indsamle oplysninger
til brug ved kontrol med andre skatteydere.
De skattelignende myndigheder er ikke pligtige at begrunde et krav om
indsendelse af dokumentationer efter SKL § 6, stk. 1, og kan afvise at afgive
erklæringer om, at oplysninger der fremkommer ved gennemgang af indkrævet
regnskabsmateriale, alene vil blive anvendt til kontrol af skatteyderens egen
skatteansættelse.
En sammenslutning af taxavognmænd, der bl.a. administrerede regningskørsel
for sine medlemmer, var efter det daværende Handelsministeriums udtalelse,
som bogføringspligtig i henhold til bogføringslovens § 1, stk. 1, litra A,
nr. 6, pligtig til at lade afregning af kunders kontokørsel hos medlemmerne
indgå i sit bogholderi. Bilagsmaterialet vedrørende ind- og udbetalinger
skulle opbevares. Skattedepartementet meddelte sammenslutningen, at den er
pligtig at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til de skattelignende
myndigheder i henhold til bestemmelsen i SKL § 6, stk. 1, (Skd. 49.115).
Bestemmelserne i SKL § 6, stk. 1, indeholder ikke hjemmel til at forlange
udarbejdet særlige oversigter m.v., som ikke er krævet i anden lovgivning,
men alene hjemmel til at indkræve foreliggende materiale. Såfremt en
erhversdrivende ikke efterkommer en anmodning om indsendelse af
regnskabsmateriale efter SKL § 6, stk. 1 og 2, afgør skatteministeren,
hvorvidt den pågældende er pligtig dertil, og om udleveringspligten skal
gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder, jf. SKL § 9, stk. 1. Denne
kompetence er udlagt til told- og skatteregionerne, Københavns
Skatteforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat med klageadgang til
Told- og Skattestyrelsen.
Også regnskabsmaterialet for det løbende år
Skattemyndighederne har mulighed for ved en gennemgang af en skatteyders
regnskab for det afsluttede år at se, om de deri opførte balanceposter:
debitorer, kreditorer og varelager, passer med bogføringen for det løbende
år.
*Pligten til at indsende regnskabsmateriale m.v. gælder derfor også for
det løbende regnskabsår, jf. SKL § 6, stk. 1, 1. pkt.*
»Ingen tidsbegrænsning bagud«
Regnskabs- og bogføringspligtige erhvervsdrivende er ifølge § 17 i
bogføringsbekendtgørelsen pligtige til at opbevare regnskabsmateriale i 5 år
efter udløbet af det pågældende regnskabsår. F.s.v. angår konkursboer har det
det daværende Industriministerium udtalt, at der ikke er hjemmel til at
undtage disse fra opbevaringspligten i henhold til bogføringsloven.
Uanset denne begrænsede opbevaringspligt kan skattemyndighederne kræve
indsendt det regnskabsmateriale, som skatteyderen måtte have i behold, der er
ældre end 5 år. Regnskabsmateriale må kun tilbageholdes så længe behandlingen
af sagen gør det påkrævet, og den erhvervsdrivendes begrundede anmodning om
adgang til regnskabsmaterialet bør så vidt muligt imødekommes af
skattemyndighederne.
Regnskabsmaterialet hos trediemand
Beror regnskabsmaterialet hos tredjemand, skal den pågældende, selv om
denne har tilbageholdelsesret over materialet, udlevere det til
skattemyndighederne, som i så fald skal drage omsorg for, at materialet efter
afbenyttelsen tilbageleveres den pågældende trediemand, jf. SKL § 6, stk. 1,
3. pkt.
*Tredjemands udleveringspligt omfatter alene den skattepligtiges
regnskabsmateriale og ikke materiale, der tilhører den pågældende tredjemand
som fx. revisors arbejdsnotater m.v.*
Skønsmæssig ansættelse
Efterkommes en begæring efter SKL § 6, stk. 1 eller 2, ikke, vil
indkomsten i henhold til SKL § 6, stk. 7, kunne ansættes skønsmæssigt,
såfremt de manglende oplysninger bevirker, at der ikke foreligger en behørig
selvangivelse.
Regnskab til andre myndigheder, f.eks. moms regnskabet
I medfør af SKL § 6, stk. 3, skal »enhver erhvervsdrivende, som til
brug for andre offentlige myndigheder fører et regnskab, på begæring af
skattemyndighederne indsende regnskabet til disse«.
Denne bestemmelse sigter først og fremmest på de særlige regnskabshæfter,
som skal føres af momsregistrerede virksomheder, der ikke fører
momsregnskabet i det almindelige bogholderi, men bestemmelsen er udformet
generelt med henblik på andre former for »specialregnskaber«.
*I det omfang der er indhentet regnskabsmateriale m.v. efter SKL § 6, stk.
1 - 3, skal skattemyndighederne underrette den skattepligtige om resultatet
af undersøgelsen, såfremt det modtagne materiale ikke giver anledning til
ansættelsesændringer. Underretningen bør vejledende gives senest 3 måneder
efter materialets modtagelse. Er undersøgelsen ikke afsluttet eller
ansættelsesændring ikke varslet inden dette tidspunkt, skal der orienteres
om, at undersøgelsen endnu ikke er afsluttet og om, at den skattepligtige vil
blive orienteret om resultatet af undersøgelsen, når denne er afsluttet.*
Gennemgang af regnskabsmateriale mv. på stedet
Ifølge SKL § 6, stk. 4, er enhver erhvervsdrivende, der fører regnskab,
hvad enten han ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, pligtig at
give skattemyndighederne adgang til på stedet at gennemgå regnskabsmateriale
med bilag tilligemed andre dokumenter, der kan have betydning for
skatteligningen og foretage opgørelse af kassebeholdninger mv., når der er
rimelig grund dertil. *"På stedet" omfatter den erhvervsdrivendes
forretningslokaler, herunder lokaler hvori regnskabsmaterialet opbevares. *
Opgørelse og vurdering af aktiver på stedet
SKL § 6, stk. 5, hjemler skattemyndighederne ret til på stedet at foretage
opgørelse og vurdering af erhvervsdrivendes driftsmæssige aktiver, når der er
rimelig grund dertil. Denne bestemmelse har særlig betydning for ligningen af
ikke-regnskabsførende erhvervsdrivende skatteydere, som f.eks.
ikke-bogføringspligtige landmænd, men også for mindre næringsdrivende med et
mere enkelt regnskabssystem kan det være af betydning, at skattemyndighederne
ved besøg hos den erhvervsdrivende kan skaffe sig en begrundet indsigt i en
skatteyders formueforhold, virksomhedens omsætning og overskud, såfremt
ansættelsen i mangel af fyldestgørende oplysninger om indkomst og formue må
ansættes skønsmæssigt. * Kontrol på stedet efter
SKL § 6, stk. 5, omfatter dog også bogførings- eller regnskabspligtige
erhvervsdrivendes personer efter stk. 4.*
Undersøgelse kan aftales
Skattemyndighederne kan træffe aftale med en skatteyder om, at en
undersøgelse af regnskabsmaterialet mv. foretages på forretningsstedet eller
på bopælen.
Arbejdsgiverkontrol efter KSL § 86, skattekontrol efter SKL § 6 ,
momskontrol efter momslovens § 74 og kontrol efter AMB § 14 kan gennemføres
ved samme kontrolbesøg. Samtidig arbejdsgiver-, skatte- og momskontrol
(samordnet virksomhedskontrol) skal som hovedregel baseres på en aftale med
skatteyderen om, at kontrolbesøget med hjemmel i SKL § 6, stk. 4 og 5, KSL §
86 og momslovens § 74, stk. 1, og AMB § 14 omfatter både arbejdsgiver-,
skatte- og momskontrol m.v.
Retningslinier for gennemførelse af uanmeldt eftersyn
Der er ikke i medfør af SKL § 6, stk. 6, af skatteministeren fastsat
nærmere regler vedrørende praktiseringen af § 6, stk. 1-5, eller truffet
aftale med justitsministeren om regler for politiets bistand ved
gennemførelsen af undersøgelser m.v. efter stk. 4 og 5.
Lovbestemmelsen praktiseres efter følgende retningslinier:
a. Beslutningen om, at der skal foretages et uanmeldt eftersyn træffes af:
Chefen for den kommunale skatteforvaltning, Told- og Skattestyrelsen eller
told- og skatteregionerne. Den kommunale skatteforvaltning bør underette
told- og skatteregionen om uanmeldt kontrolbesøg. For så vidt angår anmodning
om politiets bistand, træffer told- og skatteregionerne afgørelse herom. For
Købenbenhavns og Frederiksbergs vedkommende skatteforvaltningen og
skattedirektoratet.
b. Uanmeldte besøg bør være undtagelsen. Der skal foreligge særlige
omstændigheder, for at man ikke på forhånd træffer aftale med en
erhvervsdrivende om tidspunktet for en gennemgang af regnskabsmateriale mv.
på stedet.
c. Der skal foreligge en helt ekstraordinær situation for at politiet skal
være med fra besøgets start. Det må forudsættes, at der er en formodning om,
at adgang vil blive nægtet, eller at der på grund af kontrollens særlige
karakter opstå problemer, som kræver politiets tilstedeværelse.
d. Ansvar for politiets tilkaldelse påhviler skattevæsenet (jf. pkt. a),
der stiller politiet den opgave, der skal løses.
e. Politiets opgave er alene at overvinde fysiske hindringer for
kontrollens gennemførelse.
f. Eftersyn skal foretages til mindst mulig gene for skatteyderen og
indenfor normal forretningstid.
g. Kontrollen skal foretages af embedsmænd, der er forsynet med fornøden
legitimation.
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er
tale dels om en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at
politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Antagelsen bekræftes af
en (utrykt) byretskendelse af 26. jan. 1989. Kæremålet til Vestre Landsret
blev af formelle grunde afvist af retten således, at spørgsmålet ikke er
realitetsbehandlet ved en højere retsinstans. Det gælder dog under alle
omstændigheder, at retskendelse kan undlades, hvis formålet med undersøgelsen
ville forspildes, såfremt kendelse skulle afventes som f.eks. i tilfælde,
hvor eftersynet er led i en krydsrevision, jf. betænkning af den 28. feb.
1973 til lov om ændring af SKL (Folketingstidende 1972-73, tillæg B, spalte
743).
Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan foretages uden, at der
foreligger mistanke om strafbare forhold, cfr. i det følgende om ransagning.
Ransagning
Undersøgelse hos skatteydere kan endvidere foretages af politiet i henhold
til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800 om ransagning.
Det er en forudsætning herfor, at skatteyderen mistænkes for overtrædelse
af straffebestemmelserne i straffelovens § 289 eller i SKL. Begæring om
politiets bistand til undersøgelsen i form af ransagning, fremsættes af
skattemyndighederne i medfør af SKL § 22.
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra den undersøgelse, som
af skattemyndighederne med assistance fra politiet foretages i medfør af SKL
§ 6, stk. 4 og 5:
a) Politiet leder ransagningen.
b) Politiet yder under ransagningen en egentlig undersøgelsesmæssig
assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer
for undersøgelsen.
c) Ransagning kan kun foretages på skatteyders private bopæl, såfremt
dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis
ransagningen skal omfatte skatteyders advokats/revisors kontorlokaler.
d) Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af
straffelovens § 289 eller skattekontrolloven m.v.
Ransagning kan kun ske efter retskendelse, medmindre der foreligger
særlige forhold, som bevirker, at undersøgelsens øjemed ville forspildes,
hvis kendelse skulle afventes.
Kompetencen til at anmode om politiets bistand til den skattemæssige
undersøgelse er delegeret til told- og skatteregionerne samt Frederiksberg
Skattedirektorat og Københavns Skatteforvaltning.
Indhentelse af oplysninger fra tredjemand
*Er det ikke muligt at indhente oplysninger af væsentlig betydning for
skatteansættelsen, herunder for spørgsmålet om skattepligten og
skatteberegningen, fra den skattepligtige selv efter reglerne i SKL § 6, kan
skattemyndighederne med hjemmel i SKL §§ 8 C , D og G fremskaffe oplysninger
fra tredjemand. Bestemmelserne finder ikke kun anvendelse ved kontrol af
tredjemands skattemæssige forhold, men tillige ved kontrol af de
oplysningspligtiges egne forhold. Oplysningspligten efter SKL § 8 D og G må
som udgangspunkt kun pålægges, såfremt oplysningerne ikke kan fremskaffes fra
den skattepligtige selv, eller formålet med kontrollen ville forspildes,
såfremt oplysningerne skulle indhentes fra den skattepligtige selv.
Der må herved henses til, at de pågældende oplysninger er af væsentlig
betydning for skattemyndighederne, at den skattepligtige har et rimeligt krav
på, at tredjemand ikke unødigt inddrages i den skattepligtiges mellemværende
med skattemyndighederne og, at der ikke pålægges tredjemand omkostninger, som
ikke kan søges dækket hos den , hvorom oplysninger indfordres. Spørgsmålet
afgøres dog konkret i hvert enkelt tilfælde af den pågældende
skattemyndighed.
Ved afgørelsen af om en oplysning skal rekvireres fra tredjemand, skal det
indgå, hvilken karakter den ønskede oplysning har. Således må oplysninger som
nævnt i forvaltningslovens § 28, stk. 1, om enkeltpersoners rent private
forhold kun rekvireres, hvis et nødvendigt kontrolbehov ikke kan opfyldes på
anden måde.
Pålæg af oplysningspligt efter SKL §§ 8 C,D eller G skal fremsættes
skriftligt over for den oplysningspligtige og være underskrevet af lederen af
den skattemyndighed , der rekvirerer oplysningerne, eller efter bemyndigelse
fra denne.
Pålæg af oplysningepligt efter SKL §§ 8 C,D og G er en forvaltningsakt
efter forvaltningslovens regler. Pålægget skal derfor ledsages af en
klagevejledning og skal begrundes. Begrundelsespligten vil dog ifølge sagens
natur normalt være opfyldt ved at henvise til den relevante
oplysningsbestemmelse.
Oplysningspligten efter SKL §§ 8 C,D og G kan i medfør af SKL § 9, stk. 1,
gennemtvinges ved pålæg af daglige bøder. Kompetencen til at pålægge daglige
bøder er efter Sagudlægningsbekendtgørelsen henlagt til told- og
skatteregionerne , Frederiksberg Skattedirektorat og Københavns
Skatteforvaltning med klageadgang til Told- og Skattestyrelsen.*
A.L.3.3 Erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning
Efter SKL § 8 C har enhver, der driver selvstændigt erhverv, pligt til at
give skattemyndighederne oplysning om den omsætning, vedkommende har haft med
andre erhvervsdrivende og om arbejder, vedkommende har udført for eller ladet
udføre hos andre erhvervsdrivende.
Sådanne oplysninger om navngivne erhvervsdrivende kan kræves af alle
skattemyndigheder. For så vidt angår ikke navngivne erhvervsdrivende
forudsætter oplysningspligten et pålæg fra Ligningsrådet.
A.L.3.3.1 Kredsen af oplysningspligtige
Oplysningspligtige er selvstændige erhvervsdrivende, herunder mæglere og
auktionsholdere. Oplysningspligten for produktions-, indkøbs- og
salgsforeninger og lignende erhvervsorganisationer omfatter også
organisationernes mellemværender med medlemmer.
Det er en forudsætning, at såvel den, der afkræves oplysninger, som den,
hvorom oplysninger kræves, er erhvervsdrivende. Det antages, at SKL § 8 C kan
anvendes over for pengeinstitutters indbyrdes omsætning.
A.L.3.3.2 Hvilke oplysninger?
Der kan kræves oplysninger om arten af omsætningen eller arbejdet, omsatte
varemængder, vederlagets størrelse, tidspunktet for omsætningen eller
arbejdets udførelse og om, hvornår og hvorledes vederlaget er erlagt.
Oplysninger kan kræves for en nærmere angivet periode og med oplysning om
mellemværendets størrelse ved begyndelsen og slutningen af perioden.
SKL § 8 C omfatter også kontant salg.
Oplysningspligten vedrørende omsætning mellem erhvervsdrivende gælder både
den erhvervsmæssige og den omsætning, der vedrører privatsfæren.
Oplysningspligten efter SKL § 8 C er udtømmende, jf. SKL § 8 D, stk. 2.
*Indhentelse af oplysninger efter SKL § 8 C kræver, at der er en rimelig
grund dertil, d.v.s. en ligningsmæssig grund.*
A.L.3.3.3 Oplysningernes tilgængelighed
Efter praksis kan oplysninger efter SKL 8 C kræves uanset det besvær,
fremfindelsen medfører. Denne praksis støttes på en HD, UfR 1960.332, hvorved
et slagteri blev pålagt at give oplysninger om navngivne kunders omsætning
med slagteriet, uanset at slagteriets regnskabssystem - der i øvrigt var
fuldt forsvarligt - var opbygget således, at pligten medførte en betydelig
arbejdsbyrde for slagteriet.
Tilsvarende har Skattedepartementet resolveret, at et selskab, hvis
bogføring skete på EDB-system, der gjorde det særdeles bekosteligt for
selskabet at meddele enkeltstående oplysninger, var pligtig at meddele de
skattelignende myndigheder oplysninger om dets omsætning med en navngiven
erhvervsdrivende. I tilfælde, hvor det viser sig vanskeligt for den
erhvervsdrivende at fremskaffe oplysningerne, bør der i en vis udstrækning
tages hensyn hertil ved fastlæggelsen af, i hvilket omfang oplysninger skal
afgives.
A.L.3.4 Kredsen af oplys ningspligtige i medfør af SKL §8 D
Oplysningspligtige efter SKL § 8 D er alle juridiske personer, herunder
offentlige myndigheder, bestyrelser eller anden øverste ledelse for
selskaber, kommanditselskaber, kommanditaktieselskaber, partrederier,
foreninger, stiftelser, legater og andre institutioner. Ved ændring af
skattekontrolloven af 21. december 1994 blev pengeinstitutters
oplysningspligt efter anmodning overført fra SKL § 8 G til SKL § 8 D.
Oplysningspligten omfatter også interessentskaber, såfremt samtlige
interes-senter hver for sig er omfattet af SKL § 8 D. Undtaget fra
oplysningspligten i SKL § 8 D er Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.
Værdipapircentralen kan dog af de statslige told- og skattemyndigheder
afkræves oplysninger om, hvilket institut der er kontoførende for nærmere
angivne personer eller kontofører nærmere angivne papirer, jf. SKL § 8 D,
stk. 3.
A.L.3.4.1 Oplysningspligtens omfang
SKL § 8 D pålægger den nævnte kreds en oplysningspligt, der ligger ud
over, hvad der gælder ifølge lovens andre bestemmelser, idet pligten omfatter
alle oplysninger, når det må antages, at oplysningerne vil være af væsentlig
betydning for skatteligningen
Erhvervsdrivende selskaber mv., foreninger, stiftelser, legater og andre
institutioner
Ønskes oplysninger om erhvervsdrivendes indbyrdes omsætning - oplysninger
af samme art som de i SKL § 8 C nævnte - kan disse oplysninger ifølge
SKL § 8 D, stk. 2, ikke kræves i videre omfang end hjemlet i SKL § 8 C .
Erhvervsdrivende er således underlagt samme oplysningspligt, uanset i
hvilken form virksomheden drives.
A.L.3.4.2 Oplysninger om ikke navngivne personer
Oplysningspligten i SKL § 8 D kræver kun Ligningsrådets godkendelse, når
der er tale om ikke navngivne personer.
Oplysninger kan efter denne bestemmelse indkræves af enhver
skattemyndighed, når det drejer sig om oplysninger om navngivne personer.
Oplysninger hvert år i visse tilfælde
I medfør af SKL § 8 D er der i en række tilfælde indhentet oplysninger,
der alene vedrørende ét eller flere indkomstår med henblik fx.
konkrete kontrolaktioner.
Af mere generel interesse er de tilfælde, hvor oplysninger er indkrævet
også for fremtiden, således at der på samme måde som ved oplysningspligt uden
opfordring indsendes oplysninger hvert år. Disse tilfælde er for tiden:
1. Domstolene er pålagt at meddele oplysning om honorarer udbetalt til
nævninge, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer og lægdommere i boligretterne.
2. Jordbrugsdirektoratet er pålagt at meddele oplysning om tilskud, der
ydes i henhold til § 7 i lov om udlån til yngre landmænd m.v.
3. Kommunerne er pålagt at meddele oplysning om diæter, der udbetales til
valgstyrere og tilforordnede vælgere.
4. EU-direktoratet er pålagt at meddele oplysning om udbetalinger i medfør
af markedsordninger - markfrøstøtte mv.
5. Statens Uddannelsesstøtte meddeler skattemyndighederne oplysninger om
udbetalte stipendier og om gæld og renter.
6. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning meddeler
skattemyndighederne oplysninger om eftergivelser af statslån ydet til husmænd
i medfør af statshusmandsloven af 1948 og om ændringer i tidligere givne
oplysninger.
7. Sikringsstyrelsen meddeler oplysning om modtagere af visse udenlandske
pensioner, såfremt modtagerne tillige får udbetalt dansk folkepension.
8. Praktiserende Lægers Organisation meddeler oplysning om udbetalte
understøttelser til pensionerede læger m.fl.
9. Arbejdsformidlingskontorerne er pålagt at meddele oplysning om
udbetalte mobilitetsfremmende ydelser til arbejdssøgende.
10. Dansk Landbrugs Grovvareselskab er pålagt at meddele oplysning om
beløb, der udbetales til medlemmer ved integration af lokalforeninger i DLG.
11. Dyrlægernes Understøttelsesforening meddeler oplysning om udbetaling
af understøttelse til pensionerede dyrlæger.
Oplysningssedlen kan i begrænset omfang anvendes ved afgivelse af
oplysninger efter SKL § 8 D.
A.L.3.4.3 Oplysningspligtens forhold til offentlige myndigheders tavsheds-
og hemmeligholdelsespligt
Når offentlige myndigheder pålægges oplysningspligt efter SKL § 8 D, kan
pligten kollidere med særlige bestemmelser om hemmeligholdelsespligt.
SKL § 8 D fortrænger den generelle tavshedspligt, der påhviler alle
offentligt ansatte. *Det beror på en konkret fortolkning af den pågældende
tavshedspligtsbestemmelse, hvorvidt skattekontrollovens
oplysningsbestemmelser viger.*
*Med hensyn til indhentelse af oplysninger fra andre offentlige
myndigheder, henvises i øvrigt til forvaltningslovens §§ 27 - 32.*
Skatte- og afgiftsmyndighedernes indbyrdes udveksling af oplysninger
SKL § 8 D begrænser ikke mulighederne for udveksling af oplysninger mellem
skattemyndighederne indbyrdes. En sådan udveksling kan ske, hvad enten der er
tale om navngivne eller ikke navngivne skattepligtige.
Videregivelse af oplysninger til andre myndigheder
*Ved videregivelse af oplysninger til andre myndigheder skal
tavshedspligtsbestemmmelsen i SSL § 37 iagttages.*
Oplysninger om hovedaktionærforhold mv.
Ved ændring af skattekontrolloven af 21. december 1994 blev SKL § 8 D,
stk. 2-4 ophævet. I stedet blev der ved SKL § 3 A indført en bestemmelse om,
at alle, der i et selskab som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, ejer
mindst 25% af aktiekapitalen eller råder over mere end 50% af den samlede
stemmeværdi i selskabet senest en måned efter ejerrettens/råderettens
indtræden, skriftligt skal underrette selskabet om ejerens mv. identitet.
Selskabet skal i medfør af SKL § 3 A, stk. 3, vedlægge selvangivelsen
oplysninger som nævnt i § 3 A, stk. 1 og 2.
Skattemyndighederne kan videregive de i medfør af denne bestemmelse
indhentede oplysninger, dog undtaget cpr.nr., til aktionærer i selskabet,
hvis de pågældende aktionærer ikke selv har adgang til disse oplysninger. Det
er dog en forudsætning, at aktionæren enten har solgt eller afgivet tilbud om
salg af aktierne alene betinget af, at han ikke er omfattet af ABL § 11, stk.
2 og 3.
A.L.3.5 Pengeinstitutternes egne forhold
Pengeinstitutter er for så vidt angår egne forhold undergivet samme
oplysningspligt som andre erhvervsdrivende/selskaber.
A.L.3.6 SKL § 8 G, stk. 1 Vekselerers m.fl. oplysningspligt
I forbindelse med pengeinstitutters oplysningspligt efter anmodning blev
overført til SKL § 8 D, blev SKL § 8 G ændret således, at oplysningspligten
efter denne bestemmelse alene gælder vekselerer, advokater og andre
personligt erhvervsdrivende, der som led i deres virksomhed forvalter midler
eller udlåner penge. De oplysninger, der kan kræves efter SKL § 8 G, skal
være af væsentlig betydning for skatteligningen. De oplysninger, der kan
kræves, er udtømmende opregnet i stk,. 1.
De oplysninger, der kan forlanges er følgende:
1) Kunders indskud, lån, depot eller boks.
2) Omsætning med eller for kunder af penge eller lignende og af kredit
midler og værdipapirer.
3) Aftaler med eller for kunder om terminskontrakter samt købe- og
salgsretter.
4) Besørgelse af udbetalinger og modtagelse af indbetalinger.
5) Ydelse af garantier.
Beføjelsen til at indfordre oplysninger efter SKL § 8 G, stk. 1, omfatter
alle skattemyndigheder, når det drejer sig om navngivne personer. Oplysninger
om ikke navngivne personer, kan kun kræves efter Ligningsrådets bestemmelse.
A.L.3.7 Vederlag for opfyldelse af oplysningspligten
De oplysningspligtige efter skattekontrolloven har som udgangspunkt ikke
krav på godtgørelse af de udgifter, der er forbundet med opfyldelse af
oplysningspligten.
Dog kan der i ganske særlige tilfælde vederlægges for fremskaffelse af
oplysninger , hvor det har været forbundet med betydelige omkostninger at
tilvejebringe de ønskede oplysninger. Dette kan være tilfældet, hvor der er
udført et meget omfattende oplysningsarbejde, som har beslaglagt væsentlige
ressourcer, og sagens karakter har nødvendiggjort, at skattemyndighederne har
sat en snæver tidsramme for tilvejebringelsen af de pågældende oplysninger,
således at oplysningsarbejdet ikke har kunnet indpasses i virksomhedens
normale arbejdsrutiner, hvilket f.eks. har nødvendiggjort overarbejde for
virksomhedens personale. Den oplysningspligtige kan ikke betinge sig
forhåndstilsagn om vederlag for opfyldelse af oplysningspligten.
Spørgsmålet om omkostningsdækning afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde
af told- og skatteregionen. Told- og skatteregionens afgørelse kan indbringes
for Told- og Skattestyrelsen.
4. Erklæringspligt
A.L.4.1 Indskudskonti i udlandet
Når der oprettes en indskudskonto i et pengeinstitut eller hos anden
kontofører i udlandet, skal kontohaver afgive en erklæring herom til de
statslige told-og skattemyndigheder, jf. SKL § 11 A, stk.4. Der skal afgives
erklæring for hver enkelt konto, der oprettes.
Indskudsbeviser udstedt af udenlandske pengeinstitutter m.v. sidestilles
med kontoindestående, når indskudsbeviset har en oprindelig løbetid på til og
med et år, og når der oprettes en konto hos udstederen, hvorpå bevisernes
pålydende værdi, forrentning og indfrielsesprovenu bogføres.
Til dette formål findes en blanket for erklæring om erhvervsmæssig konto i
udlandet (Erklæring K for SE-registrerede), og en blanket for
ikke-erhvervsmæssig konto i udlandet (Erklæring K for ikke SE-registrerede).
Der er erklæringspligt, hvis man er skattepligtig her til landet af de
nævnte konti respektive indskudsbeviser eller afkast heraf. Der er endvidere
erklæringspligt for personer, der efter oprettelse af indskudskonto i
udlandet bliver skattepligtige her til landet.
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,
investeringsfor-eninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke
afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er
investorerne selv erklæringspligtige.
På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives en fuldmagt til
Told-Skat til indseende i kontoen i det udenlandske pengeinstitut m.v.,
jf.
SKL § 11A, stk.5, 1. punkt.
Er der tale om konto i pengeinstitut i udlandet skal blanketten indeholde/
vedlægges en tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut m.v., hvori
det påtager sig hvert år af egen drift at sende oplysninger om kontoen til
Told-Skat, jf. SKL § 11A, stk.5, 2. punkt..
Fuldmagt samt tilsagnserklæring fra det udenlandske pengeinstitut skal
ikke afgives, hvis kontohaveren:
- er SE-registreret, eller
- er udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet og er fuldt
skattepligtig her til landet, eller
- er samlevende ægtefælle med eller hjemmeboende barn af en, der er
udsendt af den danske stat til tjeneste i udlandet, og selv er fuldt
skattepligtig her til landet, eller
- har oprettet kontoen før den 1. okt. 1988.
Føres konto i udlandet hos anden kontofører skal kontohaveren selv
foretage den årlige indberetning til Told*Skat.
A.L.4.2 Værdipapirer i udlandet
Værdipapirer, der ikke er registreret i Værdipapircentralen, skal
deponeres i et pengeinstitut, jf. SKL § 11 B, stk.1.
Hvis deponeringen sker i udlandet, skal deponeringen ske i et udenlandsk
pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret, jf. SKL § 11B, stk.3.
Hvis værdipapiret alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udstedelseslandet, skal der ske en kontoføring igennem et
pengeinstitut, jf. SKL § 11B, stk.3.
Reglerne om pligten til deponering gælder således for:
- værdipapirer, der foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn
- værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en
værdipapircentral i udlandet
- børsnoterede værdipapirer
Der er ikke deponeringspligt for:
- aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25% af aktiekapitalen i det
pågældende selskab
- præmieobligationer
Der skal afgives en erklæring til TOLD-SKAT om den foretagne
deponering/kontoføring, jf. SKL § 11B, stk.4.
Der skal afgives erklæring for hvert depot. Endvidere skal hver enkelt
afgive erklæring, hvis der er flere indehavere af depotet eller kontoen.
Tilsvarende gælder, hvor et pengeinstitut, børsmæglersselskab mv. optræder
på ejerens vegne. Erklæringerne skal indsendes samlet til Told-Skat.
Til dette formål findes en blanket (Erklæring V).
På denne erklæring skal det oplyses, hvilke værdipapirer der indlægges ved
depotets eller kontoens oprettelse. Der skal ikke afgives erklæring på ny ved
ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer
eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.
Der er erklæringspligt, hvis man er eller senere bliver skattepligtig her
til landet af de nævnte værdipapirer.
Statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber,
investeringsforeninger, børsmæglerselskaber samt kreditinstitutter skal ikke
afgive erklæring. Optræder en af disse som formidlere for investorer, er
investorerne selv erklæringspligtige.
På blanketten, hvorpå erklæringen afgives, skal der gives fuldmagt til
Told-Skat til indseende i depotet respektive kontoen, jf. SKL § 11B,
stk.5, 1. punkt.
Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra
depositaren respektive kontoføreren, hvori denne påtager sig hvert år af egen
drift at sende oplysninger om depotet respektive kontoen til Told-Skat., jf.
SKL § 11B, stk.5, 2. punkt.
A.L.4.3 Livs- eller pensionsforsikring
Ejere af en livs- eller pensionsforsikring i et forsikringsselskab i
udlandet skal afgive en erklæring herom til Told-Skat, jf. SKL § 11 C, stk.3.
Det samme gælder den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i
policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen.
Til dette formål findes en blanket (Erklæring L).
Der skal ikke afgives erklæring ved begravelsesforsikringer og lignende,
der er baseret på, at afkastet stedse er negativt, og at et års indbetalinger
anvendes til samme års udbetalinger, således at ordningen ikke har nogen
kapitalværdistigning, jf. SKL § 11C, stk.1.
Der er erklæringspligt, når man er fuldt skattepligtig her til landet, når
man efter tegning af en livs- eller pensionsforsikring bliver fuldt
skattepligtig her til landet og endelig når man er fuldt skattepligtig her
til landet og i henhold til bestemmelserne i en police tegnet i et udenlandsk
forsikringsselskab af en nu afdød person, bliver berettiget til udbetaling af
forsikringen.
På blanketten, hvorpå erklæring afgives, skal der gives Told-Skat fuldmagt
til indseende i forsikringen i forsikringsselskabet i udlandet, jf. SKL §
11C, stk. 4, 1. punkt..
Endvidere skal blanketten indeholde/vedlægges en tilsagnserklæring fra
forsikringsselskabet i udlandet, hvori dette påtager sig hvert år af egen
drift at sende oplysninger om forsikringen til Told-Skat, jf. SKL § 11C, stk.
4, 2. punkt.
Denne fuldmagt samt tilsagnserklæringen fra forsikringsselskabet i
udlandet er ikke nødvendig, hvis:
- forsikringen er tegnet før den 1. juli 1994 - hvis forsikringen ændres
efter dette tidspunkt, skal der dog afgives fuldmagt og indhentes
tilsagnserklæring fra forsikringsselskabet i udlandet
- forsikringen er en livsforsikring, der alene kan komme til udbetaling i
tilfælde af den forsikredes død eller invaliditet inden forsikringstidens
aftalte udløbstidspunkt, såfremt dette aftalte tidspunkt ikke ligger senere
end første policedag efter den forsikredes fyldte 80 år, jf. SKL § 11 C, stk.
4.
- forsikringen er en livsforsikring og er oprettet, mens forsikringstager
ikke er skattepligtig til Danmark, eller mens forsikringstager efter
bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, jf. SKL § 11C, stk.4,, såfremt
1. samtlige indbetalinger er fradraget i positiv skattepligtig
indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i
den stat, hvor den pågældende var skattepligtig på
indbetalingstidspunktet, eller
2. samtlige indbetalinger er foretaget af en arbejdsgiver og
indbetalingerne i overensstemmelse med
skattelovgivningen i den stat, hvor den pågældende er
skattepligtig på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Dispensation fra tilsagnserklæringspligten
SKL §§ 11 A, stk. 7, 11 B, stk. 7 og 11 C, stk. 6 indeholder en mulighed
for fritagelse for kravet om tilsagnserklæring fra de udenlandske
pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber mv. når særlige forhold begrunder,
at konto, depot mv. føres i udlandet/forsikringen tegnes i udlandet.
Det er en forudsætning, at de udenlandske pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber mv. ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke
må påtage sig en indberetningsforpligtigelse.
Gives dispensation er denne betinget af at ejeren sammen med den årlige
selvangivelse indsender dokumentation svarende til de oplysninger, der skulle
være afgivet af de udenlandske pengeinstitutter mv.
Told-Skat kan pålægge ejeren at ophæve konto, depot eller forsikring i de
tilfælde, hvor de ønskede oplysninger ikke indsendes rettidigt af de
udenlandske pengeinstitutter mv., og der ikke er meddelt dispensation fra
tilsagnserklæringspligten, jf. SKl §§ 11A, stk.6, 11B, stk. 6 og 11C, stk. 5.
A.L.4.4 Gaver til personer i udlandet
Hvis der ydes en gave til en værdi over 60.000 kr. til en person i
udlandet, der ikke er fuldt skattepligtig her i landet, skal gavegiver
anmelde dette til
TOLD-SKAT, jf. SKL § 11 D.
Anmeldelse skal ske på det tidspunkt hvor gaven ydes.
Til dette formål findes en blanket (Anmeldelse G).
Erklæringsordningen administreres af Told- og Skatteregion Sønderborg.
5. Sanktioner - forsvarerbistand
A.L.5.1 Skattetillæg Personskat
Selvangives der ikke rettidigt, beregnes der i medfør af SKL § 5, stk.
1,et skattetillæg på 200 kr. for hver dag fristen overskrides, dog højst på
5.000 kr. i alt. Skattetillægget tilfalder staten. *For fysiske personer,
hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for mellemskatten
efter
PSL § 6 a (135.300 kr. - 1997), udgør skattetillægget 100 kr. pr. dag, dog
højst 2. 500 kr. i alt. Efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af den
skattepligtige indkomst (> 135.300 kr. eller < 135.300 kr.) medfører en
regulering af skattetillægget.*
Selvangivelsen anses for rettidigt indgivet, hvis den er kommet frem til
den kommunale skattemyndighed inden normal kontortids begyndelse dagen efter
fristdagen eller modtaget med postvæsenet ved den ordinære post dagen efter
fristdagen.
Er selvangivelsesfristen eksempelvis tirsdag den 1., og er selvangivelsen
først kommet kommunen i hænde fredag den 4. ved den ordinære post, beregnes
et skattetillæg for den 2. og den 3., i alt 2 dage = 400 kr.
Modtages selvangivelsen derimod mandag den 14. med den ordinære post,
beregnes et skattetillæg for i alt 10 dage (fredag den 11. inkl.) = 2.000 kr.
Der kan kun beregnes ét skattetillæg for én
selvangivelsespligtig for et indkomstår. Tillægget udskrives på
årsopgørelsen.
Er der indrømmet henstand med indgivelse af selvangivelsen, beregnes et
eventuelt skattetillæg fra den dag, hvortil henstand er givet.
Der beregnes ikke skattetillæg for fysiske personer, der er omfattet af
ordningen med den fortrykte selvangivelse. *Personer omfattet af ordningen
med den fortrykte selvangivelse afgrænses fra og med indkomståret 1996 efter,
om den pågældende får tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket. De ændrere
regler i SKL § 4, stk. 1, om selvangivelsesfrister for fysiske personer har
virkning fra og med indkomståret 1997. For indkomståret 1996 gælder den
særlige ordning, at der for fysiske personer, der skal selvangive senest den
1. maj 1997, og som ikke har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, kun
pålignes skattetillæg, hvis selvangivelsesfristen den 1. juli 1997
overskrides, d.v.s. at skattetillæg beregnes fra den 1. juli.*
Skattepligtige, der uden at have indsendt selvangivelse, modtager en
meddelelse om ansættelse af indkomst, skal, hvis ansættelsen er for lav,
underrette skattemyndighederne herom inden 4 uger fra modtagelsen af
meddelelsen. Groft uagtsom eller forsætlig undladelse heraf kan efter
omstændighederne medføre strafansvar efter SKL § 16.
I de tilfælde, hvor der er indgivet "en selvangivelse", og det
efterfølgende viser sig, at selvangivelsen er så mangelfuld, at den ikke kan
anses for behørig, således at der efter SKL § 5, stk. 3, er grundlag for at
foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Det
samme gælder det skattemæssige regnskab, der efter SKL § 3, stk. 2. skal
vedlægges selvangivelsen.
Underretning og klagevejledning
Afgørelsen om påligning af skattetillæg skal begrundes og indeholde en
vejledning om, at den skattepligtige kan klage over afgørelsen til told- og
skatteregionen - for København og Frederiksberg kommuners vedkommende til
skatteforvaltningen og skattedirektoratet.
Bevillingsmæssig fritagelse
Samtidig med underretningen om skattetillægget bør der oplyses om
muligheden for at søge hel eller delvis eftergivelse af tillægget.
Anmodning herom indbringes for den kommunale skattemyndighed. Den
kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told- og
skatteregion.
Eftergivelse gives kun, hvis særlige forhold taler derfor. Sådanne særlige
forhold er vejledende kun omstændigheder, der skyldes den
selvangivelsespligtiges forhold og ikke omstændigheder, der skyldes en
medhjælps forhold.
*Dog vil fx. akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor
den selvangivelsespligtige ikke ville være i stand til at finde en anden
revisor inden selvangivelsesfristens udløb efter omstændighederne, kunne
begrunde efter-givelse af skattetillægget.
Med hensyn til eftergivelse af skattetillæg på grund af økonomiske forhold
m.v. henvises vejledende til KSL §§ 73 B - 73 D.*
A.L.5.1.1 Selskabsskat
Se vejledningen om aktionærer og selskaber afsnit S.E. 1.2.
A.L.5.2 Tvangsbøder
Uafhængigt af skattetillægget efter SKL § 5, stk. 1, kan de kommunale
skattemyndigheder i medfør af SKL § 5, stk. 2, pålægge daglige bøder
(tvangsbøder) til fremtvingelse af en selvangivelse. Tilsvarende gælder for
det skattemæssige årsregnskab.
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan påklages til den lokale told-
og skatteregion.
Den daglige bøde pålægges den selvangivelsespligtige.
Er den selvangivelsespligtige en juridisk person, pålægges bøden denne som
sådan eller den person, der har det øverste ansvar for, at
selvangivelsespligten opfyldes.
Det er en forudsætning for pålæg af daglige bøder, at den
selvangivelsespligtige forud (vejledende 14 dage forinden) er skriftligt
underrettet om, at daglige bøder vil blive opkrævet fra en given dato.
Skrivelsen skal indholde oplysning om den daglige bødes størrelse, og der
tages forbehold for en eventuel senere forhøjelse af bøden.
Bødestørrelsen beror på et konkret skøn, men bør fastsættes til mindst 200
kr. pr. dag.
De daglige bøder kan forhøjes med en uges varsel, hvis den hidtil
fastsatte daglige bøde ikke har givet det ønskede resultat.
Ved fastsættelse af den daglige bøde skal der generelt tages hensyn til
den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske formåen.
Der er udpantningsret for den daglige bøde, og bøden kan inddrives ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne i KSL § 73.
Bøderne inddrives løbende. Bøderne kan kræves afsonet efter § 17 i lov om
ikrafttrædelse af borgerlig straffelov m.m. Anmodning om afsoning fremsættes
tidligst, når bøder for mindst 10 dage ikke har kunnet inddrives.
Når den krævede selvangivelse indgår, skal inddrivelsesmyndigheden - i
tilfælde af afsoning tillige politimesteren - straks underrettes.
Den skattemyndighed, der har pålagt daglige bøder, kan eftergive bøderne,
når særlige forhold taler herfor. Afslag på en eftergivelsesanmodning kan
påklages til den lokale told- og skatteregion.
*Pålagte, men ikke betalte daglige bøder i medfør af SKL § 5, stk. 2, vil
for så vidt angår selvangivelsen for indkomståret 1996 kunne eftergives, når
selvangivelsen foreligger. Der er tale om en overgangsordning. Med hensyn til
selvangivelsen for indkomståret 1997 og fremover vil pålagte, men ikke
betalte bøder, som hovedregel blive fastholdt.*
A.L.5.3 Kontospærring
Ifølge SKL § 8 J samt kapitel 14 (§§ 41 og 42) i "Bekendtgørelse om
indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven", kan konti i
pengeinstitutter, hos advokater og andre, der modtager penge som indskud,
spærres af told- og skatteregionerne i 6 måneder, når indskudsmodtageren ikke
har sikker kundskab om kontohaverens identitet, personnummer/SE-nr. eller
navn og adresse. F.eks. hvis kontohaveren ikke kan findes på grundlag af
foreliggende navne- og adresseoplysninger, eller hvis den opgivne kontohaver
ikke vil vedkende sig indskuddet.
Når der overfor indskudsmodtageren foretages anmeldelse om ejerforholdet
ved afgivelse af en af told- og skatteregionerne fastsat legitimation for
den, som første gang efter spærringen vil disponere over kontoen, ophører
spærringen, uden at der hertil kræves erklæring fra nogen myndighed.
Fornøden legitimation kan bestå af pas, kørekort, ID-kort, eller
tilsvarende officielle kort med personnummer/udlændingenummer, Dankort,
Udenrigsministeriets identitetskort for diplomater (rødt/grønt) eller
udskrift fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Følgende legitimationdokumenter kan ikke anbefales: Dåbs- eller
navneattest uden dansk personnummer, kreditkort, hævekort mv. uden foto,
togkort, midlertidigt kørekort, eller medlems- og indskrivningskort.
Forevises legitimation ikke, og kan de kommunale skattemyndigheder ikke
henføre en konto til den virkelige ejer, kan kontoen efter told- og
skatteregionens nærmere bestemmelse yderligere spærres i et af told- og
skatteregionen fastsat åremål.
Er kontoen efter udløbet heraf stadig ikke henført til en berettiget,
indberettes dette til Skatteministeriet. Efter forudgående offentlig varsling
med 1 års frist, inddrages indeståendet til fordel for statskassen, såfremt
ingen berettiget melder sig. Told- og skatteregionen kan dog under særlige
omstændigheder dispensere fra sådan inddragelse eller tillade godtgørelse af
allerede inddragne beløb.
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AL - SELVANGIVELSESPLIGT OG OPLYSNINGSPLIGT Retsinformation · 5. februar 2008